Prototypebeskrivelser

Transkript

1 Prototypebeskrivelser Træning & Medicin UNIK-KOL, Maj 2012 INDHOLD 1

2 Pep-fløjte... 4 Medicin-device... 7 Platform... 9 Iltapparat...12 Gang pacer...14 KOL-handske...16 Kinect

3 Prototypebeskrivelser Medicin 3

4 PEP-FLØJTE INFO: PEP står for Positiv Expiratorisk Pressure. PEP-fløjten består af et lille rør med et mundstykke, en indbygget modstand og en ventil. PEP-fløjten skaber et lille overtryk i luftrørene, når der pustes ud. Dette udvider luftvejene og løsner slimen, således den kan hostes op. Sundhedsprofessioneller og borger med KOL anser PEP-fløjten som et værdifuldt værktøj. Borgerne fortæller, at de får mere ilt af at bruge den, og at dette er den vigtigste medicin. Figur 1: Traditionel PEP-fløjte BEHOV: Under workshopforløbene og ved hjælp af interviews af borgere med KOL, blev der identificeret forskellige problemstillinger angående pepfløjten. De to mest fremtrædende problemstillinger er: Rengøring Korrekt anvendelse Rengøring: Rengøring af PEP-fløjten er af stor betydning, idet borger med KOL er sensitive for lungeinfektioner. Samtaler med borger, der har KOL og deres pårørende har vist at rengøringen er mangelfuld eller slet ikke udføres. De sundhedsprofessionelle tilføjer, at de mange kanter indvendig i fløjten samt dyserne er besværlige at rengøre. Korrekt anvendelse: Borgerne med KOL, der deltog i workshoppen berettede, at de ikke har nogen problemer med anvendelsen af PEP-fløjten. En demonstration viste dog, at borgerne brugte fløjten forskelligt. Fx førte en borger pepfløjten halvvejs ind i munden, mens en anden kun rørte mundstykket med læberne. Borgerne med KOL gør opmærksom på, at størrelse af PEP-fløjten er af betydning i forhold til betjening. Dette også med henblik på gigtfingre. De sundhedsprofessionelle beretter, at borgerne med KOL kan have besvær med at se hvilken prop/dyse der har hvilken størrelse. Mange starter med den mindste dyse-størrelse og glemmer at skifte fx ved infektioner. Der gøres opmærksom på at 8 forskellige dyser, som der i de nuværende modeller måske ikke er nødvendige. Men at det kunne gøres mere simpel. 4

5 De professionelle påpeger fløjtens størrelse og at der skal tænkes på grov motorik vs. fin motorik. De eksisterende billedvejledninger om PEP-fløjtens anvendelse synes ikke tilstrækkelige. Det påpeges hvor vigtig god info og vejledning er. Borger med KOL kan have svær ved at skille fløjten (rengøring og skift af dyse og ved at samle PEP-fløjten). Hvilke dele skal i hvilke huller? Det er vigtigt at PEP-fløjtens mundstykke kommer bag tænderne. Kan dette tydeliggøres fx ved formgivning? GRUPPEARBEJDE: Gruppearbejdet ved workshopforløbet er kommet frem med følgende forslag til prototype: Der udarbejdes 3 varianter af PEP-fløjten. o Rød (bruges ved lungebetændelser; 8 gg/dagligt) o Gul (bruges, når man har slim eller er forkølet, 4 gg/dagligt) o Grøn (bruges, når man er ok, 2 gg/dagligt) SIMPEL og ENKEL vejledning bør laves; med billeder. Vejledning / billeder af brug til ophæng på køleskab. Må ikke være for lille, med tanke på folk med gigtfingre derfor evt. et lille håndtag. Der kan evt. laves en rende i materialet for at vise, hvor tænderne skal placeres. Der kan snakkes med en tandlæge. Farmaceut tager ud og underviser i folks hjem fint at have pep-fløjten med her. Symbol på. Der viser vask i opvaskemaskine. Fløjten kan skilles i to dele, der stadig hænger sammen, inden vask i opvaskemaskinen. Derefter er den nem at samle, og den kan kun samles på en måde. PROTOTYPEN Reformo har udfra ovennævnte udarbejdet en ny PEP-fløjte prototype. Denne kan indstilles på tre niveauer (rød, gul og grøn) efter aktuel behov. Rød bruges ved lungebetændelse, gul ved forkølelse og øget slimmængde og grøn ved almindelig tilstand. PEP-fløjten kan komme i opvaskemaskine og kan skilles i to dele der stadig hænger sammen. Dette gør det nemmere for borgeren med KOL, at samle den efter vask. Størrelsen på prototypen er udformet, således der er taget hensyn til gigt-fingre, samt ønsket om at kunne medbringe PEP-fløjten i lommen etc. 5

6 Figur 2: Ny PEP-fløjte udviklet og designet af virksomheden Reformo AFKLARING/UDFORDRING Hvor skal PEP-fløjten kunne købes? Hvad er prisen? Hvor meget vil borgeren med KOL betale for den ny PEP-fløjte model? 6

7 MEDICIN-DEVICE INFO Borgere med KOL bliver behandlet med forskellige medicinpræparater, der skal lette vejrtrækningen og mindske inflammation i lungerne. De fleste præparater bliver indtaget via inhalatorer. Der findes både inhalatorer til spray og til pulver. Desværre tager mange patienter medicinen forkert, idet inhalations teknikken kan være vanskelig og hver inhalator har sin egen anvendelsesmåde. Dette vanskeliggøres yderligere af, at mange patienter har flere forskellige inhalatorer. BEHOV Under workshopforløbene og ved hjælp af interviews af borgere med KOL, blev der identificeret forskellige problemstillinger angående inhalationssystemerne. Behov set fra borger med KOL: Kan der udvikles noget, der kan hive medicinen ind. Hjælp til at huske at tage sin medicin. Hjælp til de situationer, hvor man kommer i tvivl, om man har taget medicinen. Noget, man kan have på sig fysisk, der kan påminde en om den livsvigtige medicin. Ønsker til design: Gerne med lyde (mobillignende tone) og lys. Funktioner, skal kunne slås fra. Oplader à la mobillader er en god idé. Behov set fra pårørende: Noget, der kan hjælpe til med at få medicinen ned i lungerne. Noget, der kan fortælle om der er suget korrekt. En indbygget fløjte i en device, der fortæller når du har suget hårdt nok. Datatransmission til læge. Den forebyggende medicin kan være svær at huske; derfor relevant med en reminder Ønsker til design: Device skal kunne bruges til alle typer inhalatorer. Behov set fra professionelle: Hjælp til at huske medicin. Hjælp til at se hvornår inhalatoren er tom. Hjælp til at tage medicinen korrekt. (Som f.eks. korrekt inhalationsteknik) Hjælp til egenomsorg. Ønsker til design: Skal forstå stregkoder og kunne frekventere en database, som altid er opdateret. Docking stationen, der står fast sted, er en god idé. Data skal hentes på handelsnavn. Vil helst kunne trække en rapport, når vi er på besøg. 7

8 GRUPPEARBEJDE Gruppearbejdet ved workshopforløbet er kommet frem med forslag til prototype og løsning, der rent teknisk kan hjælpe borgeren til: at huske at tage medicinen. at tage medicinen korrekt. at angive indhold i devicen (fyldt/tom) at huske om dosis er taget. ELEKTRONISKE SKITSER Der er udarbejdet to elektroniske skitser, for at få dialog og yderligere feedback fra brugere, pårørende og de sundhedsprofessionelle. Skitserne er meget tidligere modeller. Der kræves yderligere iterationer, for at ramme rigtige prototyper og behov. Elektronisk Skitse M1: Denne skitse illustrerer at en inhalator kan give instruktion om hvordan den skal bruges samtidig med at den bliver brugt. Dette sker ved at en diode lyser efter at man har trykket på dosisknappen, og denne lyser så længe som man skal blive ved med at syge ind. Desuden illustrerer skitsen at selve inhalatoren kan registrere hvornår man sidst har taget sin medicin, og hvis man ikke tager en ny dosis tids nok, minder den en om at det er tid ved en alarmfunktion. Man bliver altså kun husket på at det er tid til at tage sin medicin hvis man glemmer at tage den. I den konkrete skitse sker det ved at inhalatoren lyser og siger en lyd et minut efter der sidst er taget en dosis. Men denne alarmfunktion kan lige så godt sendes videre til noget andet som f.eks. en mobiltelefon eller et armbånd. Elektronisk Skitse M2: Inhalatoren anbringes som vist, og dioderne angiver hvor meget medicin der er tilbage i devicen. Rød lys angiver, at devicen er tom. Gult lys angiver, at den snart er tom (og måske tid til at indkøbe en ny). Og grønt lys angiver pænt fuld inhalator. Samtidig er tanken at denne holder kan fungere som en opladestation for elektronikken på inhalatoren. Figur 3: Elektronisk Skitse M1 Figur 4: Elektronisk Skitse M2 UDFORDRING/AFKLARING Hvordan kan der udvikles ét device, der passer til alle inhalationsapparater? Identificering af de vigtigste behov at løse. 8

9 PLATFORM INFO KOL er en invaliderende sygdom, der påvirker livskvaliteten og er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark. I Danmark skønnes der at leve ca mennesker med sygdommen KOL. Sygdommen koster, eksklusiv medicinudgifter, det danske samfund op til 3 milliarder kr. årligt i sygehus- og sygesikringsomkostninger. BEHOV Nedsætte de store samfundsøkonomiske udgifter og tilbyde bedre behandlingsmuligheder: Hvordan kan borgeren blive behandlet i eget hjem? Hvordan motiveres til egenomsorg? Hvordan kan samarbejde mellem hospital, kommune, lægen, borgeren og pårørende lettes? PLATFORM PROTOTYPE Borgeren med KOL har et system i eget hjem med forskellige funktioner. Patienten foretager forskellige målinger som vægt, blodtryk, iltmætning og temperatur. Disse målinger sendes trådløst til platformen/systemet hvor de kan tilgås af hospital, kommune, læge, borgeren selv og evt. pårørende. Dette muliggør en mere koordineret indsats, samt et helhedsbillede af borgerens helbredstilstand. Systemet er tilkoblet tv et, mobil eller tablet, etc., der bruges som user-interface. Borgeren med KOL og pårørende kan via systemet få informationer om sygdommen KOL og medicin. Ligeledes er det muligt at tilkoble fx en skridttæller, der kan motivere borgeren ved at konkurrere med sine egne skridtværdier. Platformen har integreret borgerens handleplan og skal motivere til at opnå målene: Fx: Mål Handling Hvad har du nået Lege med børnebørn Gangtræne 2 x 5 min denne uge 9

10 Figur 5: Skitse over platformen INPUT FRA WORKSHOP Input/kommentar fra borger med KOL: Motivation en vigtig faktor. Konkurrence mod sig selv er motiverende. Information om kost ønskes. Vil have deres informationer fra lægen. Vil gerne selv måle fysiologiske parametre, men bange for teknik. Input fra pårørende: Kan lide dagbog ideen. Godt med måling af blodtryk hjemme mere rigtige værdier. Savner bedre information om medicin og hjælpemidler. Kender ikke til patientforeninger. Input fra professionelle: Motivation er meget vigtig. Godt hvis målinger kan motivere til egenomsorg. God ide at dele data med pårørende. God ide med information via tv skærm. Savner åben platform fra omsorgssystemleverandør. Omsorgssystemer for dyre og lukkede. 10

11 GRUPPEAREBJDE Gruppearbejdet ved workshopforløbet er kommet frem med følgende input: Instruktionsvideo i brug af hjælpemidler. KOL kuffer, kr.3600,- pr. måned ikke stabil. Ugentlige målinger. Svær KOL bliver tilknyttet Hospital (deler ikke data). Temperatur og iltmætning vigtigste parameter. Rektale målinger mest præcise. Handleplanen som spørgeskema profil. Skridttæller på patienterne har de ikke i dag. Motivation, self-empowerment. Skridttæller med motivationsfaktor (blomster, der stråler). Motion er vigtigste faktor til bedre helbred. Stoleøvelser er gode. UDFORDRINGER Hvordan kan der udvikles et åbent system, der kan samarbejde med både EPJ og EOJ i hele Danmark? 11

12 ILTAPPARAT INFO Borger med meget svær KOL er ofte afhængig af iltbehandling. Dette medfører besværligheder i forhold til lange slanger i hjemmet og i forhold til mobiliteten udenfor hjemmet. Borger med KOL oplever, at opfyldning af iltbeholderen kan være besværlig og tungt, samt at besværlig aflæsning af iltbeholdning kan give angst for at forlade hjemmet. De tunge iltbeholder besværliggør KOL-borgerens mobilitet og den vigtige træning. BEHOV Nem iltopfyldning. Mobilt let system uden slanger. Mere æstetisk udseende - % sygeliggøre. Bedre aflæsning af resterende iltbeholdning. Bæremetode, besværligt at få af og på en nemmere metode. PROTOTYPE Figur 6: Bærbar ilt-enhed Prototypen har et display, der viser, hvor mange timer ilt der er tilbage i flasken (via vejeceller), hvilket ilt flow der er indstillet, samt batteriets status. Iltbeholderen er baseret på flydende ilt, og der ingen slange til den stationære beholder. Prototypens bærbare enhed kan både bæres i taske, på bælte eller buksekant. Opladningen via stationær beholder: o Enkel og intuitiv. o Intuitiv placering af bærbar beholder. o Minimum af fysik kraft, der skal anvendes. Figur 7: Opfyldning af bærbar-enhed 12

13 Prototypebeskrivelser Træning 13

14 GANG PACER INFO Træning er den vigtigste medicin i forbindelse med sygdommen KOL. Effektiv træning kan være svært for borgere med KOL, idet angst for iltmangel vanskeliggør den træningsintensitet, der er gavnlig. Samtaler med borgere med KOL og sundhedsprofessionelle har vist, at motivation er en meget vigtig parameter. BEHOV Tryghed Motivation Træning med høj og rigtig intensitet PROTOTYPE Prototypen består af en gangpacer, der gengiver en takt i ønsket hastighed. Denne takt indstilles af fysioterapeuter til borgerens ønskede træningshastighed. Den angivne takt skal give brogeren tryghed for, at vedkommende kan klare denne belastning uden fare for åndenød. Derimod bliver borgeren presset til at kunne yde det optimale og dermed få den motion og træning, der er yderst vigtig, for at opretholde den nuværende lungefunktion. Figur 8: Billede af metronom DB-30 fra BOSS OVERVEJELSER Skal gangpaceren have to-tre intervaller som patienten selv kan vælge imellem, således at der kan tages højde for gode eller dårlige dage? Skal gangpaceren kunne indstilles trådløst? Og af hvem? Skal gangpaceren kunne give en graf over tid for udført træning? F.eks. i form af en træningsdagbog? Øger dette motivationen? Hvordan opsamles træningsdata fra gangpaceren? Skal gangpaceren kombineres med noget som kan registrere selve aktiviteten, som f.eks. en digital skridttæller? Skal fysioterapeuter have mulighed for at se, hvor meget borgeren har trænet? Gangpaceren skal være let at betjene. Gangpaceren skal kunne bruges med valgfrie høretelefoner Kan KOL-handske og Gangpacer sammenkobles? 14

15 UDFORDRINGER Der mangler en metode for hvordan gang-paceren bedst indstilles skal fx data fra 6 minutters gangtest anvendes, eller skal den foreslå nye intervaller på baggrund af hvordan tidligere træning er klaret (evt. også på baggrund af puls?)? 15

16 KOL-HANDSKE INFO Iltmætning er en vigtig parameter når borgere med KOL træner, idet det ud fra værdierne kan vurderes, hvor meget den enkelte skal justere træningsintensiteten. Det er vigtigt, at borgere med KOL træner med den tilpas høj intensitet for at få den bedste effekt og bevare lungekapaciteten. Sundhedscentre anvender iltmætningsmålinger under deres patienttræning og dette giver tryghed for borgeren om, at alt er som det skal være. Men hvad når borgerne skal træne hjemme? Ofte yder borgerne ikke det maksimale, idet de er bange for, at overskride deres grænse og få alvorlig åndenød. BEHOV Tryghed: For at borger med KOL kan træne optimalt derhjemme er der behov for et device, der kan fortælle borgeren om træningsintensiteten skal øges, nedsættes, bevares eller om der skal holdes pause. Telemedicinsk træning: Device, der er nem at anvende under træning. Og hvor fysioterapeut på afstand kan overvåge og guide, ud fra måleværdier. Opfølgning på træning: Opsamling af måledata under træning og over tid. PROTOTYPEN Prototypen er et iltmætningsapparat, der kan bæres på håndledet. Den har følgende funktion: Give enkel tilbagemelding til borgeren, f.eks. ved farvekode rød-gul-grøn. Give enkel tilbagemelding til borgeren, f.eks. den aktuelle måling numerisk og målinger over tid illustreret grafisk, på mobiltelefon med android styresystem Transmission af målte data (puls og iltmætning/saturation) til sundhedsprofessionel, f.eks. fysioterapeut på hospital eller i kommune, ifm. telemedicinsk træning. I hospitalsregi er dette gennem KOL-kufferten. I kommunalt regi kan det være over mobilnettet. Figur 9: Billede af metronom DB-30 fra BOSS 16

17 OVERVEJELSER Værdien af rød-gul-grøn / lyskryds system for borgeren Hvilke træningsdata, der skal opsamles og vises over tid; herunder hvilke værdier der ønskes i forskellige typer patient- og omsorgssystemer. God udformning, så den ikke forstyrrer træning Sammenkobling med gangpaceren? Kobling og brug ifm. Kinect træning UDFORDRINGER Hvordan defineres den optimale iltmætning? Iltmætning er meget personafhængig og det er svært at generalisere, hvilke værdier der er kritiske og hvilke der er i orden. Udvikling og afprøvning på patienter, uden at konflikte med medico direktiv. 17

18 KINECT INFO Når man lider af KOL, er træning det vigtigste element for et bedre helbred. Ofte får borger med KOL undervisning hos en fysioterapeut om, hvilke træningsøvelser der er af stor værdi. Men kan disse udføres korrekt, når der trænes alene i eget hjem? BEHOV Hvordan kan borgerere med KOL motiveres til at træne hjemme og hvordan kan der hjælpes med, at træningsøvelserne udføres korrekte? For at træningsøvelserne får den optimale effekt, er det vigtigt, at de udføres korrekt. PROTOTYPE Prototypen er baseret på X-box s Kinect teknologi og et træningsprogram. Via Kinect (3D kamera) gengives de bevægelser en person udfører på en skærm/tv. Er disse bevægelser ikke rigtige, informeres personen om dette. Skal benet fx løftes, indikeres hvor højt benet skal i vejret osv. For at få det optimale træningsprogram udvikles dette i samarbejde med KOL-fysioterapeuter. Figur 10: XBOX s Kinect som anvendes Figur 11: Prototype på Kinect træningsprogrammet 18

19 OVERVEJELSER Er Kinect for teknisk for målgruppen? Hvordan kan installation hos borger gøres gnidningsfri? Hvilke øvelser giver mest værdi ifm. hjemmetræning Kobling af målinger under træning, f.eks. puls og iltmætning. Hvilke træningsdata fortæller om træning og fremgang, og hvilke træningsdata har værdi i patient- og omsorgssystemer. UDFORDRINGER 19