Når døre åbnes INTEGRATION OG MANGFOLDIGHED I ORD OG TAL

Transkript

1 Når døre åbnes INTEGRATION OG MANGFOLDIGHED I ORD OG TAL

2 Når døre åbnes INTEGRATION OG MANGFOLDIGHED I ORD OG TAL

3

4 Forord For første gang i næsten 100 år oplever Danmark, at den erhvervsaktive del af befolkningen bliver mindre. Hvis grundlaget for vækst og velstand skal bevares og udbygges, må alle grupper i samfundet herunder indvandrere og efterkommere have chancen for at bidrage til det danske samfunds positive udvikling. Og her har industriens mange fremstillings- og servicevirksomheder et stort ansvar i samspil med blandt andre de kommunale myndigheder. Globaliseringen betyder, at vi har bevæget os fra et samfund, hvor far og søn havde samme metier og ofte tilbragte deres liv i det samme lokalområde, til en verden, hvor afstande og placering spiller en mindre rolle. Der er mange måder at drive forretning på i verden. Det indretter vi os alle efter. Et utal af danske virksomheder opererer i dag på de internationale markeder. Enten ved at handle og samarbejde, eller ved at producere i andre lande. Virksomheder har derfor stor erfaring i at arbejde med fremmede i fremmede kulturer. Tilsvarende har industrien en lang tradition for at ansætte medarbejdere med en anden baggrund end dansk. Disse medarbejdere bidrager med deres forskellige baggrund til en positiv og balanceret udvikling i Danmark. En tilværelse som medarbejder og kollega er et solidt udgangspunkt for et værdigt liv. Det danske samfund og virksomhederne har en fælles interesse i, at alle hoveder og hænder deltager aktivt i det danske samfund. Virksomhedernes erfaringer med indvandrere er mange og gode. Men der er både plads til flere og brug for flere. Denne pjece følger op på DI s pjece Fra fremmed til kollega, som udkom i Ledere og ansatte fortæller om nogle af de erfaringer, industriens fremstillings- og servicevirksomheder har med medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg håber, denne pjece om integration og mangfoldighed i ord og tal kan medvirke til at åbne døre for flere nye danskere i erhvervslivet. Hans Skov Christensen Administrerende direktør Dansk Industri Juni

5

6 Indhold 3 Forord 6 Når døre åbnes tal og tendenser på arbejdsmarkedet 12 Når døre åbnes styrkes det danske arbejdsmarked CEREALIA UNIBAKE A/S Tradition for mangfoldighed BECH ANDERSEN A/S Mennesket bag det fremmede navn BANG & OLUFSEN A/S Lad ansvaret følge med DANFOSS A/S Vi har prøvet det før ERICSSON DIAX A/S Mangfoldighed skaber kreativitet OFS DENMARK I/S Dørene står altid åbne TDC A/S Se på styrkerne TERMA A/S Den fremmede kultur er en fordel IMPREX COATING APS Mennesker som os selv PRESSALIT A/S Virksomheden er nødt til at blande sig JUVÉL A/S Fisk, kalv og jordbærkage HANNELLS INDUSTRIER A/S Vi stiller de samme krav PEERLESS FABRIKKERNE A/S Kulturchok for danskere 5

7 Når døre åbnes tal og tendenser på arbejdsmarkedet 6 Arbejdsstyrken dens størrelse, kompetencesammensætning mv. har afgørende betydning for vækst og velstand. Derfor må erhvervsdeltagelsen op for såvel unge som ældre, men også for alle andre grupper. I dag står mange indvandrere og efterkommere uden for det arbejdsmarked, som har brug for alle reserver og ressourcer. Mange er i gang, men flere skal have et aktivt arbejdsliv, hvis Danmark fortsat skal bevare og udbygge velfærd. Der skal flere i arbejde I de kommende år vokser gruppen af danskere i de ikke-erhvervsaktive aldre, og det understreger nødvendigheden af at øge arbejdsstyrken. Hvor der i dag er 1,12 person i arbejdsstyrken hver gang, der er én person uden for arbejdsstyrken, vil dette tal være mindsket til 0,84 person i 2040, såfremt erhvervsdeltagelsen forbliver uændret. Muligheden for at lette skattetrykket, eller blot at holde det nuværende skattetryk, kræver, at flere deltager på arbejdsmarkedet og muligheden for en øget erhvervsdeltagelse er særlig stor blandt indvandrere og efterkommere. Antallet af indvandrere og efterkommere er vokset ganske betydeligt de seneste 20 år: fra omkring til ca personer. Indvandringen har betydet en væsentlig større arbejdsstyrke. I dag indgår omkring indvandrere og efterkommere i arbejdsstyrken svarende til 5,7 procent af arbejdsstyrken. De tal vil stige i fremtiden, hvor indvandrere og særligt efterkommere kommer til at udgøre en stadig større andel af befolkningen i Danmark. Erhvervsdeltagelsen er stigende Indvandrere og efterkommere deltager ikke så hyppigt på arbejdsmarkedet som øvrige danskere. I dag er fem ud af 10 indvandrere i den erhvervsaktive alder og syv ud af 10 efterkommere i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet, mens det tilsvarende tal for øvrige danskere er otte. Efterkommerne er således hyppigere på arbejdsmarkedet end indvandrere, og deres erhvervsfrekvens nærmer sig øvrige danskeres. Der er dog stadig et betydeligt arbejdskraftpotentiale i disse grupper. Befolkning og arbejdsstyrke Erhvervsfrekvenser fordelt på alder, personer Procent år Arbejdsstyrken Ikke i arbejdsstyrken Efterkommere i alt Øvrige danskere Indvandrere i alt Efterkommere fra mindre udviklede lande Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Kilde: Danmarks Statistik

8 Udviklingen i befolkningen betyder, at arbejdsstyrken fremover vil aftage markant, hvis erhvervsdeltagelsen forbliver på samme niveau, som den er i dag. Lykkes det derimod at integrere indvandrere og deres efterkommere på arbejdsmarkedet, så de får samme tendens som øvrige danskere til at udbyde deres arbejdskraft, vil en stor del af dette fald kunne undgås. Det er således afgørende for virksomhedernes fremtidige muligheder for at skabe udvikling og vækst, at indvandrere og særligt den voksende gruppe af efterkommere bliver integreret fuldt på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er i fremgang I de senere år er særligt indvandrerne kommet i beskæftigelse. Fra 1995 til 2001 er beskæftigelsen blandt indvandrere fra tredjelande steget med personer, hvilket 7 Arbejdsstyrke og integration Beskæftigelsesvækst, personer Ændring Procent personer personer Integration som i dag Fuld integration af alle indvandrere og efterkommere Indvandrere Indvandrerlande Flygtningelande Andre lande Øvrige befolkning I alt Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Kilde: Danmarks Statistik, RAS og Udlændingedatabasen

9 8 svarer til en vækst i beskæftigelsen for denne gruppe på 100 procent. I den samme periode er beskæftigelsen for alle andre steget med 4 procent. I 2001 var 3,8 procent af de beskæftigede inden for fremstillingsvirksomhed indvandrere fra tredjelande. Fremstillingsvirksomhed og privat service er dermed de sektorer, hvor relativt flest tredjelandes indvandrere er beskæftiget. Til sammenligning udgjorde andelen af indvandrere fra tredjelande i det offentlige 2,0 procent af beskæftigelsen. Samlet udgjorde indvandrere fra tredjelande 3,0 procent af beskæftigelsen i Fremgangen i indvandrernes beskæftigelse er hovedsageligt sket inden for de private erhverv. 80 procent af fremgangen i beskæftigelsen af indvandrere fra tredjelande i perioden har fundet sted inden for de private erhverv. Og andelen af indvandrere fra tredjelande, der er beskæftiget i fremstillingsvirksomhed, er fordoblet i samme periode. Ledigheden falder Væksten i beskæftigelsen siden 1994 har ført til et betydeligt fald i ledigheden blandt indvandrere fra mindre udviklede lande. Ledigheden er blevet mere end halveret i løbet af de seneste seks år fra 34 procent i 1995 til 11 procent i Ledigheden blandt den øvrige befolkning er også faldet, men faldet har været langt mindre. En del af grunden til, at der fortsat er en større ledighed blandt indvandrere er, at indvandrere generelt har et lavere uddannelsesniveau end øvrige danskere. Forskellene i ledighed reduceres betydeligt, når ledigheden mellem indvandrere fra tredjelande og øvrige danskere sammenlignes ud fra uddannelsesniveau. Hyppigere på overførselsindkomster Indvandrere er hyppigere forsørget af det offentlige end andre danskere. Den større andel i offentlig forsørgelse skal ses på baggrund af en lavere erhvervsdeltagelse og en højere ledighed. 18 og 8 procent af indvandrerne fra henholdsvis flygtninge- og indvandrerlande modtager kontanthjælp, mens det tilsvarende tal for øvrige danskere er ca. 1 procent. En af årsagerne til at flere indvandrere forsørges af det offentlige er, at de i mindre grad end den øvrige befolkning står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kun omkring halv- Andel beskæftigede indvandrere i erhvervene Overførselsindkomster, 2001 Fremstilling Privat service Andel af Indvandrere Indvandrere Øvrige årige, procent fra flygtninge- fra indvandrer- befolkning lande lande Offentlige erhverv Øvrige Procent Anm: Kun indvandrere fra tredjelande indgår. Midlertidige ydelser: Arbejdsløshedsdagpenge og aktiv. 17,6 14,2 4,7 Kontanthjælp og aktiv. 18,1 8,0 1,1 Andre 6,3 4,9 3,4 Varige ydelser: Efterløn/overgangsydelse 0,7 2,3 5,1 Førtidspension 5,7 5,5 6,1 Andel i alt 48,3 35,0 20,4 Kilde: Danmarks Statistik, RAS og Udlændingedatabasen Kilde: Danmarks Statistik og RAS

10 delen af indvandrerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens det tilsvarende tal for øvrige danskere er 70 procent. At indvandrere ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i samme omfang som øvrige danskere kan skyldes manglende incitamenter til at arbejde. 21 procent af de beskæftigede indvandrere har færre penge til rådighed ved et fuldtidsjob end ved at modtage dagpenge. Det samme gælder for 10 procent af hele befolkningen. 36 procent af de beskæftigede indvandrere har mindre end 500 kr. i overskud pr. måned ved at gå på arbejde. Her er det tilsvarende tal for den øvrige befolkning 20 procent. Kontanthjælpssystemet, hvor ydelserne kan blive meget store, giver tilsvarende store problemer for incitamenterne til at arbejde. Uddannelse vejen til beskæftigelse Både for indvandrere og efterkommere samt den øvrige befolkning er der i dag en klar sammenhæng mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. En større del af de veluddannede indgår i arbejdsstyrken, ligesom beskæftigelsesgraden er stigende og ledigheden faldende i takt med uddannelsesniveauet. Indvandrere og efterkommeres svagere tilknytning til arbejdsmarkedet kan derfor bl.a. ses på baggrund af, at de samlet set har en svagere uddannelsesbaggrund end den øvrige befolkning. Dansk er en vigtig forudsætning En uddannelse styrker mulighederne for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Sproglige færdigheder kan være en lige så vigtig forudsætning for beskæftigelse som uddannel- 9 Indvandreres beskæftigelsesfrekvens og uddannelse Danskkundskaber og beskæftigelse. Andel i beskæftigelse, 2000 Ingen dansk uddannelse 1995 Meget gode Mænd 2001 Kvinder Grundskole Gode Gymnasial uddannelse Middelgode Erhvervsfaglig uddannelse Dårlige Videregående uddannelse Procent Meget dårlige Procent Anm: Kun indvandrere fra tredjelande indgår i opgørelsen. Anm: Indvandrernes sprogkundskaber er vurderet af intervieweren. Kilde: Danmarks Statistiks Udlændingedatabase Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed

11 10 se. Knap 70 procent af de indvandrere, der vurderes at tale meget godt dansk, er i beskæftigelse. Beskæftigelsen stiger i takt med, at sprogkundskaberne bliver bedre. Efterkommere vælger uddannelse nu Mulighederne for en mere effektiv integration kan forbedres ved, at flere indvandrere og efterkommere påbegynder og fuldfører en uddannelse. Det kan styrke mulighederne for, at de pågældende får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er specielt vigtigt at holde sig for øje, fordi efterkommerne i stor udstrækning netop nu har nået den alder, hvor uddannelsesvalget typisk sker. Næsten 60 procent af indvandrerne fra tredjelande medbringer ikke nogen kompetencegivende uddannelse. Blandt øvrige danskere har knap 40 procent ingen kompetencegivende uddannelse. Endvidere har ca. 20 procent af indvandrerne fra tredjelande ingen eller under syv års skolegang. Flere tager en uddannelse Andelen af de årige indvandrere og efterkommere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, har været stigende gennem de seneste 10 år og nærmer sig niveauet for øvrige danskere. Der er dog fortsat 56 procent af indvandrerne mellem 16 og 19 år og 35 procent af efterkommere, der ikke er i gang med en uddannelse, hvor det tilsvarende tal for øvrige danskere er 28 procent. Der har gennem de seneste 10 år været en svagt stigende del af efterkommere mellem år, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen ligger nu på niveau med den øvrige befolkning. Andelen af indvandrere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse, har også været stigende, men andelen ligger fortsat under niveauet for den øvrige befolkning. Der har også været en stigning i andelen af efterkommere, der tager en erhvervsgymnasial uddannelse, og denne andel er næsten nået op på niveauet med andelen, der vælger erhvervsgymnasial uddannelse i den øvrige befolkning. Andelen af efterkommere, der tager en almengymnasial uddannelse, har derimod været faldende gennem de sidste 10 år, og der er nu relativt færre efterkommere, der tager en almengymnasial uddannelse sammenlignet med den øvrige befolkning. Selvom andelen af indvandrere, der er i gang med en Andelen af indvandrere og efterkommere i befolkningen pr. 1. januar 2002 Procent Efterkommere Indvandrere Alder Kilde: Danmarks Statistik

12 almengymnasial uddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse er steget gennem de sidste 10 år, ligger niveauet fortsat noget under niveauet for den øvrige befolkning. Efterkommere har et bedre fodfæste Efterkommerne har et betydeligt bedre fodfæste på arbejdsmarkedet end deres forældre. Det gælder både for efterkommere fra mindre og fra mere udviklede lande. Efterkommeres erhvervsfrekvens nærmer sig øvrige danskeres erhvervsfrekvens, selvom der fortsat er et stykke vej mod fuld integration på arbejdsmarkedet. Ledigheden blandt efterkommere er også væsentligt lavere end blandt indvandrere, men den er fortsat noget højere end blandt den øvrige befolkning. Dette skal dog også ses på baggrund af, at efterkommeres uddannelsesvalg er anderledes end øvrige danskeres uddannelsesvalg. Meget tyder således på, at integration over generationer virker. I takt med den stigende indvandring er antallet af efterkommere vokset betydeligt. Efterkommere udgør en stigende andel af den samlede befolkning og af den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse. Det er derfor vigtigt for udviklingen i vækst og velfærd, at indvandrere og særligt den voksende gruppe af efterkommere bliver integreret fuldt på arbejdsmarkedet. Mere faktuel information DA s rapport: Integration og arbejdsmarkedet Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistik Indvandreres højeste medbragte uddannelse årige, pr. 1. januar 1999 Andelen af årige indvandrere, efterkommere og øvrige i befolkningen, der er i gang med en ungdomsuddannelse Ingen eller under 7 års skolegang Grundskole uddannelse Gymnasial uddannelse Efterudd. af under 1 års varighed Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Procent Tredjelande Øvrige danskere Alm.gym. Erhvervsgym. Erhvervsfaglig Ikke i gang uddann. uddann. uddann. m. uddann Indvandrere 12,4 18,2 1,5 6,5 10,9 19,8 75,1 55,5 Efterkommere 38,0 27,1 3,9 13,3 22,4 24,5 35,7 35,1 Øvrige befolkning 27,9 33,3 7,0 14,2 33,0 24,9 32,1 27,5 Kilde: Undervisningsministeriet Kilde: Undervisningsministeriet 11

13 Når døre åbnes styrkes det danske arbejdsmarked 12 Der må mange faktorer i spil, når erhvervsdeltagelsen og dermed integrationen for flygtninge og indvandrere skal styrkes. Ikke mindst i forhold til fremtidens arbejdskraftbehov og mulighederne for udviklingen i velstand er det væsentligt, at denne gruppes store erhvervspotentiale udnyttes bedre end i dag. Det arbejder virksomhederne med i deres ansættelses- og personalepolitik. Men det er ligeledes væsentligt, at de øvrige rammevilkår understøtter virksomhedernes muligheder for at deltage positivt i integrationen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Hurtig afklaring af kvalifikationer og kompetencer er nødvendig Det er vigtigt at modvirke en klientgørelse af de flygtninge og indvandrere, som kommer til og opholder sig i Danmark. Det centrale er at fokusere på de evner, kvalifikationer og ressourcer, hver enkelt bringer med sig. Den uddannelse og de kompetencer, som den enkelte eventuelt har erhvervet uden for Danmark, er et væsentligt udgangspunkt for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. Derfor er det nødvendigt for virksomhederne, at der sker en hurtig afklaring af hvilke kompetencer, den enkelte indvandrer medbringer. Gennem Center til Vurdering af Udenlandske Uddannelser gives der mulighed for at fokusere på de ressourcer, som den enkelte indvandrer har, så klientgørelsen kan mindskes, og integrationen og den enkeltes selvværd styrkes. Både længerevarende, men også faglige uddannelser skal vurderes. Det danner baggrund for en kortlægning af hvilke kurser eller praktikophold, der er nødvendige for hurtigst muligt at bringe de pågældende på et niveau, som muliggør en ansættelse i en virksomhed. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at inddrage erhvervsskolerne og/eller AMU-centrene i at klarlægge kompetencerne, men også i forhold til at få etableret de kursustilbud, som opkvalificerer til det relevante niveau. Kendskab til dansk en forudsætning for vellykket integration Alle undersøgelser og eksemplerne i denne pjece peger på, at sprogkundskaber er et væsentligt element i en vellykket integration. Sammen med de formelle kvalifikationer er sproget en vigtig forudsætning for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Sproget er en forudsætning for at kunne forstå instrukser om arbejdet også sikkerhedsinstrukser, men det er også væsentligt i forhold til det sociale liv på en arbejdsplads og udenfor. Et basalt sprogkendskab er imidlertid ikke altid tilstrækkeligt, så det er vigtigt at flygtninge og indvandrere også tilbydes danskundervisning i forbindelse med beskæftigelse på en virksomhed, hvis deres danskkundskaber ikke er tilstrækkelige.

14 Derudover er det væsentligt, at uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere forbedres. Herved bliver deres beskæftigelsesmuligheder bedre, jævnfør den positive sammenhæng mellem beskæftigelse og uddannelse. Dette kan understøttes ved i skole- og uddannelsesvejledningen at fokusere på beskæftigelsesmulighederne i Danmark. Ansættelse med udgangspunkt i kompetencer Ansættelse i fremstillings- og serviceindustriens virksomheder sker med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og i nogle sammenhænge kan det være en kvalifikation i sig selv at have en anden etnisk baggrund end dansk. Mange flygtninge og indvandrere besidder imidlertid ikke faglige og/eller sproglige kvalifikationer, som sætter dem i stand til at varetage et job i industrien. Der kan derfor være behov for i en periode at ansætte dem efter særlige ordninger. Men det er væsentligt at fastholde, at målet med etablering af forløb efter særlige ordninger skal være at opnå beskæftigelse på almindelige vilkår hurtigst muligt. Virksomheder og myndigheder i samarbejde Ved ansættelse af flygtninge og indvandrere, som ikke besidder tilstrækkelige danskfærdigheder, er det væsentligt at samarbejde med kommunerne for at sikre, at kommunen tilbyder den nødvendige danskundervisning. Virksomheden kan således i kontakten med kommunen betinge sig, at kommunen stiller danskundervisning til rådighed, som er tilrettet vilkårene på virksomheden. Der bør f.eks. tages højde for, at undervisningen foregår på virksomheden eller i nærheden heraf, men også at undervisningen foregår helt eller delvis uden for arbejdstiden. Ligesom undervisningen bør tilrettelægges med udgangspunkt i elevens niveau og forudsætninger i øvrigt. Ledelse bliver mere differentieret Ledelse i dag er noget andet end for blot 10 år siden. Ligesom ledelse i fremtiden vil være noget andet end i dag. I fremtiden vil ledelse blive mere differentieret. Lederne skal forholde sig til mange typer medarbejdere med forskellig baggrund og med forskellige ønsker. Det bliver derfor væsentligt, at virksomhederne inddrager og understøtter menneskers forskellighed i organisationen, fordi dette bliver en strategisk forretningsparameter. Forskellighed og dermed mulighed for fleksibilitet og en bred kompetencesammensætning bliver et konkurrenceværktøj i en global verden, hvor barrierer for samhandel bliver mindre og mindre. Virksomhedens arbejde med forskellighed i alle de dimensioner, som virksomheden og dens medarbejdere finder relevant, kan kaldes mangfoldighedsledelse. En del af mangfoldighedsledelse er ledelse af medarbejdere af anden religiøs, national og etnisk baggrund. Mangfoldighedsledelse er også afmystificering af de ydre kendetegn. Det interessante i ledelsesmæssig sammenhæng er jo netop medarbejdernes ressourcer både de personlige og de faglige og hvorledes disse motiveres og aktiveres til samarbejde og resultatskabelse. Succesfulde virksomheder er netop kendetegnet ved rette mand på rette sted. Når virksomhederne vil anvende de forskellige ressourcer medarbejderne har, er det væsentligt, at resultaterne kan ses på bundlinien. Arbejdet med mangfoldighed skal være professionelt og knyttet til virksomhedens forretningsstrategi. Fokus skal med andre ord være på de menneskelige ressourcer og resultatskabelse og ikke de ydre kendetegn. 13

15 Tradition for mangfoldighed 14 Lad os se. Vi har folk fra Israel, Vietnam. Og hvor er Walid fra? Libanon, tror jeg. Og Radja fra Sri Lanka. Tillidsmand Claus Skytte tæller sammen og trækker fra. Så er der også folk fra Tyskland, Frankrig og Polen, siger bager Moshe Fromer. Og England. De to har ikke lige overblikket over de mange forskellige nationaliteter, der er beskæftiget hos Cerealia Unibake A/S i Hasselager ved Århus. Det er ikke så sært. For det første er der 12 nationaliteter fordelt på omkring 90 medarbejdere. Og for det andet spiller det ikke den store rolle, hvor man kommer fra. Bare man passer ind og taler et rimeligt dansk, så det ikke bliver farligt, siger Claus Skytte og hentyder til de maskiner, som bruges i fremstillingen af pitabrød. Der var engang en enkelt, der ikke passede ind. Han ville ikke tage mod ordrer fra damer, så det gik altså ikke, siger Claus Skytte. RUTH HANNER Sikkerheden er ufattelig vigtig, og medarbejderne hjælper hinanden meget. Der er en utrolig varme, og de ansatte fornemmer slet ikke selv, at de har et stort socialt engagement, siger HR-konsulent Ruth Hanner. Ingen kliker Der er ingen, der lige kan pege på, hvorfor integrationen fungerer så godt hos Cerealia i Hasselager. Men det gør den. Det viste en undersøgelse sidste år af medarbejdernes tilfredshed. Måske er det, fordi vi kun har en eller to fra hver nationalitet, så der ikke er nogen kliker, siger Moshe Fromer. Driftsleder Erik Therkildsen har også et bud: Det kan måske ligge i, at vi har tradition for at have mange vikarer på grund af produktionsudsving. På den måde lærer man at oplære uerfarne medarbejdere. I hvert fald tager medarbejderne her gerne fornuftigt imod de nye og er gode til at vise omsorg. HR-konsulent, Ruth Hanner er inde på, at den tidligere ejer, Jacob Evars, israelske baggrund stadig spiller ind. Der har altid været en kultur i Hasselager, som har gjort det muligt for folk med fremmed herkomst at få job. Jeg tror, det er baggrunden for, at det fungerer så godt i dag. Moshe Fromer er fra Israel. For ti år siden var der en, som gav ham et telefonnummer. Folk fortalte mig, at ejeren var israeler, og at jeg skulle prøve at ringe. Jeg fik jobbet. Men når man først har jobbet, så skal man klare sig på egen hånd, og det er godt. Der bliver ikke taget specielle hensyn. I dag sker meget af rekrutteringen gennem Arbejdsformidlingen, som lægger stillinger ud på nettet. Kontaktperson til nye medarbejdere Hver ny medarbejder får en kontaktperson, de kan henvende sig til, hvis der er problemer. Det er et nyt tiltag og det tegner til at virke fint. Men sproget kan stadig knibe, og det forsøger Ruth Hanner at gøre noget ved. For eksempel ønsker fire medarbejdere at forbedre deres dansk på aftenskole, men det er vanskeligt at organisere. Der udbydes tilsyneladende ikke et kursus til deres sproglige niveau. Disse mennesker VIL gerne lære mere sprog i fritiden, men der er ikke noget offentligt tilbud til dem, siger hun. Moshe Fromer ville gerne lære det skriftlige lidt bedre. Det hjælper Ruth Hanner nu med at undersøge muligheden for, ligesom hun har hjulpet en franskmand og en medarbejder fra Polen med at lære skriftlig dansk via den elektroniske Netskolen. CLAUS SKYTTE Som dansker på Cerealia lærer man mere tolerance i dagligdagen over for fremmede. Jeg lægger efterhånden slet ikke mærke til folks hudfarve, siger tillidsmand Claus Skytte.

16 MOSHE FROMER Jeg har aldrig følt mig diskrimineret. Der skal jo to parter til hele den diskussion. Og apropos politik, så taler vi ikke om det her på virksomheden, siger bager Moshe Fromer. 15 CEREALIA UNIBAKE A/S ERIK THERKILDSEN Der er ingen begrænsning på, hvilke nationaliteter vi har og kan have ansat, og hvor stor en andel af de ansatte de udgør. De skal selvfølgelig kunne forstå og læse en sikkerhedsvejledning, siger driftsleder Erik Therkildsen. Industribageriet i Hasselager har 70 medarbejdere, og er et af Cerealia Unibake s seks industribagerier i Danmark. Cerealia Unibake udvikler, producerer og sælger dybfrost og fastfood brød samt et bredt sortiment af brød, kager og wienerbrødsprodukter til hele døgnet. Markedsføringen sker gennem mærkevarerne Hatting og Paaskebrød på de europæiske markeder med en omsætning på ca. 900 mio. kr, heraf 40 procent til eksport. Cerealia Unibake A/S er en international virksomhed under den svensk ejede levnedsmiddelkoncern Cerealia AB.

17 16 BECH ANDERSEN A/S Hos Bech Andersen A/S i Vejle er 15 ansatte fordelt på værksted, salg, reservedele og administration. Autofirmaet har været autoriseret Mitsubishiforhandler siden oktober 1991, og er ejet af Svend Erik Bech Andersen og Claus Bech Andersen.

18 Mennesket bag det fremmede navn Får man først sat et ansigt og et navn på, så er personen ikke længere en fremmed. Så er det Ünal eller Seb eller en af de andre. For ti år siden valgte Svend Erik Bech Andersen og Claus Bech Andersen, Mitsubishi i Vejle, at sige ja til at ansætte en elev med et fremmedklingende efternavn på værkstedet i Vejle. I dag er Sebahattin Köycü udlært og for længst fastansat. Og i lighed med værkstedets andre mekanikere, er der også bilejere, der beder om, at netop han skal reparere deres bil. Hvis arbejdet er i orden, så er kunderne ligeglade med, om det er en dansker eller indvandrer, der står i værkstedet. Vi er jo også meget hurtigere til at acceptere sportsfolk, der ser anderledes ud. Dygtighed og villighed til at lære er vejen frem, siger Claus Bech Andersen, som siden har haft andre elever med fremmed baggrund gennem værkstedet. Samarbejde med Teknisk Skole De unge praktikanter er kommet til Bech Andersen A/S i samarbejde med Teknisk Skole i Fredericia, som havde problemer med at finde praktikpladser til især de unge med anderledes navne. Og mødet med de nye danskere har været positivt. Vi lærer jo også noget om deres kultur og ser dem fra en anden side, siger Claus Bech Andersen. Mine fordomme om utilpassede unge fra ghettoer trådte i baggrunden, da hele firmaet blev inviteret til Sebs brylllup, som var både imponerende og stort. Selvfølgelig er det hele ikke lyserødt, men jeg synes vi kan lære noget af deres sammenhold og den måde, de tager sig af familien på, siger han. Det var ellers svært for Sebahattin Köycü at blive accepteret af det danske samfund, følte han. Også selv om han gerne ville have en uddannelse og tog et år på Teknisk Skole i Fredericia, hvor han er født og opvokset. Efter det år kunne jeg ikke finde en læreplads. Jeg fik afslag på mange mærkelige måder, men en enkelt sagde ligeud, at de ikke ville ansætte fremmede. Jeg tænkte: Hvad laver jeg egentlig i sådan et land, indrømmer han. Han kom på værkstedsskole i Kolding, men det var ikke det, han brændte for. Jeg ville i gang med et eller andet, så jeg ikke faldt helt ud af systemet. Og så kom jeg i praktik her, arrangeret af skolen. Første dag på værkstedet Det var en lidt nervøs ung mand, der mødte op på værkstedet den første dag. Jeg troede jeg skulle vise og præstere mere end danskerne, og jeg tænkte altid, at var der en dansker, som var lige så god, så tog de nok ham. Men det var nu Sebahattin, også kaldet Seb, Mitsubishi-forhandleren i Vejle valgte, SEBAHATTIN Det var ikke nemt at få læreplads efter Teknisk Skole, fortæller Sebahattin Köycü, som er født og opvokset i Fredericia. CLAUS BECH ANDERSEN Vi har givet dem ophold, og vi kommer til at mangle deres arbejdskraft. Folk higer jo efter at komme ud og arbejde. Der er ingen, der har lyst til at sidde og lave ingenting, siger Claus Bech Andersen. Vi tager hensyn, hvis ramadanen falder om sommeren. Så sætter vi ikke muslimerne til det hårdeste eller tungeste arbejde, for så bliver det jo en lang dag med hverken vådt eller tørt. og efter læretiden var der fast job til ham. Jeg har aldrig haft problemer her, siger Sebahattin og fortæller at han er glad for, at der bliver taget hensyn i ramadanen, hvor muslimer ikke spiser mellem solopgang og solnedgang. På Mitsubitshi respekterer man hinandens højtider, fortæller Sebahattin og siger med et grin: Jeg er også med til julefrokosten. Men julen er for mig bare en god ferie. Sebahattin og hans kone har to børn på syv og tre år. Vi lægger stor vægt på, at de skal have en uddannelse. Også en, der er højere end min. Advokat, læge eller tandlæge. Der skal nok blive brug for dem, siger han. 17

19 Lad ansvaret følge med 18 Rexhep Qerimi er en travl mand. Ikke bare ligger den afdeling, hvor han arbejder hos Bang og Olufsen A/S, i flytterod. Han har også ansvaret for at oplære en ny lærling, og nu er der oven i købet en journalist, der stjæler hans tid. Men han fortæller gerne om vejen fra flygtningecentret til udlært elektronikmekaniker med fast ansættelse og stort ansvar. Da jeg søgte læreplads på B&O, stillede de mange spørgsmål, husker han. De spurgte også om, hvordan jeg fik tiden til at gå, og jeg fortalte, at jeg gik og byggede noget elektronik. Han blev under samtalen bedt om at tegne sit projekt. Senere fik han at vide, at lærepladsen var hans. Personalekoordinator på B&O, Mogens Westergaard Jensen mener, at der er brug for alternative rekrutteringsmetoder, når det gælder mennesker med anden baggrund end dansk. Vi er hele tiden opmærksomme på, at vi er nødt til at ændre adgangskrav og give større rum, når der ligger en ansøgning fra én udefra, fordi de kan have svært ved at formulere sig på dansk. Når det gælder Rexhep, var hans dansk ikke så godt dengang, men da han tog papir og blyant i hånden, afslørede han en fantastisk teknisk viden, siger Mogens Westergaard Jensen og tilføjer: Der er nogle gange muligheder, vi ikke sådan lige kan se. Jeg tror, man skal gøre filteret lidt anderledes og anstrenge sig noget mere for at opfange talenterne. Men selvfølgelig er kravene de samme, når først man er ansat. Et stort ansvar Kosovoalbanske Rexhep Qerimi lever da også fuldt ud op til virksomheden krav og er dermed blevet en af de nye medarbejdere, som man på B&O ved, man i fremtiden skal ansætte flere af. I starten følte jeg, at ansvaret var meget stort, men nu har jeg det fint med det. Det viser, at de har tillid til mig. Netop ansvaret er noget af det, der gør B&O til en god lære- og arbejdsplads, mener Rexhep Qerimi. REXHEP QERIMI Jeg er blevet så godt modtaget her og har hurtigt fået mange venner. Jeg har aldrig mærket noget negativt, og jeg ved, de er glade for mit arbejde. Jeg har heller aldrig haft problemer med at gå til chefen med en god idé, siger Rexhep Qerimi, som står for reparation og vedligeholdelse, udlån og registrering af måleinstrumenter hos Bang & Olufsen A/S. Og så får man mulighed for at prøve mange forskellige ting, fordi man flytter rundt i virksomheden, siger han. Den ordning har Mogens Westergaard Jensen fået gennemført. På den måde lærer lærlingene flere at kende, og flere lærer dem at kende. Vi sørger også for, at de kommer til at arbejde i grupper, hvor man løser opgaver sammen. Det gælder om at give dem et ansvar og et socialt samvær, siger han og understreger, at B&O kun kan stille rammerne til rådighed og så håbe på, at de nye danskere vil gøre en indsats for at blive integreret. Det er deres eget ansvar, siger han og mener samtidig, at de gode resultater også ligger i udvælgelsesprocessen. Vi går efter personer, som arbejder godt i grupper. Det er vigtigt, at de har det godt med at være del af et fællesskab. Jeg vidste for eksempel, at Rexhep spillede fodbold. Vant til fremmede Også bosniske Ermin Sabic har gjort meget for at blive en del af arbejdspladsen og det danske samfund i det hele taget. Blandt andet tog han tiende klasse på en idrætsefterskole, hvor han var sammen med danskere 24 timer i døgnet, så sproget blev pudset af. Nu har jeg været her i to år, og det er en kanon læreplads, siger han på perfekt dansk. Jeg tror også, det er nemmere at være udlænding her, fordi det hele er så internationalt. De er vant til fremmede. Der var en ældre kollega, som brugte ordet nydansker. Det var pænt sagt, og det blev jeg glad for. Både Rexhep og Ermin er tydeligt faldet godt til på B&O. Det har både de selv og arbejdspladsen bidraget til. Som Mogens Westergaard Jensen siger om nydanskerne: Vi har lyst og vilje til at tage dem ind. Men vi ville nok ikke ansætte én, der bare læner sig tilbage og venter på at blive integreret.

20 MOGENS WESTERGAARD JENSEN Vores andel af fremmedsprogede svarer til andelen i den samlede befolkning, men det vil ikke gøre noget, hvis tallet bliver højere. Måske bliver det nødvendigt at lokke de fremmedsprogede elever ind på de tekniske skoler, siger Mogens Westergaard Jensen, personalekoordinator hos Bang & Olufsen A/S. BANG & OLUFSEN A/S Det kendte danske Bang & Olufsen A/S med hovedkontor i Struer og afdeling i Skive, har 2400 medarbejdere. Datterselskaberne rundt omkring i verden beskæftiger omkring 400 mennesker. Bang & Olufsen har ingen produktion uden for Danmark. ERMIN SABIC Jeg gjorde en god indsats, da vi skulle lære dansk på flygtningecenteret. Ens egen personlighed betyder meget, og jeg synes, jeg er rimelig god til at passe ind, fortæller Ermin Sabic, der er lærling hos Bang & Olufsen A/S. 19