Nr. 4 November årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 4 November 2007 19. årgang"

Transkript

1 ISSN B Nr. 4 November årgang Tema At være søskende til en handicappet En storesøster fortæller side 13 Rett.dk - merchendise side 23

2 redaktionen Redaktion: Susanne Wilstrup Sindt Ejbydalsvej Glostrup Tlf Tekst til bladet: Hvis du ønsker noget bragt i Rett Nyt, skal du sende det til redaktionen. Annoncesalg og grafisk tilrettelæggelse: Plus Tryk Postboks Skanderborg Telefon hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Ja, så er det årets sidste udgave af Rett Nyt, du sidder med i hånden og inden vi får set os om er det vinter og julen er over os. I dette nummer har jeg valgt at sætte fokus på det at have en handicappet søskende. Det har været spændende, at skulle finde materiale til bladet og jeg har læst mange interessante artikler m.m., som jeg henviser til inde i bladet. Da Sofies 17-årige storebror, opdagede hvilket tema jeg havde valgt, blev han vældig interesseret i de artikler jeg havde fundet og efter at have læst Gode råd til forældrene om søskende til handicappede, sagde han med et skævt smil, Synes du ikke at jeg er alt for føjelig, mor mon ikke jeg er lige lovlig overtilpasset! - Ja, måske skal man også skulle passe på ikke at skabe problemer, som reelt ikke er der. Desværre gav min efterlysning, via Rett mail Nyt, om indlæg fra søskende/ forældre ingen respons, men det skal ikke afholde mig fra igen, igen at opfordre til, at I skriver til os, så I kan være med til at sætte jeres præg på indholdet af de kommende blade. Mange hilsner Susanne Sindt læser deadline Blad nr. 1/2008: februar 2008 Blad nr. 2/2008: maj 2008 Blad nr. 3/2008: august 2008 Blad nr. 4/2008: oktober 2008 Redaktionen Læser deadline... side 2 Nyt fra bestyrelsen Aktivitetskalender.... side 3 At være søskende.... side 5 Litteratur omkring det at have en handicappet søskende.... side 9 Miniportrættet... side 11 En storesøster fortæller... side 13 Hvordan ser unge mennesker på deres liv.... side 15 Vi gentager succesen: Sæt søskende i centrum... side 17 Sidste nyt om vort danske Center for Rett Syndrom... side 19 indhold Sæt X i kalenderen Tips og Idéer.... side 21 Bestyrelsen Kontaktliste... side 27 Rett Syndrom og kriterier.... side 28

3 Nyt fra bestyrelsen Kære medlem Nu hvor weekendkursuset i Tisvilde er vel overstået og med en generel positiv feedback, hvis vi ser bort fra forplejningen, er vi allerede i gang med at planlægge næste års weekendkursus. Da Rett foreningen har 20 års jubilæum i 2008, fejrer vi dette ved at afholde weekendkurset i Legoland. Her ud over arbejder bestyrelsen på at fejre jubilæet, ved at arrangere et foredrag med efterfølgende gallamiddag for alle forældre. Den 29. februar 2008 har Foreningen for sjældne diagnoser lavet et arrangement i København. Der vil være forskellige happening på Rådhuspladsen og blandt andet mulighed for at gå penge hjem til foreningen. Der vil komme nærmere information herom. Vi håber rigtig mange af Jer vil deltage i arrangementet. Den 2. oktober var bestyrelsen samlet for første gang uden Jytte, som vi allerede savner. Vi glæder os selvfølgelig til at samarbejde med hele det Danske Center for Rett Syndrom og håber vi får stor glæde af hinanden fremover. Af arrangementer er der ellers at nævne, Nordisk møde, der vil vedrører samarbejde omkring Svensk Rett Center samt samarbejde i Norden generelt. Winnie og Vibeke deltager her. Jørgen og Kurt deltager i et fagseminar i Norge og til sidst Rehab messen der bliver afholdt i Bella Centret den 6-8. maj, hvor Rett foreningen er repræsenteret på en stand. Ellers er det jo blevet tid til at finde huer, vanter og flyverdragter frem, og bruge alt for lang tid på, at pakke vores piger ind. Jeg håber tålmodigheden rækker til det igen bliver lunt. Heldigvis er der en glædelig jul og et godt nytår i vente til os alle. På gensyn. På bestyrelsens vegne Iben Hjarsø aktivitetskalender 2007/ oktober 2007 Nordiske forældreforeninger holder møde. Vibeke og Winnie deltager. 4. november 2007 Rett Syndrom fagseminar i Oslo. Jørgen og Kurt deltager november 2007 Repræsentantskabsmøde i Sjældne Diagnoser. Susanne og Preben deltager. November Forår 2008 Bestyrelsesmøde hos Iben fejrer 20 års jubilæum: Arrangement for forældre 5-7. september 2008 Weekendkursus på Hotel Legoland november 2008 Rett Syndrom verdenskonference i Paris 3

4 At være søskende Det efterfølgende indlæg, er en opgave jeg har lavet i psykologi B på Hf. Nogle søskende til Rett-piger har svaret på mit spørgeskema, (mange tak for det), det har så udløst et spørgsmål til mig, om det færdige resultat måtte blive trykt i Rett-nyt. Det må det selvfølgelig. God læselyst. Med venlig hilsen Lene (Nikolines mor) (Af pladsmæssige årsager har vi desværre været nødt til at forkorte indholdet meget, men Lene har sagt, at hvis man er interesseret i at læse hele rapporten, er man velkommen til at henvende sig til hende. Redaktionen) At være søskende Med denne opgave vil jeg belyse det at være søskende til en handicappet bror/søster, hvad man som forældre skal være opmærksom på under de normale søskendes opvækst, samt kunne skelne mellem, hvad der er det normale i søskendeflokken, og de problemer der opstår i en familie med et handicappet barn. Får søskende flere/færre problemer i deres udvikling og hvordan oplever de deres situation, i forhold til dem der vokser op i en normal familie? De søskende der deltog, havde alle svært fysisk og psykisk handicappede søskende uden sprog. De adspurgte søskende var i gennemsnit pr. familie 2,6 børn, hvorimod gennemsnittet i dagens Danmark er 1,7 børn. Alle har de dagdrømt om, hvordan deres liv mon ville havde været, hvis de ikke sad i den situation de nu engang gør. Familien og omverden Mange af de adspurgte har det svært med folks nysgerrige blikke. Nogle af dem svarer ligefrem at folk glor. Angående viden er der enighed om, at det kan man ikke få for meget af. Mange ønsker også at have et netværk, af venner/kammerater, der er i samme situation som dem selv. De fleste vil gerne på weekend med andre søskende som dem selv. Ved spørgsmål ang. hverdag/ferier, er over halvdelen lidt træt af begrænsningerne, den manglende spontanitet og social isolering. Flere påpeger ligeledes den manglende opmærksomhed fra forældrene. Pigerne er mere reflekterende og omsorgsfulde, de vil gerne hjælpe og tænker meget over deres handicappede bror/søsters fremtid, såvel som deres egen. Drengene tænker over det, ja, men ikke dybere. To svarer, at det ikke er deres problem, det er deres forældres. Ingen af pigerne er så direkte. Størsteparten ved, at der er en forventning fra deres forældre. Alle de adspurgte vil besøge deres handicappede søskende hvis de kommer på institution. Det er forbundet med store omvæltninger, at få et handicappet barn i familien. Der er både følelsesmæssige og praktiske udfordringer. I en familie hvor der er et handicappet barn, vil der opstå mange af de samme problemer, som i en normal familie. Når de almindelige problemer opstår, kan det ofte ske med en større kraft og problematik. Det er dog ikke alle de problemer der opstår i familien, som kan tilskrives, at der er et handicappet barn i familien. Mange familier kan opnå meget stærke familiebånd, pga. nødvendigheden af hinanden, sammen gør stærk. De fleste forældre har stærke følelsesmæssige reaktioner i form af sorg, smerte, vrede, skuffelse, afmagt og bekymringer. Dette er en proces der varer hele livet for forældrene, og det vil altid komme til at påvirke de normale børn. Derfor er det vigtigt med åbenhed og kommunikation. Det er vigtigt, at søskende kan komme med deres almindelige småproblemer, at disse ikke overskygges af de problemer, der har med handicappet at gøre. Information og inddragelse er vigtige elementer i familier I familier med et handicappet barn, skal forældre være opmærksomme på, at søskende er meget interesserede i viden om deres bror/søsters handicap. Det er vigtigt, at informationen bliver givet på en alderssvarende måde. Mange søskende, specielt i puberteten, tænker på om deres egne børn måske vil blive handicappede. Yngre børn tænker meget over om handicappet smitter. De yngre bruger afværge teknikker ved at glo tilbage, hvorimod de ældre ser det som et udtryk for almindelig nysgerrighed. Mange søskende går med ubesvarede spørgsmål, fordi de ikke vil belaste deres forældre yderligere. I andre tilfælde er der måske ikke tradition for at stille spørgsmål ved livet i familien. At inddrage søskende kan også være, at tage del i opgaverne i hjemmet. Søskende til en handicappet bror/søster At være søskende til en handicappet bror/søster er først og fremmest, at være søskende. Søskende lever tæt på hinanden, deler mange ting, selv forældrene. Der vil derfor altid være Fortsættes side 7 5

5 konkurrence og indbyrdes strid, kamp om forældrenes kærlighed, opmærksomhed og tid. Dette vil der også være i en familie med et handicappet barn. De fleste børn, der vokser op med en handicappet bror/søster, betragter deres opvækst som normal og naturlig, der er de samme konflikter, men i andre nuancer og større kraft. Det er tit forbundet med stærke ambivalente følelser. Ved følelsesmæssige belastninger reagerer de fleste børn med adfærdsændringer, snarere end ved at fortælle, at de har det svært. Nogle børn reagerer offensivt og direkte andre defensiv og indirekte. Yngre børn udtrykker ofte deres følelser gennem leg, eller de vil klynge/klæbe sig til forældrene. Det er også de yngre der hyppigst reagere offensivt og direkte, hvorimod de ældre hyppigst reagere defensiv og indirekte dette gælder ofte for piger. De er bedre til at skjule deres følelser. En meget stærk følelse, er jalousi, alle søskende oplever den. Men hvis man har en bror/søster der er handicappet, kan det være svære at acceptere, at man har den følelse, overfor ens handicappede bror/søster. Det er en forbudt følelse. Mange normale søskende bliver tit jaloux på den handicappede, fordi forældrene bruger mere tid på omsorgs- og praktiske arbejde hos den handicappede. De udvikler en stærk ambivalens overfor deres handicappede søskende, hvis der ikke bliver taget hånd om disse følelser. De får en følelse af ikke at være elsket, da børn sammenligner det at blive elsket med at blive set og det gør at nogle ligefrem tænker, bare det var mig der var handicappet. Pigerne til en handicappet bror/ søster, er gode til at skjule deres jalousireaktioner, det sker ved at de bliver meget samarbejdsvillige overfor forældrene, for derigennem at opnå forældrenes anerkendelse og opmærksomhed. Det er væsentligt at huske, at skænderi, vrede og aggressioner er en naturlig del af søskendeflokken, også når det går udover det handicappede barn. Mange forældre har svært ved at acceptere dette. Tit blander forældre sig, til ulempe for de normale søskende. Dette kan være en medvirkende årsag til at søskende ikke synes det er rigtigt, at vise negative følelser overfor den handicappede bror/søster. Det er imidlertid vigtigt, at børn lære det er OK at vise disse negative følelser. Alle søskende vil opleve en form for krise, eller sorg i løbet af opvæksten. Der vil være en sorg i en krise, men ikke altid en krise i en sorg. Stort set alle søskende til en handicappet bror/søster oplever at være i sorg. Hvis det handicappede barn er den førstefødte, vil forældre ofte forlange mere af de yngre søskende. Det kan give identitets problemer for de yngre, der naturligt ser op til den ældste. Det skal helst undgås, da de normale søskende derved har lettere ved, at forstå at de selv er normale. Når de normale søskende kommer i puberteten, kan deres identitetsproblemer komme i en ny kraft, de kan få eksistentielle problemer, de spørger sig selv, hvorfor min bror/ søster og ikke mig Det kan udvikle sig til skyldfølelse (Clausen, 1989) Mange normale søskende har spurgt sig selv, hvordan de selv og deres liv ville havde formet sig, hvis de ikke havde en handicappet bror/ søster. Nogle søskende oplever, at blive sammenlignet med deres handicappede bror/søster, af deres kammerater, dette kan give dem identitetsproblemer. Denne situation sætter søskende i et vanskeligt dilemma. Skal de være tro mod deres kammerater, eller skal de forsvare sig selv og deres handicappede bror/søster? Måske har tiden ændret sig, eller vil søskende ikke indrømme at de bliver drillet, i hvert fald har ingen af de adspurgte i mit spørgeskema, oplevet det. Når søskende oplever at blive drillet projektere de deres vrede over på deres handicappet bror/søster. Mange normale søskende vil gerne have venner, der er i samme situation som dem selv, de har brug for nogle at identificere sig med. Ligesom det er vigtigt for søskende, at deres venner synes, at deres handicappede bror/ søster er ok. Hvad kan man så udlede af dette? Mange søskende til handicappede har en yderst veludviklet indfølingsevne og sans for at aflæse andres signaler. De fleste vil også behandle andre der er anderledes på en anstændig måde, udvise respekt og stor ansvarsfølelse. Det at vokse op i disse familier giver ofte stærke søskendeforhold, specielt mellem de normale søskende. Søskende til handicappede modnes hurtigere og lærer at tage et ansvar, dette kan opfattes såvel positivt som negativt. Det mere negative, er den manglende opmærksomhed og tid alene med forældrene. Mange søskende til handicappede kan til tider være jaloux og ønske det var dem der var den handicappede. Som udgangspunkt skal man give de normale søskende så megen viden, det er muligt på et alderssvarende niveau. Familiens samlede resurser og åbenheden er afgørende for hvordan livet i en familie med et handicappet barn opleves. Der er ingen tvivl om at det er blevet nemmere at være en familie/søskende til et handicappet barn, samfundets og omverdens syn og hjælp, sammen med den stærkt udviklede teknologi er til stor gavn og glæde. Men at sige det er en glædelig og gavnlig opvækst, at være søskende til en handicappet bror/søster, er at skyde et godt stykke over målet. 7

6 Litteratur om det at have en handicappet søskende Hans Clausen - At have en handicappet bror/søster: Opvækst og udvikling for søskende til handicappede børn sider. Fokus på samspil i familien. Hvad skal forældre være særlig opmærksomme på i forhold til det raske barns udvikling? Fx. åben kommunikation omkring søsterens/broderens handicap. Behandler brede emner som søskendejalousi og forældresamarbejde. Interview med 7 raske voksne søskende om deres oplevelser og erfaringer med at have en handicappet bror eller søster. Min bror er handicappet... Det er min også! En bog om at være søskende til børn og voksne med CdL-syndromet. Udgivet sider. En bog med stof til eftertanke om nogle af de spørgsmål, der hen ad vejen rejser sig i forhold til søskende med vidtgående handicaps. Består af en samling beretninger af børn og unge, som er søskende til børn og voksne med CdL-syndromet. Bogen rummer en række meget ærlige beretninger fra børn og unge mellem 13 og 40 år, som har været samlet på den årlige kursus-weekend i CdL-foreningen. Beretningerne er samlet og redigeret af Trine Lindskov, som selv er søskende til en voksen med CdL-syndrom. Bogen kan være til glæde for alle i familier med handicappede børn, men også for andre, som står uvidende over for handicappede mennesker og hvordan det kan se ud for børn og unge, som lever sammen med dem. Ann Bygballe og Vibeke Elgaard - Søskende til børn med handicap en speciel opvækst? Pjece fra Småbørnscentret i Århus udgivet i Jesper Juul Familier med kronisk syge børn Forlaget Apostrof 2004 Råd og vejledning til familier med kronisk syge børn om, hvordan de bedst kan tage vare på hele familiens trivsel og udvikling, når sygdom bliver et uforudset medlem af familien. På Center for Autismes hjemmeside kan man under faglige artikler finde nedenstående to artikler omhandlende det at være søskende til en handicappet. 1) Når søster er i centrum af Tanja Parker Astrup, journalist, Politiken Indlandsredaktionen. 2) NÅR BØRN PÅTAGER SIG FORÆLDRE-ROLLEN Fra FEMINA NR af Helle Juhl (side 78 - side 81) I Helse nr. 4 fra 2004 kan man læse en artikel af journalist Sanne Hansen om det at være en søster/bror til handicappet. (Artiklen kan findes ved at gå ind på Google og søge under handicappedes søskende). Priser for medlemsskab af : Personligt medlemsskab 185 kr/år Familiemedlemsskab 275 kr/år Institutioner 275 kr/år Kunne et medlemskab af Send en mail til hvis du/i ønsker at blive medlem. For personer/institutioner, der ikke har mulighed for et medlemsskab, kan Rett Nyt udsendes uden medlemsskab. Forspørgsel sendes til: være noget for dig/jer? 9

7 1) Dit navn? Nicolai Stenrevle. 2) Hvornår blev du født? 23. januar ) Hvor bor du? Jeg bor i København (Valby) sammen med mine forældre. 4) Hvad hedder din far og mor? 5) Har du søskende - hvem? Jeg har 2 storesøstre Sahra og Line. 6) Har du bedsteforældre? Ja, mormor-morfar der hedder Lotte og Thomas. Farmor Edith og en oldemor der hedder Lise. 7) Bor du nogengange et andet sted (aflastning)? Jeg er på Københavns aflastningsinstitution Skovsneglen en weekend om måneden. 8) Kan du gå selv? Ikke alene. Holder far eller mor under armene ka jeg godt flytte mine ben; men om det er at gå ved jeg ikke rigtigt. 9) Har du epilepsi? Nej. 10) Din beskæftigelse? Jeg går på Strandparkskolen. Mette kommer og henter mig ved 8-tiden, så prøver vi at gå over i skolen, hvis jeg gider. Er der for meget larm og uro, går vi bare hjem igen, så jeg er der ikke så meget. 11) Går du til noget i fritiden? To gange om uge skal jeg op til Henrik og have fys. I weekender cykler vi ud og ser på fodbold, motor-cross eller en tur i Hvidovre havn. 12) Hvad kan du lide at lave derhjemme? Jeg elsker at være i køkkenet for at lave mad (en masse smagsprøver). Hjælpe mor med at lægge tøj sammen, for det meste skal det laves om. Kan godt lide at male med en pensel, hvis der er en der hjælper mig, der er også noget der hedder finger-maling!!!! Er der en der gider at læse en god historie er jeg med på den. 13) Hvad kan gøre dig glad? Når jeg får besøg. 14) Hvad kan gøre dig vred? Ting jeg ej er blevet forberedt på. 15) Hvad er din yndlingsmusik? Nicolai Stenrevle Mor hedder Tina og far hedder Ole. Er ikke særlig glad for musik så hittet er ikke fundet endnu. 16) Hvilken film/fjernsynsprogram kan du bedst lide at se? Jeg gider ikke at se fjernsyn mere; men den gang jeg gad var det Bamse & Kylling, Lykkehjulet og Tv-avisen på tegn-sprog. 17) Har du et kæledyr? Ja, kat der hedder KURT, skal det så være rigtigt skægt låner vi naboens hund TRUNTE så er der bare fuld gang i den. 18) Hvad er din livret? Elsker alt, men en rød med håndtag eller en tur på Buger-King er også okay. 19) Din bedste ferie hvor var det henne? Holder af ferie, hvor jeg kan komme ud til vandet - hos oldemor på Langeland, farmor på Orø eller mormor i Sverige. 20) Har du et godt billede af dig selv som vi må se? Ja. 11

8 En storesøster fortæller Da jeg var 10 år gammel blev min lillesøster, Sofie, født. Da Sofie var nogle måneder gammel fik hun de første voldsomme krampeanfald og måtte indlægges. Min mor og Sofie var indlagt i mange måneder, mens lægerne foretog prøver. Da de ikke kunne finde nogen svar, konkluderede de at det måtte være epilepsi. Hurtigt gik det dog op for mine forældre og lægerne, at det ikke kun var epilepsi. Sofie stoppede sin udvikling da hun var omkring et halvt år gammel. Mange år gik på denne måde, Sofie og min mor var skiftevis hjemme og indlagt. Der var ingen der vidste hvad Sofie fejlede. Det var en svær tid for mig jeg tænkte tit på hvad der skulle ske med Sofie, af og til var jeg bange for at vi skulle miste hende. Med årene blev Sofie undersøgt for alverdens sygdomme og da hun var 6 år gammel blev hun diagnosticeret. Sofie har RETT syndrom. Det at have en multihandicappet lillesøster har haft stor påvirkning på hvem jeg er i dag. Sofie har givet mig mange gode oplevelser og lært mig utrolig meget om livet. Hun har åbnet mine øjne for ting, som jeg ellers aldrig ville have set. Jeg er blevet langt mere tolerant, åben, tålmodig og meget mere nysgerrig. Sofie har været med til at ændre mine holdninger til værdierne i livet, hvilke ting der er vigtige og mindre vigtige. Jeg tager ingenting for givet og sætter pris på de mindste ting i livet. Da jeg var yngre var det meget svært for mig at forstå det hele. Jeg følte at min mor var blevet taget fra mig, fordi hun nu skulle bruge meget tid sammen med Sofie. Nogen gange blev jeg rigtig gal på Sofie og på mine forældre - jeg syntes det var unfair at det skulle ramme vores familie, jeg ville jo bare gerne have haft en normal søster, men på den anden side vidste jeg jo også godt at det ikke var Sofies skyld at hun var syg. Så kunne jeg godt få dårlig samvittighed, når jeg ønskede hende rigtig langt væk. Det var ikke altid lige sjovt at være storesøster. Mine kammerater har altid været meget forstående og hjælpsomme. Jeg tror det er fordi jeg har været meget åben omkring Sofies sygdom og mine tanker omkring det. Selv i dag når jeg møder nye mennesker er det intet problem at forklare hvordan jeg har haft det og hvad Sofie har betydet for mit liv. Jeg tror det er vigtig som søskende til en handicappet bror eller søster, at man altid er meget åben omkring sine tanker og følelser, det gør det nemmere for ens omverden at forstå hvorfor man nogle dage kan være helt utrolig ked af det. Det er ikke sjovt at gå alene med tanken om at man måske kan miste sin søster. Når man bliver ældre og ser tingene i nyt lys, begynder man at forstå hvad der sker og hvilken betydning det har haft, ikke kun for mig, men også for min lillebror og resten af min familie. Min lillebror har haft det svære ved at tackle det hele og har ikke haft så nemt ved at tale om sine tanker og følelser. I dag deler jeg min erfaring med andre mennesker, som enten bare er nysgerrige eller som måske selv står i en lignede situation, som jeg gjorde. Jeg ved hvor alene, man kan føle sig og jeg ville ønske, der havde været nogen, der kunne have givet mig støtte, fortalt mig at der var andre der var i samme situation som jeg og alt nok skulle blive ok en dag. I dag ser jeg Sofie som en gave til vores familie, dog ville jeg for alt i verden ønske at hun en dag ville blive rask. Meget godt og meget skidt er kommet af at have en handicappet søster, men en ting er sikkert; havde Sofie ikke været min søster, var jeg ikke blevet den jeg er i dag. Hilsen Nicole (Sofies storesøster) 13

9 Hvordan ser unge mennesker på deres liv set i lyset af, at de har en søskende med et sjældent handicap? Dette har Ann Silje Jensen fra Norge for nylig skrevet en hovedopgave om i Pædagogik ved Universitetet i Oslo. Da specielt teenageårene er en sårbar fase med venner og samfund som vigtige referencer, har hun ønsket at se nærmere på hvordan disse unge oplever deres hverdag med en handicappet søskende. Ann Silje Jensen har derfor stillet spørgsmål til de unge om hvordan de oplever deres liv hvilke relationer de har til mennesker de omgås, hvordan de oplever, at de selv er som personer og om dette har sammenhæng med den opvækst de har haft. Hvordan tror de unge selv, at det har påvirket dem at vokse op sammen med en handicappet søskende. Under interviewene blev teenagernes rolle som eksperter på deres liv og situation understreget og de blev i den forbindelse bedt om at komme med råd til forældre, fagfolk og andre søskende i samme situation. Af opgaven fremgår det bl.a. at de unge ønsker at blive set på som enkelt-individer og ikke ønsker at blive set på som en gruppe med bestemte karakteristika. De ønsker ikke, at der skal tages specielle hensyn, medmindre det er aftalt. Vi er jo helt normale unge selvom vi har søskende som har et syndrom Meget få af de unge har talt med lærere, psykologer eller lign. om det at have en handicappet søster eller bror. Alligevel har mange af dem mødt fagfolk, som syntes at have helt tydelige meninger om hvordan de unges liv var. De unge stikker hul på de myter som de føler eksisterer vedr. det at være søskende og de giver udtryk for, at de synes at fagfolk generalisere i deres syn på søskende. De synes at fagfolkene kommer med udtalelser som opleves meningsløse og uden kontakt med målgruppen. Hvis de ikke har en handicappet søskende, så skal de ikke sige hvordan det er, for det ved de ingenting om! Det er kun os som har en handicappet søskende som ved det. De er meget beviste om den komplekse hverdag de lever i. De beskriver forholdet til deres søskende som stærkt og givende, men også at de i nogen grad savner at kunne kommunikere og være sammen med søskende på samme måde som deres jævnaldrende er med deres søskende. De fleste føler at deres specielle familiesituation har styrket dem og gjort dem empatiske, ansvars- og omsorgsfulde samt mere reflekterende. De understreger dog kraftigt at de selv oplever deres hverdag som normal eftersom det jo er det liv, som de er vant til. I hovedopgaven kan man læse om de råd, som de unge selv giver til andre søskende, forældre og fagfolk. Noget der gik igen gennem interviewene var at udenforstående ikke skulle tro, at de vidste noget om hvordan det føltes at være i deres situation. Det var vigtigt for hver enkelt unge, at få fortalt sin egen historie og deres egen opfattelse af deres livssituation. På Frambu s hjemmeside kan man læse mere om hovedopgaven. vælg fanen tema under pårørende vælges søsken. Gode råd til forældrene om søskende til handicappede: Vær opmærksom, hvis dit barn er meget føjeligt og sjældent protesterer. Det kan være tegn på overtilpasning. Vær opmærksom, hvis dit barn viser overdreven vrede over små ting. Det kan være et signal om, at barnet har problemer. Vær opmærksom, hvis dit barn pludselig gentagne gange får mave- eller hovedpine. Nogle børn reagerer psykosomatisk for at få omsorg. Vær specielt opmærksom i puberteten, hvor barnet ikke må have for stort ansvar. Barnet skal bruge tid til sine kammerater. Vis altid dine børn, at det er tilladt at være nysgerrig og stille spørgsmål om den handicappede søster eller bror. Kilde: psykolog Hans Clausen 15

10 Vi gentager succesen: Sæt søskende i centrum Som forældre kan vi meget ofte føle den evigt dårlige samvittighed overfor de af vores børn, der ikke har et handicap, og som vi nogle gange føler vi må tilsidesætte, når der fx er indlæggelser o.a. der skal passes. Uanset hvilket handicap deres søster eller bror har, så oplever de, i større eller mindre grad, at der i perioder bliver brugt flere ressourcer på deres søskend, at forældrene, og barnet selv, i perioder bekymrer sig meget for barnet med et handicap. Børn, der har en bror eller søster med et handicap, er ofte både bekymrede for deres søskend, elsker dem og ønsker dem hen, hvor peberet gror. Hvordan de har det er naturligvis afhængig af, hvordan vi forældre takler hele situationen, hvilken plads de har i søskendeflokken, hvor meget broren eller søsteren fylder, om der er bedsteforældre eller andre i netværket, der kan tilgodese dem o.s.v. Uanset hvor problemfrit det kan virke, har disse søskende alligevel ofte brug for, at der bliver lavet noget med dem, hvor der er dem, der er i centrum. Det kan vi forældre sørge for at huske på i hverdagen, men nu vil vi give jer et tilbud, som I ikke bør sige nej til. Søskendeweekend Rygmarvsbrokforeningen arrangerer igen i år en weekend for søskende på 9-14 år, hvor de får mulighed for at snakke med andre børn, som er i samme båd som dem selv. Søskende-weekend Det sker i Horsens den maj 2008 På weekenden vil de have mulighed for at grine og have det sjovt med andre, skabe nye bekendtskaber, snakke alvorligt mens de går en tur, få en snak med arrangørerne, og i det hele taget få en god oplevelse, hvor det er dem, der er i centrum. Undertegnede er uddannede Foreningsvejledere gennem KMS (nu Sjældne Diagnoser), hvor en del af kurset bestod af kommunikationsteknik samt vejledning i forbindelse med sorg & krise. Vi er underlagt tavshedspligt, d.v.s. at det kendskab vi gennem deltagerne får til deres familier, ikke kommer længere. Det er vigtigt, at I som forældre er aktive med at give jeres barn det skub, det kan kræve at tage af sted på denne weekend. Det er jer som de voksne i familien, der skal få dem tilmeldt og sendt af sted. Det er måske et usikkert barn I sender af sted, men I vil helt sikkert få et barn hjem, der gerne vil af sted igen. Har I noget I gerne vil drøfte med os, er I velkomne til at kontakte os. Venlig hilsen Rygmarvsbrokforeningen Leif Hedegaard ( / Solvejg Jønsson ( / Er du mellem 9 og 14 år? så har Rygmarvsbrokforeningen et godt tilbud til dig, som du ikke kan sige nej til!!! Du har nu chancen for at komme på en weekendtur sammen med 24 andre børn og unge, der ligesom dig har en søster eller bror med et handicap. Du skal på en tur, hvor du bliver lidt forkælet, får nogle nye venner og en masse sjove og gode oplevelser. Vi skal grine, snakke, hygge, lege, bade og spille. Glæd dig, det bliver alle tiders!!! Det hele foregår d maj 208 på en skole i Horsens. Prisen er 200 kr. Du vil kunne blive hentet på banegården i Horsens, hvis du kommer med toget. Hvis du bliver optaget, får du et brev med deltagerliste og kørselsvejledning. Det du skal gøre er: overbevis dine forældre om, at det her må du altså bare med til. tilmeld dig på: senest den 1. marts mind dine forældre om at betale senest den 15. april glæd dig!!!!!! Ved spørgsmål kontaktes en af arrangørerne fra Rygmarvsbrokforeningen: Leif Hedegaard ( / Solvejg Jønsson ( / 17

11 Sidste nyt om vort danske Center for Rett Syndrom Når I læser dette, håber jeg, at vi er parate til at lukke dørene op for piger, drenge og voksne med Rett syndrom samt dem, hvor Rett Syndrom er mistænkt. Jeg håber også, at læge Gitte Røndes ph.d.-projekt, der omhandler knogleskørhed og knoglebrud ved Rett syndrom nu er godkendt både af Københavns Universitet og Den Videnskabsetiske komité. KU skal bedømme projektets videnskabelige indhold. DVK er garant for, at forsøg der omfatter mennesker bliver foretaget på etisk forsvarlig vis. Før disse to godkendelser er givet, kan projektet ikke startes. I vil blive kontaktet specifikt i forbindelse med projektdeltagelse, der desværre kun omfatter piger og kvinder med kendte MECP2 mutationer. Vi håber på, at alle med en MECP2 mutation vil deltage i projektet, men naturligvis er besøg på Center for Rett syndrom ikke afhængigt af, om man vil deltage. En ting er sikker: inden årets udgang vil vi slå dørene op for de første personer med Rett syndrom. For at have formaliteterne i orden vil jeg bede jer om allerede nu at få en henvisning hertil fra jeres praktiserende læge eller jeres læge på den børneafdeling, som barnet med Rett syndrom bør være tilknyttet. Der skal ikke betales kaution, så det vil ikke koste noget at komme på centret. Jeres barn eller den voksne med Rett syndrom vil dog ikke nødvendigvis blive indkaldt præcis i den rækkefølge, vi modtager henvisningerne, da der kan være andre hensyn at tage. Jeg kan tilføje: at Kirstine Ravn er i fuld gang med sin fortsatte forskning om de genetiske årsager til Rett syndrom. at vi har ansat en dygtig fysioterapeut ved navn Henrik Andersen som barselsvikar for Kathrine Fuglsang. at vi p.t. har drøftelser med en socialrådgiver om funktion ved centret 1 dag om ugen, bl.a. i form af fast telefontid. at vore andre medarbejdere vil være overlæge Susanne Blichfeldt som konsulent, sygeplejerske Pernille Strøm og medhjælp/sekretær Ulla Leeth. De 2 sidste må vi dog dele med Center for PKU, hvor jeg også selv har min hovedfunktion som overlæge. På vegne af Center for Rett syndrom Jytte Bieber Nielsen I næste nummer: Diverse artikler udvalgt og oversat af Jytte Bieber Nielsen. Udlånsmateriale video År Fra Titel Sverige Jag talar med ögonen USA Silent Angels. The Rett Syndrom story. Med danske undertekster i ? UK The lost girls. Living with RS. 1998? Sverige Ulrika. En dag i skolen. Både på engelsk og svensk. Af Barbro Lindberg Sverige My eyes can choose. Om Sara og Martina. Rød og grøn cirkel for nej og ja USA A closer look. USA A therapeutic approach. USA A conversation with families USA Rett Syndrom. UK To know her is to love her. Norge Rett Syndrom DK Helle og Maja To piger med Rett Syndrom. Materialet kan fås / lånes hos Iben Hjarsø Tlf

12 Sæt X i kalenderen den 29. februar 2008 En sjælden dato På europæisk plan vil man markere d. 29. februar 2008 som en opmærksomhedsdag for sjældne sygdomme. Også i Danmark ønsker vi at skabe opmærksomhed og synlighed for sjældne sygdomme og derfor planlægger Sjældne Diagnoser bl.a. afholdelse af konference med overskriften: Et sjældent godt liv og en march/fakkeltog til Rådhuspladsen, hvor det er planen, at der skal være en happening med uddeling af en Sjældenpris. Vi håber at rigtig mange af foreningernes medlemmer vil deltage. Nærmere oplysning om arrangementer på dagen vil følge i den nærmeste fremtid men sæt allerede nu kryds i kalenderen. tips og idéer Stereo lydoptager Mette har fået en stereo lydoptager, der gengiver lyden nøjagtigt som det er. Lydoptageren er nem at optage med og at afspille fra. Vi har fået anbefalet lydoptageren fra Refsnæsskolen, som har afprøvet flere lydoptagere og fundet den bedste kvalitet i denne. Jeg tænker at nogle af Rett pigerne måske også kan have glæde af denne lydoptager. Optageren hedder Edirol R-90 (stereo lydoptager), og kan købes på Mette har meget glæde af lydoptageren, hvor hun kan høre alt lige fra ferieoplevelser til sange sunget af mor. For Mette gør det tydeligvis en forskel, at stemmer og lyde er gengivet som de er i virkeligheden. Hilsen Marianne Som nævnt i forrige nummer vil vi belønne det bedste tip med et gavekort på 250 kr. I dette nummer er det Marianne (Mettes mor) som får gavekortet for ovenstående tip. Smart toiletstol Sofie har fået en ny smart toiletstol armlænene er monteret på toilettet og kan svinges frem eller tilbage, så andre også kan benytte toilettet. Desuden kan de nemt tages af, hvis man har brug for det. Hvis der er behov for yderligere støtte kan der også monteres ekstra tilbehør. Firmaet Svan Balance har lavet stolen og den forhandles gennem Neba a/s. Hilsen Susanne Udlånsmateriale bøger Rett Syndrom (, 2000) The Rett Syndrome Handbook (IRSA, 1999) Rett Syndrom (ett flerfunktionshinder sett ur pedagogiskt perspektiv) af Barbro Lindberg, 2004 Materialet kan fås / lånes hos Iben Hjarsø Tlf

13 Rett.dk merchandise Leveres i Lyserød Leveres i Sort Pris 7 kr. Kasket med logo fortil. x x 50,- Kasket med logo bagtil x x 50,- T-shirt x x 75,- Keyhanger x 45,- 75 kr. CD-taske x 75,- Kuglepenne x 7,- Weekend taske x 200,- Vær opmærksom på at ovenstående priser er ekskl. porto. For bestilling af ovenstående bedes du kontakte Jan Nielsen på Vores lager af børne T-shirt er for øjeblikket udsolgt, men hvis du har planer om at bruge T-shirten som f.eks. julegave vil jeg få produceret nogle flere. 45 kr. Sidste frist for bestilling hos er den kr. 200 kr. 75 kr. SE PÅ HJEMMESIDEN Referat fra generalforsamling samling den 31. august 2007 kan ses på foreningens hjemmeside. Regnskabet for 2006 kan ligeledes findes på hjemmesiden 23

14 Weekendkursus 25

15 BESTYRELSEN Formand Winnie Pedersen Hededammen 21, 2730 Herlev Tlf Næstformand Vibeke Skovgaard Nielsen Hjortevænget 45, 2880 Bagsværd Tlf Kasserer Kurt Jensen Markedspladsen 54, 4520 Svinninge Tlf Bestyrelsesmedlem Susanne Wilstrup Sindt Ejbydalsvej 163, 2600 Glostrup Tlf Bestyrelsesmedlem Jan Nielsen, Hornsherredvej 403, Sæby, 4070 Kirke Hyllinge Tlf Bestyrelsesmedlem Iben Hjarsø Stigårdsvej 8, 2680 Solrød strand Tlf Suppleant Jørgen Askholm Birkeengen 29A, 4040 Jyllinge Tlf Suppleant Maria Engel Ørum, Galgebakken Skrænt 6, 2A, 2620 Albertslund Tlf KONTAKTLISTE Foreningen generelt: Winnie Pedersen Tlf Foreningens blad: Foreningens web-side: Jesper Koed Tlf Lægelige emner: Overlæge Jytte Bieber Nielsen, Kennedy Instituttet Tlf Fysioterapi, scoliosis: Fysioterapeut Kathrine Fuglsang Tlf Kommunikation: Socialpædagog Liff Liesel Hansen Tlf Socialpædagog Jan Nielsen Tlf Små piger/natteskrigeri: Hanne Laursen Tlf Dea Laustsen Tlf Drenge med Rett Syndrom: Ole Hansen Tlf Bedsteforældre til barnebarn med Rett Syndrom: Marianne Engel Tlf Spiseproblemer/manglende vægtstigning: Vibeke S. Nielsen Tlf Reflux/Gylperi: Susanne Sindt Tlf Epilepsi: Liff Liesel Hansen Tlf Ketogen diæt: Karin+Jan Nielsen Tlf Tænder: Tandlæge Hanne Ladekarl Tlf Aflastning (familie, institution): Ombygning af hus: Klaus Nielsen Tlf Jan Nielsen Tlf

16 rett syndrom Rett syndrom, RS, er en sjælden medfødt sygdom, der næsten udelukkende ses hos piger. Der fødes kun 2-4 piger med Rett syndrom om året i Danmark. Diagnosen stilles primært efter kliniske kriterier. Den hyppigste form kaldes klassisk RS, men der findes atypiske former med både mildere og sværere forløb. Ved klassisk RS ses efter 6-12 måneder med tilsyneladende normal udvikling i løbet af få år et forløb med udviklingsstandsning, vigende hovedomfangskurve, ændret kontakt, tab af færdigheder, karakteristiske håndstereotypier, et påfaldende vejrtrækningsmønster og tiltagende bevægelseshæmning. Herefter ses en vis stabilisering af tilstanden, dog uden at de mistede færdigheder genvindes. Senere tilkommer spasticitet, skoliose og ofte epilepsi. Den kliniske diagnose kan tidligst stilles med sikkerhed ved 2-års-alderen, men efter genet blev fundet i 1999 kan foretages en mutationsanalyse tidligere, hvis mistanken skulle være rejst. Hos over 80 % af patienterne med klassisk RS påvises en mutation i et gen, kaldet MECP2, på pigens ene X-kromosom. Da de fleste tilfælde skyldes en nyopstået mutation, er familiære tilfælde meget sjældne. Kriterier: Alle de følgende betingelser skal være opfyldt, for at en pige kan få diagnosen klassisk Rett syndrom. 1. Tilsyneladende normal periode før og omkring fødslen. 2. Tilsyneladende normal psykomotorisk udvikling de første 6 levemåneder. 3. Hovedomfanget normalt ved fødslen, men tilvæksten langsommere end normalt fra omkring ½-års-alderen. 4. Kommunikationsforstyrrelser, der i starten kan forveksles med autisme. 5. Efterhånden tydelig psykomotorisk retardering. 6. Tab af hensigtsmæssig brug af hænderne fra 1 til 4 års-alderen. 7. Opståen af stereotype håndbevægelser, når håndfunktionen er gået tabt. 8. Dårlig koordination af bevægelser med besværet, bredsporet gang (apraksi). 9. Diagnosen kan ikke stilles med sikkerhed før i 2 til 5 års-alderen. Vi har en hjemmeside: rett.dk Foreninges hjemmeside opdateres løbende. Her kan man altid finde Lands foreningens seneste kontaktadresser. Foreningen har i marts 2000 udgivet en pjece med uddybende information om Rett Syndrom. Pjecen findes på hjemmesiden og kan bestilles hos landsforeningen. Landsforeningen Rett Syndrom Hededammen Herlev Annoncer:

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

UniqueDanmark DEN LANDSDÆKKENDE FORENING. For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser. Læs i dette nummer om bla. : Nr.

UniqueDanmark DEN LANDSDÆKKENDE FORENING. For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser. Læs i dette nummer om bla. : Nr. Nr. 3 November 2007 DEN LANDSDÆKKENDE FORENING UniqueDanmark For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser Læs i dette nummer om bla. : - Nyt fra bestyrelsen - Søskende kursus - Lalandia - Sjælden

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Workshop 33. Søskende

Workshop 33. Søskende Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Nr. 2 Juni 2008 20. årgang

Nr. 2 Juni 2008 20. årgang ISSN 1901-1717 Nr. 2 Juni 2008 20. årgang Tema Kommunikation Ny hjemmeside side 11 Handicapmesse i Bella Center side 19 redaktionen Tema i dette nummer: Kommunikation Annoncesalg og grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie. Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010 ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010 Kære ErhvervsKvinde 2010.. Er helt nyt år står for døren. Tilbage ligger 2009 med alle de oplevelser, glæder, sorger og erfaringer det gav os. Foran os ligger 365

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Min bog om Baunegård 1

Min bog om Baunegård 1 Min bog om Baunegård 1 Velkommen til Baunegård Denne lille bog er til dig, da du skal flytte ind på Baunegård. I bogen kan du læse eller få læst højt, hvad Baunegård er. Midt i Værløse ved en dejlig stor

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere