DF klar til regionsrådsvalg NR. 3. JUNI ÅRGANG. Indvandrerbombe under velfærdssamfundet NON

Transkript

1 DF klar til regionsrådsvalg NR. 3. JUNI ÅRGANG Indvandrerbombe under velfærdssamfundet NON

2 leder DR-TV s studievært, Trine Sick - hun ser nu med ét meget træt og bekymret ud, næsten tynget - bøjer sig under interviewet med en ekspert fremover og spørger: "Skyldes det franske og hollandske nej til EU-forfatningen i virkeligheden angst for fremmede, for fremtiden, for globaliseringen? Eksperten nikker heftigt - han kan bestemt ikke udelukke, at nej-sigerne er meget angste - jo, det er givet en meget tænkelig forklaring, siger eksperten og ser nu pludselig lige så bekymret ud som Trine Sick. Om noget sådant ellers er muligt. Og man kan som seer ligefrem fornemme, at Dansk Psykolog Forenings medlemmer rundt om i landets stuer nu spidser øren; for der kan jo nok ligge en del overarbejde og vente forude, hvis der nu skulle være noget om snakken at millioner og atter millioner franskmænd og hollændere lider af angstneuroser. Yderligere ser det ud til, at der er endnu flere patienter undervejs. Danskerne har allerede et par gange - i 1992 og i vist sig at lide af voldsomme fobier, og der er allerede tegn på, at traumet stadig er latent og igen går i udbrud den 27. september. Og ovre på den anden side af Vesterhavet lurer yderligere et par snese millioner angste briter. Billedet af et helt kontinent, domineret af neurotikere, begynder at tegne sig. Et europæisk kontinent med angste, knugede, sortsynede, indelukkede, reaktionære, frygtsomme, intolerante mennesker. De stakler! Forståeligt opgivende over for det kolossale projekt på én gang at skulle befri så mange millioner fra deres angstneuroser har DR s eksperter - såvel på TV som på radiosiden - i stedet forsøgt at sprede den historie, at nejet i virkeligheden ikke var særlig reelt. Flere af eksperterne kunne, fotograferet med Eiffeltårnet i baggrunden - hvilket jo bestemt skaber tillidsvækkende tyngde bag ekspertisen - fortælle, at såvel franskmænd som hollændere faktisk vældig godt kan lide EU - men var af forskellige grunde blevet så forvirrede over alt muligt andet, at de var endt med at sætte kryds ved nej. Nogle havde syntes, at Chirac er et fæhoved, andre var blevet trætte af tanken om, at tyrkiske analfabeter skulle have lov til at vælte ind i Frankrig, andre var irriterede på den polske håndværker, Pjotr - atter andre var tvære over, at indførelsen af euroen havde betydet, at alting var blevet meget dyrere. Franske bønder og fiskere var mugne over, at landbrug og fiskeri var blevet til det rene ingenting. Andre igen var trætte af 2 En typisk fransk nej-siger, fotograferet på vej ind i stemmeboksen... Et kontinent, domineret af neurotikere EU's arrogante forhold til dyr. Yderligere andre kunne ikke fordrage Barroso og EU-kommissionen - og arbejdskraftens fri bevægelighed - eller EU's meningstyranni. Men bortset fra sådanne og lignende små detaljer havde hverken franskmænd eller hollændere det mindste imod EU. Mente eksperterne at vide. Med hensyn til EU-Forfatningen forholdt det sig sådan, at når man i Holland og Frankrig stemte nej til den, skyldtes det, at man var for dum til at forstå den - og var man, mod forventning, ikke dum, havde man bare ikke fået den læst. For havde man det, ville man med det samme blive kureret for sin angst og stemme ja. DR-eksperterne nåede i øvrigt aldrig at få givet noget bud på, hvorfor folk stemte ja. For ja-sigere var der jo - det skal siges i retfærdighedens navn - også enkelte af. Måske fik vi seere og lyttere aldrig en forklaring, fordi forklaringen jo ligger lige for: Ja-sigerne stemte ja, fordi hver af dem dels grundigt og seriøst havde sat sig ind i EU-forfatningens tekst, dels bare sådan i almindelighed er åbne, tolerante, frygtløse, optimistiske, progressive. Alt i alt sådan nogle rigtige grinebidere, som spreder fest, blomster og stemning, hvor end de kommer frem. Typer som Mogens Lykketoft, Trine Sick og Tøger Seidenfaden. Knugede? Nej da, ikke spor... spe

3 Aldrig så snart det franske og det hollandske folk med imponerende overbevisning afviste at lade sig underkaste EUforfatningen - var unionisterne emsigt på færde igen. I en leder i Berlingske Tidende hed det således: "Europa må på den igen nu gælder det om at skabe en endnu bedre og mere gennemskuelig forfatning " Og man tager sig til hovedet og tænker: Fatter disse unionister stadigvæk ingenting - eller vil de bare ikke forstå? For det, der jo blev læren af folkeafstemningerne i Holland og Frankrig - og som sandsynligvis vil blive bekræftet såvel i Danmark som i Storbritannien - var jo netop, at de europæiske folkeslag ikke vil vide af en EU-forfatning, for vi vil ikke have den EU-stat. Så kan det det jo ikke nytte noget - som Berlingske Tidende - at tro, at man nu bare skal peppe EU-forfatningen op i et lidt mere muntert og populært sprog, så den kan blive mere gennemskuelig. Det vil ikke nytte noget - og når det ikke nytter, er det jo, fordi folkeslagene netop allerede nu har gennemskuet den forfatning. Og det er præcis, fordi vi har gennemskuet projektet, at vi afviser det. Men unionisterne - reaktionære og forstokkede som de jo af natur er - fatter altså endnu ikke budskabet, som er, at de europæiske folkeslag ikke vil proppes ned i en EU-stat og lade sig dirigere fra Bruxelles. Vi vil fortsat være danskere og briter og franskmænd og hollændere og dermed bevare al den mangfoldighed, der igennem et par tusinde år har skabt den europæiske civilisation. Den civilisation, som det moderne Tyrkiets grundlægger, Kemal Atatürk, benævnte "den eneste". Det er nemlig ikke tilfældigt, at det præcis er de vestlige lande, som er forrest efter alle tænkelige målestokke. Det er mærkeligt - det med at være europæer. For selvom vi i historiens løb indbyrdes i alle mulige og umulige konstellationer har bekriget hinanden - henholdsvis været i alliancer med hinanden - har der altid, uanset stridighederne, været en grundlæggende fælles forståelse, som naturligvis i høj grad har været funderet i kristendommen. Der har således ikke været religiøst betingede krige i Europa siden afslutningen af Trediveårskrigen i 1648 når man lige ser bort fra borgerkrigene på Balkan i 1990 erne, som jo netop bl.a. skyldtes modsætningerne mellem muslimske og kristne befolkningsgrupper. Dét har vi lært i Europa at religion og politik aldrig må blandes sammen. Og selvom der også efter Trediveårskrigen blev udkæmpet masser af krige, var vi hele tiden alligevel på det rene med, at vi dybest set er afhængige af hinanden. Vi konkurrerede med hinanden, vi spredte den europæiske civilisation til oversøiske territorier i indbyrdes kappestrid, og det 19. århundredes sidste halvdel var præget af en sjælden fred. En fred, som skabte optimale betingelser for handel og kulturelt nyhedsbrev Hvornår fatter unionisterne budskabet? EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, græd som en stukket gris, da det gik op for ham, at de franske og hollandske folk med imponerende overbevisning havde afvist at lade sig underkaste EU-Forfatningen. I Danmark græd vi tørre tårer samkvem et globaliseret Europa, men uden en overnational forfatnings snærende bånd. Og her springer kæden af for unionisterne. Skråsikkert hævder de, at krig mellem europæiske nationer ikke vil kunne finde sted med et mere magtfuldt EU. Sejrsstolt erklærer de, at en fælles forfatning for hele Europa vil være den bedste garanti mod de forfærdelige lidelser, europæerne måtte gennemgå under to verdenskrige. Men de tager fejl. Anden Verdenskrig var netop en ideologiernes krig. En krig baseret på vanvittige løfter om paradis, hvis en bestemt utopi nazismen eller kommunismen sejrede. Den fejl er Europa ved at begå igen. Ikke fordi jeg vil sammenligne det fredelige EU med det tyvende århundredes menneskeforagtende ideologier, men troen på en bedre verden gennem en højtravende idé deler unionisterne med historiens øvrige fantaster og sværmere. Og der er ALDRIG kommet noget godt ud af det Nej, lad os dog respektere europæerne og droppe EU-staten. Forfatningen skal hverken revideres eller gøres mere læsevenlig, men sammen med historiens andre fejlskud kastes på lossepladsen som det makværk, den er. Og lad os så i stedet rette blikket mod de handelsmæssige landvindinger, EU-samarbejdet har medført. Lad os beholde de ting, som virker og smid resten ud. EF/EU har fungeret fint som et samarbejde om handel mellem selvstændige, stolte europæiske nationer. Men hold fingrene fra ideerne og utopierne. Et fællesskab har det bedst med respekt for forskelligheden. EU-staten er og bliver en dødssejler Foto: Scanpix 3

4 indvandring Indvandrerbomben truer med at sprænge velfærdssamfundet. Danskerne kommer til at betale for, at muslimske kvinder også i fremtiden kan undlade at deltage på arbejdsmarkedet. 4 Indvandrerbombe under velfærds-danmark Af Kenneth Kristensen Masseindvandringen til Danmark skal finansieres med en stigning på 8,7 procentpoint i bundskatten, hvis blot den nuværende indvandring fortsætter. Stiger antallet af indvandrere til det niveau, som man kendte under den socialdemokratisk-radikale regering, er den nødvendige stigning i bundskatten på 12,7 procentpoint. Det er den opsigtsvækkende konklusion fra Velfærdskommissionen. Kommissionen fastslår, at løsningen på fremtidens udfordringer for det danske velfærdssamfund ikke er indvandring fra den tredje verden. Forøget indvandring vil tværtimod selv under de mest gunstige forhold medvirke til at øge omkostningerne for velfærdssamfundet. Faktisk stammer 3 /4 af det samlede finansieringsproblem fra den fremtidige indvandring fra mindre udviklede lande. Velfærdskommissionens prognoser tyder på, at den danske befolkning vil ændre sig markant over de kommende år. I 2030 forventes indvandrere og efterkommere at udgøre personer svarende til 14,5 % af befolkningen, og om 50 år vil gruppen udgøre godt 20 %. Tallene dækker imidlertid ikke engang over den reelle situation, idet også personer, hvor kun den ene af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, defineres som danskere. Denne definition vil stadigt flere personer af anden etnisk herkomst leve op til og dermed i statistisk sammenhæng blive betragtet som danske. Problemet med indvandrerne er, at deres erhvervsfrekvens er markant mindre end danskernes, og nettoudgifterne til indvandrerne er samtidig betydeligt større end udgifterne til danskerne. Erhvervsfrekvensen for danske mænd er 85 %, medens mandlige indvandrere fra mindre udviklede lande har en erhvervsfrekvens på 59 %. For kvinderne ser det endnu værre ud. Her er erhvervsfrekvensen 41 %. Samtidig kommer gruppen af indvandrere og efterkommere i de kommende år til at repræsentere en større del af arbejdsstyrken, og med deres lave erhvervsfrekvenser udgør de dermed en bombe under velfærdssamfundet. Kulturelt problem Velfærdskommissionen medgiver for første gang, at problemet med indvandringen fra tredjeverdenslande i høj grad ser ud til at være kulturelt betinget. Således er der en enorm forskel indvandrergrupperne imellem. Herboende filippinere har f.eks. en højere erhvervsfrekvens end danskere. Også andre grupper fra den tredje verden klarer sig godt det drejer sig f.eks. om thailændere og kinesere. Disse gruppers erhvervsfrekvens er næsten lige så høj som danskernes. Det store problem er, at indvandrergrupperne fra overvejende muslimske lande, som også udgør størstedelen af tredjeverdens-indvandrerne i Danmark, klarer sig elendigt. De laveste erhvervsfrekvenser finder man således blandt indvandrerne fra Somalia, Libanon, Syrien, Irak, Afghanistan, Pakistan, Marokko, Tyrkiet og Iran. Den sidstnævnte kategori er samtidig den gruppe, der forventes at bidrage mest til indvandringen i fremtiden, samtidig med at gruppen - i kraft af en tårnhøj fødedygtighed - også bidrager til, at antallet af efterkommere stiger mærkbart i de kom- Foto: Scanpix

5 Velfærdskommissionens rapport viser store indbyrdes forskelle i erhvervsfrekvensen mellem indvandrergrupperne. Kineseres og thailænderes erhvervsfrekvens er således næsten lige så høj som danskernes. Her fejrer glade, herboende kinesere kinesisk nytår på Rådhuspladsen i København. Også i fremtiden bliver det danskere, der skal slide for at holde velfærdssamfundet gående. Og der skal slides endnu mere Velfærdskommissionen forventer, at bundskatten skal stige 8,7 procentpoint, for at det danske velfærdssamfund kan løbe rundt. Ifølge Velfærdskommissionen vil indvandringen ikke bidrage til at løse manglen på arbejdskraft tværtimod. mende år. I Velfærdskommissionens beregninger er udgangspunktet, at efterkommerne vil klare sig bedre end deres forældre, men kommissionen medgiver, at deres beregninger er optimistiske. De problemer med at læse og forstå dansk, som Pisa-undersøgelsen har peget på i Københavns Kommune, kan blive en barriere for, at efterkommerne overhovedet kommer ind på arbejdsmarkedet. Sker det ikke, vil udgifterne til passiv forsørgelse eksplodere. Sammenholdt med at en større andel af de personer, der i statistikkerne betegnes som danskere, reelt vil være efterkommere af indvandrere, kan udgifterne til velfærdssamfundets opretholdelse således let blive endnu større end beregnet. Danskere betaler Indvandrernes erhvervsfrekvens er endda faldet igennem de sidste 25 år. I 1981 var erhvervsfrekvensen for indvandrere fra mindre udviklede Foto: Scanpix Foto: Scanpix lande helt oppe på 71 %, men allerede i 1985 er frekvensen reduceret til 69 % for i 1987 at nå 58 % og endelig i %. Den gennemsnitlige erhvervsdeltagelse i gruppen af indvandrere er altså ikke alene faretruende lav - den er også faldende. Hvis den udvikling fortsætter, vil Danmark være ude af stand til at kunne finansiere opretholdelsen af velfærdssamfundet, da udgifterne til passiv forsørgelse af en stor gruppe af indvandrere vil overstige velfærdssamfundets bæreevne. Velfærdskommissionens hypotese er imidlertid, at tendensen til lavere erhvervsfrekvens vil ophøre i kraft af den reducerede tilstrømning af indvandrere til Danmark. Men nogen garanti herfor er der ikke tale om. Forudsætningen for, at det danske velfærdssamfund overhovedet vil kunne finansieres i fremtiden, er at både kvinder og mænd har en høj erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen for indvandrerkvinder fra overvejende muslimske lande er imidlertid systematisk lav og udgør et kæmpemæssigt problem. Indvandrerkvinderne er nemlig hele livet igennem en nettoudgift for samfundet. Mænd af dansk oprindelse bidrager i gennemsnit med godt kr. pr. år fra de er 30, til de fylder 60 år, medens indvandrermænd kun giver et positivt bidrag til samfundet på kr. fra de er 30 år, til de fylder 50 år. Med andre ord er det altså danskerne, der betaler prisen for, at indvandrerkvinderne kan gå hjemme. Udviklingen over de kommende 50 år vil være katastrofal, såfremt indvandringen fortsætter, og indvandrerne ikke kommer i arbejde. I en tænkt situation hvor indvandringen blev standset fuldstændigt, ville en stigning på 2,1 procentpoint i bundskatten være tilstrækkelig til at sikre den offentlig sektors langsigtede finansiering - mod en stigning på 8,7 procentpoint, hvis blot den nuværende indvandring fortsætter. 5

6 eu-forfatningen Slaven siger ja - den frie mand nej Af Sonia Dahlgaard Hvordan kan man have tillid til noget, der er sukret ind i så mange floskler og herlighedserklæringer? Tror de virkelig, at vi hverken kan læse eller tænke selv? Bernhard Clement er it-konsulent og smiler bredt, mens han forklarer sit nej til den EU-forfatning, der blev sendt ud til alle franske vælgere forud for folkeafstemningen den 29. maj. Det franske folk har taget stilling. Bag hver eneste af de mange millioner nej-stemmer gemmer der sig en holdning og hensigt, som i sagens natur kun kendes af den enkelte vælger selv. Men de fleste synes hjertens gerne at ville dele deres tanker med andre. - Det er forkert, at EU-forfatningen ikke udtrykkeligt anerkender vores 6 kristne værdier, mener Sophie, der er skolelærer. Det er leflen for Tyrkiet. EU s top er gået alt for vidt med at love Tyrkiet optagelsesforhandlinger. Det er nu eller aldrig, der skal trækkes en grænse for EU s storhedsdrømme. Den 81-årige pensionist, Robert, er enig. - De fleste i min familie har stemt nej på grund af Tyrkiet. Jeg ved godt, at der ikke står noget i EUforfatningen om Tyrkiet, men hvis den bliver vedtaget, så er løbet kørt. Den forfatning er jo én stor fuldmagt til EU s top om, at de kan gøre, hvad de vil hen over hovedet på befolkningen. En husmor har stemt nej, fordi hun synes, Bruxelles i forvejen bestemmer for meget, men tilføjer, at hun ikke er sikker på, om afstemningen overhovedet ændrer på noget. Anne, der er funktionær i et ministerium, finder forfatningen udemokratisk. Den er skrevet for de rige. Et nej er et klart budskab til EU s ledere om, at vi ikke vil have menneskers sundhed og sociale tryghed behandlet som enhver anden vare på det fri marked, fastslår hun. Taxachaufføren Marc definerer sit nej som et socialt nej: - Vi vil bevare vore sociale rettigheder og accepterer ikke, at der nedlægges jobs i EU s navn. - Østudvidelsen er overklassens prestigeprojekt, men det er almindelige mennesker, der nu betaler prisen. - Jeg har stemt nej, fordi det er bedst for mit land, siger Monique. - EU s ambitioner er utopiske. EU vil ophæve alle grænser mellem lande og befolkninger, men man kan kun være et folk, hvis der er grænser. Forfatningen ophæver Frankrig som selvstændig stat og gør os til en provins

7 Foto: Scanpix EUs dåbsattest Den tyske europaminister Hans Martin Bury var klar i mælet, da han i den tyske Forbundsdag fastslog, at den europæiske forfatning er dåbsattesten for Europas Forenede Stater. Hans Martin Bury fremsatte udtalelsen under en debat om forfatningen i Forbundsdagen i februar. I Danmark forsøger japolitikerne ellers at overbevise befolkningen om, at forfatningen ikke repræsenterer noget epokegørende nyt, men ude i Europa er man anderledes klar i mælet. Den forhenværende formand for EU-kommissionen, Romano Prodi, lægger heller ikke fingrene imellem. Han har beskrevet forfatningen, som et stort skridt bort fra grundopfattelsen af nationalstater. kekr under Bruxelles. Det er forfærdende, at politikerne har kunnet udtænke dette her. Aleksander, der er selvstændig installatør, har sat røde streger et utal af steder i marginen på sit eksemplar af EU-forfatningen. Det er et makværk, fastslår han. Det er slet ikke en demokratisk forfatning. Denne her sætter jo ingen grænser for magten, men udstyrer tværtimod EU s magthavere med et utal af muligheder for at udvide deres egen magt bag ryggen på folk! Det er lige så uansvarligt som at forære en pyroman tændstikker. Valglokalerne er ved at lukke, og en ung fyr cykler forbi, mens han peger over mod en valgplakat i lygtepælen. Plakaten citerer den tidligere franske kulturminister, André Malreaux, for ordene: Slaven siger ja den frie mand nej. Jublen ville ingen ende tage i den franske hovedstad Paris, da valglokalerne var lukket, og afstemningsresultatet blev kendt. Store folkemængder strømmede ud på gader og pladser i den dejlige, lune forårsaften og blæste på alt om fransk etikette Ligesom danskerne er hollænderne kendt som et festligt og livsglad folkefærd og det viste de til fulde efter det overvældende hollandske nej til EU's forfatning 1. juni, endog med pragtfuld, farvestrålende hollandsk krigsmaling! Hele 61,7% af hollænderne sagde nee til forfatningen. Foto: Scanpix 7

8 eu-forfatningen EU-forfatningens konsekvenser for Danmark Af Bettina Berg Man kan ikke have to Grundlove i ét land. Men EU-forfatningen vil i sin natur indebære, at vi vil få to grundlove i Danmark hvis den altså nogensinde skulle blive vedtaget - og derfor er forfatningen først og fremmest et projekt, der handler om at udskifte nationalstaternes forfatninger med én fælles EU-grundlov - samt en EU-præsident, en EU-udenrigsminister, et EU-flag, en EU-valuta, en EU-hymne og en EU- nationaldag. Nedenfor gennemgås de vigtigste konsekvenser af EU-forfatningen. 8 H EU-staten EU-staten bliver en kendsgerning med forfatningen. Med forfatningen bliver de symboler, som vi normalt forbinder med de enkelte nationale lande, nu præsenteret på EU-niveau. Unionen får et flag, Unionen får en nationalsang, Unionen får et motto, Unionen får en mønt, og Unionen får en nationaldag og det er ikke af rent praktiske grunde, at man giver Unionen disse symboler. Betydningen er klar. Nationalstaternes tid er forbi fremtiden er Unionens. H EU-præsident og udenrigsminister Forfatningen indfører en præsident for EU, som bliver valgt for en periode af 2 1 /2 år. Han skal styre topmøderne og dermed lægge de lange linjer i EUsamarbejdet. Forfatningen giver også EU-staten en udenrigsminister, som skal føre udenrigspolitik for alle 25 medlemslande. H EU-retten overtrumfer dansk ret Forfatningen er klokkeklar med hensyn til hvem, der reelt bestemmer i EU det gør EU-institutionerne. Det vil sige, at hvis Danmark og EU bliver uenige, så vil EU vinde. Det skyldes, at forfatningen har forrang frem for dansk ret. Med andre ord bliver den danske grundlov erstattet af forfatningen. H Vetoretten forsvinder I dag bliver beslutningerne i EU s Ministerråd bestemt med enstemmighed eller kvalificeret flertal. Med forfatningen går stort set alle beslutninger over til kvalificeret flertal. Det vil sige, at Danmark kan risikere at blive stemt ned på stort set alle politiske områder og alligevel blive tvunget til at indføre reglerne i Danmark. Danskerne er altså ikke længere herrer i eget hus, og det danske Folketing bestemmer ikke længere lovene i Danmark. H Mere magt til de store lande Risikoen for at blive stemt ned i Ministerrådet bliver forøget med forfatningen. Den indfører nemlig det såkaldte dobbelte flertal, hvor det er antallet af lande plus antallet af befolkninger, som bliver afgørende. Det betyder reelt mere magt til de store lande i EU og mindre magt til de små, som Danmark jo tilhører. H Ingen dansk kommissær Forfatningen betyder også, at Danmark mister sin faste Kommissær i EU-kommissionen. Den skal nemlig skæres ned fra 25 til kun 15 medlemmer, som kommer til at gå på skift mellem landene. Det betyder, at Danmark i lange perioder vil være sat uden for muligheden for at stille forslag, da EU-kommissionen er det eneste organ i EU, som må stille forslag. H Færre danskere i Europa- Parlamentet Men det er ikke kun i EU-kommissionen, at Danmark mister indflydelse også i Europa-parlamentet bliver vi beskåret. I dag har Danmark 14 medlemmer af parlamentet. Når udvidelsen bliver gennemført med Rumænien og Bulgarien og måske flere lande, vil Danmark blive tvunget til at afgive pladser. Reelt kan Danmark ende helt nede på 6 medlemmer. Det svarer til, at spærregrænsen for at komme ind ligger på 16,5 procent i det danske Folketing er spærregrænsen på blot 2 procent. En så høj spærregrænse betyder, at Venstre og Socialdemokraterne vil være de eneste danske partier, som bliver repræsenteret i parlamentet. Sådan ville det gå, hvis de EU-ivrige partier i Folketinget fik deres vilje mens EU-forfatningen underskrives under pomp og pragt, skrottes den danske Grundlov lige så stille under bordet. Men den gik ikke med de overvældende franske og hollandske nej-afstemninger tyder alt på, at det i stedet bliver forfatningen, der havner i skraldesækken. (Billedmontage/foto: Applefarm/Birger Storm). H Tyrkiet Forhandlingerne med Tyrkiet om landets EU-medlemskab starter den 3. oktober i år. Hvis landet kommer med, vil det blive det største land i EU og dermed få stor magt i samarbejdet. De politikere, som anbefaler et ja til forfatningen, anbefaler også Tyrkiets medlemskab. Siger vi nej til forfatningen, vil Tyrkiets medlemskab ikke blive til noget. H EU mere overstatsligt I dag er samarbejdet i EU både mellemstatsligt og overstatsligt. Med forfatningen bliver alt samarbejde overstatsligt - bortset fra udenrigspolitikken. Det vil sige, at man på alle politiske områder nu vil bestemme lovene med flertalsafgørelser. Det gælder også på det retslige område, det sociale område, det arbejdsmarkedspolitiske område, og når det gælder sundhed og uddannelse. Det vil sige, at EU nu på disse områder kan gennemregulere lande, ligesom EU har gennemreguleret det Indre Marked. H Charteret om Grundlæggende Rettigheder Forfatningen indfører et såkaldt charter om Grundlæggende Rettigheder. Hensigten er at give EU mulighed for at regulere vores feriepenge, vores børns forhold og den sociale sikkerhed. Selve kernen i det danske velfærdssamfund vil altså blive overladt til EU med forfatningen.

9 Bestil forfatningen Af Bettina Berg Dansk Folkeparti har i Folketinget forlangt, at EU-forfatningen skal husstandsomdeles, så alle danskere kan læse om, hvad det er, de bliver bedt om at tage stilling til. Forslaget blev pure afvist af ja-partierne. Det fik Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt til at tænke kreativt. - Vi ville ikke finde os i en sådan arrogant afvisning. Derfor indrykkede Dansk Folkeparti på grundlovsdag en række annoncer, hvor alle borgere fik mulighed for at bestille EU's forfatning gennem Folketingets EU-oplysning, forklarer Morten Messerschmidt, og fortsætter: - Man kan naturligvis have en principiel holdning til, at EU-forfatningen ikke skal husstandsomdeles, og at folk selv har ansvaret for at skaffe sig oplysning. Men afstemningen d. 27.september er bare alt for vigtig til sådanne luksussynspunkter. Den virkelige årsag til ja-sidens afvisning er ganske enkelt, at man udmærket ved, at mange danskere vil blive chokerede over at se, hvor vidtstrakte magtoverdragelser EU vil få, hvis forfatningen nogensinde skulle blive til noget. Derfor må folk ikke få forfatningen ind af døren men skal alene bombarderes med den ensidige ja-propaganda, som et stort flertal af partierne på Christiansborg vil fremføre i de kommende måneder. Morten Messerschmidt håber, at rigtigt mange vil benytte sig af muligheden for at bestille forfatningen og dermed ved selvsyn se, hvad den vil betyde for Danmark. - Dansk Folkeparti er lodret imod EU's detailregulering af landene ned i de mindste enkeltheder, en regulering, der vil blive kraftigere og endnu mere vidtrækkende, hvis forfatningen skulle blive gennemført. Faktisk er der ingen, der kender grænserne for, hvor langt ned i detaljerne EU kan eller ikke kan lovgive. De eneste, der sætter grænsen, er EF-domstolen, som ikke bare har en forhistorie som den mest integrationsivrige instans i EU, men også får udvidet sine beføjelser mærkbart med forfatningen. Der bliver mere EU i Danmark men desværre langt mindre Danmark i EU, siger Morten Messerschmidt. Her på siderne findes en kupon, som man kan udfylde og indsende, hvis man gerne vil have EU-forfatningen tilsendt. SEND MIG EU-FORFATNINGEN Siger du ja til hvad som helst? Send kuponen til: Folketingets EU-Oplysning, Christiansborg, 1240 København K Jeg skal venligst anmode om snarest og vederlagsfrit at få tilsendt EU s Forfatning for Europa, som vi skal til folkeafstemning om den 27. september EU-Forfatningen med alle protokoller, slutakt og erklæringer bedes sendt til: Fornavn / efternavn: Gade / vej / nr.: Postnummer: By: Da Danmark med forfatningen overlader en række yderligere beføjelser (suverænitet) til EU, så skal jeg også bede om at få tilsendt: Sæt kryds Justitsministeriets Redegørelse af 22. november 2004 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af EU-Forfatningen (sagsnr ) Lovforslaget (L 137) om Danmarks tilslutning til EU-Forfatningen Materiale fra Folketingets Europaudvalg med alle spørgsmål og svar i forbindelse med Folketingets behandling af Lovforslaget (L 137) om Danmarks tilslutning til EU-Forfatningen. Mindretallets udtalelse fra EU-Konventet den alternative rapport: Demokratiernes Europa. Med venlig hilsen Fornavn / efternavn Materialet kan også bestilles på tlf og på: euopl@folketinget.dk 9

10 grundlovsfest Hjertevarm grundlovsfest i Til fornøjelse for festdeltagerne tog en særdeles veloplagt Kristian Thulesen Dahl blandt andet Det Radikale Venstre under kærlig behandling, da han beskrev, hvordan Dansk Folkeparti forærede det EU-begejstrede elite-parti et par træsko med halm i, da De Radikale fyldte 100 år. Bare sådan for at minde dem om deres grundlag hos husmænd og småfolk. Uden mad og drikke duer helten ikke. Formanden for DFU i Storstrøms Amt, Susie Espersen, henter skummende, friske forsyninger, mens snakken går lystigt med Dansk Folkepartis personalechef Steen Vejlgaard. Grundlovsfest hos Danmarks tredjestørste parti eller ej - når man ikke er ret gammel, kan man sagtens blive lidt betuttet blandt 500 feststemte mennesker. Men med et godt greb i DF s grundlovsprogram og farmand lige i nærheden går det nok endda! 10 Tekst: Karsten Holt Fotos: Birger Storm Dansk Folkeparti bød vejrguderne trods og fejrede traditionen tro Grundlovens 156. fødselsdag i de skønne omgivelser på herregården Lykkesholm på Østfyn. Ruskende blæst og efterårskulde kunne ikke afholde de ca. 500 gæster fra at deltage i festen og lytte opmærksomt til de to talere, Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard og gruppeformand Kristian Thulesen Dahl samt nyde den musikalske underholdning, som den dansk-islandske sangerinde Hanna Ragnarsdottír og hendes duo stod for. Pia Kjærsgaard appellerede i sin festtale til Europas statsledere om at se virkeligheden i øjnene efter de franske og hollandske nej til EU-forfatningen: - Intet bringer så megen ufred og ødelæggelse, som når magthavere river sig løs fra befolkningerne, centraliserer magten i lukkede cirkler udenfor demokratisk kontrol og tvinger fælles politikker ned over alle. Intet vækker så meget oprørsvrede i et folk, som når politikere og kommissærer nedgør folkets røst og fornærmet påstår, at folket ikke har forstået et kuk af det hele, sagde Pia Kjærsgaard. Hun understregede, at den nuværende situation er en enestående historisk chance for at afblæse marchen mod den europæiske superstat og sætte en ny dagsorden for det europæiske samarbejde. Pia Kjærsgaard kom herefter med en klar opfordring til statsminister Anders Fogh Rasmussen: - Kom ud af det hjørne, du har malet dig op i sammen med andre regeringsledere i EU! Grib chancen! EUforfatningen er bortfaldet. Vil du virkelig overlade det til den engelske premierminister at drage konklusionen på Danmarks vegne? Pia Kjærsgaard konkluderede i slutningen af sin tale, at ingen har fortolket Grundlovens betydning for danskerne bedre end forfatteren Martin A. Hansen, som om Grundloven slog fast, at en højere pligt siger os, at vi må kende og elske dens ånd, for at vi kan blive ved med at være danske. Grundloven lægger et ansvar på enhver voksen i vort land - Det ansvar vil vi i Dansk Folkeparti gøre alt for at leve op til, sagde Pia Kjærsgaard. Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl afviste i sin festtale, at EU kan udvides i dybden, samtidig med at samarbejdet udvides i bredden. Det var ifølge ham en af årsagerne til, at forfatningen var kuldsejlet. Kristian Thulesen Dahl ironiserede ligeledes over den indenrigspolitiske situation, hvor Socialdemokraterne troppede op med fire forhandlere og tre forskellige holdninger da slutspurten om kommunalreformen skulle forhandles på plads hos indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

11 efterårskulde Der er ingenting, der maner som et flag, der går til top, står der i Axel Juels fædrelandssang fra Dannebrog vajede smukt i den friske brise, da Dansk Folkeparti for tredje år i træk fejrede grundlovsdag på den fynske herregårdsidyl Lykkesholm. Højt humør på en herlig dag. Foruden at være Danmarks mest magtfulde kvinde, kunne Pia Kjærsgaard under grundlovsfesten med god grund kandidere til titlen som Danmarks mest smilende partiformand - efter massive franske og hollandske non og nee er der nemlig udsigt til, at EU's overnationale forfatning bliver taget af bordet. De smukke danske og nordiske sommerviser bølgede ud i den gamle, hyggelige slotsgård. Dansk-islandske Hanna Ragnarsdottír og hendes musikere ramte lige i hjertet og leverede den helt rigtige musikalske ramme omkring et grundlovsmøde, hvor de danske værdier stod i centrum. Det smukkeste sted, jeg kiender i Fyen. H.C. Andersen var ikke i tvivl, da han i 1830 var gæst på Lykkesholm. 175 år efter kunne gæsterne ved Dansk Folkepartis grundlovsfest konstatere, at den gamle digter havde ret. Omkranset af de smukke gule bygninger og med slotsparken og søen i baggrunden var de ydre rammer næsten perfekte selv om den danske sommer viste sig fra sin mindre pæne side. Et varmt håndtryk på, at Danmark skal beholde sin gamle Grundlov. Pia Kjærsgaard advarede i sin festtale mod EU-forfatningen, som vil lade EU diktere alt fra udenrigspolitik til folkepension. 11

12 portrættet Jeannie Langvads to elskede yorkshire-terriere, Trylle og Sveske, nyder at løbe rundt i den dejlige have. Men Jeannie er en smule bange for de mange ræve, hvis duftmærker man tydeligt kan lugte her i foråret. - De to små hunde ville være en lækkerbisken for Mikkel Ræv, så jeg overvåger dem, når de er i haven, siger Jeannie Langvad, der også har både parakitter og undulater. Jeg er ikke bange mere Af Karsten Holt Jeannie Langvad serverer kaffe i store kopper i sit rækkehus i Søborg udenfor København. De to Yorkshire-terriere er faldet til ro, efter at gæsterne er kommet på plads i den hyggelige, lyse stue med de mange antikviteter. Og vi kan vælge mellem flere kaffetyper såmænd også caffe latte, som altså ikke udelukkende er en drik for Radikale. Mens vi nyder kaffen, fortæller Jeannie Langvad om et langt, interessant, men også hårdt liv. Et liv, hun umuligt kunne have forudset, da hun begyndte som klinikassistent i børnetandplejen i Silkeborg, men som førte til en hovedstadstilværelse i sus og dus som sælger i tøjbranchen, produktudvikler, salgschef, fitnessinstruktør og et otte år langt forhold til komikeren Anders Bircow fra Linie 3 - et forhold, der brat endte i Pludselig gik alt galt, og jeg stod for første gang i mit liv uden job. Gardinerne var rullet ned i tre år, og jeg havde fuldstændig isoleret mig. Jeg var smadret, økonomisk og mentalt, og kunne slet ikke sælge mig selv mere, siger Jeannie Langvad om de år, der fulgte i kølvandet på samlivet med Anders Bircow. Det komplicerede forhold kastede Jeannie Langvad ud i en regulær krise, og det handlede kun om overlevelse. - Selvom jeg stadig er sårbar, er jeg 12 også blevet meget stærk. Efter krisen søgte jeg nok over 300 jobs. Jeannie Langvad indrømmer, at hun aldrig skænkede det en tanke, at hun skulle blive arbejdsløs. Da hun i 1982 kom til København, begyndte hun en karriere i tøjbranchen, hvor hun var beskæftiget med salg. Hun udviklede produkter, designede tøj og rejste rundt i hele verden. - Du ved, det var en rigtig gæv jydepige, der var kommet til hovedstaden. Jeg elskede at komme ud og være på, og netop derfor var jeg så god som sælger. Ved siden af salget arbejdede jeg som fitnessinstruktør, så der var virkelig knald på. På et tidspunkt solgte jeg amerikanske rengøringsmaskiner på provision. Jeg knoklede rundt både dag og aften for at sælge disse maskiner og blev hurtigt nummer ét til at sælge, med en afsætning på stykker pr. måned. Det blev belønnet med rejser til USA, fortæller Jeannie Langvad med et smil. Så meget desto værre var det for Jeannie Langvad en skønne dag at stå på Arbejdsformidlingen og melde sig i køen af ledige. Tidligere levede hun i en beskyttet verden, men nu var hun kastet ud i virkeligheden og besluttede sig, efter mange forgæves jobansøgninger, for at tage en uddannelse som social- og sundhedshjælper: - Jeg har aldrig været vant til at sidde med hænderne i skødet, og jeg Foto: Birger Storm ville gerne hjælpe andre - nu skulle det handle om mennesker, min måde at komme videre i livet. Derfor valgte jeg Sosu-uddannelsen. Men da jeg startede på skolen, fandt jeg ud af, at jeg var en af de få, der selv havde valgt uddannelsen. Cirka 95 pct. af eleverne var der enten på revalidering, eller fordi de simpelthen var blevet henvist af deres sagsbehandler. Det var meget skræmmende, for hvordan skal man kunne hjælpe andre, hvis man ikke selv har valgt det?, spørger Jeannie Langvad. Mødet med Dansk Folkeparti Det var på det tidspunkt, Jeannie Langvad blev politisk bevidst. Mødet med virkeligheden og med Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard hos en kendt restauratør på Bakken fik hende til at melde sig ind i Dansk Folkeparti. Lige efter, at Pia Kjærsgaard var blevet overfaldet på Nørrebro i København i I Dansk Folkeparti føler Jeannie Langvad sig godt tilpas, og det er specielt indvandrer- og ældrepolitikken, der tiltaler hende. Og netop på ældreområdet ser Jeannie Langvad alt med friske øjne, fordi hun i tyve år befandt sig i en helt anden verden: - Plejehjem er noget af det forfærdeligste, man kan forestille sig. Mange steder bliver de ældre behandlet som kreaturer, og det er også derfor, jeg i dag er ansat i hjemmeplejen via

13 Jeannie Langvad er vant til at posere foran et kamera og kan endelig smile igen efter en længerevarende nedtur, som blev forårsaget af bruddet med Linie 3-komikeren Anders Bircow. Jeannie Langvad kan fortælle de mest fantastiske historier om sit spændende liv, hvor ikke to dage har været ens. Efter en lang krise og nedtur er udsigten blevet god igen for Jeannie Langvad. I dag er der både tid til job i hjemmeplejen, undervisning på AOF i gymnastik og livsstil samt forskellige modeljobs på TV og i ugeblade. et vikarbureau, men det er også benhårdt, og vi løber rigtigt stærkt. Plejehjemmene kunne jeg simpelthen ikke holde ud - hverken fysisk eller psykisk. Der mangler hænder overalt, der er masser af sygemeldinger, og lønningerne er alt for lave. Det er altså mennesker, vi har med at gøre og hvorfor anbringer man unge, halvsidelammede mennesker blandt ældre og demente? Jeg tror faktisk, der er mange politikere, der ikke aner, hvor slemt det er i virkeligheden. Der må gøres noget. Ingen af disse ældre og syge har kræfter til at bede om hjælp, for hjælpen er der Foto: Birger Storm Foto: Birger Storm ikke. Men hvordan råber man politikerne op? Hvad skal der til, før de opdager, hvor slemt det er? Livsstil og modeljobs I dag har Jeannie Langvad atter mange jern i ilden. Udover jobbet i hjemmeplejen underviser hun i gymnastik på AOF. I øjeblikket har hun ti hold om ugen, og næste år udvides aktiviteterne til også at omfatte weekendkurser i livsstil og indretning, som specielt henvender sig til kvinder i aldersgruppen fra år. Her kan de modne kvinder få inspiration til, hvordan de klæder sig og indretter deres hjem: - For mange ensomme mennesker er det vigtigt at komme ud, og folk føler sig trygge ved at gå til gymnastik i AOF. Her behøver de ikke bekymre sig over, om de har en delle for meget her eller dér, siger Jeannie Langvad, som ligeledes er tilknyttet et castingbureau. Det har ført til forskellige modeljobs i både TV-reklamer og ugeblade. - Jeg søger stadig job i salgsbranchen og vil gerne sælge livsstilsprodukter. Det dårligt lønnede vikarjob i hjemmeplejen kan jeg ikke holde til på fuld tid. Jeg synes, det er sørgeligt, at alle de gode ansatte løber skrigende bort på grund af lav løn og dårlige arbejdsforhold. Jeannie Langvad kæmper for at få sin økonomiske frihed tilbage, men nyder at lave alt det, hun er god til, og hun fortæller, at det har været en lang sej kamp: - Alder har stor betydning på jobmarkedet. Man bliver sorteret fra, hvis man er over 40, så derfor har det været ekstra svært. Men én ting har jeg lært: Der er INGEN, der kommer og hjælper eller redder en. Man må selv, og det har jeg gjort uden at ane, jeg var så stærk. Nu har jeg energien, livet, lysten til at arbejde, tjene mine egne penge og være stolt af mig selv. Vi har kun ét liv, så vi må få det bedste ud af det. Nu har jeg fået mine kræfter tilbage og er ikke bange for noget mere. 13

14 tyrkiet Da Halvmånen gled ned bag Europas horisont Af Rasmus Thor Hjordt Tyrken kommer! Sådan lød advarselsråbet i århundreder gennem Europa, når de tyrkiske horder fra det Osmanniske Imperium atter engang kom væltende for at erobre hele verdensdelen og gøre europæerne til slaver i deres muslimske kæmperige. Gang på gang måtte europæerne med våben i hånd forsvare sig mod tyrkerfaren, idet de vidste, at hvis ikke de slog asiaterne tilbage, ville hele den europæiske civilisation gå til grunde og de selv blive overladt til en uvis, men uden tvivl farefuld skæbne. Sidste gang skete det i juli 1683, da den tyrkiske storvezir Kara Mustafa med mand og profeten Muhammeds grønne fane i spidsen væltede ind over grænsen til Østrig, der dengang var Europas yderste forpost mod Det Osmanniske Imperium. Snart var Wien under belejring. For én gangs skyld begravede europæerne deres indbyrdes stridigheder. Den polske konge Jan Sobieski satte sin hær i ilmarcher sydpå, og den tyske rigsdag rejste en rigshær, som blev sendt til hjælp. Selv den franske konge, Ludvig den 14., som ellers lå i evindelige stridigheder med Østrig, sendte et hjælpekorps. Alle europæiske lande vidste, at de skulle og måtte stå sammen mod den dødelige, fælles fare fra syd. I to lange måneder holdt wienerne med kun soldater alene stand mod sultanens enorme troppemasser i en heroisk forsvarskamp. Seksten gange stormede tyrkerne Wiens lave volde, men blev gang på gang kastet tilbage. Og hver nat kunne man viden om se nødraketterne blusse fra Stefanskatedralens tårn. Endelig d. 12. september nåede undsætningen frem, og efter det blodige og nådesløse slag på Kahlenberge blev de tyrkiske hære sendt på vild flugt østover af de forenede europæiske hære østrigere, tyskere, polakker og franskmænd. Wien var endnu engang frelst og over hele Europa udløste redningen en enorm lettelse og jubel. Lod hærføreren kvæle Det var den tyrkiske sultan Muhammed IV naturligvis ikke tilfreds 14 Belejringen af Wien Til højre i billedet er slaget under fuld udvikling med den polske konge Jan Sobieski i spidsen for undsætningshærene. Ved teltet i midten den tyrkiske hærfører Kara Mustafa. Foran byens mure ses de østrigske løbegrave, hvorfra de fåtallige wienere kæmpede en desperat kamp for at slå de osmanniske troppemasser tilbage. (Oliemaleri af Franz Geffels). Efter nederlaget hævnede den tyrkiske sultan Muhammed IV sig på sin uheldige hærfører, Kara Mustafa: På god gammel osmannisk facon lod han simpelthen Kara Mustafa kvæle - mens han selv hyggede sig med sit harem. Sultanen var ikke just en god taber (Stik af A. Thelott). med så efter slaget hævnede han sig på sin slagne general på ægte osmannervis: Han beordrede simpelthen, at Kara Mustafa skulle kvæles, mens han selv trøstede sig med sit harem. Som det mest velestimerede danske opslagsværk nogensinde, Salmonsens Leksikon, skriver om Tyrkiet: Herskerens indfald og vilkaarlige Luner ere rådende, og kun de europæiske Stormagters moralske Indflydelse eller ligefremme Tryk holder hans Magt i Tømme og hindrer, at den udarter til blodig Grusomhed ligesom i fordums Dage. Kampen om Wien i 1683 var det hidtil sidste tyrkiske forsøg på at erobre Europa. For århundreder gled Den tyrkiske Halvmåne ned bag Europas horisont, og europæerne kunne atter engang ånde lettet op. Undsætningen af Wien var et lysende eksempel på, at de europæiske

15 Muhammad IV, tyrkisk sultan Allerede som 7-årig blev han udråbt til sultan, og det var nok en tand for tidligt. Under hans herredømme mistede det Osmanniske Imperium kolonien Algier og uorden og korruption florerede men det sidste var nu ikke usædvanligt i Tyrkiet, ligesom det heller ikke er i dag. Det osmanniske rige, da det var på sit højdepunkt i 1600-tallet. Den europæiske civilisations yderste bolværk, den østrigske hovedstad Wien, måtte gang på gang holde for, når de tyrkiske hære væltede ind i Centraleuropa. Nu er tyrkerne igen på vej ind i Europa nemlig gennem den ansøgning om EU-medlemskab, som i sidste ende vil give dem helt fri adgang til verdensdelen. (Grafik: Applefarm). lande var i stand til at forene sig i kampen mod en fælles, udefrakommende fjende, når det virkelig gjaldt. De europæiske ledere indså klart, at det fælles forsvar mod tyrkerne var livsvigtigt og at alle indbyrdes uenigheder måtte skubbes til side for en stund. Men trods de mange århundreders vellykket, fælles europæisk forsvarskamp er tyrkerne i dag igen på vej ind i Europa. EU har nemlig besluttet at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og i Danmark støtter alle partier bortset fra Dansk Folkeparti - et tyrkisk medlemskab af Unionen. Meningsmålingerne siger ellers klart, at de europæiske folk er imod Tyrkiets optagelse. Udsigten til fri adgang for omkring 70 millioner tyrkere, var således en af de væsentligste grunde til, at franskmændene og hollænderne stemte nej til EU-forfatningen, der jo, som påvist af bl.a. professor Hjalte Rasmussen og MEP Mogens Camre, ville betyde et ja til tyrkisk medlemskab af Unionen. Allerede i dag kan man hævde, at tyrkerne delvis har fået kæmpet sig vej tilbage i Europa, nemlig som indvandrere alene i Tyskland bor der op imod 2 millioner tyrkere. Hvis selve Tyrkiet en dag virkelig skulle blive optaget i EU, vil kampen ved Wien og de hundredtusindvis af europæiske blodofre gennem tiden have været helt forgæves. Det havde de næppe forestillet sig, dengang i 1683 foran Wiens blodbestænkede mure. Indhent historien på Den danske Højskole Det handler om 2. Verdenskrig, da vi næsten mistede Danmark. Men også om Ansgar og kristendommen, Niels Ebbesen, Christian IV, Svenskekrigene og tabet af Skåne. Englandskrigene, Sønderjylland og Grundloven. Det er nogle af de ting, som Den danske Højskoles 2005-kursus i oktober kommer til at beskæftige sig med. Med det stærke fokus på historie og historieløshed i den politiske debat er Den danske Højskoles kursus i oktober en oplagt chance for dem, der gerne vil have mere greb om sammenhængen. Målgruppen er alle medlemmer af Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom, og der er ingen forhåndskrav andet end lyst til at lære fædrelandets historie at kende. Igen i år er det Thomas Suenson, der fører an i det hæsblæsende togt gennem tiderne som kursusleder, og igen sidder Morten Messerschmidt nu MF ved tangenterne og spiller de historiske sange ind i hjerner og hjerter. To andre Dansk Folkeparti- MF'ere medvirker som foredragsholdere: Søren Espersen om Skånes skæbne fra dansk kerneland til svensk provins og Jesper Langballe om digteren Steen Steensen Blicher. - Dansk Folkepartis kursusudvalg giver højskolen høj prioritet, fordi viden om historie er en nødvendig del af vore medlemmers og tillidsfolks baggrund," siger formanden for kursusudvalget, hovedbestyrelsesmedlem Steen Thomsen. Og kursusleder Thomas Suenson tilføjer: - Når man er med i Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom, har man en forpligtelse til at kende sit lands historie. Og så er det heldigvis både sjovt og spændende". Tilmelding nu - kun få pladser Takket være kursusudvalgets støtte er deltagerbetalingen igen i år sat så lavt som kr. 995,- for de fire døgns undervisning, ophold (i dobbeltværelser) og forplejning. Rejsen til Ry er for egen regning. Der er plads til 25 kursister. Gengangere fra sidste års kursus kommer bagest i køen. Tilmelding til partisekretariatet på telefon Oplysning om kurset hos Thomas Suenson, tlf

16 tyrkiet Ingen må nævne Tyrkiets holocaust Foto: Scanpix Af Karsten Holt Det tyske folk har siden Anden Verdenskrigs afslutning måttet forholde sig til og officielt gå bodsgang for - nazisternes grusomme forbrydelser. Japanerne er i færd med at bede om tilgivelse for de forfærdelige krigsforbrydelser og drab på civile under samme krig. Ja, selv Danmark har netop undskyldt hjemsendelsen af 19 jøder til den visse død i Nazityskland. Anstændigt og rimeligt, vil ethvert fornuftigt menneske mene. Men tyrkerne nægter fortsat at vedstå sig folkemordet for 90 år siden i forbindelse med fordrivelsen af de kristne armenere fra det østlige Tyrkiet en etnisk og kulturel udrensning, der kostede mere end én million armenere livet. Et sandt holocaust. Men i det officielle tyrkiske sprogbrug er der højest tale om en tvangsforflytning af armenerne for at beskytte dem. I virkeligheden var det et velkoordineret massemord i ly af Første Verdenskrig et massemord, der fuldt ud kan måle sig med nazisternes og kommunisternes forbrydelser. Satte ild til kvinder Et af de sidste øjenvidner til massakrerne berettede ifølge den tyske avis Die Zeit i 1989: De tyrkiske gendarmer bragte os til en kløft. De tændte ild til kvindernes skørter og smed dem ud over kanten. Alle skreg. 16 Da det var min tur, sprang jeg selv jeg blødte og mistede bevidstheden. Den næste dag kom der mænd, som talte arabisk. De søgte efter guldmønter. Jeg var vidne til, hvordan de sprættede maven op på en kvinde der indrømmede at have slugt sine penge. Jeg bedyrede, at jeg intet havde, hvorefter en af de unge arabere fik medlidenhed med mig og bragte mig i sikkerhed, uden at de tyrkiske gendarmer opdagede noget. Hvis man i dag gør Tyrkiet opmærksom på folkemordet, betragtes det af dette NATO-medlem og EUansøgerland som en ren krigserklæring, fordi folkemordet er snævert forbundet med grundlæggelsen af det moderne Tyrkiet fra en multietnisk osmannisk stat til et monoetnisk pan-tyrkisk demokrati. Heltene fra dengang vil man ikke give status af bødler. På spørgsmålet om, hvorvidt Tyrkiet er parat til at undskylde Armenere på flugt fra den tyrkiske hær under den brændende sol. Mindst en million armenske mænd, kvinder og børn mistede livet under de etniske og kulturelle udrensninger, som kan måle sig med nazismens og kommunismens forbrydelser. I de tyrkiske skolebøger må tragedien ikke nævnes. folkemordet for at opnå medlemskab af EU, erklærer den tyrkiske ambassadør i Tyskland over for Die Zeit : Hvis armenerne forventer, at Tyrkiet giver efter på grund af EU er svaret, at det vil vi aldrig gøre. Streng censur Og det er da heller ikke sket endnu. Tyrkiets ambassader og de tyrkiske minoriteter rundt omkring i verden blander sig konsekvent i deres værtslandes læseplaner i skoler og på højere læreanstalter. Således er det i den tyske delstat Brandenburg lykkedes tyrkerne at få strøget omtalen af det armenske folkemord fra læseplanerne, og i den tyske by Karlsruhe måtte et teaterstykke, der omhandlede massakrerne, tages af plakaten efter pres fra lokale tyrkere - det krænkede deres værdighed. Det største knæfald for tyrkerne

17 Mindehøjtidelighed i anledning af 90-året for det tyrkiske folkemord på armenerne. Tyrkiet nægter fortsat at vedstå sig det mellemøstlige holocaust for 90 år siden, da den tyrkiske hær fordrev armenerne fra det østlige Tyrkiet men EU er ligeglad. Foto: Scanpix Unge armenske kvinder sørger over folkemordet ved mindehøjtideligheden for 90-året. Massakren på deres bedsteforældre er stadig et åbent sår for befolkningen i det lille, kristne land i Kaukasus, der er omgivet af muslimske naboer. skete imidlertid, da den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton, stoppede en resolution, som havde til formål at føje fordrivelsen af armenerne til listen over folkemord. Det skete af hensyn til betydningsfulde nationale interesser. Det siger sig selv, at tragedien naturligvis overhovedet ikke må nævnes i de tyrkiske skoler, og i sit hjemland betegnes den verdensberømte tyrkiske forfatter Orhan Pamuk af den samlede presse som landsforræder, fordi han som en af de få forfattere har formastet sig til at nævne Tyrkiets holocaust. Tilbage står, om EU vil føje tyrkerne og se gennem fingre med fortiden. Pletterne vil altid skinne igennem. Tiden læger ikke alle sår. Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører, Søren Espersen, har netop spurgt udenrigsminister Per Stig Møller (K), om det er hans opfattelse, at Tyrkiet vil kunne opnå EU-medlemskab uden i det mindste at forholde sig kritisk til folkemordet i Armenien, idet Søren Espersen påpegede, at det at være en del af den civiliserede verden netop indebærer reel historieskrivning og selverkendelse. Udenrigsministeren gav Søren Espersen et go-damand-økseskaft-svar, idet han mente, at det var et interessant spørgsmål, som man måtte overlade til historikere at besvare. Mogens Camre i samtale med Cyperns udenrigsminister George Jacovou. Mogens Camre og hans hustru Lene Camre var inviteret til Cypern af den cypriotiske regering, og interessen var stor for den danske europa-parlamentariker, som ind i mellem møderne med udenrigsministeren, præsidenten Tassos Papadoupoulos, og formanden for parlamentet, Vassos Lyssarides, også fik tid til at blive interviewet i Cyperns nationale TV - 3 aftener i træk! EU- landet Cypern stadig besat af Tyrkiet Af Mogens Camre Ijuli 1974 invaderede Tyrkiet den selvstændige republik Cypern. I løbet af få dage havde de overlegne tyrkiske troppestyrker besat hele den nordlige del af Cypern, ca. 38 pct. af landets areal, og samtidig den mest frugtbare del. Baggrunden for invasionen var et kupforsøg fra en græsk, fascistisk gruppes side mod Cyperns lovlige regering under præsident og ærkebiskop Makarios, men dette kup faldt sammen efter få dage samtidig med, at den fascistiske militærjunta i selve Grækenland brød sammen. Der er ikke plads her til at gennemgå hele den komplicerede sammenhæng mellem situationen i Grækenland og kupforsøget på Cypern, så jeg vil nøjes med at slå fast, at Tyrkiet udnyttede situationen til at sætte sig fast på Cypern og danne en ulovlig stat på Nordcypern, en stat som ikke anerkendes af andre end Tyrkiet. Dette skete til trods for, at den oprindelige, selvstændige republik Cypern, som rummede et flertal af græskcyprioter og et mindretal af tyrkcyprioter, var etableret med England, Grækenland og Tyrkiet som garantimagter. Blæser på FN Siden 1974 har Tyrkiet i strid med klare FN-resolutioner holdt Nordcypern besat. Næsten alle græsk-cyprioter er blevet fordrevet fra deres hjem, og omkring tyrkiske landarbejdere, primært fra den østlige del af Tyrkiet, er blevet flyttet over til Cypern. Disse hjemlands-tyrkere har skabt de samme problemer, som kendes fra andre europæiske lande, hvor uoplyste og ikke-uddannede tyrkere er indvandret, men problemerne med disse indvandrere på Nordcypern er så alvorlige, at mange af de oprindeligt ca tyrk-cyprioter til gengæld er udvandret. Siden 1. maj 2004 er Cypern som bekendt medlem af EU, og samtidig er vi i den situation, at Tyrkiet ansøger om medlemskab af Unionen. Alligevel har Tyrkiet hidtil nægtet at anerkende den græskcypriotiske republik. Det er en helt uhørt situation, at et EU-ansøgerland ikke anerkender en del af det EU, man søger optagelse i og samtidig holder en del af dette EU-lands territorium besat. Der har i 31 år forgæves været gjort forsøg på at løse Cyperns problemer, men Tyrkiet har ikke på noget tidspunkt villet afgive det besatte område. Det er klart, at EU alene under hensyntagen til situationen på Cypern ikke burde acceptere at forhandle med Tyrkiet. Tyrkiet lurer på at overtage Cypern, og vi risikerer, at tyrkisk medlemskab af EU bliver midlet til at oversvømme øen med tyrkere. Også derfor skal der siges nej til Tyrkiet. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Gerstrup, Thomas, Hansen, Chr. H, Kjærsgaard, Pia, fmd Kristensen, Kenneth, Nielsen, Bente Vejrsø, Nødgaard, Poul, Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen, Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer, Frederiksberg: Mogens Bækgaard Frederiksborg: Nils Larsen, Fyn: Birger Reslow, Hovedstaden: Arvin Storgaard, København: Bente Pedersen, Nordjylland: A.C. Winther Hansen, Ribe: Freddy Hyldgård, Ringkjøbing: Flemming Iversen, Roskilde: Hanne Kellberg, Storstrøm: Steen Petersen, Sønderjylland: Brian Jensen, Vejle: Dora Rossen, Vestsjælland: Jan Byrdal, Viborg: Vita Jensen, Århus: Inger K. Andersen, DF-folketingsmedlemmer Brix, Colette, dfcolb@ft.dk Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk Christophersen, Walter, dfwach@ft.dk Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk Falkenberg, Mia, dfmifa@ft.dk Frevert, Louise, dflofr@ft.dk Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk Henriksen, Martin, dfmarh@ft.dk Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk Krarup, Søren, dfskra@ft.dk Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk Messerschmidt, Morten,dfmome@ft.dk Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk Petersen, Tina, dftipe@ft.dk Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K Fax: df@ft.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, (+32) Strasbourg, (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 9. årgang, nr. 3 / juni ISSN: Ansv. redaktør: Rasmus Thor Hjordt I redaktionen: Bettina Berg, Karsten Holt, Sonia Dahlgaard og Kenneth Kristensen Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer 13. august 2005 Deadline for kalender o.l. er den 28. juli 2005 Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Jublende franskmænd fejrer det franske nej til EU-forfatningen (Foto:Scanpix) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv maj havde Christiansborg besøg af gamle frihedskæmpere fra besættelsestiden og formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, fik en fornøjelig samtale med flere af dem - henover Grundloven. Måske diskuterede de Grundlovens status i forbindelse med afstemningen om EU's forfatning. (foto: Francis Dean). LANDSORGANISATIONEN BORNHOLM AMT Bornholm amt. Katy Rømer (fmd), Bjarne Korsgaard (nfmd), Jesper Tranberg, Poul Thorsen, Britta Due Andersen, Elo Karlkvist og Vagn Jørgensen. Supp. Henrik Dahl og Alex Jensen. FREDERIKSBORG AMT Birkerød/Farum. Best.valg: Bjarne Stjernegaard (fmd), Philip Heimbürger (nfmd), Flemming Torp, Stephanie Bergquist og Lone Tøttrup. Supp. Nana Heimbürger og Steen Olsen. Stenløse, Ølstykke, Ledøje-Smørum. Best.valg: Egil Møller (fmd), Flemming Nielsen (nfmd), Flemming Eversen, Ingelise Møller og Jørn Østergård. Supp. Leif Lise. Græsted-Gilleleje, Helsinge. Best.valg: Henning Mortensen (fmd), Ole Præst (nfmd), Henning Westermann, Mads Brinch Jespersen og Th. Schmidt. Supp. Benny Nielsen og Niels Andersen. Frederikssund, Jægerspris, Slangerup. Best.valg: John Adelsteen Andersen (fmd), Jens Erlandsen (nfmd), Jytte Andersen, Jess Lykke Christensen, Yvonne Erlandsen, Jens Larsen og Preben Poulsen. Supp. Hans Christian Jørgensen og Henrik Hedebye. FYNS AMT Fyns Amt. Best.valg: Birger Reslow (fmd), Allan Andersen, Tina Petersen, Kurt Jensen og Per Stausholm. Supp. Brian Skovgaard og Anne Lise Madsen. Ejby, Nr. Åby, Middelfart. Best.valg: Anton Petersen (fmd), Bent Orla Olsen (nfmd), Jesper Jørgensen, Oluf Koedstrøm, Arne Mossin Nielsen, Lis Hessel, Jytte Dusholt. Supp. Poul Erik Jensen og Jens G. Nielsen. Fåborg, Midtfyn, Ærø. Best.valg: Åge H. Priisholm (fmd), Keld Vidkær Nielsen (nfmd), Anne Møllegaard Mortensen, Gerner Hansen, Arne Gerstrøm, Bjarne Thygesen og Kim Køhler. Supp. Mikael Nielsen og Gunilla Nielsen. Opstil. til kom.valg: Anne Møllegaard Mortensen, Åge Priisholm, Keld Vidkær Nielsen, Arne Gerstrøm, Bjarne Tychsen og Jette Mosumgård. Nyborg, Ørbæk, Ullerslev. Best.valg: Karina Sørensen (fmd), Birgit Damhave (nfmd), Lasse K Holm Flø, Ib Kristensen og Lisa Olesen. Supp. H C Andersen og Ernst Kissow. Opstil. til kom.valg: Ernst Kissow, Karina Sørensen, Lisa Olesen, Carsten Kud-

19 sk, Lasse Kragh Flø, Bigit Bech, Ib Kristensen og Kirsten Østergaard. Kerteminde. Opstil. til kom. valg: Lykke Krapalis, Karl Krapalis, Jette Frejah Nybroe, Ingelise Thomsen, Harry Skjoldemose, Jens-Christian Stahl, Svend Bakmand og Ib Christensen. Svendborg, Egebjerg og Gudme. Opstil. til kom.valg: Morten S. Petersen, Hanne Jørgensen, Jens Munk Christiansen, Flemming Simonsen og Monie Jacobsen. HOVEDSTADEN Hovedstaden. Best.valg: Arvin Storgaard (fmd), Jørn Hindkjær (nfmd), Preben Elmenhoff, Torben Adelborg- Beck, Louise Frevert, Jette Bertelsen og Gunhild Legaard. Supp. Elisabeth Nielsen, Sonja M. Pedersen og Mads Christian Friis. Frederiksberg. Mogens Bækgaard (fmd), Keld Baerens (nfmd), Jens Melgaard, Helge Bergmann og Niels Ingeman. Supp. Annette Knudsen. Opstil. til kom.valg: Leif Jensen, Annette Knudsen, Mogens Bækgaard, Thomas Gerstrup, Jens Melgaard, helge Bergmann, Niels Ingeman, Keld Baerens og Steffen Kjærulff- Schmidt. NV-N, Søborg, Vesterbro. Best.valg: Sonja Malene Pedersen (fmd), Ole Petersen (nfmd), Ole Petersen, Edith Petersen, Anders Bækgaard og Willi Salles Lyng. Amager. Best.valg: Dan S. Andersen (fmd), Poul S. Christensen (nfmd), Elisabeth Nielsen, Winnie Grothe, John Mejer Frederiksen. Supp. Kai S. Andersen og Uffe Peter Emvig. Østerbro. Preben Elmenhoff (fmd), Torben Adelborg-Beck (nfmd), Henning Haslev, Svend Chr. Tychsen, Ib Gottlieb Olsen. Supp. Mads Christian Friis og Berit Aasted KØBENHAVNS AMT Københavns Amt. Best.valg: Bente Pedersen (fmd), Henning Kristensen (nfmd), Henrik Thorup, Arne Hansen, Curt Hansen. Supp. Tom Bech og Flemming Hansen. Ballerup, Værløse. Best.valg: Stig Møller Nielsen (fmd), Dan Kjølsen (nfmd), Jarne Rasmussen, Christa Andersen og Lillian Nielsen. Brøndby. Best.valg: John Riff (fmd), Inge-Liise Juel Hansen og Ole V. Hansen. Supp. Anders Jensen og Susanne Hansen. Lyngby. Best.valg: Carsten Aagaard (fmd), Ruth Holm og Birthe Prien. Supp. Thorsten Larsen-Seul og Erik Händel Jensen. Opstil. til kom.valg: Aase Steffensen, Thorsten Larsen-.Seul, Carsten Aagaard, Ruth Holm og Birthe Prien. Høje Taastrup. Best.valg: Henrik Pangel (fmd), Lars Prier (nfmd), Flemming Hansen. Supp. Lasse Herrun og Else Stokholm. Gentofte. Best.valg: Henrik Thorup (fmd), Annet Malmqvist (nfmd) og Charlotte Gram. Supp. Allan Stoere og Tove Poulsen. Gladsaxe. Best.valg: Kristian Niebuhr (fmd), Henning D. Stærmose (nfmd), Gitte Niebuhr, Curt H. Hansen og Leif Carlsen. Supp. Bente Pedersen og Sten Lindegaard Bertelsen. Glostrup. Best.valg: Henning Christensen (fmd), Flemming Ørhem (nfmd), Keld Raaberg, Annette Thorsen og Bent Sørensen. Supp. Henrik Falk Larsen og Frederik Frydendal Sørensen. Herlev. Best.valg: Jørgen Vinding (fmd), Helge Larsen (nfmd) og Kaj Fessel. Supp. John Holm og Bente Fessel. Hvidovre. Best.valg: Mikkel Dencker (fmd), Jørgen Jespersen. Supp. Søren Bülow og Jan Sutrow. Rødovre. Best.valg: Anders friberg (fmd), Henrik Kalat Pedersen (nfmd), Niels Spittau, Jacob Nielsen, Charlotte Reffelt. NORDJYLLANDS AMT Aalborg. Opstil. til kom.valg: Tommy Eggers, Tage Stevnhoved, Rasmus Lynge, Lars Bjørck, Kaj Simonsen, John Bukdahl, Kristina Brejner og A.C. Winther - Hansen Frederikshavn-Læsø. Best.valg: Steen Jørgensen (fmd), Bent Bøgsted (nfmd), Gunnar Sørensen, Johannes L. Madsen, Grethe Elneff. Supp. Nina Hansen og Hanne Bøgsted. Rebild. Best.valg: Jens Laurits Pedersen (fmd), Mogens Schou Andersen (nfmd), Peter Riise, Niels Thomsen, Rikke Karlsson. Supp. Jens Chr. Damgaard og Lise Bæk Buje. Nordjyllands Amt. Amtsbest.valg: A.C.Winther Hansen (fmd), Steen kalenderen Offentlige arrangementer og medlemsmøder 23/ DFs Sankt Hans Fest, Parcelgaarden ved Roskilde Fjord 30/07 Møde mellem Hovedbestyrelsen og amtsformænd på Trinity Kursuscenter, Erritsø. 31/07 Tillidsmandsmøde på Trinity Kursuscenter, Erritsø. 02/08-04/08 Folketingsgruppen. Sommergruppemøde. 05/ Frederikshavn. Debat, Søren Krarup og Elsebeth Gerner Nielsen (Rad.) om indvandring. Hotel Herman Bang. 06/09-07/09 Vestsjælland. Skælskør Høst og Kræmmermarked med DF-stand. 17/09-18/09 DFs 10. årsmøde og jubilæumsfest i Odense 01/10-02/10. Kursusweekend for spidskandidater til by- og regionrådsvalg på Hotel Scandic Bygholm Park, Horsens. Arrangementer til kalenderen bedes, så snart de er programsat, sendes til Bettina Berg via dfbebe@ft.dk. Pr. brev sendes til: Dansk Folkeparti, att. Bettina Berg, Christiansborg, 1240 Kbh. K. Jørgensen (nfmd), Kim Bennike, Kristian Borg, Morten Marinus Jørgensen, Rikke Karlsson, John Bukdahl. Supp. Kristina Brejner og Svend Skak Jensen. Sindal, Hjørring, Hirtshals og Løkken-Vrå. Best.valg: Lind Simonsen (fmd) og Henrik Guldsø Nielsen. Supp. Lone Guldsø Nielsen og Morten Petersen. Mariager. Best.valg: Niels Clemmesen (fmd), Jørgen H. Sørensen (nfmd), Bodil Pingel, Jørgen Andersen og Tage K. Pedersen. Supp. Anne Marie Søndergaard og Anker Bredal. RIBE AMT Ribe Amt. Best.valg: Freddy Hyldgaard (fmd), Søren E Christensen, Inga Callesen og Ib Puggaard. Supp. Ejnar Terkelsen og Lise Agerholm. RINGKØBING AMT Ringkøbing amt. Best. valg: Flemning Iversen (fmd), Henning Holmgaard og Søren Olesen. Suppl. Christian Vestergaard og Niels Nygaard. Ringkøbing/Skjern. Best.valg: Ejner Højmark (fmd), John Trankjær (nfmd), Brian Linde, Tony 19

20 ude i danmark Kristensen og Claus Mørup Johansen. Supp. Sigvalf Henriksen og Niels Peder Olesen. Thy. Best.valg: Inge Nielsen (fmd), Frank Jørgensen (nfmd), Jytte Skjødt, Bent Sørensen og Ib Poulsen. Supp. Poul Karlshøj og Laurids Andersen. Lemvig og Thyborøn-Harboøre. Best.valg: Jette Jespersen (fmd), Karl Balleby og Jørgen Jespersen. Supp. Ove Andersen og Ernst Nielsen. Farsø, Aars, Løgstør, Nørager. Best.valg: Kristian Borg (fmd), Carsten Olesen (nfmd), Ove Borg, Karsten Andersen og Else Nielsen. Supp. Niels Peter Hougaard og Niels M. Christensen. Struer. Best.valg: Jens Peter Langvad (fmd), Henrik Breumlund (nfmd), Kamma Hansen, Tove Hyldgaard, Poul M. Skodborggaard. Supp. Jørn Pedersen Holstebro. Best.valg: Flemming Iversen (fmd), Ole Vandborg (nfmd), Susanne Thiims, Søren Olesen, Peder Tanderup, Elly Christensen, Klaus Madsen. Supp. Ole Pedersen og Ivan Thorstensen. Morsø. Best.valg: Vita Jensen er indtrådt som fungerende fmd. Indvandrer spidskandidat for DF i "Ny-Vordingborg" For første gang har DF opstillet en indvandrer som borgmesterkandidat. Det drejer sig om den 49-årige, selvstændige erhvervsdrivende, Yvette Espersen, som bliver spidskandidat ved det kommende byrådsvalg i den nye storkommune, der består af Vordingborg, Langebæk, Præstø og Møn kommuner. Yvette Espersen, som er bosat i landsbyen Køng ved Vordingborg, indvandrede til Danmark fra England i 1980, er dansk gift, og opnåede for et par år siden dansk indfødsret. Ikast, Brande, Nørre Snede. Best.valg: Christian Østergaard (fmd), Anne Grethe Sørensen (nfmd) Allan Steen Hansen, Jytte Graversen, Niels Nygaard, Inga Graversen og Ole Majgaard. Supp. Ove Albrechtsen og Ingrid Hansen. Opstil. til kom.valg: Kaare Graversen, Anne-Grethe Sørensen, Allan Steen Hansen, Chr. Østergaard, Viggo Madsen, Klaus V. Nielsen, Niels Nygaard, Jytte Graversen, Gunner Iversen, Ole Majgaard, Tina Jensen, Anette Christensen, Ove Rasmussen og Henrik Østergaard. ROSKILDE AMT Roskilde Amt. Best.valg: Hanne Kellberg (fmd), Per Christiansen (nfmd), Christen Bøgh Kristensen, Flemming Edelfort, Dora Olsen, Kim Calundann og Jørgen Svarre. Supp. Richard Bentzen og Susanne Hilliger. Solrød. Best.valg: Ellen Thomsen (fmd), Christen Bøgh Kristensen (nfmd), Henning Christensen, Johannes la Cour, Flemming Johansen. Supp. Lene Coppen. 20 Lejre. Best.valg: Best.valg: Ole Blikfeldt (fmd), Willy Skaaning (nfmd), Morten Nielsen, Dora Olsen, Richard Bentzen, Mette Bentzen og Stig Johansen. Greve. Opstil. til kom.valg: Bo Johansen, Liselott Hansen, Michael Mortensen, Marianne Mortensen, Rene Frederiksen og Kim Orup. STORSTRØMS AMT Storstrøms amt. Best. valg: Steen Petersen (fmd), Ib Jørgensen (nfmd), Jette Åvist Jensen, Finn Østergaard, Lene Bång Jensen, Lis Magnussen og Keld Hein. Supp. Thomas Christensen og Kennet Nielsen. Fakse, Rønnede og Haslev. Best.valg: Kim Pagh, Jens Larsen, Finn Østergaard, Majbritt Østergaard, Nina Gulddahl, Edvard Engelin og Mogens Poulsen. Supp. gunnar Holm og Christel Haslund. Næstved. Best.valg: Ole Christensen (fmd), Christian Léger (nfmd), Kenneth Nielsen, Hans E. Poulsen og Lisbeth Rönne Larsen. Supp. Vivi Jacobsen og Michael Rex. Stevn, Vallø. Opstil. til kom.valg: Orla Nielsen, Varly Jensen, Carl- Erik Larsen, Jytte Nielsen, Bent Stålberg, Emmy Holm Nielsen og Pehr Holm Nielsen. Vordingborg. Opstil. til kom.valg: Yvette Espersen, Knud Pedersen, John Jensen, Per Stig Sørensen, Thomas Suenson, Thomas Christensen, Ernst Sparum. SØNDERJYLLANDS AMT Sønderjyllands amt. Best.valg: Brian Jensen (fmd), Gert B. Jørgensen, Ena Skræp og Rene Dupont. Supp. Theis Mathiasen og Lilian Dam Petersen. Tønder. Best.valg: Niels Ole Christensen (fmd), Peter Ulstrup (nfmd), Ena Skræp, Anne Lise Ulstrup og Bent Paulsen. Supp. Frank Iversen og Jes Jørgensen. VEJLE AMT Vejle Amt. Best.valg: Dora Rossen (fmd), Hans Kristian Skibby (nfmd), Arne Pedersen, Susanne Eilersen,