Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg"

Transkript

1 Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg En kortfattet beskrivelse af angstens psykologi, fysiologi og behandling, af speciallæge i psykiatri Sebastian Swane De fleste med angstlidelser og OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) er bange for at miste kontrol. Denne tanke opstår bl.a., fordi man under angst føler, at man ikke kan styre sine angstsymptomer, i det kroppen reagerer med at igangsætte en masse naturlige automatiske kropslige reaktioner, som fx hjertebanken, rysten, nervøs mave, svedne håndflader, mundtørhed, uvirkelighedsfølelse, vejrtrækningsproblemer, mm. (også kaldet autonome symptomer, da autonom betyder uden vores viljes herredømme). Derfor er det nærliggende at tro og fejltolke, at man så heller ikke kan styre sig selv eller sine tanker, hvilket så igen fejltolkes som, at man nok er ved at miste kontrol, besvime, blive sindssyg eller måske dø. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Det er faktisk lige omvendt, idet symptomerne i virkeligheden kun er et tegn på, at den angste reagerer fuldstændig normalt, sundt og rigtigt. Hvis man er i fare, sender hjernen besked via nerver ned til binyrerne om, at de skal udskille kamp- og flugt-hormonet adrenalin i blodet. Dette påvirker prompte forskellige organer ude i kroppen, som har en indbygget bestemt måde at reagere på, når det kommer i kontakt med adrenalinet. Adrenalinets virkning på de forskellige organer i kroppen har altså et klart formål i forhold til overlevelse i en rigtig faresituation, som hvis man ikke ved det, kan forstærke ens angst, idet kroppens reaktioner så virker uforståelige og fejltolkes som farlige. Det er derfor vigtigt at forstå, de forskellige kropslige reaktioner på adrenalin, så man ikke bliver forskrækket over dem, når de opstår under et angstanfald: Adrenalin får hjertet til at reagere med voldsom hjertebanken, og formålet er at puls og blodtryk stiger, da man så er bedre forberedt på at overleve en virkelig fare. Forklaringen er den, at hvis fx et farligt dyr var efter én, gør hjertebanken og dermed stigning i puls og blodtryk én langt bedre i stand til at flygte, da der så kommer ekstra blod ud i de store muskelgrupper, som skal kunne føre én hurtigt væk fra faren (hensigtsmæssig undvigeadfærd). At hjertet pumper mere blod op til hjernen og at blodtrykket stiger, bevirker også, at vi ikke besvimer, hvilket ville være virkelig uhensigtsmæssigt i en virkelig faresituation, da så det farlige dyr hurtigt ville indhente os. Hvis adrenalin ikke havde haft denne effekt, havde arten og hele evolutionen (udviklingen fra fisk, krybdyr til pattedyr og mennesket) ikke foregået. Vi ville ikke have overlevet farer. Angstpatienter oplever ofte ekstraslag af hjertet også kaldet ekstrasystoler, og disse efterfølges af en lille pause, som fejltolkes med at et hjertestop nok er på vej. Hurtige hjerteslag fejltolkes også ofte som, at hjertet næppe kan tåle at slå hurtigere, og jeg får nok en blodprop. Dette er ikke tilfældet, så ville motion jo også være farligt. Når blodet forsyner de store muskler med maksimalt blod, oplever angstpatienten det ofte som stive og spændte muskler. Lungernes funktion er at ilte blodet og under angst, trækker man vejret hurtigere, fordi hjertet har brug for at sende mere ilt ud i kroppen. Samtidigt giver vejrtrækningscenteret i den forlængede rygmarv signal om at bremse

2 vejrtrækningen, fordi vi trækker vejret lidt for meget, idet der så sker en forskydning af kuldioxiden i blodet. Disse modstridende signaler føles hos angstpatienten som, at man ikke kan få vejret, da nogen kan mærke en trykken for brystet eller besværliggørelse af vejrtrækningen. Dette er igen ikke farligt, og ingen er blevet kvalt under et angstanfald. Øjne reagerer også hensigtsmæssigt på angsthormonet adrenalin. Pupillerne udvides, hvilket er fordelagtigt, hvis man skal flygte eller kæmpe, så man får maksimal synsstyrke, men dybdeskarpheden reduceres på denne bekostning, og dette kan af angstpatienten opleves skræmmende, fordi man har svært ved at fokusere på ting der er tæt på, og dette skræmmer så unødvendigt yderligere. Næsefløje udvides, for at man bedre kan få luft, og slimhinderne udtørrer, da det er vigtigt at holde på vandet i kroppen. Mund og svælget tørrer også ud af samme grund, og derfor oplever mange med angst ubehagelig mundtørhed og synkebesvær eller ligefrem en klump i halsen. Dette bevirker også at kroppen forstår, at det ikke er tid til at skulle spise, drikke eller fordøje, men derimod at komme væk fra faren. Tarm og mave påvirkes af adrenalin både hæmmende og fremmende forskellige steder, og dette opleves af den angste ofte som mavesmerter og maveuro måske med kvalme og tendens til opkast. Lukkemusklen afslappes, og man kommer af med overskydende og unødvendig vægt. Derfor oplever mange med angst, at de får afførings- og vandladningstrang under angst, og de kender alle toiletter og nødforanstaltninger i nærheden. Nyrernes urinproduktion nedsættes, da det er vigtigt at holde på vand i kroppen. Leveren frigører store mængder sukker til blodet, så musklerne kan optage dette til energiproduktion, når de skal forsynes ved flugt eller kamp. Sukkeret bevirker en forskydning i det osmotiske tryk, som ændrer væskebalancen i forholdet mellem det, man kalder blod-hjernebarrieren. Dette giver den velkendte følelse hos angstpatienter af uvirkelighedsfornemmelse eller svimmelhed, men er også helt ufarlig. Huden påvirkes også af adrenalin og de yderste blodkar trækker sig sammen, for at undgå større blodtab, hvis man skulle såres i kamp og for at koncentrere blodet i de store muskelgrupper. Svedproduktionen øges også for at afkøle kroppen før en evt. farlig kamp. Dette opleves ofte af angstpatienter som kølig og klam hud, og kan også give fornemmelsen af skiftevis varme og kulde, hedestigning og kuldegys. Kønsorganerne hos mænd beskyttes ved at testiklerne trækkes op, så fremtiden bliver sikret. Nogle mænd oplever erektion ved angst, og er et led i det man kalder det sympatiske- og parasympatiske nervesystem. Forskellen på den person som er i virkelig fare, og den som oplever angst, men som ikke er i en rigtig fare er, at følelserne har fået fejlindlært sig at tro, at man er i fare, uden det er tilfældet. Angstfølelserne bevirker så, at adrenalinproduktionen går i gang, som den jo skal og påvirker de forskellige organer, sådan som det blev beskrevet ovenfor. Når den angste imidlertid ikke befinder sig i en rigtig fare,

3 opleves alle symptomerne fra adrenalinen som fx hjertebanken, sveden, rysten, åndedrætsbesvær, uvirkelighedsfølelser osv. som uforståelige og skræmmende, og det er nemt at tro og fejltolke, at der må være noget galt med kroppen eller, at den uafhængigt af én selv overtager styringen. Dette er en af grundende til, at den angste oplever, at han eller hun mister kontrollen med sig selv og sin krop. Men sandheden er, at det føles sådan, men ikke er tilfældet. Det er rigtig nok, at man ikke har direkte kontrol over fx hjertebanken eller svedne håndflader, men dette har man jo heller ikke, når man ikke har angst. Her lægger man blot ikke mærke til det og tillægger det derfor ingen betydning. Imidlertid har man nøjagtig ligeså meget kontrol over sig selv, når man får angst, som når man ikke har angst, man er blot mere koncentreret om sine symptomer, og fordi man måske tror, at man er ved at miste kontrollen, og der er noget galt med ens krop, bliver man blot endnu mere bange. Dette bevirker så at symptomerne bliver endnu kraftigere, fordi der nu produceres endnu mere adrenalin, som igen forstærker de mange kropslige symptomer. Kroppens symptomer bliver således for den angste meget nemt et urigtigt bevis for, at man ikke har kontrol og således nok er ved at blive sindssyg. En sådan fejltolkning er med til at vedligeholde en fejlindlært følelsestolkning og således opstår nemt en begyndende angst for angsten (også kaldet metaangst). Tanker og følelser hænger sammen sådan, at de hele tiden påvirker hinanden. En følelse er også konstrueret sådan, at den reagerer øjeblikkeligt på det, vi tænker. Hvis vi derfor tolker noget forkert, som fx, at vi er ved at miste kontrol eller blive sindssyge, kan følelsen ikke vide, at det er forkert, og den reagerer blot på budskabet om, at vi så må reagerer med angst, så vi kan bringe os i sikkerhed og undvige faren. Men hvis vi i virkeligheden slet ikke befinder os i en rigtig fare, og vi jo ikke kan undvige os selv, og samtidigt tror, at kroppen reagerer ukontrollabelt, bliver vi blot mere og mere angste. Den onde angstcirkel er trådt i kraft. Hvordan opstår så angst første gang, hvis man ikke befinder sig i en rigtig fare? En fejlindlært angstfølelse, kan næsten fejlindlæres på et splitsekundt. Det kan ske på 1000 måder, men et eksempel kunne være, at hvis man fx har løbet til bussen og hjertet derfor slår hurtigt, og man samtidigt er lidt stresset og så ikke kan finde pengene til billetten i bussen og måske tænker: Åh nu ser de alle sammen på mig og tænker, at jeg forsinker dem alle. Denne tolkning kalder man en negativ automatisk tanke, fordi den opstår automatisk i sådanne situationer hos denne person, uden at der er noget rationelt belæg for den. Men den er fejlindlært måske på baggrund af et lavt selvværd, og da tanker og følelser jo hænger sammen, reagerer følelsen prompte med ubehag og angst. Adrenalinproduktionen går i gang, og alle de autonome symptomer starter, som fx hjertebanken, sveden, rysten osv., og man oplever nu sit første egentlige angstanfald. Men fordi man ikke rigtig forstår, hvorfor kroppen pludselig reagerer så voldsomt, så kobler man måske fejlagtig disse symptomer til bussen og tør så lige pludseligt ikke tage med bussen længere, for tænk hvis ens krop pludseligt reagerede sådan igen næste gang man gik ind i den. Følelserne reagerer altså blot, som de skal med undvigeadfærd over for fare og forstår ikke, at bussen ikke som sådan er farlig, men at det er vores negative automatiske tanke kombineret med kroppens angstsignaler, som har fejltolket en ufarlig situation som værende rigtig farlig.

4 Det er således vores fejltolkning i form af en negativ automatisk tanke, som har igangsat hele angstlavinen og den uheldige cirkel. Vi har nu lært os selv at blive bange for vores egne kropslige symptomer, på baggrund af en fejltolkning, men som i virkeligheden er sunde og livsvigtige signaler, så vi kan overleve virkelig fare. Hvis man oven i denne angst tolker på de kropslige symptomer, (fordi man jo ikke nødvendigvis kan vide bedre), fordi det virker som kroppen går helt amok, og jeg må jo være syg og måske er ved at blive sindssyg, så forstærker det kun angsten endnu mere. Mange tror derfor, uden at vide, at det blot er harmløs (men meget ubehagelig) angst, at de nok er ved at miste kontrol eller blive sindssyge. Men sandheden er, at man ikke kan miste kontrol, men det blot føles sådan, og at man ikke er ved at blive sindssyg, og ingen nogensinde er blevet sindssyge af angst, men man blot tror det er tilfældet. Virkelig kontroltab ses kun ved psykoser, og ingen er blevet psykotiske af panikangst. En psykose er noget helt andet og ses fx i forbindelse med svær narkotikaindtagelse eller meget store mængder alkohol eller andre forgiftninger. En anden klassisk fejltolkning er, at man nok er ved at få et voldsomt hjerteanfald eller blodprop, når hjertet begynder at slå voldsomt i forbindelse med et angstanfald. Dette er heller ikke tilfældet. Man kunne fristes til at sige, at det kun er sundt, at hjertet får lidt motion, og det samtidigt modvirker åreforkalkning. Dermed ikke sagt at angst i sig selv er sundt, men hjertet kan sagtens tåle at slå hurtigt. Hvis ikke dette var tilfældet, hvordan skulle vi så kunne overleve motion eller fx et maratonløb? Hjertet holder ikke pludselig op med at slå, fordi det slår meget kraftigt eller hurtigt og ind imellem springer at slag over, hvilket også er helt normalt (også i hvile). Der er heller ikke forekomst af øget blodpropper ved hjertebanken i forbindelse med angst. Angste har ofte mange fejltolkninger, som er med til at vedligeholde deres angst. Et eksempel kunne være, at når den der lider af angstanfald, får pulsen op ved at gå op ad en trappe eller løbe efter bussen og så forbinder det (fejlkobling) med, at fordi hjertet nu slår lidt hurtigere, så er jeg nok ved at få et angstanfald, for det slår jo hurtigere, når jeg har angst. Men i virkeligheden er det jo blot en naturlig reaktion på fysisk aktivitet, men fordi man nu har lært sig at tro at hjertebanken er lig med angst, så kobler den angste det med et angstanfald og tror, at det er det samme, der sker. Resultatet er så, at man ved sin negative automatisk tanke på forkert grundlag faktisk får sat et angstanfald i gang. Dette kan i værste tilfælde medføre, at man undgår al fysisk aktivitet for ikke at opleve hjertebanken og dermed angst. Den fejlindlærte angst medfører dermed også, at man begynder at undvige ikke farlige situationer, fordi undvigeadfærd og angst stort set altid er koblet sammen. Dette er fordi, vi biologisk har lært os, at når vi undviger rigtig fare, så dæmper og forsvinder angstsymptomerne, men i disse situationer er undvigeadfærden også hensigtsmæssig. Man kan fristens til at sige, at det vi primært forsøger at undvige er vores egen angst og sekundært den rigtige fare. Hvis ikke vi mærkede angst, ville vi overse og ignorere mange farer og derved være i konstant livsfare. Det er derfor det er så svært at gå imod en angstfølelse, selv når vi intellektuelt, rationelt og logisk er blevet klar over, at det er en fejlindlært angstfølelse, på en ikke rigtig faresituation. Men prisen ved at undvige en fejltolket fare på baggrund af fx negative automatiske tanker er 1), at det er problem-vedligeholdende 2), at det ofte er problemforstærkende og 3), at det vi undviger, som jo i virkeligheden ikke er

5 farligt, lærer vi ikke at se som en fejlindlært fare, fordi vi jo bliver ved med at undvige den. Heldigvis er der gode muligheder for at komme af med angsten, selvom det tager længere tid at omlære sine fejltolkninger, end den korte tid det ofte tog os at fejlagtigt at lære os angsten. Det sværeste i processen er imidlertid ikke at lære at se, at logisk og rationelt er den fejltolkende negative automatiske tanke og de forståelsesmæssige sammenhænge i forbindelse med panikangsten forkerte, og baseret på et forkert grundlag, og derfor ikke en virkelig fare, men derimod at få følelserne til at forstå det. Årsagen til dette skyldes bl.a., at følelser (også kaldet emotionerne) er udviklingsmæssigt, og derfor også anatomisk, placeret et helt andet sted i hjernen end tankerne (også kaldet kognitionerne). Det dybeste lag i hjernen (den forlængede marv), hvor instinkterne og reflekserne befinder sig, kaldes populært for krybdyrhjernen, og det var de eneste overlevelsesfunktioner disse dyr havde i tidernes morgen. Det er her sædet for vores reflekser, som fx hjertebanken, synkeog brækrefleksen eller blinkerefleksen, befinder sig. Disse reflekser er autonome, dvs. uafhængige af viljens herredømme, som tidligere beskrevet ved kropslige angstsymptomer. Det næste lag, som vi også kan se bevaret anatomisk fra udviklingen fra krybdyr til pattedyr i menneskehjernen, er pattedyr-hjernen, hvor følelser og seksualitet befinder sig (det limbiske system). Da udviklingen fortsatte fra pattedyr til mennesket, kom sidste lag uden på de andre lag og udgør hjernebarken (neocortex), og her sidder fortil vores intellektuelle funktioner og bevidstheden. Når følelser (emotioner), tanker (kognitioner) og kropslige reaktioner (fysiologiske autonome reaktioner) alle sidder forskellige steder i hjernen, er der alligevel nerveforbindelser imellem dem sådan, at hvis man ændrer på en af faktorerne, ændrer man også på de andre, og ultimativt vil det også ændre ens handlinger (adfærd). Eks: Hvis man i bussen tænker Åh nu ser de alle sammen på mig og tænker, at jeg forsinker dem alle, vil denne negative automatiske tanke registreres af følelsen og give angst, og kropsligt vil man opleve de tidligere beskrevne automatiske autonome reaktioner, og adfærden vil nemt fremover kunne manifestere sig som undvigeadfærd over for busser. Hvis man derimod ved hjælp af kognitiv terapi lærer at opspore de negative automatiske tanker og får omstruktureret dem til logiske, rationelle og mere objektive tanker og alternativer, vil følelsen og de kropslige reaktioner og adfærden også langsomt ændres ved ny indlæring. Eks: Fx kunne man i stedet for tænke i bussen: De andre er vant til at vente på andre passagerer, og jeg har lige så meget lov til at være her og have min tid til at finde mine penge som alle de andre. Det er heller ikke rimeligt, at jeg skal lade mig styre af, hvad andre tænker, når jeg ikke engang ved, om det er det, de tænker, og jeg i virkeligheden nok blot tolker det værste ud fra min angstfølelse. En følelse kan således farve indholdet af det, vi tænker og kognitivt forvrænge vores antagelser i negativ men også i fx overdrevet positiv retning (fx den forelskede). Umiddelbart er de realistiske antagelser de mest anvendelige, og forholdsmæssigt meget mere positive, end hvis de oprindeligt var overdrevne negative farvet. Men en overdreven positiv tanke hjælper heller ikke. Fx hvis man hader regnvejr, hjælper det ikke blot at sige til sig selv: Ih hvor er det dog dejligt, at det regner,

6 men man kunne i stedet sige: Jeg kan godt nok ikke lave om på vejret, men jeg kan få det bedste ud af det og fx lave mig en varm kop te og sidde i min sofa og læse en god bog. Den forelskede har mange positive automatiske tanker, og den angste eller deprimerede har mange negative automatiske tanker. Det mest almindelige er, at vi har begge dele, og forhåbentlig flest neutrale automatiske tanker. Mange tanker er slet ikke automatiske, men når vi har gentaget en adfærd, følelse eller tanke tilstrækkelig mange gange, er hjernen sådan indrettet at den automatiserer den, således at vi ikke behøver tænke over det hver gang, men blot kan slå automatpiloten til. Dette sparer os for at bruge meget energi på uvæsentlige ting som fx at tænke på, hvordan vi skal holde balancen, når vi cykler eller skifter gear eller holder på kniv og gaffel, når vi spiser. Men nogle gange fejlindlærer vi en adfærd, på baggrund af de følelser og tanker, som er forbundet hermed, og de kan så også gå hen og blive automatiske. Dette kan være uheldigt, fordi vi så hver gang i bestemte situationer som fx bussen, nu helt automatisk tænker: Det kan jeg ikke, og det går aldrig godt, fordi jeg vil få angst. Årsagen er ofte ikke gennemtænkt, men hvis man spørger ind til den, vil man ofte sagtens kunne finde de negative automatiske tanker, følelser og kropslige reaktioner, der er knyttet hertil. Dem kan man så lære at omstrukturere til hensigtsmæssige realistiske konstruktive tanker, og ganske langsomt vil angsten så følge med og dermed blive mindre eller helt forsvinde, og det samme med de kropslige autonome symptomer. Følelsen af mangel på kontrol eller angsten for at blive sindssyg forsvinder også. Det er vigtigt at lære sig at forstå, at følelser ikke er noget, vi skal være bange for, men blot forstå at udnytte rigtigt. Mange har ikke gjort sig klart, hvorfor vi i det hele taget har følelser, og hvad vi skal med dem. Følelser er faktisk vores vigtigste ingrediens i livet og uden dem, ville det ikke give mening at være til. Folk som har dårlig kontakt til deres følelser eller nogle skizofrene, som oplever det at være anhedone, hvilket vil sige at de bliver tiltagende affektflade og ligeglade, oplever det som svært belastende, da livslysten forsvinder. Hele livets mening er bundet op i vores følelser. Man kan fristes til at sige, at meningen med livet er at opleve vores følelser og skabe så mange gode af dem som muligt for sig selv og andre. Dette er en af grundende til at interesser og mening er så vigtige faktorer i vores liv. Vores biologiske konstruktion bygger også på princippet om at give os glæde ved de ting, som er livsfremmende og angst for fare. Fx mærker vi ulyst ved sult men lyst ved at spise, hvilket overordnet bevirker at vi biologisk opbygger vores energidepoter og kroppe. Vi lokkes til at drikke, ved nydelsen af at tilfredsstille tørst. Vi undgår fysisk smerte for overordnet ikke at komme til skade. Vi lokkes til at formere os ved sex osv. Men hvad så med vores negative følelser som angst eller tristhed, hvorfor har vi så dem, og er de også vigtige ingredienser, vi ligefrem skal være glade for at have? Ja bestemt. Hvis man slår sit knæ, og det bliver ved med at gøre fysisk ondt, og man ikke kan rette det ud, vil man næppe overse dette og bare gå på det alligevel. Man vil derimod søge læge og få det undersøgt med evt. et røntgenbillede, for at kunne finde ud af hvad der er i vejen og så kunne behandle det effektivt med de rigtige øvelser ol. De psykiske følelser er ikke anderledes, men ofte ignorerer vi blot årsagen til, at vi er angste eller triste og trækker blot dynen op over hovedet og opgiver. Vi kører med følelsestoget i stedet for at stå af det og tage et røntgenbillede af vores tanker, og se hvad der er i vejen. De psykiske følelser

7 prøver jo, lige som de fysiske knæsmerter, at fortælle os, at der er noget i vejen, og noget vi skal have set på og løst i stedet for bare at gå videre, som intet var hændt. Men følelser prøver også at undvige smerte, da de primært skelner mellem lyst og ulyst, og derfor er vi også tilbøjelige til at undvige at beskæftige os med ulysten, hvilket i første omgang kan være nemmere at undvige end et knæ, vi ikke kan gå på. Men smerten løses altså ikke ved, at vi undviger at få løst problemet og i stedet udelukkende koncentrerer os om symptomerne, som ofte er tilfældet ved psykisk smerte og den deraf ofte selvoptagede fokusering på, hvor dårligt vi har det, og hvordan kroppens signaler reagerer herpå. Der er næsten altid løsningsmodeller til psykiske problemer som angst og depression, som vi så ofte fravælger, fordi vi gør symptomet, dvs. smerten, ansvarlig for at forhindre os i at se på årsagerne og løsningsmodellerne for problemet. En anden forhindring er, at vi ofte er meget tomme for løsningsmodeller og ikke har et repertoire for alternativer, som kunne hjælp os. Klager og symptomer skal derfor nedbrydes til problemer, før man kan stille alternative løsningsmodeller op, ligesom det ikke bringer nogen løsning på problemet, hvis blot man klagede over ondt i knæet, uden at få undersøgt problemet og løst de belastende og vedligeholdende faktorer og erstatte disse med lægende behandling. Følelser er længere om at lære noget nyt end tanken. Årsagen hertil er at følelser er et ekstra sikkerhedsnet imod farer, og derfor ikke bare må kunne ignoreres ved kognitiv omstrukturering. Fx hvis man er i en virkelig fare, vil man måske helst ikke tænke på det, fordi det er ubehageligt, men følelserne reagerer med angst, for ikke at vi overser den virkelige fare. Det er jo lettere at glemme en ubehagelig aftale hos tandlægen (undvigeadfærd) end en aftale, man har glædet sig til. Dette er fordi følelser primært skelner mellem lyst og ulyst eller fare og ikke fare. Hvis følelserne, ligesom tanken, bare kunne vælge at undvige eller glemme faren, ville vi måske risikere vores liv, og derfor er følelserne mere stædige og reagerer med hensigtsmæssig angst. Derfor er følelserne længere om at omstruktureres end tankerne, da de skal sikre os en ekstra gang. Dette har fået arten til at overleve, og angstfølelsen er derfor ikke vores fjende men vores bedste ven, selvom det kan føles som det modsatte. Der er også flere nervebaner fra emotionscentrene (det limbiske system) til kognitions- og bevidsthedscentrene i hjernen end omvendt. Det er således langt nemmere for følelserne at påvirke vores tanker end omvendt, og vi er derfor også overvejende følelsesmæssigt styrede, selvom vi gerne vil tro det er omvendt. Det er derfor også nemt for følelserne at forføre vores tanker til at tro noget urealistisk eller for vores tanker at efterrationalisere urigtigt på baggrund af en stærk følelse. Dette er fx tydeligt, når en angstfølelse danner grundlag for negative automatiske tanker. Det er imidlertid ikke umuligt at lære følelsen, at tanken har ret og ikke omvendt, for ellers var kognitiv terapi jo slet ikke muligt. Følelser og kognitioner kan altså være meget uafhængige af hinanden og træffe indbyrdes forskellige valg. Dette kan ofte give en forståelse for, hvorfor vi kan være så ambivalente og splittede i mange situationer. Er man fx bange for at blive sindssyg eller miste kontrol under et angstanfald, er det som sagt vigtigt at rationelt fortælle sig, at fordi man føler det kan ske, er det ikke det samme, som at det sker. Men fortæller man sig selv, at det er tilfældet, så vil man også opleve det sådan, selvom det ikke er rigtigt. Hvis man var højesteretsdommer og skulle dømme en person livsvarig fængsel på baggrund af et mord, ville man næppe dømme

8 personen på baggrund af, at man føler personen har begået mordet, men på baggrund af logiske beviser. Men ofte behandler vi os selv udelukkende på baggrund af følelserne og ikke i forhold til logikken og sender os således selv i fængsel med angsten. At følelsen ofte er stærkere end det sande logiske argument skyldes også, at vi føler og mærker følelsen, men ikke tanken. Derfor vil den mindre fleksible og mere stædige, og også mere primitive og unuancerede følelse, alligevel ofte være den stærkeste motiverende adfærdsfaktor, da den føles og forstærkes i kroppen i forhold til tanken. Man er derfor nødt til at stædigt og ihærdigt træne sine konstruktive alternative logiske og rationelle tanker og argumenter, når man vil omstrukturere en fejlindlært angstfølelse, men desværre er en intellektuel erkendelse af ens fejltolkninger og fejlindlæringer sjældent nok til at følelsen i sig selv bliver overbevist. Dette kræver, at man også ved adfærdsøvelser i form af eksponering, for det man er bange for, lærer følelserne, at det man frygter slet ikke sker, og virkeligheden er en anden. Først her begynder følelsen at tro på tanken og dens omstrukturering. Man kan således sige at omstruktureringen rent kognitivt primært danner grundlaget, for at man overhovedet tør udføre eksponeringen for det, man frygtede. Mange siger så, at de skam har prøvet at eksponere sig, men at det kun forværrede angsten. Årsagen til dette er imidlertid at de gjorde det uden den kognitive realistiske omstrukturering. Hvis man er bange for en lille ufarlig edderkop og tager den op i hånden, men fortsætter med at fortælle sig selv, at den er farlig og ækel osv. vil følelserne jo aldrig lære at forstå, at den ikke er farlig. Den virksomme behandling vil derfor først gå ud på at lære den edderkoppefobiske patient (araknofobi) at oplære sig et realistisk kognitivt repertoire i forhold til sine tidligere negative automatiske tanker og følelsestolkninger omkring ufarlige små edderkopper i Danmark. At vi genetisk (ikke arketypisk, da denne teori er modbevist videnskabeligt) også er disponerede for en angst for kryb er tydeligt, da man hurtigt kan lære folk at blive bange for fx slanger og edderkopper, mens det er meget svært at lære dem at blive bange for fx blomster. Når man så har øvet et realistisk repertoire af konstruktive logiske alternative tanker i forhold til den lille ufarlige edderkop som fx: De er ikke farlige i Danmark; den kan ikke gøre mig noget; selvom jeg synes den er grim, behøver jeg jo ikke at være bange for den; det er ikke logisk at være bange for noget, som ikke kan gøre mig noget, og dette siger mig, at det blot er en fejlindlært følelse, som jeg ikke fortsat vil lade mig urealistisk styre af, når det er unødvendig ubehageligt; den er bange for mig og søger derfor ikke hen til mig, men væk fra mig; den er totalt uskadelig osv. Nogle vil så sige, at der også er små edderkopper i Danmark, som kan bide. Ja det er rigtigt, men deres bid fornemmes højst som et lille prik, som ikke bløder eller er farligt og bestemt ikke gør ondt som fx en bi eller hveps. Når så man formår at overbevise sig selv om, at de konstruktive tanker er realistiske, og man er 100% overbevist om dem logisk, selvom man ikke føler det, er man parat til at blive langsomt eksponeret. Man vil så begynde med at eksponere med en ekstremt lille edderkop, og patienten vil først se terapeuten lege med edderkoppen, så man også kan lære, at der jo intet farligt sker. Man vil derefter selv skulle tage den meget lille edderkop i hånden, og eksponeringen går så ud på, at man holder edderkoppen, indtil angsten falder. Dette vil ske, hvis man samtidigt tænker de rationelle tanker om edderkoppen og ikke de gamle negative automatiske tanker. Angsten går ofte først op på omkring

9 100%, men hurtigt falder den (de-sensibilisering), og følelserne og ikke bare tankerne lærer nu, at der ikke sker noget, og man opretholder ikke en følelse og adfærd, hvis ikke den er til gavn for noget. Man gør så det samme med en lidt større edderkop, og denne gang går angsten igen højt op, men ofte ikke lige så højt, og den falder også ofte hurtigere end første gang, fordi man allerede har lært, at der ikke skete noget med den første edderkop i hånden. Til sidst kan man sidde med de største former for naturligt forekommende og ikke farlige edderkopper i Danmark i hånden uden angst. Dette kan ofte gøres på en halv time, hvis forberedelsen i form af motivering og kognitiv omstrukturering har fundet sted. Hvis motiveringen ikke er til stede, kan man imidlertid ikke ændre en urigtig og fejlindlært indstilling, følelse og deraf bestemt adfærd. Hvis fx patienten siger: Jeg kan ikke, så er det det samme som, at man har fortalt sig selv, at det ikke kan lade sig gøre, og så har man givet sig selv et alibi for, at det ikke kan lade sig gøre, og så kan det ikke lade sig gøre, for man vil jo ikke. Det er derfor vigtigt at lære patienten i stedet for at sige, at han eller hun kan godt, men føler blot, at han eller hun ikke kan. Man må altså forstå, at man godt kan, og det eneste der vil ske er, at man vil få angst, men angst er ikke farligt, kun ubehageligt, og man kan ikke besvime, miste kontrol, blive sindssyg eller dø af angst. Når man så lærer følelsen at forstå, at det ikke var farligt, så kan man lære at håndtere angsten og angsten dæmpes eller forsvinder. Eksemplet med edderkoppen var blot for at beskrive grundprincipperne i, hvordan man kan bekæmpe ikke rationel angst, men overordnet er det ikke meget anderledes, når man skal behandle panikangst eller socialfobi. Forskellen er blot, at angsten ikke retter sig mod fobiske objekter, og man derfor i stedet skal lære sig at få fat på de negative automatiske tanker, som opstår, når man bliver bange for at tage med bussen, holde et foredrag, gå til eksamen, eller hvad det nu kan handle om. Den kognitive terapis metode er den bedst videnskabeligt evidensbaserede behandling, der findes mod angst ud over medicin, og ingen anden behandlingsmetode har vist sig lige så effektiv. Dette gælder også panikangst eller socialfobi. Dette er dokumenteret i 1000vis af undersøgelser. Freudiansk baserede metoder, (som uheldigvis stadig anvendes af mange behandlere), hvor man går ned og graver rundt i barndommen for at finde en årsag til angsten, har ikke vist sig virksom i forhold til kognitiv terapi. Hvis man forestiller sig patienten, som var bange for edderkopper, og spørger ham eller hende, hvor og hvornår det opstod, og de kan bringes til at huske, at de lærte frygten, da de var 6 år gamle, da deres mor skreg over en lille edderkop, hun havde set, vil denne erkendelse og forståelse for hvordan edderkoppeangsten opstod på ingen måde forløse ens angst for edderkopper fremover. Hvis man så tilmed tillægger følelsesmæssige symboltolkninger ind i angsten for edderkopper, som i virkeligheden blot er naturlige biologiske dispositioner for farligt kryb, kan terapien virkelig komme ud på et sidespor. Det betyder ikke at den kognitive terapi ikke interesserer sig for årsager, men den hævder blot, at det mere giver en forståelse end en egentlig virksom behandling for angsten. Desuden kan vi slet ikke vide om det vi oplevede dengang i virkeligheden er årsagen, selvom vi føler det, da følelser som vi har set kan tage fejl. Antidepressiv medicin i form af SSRI produkterne, kan også hjælpe med angst og nogle gange gøre det nemmere, at arbejde med terapien som så på længere sigt gerne skulle kunne gøre medicinen overflødig. Derimod vil angstdæmpende

10 stoffer som stesolid og diazepamgruppen ol. forværre angst på længere sigt, da det på mange måde blot virker som alkohol eller stoffer: man undviger angsten og får derfor aldrig lært at bearbejde den og tilmed bliver man afhængig af medicinen i modsætning til SSRI produkterne.

11

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg En kortfattet beskrivelse af angstens psykologi, fysiologi og behandling af overlæge i psykiatri Sebastian Swane Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

KOGNITIV PSYKOTERAPI, HVAD ER DET?

KOGNITIV PSYKOTERAPI, HVAD ER DET? KOGNITIV PSYKOTERAPI, HVAD ER DET? PERSONLIGE REFLEKSIONER OG ERFARINGER OMKRING KOGNITIV TERAPI, OG DIALEKTIKKEN ELLER AMBIVALENSEN MELLEM KOGNITIONER OG EMOTIONER DISKUTERES MED EKSEMPLER FRA RELEVANTE

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber At leve med panikangsten Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber Lidt om mig og min angsthistorie Om mit første møde med angsten og om mit liv med panikangst Mig og min historie med ledelse

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Gratis hjæ lp til depres s ion og panikangs t

Gratis hjæ lp til depres s ion og panikangs t Gratis hjæ lp til depres s ion og panikangs t Af: Morten Friis OutzenTirsdag den 3. november 2009, 12:20 Forstør"Ved kognitiv terapi kan man 'opdrage' de angstfølelser, man har til at forstå, at man ikke

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Flemming Jensen. Angst

Flemming Jensen. Angst Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014 ANGST OG OCD Hedensted 24. September 2014 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Grundlæggende om angst Angstens

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Stress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

HVORDAN DU VINDER OVER

HVORDAN DU VINDER OVER HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN Der er tidspunkter, hvor vi alle føler os bekymrede, angste, nervøse eller stressede. Der er tit en grund til det.

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag ANGST Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle nedenfor). Først følger

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen

Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Lære at gå. Lære at svømme. Tæt knyttet til min mor. Leger stille med mit legetøj. Foto:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hvad kan du gøre ved eksamensangst?

Hvad kan du gøre ved eksamensangst? Hvad kan du gøre ved eksamensangst? - information - kortlægning - forslag Har du flere spørgsmål, så henvend dig til: Psykolog Irene R. Thomsen Børn & Ungeklinikken Vestergade 37, 7500 Holstbro www.boernogungeklinikken.dk

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere