Når døre åbnes INTEGRATION OG MANGFOLDIGHED I ORD OG TAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når døre åbnes INTEGRATION OG MANGFOLDIGHED I ORD OG TAL"

Transkript

1 Når døre åbnes INTEGRATION OG MANGFOLDIGHED I ORD OG TAL

2 Når døre åbnes INTEGRATION OG MANGFOLDIGHED I ORD OG TAL

3

4 Forord For første gang i næsten 100 år oplever Danmark, at den erhvervsaktive del af befolkningen bliver mindre. Hvis grundlaget for vækst og velstand skal bevares og udbygges, må alle grupper i samfundet herunder indvandrere og efterkommere have chancen for at bidrage til det danske samfunds positive udvikling. Og her har industriens mange fremstillings- og servicevirksomheder et stort ansvar i samspil med blandt andre de kommunale myndigheder. Globaliseringen betyder, at vi har bevæget os fra et samfund, hvor far og søn havde samme metier og ofte tilbragte deres liv i det samme lokalområde, til en verden, hvor afstande og placering spiller en mindre rolle. Der er mange måder at drive forretning på i verden. Det indretter vi os alle efter. Et utal af danske virksomheder opererer i dag på de internationale markeder. Enten ved at handle og samarbejde, eller ved at producere i andre lande. Virksomheder har derfor stor erfaring i at arbejde med fremmede i fremmede kulturer. Tilsvarende har industrien en lang tradition for at ansætte medarbejdere med en anden baggrund end dansk. Disse medarbejdere bidrager med deres forskellige baggrund til en positiv og balanceret udvikling i Danmark. En tilværelse som medarbejder og kollega er et solidt udgangspunkt for et værdigt liv. Det danske samfund og virksomhederne har en fælles interesse i, at alle hoveder og hænder deltager aktivt i det danske samfund. Virksomhedernes erfaringer med indvandrere er mange og gode. Men der er både plads til flere og brug for flere. Denne pjece følger op på DI s pjece Fra fremmed til kollega, som udkom i Ledere og ansatte fortæller om nogle af de erfaringer, industriens fremstillings- og servicevirksomheder har med medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg håber, denne pjece om integration og mangfoldighed i ord og tal kan medvirke til at åbne døre for flere nye danskere i erhvervslivet. Hans Skov Christensen Administrerende direktør Dansk Industri Juni

5

6 Indhold 3 Forord 6 Når døre åbnes tal og tendenser på arbejdsmarkedet 12 Når døre åbnes styrkes det danske arbejdsmarked CEREALIA UNIBAKE A/S Tradition for mangfoldighed BECH ANDERSEN A/S Mennesket bag det fremmede navn BANG & OLUFSEN A/S Lad ansvaret følge med DANFOSS A/S Vi har prøvet det før ERICSSON DIAX A/S Mangfoldighed skaber kreativitet OFS DENMARK I/S Dørene står altid åbne TDC A/S Se på styrkerne TERMA A/S Den fremmede kultur er en fordel IMPREX COATING APS Mennesker som os selv PRESSALIT A/S Virksomheden er nødt til at blande sig JUVÉL A/S Fisk, kalv og jordbærkage HANNELLS INDUSTRIER A/S Vi stiller de samme krav PEERLESS FABRIKKERNE A/S Kulturchok for danskere 5

7 Når døre åbnes tal og tendenser på arbejdsmarkedet 6 Arbejdsstyrken dens størrelse, kompetencesammensætning mv. har afgørende betydning for vækst og velstand. Derfor må erhvervsdeltagelsen op for såvel unge som ældre, men også for alle andre grupper. I dag står mange indvandrere og efterkommere uden for det arbejdsmarked, som har brug for alle reserver og ressourcer. Mange er i gang, men flere skal have et aktivt arbejdsliv, hvis Danmark fortsat skal bevare og udbygge velfærd. Der skal flere i arbejde I de kommende år vokser gruppen af danskere i de ikke-erhvervsaktive aldre, og det understreger nødvendigheden af at øge arbejdsstyrken. Hvor der i dag er 1,12 person i arbejdsstyrken hver gang, der er én person uden for arbejdsstyrken, vil dette tal være mindsket til 0,84 person i 2040, såfremt erhvervsdeltagelsen forbliver uændret. Muligheden for at lette skattetrykket, eller blot at holde det nuværende skattetryk, kræver, at flere deltager på arbejdsmarkedet og muligheden for en øget erhvervsdeltagelse er særlig stor blandt indvandrere og efterkommere. Antallet af indvandrere og efterkommere er vokset ganske betydeligt de seneste 20 år: fra omkring til ca personer. Indvandringen har betydet en væsentlig større arbejdsstyrke. I dag indgår omkring indvandrere og efterkommere i arbejdsstyrken svarende til 5,7 procent af arbejdsstyrken. De tal vil stige i fremtiden, hvor indvandrere og særligt efterkommere kommer til at udgøre en stadig større andel af befolkningen i Danmark. Erhvervsdeltagelsen er stigende Indvandrere og efterkommere deltager ikke så hyppigt på arbejdsmarkedet som øvrige danskere. I dag er fem ud af 10 indvandrere i den erhvervsaktive alder og syv ud af 10 efterkommere i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet, mens det tilsvarende tal for øvrige danskere er otte. Efterkommerne er således hyppigere på arbejdsmarkedet end indvandrere, og deres erhvervsfrekvens nærmer sig øvrige danskeres. Der er dog stadig et betydeligt arbejdskraftpotentiale i disse grupper. Befolkning og arbejdsstyrke Erhvervsfrekvenser fordelt på alder, personer Procent år Arbejdsstyrken Ikke i arbejdsstyrken Efterkommere i alt Øvrige danskere Indvandrere i alt Efterkommere fra mindre udviklede lande Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Kilde: Danmarks Statistik

8 Udviklingen i befolkningen betyder, at arbejdsstyrken fremover vil aftage markant, hvis erhvervsdeltagelsen forbliver på samme niveau, som den er i dag. Lykkes det derimod at integrere indvandrere og deres efterkommere på arbejdsmarkedet, så de får samme tendens som øvrige danskere til at udbyde deres arbejdskraft, vil en stor del af dette fald kunne undgås. Det er således afgørende for virksomhedernes fremtidige muligheder for at skabe udvikling og vækst, at indvandrere og særligt den voksende gruppe af efterkommere bliver integreret fuldt på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er i fremgang I de senere år er særligt indvandrerne kommet i beskæftigelse. Fra 1995 til 2001 er beskæftigelsen blandt indvandrere fra tredjelande steget med personer, hvilket 7 Arbejdsstyrke og integration Beskæftigelsesvækst, personer Ændring Procent personer personer Integration som i dag Fuld integration af alle indvandrere og efterkommere Indvandrere Indvandrerlande Flygtningelande Andre lande Øvrige befolkning I alt Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Kilde: Danmarks Statistik, RAS og Udlændingedatabasen

9 8 svarer til en vækst i beskæftigelsen for denne gruppe på 100 procent. I den samme periode er beskæftigelsen for alle andre steget med 4 procent. I 2001 var 3,8 procent af de beskæftigede inden for fremstillingsvirksomhed indvandrere fra tredjelande. Fremstillingsvirksomhed og privat service er dermed de sektorer, hvor relativt flest tredjelandes indvandrere er beskæftiget. Til sammenligning udgjorde andelen af indvandrere fra tredjelande i det offentlige 2,0 procent af beskæftigelsen. Samlet udgjorde indvandrere fra tredjelande 3,0 procent af beskæftigelsen i Fremgangen i indvandrernes beskæftigelse er hovedsageligt sket inden for de private erhverv. 80 procent af fremgangen i beskæftigelsen af indvandrere fra tredjelande i perioden har fundet sted inden for de private erhverv. Og andelen af indvandrere fra tredjelande, der er beskæftiget i fremstillingsvirksomhed, er fordoblet i samme periode. Ledigheden falder Væksten i beskæftigelsen siden 1994 har ført til et betydeligt fald i ledigheden blandt indvandrere fra mindre udviklede lande. Ledigheden er blevet mere end halveret i løbet af de seneste seks år fra 34 procent i 1995 til 11 procent i Ledigheden blandt den øvrige befolkning er også faldet, men faldet har været langt mindre. En del af grunden til, at der fortsat er en større ledighed blandt indvandrere er, at indvandrere generelt har et lavere uddannelsesniveau end øvrige danskere. Forskellene i ledighed reduceres betydeligt, når ledigheden mellem indvandrere fra tredjelande og øvrige danskere sammenlignes ud fra uddannelsesniveau. Hyppigere på overførselsindkomster Indvandrere er hyppigere forsørget af det offentlige end andre danskere. Den større andel i offentlig forsørgelse skal ses på baggrund af en lavere erhvervsdeltagelse og en højere ledighed. 18 og 8 procent af indvandrerne fra henholdsvis flygtninge- og indvandrerlande modtager kontanthjælp, mens det tilsvarende tal for øvrige danskere er ca. 1 procent. En af årsagerne til at flere indvandrere forsørges af det offentlige er, at de i mindre grad end den øvrige befolkning står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kun omkring halv- Andel beskæftigede indvandrere i erhvervene Overførselsindkomster, 2001 Fremstilling Privat service Andel af Indvandrere Indvandrere Øvrige årige, procent fra flygtninge- fra indvandrer- befolkning lande lande Offentlige erhverv Øvrige Procent Anm: Kun indvandrere fra tredjelande indgår. Midlertidige ydelser: Arbejdsløshedsdagpenge og aktiv. 17,6 14,2 4,7 Kontanthjælp og aktiv. 18,1 8,0 1,1 Andre 6,3 4,9 3,4 Varige ydelser: Efterløn/overgangsydelse 0,7 2,3 5,1 Førtidspension 5,7 5,5 6,1 Andel i alt 48,3 35,0 20,4 Kilde: Danmarks Statistik, RAS og Udlændingedatabasen Kilde: Danmarks Statistik og RAS

10 delen af indvandrerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens det tilsvarende tal for øvrige danskere er 70 procent. At indvandrere ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i samme omfang som øvrige danskere kan skyldes manglende incitamenter til at arbejde. 21 procent af de beskæftigede indvandrere har færre penge til rådighed ved et fuldtidsjob end ved at modtage dagpenge. Det samme gælder for 10 procent af hele befolkningen. 36 procent af de beskæftigede indvandrere har mindre end 500 kr. i overskud pr. måned ved at gå på arbejde. Her er det tilsvarende tal for den øvrige befolkning 20 procent. Kontanthjælpssystemet, hvor ydelserne kan blive meget store, giver tilsvarende store problemer for incitamenterne til at arbejde. Uddannelse vejen til beskæftigelse Både for indvandrere og efterkommere samt den øvrige befolkning er der i dag en klar sammenhæng mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. En større del af de veluddannede indgår i arbejdsstyrken, ligesom beskæftigelsesgraden er stigende og ledigheden faldende i takt med uddannelsesniveauet. Indvandrere og efterkommeres svagere tilknytning til arbejdsmarkedet kan derfor bl.a. ses på baggrund af, at de samlet set har en svagere uddannelsesbaggrund end den øvrige befolkning. Dansk er en vigtig forudsætning En uddannelse styrker mulighederne for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Sproglige færdigheder kan være en lige så vigtig forudsætning for beskæftigelse som uddannel- 9 Indvandreres beskæftigelsesfrekvens og uddannelse Danskkundskaber og beskæftigelse. Andel i beskæftigelse, 2000 Ingen dansk uddannelse 1995 Meget gode Mænd 2001 Kvinder Grundskole Gode Gymnasial uddannelse Middelgode Erhvervsfaglig uddannelse Dårlige Videregående uddannelse Procent Meget dårlige Procent Anm: Kun indvandrere fra tredjelande indgår i opgørelsen. Anm: Indvandrernes sprogkundskaber er vurderet af intervieweren. Kilde: Danmarks Statistiks Udlændingedatabase Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed

11 10 se. Knap 70 procent af de indvandrere, der vurderes at tale meget godt dansk, er i beskæftigelse. Beskæftigelsen stiger i takt med, at sprogkundskaberne bliver bedre. Efterkommere vælger uddannelse nu Mulighederne for en mere effektiv integration kan forbedres ved, at flere indvandrere og efterkommere påbegynder og fuldfører en uddannelse. Det kan styrke mulighederne for, at de pågældende får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er specielt vigtigt at holde sig for øje, fordi efterkommerne i stor udstrækning netop nu har nået den alder, hvor uddannelsesvalget typisk sker. Næsten 60 procent af indvandrerne fra tredjelande medbringer ikke nogen kompetencegivende uddannelse. Blandt øvrige danskere har knap 40 procent ingen kompetencegivende uddannelse. Endvidere har ca. 20 procent af indvandrerne fra tredjelande ingen eller under syv års skolegang. Flere tager en uddannelse Andelen af de årige indvandrere og efterkommere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, har været stigende gennem de seneste 10 år og nærmer sig niveauet for øvrige danskere. Der er dog fortsat 56 procent af indvandrerne mellem 16 og 19 år og 35 procent af efterkommere, der ikke er i gang med en uddannelse, hvor det tilsvarende tal for øvrige danskere er 28 procent. Der har gennem de seneste 10 år været en svagt stigende del af efterkommere mellem år, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen ligger nu på niveau med den øvrige befolkning. Andelen af indvandrere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse, har også været stigende, men andelen ligger fortsat under niveauet for den øvrige befolkning. Der har også været en stigning i andelen af efterkommere, der tager en erhvervsgymnasial uddannelse, og denne andel er næsten nået op på niveauet med andelen, der vælger erhvervsgymnasial uddannelse i den øvrige befolkning. Andelen af efterkommere, der tager en almengymnasial uddannelse, har derimod været faldende gennem de sidste 10 år, og der er nu relativt færre efterkommere, der tager en almengymnasial uddannelse sammenlignet med den øvrige befolkning. Selvom andelen af indvandrere, der er i gang med en Andelen af indvandrere og efterkommere i befolkningen pr. 1. januar 2002 Procent Efterkommere Indvandrere Alder Kilde: Danmarks Statistik

12 almengymnasial uddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse er steget gennem de sidste 10 år, ligger niveauet fortsat noget under niveauet for den øvrige befolkning. Efterkommere har et bedre fodfæste Efterkommerne har et betydeligt bedre fodfæste på arbejdsmarkedet end deres forældre. Det gælder både for efterkommere fra mindre og fra mere udviklede lande. Efterkommeres erhvervsfrekvens nærmer sig øvrige danskeres erhvervsfrekvens, selvom der fortsat er et stykke vej mod fuld integration på arbejdsmarkedet. Ledigheden blandt efterkommere er også væsentligt lavere end blandt indvandrere, men den er fortsat noget højere end blandt den øvrige befolkning. Dette skal dog også ses på baggrund af, at efterkommeres uddannelsesvalg er anderledes end øvrige danskeres uddannelsesvalg. Meget tyder således på, at integration over generationer virker. I takt med den stigende indvandring er antallet af efterkommere vokset betydeligt. Efterkommere udgør en stigende andel af den samlede befolkning og af den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse. Det er derfor vigtigt for udviklingen i vækst og velfærd, at indvandrere og særligt den voksende gruppe af efterkommere bliver integreret fuldt på arbejdsmarkedet. Mere faktuel information DA s rapport: Integration og arbejdsmarkedet Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistik Indvandreres højeste medbragte uddannelse årige, pr. 1. januar 1999 Andelen af årige indvandrere, efterkommere og øvrige i befolkningen, der er i gang med en ungdomsuddannelse Ingen eller under 7 års skolegang Grundskole uddannelse Gymnasial uddannelse Efterudd. af under 1 års varighed Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Procent Tredjelande Øvrige danskere Alm.gym. Erhvervsgym. Erhvervsfaglig Ikke i gang uddann. uddann. uddann. m. uddann Indvandrere 12,4 18,2 1,5 6,5 10,9 19,8 75,1 55,5 Efterkommere 38,0 27,1 3,9 13,3 22,4 24,5 35,7 35,1 Øvrige befolkning 27,9 33,3 7,0 14,2 33,0 24,9 32,1 27,5 Kilde: Undervisningsministeriet Kilde: Undervisningsministeriet 11

13 Når døre åbnes styrkes det danske arbejdsmarked 12 Der må mange faktorer i spil, når erhvervsdeltagelsen og dermed integrationen for flygtninge og indvandrere skal styrkes. Ikke mindst i forhold til fremtidens arbejdskraftbehov og mulighederne for udviklingen i velstand er det væsentligt, at denne gruppes store erhvervspotentiale udnyttes bedre end i dag. Det arbejder virksomhederne med i deres ansættelses- og personalepolitik. Men det er ligeledes væsentligt, at de øvrige rammevilkår understøtter virksomhedernes muligheder for at deltage positivt i integrationen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Hurtig afklaring af kvalifikationer og kompetencer er nødvendig Det er vigtigt at modvirke en klientgørelse af de flygtninge og indvandrere, som kommer til og opholder sig i Danmark. Det centrale er at fokusere på de evner, kvalifikationer og ressourcer, hver enkelt bringer med sig. Den uddannelse og de kompetencer, som den enkelte eventuelt har erhvervet uden for Danmark, er et væsentligt udgangspunkt for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. Derfor er det nødvendigt for virksomhederne, at der sker en hurtig afklaring af hvilke kompetencer, den enkelte indvandrer medbringer. Gennem Center til Vurdering af Udenlandske Uddannelser gives der mulighed for at fokusere på de ressourcer, som den enkelte indvandrer har, så klientgørelsen kan mindskes, og integrationen og den enkeltes selvværd styrkes. Både længerevarende, men også faglige uddannelser skal vurderes. Det danner baggrund for en kortlægning af hvilke kurser eller praktikophold, der er nødvendige for hurtigst muligt at bringe de pågældende på et niveau, som muliggør en ansættelse i en virksomhed. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at inddrage erhvervsskolerne og/eller AMU-centrene i at klarlægge kompetencerne, men også i forhold til at få etableret de kursustilbud, som opkvalificerer til det relevante niveau. Kendskab til dansk en forudsætning for vellykket integration Alle undersøgelser og eksemplerne i denne pjece peger på, at sprogkundskaber er et væsentligt element i en vellykket integration. Sammen med de formelle kvalifikationer er sproget en vigtig forudsætning for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Sproget er en forudsætning for at kunne forstå instrukser om arbejdet også sikkerhedsinstrukser, men det er også væsentligt i forhold til det sociale liv på en arbejdsplads og udenfor. Et basalt sprogkendskab er imidlertid ikke altid tilstrækkeligt, så det er vigtigt at flygtninge og indvandrere også tilbydes danskundervisning i forbindelse med beskæftigelse på en virksomhed, hvis deres danskkundskaber ikke er tilstrækkelige.

14 Derudover er det væsentligt, at uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere forbedres. Herved bliver deres beskæftigelsesmuligheder bedre, jævnfør den positive sammenhæng mellem beskæftigelse og uddannelse. Dette kan understøttes ved i skole- og uddannelsesvejledningen at fokusere på beskæftigelsesmulighederne i Danmark. Ansættelse med udgangspunkt i kompetencer Ansættelse i fremstillings- og serviceindustriens virksomheder sker med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og i nogle sammenhænge kan det være en kvalifikation i sig selv at have en anden etnisk baggrund end dansk. Mange flygtninge og indvandrere besidder imidlertid ikke faglige og/eller sproglige kvalifikationer, som sætter dem i stand til at varetage et job i industrien. Der kan derfor være behov for i en periode at ansætte dem efter særlige ordninger. Men det er væsentligt at fastholde, at målet med etablering af forløb efter særlige ordninger skal være at opnå beskæftigelse på almindelige vilkår hurtigst muligt. Virksomheder og myndigheder i samarbejde Ved ansættelse af flygtninge og indvandrere, som ikke besidder tilstrækkelige danskfærdigheder, er det væsentligt at samarbejde med kommunerne for at sikre, at kommunen tilbyder den nødvendige danskundervisning. Virksomheden kan således i kontakten med kommunen betinge sig, at kommunen stiller danskundervisning til rådighed, som er tilrettet vilkårene på virksomheden. Der bør f.eks. tages højde for, at undervisningen foregår på virksomheden eller i nærheden heraf, men også at undervisningen foregår helt eller delvis uden for arbejdstiden. Ligesom undervisningen bør tilrettelægges med udgangspunkt i elevens niveau og forudsætninger i øvrigt. Ledelse bliver mere differentieret Ledelse i dag er noget andet end for blot 10 år siden. Ligesom ledelse i fremtiden vil være noget andet end i dag. I fremtiden vil ledelse blive mere differentieret. Lederne skal forholde sig til mange typer medarbejdere med forskellig baggrund og med forskellige ønsker. Det bliver derfor væsentligt, at virksomhederne inddrager og understøtter menneskers forskellighed i organisationen, fordi dette bliver en strategisk forretningsparameter. Forskellighed og dermed mulighed for fleksibilitet og en bred kompetencesammensætning bliver et konkurrenceværktøj i en global verden, hvor barrierer for samhandel bliver mindre og mindre. Virksomhedens arbejde med forskellighed i alle de dimensioner, som virksomheden og dens medarbejdere finder relevant, kan kaldes mangfoldighedsledelse. En del af mangfoldighedsledelse er ledelse af medarbejdere af anden religiøs, national og etnisk baggrund. Mangfoldighedsledelse er også afmystificering af de ydre kendetegn. Det interessante i ledelsesmæssig sammenhæng er jo netop medarbejdernes ressourcer både de personlige og de faglige og hvorledes disse motiveres og aktiveres til samarbejde og resultatskabelse. Succesfulde virksomheder er netop kendetegnet ved rette mand på rette sted. Når virksomhederne vil anvende de forskellige ressourcer medarbejderne har, er det væsentligt, at resultaterne kan ses på bundlinien. Arbejdet med mangfoldighed skal være professionelt og knyttet til virksomhedens forretningsstrategi. Fokus skal med andre ord være på de menneskelige ressourcer og resultatskabelse og ikke de ydre kendetegn. 13

15 Tradition for mangfoldighed 14 Lad os se. Vi har folk fra Israel, Vietnam. Og hvor er Walid fra? Libanon, tror jeg. Og Radja fra Sri Lanka. Tillidsmand Claus Skytte tæller sammen og trækker fra. Så er der også folk fra Tyskland, Frankrig og Polen, siger bager Moshe Fromer. Og England. De to har ikke lige overblikket over de mange forskellige nationaliteter, der er beskæftiget hos Cerealia Unibake A/S i Hasselager ved Århus. Det er ikke så sært. For det første er der 12 nationaliteter fordelt på omkring 90 medarbejdere. Og for det andet spiller det ikke den store rolle, hvor man kommer fra. Bare man passer ind og taler et rimeligt dansk, så det ikke bliver farligt, siger Claus Skytte og hentyder til de maskiner, som bruges i fremstillingen af pitabrød. Der var engang en enkelt, der ikke passede ind. Han ville ikke tage mod ordrer fra damer, så det gik altså ikke, siger Claus Skytte. RUTH HANNER Sikkerheden er ufattelig vigtig, og medarbejderne hjælper hinanden meget. Der er en utrolig varme, og de ansatte fornemmer slet ikke selv, at de har et stort socialt engagement, siger HR-konsulent Ruth Hanner. Ingen kliker Der er ingen, der lige kan pege på, hvorfor integrationen fungerer så godt hos Cerealia i Hasselager. Men det gør den. Det viste en undersøgelse sidste år af medarbejdernes tilfredshed. Måske er det, fordi vi kun har en eller to fra hver nationalitet, så der ikke er nogen kliker, siger Moshe Fromer. Driftsleder Erik Therkildsen har også et bud: Det kan måske ligge i, at vi har tradition for at have mange vikarer på grund af produktionsudsving. På den måde lærer man at oplære uerfarne medarbejdere. I hvert fald tager medarbejderne her gerne fornuftigt imod de nye og er gode til at vise omsorg. HR-konsulent, Ruth Hanner er inde på, at den tidligere ejer, Jacob Evars, israelske baggrund stadig spiller ind. Der har altid været en kultur i Hasselager, som har gjort det muligt for folk med fremmed herkomst at få job. Jeg tror, det er baggrunden for, at det fungerer så godt i dag. Moshe Fromer er fra Israel. For ti år siden var der en, som gav ham et telefonnummer. Folk fortalte mig, at ejeren var israeler, og at jeg skulle prøve at ringe. Jeg fik jobbet. Men når man først har jobbet, så skal man klare sig på egen hånd, og det er godt. Der bliver ikke taget specielle hensyn. I dag sker meget af rekrutteringen gennem Arbejdsformidlingen, som lægger stillinger ud på nettet. Kontaktperson til nye medarbejdere Hver ny medarbejder får en kontaktperson, de kan henvende sig til, hvis der er problemer. Det er et nyt tiltag og det tegner til at virke fint. Men sproget kan stadig knibe, og det forsøger Ruth Hanner at gøre noget ved. For eksempel ønsker fire medarbejdere at forbedre deres dansk på aftenskole, men det er vanskeligt at organisere. Der udbydes tilsyneladende ikke et kursus til deres sproglige niveau. Disse mennesker VIL gerne lære mere sprog i fritiden, men der er ikke noget offentligt tilbud til dem, siger hun. Moshe Fromer ville gerne lære det skriftlige lidt bedre. Det hjælper Ruth Hanner nu med at undersøge muligheden for, ligesom hun har hjulpet en franskmand og en medarbejder fra Polen med at lære skriftlig dansk via den elektroniske Netskolen. CLAUS SKYTTE Som dansker på Cerealia lærer man mere tolerance i dagligdagen over for fremmede. Jeg lægger efterhånden slet ikke mærke til folks hudfarve, siger tillidsmand Claus Skytte.

16 MOSHE FROMER Jeg har aldrig følt mig diskrimineret. Der skal jo to parter til hele den diskussion. Og apropos politik, så taler vi ikke om det her på virksomheden, siger bager Moshe Fromer. 15 CEREALIA UNIBAKE A/S ERIK THERKILDSEN Der er ingen begrænsning på, hvilke nationaliteter vi har og kan have ansat, og hvor stor en andel af de ansatte de udgør. De skal selvfølgelig kunne forstå og læse en sikkerhedsvejledning, siger driftsleder Erik Therkildsen. Industribageriet i Hasselager har 70 medarbejdere, og er et af Cerealia Unibake s seks industribagerier i Danmark. Cerealia Unibake udvikler, producerer og sælger dybfrost og fastfood brød samt et bredt sortiment af brød, kager og wienerbrødsprodukter til hele døgnet. Markedsføringen sker gennem mærkevarerne Hatting og Paaskebrød på de europæiske markeder med en omsætning på ca. 900 mio. kr, heraf 40 procent til eksport. Cerealia Unibake A/S er en international virksomhed under den svensk ejede levnedsmiddelkoncern Cerealia AB.

17 16 BECH ANDERSEN A/S Hos Bech Andersen A/S i Vejle er 15 ansatte fordelt på værksted, salg, reservedele og administration. Autofirmaet har været autoriseret Mitsubishiforhandler siden oktober 1991, og er ejet af Svend Erik Bech Andersen og Claus Bech Andersen.

18 Mennesket bag det fremmede navn Får man først sat et ansigt og et navn på, så er personen ikke længere en fremmed. Så er det Ünal eller Seb eller en af de andre. For ti år siden valgte Svend Erik Bech Andersen og Claus Bech Andersen, Mitsubishi i Vejle, at sige ja til at ansætte en elev med et fremmedklingende efternavn på værkstedet i Vejle. I dag er Sebahattin Köycü udlært og for længst fastansat. Og i lighed med værkstedets andre mekanikere, er der også bilejere, der beder om, at netop han skal reparere deres bil. Hvis arbejdet er i orden, så er kunderne ligeglade med, om det er en dansker eller indvandrer, der står i værkstedet. Vi er jo også meget hurtigere til at acceptere sportsfolk, der ser anderledes ud. Dygtighed og villighed til at lære er vejen frem, siger Claus Bech Andersen, som siden har haft andre elever med fremmed baggrund gennem værkstedet. Samarbejde med Teknisk Skole De unge praktikanter er kommet til Bech Andersen A/S i samarbejde med Teknisk Skole i Fredericia, som havde problemer med at finde praktikpladser til især de unge med anderledes navne. Og mødet med de nye danskere har været positivt. Vi lærer jo også noget om deres kultur og ser dem fra en anden side, siger Claus Bech Andersen. Mine fordomme om utilpassede unge fra ghettoer trådte i baggrunden, da hele firmaet blev inviteret til Sebs brylllup, som var både imponerende og stort. Selvfølgelig er det hele ikke lyserødt, men jeg synes vi kan lære noget af deres sammenhold og den måde, de tager sig af familien på, siger han. Det var ellers svært for Sebahattin Köycü at blive accepteret af det danske samfund, følte han. Også selv om han gerne ville have en uddannelse og tog et år på Teknisk Skole i Fredericia, hvor han er født og opvokset. Efter det år kunne jeg ikke finde en læreplads. Jeg fik afslag på mange mærkelige måder, men en enkelt sagde ligeud, at de ikke ville ansætte fremmede. Jeg tænkte: Hvad laver jeg egentlig i sådan et land, indrømmer han. Han kom på værkstedsskole i Kolding, men det var ikke det, han brændte for. Jeg ville i gang med et eller andet, så jeg ikke faldt helt ud af systemet. Og så kom jeg i praktik her, arrangeret af skolen. Første dag på værkstedet Det var en lidt nervøs ung mand, der mødte op på værkstedet den første dag. Jeg troede jeg skulle vise og præstere mere end danskerne, og jeg tænkte altid, at var der en dansker, som var lige så god, så tog de nok ham. Men det var nu Sebahattin, også kaldet Seb, Mitsubishi-forhandleren i Vejle valgte, SEBAHATTIN Det var ikke nemt at få læreplads efter Teknisk Skole, fortæller Sebahattin Köycü, som er født og opvokset i Fredericia. CLAUS BECH ANDERSEN Vi har givet dem ophold, og vi kommer til at mangle deres arbejdskraft. Folk higer jo efter at komme ud og arbejde. Der er ingen, der har lyst til at sidde og lave ingenting, siger Claus Bech Andersen. Vi tager hensyn, hvis ramadanen falder om sommeren. Så sætter vi ikke muslimerne til det hårdeste eller tungeste arbejde, for så bliver det jo en lang dag med hverken vådt eller tørt. og efter læretiden var der fast job til ham. Jeg har aldrig haft problemer her, siger Sebahattin og fortæller at han er glad for, at der bliver taget hensyn i ramadanen, hvor muslimer ikke spiser mellem solopgang og solnedgang. På Mitsubitshi respekterer man hinandens højtider, fortæller Sebahattin og siger med et grin: Jeg er også med til julefrokosten. Men julen er for mig bare en god ferie. Sebahattin og hans kone har to børn på syv og tre år. Vi lægger stor vægt på, at de skal have en uddannelse. Også en, der er højere end min. Advokat, læge eller tandlæge. Der skal nok blive brug for dem, siger han. 17

19 Lad ansvaret følge med 18 Rexhep Qerimi er en travl mand. Ikke bare ligger den afdeling, hvor han arbejder hos Bang og Olufsen A/S, i flytterod. Han har også ansvaret for at oplære en ny lærling, og nu er der oven i købet en journalist, der stjæler hans tid. Men han fortæller gerne om vejen fra flygtningecentret til udlært elektronikmekaniker med fast ansættelse og stort ansvar. Da jeg søgte læreplads på B&O, stillede de mange spørgsmål, husker han. De spurgte også om, hvordan jeg fik tiden til at gå, og jeg fortalte, at jeg gik og byggede noget elektronik. Han blev under samtalen bedt om at tegne sit projekt. Senere fik han at vide, at lærepladsen var hans. Personalekoordinator på B&O, Mogens Westergaard Jensen mener, at der er brug for alternative rekrutteringsmetoder, når det gælder mennesker med anden baggrund end dansk. Vi er hele tiden opmærksomme på, at vi er nødt til at ændre adgangskrav og give større rum, når der ligger en ansøgning fra én udefra, fordi de kan have svært ved at formulere sig på dansk. Når det gælder Rexhep, var hans dansk ikke så godt dengang, men da han tog papir og blyant i hånden, afslørede han en fantastisk teknisk viden, siger Mogens Westergaard Jensen og tilføjer: Der er nogle gange muligheder, vi ikke sådan lige kan se. Jeg tror, man skal gøre filteret lidt anderledes og anstrenge sig noget mere for at opfange talenterne. Men selvfølgelig er kravene de samme, når først man er ansat. Et stort ansvar Kosovoalbanske Rexhep Qerimi lever da også fuldt ud op til virksomheden krav og er dermed blevet en af de nye medarbejdere, som man på B&O ved, man i fremtiden skal ansætte flere af. I starten følte jeg, at ansvaret var meget stort, men nu har jeg det fint med det. Det viser, at de har tillid til mig. Netop ansvaret er noget af det, der gør B&O til en god lære- og arbejdsplads, mener Rexhep Qerimi. REXHEP QERIMI Jeg er blevet så godt modtaget her og har hurtigt fået mange venner. Jeg har aldrig mærket noget negativt, og jeg ved, de er glade for mit arbejde. Jeg har heller aldrig haft problemer med at gå til chefen med en god idé, siger Rexhep Qerimi, som står for reparation og vedligeholdelse, udlån og registrering af måleinstrumenter hos Bang & Olufsen A/S. Og så får man mulighed for at prøve mange forskellige ting, fordi man flytter rundt i virksomheden, siger han. Den ordning har Mogens Westergaard Jensen fået gennemført. På den måde lærer lærlingene flere at kende, og flere lærer dem at kende. Vi sørger også for, at de kommer til at arbejde i grupper, hvor man løser opgaver sammen. Det gælder om at give dem et ansvar og et socialt samvær, siger han og understreger, at B&O kun kan stille rammerne til rådighed og så håbe på, at de nye danskere vil gøre en indsats for at blive integreret. Det er deres eget ansvar, siger han og mener samtidig, at de gode resultater også ligger i udvælgelsesprocessen. Vi går efter personer, som arbejder godt i grupper. Det er vigtigt, at de har det godt med at være del af et fællesskab. Jeg vidste for eksempel, at Rexhep spillede fodbold. Vant til fremmede Også bosniske Ermin Sabic har gjort meget for at blive en del af arbejdspladsen og det danske samfund i det hele taget. Blandt andet tog han tiende klasse på en idrætsefterskole, hvor han var sammen med danskere 24 timer i døgnet, så sproget blev pudset af. Nu har jeg været her i to år, og det er en kanon læreplads, siger han på perfekt dansk. Jeg tror også, det er nemmere at være udlænding her, fordi det hele er så internationalt. De er vant til fremmede. Der var en ældre kollega, som brugte ordet nydansker. Det var pænt sagt, og det blev jeg glad for. Både Rexhep og Ermin er tydeligt faldet godt til på B&O. Det har både de selv og arbejdspladsen bidraget til. Som Mogens Westergaard Jensen siger om nydanskerne: Vi har lyst og vilje til at tage dem ind. Men vi ville nok ikke ansætte én, der bare læner sig tilbage og venter på at blive integreret.

20 MOGENS WESTERGAARD JENSEN Vores andel af fremmedsprogede svarer til andelen i den samlede befolkning, men det vil ikke gøre noget, hvis tallet bliver højere. Måske bliver det nødvendigt at lokke de fremmedsprogede elever ind på de tekniske skoler, siger Mogens Westergaard Jensen, personalekoordinator hos Bang & Olufsen A/S. BANG & OLUFSEN A/S Det kendte danske Bang & Olufsen A/S med hovedkontor i Struer og afdeling i Skive, har 2400 medarbejdere. Datterselskaberne rundt omkring i verden beskæftiger omkring 400 mennesker. Bang & Olufsen har ingen produktion uden for Danmark. ERMIN SABIC Jeg gjorde en god indsats, da vi skulle lære dansk på flygtningecenteret. Ens egen personlighed betyder meget, og jeg synes, jeg er rimelig god til at passe ind, fortæller Ermin Sabic, der er lærling hos Bang & Olufsen A/S. 19

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Fastholdelse. Vejle 23. september Jens Frahm-Rasmussen Integrationsservice Integrationsministeriet

Fastholdelse. Vejle 23. september Jens Frahm-Rasmussen Integrationsservice Integrationsministeriet Fastholdelse Vejle 23. september 2010 Jens Frahm-Rasmussen Integrationsservice Integrationsministeriet Fastholdelse Forskellige tilgange: Kompetenceafklaring Kompetenceudvikling Sproglig opkvalificering

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres.

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres. Flygtninge Af Anne Cathrine Schjøtt Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres Farmaceut Ayman Sanjo kom til Danmark for snart et år siden. I øjeblikket kæmper han med at få mulighed

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Hvor kommer jeres næste medarbejder fra?

Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Nye danskere - ny arbejdskraft Et tilbud til virksomheden fra kommuner, AF, DA og LO i Frederiksborg Amt Nye danskere - ny arbejdskraft Overvejer I at ansætte nye

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse HEDENSTED. horsens. randers. silkeborg. Skive. viborg 1 Flere og flere virksomheder i Region Midtjylland har internationale

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00

Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00 Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund Af Ivan Mynster Fredag den 20. november 2015, 05:00 Del: Der er overvægt af indvandrere med lav løn og kort uddannelse i det offentlige.

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere