Socialpædagogik. & Demens. Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk. - det vanskelige omsorgsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialpædagogik. & Demens. Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk. - det vanskelige omsorgsarbejde"

Transkript

1 Socialpædagogik & Demens Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk - det vanskelige omsorgsarbejde

2 Socialpædagogik & Demens - det vanskelige omsorgsarbejde

3 Socialpædagogik Demens & Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk - det vanskelige omsorgsarbejde Titel Socialpædagogik og demens det vanskelige omsorgsarbejde Forfattere Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk Udgiver Styrelsen for Social Service, Skibhusvej 42, 3., 5000 Odense Lay-out Vizuel, Aabenraa Handy-Print A/S, Skive Opsætning og tryk Handy Print A/S, Skive Fotos Orla Nielsen De anvendte fotos har ikke nødvendigvis sammenhæng med de omtalte personer Udgave 2. udgave, 1. oplag Oplag stk. ISBN De anvendte pictogrammer er gengivet med tilladelse fra Specialpædagogisk Forlag 2004

4 Socialpædagogik & Demens Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk - det vanskelige omsorgsarbejde

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Det vanskelige omsorgsarbejde Demens Demensbegrebet En forklaring på sygdommen demens Forståelse af mennesket med demens Vanskelige pleje- og omsorgssituationer Uhensigtsmæssige handlemønstre Samspil mellembeboer og plejepersonalet Regler om omsorgspligt og magtanvendelse Hvor findes reglerne? Hvem er omfattet af reglerne? Reglerne om omsorgspligt Servicelovens Servicelovens 67a: Reglerne om magtanvendelse Grundloven Servicelovens Lovlige indgreb i selvbestemmelsesretten Alarm- og pejlesystemer Fastholdelse Tilbageholdelse i boligen Anvendelse af beskyttelsesmidler Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Generelt om de lovlige tvangsmæssige indgreb Behandling af sager om magtanvendelse Det sociale nævn Registrering og indberetning ved magtanvendelse Klageregler Omsorgspligtens udførelse Magtudøvelse og asymmetri Direkte magt Indirekte magt Bevidsthedskontrollerende magt Den institutionelle magt Socialpædagogik - hvad er det? Begreberne pædagogik og socialpædagogik Socialpædagogikkens oprindelse og udvikling Socialpædagogisk praksis 'Det ka' nytte' - princippet Socialpædagogiske handlinger i stedet for magtanvendelse Socialpædagogiske handlinger i demensomsorg - 12 tyngdepunkter tyngdepunkt: Den sociale integration tyngdepunkt: Menneskesynet tyngdepunkt: Det usikre og åbne tyngdepunkt: Kulturen og rummet tyngdepunkt: Anerkendelsen tyngdepunkt: Definitionsmagten tyngdepunkt: Opmærksomheden tyngdepunkt: Respekten for relationen tyngdepunkt: Kommunikationen tyngdepunkt: Den personlige involvering tyngdepunkt: Det fælles tredje

6 12. tyngdepunkt: Læreprocessen Socialpædagogisk analyse Demensomsorgens pædagogiske analysemodel Pædagogisk analyse - fire eksempler fra praksis: Grethe Om den socialpædagogiske analyse og omsorg for Grethe Henning Om den socialpædagogiske analyse og omsorg for Henning Laura Om den socialpædagogiske analyse og omsorg for Laura Katrine Om den socialpædagogiske analyse og omsorg for Katrine Opfølgning af handleplaner Pædagogiske redskaber Kommunikation Tegn og tale Billeder Fotografier Digitalkamera Totalkommunikation Signalord Tegn til tale Pictogrammer Konkreter Identitet Kontakt og identitet Kontaktøer Aktivitetskurve Rim og remser Samspillet Reminiscens Tøj og stil Livshistorier Overskuelighed Overskuelighed og deltagelse Opmærksomhedsskema Afstemte omsorgshandlinger Afstemte handlinger ved personlig hygiejne Afstemte handlinger ved måltiderne Rummets indretning Sansestimulation Snoezelen Musikaktiviteter Musikterapi Personaleudvikling Marte-Meo Psyko-fysisk intervention Forum-teater Om at fastholde en pædagogisk udvikling Kritisk diskussion Visioner Muligheder / vilkår Planer Praksis Erfaringsopsamling Litteratur Indeks

7 Forord Et værdigt liv med demens I Danmark lider op mod mennesker af demens. I årene fremover bliver der stadig flere ældre i den danske befolkning og antallet af personer med demens, må derfor forventes at stige. Demens ændrer ikke kun tilværelsen for personen selv, men påvirker i høj grad også familie, venner og omgangskreds. Samtidig kræver behandling og pleje af mennesker med demens stor indlevelse og faglig viden. Derfor stiller sygdommen store krav til den måde, vi indretter tilbudene til demenslidende på. Den hjælp vi giver, skal understøtte den enkeltes mulighed for at tage ansvar for sit eget liv. De tilbud og den pleje der gives, skal derfor tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov og aktuelle situation. Vi skal værne om borgerens ret til selvbestemmelse og vi skal støtte mennesker i at leve et værdigt liv, i overensstemmelse med deres overbevisning og livshistorie. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Magt må kun anvendes som allersidste udvej, når alle metoder er afprøvet uden det ønskede resultat. Dette kræver stor faglig kompetence hos plejepersonalet. Reglerne om magtanvendelse i lov om social service blev ændret i Hensigten er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til et absolut minimum. 6

8 Et af formålene med den socialpædagogiske pleje er at forebygge magtanvendelse. Metoderne tager udgangspunkt i den demenslidendes værdier og historie, hvilket skal medvirke til at skabe livskvalitet for mennesker med demens. Jeg håber bogen vil kunne inspirere såvel medarbejdere som pårørende til at anvende socialpædagogiske principper og på den måde være med til at sikre, at også mennesker med demens får et værdigt liv. Eva Kjer Hansen Socialminister 7

9 8

10 Indledning 1 Kære Gud, hjælp mig til at kunne sanse, hvad jeg er i, og hvad jeg ytrer til omverdenen, og hvad omverdenen vil sige til mig Kirstens dagbog* Denne bog handler om socialpædagogik og omsorg for mennesker, der har fået en demenssygdom. Bogen er blevet til på baggrund af et udviklingsprojekt, som tidligere Formidlingscenter Nord har gennemført med økonomisk støtte fra Socialministeriet. Bogen bygger på udviklingsprojektets erfaringer, og dens centrale emne er at beskrive, hvad socialpædagogik er, hvilke aspekter af den, der kan overføres til demensomsorgen, og hvordan det helt konkret kan gøres i daglig praksis. En grundlæggende forståelse i socialpædagogikken er, at man ikke kan eller skal opdrage mennesker til at opføre sig på en bestemt måde, men man kan derimod støtte mennesker i at fungere på egne betingelser og i samspil med andre. En anden grundlæggende forståelse er, at plejepersonale gør noget sammen med personen med demens i stedet for at gøre noget for vedkommende. Derfor er der i denne bog ingen manualer eller anvisninger på, hvordan man skal samarbejde med mennesker med bestemte diagnoser eller bestemte adfærdsformer. Der er i denne bog ikke skrevet om bestemte demensformer, diagnosticering eller medicinsk behandling, men i stedet henvises der til de mange bøger, der allerede findes om disse emner. Socialpædagogisk arbejde med mennesker med demens har primært at gøre med at opretholde en relation til det menneske, at kunne tolke signaler og vurdere situationer og at gøre hverdagen meningsfuld og betydningsfuld for den enkelte. Dette kræver stor indsigt og indlevelsesevne af plejepersonalet, hvilket blandt andet vil fremgå af de eksempler, der er medtaget fra udviklingsprojektet. Særlig tak til: - Pædagogisk konsulent Berit Bødker som har udviklet Det ka nytte -pædagogikken, hvorfra inspirationen til arbejdet med socialpædagogiske metoder i arbejdet med demensramte, er hentet fra. - Projektkoordinator Dorthe Buus for at have medvirket til kapitel 4: Regler om omsorgspligt og magtanvendelse. *) Kirstens dagbog af Jonas Lautrop er en dagbog, skrevet af en demensramt kvinde gennem de fleste af årene med sygdommen. Udgivet af tidl. Formidlingscenter Nord. 9

11 10

12 Det vanskelige omsorgsarbejde 2 Jeg har styrke, jeg ved det. Jeg har den, og jeg kan bruge den lige indtil mine hensigter pludseligt og overrumplende smuldrer. Jeg har kærlighed til andre, og jeg har trang til at anerkende andres særpræg og respektere dem. Men jeg kommer somme tider for langt med at forvente, at de gør det samme med mig, og så bliver jeg mere skuffet end rimeligt er og lukker mig til Kirstens dagbog Ethvert menneske med demens er et unikt individ med samme grundlæggende behov, som andre. Mennesker med demens har samme rettigheder, som andre borgere, og deres værdi som mennesker er som andre menneskers, uafhængigt af hvor omfattende deres funktionstab eller afhængighed er. Dette syn på mennesket som en ligeværdig person med rettigheder og behov må være en rettesnor for, hvordan man rent praktisk tilrettelægger hjælpen til mennesker med demens, når dem, der har pleje- og omsorgsopgaver som erhverv, skal støtte mennesker med demens med de dagligdags opgaver, de ikke længere selv kan varetage. Men inden man kan give den konkrete støtte til mennesket med demens, er der meget man må vide om personen. Ofte er lægelige data om hjerneskaden tilgængelige i form af en diagnose. Man kan også få omhyggelig besked om medicin og kontakt til sundhedsvæsenet i øvrigt. Personens livshistorie er der formentligt også blevet gjort et stort stykke arbejde for, at omsorgsgiverne kan få et indblik i. Det kan være vanskeligt at finde balancen mellem at indhente nyttig viden og at beskytte personens private oplysninger. På trods af alt dette er der stadig megen viden om den enkelte person med demens, som man ofte ikke kender ret meget til. Man ved for eksempel sjældent noget om, hvordan vedkommende oplevede sygdommens første tegn, hvordan de nære pårørende reagerede, og hvordan dagliglivet blev levet med de udfordringer, som sygdommen medførte. Når det er vigtigt at vide noget, der måske ligger mange år tilbage i tiden, er det, fordi det fortæller noget om de tanker og følelser, som livet med demens har været præget af for dette menneske. Man kan få noget at vide om sorg, frustration og frygt, men ikke mindst om mestringen af disse vanskeligheder og om tanker og håb med hensyn til tiden, der skulle komme. Denne viden skal man bruge til at tilrettelægge hjælpen, så den i hvert enkelt tilfælde dækker netop de behov, som dette menneske har. For den personlige erfaring med demens er som følge af sygdommens natur foranderlig, kompleks, forvirrende, altomfatten- 11

13 de og livsforandrende. Demens påvirker identitet, sociale relationer, fysiske, kognitive og mentale funktioner såvel som evnen til kommunikation, evnen til at håndtere eksistentielle forhold, f.eks. religion, selvbestemmelse og frem for alt den enkeltes følelse af at blive accepteret som et ligeværdigt menneske. Der er derfor brug for meget mere viden om det at leve med demens, og der er brug for viden om handlemuligheder for at kunne etablere en anderledes socialt engageret demensomsorg. For det er uomgængeligt, at et ægte, meningsfuldt nærvær, båret af positive sociale relationer, er den bedste måde, man kan bistå mennesker med demens med at bære den byrde, som sygdommen er. Demensomsorg er en stor og udfordrende opgave for ansatte i ældresektoren. Arbejdet stiller mange krav med hensyn til den enkelte ansattes faglighed og personlige indsats. Demensomsorg kræver megen tålmodighed og stor evne til at være nærværende og engageret, også i tilfælde hvor den umiddelbare reaktion ikke er positiv. Det lykkes ikke altid, selvom plejepersonale som hovedregel har stor vilje til at gøre det gode og det rigtige. Og så er det, der undertiden gribes til magt i bedste fald kun i undtagelsestilfælde og inden for lovens rammer. I værste fald en magt, som både er ulovlig og stærkt ydmygende for alle involverede. Uværdig omsorg skal ikke accepteres, men det er forståeligt, at det kan foregå. Når omsorgsopgaver bliver for uoverskuelige, og når ansatte føler sig magtesløse, fordi de ikke oplever anerkendelse og succes i arbejdet, er der alvorlig risiko for, at de lukker øjnene for, at mennesker med demens er mennesker med følelser, behov og ret til en menneskeværdig tilværelse. Ligegyldigheden og med den også mangel på viden om alternative handlemuligheder kan snige sig ind i dagligdagen, og man griber så måske hurtigere til handlinger, som forværrer uoverskueligheden og magtesløsheden. Sådan opstår nemt en ond cirkel, som er uacceptabel for alle parter demenslidende, pårørende og ansatte. Der er ingen patentløsninger og ingen faste svar på, hvordan man kan undgå ydmygende handlinger og unødvendig magtudøvelse, men der er inspiration og ny viden at hente inden for andre fagområder, hvor man også har erfaring med omsorg for mennesker med en adfærd, der almindeligvis opleves som uhensigtsmæssig. Vi har undersøgt nogle af disse erfaringer inden for det socialpædagogiske område og lånt nogle gode ideer til handlinger, som styrker relationer, samtale, samvær, nærvær og samarbejde mellem medarbejdere og beboere, og som har vist sig at forebygge magtanvendelse. Og vi har set, at de samme former for handlinger nytter i demensomsorg, Det byrdefulde ved samarbejde med mennesker med demens træder særligt frem, når det bliver vanskeligt at yde den omsorg og pleje, der anses for nødvendig for at opfylde basale behov. I disse situationer afsløres det, hvis den viden, vi har, er utilstrækkelig. Ofte lykkes det ikke at hjælpe uden at bruge magt, og det har været nødvendigt at gribe ind med lovgivning på området for at ændre på praksis. Udviklingsarbejdet, som er baggrunden for denne bog, bygger på det menneskesyn, som er beskrevet indledningsvist i dette afsnit, og tager nogle af de første skridt på vejen til magtfri omsorg for mennesker med demens. I bogen er indkredset nogle af de vigtigste 12

14 begreber, der bør være hjørnesten i god demensomsorg, nemlig mening og identitet,og der er i konkrete plejeforløb vist, hvordan social-pædagogiske metoder kan anvendes som redskaber til at støtte om den enkeltes identitet og være med til at styrke det meningsfulde samvær. Det er håbet med denne bog, at omsorgsgivere til mennesker med demens vil blive inspireret af de ideer og metoder, der er lånt fra socialpædagogikken, og vil inkludere nogle af dem, sammen med faglig nytænkning fra andre faglige områder, med henblik på at sikre det bedst mulige liv for de personer med demens, hvis byrde de hjælper med at bære. 13

15 14

16 Demens 3 Hvad er det der svækker mig? Jeg er som en tom sæk, der er syet sammen hele vejen rundt, så jeg ikke kan fylde noget i den Kirstens dagbog Demensbegrebet Der er ikke et entydigt svar på, hvad demens er. Men for det menneske, der må leve resten af sit liv med demens, får sygdommen vidtrækkende konsekvenser for alle aspekter af livet. I begyndelsen er der de første foruroligende tegn på, at der er noget galt: almindelige hverdagsopgaver, man ikke kan udføre, og måske funktioner i arbejdslivet, som man ikke kan overskue. Der er glemsomhed og uforståelige handlinger som omgivelserne reagerer på. Og der er forsøgene på at holde sammen på dagligdagen og livet med kalendere, huskeblokke, huskesedler og hensigtsmæssig placering af ting for at understøtte den svigtende hukommelse. Denne periode, fra de første tegn til en mulig demensdiagnose bliver stillet, kan ofte være af flere års varighed. For de mennesker, der har forstående og tålmodige familier, venner og sundhedsprofessionelle, kan smerten ved sygdomsindsigten mindskes betydeligt, men for mange mennesker er dette en forfærdende ensom tid med frygt og uvished. Lykkeligvis ses der netop i disse år en stor interesse i at få mennesker med demens, både tidligt i forløbet og så langt hen, som det overhovedet er muligt, til at udtrykke deres oplevelser, følelser og erfaringer. Det er en viden, der i sagens natur ikke uden betydelige vanskeligheder lader sig indfange, netop fordi den sproglige udtryksform ofte beskadiges. Den vigtigste indsigt, der kommer fra dette arbejde, er en forståelse af, hvad det vil sige, at livet forandres på grund af demens. Der gøres forsøg på at samle den viden, der indhentes fra mange demensramtes beretninger. Ud fra disse beretninger ses nogle gennemgående og karakteristiske sygdomsforløb Begår fejltrin, falder af på den, det smutter for én Mistanken om at noget er galt Tilsløring, skjulen, påskud om at alt er i orden Afsløring, det bliver åbenbart Bekræftelsen, evt. diagnose stilles Overlevelse, at anstrenge sig til det yderste for at mestre dagligdagen Opløsning Forfald og død Woods, 2001 Viden om disse forskellige reaktioner kan være medvirkende til, at omsorgsgivere, både familie og venner og de professionelle i sundhedsvæsenet, får bedre muligheder for at tilrettelægge den hjælp og støtte, der er behov for på forskellige tidspunkter hos det en- 15

17 kelte menneske. Endvidere kan viden hjælpe med til at nuancere den ofte fremherskende opfattelse, at personligheden forsvinder i sygdomsforløbet. I lyset af de store fordringer, der stilles til menneskets evne til at mestre de vanskeligheder og belastninger, sygdommen stiller dem overfor, er det i hvert enkelt tilfælde en heroisk indsats. Og ingen, der har kendt et menneske med demens, kan undgå at blive imponeret over, hvor store anstrengelser, der bliver lagt i aktive mestringsstrategier. Samtidig med, at der fremskaffes øget viden om, hvordan det enkelte menneske oplever sit liv med demens, er der også gangværende forskning i sygdommens generelle natur, dens symptomer, dens behandling og ikke mindst de teknologiske muligheder, der kan være med til at diagnosticere den. Fra denne forskning læres om mulige genetiske årsagsfaktorer, men også om livsstils og livsvilkårs betydning for udvikling af sygdommen. I disse år er der stor opmærksomhed på en mulig sammenhæng mellem milde kognitive funktionssvigt tidligt i livet (MCI, Mild Cognitive Impairment) og en senere demenssygdom. De store teknologiske landvindinger med udvikling af stadig mere specifikke og nøjagtige metoder til udforskning af hjernen og dens strukturer og funktion medfører afdækning af hidtil ukendte typer af demenssygdomme. Men på trods af den eksplosive vækst i forskning på området ved vi stadig kun forsvindende lidt om, hvordan det levede liv forandres med sygdommen demens. Og vi kan endnu ikke stille sikre diagnoser, skelne klart mellem syg og rask, mellem forskellige demensdiagnoser eller mellem skiftende faser af sygdommen (Eriksson, 2001). Der tegner sig derfor et billede af to gennemgående strømninger på demensområdet: et spor, der søger at forklare selve sygdommen eller rettere de mange demenssygdomme, og et spor, der ønsker at tilvejebringe forståelse af de menneskelige erfaringer og oplevelser med sygdommen. Dette vil fremgå af de følgende to afsnit. En forklaring på sygdommen demens For nogle er svaret på spørgsmålet om, hvad demens er, ganske entydigt: Demens er en hjernesygdom, der især rammer ældre mennesker. Symptomerne er svækket hukommelsesfunktion, svækkelse af andre kognitive færdigheder som for eksempel abstraktionsevne, dømmekraft, tænkning og planlægning, samt svækkelse af personlighed og adfærd. Den hyppigste demenssygdom er Alzheimers sygdom, hvor der ses karakteristiske forandringer i hjernen. Sygdommen begynder snigende, udvikler sig gradvist med den demenslidendes tab af færdigheder og funktionsevne for til sidst at ende med døden. Der findes ingen medicinsk behandling, der kan kurere sygdommen. Dette er én måde at beskrive sygdommens mentale og adfærdsmæssige symptomer og dens udvikling på. Det er en model, der siger noget abstrakt og generelt om sygdommens væsen. Den beskriver sygdommen som en objektiv helhed, der kan nedbrydes i uafhængige enkeltdele, for eksempel de kognitive funktioner, der nedbrydes i enkeltdele som hukommelse, sprog, orientering i tid og rum osv. De enkelte dele kan herefter undersøges ved hjælp af standardiserede tests, foretaget i et ambulatorium eller en klinik på sygehuset. De vigtigste tests til vurdering af kognitive symptomer er MMSE 1 og ADAS 2 (Gulman, 16

18 2001). Testens resultat eller score udtrykkes med et enkelt tal, som herefter sammenlignes med det resultat, en person, der ikke mistænkes for at have demens, ville have opnået på testen. Således vil en person, der får 23 ud af 30 mulige point på MMSE testen, vurderes som mulig dement (Gulman, 2001). Der er dog nogle problemer ved denne måde at afgøre tilstedeværelsen af demenssygdom på. Dels kan resultatet være påvirket af, om personen har depression eller delir, som er tilstande, der kan ses i relation til demenssygdommen (Gulman, 2001). Dels bygger testen på en formodet forskel, der er mellem tilsyneladende raske mennesker og mennesker med demens, hvorfor vi ledes til at tro, at test-resultatet udelukkende skal tolkes som et udslag af sygdommen. Og endelig er der den ulempe ved denne måde at vurdere på, at vi inddeler demenslidende i kategorier efter det scorede tal i testen og efterfølgende indretter vores pleje og behandling der efter (Sabat, 2001). Konsekvensen af denne fremgangsmåde er, at vi beskriver et menneske med demens hovedsageligt ud fra, hvilke defekte færdigheder vedkommende har, eller ud fra de fejlfunktioner, som kan katalogiseres ved hjælp af de standardiserede tests. Dette giver en teknisk forståelse af demens (Kitwood, 1999), men for den enkelte person med mulig demens betyder det således, at der kun gives en beskrivelse af, hvordan sygdommen påvirker visse funktioner, men ikke hvordan sygdommen påvirker det enkelte menneskes liv i øvrigt. Demenslidendes psykologiske indre har i mere end én forstand været fremstillet som et utilgængeligt og uforståeligt mørke. Denne sygdomsopfattelse har også været styrende for den retning, som udviklingen og den lægelige forskning på området har taget. Der ofres for eksempel megen opmærksomhed og mange ressourcer på forskning i hjernens neurotransmittere og i amyloide plaques og neurofibrillære tangles. En forskning, som blandt andet har til formål at finde årsagen til disse forandringer i hjernen og dermed forhåbentligt vejen til en mulig behandling af sygdommen. Der er i dag ingen væsentlige forskningsmæssige fremskridt med hensyn til behandling af sygdommen. Der findes en symptomatisk behandling, men den giver kun en midlertidig bedring i den intellektuelle funktion og kan forsinke sygdommens udvikling. En forståelse af mennesket med demens En vigtig udvikling på demensområdet i de seneste år har bestået i at etablere en ny forståelse af demens med inddragelse af det personlige perspektiv og de faktorer, der omgiver den enkelte person med demens. Denne udvikling ses nogle steder omtalt som Den nye demenskultur. Fælles for denne nye viden er, at det kan fastslås, at demenssygdommens udtryk ikke alene er et spørgsmål om henfald af hjernevæv, men også om det personlige perspektiv i form af den demenslidendes egne oplevelser og erfaringer samt omgivelsernes reaktion. For selv om den hjerneskade, demenssygdommen forårsager, teore- 1) Mini Mental State Examination 2) Alzheimer Disease Assessment Scale 17

19 tisk set ville være ens fra person til person, så vil der alligevel være stor variation i den måde, sygdommen kommer til udtryk på. Endnu findes der kun antydninger af, hvilken betydning arbejds- og livsvilkår, uddannelse, kost og livsstil egentlig har for fremkomst og udvikling af demenssygdomme; men sikkert er det, at personen med demens påvirkes i lige så høj grad af sine omgivelser som af sine egne reaktioner på sygdommen. Lige sådan vil den måde, hvorpå vi betragter mennesket med demens, have betydning. Ser vi den demensramte som et medmenneske med delvist bevaret selvfølelse, værdighed, stolthed, evne til at forstå mening med situationer og evne til at handle meningsfuldt. Eller som en reduceret, defekt, hjælpeløs og forvirret patient uden personlighed. Denne forskel på menneskesyn vil have afgørende betydning for den måde, hvorpå den demenslidende bliver behandlet. Den forståelsesramme, der ligger til grund for denne bog, inkluderer således følgende: Demens viser sig som en sammenhæng mellem et menneskes personlighed livshistorie fysiske helbred hjerneskade omgivende miljø Kitwood, 1999 Vanskelige pleje- og omsorgssituationer Personen med demens er ikke blot et passivt offer for en fremadskridende sygdom, men forsøger til stadighed aktivt at gøre enhver situation meningsfuld og at mestre enhver situation hensigtsmæssigt. Dette udgangspunkt er fundamentet for vores forståelse for det, der kaldes adfærdsforstyrrelser eller problemskabende adfærd, men som vi i denne bog vælger at kalde uhensigtsmæssige handlemønstre med henvisning til samspillet mellem personen med demens og omgivelserne. Et væsentligt aspekt i omsorgen for mennesker med demens er forebyggelse af stressreaktioner og angst, der kan føre til konfliktfyldte situationer. En række bestemte adfærdsfænomener som for eksempel aggressioner, råben og omkringvandren behandles ofte ud fra generelle retningslinier og desværre i alt for høj grad med uvirksom medicin med ubehagelige bivirkninger til følge (Gulman, 2001). I stedet gælder det om at afdække de bagvedliggende sammenhænge, der kan forklare den demenslidendes adfærd som et forståeligt udtryk for følelser og behov, som mestringsstrategi eller som rimelige reaktioner på urimelige vilkår (Wogn-Henriksen, 1997). Der er ikke faglig enighed om, hvad adfærdsforstyrrelser er og heller ikke om, hvorvidt de kan og bør behandles farmakologisk. Behandling af besværlig eller vanskelig adfærd er afhængig af, hvorledes man definerer det besværlige eller vanskelige, og hvem der synes, det er vanskeligt. Det er ikke altid den demenslidende selv, der oplever problemet. Det er ofte plejepersonale eller pårørende, der oplever den dementes adfærd som vanskelig. Der er desværre en tendens til udelukkende at anskue vanskelig adfærd dels som 18

20 noget, der ses isoleret som et udtryk for demenssygdommens natur, eller som personens særegne adfærdstræk. Handlemønstre kan dog ikke betragtes uafhængigt af det omgivende miljø eller uafhængigt af samspillet med omsorgsgivere, men må forstås som en kontinuerlig dynamisk proces. Man kan betragte ethvert uhensigtsmæssigt handlemønster hos et menneske med demens som en mulig anledning til at iværksætte socialpædagogisk intervention. Det kommer derfor til at dreje sig om et meget bredt spektrum af tilstande eller situationer, fordi det inkluderer såvel den indadvendte og passive beboer som den demente, der må bruge mere voldsomme handlemønstre som kommunikation. Men ethvert uhensigtsmæssigt handlemønster må beskrives i den sammenhæng, det foregår i, og et uhensigtsmæssigt handlemønster tolkes som udtryk for en mangeltilstand, hvor personen mangler et rationelt handleredskab. Dette modsvares derfor af handlinger, der kan opveje denne mangel. Uhensigtsmæssige handlemønstre Nedenstående er et sammendrag af eksempler på uhensigtsmæssige handlemønstre, der indgik i projektet Socialpædagogik og demens (Formidlingscenter Nord, 2002) - men med de væsentligste fremtrædende elementer. Personer med demens er herefter ofte omtalt som beboere, vel vidende at uhensigtsmæssige handlemønstre og socialpædagogiske metoder lige så vel kan relateres til personer, som ikke bor i kommunale botilbud. Beboeren vandrer hvileløst og fortvivlet rundt, græder hjælpeløst og fortvivlet. Episoder med mistro og aggression. Tvangspræget handlemønster (sang og kontakt). Beboeren råber i perioder ofte Hjælp, jeg er så syg og bliver skældt ud af medbeboere. Insisterer på at skulle holde en fest. Er bange for, at nogen skal slå hende. Er blind. En nyindflyttet beboer vil styre hele boenheden og de andre beboere. Kan ikke finde rundt. Vil forlade plejehjemmet. Bliver pludselig vred, aggressiv, urolig og vandrende - eller er helt passiv. Beboeren banker med jævne mellemrum genstande i bord eller væg. Grædende, hidsig, træt, klagende, vred. Siger ofte Jeg er syg. Bliver vred i badesituationer. Beboeren er vandrende, kan ikke finde ro til at sidde eller hvile. Er periodevis råbende selv ved kontakt. Beboeren har svært ved at modtage hjælp til f.eks. personlig hygiejne, af- og påklædning, bad, toiletbesøg. Bliver urolig og søgende i perioder. Viser frygt. Beboeren er vred og udskældende. Er dominerende i boenheden og misforstår ting. Går ind på andre beboeres stuer. Har en jargon, der forskrækker andre. Er ikke blufærdig. 19

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang Marts 2013 Bilag 2 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Procedure Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Indholdsfortegnelse: side 1. Generelle forholdsregler Serviceloven 124-129... 2 2. Alarmsystemer Serviceloven 125...

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Der findes altid en løsning problemet er at finde den (Poul Erik Larsen, 2001: Magt og afmagt en bog om det pædagogiske arbejde uden at anvende

Læs mere

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet VEJLEDNING om brug af magtanvendelse på ældreområdet Indholdsfortegnelse 1..Præsentation og fortolkning af loven...2 2. Forudsætning for anvendelse af tvang...4 3. Hvilken tvang må anvendes? Og hvornår?...5

Læs mere

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med voksne med et svært psykisk handicap Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre

Læs mere

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse Procedurebeskrivelse for magtanvendelse 2014 Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus, Ulla Rosager Dokkedahl og Michael Graff Dato: 28.02.14 Sagsid.: dawel Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for magtanvendelse

Læs mere

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med mennesker med svær demens Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre indgreb

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse... 2 Indledning.... 3 Formålet med loven... 3 Principper for magtanvendelse... 4 Personkreds, som er omfattet af loven... 4 Forudsætninger for at iværksætte indgreb...5

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

ÆLDRESERVICE VEJLEDNING

ÆLDRESERVICE VEJLEDNING ÆLDRESERVICE VEJLEDNING Om magtanvendelse At arbejde uden at anvende magt, må aldrig betyde, at man undlader at handle. Men opgaven anses først for løst, når man har fundet frem til en handlemåde, hvori

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 83 Offentligt Fremsat den xx. Januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service. (Magtanvendelse

Læs mere

NOTAT Specialiserede tilbud

NOTAT Specialiserede tilbud ORIENTERING OM MAGTANVENDELSER NOTAT Specialiserede tilbud Orientering til Børne- og undervisningsudvalget vedrørende magtanvendelser og tilsynet hermed Afdelingen for specialiserede tilbud (SPT) varetager

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Socialpædagogisk metode og magtanvendelse

Socialpædagogisk metode og magtanvendelse Socialpædagogisk metode og magtanvendelse Instruks for håndtering og indberetning på voksen- og ældreområdet. Socialcenter og Sundheds- og omsorgscenter, Ringsted Kommune mab feb. 2014 Indhold Indledning...

Læs mere

Retningslinjerne er oprindeligt udarbejdet i dagene 18. - 19. Januar 2000 af:

Retningslinjerne er oprindeligt udarbejdet i dagene 18. - 19. Januar 2000 af: 1 Københavns Amt Psykiatri- og Socialforvaltningen Socialpædagogernes Landsforbund Kreds Københavns Amt Retningslinjer i forbindelse med anvendelse magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for voksne

Læs mere

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.«

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.« Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af Karen Ellemann Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse over for voksne) 1 I lov om social service, jf.

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse

Vejledning om magtanvendelse Vejledning om magtanvendelse Udarbejdet af: Lillian Aakjær Hassinggaard Gerda Møller Ulla Riber Mortensen Tovholder for magtanvendelse: Ulla Riber Mortensen Dato: 30.05.2009 Revideret: September 2010 Hold

Læs mere

Vejledning om Magtanvendelse

Vejledning om Magtanvendelse Vejledning om Magtanvendelse Demenskoordinatorerne Svendborg Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse Forord Generelt om magtanvendelse: Formål...... side 4 Målgruppe...... side 4 Principper...... side

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24 Sct. Knuds Allè 7, 6740 Bramming Dato 29. februar 2008 Journal nr. Notat Login bvr Sagsbehandler Birte Vester Rasmussen Telefon direkte 76 16 92 77 E-mail bvr@esbjergkommune.dk Beretning for 2007 over

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet - Sundhed og Ældre - Handicap og psykiatri Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard Sags

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

HÅNDBOG. Handicap- og Psykiatri. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. - sådan håndterer og administrerer du reglerne

HÅNDBOG. Handicap- og Psykiatri. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. - sådan håndterer og administrerer du reglerne Job & Familie og Ældre & Pleje Januar 2011 HÅNDBOG Handicap- og Psykiatri Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten - sådan håndterer og administrerer du reglerne INDHOLDSFORTEGNELSE FANE

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6 Lovgivning, relevant for oligofrenipsykiatriområdet (Det følgende oplister uddrag af den nævnte lovgivning) LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 1.1 Patienters

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Flytning til særligt botilbud

Flytning til særligt botilbud Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Flytning til særligt botilbud Jf. servicelovens 129 stk. 2. Det Sociale Nævn Indhold 1. Resume og konklusion 2 2. Skematisk

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Solgården Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af beboernes udsagn, oplysninger fra plejepersonalet og gruppeleder, samt tilsynets egne observationer. Under konklusionen

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Februar 2012 Bilag 1 Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Lovgrundlag Tilsynsenheden, Frederikssund Kommune har til opgave at administrere bestemmelserne i Servicelovens

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Bornholms Regionskommes Handicapråd tirsdag d. 18. februar 2014 kl. 15.30 mødelokale A, Ullasvej 23, Rønne REFERAT

Bornholms Regionskommes Handicapråd tirsdag d. 18. februar 2014 kl. 15.30 mødelokale A, Ullasvej 23, Rønne REFERAT REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 18. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1.Orientering om ny organisation... 2 2. Ændring af maksimaltakster for taxikørsel 2014... 2 3. Redegørelse om magtanvendelser

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Beretning 2010 om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelsesret i henhold til servicelovens bestemmelser.

Beretning 2010 om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelsesret i henhold til servicelovens bestemmelser. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Administrationscentret, Juridisk Afd. Bilag 1 28. marts 211 Sagsnr. 211-36164 Dokumentnr. 211-194376 Miriam Wilmont Beretning 21 om magtanvendelse og

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Forebyggelse af magtanvendelse

Forebyggelse af magtanvendelse Forebyggelse af magtanvendelse FOA -Fag og Arbejde Dansk Sygeplejeråd FOA Fag og Arbejde og Dansk Sygeplejeråd håber med denne publikation at inspirere til at sætte forebyggelse af magtanvendelse på dagsordenen

Læs mere