Til JORD SKAl Du BlivE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til JORD SKAl Du BlivE"

Transkript

1 + DØDEN Helsingør stift # Til JORD SKAl Du BlivE JEG TAGER DET SOM DET KOMMER DET uafvendelige Af JORDEn SKAl Du igen OPSTÅ TiDEn ER ET BEDRAG MinDESMÆRKER i virkeligheden lad OS TAlE OM DØDEn fakta OM DØDEn DEnnE ØDElÆGGER Af AlT 1

2 + DØDEN Håbet + + folk&kirke Memento mori husk at du skal dø 4 JEG TAGER DET SOM DET KOMMER Forfatteren Maria Marcus er 88 år og ikke bange for at tale om døden. 29 MINDESMÆRKER Hvordan mindes og fastholder vi de døde i de levendes verden? Vanitas Pieter Claesz, KOlOfOn Folk & Kirke udgives af Helsingør Stift Hestemøllestræde 3A 3000 Helsingør Ansvarshavende redaktør Rebecca Rudd Redaktion Ninna Brenøe, Jannik Theilgaard, Rebecca Rudd Redaktionsudvalg Lise-Lotte Rebel, Anders Haubart Madsen, Grethe Bøje, Kirsten Diemer, Ove Kollerup, Grafisk tilrettelæggelse salomet grafik Fotograf Miklos Szabo Magasinet er finansieret af stiftsrådet, Helsingør stift. 1. udgave, 4. årgang, 2015 ISBN Tryk PE Offset, Tømrervej 9, 6800 Varde Papir Munken Lynx At leve er at miste og der er mange måder at miste på. Vi kan miste os selv. Vi kan miste den virkelighed, som er vores verden. Vi kan miste en, vi holder af. Hver gang det sker, er det samtidig en øvelse i at indse, at vi selv og de vigtigste mennesker i vores liv skal væk herfra. For det skal de, og det skal vi, i en fjern fremtid måske, eller allerede i morgen. Ingen kan gå igennem tilværelsen uden at miste. Tabet af en nærtstående person er en kilde til sorg og savn. Udsættes tabet, kan man ånde lettet op. Det blev gudskelov ikke nu. Det menneske, hvis liv man frygtede for, forblev ved siden af en. Men efter en sådan erfaring bliver vi dødelige på en mere håndgribelig måde. Du skal dø. Jeg skal dø. Vi skal dø. På magasinets omslag kan man se en moderne udgave af et Memento mori eller det, som også kaldes et Vanitas-motiv. Det viser et kranium, et timeglas, mønter og andre elementer, der peger på livets forgængelighed. I 1600-tallet var disse motiver udbredt. Memento mori betyder husk, at du skal dø. Allerede de gamle romerske hærførere lod en slave hviske ordene i deres øre som en advarsel mod overmodig. Men et er at huske på og lære at, man skal dø, noget andet er, hvad der er på den anden side af livet. Er der et sted, hvor vi engang skal samles med vores venner og slægtninge? Når vi nu ikke lever for os selv, hvorfor skulle vi så dø for os selv? Når vi er sammen og erindrer de familiemedlemmer, der er døde, er de så ikke til stede på en eller anden måde i hvert fald? Hvordan føles sorgen, og hvor gør man af den? Hvad har kristendommen at sige om det evige liv og opstandelsen? Det er emner som disse, man kan læse om i dette magasin. At beskrive døden som et tabu er efterhånden blevet en banalitet og nok heller ikke helt sandt længere. Men i de lange perioder, hvor døden ikke trænger sig på, vender vi den gerne ryggen. Langt hen ad vejen er det sikkert ganske sundt. Vi skal jo først og fremmest leve. Men vi er også nødt til at se på døden med åbne øjne i forskellige faser af livet. Om ikke andet bør vi vide, hvad der skal ske, når vi selv eller vores nærmeste er ved at dø. Hvad med begravelsen? Skal der være et gravsted, skal vi jordfæstes eller bisættes? Døden er også konkret. Intet menneske er uberørt af døden, for den er det givne vilkår, vi har allermest tilfælles, hvad enten vi er rige eller fattige, konger eller korsangere. Og netop derfor er tanken om døden, vores egen og andres, måske også det som mest af alt kan huske os på vores kærlighed til livet og til hinanden, nær som fjern. Nu mens vi er her på jorden. Redaktionen 8 Det uafvendelige Antropologen Kathrine Tschemerinski fortæller om bisættelsen af sin reservebedstemor, Karen. 14 TIL JORD SKAL DU BLIVE Vi har mødt dem som bugserer den døde krop, begraver eller brænder den og hugger vores navne i sten. 20 AF JORDEN SKAL DU IGEN OPSTÅ Hvad forstår vi ved kødets opstandelse, og i hvilket sprog kan vi tale om hvad der sker efter døden? 28 TIDEN ER ET BEDRAG Gertrud Højlund skriver om tabet af sin far, højskoleforstanderen Niels Højlund. 32 I VIRKELIGHEDEN Om døden på nettet og den virtuelle sorgproces. 36 lad os TALE OM DØDEN Sundhedsvæsenet og folkekirken har mødet med den døende og de efterladte tilfælles. 42 Denne ødelægger af alt Biskop Lise-Lotte Rebel lader troen, håbet og kærligheden få det sidste ord. Læs Folk&Kirke på tablet, computer eller smartphone Folk & Kirke er et gratismagasin udgivet af Helsingør Stift en del af Folkekirken 2 3

3 + livet + Forfatteren Maria Markus om døden Jeg er indstillet på at tage det som det kommer Kan man tale om sin egen forestående død? Forfatteren Maria Marcus har aldrig været bleg for at skrive om de intime sider af tilværelsen, og derfor vovede vi pelsen og bad hende svare på en række spørgsmål om døden. Ikke den abstrakte død, men den konkrete død, som hun og vi alle må møde om ikke før, så siden. Du er født i 1926, så du er 88 hvordan har du det med tanke på, at der nok ikke er så længe til, at du skal dø? Jeg har aldrig været bange for at dø, og det er jeg heller ikke i dag. Selvfølgelig har jeg en selvopholdelsesdrift hvis nogen skulle finde på at pege på mig med en pistol, ville jeg nok skrige så højt jeg kunne. Men ellers nej! Når jeg er død, så er jeg der jo ikke, hvorfor skulle jeg så være bange? Og jeg ved jo, at jeg skal dø under alle omstændigheder, så jeg er indstillet på at tage det som det kommer. Måske endda som en fantastisk oplevelse, som jeg for så vidt ser frem til jeg er jo født nysgerrig, så jeg kommer vel også til at dø nysgerrig! Har du altid haft det sådan eller hvad skyldes det, at du i dag ikke er bange for døden? Jeg har læst en hel masse om døden. I 1970'erne slugte jeg Raymond Moodys bøger med interviews med mennesker, der har været klinisk døde, men vendte tilbage til livet, og de fortæller næsten enstemmigt om en stor salighed og et vidunderligt hvidt lys, der møder dem. Det lyder jo ikke ligefrem skræmmende. Og det samme fortæller mennesker herhjemme, der har været igennem en såkaldt nærdødsoplevelse. Hvad der så sker efter den fase ja, der er jo mennesker, der har en særlig evne til at følge dødsprocessen et stykke længere ind, og noget af det de fortæller, lyder knap så rosenrødt. Men jeg vil indtil videre holde fast ved min barnlige tillid til, at enten så sker der ikke noget, fordi jeg simpelt hen forsvinder eller også sker der noget godt. Er du da totalt ligeglad med døden? Nu har jeg jo ingen små børn, som jeg ville efterlade uden mor det ville være så forfærdeligt, ikke til at over- 4 5 Q

4 + livet + + livet + Jeg vil for eksempel gerne have en pæn neglelak på ja, nu ryster du nok på hovedet og det gør jeg også selv! men jeg vil altså gerne så vidt muligt have en værdig død på det ydre plan. skue, hvordan det ville være. I dag er det nærmest omvendt: Jeg kan ikke overskue, hvordan det ville være, hvis nogen af mine nærmeste døde ordet savn slår slet ikke til. Og det bliver mere og mere aktuelt hele tiden; for med den alder jeg har, er jeg jo altid den ældste. Så det tynder ud blandt dem jeg har regnet som en del af mit liv pludselig er de der ikke mere! Det er en meget underlig, absurd fornemmelse: Mit eget liv bliver mere og mere indskrænket. Og samtidig er de der på en måde alligevel for altid de har jo været der! Men jeg har en veninde, der har det ligesom jeg, og jeg har lovet hende, at hun godt må have lov til at dø før mig Hvordan forbereder du dig til døden? Rent praktisk, så har jeg allerede for mange år siden skrevet nogle sider ned om, hvordan jeg gerne vil have, at det skal foregå: At jeg gerne vil dø på et hospice, hvor der er fred og ro. Hvordan jeg vil begraves, at der skal være gravøl, at jeg gerne vil se ordentlig ud når jeg ligger dér og er død. Jeg vil for eksempel gerne have en pæn neglelak på ja, nu ryster du nok på hovedet og det gør jeg også selv! men jeg vil altså gerne så vidt muligt have en værdig død på det ydre plan. Og så har jeg selvfølgelig skrevet op, hvor mine vigtigste papirer ligger, og den slags, så det ikke bliver mere besværligt for mine børn end højst nødvendigt. Du lyder meget realistisk Det er jeg nok også. Endda så realistisk, at jeg ganske vist ikke er bange for døden men jeg er til gengæld bange for det modsatte: Nemlig at jeg ikke får lov til at dø den dag, hvor jeg har det forfærdeligt og ikke kan hverken det ene eller det andet, så jeg bogstaveligt talt ikke er mig selv længere. Så er jeg bange for, at jeg ikke selv kan gøre en ende på mit liv, nu hvor de gammeldags sovepiller ikke eksisterer mere og hvor aktiv dødshjælp er kriminelt hvor får man så nogle piller, så man selv kan bestemme, hvornår man ikke vil være her længere? Har du nogle bestemte forestillinger om, hvad der sker til allersidst? Jeg tror, jeg har hørt lidt for meget om den korrekte død, sådan rent energimæssigt hvordan energien forlader kroppen, hvilke centre eller chakraer eller hvad man nu vil kalde det, der holder op med at fungere i hvilken rækkefølge, alt efter hvilken spirituel retning man selv eller ens nærmeste følger. Men jeg stoler så meget på døden, at jeg nok vil have mig frabedt at skulle leve op til andres korrekthedsdirektiver, når jeg dør. Jeg stoler på, at det går af sig selv og at det ender godt. Har du gjort dig tanker om, hvad der sker bagefter? Jeg er jo ikke katolik, så jeg er ikke bange for at havne i helvede. Men derfor kan det jo godt tænkes, at når tid og rum forsvinder, at der så er en slags skærsild, eller dommedag, hvor jeg på en måde kommer til at stå til regnskab og bliver konfronteret med, om jeg nu har fuldført min mission her i livet hvordan jeg har forvaltet mine talenter, for at tale bibelsk. Tror du på et liv efter døden? Det ved jeg ikke, det vil vise sig. Spørgsmålet er jo også, om der var et liv før fødslen. Jeg ved jo, at der vitterlig er almindelige mennesker, der via en slags hypnose, en form for regressionsterapi, kan komme i kontakt med noget der virker som et tidligere liv. De oplever steder, hvor de aldrig har været i dette liv, og hvor de beskriver bygninger helt ned i detaljer som ved nærmere undersøgelse viser sig at være autentiske. Jeg afskriver ingen muligheder, men igen: Jeg får det jo nok at vide, når det sker. Hvad tænker du selv? Der er jo så mange utrolig spændende tanker og praksisser omkring døden i de forskellige religioner. Den tibetanske Dødebog som den mest kendte men også vestlige bøger, f.eks. af Elisabeth Kübler- Ross. Eller af vores egen Jes Bertelsen, som har så usædvanlige erfaringer med sin kontakt til skal vi kalde det Dødsriget? Jeg synes det er utrolig interessant at høre andres beretninger men for mit eget vedkommende, så vedkender jeg mig mine begrænsninger. Jeg venter, til jeg selv får førstehåndskendskab til processerne. Hvordan har du det så med de danske, kristne begravelsesritualer? Jeg har det rigtig godt med dem. Jeg vil faktisk helst have, at det foregår i en kirke, selv om jeg ikke er medlem af folkekirken hvis der ellers er nogen præst, der vil stå for det. Jeg har også skrevet ned, hvilke salmer der skal synges til min begravelse. Jeg har elsket de danske salmer, fra jeg var barn, og kan mange af dem udenad den dag i dag. Vi skulle jo lære salmer udenad, da jeg gik i skole, og jeg kan huske vores klasselærerinde fortalte en historie om en gammel kvinde, der var blevet blind og døv, men i sit hoved havde hun stadig de gamle salmer hun havde lært udenad. De var hendes faste holdepunkt. Den historie har jeg aldrig glemt. Hvordan tænker du om de sidste år af dit liv uanset hvor mange det bliver? Jeg er optaget af, hvad jeg kan nå. Hvad det er vigtigt for mig at bruge mine kræfter på, om jeg har gjort det, jeg skulle her på Jorden i det hele taget: Hvordan jeg skal udnytte min sidste tid så ordentligt som muligt. Og da mit arbejde altid har været noget, der virkelig har optaget mig, så satser jeg da på, at jeg kan fortsætte ad den vej. Altså skrive, have klienter i min konsultation og så elske mest muligt! Af jord er jeg kommet, til jord skal jeg blive men jeg er jo ikke bare jord og krop, jeg er jo også noget mere, hvad enten vi kalder det sjæl eller ånd eller hvad ved jeg. Og i virkeligheden har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig noget af alt, det vi snakker om her. + Maria Marcus, f mag.art i litteraturvidenskab, kulturjournalist og debattør på diverse dagblade og i DR s Kulturafdeling I dag privatpraktiserende psykoterapeut MPF og aut. sexolog. Forfatter til en lang række bøger, især om kvinder og seksualitet. Jeg er optaget af, hvad jeg kan nå... Hvordan jeg skal udnytte min sidste tid så ordentligt som muligt. 6 7

5 + Bisættelsen + Først nu bliver døden helt uafvendelig Hvad tid begynder begravelsen? spørger jeg min mor. Bisættelse, retter hun mig. Karen skal bisættes. Af Kathrine Tschemerinsky Sommeren er purung, og Karen, som i en årrække levede sammen med min morfar, er død femogfirs år gammel. Hun var min, min bror og vores kusiners reservebedstemor selvom vi aldrig italesatte det med titler. Nu er hun væk, og vi skal til hendes bisættelse. Den begynder klokken tolv. Vi ankommer i god tid. Hendes datter tager imod os og peger på midtergangen, som allerede er dækket af blomster. Selv i døden, og måske endda særligt i døden, konfronteres man med menneskers sociale kapital. Var der bårebuketter? Hvor mange? Og fra hvem? Var kirken fyldt, halvtom eller helt tom? Karen betød tydeligvis noget for mange, og for enden af kirketjenerens sirligt udførte blomsterløber ligger hun. Det vil sige; står kisten. Den er også dækket af blomster. På hele turen derop har jeg tænkt over, hvor i kirken vi mon skal sidde. Stolene tættest på kisten er forbeholdt de nærmeste slægtninge. De forreste bænkerækker er til nære venner. Bænkerækkerne nærmest udgangen er til de perifere bekendtskaber. Siddepladserne i kirken er altså ikke kun ren logistik, men afslører også, hvordan vi betragter og placerer os selv og hinanden i forhold til den afdøde. Men hvad er det egentlig, der gør os nære eller fjerne for hinanden? Og hvad nu hvis ens plads i kirken ikke afspejler det tab, man føler? Jeg deltog engang i en begravelse for en ældre herre. Han havde tilbragt sine sidste år på et plejehjem, og udover familie og venner var personalet fra plejehjemmet også til stede. Både i kapellet og under den efterfølgende kistenedsættelse holdt personalet sig i den absolutte baggrund. Det var, som det skulle være deres relation til den døde var jo på den ene side udelukkende af professionel karakter men jeg kunne samtidig ikke lade være med at bemærke, at det alligevel var lidt underligt, at de, som i vores tid ofte ender med at pleje og leve allermest intenst med vores ældre i deres sidste år, stod og gemte sig lidt akavet i begravelsesoptogets absolutte ende, som om de var i vejen. Selvom der her er tale om en helt anden situation, havde Karen også sin egen familie. Men et vink med hånden og et nik fra Q 8 9

6 Uddrag af præstens tale Når et menneske dør, et menneske man har haft det privilegium at kende og som mange af jer har kendt godt og gennem mange år og der så stilles det krav til én, at den sindsstemning, som dette dødsfald vækker, på en eller anden måde skal komme til udtryk og formes i ord, så melder der sig helt af sig selv visse tankeforbindelser, der efterhånden tager skikkelse og bliver til et billede af den døde. Sådan går det måske ikke altid, men allerede i mandags faldt der mig nogle linjer ind af Søren Kirkegaard. Sådan siger han i en af sine taler: Hvad er glæde, eller det at være glad? Det er: I sandhed at være sig selv nærværende; men dette at være sig selv i sandhed nærværende, det er dette i dag, dette at være i sandhed i dag. Og i samme grad at det er sandere, at du er i dag, i samme grad som du mere er dig selv ganske nærværende i at være i dag, i samme grad er ulykkens dag i morgen ikke til for dig. Glæden er den nærværende tid, med hele eftertrykket på den nærværende tid. + Bisættelsen + + Bisættelsen + hendes datter sender os op til stolerækkerne, og denne rørende gestus fjerner både logistisk angst og smålig jalousi. Der er plads til os alle. Og så går begravelsen i gang. Orglet bruser, vi synger en salme, og præsten, som kendte Karen og besøgte hende kort før hun døde, stiller sig klar for enden af kisten. Med udgangspunkt i et citat af Kirkegaard og på ikke mere end ti minutter oprulles et helt liv. Barndom. Karriere. Kærlighed. Sorg. Børn og børnebørn. Men en prædiken er, som præsten også selv bemærker, ikke blot en biografi, men også et forsøg på at fremkalde et billede af den døde. Deres essens, så at sige. Når det lykkes hvis det lykkes efterlader præstens prædiken de efterladte med et aftryk af den afdøde, som man kan tage med sig videre i livet. I Karens tilfælde fremhæver præsten hendes evne til gennem hele livet at forblive nysgerrig og nærværende både når det gjaldt sig selv og andre. Men som det præsenteres, er det ikke blot et minde der overdrages, men et ideal, man kan tage til sig og efterleve i sit eget liv. Men begravelsestalen beskæftiger sig ikke kun med de sider af personen, vi i forvejen kender til og er fortrolige Det er underligt at få noget nyt at vide om en person til vedkommendes begravelse. med. Karen skiltede for eksempel sjældent med sin tro og tilknytning til kirken. Men det er, som præsten bemærker, ikke usædvanligt. Der er nok altid en vis blufærdighed knyttet til at beskæftige sig med den side af tilværelsen, med metafysik. Det er underligt at få noget nyt at vide om en person til vedkommendes begravelse. Som om aftrykket afslører noget mere om personen eller i hvert fald noget andet end personen nogensinde selv kunne eller ønskede at vise. Eller også spurgte jeg bare aldrig. Vi synger Se, nu stiger solen, og præsten hælder jord på kisten med en lille skovl Q

7 + Bisættelsen + + Bisættelsen + Min lillebror begynder at græde. Det er som om døden først nu bliver helt uafvendelig. Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå Min lillebror begynder at græde. Det er som om døden først nu bliver helt uafvendelig. Orglet spiller igen, og selvom vi ikke har modtaget en drejebog på forhånd, ved vi alle, hvad der nu skal ske. Begravelsen er nemlig i store træk fuldkommen identisk med enhver anden begravelse forrettet af den danske folkekirke, og selvom det hele føles utroligt intimt og særligt, er vi samtidig også del af et ritual, som er det samme, fælles og tilgængeligt for enhver, der vælger at være en del af det. Kisten løftes op fra gulvet af medlemmer fra den nærmeste familie, og begravelsesoptoget begynder langsomt at bevæge sig ud ad kirken. Uanset om der er tale om en begravelse eller en bisættelse, har jeg altid betragtet dette øjeblik som begravelsesritualets absolut mest dramatiske. Uafvendelig er nemlig i alle tilfælde adskillelsen. Men netop i sådanne øjeblikke tror jeg, at begravelsesritualets industrielle kvalitet er en fordel. Udover at de efterladte ikke selv skal til at opfinde et begravelsesritual, men kan give sig hen til sorgen, er trøsten også eksistentiel; selvom ritualet handler om et bestemt individ, er det ikke forbeholdt et enkelt individ. Døden er uafvendelig, og idet uafvendeligheden afspejles i ritualet, anerkendes døden både som noget meget sørgeligt, men også ganske naturligt. Og så pludselig er bisættelsen forbi. Rustvognen kører væk, og præsten hilser på alle, før han skridter over kirkepladsen med præstekjolen flagrende efter sig. Den tyske syttenhundredetalsdigter Novalis skriver et sted: Døden er på samme tid afslutning og begyndelse, på samme tid adskillelse og tættere forbundenhed. Deri ligger en trøst. Også og måske særligt for det moderne menneske. + CV: Journalist Kathrine Tschemerinsky (f. 1988) master i social antropologi fra Columbia University. Medredaktør af ATLAS Magasin. Tak til personale og beboere ved Reerslev kirke, til bedemand John Schärfe og til blomsterhandler Casa Blanca i Hedehusene for velvillighed og engagement ved fotooptagelsen

8 Til jord skal du blive Det er os, der konstaterer, hvornår dit liv er slut. Vi beder en bøn, bugserer din døde krop, brænder den eller graver den ned i jorden. Vi hugger dit navn i sten. Af Anders Haubart Madsen Q 14 15

9 + til jord skal du blive + + til jord skal du blive + Jeg lytter først til dit hjerte Helle Kristensen, læge, Glostrup Hospital Jeg har kun været læge i to år, og derfor er det en af mine opgaver at konstatere dødens indtræden hos patienter. Det er nyuddannede læger, der laver det, vi kalder ligsyn, og de første gange var det lidt grænseoverskridende for mig. Når du er død, skal du gennem en længere kontrol, så vi sikrer os, at du er det, vi kalder uopretteligt død. Jeg kommer som regel ind på din stue, når plejepersonalet og dine pårørende mener, du er sovet ind. Har du været syg længe, kan du blive kold flere timer, inden du dør, omvendt kan du stadig være varm, hvis du dør meget pludseligt. Jeg lytter først til dit hjerte og dine lunger, så løfter jeg dine øjenlåg og lyser med en lygte for at se, om pupillerne reagerer. Nogle gange er der bare tale om en stille søvn, der har fået sygeplejersken og din familie til at tro, at du har forladt dem. Men får jeg ingen reaktion fra disse tre steder, kan jeg erklære dig død. Det slutter dog ikke her. Jeg skal være helt sikker, så jeg åbner et par vinduer og lader dig ligge på din stue i seks timer. Så undersøger jeg dig for sikre dødstegn. Efter seks timer ser jeg efter purpurrøde pletter på huden. Tegnet kaldes livores mortis eller ligpletter, som opstår, fordi proteinet hæmoglobin bundfalder sig i kroppen sammen med blodet, når hjertet stopper med at slå. Det manglende protein skaber misfarvninger, og opstår allerede efter cirka en halv time. Ligesom tegnet rigor mortis, også kaldet dødsstivhed, kan det bruges til at konstatere, hvornår døden præcis er indtrådt. Rigor mortis indtræder typisk efter to til fire timer, og kan ses ved, at albueleddet springer tilbage som en springkniv ved udfoldelse. Når jeg har konstateret de sikre dødstegn, udfylder jeg side ét på dødsattesten og attesten bliver overdraget til begravelsesmyndigheden. Som ung læge var ligsyn lidt skræmmende, nu har jeg vænnet mig til det. Døden er i virkeligheden meget fredfyldt. + Efter seks timer ser jeg efter purpurrøde pletter på huden. Fra bakspejlet i rustvognen Christian Andersen, bedemand, Albertslund Jeg sammenligner mig selv med en tandlæge du kan ikke rigtig komme uden om at skulle besøge mig, og det er ikke ligefrem lykke, du får for pengene. Sådan er mit lod i livet. Jeg holder af at snakke med dine pårørende, og kan gøre det både hurtigt og længe. Når nogen dør, sidder jeg nogle gange med de efterladte allerede en halv time efter. Med mig har jeg min sorte skuldertaske, der rummer min bibel, som jeg kalder den et opslagsværk med telefonnumre på præster, kordegne og alle de andre, der ledsager dig på din rejse efter døden. Den udgør mit vigtigste redskab til at udfylde rollen som den, der sørger for alt det praktiske. Den rigtige bibel har jeg ikke noget imod, men jeg har valgt at fjerne den fra vinduet i min forretning hinduer, muslimer og jøder skal også kunne føle sig velkomne. Du kan måske tro, at folk som mig udnytter, at man er i sorg. Jeg er lidt træt af den fordom, for jo, man kan godt spare noget for eksempel ved selv at fragte urnen fra krematoriet til kirkegården men de fleste ting, kan man ikke komme uden om, og derfor koster et menneske i gennemsnit kroner at sige farvel til. Det er de færreste, der selv kan lave en kiste og selv have den med på bagsædet til kirkegården. Ni ud af ti vælger den samme hvide kiste og mange putter enten en tegning, en pakke cigaretter eller et brev ned i den. Det mest pudsige jeg har hørt om, var en undulat, men dyr er faktisk forbudte ledsagere. Ni ud af ti dage ligner også hinanden for mig. Jeg udfylder de samme papirer og frekventerer de samme kirker, krematorier og kapeller. Hvad får jeg så ud af at være din praktiske altmuligmand? Menneskeliv, lyder det korte svar. Alle de historier, jeg får om dit levede liv. Jeg kunne også forklare min glæde ved jobbet med den tilfredshed, jeg nogle gange føler, når du ligger på bagsædet i rustvognen, og jeg kigger i bakspejlet. Jeg ser din familie stå sammen med præsten, mens vi kører væk. Det gik godt, det her, kan jeg tænke. Det hele faldt i hak, blomsterne var flotte og måske skinnede solen endda. + Ni ud af ti vælger den samme hvide kiste og mange putter enten en tegning, en pakke cigaretter eller et brev ned i den. Genkendeligheden ved en præst Trine Kernel, hospitalspræst, Glostrup Hospital Det er ofte bedemanden, der kontakter mig på din families vegne, efter du er død. Vi aftaler tid og sted for, hvornår du skal bisættes eller begraves, og for en personlig samtale med din familie. Hvis det er muligt, foregår samtalen i dit hjem eller hos noget af din familie. Jeg medbringer min ritualbog og nogle salmebøger, og mange gange vil din familie byde på kaffe eller te, mens vi taler sammen. Der er mange ting, vi skal omkring ved sådan en samtale, for jeg vil gerne nå både at få et indtryk af dig som person, høre om din livshistorie, hvilke begivenheder, der har formet dig og gjort dig til det menneske, du var. Vi taler også om tro og om, hvordan dit liv kan ses i lyset af Guds historie med os mennesker. Kristendommen lover os, at døden aldrig er det sidste, der er at sige om et menneskes liv. Vi skal også vælge salmer til den kirkelige handling. Havde du nogle ønsker til begivenheden? Hvem skal bære kisten ud, og hvor skal man sidde? Derefter går jeg hjem og skriver en tale ud fra det, vi har talt om. Jeg vælger bibeltekster og bønner, som jeg mener, vil være meningsfulde og trøsterige for netop dine pårørende, og fletter dit livs historie sammen med evangeliets budskab. Hvis du eller dine pårørende ønsker det, hjælper jeg også med afskeden til livet, når du er døende. Jeg tilbyder en åndelig bistand i en overgang, der kan være svær for mange. Det er i orden at give slip på livet, kan jeg eksempelvis sige til dig. Ved dødslejet oplever nogle pårørende en barriere ved at skulle røre en død, fordi vi ikke ser døde så ofte længere. Men det er en god måde at sige farvel på, så jeg spørger, om de vil lægge en hånd på dig. Så lyser jeg velsignelsen over alle, der er tilstede: Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og giv dig fred! + Der er mange ting, vi skal omkring ved sådan en samtale, for jeg vil gerne have et indtryk af dig. Q 16 17

10 + til jord skal du blive + + til jord skal du blive + Skrøner fra krematorieovnen Henning Bahn, krematoriearbejder, Glostrup krematorium Jeg har sådan et job, der får folk til at træde tre skridt tilbage, første gang de hører mig fortælle, hvad jeg laver otte timer om dagen; jeg brænder lig af. Fire til fem kister med kroppe kan jeg nå at forvandle til aske i løbet af en arbejdsdag. Jeg sender kisten ind i den 872 grader brændende naturgas, og derefter monitorerer jeg nøje forløbet på tre computerskærme; en på mit kontor, en på væggen i pausekøkkenet og en ved ovnen. Det tager omkring to timer at brænde et menneske, der ligger i en kiste. Når ovnen er i gang, åbner jeg af og til et vindue i lågen for at følge processen, men de fleste brændinger ligner hinanden, når først kisten er opslugt af ilden. Eneste tydelige forskel er, at for eksempel kræftramte kan være længere tid om at brænde, fordi de har mindre fedt på kroppen. Efter brændingen tager det tre til fire timer at køle asken ned, før den kommer i en urne. Noget af varmen fra din brændte krop bliver genbrugt hos os. For at rense røgen fra ovnen bliver den kølet ned til 159 grader og sendt gennem støv- og kulfiltre. Den overskydende varme bliver sendt gennem rør under jorden fra krematoriet til Glostrup Hospital, hvor du sikkert også kom fra, da du kom hertil halvdelen af os dør jo på hospitalet. Men du skal huske, at det kun er omkring 15 procent, der kommer fra dig. Resten af energien kommer fra kisten og naturgassen. Har du en kunstig hofte, ryger den ned i en spand, der står ved siden af ovnen. Proteserne er lavet af titanium, og de smeltes om i Holland til nye proteser. Kunstige hofter er lavet af det samme, man bruger til at beklæde rumskibe med. Debatten om etikken ved ligbrænding har efterhånden lagt sig lidt. Når jeg fortæller om mit arbejde til en udenforstående nu, er de fleste mest nysgerrige efter at høre, om ikke liget rejser sig inde i ovnen. Det er åbenbart en myte, der er opstået. Arme og ben kan godt flytte sig lidt, i takt med, at sener og muskler brænder væk fra knoglerne. Jeg plejer at forklare bevægelsen med det samme, der sker, hvis du klipper snoren på en bue.+ Det tager omkring to timer at brænde et menneske, der ligger i en kiste. Når hullet i jorden er fyldt Mads Jensen, graver og gartner, Søndre Kirkegård, Glostrup Trods min traditionelle stillingsbetegnelse, er det ikke mig, der graver hullet ud til din kiste. Når jeg får beskeden om, at du skal begraves her på kirkegården, ringer vi til en entreprenør, der så kommer med sin gravemaskine for at lave et 1,6 meter dybt hul. Min moderne titel, gartner, er derfor mere dækkende, for det meste af min arbejdstid går med at pleje jeg pusler med både huller, planter og pårørende. Min første rolle er at tage imod dine nærmeste, når de skal finde en plads til dig på kirkegården. Alternativt kan asken med en særlig tilladelse strøs ud over havet eller urnen kan blive begravet i en tilpas stor privat have. Ellers vil jeg finde en tom plads til dig her, og er dine efterladte som de fleste, vil de have lysindfald på din grav, måske et træ tæt på og omkranset af en hæk. Inden du i tilfælde af en begravelse ankommer i kiste, vil jeg glatte hullet ud og afstive det med metalspænder, som jeg efterfølgende dækker med grønne tæpper. Du skal vide, at det kan være, jeg har fjernet knoglerester for at få plads til din kiste. En kistegrav er fredet mindst 20 år, men for det meste er det ikke nok til at opløse knogler, så hvis jeg finder nogle, graver jeg dem længere ned end de 1,6 meter, du skal ligge på. Til sidst placerer jeg gangstativer rundt om hullet, og derefter trækker jeg mig tilbage, mens begravelsen står på. Efter at alle dine pårørende har forladt kirkegården, fylder jeg hullet med jord. Medmindre, du er blevet brændt, og der derfor skal afholdes en bisættelse, for så er det faktisk mig, der både graver hullet ud til urnen, ligesom jeg er til stede iført sort jakkesæt. De fleste vælger en urnebisættelse. En stor del af mit job begynder først, når du ligger under jorden, og det er faktisk den del, jeg holder mest af. Kirkegården er livsbekræftende, og menneskene, der besøger den, giver mig en oplevelse af nærvær. Hvis du er som de fleste, er det blevet nemmere for dine efterladte at tale åbent om døden med mig. Mange fortæller mig fantastiske historier om dit liv. + Er dine efterladte som de fleste, vil de have lysindfald på din grav. Jeg er stolt af mine hænders arbejde Stig Andersen, stenhugger, Raadvad Stenhuggeri, Gilleleje Tålmodighed. Jeg er den sidste, der besøges ved din død, men egentlig ville jeg gerne have, at dine pårørende ventede lidt længere med at komme til mig. Jeg laver symbolet på din død, den sten, dine pårørende og forbipasserende vil forbinde dig med, når de står ved din grav. Jeg kan godt forstå, at mange bare gerne vil have det overstået, men lad mig alligevel fortælle lidt om de valgmuligheder der er. Det er fint med mig, hvis du eller dine pårørende bare ønsker at passe ind i mængden stenen må ikke være større end de andre, og må gerne have efterskriften Hvil i fred eller Altid i vore hjerter. Stenen skal være billig, så den er sendt fra Kina eller Indien, hvorfra den koster ned til 300 kroner at importere. Måske står der kun Grethe eller Far, og skriften er ofte designet af en computer og sandblæst med maskine. Men jeg holder nu af kulturhistorien. Vi er kun omkring 50 rigtige stenhuggere tilbage i Danmark, og koryfæet som Niels Hansen Jacobsen er næsten glemt. Ved århundredeskiftet gjorde han stenhuggeriet kunstnerisk anerkendt med sine mønstre og ansigter, sirligt formet med hammer og mejsel. Stenhuggerne tjente dengang ikke nok på skulpturer, og begyndte derfor at tage gravstenene til sig. Når man hugger bogstaver i hånden, hugger man fordybninger formet som v er. Jeg synes, det giver et fantastisk lysindfald og et personligt præg. Nu står computere og maskiner for hovedparten. Fladt og fantasiforladt. Jeg ser det, fordi jeg er begyndt at genbruge gravsten fra kirkegården, de ligner alle sammen hinanden. De fleste står højest i 25 år, før de normalt bliver knust og brugt til at producere asfalt. Jeg synes, det er spild. Nu kan man også få QR-koder, som gør det muligt at skanne en digital fortælling om dig med en telefon, men det er ikke rigtig slået igennem endnu. Til gengæld er en gammel tendens kommet igen. Måske har du set ældre gravsten med titler som professor, revisor eller husejer. Forleden ønskede en kvinde, at jeg huggede landinspektør ind i hendes afdøde mands gravsten. Han var så stolt af sit job. + Når man hugger bogstaver i hånden, hugger man fordybninger formet som v er

11 ... af jorden skal du igen opstå 20 21

12 + kødets opstandelse + + kødets opstandelse + I 1952 holdt den danske teolog P.G. Lindhardt et foredrag på Askov Højskole, hvor han agiterede mod datidens forestillinger om kødets opstandelse og det evige liv. Lindhardts opfordring til at fokusere mere på dette liv mødte først stor modstand, men er med tiden blevet så udbredt, at kirken, ifølge nogle præster og teologer, er kommet til at mangle et sprog til at tale om, hvad der sker efter døden. Af Kathrine Tschemerinsky Opstandelsestro er ikke fremtidstro, men gudstro er ikke et forsøg på at redde sig en tilværelse ud over den, som er os beskåret, men er just vores bekendelse af, at vi ingen anden tilværelse har end den, Gud har undt os. Opstandelsestroen siger om fremtiden kun det, at fremtiden er Guds. For hans er riget, magten og æren. Mistro til kroppen Diskussionerne om hvorvidt opstandelsen involverer krop, sjæl eller begge dele er, ifølge Geert Hallbäck, blandt andet en reaktion på datidens stærke påvirkning fra den hellenistiske tradition, som den tidlige kristendom forsøgte at gøre op med. Alt det her skal ses som et forsøg på at formulere et alternativ til antikkens Grækenland, hvor man nærede stor mistro til kroppen. Grækerne var ekstremt kropsfokuserede og forsøgte blandt andet gennem stor anstrengelse at disciplinere kroppen, men samtidig var der også en kolossal opmærksomhed på kroppens sårbarhed. Lidt ligesom i dag. Hvor grækerne måske mest af alt ønskede sig befriede fra kroppen, og betragtede den fysiske verden som mindre værdifuld, var der blandt de tidlige kristne et behov for at fremhæve det legemlige og skabte som noget godt. Som Søren Holst forklarer: Denne modsætning ser man komme til udtryk i den apostolske trosbekendelse, som stadig siges den dag i dag, og hvori man netop bekræfter troen på kødets opstandelse. Trosbekendelsen er, ifølge Søren Holst, en programmed disse ord afsluttede den danske teolog P.G. Lindhardt ( ) sit foredrag på Askov Højskole den 14. september Ifølge Lindhardt kunne mennesker ikke gøre krav på at få et liv efter døden ved at opføre sig moralsk pænt i dette liv. Menneskelig moral og kristendom er to forskellige ting, og hvor tilværelsen her og nu er vores, hører fremtiden til Gud. Det evige liv er altså nu, og ikke noget der ligger ude i fremtiden. Foredraget skabte stor opstand. Nogle var begejstrede; endelig var der en teolog, som tog menneskets eksistens her og nu alvorlig. Kritikere derimod mente, at Lindhardts fortolkning lagde låg på enhver forestilling om det hinsides, og derved fjernede en helt central idé i den kristne tro. Tres år efter Lindhardts foredrag er hans eksistensteologi for længst accepteret, men samtidig konstaterer både præster og teologer, at der de seneste par år er opstået en fornyet interesse for at tale om kødets opstandelse og det evige liv. Det, forklarer de, skyldes både tendenser i vores tid, men kan også ses som en modreaktion til den stilhed, der indfandt sig efter Lindhardts tale, når det gjaldt spørgsmål om kødets opstandelse og det evige liv. Menneskets interesse for hvad der sker efter døden, er dog på ingen måde ny. De gode belønnes På Jesu tid var der langtfra enighed om opstandelse og evigt liv, fortæller lektor Søren Holst fra Afdeling for Bibelsk Eksegese på Københavns Universitet. På det tidspunkt eksisterede der flere jødiske bevægelser, som hver især havde meget forskellige forestillinger om de dødes opstandelse. Farisæerne havde en forventning om, at de dødes legemer engang i fremtiden bogstaveligt talt ville stå op af graven eller på anden vis bringes til live. Sadukæerne derimod afviste helt et liv efter døden, og så var der Essæerne, som troede på, at der ventede sjælen et andet liv, umiddelbart efter man døde, hvorimod kroppen blev tilbage. At interessen for efterliv og opstandelse overhovedet opstår skyldes, ifølge Søren Holst, flere ting. Der er ikke kun ét godt svar. Men man kan sige, at det var en almen tendens i denne periode at skifte fokus fra det, man kan se, til det man kan forestille sig. En række historiske begivenheder fik datidens jøder til at genoverveje deres skæbne. I de apokryfe skrifter finder man beretninger om en lang række opstande og krige, hvor unge mænd blev nedslagtet på grusomste vis. Indtil da eksisterede en tro på, at vi kun har dette ene liv, og at det er godt, men eksemplet viste, at det ikke engang er sikkert, at de frommeste får deres belønning i dette liv, og det resulterede i en tilpasning af deres skæbneforståelse. Regnskabet må nødvendigvis først gøres op efter døden. Denne problematik omtaler Geert Hallbäck, tidligere lektor ved Afdeling for Bibelsk Eksegese, som retfærdighedsproblematikken. I den gammeltestamentlige jødedom opstår forestillingen om et differentieret efterliv. Det vil sige, at de gode belønnes, og de onde straffes. Kristendommen overtager denne forestilling. Hallbäck påpeger dog, at den kristne opstandelsestanke også adskiller sig på andre måder: Ifølge kristen tro er Kristus opstået som både Gud og menneske, og som Paulus skriver i sit første brev til Korintherne: Hvis man tror på Kristus, tror man også på opstandelse. Men, som Hallbäck påpeger, forstod de tidlige kristne ikke kun opstandelsen som et åndeligt fænomen. Paulus skriver sit brev til Korintherne på et tidspunkt, hvor nogle har afvist forestillingen om en legemlig opstandelse og i stedet forestiller sig opstandelsen som en tilstand, hvor sjælen lever videre befriet for legemet. Men Paulus mener altså også, at opstandelsen er legemlig. Som en illustration af opstandelsens legemlighed formulerer Paulus lignelsen om bonden, der planter et sædekorn, som vokser og bliver til en plante, og som skal symbolisere den forvandling, der finder sted ved opstandelsen. På den ene side er der kontinuitet mellem sædekornet og planten, på den anden side er der også tale om en helt anden form for legemlighed opstandelseskroppen er altså både den samme og en helt anden, end den vi er givet i dette liv. Og gudskelov for det. Konstaterer Geert Hallbäck. For hvilken krop skulle det i så fald være? Vores gamle krop? Unge krop? Hvornår i vores liv er vi mest os selv? Q Troen på kødets opstandelse er i høj grad med i begravelsestaler og når jeg taler med pårørende. Det er en helt central del af den kristne tro. Sognepræst Eva Holmegaard Larsen fra Nøddebo sogn 22 23

13 + kødets opstandelse + erklæring, der har til formål at understrege, at krop og sjæl er forbundne og ligeværdige. Gud har nemlig skabt begge ting, og derfor må det være godt. Kødets opstandelse Selvom det er over to tusinde år siden, Paulus formulerede sin lignelse om sædekornet, er det stadig den, som præster og teologer tager i brug, når de skal sætte ord på kødets opstandelse. Som sognepræst Eva Holmegaard Larsen fra Nøddebo sogn forklarer: Troen på kødets opstandelse er i høj grad med i begravelsestaler og når jeg taler med pårørende. Det er en helt central del af den kristne tro. Men det er vigtigt at få gjort klart, at vi ikke taler om kød i slagtermæssig forstand. Enhver kan jo se, at kroppen ligger tilbage som efterårets blade. Men ligesom for oldtidens kristne er kristendommen fortsat kendetegnet ved en høj agtelse for det levede liv. Det legemlige handler om det levede liv og er vigtigt for at udtrykke, at Gud favner hele den afdødes livshistorie. Et menneske er en helhed af krop og ånd. Og at tale om kødets opstandelse er en agtelse for ethvert menneskeliv, som det leves her på jorden i krop, kød og blod. Derfor gør vi os også umage med at sige noget ved hvert eneste dødsfald, om det så kun er bedemanden, der er mødt op til bisættelsen. Sognepræst Ole Backer Mogensen fra Græsted sogn oplever generelt et stort behov for at finde ord til at beskrive det evige liv, og i den forbindelse finder han det vigtigt at understrege, at kødets opstandelse ikke kun sker symbolsk men også konkret. Kristus har gjort noget ved døden, og det har gjort noget ved os. Denne håbsdimension er ifølge Ole Backer Mogensen helt central for hans tro, da den giver ham noget at rette sin taknemlighed mod, men troen er også en trøst, da den gør døden mindre dramatisk. Kristus er gået i forvejen, og derfor går man ikke alene ind i døden. Det giver mig en tro på, at mine håb og tvivl en dag vil afløses af skuen og viden, samtidig med at det også giver mig et håb om, at jeg en dag vil blive genforenet med mine elskede. Tusinde år Også Eva Holmegaard Larsen fremhæver opstandelsen som helt central for den kristne tro. Det giver simpelthen ikke mening at tale om Gud, hvis man ikke taler om en skabende Gud. Hvad er Gud så? Med Gud må man gå all in. Man kan ikke have en Gud, der kun lige får lov at smutte ind i de få mellemrum, vi tillader holdes åbne for det gådefulde. Og tror man på en skabende Gud en Gud, der har sat hele universet i spil og derfor er herre over tiden så er troen på de dødes opstandelse en helt naturlig del af det hele. Hun understreger til gengæld samtidig også vigtigheden af at formidle, at det evige liv ikke skal forstås som en fortsættelse af det liv, man slap ved døden. At vi er i Guds hånd, er netop den trøstende tanke, der gør det muligt at slippe den døde ligesom det er vigtigt at lade den døde slippe os. Der er noget, der er definitivt forbi. Og det liv, vi tror, Gud fortsat bevarer os i, er i en anden dimension, uden for tiden og afgrænset fra jordens liv. Eva Holmegaard Larsen talte på et tidspunkt med en ung kvinde, som havde mistet sin mor. Det viste sig, at den unge kvinde gik med tanker om at skynde sig at følge efter, hvis hendes mor sad og ventede. Oplevelsen fik mig til at tage sætningen fra Det Gamle Testamente tusind år er i dine øjne som én dag alvorligt. Den døde sidder ikke og venter. Den døde er hos Gud, og der er fred. Også fred fra os. At der skulle være et stigende behov for at tale om kødets opstandelse og det evige liv, er noget, tidligere sognepræst Johannes Værge kan nikke genkendende til. Min bog Efter Døden udkommer nu i femte oplag, men også i forbindelse med foredrag oplever jeg stor interesse for dette emne. Ifølge Johannes Værge indfandt der sig, som et resultat af Lindhardts tale, en modvilje mod at beskæftige sig med spørgsmål om døden og det evige liv, som er fortsat helt op til i dag. Lindhardt ville gerne gøre op med diverse folkelige forestillinger om det evige liv. I stedet mente han, at vi bør have tillid til Gud. Problemet er, ifølge Johannes Værge, at spørgsmålet optager folk uanset hvad. Vi har brug for billeder. Vi har brug for sprog. Og hvis kirken ikke kan besvare vores spørgsmål, begynder vi bare at trække på andre traditioner. Af samme grund finder han det meget positivt, at der især blandt yngre præster er langt mindre berøringsangst, når det gælder spørgsmål om opstandelsen og det evige liv. Kristus er Tomme begreber Selvom der i dag også er andre spørgsmål, der optager os, bør Lindhardts gået i forkritik, ifølge Johanne Stubbe Teglbjærg vejen, og Kristensen, lektor fra Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet, hverken betragtes som forkert derfor går eller irrelevant. Langt hen ad vejen kan jeg sagtens følge Lindhardt i hans opgør. Hans eskatologi [eskatologi er læren om Q man ikke alene ind i døden. Sognepræst Ole Backer Mogensen fra Græsted sogn 24 25

14 Vores tid er præget af ekstremt høje forventninger både til os selv og andre. Vi tæller kalorier. Vi tæller skridt. Måske folk i dag har behov for andre fortolkninger. Sognepræst Eva Holmegaard Larsen fra Nøddebo sogn + kødets opstandelse + + fakta om døden + verdens undergang og den yderste dom, red.] var både et opgør med den naturlige teologi, altså ideen om at vi kan vide noget om opstandelsen ud fra vores egen natur, og gerningsretfærdigheden, ideen om at opstandelse er noget, man kan gøre sig fortjent til. Derfor er det også en fejl at tro, at man skal gå bag om Lindhardt. Hans kritik er i mine øjne ikke et sidespor, men et af højdepunkterne for dansk eskatologi i det 20. århundrede. Men også hendes eget ph.d.-projekt var anfægtet af, at den danske kirke og teologi stort set ikke har beskæftiget sig med opstandelsestanken siden Lindhardts foredrag. Mens Lindhardts ambition var at skelne mellem begreber, så man kunne værne om opstandelsestankens sande indhold, så er jeg optaget af, hvordan den gør sig gældende under bestemte vilkår og sammenhænge. For det er dybt problematisk, hvis en forfinet distinktion har som konsekvens, at vi slet ikke kan sige noget om indholdet af vores håb. Det vi håber på Og hvad er det så, der kendetegner det kristne håb? Ifølge Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen er håbet bundet til Kristus: Jeg forstår ikke opstandelse som en isoleret begivenhed, men som en relation, en bevægelse eller forvandling. Det er et perspektiv, der hverken er optimistisk eller pessimistisk, men forsøger at tage menneskets endelighed og begrænsede handlemulighed både i tid og rum alvorligt. Selvom vi ikke kan slippe for lidelsen, er der måder at omgås endeligheden, så den bliver andet end blot lidelsesfuld. Med det sagt skynder Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen sig at understrege, at hun nødigt vil lyde, som om hun fremhæver en eneste eller en bestemt udlægning af opstandelsen som ubetinget bedre end andre. Det, jeg forsøger at gøre, er at undersøge nogle erfaringer og forestillinger, og hvilke sammenhænge de blev til i. Det er en refleksion over, hvad nogle ord i vores tradition kunne betyde. Men ligesom Lindhardt ender man hurtigt med at fokusere på rene begreber. Det er svært at undgå. Jeg selv har også et dårligt sprog til at tale om det. Heller ikke Eva Holmegaard Larsen mener, at man bare skal affeje Lindhardts kritik af datidens og tidligere tiders forestillinger om det evige liv. I stedet skal man forsøge at forstå den i forhold til hans samtid. Da Lindhardt holdt sin tale, blev livet i visse kristne kredse betragtet som en jammerdal, der bare skulle overstås, og det evige liv var en slags gulerod for bedre at kunne udholde denne verdens usselhed. Det var hverken en særlig handlekraftig eller livsglad forståelse, hverken af jorden eller himmelens liv. Derfor var det en frisk og tiltrængt udrensning af den sentimentale gensynsforestilling at tænke det evige liv mere eksistentielt. Problemet er bare, ifølge Eva Holmegaard Larsen, at der med denne fortolkning følger en risiko for, at man kommer til at gøre den kristne forkyndelse lidt for flad og lidt for meget fokuseret på dette liv. I kirken til begravelsen vil vi høre: Fik du set det du ville. Fik du hørt din melodi. Vores tid er præget af ekstremt høje forventninger både til os selv og andre. Vi tæller kalorier. Vi tæller skridt. Måske folk i dag har behov for andre fortolkninger, ligesom dengang Lindhardt holdt sin tale. + døde i Danmark i Det svarer til 0,9 procent af befolkningen. Kilde: Danmarks Statistik 1000 nygifte var over 65 år i 2006, og af dem var 36% enker eller enkemænd. Kilde: Danmarks Statistik 48 procent dør på hospitalet, viser de seneste tal fra Kilde: Dødsårsagsregistreret 122 sorggrupper er etableret i folkekirker ud over landet, for børn, unge og voksne. Se mere: sorg.folkekirken.dk 10 år er det minimum antal år et urnegravsted er fredet. 20 år for et kistegravsted. Kilde: Kirkeministeriet 14 procent. Så meget er antallet af begravelser med medvirken fra sognets præst faldet mellem 2009 og Kilde: Danmarks Statistik 81,9 år er den gennemsnitlige levetid for danske kvinder. Mænd bliver 78 år. Levetiden er steget stødt for begge køn siden midten af 1990 erne. Kilde: Danmarks Statistik procent af alle døde i 2012 gik bort på grund af kræft som landets mest udbredte dødsårsag. Kilde: PAVI ønskede i 2008 en askespredning over hav, mens kun 80 ytrede samme ønske i Kilde: Kristeligt Dagblad år og op efter, er en alder hvor sorg over at miste en partner ofte betragtes som andenrangs sorg af omgivelserne. Kilde: Ensomme Gamles Værn 950 kroner koster det at få en QR-kode på sin gravsten med henvisning til online-foto og tekst. Kilde: livsminder.dk 6gange optræder ordet dig i den aronitiske velsignelse, der blandt andet ledsager begravelsen. 2hjul kan fra 2014 udgøre en rustvogn, da Begravelse Danmark har indkøbt en motorcykel til formålet. Årets andet nybrud blev en specialbygget ladcykel. 5,2 procent færre begik selvmord i 2013 i forhold til året før. Faldet skyldes færre mandlige selvmord. Kilde: Dødsårsagsregistreret Af Anders Haubart Madsen 26 27

15 Tiden er et bedrag Af Gertrud Thisted Højlund + tiden + + mindet + mindes Det er torsdag. De lyse nætters tid, og sommeren er gavmild. Naturen svulmer af liv, og mellem de grønne bakker og den blå himmel sejler hvide totter af kumulusskyer fra evighed, og til evighed i deres kredsløb med kloden. Af rislende vand opstået, til rislende vand skal de blive, og deraf skal de igen opstige. Sort-hvide svaler flakser rundt efter insekter. Hestene græsser, mens deres haler dasker til de summende fluer. Og min far er død. Det sidste kan jeg ikke forstå. Vi fik kun et par dages varsel. Dage, hvor håbet og rædslen kæmpede om pladsen. Uvirkelige dage skåret ud i små skiver af absurde øjeblikke. Nogle helt apatiske. Bedrageriske i deres almindelighed. Hvorfor skal ens latterlige krop stadig på toilettet, når en man elsker ligger for døden? Tør man gå i bad, når man føler sig helt porøs? Står jeg og skærer i en agurk, mens jeg mister min far? Kroppen insisterer med sine trivielle behov, selvom det er dén, som en dag giver op og hiver livet med i døden. Andre øjeblikke er fyldt med panik, alle alarmer blinker og hyler og alting skriger nej-nej-nej. Man er i oprør mod tiden. Nej, jeg vil ikke følge med dig længere, tid. Spar mig for fremtiden. Jeg vil slå neglene i alt, som er. I alt det som om lidt bliver til datid. Og alligevel presser tiden mig med ophøjet ligegyldighed ind i en fremtid, jeg ikke vil kendes ved. En fremtid, som gør mit er til et var, og roder rundt i alle mine tider. Jeg vil have dommen omgjort, men døden er den ubarmhjertige knytnæve, der blæser mig baglæns ind i den uønskede fremtid, som nu er min nutid, hvor min far herfra pludselig skal omtales i datid. Niels Højlund var min far. Men jeg er stadig hans datter. Hvor kan man få sine tider synkroniseret igen? Min far er død, og i dagene lige efter opdager jeg, at tiden er ubrugelig, når hjertet går i stykker af sorg. Fortiden er ubærlig, fordi den er fyldt med den ubekymrethed, der aldrig kommer tilbage. Fremtiden en uvelkommen gæst, fordi døden ikke kan genforhandles. Den er så permanent, og jeg vil ikke tænke på, at min far både er død nu og i fremtiden. Alle dage i resten af mit liv, skal min far være død. Forhåbentlig bliver mit liv uden ham længere, end mit liv med ham blev. Og når fortiden minder om savnet og fremtiden minder om sorgen så er der kun et lille snævert nu, et hjerteslag ad gangen, hvor livet er udholdeligt. En smal sprække, hvor man skal forsøge at få plads til sit skræmte væsen. Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson skriver bøger, der er gode at læse, når man brydes med døden. Og han har ret, når han skriver, at tiden er et bedrag, den eneste brugbare måleenhed er livet. Min far er død. Det er så banalt og så svært at bære på samme tid, og alligevel ved jeg, at det er sådan, livet skal være. Det værste er ikke at miste sin far. Det er bare slægt, der følger slægters gang. Det værste er at miste sit barn. Det værste ville have været ikke at miste ham. Det er meningen, at man skal miste sine forældre. Det forekommer mig vanvittigt. Døden er bagsiden af den sælsomme medalje, vi kalder livet. Jeg forstår begge dele mindre og mindre, des mere jeg lærer om dem. Hvordan kan alt opstå ud af intet for derefter endnu en gang at blive til intet? Jón Kalman igen: Hver bevidsthed er trods alt en verden udspændt mellem jord og himmel, og hvordan kan noget så stort forsvinde så let, blive til ingenting, ikke engang efterlade en smule skum, ikke engang et ekko? Det føles nu, som om der stadig er et ekko inde i mig. Et ekko af faderlig kærlighed og omsorg. Fysikkens ekko dør ud, men i sjælen runger det væsentlige længe efter. + CV: Gertrud Thisted Højlund (født 1981) er journalist på Radio24syv og datter af Niels Højlund, tidl. højskoleforstander og vært for tv-programmet Højlunds Forsamlinghus. Mindesmærke Forskeren Anne Kjærsgaard har undersøgt, hvordan vi mindes de døde i Danmark i dag. Kirkegårdene bærer vidnesbyrd om vores skikke og traditioner, men også derhjemme har vi særlige måder at give den afdøde en plads i hverdagen. af Anne Kjærsgaard foto Maria Llambias Vi sætter blomster ved gravstenen for ære, den dødes minde og tænke tilbage på det liv, vi engang havde sammen. Sådan siger vi. Men måske handler det også om noget andet. For gravsten og andre mindesmærker kan mere end blot at markere det, der ikke mere er. De kan også forankre forsatte relationer og give stof til en følelse af den fraværendes nærvær. De kan lade fortid og nutid mødes, så det mærkes. Vi kommer med blomster til mormor, hvad enten vi besøger hende hjemme eller på kirkegården, og vi opfordrer stadig børnene til at lave en tegning eller en perleplade og tage med til hende. Vi pusler om graven og gør den pænt i stand på samme måde, som vi ville have gjort med vores gamle fars hjem eller vores barns værelse. Bænke til at sidde på og breve på graven fortæller om ophold hos de døde og vedblivende kommunikation, og det hænder også at mad og drikke på et gravsted vidner om et forsat måltidsfælleskab. Med døden er vores relation forandret, men ikke ophørt. Mindesmærker materialiserer denne sociale virkelighed og gør den synlig og mærkbar. Og det sker ikke kun på kirkegården; også andre ting kan gøre den døde nærværende i hverdagen. mærke Q 28 29

16 + mindet + + mindet + mindes mærke Stadig med i billedet Fotos kan føles meget livagtige og opleves som noget, der gør den afbildede nærværende. Når vi hænger fotos af levende og døde side om side på væggen, sætter vi tiden ud af kraft og udvisker dødens abrupte adskillelse. Mange sætter også fotos af gravstedsbesøg ind i fotoalbummet, på samme måde som de gør med billeder fra familiesammenkomster. Når vi tager billeder på graven, hvor stenen giver den døde krop, får vi alle med; de døde er stadig en del af familien. + De forsatte bånd Døden sætter en brat stopper for vores fysiske liv med hinanden, men den døde kan forsat være en vigtig del af vores sociale virkelighed. Vi forstår stadig os selv som den dødes søn, datter, forældre, ven eller bekendte. Derfor kan det være vigtigt for os stadig at drage omsorg for de døde, give dem gaver, berette om sidste nyt eller spørge dem til råds, sådan som vi altid har gjort. + Inderst inde Den døde giver med arven også ting til os, men det er ikke alt vi beholder. Smykker er typiske arvestykker, vi gemmer, og bestemt ikke kun på grund af deres økonomiske værdi. De ting, der er mest betydningsfulde for os, er ofte kendetegnet ved, at de har været i direkte berøring med den døde. Som de gamle udtrådte sko, der får os til at høre lyden af fars trin på trappen. Eller sweateren der dufter af ægtefællen, og som måske for en tid er rar at tage på og mærke mod huden, så det er som at blive omfavnet igen. + Mærkedage Nogle dage mærkes savnet af den døde stærkere end andre; dage, hvor vi plejede at være sammen, og hvor vi skulle have været sammen. Hvordan kommer man gennem fødselsdagen uden barnet, morsdag uden mor og brylluppet uden far? Det er især på sådanne svære dage, at vi gør brug af ting og opsøger særlige steder, som kan forbinde os med den døde. Det styrker vores oplevelse af, at den døde stadig er en del af vores liv. Døden har ændret vores relation radikalt, men ikke tilintetgjort den. + CV: Anne Kjærsgaard f er uddannet teolog og præst, og er pt. ph.d.-studerende ved Center for Thanatologi [læren om døden, red.] ved Radboud Universitet Nijmegen i Holland

17 + sorgen + + sorgen + I virkeligheden om døden på nettet Vores brug af internettet har skabt nye måder at sørge på. Stine og Anna-Sofie fandt rum for sorgen på de sociale medier, her var der mulighed for at give den afdøde et virtuelt efterliv og for at dele sorgen med andre i et onlinefællesskab. Af Sarah Auken Hvad er det der gør, at det er svært at vise billeder af døde børn? Hvad er det for tabuer, vi selv er med til at videreføre? Stine Det er syv år siden at Klemens døde. Jeg undrer mig stadig over hvordan vi som forældre kunne stå på gaden kun 12 timer efter med tom autostol, jeg med brændende brystbetændelse og uden livline. Jeg ved aldrig om jeg rigtig fik sagt tak dengang til alle der greb os og var der. Tak! Sådan skriver Stine på Facebook på årsdagen for sin søns død. Hendes venner reagerer venligt og imødekommende på hendes opdatering og de sender knus, tanker og hjerter i retning af Stine og hendes familie. Internettet er blevet hverdag for de fleste. Man handler, man finder oplysninger, og man taler sammen over nettet. Derfor er internettet også et naturligt sted for mange at drøfte holdninger, oplevelser og følelser. Nogle siger, at det billede, vi tegner af os selv på internettet, er et glansbillede. Men som Stines historie viser, kan internettet også skabe et rum for de svære følelser. De fællesskaber, der dannes, kan handle om dybt alvorlige emner, så det at fremlægge og drøfte sine følelser på internettet, fx på Facebook eller i personlige webdagbøger, blogs, kan blive en del af sorgarbejdet omkring afgørende begivenheder i ens liv, skilsmisser, sygdomme, dødsfald. For syv år siden blev Stine og hendes mand indlagt med deres nyfødte søn, som viste sig at have en uhelbredelig hjertesygdom: Han var født med kun et halvt hjerte. Efter et hektisk forløb med ambulance og hjertestop, banker Klemens halve hjerte en sidste gang, og han dør i sine forældres arme. Fra at være nybagte forældre med alle drømme og håb til familielivet, er de med et slag blevet forældre til et dødt barn. Klemens blev 22 dage gammel. Vi vidste ikke, at vores søn var syg og så kom vi ind, og så døde han, og så stod vi dér bogstavelig talt på gaden; uden barn, men med en masse følelser, chok, forvirring, vrede og sorg. Jeg kendte ikke nogen, som havde det ligesom mig, forældre, der havde et dødt barn og gudskelov for det. Den virtuelle sorggruppe Da Stine kommer hjem fra hospitalet uden sit barn, leder hun først og fremmest efter viden og oplysning om sin søns sygdom. I sin søgen på nettet forsøger hun at finde ud af, hvordan andre har det i sorgen. Det var et helt nyt landskab for mig at navigere i, fortæller hun, jeg havde knap nok fundet ud af, hvordan man er mor til et spædbarn, og nu skulle jeg finde ud af hvordan man er mor til sit døde barn. Det var vigtigt for mig at det skete på den rigtige måde, og at jeg stadig var en god mor. Hvordan sørger man rigtigt, og hvad er det her sorg for noget? Stine læser blogs fra andre, der har oplevet lignende tab, og mens hun læser, begynder hun også selv at skrive sin historie ned. Det giver god mening for hende, og hun oplever at brikkerne gradvis begynder at falde på plads. Til at begynde med, er det bare vigtigt for hende at få skrevet Klemens historie ned og få greb om den, men efterhånden bliver det også en fortælling om hendes sorg. Hun vælger at oprette en blog selv. På den måde er hun med til at bidrage til den virtuelle sorggruppe, der udgøres af blogs, hvor mødre fortæller om deres sorg og deler erfaringer og trøst. Jeg blev del af et blogfællesskab for mødre, der havde mistet et barn. Det var den mødregruppe, jeg ikke havde, og det var det sted, hvor vi kunne tale om det at være mødre. Her kunne jeg spejle min sorg i de andres. Det var et meget vigtigt fællesskab i en periode, hvor jeg kunne genfinde nogle af de følelser, som jeg ellers stod alene med, hos de andre. Der var andre, der havde været der før mig, og det jeg oplevede som stærkt, var at nogen vidste noget om, hvad jeg gik igennem, og kommenterede på min historie. Tabuer Stine lægger mærke til, at andre på deres blog beroliger læserne: bare rolig her er der ingen billeder af døde børn. Dette provokerer hende, for hun har allerede på det tidspunkt lagt billeder af sin lille søn på internettet. Vel at mærke både fra de 22 dage, hvor han levede, og fra efter hans død. Hvad er det der gør, at det er svært at vise billeder af døde børn? spørger hun, hvad er det for tabuer, vi selv er med til at videreføre? Hun stiller også spørgsmålene på sin blog, og diskussionen viser, at folk er meget forskellige i deres sorgproces. Det svinger fra person til person, hvor grænsen går for, hvad de finder acceptabelt, og for, hvad der slår dem ud. Stine selv synes ikke, at det er billederne, hvor Klemens er død, som er voldsomme, men dem, hvor han ligger pakket ind i slanger og iltmaske. Da han kommer fri af maskinerne, ligner han sig selv også selvom han er død. Stines mand bakker op omkring bloggen, men vennerne er nervøse. Er sådan en blog for selvudleverende? Hvilket signal sender man til kommende kolleger eller til arbejdsgivere? Men frygten viser sig ubegrundet. Jeg har faktisk været til en jobsamtale, hvor arbejdsgiveren var kommet forbi bloggen. Men det viste sig at være helt igennem positivt. Hun syntes, at det var stærkt, at jeg var åben omkring en så tragisk og skelsættende begivenhed i mit liv. Mindesiden Et andet sted på internettet, der giver plads til død og sorg, er siden mindet.dk. Det er en side, hvor pårørende kan gå ind, tænde et lys for en afdød og skrive en lille hilsen. Det er også muligt at oprette deciderede sørgeprofiler, og der er offentlige diskussionsgrupper. Siden er ejet af Kristeligt Dagblad, og der er tilknyttet nogle sognepræster, som man kan skrive til og få sjælesorg over nettet. Jeg ved ikke, hvorfor vi var tavse, måske var vi for unge. Ingen af os havde mødt døden før. Vi vidste ikke, hvordan man gør; det var simpelthen for svært Q Anna-Sofie

18 + sorgen + + sorgen + Jeg bryder Siden mig ikke om at gå på kirkegården, jeg synes ikke det er et rart sted. Her på Facebook er en verden, jeg kender, den er mere normal for mig. Anna-Sofie Kjetil Sandvik, lektor i medievidenskab på Københavns Universitet, har studeret mindet.dk med specielt fokus på spædbarnsdød. Han fortæller at flere og flere forældre søger på internettet for at finde svar og et fællesskab i sorgen. Tendensen er, at forældrene ret hurtigt efter et tab opretter et minde, at de er aktive i en periode, og at intensiteten så fortager sig efter ca. et år. Fælles for brugerne er, at de forsøger at få greb om livet efter tabet. Det handler om, hvordan man kommer videre. Den fremtid, man har set for sig med sit barn, og som man har forberedt sig på ved at købe barnevogn og børnetøj og måske ved at indrette et børneværelse, er forsvundet. I stedet står man tilbage med et hul i sin tilværelse og en forfærdelig sorg. Brugerne ved, at mindet.dk har rum til sorgen; her er den det normale; ikke let, men heller ikke tabubelagt. De søger et sted, hvor der er andre som dem selv hvor de kan støtte hinanden. Det meningsbærende i lang tid alt det man ventede sig af at skulle være forældre er gået i smadder, og man har brug for at få styr på livet. I en vis forstand har man brug for at få barnet tilbage: Vi er stadig forældre, selvom vores barn døde. En sørgepraksis på nettet udelukker ikke et fysisk gravsted, og en gang imellem er der en QR-kode på gravstenene, der viser hen til en mindeside på nettet, det fysiske og det digitale mindested bindes sammen. Kjetil Sandvik konkluderer: Det er vigtigt at sådanne steder findes, døden er en del af livet, og det er vigtigt at kunne tale om den. Vi kan se, at det har hjulpet mange forældre. De er kommet videre i livet, og sorgen er bearbejdet. De har lært at leve med sorgen og trods den eller med den - skabt et meningsfuldt liv. Når de døde vågner Men der er også dem, der ikke finder det fællesskab, de søger, på mindet.dk. For fire år siden kigger Anna-Sofie ind på siden. Hun føler sig helt isoleret i sin sorg. Hun kigger på de forskellige grupper for pårørende, og finder gruppen For dem der har mistet en kæreste, men det viser sig at trådene er flere år gamle, og hun får ingen respons på sine indlæg. Hun fortæller: Jeg var 19 år gammel, og min kæreste var lige død i en skiulykke. Jeg ledte efter nogen, der kunne sige til mig, det er o.k., det du gør, eller sådan havde jeg det også nogen, der vidste noget om, hvad jeg gik igennem. Jeg var helt alene med de her følelser. Det allerværste var, at den, jeg havde allermest brug for at snakke med og blive trøstet af, var Oliver selv, og det var ham, som var død. I stedet bliver det på Facebook, Oliver får et efterliv for Anna-Sofie. Men heller ikke det er uproblematisk. I et opslag på den døde kærestes profil skriver hun Elsker dig for evigt. Mange liker det, men ingen skriver kommentarer eller sender hjerter. Til gengæld får hun sendt mange private beskeder. Sorgen over Oliver udtrykkes ikke offentligt. Jeg ved ikke, hvorfor vi var tavse, fortæller hun, måske var vi for unge. Ingen af os havde mødt døden før. Vi vidste ikke, hvordan man gør; det var simpelthen for svært. Jeg magtede heller ikke at skrive tilbage til folk. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare der var ingen ord tilbage i verden, der gav mening. Når et menneske dør, er der mange praktiske ting, som man pludselig skal forholde sig til. Hvad med tøjet fra skituren, vasker man det? Hvad gør man med telefonen? Og hvordan skal man forholde sig til den facebookprofil, Oliver har haft, og som jo står der endnu? Tøjet bliver vasket (undtagen en enkelt T-shirt som Anna- Sofie beholder), mobiltelefonen slukkes og bliver lagt i en skuffe, og i fællesskab bliver man enige om, at Anna-Sofie skal prøve at slette profilen. Hun bruger dage på at komme ind på Olivers konto, og til sidst lykkes det. Hun kigger hele hans profil igennem, downloader alle billederne. Men hun kan ikke finde ud af at slette den og ender med blot at deaktivere profilen. Det betyder, at Olivers informationer er gemt, men at han forsvinder fra Facebook. Hun ændrer selv sin status fra at være I et forhold til at være Single. Deaktivering eller ej. En aften er Oliver pludselig tilbage på Facebook, som om han selv er online. Jeg kan huske, at jeg tænkte han er tilbage, han har snydt os. Nu kommer han lige om lidt, som han plejer, og henter mig. Hun går ind på hans profil og det ser ud som om at han er tilbage. Hun er ikke den eneste, der opdager det den gamle vennekreds omkring Oliver bliver samlet igen for at finde ud af, hvad der sker. Det lykkes ikke at opklare mysteriet, måske har Facebook ændret sig. Anna-Sofie logger igen ind på hans konto og nu beslutter hun og de andre at lade den være. Hun ændrer dog hans profilbillede, så det er et ordentligt billede, der vises, ikke det fjollebillede, som var det sidste, Oliver selv brugte. Når Anna-Sofie mindes Oliver, gør hun det samme, som mange af hans venner. Hun finder hans billeder på Facebook og kigger på dem. Jeg bryder mig ikke om at gå på kirkegården, jeg synes ikke det er et rart sted. Her på Facebook er en verden, jeg kender, den er mere normal for mig. Gravstenen, der blev tavs Stine skriver ikke længere på bloggen. Den har stået urørt i lang tid, men Stine lader den stå som en virtuel gravsten for Klemens. Siden jeg skrev på bloggen, har mit liv ændret sig. Vi har fået tre børn, og sorgen fylder ikke min dagligdag i dag. Dermed glider også blogfællesskabet ud, fortæller Stine, men jeg ved, at bloggen bliver brugt af andre både til at søge oplysning og til at finde en slags trøst, så også derfor giver det mening at lade den stå. Stine og hendes mand er helt bevidste om, at døden stadig er et vanskeligt emne, så de har entradition med at begynde familiens fejringer og fødselsdage ved Klemens grav. Vi ved, at det er svært især for de andre voksne at starte en samtale om den bror, der mangler i børnenes liv. Derfor er det ritual en hjælp. Det giver sorgen et rum, og Klemens er en del af familien. Sådan har det også altid været for Klemens søskende. De kender gravstedet, for de har tit været forbi, og når de alligevel skal til legepladsen, er de nu og da henne og hilse på. Der ligger min døde bror, råbte en af drengene en dag til en ny klassekammerat, da de cyklede forbi kirkegården. Det er jo ret overraskende, fortæller Stine, men det giver en anledning til igen at tale om det, også selvom det måske ikke lige var dén indgangsvinkel, man selv havde forestillet sig. Men det er jo noget, man skal kunne tale om i mange sammenhænge. Det er en del af livet vores liv. + jeg skrev på bloggen, har mit liv ændret sig. Vi har fået tre børn, og sorgen fylder ikke min dagligdag i dag. Stine 34 35

19 + DØDEN + + DØDEN + Lad os tale om døden Fortrængning og traditionstab præger danskernes forhold til døden. De ansatte i sundhedsvæsenet og ikke mindst hospitalspræsten kan lære den døende og de efterladte at blive bedre til at tale om døden. Af Anna-Lise Bjerager 62 -årige Claus Søndergaard og hans kone havde aldrig talt om døden forud for den forårsdag i 2010, da de sad på Herlev Hospital over for en læge, der sagde: Anne-Grethe, du har kræft i knoglerne, og der er desværre ikke noget, vi kan gøre. Det var ubeskriveligt forfærdeligt at få den besked. Det sortnede for øjnene, og man vidste ikke, hvad man skulle sige eller gøre. Alligevel var vores første reaktion fornægtelse. Jeg kan huske, at vi sagde til hinanden, da vi gik ud fra hospitalet: Dette her bekæmper vi, siger Claus Søndergaard. Han fortæller om sin kones halvandet år lange og svære sygdomsforløb, mens han byder på te hjemme i rækkehuset i Søborg, hvor hendes navn stadig står på messingskiltet ved entrédøren. Anne-Grethe var folkeskolelærer ligesom Claus selv, og de havde kendt hinanden i 18 år, da de besluttede sig for at blive gift. De mente, at et giftermål ville gøre tingene enklere, hvis en af dem skulle falde bort. Vi talte faktisk heller ikke om døden ved den lejlighed. Men jeg tænkte da i mit stille sind, at det nok var mig, der døde først. Jeg har røget og slet ikke levet så sundt et liv som Anne-Grethe, siger Claus Søndergaard. På et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet kom parret i kontakt med hospitalspræst Tom Kjær, og det blev af afgørende betydning. Anne-Grethe og jeg havde meget svært ved at tale om døden. På en måde forstår jeg det ikke, for jeg er vokset op med døden. Min far døde, da jeg var 14 år, og som dreng læste jeg Johan Herman Wessels digt Smeden og bageren i skolen. Slutningen på digtet kan jeg stadig huske: Beredt til Døden altid vær! Den kommer, naar du mindst den tænker nær. Men vi havde nok begge et stærkt håb om, at lægerne tog fejl. Vi håbede på et mirakel til det sidste. Vi havde også så mange fremtidsplaner. Vi skulle snart på pension begge to, og så skulle vi rejse. Men hospitalspræsten hjalp os med at få taget hul på det. Han talte med os både hver for sig og sammen om vores sorg og bristede forhåbninger. Men også om begravelsen og alt det praktiske. Det var meget forløsende. Døden er privat Claus Søndergaards kone var en af de cirka danskere, der dør hvert år. De fleste danskere har et ønske om at dø som Anne-Grethe, i fred og ro derhjemme eller på hospice, omgivet af deres kære. Men sådan ser virkeligheden kun ud for et fåtal. Halvdelen af dødsfaldene i Danmark sker på hospitalet, og den anden halvdel sker på enten plejehjem eller i eget hjem. Kun ganske få dør på hospice. Det viser en undersøgelse fra Pavi, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. I det hele taget ligger danskernes forestillinger om deres egen død et stykke fra realiteterne, siger centerchef Helle Timm. Danskerne ved faktisk ganske meget om døden, viser vores undersøgelser. Men samtidig drømmer de om den bedst mulige død for sig selv og deres nærmeste. Nemlig at de må dø hjemme eller på hospice. Det synes jeg egentlig ikke, der er noget mærkeligt i. Jeg vil ikke sige, at døden er tabu for danskerne. Snarere at døden er noget meget privat, som man nødig vil tale om med en læge, der måske kun har ti minutter til sin rådighed, siger hun. Helle Timm, der er professor i sund- Det er et eksistentielt vilkår, at vores tid på jorden ophører på et tidspunkt, men det forsøger vi at fortrænge. Helle Timm, kultursociolog og professor i sundhedsvidenskab Q

20 + DØDEN + + DØDEN + hedsvidenskab og kultursociolog, mener at den vestlige verden lider af en slags kollektiv fortrængning i forhold til døden. I vores kultur gælder det om at være dynamisk og fremadstræbende og udnytte tiden. Men det er et eksistentielt vilkår, at vores tid på jorden ophører på et tidspunkt, og det forsøger vi at fortrænge, siger Helle Timm, der forudser, at døden vil komme mere på dagsordenen i fremtiden. For ikke så længe siden var det børnene, der udgjorde den største gruppe i dødelighedsstatistikken. Børnene døde ofte i deres første leveår, fordi der ikke var medicin til at kurere de mest harmløse sygdomme. I dag er det de gamle, der dør, og det er i udgangspunktet godt. Men i takt med at lægevidenskaben gør det muligt for de gamle at leve med deres sygdomme i stadig længere tid, vil der opstå flere dilemmaer, som vi bliver nødt til at forholde os til, siger hun. Døden på film Hospitalspræst Tom Kjær har gennem 19 år som hospitalspræst på Herlev Hospital erfaret, at mange danskere har det svært med døden. Tom Kjær taler med mange patienter og pårørende om døden. Han spørger ofte familien, om de har taget stilling til, hvad der skal ske, den dag den ene af dem dør, hvis det falder naturligt i samtalens forløb. De fleste får våde øjne og kigger væk. Men så sunder de sig og svarer, at det har de ikke. Så spørger jeg: Kunne det være en idé at tale om det, mens jeg er her? Jeg har siddet ved mange dødslejer og deltaget i mange begravelser, og det kunne I måske drage nytte af. De fleste danskere kender kun døden fra amerikanske film og computerspil. Mange har ikke selv siddet ved et dødsleje, så der er ikke den fortrolighed, siger Tom Kjær. For ikke så længe siden forberedte de fleste sig på døden. Man beskikkede sit hus, som det hed: Ideelt set skrev man testamente, tog afsked med sine kære og modtog nadveren for sidste gang. På landet var det almindeligt helt op til 1900-tallet, at den praktiske side af døden var et anliggende for familien. De fleste var fortrolige med dødstegn som ligpletter og dødsstivhed. Mændene snedkererede ofte selv kisten, og kvinderne gjorde den døde i stand og klædte ham eller hende i ligklæder. Den døde lå som regel i åben kiste, så familie, naboer og venner kunne komme forbi og sige farvel. Før udsyngningen blev der drukket kaffe ved den åbne kiste, inden turen gik til kirkegården. Men med flytningen fra land til by og i takt med at lægevidenskaben har udviklet medicin til bekæmpelse af stadig flere sygdomme og religionen fylder mindre i danskernes liv, har danskernes forhold til døden ændret sig. Vi har en plan I dag er døden blevet noget, vi må bekæmpe med alle midler, mener Tom Kjær. Engang håbede man, at når man døde, så ventede det evige liv. I dag er håbet ofte knyttet til, at patienten overlever. Det er ikke et håb, der levner plads til evigheden eller noget andet metafysisk. Den retorik, der knytter sig til livstruende sygdomme i dag, er: Vi har en plan. Hvis ikke planen virker, har vi et forsøg, du kan deltage i. Men både læger og sygeplejersker skulle måske hellere tale realistisk med patienten om overlevelseschancerne. Der er meget, der tyder på, at patienten kan få et bedre liv i den tid, der er tilbage, hvis man ikke behandler, som om man kan helbrede. En kvalificeret palliativ indsats kan være et fuldt lødigt alternativ til en meget intensiv behandling helt frem til, patienten dør. Men vi har en forestilling om, at livet helst ikke må ende, og den forestilling understøttes af sundhedsvæsenet, siger Tom Kjær, der finder det paradoksalt, at et flertal af danskerne går ind for aktiv dødshjælp samtidig med, at sundhedssystemet gør alt for at holde folk i live så længe som muligt. Det har blandt andet vakt debat, at der i de senere år er blevet opsat hjertestartere på landets plejehjem, og at en vejledning fra Sundhedsstyrelsen fastholder, at plejepersonalet er forpligtet til at forsøge genoplivning af svækkede ældre, selv om de har givet udtryk for, at de ikke ønsker det. Når gamle fru Hansen vitterligt giver udtryk for, at hun er mæt af dage, så lad hende dog dø i fred af naturlige årsager og tving ikke personalet ud i en uetisk genoplivning, der strider mod alt det, de står for, siger Tom Kjær. Noget helt andet er aktiv dødshjælp. Jeg har da en stor forståelse for, at uhelbredeligt syge og lidende menneske kan tænke: Hvis jeg var en hund, havde jeg fået en sprøjte hos dyrlægen. Men meget få, der arbejder i det palliative system, går ind for aktiv dødshjælp. Det ville betyde, at gamle hr. Olsen kunne blive presset til at vælge livet fra: Børnene har så travlt, så hvorfor spilde tid på mig. Også af den grund er jeg modstander af aktiv dødshjælp. Helbrede, trøste og lindre I dag er der en række medarbejdere i sundhedsvæsenet, der arbejder med palliation. Det vil sige, at de arbejder for at forebygge og lindre lidelser for mennesker, der er ramt af livstruende sygdom. Læger har altid skullet helbrede, trøste og lindre, men i takt med forbedret diagnostik og behandling står en mindre gruppe patienter tilbage. Nemlig den gruppe, der må opgives, fordi ingen behandling er mulig. Døden er noget meget privat, som man nødig vil tale om med en læge, der måske kun har ti minutter til sin rådighed. Q Helle Timm, kultursociolog og professor i sundhedsvidenskab 38 39

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

KALENDER. Boudigaard Begravelse. Nærværende Personlig Nutidig

KALENDER. Boudigaard Begravelse. Nærværende Personlig Nutidig KALENDER 2016 Nærværende Personlig Nutidig Boudigaard Begravelse Vi har i vores kalender 2016 valgt at fortælle lidt om, hvad de personer laver, der ligesom os er involverede, når der sker et dødsfald.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 10. november 2013 Kirkedag: 24.s.e.Trin/A Tekst: Matt 9,18-26 Salmer: SK: 732 * 447 * 449 * 550 * 277 * 471,4 * 233 LL: 732 * 550 * 277 * 471,4 * 233 Der

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch Bøn før prædiken: Du griber os i mørket og blidt mod lyset vender. For selv om vi er adskilt, er vi i dine hænder. Og du var selv i mørket den

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere