din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere

Transkript

1 din vej [ navn: ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

2 2 KÆRE ASYLANSØGER Denne pjece er en vejledning til dig, der er under 18 år og er kommet alene uden en voksen og søger asyl i Danmark. Det vil sige, at du er det, som de danske myndigheder kalder for en uledsaget mindreårig asylansøger. På din vej gennem asylsystemet møder du mange ord, der kan være svære at forstå, også for voksne asylansøgere. Pjecen fortæller om, hvordan din ansøgning om asyl forløber i Danmark. Du har måske spørgsmål som: Hvem tager beslutningen, om jeg skal have asyl eller afslag? Hvad bliver jeg spurgt om til en samtale? Hvordan kan jeg forberede mig til en samtale? Hvad betyder den almindelige asylprocedure og åbenbart grundløs-proceduren? Hvad er mine rettigheder som uledsaget flygtningebarn? Hvilke opgaver har de forskellige danske myndigheder, som arbejder med asylansøgninger? Kan jeg søge efter min familie? Disse spørgsmål vil du finde svar på i denne pjece. Derfor kan det være en god ide at læse pjecen flere gange eller i små bidder. Gem pjecen! Du kan bruge den til at forberede dig, når du skal til samtale i for eksempel Udlændingestyrelsen. Adresser, telefonnumre og adresser på de danske myndigheder og organisationer finder du på bagsiden af pjecen. Venlig hilsen Dansk Flygtningehjælp Hvornår betragtes jeg som uledsaget mindreårig asylansøger? I Danmark betragter myndighederne dig som uledsaget mindreårig asylansøger, hvis du ankommer alene til Danmark eller er blevet efterladt alene i Danmark og er under 18 år gammel. Det vil sige, at du ikke har dine forældre eller andre voksne personer med, som kan træde i dine forældres sted. Rådgivning hos Dansk Flygtningehjælp Du kan få gratis rådgivning og svar på dine spørgsmål om asylprocessen hos Dansk Flygtningehjælp. Ring eller send en til: advice@drc.dk. En medarbejder, hvor du bor, kan hjælpe dig med at ringe og aftale en tid.

3 3 FIRE TRIN PÅ DIN VEJ GENNEM DET DANSKE ASYLSYSTEM Når du søger om asyl i Danmark, skal du igennem fire trin: [ trin 1 ] Du skal til samtale hos det danske politi som skal fastlægge din identitet og din rejserute. [ trin 2 ] Du skal måske deltage i en aldersundersøgelse eller en sprogtest. Du skal normalt udfylde et asylansøgningsskema. Udlændingestyrelsen beslutter, om din ansøgning om asyl skal behandles i Danmark eller i et andet EU-land. [ trin 3 ] De danske myndigheder beslutter, om du skal have asyl, opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 3, nr. 2 eller afslag. [ trin 4 ] Du får tilladelse til at bosætte dig i Danmark, eller du skal rejse ud af Danmark. Hvad betyder asyl og opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 3, nr. 2? Asyl betyder, at du får beskyttelse og tilladelse til at bo i Danmark, hvis du frygter forfølgelse i dit hjemland. Forfølgelse er, når du risikerer grove overgreb som tortur, dødsstraf eller at komme i fængsel, hvis du sendes tilbage til dit hjemland. Det kan være, at du er forfulgt på grund af din race, din religion, din nationalitet, din politiske holdning eller andre lignende årsager. Du kan ikke regne med at få asyl alene på grund af, at der er krig i dit hjemland eller sociale og økonomiske problemer. Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 3, nr. 2: Hvis du får opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 3, nr. 2, får du også tilladelse til at bo i Danmark. Du kan få denne form for opholdstilladelse, hvis du ikke har forældre eller et familiemæssigt eller socialt netværk i dit hjemland. Det vil sige, at du ingen har til at forsørge dig, hvis du sendes tilbage. Det er derfor vigtigt, at du fortæller de danske myndigheder, hvem du boede sammen med, før du rejste fra hjemlandet, hvordan du klarede dig, og hvor dine forældre eller andre slægtninge befinder sig.

4 4 [ trin 1 ] DU KOMMER TIL SAMTALE HOS POLITIET SOM SKAL FASTLÆGGE DIN IDENTITET OG DIN REJSERUTE Din ankomst til Danmark Det første trin i dit asylforløb er hos politiet. Du skal henvende dig til politiet, når du vil søge asyl i Danmark. Samtale fortæl om din rejserute Din første samtale er med det danske politi. De vil spørge dig om din rejserute til Danmark, og om du har opholdt dig i andre lande end dit hjemland, inden du rejste ind i Danmark. Du bliver også spurgt om dine familieforhold, og om du har familie i et andet europæisk land. Du får en tolk og en bisidder eller din repræsentant med til samtalen. Tolken taler dit sprog. Under dit interview hos politiet kan det være, at I også taler om, hvorfor du forlod dit hjemland. Politiet vil dog ikke stille dig en masse spørgsmål om dine problemer i hjemlandet. Men det er vigtigt, at du siger sandheden til politiet om, hvorfor du rejste fra dit hjemland din personlige årsag til at rejse. Politiet har tavshedspligt. Hvad betyder tavshedspligt? Politiet må ikke fortælle dine personlige oplysninger videre til personer, der ikke arbejder med asylansøgninger hverken til private personer eller personer fra de danske myndigheder. Der må heller ikke tages kontakt til dit hjemlands myndigheder. Alle danske myndigheder har tavshedspligt. Det samme gælder bisiddere, repræsentanter, advokater og Dansk Flygtningehjælp. Du skal tale sandt I den danske udlændingelov står der skrevet, at man ikke kun har pligt til at tale sandt, når man taler med de danske myndigheder om sin asylsag, men at man også har pligt til at hjælpe myndighederne med at få sagen oplyst bedst muligt. Hvad er politiets opgave? Politiet skal fastlægge din identitet og din rejserute. Politiet har ingen indflydelse på resultatet af din asylansøgning. Her kan du se trin for trin, hvad du skal hos politiet Du ankommer til Danmark Du kommer til en samtale hos politiet Hvad er en bisidder? Der vil altid være en bisidder eller din repræsentant til stede under dine samtaler med de danske myndigheder og til undersøgelserne. Bisidderen skal sikre, at samtaler og undersøgelser foregår på en sådan måde, at der tages mest muligt hensyn til dig. Bisidderen skal også sørge for, at du kender dine rettigheder og sagsgangen i asylproceduren. Bisidderen er ansat hos Dansk Røde Kors og støtter og vejleder dig, indtil du får udpeget din repræsentant. Hvis du har nogle spørgsmål, kan du altid spørge bisidderen om hjælp. Bisidderen kommer én gang om ugen til Center Gribskov og fortæller om det danske asylsystem. Politiet skal fastslå din identitet og din rejserute Du får et whitecard Indkvartering

5 5 Hvad er en repræsentant? Politiet skal fastslå din identitet Vigtige dokumenter som pas og fødselsattest skal du aflevere til samtalen hos politiet. Det er, fordi politiet skal fastlægge din identitet det vil sige undersøge, hvor gammel du er, din nationalitet og dit fødselsnavn. Derfor kigger politiet også din bagage igennem. Både oplysningerne om din identitet, din rejserute og din årsag til at rejse bliver givet videre til Udlændingestyrelsen, som tager sig af asylansøgninger i Danmark. Udlændingestyrelsen vil derefter beslutte, om du skal søge asyl i Danmark, eller om din ansøgning skal behandles i et andet EU-land. Du får et whitecard Politiet tager dit fingeraftryk og et fotografi af dig. Dit foto skal politiet bruge til at lave et whitecard til dig. Et whitecard er et identitetskort, som bliver lavet til dig som asylansøger. På kortet står dit navn, din alder og det udlændingenummer, som du er registreret under i Danmark. Det skal du bære på dig, så længe du er asylansøger i Danmark. Formålet med et whitecard er, at du til hver en tid kan bevise, at du har ret til at opholde dig i Danmark. Du bliver indkvarteret på et Dansk Røde Kors asylcenter Så snart myndighederne har fastlagt, at du er under 18 år, vil du få udpeget en repræsentant. Din repræsentant skal blandt andet støtte dig i nogle af de situationer, hvor du normalt ville have haft dine forældre til at hjælpe dig. Det vil sige, at din repræsentant ikke kun skal hjælpe dig i forbindelse med din asylsag, men også støtte og rådgive dig i mere personlige forhold som for eksempel dit opholdssted, din skolegang eller, hvis du bliver syg. Din repræsentant varetager dine interesser, indtil du fylder 18 år, får opholdstilladelse i Danmark eller rejser ud af Danmark. Det er Statsamtet, der udpeger din repræsentant. Hvis du er utilfreds med den repræsentant du har fået, kan du klage til Civilretsdirektoratet. Adressen finder du på pjecens bagside. Hvad er en advokat? Hvis din sag skal behandles i åbenbart grundløs-proceduren eller kommer for Flygtningenævnet, får du hjælp af en advokat. I modsætning til din repræsentant, der støtter dig, fordi dine forældre ikke er der, er advokatens rolle at varetage dine juridiske interesser ud fra et professionelt hensyn. Det vil sige, at advokaten taler din sag i forhold til de aktører, der skal vurdere din ansøgning om asyl. Du får et sted at bo på et asylcenter for uledsagede mindreårige asylansøgere. Her må du bo, indtil der er taget en beslutning om din asylansøgning. Hvis du har nogle spørgsmål til dit asylforløb, kan du altid spørge en medarbejder på asylcenteret. De vil meget gerne vejlede dig. Medarbejderne har tavshedspligt.

6 6 [ trin 2 ] UNDERSØGELSE OG UDFYLDELSE AF ASYLANSØGNINGSSKEMA Før Udlændingestyrelsen kalder dig ind til en samtale, skal du normalt: Se en videofilm om asylprocessen. Udfylde et asylansøgningsskema. Udlændingestyrelsen vil også undersøge: Om din asylsag skal behandles i Danmark. Om du skal deltage i en alderstest. Om du skal deltage i en sprogtest. Du får vist en videofilm om asylprocessen Kort tid efter at du har været til samtale hos politiet for at få fastslået din identitet og din rejserute, bliver du kaldt ind til Udlændingestyrelsen, som behandler alle asylansøgninger i Danmark. Du får vist en videofilm om asylprocessen. Filmen handler om asylproceduren, hvor du skal bo og andre praktiske ting. Videoen er på dit eget sprog, eller et sprog som du forstår. Du skal udfylde et asylansøgningsskema Når du har set videofilmen, skal du udfylde et asylansøgningsskema, som er et spørgeskema. Skemaet udfylder du på dit eget sprog eller et sprog, som du er god til. Det vil blive oversat til dansk, så de danske myndigheder kan læse det. Hvis du ikke har lært at skrive, skal du ikke udfylde skemaet. Når du bliver indkaldt til en samtale med en sagsbehandler i Udlændingestyrelsen, får du mulighed for at forklare, hvorfor du måtte forlade dit hjemland. Hvilke ting er vigtige for min ansøgning om asyl? Dit asylansøgningsskema og din samtale i Udlændingestyrelsen er vigtige. Det er ud fra dem, at Udlændingestyrelsen beslutter, om du skal have asyl, opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 eller afslag. Du skal skrive alle dine grunde til, at du rejste fra dit hjemland. Det er vigtigt, at du gør det i spørgeskemaet, selvom du senere kommer til en samtale hos de danske myndigheder. Læs skemaet grundigt igennem, før du begynder at svare. Tag dig god tid!

7 7 I asylansøgningsskemaet skal du svare på Hvor er dine forældre? Er der sket dine forældre noget? Har du slægtninge i Danmark? Gik du i skole i dit hjemland? Arbejdede du i dit hjemland? Har du aftjent værnepligt? Hvorfor forlod du dit hjemland? Har du været medlem af politiske, religiøse eller fagforeningsmæssige organisationer? Hvis du har været medlem af en politisk gruppe, et religiøst fællesskab eller en interessegruppe i dit hjemland, er det vigtigt, at du skriver det ned. Specielt hvis dit medlemskab af gruppen har ført til, at du frygter forfølgelse i dit hjemland. Du skal også skrive, om dine forældre eller andre fra din familie har været medlem af et fællesskab, der har været genstand for forfølgelse i hjemlandet. Forfølgelse er, når du risikerer grove overgreb som tortur, dødsstraf eller at komme i fængsel. Har du haft konflikter i hjemlandet? Det er vigtigt, at du også fortæller, om dine forældre eller andre fra din familie har haft problemer med myndighederne eller andre i hjemlandet. Hvordan rejste du ud af dit hjemland? Hvad er konflikter i hjemlandet? Hvis myndighederne i dit hjem har generet dig og din familie groft, er det en konflikt for eksempel hvis jeres hus er blevet gennemrodet, familiemedlemmer er blevet anholdt eller chikaneret, kommet i fængsel eller udsat for tortur. Konflikter i hjemlandet kan også være, hvis du selv har oplevet overgreb. Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, er blevet slået eller lignende, er det en konflikt i hjemlandet. Hvad betyder politisk aktiv? Hvis du har været medlem af et forbudt parti i dit hjemland, deltaget i demonstrationer, videregivet hemmelige oplysninger eller lignende, er du politisk aktiv. Det er meget vigtigt for din asylansøgning, at du fortæller det. Husk at de danske myndigheder har tavshedspligt og ikke må fortælle det videre til personer, der ikke arbejder med din asylsag. Du ser en videofilm om asylprocessen Du skal udfylde et asylansøgningsskema Alderstest - hvor gammel er du? Sprogtest - hvor kommer du fra?

8 8 Alderstest hvor gammel er du? Hvis politiet eller Udlændingestyrelsen ikke er sikker på din alder, vil de spørge dig, om du vil deltage i en aldersundersøgelse. Formålet med aldersundersøgelsen er at finde ud af, hvor gammel du er. Du får lavet en røntgenundersøgelse af din kæbe/visdomstand og venstre håndled. En læge vil også se på, hvor udviklet din krop er. Du skal møde til undersøgelse på Tandlægehøjskolen og Rigshospitalets Retsmedicinske Klinik. Der vil være en bisidder eller din repræsentant til stede ved undersøgelsen. Det er frivilligt at deltage i undersøgelsen. Men det kan få en dårlig indflydelse på din asylansøgning, hvis du vælger ikke at deltage, for eksempel fordi Udlændingestyrelsen så kan tro, at du er ældre, end du har opgivet. Du kan også blive bedt om at deltage i en alderstest senere i dit asylforløb. Sprogtest hvor kommer du fra? Hvis Udlændingestyrelsen er i tvivl om, hvor du kommer fra, bliver du bedt om at deltage i en sprogtest. Du skal fortælle om dit land, din dagligdag eller din skole på dit eget sprog. En ekspert vil ud fra båndoptagelsen undersøge, hvilket land du kommer fra. Du kan også blive bedt om at deltage i en sprogtest senere i dit asylforløb. Skal min asylansøgning behandles i Danmark? Hvis du har opholdt dig i et andet land end dit hjemland, før du ankom til Danmark, vil Udlændingestyrelsen undersøge, om landet vil modtage dig som asylansøger. Normalt vil det kun være, hvis du har opholdt dig i et andet europæisk land. Hvis du bliver sendt tilbage til et andet land, har du altid ret til at få behandlet din asylansøgning dér. Du vil aldrig blive sendt tilbage til et land, hvor du risikerer forfølgelse.

9 9 [ trin 3 ] SÅDAN BEHANDLES DIN ASYLANSØGNING I DET DANSKE SYSTEM Du kommer til samtale i Udlændingestyrelsen Et stykke tid efter at du har udfyldt et asylansøgningsskema, kalder Udlændingestyrelsen dig ind til en samtale. Under samtalen vil der være en tolk og en bisidder eller din repræsentant til stede. Udlændingestyrelsen er den første myndighed, der beslutter, om du skal have asyl, opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 eller afslag. Hvad bliver jeg spurgt om til en samtale? Sagsbehandleren fra Udlændingestyrelsen har læst dit asylansøgningsskema og vil stille dig nogle spørgsmål til det: Hvordan levede du i dit hjemland? Havde du familie? Gik du i skole? Var du politisk aktiv i dit hjemland? Var nogen i din familie politisk aktive? Har du været i militæret? Har du været udsat for forfølgelse? Hvorfor forlod du dit hjemland? Hvis du ikke forstår spørgsmålene, skal du endelig sige det. Sagsbehandleren vil forklare det for dig igen. Hvor lang tid varer min asylproces? Fra du bliver registreret hos politiet i Danmark, til du får et endeligt svar på din asylansøgning, kan der gå op til et år og i nogle tilfælde længere tid. Du får et sted at bo i Danmark gennem hele din asylproces. Er du moden nok til asylproceduren som ung uledsaget asylansøger? Udlændingestyrelsen beslutter, om du er moden nok til at gennemgå en almindelig asylprocedure. Hvis Udlændingestyrelsen mener, du er moden, skal du gennemgå en af de to asylprocedurer som beskrevet i dette afsnit. Det vil sige, at Udlændingestyrelsen mener, at du kan forstå spørgsmålene under samtalen og kan fortælle Udlændingestyrelsen, hvorfor du forlod dit hjemland. Har du været udsat for tortur? Hvis myndighederne gerne vil have dokumenteret dine oplysninger om tortur, bliver du bedt om at deltage i en lægeundersøgelse. En læge vil undersøge, om din krop har været udsat for tortur. En psykolog vil også tage en samtale med dig. Du skal til flere undersøgelser, og derfor kan der gå et par måneder, før undersøgelsen er helt afsluttet. Undersøgelsen foregår på Rigshospitalets Retsmedicinske Klinik. Der vil være en tolk og en bisidder eller din repræsentant til stede. Det er frivilligt at deltage. Men det kan få en dårlig indflydelse på din asylansøgning, hvis du vælger ikke at deltage.

10 10 DEN ALMINDELIGE ASYLPROCEDURE Her kan du se den almindelige asylprocedure trin for trin Din asylansøgning kan indgå i to forskellige procedurer Udlændingestyrelsen beslutter, efter samtalen med dig, om du skal indgå i den almindelige asylprocedure eller i åbenbart grundløs-proceduren. Du kommer til en samtale i Udlændingestyrelsen Du får asyl Du får afslag * Du får en advokat * Du kommer til en samtale i Flygtningenævnet Du får afslag Du får opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 Udlændingestyrelsen beslutter, om du skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 Du får afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2. Du kan klage over afgørelsen til Integrationsministeriet. Du får opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 Integrationsministeriet ser på din ansøgning på ny. Husk at du skal klage inden syv dage efter Udlændingestyrelsens afgørelse for at få lov til at blive i landet, mens Integrationsministeriet behandler din sag. Du får afslag og skal rejse ud af Danmark

11 11 AKTØRER, SOM DU KAN MØDE I DEN ALMINDELIGE ASYLPROCEDURE Udlændingestyrelsen behandler alle asylansøgninger i Danmark. Det er den første myndighed, som beslutter, om du skal have asyl, opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 eller afslag. Advokat Du får en advokat, hvis du får afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen. Advokaten vil kalde dig ind til en personlig samtale for at sætte sig ind i din asylsag. Advokaten vil tale din sag under samtalen i Flygtningenævnet. De danske myndigheder betaler for din advokat. Flygtningenævnet beslutter, om du skal have asyl eller afslag. Der vil også være en person fra Udlændingestyrelsen og en sekretær til stede. Under samtalen vil din advokat, en tolk, en bisidder eller din repræsentant også være til stede. I Flygtningenævnet kan du fortælle, hvorfor du forlod dit hjemland. Din advokat vil hjælpe dig ved at stille dig nogle spørgsmål, som du skal svare på. Hvis du ikke forstår spørgsmålene, skal du endelig sige det. Spørgeren vil forklare dem for dig igen. Måske får du et svar på din asylansøgning med det samme, men det kan også være, at du må vente et par dage. Integrationsministeriet Hvis du får afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2, kan du klage over afgørelsen til Integrationsministeriet, der så vil se på din ansøgning på ny. Hvis du klager, vil det være Integrationsministeriet, der tager den sidste beslutning, om du skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 eller afslag. Du skal ikke til samtale i Integrationsministeriet. De kigger på asylansøgningsskemaet og papirerne fra dine tidligere samtaler. Du skal klage til Integrationsministeriet inden 7 dage efter Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 for at få lov til at blive i Danmark, medens Integrationsministeriet behandler din sag. Hvad betyder positivt svar og negativt svar i forbindelse med min asylansøgning? Hvis du får et positivt svar, betyder det, at du får asyl eller opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 i Danmark. Hvis du får et negativt svar, betyder det, at du har fået afslag på asyl eller opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2. Hvorfor spørger de igen om det? Du vil opleve at blive spurgt om de samme ting flere gange hos de danske myndigheder. Det er, fordi de forskellige danske myndigheder gerne vil danne deres eget billede af, hvorfor du forlod dit hjemland. Samtidig vil de sikre sig, at din historie er sand. Hvad skal jeg, hvis jeg får asyl eller opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2? Du får et sted at bo i en dansk kommune, danskundervisning, skoletilbud og anden hjælp til at begynde et liv i Danmark. Du får også udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver, hvis du ikke er fyldt 18 år. På side 3 kan du læse mere om asyl og opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2. Hvad er en midlertidig forældremyndighedsindehaver? Hvis du får opholdstilladelse i Danmark, får du udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver. En midlertidig forældremyndighedsindehaver er en person, der skal støtte og rådgive dig på samme måde, som dine forældre ville have gjort det. Det kan for eksempel være i forhold omkring bolig, skole, læge, opdragelse, mad og penge. Det kan være din repræsentant, der bliver udpeget til at have den midlertidige forældremyndighed over dig. Du bor ikke sammen med den midlertidige forældremyndighedsindehaver.

12 12 ÅBENBART GRUNDLØS-PROCEDUREN Hvis Udlændingestyrelsen mener, at du ikke opfylder kravene for at få asyl, skal du gennem åbenbart grundløsproceduren. Proceduren tager kortere tid end den almindelige asylprocedure. Nedenfor kan du se åbenbart grundløs-proceduren trin for trin: Du kommer til samtale i Udlændingestyrelsen, som finder din ansøgning åbenbart grundløs Du får en advokat Du får en personlig samtale hos Dansk Flygtningehjælp, som skriver om sit indtryk til Udlændingestyrelsen Udlændingestyrelsen beslutter, om du skal have asyl, opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 eller afslag Du skal gennem den almindelige asylprocedure. Se under * i den almindelige asylprocedure på side 10. Du får opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 Du får afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2. Du kan klage over afgørelsen til Integrationsministeriet. Du får opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 Integrationsministeriet ser på din ansøgning på ny. Husk at du skal klage inden syv dage efter Udlændingestyrelsens afgørelse for at få lov til at blive i landet, mens Integrationsministeriet behandler din sag. Du får afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 og skal udrejse af Danmark

13 13 AKTØRER, SOM DU KAN MØDE I ÅBENBART GRUNDLØS-PROCEDUREN Udlændingestyrelsen behandler alle asylansøgninger i Danmark. Det er den første myndighed, der beslutter, om du skal have asyl, opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 eller afslag. Advokaten: Du får en advokat, hvis Udlændingestyrelsen beslutter, at din ansøgning om asyl skal behandles i åbenbart grundløs-proceduren. Umiddelbart før dit møde med Dansk Flygtningehjælp vil advokaten mødes med dig, for at sætte sig ind i din sag. Advokaten deltager efterfølgende med dig i mødet hos Dansk Flygtningehjælp. Hvis din sag skal fortsætte i den almindelige procedure, vil det ofte være den samme advokat, som taler din sag under mødet i Flygtningenævnet. De danske myndigheder betaler for din advokat. Dansk Flygtningehjælp er en humanitær organisation. Du bliver kaldt ind til en personlig samtale hos Dansk Flygtningehjælp, hvis din asylsag bliver behandlet i åbenbart grundløs-proceduren. Det gør den, hvis Udlændingestyrelsen mener, at du helt klart ikke opfylder kravene for at få asyl. Under samtalen hos Dansk Flygtningehjælp vil der være en tolk, en advokat og en bisidder eller din repræsentant til stede. Samtalen er ofte din sidste samtale, inden der tages en beslutning om din asylansøgning. Derfor er det meget vigtigt, at du fortæller alle oplysninger om dine problemer i dit hjemland. Dansk Flygtningehjælp kigger alene på, om du skal have asyl. Det er Udlændingestyrelsen eller Integrationsministeriet, som beslutter, om du skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2. Hvis Dansk Flygtningehjælp mener, at du har en chance for at få asyl, får du mulighed for at få din ansøgning behandlet i den almindelige asylprocedure. Det vil sige, at Udlændingestyrelsens afslag automatisk påklages til Flygtningenævnet. Se under stjernen * i modellen af den almindelige asylprocedure på side 10. Hvis Dansk Flygtningehjælp også mener, at det er ganske sikkert, at du vil få afslag på asyl i den almindelige asylprocedure, kan Udlændingestyrelsen give dig et afslag på asyl. Du kan ikke påklage dette afslag. Integrationsministeriet: Hvis du får afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2, kan du klage over afgørelsen til Integrationsministeriet, der så vil se på din ansøgning på ny. Hvis du klager, vil det være Integrationsministeriet, der tager den sidste beslutning, om du skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 eller afslag. Du skal ikke til samtale i Integrationsministeriet. De kigger på asylansøgningsskemaet og papirerne fra dine tidligere samtaler. Du skal klage til Integrationsministeriet inden 7 dage efter Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 for at få lov til at blive i Danmark, medens Integrationsministeriet behandler din sag.

14 14 GODE RÅD! Fik jeg sagt alt? Hvis du et par dage efter en samtale kommer i tanke om noget vigtigt, du har glemt at fortælle, kan du skrive et brev til politiet, Udlændingestyrelsen, eller hvem du nu har været til samtale hos. Udlændingestyrelsen læser brevet, inden de beslutter, om du skal have asyl, opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 eller afslag. Adresser på de danske myndigheder og organisationer finder du på bagsiden af pjecen. En medarbejder på asylcenteret kan hjælpe dig med at sende brevet. Hvordan kan jeg forberede mig til en samtale? Før du skal til en samtale, er det en god ide at tænke godt igennem, hvorfor du forlod dit hjemland, og hvad der ellers er vigtigt for dig at fortælle. Det er på baggrund af dine oplysninger i spørgeskemaet og til samtalen, at Udlændingestyrelsen beslutter, om du skal have asyl, opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 eller afslag. Derfor er det vigtigt, at du også fortæller om oplevelser, der er svære at fortælle om. Hvis du får brug for en kort pause under samtalen, kan du altid bede om det. Der vil altid være en tolk og en bisidder eller din repræsentant til stede under dine samtaler. Alle personer, som er til stede ved en samtale med dig, har tavshedspligt. De må ikke give dine oplysninger videre til personer, som ikke arbejder med din asylansøgning. Hvordan påklager jeg afslag? Asyl Hvis du får afslag på asyl i den almindelige procedure, bliver det automatisk påklaget. Du får en advokat, som kontakter dig. Du skal ikke selv gøre noget. Hvorfor bliver der taget stilling til min ansøgning flere gange? Det er for at sikre dine rettigheder. At give afslag til en asylansøger er en alvorlig sag. Derfor skal flere myndigheder tage stilling til din ansøgning på ny, så der ingen fejltagelser sker. Kan jeg søge efter familie? Udlændingestyrelsen skal sætte en eftersøgning af dine forældre i gang hurtigst muligt efter din ankomst til Danmark. Det kan være Dansk Røde Kors eller Udenrigsministeriet, der står for det praktiske arbejde med eftersøgningen. Før Udlændingestyrelsen må sætte en eftersøgning i gang, skal du give dit samtykke. Det kan være, at du ikke er interesseret i, at Udlændingestyrelsen skal søge efter dine forældre. Måske er du bange for at bringe dem i fare, eller du er måske flygtet fra dine forældre. Det er meget vigtigt, at du fortæller Udlændingestyrelsen om grunden til, at du ikke ønsker at søge efter dine forældre, fordi det ellers kan få en dårlig indflydelse på din sag. Hvis din repræsentant mener, at det vil være i din interesse, at der bliver søgt efter din familie, kan din repræsentant give samtykke til, at en eftersøgning sættes i gang, selv om du ikke ønsker at samtykke. I de tilfælde hvor det er Dansk Røde Kors, der skal søge efter din familie, kan eftersøgningen dog kun startes, efter at du har givet samtykke og udfyldt nogle papirer hos Dansk Røde Kors. Resultatet af Dansk Røde Kors eftersøgning er fortroligt. Det vil sige, Dansk Røde Kors ikke må give resultatet videre til myndighederne uden dit samtykke. Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 Hvis du får afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 3, nr. 2 fra Udlændingestyrelsen, fortæller politiet dig det til en samtale. Hvis du vil påklage afslaget, skal du sætte et kryds i et skema. Politiet forklarer dig, hvordan du skal gøre. Du skal påklage afslaget inden 7 dage for at få lov til at blive i Danmark, medens Integrationsministeriet behandler din sag.

15 15 [ trin 4 ] AFSLAG OG UDREJSE FRA DANMARK Du bliver indkaldt til en samtale hos politiet om din udsendelse Det er Rigspolitichefens Udlændingeafdeling, der arrangerer din udrejse fra Danmark. Politiet vil indkalde dig til en samtale. Du bliver bedt om at sætte din underskrift på, at du vil samarbejde med politiet om din udsendelse. Politiet hjælper dig med at arrangere din hjemrejse. Politiet undersøger, om du har de nødvendige dokumenter for din rejse. Hvis du mangler et pas, hjælper politiet dig med, at du får et nyt pas fra dit hjemlands ambassade. Det er de danske myndigheder, som betaler din rejse, hvis du ikke selv har mulighed for det. Hvis du bliver forhindret i at rejse hjem Hvis det har været helt umuligt for politiet at sende dig hjem i 18 måneder, vil Udlændingestyrelsen beslutte, om du skal have opholdstilladelse, fordi du er forhindret i at rejse hjem. Det kræver, at du har samarbejdet med politiet om din hjemrejse, og at politiet finder, at det ikke vil være muligt at sende dig hjem i den nærmeste fremtid. Du får opholdstilladelse, hvis du har samarbejdet med politiet, og de ikke har kunnet sende dig hjem i 18 måneder Du bliver indkaldt til en samtale hos politiet Du rejser ud af Danmark

16 December 2004 Din vej - informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Asyl og Repatriering Redaktion: Eva Green Meinel, Gitte Skov Andersen og Bettina Chu Tekst: Gitte Skov Andersen og Bettina Chu Foto: Charlotte Østervang og Mette Bengaard Modelfotos: Manal, Ali, Ahmed, Abdi, Jones, Maksim, Jerome, Tinuská, Tünde, Carlos og landbetjent Egon Vodder Illustration: Jacob Fisker Oversættelse: Dansk Flygtningehjælp Tolkeservice Tryk: Vester Kopi ISBN: Pjecen er udgivet på følgende sprog: dansk, arabisk, sorani kurdisk, somali, farsi/dari og engelsk MYNDIGHEDER: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: Hjemmeside: inm@inm.dk Udlændingestyrelsen Asylafdelingen Sandholmgårdsvej Birkerød Tlf.: Fax: Telefontid: Hverdage mellem kl og udlst@udlst.dk Hjemmeside: Rigspolitichefens Udlændingeafdeling i Sandholm Sandholmgårdsvej Birkerød Tlf.: Rigspolitichefens Udlændingeafdeling Anker Heegaardsgade København V Tlf.: Fax: rpche@politi.dk Hjemmeside: Flygtningenævnet St. Kongensgade København K Tlf.: Fax: fln@inm.dk Hjemmeside: Civilretsdirektoratet Æbeløgade København Ø Tlf.: Fax: civildir@civildir.dk Hjemmeside: ORGANISTATIONER: Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal Postboks København K Tlf.: Fax: advice@drc.dk Hjemmeside: Dansk Røde Kors Asylafdeling Dag Hammerskjölds Alle 28 Postboks København Ø Tlf.: Fax: asyl@redcross.dk Hjemmeside: Red Barnet Danmark Rosenørns Alle København V Tlf.: Fax: redbarnet@redbarnet.dk Hjemmeside: Dansk Flygtningehjælps 31 medlemsorganisationer: ADRA Danmark Amnesty International Arbejderbevægelsens Internationale Forum ASF-Dansk Folkehjælp CARE Danmark Caritas Danmark Dansk Arbejdsgiverforening Danmarks Lærerforening Dansk Forfatterforening Dansk Kunstnerråd Dansk Musiker Forbund Dansk Ungdoms Fællesråd Danske Skønlitterære Forfattere Det Mosaiske Troessamfund Forbundet af Offentligt Ansatte Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet FN-Forbundet Folkekirkens Nødhjælp Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd HK, Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark Ingeniører uden Grænser Kvinderådet Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske LO, Landsorganisationen i Danmark Mellemfolkeligt Samvirke Red Barnet Sct. Georgsgilderne i Danmark SID, Specialarbejderforbundet i Danmark U-landsorganisationen Ibis Ungdomsringen UNICEF Danmark