Nr. 4 November årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 4 November 2007 19. årgang"

Transkript

1 ISSN B Nr. 4 November årgang Tema At være søskende til en handicappet En storesøster fortæller side 13 Rett.dk - merchendise side 23

2 redaktionen Redaktion: Susanne Wilstrup Sindt Ejbydalsvej Glostrup Tlf Tekst til bladet: Hvis du ønsker noget bragt i Rett Nyt, skal du sende det til redaktionen. Annoncesalg og grafisk tilrettelæggelse: Plus Tryk Postboks Skanderborg Telefon hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Ja, så er det årets sidste udgave af Rett Nyt, du sidder med i hånden og inden vi får set os om er det vinter og julen er over os. I dette nummer har jeg valgt at sætte fokus på det at have en handicappet søskende. Det har været spændende, at skulle finde materiale til bladet og jeg har læst mange interessante artikler m.m., som jeg henviser til inde i bladet. Da Sofies 17-årige storebror, opdagede hvilket tema jeg havde valgt, blev han vældig interesseret i de artikler jeg havde fundet og efter at have læst Gode råd til forældrene om søskende til handicappede, sagde han med et skævt smil, Synes du ikke at jeg er alt for føjelig, mor mon ikke jeg er lige lovlig overtilpasset! - Ja, måske skal man også skulle passe på ikke at skabe problemer, som reelt ikke er der. Desværre gav min efterlysning, via Rett mail Nyt, om indlæg fra søskende/ forældre ingen respons, men det skal ikke afholde mig fra igen, igen at opfordre til, at I skriver til os, så I kan være med til at sætte jeres præg på indholdet af de kommende blade. Mange hilsner Susanne Sindt læser deadline Blad nr. 1/2008: februar 2008 Blad nr. 2/2008: maj 2008 Blad nr. 3/2008: august 2008 Blad nr. 4/2008: oktober 2008 Redaktionen Læser deadline... side 2 Nyt fra bestyrelsen Aktivitetskalender.... side 3 At være søskende.... side 5 Litteratur omkring det at have en handicappet søskende.... side 9 Miniportrættet... side 11 En storesøster fortæller... side 13 Hvordan ser unge mennesker på deres liv.... side 15 Vi gentager succesen: Sæt søskende i centrum... side 17 Sidste nyt om vort danske Center for Rett Syndrom... side 19 indhold Sæt X i kalenderen Tips og Idéer.... side 21 Bestyrelsen Kontaktliste... side 27 Rett Syndrom og kriterier.... side 28

3 Nyt fra bestyrelsen Kære medlem Nu hvor weekendkursuset i Tisvilde er vel overstået og med en generel positiv feedback, hvis vi ser bort fra forplejningen, er vi allerede i gang med at planlægge næste års weekendkursus. Da Rett foreningen har 20 års jubilæum i 2008, fejrer vi dette ved at afholde weekendkurset i Legoland. Her ud over arbejder bestyrelsen på at fejre jubilæet, ved at arrangere et foredrag med efterfølgende gallamiddag for alle forældre. Den 29. februar 2008 har Foreningen for sjældne diagnoser lavet et arrangement i København. Der vil være forskellige happening på Rådhuspladsen og blandt andet mulighed for at gå penge hjem til foreningen. Der vil komme nærmere information herom. Vi håber rigtig mange af Jer vil deltage i arrangementet. Den 2. oktober var bestyrelsen samlet for første gang uden Jytte, som vi allerede savner. Vi glæder os selvfølgelig til at samarbejde med hele det Danske Center for Rett Syndrom og håber vi får stor glæde af hinanden fremover. Af arrangementer er der ellers at nævne, Nordisk møde, der vil vedrører samarbejde omkring Svensk Rett Center samt samarbejde i Norden generelt. Winnie og Vibeke deltager her. Jørgen og Kurt deltager i et fagseminar i Norge og til sidst Rehab messen der bliver afholdt i Bella Centret den 6-8. maj, hvor Rett foreningen er repræsenteret på en stand. Ellers er det jo blevet tid til at finde huer, vanter og flyverdragter frem, og bruge alt for lang tid på, at pakke vores piger ind. Jeg håber tålmodigheden rækker til det igen bliver lunt. Heldigvis er der en glædelig jul og et godt nytår i vente til os alle. På gensyn. På bestyrelsens vegne Iben Hjarsø aktivitetskalender 2007/ oktober 2007 Nordiske forældreforeninger holder møde. Vibeke og Winnie deltager. 4. november 2007 Rett Syndrom fagseminar i Oslo. Jørgen og Kurt deltager november 2007 Repræsentantskabsmøde i Sjældne Diagnoser. Susanne og Preben deltager. November Forår 2008 Bestyrelsesmøde hos Iben fejrer 20 års jubilæum: Arrangement for forældre 5-7. september 2008 Weekendkursus på Hotel Legoland november 2008 Rett Syndrom verdenskonference i Paris 3

4 At være søskende Det efterfølgende indlæg, er en opgave jeg har lavet i psykologi B på Hf. Nogle søskende til Rett-piger har svaret på mit spørgeskema, (mange tak for det), det har så udløst et spørgsmål til mig, om det færdige resultat måtte blive trykt i Rett-nyt. Det må det selvfølgelig. God læselyst. Med venlig hilsen Lene (Nikolines mor) (Af pladsmæssige årsager har vi desværre været nødt til at forkorte indholdet meget, men Lene har sagt, at hvis man er interesseret i at læse hele rapporten, er man velkommen til at henvende sig til hende. Redaktionen) At være søskende Med denne opgave vil jeg belyse det at være søskende til en handicappet bror/søster, hvad man som forældre skal være opmærksom på under de normale søskendes opvækst, samt kunne skelne mellem, hvad der er det normale i søskendeflokken, og de problemer der opstår i en familie med et handicappet barn. Får søskende flere/færre problemer i deres udvikling og hvordan oplever de deres situation, i forhold til dem der vokser op i en normal familie? De søskende der deltog, havde alle svært fysisk og psykisk handicappede søskende uden sprog. De adspurgte søskende var i gennemsnit pr. familie 2,6 børn, hvorimod gennemsnittet i dagens Danmark er 1,7 børn. Alle har de dagdrømt om, hvordan deres liv mon ville havde været, hvis de ikke sad i den situation de nu engang gør. Familien og omverden Mange af de adspurgte har det svært med folks nysgerrige blikke. Nogle af dem svarer ligefrem at folk glor. Angående viden er der enighed om, at det kan man ikke få for meget af. Mange ønsker også at have et netværk, af venner/kammerater, der er i samme situation som dem selv. De fleste vil gerne på weekend med andre søskende som dem selv. Ved spørgsmål ang. hverdag/ferier, er over halvdelen lidt træt af begrænsningerne, den manglende spontanitet og social isolering. Flere påpeger ligeledes den manglende opmærksomhed fra forældrene. Pigerne er mere reflekterende og omsorgsfulde, de vil gerne hjælpe og tænker meget over deres handicappede bror/søsters fremtid, såvel som deres egen. Drengene tænker over det, ja, men ikke dybere. To svarer, at det ikke er deres problem, det er deres forældres. Ingen af pigerne er så direkte. Størsteparten ved, at der er en forventning fra deres forældre. Alle de adspurgte vil besøge deres handicappede søskende hvis de kommer på institution. Det er forbundet med store omvæltninger, at få et handicappet barn i familien. Der er både følelsesmæssige og praktiske udfordringer. I en familie hvor der er et handicappet barn, vil der opstå mange af de samme problemer, som i en normal familie. Når de almindelige problemer opstår, kan det ofte ske med en større kraft og problematik. Det er dog ikke alle de problemer der opstår i familien, som kan tilskrives, at der er et handicappet barn i familien. Mange familier kan opnå meget stærke familiebånd, pga. nødvendigheden af hinanden, sammen gør stærk. De fleste forældre har stærke følelsesmæssige reaktioner i form af sorg, smerte, vrede, skuffelse, afmagt og bekymringer. Dette er en proces der varer hele livet for forældrene, og det vil altid komme til at påvirke de normale børn. Derfor er det vigtigt med åbenhed og kommunikation. Det er vigtigt, at søskende kan komme med deres almindelige småproblemer, at disse ikke overskygges af de problemer, der har med handicappet at gøre. Information og inddragelse er vigtige elementer i familier I familier med et handicappet barn, skal forældre være opmærksomme på, at søskende er meget interesserede i viden om deres bror/søsters handicap. Det er vigtigt, at informationen bliver givet på en alderssvarende måde. Mange søskende, specielt i puberteten, tænker på om deres egne børn måske vil blive handicappede. Yngre børn tænker meget over om handicappet smitter. De yngre bruger afværge teknikker ved at glo tilbage, hvorimod de ældre ser det som et udtryk for almindelig nysgerrighed. Mange søskende går med ubesvarede spørgsmål, fordi de ikke vil belaste deres forældre yderligere. I andre tilfælde er der måske ikke tradition for at stille spørgsmål ved livet i familien. At inddrage søskende kan også være, at tage del i opgaverne i hjemmet. Søskende til en handicappet bror/søster At være søskende til en handicappet bror/søster er først og fremmest, at være søskende. Søskende lever tæt på hinanden, deler mange ting, selv forældrene. Der vil derfor altid være Fortsættes side 7 5

5 konkurrence og indbyrdes strid, kamp om forældrenes kærlighed, opmærksomhed og tid. Dette vil der også være i en familie med et handicappet barn. De fleste børn, der vokser op med en handicappet bror/søster, betragter deres opvækst som normal og naturlig, der er de samme konflikter, men i andre nuancer og større kraft. Det er tit forbundet med stærke ambivalente følelser. Ved følelsesmæssige belastninger reagerer de fleste børn med adfærdsændringer, snarere end ved at fortælle, at de har det svært. Nogle børn reagerer offensivt og direkte andre defensiv og indirekte. Yngre børn udtrykker ofte deres følelser gennem leg, eller de vil klynge/klæbe sig til forældrene. Det er også de yngre der hyppigst reagere offensivt og direkte, hvorimod de ældre hyppigst reagere defensiv og indirekte dette gælder ofte for piger. De er bedre til at skjule deres følelser. En meget stærk følelse, er jalousi, alle søskende oplever den. Men hvis man har en bror/søster der er handicappet, kan det være svære at acceptere, at man har den følelse, overfor ens handicappede bror/søster. Det er en forbudt følelse. Mange normale søskende bliver tit jaloux på den handicappede, fordi forældrene bruger mere tid på omsorgs- og praktiske arbejde hos den handicappede. De udvikler en stærk ambivalens overfor deres handicappede søskende, hvis der ikke bliver taget hånd om disse følelser. De får en følelse af ikke at være elsket, da børn sammenligner det at blive elsket med at blive set og det gør at nogle ligefrem tænker, bare det var mig der var handicappet. Pigerne til en handicappet bror/ søster, er gode til at skjule deres jalousireaktioner, det sker ved at de bliver meget samarbejdsvillige overfor forældrene, for derigennem at opnå forældrenes anerkendelse og opmærksomhed. Det er væsentligt at huske, at skænderi, vrede og aggressioner er en naturlig del af søskendeflokken, også når det går udover det handicappede barn. Mange forældre har svært ved at acceptere dette. Tit blander forældre sig, til ulempe for de normale søskende. Dette kan være en medvirkende årsag til at søskende ikke synes det er rigtigt, at vise negative følelser overfor den handicappede bror/søster. Det er imidlertid vigtigt, at børn lære det er OK at vise disse negative følelser. Alle søskende vil opleve en form for krise, eller sorg i løbet af opvæksten. Der vil være en sorg i en krise, men ikke altid en krise i en sorg. Stort set alle søskende til en handicappet bror/søster oplever at være i sorg. Hvis det handicappede barn er den førstefødte, vil forældre ofte forlange mere af de yngre søskende. Det kan give identitets problemer for de yngre, der naturligt ser op til den ældste. Det skal helst undgås, da de normale søskende derved har lettere ved, at forstå at de selv er normale. Når de normale søskende kommer i puberteten, kan deres identitetsproblemer komme i en ny kraft, de kan få eksistentielle problemer, de spørger sig selv, hvorfor min bror/ søster og ikke mig Det kan udvikle sig til skyldfølelse (Clausen, 1989) Mange normale søskende har spurgt sig selv, hvordan de selv og deres liv ville havde formet sig, hvis de ikke havde en handicappet bror/ søster. Nogle søskende oplever, at blive sammenlignet med deres handicappede bror/søster, af deres kammerater, dette kan give dem identitetsproblemer. Denne situation sætter søskende i et vanskeligt dilemma. Skal de være tro mod deres kammerater, eller skal de forsvare sig selv og deres handicappede bror/søster? Måske har tiden ændret sig, eller vil søskende ikke indrømme at de bliver drillet, i hvert fald har ingen af de adspurgte i mit spørgeskema, oplevet det. Når søskende oplever at blive drillet projektere de deres vrede over på deres handicappet bror/søster. Mange normale søskende vil gerne have venner, der er i samme situation som dem selv, de har brug for nogle at identificere sig med. Ligesom det er vigtigt for søskende, at deres venner synes, at deres handicappede bror/ søster er ok. Hvad kan man så udlede af dette? Mange søskende til handicappede har en yderst veludviklet indfølingsevne og sans for at aflæse andres signaler. De fleste vil også behandle andre der er anderledes på en anstændig måde, udvise respekt og stor ansvarsfølelse. Det at vokse op i disse familier giver ofte stærke søskendeforhold, specielt mellem de normale søskende. Søskende til handicappede modnes hurtigere og lærer at tage et ansvar, dette kan opfattes såvel positivt som negativt. Det mere negative, er den manglende opmærksomhed og tid alene med forældrene. Mange søskende til handicappede kan til tider være jaloux og ønske det var dem der var den handicappede. Som udgangspunkt skal man give de normale søskende så megen viden, det er muligt på et alderssvarende niveau. Familiens samlede resurser og åbenheden er afgørende for hvordan livet i en familie med et handicappet barn opleves. Der er ingen tvivl om at det er blevet nemmere at være en familie/søskende til et handicappet barn, samfundets og omverdens syn og hjælp, sammen med den stærkt udviklede teknologi er til stor gavn og glæde. Men at sige det er en glædelig og gavnlig opvækst, at være søskende til en handicappet bror/søster, er at skyde et godt stykke over målet. 7

6 Litteratur om det at have en handicappet søskende Hans Clausen - At have en handicappet bror/søster: Opvækst og udvikling for søskende til handicappede børn sider. Fokus på samspil i familien. Hvad skal forældre være særlig opmærksomme på i forhold til det raske barns udvikling? Fx. åben kommunikation omkring søsterens/broderens handicap. Behandler brede emner som søskendejalousi og forældresamarbejde. Interview med 7 raske voksne søskende om deres oplevelser og erfaringer med at have en handicappet bror eller søster. Min bror er handicappet... Det er min også! En bog om at være søskende til børn og voksne med CdL-syndromet. Udgivet sider. En bog med stof til eftertanke om nogle af de spørgsmål, der hen ad vejen rejser sig i forhold til søskende med vidtgående handicaps. Består af en samling beretninger af børn og unge, som er søskende til børn og voksne med CdL-syndromet. Bogen rummer en række meget ærlige beretninger fra børn og unge mellem 13 og 40 år, som har været samlet på den årlige kursus-weekend i CdL-foreningen. Beretningerne er samlet og redigeret af Trine Lindskov, som selv er søskende til en voksen med CdL-syndrom. Bogen kan være til glæde for alle i familier med handicappede børn, men også for andre, som står uvidende over for handicappede mennesker og hvordan det kan se ud for børn og unge, som lever sammen med dem. Ann Bygballe og Vibeke Elgaard - Søskende til børn med handicap en speciel opvækst? Pjece fra Småbørnscentret i Århus udgivet i Jesper Juul Familier med kronisk syge børn Forlaget Apostrof 2004 Råd og vejledning til familier med kronisk syge børn om, hvordan de bedst kan tage vare på hele familiens trivsel og udvikling, når sygdom bliver et uforudset medlem af familien. På Center for Autismes hjemmeside kan man under faglige artikler finde nedenstående to artikler omhandlende det at være søskende til en handicappet. 1) Når søster er i centrum af Tanja Parker Astrup, journalist, Politiken Indlandsredaktionen. 2) NÅR BØRN PÅTAGER SIG FORÆLDRE-ROLLEN Fra FEMINA NR af Helle Juhl (side 78 - side 81) I Helse nr. 4 fra 2004 kan man læse en artikel af journalist Sanne Hansen om det at være en søster/bror til handicappet. (Artiklen kan findes ved at gå ind på Google og søge under handicappedes søskende). Priser for medlemsskab af : Personligt medlemsskab 185 kr/år Familiemedlemsskab 275 kr/år Institutioner 275 kr/år Kunne et medlemskab af Send en mail til hvis du/i ønsker at blive medlem. For personer/institutioner, der ikke har mulighed for et medlemsskab, kan Rett Nyt udsendes uden medlemsskab. Forspørgsel sendes til: være noget for dig/jer? 9

7 1) Dit navn? Nicolai Stenrevle. 2) Hvornår blev du født? 23. januar ) Hvor bor du? Jeg bor i København (Valby) sammen med mine forældre. 4) Hvad hedder din far og mor? 5) Har du søskende - hvem? Jeg har 2 storesøstre Sahra og Line. 6) Har du bedsteforældre? Ja, mormor-morfar der hedder Lotte og Thomas. Farmor Edith og en oldemor der hedder Lise. 7) Bor du nogengange et andet sted (aflastning)? Jeg er på Københavns aflastningsinstitution Skovsneglen en weekend om måneden. 8) Kan du gå selv? Ikke alene. Holder far eller mor under armene ka jeg godt flytte mine ben; men om det er at gå ved jeg ikke rigtigt. 9) Har du epilepsi? Nej. 10) Din beskæftigelse? Jeg går på Strandparkskolen. Mette kommer og henter mig ved 8-tiden, så prøver vi at gå over i skolen, hvis jeg gider. Er der for meget larm og uro, går vi bare hjem igen, så jeg er der ikke så meget. 11) Går du til noget i fritiden? To gange om uge skal jeg op til Henrik og have fys. I weekender cykler vi ud og ser på fodbold, motor-cross eller en tur i Hvidovre havn. 12) Hvad kan du lide at lave derhjemme? Jeg elsker at være i køkkenet for at lave mad (en masse smagsprøver). Hjælpe mor med at lægge tøj sammen, for det meste skal det laves om. Kan godt lide at male med en pensel, hvis der er en der hjælper mig, der er også noget der hedder finger-maling!!!! Er der en der gider at læse en god historie er jeg med på den. 13) Hvad kan gøre dig glad? Når jeg får besøg. 14) Hvad kan gøre dig vred? Ting jeg ej er blevet forberedt på. 15) Hvad er din yndlingsmusik? Nicolai Stenrevle Mor hedder Tina og far hedder Ole. Er ikke særlig glad for musik så hittet er ikke fundet endnu. 16) Hvilken film/fjernsynsprogram kan du bedst lide at se? Jeg gider ikke at se fjernsyn mere; men den gang jeg gad var det Bamse & Kylling, Lykkehjulet og Tv-avisen på tegn-sprog. 17) Har du et kæledyr? Ja, kat der hedder KURT, skal det så være rigtigt skægt låner vi naboens hund TRUNTE så er der bare fuld gang i den. 18) Hvad er din livret? Elsker alt, men en rød med håndtag eller en tur på Buger-King er også okay. 19) Din bedste ferie hvor var det henne? Holder af ferie, hvor jeg kan komme ud til vandet - hos oldemor på Langeland, farmor på Orø eller mormor i Sverige. 20) Har du et godt billede af dig selv som vi må se? Ja. 11

8 En storesøster fortæller Da jeg var 10 år gammel blev min lillesøster, Sofie, født. Da Sofie var nogle måneder gammel fik hun de første voldsomme krampeanfald og måtte indlægges. Min mor og Sofie var indlagt i mange måneder, mens lægerne foretog prøver. Da de ikke kunne finde nogen svar, konkluderede de at det måtte være epilepsi. Hurtigt gik det dog op for mine forældre og lægerne, at det ikke kun var epilepsi. Sofie stoppede sin udvikling da hun var omkring et halvt år gammel. Mange år gik på denne måde, Sofie og min mor var skiftevis hjemme og indlagt. Der var ingen der vidste hvad Sofie fejlede. Det var en svær tid for mig jeg tænkte tit på hvad der skulle ske med Sofie, af og til var jeg bange for at vi skulle miste hende. Med årene blev Sofie undersøgt for alverdens sygdomme og da hun var 6 år gammel blev hun diagnosticeret. Sofie har RETT syndrom. Det at have en multihandicappet lillesøster har haft stor påvirkning på hvem jeg er i dag. Sofie har givet mig mange gode oplevelser og lært mig utrolig meget om livet. Hun har åbnet mine øjne for ting, som jeg ellers aldrig ville have set. Jeg er blevet langt mere tolerant, åben, tålmodig og meget mere nysgerrig. Sofie har været med til at ændre mine holdninger til værdierne i livet, hvilke ting der er vigtige og mindre vigtige. Jeg tager ingenting for givet og sætter pris på de mindste ting i livet. Da jeg var yngre var det meget svært for mig at forstå det hele. Jeg følte at min mor var blevet taget fra mig, fordi hun nu skulle bruge meget tid sammen med Sofie. Nogen gange blev jeg rigtig gal på Sofie og på mine forældre - jeg syntes det var unfair at det skulle ramme vores familie, jeg ville jo bare gerne have haft en normal søster, men på den anden side vidste jeg jo også godt at det ikke var Sofies skyld at hun var syg. Så kunne jeg godt få dårlig samvittighed, når jeg ønskede hende rigtig langt væk. Det var ikke altid lige sjovt at være storesøster. Mine kammerater har altid været meget forstående og hjælpsomme. Jeg tror det er fordi jeg har været meget åben omkring Sofies sygdom og mine tanker omkring det. Selv i dag når jeg møder nye mennesker er det intet problem at forklare hvordan jeg har haft det og hvad Sofie har betydet for mit liv. Jeg tror det er vigtig som søskende til en handicappet bror eller søster, at man altid er meget åben omkring sine tanker og følelser, det gør det nemmere for ens omverden at forstå hvorfor man nogle dage kan være helt utrolig ked af det. Det er ikke sjovt at gå alene med tanken om at man måske kan miste sin søster. Når man bliver ældre og ser tingene i nyt lys, begynder man at forstå hvad der sker og hvilken betydning det har haft, ikke kun for mig, men også for min lillebror og resten af min familie. Min lillebror har haft det svære ved at tackle det hele og har ikke haft så nemt ved at tale om sine tanker og følelser. I dag deler jeg min erfaring med andre mennesker, som enten bare er nysgerrige eller som måske selv står i en lignede situation, som jeg gjorde. Jeg ved hvor alene, man kan føle sig og jeg ville ønske, der havde været nogen, der kunne have givet mig støtte, fortalt mig at der var andre der var i samme situation som jeg og alt nok skulle blive ok en dag. I dag ser jeg Sofie som en gave til vores familie, dog ville jeg for alt i verden ønske at hun en dag ville blive rask. Meget godt og meget skidt er kommet af at have en handicappet søster, men en ting er sikkert; havde Sofie ikke været min søster, var jeg ikke blevet den jeg er i dag. Hilsen Nicole (Sofies storesøster) 13

9 Hvordan ser unge mennesker på deres liv set i lyset af, at de har en søskende med et sjældent handicap? Dette har Ann Silje Jensen fra Norge for nylig skrevet en hovedopgave om i Pædagogik ved Universitetet i Oslo. Da specielt teenageårene er en sårbar fase med venner og samfund som vigtige referencer, har hun ønsket at se nærmere på hvordan disse unge oplever deres hverdag med en handicappet søskende. Ann Silje Jensen har derfor stillet spørgsmål til de unge om hvordan de oplever deres liv hvilke relationer de har til mennesker de omgås, hvordan de oplever, at de selv er som personer og om dette har sammenhæng med den opvækst de har haft. Hvordan tror de unge selv, at det har påvirket dem at vokse op sammen med en handicappet søskende. Under interviewene blev teenagernes rolle som eksperter på deres liv og situation understreget og de blev i den forbindelse bedt om at komme med råd til forældre, fagfolk og andre søskende i samme situation. Af opgaven fremgår det bl.a. at de unge ønsker at blive set på som enkelt-individer og ikke ønsker at blive set på som en gruppe med bestemte karakteristika. De ønsker ikke, at der skal tages specielle hensyn, medmindre det er aftalt. Vi er jo helt normale unge selvom vi har søskende som har et syndrom Meget få af de unge har talt med lærere, psykologer eller lign. om det at have en handicappet søster eller bror. Alligevel har mange af dem mødt fagfolk, som syntes at have helt tydelige meninger om hvordan de unges liv var. De unge stikker hul på de myter som de føler eksisterer vedr. det at være søskende og de giver udtryk for, at de synes at fagfolk generalisere i deres syn på søskende. De synes at fagfolkene kommer med udtalelser som opleves meningsløse og uden kontakt med målgruppen. Hvis de ikke har en handicappet søskende, så skal de ikke sige hvordan det er, for det ved de ingenting om! Det er kun os som har en handicappet søskende som ved det. De er meget beviste om den komplekse hverdag de lever i. De beskriver forholdet til deres søskende som stærkt og givende, men også at de i nogen grad savner at kunne kommunikere og være sammen med søskende på samme måde som deres jævnaldrende er med deres søskende. De fleste føler at deres specielle familiesituation har styrket dem og gjort dem empatiske, ansvars- og omsorgsfulde samt mere reflekterende. De understreger dog kraftigt at de selv oplever deres hverdag som normal eftersom det jo er det liv, som de er vant til. I hovedopgaven kan man læse om de råd, som de unge selv giver til andre søskende, forældre og fagfolk. Noget der gik igen gennem interviewene var at udenforstående ikke skulle tro, at de vidste noget om hvordan det føltes at være i deres situation. Det var vigtigt for hver enkelt unge, at få fortalt sin egen historie og deres egen opfattelse af deres livssituation. På Frambu s hjemmeside kan man læse mere om hovedopgaven. vælg fanen tema under pårørende vælges søsken. Gode råd til forældrene om søskende til handicappede: Vær opmærksom, hvis dit barn er meget føjeligt og sjældent protesterer. Det kan være tegn på overtilpasning. Vær opmærksom, hvis dit barn viser overdreven vrede over små ting. Det kan være et signal om, at barnet har problemer. Vær opmærksom, hvis dit barn pludselig gentagne gange får mave- eller hovedpine. Nogle børn reagerer psykosomatisk for at få omsorg. Vær specielt opmærksom i puberteten, hvor barnet ikke må have for stort ansvar. Barnet skal bruge tid til sine kammerater. Vis altid dine børn, at det er tilladt at være nysgerrig og stille spørgsmål om den handicappede søster eller bror. Kilde: psykolog Hans Clausen 15

10 Vi gentager succesen: Sæt søskende i centrum Som forældre kan vi meget ofte føle den evigt dårlige samvittighed overfor de af vores børn, der ikke har et handicap, og som vi nogle gange føler vi må tilsidesætte, når der fx er indlæggelser o.a. der skal passes. Uanset hvilket handicap deres søster eller bror har, så oplever de, i større eller mindre grad, at der i perioder bliver brugt flere ressourcer på deres søskend, at forældrene, og barnet selv, i perioder bekymrer sig meget for barnet med et handicap. Børn, der har en bror eller søster med et handicap, er ofte både bekymrede for deres søskend, elsker dem og ønsker dem hen, hvor peberet gror. Hvordan de har det er naturligvis afhængig af, hvordan vi forældre takler hele situationen, hvilken plads de har i søskendeflokken, hvor meget broren eller søsteren fylder, om der er bedsteforældre eller andre i netværket, der kan tilgodese dem o.s.v. Uanset hvor problemfrit det kan virke, har disse søskende alligevel ofte brug for, at der bliver lavet noget med dem, hvor der er dem, der er i centrum. Det kan vi forældre sørge for at huske på i hverdagen, men nu vil vi give jer et tilbud, som I ikke bør sige nej til. Søskendeweekend Rygmarvsbrokforeningen arrangerer igen i år en weekend for søskende på 9-14 år, hvor de får mulighed for at snakke med andre børn, som er i samme båd som dem selv. Søskende-weekend Det sker i Horsens den maj 2008 På weekenden vil de have mulighed for at grine og have det sjovt med andre, skabe nye bekendtskaber, snakke alvorligt mens de går en tur, få en snak med arrangørerne, og i det hele taget få en god oplevelse, hvor det er dem, der er i centrum. Undertegnede er uddannede Foreningsvejledere gennem KMS (nu Sjældne Diagnoser), hvor en del af kurset bestod af kommunikationsteknik samt vejledning i forbindelse med sorg & krise. Vi er underlagt tavshedspligt, d.v.s. at det kendskab vi gennem deltagerne får til deres familier, ikke kommer længere. Det er vigtigt, at I som forældre er aktive med at give jeres barn det skub, det kan kræve at tage af sted på denne weekend. Det er jer som de voksne i familien, der skal få dem tilmeldt og sendt af sted. Det er måske et usikkert barn I sender af sted, men I vil helt sikkert få et barn hjem, der gerne vil af sted igen. Har I noget I gerne vil drøfte med os, er I velkomne til at kontakte os. Venlig hilsen Rygmarvsbrokforeningen Leif Hedegaard ( / Solvejg Jønsson ( / Er du mellem 9 og 14 år? så har Rygmarvsbrokforeningen et godt tilbud til dig, som du ikke kan sige nej til!!! Du har nu chancen for at komme på en weekendtur sammen med 24 andre børn og unge, der ligesom dig har en søster eller bror med et handicap. Du skal på en tur, hvor du bliver lidt forkælet, får nogle nye venner og en masse sjove og gode oplevelser. Vi skal grine, snakke, hygge, lege, bade og spille. Glæd dig, det bliver alle tiders!!! Det hele foregår d maj 208 på en skole i Horsens. Prisen er 200 kr. Du vil kunne blive hentet på banegården i Horsens, hvis du kommer med toget. Hvis du bliver optaget, får du et brev med deltagerliste og kørselsvejledning. Det du skal gøre er: overbevis dine forældre om, at det her må du altså bare med til. tilmeld dig på: senest den 1. marts mind dine forældre om at betale senest den 15. april glæd dig!!!!!! Ved spørgsmål kontaktes en af arrangørerne fra Rygmarvsbrokforeningen: Leif Hedegaard ( / Solvejg Jønsson ( / 17

11 Sidste nyt om vort danske Center for Rett Syndrom Når I læser dette, håber jeg, at vi er parate til at lukke dørene op for piger, drenge og voksne med Rett syndrom samt dem, hvor Rett Syndrom er mistænkt. Jeg håber også, at læge Gitte Røndes ph.d.-projekt, der omhandler knogleskørhed og knoglebrud ved Rett syndrom nu er godkendt både af Københavns Universitet og Den Videnskabsetiske komité. KU skal bedømme projektets videnskabelige indhold. DVK er garant for, at forsøg der omfatter mennesker bliver foretaget på etisk forsvarlig vis. Før disse to godkendelser er givet, kan projektet ikke startes. I vil blive kontaktet specifikt i forbindelse med projektdeltagelse, der desværre kun omfatter piger og kvinder med kendte MECP2 mutationer. Vi håber på, at alle med en MECP2 mutation vil deltage i projektet, men naturligvis er besøg på Center for Rett syndrom ikke afhængigt af, om man vil deltage. En ting er sikker: inden årets udgang vil vi slå dørene op for de første personer med Rett syndrom. For at have formaliteterne i orden vil jeg bede jer om allerede nu at få en henvisning hertil fra jeres praktiserende læge eller jeres læge på den børneafdeling, som barnet med Rett syndrom bør være tilknyttet. Der skal ikke betales kaution, så det vil ikke koste noget at komme på centret. Jeres barn eller den voksne med Rett syndrom vil dog ikke nødvendigvis blive indkaldt præcis i den rækkefølge, vi modtager henvisningerne, da der kan være andre hensyn at tage. Jeg kan tilføje: at Kirstine Ravn er i fuld gang med sin fortsatte forskning om de genetiske årsager til Rett syndrom. at vi har ansat en dygtig fysioterapeut ved navn Henrik Andersen som barselsvikar for Kathrine Fuglsang. at vi p.t. har drøftelser med en socialrådgiver om funktion ved centret 1 dag om ugen, bl.a. i form af fast telefontid. at vore andre medarbejdere vil være overlæge Susanne Blichfeldt som konsulent, sygeplejerske Pernille Strøm og medhjælp/sekretær Ulla Leeth. De 2 sidste må vi dog dele med Center for PKU, hvor jeg også selv har min hovedfunktion som overlæge. På vegne af Center for Rett syndrom Jytte Bieber Nielsen I næste nummer: Diverse artikler udvalgt og oversat af Jytte Bieber Nielsen. Udlånsmateriale video År Fra Titel Sverige Jag talar med ögonen USA Silent Angels. The Rett Syndrom story. Med danske undertekster i ? UK The lost girls. Living with RS. 1998? Sverige Ulrika. En dag i skolen. Både på engelsk og svensk. Af Barbro Lindberg Sverige My eyes can choose. Om Sara og Martina. Rød og grøn cirkel for nej og ja USA A closer look. USA A therapeutic approach. USA A conversation with families USA Rett Syndrom. UK To know her is to love her. Norge Rett Syndrom DK Helle og Maja To piger med Rett Syndrom. Materialet kan fås / lånes hos Iben Hjarsø Tlf

12 Sæt X i kalenderen den 29. februar 2008 En sjælden dato På europæisk plan vil man markere d. 29. februar 2008 som en opmærksomhedsdag for sjældne sygdomme. Også i Danmark ønsker vi at skabe opmærksomhed og synlighed for sjældne sygdomme og derfor planlægger Sjældne Diagnoser bl.a. afholdelse af konference med overskriften: Et sjældent godt liv og en march/fakkeltog til Rådhuspladsen, hvor det er planen, at der skal være en happening med uddeling af en Sjældenpris. Vi håber at rigtig mange af foreningernes medlemmer vil deltage. Nærmere oplysning om arrangementer på dagen vil følge i den nærmeste fremtid men sæt allerede nu kryds i kalenderen. tips og idéer Stereo lydoptager Mette har fået en stereo lydoptager, der gengiver lyden nøjagtigt som det er. Lydoptageren er nem at optage med og at afspille fra. Vi har fået anbefalet lydoptageren fra Refsnæsskolen, som har afprøvet flere lydoptagere og fundet den bedste kvalitet i denne. Jeg tænker at nogle af Rett pigerne måske også kan have glæde af denne lydoptager. Optageren hedder Edirol R-90 (stereo lydoptager), og kan købes på Mette har meget glæde af lydoptageren, hvor hun kan høre alt lige fra ferieoplevelser til sange sunget af mor. For Mette gør det tydeligvis en forskel, at stemmer og lyde er gengivet som de er i virkeligheden. Hilsen Marianne Som nævnt i forrige nummer vil vi belønne det bedste tip med et gavekort på 250 kr. I dette nummer er det Marianne (Mettes mor) som får gavekortet for ovenstående tip. Smart toiletstol Sofie har fået en ny smart toiletstol armlænene er monteret på toilettet og kan svinges frem eller tilbage, så andre også kan benytte toilettet. Desuden kan de nemt tages af, hvis man har brug for det. Hvis der er behov for yderligere støtte kan der også monteres ekstra tilbehør. Firmaet Svan Balance har lavet stolen og den forhandles gennem Neba a/s. Hilsen Susanne Udlånsmateriale bøger Rett Syndrom (, 2000) The Rett Syndrome Handbook (IRSA, 1999) Rett Syndrom (ett flerfunktionshinder sett ur pedagogiskt perspektiv) af Barbro Lindberg, 2004 Materialet kan fås / lånes hos Iben Hjarsø Tlf

13 Rett.dk merchandise Leveres i Lyserød Leveres i Sort Pris 7 kr. Kasket med logo fortil. x x 50,- Kasket med logo bagtil x x 50,- T-shirt x x 75,- Keyhanger x 45,- 75 kr. CD-taske x 75,- Kuglepenne x 7,- Weekend taske x 200,- Vær opmærksom på at ovenstående priser er ekskl. porto. For bestilling af ovenstående bedes du kontakte Jan Nielsen på Vores lager af børne T-shirt er for øjeblikket udsolgt, men hvis du har planer om at bruge T-shirten som f.eks. julegave vil jeg få produceret nogle flere. 45 kr. Sidste frist for bestilling hos er den kr. 200 kr. 75 kr. SE PÅ HJEMMESIDEN Referat fra generalforsamling samling den 31. august 2007 kan ses på foreningens hjemmeside. Regnskabet for 2006 kan ligeledes findes på hjemmesiden 23

14 Weekendkursus 25

15 BESTYRELSEN Formand Winnie Pedersen Hededammen 21, 2730 Herlev Tlf Næstformand Vibeke Skovgaard Nielsen Hjortevænget 45, 2880 Bagsværd Tlf Kasserer Kurt Jensen Markedspladsen 54, 4520 Svinninge Tlf Bestyrelsesmedlem Susanne Wilstrup Sindt Ejbydalsvej 163, 2600 Glostrup Tlf Bestyrelsesmedlem Jan Nielsen, Hornsherredvej 403, Sæby, 4070 Kirke Hyllinge Tlf Bestyrelsesmedlem Iben Hjarsø Stigårdsvej 8, 2680 Solrød strand Tlf Suppleant Jørgen Askholm Birkeengen 29A, 4040 Jyllinge Tlf Suppleant Maria Engel Ørum, Galgebakken Skrænt 6, 2A, 2620 Albertslund Tlf KONTAKTLISTE Foreningen generelt: Winnie Pedersen Tlf Foreningens blad: Foreningens web-side: Jesper Koed Tlf Lægelige emner: Overlæge Jytte Bieber Nielsen, Kennedy Instituttet Tlf Fysioterapi, scoliosis: Fysioterapeut Kathrine Fuglsang Tlf Kommunikation: Socialpædagog Liff Liesel Hansen Tlf Socialpædagog Jan Nielsen Tlf Små piger/natteskrigeri: Hanne Laursen Tlf Dea Laustsen Tlf Drenge med Rett Syndrom: Ole Hansen Tlf Bedsteforældre til barnebarn med Rett Syndrom: Marianne Engel Tlf Spiseproblemer/manglende vægtstigning: Vibeke S. Nielsen Tlf Reflux/Gylperi: Susanne Sindt Tlf Epilepsi: Liff Liesel Hansen Tlf Ketogen diæt: Karin+Jan Nielsen Tlf Tænder: Tandlæge Hanne Ladekarl Tlf Aflastning (familie, institution): Ombygning af hus: Klaus Nielsen Tlf Jan Nielsen Tlf

16 rett syndrom Rett syndrom, RS, er en sjælden medfødt sygdom, der næsten udelukkende ses hos piger. Der fødes kun 2-4 piger med Rett syndrom om året i Danmark. Diagnosen stilles primært efter kliniske kriterier. Den hyppigste form kaldes klassisk RS, men der findes atypiske former med både mildere og sværere forløb. Ved klassisk RS ses efter 6-12 måneder med tilsyneladende normal udvikling i løbet af få år et forløb med udviklingsstandsning, vigende hovedomfangskurve, ændret kontakt, tab af færdigheder, karakteristiske håndstereotypier, et påfaldende vejrtrækningsmønster og tiltagende bevægelseshæmning. Herefter ses en vis stabilisering af tilstanden, dog uden at de mistede færdigheder genvindes. Senere tilkommer spasticitet, skoliose og ofte epilepsi. Den kliniske diagnose kan tidligst stilles med sikkerhed ved 2-års-alderen, men efter genet blev fundet i 1999 kan foretages en mutationsanalyse tidligere, hvis mistanken skulle være rejst. Hos over 80 % af patienterne med klassisk RS påvises en mutation i et gen, kaldet MECP2, på pigens ene X-kromosom. Da de fleste tilfælde skyldes en nyopstået mutation, er familiære tilfælde meget sjældne. Kriterier: Alle de følgende betingelser skal være opfyldt, for at en pige kan få diagnosen klassisk Rett syndrom. 1. Tilsyneladende normal periode før og omkring fødslen. 2. Tilsyneladende normal psykomotorisk udvikling de første 6 levemåneder. 3. Hovedomfanget normalt ved fødslen, men tilvæksten langsommere end normalt fra omkring ½-års-alderen. 4. Kommunikationsforstyrrelser, der i starten kan forveksles med autisme. 5. Efterhånden tydelig psykomotorisk retardering. 6. Tab af hensigtsmæssig brug af hænderne fra 1 til 4 års-alderen. 7. Opståen af stereotype håndbevægelser, når håndfunktionen er gået tabt. 8. Dårlig koordination af bevægelser med besværet, bredsporet gang (apraksi). 9. Diagnosen kan ikke stilles med sikkerhed før i 2 til 5 års-alderen. Vi har en hjemmeside: rett.dk Foreninges hjemmeside opdateres løbende. Her kan man altid finde Lands foreningens seneste kontaktadresser. Foreningen har i marts 2000 udgivet en pjece med uddybende information om Rett Syndrom. Pjecen findes på hjemmesiden og kan bestilles hos landsforeningen. Landsforeningen Rett Syndrom Hededammen Herlev Annoncer:

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nr. 2 Juni 2008 20. årgang

Nr. 2 Juni 2008 20. årgang ISSN 1901-1717 Nr. 2 Juni 2008 20. årgang Tema Kommunikation Ny hjemmeside side 11 Handicapmesse i Bella Center side 19 redaktionen Tema i dette nummer: Kommunikation Annoncesalg og grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Nr. 3 September 2007 19. årgang

Nr. 3 September 2007 19. årgang ISSN 1901-1717 A Nr. 3 September 2007 19. årgang Da Helle flyttede hjemmefra side 7 Sofie skal på døgninstitution side 13 Tilbud om forlænget weekend side 21 redaktionen Tema i dette nummer: At flytte

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Nr. 1 Marts 2008 20. årgang

Nr. 1 Marts 2008 20. årgang ISSN 1901-1717 B Nr. 1 Marts 2008 20. årgang Tema Tre små jyske piger Ny videnskabelig litteratur om Rett Syndrom side 15 Nu åbner Dansk Center for Rett Syndrom side 23 redaktionen Tema i dette nummer:

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen - En pjece til forældre om raske søskende til kræftsyge børn - Indhold: FORORD:... 1 HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE SØSKENDE?... 2 ÆNDRINGER I FAMILIEN:... 3 Eksempler

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Kristian Buhr Velkommen til Bedre Psykiatri Aarhus tilbud på Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe Med denne pjece vil vi oplyse om, hvilke tilbud vi har til pårørende til personer med en psykisk

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Referat af generalforsamling i Dansk Forening for Tuberøs Sclerose den 28.2.2009

Referat af generalforsamling i Dansk Forening for Tuberøs Sclerose den 28.2.2009 Referat af generalforsamling i Dansk Forening for Tuberøs Sclerose den 28.2.2009 Generalforsamlingen blev afholdt den 28. februar 2009 på Odense Danhostel kl. 13.00. 8 familier var repræsenteret. Dagsorden:

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ISSN 1901-1717. familieweekend. "Jesperhus er ét af udflugtsmulighederne i år" Nr. 2 Juni 2010 22. årgang

ISSN 1901-1717. familieweekend. Jesperhus er ét af udflugtsmulighederne i år Nr. 2 Juni 2010 22. årgang ISSN 1901-1717 familieweekend "Jesperhus er ét af udflugtsmulighederne i år" Nr. 2 Juni 2010 22. årgang Kære alle rett nyt læsere! redaktionen Annoncesalg og grafisk tilrettelæggelse: Dansk Blad Service

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

ISSN 1901-1717. Nr. 2 Juni 2006 18. årgang. Rundt om Camilla

ISSN 1901-1717. Nr. 2 Juni 2006 18. årgang. Rundt om Camilla ISSN 1901-1717 A Nr. 2 Juni 2006 18. årgang Rundt om Camilla redaktionen Kære læser! Redaktion: Peter Adler Ivar Bentsens Vej 18 4300 Holbæk Telefon 59 44 94 88 E-mail: rettnyt@rett.dk Tekst til bladet:

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Vi bringer længere nede en stribe mails fra medlemmer. Vi håber at det kan være med til at starte en debat om grunden til den manglende deltagelse.

Vi bringer længere nede en stribe mails fra medlemmer. Vi håber at det kan være med til at starte en debat om grunden til den manglende deltagelse. NOVEMBER 2014 Siden sidst: NYHEDSBREV Der har været en del aflyste arrangementer i år på grund af for få tilmeldte. Det er rigtig ærgerligt, ikke mindst for dem der har tilmeldt sig, og sat tid af til

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

CdL Foreningens nyhedsbrev

CdL Foreningens nyhedsbrev CdL Foreningens nyhedsbrev nr. 2-2015 Kære medlem af CdL Foreningen. Nu sidder du med CdL Foreningens nyhedsbrev. Det er sendt til dig som medlem eller hvis du har en tilknytning til foreningen. Det er

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

NY H E D S B R E V UniqueDanmark M A J 2008 N R . 1

NY H E D S B R E V UniqueDanmark M A J 2008  N R . 1 NYHEDSBREV DEN LANDSDÆKKENDE FORENING UniqueDanmark For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser MAJ 2008 Farvel. NR. 1 Så må vi desværre sige farvel til vores formand Jette Ziegler som efter 7

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011 farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist pædagog 11 På Fanø Efterskole er det slut med at feje ujævnheder væk foran eleverne. I stedet hjælper kontaktlærerne eleverne til

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

UGEBREV nr. 46 uge 39

UGEBREV nr. 46 uge 39 UGEBREV nr. 46 uge 39 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Vi havde en rigtig god arbejdslørdag, tusinde tak til alle fremmødte. Man kan virkelig se, at der blev lavet en masse. Vi er ved at have så meget

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

UGEBREV nr. 58 uge 02

UGEBREV nr. 58 uge 02 UGEBREV nr. 58 uge 02 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Det var rigtig rart at se alle børn og voksne igen efter en god lang juleferie. Alle er mødt op med godt humør, så vi har haft en fin første uge

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere