Universitetssygehusene i Københavns Amt

Transkript

1 Universitetssygehusene i Københavns Amt Sundhedsfaglig årsberetning

2 Indhold Forord... 3 Flere døvfødte kommer til at høre med cochlear implant... 4 Praktiserende læger mailer udslæt til hudafdeling... 5 Videncenter tæt på allergiske patienter... 6 Afvige-rapporter nedbringer antallet af blodprøve-fejl... 7 Amtssygehus var med til at styre gigantisk forskningsprojekt... 8 Læger fjerner og genskaber bryst i samme operation... 9 Tekst: Thomas Bjerg, redaktionen.dk Fotos: Søren Weile, Tinie W. Rasmussen/StoryPix, Helene Ryttersgaard/Klinisk Foto, Amtssygehuset i Gentofte, Scanpix Grafik og tryk: Paritas Grafik A/S Kontaktperson: Inge Sebens, tlf , ingseb@shf.kbhamt.dk Kirurger undersøger implantation med dyrket brusk Tre blodbanker går sammen Personale hjælper apopleksipatienter til at synke Sygeplejersker rehabiliterer hjertepatienter på egen hånd Ny højteknologisk behandling af hjernepatienter i Glostrup Kirurger gør skæve kæber lige Tjeklister skal redde børn fra leverbetændelse Lasere og ultralyd giver bedre stadieinddeling af lungecancere Samtaler med pårørende skaber bedre forløb Læger lærer at redde nyfødte i simulator Teknologi hjælper snorkere og søvngængere Det tunge træk mod en bedre livsstil De ansatte skal bære sygehuse frem mod akkreditering Kirurger fjerner leversvulter med radiobølger

3 Forord Med denne Sundhedsfaglige Årsberetning vil vi gerne give et indtryk af udviklingen i og kursen for sygehusene. Vi kunne fortælle mange andre historier, for vi er et sygehusvæsen, der tilbyder stort set alt hvad der er af mulige behandlinger. Vi behandler hvert år over patienter, hvoraf mange kommer langvejs fra. Vi har altid været markante, og det vil vi fortsat være. Vi er præget af samme vilkår som andre sygehuse, og det vil sige, at vi også har fokus på at øge aktiviteten og nedbringe den generelle ventetid på operationer. Også akkrediteringen efter den danske model for kvalitet deltager vi i. Men i begge sammenhænge sætter vi vores særlige præg. Og vi supplerer med regionale indsatser beskrevet i amtets kræftplan og ældreplan Denne årsberetning er udtryk for, at vi gerne vil vise professionelle aktører hvad vi kan og gør. Selvfølgelig for at hejse det faglige flag, men også for at dele viden og ideer. Udbredelsen af ny specialviden til andre hvad enten det er de studerende, som vi er med til at undervise, eller faglige kolleger langt væk, ser jeg som en af hovedopgaverne for et sygehusvæsen som vores. Som mange af historierne illustrerer, er vi ikke bange for at parre vores kompetencer med udenlandske kollegers eller med industriens. Vi er på banen på så specialiserede områder, at udviklingen ville gå meget langsommere, hvis de få specialister ikke samarbejder og deler resultater med hinanden, - efter klare regler, selvfølgelig. Hos os står døren mod omverdenen og erhverslivet altså åben. Den teknologiske og behandlingsmæssige standard er intet mindre end imponerende. Og det manglede da også bare for borgerne forventer intet mindre. Borgerne, som både leverer skattekronerne og det demokratiske grundlag for et sygehusvæsen af international standard, men med rødderne solidt placeret i de lokale. Og uanset hvor internationale vi bliver, må vi aldrig glemme at en væsentlig opgave for vores sygehuse er at have det nødvendige lokale kendskab, som gør at samarbejdet med kommuner og praktiserende læger fungerer som det skal. Borgerne er afhængige af at sygehusene kan tiltrække kvalificerede sundhedsprofessionelle. Og det kan vores sygehuse, fordi vi fremelsker faglige miljøer, der skal kunne måle sig med hvem som helst internationalt, og gennem sygehusenes status som universitetssygehuse. Vi er afhængig af den faglige ide-rigdom og udforskningslyst, som skal blomstre. Fordi sygehus-sektoren jo selv leverer den forskning, der giver morgendagens landvindinger for patienterne. Visioner og faglige ambitioner gennemsyrer alt hvad vi gør. Projekterne der er beskrevet her, men også den overordnede sygehusplanlægning. Sygehusplan 2003 blev vedtaget i efteråret 2003, og den er fagpersoners og politikernes fælles navigations-kort for de næste år. Den overordnede kurs er stadig den samme, men vi sætter damp på, og intensiverer arbejdet for kvalitet, effektivitet og sammenhæng. God fornøjelse med beretningen. Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen 3

4 Flere døvfødte kommer til at høre med cochlear implant Resultaterne med at implantere en elektrode i det indre øre og forbinde den til en mikrofon og minicomputer er så gode, at Audiologisk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte årligt giver næsten 40 døve eller stærkt hørehæmmede personer mulighed for at høre. Kirurger hjælper også helt små børn på denne måde. Jo før, desto bedre bliver deres talesprog. Den største oplevelse som læge havde Jørgen Hedegaard Jensen, da han hørte en døvfødt pige synge Skorstensfejeren gik en tur, efter at hun havde fået en cochlear implant. Man kunne ikke høre, at hun var hørehæmmet. Den slags giver én fornemmelsen af, at det nytter, siger overlægen ved Audiologisk afdeling, Amtssygehuset i Gentofte. Siden 2000 har væsentlig flere døvfødte børn og døvblevne voksne nydt godt af sygehusets ekspertise inden for cochlear implant. Frem til årtusindskiftet implanterede afdelingen cirka fem patienter om året, men siden er de gode resultater blevet så kendt og bredt accepteret, at det årlige antal nærmer sig 40 implantationer. I skrivende stund har afdelingen implanteret 134. Implantationerne udføres i Gentofte, Århus og Odense, men fynboerne opererer kun voksne. Vi opererer også børn og voksne, der taber hørelsen, for eksempel i forbindelse med pneumokok-meningitis. Når deres høretab er under grænsen for, at et høreapparat kan forstærke op i taleområdet, kan vi foretage cochlear implant, siger Jørgen Hedegaard Jensen, der audiologisk udvælger kandidaterne. Cochlea betyder snegl, og under indgrebet borer kirurgen en fordybning i kraniet bag ørets fremspring. Her placerer de en modtager på størrelse med en tokrone, der står i forbindelse med en lang elektrode. Den føres ind i det indre øre, i sneglen, hvor den via 22 elektrodepunkter stimulerer ganglie-cellerne med elektriske impulser, som hørenerven fører op til hjernen. Den indopererede modtager, der består af titanium og er indkapslet i silikone, indeholder en magnet. Ved hjælp af magnetisme fastholder den en udvendig sender, som er forbundet til en mikrofon og minicomputer, der kan omdanne lyd til elektriske impulser. Små børn får en enhed på størrelse med en lille walkman, som kan sættes fast på ryggen, mens større børn og voksne får en ørehængermodel. Elektrode snor sig ind i sneglen Især udviklingen af elektroden har forbedret resultaterne, øget accepten af indgrebet og dermed også antallet af implantationer. Vi begyndte i 1982 med at implantere på voksne, men det skete med en anden elektrode, som stimulerede uden på sneglen. De gode resultater kom først, da man åbnede ind til sneglen og brugte elektroder med flere elektrodepunkter, siger Jørgen Hedegaard Jensen. Totalt døvfødte børn opereres kun til og med det fyldte femte år. Når hjernens hørecenter ikke har været stimuleret med lyd, lærer det nemlig aldrig at sætte signalerne sammen, hvorfor de sproglige resultater hos ældre døvfødte børn ikke er gode. Eneste undtagelse er dog børn med Ushers Syndrom, der også medfører blindhed. Når synet forsvinder, vil de have et ekstra behov for at orientere sig ved lyde, selv om de ikke kommer til at udvikle tale. Hvis barnet har hørt før, er der ikke nogle aldersgrænse for operationen. Men jo før de døvfødte børn får implantatet, desto bedre bliver deres talesprog. Fungerer det optimalt, kan børnene ofte integreres i almindelige skoler. Det er yderst vigtigt, at børnene bliver stimuleret med tale, for at de kan udvikle deres taleog sprogforståelse. Hos voksne er resultaterne generelt gode, for de har som regel fortsat et talesprog efter hørenedsættelsen, siger Jørgen Hedegaard Jensen. Anders And-agtig lyd De svageste lyde, som unge normalthørende mennesker kan høre, ligger på -10 db til +20 db over hele frekvensområdet. Cochlear implant kan give lyd-fornemmelser omkring db over hele frekvens-området. En almindelig samtale på tomandshånd ligger på db i frekvensområdet 0,5-4 khz, og derfor behøver man ikke tale påfaldende højt til en person med cochlear implant. Hvordan det så lyder, ved Jørgen Hedegaard Jensen ikke præcist selv. Voksne, der tidligere har haft hørelse, fortæller, at almindelig tale i starten lyder lidt som Anders And, men i løbet af kort tid vænner hjernen sig til lyden, så patienten så oplever den som næsten normal. Selv om den ene pige lærte at synge, skal man nok ikke regne med at blive musiker, siger Jørgen Hedegaard Jensen. 4

5 Praktiserende læger mailer udslæt til hudafdeling Siden foråret 2002 har en halv snes praktiserende læger sendt digitale billeder af patienters udslæt og eksemer til dermatologisk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte. Teledermatologien sikrer patienterne hurtig afklaring og kan spare unødvendige konsultationer hos speciallæger. De praktiserende læger lærer af eksperterne på sygehuset. Det lille digitalkamera ligger klar på skrivebordet i læge Bjørn Perrilds konsultation i Lyngby. På et sidebord er en lille kortlæser, forbundet til computeren, klar til at modtage kameraets lille hukommelseskort. I løbet af få minutter kan Bjørn Perrild tage et billede af sin patients udslæt, overføre det til sin computer og sende det af sted som mail med en lille tekst til hudafdelingen på Amtssygehuset i Gentofte. Det er vigtigt, at kameraet ligger klar på skrivebordet, og at det er let at bruge. Der må ikke gå for meget tid, siger Bjørn Perrild, praksiskonsulent for hudafdelingen i Gentofte. Pilotprojektet begyndte i foråret 2002 og resulterede det første år i 300 forespørgsler fra de 10 tilkoblede lægepraksisser. Bjørn Perrild sendte selv billeder af cirka 75 patienter. Der var en stor nysgerrighed både hos os praktiserende læger og på hudafdelingen. Budskabet lød, at vi skulle sende alt, vi fik af interessante eksemer, siger Bjørn Perrild. I løbet af et døgn får han svaret fra sygehusets hudeksperter og kan behandle patienten eller sende vedkommende videre til en speciallæge. Fordelene er mange, selv om det tager ham lidt mere tid. Han kan vedhæfte billederne af eksemet til patientens elektroniske journal og dermed få et præcist indblik i, om eksemet har udviklet sig siden sidste konsultation. Det smarteste er, at vi kan sende problemet i stedet for patienten. Det giver en hurtig afklaring, og patienten kan slippe for at skulle tage fri for arbejde for at opsøge en speciallæge, som kan have op til en måneds ventetid, siger Bjørn Perrild. 70 forskellige diagnoser på et år Han forklarer, at billederne har resulteret i cirka 70 forskellige diagnoser. Nogle gange kommer de samme diagnoser i klumper. Vi var flere, der samtidig sendte billeder ind af lussingesyge, og det gav hudafdelingen mulighed for at se, at der var en epidemi. Hudafdelingen får fingeren på pulsen ude i konsultationerne, siger Bjørn Perrild. I den solrige april 2002 sendte flere læger billeder af børns kløende øreudslæt. Det viste sig at være helt ufarligt soleksem på ørerne juvenile spring eruption som står beskrevet i lærebøger, men som hudlæger sjældent ser selv. Bjørn Perrild har også sendt billeder af mere sjældne hudsygdomme og viser kliniske fotos på sin computer. Et foto viser en ekstremt skællet og tør hud, som en lille pige fik efter et besøg i Florida, USA, hvor hun havde badet i svømmebassin og sol. Et andet viser en mild type hudkræft, basocellulært carcinom, men der dukker også billeder op af herpes-udbrud, kontakteksemer og en dame med helt rød ryg. Hun kom her med høj feber og et forrygende udslet over hele kroppen. Hudafdelingen konkluderede, at det var morbus Sweet, og jeg sendte hende til en praktiserende dermatolog, som bekræftede det med en prøve, siger Bjørn Perrild, der understreger, at lægerne ikke sender billeder af modermærker eller modermærkekræft, men i stedet altid sender patienter videre til eksperter. Læger lærer af eksperter For ham giver det nære samarbejde en indsigt, som han ellers ikke ville have fået. Jeg har lært en hel del om hudsygdomme af eksperterne på sygehuset. Det er en slags efteruddannelse for os praktiserende læger, siger Bjørn Perrild. Styregruppen bag forsøget har søgt fondsmidler til et projekt, der skal vise, hvor sikre diagnoser hudlægerne kan stille ud fra de digitale billeder. Projektet skal også gerne vise, hvilken indflydelse teledermatologien kan få på patientforløbene og på samfundsøkonomien, når patienterne for eksempel ikke skal tage fri fra arbejde for at få en eksperts mening. Det danske sundhedsdatanet MedCom er desuden ved at udvikle en såkaldt MedBin-standard, som gør, at man sikkert vil kunne sende meddelelser med billeder i Edifact. Projektgruppen bag standarden trækker blandt andet på erfaringerne fra projektet i Københavns Amt. 5

6 Videncenter tæt på allergiske patienter Som noget unikt ligger det nationale Videncenter for Allergi på sygehusområdet i Gentofte. Med patienter fra sygehusets hud- og lungeafdeling inde på nært hold kan centrets medarbejdere opfange de seneste allergiske sygdomme, mens de opstår i befolkningen. Hurtigere kan det næsten ikke gå. Placeret direkte på Amtssygehuset i Gentofte og med daglige kontakter til både hud- og lungemedicinsk afdeling har medarbejderne på Videncenter for Allergi alle muligheder for at opdage nye allergier, lige så snart sygdommene opstår. Men de kan også hurtigt bringe nyhederne videre til de relevante myndigheder, der overvåger lovgivningen. For styregruppen bag det nationale videncenter tæller folk fra både Miljø- og Sundhedsstyrelsen. Det er helt unikt, at et nationalt center ligger på et sygehus. Normalt ser medarbejdere på videncentre ikke patienterne, men her har vi meget kort vej til at erkende noget, for vi ser de allergier, som patienterne kommer ind med. Med folk fra Miljø- og Sundhedsstyrelsen i vores styregruppe har vi også meget kort kommandovej til dem, der skal sørge for forebyggelsen, siger centerleder Jeanne Duus Johansen. Flere af centrets ti medarbejdere beklæder internationale poster i videnskabelige komiteer under EU, og de nære forbindelser til nationale og internationale myndigheder kan komme allergikere både i Danmark og resten af EU til gavn. Vi opdager et problem og registrerer, at lovgivningen ikke er effektiv, og derefter rejser vi sagen i de grupper i EU, som vi sidder i, siger Jeanne Duus Johansen. Hun nævner en epidemi over for konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitril, som har været brugt i rengøringsmidler og kosmetik siden starten af 1980 erne. Gravide får eksem af gel er I de senere år har mange europæere fået eksem af midlet, der er forekommet i for høje koncentrationer i cremer og lotions, beregnet på varig kontakt med huden - stay-on produkter. Derfor har EU udstedt et midlertidigt forbud mod midlet i stay-on kosmetik. Forbuddet træder i kraft i 2005, men Videncenter for Allergi har med sin nære tilknytning til hudafdelingen i Gentofte fundet nye kilder til allergien. Vi har på hudafdelingen på det sidste set flere gravide med eksem på grund af midlet. Derfor er vi blevet opmærksomme på, at det også findes i explorationscremer og gel er, som bruges i sygehussystemet. Det har vi netop skrevet til Lægemiddelstyrelsen, siger Jeanne Duus Johansen. Videncentret hører administrativt under sygehusets dermatologiske afdeling, hvor Jeanne Duus Johansen har arbejdet i 10 år, men centret arbejder også tæt sammen med den tilsvarende afdeling på Odense Universitetshospital. At centret blev placeret i Gentofte, tilskriver Jeanne Duus Johansen den forskning, som hudafdelingen har gennemført under professor Torkil Menné. Afdelingen er internationalt kendt for sin allergiforskning, som blandt andet har vist, at det kan lade sig gøre at forebygge allergi overfor for eksempel nikkel. Ud over at overvåge allergi-tilfældene er vores opgave nemlig også at forebygge allergi, siger Jeanne Duus Johansen. Netværk af speciallæger På centrets hjemmeside kan interesserede borgere og speciallæger finde hyppigheder for allergi, baseret på tal fra de to hudafdelinger i Odense og Gentofte, men centret samarbejder også med en række speciallæger over hele landet for at måle patientflowet. Vi har et netværk af speciallæger, som rapporterer til vores database. Vi er interesserede i at følge patienterne, fra de henvender sig til deres egen læge, til de kommer til speciallæge og videre til sygehusene. Vi vil blandt andet se, om der skulle være flaskehalse, så nogle kommer til at vente for længe, siger Jeanne Duus Johansen. Mange af de patienter, hun får kontakt til på hudafdelingen i Gentofte, er mennesker, der ikke før har oplevet allergier. De har bare været uheldige. Det er raske mennesker, der kommer ind med svære allergiske eksemer med blærer, hævelser og væskende sår. Det ligner ulykker, hvor folk har spildt noget ud over sig. Men de har som regel bare været uheldige med at vælge det forkerte produkt, siger Jeanne Duus Johansen. 6

7 Afvige-rapporter nedbringer antallet af blodprøve-fejl Amager Hospitals laboratorium på Italiensvej blev i 2001 som det første hospitalslaboratorium DANAK-akkrediteret. Det har givet orden i alle tekniske dokumenter, men frem for alt har den klinisk biokemiske afdeling fået fokus på fejl, der kan opstå omkring blodprøver. Bioanalytikerne på Amager Hospital har fået styr på deres arbejdsdag. Alt, hvad de gør, står beskrevet i nummererede dokumenter, der findes elektronisk og i ringbind på to hylder á en meter. Et kompetence-system holder øje med, om hver medarbejder har kompetence til at betjene maskinerne, der analyserer eller bearbejder blodprøverne. Når der sker afvigelser fra de normale procedurer, skriver medarbejderne afvige-rapporter, og dem bruger kvalitetslederen til at finde gennemgående træk i fejlene. De faste procedurer skyldes en DANAK-akkreditering, som laboratoriet opnåede i Akkrediteringen giver ro i sjælen, forklarer Lisbeth Mortensen, kvalitetsleder og afdelingsbioanalytiker. Den største forskel er, at vi ved, hvor alting er. Alt er ajourført, og der hænger ingen gule lapper, fordi nogen ville tilføre noget til en analysevejledning. Når vi skriver noget, sker det altid i skabeloner på computerne, så ingen sidder og tænker gad vide, om jeg huskede det. Det giver ro, fordi man er sikker på, at det, der står, gælder, siger Lisbeth Mortensen. Hun fortæller, at akkrediteringen har gjort det nemmere at skride ind overfor gentagne fejl. Hvert år skriver medarbejderne cirka 600 afvigerapporter, og dem inddeler Lisbeth Mortensen blandt andet i præanalytiske, analytiske og postanalytiske fejl. Blod i forkerte glas De præanalytiske fejl udgør cirka halvdelen og er den største gruppe. Mange af vores læger tager selv prøver. Hvis de fylder blod i forkerte glas, opstår der risiko for fejl. Der findes antikoagulans i glassene, og hvis det ikke er den rigtige type, påvirker det prøven. Det vil laboratoriet opdage, siger Lisbeth Mortensen. Under analysen kan der opstå fejl på udstyret i laboratoriet, og det kan påvirke resultatet. Hvis niveauet på maskinen er skredet, og vi opdager det i løbet af dagen, så udfylder vi en afvigerapport. Hvis en læge efterfølgende henvender sig med værdier, han ikke kan få til at passe, så ved vi, at der den dag var problemer med maskinen, siger Lisbeth Mortensen. En postanalytisk fejl kan opstå ved, at en bioanalytiker indtaster et resultat forkert. Selv om de fleste blodprøver analyseres på en maskine, der selv sender værdierne til laboratoriets it-system, skal bioanalytikerne stadig indtaste en del resultater. Vi så en del fejltastninger, og derfor har vi måttet indføre en regel om, at alle indtastede svar kontrolleres af en anden, siger Lisbeth Mortensen. Fejl i to procent af klinikkens prøver Hun indledte et samarbejde med hospitalets risk manager i 2002 for at begrænse fejlene i klinikken. De fandt frem til, at to procent af prøverne, som klinikken selv tog, var problematiske. To procent er to procent for meget. Da vi spurgte, hvorfor det skete, fik de øjnene op for, hvilken betydning fejlene har siger Lisbeth Mortensen, der indkredsede tre risiko-områder: Fejlidentifikation, fejl under prøvetagningen og forkert opbevaring. En konkret sag omkring opbevaringsfejl førte til en ny instruks. Normalt skal nogle arterielle blodprøver fra respiratorpatienter stå i isvandbad, men indimellem fik laboratoriet prøver, der stod på isklumper eller slet ikke var kølede. Det er gastal, som viser iltmætnings-graden. Vi skal have dem i løbet af 15 minutter, og det er uhensigtsmæssigt for patienterne, hvis de skal tages om. Akkrediteringen krævede meget benarbejde, men de faste procedurer har ifølge Lisbeth Mortensen spredt en sikkerhed ud i organisationen. Vi har indført logbøger, så al kommunikation omkring analyserne sker via logbog. Vi har ingen mundtlige overleveringer, og det mindsker risikoen for fejl. Vores dokumentstyrings-system giver alle dokumenter et nummer, så vi nemt kan finde dem. Jo, vi har fået styr på tingene. 7

8 Amtssygehus var med til at styre gigantisk forskningsprojekt Da tidsskriftet The Lancet i 2002 offentliggjorde en undersøgelse, der ændrede behandlingen af patienter med forhøjet blodtryk, havde forskere i seks lande undersøgt patienter. Forskere på Amtssygehuset i Glostrup var fra starten med til at styre projektet. 13 sygehuse deltog i den videnskabelige LIFE-undersøgelse, fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England og USA forskere på alle niveauer fra universiteter, hospitaler, forsknings-laboratorier til mindre lægecentre indsendte og behandlede data fra patienter. Det hele stod på i 10 år. At være med til at styre så mange mennesker og så store mængder data i så lang tid kunne sikkert give mange et galopperende højt blodtryk af stress. Men administrerende overlæge Hans Ibsen fra medicinsk afdeling M på Amtssygehuset i Glostrup fortæller roligt om, hvordan afdelingen var et af de ledende centre i LIFE - Losartan Intervention For Endpoint reduction in hypertension study. Det var et kæmpe arbejde at holde sammen på studiet i så lang en periode og med så mange læger. Jeg var meget imponeret af logistikken. Jeg blev tidligt involveret i planlægningen og blev medlem af den overordnede styregruppe på 20 mennesker, ligesom jeg var medlem af forskellige styregrupper for substudier. Min kollega, overlæge Jens Rokkedal, koordinerede hele ultralyds-undersøgelsen af hjerter i Danmark, mens den eksperimentelle del af vores kar-undersøgelser er udført i et tæt og frugtbart samarbejde med universitetssygehusets klinisk fysiologiske/nuklear medicinske afdeling og den kliniske eksperimentelle forskningsafdeling, siger Hans Ibsen. Stor hjælp for diabetespatienter Resultaterne gav genlyd i den medicinske verden. Studiet viste, at det blodtryksnedsættende medikament losartan beskytter patienter med forhøjet blodtryk og fortykket hjertemuskulatur væsentlig bedre end den almindelig brugte betablokker atenolol. Med losartan reducerer lægerne patientens risiko for alvorlige hjertekredsløbs tilfælde med 13 procent i forhold til atenolol, og virkningen er særlig tydelig, når det gælder blodpropper i hjernen. Her er reduktionen 25 procent. Losartan er bedre, fordi det reducerer fortykkelsen af hjertet, ligesom de skader, som det forhøjede blodtryk forårsager på de perifere kar, bliver mindre udtalte, når patienten får losartan, siger Hans Ibsen. Han forklarer, at medikamentet fungerer på en helt anden måde. Det blokerer virkningen af blodtrykshormonet angiotensin II i modsætning til atenolol, der sænker blodtrykket lidt indirekte ved at nedsætte hjertets pumpearbejde. Undersøgelsen har ført til ændrede retningslinjer for patienter med forstørret hjerte og forhøjet blodtryk, men frem for alt gavner den et meget stort antal diabetes-patienter. Type II diabetes er en af de værste risikofaktorer, når det gælder hjertekar-komplikationer, og over halvdelen af diabetes-patienterne har forhøjet blodtryk. Gevinsten er, at vi med losartan kan korrigere disse ting. En strøm af artikler giver faglig stolthed Hans Ibsen kalder studiet for utrolig flot gennemført. Der var et perfekt samarbejde mellem forskere og industrien i form af en lægemiddelkoncern. Studiet kom op at stå ved at professor Björn Dahlöf fra Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg tog kontakt til lægemiddelkoncernen, som sponsorerede produktet. Vi startede studiet, inden medicinen var markedsført, og det var enestående tidligt, siger Hans Ibsen. Amtssygehuset i Glostrup udgjorde med 110 deltagende patienter Danmarks største center i undersøgelsen, mens sygehuset var nummer to på verdensplan. I Glostrup arbejdede fire overlæger, to ph.d.-studerende, tre sygeplejersker og to laboranter intensivt med projektet, og for dem har resultaterne både givet faglig stolthed og en række videnskabelige publikationer. Det kaster virkelig meget af sig. Alene i 2003 har vi skrevet 20 artikler om emnet, og vores to ph.d.-studerende skriver begge på disputatser om emnet. Desuden har vi fået en database, som er uforlignelig, når vi skal endevende en lang række videnskabelige problemer, siger Hans Ibsen, der har forsket i 30 år i forhøjet blodtryk. 8

9 Læger fjerner og genskaber bryst i samme operation Når kvinder skal have fjernet et kræftramt bryst på Amtssygehuset i Herlev, får mange tilbudt en brystrekonstruktion under samme operation. Det lader sig gøre med et tæt samarbejde mellem to afdelinger. Fordelene er, at kvinderne ikke skal gennemleve en længere periode uden bryst og ofte får en smukkere rekonstruktion, fordi de beholder en stor del af brystets hud. Et er at få konstateret kræft i brystet. Men når kuren også truer patientens kvindelighed, fordi brystet skal fjernes, kan diagnosen synes dobbelt hård. Især for yngre kvinder. Det råder et formaliseret samarbejde mellem Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling på Amtssygehuset i Herlev en smule bod på. På sygehuset orienterer personalet de patienter, der skal have fjernet brystet uden efterbehandling, om, at de har mulighed for at tale med plastikkirurger om primær brystrekonstruktion. Mange andre steder må brystopererede gå rundt med fladt bryst et til to år, før de kan få rekonstrueret brystet. Men primær rekonstruktion giver mange fordele, forklarer overlæge Karin Dahlstrøm fra Plastikkirurgisk afdeling. Patienterne skal ikke i en periode være uden bryst, og dette giver dem en psykisk fordel. Men det er også teknisk mere fordelagtigt at rekonstruere brystet samtidig med, at man fjerner svulst, brystvorte og brystkirtel. Vi kan bevare meget af huden, og det kan give en pænere facon og færre ar, siger Karin Dahlstrøm. Hvert år udfører sygehuset ca. 30 primære rekonstruktioner på kvinder i alderen år. Samarbejdet skal ses i lyset af, at Københavns Amt i 2000 samlede behandlingen af brystkræft på Amtssygehuset i Herlev. Året efter trådte samarbejdsaftalen i kraft. I dag er primær brystrekonstruktion fast tilbud til de patienter, der ikke er egnede til brystbevarende operationer, og hvor lægerne ikke forventer at skulle give strålebehandling, efter at de har fjernet brystet. Før hørte mange patienter ikke om muligheden, da brystkræftbehandlingen var spredt på amtets sygehuse. Når behandlingen er samlet her, ligger det i baghovedet, at alle skal have tilbud om primær brystrekonstruktion, hvis sygdomsstadie og helbred tillader det, siger Karin Dahlstrøm. Tilbud belaster afdelinger Tilbuddet kræver velvilje og fleksibilitet fra begge afdelinger, og det kan belaste systemet, for patienterne skal behandles hurtigt. Plastikkirurgisk afdeling må indimellem aflyse mindre akutte operationer, for en rekonstruktion kan optage en operationsstue en hel dag. Men fordelene for patienterne er så store, at alle strækker sig langt. Vi må flytte møder eller komme ind på fridage. Vi har afsat faste ambulatorietider tre dage om ugen til at tale med disse patienter, og der er ofte behov for flere samtaler. Det er ikke nok med ti minutter, for patienterne har lige fået en kræftdiagnose, og de har svært ved at tage stilling til brystrekonstruktion og valg af metode, siger Karin Dahlstrøm. Samtalerne bliver ikke lettere af, at der også er ulemper ved indgrebet. Det er vanskeligere operationer end rekonstruktioner, der foretages senere. Patienterne er mere trætte, og alderen spiller ind, for patienterne skal ved nogle operationer være bedøvede i 8-10 timer. Derfor må de helst ikke fejle andre ting. Da strålebehandling kan give mere arvæv og hårdere implantater, undgår afdelingerne også som regel at tilbyde primær rekonstruktion til patienter, der skal strålebehandles. Kirurger låner væv fra patientens mave Selve rekonstruktionen kan ske på tre måder. Dels med implantater, dels med patientens eget væv og dels som en kombination. Når kirurgerne bruger patientens eget væv, er det enten fra maven eller ryggen. Væv fra maven flytter kirurgerne ofte helt frit, og derfor skal de genetablere blodforsyningen. Det sker ved, at de syr karrene sammen under mikroskop. Disse operationer er meget langvarige. Fordelen ved at bruge patientens egen hud, fedtvæv og muskler er, at det rekonstruerede bryst følger kroppens øvrige forandringer. Tager patienten på, vil brystet følge med. Når patienten bliver ældre, vil brystet begynde at hænge på samme måde som det andet bryst, siger Karin Dahlstrøm. Rekonstruktionen af brystvorten er et kapitel for sig. Vorten fjerner kirurgerne altid, men de skaber en ny ved at løfte små hudlapper med fedt op og sy dem, så de ligner en rosin. Derpå tatoverer de den genskabte vorte. 9

10 Kirurger undersøger implantation med dyrket brusk Ortopædkirurgisk afdeling A på Amtssygehuset i Glostrup arbejder sammen med ortopædkirurgisk afdeling i Gentofte og et privat biotek-firma på at reparere knæ med bruskskader. Det sker ved at implantere dyrkede bruskceller. Undersøgelsen kan blive den første dobbeltblindede test af transplantationsbehandling, der bruger patientens egne celler. Metoden er lovende, men kræver et nært samarbejde mellem patient og læge. Lægen udtager ved kikkertoperation (artroskopi) et lille stykke knæbrusk. Et celledyrkningslaboratorium udvinder celler fra bruskstykket og opdyrker dem til flere millioner celler, som er klar til implantation i patientens knæ i løbet af fire uger. Kirurgerne sprøjter cellerne ind under en benhinde, som de syr over det beskadigede område i knæet. Hinden har de udtaget fra skinnebenet på patienten, som må regne med omkring ti ugers sygemelding, hvoraf de første otte på krykker. Ved denne implantationsbehandling med egne bruskceller skulle patienten undgå langtidsgener, såsom for eksempel slidgigt, som ellers plager patienter med bruskskader. Endnu har ingen dog dokumenteret den over ti år gamle metodes kvalitet i et randomiseret, dobbelblindet forsøg. Det skal et samarbejde mellem de ortopædkirurgiske afdelinger på amtssygehusene i Gentofte og Glostrup samt et biotek-firma råde bod på. Firmaet har etableret sig med celledyrkningslaboratorier i forskningsenheden på Amtssygehuset i Glostrup og leverer patienternes dyrkede brusk til blandt andre konstitueret overlæge Micael Haugegaard. Han undersøger implantationsmetoden overfor en tidligere ofte anvendt behandling periost transplantation. Dette indgreb er helt identisk med brusktransplantationen. Kirurgen sprøjter blot ingen bruskceller ind under benhinden efter at have syet den henover bruskskaden i knæet. Arvæv giver stive knæ Benhinden indeholder umodne celler, som omgivet af knæbrusk vil vokse og komme til at ligne bruskceller. Men langtidsvirkningen er ikke så god. Vi ved, at periosten laver arvævsbrusk. Den gør patienten smertefri, men efter cirka fem år begynder det ofte at gå skidt, siger Micael Haugegaard. De fleste behandlinger af knæbrusk giver dårlige prognoser på lang sigt. Næsten al reparationsarbejde i knæbrusk giver gener. Arvævet får ikke samme stødabsorberende evner, glathed og holdbarhed. Dermed bliver knæet for stift, og der kommer for meget friktion. Patienterne begynder at få ondt, siger Micael Haugegaard. Derimod har implantationer foretaget i Sverige vist, at 80 procent af patienterne selv ti år efter implantation med dyrkede bruskceller vurderer deres operation som vellykket. Men de to svenske forskere, Mats Brittberg og Lars Peterson, der publicerede deres resultater i New England Journal of Medicine, havde ikke blindet forsøget. Derimod er undersøgelsen i Københavns Amt gennemført dobbeltblindet. For at kirurgerne ikke skal vide, om de sprøjter saltvand eller patientens dyrkede bruskceller ind, sætter sygeplejersker etiketter rundt om sprøjterne. Behandlingerne sammenlignes i to grupper á mindst 20 patienter, fordelt på amtets ortopædkirurgiske afdelinger i Glostrup og Gentofte samt afdelinger i Frederikssund og Kungsbacka i Sverige. En reumatolog efterkontrollerer patienterne, således at den opererende kirurg ikke skal rapportere om behandlingens grad af succes. Et selvstændigt firma monitorerer patientdata, registrerer dem og bearbejder de videnskabelige data statistisk. Dyrkede celler undersøges nøje Også samarbejdspartneren Interface Biotech stiller høje krav til sikkerheden omkring bruskcelleproduktet, forklarer grundlæggeren Kurt Osther. Vores renrum er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til krav, der svarer til injektionsindustriens. Den sterilfiltrerede luft må kun indeholde få partikler per kubikmeter. De dyrkede celler er blevet undersøgt for, om de udtrykker de rigtige gener, og der foretages endvidere undersøgelser med antistoffer typisk rettet mod bruskceller. Dermed kan vi være sikre på, at det er bruskceller, siger Kurt Osther. Micael Haugegaard forventer, at resultaterne kan offentliggøres i

11 Tre blodbanker går sammen De tre blodbanker i Københavns Amt er blevet til en fælles bank under Amtssygehuset i Herlev. En decentral model sikrer, at sygehusene producerer de forskellige ydelser tæt på de patienter, der skal bruge dem. Modellen tilgodeser også personalets behov for at deltage i forskning og udvikling. Københavns Amt har fundet sin egen vej til en fælles blodbank. 1. januar 2002 blev de tre blodbanker i Glostrup, Gentofte og Herlev en administrativ enhed med fast tilhørsforhold til Amtssygehuset i Herlev. En decentral model sikrer, at der bibeholdes døgnfunktion på de tre sygehuse. Afdelingerne har delt opgaverne, og med en række ombygninger i 2004 vil blodbank- og analysefunktionerne være koncentreret omkring de patienter, som de enkelte sygehuse har. Det er mere effektivt at producere ydelserne der, hvor behovene er størst. Når vi samler funktioner, får vi bedre kvalitet på analyser og produktion, og det er også hensigtsmæssigt, når vi køber nyt apparatur. Så kan vi købe et stort apparat i stedet for to eller tre små, siger overlæge Ellen Taaning. Sammen med en chefbioanalytiker leder hun den nye fælles blodbank, der med den nye model sparer to millioner kroner på driften. Kort fortalt skal sygehuset i Gentofte centrifugere og fraktionere alt donorblod samt producere almindelige blodkomponenter med røde blodlegemer erytrocytter og plasma. Herlev skal fremstille specielle blodkomponenter med blodplader trombocytter samt udføre de mere specialiserede analysefunktioner. Alle læger får base i Herlev med henblik på at styrke forskning, undervisning og udvikling. Sygehuset i Glostrup, der før havde den største blodbank, afgiver således sine kliniske immunologer til Herlev og skal frem over koncentrere sig om at kontrollere donorblod og bestemme blodtyper. Vi får tre forskellige, men ligeværdige afdelinger. Vi kunne måske gøre ombygningerne lidt billigere med en central afdeling med satellitter, men det ville give problemer for personalet. Det vil være svært at fastholde og rekruttere kompetente medarbejdere, der kun skal udføre ganske få, basale analyser. Der er også grænser for, hvor meget vi kan sende bioanalytikere på døgnarbejde ude i satellitter, siger Ellen Taaning. Herlev får specialistfunktioner Ombygningerne på de tre sygehuse koster cirka 19 millioner kroner. Hvert sygehus beholder en række basisfunktioner, som gør, at afdelingerne kan udlevere blodkomponenter, bestemme patienters blodtyper og undersøge blodets forligelighed. Der bliver kun tappet blod på sygehusene i Glostrup og Gentofte, der ligesom Glostrup får nyt, moderne tappelokale, mens sygehuset i Herlev opgiver sine få tapninger. Til gengæld skal sygehuset med de mange hæmatologiske/onkologiske patienter fremstille alle trombocyt-produkter, der i stor mængde bruges til transfusion af patienter i kemoterapi. Trombocyt-immunologien, der blandt andet omfatter analyse af blodets blodplader, findes i dag i Glostrup, men flytter til Herlev, der har flest patienter med trombocyt-problemer. Herlev bliver også hjemsted for erytrocyt-immunologi, stamcellehøst og -produktion. Det kommer blandt andet sygehusets patienter med ondartede blodsygdomme til gode. Gentofte bliver storproducent Sygehuset i Gentofte får en særlig afdeling, der blandt andet skal kvalitetssikre blodbankområdet. Blandt andet kræver nye EU-regler, at blodbanker kan dokumentere og spore alle komponenter 30 år tilbage. Desuden skal afdelingen producere almindelige blodkomponenter røde blodlegemer og plasma foruden at fjerne hvide blodlegemer (filtreret blod). Det vil betyde, at sygehuset skal sende en del forarbejdet blod videre. Sygehuset i Herlev forbruger af de årligt fremstillede blodportioner, mens det næststørste forbrug finder sted i Gentofte. Glostrup kontrollerer alt donorblod Amtets sydvestlige sygehus har allerede fået et fuldautomatisk analyseapparat, som screener alt donorblod for virusmarkører som hepatitis B og C samt HIV. Desuden skal afdelingen fremover foretage alle kontroltypebestemmelser og rutine-blodtypebestemmelser, så et ældre apparat i Herlev kan tages ud af drift. Det fjerde sygehus, Amager Hospital, samarbejder på blodområdet med den anden delejer, Hovedstadens Sygehusfællesskab. Planen har været længe undervejs. Blodbanker er et ømtåleligt emne i dansk sygehusvæsen, og flere forgæves forsøg på at centralisere regionalt/nationalt har spændt ben for amtets planer. Derfor er Ellen Taaning glad for, at ombygningerne er i gang, så amtets fælles blodbank bliver en realitet. Nu gælder det om at smelte tre kulturer sammen til én. 11

12 Personale hjælper apopleksipatienter til at synke På rehabiliteringsafsnittet for apopleksipatienter, Amtssygehuset i Herlev, er der ekstra opmærksomhed på fejlsynkning. Personalet tester patienternes synkeevne, vurderer deres ernæringstilstand og stimulerer reflekser og lammede muskler, så patienterne hurtigere lærer at spise og drikke - uden at få mad og drikke i den gale hals. Fejlsynkninger, især de lydløse - når der ikke udløses hoste - har givet utallige lungebetændelser hos apopleksipatienter. Med lammelser i ansigt, tunge og hals kan mange ikke styre mad og især væske sikkert ned i spiserøret, og det har forringet de svage patienters overlevelsesmuligheder betydeligt. På rehabiliteringsafsnittet for apopleksipatienter i Herlev har man siden 2001 haft særlig opmærksomhed på at finde og afhjælpe de synkeog ernæringsproblemer, som blødning eller blodprop i hjernen kan medføre. Synkeproblemer har givet mange komplikationer, og det er ikke mange år siden, at man ikke vidste noget om det. Man kunne f.eks. sidde og hjælpe en patient med måltidet uden at opdage den lydløse fejlsynkning. Mad og væske i luftvejene giver hyppigt lungebetændelse, som ofte vil blive opdaget sent på grund af svage symptomer. Den vil også ofte være svær at behandle, siger overlæge Jørgen Linde. Afsnittet følger et detaljeret program med ernæringsvurdering, synketest samt genoptræning og stimulation af de muskler og nerver, der bruges til synkeprocessen. Det bringer plejepersonale og ergoterapeuter i et tæt samarbejde, som går i gang, lige så snart patienten ankommer til afsnittet. Plejepersonalet undersøger som det første, om patienten kan drikke vand. Vi laver synketest på alle. Vi starter med en våd vatpind for at se, om der er synkerefleks. Derefter går vi over til en teskefuld vand og trapper op under nøje observation. Kan patienten ikke drikke vand, prøver vi med tilsætning af et fortykningsmiddel, som i mange tilfælde kan afhjælpe problemet, siger social- og sundhedsassistent Helle Carstensen. Lyde eller ikke lyde Ergoterapeut Dorthe Schjerbeck forklarer, at personalet også bruger ørerne. Vi tilbyder dem vand i den stilling, de sidder i, og så lytter vi med det blotte øre, om de hoster, om de har våd stemme, når de har sunket, og om de kan rømme sig, siger Dorthe Schjerbeck. Er der problemer, ser terapeuterne, om patienterne kan kompensere ved at ændre stilling. Hvis patienten kan sidde foroverbøjet og bøje hagen ind mod brystet, lukkes af for luftrøret, og der åbnes bedre til spiserøret. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken hjælp der er brug for, når patienten spiser og drikker. Kan patienterne ikke huske vores råd, må vi genopfriske metoden eller hjælpe med ved spisningen, siger Dorthe Schjerbeck. Hun vurderer, at personalet med vandtesten opdager 80 procent af de patienter, der fejlsynker. At finde de sidste 20 procent vil kræve komplicerede undersøgelser f.eks. video-røntgenoptagelse af selve synkningen, forklarer overlæge Jørgen Linde. Personalet vurderer også ernæringstilstanden. Over tre døgn registerer personalet, hvor meget patienten drikker og spiser. Desuden udregner personalet den aktuelle ernæringsstatus og det daglige energibehov under hensyntagen til aktivitet, stress og infektion. Kosten tilrettelægges herefter evt. med tilskud af proteinholdige drikke og i nogle tilfælde ved ernæring gennem sonde. Ergoterapeuter udspænder tunger Såkaldt FOTT (facio oral tract terapi) er en vigtig del. Ergoterapeuterne lærer patienterne at stimulere deres ansigts-, mund- og halsmuskler samt nerverne i samme region. Vi rører de steder i og omkring patientens mund, hvor musklerne ikke fungerer. Det får receptorerne til at blive tydelige for patienterne, så de fornemmer deres egne strukturer. Vi skal stimulere til, at bevægelserne bliver koordineret og så naturlige som muligt, siger Dorthe Schjerbeck. Blandt flere behandlingsmuligheder kan ergoterapeuten hæmme øget spænding i tungen ved at trække denne ud over tandkanten. Der er mange og store problemer, men når personalet hjælper patienterne til noget grundlæggende som at spise og drikke, er der også lyspunkter. Vi kan se, at patienterne tager på i vægt, får større livskvalitet og mere energi. De kommer op at gå, og sproget bliver bedre. Ernæringen er jo helt basal, når de skal komme sig, siger Helle Carstensen. 12

13 Sygeplejersker rehabiliterer hjertepatienter på egen hånd En elektronisk patientjournal specielt til patienter med iskæmisk hjertesygdom gør det muligt for sygeplejersker at drive et rehabiliterings-ambulatorium på egen hånd. Enheden under kardiologisk afdeling P på Amtssygehuset i Gentofte har succes, for tre år efter sidste samtale i ambulatoriet holder hjertepatienterne deres kolesteroltal nede og har næsten samme dødelighed som baggrundsbefolkningen i optageområdet. Tag nogle erfarne sygeplejersker med lyst til at tale med hjertepatienter om sund livsstil og hjertemedicin. Giv dem en detaljeret instruks og et computerprogram, der med en række veldefinerede tjekpunkter fører dem gennem patientsamtalerne. Lad så sygeplejerskerne klare patienterne på egen hånd, kun tilset af en læge i særlige tilfælde eller ved en ugentlig stuegang. Resultatet er en succes i al fald på Amtssygehuset i Gentofte. Her har fire sygeplejersker siden 1998 drevet HjerteRaskiGenambulatoriet, støttet af det Windows-baserede computerprogram Hjerterrask. Patienterne følger tilsyneladende sygeplejerskernes råd nidkært. For patienternes dødelighed ligner en tilsvarende sammensat gruppe fra baggrundsbefolkningen i hospitalets optageområde. Sygeplejerskerne udnytter deres kompetencer til det yderste og sparer kostbare lægetimer. Sygeplejerskerne planlægger selv deres tid og booker patienter ind, når de får henvisninger fra hjerteafdelingen. Vi har ingen sekretær, og vi arbejder ud fra en instruks på 78 sider, som beskriver til mindste detalje, hvad vi skal gøre, når patienten møder op med for høje værdier for for eksempel kolesterol. Falder patientens værdier uden for forud definerede rammer, ses patienten af en læge, men vi klarer selv ni ud af ti tilfælde, siger oversygeplejerske Lone Koch, leder af ambulatoriet. Patienter, der henvises af læger uden for afdelingen, ses dog altid første gang i ambulatoriet af en speciallæge. Udskrift giver patienten overblik Programmet er en slags elektronisk journal for hjertepatienterne, der på to siders print kan følge deres helbredsudvikling og risikoprofil ud fra otte grafer. De får overblik over udviklingen i deres blodtryk, kolesteroltal både totalt, HDL og LDL, kropsvægt, medicinering, selvvurderet helbred og risiko for et nyt hjerteinfarkt. Alt holdt op mod anbefalede værdier. Systemet kan dokumentere behandlingens kvalitet og resurseforbrug. De cirka 2000 patienter, der hidtil har været behandlet, har i gennemsnit modtaget fem konsultationer i ambulatoriet, hvorpå de er fortsat hos egen læge. Sygeplejerskerne inviterer alle til kontrol tre år efter første besøg, og tal for de første 391 genundersøgte patienter viser, at behandlingerne virker. Ved første besøg i ambulatoriet havde patienterne et gennemsnitligt kolesteroltal på 6,1, mens tallet efter sidste besøg var 4,6. Tre år efter var tallet kun steget marginalt til 4,8. Tre andre sygeplejedrevne ambulatorier Undersøgelsen viser, at gruppen af genundersøgte trods deres førstegangs hjerteinfarkter, angina pectoris eller arytmier ikke har væsentligt forøget dødelighed. Ud af patienter døde 109 i løbet af mod forventet 100 i baggrundsbefolkningen, og det overrasker professor Steen Stender, Klinisk biokemisk afdeling. Sammen med Lone Koch skabte han HjerteRaskiGenambulatoriet i Sammenligner vi med en baggrundsbefolkning fra hele Københavns amt, dør færre af ambulatoriets patienter. Det undrer mig, men det skyldes nok to ting. Dels er patienterne i ambulatoriet en særlig vel motiveret gruppe, der bortset fra hjertesygdommen er mindre sygdomsramt end gennemsnitsborgeren, og dels virker behandlingen, siger Steen Stender. Han udviklede programmet i 1990 erne i samarbejde med et medicinalfirma, og det bruges i dag på cirka 20 sygehuse. I Gentofte arbejder sygeplejersker på samme måde tre andre steder: I et ambulatorium for patienter med hjerteinsufficiens, i et ambulatorium for patienter med åreforkalkning i benene og på Diabetesskolen. Steen Stender mener, at det sygeplejerskedrevne, men computer- og lægeovervågede ambulatorium kunne bruges til at behandle andre patientgrupper. Det kan være patienter med kroniske sygdomme som leddegigt, epilepsi, kronisk obstruktiv lungelidelse og astma, men computersystemet er en forudsætning. Uden det turde jeg ikke tage det lægelige ansvar for behandlingen. Jeg ville ikke vide, om sygeplejerskerne gjorde, hvad de skulle - og om det virkede efter hensigten. 13

14 Ny højteknologisk behandling af hjernepatienter i Glostrup Patienter med hjernehindeblødninger får færre komplikationer, efter at Amtssygehuset i Glostrup har fået landets nyeste udstyr til coilbehandling. Den går ud på at fylde blødende udposninger på hjernens pulsårer op med små platinspiraler, som læger fører op via mikrokateter fra lysken. Metoden kræver ekstrem præcision, men giver færre komplikationer i forhold til almindelig operation. At styre en tynd spiraltråd op gennem en blodåre fra lysken til en udposning på en pulsåre midt inde i hjernen kræver både sikker hånd og meget detaljerede røntgenbilleder. Men at placere fem-seks stadig mindre spiraltråde inde i udposningen som et garnnøgle og dermed omdanne aneurismet til en selvskabt blodprop kræver både lang erfaring og en ekstrem tillid til apparatur og kolleger. Hvilken størrelse spiral skal man begynde med og hvornår skal man stoppe, så aneurismet lukker sig uden at briste? Overlæge Anette Edal, nyansat på radiologisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, har tidligere arbejdet med coil-behandling i fire år på Odense Universitetshospital og har mere end 150 neurovaskulære interventioner bag sig. For hende er amtssygehusets nye coil-rum som at få mange ønsker opfyldt på én gang. Herinde ved lejet kan hun med foden fjernstyre to store C-buer med røntgenapparater, der kan rotere og skabe tredimensionelle billeder af hjernens kar og udposninger. Desuden kan hun på seks skærme over lejet følge spiraltråd og mikrokateter, mens hun fører dem op i hjernes pulsårer. Apparaturet er det bedste og nyeste, der findes i Danmark. Det giver os langt bedre billeder også til andre sygdomme i hjernen som arteriovenøse malformationer og durale fistler, som vi kan behandle endovaskulært, siger Anette Edal. Ved førstnævnte sygdom er arterier og vener forbundet direkte med hinanden i et karnøgle inde i hjernen, mens der ved durale fistler ligeledes er en direkte forbindelse mellem arterier og vener lokaliseret i hjernehinden. Udposninger set indefra Hun viser på en skærm, hvordan hun kan rotere et aneurisme i alle retninger for at få øje på selv de mindste kar i nærheden. Det er afgørende for, at hun ikke skaber en hjerneblødning under interventionen. På computeren kan hun skabe et tværsnit af udposningen, så hun kan måle størrelsen indefra. Det gavner, når hun skal vælge, hvilken spiral hun skal begynde med. Man vælger en spiral med en diameter, der svarer til udposningens. Når tråden forlader mikrokateteret, folder den sig selv til spiralen inde i udposningen. Derefter går man over til mindre og mindre spiraler, indtil aneurismet er fyldt ud. Det kræver, at aneurismet har en forholdsvis slank hals, for ellers falder den første spiral ud. Det er som at vinde et garnnøgle op udefra, og der skal faktisk gå kludder i det, siger Anette Edal. Hurtigt danner kroppen en blodprop omkring nøglet, der består af usædvanlig dyrt garn platin. I løbet af få dage vokser blodproppen sammen til bindevæv og aneurismet er varigt lukket, uden at kirurger har måttet åbne kraniet danskere får hvert år blødende aneurismer. Patienten besvimer eller oplever sit livs værste hovedpine. Mellem 20 og 50 procent dør, men de overlevende vil typisk efter en skanning og eventuelt en rygvæskeprøve blive hasteoverført til en af landets fem neurokirurgiske afdelinger. Erstatter operation med clips Her blev de tidligere behandlet ved, at kirurger åbnede kraniet og lukkede aneurismet med en clips. Men procent af patienterne kan have mere gavn af spiralerne, mener Jannick Brennum, administrerende overlæge på neurokirurgisk afdeling. Han henviser til en videnskabelig undersøgelse fra Der er ingen tvivl om, at coilbehandlingen er en bedre behandling for patienter med forholdsvis små aneurismer. Den giver kun marginalt flere efterblødninger, men til gengæld er den 23 procent blidere, målt på antallet af komplikationer. Jeg tror, at mange neurokirurger sidder og sunder sig oven på undersøgelsen, siger Jannick Brennum. Det nye apparatur retter op på en national ubalance. Odense Universitetshospital begyndte at coilbehandle i 1994, og i 2002 fik Århus Kommunehospital sit neurointerventionsrum. Men indtil juni 2003 skulle østdanske patienter den lange vej til Odense for en eventuel coilbehandling. Jannick Brennum vurderer, at op til 150 østdanske patienter om året kan have gavn af spiraler i stedet for clips. 14

15 Kirurger gør skæve kæber lige Hvert år får 50 fortrinsvis unge flyttet grundigt rundt på tænder og kæber af Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup. Over- og underbiddene kan være så store, at patienterne ikke kan bide maden af eller tygge ordentligt. Kirurgerne bruger computerberegninger og udfører først kæbeoperationen på en gipsmodel, efter at specialtandlæger har rettet tænderne. De skærer kæber over og drejer på delene for at få tænderne til at passe sammen. Flytter under- eller overkæber halve eller hele centimeter frem, tilbage eller til siderne for at udligne ekstreme bid. Men selv om det kan lyde uoverskueligt at hjælpe en patient, der ikke kan bide en bøf over, så formår kirurgerne og specialtandlægerne at samle tænderne med millimeteragtig nøjagtighed. Forklaringen er et tværfagligt samarbejde mellem kirurger og tandretningstandlæger, røntgenbilleder i alle tre planer, et computerprogram, der kan beregne, hvordan tænder og kæber skal flyttes i forhold til hinanden og så gammeldags, kirurgisk håndværk, der omfatter operationer på gipsmodeller. Operationen på gipsmodellen er helt afgørende for, at vi kan beskrive, hvordan vi skal operere patienten. Vi bruger den til at lave et plastikbid, som tænderne kan stå helt rigtigt i. Plastikbiddet bliver den facitliste, vi stræber imod, siger Morten Schiødt, administrerende overtandlæge og dr. odont. på Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup. Operationen er ofte kulminationen på et to-årigt forløb. Først har tandlæger oftest en børnetandlæge henvist de overvejende unge patienter. På afdelingen lægger et tværfagligt team af kirurger og tandretningstandlæger diagnosen ud fra undersøgelser og røntgenbilleder i tre planer. Billederne behandler de i et specialdesignet computerprogram, der præcist kan regne ud, hvor mange millimeter tænderne skal flyttes i tre planer for at skabe et ordentligt sammenbid. Det sker ud fra nogle fixpunkter på kæber og ansigtsknogler, som lægerne genfinder på billederne. Tandlæger retter først tænderne Typisk begynder teamet indgrebet med at rette tænderne, så der kommer to pæne buer. Tandretningen tager et til halvandet år. Når vi har linet tænderne op i to buer, er det ikke sikkert, at de står det rigtige sted. Så skal vi placere buerne rigtigt i forhold til hinanden og kraniet. Hvis overkæben er for smal, kan vi dele den og gøre den bredere, så tænderne rammer hinanden. Alle kombinationer af bevægelser kan forekomme, siger Morten Schiødt. En forudsætning for at flytte på tænder og kæber som i et koordinatsystem er blandt andet kirurgisk udstyr af meget høj kvalitet. Udstyret udvikles hele tiden. Tidligere satte man kæben sammen med ståltråd. De plader og skruer af titanium, vi bruger i dag, behøver vi ikke at fjerne, og patienten er ikke bundet sammen efter operationen, siger Morten Schiødt. Under operationen skærer kirurgerne ofte overkæben fri af kraniet, så den hænger i sine bløddele. Derpå placeres kæbedelene i det planlagte bid i plastikskinnen, og kæben sættes fast igen med titanium-skruer. Samme procedure gentager de på underkæben. Det hele inden for fire timer. Flottere udseende som sidegevinst Patienten er indlagt i to-tre dage, går med skinnen i fem uger og spiser flydende kost i samme tidsrum. Komplikationer er sjældne. Vi ser infektioner meget sjældent. I nogle få tilfælde kan patienten få nedsat følsomhed i et lille område på læben, siger Morten Schiødt. Afdelingen kalder patienterne ind til kontrol og tager nye røntgenbilleder efter operationen. Vi lægger billederne ind på computeren for at se, om vi har ramt det, vi sigtede efter og for at tjekke kvaliteten. Vi rammer inden for en millimeter, selv om vi kan have flyttet kæben 15 millimeter, siger Morten Schiødt. 95 procent af patienterne får nedsat deres bide- og tyggeproblemer, og 96 procent af dem finder forløbet tilfredsstillende koordineret. Teamet kan operere patienter i alle aldre, men de fleste er unge voksne. Deres kæber begynder typisk at vokse ved en vækstforstyrrelse, og nogle bliver mobbet. Men efter operationen oplever de en glædelig bivirkning. Ansigtet fremstår meget mere harmonisk. Det er en sidegevinst, at de fleste ser bedre ud. 15

16 Tjeklister skal redde børn fra leverbetændelse Gravide kvinder fra højrisiko-områder skal screenes for hepatitis B hos egen læge, så de nyfødte børn eventuelt kan blive vaccineret straks efter fødslen. Det kræver et tæt samarbejde mellem praktiserende læger og fødeafdelingerne. En audit i Københavns Amt viste, at informationerne haltede begge veje. Siden da har sygehuse og praktiserende læger strammet op. Et stik som det første i livet og et efterfølgende vaccinationsprogram kan blive afgørende for, om nyfødte af hepatitis B-positive mødre kan se frem til et normalt liv eller risikere skrumpelever, leverkræft og i værste fald død. For at fødeafdelingen kan vide, at den nyfødte skal vaccineres, kræver det, at den gravides egen læge har screenet hende for hepatitis B og husket at angive resultatet. Efter fødslen skal personalet på barselsafdelingen minde lægen om at fortsætte med vaccinationerne, og det kan være svært, hvis for eksempel barnet skifter læge eller i perioder flytter til moderens hjemland. Barnet risikerer at bøde med sit helbred eller liv for det informationshul, der kan opstå mellem de to sektorer. Flere undersøgelser har vist, at informationer om screening og vaccination netop har svært ved at finde vej mellem læge og sygehus, og Københavns Amt var indtil 2002 ingen undtagelse. Men efter en audit, der omfattede 78 kvinder, har både praksislæger og fødeafdelinger sat udvekslingen af information yderligere i system. Audit viste, at de praktiserende læger indimellem ikke noterede, om de havde screenet moderen. I nogle tilfælde havde de markeret for screening, men undladt at give resultatet. Det kneb også med at sikre, at andre familiemedlemmer var vaccineret. Nogle gange, fordi manden havde en anden læge end den gravide. Fødeafdelingerne dokumenterede heller ikke altid godt nok, hvad de gjorde. Vi har ændret instrukser og lavet nye tjeklister både til, når kvinderne kommer ind, før de skal føde og til vaccinationen lige efter fødslen. Vi har også strammet op på dokumentationen omkring vaccinationskort. Ofte kunne vi ikke se, om vi havde udleveret kortene, siger afdelingsjordemoder Margit Holm. Kvinder kan blive smittet på rejser Sygehusene sender nu et standardbrev til den praktiserende læge, når en hepatitis B-positiv kvinde har født. Desuden har sygehusene udsendt huskeskrivelser til de praktiserende læger, ligesom jordemødrene nu altid ordinerer hepatitis B-test, hvis egen læge intet har anført om screening. Gravide, der kommer fra områder som for eksempel Mellemøsten, Afrika eller Sydøstasien, hvor hepatitis B er endemisk, skal screenes. Endelig har amtet på et efteruddannelsesmøde for de praktiserende læger fremlagt resultatet af audit. Det var ifølge Margit Holm ret nedslående, selv om det ikke skilte sig ud fra resultater af tilsvarende undersøgelser andre steder. 40 procent af kvinderne var mangelfuldt screenede, men tallet omfattede kvinder, der var screenet i tidligere graviditeter, men ikke i den aktuelle. Selv om Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler, hvor ofte en screening bør gentages, besluttede auditgruppen, at kvinderne bør screenes i hver graviditet. En del indvandrerkvinder får mange børn og tager på besøg i deres hjemlande, hvor de kan få smitten. Derfor anbefaler vi nu, at kvinderne screenes i hver graviditet, siger Margit Holm. Forglemmelser kan blive fatale Undersøgelsen har bekræftet hende i, hvor vigtigt det er at have orden i papirerne omkring screening. En del af børnene udvikler senere i livet skrumpelever eller leverkræft, hvis de smittes ved fødslen. Man kan blive helt dårlig af at tænke på, at barnet kan dø af det, hvis vi ikke får vaccineret, siger Margit Holm. Lisbeth Vinzents, praktiserende læge og praksiskonsulent ved gynækologisk-obstetrisk afdeling i Herlev, mener, at lægerne har brug for at genopfriske procedurerne indimellem. Der er så mange ting, vi som travle, praktiserende læger skal gøre, når vi får en gravid patient, og det kan være svært at få taget prøverne. Der sker fejl både i almen praksis og ved fødslen, og derfor er det godt at holde hinanden op på de ting, siger Lisbeth Vinzents. Hun mener, at en manglende screening eller vaccination kan være svær at bære som læge. Det må være svært at tænke, at hvis jeg havde husket at vaccinere et barn ved fødslen, så kunne jeg virkelig have sat mit præg på dets skæbne. 16

17 Lasere og ultralyd giver bedre stadieinddeling af lungecancere Thoraxkirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Gentofte bugner af avanceret apparatur, der kan forbedre diagnostik, stadieinddeling og behandling af lungecancere. Sygehuset er internationalt førende i at diagnosticere og stadieinddele lungecancer via spiserøret og opererer som det eneste i Skandinavien lungekræft med kikkertmetoden. Nu skal en robot til otte millioner kroner hjælpe lægerne. Min afdeling skal være med i spidsen. Vi skal kunne tilbyde alt indenfor vores speciale, der er muligt. Alle de patienter, jeg er sat til at behandle eller undersøge, skal have de bedste muligheder. Overlæge Mark Krasnik fra Thoraxkirurgisk Afdeling på Amtssygehuset i Gentofte interesserer sig mere for apparatur og computere end de fleste, men han understreger, at patientens behandling er i centrum, når nyt apparatur skal forbedre diagnostik og behandling af lungecancere. En lind strøm af fondsmidler har skaffet noget af det ypperste apparatur til afdelingen, der arbejder tæt sammen med sygehusets lungemedicinske afdeling. Vi er de eneste i Skandinavien, der fjerner lungelapper med kikkertoperationer, og vi er også den eneste afdeling i Danmark med LIFE-systemet, siger Mark Krasnik og forklarer, at LIFE står for Laser Induced Fluorescence Endoscopy. Med LIFE kan lægerne se forstadier til kræft i lunger. Mange lungekræft-patienter er storrygere og har forstadier forskellige steder i lufvejene. Med en laserfiber kan vi lyse på slimhinden i luftvejene og optage billeder via en kikkert. Forstadierne viser sig som brune områder, siger Mark Krasnik. Med en anden laser kan han og kollegerne brænde forstadierne væk, så de ikke udvikler sig til kræft. Ellers er afdelingen kendt for sine ultralydsmetoder. Dem benytter lægerne især til at stadieinddele lungecancere. Det er ekstremt vigtigt at stadieinddele kræften ordentligt, så vi kan afgøre, om patienten skal have kemoterapi, strålebehandling og/eller operation. Desuden er inddelingen vigtig, når vi skal sammenligne behandlingernes effekt. For opererer man kun patienter med kræft i sene stadier, bliver langtidsresultaterne naturligvis dårligere, end hvis man kun opererer patienter i de tidlige stadier, siger Mark Krasnik. Ultralydsprobe og biopsi-nål i samme kabel Med ultralydsprober, som lægerne fører ned i lungerne via luftvejene, kan de se ikke kun forstadier til kræft, men de kan også få vished for, hvor dybt forandringerne går. Sygehuse i Odense og Frederikssund bruger også prober, men Mark Krasnik har fået udviklet en særlig type i samarbejde med et firma. Ofte er der behov for at tage en biopsi af kræftvæv uden for luftvejene, og det kan normalt ikke lade sig gøre uden at trække proben op igen. Så skulle jeg huske, hvor det var, når jeg stak biopsi-nålen ind, og det kan være vanskeligt at ramme de ofte mindre forandringer, siger Mark Krasnik. Han viser et sort kabel med en lille ultralydsprobe. I kablets ende over proben er der en lille åbning. Ud af den kan han fremføre en biopsi-nål. Det er ikke videre genialt, men meget praktisk, for nu kan jeg se nålen komme ind på billedet, så jeg er helt sikker på at ramme korrekt. Vi præsenterer udstyret på en lungemedicinsk kongres med deltagere fra hele Europa, siger Mark Krasnik. En anden ultralydsprobe bruger afdelingen i samarbejde med Peter Vilmann fra den kirurgiske afdeling til at se væv omkring spiserøret. Proben indfører lægerne i spiserøret på patienten, der kun er lokalbedøvet. Normalt kan man ikke se det bageste kræftvæv omkring spiserøret i den nederste del af brystskillevæggen med ultralydsskopi gennem lufvejene. Men det kan vi ved at gå ned i spiserøret, siger Mark Krasnik. Talestyret robot holder kikkerter Den seneste nyanskaffelse bliver også den dyreste. En robot til otte millioner kroner skal holde kikkertudstyr, når lægerne opererer. Vi gør det samme som før, men i stedet for at have to arme, får vi nu fire. Vi styrer robottens mekaniske arme med 3D-briller på, og de kan blandt andet holde de instrumenter, som vores assistenter før holdt, siger Mark Krasnik. Robotten er udviklet til hjertekirurgi, men skal også bruges til lunge- og spiserørskirurgi. Og så er den endda talestyret. Den siger os ikke imod, den er tålmodig og den fortæller ikke dumme historier, siger Mark Krasnik. 17

18 Samtaler med pårørende skaber bedre forløb Amager Hopitals rehabiliteringsklinik arrangerer teamsamtaler for pårørende til apopleksipatienter, hvor patienterne og de pårørende møder 6-8 fagpersoner. Ofte har de voksne børn store og urealistiske forventninger til, hvor hurtigt deres forældre kan komme sig. At være omgivet af 6-8 fagpersoner, der svarer på spørgsmål og informerer i 45 minutter, kan de færreste pårørende til alvorligt syge drømme om. Ikke desto mindre er det virkelighed for pårørende til patienterne på Amager Hospitals apopleksiklinik på Hans Bogbinders Allé. I løbet af den første uge indkalder klinikken de nærmeste pårørende til en konference, hvor personalet gennemgår behandlingsplanen og afstemmer de pårørendes forventninger til virkeligheden. Da apopleksiklinikken blev oprettet i 1999, fik vi det indtryk, at de pårørende havde en række urealistiske forventninger. De kom med udskrifter fra internettet om udredninger, behandlinger og forløb, for eksempel fra tyske klinikker, der nærmest lovede helbredelse i løbet af få måneder. Det kunne vi ikke altid leve op til, siger Jens Ole Jarden, klinikchef på Amager Hospital. Derfor besluttede hospitalet at invitere patienten og de pårørende til teamsamtaler, hvor alle, der har kontakt med patienten, deltager. Det kan være læger, fysioterapeuter, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, talepædagoger og social- og sundhedsassistenter. Lægen kan ud fra skanninger fortælle, om der er blodprop eller blødning samt give et idegrundlag til prognose, mens fysioterapeuten kan oplyse om, hvordan patienten kan træne for at klare dagligdagen i fremtiden. Når alle fagpersoner har fortalt om deres indgang til behandling og træning, fortæller de pårørende om, hvordan de oplever forløbet, og hvad de forventer af fremtiden. Der kan være meget forskellige forventninger, men vi ser også på deres foldere og udskrifter. Det giver en utrolig ro, at vi inden for den første uge lægger retningslinjerne. Vi slutter mødet med en prognose for indlæggelsen, ligesom vi liner efterbehandlingsplanen op, siger Jens Ole Jarden. Tre afdelinger samlet i klinik Teamsamtalerne skal ses i sammenhæng med den funktion, som hospitalsafdelingen på Hans Bogbinders Allé har. Tidligere var der tre afdelinger med hver 25 senge og ekspertiser inden for apopleksi, geriatri og reumatologi, men de er nu samlet under samme klinikledelse. Desuden driver afdelingen et daghospital, der spænder over alle tre områder. Københavns Amt har som den ene af Amager Hospitals to ejere tilført mange midler til afdelingen, som har fået ny sengefløj og nyt varmtvandsbassin. Klinikken holder tæt kontakt til den akutte medicinske modtageafdeling en kilometer væk på Italiensvej, hvor patienterne tilbringer det første døgn til udredning og opstart af behandling. 68-generationen forventer mest Det er med til at sikre et sammenhængende patientforløb. Alligevel er der grund til at arbejde med forventningerne hos især patientens voksne børn. Mange bliver overraskede over, at det er så langsommeligt og svært at genoptræne. Især den ressourcestærke del af 68-generationen forventer, at samfundet med bedre teknologi og udredningsapparat klarer alting hurtigt. Men ofte undervurderer de skaden, der er sket, hvor en stor del af patientens hjerne kan være ødelagt. Det er en lang proces at lære at udvikle og leve med de funktioner, der er tilbage, siger Jens Ole Jarden. Klinikken involverer også pårørende i temaftener cirka hveranden måned. Her holder talepædagoger oplæg f.eks. om afasi, eller hvordan man som pårørende kan hjælpe patienten. Disse aftener bidrager ifølge Jens Ole Jarden sammen med teamsamtalerne afgørende til at få sat patientforløbet effektivt på skinner. Patienterne er indlagt i 27 dage i snit, og derfor investerer vi meget tid i teamsamtalerne for at få et godt patientforløb. Vi opnår at trække i samme retning som de pårørende, siger Jens Ole Jarden. 18

19 Læger lærer at redde nyfødte i simulator Med en række konkrete, realistiske øvelser på babydukker træner Dansk Institut for Medicinsk Simulation pædiatere og anæstesiologer i livreddende indgreb på syge nyfødte. Målet er at reducere den tærskel, de fleste har over for de små, sårbare mennesker. At stikke en nål i brystet på en nyfødt baby er en fornemmelse, de færreste læger bryder sig om at mærke i fingrene. Også selv om det handler om at lægge et lungehindedræn for at tømme en luftlomme, der har fået en babylunge til at klappe sammen. Det samme gælder, når lægen skal lægge et navlevenekateter på en baby, som er født, efter at moderkagen har revet sig løs. Men den naturlige tærskel mod at åbne ind til den nyfødtes blod kan i de dyrebare sekunder være det, der gør, at den syge baby ikke overlever fødslen. Det er baggrunden for, at Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) på Amtssygehuset i Herlev i et par år har gennemført fuldskala simulationer på babydukker for cirka 200 pædiatere og anæstesiologer. Københavns Amt oprettede en-dags kurset, efter at en audit over perioden viste, at 13 ud af 552 dødsfald blandt nyfødte i perioden skyldtes utilstrækkelig ventilation og væskeresuscitation. Man har det psykologisk svært ved at stikke en ikke helt lille nål i en baby, og mange læger får ikke rutinen, fordi det sker så sjældent. Derfor er det nødvendigt at træne. Man skal have reduceret tærsklen, og det kan man få ved at opøve en fingerspidsfornemmelse, så man ved, hvordan det skal føles, siger Anne Lippert, overlæge på DIMS. Hun forklarer, at instituttet køber grise- eller lammesider, som deltagerne øver sig på. Når man presser nålen igennem, svarer fornemmelsen meget godt til, at det var en baby. Det er meget vigtigt, at man gør det præcist, så dræn-nålen ikke går igennem lungen, siger Anne Lippert. Af samme grund lærer deltagerne at intubere og ventilere en baby i form af en dukke. Alt sammen sker i et særligt simulatorrum, hvor en instruktør via computere styrer monitorer og udstyr, så oplevelserne bliver så realistiske som muligt, for eksempel med en faldende hjertelyd i stetoskopet. Vores teknikere har fiflet ved dukkerne, så det passer med, at deltagerne er nødt til at bruge ret stor kraft for at ventilere ligesom i virkeligheden. Det har mange også en tærskel overfor, men de risikerer, at babyen dør af iltmangel, hvis de tøver, siger Anne Lippert. Grønt fostervand i dukkelunger Seks undervisere fører hvert hold på 12 deltagere gennem forskellige scenarier i grupper, hvor to arbejder sammen. Et af de fire scenarier går ud på, at en baby er født med grønt fostervand i lungerne, og her skal de to læger øve sig i at suge al væsken op af lungerne, før de giver sig til at ventilere babyen. Ellers kan det forurenede fostervand give lungekomplikationer. Det kan tage et minut at få det grønne stads op, og det føles som en evighed, når hjertelyden bliver svagere. Men det er vigtigt, at de er grundige og ikke går i panik. Vi lægger især vægt på, at de to deltagere hele tiden fortæller hinanden, hvad de ved, og hvad de gør, siger Anne Lippert. DIMS blev åbnet som institut for to år siden med 9 deltidsansatte læger og sygeplejersker på anæstesiafdelingen og et stort antal eksternt tilknyttede eksperter, men de sidste syv år har Anne Lippert arbejdet med simulation på Amtssygehuset i Herlev. Babykurset er blot et ud af mange kurser, der hvert år giver personer nogle praktiske færdigheder, som de kan trække på, når det virkelig sker. Simulatorer breder sig Tanken om at træne læger og sygehuspersonale i simulatorer har tilsyneladende bredt sig. Også Hovedstadens Sygehusfællesskab sender pædiatere og anæstesiologer med vagtfunktioner på fødegange til simulatorrummet i Herlev, ligesom læger fra Storstrøms og Vestsjællands amter deltager i instruktørkurser. De skal senere undervise deres lokale kolleger på instituttet i Herlev. På landsplan har ideen om simulationstræning også vundet indpas. I Esbjerg træner læger fra anæstesi- og intensivafdelingen på en simulator, og sygehusene i Århus og Odense har også indkøbt simulatorer, så lægerne kan få mere rutine i træningslokalet, før det går rigtig løs. Teknologi hjælper snorkere og søvngængere 19

20 Teknologi hjælper snorkere og søvngængere Center for Søvnforstyrrelser udnytter web-teknologi til at diagnosticere søvnrelaterede sygdomme. Lægerne kan for eksempel. afsløre, om nogle søvngængere lider af natlige epilepsi-anfald, men centret arbejder også på at forbedre diagnostikken for narkolepsi. Sygdommen giver uimodståelige søvnanfald. Det lille kamera på størrelse med en håndbold hænger med sit åbne øje på sengestuens væg, helt oppe under loftet. Flankeret af to små, blanke lamper, der om natten kan bade patienten i et infrarødt lys. Fra et kontor kan læger med en adgangskode til intranettet hente de levende billeder af patientens kramper og gentagne bevægelser for at sammenholde dem med data om hjerneaktivitet, vejrtrækning, muskelspændinger og blodets iltmætning. Teknik spiller en stigende rolle, når Center for Søvnforstyrrelser, Klinisk Neurofysiologisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup kaster lys over sygdomme, som plager over danskere - fortrinsvis om natten. Mange af dem er ikke selv klar over det, og lægerne savner sikre diagnosemetoder over for flere sygdomme. Men nyt overvågningsudstyr og avanceret databehandling kan hjælpe. Tidligere var det så besværligt, personalekrævende og dyrt, at vi kun kunne undersøge få patienter. Men med nyudviklede, mobile enheder kan vi undersøge flere patienter med almindelige søvnsygdomme som for eksempel søvnapnø, siger Poul Jennum, overlæge dr. med. Video-systemerne er blevet bedre, og derfor kan centret lettere diagnosticere og behandle søvnrelaterede forstyrrelser hos patienter med neurologiske sygdomme, natlige epilepsi-anfald og narkolepsi. Narkolepsi er en neurologisk sygdom, hvor visse celler i hjernen nedsætter dannelsen af signalmolekylet hypokretin. Sygdommen begynder oftest i års alderen med uimodståelige søvnanfald. Mange patienter får anfald, hvor de taber muskelkraften - det kan minde om epileptiske anfald. Poul Jennum vurderer, at danskere lider af narkolepsi, men kun 400 er korrekt diagnosticeret. Vi forsøger i et ph.d.-projekt sammen med en lægemiddelkoncern at kortlægge, hvordan hypokretin-systemet regulerer søvnen. Vi har udviklet en model for monitorering på rotter, og vi håber, at vi også kan bestemme hypokretin hos mennesker, siger Poul Jennum. Søvngængere kan lide af epilepsi Flere andre søvnsygdomme er underdiagnosticerede. Mange patienter tror, at de går i søvne om natten, men kan lide af natlige epilepsi-anfald. Det er mennesker, som pludselig laver bizarre cyklebevægelser med benene eller springer ud af sengen og går helt forvirrede rundt. Nogle råber noget vrøvl, men der kan være risiko for at personerne kommer til skade siger Poul Jennum. Forskere antager, at anfaldene rammer områder af hjernen, der styrer patientens ønsker om handling. Derfor giver anfaldene sig udslag i komplekse bevægelser, som pårørende fejlagtigt kan forbinde med søvngængeri. Det interessante er, at patienterne reagerer positivt på antiepileptika. Vi ved ikke, hvor mange der lider af sygdommen, men den synes ikke at være sjælden. Vores forståelse af disse anfald er ringe. Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfra de udgår, hvilke konsekvenser de har for patienterne eller hvilken behandling, der er mest effektiv, siger Poul Jennum. Mange udiagnosticerede patienter Centrets største opgave er søvnapnø-patienter. Poul Jennum skønner, at danskere lider af voldsom snorken og pauser i vejrtrækningen, der kan give iltmangel og meget dårlig søvn. Kun er under behandling, og det giver centret masser af patienter fremover. Centret har siden den officielle åbning i 2001 forøget sit samlede antal patienter. I 2002 havde centret ca patientkontakter og færdiggjorde 450 nye patienter. Meraktiviteten gav midler fra den såkaldte Løkke-pose, og pengene gik til udstyr som det avancerede webcamera og fire mobile monitorenheder, så centret nu i alt råder over 10 enheder. De kan med elektroder måle og lagre data for patientens vejrtrækning, iltmætning, blodtryk og puls, og søvnapnø-patienter kan selv montere dem hjemme. For at skabe bedre forhold for amtspatienter har centret også etableret diagnostisk mulighed på Amtssygehuset i Gentofte i samarbejde med otologisk og lungemedicinsk afdeling. 20