GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund"

Transkript

1 Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning i klasse

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning i klasse Af Louise Wohllebe

3 Kolofon Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (elevhæfte) Af Louise Wohllebe Idéudvikling: Louise Wohllebe og Trine Dybkær Pædagogisk vejledning: Mette Fredslund Andersen, Morten Buttenschøn og Marianne Eskildsen, Center for Undervisningsmidler, Storkøbenhavn, Glostrup Korrektur: Ida Nymand Ammundsen 1. udgave 1. oplag Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Tegninger: Niels Bo Bojesen Foto: Side 22: Ole Kragh-Jacobsen for Zentropa Side 59: Tomas Bertelsen for Kræftens Bekæmpelse Side 48, nederst: Leif Eiranson for Plan Sverige Øvrige fotos: Polfoto, Scanpix, Colourbox Grafisk tilrettelæggelse: Esben Bregninge Design Tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: Til dette hæfte hører: Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (lærervejledning) ISBN: I samme serie: Gå op i røg Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse (elevhæfte og lærervejledning) ISBN: og Gå op i røg kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler.

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Kapitel 1: Hvorfor begynder man at ryge 8 Hvorfor begynde at ryge 10 Hvor mange ryger 14 Rygning og kroppen 18 Kapitel 2: Social ulighed i sundhed 20 Nogle er sundere end andre 22 Årsager til ulighed i sundhed 23 Rygning på ungdomsuddannelserne 24 Hvad siger politikerne 24 Kapitel 3: Rygeloven og passiv røg 26 Hvad siger rygeloven 28 Holdninger til rygeforbud 29 Strammere lovgivning 31 Passiv rygning 32 Kapitel 4: Tobak gennem tiden 34 Rygningens historie 36 Hvorfor ryger danskerne mere end svenskerne 40 Kapitel 5: Reklamer for tobak 42 Reklamer for tobak 44 Skjult markedsføring 45 Nye markeder i verden 48 Kapitel 6: Hvordan kan man undgå, at unge begynder at ryge 52 Hvem arbejder med tobakforebyggelse 54 Kræftens Bekæmpelse 58 Din egen kampagne 60 Kapitel 7: Børn og tobak i den tredje verden 62 Børn i tobaksproduktionen 64 Tobak ødelægger miljøet 67 Efterord 70 5

5 Hvis en marsmand kom og sagde: Her er et nyt produkt. Det vil dræbe 5 millioner mennesker i verden hvert år, det er afhængighedsskabende, og de fleste vil begynde at bruge det som børn, før de virkelig ved, hvad der foregår. Men vi vil tjene masser af penge!, så ville ingen regering i verden gå med til, at det kom på markedet. StantonGlanz, professor ved Californiens Universitet (fra programmet Fremskridt på afveje, DR2) 6

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kære elev Du sidder nu med bogen Gå op i røg. Din lærer har givet den til dig, fordi du skal lære noget om tobak og rygning. Nu tænker du måske: Jeg ved altså godt, at man dør af at ryge. Men ved du også, hvor mange unge på din alder, der ryger Eller at børn i ulandene bliver syge af at arbejde i tobaksmarkerne Eller at tobaksindustrien bevidst går efter at få unge til at ryge Vi tror, at du alligevel får noget nyt at vide, når du læser bogen. Det er gruppen Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse, der har skrevet Gå op i røg. Kræftens Bekæmpelse er en patientorganisation, der bekæmper alle former for kræft og støtter kræftramte mennesker og deres familier. Du kan læse mere om organisationen i kapitel 6. Børn, Unge og Rygning arbejder for, at børn og unge ikke skal begynde at ryge. Rygning er den vigtigste årsag til kræft, og hvis vi undgår, at folk ryger, undgår vi også 1/3 af alle kræftdødsfald. Derfor vil vi gerne have, at du ikke ryger. Men det er dig selv, der vælger. Det, vi kan gøre, er at fortælle dig noget om rygning og tobak, så du ved, hvad konsekvenserne er, hvis du ryger. Bogen hedder Gå op i røg. Gå op i røg er et udtryk, der betyder at forsvinde vi vil gerne have problemerne med rygning og tobak til at gå væk. Gå op i betyder også at interessere sig for noget vi håber, at bogen får dig til at synes, at det er spændende at lære noget om røg og rygning. I Gå op i røg er der syv kapitler, med hver deres vinkel på rygning og tobak: Kapitel 1 handler om, hvorfor der er nogen, der ryger, og hvor mange det egentlig er Kapitel 2 fortæller om, hvilke grupper i samfundet, der ryger der er nemlig nogle, der ryger mere end andre Kapitel 3 gennemgår rygeloven og holdninger for og imod rygeforbud Kapitel 4 fortæller om tobakkens historie og om, hvorfor svenskerne ryger mindre end danskerne Kapitel 5 går bag om tobaksindustriens reklamer og markedsføring Kapitel 6 har fokus på, hvordan man laver kampagner imod rygning Kapitel 7 ser på, hvad tobak betyder for børn i fattige lande Gå op i røg har sin egen hjemmeside, med tekster, opgaver og direkte links til de hjemmesider, vi nævner i bogen. Rigtig god fornøjelse med bogen! Hilsen Børn, Unge & Rygning, Kræftens Bekæmpelse 7

7 8

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen 9

9 Kapitel 1: Hvorfor begynde at ryge Alle ved godt, at det er usundt at ryge: Man får lungekræft, rygerlunger, dårlig økonomi og rynket hud. Alligevel ryger hver fjerde voksne dansker, og der er stadig unge, der begynder. Nogle ryger, fordi de ikke kan holde op de er blevet afhængige. Men den fysiske afhængighed kommer først, når man har røget i længere tid, så hvad er det, der får unge til at tænde den første cigaret Her i kapitlet skal du prøve at finde grundene til, at nogle mennesker begynder at ryge. Første afsnit Hvorfor begynde at ryge giver gennem noveller og citater nogle bud på, hvordan det kan være. I afsnittet Hvor mange ryger får du at vide, hvor mange unge på din egen alder, der ryger - hvor mange tror du, det er Afsnittet Rygning og Kroppen ser på, hvad der sker med kroppen hos dem, der ryger både hos dem, der lige er startet, og hos dem, der har røget i mange år. Noveller De fleste, der prøver at ryge for første gang, synes, det smager forfærdeligt. Mange får kvalme, hoster, får det skidt, og nogle kaster op. Her er citater fra to noveller, der kommer med nogle bud på, hvorfor der er nogle, der alligevel prøver igen: Cigaretterne hedder Eifel og købes i femstyks, det er også mere end nok. Det gør ondt i brystet, Thomas brækker sig diskret. Vi andre lader, som om vi ikke ser det. Jeg har et forslag, hvis du virkelig mener, du vil begynde at ryge, fortsatte psykologen, det er meget vigtigt, at man i puberteten bliver accepteret af netop den gruppe, man ser op til, og hvis man tilmed er forelsket i et andet ungt menneske, som tilhører denne gruppe, ja, så taler alt for, at der bør gribes ind straks. (fra Udenfor Indenfor af Charlotte Strandgaard) (fra Et alvorligt tilfælde af Jørgen Munck Rasmussen) Du kan hente novellerne på Hvorfor begynder personerne i historierne at ryge 10

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Føler du dig presset De fleste oplever på et eller andet tidspunkt at føle sig presset til noget. Man kan føle sig presset til at gøre bestemte ting, have en bestemt tøjstil, få gode karakterer eller lignende. Snak i grupper eller i klassen om spørgsmålene: Har du prøvet at føle dig presset I hvilke situationer Bliv enige om tre pres-situationer, der er særligt problematiske hvilken af de tre er den allerværste Sig nej Hvis man pludselig står i en situation, hvor man føler sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til, er det vigtigt, at man kan sige fra. Det kan fx være, hvis nogen spørger, om man vil være med til at ryge. Se i tipsene til højre, hvordan man kan sige nej på en god måde. Hvad vil du sige, hvis du bliver tilbudt at ryge Kom selv med forslag Hvilke af måderne ville du bruge til at sige nej Hvorfor Kan du bruge de forskellige måder at sige nej på i andre situationer, hvor du oplever pres Hvor er det mest sandsynligt, at du bliver tilbudt at ryge Lav rollespil med de forskellige måder at sige nej på Hvad opnår man ved at ryge Der kan være mange grunde til at begynde at ryge. Det kan fx være, at man gerne vil have opmærksomhed til en fest, eller at det er rart at have noget mellem fingrene, når man er nervøs. Men kan man ikke opnå de ting på en anden måde Her skal du finde alternativer til at ryge: Sig det ligeud Nej Nej, tak Giv en grund Nej tak, jeg gider ikke stinke af røg Gentag Bliv ved med at sige nej, til du ikke bliver spurgt mere Snak om noget andet Nej, tak. Skal du til fest på fredag Kom med alternativer Nej, tak. Skal vi spille fodbold i stedet for Gå din vej Gå din vej fra dem, der presser dig Bliv væk Undgå situationer, hvor du kan blive presset til ting, du ikke har lyst til Skriv først en række grunde til, at nogen får lyst til at ryge Find så alternative handlinger, hvor man kan opnå det samme som ved at ryge Eksempel: Grund: At man gerne vil have opmærksomhed til en fest Alternativ: At være god til at danse eller have noget god musik med til festen 11

11 Kapitel 1: Blitzlysene har regnet ned over supergruppen Aqua i en årrække. Men i den enorme bunke af billeder fra gruppens ture verden rundt findes ikke ét billede, hvor bandmedlemmerne holder en drink eller en cigaret. Fansene er unge og signalværdien forkert, lyder Aquas betragtning. (fra BT online, 20. marts 2001) 12

12 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Rollemodeller Unge prøver for det meste at ryge sammen med andre. Det handler om fællesskab og er noget, man får lyst til, hvis ens venner og kammerater gør det. Det kan også være, man har set sine forældre eller andre voksne ryge. Eller nogen, man ser op til og beundrer. Hvis fx skuespillere, musikere, modeller eller andre kendte ryger, vil nogle unge prøve at komme til at ligne dem ved også at begynde at ryge. Når man ser andre ryge, kan man komme til at opfatte rygning som spændende og sejt og som noget, der er helt normalt, når man er voksen. Hvordan bliver du påvirket af dem, du er sammen med, fx i forhold til musik, mad, tøj, holdninger o.l. Hvad betyder det, at ens forældre, venner eller idoler ryger Hvad synes du om Aquas holdning til at blive fotograferet med cigaretter og alkohol Rygere har det sjovere Du har sikkert hørt udsagnet rygere har det sjovere. Har de det, eller er det bare en myte Og hvorfor skulle de have det sjovere end andre Snak om citaterne Enig Rygere er mere festlige end de fanatiske ikke-rygere. Jeg mener, at der til enhver tid er mere gang i krogene, hvor der ryges. Det er faktisk dét, jeg savner mest ved selv at være eksryger. Rygere griner bare mere sammen. Hvor der er folk, der ryger, er der altid folk, der snakker. Uenig Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at rygere har det sjovere. Det er og bliver en myte. Jeg griner rigtig meget hver dag og har aldrig røget. Nå jaja, men rygere bliver så hurtigere dødkedelige og koster dødmange penge for samfundet. Sjove eller ej. Ikke-rygere har et længere liv = vi har længere tid til at have det skægt! Forbandet vrøvl! Det eneste, rygere har mere af, det er dårlig ånde, hosten, sygedage og ophold på sygehusene. (fra 13

13 Tør du risikovillighed Når man er ung, prøver man grænser af, man eksperimenterer og kaster sig ud i ting, ofte uden at tænke på konsekvenserne. Man føler sig udødelig og får lyst til at bestemme selv og gøre ting, man ikke må. Det kan fx være at prøve at ryge, drikke alkohol, pjække fra skole, blive piercet e.l. Men der er unge, der er mere parate til at løbe en risiko end andre og hele tiden skal bryde reglerne også selvom det er farligt. Risikovillige unge er dem, der skal prøve det hele. De kører rundt på borede knallerter uden hjelm. De laver små-rapserier for at vise sig for vennerne, og det er dem, der prøver at ryge og drikke meget tidligt, fortæller Henrik Rindom, der er speciallæge i psykiatri og i mange år har arbejdet med misbrug. Hvilke situationer fra dit eget liv er forbundet med risiko Kan du sige nej, hvis dine venner vil have dig med til at ryge, drikke, stjæle e.l. Hvorfor er der nogen, der kaster sig ud i farlige ting, fx køre for stærkt i bil, ryge e.l. Er unge mere risikovillige end voksne Hvorfor Kan der være noget positivt ved risikovillighed Hvad betyder unge føler sig udødelige Hvilken gruppe tilhører du Gruppe 1: Kunne aldrig drømme om at ryge. Gruppe 2: Prøver en enkelt gang og synes, det er det klammeste i verden. Ryger aldrig igen. Gruppe 3: Prøver det og ryger herefter ind imellem til fester o.l. Er du i denne gruppe, er der fare for, at du rykker videre til gruppe 4! Gruppe 4: Prøver det, bliver ved og bliver afhængig. Interview om rygning I denne øvelse skal du interviewe enten en ryger, en ikke-ryger eller en eksryger. Det kan være nogen, du kender, dine kammeraters forældre, en lærer på din skole e.l. Ved at snakke med personen skal du prøve at finde ud af, hvorfor vedkommende ryger, hvorfor han/hun begyndte, hvornår han/hun ryger, og om han/ hun gerne vil holde op. Hvis du interviewer en ikke-ryger, så spørg til, hvorfor vedkommende har valgt at være ikke-ryger, og om hans eller hendes erfaringer med rygning. 14

14 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 15

15 Kapitel 1: Når du planlægger dine spørgsmål, er det godt at huske De 6 HV er, fx: Hvem er den person, du interviewer Hvad var grunden til, at personen startede med at ryge Hvor prøvede personen at ryge første gang Hvornår begyndte personen at ryge Hvordan var det at ryge første gang Hvorfor ryger personen Find selv på flere HV-spørgsmål Hvor mange ryger Nogle gange gør vi noget, fordi vi tror, at alle andre gør det. Hvis du fx går og tror, at alle de andre i din klasse må blive ude til klokken 23, så synes du måske, at det er pinligt, at dine forældre siger, du skal være hjemme klokken 22, for du vil hellere være ligesom alle de andre. Sådan er vi mennesker nemlig vi vil gerne ligne de andre og ikke være anderledes og underlige. Men det er ikke altid, at det, vi tror om andre, er rigtigt. Flertalsmisforståelser Man kalder det for flertalsmisforståelser, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør en bestemt ting, når det i virkeligheden kun er de færreste, der mener eller gør den ting. Giv eksempler på flertalsmisforståelser Kan man tale om flertalsmisforståelser i forhold til rygning Hvad kan være grunden til flertalsmisforståelser Spørgsmål til klassen (svar fx 3 ud af 10 eller 30 procent ). Hvor stor en andel af dine venner, tror du, ryger Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i din by (eller bydel), tror du, ryger Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i København, tror du, ryger Husk at skrive dine svar ned! 16

16 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvor mange ryger I diagrammerne nedenunder kan du se, hvor mange unge mellem 13 og 15 år, der ryger. Kan du finde ud af: Hvor mange på din alder ryger Hvem ryger mest, piger eller drenge Ryger unge mere eller mindre end tidligere Andelen af årige piger der ryger dagligt Sammenholdt med alder og undersøgelsesår % Andelen af årige drenge der ryger dagligt Sammenholdt med alder og undersøgelsesår % år 14 år 15 år Kilde: åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen år 14 år 15 år Kig nu på dine svar fra før: Sammenlign dine egne svar med tallene fra diagrammerne er der forskel Troede du, der var flere eller færre rygere, end diagrammerne viser Hvis du havde gættet forkert - hvordan kan det mon være Spørgeskema om unges rygning Er der nogen af eleverne i din klasse, som har prøvet at ryge Og er der forskel på din klasse og andre klasser Det kan du finde ud af ved at give alle elever et spørgeskema. Det er vigtigt, at man kan være anonym, når man svarer. Ellers kan nogle være bange for, at deres forældre eller andre får at vide, hvad de har svaret. Når du har samlet alle spørgeskemaerne ind, skal du tælle svarene sammen og vise resultaterne i et diagram. Sammenlign din egen klasse med parallelklassen, en ældre eller en yngre klasse og snak om resultaterne i klassen. 17

17 Kapitel 1: Rygning og din krop Rygning har stor betydning for sygdom, krop, sport og sex. Vidste du fx, at: rygning medfører en stor risiko for kræft, rygerlunger og hjertekarsygdomme din hud bliver tidligere rynket og slasket tænderne bliver gule og løse dit hår, din ånde, dine fingre, dit tøj og dine ting hørmer af røg lugte- og smagssansen bliver dårligere sår, piercinger og tatoveringer heler dårligere kondition og lungefunktion rasler ned det kan være sværere for kvinder at blive gravide drengene får sværere ved at få den op at stå p-piller virker dårligere (fra og Rygning og kroppen Du har nok hørt, at rygning er farligt, giver sorte lunger og kræft. Men vidste du også, at tobakken dræber hver anden ryger Det svarer til, at der hvert år i Danmark dør mennesker, fordi de ryger. Ja, ja, tænker du måske, men hvad med forurening det er da ligeså farligt! Og trafikken der er da masser, der kommer til skade i trafikken!. Men det er altså ikke løgn rygning er livsfarligt. Dette afsnit ser på, hvad der sker med kroppen, hvis man ryger, og hvad der sker, når man har levet hele sit liv med røg. Du kommer i dette afsnit også til at tænke over, hvordan dit eget liv skal være i fremtiden. Lev kort dø syg Rygere dør i dag cirka 10 år tidligere end ikke-rygere. Forestil dig alt det, du har oplevet de sidste 10 år hvis man dør 10 år for tidligt, er der en masse, man går glip af! Samtidig lever rygere en større del af deres liv med langvarig sygdom: En mand, der ikke ryger, lever 7,6 år længere uden sygdom end en mand, som ryger. Ikke-rygende kvinder har en endnu større fordel, for de lever 11,4 år længere uden sygdom end kvinder, der ryger. Kig på de norske kampagnefilm her: fra_kampanjen quot_r_yken_tar_pusten_fra_deg_quot Hvad betyder det for livskvaliteten, hvis man er alvorligt syg i de sidste 8-12 år af sit liv Hvilke ting får man svært ved at gøre, hvis man er syg Rygning ødelægger tænderne Lev stærkt dø ung Hellere leve sit liv i overhalingsbanen og dø tidligt, end at kede sig til man fylder 100. Det argument har du måske hørt, når folk snakker om, at de fx ryger, drikker, spiser for mange flødeskumskager og ligger for meget på sofaen. Men er det enten eller Kan man ikke have gode vaner og have det sjovt Og hvordan er ens liv, hvis man lever med alle de dårlige vaner Hvordan skal dit liv være Og hvordan ønsker du, det skal ende 18

18 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Man skal jo dø af et eller andet Her ser du nogle citater fra tre unge rygere: Folk dør af alt muligt forskelligt. Jeg kan godt lide at ryge Der er jo også giftige stoffer i maden. Betyder det noget, hvad vi dør af Det har ikke påvirket mit helbred på nuværende tidspunkt, så jeg er nok ikke i farezonen (fra dokumentarprogrammet De kære cigaretter, DR2, 2006) Hvad siger citaterne om personernes holdning til risikoen ved at ryge Hvad ville du sige til personerne, hvis de var her lige nu Det ved du nu Gør status over, hvad du har lært ved at arbejde med dette kapitel: Hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, og hvad bliver man påvirket af Hvor mange ryger egentlig, og hvad sker der med kroppen, når man ryger Du kan slutte af med at skrive så mange sætninger, du kan, der fortæller, hvilken frihed det giver ikke at ryge. Hvis jeg ikke ryger, er jeg: Fri for at blive syg Fri til at bestemme selv Fri for at Fri til at Mange får det dårligt, når de prøver at ryge 19

19 KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20

20 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 21

21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg, hvordan du vil leve. Det er dig, der bestemmer, om du vil ryge, drikke eller æde dig ihjel. Cigaretterne hopper jo ikke ind i munden på dig af sig selv, vel. Sådan er der nogle, der siger. Men hvor meget bestemmer du egentlig over dig selv Kan man forestille sig, at der er andet end dine egne valg, der bestemmer, hvordan du lever dit liv Hvordan er din egen livsstil, og er der noget, du kunne tænke dig at ændre Hvem bestemmer over dig Måske tænker du, at vi selv vælger, hvordan vi lever vores liv. Men prøv lige at tænke over de her spørgsmål: Hvem bestemmer, hvad du spiser: Er det dig selv, dine forældre, vennerne, kantinen på skolen, eller hvad der er på tilbud i Brugsen Hvordan er dine omgivelser derhjemme og i skolen: Ryger de voksne, er der traffikos, får du ondt i ryggen af at sidde i skolen, er der cykelstier Dyrker du sport Gør dine forældre eller søskende Hvad med dem, hvis forældre ikke har råd til at betale for fritidsaktiviteter Hvor meget betyder dine venner for din livsstil Ulighed i sundhed Flere eksperter og politikere taler om, at der er ulighed i sundhed. Det, de mener, er, at dem med kort uddannelse og lav løn har større risiko for at blive syge og dø tidligt end dem med lang uddannelse og høj løn. Noget tyder på, at vi ikke har de samme muligheder for at være sunde, undgå at blive syge og leve længe. Personer uden job eller uddannelse er mindre sunde I Søllerød lever folk længere Danskerne lever sundere og længere nu end før i tiden. De fleste i hvert fald. For samtidig er afstanden mellem de sunde og raske og de usunde og syge blevet større og større. Bl.a. har uddannelse, løn og bolig betydning for, hvordan vi lever. Fx lever man ifølge statistikerne ét år længere, for hvert år man uddanner sig. Hvis du har fem års uddannelse lever du statistisk set altså fem år længere end en person, der ikke har nogen uddannelse. I Søllerød i Nordsjælland lever folk ni år længere end på Nørrebro i København. 22

22 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvad er det for en type mennesker, der bor på Nørrebro og i Søllerød, tror du Hvordan kan det være, at netop de mennesker bor, hvor de gør Det sted, du bor, påvirker dit helbred Årsager til ulighed i sundhed Fakta social forskel i sundhed Der er dobbelt så mange rygere blandt folk med kort uddannelse som blandt dem med lang uddannelse Kvinder med kort uddannelse føder babyer, der er mindre, end højtuddannede kvinder Jo højere løn du får, jo større chance har du for at overleve, hvis du bliver opereret for i kræft i tarmen Der går længere tid, før lægerne opdager brystkræft hos lavtuddannede end hos højtuddannede kvinder (fra Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesundhed) Grunde til social ulighed i sundhed I listen nedenfor kan du se nogle grunde til, at der er social ulighed i sundhed. Prøv at tænk på, hvordan de forhold, der bliver nævnt, ser ud i dit liv: Spiser du sundt, hvor mange penge har dine forældre osv. Opvækst Uddannelse Boligmiljø Arbejdsmiljø Hvor meget tjener dine forældre Hvordan er din bolig Får du sund mad Er dine forældre sunde og raske Længden på uddannelse (din egen eller dine forældres) Boligens størrelse Er der plads til at lege og bevæge sig Hvem er dine naboer Er der cykelstier Tunge løft Giftige stoffer Stress Arbejdstider Arbejdsløshed Fysisk miljø Livsstil Dårlig økonomi Færre penge til sund mad og medicin Lavt selvværd og lav selvtillid Forurening af luften Rygning Alkohol Kost Motion Sundhedsvæsnet Det kan være svært at forstå, hvad lægen siger Nogle stiller ikke krav til lægerne Private sundhedsforsikringer koster penge Hvad betyder de forskellige forhold for sundhed Hvordan kan man forbedre forholdene (fra At prioritere sundhed analysestrategi og resultater for Københavns Kommune, 2006) 23

23 Kapitel 2: Rygning på ungdomsuddannelserne Nogle ryger mere end andre I diagrammerne kan du se, at der er forskel på, hvor mange der ryger på de forskellige ungdomsuddannelser. Hvad fortæller tallene: Hvem ryger mindst og mest Hvad kan være grunden til forskellene Kan du kende billedet fra din egen verden, hvis du tænker på dem, du kender Hvad betyder rygning for sundheden Der er flere rygere på erhvervsskoler end i gymnasierne Andele af årige dagligrygere fordelt på forældres længste uddannelse, opdelt på køn (i procent) % ,2 32,8 15,8 15,4 12,4 Andele af årige dagligrygere fordelt på egne uddannelsesgrupper, opdelt på køn (i procent) % 34,9 24, ,8 13,7 11,7 11,4 12,7 7,3 8,2 0 Drenge Piger 0 Drenge Piger Længden på forældrenes uddannelse <= 10 år år 15+ år Kilde: MULD monitorering af unges livsstil og dagligdag, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2006 Ikke under uddannelse Folkeskole Gymnasial Erhvervsskole Videregående Hvad siger politikerne Er sundhed et personligt valg Nogle politikere lægger vægt på, at vi selv har ansvar for vores liv. Andre mener, at det er den måde, samfundet er indrettet på, der bestemmer, om vi fx er sunde eller ej. Her ser du to forskellige politiske bud på, hvem der har ansvar for vores sundhed. 24

24 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Regeringen Den enkelte har ansvaret for sit eget liv. Vi har alle ret til at leve livet, som vi vil. Træffe vores egne valg. Men vi må være klar over, at vores valg har konsekvenser for os selv og kan påvirke andre i positiv eller negativ retning ( ) En vigtig forudsætning i det forebyggende arbejde er relevant information, så den enkelte kan træffe sine valg på et veloplyst grundlag. Afgørende er, at den enkeltes selvbestemmelse respekteres. Det offentlige skal ikke styre vores liv. (fra Sund Hele Livet den borgerlige regerings mål og strategier for folkesundheden ) I SF mener vi, at det er på tide, at vi får gjort op med ddet synspunkt, at man i Danmark skal have frit valg til at æde, ryge og drikke sig ihjel ( ) Sundhed er ikke kun et privat anliggende og et spørgsmål om livsstil ( ) Sundhed handler om andet og mere end livsstil. Den enkeltes sundhedstilstand skabes og påvirkes ikke mindst af strukturelle og samfundsskabte forhold, som arbejdsmiljø, boligforhold, økonomi og meget andet. (fra Et sundere Danmark lige fordelt. Folkesundhedsforslag fra Socialistisk Folkeparti, 2008) Diskuter de to holdninger: Socialistisk Folkeparti Hvad mener Regeringen Hvad mener SF Hvordan er de forskellige Hvem har ansvar for sundhed, og hvad er løsningen Hvilken holdning er du mest enig i Kom med idéer til, hvordan man kan ændre samfundet, så det bliver nemmere for folk at leve sundt Ordforklaring Forebyggelse og sundhedsfremme: At gøre en indsats, der forhindrer, at vi bliver syge At opdage sygdomme så tidligt som muligt, så folk bliver behandlet hurtigt og ikke bliver mere syge At forhindre, at folk, der har været syge, får tilbagefald og bliver syge igen Strukturelle forhold: De forhold, som vi ikke selv kan ændre, men som politikerne har indflydelse på. Det kan være fx boligforhold, tilskud til børnefamilier, antal elever i klasserne, grønne områder, skattepolitik o.l. Kan du komme i tanke om nogle indsatser, der skal forebygge eller gøre os sundere Find eksempler på strukturelle forhold Det ved du nu Nogle er mere sunde end andre. Dem, der har en lang uddannelse og tjener godt, er mindre syge og lever sundere end dem, der ikke har en uddannelse og ikke har så mange penge. De svage grupper i samfundet har ikke så mange penge til at købe sund mad og gode boliger for, og de har heller ikke penge til at få sig en privat forsikring, der betaler hospital, tandlæge og medicin, når de bliver syge. De har måske heller ikke så meget overskud og energi til at kæmpe for deres sundhed ved at spise sundt, bevæge sig og lade være med at ryge. Nogle mener, at det er samfundets skyld, at nogle grupper har det bedre end andre. Andre mener, at det er folks egen skyld, og at man selv skal skabe sig et godt og sundt liv. 25

25 26

26 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning 27

27 Kapitel 3: Hvad siger rygeloven Flere og flere steder bliver det forbudt at ryge Siden 1950 erne har man vidst, at rygning var farligt og kunne give lungekræft, rygerlunger, blodpropper og andre sygdomme. Efterhånden fandt man også ud af, at passiv rygning var skadeligt. Politikerne begyndte at lave regler og love for, hvor man må ryge, for at beskytte ikke-rygerne mod røg. I dette kapitel kan du lære, hvad rygeloven egentlig går ud på, og hvad folk mener om den. Hvad siger rygeloven Fra den 15. august 2007 har det været forbudt at ryge på arbejdspladser, i skoler og institutioner, på barer og restauranter, i tog, busser og taxaer og andre offentlige steder. Men der er undtagelser på nogle områder. Her kan du se, hvad loven siger om hvert enkelt område: Skoler og institutioner Børn og unge må ikke ryge på institutionens område Efterskoler og døgninstitutioner kan beslutte, at eleverne må ryge på deres eget værelse eller i rygerum Lærere, pædagoger og andre voksne må ikke ryge udenfor, men gerne i rygerum for ansatte Uddannelsessteder Det er forbudt at ryge indendørs, men uddannelsesstedet kan indrette rygerum og rygekabiner til elever og studerende I studierum, der kun bliver brugt af én studerende, må der godt ryges Undervisere må ryge, hvis der er rygerum Arbejdspladser Man må ikke ryge på sin arbejdsplads, med mindre man sidder alene på sit kontor Arbejdspladsen kan beslutte at indrette rygerum eller rygekabiner, hvor medarbejderne må ryge Offentlige steder Det er forbudt at ryge indendørs alle steder med offentlig adgang. Det er fx posthuse, butikker, biografer, biblioteker, sportshaller, idrætsklubber, venteværelser o.l. Man må kun ryge, hvis stedet har indrettet rygerum eller rygekabiner Transport Det er forbudt at ryge i busser, tog, metro, S-tog og i taxaer Caféer og restauranter Der er forbudt at ryge på caféer og restauranter. Hvis ejeren har indrettet rygerum, må gæsterne ryge her, men personalet må ikke servere mad eller drikkevarer i rygerummet. Det enkelte sted kan beslutte, at gæsterne må tage deres øl, kaffe eller sodavand med ind i rygerummet Små værtshuse på under 40 m2, der ikke sælger mad, kan beslutte, at man godt må ryge Spørgsmål til rygeloven: Hvorfor må lærerne ryge på skolen, når eleverne ikke må Hvorfor må man ryge på små værtshuse, men ikke på store Er det bedre, at rygerne ryger ved indgangen til caféen end indenfor Hvad med dem, der skal gøre rent i rygerummene er de beskyttede Er det i orden, at elever på efterskoler må ryge på deres værelse Kan man undgå at udsætte andre for røg, hvis man ryger på sit eget kontor 28

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35 34 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 35 Kapitel 4: Rygningens historie I dag bruger folk tobak

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, menneske, medier og samfund

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag,

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvem bestemmer dine valg? HVEM BESTEMMER DINE VALG? Dette tema handler om, hvordan vores valg nemt kan påvirkes

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 42 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 42 www.op-i-røg.dk KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK tobaksindustriens markedsføring 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Reklamer for tobak Hvad er reklame, og skal man have regler

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46 www.op-i-røg.dk KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK tobaksindustriens markedsføring 46 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 47 Kapitel 5: Indhold Kapitlet ser på reklame og markedsføring af tobak

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v.

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v. RYGEPOLITIK GODKENDT Bestemmelser om røgfri miljø på Norddjurs kommunens arbejdspladser I medfør af Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer 5, stk. 1, og den af kommunalbestyrelsen i møde den 6.

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR.

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR. Ændring af Lov om røgfrie miljøer Kondition Som et led i regeringens indsat for at bekæmpe rygning blandt unge og dermed beskytte børn og unge mod de sundhedsskadelige konsekvenser rygning og passiv rygning

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer

BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer I: Vi har nogle spørgsmål, som vi synes I skal diskutere i fællesskab. Hvilke argumenter bed I mærke i hvis vi taler 1 først DI: Sygdom DI: Den der med lungekræft DI:

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over-

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over- TEMA Må jeg ryge en (e-)cigaret? KATJA BRUNBJERG MUFF ADVOKAT NINA HAFF JØRGENSEN ADVOKATFULDMÆGTIG Elektroniske cigaretter eller e-cigaretter bliver mere og mere populære herhjemme. I 2012 anvendte 3

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere