Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Transkript

1 Patientens bog, Skive

2 Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier og svarskema 8. Generel information om din behandling 9. Specifik information om din behandling 10. Støtte og vejledning 11. Egne sider 12. Diverse pjecer og patientinformationsmateriale

3 Patientens bog Tilhører: Med denne bog håber vi, at du har fået et materiale, der først og fremmest vil blive til glæde for dig selv, men også til gavn for de mennesker, som du skal samarbejde med. Tanken er, at bogen skal være en samlemappe for alle de skriftlige informationer, du får udleveret om f.eks behandlinger, blodprøver og eventuelle bivirkninger. Der er endvidere afsat plads til dine egne notater, som du kan benytte, når du synes, der er noget, der er vigtigt at få skrevet ned eller blive husket. Medbring altid denne bog ved kontakt til sygehuset.

4 Relevante telefonnumre M 12-1 Sekretær: eller Sygeplejerske: Afsnittets åbningstid er fra kl til alle hverdage Kontaktsygeplejerske: Afløser for kontaktsygeplejerske: Medicinsk sengeafsnit M 13-1 Tlf.: Afdelingen kontaktes udenfor s åbningstid.

5 I følgende situationer bør du snarest kontakte : M12-1 på tlf.nr alle hverdage mellem kl eller Medicinsk sengeafdeling M 13-1 tlf.nr udenfor dagafsnittets åbningstid Hvis du får: Feber - over 38 grader Generel utilpashed eller føler dig dårlig Blødning Udslæt og gener fra huden (rifter o.l.) Hoste, besvær med at trække vejret eller bliver stakåndet Stærke smerter Hovedpine, svimmelhed, føle- eller synsforstyrrelser Forstoppelse eller diaré Opkastning i mere end et døgn Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin på grund af kvalme Svie ved vandladning Slimhindeproblemer Synkesmerter

6 Mødetider Dag/dato Klokken Aftaler Blodprøver

7 Kørsel til og fra hospitalet Hovedreglen er, at du selv skal sørge for at komme til og fra hospitalet. Du kan få transport/kørselsgodtgørelse, hvis du opfylder en af følgende betingelser: Er pensionist Bor mere end 50 km fra hospitalet Hvis din helbredstilstand eller behandling gør, at du ikke kan tage et offentlig transportmiddel. Se endvidere pjecen: Kørsel til og fra hospitalet Bestilling af siddende transport sker via kørselskontoret. Transporten kan tidligst bestilles 14 dage før, og skal bestilles senest hverdagen før kørslen. Bestilling af kørsel til patienter med bopæl i Region Midtjylland: Tlf.nr /tidligere Århus Amt Åbningstid: Mandag-fredag mellem kl Bestilling af kørsel til patienter med bopæl i Region Nord: Thisted og Morsø kommuner: Tlf.nr Åbningstid: Mandag - fredag mellem Mariager, Rebild, Ålborg og Vesthimmerlands kommuner: Tlf.nr Åbningstid: Mandag - fredag mellem kl

8 Medicinliste Medicinens navn Antal tabletter Aften Ophørsdato Morgen Middag Sengetid Ordinationsdato

9 Blodprøveværdier Hvis du er interesseret i at følge dine blodprøver, kan du føre dem ind i skemaet herefter. Du bedes selv være behjælpelig med at få skemaet a jourført. Skemaet kan eventuelt også være en hjælp for din egen læge, vagtlæge, tandlæge osv. Hvide blodlegemer: Leukocytter. Beskytter mod infektioner Normalværdi: mia/l Røde blodlegemer: Hæmoglobin (blodprocent) Transporterer ilt rundt i kroppen. Normalværdi: Kvinder: mellem 7,1-9,3 mmol/l Mænd: mellem 8,1-10,3 mmol/l Blodplader: Thrombocytter. Hjælper med at få blodet til at størkne. Normalværdi: mia/l Faneblad 7 side 1

10 Blodprøverne tages hos: p Egen læge p Sygehus p Kørende laborant Dato Blodprocent Hvide blodlegemer Blodplader Andet Faneblad 7 side 2

11 Information om kemoterapi Hvordan virker kemoterapi? Kræft kan behandles ved operation, med strålebehandling, kemoterapi eller hormonbehandling. Behandlingerne gives hver for sig eller kombineres. Kemoterapi er en medicinsk behandling med stoffer, der kan få celler til at gå til grunde. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Kræftcellerne påvirkes, så de svækkes eller dør. På den måde bremses kræftcellernes evne til at formere sig. Svulsten eller antallet af kræftceller bliver mindre og forsvinder i bedste fald helt. Målet med behandlingen er at få sygdommen til at forsvinde eller at opnå at bremse sygdommen for en tid. Kemoterapien påvirker også kroppens normale celler. Men de er mere robuste end kræftcellerne, og langt de fleste normale celler kommer sig igen inden næste behandling. Påvirkningen af de normale celler betyder, at der kan komme bivirkninger.man vil reagere forskelligt på behandlingen, og bivirkningerne vil også være forskellige. Normale celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig hurtigere end celler i resten af kroppen. Derfor er disse områder af kroppen særlig påvirkelige af kemoterapien. Men de fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder gradvist efter endt behandling. Før behandlingen vil lægen og sygeplejersken fortælle dig, hvilke bivirkninger du kan få, og give råd om, hvordan du kan afhjælpe bivirkningerne. Samtidig vil du også få udleveret skriftlig information om bivirkninger ved den type kemoperapi, du behandles med. (Se under faneblad 9.) Det er vigtig, at du fortæller lægen eller sygeplejersken om bivirkninger, også dem du ikke er blevet forberedt på. Faneblad 8 side 1

12 Kemoterapi forliges ikke altid med anden medicin. Det er derfor også vigtigt, at fortælle lægen, hvilken medicin du får til daglig - også hvis din egen læge ordinerer medicin under dit behandlingsforløb med kemoterapi. Hvordan gives kemoterapi? Kemoterapi kan gives som: Væske direkte ind i en blodåre Tabletter eller kapsler Kombination af de to Når kemoterapien skal gives ind i en blodåre, få du lagt et lille tyndt plastikrør i en blodåre. Kemoterapien gives som et drop, det vil sige blandet op i væske i en pose, som forbindes med en plastikslange til røret. Normalt vil du ikke kunne mærke, at kemoterapien bliver givet. Hvis du skulle få smerter eller svien omkring plastikrøret, skal du straks sige det til sygeplejersken. Kemoterapi kan bestå af flere stoffer og sammensætningen er forskellig afhængig af hvilken kræftsygdom, man har. Du kan derfor ikke altid sammenligne din behandling med andre patienters. Hvor lang tid behandlingen varer og hvor ofte du skal have den vil også være forskelligt fra person til person. Lægen og sygeplejersken vil gennemgå din behandlingsplan med dig og dine pårørende. Hvis du skal have kemoterapi gennem lang tid, eller hvis dine blodårer er meget tynde eller ligger dybt under huden, kan det være en fordel for dig at få indsat et permanent injektionskammer. Dette injektionskammer bliver liggende, så længe du er i kemoterapi. Det kan også bruges, når du får taget blodprøver. Hvor får jeg behandlingen? De fleste patienter får kemoterapi ambulant - det vil sige, at de kan tage hjem umiddelbart efter behandlingen. Hvis din kemoterapi tager mange timer eller flere døgn, kan du blive indlagt, mens du får behandling. Faneblad 8 side 2

13 Hvordan forholder jeg mig hjemme mellem behandlingerne? Der kan være affaldsstoffer fra kemoterapien i sved, urin, afføring, blod og opkast i op til fem dage efter kemoterapien. Mængden af affaldsstoffer er så lille, at det ikke udgør nogen risiko for dine pårørende. Du må røre ved andre og blive rørt ved som du plejer. Du kan således stort set leve, som du plejer. Gravide og ammende bør dog ikke foretage plejeopgaver, hvor de kan komme i kontakt med urin, afføring og opkast. Vi anbefaler: Hvis der spildes opkast eller urin, tørres det op med papir, hvorefter der vaskes med vand og sæbe. Papiret kasseres i toilettet. Dit tøj og sengetøj vaskes som vanligt. Eventuelle engangskapsler med opkast smides væk i en lukket plastikpose. At du og din partner anvender kondom i forbindelse med samleje i de første 5 døgn efter indgift af kemoterapi. Afdelingen orienterer din egen læge. Hvis din behandling nødvendiggør specielle forholdsregler orienterer vi også din hjemmesygeplejerske/hjemmehjælper. Hvordan påvirker kemoterapi min dagligdag? At få en kræftsygdom og at få kemoterapi kan betyde, at du får det anderledes end sædvanligt. Spekulationer kan gøre, at du bliver angst, usikker på fremtiden eller deprimeret. Samtidig oplever de fleste patienter en stærk træthed, som i perioden kan gøre det svært at overskue dagligdagen. Når behandlingen skal indpasses i hverdagen, kan der rejse sig en række spørgsmål. Nogle af dem prøver vi at give svar på her. Faneblad 8 side 3

14 Samvær med andre? At have kræft og få kemoterapi forhindrer dig ikke i at være sammen med familie og venner. Den omsorg og støtte, du kan få fra nære pårørende, er af stor betydning. Men nogle gange kan det være svært for pårørende at vide, hvordan de bedst kan støtte dig. Det kan bevirke, at familien og venner kan blive lidt tilbageholdende - de er bange for at gøre eller sige noget forkert. Det er derfor vigtigt at være åben om sine tanker og om, hvad man har behov for. Ofte er pårørende glade for at blive bedt om helt konkrete ting, som for eksempel at købe ind, slå græsplænen eller lignede. Kræft smitter ikke, og kemoterapi påvirker ikke de mennesker, du er sammen med. Det gælder også børn og gravide kvinder. Det er tvært imod af stor betydning for alle parter, at sygdom og behandling ikke forhindrer dig i at være sammen med familie og venner. Derimod vil behandlingen sikkert betyde, at du og din familie får større behov for gensidig støtte, hensyntagen og omsorg. Kan jeg passe mit arbejde? Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe sit arbejde som sædvanligt. Mange kræftpatienter må derfor sygemeldes i kortere eller længere tid. Din situation under en sygemelding afhænger af den overenskomst, du er ansat efter. Nogle får løn under sygdom, mens andre overgår til sygedagpenge. Har du spørgsmål herom eller andre spørgsmål vedrørende dit arbejde eller din økonomiske situation, vil du kunne få råd og vejledning hos din egen sagsbehandler i kommunen. Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan ofte medvirke til større forståelse og hensyn. Hukommelse og koncentration Kemoterapien kan give problemer med f.eks. at huske, at koncentrere sig og at finde ting. Disse problemer aftager og forsvinder af sig selv i løbet af ca. et års tid efter afsluttet behandling. Faneblad 8 side 4

15 Ferie og andre arrangementer Kemoterapi skal ikke afholde dig fra at deltage i familiefester og lignende. Afdelingens personale vil, hvis det er muligt, planlægge dine behandlinger, så du har mulighed for at deltage i en bestemt fest eller tage på en ferie. Tal med lægen herom. Udlandsrejser vil ikke altid være mulige. Hvis du planlægger en rejse, er det vigtigt, at du forinden får afklaret forsikringsforhold. Motion Hvis det er muligt, er det en god ide at holde sig fysisk i form under og efter behandlingsforløbet. I perioder kan det imidlertid knibe med energi til motion og sport. Er du vant til at dyrke sport, er det ikke sikkert du kan fortsætte på samme måde som før, men daglig motion i form af spadsereture eller cykelture er god erstatning, og kan for alle betyde, at man får det bedre og får ekstra energi. Sundhedsstyrrelsen anbefaler 30 minutter om dagen. Fysisk aktivitet har vist sig at være vigtig i forbindelse med behandling og genoptræning. Motion kan afhjælpe bivirkninger til behandlingen, træthed, angst og depression og kan fremme livskvalitet og trivsel. Motion gavner også sundheden generelt f.eks. I forhold til hjerte, kredsløb, blodtryk og sukkersyge. Undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet kan være med til at forebygge visse typer kræft. Specielt tyktarms- og brystkræft, men også livmoder- og prostatakræft. I visse situationer kan fysisk aktivitet være med til at reducere risikoen for at få tilbagefald af sygdommen. Musik, gymnastik, afspænding, visualisering, yoga, og lignende kan give både fysisk og psykisk afslapning og hjælpe med at genvinde en følelse af kontrol og tillid til kroppen. Faneblad 8 side 5

16 Mad og drikke Vi tilråder en sund og alsidig kost. Under behandlingen kan det ske, at din appetit eller din lugte- og smagssans ændrer sig. Nogle tager på og andre taber sig. Derfor er det vigtigt at du holder øje med vægten og er opmærksom på, hvad du spiser. Før du skal have behandling, er det godt at drikke rigeligt, 2-3 liter om dagen det sidste døgn op til kemoterapien og i dagene efter. Der er ikke noget i vejen for at nyde vin og spiritus under behandlingen. Tænder/ Tandstatus Tænderne påvirkes normalt ikke af kemoterapi. Derimod kan der opstå tørhed af slimhinderne i munden og spytdannelsen kan blive nedsat. Tørheden gør tænderne mere udsatte og det kan øge risikoen for huller i tænderne. Der er mulighed for at få tilskud til tandbehandling af skader på tænderne efter behandling med kemoterapi, hvis det kan dokumenteres at der er opstået betydelige tandproblemer som følge af kemoterapien. Hvis du går regelmæssigt til tandlæge, vil det som regel være tilstrækkelig dokumentation. I visse tilfælde kan røntgenundersøgelse af tænderne være nødvendigt. Du skal selv sørge for at få lavet en tandstatus. Hvis det er mere end 6 måneder siden du sidst var hos din tandlæge, vil vi opfordre dig til at kontakte din egen tandlæge for at få lavet en tandstatus inden kemoterapi påbegyndes. Faneblad 8 side 6

17 Ændret udseende og kropsopfattelse Både sygdom og behandling kan ændre dit udseende. Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man forholder sig til det at se anderledes ud end før sygdommen. Mange har glæde af at bruge spejlet - ved at spejle sig vænner man sig hurtigere til det ændrede udseende. Hvis du er åben omkring dit ændrede udseende og om dine følelser i forbindelse med det, kan det være en hjælp for både dig selv, dine pårørende og venner. Det er ikke blot det ydre der kan forandres. Mange kræftpatienter oplever en utryghed ved kroppen og en følelse af at have mistet kontrol over den. Sådanne forandringer kan indvirke på selvopfattelse og selvtillid, som det for nogle kan tage tid at genvinde. Gennem tålmodigehd og omsorg for sig selv, kan du styrke dine bestræbelser på at finde dig selv igen, også kropsligt. Seksualitet Det vil være en stor hjælp for såvel dig som for din partner, hvis I kan fortsætte med at vise hinanden ømhed, både fysisk og psykisk - også selv om det seksuelle samliv måske ikke kan fortsætte helt, som I er vant til. Behandling og træthed kan påvirke lysten til seksuelt samvær, så det er vigtigt, at du og din partner taler herom. Behovet for nærhed, ømhed og kropskontakt vokser ofte i forbindelse med alvorlig sygdom - mange vil få brug for et ekstra knus eller for at blive holdt om af sine nærmeste. Det kan være svært at tale om det seksuelle. Den største forhindring er ofte, at man kan være bange for, hvad partneren føler og tænker. Derfor kan det være godt at være åben overfor hinanden og at udtrykke sig om, hvordan man har det. Faneblad 8 side 7

18 Alternativ behandling Når man har kræft søger man ofte forskellige former for støtte og hjælp. Nogle vil gerne prøve alternative behandlingsformer, der tilbydes udenfor det almindelige sundhedsvæsen. Tal med lægen om det, hvis du vælger at starte med alternativ behandling. Der findes et videnscenter for alternativ behandling, hvor du kan få oplysninger om alternativ behandling og naturmedicin. Adressen på hjemmesiden er: I Århus findes der også et informations-og rådgivningscenter for alternativ kræftbehandling, der hedder Buen. Adressen på Buens hjemmeside er: Rygestop Rygestop har en lang række positive virkninger. Noget tyder på, at behandling med kemoterapi virker bedre, hvis man ikke ryger. Derudover bedres blodcirkulationen, konditionen og smags-og lugtesansen. Lungerne bliver bedre til at bekæmpe infektioner og risikoen for at få en anden kræftsygdom nedsættes med en tredjedel. Da der er mange gevinster ved at holde op med at ryge, vil personalet tale med dig om dine rygevaner. Hvis du ønsker at holde op med at ryge, vil personalet vejlede dig om, hvor du evt. kan få hjælp til rygestop. Faneblad 8 side 8

19 Specifik information om din kemoterapi: Under dette afsnit vil der løbende blive indsat skriftlig information om virkning og bivirkning af lige præcis den behandling du får.

20 Støtte og vejledning Behovet for information, støtte og vejledning kan være stort. Der er ofte hjælp at hente hos familie, venner, naboer og kolleger. De fleste steder i landet findes der patient støttegrupper, hvor du kan udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation som dig selv. Spørg på Kræftens Bekæmpelse, hvilke støttegrupper, der findes i området, hvor du bor. Men du kan også få brug for professionel støtte og følgende er en oversigt over nogle af de muligheder, du har. Læger og sygeplejersker Afsnittets personale giver dig råd, vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du gerne vil have informationer gentaget. Dine pårørende - både børn og voksne - er også altid velkomne til at komme med. Ved særlige behov kan pårørende tilbydes en personlig samtale med sygeplejersken. Vi har derudover et særligt tilbud om gruppesamtaler til børn og unge af kræftramte forældre. Psykolog Du og dine nærmeste pårørende har mulighed for psykolog bistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Henvisning sker via din egen læge og sygesikringen betaler 60%. Der ydes tilskud til højst 12 samtaler. I enkelte situationer kan der være behov for akut psykolog-hjælp. Dette aftales i samråd med sygehuslægen. Disse samtaler (max. 4) er gratis. Hjemmesygeplejerske og hjemmehjælp I visse tilfælde kan man få hjemmehjælp til praktisk bistand. Hjemmesygeplejersken kan derudover tilbyde støtte og vejledning. Du kan selv kontakte hjemmeplejen, men både afsnittet og egen læge kan også hjælpe dig med det. Faneblad 10 side 1

21 Kræftens bekæmpelse På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre har du mulighed for at tale med en rådgiver. Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt, men du har også mulighed for at tage din ægtefælle eller andre med. Pårørende er også velkomne til at henvende sig. Igennem rådgivningscentrene kan du komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. På afsnittet findes der pjecer med adresse og telefonnumre til Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre. Desuden kan du i afsnittet få deres pjece, som giver en god og overskuelig beskrivelse af de enkelte kræftsygdomme. Du har mulighed for at søge et legat gennem Kræftens Bekæmpelse. Din kontaktsygeplejerske kan give dig råd og vejledning herom. Kræftens bekæmpelse hjemmeside: Kræftlinien er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan man få her-og-nu støtte samt generel information om behandling, bivirkning, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Man kan være anonym og de professionelle rådgivere har tavshedspligt. Kræftlinien er åben: Alle hverdage kl Lørdag/søndag kl På telefon Praktiserende læge Din praktiserende læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det. Faneblad 10 side 2

22 Sygehuspræst Har du brug for at tale med en præst kan personalet hjælpe med at skaffe kontakt til sygehusets præst. Fysioterapeut og ergoterapeut Har du behov for genoptræning eller for hjælpemidler, kan afsnittet hjælpe dig med at skaffe kontakt til fysioterapeut/ergoterapeut. Diætist Diætisten kan hjælpe dig, hvis du har særlige problemer omkring ernæring. Diætisten kan træffes i afdelingen efter aftale. Patientforeninger Der findes flere patientforeninger, som yder støtte og vejledning. Du kan få oplysning om disse i afsnittet. Faneblad 10 side 3

23 Egne sider Dato

24 Egne sider Dato