Socialpædagogik. & Demens. Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk. - det vanskelige omsorgsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialpædagogik. & Demens. Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk. - det vanskelige omsorgsarbejde"

Transkript

1 Socialpædagogik & Demens Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk - det vanskelige omsorgsarbejde

2 Socialpædagogik & Demens - det vanskelige omsorgsarbejde

3 Socialpædagogik Demens & Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk - det vanskelige omsorgsarbejde Titel Socialpædagogik og demens det vanskelige omsorgsarbejde Forfattere Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk Udgiver Styrelsen for Social Service, Skibhusvej 42, 3., 5000 Odense Lay-out Vizuel, Aabenraa Handy-Print A/S, Skive Opsætning og tryk Handy Print A/S, Skive Fotos Orla Nielsen De anvendte fotos har ikke nødvendigvis sammenhæng med de omtalte personer Udgave 2. udgave, 1. oplag Oplag stk. ISBN De anvendte pictogrammer er gengivet med tilladelse fra Specialpædagogisk Forlag 2004

4 Socialpædagogik & Demens Mette Borresen Helle Krogh Hansen Lis-Emma Trangbæk - det vanskelige omsorgsarbejde

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Det vanskelige omsorgsarbejde Demens Demensbegrebet En forklaring på sygdommen demens Forståelse af mennesket med demens Vanskelige pleje- og omsorgssituationer Uhensigtsmæssige handlemønstre Samspil mellembeboer og plejepersonalet Regler om omsorgspligt og magtanvendelse Hvor findes reglerne? Hvem er omfattet af reglerne? Reglerne om omsorgspligt Servicelovens Servicelovens 67a: Reglerne om magtanvendelse Grundloven Servicelovens Lovlige indgreb i selvbestemmelsesretten Alarm- og pejlesystemer Fastholdelse Tilbageholdelse i boligen Anvendelse af beskyttelsesmidler Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Generelt om de lovlige tvangsmæssige indgreb Behandling af sager om magtanvendelse Det sociale nævn Registrering og indberetning ved magtanvendelse Klageregler Omsorgspligtens udførelse Magtudøvelse og asymmetri Direkte magt Indirekte magt Bevidsthedskontrollerende magt Den institutionelle magt Socialpædagogik - hvad er det? Begreberne pædagogik og socialpædagogik Socialpædagogikkens oprindelse og udvikling Socialpædagogisk praksis 'Det ka' nytte' - princippet Socialpædagogiske handlinger i stedet for magtanvendelse Socialpædagogiske handlinger i demensomsorg - 12 tyngdepunkter tyngdepunkt: Den sociale integration tyngdepunkt: Menneskesynet tyngdepunkt: Det usikre og åbne tyngdepunkt: Kulturen og rummet tyngdepunkt: Anerkendelsen tyngdepunkt: Definitionsmagten tyngdepunkt: Opmærksomheden tyngdepunkt: Respekten for relationen tyngdepunkt: Kommunikationen tyngdepunkt: Den personlige involvering tyngdepunkt: Det fælles tredje

6 12. tyngdepunkt: Læreprocessen Socialpædagogisk analyse Demensomsorgens pædagogiske analysemodel Pædagogisk analyse - fire eksempler fra praksis: Grethe Om den socialpædagogiske analyse og omsorg for Grethe Henning Om den socialpædagogiske analyse og omsorg for Henning Laura Om den socialpædagogiske analyse og omsorg for Laura Katrine Om den socialpædagogiske analyse og omsorg for Katrine Opfølgning af handleplaner Pædagogiske redskaber Kommunikation Tegn og tale Billeder Fotografier Digitalkamera Totalkommunikation Signalord Tegn til tale Pictogrammer Konkreter Identitet Kontakt og identitet Kontaktøer Aktivitetskurve Rim og remser Samspillet Reminiscens Tøj og stil Livshistorier Overskuelighed Overskuelighed og deltagelse Opmærksomhedsskema Afstemte omsorgshandlinger Afstemte handlinger ved personlig hygiejne Afstemte handlinger ved måltiderne Rummets indretning Sansestimulation Snoezelen Musikaktiviteter Musikterapi Personaleudvikling Marte-Meo Psyko-fysisk intervention Forum-teater Om at fastholde en pædagogisk udvikling Kritisk diskussion Visioner Muligheder / vilkår Planer Praksis Erfaringsopsamling Litteratur Indeks

7 Forord Et værdigt liv med demens I Danmark lider op mod mennesker af demens. I årene fremover bliver der stadig flere ældre i den danske befolkning og antallet af personer med demens, må derfor forventes at stige. Demens ændrer ikke kun tilværelsen for personen selv, men påvirker i høj grad også familie, venner og omgangskreds. Samtidig kræver behandling og pleje af mennesker med demens stor indlevelse og faglig viden. Derfor stiller sygdommen store krav til den måde, vi indretter tilbudene til demenslidende på. Den hjælp vi giver, skal understøtte den enkeltes mulighed for at tage ansvar for sit eget liv. De tilbud og den pleje der gives, skal derfor tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov og aktuelle situation. Vi skal værne om borgerens ret til selvbestemmelse og vi skal støtte mennesker i at leve et værdigt liv, i overensstemmelse med deres overbevisning og livshistorie. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Magt må kun anvendes som allersidste udvej, når alle metoder er afprøvet uden det ønskede resultat. Dette kræver stor faglig kompetence hos plejepersonalet. Reglerne om magtanvendelse i lov om social service blev ændret i Hensigten er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til et absolut minimum. 6

8 Et af formålene med den socialpædagogiske pleje er at forebygge magtanvendelse. Metoderne tager udgangspunkt i den demenslidendes værdier og historie, hvilket skal medvirke til at skabe livskvalitet for mennesker med demens. Jeg håber bogen vil kunne inspirere såvel medarbejdere som pårørende til at anvende socialpædagogiske principper og på den måde være med til at sikre, at også mennesker med demens får et værdigt liv. Eva Kjer Hansen Socialminister 7

9 8

10 Indledning 1 Kære Gud, hjælp mig til at kunne sanse, hvad jeg er i, og hvad jeg ytrer til omverdenen, og hvad omverdenen vil sige til mig Kirstens dagbog* Denne bog handler om socialpædagogik og omsorg for mennesker, der har fået en demenssygdom. Bogen er blevet til på baggrund af et udviklingsprojekt, som tidligere Formidlingscenter Nord har gennemført med økonomisk støtte fra Socialministeriet. Bogen bygger på udviklingsprojektets erfaringer, og dens centrale emne er at beskrive, hvad socialpædagogik er, hvilke aspekter af den, der kan overføres til demensomsorgen, og hvordan det helt konkret kan gøres i daglig praksis. En grundlæggende forståelse i socialpædagogikken er, at man ikke kan eller skal opdrage mennesker til at opføre sig på en bestemt måde, men man kan derimod støtte mennesker i at fungere på egne betingelser og i samspil med andre. En anden grundlæggende forståelse er, at plejepersonale gør noget sammen med personen med demens i stedet for at gøre noget for vedkommende. Derfor er der i denne bog ingen manualer eller anvisninger på, hvordan man skal samarbejde med mennesker med bestemte diagnoser eller bestemte adfærdsformer. Der er i denne bog ikke skrevet om bestemte demensformer, diagnosticering eller medicinsk behandling, men i stedet henvises der til de mange bøger, der allerede findes om disse emner. Socialpædagogisk arbejde med mennesker med demens har primært at gøre med at opretholde en relation til det menneske, at kunne tolke signaler og vurdere situationer og at gøre hverdagen meningsfuld og betydningsfuld for den enkelte. Dette kræver stor indsigt og indlevelsesevne af plejepersonalet, hvilket blandt andet vil fremgå af de eksempler, der er medtaget fra udviklingsprojektet. Særlig tak til: - Pædagogisk konsulent Berit Bødker som har udviklet Det ka nytte -pædagogikken, hvorfra inspirationen til arbejdet med socialpædagogiske metoder i arbejdet med demensramte, er hentet fra. - Projektkoordinator Dorthe Buus for at have medvirket til kapitel 4: Regler om omsorgspligt og magtanvendelse. *) Kirstens dagbog af Jonas Lautrop er en dagbog, skrevet af en demensramt kvinde gennem de fleste af årene med sygdommen. Udgivet af tidl. Formidlingscenter Nord. 9

11 10

12 Det vanskelige omsorgsarbejde 2 Jeg har styrke, jeg ved det. Jeg har den, og jeg kan bruge den lige indtil mine hensigter pludseligt og overrumplende smuldrer. Jeg har kærlighed til andre, og jeg har trang til at anerkende andres særpræg og respektere dem. Men jeg kommer somme tider for langt med at forvente, at de gør det samme med mig, og så bliver jeg mere skuffet end rimeligt er og lukker mig til Kirstens dagbog Ethvert menneske med demens er et unikt individ med samme grundlæggende behov, som andre. Mennesker med demens har samme rettigheder, som andre borgere, og deres værdi som mennesker er som andre menneskers, uafhængigt af hvor omfattende deres funktionstab eller afhængighed er. Dette syn på mennesket som en ligeværdig person med rettigheder og behov må være en rettesnor for, hvordan man rent praktisk tilrettelægger hjælpen til mennesker med demens, når dem, der har pleje- og omsorgsopgaver som erhverv, skal støtte mennesker med demens med de dagligdags opgaver, de ikke længere selv kan varetage. Men inden man kan give den konkrete støtte til mennesket med demens, er der meget man må vide om personen. Ofte er lægelige data om hjerneskaden tilgængelige i form af en diagnose. Man kan også få omhyggelig besked om medicin og kontakt til sundhedsvæsenet i øvrigt. Personens livshistorie er der formentligt også blevet gjort et stort stykke arbejde for, at omsorgsgiverne kan få et indblik i. Det kan være vanskeligt at finde balancen mellem at indhente nyttig viden og at beskytte personens private oplysninger. På trods af alt dette er der stadig megen viden om den enkelte person med demens, som man ofte ikke kender ret meget til. Man ved for eksempel sjældent noget om, hvordan vedkommende oplevede sygdommens første tegn, hvordan de nære pårørende reagerede, og hvordan dagliglivet blev levet med de udfordringer, som sygdommen medførte. Når det er vigtigt at vide noget, der måske ligger mange år tilbage i tiden, er det, fordi det fortæller noget om de tanker og følelser, som livet med demens har været præget af for dette menneske. Man kan få noget at vide om sorg, frustration og frygt, men ikke mindst om mestringen af disse vanskeligheder og om tanker og håb med hensyn til tiden, der skulle komme. Denne viden skal man bruge til at tilrettelægge hjælpen, så den i hvert enkelt tilfælde dækker netop de behov, som dette menneske har. For den personlige erfaring med demens er som følge af sygdommens natur foranderlig, kompleks, forvirrende, altomfatten- 11

13 de og livsforandrende. Demens påvirker identitet, sociale relationer, fysiske, kognitive og mentale funktioner såvel som evnen til kommunikation, evnen til at håndtere eksistentielle forhold, f.eks. religion, selvbestemmelse og frem for alt den enkeltes følelse af at blive accepteret som et ligeværdigt menneske. Der er derfor brug for meget mere viden om det at leve med demens, og der er brug for viden om handlemuligheder for at kunne etablere en anderledes socialt engageret demensomsorg. For det er uomgængeligt, at et ægte, meningsfuldt nærvær, båret af positive sociale relationer, er den bedste måde, man kan bistå mennesker med demens med at bære den byrde, som sygdommen er. Demensomsorg er en stor og udfordrende opgave for ansatte i ældresektoren. Arbejdet stiller mange krav med hensyn til den enkelte ansattes faglighed og personlige indsats. Demensomsorg kræver megen tålmodighed og stor evne til at være nærværende og engageret, også i tilfælde hvor den umiddelbare reaktion ikke er positiv. Det lykkes ikke altid, selvom plejepersonale som hovedregel har stor vilje til at gøre det gode og det rigtige. Og så er det, der undertiden gribes til magt i bedste fald kun i undtagelsestilfælde og inden for lovens rammer. I værste fald en magt, som både er ulovlig og stærkt ydmygende for alle involverede. Uværdig omsorg skal ikke accepteres, men det er forståeligt, at det kan foregå. Når omsorgsopgaver bliver for uoverskuelige, og når ansatte føler sig magtesløse, fordi de ikke oplever anerkendelse og succes i arbejdet, er der alvorlig risiko for, at de lukker øjnene for, at mennesker med demens er mennesker med følelser, behov og ret til en menneskeværdig tilværelse. Ligegyldigheden og med den også mangel på viden om alternative handlemuligheder kan snige sig ind i dagligdagen, og man griber så måske hurtigere til handlinger, som forværrer uoverskueligheden og magtesløsheden. Sådan opstår nemt en ond cirkel, som er uacceptabel for alle parter demenslidende, pårørende og ansatte. Der er ingen patentløsninger og ingen faste svar på, hvordan man kan undgå ydmygende handlinger og unødvendig magtudøvelse, men der er inspiration og ny viden at hente inden for andre fagområder, hvor man også har erfaring med omsorg for mennesker med en adfærd, der almindeligvis opleves som uhensigtsmæssig. Vi har undersøgt nogle af disse erfaringer inden for det socialpædagogiske område og lånt nogle gode ideer til handlinger, som styrker relationer, samtale, samvær, nærvær og samarbejde mellem medarbejdere og beboere, og som har vist sig at forebygge magtanvendelse. Og vi har set, at de samme former for handlinger nytter i demensomsorg, Det byrdefulde ved samarbejde med mennesker med demens træder særligt frem, når det bliver vanskeligt at yde den omsorg og pleje, der anses for nødvendig for at opfylde basale behov. I disse situationer afsløres det, hvis den viden, vi har, er utilstrækkelig. Ofte lykkes det ikke at hjælpe uden at bruge magt, og det har været nødvendigt at gribe ind med lovgivning på området for at ændre på praksis. Udviklingsarbejdet, som er baggrunden for denne bog, bygger på det menneskesyn, som er beskrevet indledningsvist i dette afsnit, og tager nogle af de første skridt på vejen til magtfri omsorg for mennesker med demens. I bogen er indkredset nogle af de vigtigste 12

14 begreber, der bør være hjørnesten i god demensomsorg, nemlig mening og identitet,og der er i konkrete plejeforløb vist, hvordan social-pædagogiske metoder kan anvendes som redskaber til at støtte om den enkeltes identitet og være med til at styrke det meningsfulde samvær. Det er håbet med denne bog, at omsorgsgivere til mennesker med demens vil blive inspireret af de ideer og metoder, der er lånt fra socialpædagogikken, og vil inkludere nogle af dem, sammen med faglig nytænkning fra andre faglige områder, med henblik på at sikre det bedst mulige liv for de personer med demens, hvis byrde de hjælper med at bære. 13

15 14

16 Demens 3 Hvad er det der svækker mig? Jeg er som en tom sæk, der er syet sammen hele vejen rundt, så jeg ikke kan fylde noget i den Kirstens dagbog Demensbegrebet Der er ikke et entydigt svar på, hvad demens er. Men for det menneske, der må leve resten af sit liv med demens, får sygdommen vidtrækkende konsekvenser for alle aspekter af livet. I begyndelsen er der de første foruroligende tegn på, at der er noget galt: almindelige hverdagsopgaver, man ikke kan udføre, og måske funktioner i arbejdslivet, som man ikke kan overskue. Der er glemsomhed og uforståelige handlinger som omgivelserne reagerer på. Og der er forsøgene på at holde sammen på dagligdagen og livet med kalendere, huskeblokke, huskesedler og hensigtsmæssig placering af ting for at understøtte den svigtende hukommelse. Denne periode, fra de første tegn til en mulig demensdiagnose bliver stillet, kan ofte være af flere års varighed. For de mennesker, der har forstående og tålmodige familier, venner og sundhedsprofessionelle, kan smerten ved sygdomsindsigten mindskes betydeligt, men for mange mennesker er dette en forfærdende ensom tid med frygt og uvished. Lykkeligvis ses der netop i disse år en stor interesse i at få mennesker med demens, både tidligt i forløbet og så langt hen, som det overhovedet er muligt, til at udtrykke deres oplevelser, følelser og erfaringer. Det er en viden, der i sagens natur ikke uden betydelige vanskeligheder lader sig indfange, netop fordi den sproglige udtryksform ofte beskadiges. Den vigtigste indsigt, der kommer fra dette arbejde, er en forståelse af, hvad det vil sige, at livet forandres på grund af demens. Der gøres forsøg på at samle den viden, der indhentes fra mange demensramtes beretninger. Ud fra disse beretninger ses nogle gennemgående og karakteristiske sygdomsforløb Begår fejltrin, falder af på den, det smutter for én Mistanken om at noget er galt Tilsløring, skjulen, påskud om at alt er i orden Afsløring, det bliver åbenbart Bekræftelsen, evt. diagnose stilles Overlevelse, at anstrenge sig til det yderste for at mestre dagligdagen Opløsning Forfald og død Woods, 2001 Viden om disse forskellige reaktioner kan være medvirkende til, at omsorgsgivere, både familie og venner og de professionelle i sundhedsvæsenet, får bedre muligheder for at tilrettelægge den hjælp og støtte, der er behov for på forskellige tidspunkter hos det en- 15

17 kelte menneske. Endvidere kan viden hjælpe med til at nuancere den ofte fremherskende opfattelse, at personligheden forsvinder i sygdomsforløbet. I lyset af de store fordringer, der stilles til menneskets evne til at mestre de vanskeligheder og belastninger, sygdommen stiller dem overfor, er det i hvert enkelt tilfælde en heroisk indsats. Og ingen, der har kendt et menneske med demens, kan undgå at blive imponeret over, hvor store anstrengelser, der bliver lagt i aktive mestringsstrategier. Samtidig med, at der fremskaffes øget viden om, hvordan det enkelte menneske oplever sit liv med demens, er der også gangværende forskning i sygdommens generelle natur, dens symptomer, dens behandling og ikke mindst de teknologiske muligheder, der kan være med til at diagnosticere den. Fra denne forskning læres om mulige genetiske årsagsfaktorer, men også om livsstils og livsvilkårs betydning for udvikling af sygdommen. I disse år er der stor opmærksomhed på en mulig sammenhæng mellem milde kognitive funktionssvigt tidligt i livet (MCI, Mild Cognitive Impairment) og en senere demenssygdom. De store teknologiske landvindinger med udvikling af stadig mere specifikke og nøjagtige metoder til udforskning af hjernen og dens strukturer og funktion medfører afdækning af hidtil ukendte typer af demenssygdomme. Men på trods af den eksplosive vækst i forskning på området ved vi stadig kun forsvindende lidt om, hvordan det levede liv forandres med sygdommen demens. Og vi kan endnu ikke stille sikre diagnoser, skelne klart mellem syg og rask, mellem forskellige demensdiagnoser eller mellem skiftende faser af sygdommen (Eriksson, 2001). Der tegner sig derfor et billede af to gennemgående strømninger på demensområdet: et spor, der søger at forklare selve sygdommen eller rettere de mange demenssygdomme, og et spor, der ønsker at tilvejebringe forståelse af de menneskelige erfaringer og oplevelser med sygdommen. Dette vil fremgå af de følgende to afsnit. En forklaring på sygdommen demens For nogle er svaret på spørgsmålet om, hvad demens er, ganske entydigt: Demens er en hjernesygdom, der især rammer ældre mennesker. Symptomerne er svækket hukommelsesfunktion, svækkelse af andre kognitive færdigheder som for eksempel abstraktionsevne, dømmekraft, tænkning og planlægning, samt svækkelse af personlighed og adfærd. Den hyppigste demenssygdom er Alzheimers sygdom, hvor der ses karakteristiske forandringer i hjernen. Sygdommen begynder snigende, udvikler sig gradvist med den demenslidendes tab af færdigheder og funktionsevne for til sidst at ende med døden. Der findes ingen medicinsk behandling, der kan kurere sygdommen. Dette er én måde at beskrive sygdommens mentale og adfærdsmæssige symptomer og dens udvikling på. Det er en model, der siger noget abstrakt og generelt om sygdommens væsen. Den beskriver sygdommen som en objektiv helhed, der kan nedbrydes i uafhængige enkeltdele, for eksempel de kognitive funktioner, der nedbrydes i enkeltdele som hukommelse, sprog, orientering i tid og rum osv. De enkelte dele kan herefter undersøges ved hjælp af standardiserede tests, foretaget i et ambulatorium eller en klinik på sygehuset. De vigtigste tests til vurdering af kognitive symptomer er MMSE 1 og ADAS 2 (Gulman, 16

18 2001). Testens resultat eller score udtrykkes med et enkelt tal, som herefter sammenlignes med det resultat, en person, der ikke mistænkes for at have demens, ville have opnået på testen. Således vil en person, der får 23 ud af 30 mulige point på MMSE testen, vurderes som mulig dement (Gulman, 2001). Der er dog nogle problemer ved denne måde at afgøre tilstedeværelsen af demenssygdom på. Dels kan resultatet være påvirket af, om personen har depression eller delir, som er tilstande, der kan ses i relation til demenssygdommen (Gulman, 2001). Dels bygger testen på en formodet forskel, der er mellem tilsyneladende raske mennesker og mennesker med demens, hvorfor vi ledes til at tro, at test-resultatet udelukkende skal tolkes som et udslag af sygdommen. Og endelig er der den ulempe ved denne måde at vurdere på, at vi inddeler demenslidende i kategorier efter det scorede tal i testen og efterfølgende indretter vores pleje og behandling der efter (Sabat, 2001). Konsekvensen af denne fremgangsmåde er, at vi beskriver et menneske med demens hovedsageligt ud fra, hvilke defekte færdigheder vedkommende har, eller ud fra de fejlfunktioner, som kan katalogiseres ved hjælp af de standardiserede tests. Dette giver en teknisk forståelse af demens (Kitwood, 1999), men for den enkelte person med mulig demens betyder det således, at der kun gives en beskrivelse af, hvordan sygdommen påvirker visse funktioner, men ikke hvordan sygdommen påvirker det enkelte menneskes liv i øvrigt. Demenslidendes psykologiske indre har i mere end én forstand været fremstillet som et utilgængeligt og uforståeligt mørke. Denne sygdomsopfattelse har også været styrende for den retning, som udviklingen og den lægelige forskning på området har taget. Der ofres for eksempel megen opmærksomhed og mange ressourcer på forskning i hjernens neurotransmittere og i amyloide plaques og neurofibrillære tangles. En forskning, som blandt andet har til formål at finde årsagen til disse forandringer i hjernen og dermed forhåbentligt vejen til en mulig behandling af sygdommen. Der er i dag ingen væsentlige forskningsmæssige fremskridt med hensyn til behandling af sygdommen. Der findes en symptomatisk behandling, men den giver kun en midlertidig bedring i den intellektuelle funktion og kan forsinke sygdommens udvikling. En forståelse af mennesket med demens En vigtig udvikling på demensområdet i de seneste år har bestået i at etablere en ny forståelse af demens med inddragelse af det personlige perspektiv og de faktorer, der omgiver den enkelte person med demens. Denne udvikling ses nogle steder omtalt som Den nye demenskultur. Fælles for denne nye viden er, at det kan fastslås, at demenssygdommens udtryk ikke alene er et spørgsmål om henfald af hjernevæv, men også om det personlige perspektiv i form af den demenslidendes egne oplevelser og erfaringer samt omgivelsernes reaktion. For selv om den hjerneskade, demenssygdommen forårsager, teore- 1) Mini Mental State Examination 2) Alzheimer Disease Assessment Scale 17

19 tisk set ville være ens fra person til person, så vil der alligevel være stor variation i den måde, sygdommen kommer til udtryk på. Endnu findes der kun antydninger af, hvilken betydning arbejds- og livsvilkår, uddannelse, kost og livsstil egentlig har for fremkomst og udvikling af demenssygdomme; men sikkert er det, at personen med demens påvirkes i lige så høj grad af sine omgivelser som af sine egne reaktioner på sygdommen. Lige sådan vil den måde, hvorpå vi betragter mennesket med demens, have betydning. Ser vi den demensramte som et medmenneske med delvist bevaret selvfølelse, værdighed, stolthed, evne til at forstå mening med situationer og evne til at handle meningsfuldt. Eller som en reduceret, defekt, hjælpeløs og forvirret patient uden personlighed. Denne forskel på menneskesyn vil have afgørende betydning for den måde, hvorpå den demenslidende bliver behandlet. Den forståelsesramme, der ligger til grund for denne bog, inkluderer således følgende: Demens viser sig som en sammenhæng mellem et menneskes personlighed livshistorie fysiske helbred hjerneskade omgivende miljø Kitwood, 1999 Vanskelige pleje- og omsorgssituationer Personen med demens er ikke blot et passivt offer for en fremadskridende sygdom, men forsøger til stadighed aktivt at gøre enhver situation meningsfuld og at mestre enhver situation hensigtsmæssigt. Dette udgangspunkt er fundamentet for vores forståelse for det, der kaldes adfærdsforstyrrelser eller problemskabende adfærd, men som vi i denne bog vælger at kalde uhensigtsmæssige handlemønstre med henvisning til samspillet mellem personen med demens og omgivelserne. Et væsentligt aspekt i omsorgen for mennesker med demens er forebyggelse af stressreaktioner og angst, der kan føre til konfliktfyldte situationer. En række bestemte adfærdsfænomener som for eksempel aggressioner, råben og omkringvandren behandles ofte ud fra generelle retningslinier og desværre i alt for høj grad med uvirksom medicin med ubehagelige bivirkninger til følge (Gulman, 2001). I stedet gælder det om at afdække de bagvedliggende sammenhænge, der kan forklare den demenslidendes adfærd som et forståeligt udtryk for følelser og behov, som mestringsstrategi eller som rimelige reaktioner på urimelige vilkår (Wogn-Henriksen, 1997). Der er ikke faglig enighed om, hvad adfærdsforstyrrelser er og heller ikke om, hvorvidt de kan og bør behandles farmakologisk. Behandling af besværlig eller vanskelig adfærd er afhængig af, hvorledes man definerer det besværlige eller vanskelige, og hvem der synes, det er vanskeligt. Det er ikke altid den demenslidende selv, der oplever problemet. Det er ofte plejepersonale eller pårørende, der oplever den dementes adfærd som vanskelig. Der er desværre en tendens til udelukkende at anskue vanskelig adfærd dels som 18

20 noget, der ses isoleret som et udtryk for demenssygdommens natur, eller som personens særegne adfærdstræk. Handlemønstre kan dog ikke betragtes uafhængigt af det omgivende miljø eller uafhængigt af samspillet med omsorgsgivere, men må forstås som en kontinuerlig dynamisk proces. Man kan betragte ethvert uhensigtsmæssigt handlemønster hos et menneske med demens som en mulig anledning til at iværksætte socialpædagogisk intervention. Det kommer derfor til at dreje sig om et meget bredt spektrum af tilstande eller situationer, fordi det inkluderer såvel den indadvendte og passive beboer som den demente, der må bruge mere voldsomme handlemønstre som kommunikation. Men ethvert uhensigtsmæssigt handlemønster må beskrives i den sammenhæng, det foregår i, og et uhensigtsmæssigt handlemønster tolkes som udtryk for en mangeltilstand, hvor personen mangler et rationelt handleredskab. Dette modsvares derfor af handlinger, der kan opveje denne mangel. Uhensigtsmæssige handlemønstre Nedenstående er et sammendrag af eksempler på uhensigtsmæssige handlemønstre, der indgik i projektet Socialpædagogik og demens (Formidlingscenter Nord, 2002) - men med de væsentligste fremtrædende elementer. Personer med demens er herefter ofte omtalt som beboere, vel vidende at uhensigtsmæssige handlemønstre og socialpædagogiske metoder lige så vel kan relateres til personer, som ikke bor i kommunale botilbud. Beboeren vandrer hvileløst og fortvivlet rundt, græder hjælpeløst og fortvivlet. Episoder med mistro og aggression. Tvangspræget handlemønster (sang og kontakt). Beboeren råber i perioder ofte Hjælp, jeg er så syg og bliver skældt ud af medbeboere. Insisterer på at skulle holde en fest. Er bange for, at nogen skal slå hende. Er blind. En nyindflyttet beboer vil styre hele boenheden og de andre beboere. Kan ikke finde rundt. Vil forlade plejehjemmet. Bliver pludselig vred, aggressiv, urolig og vandrende - eller er helt passiv. Beboeren banker med jævne mellemrum genstande i bord eller væg. Grædende, hidsig, træt, klagende, vred. Siger ofte Jeg er syg. Bliver vred i badesituationer. Beboeren er vandrende, kan ikke finde ro til at sidde eller hvile. Er periodevis råbende selv ved kontakt. Beboeren har svært ved at modtage hjælp til f.eks. personlig hygiejne, af- og påklædning, bad, toiletbesøg. Bliver urolig og søgende i perioder. Viser frygt. Beboeren er vred og udskældende. Er dominerende i boenheden og misforstår ting. Går ind på andre beboeres stuer. Har en jargon, der forskrækker andre. Er ikke blufærdig. 19

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 205 Social

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Esbjerg Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse.

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Denne vejledning har virkning fra 1. januar 2012. Folketinget vedtog med virkning fra 1.1.2011 ændringer i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang Marts 2013 Bilag 2 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL 125-128) samt beskrivelse af klageadgang

Læs mere

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Procedure Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Indholdsfortegnelse: side 1. Generelle forholdsregler Serviceloven 124-129... 2 2. Alarmsystemer Serviceloven 125...

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet

VEJLEDNING. om brug af magtanvendelse på. ældreområdet VEJLEDNING om brug af magtanvendelse på ældreområdet Indholdsfortegnelse 1..Præsentation og fortolkning af loven...2 2. Forudsætning for anvendelse af tvang...4 3. Hvilken tvang må anvendes? Og hvornår?...5

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune

Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Vejledning om magtanvendelse i Pleje & Omsorg i Skive Kommune Der findes altid en løsning problemet er at finde den (Poul Erik Larsen, 2001: Magt og afmagt en bog om det pædagogiske arbejde uden at anvende

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Notat. Forretningsgang vedr. magtanvendelse i forhold til. Bofællesskaberne Bolero, Solskin, Rosen, Gutfeldshave. voksne. Bilag:

Notat. Forretningsgang vedr. magtanvendelse i forhold til. Bofællesskaberne Bolero, Solskin, Rosen, Gutfeldshave. voksne. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Henvisninger: Bofællesskaberne Bolero, Solskin, Rosen, Gutfeldshave og Højmose Vænge. Forretningsgang vedr. magtanvendelse i forhold til voksne. - Indstilling vedr. servicelovens

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Orientering om demens og jura. Ældre- og Handicapforvaltningen

Orientering om demens og jura. Ældre- og Handicapforvaltningen Orientering om demens og jura 1 Tab af retlig handleevne(umyndiggørelse) Når man får en demensdiagnose, kan man med tiden miste den retlige handleevne Hvis man mister den retlige handleevne, kan man ikke

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler...2 Formål med indberetningssystemet...2 Lovgrundlag...2

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse

Procedurebeskrivelse for magtanvendelse Procedurebeskrivelse for magtanvendelse 2014 Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus, Ulla Rosager Dokkedahl og Michael Graff Dato: 28.02.14 Sagsid.: dawel Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for magtanvendelse

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Instruktion om anvendelse af fysisk magt overfor voksne med handicap samt psykiatriske lidelser og udsatte voksne... 2 Administrationsgrundlag... 2 Målgruppe... 2 Bestemmelserne om magtanvendelse.... 3

Læs mere

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN

OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med voksne med et svært psykisk handicap Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N

O M S O R G O G M A G T O M M A G T A N V E N D E L S E O G A N D R E I N D G R E B I S E L V B E S T E M M E L S E S R E T T E N OMSORG OG MAGT OM MAGTANVENDELSE OG ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN Informationspjece til personale, der arbejder med mennesker med svær demens Omsorg og magt Om magtanvendelse og andre indgreb

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse... 2 Indledning.... 3 Formålet med loven... 3 Principper for magtanvendelse... 4 Personkreds, som er omfattet af loven... 4 Forudsætninger for at iværksætte indgreb...5

Læs mere

Indberetning om magtanvendelse i 2007

Indberetning om magtanvendelse i 2007 NOTAT Indberetning om magtanvendelse i 2007 Ældre- og Handicapforvaltningen Ledelsessekretariatet Klosterbakken 13-15 Postboks 1220 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66127979 E-mail AEHF@odense.dk

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne Servicelovens 81-82 og 124-137 og Værgemålsloven, Lov nr. 388. 9. maj 2007 H

Læs mere

Retningslinier for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne

Retningslinier for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne Retningslinier for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne Servicelovens 81-82 og 124-137 og Værgemålsloven, Lov nr.

Læs mere

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde 215 Magtanvendelser 215 Tilsynsenheden har på vegne af kommunalbestyrelsen til opgave at administrere bestemmelserne i servicelovens

Læs mere

ÆLDRESERVICE VEJLEDNING

ÆLDRESERVICE VEJLEDNING ÆLDRESERVICE VEJLEDNING Om magtanvendelse At arbejde uden at anvende magt, må aldrig betyde, at man undlader at handle. Men opgaven anses først for løst, når man har fundet frem til en handlemåde, hvori

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Indberetning om magtanvendelse i 2009

Indberetning om magtanvendelse i 2009 NOTAT Indberetning om magtanvendelse i 2009 Ældre- og Handicapforvaltningen Ledelsessekretariatet Klosterbakken 13-15 Postboks 1220 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66127979 E-mail AEHF@odense.dk

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Årsberetning Magtanvendelser 2014

Årsberetning Magtanvendelser 2014 Årsberetning Magtanvendelser 2014 Psykiatri og Handicap Februar 2015 Årsberetning vedr. magtanvendelser 2014 Udgivet af Vordingborg Kommune Afdeling for Psykiatri og Handicap Udarbejdet af: Dorit Trauelsen

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Dato: 5. marts 2014 Brevid: 2259136 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Indberetninger om magtanvendelse Administrationen i Region Sjælland har i 2013 modtaget 411 indberetninger

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Retningslinjer for behandling af sager om magtanvendelse

Retningslinjer for behandling af sager om magtanvendelse Retningslinjer for behandling af sager om magtanvendelse Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 4 1.1. Definition af magtanvendelse 4 1.2. Følgegruppe for magtanvendelse 4 2. Lovgrundlag 5 2.1. Den personlige

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper (Vejledning nr. 8 til serviceloven)

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

I instruksen sætter Østerskoven derfor fokus på følgende områder, som kan medvirke til ovenstående. Det drejer sig om:

I instruksen sætter Østerskoven derfor fokus på følgende områder, som kan medvirke til ovenstående. Det drejer sig om: Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks vedr. standarden 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet. - Der arbejdes kontinuerligt og systematisk med at undgå eller mindske anvendelse af magt. FORMÅL Formålet

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Årsrapport om magtanvendelse på området Forebyggelse og Sundhed

Årsrapport om magtanvendelse på området Forebyggelse og Sundhed Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2011/03767 Dato: 20-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Årsrapport om magtanvendelse på området Forebyggelse og Sundhed Birte Carøe Leder

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 83 Offentligt Fremsat den xx. Januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service. (Magtanvendelse

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper VEJ nr 8 af 15/02/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010 3605 Senere ændringer

Læs mere

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne?

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? - i følge Ankestyrelsen DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2016 Oplæggets indhold Udgangspunkt i Ankestyrelsens undersøgelse Kommunernes håndtering af

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til borgere og pårørende Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Til borgere og pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Socialpædagogisk metode og magtanvendelse

Socialpædagogisk metode og magtanvendelse Socialpædagogisk metode og magtanvendelse Instruks for håndtering og indberetning på voksen- og ældreområdet. Socialcenter og Sundheds- og omsorgscenter, Ringsted Kommune mab feb. 2014 Indhold Indledning...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat

Læs mere

Årsrapport magtanvendelse 2011 - Forebyggelse og Sundhed

Årsrapport magtanvendelse 2011 - Forebyggelse og Sundhed Notat Sagsnr.: 2012/0004060 Dato: 16. marts 2012 Titel: Sagsbehandler: Årsrapport magtanvendelse 2011 - Forebyggelse og Sundhed Birte Carøe Leder af Sundhedsservice Efter lov om social service 136 skal

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

NOTAT Specialiserede tilbud

NOTAT Specialiserede tilbud ORIENTERING OM MAGTANVENDELSER NOTAT Specialiserede tilbud Orientering til Børne- og undervisningsudvalget vedrørende magtanvendelser og tilsynet hermed Afdelingen for specialiserede tilbud (SPT) varetager

Læs mere

SHC - Team Myndighed Arbejdsgang samt procedure vedr. magtanvendelse inden for Handicapog Psykiatri området

SHC - Team Myndighed Arbejdsgang samt procedure vedr. magtanvendelse inden for Handicapog Psykiatri området NOTAT SHC - Team Myndighed 26-07-2011 Arbejdsgang samt procedure vedr. magtanvendelse inden for Handicapog Psykiatri området Generelt om magtanvendelse: Servicelovens kapitel om magtanvendelse og andre

Læs mere

Vejledning om Magtanvendelse

Vejledning om Magtanvendelse Vejledning om Magtanvendelse Demenskoordinatorerne Svendborg Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse Forord Generelt om magtanvendelse: Formål...... side 4 Målgruppe...... side 4 Principper...... side

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Hvem er LOS? www.los.dk. - Rådgivning - Kurser - Politisk påvirkning - Bisiddere og interesse organisation

Hvem er LOS? www.los.dk. - Rådgivning - Kurser - Politisk påvirkning - Bisiddere og interesse organisation LYNKURSUS i Magtanvendelse 4 timer i mit selskab -Jeg ved at I er meget vigtige så husk at tænde telefonerne i Pauserne! -Kort præsentationsrunde -Navn, Sted, funktion og forventning til dagen. - Leder

Læs mere

Beretning 2013. Om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelsesret

Beretning 2013. Om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelsesret Beretning 2013 Om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelsesret KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Administration Juridisk afd. Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.«

4) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.« Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af Karen Ellemann Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse over for voksne) 1 I lov om social service, jf.

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Retningslinjerne er oprindeligt udarbejdet i dagene 18. - 19. Januar 2000 af:

Retningslinjerne er oprindeligt udarbejdet i dagene 18. - 19. Januar 2000 af: 1 Københavns Amt Psykiatri- og Socialforvaltningen Socialpædagogernes Landsforbund Kreds Københavns Amt Retningslinjer i forbindelse med anvendelse magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for voksne

Læs mere

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Lokal instruks for magtanvendelse på Sødisbakke

Lokal instruks for magtanvendelse på Sødisbakke 1 Lokal instruks for magtanvendelse på Sødisbakke Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for magtanvendelse på Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale

Læs mere

Hvorfor skal vi arbejde rehabiliterende?

Hvorfor skal vi arbejde rehabiliterende? Hvorfor skal vi arbejde rehabiliterende? SOPU København & Nordsjælland, kursusafdelingen. Jette Lohse 2 Politisk bestemt Københavns kommunes reformprogram AKTIV OG TRYG hele livet, juni 2011. Mål i 2015;

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse

Vejledning om magtanvendelse Vejledning om magtanvendelse Udarbejdet af: Lillian Aakjær Hassinggaard Gerda Møller Ulla Riber Mortensen Tovholder for magtanvendelse: Ulla Riber Mortensen Dato: 30.05.2009 Revideret: September 2010 Hold

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af indberetninger i de tidligere år opgjort.

I nedenstående tabel er antallet af indberetninger i de tidligere år opgjort. Dato: 19. februar 2013 Afrapportering vedrørende magtanvendelser i 2012. Indberetninger om magtanvendelse Administrationen har i 2012 modtaget 380 indberetninger om magtanvendelse. Heraf er 287 indberetninger

Læs mere

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44627 Udviklet af: Hanne Lomborg Olesen og Arne Nielsen Social-

Læs mere

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85 Socialafdelingen Kvalitetsstandard Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer Lov om social service 85 Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Bostøtte på misbrugsområdet.3 Visitationsprocedure.5

Læs mere

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24 Sct. Knuds Allè 7, 6740 Bramming Dato 29. februar 2008 Journal nr. Notat Login bvr Sagsbehandler Birte Vester Rasmussen Telefon direkte 76 16 92 77 E-mail bvr@esbjergkommune.dk Beretning for 2007 over

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere