Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg"

Transkript

1 Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg En kortfattet beskrivelse af angstens psykologi, fysiologi og behandling, af speciallæge i psykiatri Sebastian Swane De fleste med angstlidelser og OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) er bange for at miste kontrol. Denne tanke opstår bl.a., fordi man under angst føler, at man ikke kan styre sine angstsymptomer, i det kroppen reagerer med at igangsætte en masse naturlige automatiske kropslige reaktioner, som fx hjertebanken, rysten, nervøs mave, svedne håndflader, mundtørhed, uvirkelighedsfølelse, vejrtrækningsproblemer, mm. (også kaldet autonome symptomer, da autonom betyder uden vores viljes herredømme). Derfor er det nærliggende at tro og fejltolke, at man så heller ikke kan styre sig selv eller sine tanker, hvilket så igen fejltolkes som, at man nok er ved at miste kontrol, besvime, blive sindssyg eller måske dø. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Det er faktisk lige omvendt, idet symptomerne i virkeligheden kun er et tegn på, at den angste reagerer fuldstændig normalt, sundt og rigtigt. Hvis man er i fare, sender hjernen besked via nerver ned til binyrerne om, at de skal udskille kamp- og flugt-hormonet adrenalin i blodet. Dette påvirker prompte forskellige organer ude i kroppen, som har en indbygget bestemt måde at reagere på, når det kommer i kontakt med adrenalinet. Adrenalinets virkning på de forskellige organer i kroppen har altså et klart formål i forhold til overlevelse i en rigtig faresituation, som hvis man ikke ved det, kan forstærke ens angst, idet kroppens reaktioner så virker uforståelige og fejltolkes som farlige. Det er derfor vigtigt at forstå, de forskellige kropslige reaktioner på adrenalin, så man ikke bliver forskrækket over dem, når de opstår under et angstanfald: Adrenalin får hjertet til at reagere med voldsom hjertebanken, og formålet er at puls og blodtryk stiger, da man så er bedre forberedt på at overleve en virkelig fare. Forklaringen er den, at hvis fx et farligt dyr var efter én, gør hjertebanken og dermed stigning i puls og blodtryk én langt bedre i stand til at flygte, da der så kommer ekstra blod ud i de store muskelgrupper, som skal kunne føre én hurtigt væk fra faren (hensigtsmæssig undvigeadfærd). At hjertet pumper mere blod op til hjernen og at blodtrykket stiger, bevirker også, at vi ikke besvimer, hvilket ville være virkelig uhensigtsmæssigt i en virkelig faresituation, da så det farlige dyr hurtigt ville indhente os. Hvis adrenalin ikke havde haft denne effekt, havde arten og hele evolutionen (udviklingen fra fisk, krybdyr til pattedyr og mennesket) ikke foregået. Vi ville ikke have overlevet farer. Angstpatienter oplever ofte ekstraslag af hjertet også kaldet ekstrasystoler, og disse efterfølges af en lille pause, som fejltolkes med at et hjertestop nok er på vej. Hurtige hjerteslag fejltolkes også ofte som, at hjertet næppe kan tåle at slå hurtigere, og jeg får nok en blodprop. Dette er ikke tilfældet, så ville motion jo også være farligt. Når blodet forsyner de store muskler med maksimalt blod, oplever angstpatienten det ofte som stive og spændte muskler. Lungernes funktion er at ilte blodet og under angst, trækker man vejret hurtigere, fordi hjertet har brug for at sende mere ilt ud i kroppen. Samtidigt giver vejrtrækningscenteret i den forlængede rygmarv signal om at bremse

2 vejrtrækningen, fordi vi trækker vejret lidt for meget, idet der så sker en forskydning af kuldioxiden i blodet. Disse modstridende signaler føles hos angstpatienten som, at man ikke kan få vejret, da nogen kan mærke en trykken for brystet eller besværliggørelse af vejrtrækningen. Dette er igen ikke farligt, og ingen er blevet kvalt under et angstanfald. Øjne reagerer også hensigtsmæssigt på angsthormonet adrenalin. Pupillerne udvides, hvilket er fordelagtigt, hvis man skal flygte eller kæmpe, så man får maksimal synsstyrke, men dybdeskarpheden reduceres på denne bekostning, og dette kan af angstpatienten opleves skræmmende, fordi man har svært ved at fokusere på ting der er tæt på, og dette skræmmer så unødvendigt yderligere. Næsefløje udvides, for at man bedre kan få luft, og slimhinderne udtørrer, da det er vigtigt at holde på vandet i kroppen. Mund og svælget tørrer også ud af samme grund, og derfor oplever mange med angst ubehagelig mundtørhed og synkebesvær eller ligefrem en klump i halsen. Dette bevirker også at kroppen forstår, at det ikke er tid til at skulle spise, drikke eller fordøje, men derimod at komme væk fra faren. Tarm og mave påvirkes af adrenalin både hæmmende og fremmende forskellige steder, og dette opleves af den angste ofte som mavesmerter og maveuro måske med kvalme og tendens til opkast. Lukkemusklen afslappes, og man kommer af med overskydende og unødvendig vægt. Derfor oplever mange med angst, at de får afførings- og vandladningstrang under angst, og de kender alle toiletter og nødforanstaltninger i nærheden. Nyrernes urinproduktion nedsættes, da det er vigtigt at holde på vand i kroppen. Leveren frigører store mængder sukker til blodet, så musklerne kan optage dette til energiproduktion, når de skal forsynes ved flugt eller kamp. Sukkeret bevirker en forskydning i det osmotiske tryk, som ændrer væskebalancen i forholdet mellem det, man kalder blod-hjernebarrieren. Dette giver den velkendte følelse hos angstpatienter af uvirkelighedsfornemmelse eller svimmelhed, men er også helt ufarlig. Huden påvirkes også af adrenalin og de yderste blodkar trækker sig sammen, for at undgå større blodtab, hvis man skulle såres i kamp og for at koncentrere blodet i de store muskelgrupper. Svedproduktionen øges også for at afkøle kroppen før en evt. farlig kamp. Dette opleves ofte af angstpatienter som kølig og klam hud, og kan også give fornemmelsen af skiftevis varme og kulde, hedestigning og kuldegys. Kønsorganerne hos mænd beskyttes ved at testiklerne trækkes op, så fremtiden bliver sikret. Nogle mænd oplever erektion ved angst, og er et led i det man kalder det sympatiske- og parasympatiske nervesystem. Forskellen på den person som er i virkelig fare, og den som oplever angst, men som ikke er i en rigtig fare er, at følelserne har fået fejlindlært sig at tro, at man er i fare, uden det er tilfældet. Angstfølelserne bevirker så, at adrenalinproduktionen går i gang, som den jo skal og påvirker de forskellige organer, sådan som det blev beskrevet ovenfor. Når den angste imidlertid ikke befinder sig i en rigtig fare,

3 opleves alle symptomerne fra adrenalinen som fx hjertebanken, sveden, rysten, åndedrætsbesvær, uvirkelighedsfølelser osv. som uforståelige og skræmmende, og det er nemt at tro og fejltolke, at der må være noget galt med kroppen eller, at den uafhængigt af én selv overtager styringen. Dette er en af grundende til, at den angste oplever, at han eller hun mister kontrollen med sig selv og sin krop. Men sandheden er, at det føles sådan, men ikke er tilfældet. Det er rigtig nok, at man ikke har direkte kontrol over fx hjertebanken eller svedne håndflader, men dette har man jo heller ikke, når man ikke har angst. Her lægger man blot ikke mærke til det og tillægger det derfor ingen betydning. Imidlertid har man nøjagtig ligeså meget kontrol over sig selv, når man får angst, som når man ikke har angst, man er blot mere koncentreret om sine symptomer, og fordi man måske tror, at man er ved at miste kontrollen, og der er noget galt med ens krop, bliver man blot endnu mere bange. Dette bevirker så at symptomerne bliver endnu kraftigere, fordi der nu produceres endnu mere adrenalin, som igen forstærker de mange kropslige symptomer. Kroppens symptomer bliver således for den angste meget nemt et urigtigt bevis for, at man ikke har kontrol og således nok er ved at blive sindssyg. En sådan fejltolkning er med til at vedligeholde en fejlindlært følelsestolkning og således opstår nemt en begyndende angst for angsten (også kaldet metaangst). Tanker og følelser hænger sammen sådan, at de hele tiden påvirker hinanden. En følelse er også konstrueret sådan, at den reagerer øjeblikkeligt på det, vi tænker. Hvis vi derfor tolker noget forkert, som fx, at vi er ved at miste kontrol eller blive sindssyge, kan følelsen ikke vide, at det er forkert, og den reagerer blot på budskabet om, at vi så må reagerer med angst, så vi kan bringe os i sikkerhed og undvige faren. Men hvis vi i virkeligheden slet ikke befinder os i en rigtig fare, og vi jo ikke kan undvige os selv, og samtidigt tror, at kroppen reagerer ukontrollabelt, bliver vi blot mere og mere angste. Den onde angstcirkel er trådt i kraft. Hvordan opstår så angst første gang, hvis man ikke befinder sig i en rigtig fare? En fejlindlært angstfølelse, kan næsten fejlindlæres på et splitsekundt. Det kan ske på 1000 måder, men et eksempel kunne være, at hvis man fx har løbet til bussen og hjertet derfor slår hurtigt, og man samtidigt er lidt stresset og så ikke kan finde pengene til billetten i bussen og måske tænker: Åh nu ser de alle sammen på mig og tænker, at jeg forsinker dem alle. Denne tolkning kalder man en negativ automatisk tanke, fordi den opstår automatisk i sådanne situationer hos denne person, uden at der er noget rationelt belæg for den. Men den er fejlindlært måske på baggrund af et lavt selvværd, og da tanker og følelser jo hænger sammen, reagerer følelsen prompte med ubehag og angst. Adrenalinproduktionen går i gang, og alle de autonome symptomer starter, som fx hjertebanken, sveden, rysten osv., og man oplever nu sit første egentlige angstanfald. Men fordi man ikke rigtig forstår, hvorfor kroppen pludselig reagerer så voldsomt, så kobler man måske fejlagtig disse symptomer til bussen og tør så lige pludseligt ikke tage med bussen længere, for tænk hvis ens krop pludseligt reagerede sådan igen næste gang man gik ind i den. Følelserne reagerer altså blot, som de skal med undvigeadfærd over for fare og forstår ikke, at bussen ikke som sådan er farlig, men at det er vores negative automatiske tanke kombineret med kroppens angstsignaler, som har fejltolket en ufarlig situation som værende rigtig farlig.

4 Det er således vores fejltolkning i form af en negativ automatisk tanke, som har igangsat hele angstlavinen og den uheldige cirkel. Vi har nu lært os selv at blive bange for vores egne kropslige symptomer, på baggrund af en fejltolkning, men som i virkeligheden er sunde og livsvigtige signaler, så vi kan overleve virkelig fare. Hvis man oven i denne angst tolker på de kropslige symptomer, (fordi man jo ikke nødvendigvis kan vide bedre), fordi det virker som kroppen går helt amok, og jeg må jo være syg og måske er ved at blive sindssyg, så forstærker det kun angsten endnu mere. Mange tror derfor, uden at vide, at det blot er harmløs (men meget ubehagelig) angst, at de nok er ved at miste kontrol eller blive sindssyge. Men sandheden er, at man ikke kan miste kontrol, men det blot føles sådan, og at man ikke er ved at blive sindssyg, og ingen nogensinde er blevet sindssyge af angst, men man blot tror det er tilfældet. Virkelig kontroltab ses kun ved psykoser, og ingen er blevet psykotiske af panikangst. En psykose er noget helt andet og ses fx i forbindelse med svær narkotikaindtagelse eller meget store mængder alkohol eller andre forgiftninger. En anden klassisk fejltolkning er, at man nok er ved at få et voldsomt hjerteanfald eller blodprop, når hjertet begynder at slå voldsomt i forbindelse med et angstanfald. Dette er heller ikke tilfældet. Man kunne fristes til at sige, at det kun er sundt, at hjertet får lidt motion, og det samtidigt modvirker åreforkalkning. Dermed ikke sagt at angst i sig selv er sundt, men hjertet kan sagtens tåle at slå hurtigt. Hvis ikke dette var tilfældet, hvordan skulle vi så kunne overleve motion eller fx et maratonløb? Hjertet holder ikke pludselig op med at slå, fordi det slår meget kraftigt eller hurtigt og ind imellem springer at slag over, hvilket også er helt normalt (også i hvile). Der er heller ikke forekomst af øget blodpropper ved hjertebanken i forbindelse med angst. Angste har ofte mange fejltolkninger, som er med til at vedligeholde deres angst. Et eksempel kunne være, at når den der lider af angstanfald, får pulsen op ved at gå op ad en trappe eller løbe efter bussen og så forbinder det (fejlkobling) med, at fordi hjertet nu slår lidt hurtigere, så er jeg nok ved at få et angstanfald, for det slår jo hurtigere, når jeg har angst. Men i virkeligheden er det jo blot en naturlig reaktion på fysisk aktivitet, men fordi man nu har lært sig at tro at hjertebanken er lig med angst, så kobler den angste det med et angstanfald og tror, at det er det samme, der sker. Resultatet er så, at man ved sin negative automatisk tanke på forkert grundlag faktisk får sat et angstanfald i gang. Dette kan i værste tilfælde medføre, at man undgår al fysisk aktivitet for ikke at opleve hjertebanken og dermed angst. Den fejlindlærte angst medfører dermed også, at man begynder at undvige ikke farlige situationer, fordi undvigeadfærd og angst stort set altid er koblet sammen. Dette er fordi, vi biologisk har lært os, at når vi undviger rigtig fare, så dæmper og forsvinder angstsymptomerne, men i disse situationer er undvigeadfærden også hensigtsmæssig. Man kan fristens til at sige, at det vi primært forsøger at undvige er vores egen angst og sekundært den rigtige fare. Hvis ikke vi mærkede angst, ville vi overse og ignorere mange farer og derved være i konstant livsfare. Det er derfor det er så svært at gå imod en angstfølelse, selv når vi intellektuelt, rationelt og logisk er blevet klar over, at det er en fejlindlært angstfølelse, på en ikke rigtig faresituation. Men prisen ved at undvige en fejltolket fare på baggrund af fx negative automatiske tanker er 1), at det er problem-vedligeholdende 2), at det ofte er problemforstærkende og 3), at det vi undviger, som jo i virkeligheden ikke er

5 farligt, lærer vi ikke at se som en fejlindlært fare, fordi vi jo bliver ved med at undvige den. Heldigvis er der gode muligheder for at komme af med angsten, selvom det tager længere tid at omlære sine fejltolkninger, end den korte tid det ofte tog os at fejlagtigt at lære os angsten. Det sværeste i processen er imidlertid ikke at lære at se, at logisk og rationelt er den fejltolkende negative automatiske tanke og de forståelsesmæssige sammenhænge i forbindelse med panikangsten forkerte, og baseret på et forkert grundlag, og derfor ikke en virkelig fare, men derimod at få følelserne til at forstå det. Årsagen til dette skyldes bl.a., at følelser (også kaldet emotionerne) er udviklingsmæssigt, og derfor også anatomisk, placeret et helt andet sted i hjernen end tankerne (også kaldet kognitionerne). Det dybeste lag i hjernen (den forlængede marv), hvor instinkterne og reflekserne befinder sig, kaldes populært for krybdyrhjernen, og det var de eneste overlevelsesfunktioner disse dyr havde i tidernes morgen. Det er her sædet for vores reflekser, som fx hjertebanken, synkeog brækrefleksen eller blinkerefleksen, befinder sig. Disse reflekser er autonome, dvs. uafhængige af viljens herredømme, som tidligere beskrevet ved kropslige angstsymptomer. Det næste lag, som vi også kan se bevaret anatomisk fra udviklingen fra krybdyr til pattedyr i menneskehjernen, er pattedyr-hjernen, hvor følelser og seksualitet befinder sig (det limbiske system). Da udviklingen fortsatte fra pattedyr til mennesket, kom sidste lag uden på de andre lag og udgør hjernebarken (neocortex), og her sidder fortil vores intellektuelle funktioner og bevidstheden. Når følelser (emotioner), tanker (kognitioner) og kropslige reaktioner (fysiologiske autonome reaktioner) alle sidder forskellige steder i hjernen, er der alligevel nerveforbindelser imellem dem sådan, at hvis man ændrer på en af faktorerne, ændrer man også på de andre, og ultimativt vil det også ændre ens handlinger (adfærd). Eks: Hvis man i bussen tænker Åh nu ser de alle sammen på mig og tænker, at jeg forsinker dem alle, vil denne negative automatiske tanke registreres af følelsen og give angst, og kropsligt vil man opleve de tidligere beskrevne automatiske autonome reaktioner, og adfærden vil nemt fremover kunne manifestere sig som undvigeadfærd over for busser. Hvis man derimod ved hjælp af kognitiv terapi lærer at opspore de negative automatiske tanker og får omstruktureret dem til logiske, rationelle og mere objektive tanker og alternativer, vil følelsen og de kropslige reaktioner og adfærden også langsomt ændres ved ny indlæring. Eks: Fx kunne man i stedet for tænke i bussen: De andre er vant til at vente på andre passagerer, og jeg har lige så meget lov til at være her og have min tid til at finde mine penge som alle de andre. Det er heller ikke rimeligt, at jeg skal lade mig styre af, hvad andre tænker, når jeg ikke engang ved, om det er det, de tænker, og jeg i virkeligheden nok blot tolker det værste ud fra min angstfølelse. En følelse kan således farve indholdet af det, vi tænker og kognitivt forvrænge vores antagelser i negativ men også i fx overdrevet positiv retning (fx den forelskede). Umiddelbart er de realistiske antagelser de mest anvendelige, og forholdsmæssigt meget mere positive, end hvis de oprindeligt var overdrevne negative farvet. Men en overdreven positiv tanke hjælper heller ikke. Fx hvis man hader regnvejr, hjælper det ikke blot at sige til sig selv: Ih hvor er det dog dejligt, at det regner,

6 men man kunne i stedet sige: Jeg kan godt nok ikke lave om på vejret, men jeg kan få det bedste ud af det og fx lave mig en varm kop te og sidde i min sofa og læse en god bog. Den forelskede har mange positive automatiske tanker, og den angste eller deprimerede har mange negative automatiske tanker. Det mest almindelige er, at vi har begge dele, og forhåbentlig flest neutrale automatiske tanker. Mange tanker er slet ikke automatiske, men når vi har gentaget en adfærd, følelse eller tanke tilstrækkelig mange gange, er hjernen sådan indrettet at den automatiserer den, således at vi ikke behøver tænke over det hver gang, men blot kan slå automatpiloten til. Dette sparer os for at bruge meget energi på uvæsentlige ting som fx at tænke på, hvordan vi skal holde balancen, når vi cykler eller skifter gear eller holder på kniv og gaffel, når vi spiser. Men nogle gange fejlindlærer vi en adfærd, på baggrund af de følelser og tanker, som er forbundet hermed, og de kan så også gå hen og blive automatiske. Dette kan være uheldigt, fordi vi så hver gang i bestemte situationer som fx bussen, nu helt automatisk tænker: Det kan jeg ikke, og det går aldrig godt, fordi jeg vil få angst. Årsagen er ofte ikke gennemtænkt, men hvis man spørger ind til den, vil man ofte sagtens kunne finde de negative automatiske tanker, følelser og kropslige reaktioner, der er knyttet hertil. Dem kan man så lære at omstrukturere til hensigtsmæssige realistiske konstruktive tanker, og ganske langsomt vil angsten så følge med og dermed blive mindre eller helt forsvinde, og det samme med de kropslige autonome symptomer. Følelsen af mangel på kontrol eller angsten for at blive sindssyg forsvinder også. Det er vigtigt at lære sig at forstå, at følelser ikke er noget, vi skal være bange for, men blot forstå at udnytte rigtigt. Mange har ikke gjort sig klart, hvorfor vi i det hele taget har følelser, og hvad vi skal med dem. Følelser er faktisk vores vigtigste ingrediens i livet og uden dem, ville det ikke give mening at være til. Folk som har dårlig kontakt til deres følelser eller nogle skizofrene, som oplever det at være anhedone, hvilket vil sige at de bliver tiltagende affektflade og ligeglade, oplever det som svært belastende, da livslysten forsvinder. Hele livets mening er bundet op i vores følelser. Man kan fristes til at sige, at meningen med livet er at opleve vores følelser og skabe så mange gode af dem som muligt for sig selv og andre. Dette er en af grundende til at interesser og mening er så vigtige faktorer i vores liv. Vores biologiske konstruktion bygger også på princippet om at give os glæde ved de ting, som er livsfremmende og angst for fare. Fx mærker vi ulyst ved sult men lyst ved at spise, hvilket overordnet bevirker at vi biologisk opbygger vores energidepoter og kroppe. Vi lokkes til at drikke, ved nydelsen af at tilfredsstille tørst. Vi undgår fysisk smerte for overordnet ikke at komme til skade. Vi lokkes til at formere os ved sex osv. Men hvad så med vores negative følelser som angst eller tristhed, hvorfor har vi så dem, og er de også vigtige ingredienser, vi ligefrem skal være glade for at have? Ja bestemt. Hvis man slår sit knæ, og det bliver ved med at gøre fysisk ondt, og man ikke kan rette det ud, vil man næppe overse dette og bare gå på det alligevel. Man vil derimod søge læge og få det undersøgt med evt. et røntgenbillede, for at kunne finde ud af hvad der er i vejen og så kunne behandle det effektivt med de rigtige øvelser ol. De psykiske følelser er ikke anderledes, men ofte ignorerer vi blot årsagen til, at vi er angste eller triste og trækker blot dynen op over hovedet og opgiver. Vi kører med følelsestoget i stedet for at stå af det og tage et røntgenbillede af vores tanker, og se hvad der er i vejen. De psykiske følelser

7 prøver jo, lige som de fysiske knæsmerter, at fortælle os, at der er noget i vejen, og noget vi skal have set på og løst i stedet for bare at gå videre, som intet var hændt. Men følelser prøver også at undvige smerte, da de primært skelner mellem lyst og ulyst, og derfor er vi også tilbøjelige til at undvige at beskæftige os med ulysten, hvilket i første omgang kan være nemmere at undvige end et knæ, vi ikke kan gå på. Men smerten løses altså ikke ved, at vi undviger at få løst problemet og i stedet udelukkende koncentrerer os om symptomerne, som ofte er tilfældet ved psykisk smerte og den deraf ofte selvoptagede fokusering på, hvor dårligt vi har det, og hvordan kroppens signaler reagerer herpå. Der er næsten altid løsningsmodeller til psykiske problemer som angst og depression, som vi så ofte fravælger, fordi vi gør symptomet, dvs. smerten, ansvarlig for at forhindre os i at se på årsagerne og løsningsmodellerne for problemet. En anden forhindring er, at vi ofte er meget tomme for løsningsmodeller og ikke har et repertoire for alternativer, som kunne hjælp os. Klager og symptomer skal derfor nedbrydes til problemer, før man kan stille alternative løsningsmodeller op, ligesom det ikke bringer nogen løsning på problemet, hvis blot man klagede over ondt i knæet, uden at få undersøgt problemet og løst de belastende og vedligeholdende faktorer og erstatte disse med lægende behandling. Følelser er længere om at lære noget nyt end tanken. Årsagen hertil er at følelser er et ekstra sikkerhedsnet imod farer, og derfor ikke bare må kunne ignoreres ved kognitiv omstrukturering. Fx hvis man er i en virkelig fare, vil man måske helst ikke tænke på det, fordi det er ubehageligt, men følelserne reagerer med angst, for ikke at vi overser den virkelige fare. Det er jo lettere at glemme en ubehagelig aftale hos tandlægen (undvigeadfærd) end en aftale, man har glædet sig til. Dette er fordi følelser primært skelner mellem lyst og ulyst eller fare og ikke fare. Hvis følelserne, ligesom tanken, bare kunne vælge at undvige eller glemme faren, ville vi måske risikere vores liv, og derfor er følelserne mere stædige og reagerer med hensigtsmæssig angst. Derfor er følelserne længere om at omstruktureres end tankerne, da de skal sikre os en ekstra gang. Dette har fået arten til at overleve, og angstfølelsen er derfor ikke vores fjende men vores bedste ven, selvom det kan føles som det modsatte. Der er også flere nervebaner fra emotionscentrene (det limbiske system) til kognitions- og bevidsthedscentrene i hjernen end omvendt. Det er således langt nemmere for følelserne at påvirke vores tanker end omvendt, og vi er derfor også overvejende følelsesmæssigt styrede, selvom vi gerne vil tro det er omvendt. Det er derfor også nemt for følelserne at forføre vores tanker til at tro noget urealistisk eller for vores tanker at efterrationalisere urigtigt på baggrund af en stærk følelse. Dette er fx tydeligt, når en angstfølelse danner grundlag for negative automatiske tanker. Det er imidlertid ikke umuligt at lære følelsen, at tanken har ret og ikke omvendt, for ellers var kognitiv terapi jo slet ikke muligt. Følelser og kognitioner kan altså være meget uafhængige af hinanden og træffe indbyrdes forskellige valg. Dette kan ofte give en forståelse for, hvorfor vi kan være så ambivalente og splittede i mange situationer. Er man fx bange for at blive sindssyg eller miste kontrol under et angstanfald, er det som sagt vigtigt at rationelt fortælle sig, at fordi man føler det kan ske, er det ikke det samme, som at det sker. Men fortæller man sig selv, at det er tilfældet, så vil man også opleve det sådan, selvom det ikke er rigtigt. Hvis man var højesteretsdommer og skulle dømme en person livsvarig fængsel på baggrund af et mord, ville man næppe dømme

8 personen på baggrund af, at man føler personen har begået mordet, men på baggrund af logiske beviser. Men ofte behandler vi os selv udelukkende på baggrund af følelserne og ikke i forhold til logikken og sender os således selv i fængsel med angsten. At følelsen ofte er stærkere end det sande logiske argument skyldes også, at vi føler og mærker følelsen, men ikke tanken. Derfor vil den mindre fleksible og mere stædige, og også mere primitive og unuancerede følelse, alligevel ofte være den stærkeste motiverende adfærdsfaktor, da den føles og forstærkes i kroppen i forhold til tanken. Man er derfor nødt til at stædigt og ihærdigt træne sine konstruktive alternative logiske og rationelle tanker og argumenter, når man vil omstrukturere en fejlindlært angstfølelse, men desværre er en intellektuel erkendelse af ens fejltolkninger og fejlindlæringer sjældent nok til at følelsen i sig selv bliver overbevist. Dette kræver, at man også ved adfærdsøvelser i form af eksponering, for det man er bange for, lærer følelserne, at det man frygter slet ikke sker, og virkeligheden er en anden. Først her begynder følelsen at tro på tanken og dens omstrukturering. Man kan således sige at omstruktureringen rent kognitivt primært danner grundlaget, for at man overhovedet tør udføre eksponeringen for det, man frygtede. Mange siger så, at de skam har prøvet at eksponere sig, men at det kun forværrede angsten. Årsagen til dette er imidlertid at de gjorde det uden den kognitive realistiske omstrukturering. Hvis man er bange for en lille ufarlig edderkop og tager den op i hånden, men fortsætter med at fortælle sig selv, at den er farlig og ækel osv. vil følelserne jo aldrig lære at forstå, at den ikke er farlig. Den virksomme behandling vil derfor først gå ud på at lære den edderkoppefobiske patient (araknofobi) at oplære sig et realistisk kognitivt repertoire i forhold til sine tidligere negative automatiske tanker og følelsestolkninger omkring ufarlige små edderkopper i Danmark. At vi genetisk (ikke arketypisk, da denne teori er modbevist videnskabeligt) også er disponerede for en angst for kryb er tydeligt, da man hurtigt kan lære folk at blive bange for fx slanger og edderkopper, mens det er meget svært at lære dem at blive bange for fx blomster. Når man så har øvet et realistisk repertoire af konstruktive logiske alternative tanker i forhold til den lille ufarlige edderkop som fx: De er ikke farlige i Danmark; den kan ikke gøre mig noget; selvom jeg synes den er grim, behøver jeg jo ikke at være bange for den; det er ikke logisk at være bange for noget, som ikke kan gøre mig noget, og dette siger mig, at det blot er en fejlindlært følelse, som jeg ikke fortsat vil lade mig urealistisk styre af, når det er unødvendig ubehageligt; den er bange for mig og søger derfor ikke hen til mig, men væk fra mig; den er totalt uskadelig osv. Nogle vil så sige, at der også er små edderkopper i Danmark, som kan bide. Ja det er rigtigt, men deres bid fornemmes højst som et lille prik, som ikke bløder eller er farligt og bestemt ikke gør ondt som fx en bi eller hveps. Når så man formår at overbevise sig selv om, at de konstruktive tanker er realistiske, og man er 100% overbevist om dem logisk, selvom man ikke føler det, er man parat til at blive langsomt eksponeret. Man vil så begynde med at eksponere med en ekstremt lille edderkop, og patienten vil først se terapeuten lege med edderkoppen, så man også kan lære, at der jo intet farligt sker. Man vil derefter selv skulle tage den meget lille edderkop i hånden, og eksponeringen går så ud på, at man holder edderkoppen, indtil angsten falder. Dette vil ske, hvis man samtidigt tænker de rationelle tanker om edderkoppen og ikke de gamle negative automatiske tanker. Angsten går ofte først op på omkring

9 100%, men hurtigt falder den (de-sensibilisering), og følelserne og ikke bare tankerne lærer nu, at der ikke sker noget, og man opretholder ikke en følelse og adfærd, hvis ikke den er til gavn for noget. Man gør så det samme med en lidt større edderkop, og denne gang går angsten igen højt op, men ofte ikke lige så højt, og den falder også ofte hurtigere end første gang, fordi man allerede har lært, at der ikke skete noget med den første edderkop i hånden. Til sidst kan man sidde med de største former for naturligt forekommende og ikke farlige edderkopper i Danmark i hånden uden angst. Dette kan ofte gøres på en halv time, hvis forberedelsen i form af motivering og kognitiv omstrukturering har fundet sted. Hvis motiveringen ikke er til stede, kan man imidlertid ikke ændre en urigtig og fejlindlært indstilling, følelse og deraf bestemt adfærd. Hvis fx patienten siger: Jeg kan ikke, så er det det samme som, at man har fortalt sig selv, at det ikke kan lade sig gøre, og så har man givet sig selv et alibi for, at det ikke kan lade sig gøre, og så kan det ikke lade sig gøre, for man vil jo ikke. Det er derfor vigtigt at lære patienten i stedet for at sige, at han eller hun kan godt, men føler blot, at han eller hun ikke kan. Man må altså forstå, at man godt kan, og det eneste der vil ske er, at man vil få angst, men angst er ikke farligt, kun ubehageligt, og man kan ikke besvime, miste kontrol, blive sindssyg eller dø af angst. Når man så lærer følelsen at forstå, at det ikke var farligt, så kan man lære at håndtere angsten og angsten dæmpes eller forsvinder. Eksemplet med edderkoppen var blot for at beskrive grundprincipperne i, hvordan man kan bekæmpe ikke rationel angst, men overordnet er det ikke meget anderledes, når man skal behandle panikangst eller socialfobi. Forskellen er blot, at angsten ikke retter sig mod fobiske objekter, og man derfor i stedet skal lære sig at få fat på de negative automatiske tanker, som opstår, når man bliver bange for at tage med bussen, holde et foredrag, gå til eksamen, eller hvad det nu kan handle om. Den kognitive terapis metode er den bedst videnskabeligt evidensbaserede behandling, der findes mod angst ud over medicin, og ingen anden behandlingsmetode har vist sig lige så effektiv. Dette gælder også panikangst eller socialfobi. Dette er dokumenteret i 1000vis af undersøgelser. Freudiansk baserede metoder, (som uheldigvis stadig anvendes af mange behandlere), hvor man går ned og graver rundt i barndommen for at finde en årsag til angsten, har ikke vist sig virksom i forhold til kognitiv terapi. Hvis man forestiller sig patienten, som var bange for edderkopper, og spørger ham eller hende, hvor og hvornår det opstod, og de kan bringes til at huske, at de lærte frygten, da de var 6 år gamle, da deres mor skreg over en lille edderkop, hun havde set, vil denne erkendelse og forståelse for hvordan edderkoppeangsten opstod på ingen måde forløse ens angst for edderkopper fremover. Hvis man så tilmed tillægger følelsesmæssige symboltolkninger ind i angsten for edderkopper, som i virkeligheden blot er naturlige biologiske dispositioner for farligt kryb, kan terapien virkelig komme ud på et sidespor. Det betyder ikke at den kognitive terapi ikke interesserer sig for årsager, men den hævder blot, at det mere giver en forståelse end en egentlig virksom behandling for angsten. Desuden kan vi slet ikke vide om det vi oplevede dengang i virkeligheden er årsagen, selvom vi føler det, da følelser som vi har set kan tage fejl. Antidepressiv medicin i form af SSRI produkterne, kan også hjælpe med angst og nogle gange gøre det nemmere, at arbejde med terapien som så på længere sigt gerne skulle kunne gøre medicinen overflødig. Derimod vil angstdæmpende

10 stoffer som stesolid og diazepamgruppen ol. forværre angst på længere sigt, da det på mange måde blot virker som alkohol eller stoffer: man undviger angsten og får derfor aldrig lært at bearbejde den og tilmed bliver man afhængig af medicinen i modsætning til SSRI produkterne.

11

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg En kortfattet beskrivelse af angstens psykologi, fysiologi og behandling af overlæge i psykiatri Sebastian Swane Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

KOGNITIV PSYKOTERAPI, HVAD ER DET?

KOGNITIV PSYKOTERAPI, HVAD ER DET? KOGNITIV PSYKOTERAPI, HVAD ER DET? PERSONLIGE REFLEKSIONER OG ERFARINGER OMKRING KOGNITIV TERAPI, OG DIALEKTIKKEN ELLER AMBIVALENSEN MELLEM KOGNITIONER OG EMOTIONER DISKUTERES MED EKSEMPLER FRA RELEVANTE

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Angstkursus Efterår 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 1: Præsentation, forskellige angstformer, perspektiv på

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen Panikangst Panikangst En vejledning for patienter og pårørende Udarbejdet af Stig Rasmussen Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran TV-avisen og pludselig sker der noget!

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre?

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre? Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Lene Iversen & Bjarne Lühr Hansen Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Tegninger: Morten Voigt Frydenlund Eksamensangst hvad kan jeg gøre 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forfatterne

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Kognitiv behandling af angsttilstande

Kognitiv behandling af angsttilstande KOGNITIV TERAPI 1471 Kognitiv behandling af angsttilstande Lennart Holm & Pia Callesen Angst- og depressionsbehandling er et kerneområde i kognitiv terapi. Vi bringer her en forbilledlig kort og klar kognitiv

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere