GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund

Transkript

1 Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning i klasse

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning i klasse Af Louise Wohllebe

3 Kolofon Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (elevhæfte) Af Louise Wohllebe Idéudvikling: Louise Wohllebe og Trine Dybkær Pædagogisk vejledning: Mette Fredslund Andersen, Morten Buttenschøn og Marianne Eskildsen, Center for Undervisningsmidler, Storkøbenhavn, Glostrup Korrektur: Ida Nymand Ammundsen 1. udgave 1. oplag Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Tegninger: Niels Bo Bojesen Foto: Side 22: Ole Kragh-Jacobsen for Zentropa Side 59: Tomas Bertelsen for Kræftens Bekæmpelse Side 48, nederst: Leif Eiranson for Plan Sverige Øvrige fotos: Polfoto, Scanpix, Colourbox Grafisk tilrettelæggelse: Esben Bregninge Design Tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: Til dette hæfte hører: Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (lærervejledning) ISBN: I samme serie: Gå op i røg Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse (elevhæfte og lærervejledning) ISBN: og Gå op i røg kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler.

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Kapitel 1: Hvorfor begynder man at ryge 8 Hvorfor begynde at ryge 10 Hvor mange ryger 14 Rygning og kroppen 18 Kapitel 2: Social ulighed i sundhed 20 Nogle er sundere end andre 22 Årsager til ulighed i sundhed 23 Rygning på ungdomsuddannelserne 24 Hvad siger politikerne 24 Kapitel 3: Rygeloven og passiv røg 26 Hvad siger rygeloven 28 Holdninger til rygeforbud 29 Strammere lovgivning 31 Passiv rygning 32 Kapitel 4: Tobak gennem tiden 34 Rygningens historie 36 Hvorfor ryger danskerne mere end svenskerne 40 Kapitel 5: Reklamer for tobak 42 Reklamer for tobak 44 Skjult markedsføring 45 Nye markeder i verden 48 Kapitel 6: Hvordan kan man undgå, at unge begynder at ryge 52 Hvem arbejder med tobakforebyggelse 54 Kræftens Bekæmpelse 58 Din egen kampagne 60 Kapitel 7: Børn og tobak i den tredje verden 62 Børn i tobaksproduktionen 64 Tobak ødelægger miljøet 67 Efterord

5 Hvis en marsmand kom og sagde: Her er et nyt produkt. Det vil dræbe 5 millioner mennesker i verden hvert år, det er afhængighedsskabende, og de fleste vil begynde at bruge det som børn, før de virkelig ved, hvad der foregår. Men vi vil tjene masser af penge!, så ville ingen regering i verden gå med til, at det kom på markedet. StantonGlanz, professor ved Californiens Universitet (fra programmet Fremskridt på afveje, DR2) 6

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kære elev Du sidder nu med bogen Gå op i røg. Din lærer har givet den til dig, fordi du skal lære noget om tobak og rygning. Nu tænker du måske: Jeg ved altså godt, at man dør af at ryge. Men ved du også, hvor mange unge på din alder, der ryger Eller at børn i ulandene bliver syge af at arbejde i tobaksmarkerne Eller at tobaksindustrien bevidst går efter at få unge til at ryge Vi tror, at du alligevel får noget nyt at vide, når du læser bogen. Det er gruppen Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse, der har skrevet Gå op i røg. Kræftens Bekæmpelse er en patientorganisation, der bekæmper alle former for kræft og støtter kræftramte mennesker og deres familier. Du kan læse mere om organisationen i kapitel 6. Børn, Unge og Rygning arbejder for, at børn og unge ikke skal begynde at ryge. Rygning er den vigtigste årsag til kræft, og hvis vi undgår, at folk ryger, undgår vi også 1/3 af alle kræftdødsfald. Derfor vil vi gerne have, at du ikke ryger. Men det er dig selv, der vælger. Det, vi kan gøre, er at fortælle dig noget om rygning og tobak, så du ved, hvad konsekvenserne er, hvis du ryger. Bogen hedder Gå op i røg. Gå op i røg er et udtryk, der betyder at forsvinde vi vil gerne have problemerne med rygning og tobak til at gå væk. Gå op i betyder også at interessere sig for noget vi håber, at bogen får dig til at synes, at det er spændende at lære noget om røg og rygning. I Gå op i røg er der syv kapitler, med hver deres vinkel på rygning og tobak: Kapitel 1 handler om, hvorfor der er nogen, der ryger, og hvor mange det egentlig er Kapitel 2 fortæller om, hvilke grupper i samfundet, der ryger der er nemlig nogle, der ryger mere end andre Kapitel 3 gennemgår rygeloven og holdninger for og imod rygeforbud Kapitel 4 fortæller om tobakkens historie og om, hvorfor svenskerne ryger mindre end danskerne Kapitel 5 går bag om tobaksindustriens reklamer og markedsføring Kapitel 6 har fokus på, hvordan man laver kampagner imod rygning Kapitel 7 ser på, hvad tobak betyder for børn i fattige lande Gå op i røg har sin egen hjemmeside, med tekster, opgaver og direkte links til de hjemmesider, vi nævner i bogen. Rigtig god fornøjelse med bogen! Hilsen Børn, Unge & Rygning, Kræftens Bekæmpelse 7

7 8

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen 9

9 Kapitel 1: Hvorfor begynde at ryge Alle ved godt, at det er usundt at ryge: Man får lungekræft, rygerlunger, dårlig økonomi og rynket hud. Alligevel ryger hver fjerde voksne dansker, og der er stadig unge, der begynder. Nogle ryger, fordi de ikke kan holde op de er blevet afhængige. Men den fysiske afhængighed kommer først, når man har røget i længere tid, så hvad er det, der får unge til at tænde den første cigaret Her i kapitlet skal du prøve at finde grundene til, at nogle mennesker begynder at ryge. Første afsnit Hvorfor begynde at ryge giver gennem noveller og citater nogle bud på, hvordan det kan være. I afsnittet Hvor mange ryger får du at vide, hvor mange unge på din egen alder, der ryger - hvor mange tror du, det er Afsnittet Rygning og Kroppen ser på, hvad der sker med kroppen hos dem, der ryger både hos dem, der lige er startet, og hos dem, der har røget i mange år. Noveller De fleste, der prøver at ryge for første gang, synes, det smager forfærdeligt. Mange får kvalme, hoster, får det skidt, og nogle kaster op. Her er citater fra to noveller, der kommer med nogle bud på, hvorfor der er nogle, der alligevel prøver igen: Cigaretterne hedder Eifel og købes i femstyks, det er også mere end nok. Det gør ondt i brystet, Thomas brækker sig diskret. Vi andre lader, som om vi ikke ser det. Jeg har et forslag, hvis du virkelig mener, du vil begynde at ryge, fortsatte psykologen, det er meget vigtigt, at man i puberteten bliver accepteret af netop den gruppe, man ser op til, og hvis man tilmed er forelsket i et andet ungt menneske, som tilhører denne gruppe, ja, så taler alt for, at der bør gribes ind straks. (fra Udenfor Indenfor af Charlotte Strandgaard) (fra Et alvorligt tilfælde af Jørgen Munck Rasmussen) Du kan hente novellerne på Hvorfor begynder personerne i historierne at ryge 10

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Føler du dig presset De fleste oplever på et eller andet tidspunkt at føle sig presset til noget. Man kan føle sig presset til at gøre bestemte ting, have en bestemt tøjstil, få gode karakterer eller lignende. Snak i grupper eller i klassen om spørgsmålene: Har du prøvet at føle dig presset I hvilke situationer Bliv enige om tre pres-situationer, der er særligt problematiske hvilken af de tre er den allerværste Sig nej Hvis man pludselig står i en situation, hvor man føler sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til, er det vigtigt, at man kan sige fra. Det kan fx være, hvis nogen spørger, om man vil være med til at ryge. Se i tipsene til højre, hvordan man kan sige nej på en god måde. Hvad vil du sige, hvis du bliver tilbudt at ryge Kom selv med forslag Hvilke af måderne ville du bruge til at sige nej Hvorfor Kan du bruge de forskellige måder at sige nej på i andre situationer, hvor du oplever pres Hvor er det mest sandsynligt, at du bliver tilbudt at ryge Lav rollespil med de forskellige måder at sige nej på Hvad opnår man ved at ryge Der kan være mange grunde til at begynde at ryge. Det kan fx være, at man gerne vil have opmærksomhed til en fest, eller at det er rart at have noget mellem fingrene, når man er nervøs. Men kan man ikke opnå de ting på en anden måde Her skal du finde alternativer til at ryge: Sig det ligeud Nej Nej, tak Giv en grund Nej tak, jeg gider ikke stinke af røg Gentag Bliv ved med at sige nej, til du ikke bliver spurgt mere Snak om noget andet Nej, tak. Skal du til fest på fredag Kom med alternativer Nej, tak. Skal vi spille fodbold i stedet for Gå din vej Gå din vej fra dem, der presser dig Bliv væk Undgå situationer, hvor du kan blive presset til ting, du ikke har lyst til Skriv først en række grunde til, at nogen får lyst til at ryge Find så alternative handlinger, hvor man kan opnå det samme som ved at ryge Eksempel: Grund: At man gerne vil have opmærksomhed til en fest Alternativ: At være god til at danse eller have noget god musik med til festen 11

11 Kapitel 1: Blitzlysene har regnet ned over supergruppen Aqua i en årrække. Men i den enorme bunke af billeder fra gruppens ture verden rundt findes ikke ét billede, hvor bandmedlemmerne holder en drink eller en cigaret. Fansene er unge og signalværdien forkert, lyder Aquas betragtning. (fra BT online, 20. marts 2001) 12

12 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Rollemodeller Unge prøver for det meste at ryge sammen med andre. Det handler om fællesskab og er noget, man får lyst til, hvis ens venner og kammerater gør det. Det kan også være, man har set sine forældre eller andre voksne ryge. Eller nogen, man ser op til og beundrer. Hvis fx skuespillere, musikere, modeller eller andre kendte ryger, vil nogle unge prøve at komme til at ligne dem ved også at begynde at ryge. Når man ser andre ryge, kan man komme til at opfatte rygning som spændende og sejt og som noget, der er helt normalt, når man er voksen. Hvordan bliver du påvirket af dem, du er sammen med, fx i forhold til musik, mad, tøj, holdninger o.l. Hvad betyder det, at ens forældre, venner eller idoler ryger Hvad synes du om Aquas holdning til at blive fotograferet med cigaretter og alkohol Rygere har det sjovere Du har sikkert hørt udsagnet rygere har det sjovere. Har de det, eller er det bare en myte Og hvorfor skulle de have det sjovere end andre Snak om citaterne Enig Rygere er mere festlige end de fanatiske ikke-rygere. Jeg mener, at der til enhver tid er mere gang i krogene, hvor der ryges. Det er faktisk dét, jeg savner mest ved selv at være eksryger. Rygere griner bare mere sammen. Hvor der er folk, der ryger, er der altid folk, der snakker. Uenig Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at rygere har det sjovere. Det er og bliver en myte. Jeg griner rigtig meget hver dag og har aldrig røget. Nå jaja, men rygere bliver så hurtigere dødkedelige og koster dødmange penge for samfundet. Sjove eller ej. Ikke-rygere har et længere liv = vi har længere tid til at have det skægt! Forbandet vrøvl! Det eneste, rygere har mere af, det er dårlig ånde, hosten, sygedage og ophold på sygehusene. (fra

13 Tør du risikovillighed Når man er ung, prøver man grænser af, man eksperimenterer og kaster sig ud i ting, ofte uden at tænke på konsekvenserne. Man føler sig udødelig og får lyst til at bestemme selv og gøre ting, man ikke må. Det kan fx være at prøve at ryge, drikke alkohol, pjække fra skole, blive piercet e.l. Men der er unge, der er mere parate til at løbe en risiko end andre og hele tiden skal bryde reglerne også selvom det er farligt. Risikovillige unge er dem, der skal prøve det hele. De kører rundt på borede knallerter uden hjelm. De laver små-rapserier for at vise sig for vennerne, og det er dem, der prøver at ryge og drikke meget tidligt, fortæller Henrik Rindom, der er speciallæge i psykiatri og i mange år har arbejdet med misbrug. Hvilke situationer fra dit eget liv er forbundet med risiko Kan du sige nej, hvis dine venner vil have dig med til at ryge, drikke, stjæle e.l. Hvorfor er der nogen, der kaster sig ud i farlige ting, fx køre for stærkt i bil, ryge e.l. Er unge mere risikovillige end voksne Hvorfor Kan der være noget positivt ved risikovillighed Hvad betyder unge føler sig udødelige Hvilken gruppe tilhører du Gruppe 1: Kunne aldrig drømme om at ryge. Gruppe 2: Prøver en enkelt gang og synes, det er det klammeste i verden. Ryger aldrig igen. Gruppe 3: Prøver det og ryger herefter ind imellem til fester o.l. Er du i denne gruppe, er der fare for, at du rykker videre til gruppe 4! Gruppe 4: Prøver det, bliver ved og bliver afhængig. Interview om rygning I denne øvelse skal du interviewe enten en ryger, en ikke-ryger eller en eksryger. Det kan være nogen, du kender, dine kammeraters forældre, en lærer på din skole e.l. Ved at snakke med personen skal du prøve at finde ud af, hvorfor vedkommende ryger, hvorfor han/hun begyndte, hvornår han/hun ryger, og om han/ hun gerne vil holde op. Hvis du interviewer en ikke-ryger, så spørg til, hvorfor vedkommende har valgt at være ikke-ryger, og om hans eller hendes erfaringer med rygning. 14

14 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 15

15 Kapitel 1: Når du planlægger dine spørgsmål, er det godt at huske De 6 HV er, fx: Hvem er den person, du interviewer Hvad var grunden til, at personen startede med at ryge Hvor prøvede personen at ryge første gang Hvornår begyndte personen at ryge Hvordan var det at ryge første gang Hvorfor ryger personen Find selv på flere HV-spørgsmål Hvor mange ryger Nogle gange gør vi noget, fordi vi tror, at alle andre gør det. Hvis du fx går og tror, at alle de andre i din klasse må blive ude til klokken 23, så synes du måske, at det er pinligt, at dine forældre siger, du skal være hjemme klokken 22, for du vil hellere være ligesom alle de andre. Sådan er vi mennesker nemlig vi vil gerne ligne de andre og ikke være anderledes og underlige. Men det er ikke altid, at det, vi tror om andre, er rigtigt. Flertalsmisforståelser Man kalder det for flertalsmisforståelser, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør en bestemt ting, når det i virkeligheden kun er de færreste, der mener eller gør den ting. Giv eksempler på flertalsmisforståelser Kan man tale om flertalsmisforståelser i forhold til rygning Hvad kan være grunden til flertalsmisforståelser Spørgsmål til klassen (svar fx 3 ud af 10 eller 30 procent ). Hvor stor en andel af dine venner, tror du, ryger Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i din by (eller bydel), tror du, ryger Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i København, tror du, ryger Husk at skrive dine svar ned! 16

16 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvor mange ryger I diagrammerne nedenunder kan du se, hvor mange unge mellem 13 og 15 år, der ryger. Kan du finde ud af: Hvor mange på din alder ryger Hvem ryger mest, piger eller drenge Ryger unge mere eller mindre end tidligere Andelen af årige piger der ryger dagligt Sammenholdt med alder og undersøgelsesår % Andelen af årige drenge der ryger dagligt Sammenholdt med alder og undersøgelsesår % år 14 år 15 år Kilde: åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen år 14 år 15 år Kig nu på dine svar fra før: Sammenlign dine egne svar med tallene fra diagrammerne er der forskel Troede du, der var flere eller færre rygere, end diagrammerne viser Hvis du havde gættet forkert - hvordan kan det mon være Spørgeskema om unges rygning Er der nogen af eleverne i din klasse, som har prøvet at ryge Og er der forskel på din klasse og andre klasser Det kan du finde ud af ved at give alle elever et spørgeskema. Det er vigtigt, at man kan være anonym, når man svarer. Ellers kan nogle være bange for, at deres forældre eller andre får at vide, hvad de har svaret. Når du har samlet alle spørgeskemaerne ind, skal du tælle svarene sammen og vise resultaterne i et diagram. Sammenlign din egen klasse med parallelklassen, en ældre eller en yngre klasse og snak om resultaterne i klassen. 17

17 Kapitel 1: Rygning og din krop Rygning har stor betydning for sygdom, krop, sport og sex. Vidste du fx, at: rygning medfører en stor risiko for kræft, rygerlunger og hjertekarsygdomme din hud bliver tidligere rynket og slasket tænderne bliver gule og løse dit hår, din ånde, dine fingre, dit tøj og dine ting hørmer af røg lugte- og smagssansen bliver dårligere sår, piercinger og tatoveringer heler dårligere kondition og lungefunktion rasler ned det kan være sværere for kvinder at blive gravide drengene får sværere ved at få den op at stå p-piller virker dårligere (fra og Rygning og kroppen Du har nok hørt, at rygning er farligt, giver sorte lunger og kræft. Men vidste du også, at tobakken dræber hver anden ryger Det svarer til, at der hvert år i Danmark dør mennesker, fordi de ryger. Ja, ja, tænker du måske, men hvad med forurening det er da ligeså farligt! Og trafikken der er da masser, der kommer til skade i trafikken!. Men det er altså ikke løgn rygning er livsfarligt. Dette afsnit ser på, hvad der sker med kroppen, hvis man ryger, og hvad der sker, når man har levet hele sit liv med røg. Du kommer i dette afsnit også til at tænke over, hvordan dit eget liv skal være i fremtiden. Lev kort dø syg Rygere dør i dag cirka 10 år tidligere end ikke-rygere. Forestil dig alt det, du har oplevet de sidste 10 år hvis man dør 10 år for tidligt, er der en masse, man går glip af! Samtidig lever rygere en større del af deres liv med langvarig sygdom: En mand, der ikke ryger, lever 7,6 år længere uden sygdom end en mand, som ryger. Ikke-rygende kvinder har en endnu større fordel, for de lever 11,4 år længere uden sygdom end kvinder, der ryger. Kig på de norske kampagnefilm her: fra_kampanjen quot_r_yken_tar_pusten_fra_deg_quot Hvad betyder det for livskvaliteten, hvis man er alvorligt syg i de sidste 8-12 år af sit liv Hvilke ting får man svært ved at gøre, hvis man er syg Rygning ødelægger tænderne Lev stærkt dø ung Hellere leve sit liv i overhalingsbanen og dø tidligt, end at kede sig til man fylder 100. Det argument har du måske hørt, når folk snakker om, at de fx ryger, drikker, spiser for mange flødeskumskager og ligger for meget på sofaen. Men er det enten eller Kan man ikke have gode vaner og have det sjovt Og hvordan er ens liv, hvis man lever med alle de dårlige vaner Hvordan skal dit liv være Og hvordan ønsker du, det skal ende 18

18 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Man skal jo dø af et eller andet Her ser du nogle citater fra tre unge rygere: Folk dør af alt muligt forskelligt. Jeg kan godt lide at ryge Der er jo også giftige stoffer i maden. Betyder det noget, hvad vi dør af Det har ikke påvirket mit helbred på nuværende tidspunkt, så jeg er nok ikke i farezonen (fra dokumentarprogrammet De kære cigaretter, DR2, 2006) Hvad siger citaterne om personernes holdning til risikoen ved at ryge Hvad ville du sige til personerne, hvis de var her lige nu Det ved du nu Gør status over, hvad du har lært ved at arbejde med dette kapitel: Hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, og hvad bliver man påvirket af Hvor mange ryger egentlig, og hvad sker der med kroppen, når man ryger Du kan slutte af med at skrive så mange sætninger, du kan, der fortæller, hvilken frihed det giver ikke at ryge. Hvis jeg ikke ryger, er jeg: Fri for at blive syg Fri til at bestemme selv Fri for at Fri til at Mange får det dårligt, når de prøver at ryge 19

19 KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20

20 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 21

21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg, hvordan du vil leve. Det er dig, der bestemmer, om du vil ryge, drikke eller æde dig ihjel. Cigaretterne hopper jo ikke ind i munden på dig af sig selv, vel. Sådan er der nogle, der siger. Men hvor meget bestemmer du egentlig over dig selv Kan man forestille sig, at der er andet end dine egne valg, der bestemmer, hvordan du lever dit liv Hvordan er din egen livsstil, og er der noget, du kunne tænke dig at ændre Hvem bestemmer over dig Måske tænker du, at vi selv vælger, hvordan vi lever vores liv. Men prøv lige at tænke over de her spørgsmål: Hvem bestemmer, hvad du spiser: Er det dig selv, dine forældre, vennerne, kantinen på skolen, eller hvad der er på tilbud i Brugsen Hvordan er dine omgivelser derhjemme og i skolen: Ryger de voksne, er der traffikos, får du ondt i ryggen af at sidde i skolen, er der cykelstier Dyrker du sport Gør dine forældre eller søskende Hvad med dem, hvis forældre ikke har råd til at betale for fritidsaktiviteter Hvor meget betyder dine venner for din livsstil Ulighed i sundhed Flere eksperter og politikere taler om, at der er ulighed i sundhed. Det, de mener, er, at dem med kort uddannelse og lav løn har større risiko for at blive syge og dø tidligt end dem med lang uddannelse og høj løn. Noget tyder på, at vi ikke har de samme muligheder for at være sunde, undgå at blive syge og leve længe. Personer uden job eller uddannelse er mindre sunde I Søllerød lever folk længere Danskerne lever sundere og længere nu end før i tiden. De fleste i hvert fald. For samtidig er afstanden mellem de sunde og raske og de usunde og syge blevet større og større. Bl.a. har uddannelse, løn og bolig betydning for, hvordan vi lever. Fx lever man ifølge statistikerne ét år længere, for hvert år man uddanner sig. Hvis du har fem års uddannelse lever du statistisk set altså fem år længere end en person, der ikke har nogen uddannelse. I Søllerød i Nordsjælland lever folk ni år længere end på Nørrebro i København. 22

22 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvad er det for en type mennesker, der bor på Nørrebro og i Søllerød, tror du Hvordan kan det være, at netop de mennesker bor, hvor de gør Det sted, du bor, påvirker dit helbred Årsager til ulighed i sundhed Fakta social forskel i sundhed Der er dobbelt så mange rygere blandt folk med kort uddannelse som blandt dem med lang uddannelse Kvinder med kort uddannelse føder babyer, der er mindre, end højtuddannede kvinder Jo højere løn du får, jo større chance har du for at overleve, hvis du bliver opereret for i kræft i tarmen Der går længere tid, før lægerne opdager brystkræft hos lavtuddannede end hos højtuddannede kvinder (fra Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesundhed) Grunde til social ulighed i sundhed I listen nedenfor kan du se nogle grunde til, at der er social ulighed i sundhed. Prøv at tænk på, hvordan de forhold, der bliver nævnt, ser ud i dit liv: Spiser du sundt, hvor mange penge har dine forældre osv. Opvækst Uddannelse Boligmiljø Arbejdsmiljø Hvor meget tjener dine forældre Hvordan er din bolig Får du sund mad Er dine forældre sunde og raske Længden på uddannelse (din egen eller dine forældres) Boligens størrelse Er der plads til at lege og bevæge sig Hvem er dine naboer Er der cykelstier Tunge løft Giftige stoffer Stress Arbejdstider Arbejdsløshed Fysisk miljø Livsstil Dårlig økonomi Færre penge til sund mad og medicin Lavt selvværd og lav selvtillid Forurening af luften Rygning Alkohol Kost Motion Sundhedsvæsnet Det kan være svært at forstå, hvad lægen siger Nogle stiller ikke krav til lægerne Private sundhedsforsikringer koster penge Hvad betyder de forskellige forhold for sundhed Hvordan kan man forbedre forholdene (fra At prioritere sundhed analysestrategi og resultater for Københavns Kommune, 2006) 23

23 Kapitel 2: Rygning på ungdomsuddannelserne Nogle ryger mere end andre I diagrammerne kan du se, at der er forskel på, hvor mange der ryger på de forskellige ungdomsuddannelser. Hvad fortæller tallene: Hvem ryger mindst og mest Hvad kan være grunden til forskellene Kan du kende billedet fra din egen verden, hvis du tænker på dem, du kender Hvad betyder rygning for sundheden Der er flere rygere på erhvervsskoler end i gymnasierne Andele af årige dagligrygere fordelt på forældres længste uddannelse, opdelt på køn (i procent) % ,2 32,8 15,8 15,4 12,4 Andele af årige dagligrygere fordelt på egne uddannelsesgrupper, opdelt på køn (i procent) % 34,9 24, ,8 13,7 11,7 11,4 12,7 7,3 8,2 0 Drenge Piger 0 Drenge Piger Længden på forældrenes uddannelse <= 10 år år 15+ år Kilde: MULD monitorering af unges livsstil og dagligdag, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2006 Ikke under uddannelse Folkeskole Gymnasial Erhvervsskole Videregående Hvad siger politikerne Er sundhed et personligt valg Nogle politikere lægger vægt på, at vi selv har ansvar for vores liv. Andre mener, at det er den måde, samfundet er indrettet på, der bestemmer, om vi fx er sunde eller ej. Her ser du to forskellige politiske bud på, hvem der har ansvar for vores sundhed. 24

24 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Regeringen Den enkelte har ansvaret for sit eget liv. Vi har alle ret til at leve livet, som vi vil. Træffe vores egne valg. Men vi må være klar over, at vores valg har konsekvenser for os selv og kan påvirke andre i positiv eller negativ retning ( ) En vigtig forudsætning i det forebyggende arbejde er relevant information, så den enkelte kan træffe sine valg på et veloplyst grundlag. Afgørende er, at den enkeltes selvbestemmelse respekteres. Det offentlige skal ikke styre vores liv. (fra Sund Hele Livet den borgerlige regerings mål og strategier for folkesundheden ) I SF mener vi, at det er på tide, at vi får gjort op med ddet synspunkt, at man i Danmark skal have frit valg til at æde, ryge og drikke sig ihjel ( ) Sundhed er ikke kun et privat anliggende og et spørgsmål om livsstil ( ) Sundhed handler om andet og mere end livsstil. Den enkeltes sundhedstilstand skabes og påvirkes ikke mindst af strukturelle og samfundsskabte forhold, som arbejdsmiljø, boligforhold, økonomi og meget andet. (fra Et sundere Danmark lige fordelt. Folkesundhedsforslag fra Socialistisk Folkeparti, 2008) Diskuter de to holdninger: Socialistisk Folkeparti Hvad mener Regeringen Hvad mener SF Hvordan er de forskellige Hvem har ansvar for sundhed, og hvad er løsningen Hvilken holdning er du mest enig i Kom med idéer til, hvordan man kan ændre samfundet, så det bliver nemmere for folk at leve sundt Ordforklaring Forebyggelse og sundhedsfremme: At gøre en indsats, der forhindrer, at vi bliver syge At opdage sygdomme så tidligt som muligt, så folk bliver behandlet hurtigt og ikke bliver mere syge At forhindre, at folk, der har været syge, får tilbagefald og bliver syge igen Strukturelle forhold: De forhold, som vi ikke selv kan ændre, men som politikerne har indflydelse på. Det kan være fx boligforhold, tilskud til børnefamilier, antal elever i klasserne, grønne områder, skattepolitik o.l. Kan du komme i tanke om nogle indsatser, der skal forebygge eller gøre os sundere Find eksempler på strukturelle forhold Det ved du nu Nogle er mere sunde end andre. Dem, der har en lang uddannelse og tjener godt, er mindre syge og lever sundere end dem, der ikke har en uddannelse og ikke har så mange penge. De svage grupper i samfundet har ikke så mange penge til at købe sund mad og gode boliger for, og de har heller ikke penge til at få sig en privat forsikring, der betaler hospital, tandlæge og medicin, når de bliver syge. De har måske heller ikke så meget overskud og energi til at kæmpe for deres sundhed ved at spise sundt, bevæge sig og lade være med at ryge. Nogle mener, at det er samfundets skyld, at nogle grupper har det bedre end andre. Andre mener, at det er folks egen skyld, og at man selv skal skabe sig et godt og sundt liv. 25

25 26

26 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning 27

27 Kapitel 3: Hvad siger rygeloven Flere og flere steder bliver det forbudt at ryge Siden 1950 erne har man vidst, at rygning var farligt og kunne give lungekræft, rygerlunger, blodpropper og andre sygdomme. Efterhånden fandt man også ud af, at passiv rygning var skadeligt. Politikerne begyndte at lave regler og love for, hvor man må ryge, for at beskytte ikke-rygerne mod røg. I dette kapitel kan du lære, hvad rygeloven egentlig går ud på, og hvad folk mener om den. Hvad siger rygeloven Fra den 15. august 2007 har det været forbudt at ryge på arbejdspladser, i skoler og institutioner, på barer og restauranter, i tog, busser og taxaer og andre offentlige steder. Men der er undtagelser på nogle områder. Her kan du se, hvad loven siger om hvert enkelt område: Skoler og institutioner Børn og unge må ikke ryge på institutionens område Efterskoler og døgninstitutioner kan beslutte, at eleverne må ryge på deres eget værelse eller i rygerum Lærere, pædagoger og andre voksne må ikke ryge udenfor, men gerne i rygerum for ansatte Uddannelsessteder Det er forbudt at ryge indendørs, men uddannelsesstedet kan indrette rygerum og rygekabiner til elever og studerende I studierum, der kun bliver brugt af én studerende, må der godt ryges Undervisere må ryge, hvis der er rygerum Arbejdspladser Man må ikke ryge på sin arbejdsplads, med mindre man sidder alene på sit kontor Arbejdspladsen kan beslutte at indrette rygerum eller rygekabiner, hvor medarbejderne må ryge Offentlige steder Det er forbudt at ryge indendørs alle steder med offentlig adgang. Det er fx posthuse, butikker, biografer, biblioteker, sportshaller, idrætsklubber, venteværelser o.l. Man må kun ryge, hvis stedet har indrettet rygerum eller rygekabiner Transport Det er forbudt at ryge i busser, tog, metro, S-tog og i taxaer Caféer og restauranter Der er forbudt at ryge på caféer og restauranter. Hvis ejeren har indrettet rygerum, må gæsterne ryge her, men personalet må ikke servere mad eller drikkevarer i rygerummet. Det enkelte sted kan beslutte, at gæsterne må tage deres øl, kaffe eller sodavand med ind i rygerummet Små værtshuse på under 40 m2, der ikke sælger mad, kan beslutte, at man godt må ryge Spørgsmål til rygeloven: Hvorfor må lærerne ryge på skolen, når eleverne ikke må Hvorfor må man ryge på små værtshuse, men ikke på store Er det bedre, at rygerne ryger ved indgangen til caféen end indenfor Hvad med dem, der skal gøre rent i rygerummene er de beskyttede Er det i orden, at elever på efterskoler må ryge på deres værelse Kan man undgå at udsætte andre for røg, hvis man ryger på sit eget kontor 28