hylet hylet hylet hylet - en børnehave hvor forældrene spiller aktivt med

Transkript

1 hylet hylet hylet - en børnehave hvor forældrene spiller aktivt med hylet 1

2 Indledning Børnehaven Hylet er ikke en helt almindelig børnehave. Den er speciel, det synes i hvert fald vi som har tilknytning til stedet som børn, forældre og personale. [ ] Adresse: Børnehaven Hylet Rømersgade 7, 1362 København K Telefon: , info@hylet.dk Hylet er en selvejende institution, som er blevet til gennem et forældreinitiativ i Meget har forandret sig siden. Forventningen til forældrenes aktive og interesserede medleven i børnenes hverdag er der dog stadig. Kommende forældre må påregne et medansvar, så børnehaven kan bevare sin særlige åbne og demokratiske form. En atmosfære hvor alle forsøger at engagere sig og ly e til hinanden, kommer ikke kun børnene til gode. Det gør det også sjovere og mere inspirerende at være»hyler-voksne«. Indhold Værdier Pædagogisk perspektivplan, læreplan, sundhedsplan Hylets struktur En typisk dag i Hylet Omsorg Fysiske rammer Traditioner Kropslig udfoldelse Ture og udflugter Kolonien Viden Demokrati Fællesskab

3 værdier værdier Vi prøver at give børnene en oplevelse af at også de er en del af det omgivende samfunds fællesskab og kultur. Gennem kulturelle oplevelser, fortællinger og sange forsøger vi at give dem en fornemmelse af identitet og ansvar i forhold til den kultur vi lever i. Disse oplevelser og fortællinger mener vi er grundlaget for at kunne deltage i og påvirke kulturen så vel som at kunne indleve sig i andre kulturer. I Hylet er vi ikke bange for at bruge store ord som kærlighed, ånd og opdragelse selv om det måske ikke lige er in for tiden. Det er nemlig det der kendetegner Hylet: at der hviler en kærlig ånd over stedet og menneskene der. Ikke som grænseoverskridende føleri eller indoktrinering, men som respekt, accept og ligeværd man tager hinanden alvorligt, man involverer forældre og børn i det fælles børnehaveliv, og man involverer sig i den enkelte. At der eksisterer et forpligtende fællesskab virker ved eksemplets magt opdragende på børnene, som lærer at tage sig af hinanden, tage ansvar og søge indflydelse på deres fælles liv. At udvise hensyn og indfølingsevne over for hinanden bliver helt naturligt. Udadtil engagerer de voksne sig i at kæmpe for den ånd der findes, og give den videre til andre gennem virksomhedsplan, samtaler, breve til offentlige myndigheder, avisartikler etc. På den måde søger vi også indflydelse på det samfund og den kultur vi er en del af. Hylet kræver altså et engagement som til gengæld giver et særligt sted der er levende, varmt og udviklende; hvor man bliver glad af at være. 3

4 sundhedsplan pædagogisk perspektivplan læreplan Hele Hylets principdel tager udgangspunkt i den praksis der er i Hylet. En praksis der bygger på gamle traditioner, erfaringer og lærdom, men som hele tiden har været og stadigvæk er åben for ændringer, fornyelser og forbedringer. Vi er altid åbne, bevægelige og modtagelige for nye ideer og tiltag. Derfor vil vi begynde principdelen med vores syn på de tiltag, staten og Københavns kommune har taget. Det drejer sig om Københavns kommunes Pædagogiske Perspektivplan og Sundhedsplan, samt Læreplanerne. De sociale færdigheder Den forebyggende indsats Børns overgang mellem dagtilbud og fritidshjem/skole Den fortsa e dialog om læring og dannelse. Men de 4 fokusområder kom ikke til at stå alene. Allerede i august 2004 vedtog regeringen loven om»læreplaner«, som faktisk tog udgangspunkt i Pædagogisk Perspektivplan. Vi vil kort ridse principperne op og vil here er henvise til den beskrivelse af praksis, vi har nedskrevet i Principdelen. Hylets læreplan Pædagogisk perspektivplan Den Pædagogiske Perspektivplan blev vedtaget i De mål og værdier den indeholdt, havde vi allerede i forvejen i vores Principdel eller Årsplan, som det hed dengang. Derfor var vi allerede fra starten begejstrede for Pædagogisk Perspektivplan. De 4 fokusområder som vi fra 2003 til 2005 skulle implementere i vores daglige arbejde, havde været nogle af vores pædagogiske principper i mange år: I børnehaven Hylet ser vi læreplaner, som en naturlig forlængelse af den Pædagogiske Perspektivplan og vi vil indpasse dem i vores daglige arbejde, samt selvfølgelig i det kommende års planlægning. Vi ser læreplanen, dels som et arbejdsredskab for os som personale, fordi vi med læreplanen kan angive både mål, aktiviteter og evalueringer, dels som en måde, hvorpå vi kan synliggøre vores arbejde, både overfor forældrene, men også overfor politikerne og forvaltningen. Med læreplanerne kan vi beskrive vores arbejde med børn med særlige behov, og det er ligeledes gennem læreplanerne, vi kan vise, at når vi inddrager hele børnehaven i arbejdet med børn med særlige behov, giver det også den største fremgang og succes. 4

5 Når vi skal beskrive, hvordan vi i børnehaven Hylet ser læringssynet i læreplanerne, vil vi kort beskrive det som:»det pædagogiske personale skal stø e, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understø er situationer, der giver børnene muligheder for fornyelse, fordybelse og forandring«. Vi skal i Hylet sikre, at der i børnehaven bliver sat fokus på alle børnenes potentialer og kompetencer, for at ruste dem til at kunne begå sig i den verden der er her og nu, og den der kommer. De e skal ske i tæt samarbejde med forældrene i børnehaven, da det ikke alene er en pædagogisk opgave at nedbryde den negative sociale arv, men også en fælles forældreopgave. Både i en lokal dansk verden, men også i den store globaliserede verden. Vi skal, når vi laver vores planlægning tage hensyn til de forskellige børns forskelligheder og forberede overgangen til fritidsliv og skole. I Læreplanen er der udarbejdet seks temaer : I vores øvrige årsplan giver vi løbende eksempler på hvordan vi helt konkret tager udgangspunkt i ovenstående»temaer«. Vi er ikke interesserede i at skolen bliver rykket ned i børnehaven. Vi mener ikke at læringen skal ske for læringens skyld, men for barnets. Læreplan Børn med særlige behov: Vi har børn der ugentligt får stø e af en talepædagog. Vi har et barn der stammer. Vi giver barnet særlig opmærksomhed og tid til at ytre sig. Vi har et to-sproget barn. De e barn har ikke brug for særlig sprogstø e. Barnet bliver styrket i det danske sprog på samme måde som hele børnegruppen (jf. bl.a morgensamlig og børnemødet i udviklingsdelen). - Barnets alsidige personlige udvikling - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier Disse temaer skal gerne indgå i dagligdagen i Hylet, hvilket også fremgår af vores Principdel, der er lavet udfra mange års praktisk erfaring, hvor vi har taget udgangspunkt i læringsmål, metoder, aktiviteter og dokumentation samt evaluering. I forhold til temaerne i Læreplanen styrker vi børnene på følgende måde: 1. Børnemøde Definition : Børnemødet er et demokratisk forum i børnehøjde, hvor børnene kan komme med ris og ros til hinanden og de voksne, samt forslag til det daglige liv i børnehaven. Børnemødet er ligeledes i børnehøjde»beslutningsdygtigt«. 5

6 Nogle gange hjælper forældrene deres børn ved at sige til de voksne i børnehaven, at deres barn har et problem eller et forslag til børnemødet, som de skal have hjælp til at huske på. Varighed minu er. Personlige kompetencer: Barnet lærer at tage ordet i en forsamling og at tage stillling til egne og andres holdninger. Derved kan vi styrke barnets selvværd. Vi tilstræber at a olde børnemødet ca. hver 14.dag. De voksne vælger 2 børn til henholdsvis ordstyrer og referent. Referenten skal sammen med en voksen få alt det ned på papir, som der bliver talt om på børnemødet. Referent i børnehøjde kan f.eks. være at tegne et træ i referat-bogen, hvis vi taler om en skovtur vi har været på i den forgangne uge. Ordstyreren vælger de børn der har noget at sige til de forskellige punkter og streger punkterne (som vi tegner symboler for på en tavle) ud når vi har gennemgået dem. Krop og bevægelse: Vi laver sanglege, slår kolbø er. Vi taler med børnene om ernæring når de eksempelvis foreslår at vi skal have røde pølser til frokost. Børnene kommer med forslag til boldspil, kælketure eller cykelture på legepladsen. Se nedenstående eksempler og struktur fra børnemødet, jvf.ovenstående kompetenceudvikling. Læringsmål for børnemødet: Børnemødets 6 punkter: Sprog: Barnets ordforråd bliver styrket når vi sidder og samtaler Sang Ris Ros Sociale kompetencer: Vi stø er barnet i at udtrykke deres følelser og tanker. Vi taler om god og dårlig opførsel, hvordan man behandler hinanden, hvordan man kan indgå i en leg med andre børn Sangleg Børnenes og de voksnes punkt Sang Vi stø er børnene i at sige fra overfor hinanden hvis de oplever læreplan fysiske eller verbale overgreb. Hele børnemødet er bygget op omkring en demokratisk process, hvor børnene får en fornemmelse for afstemning og demokrati. Børnene bruger emnerne på børnemødet til at løse konflikter på egen hånd. 6

7 Uddybning af punkt 2. Børnene rækker hånden op og bliver valgt af ordstyreren. Citater fra børnemøderne:»jeg er sur over at der er nogle der har taget lego-diamanter fra det jeg har byggetjeg er sur over at drengene tror at jeg vil kysse demjeg er sur over at der er for lidt voksnejeg er sur over at Per slårjeg kan ikke få fred til at sove for min mor og far, de vækker mig hele tiden det er fordi jeg sover når jeg ikke skaljeg er ikke sur over noget«vi taler om det børnene er kede af eller sure over. Vi hjælper børnene til at løse problemerne og vi hjælper børnene med at vende noget negativt til noget positivt, og at se tingene fra en anden vinkel end deres egen. Måske er der ikke altid en løsning, men børnene oplever at blive ly et til af de andre, og de oplever at være i stand til at kunne ændre nogle situationer hvis der bliver sat ord på det de tænker eller føler. Uddybning af punkt 3. Citater fra børnemøderne:»jeg er glad for at vi har Max«(skildpadden)»Jeg er glad for forårjeg er glad for at lege med PeterJeg er glad for at vi har børnemødejeg er glad for at vi får frokost«børnene udtrykker glæde over deres daglige oplevelser eller over det, som er genkendeligt for dem i børnehaven. Her går vi også i dybden med de oplevelser eller stemninger, som børnene har været betaget af. De andre børn supplerer med deres glæde over ting i samme kategori: Eksempler.»jeg er glad for forår,»ja og at bladene springer ud«,» og at de bliver grønne«osv. Uddybning af punkt 4. For at det ikke skal blive for hårdt for børnene at sidde og tale og ly e til hinanden hele tiden, starter og slu er vi af med sang. Derimellem laver vi også en sangleg, for at vi ikke skal få ømme baller og for at lave variation i den tid børnemødet varer. Ordstyreren vælger sanglegen. Uddybning af punkt 5. Citater fra referatbogen :»Jeg vil gerne snart ha tomatsovsjeg foreslår at vi snart tager i zoologisk havealle skal huske at tømme deres skuffer for tegningerskal vi ikke snart have en legetøjsdag?»»jeg vil gerne have en hy e i Rudeskov«Børnenes og de voksnes punkt er åbent. Dvs. at man kan sige hvad man vil. Man kan komme med forslag og ideer til ture, aktiviteter, mad, man kan stille hinanden spørgsmål eller man kan tage nogle punkter op eller komme med meddelelser. De voksne kan også komme med en kollektiv ire esæ else, hvis børnehaven eksempelvis har ha besøg, og vi har oplevet at børnene ikke har taget godt imod den/de besøgende. Her er det vigtigt at tale med børnene om, hvordan vi i Hylet mener man skal behandle andre mennesker. 7

8 Værdier : Børnene oplever at få indflydelse på dagligdagen via børnemødet, og at deres deltagelse kan være med til at ændre på dagligdagen. Børnene oplever at deres følelser bliver taget alvorligt og ly et til af de andre børn. Børnene udveksler erfaringer og oplevelser i et større forum. Der er på tavlen tegnet symboler, der skal vise de enkelte punkter på dagsordenen. Herved opnår børnene forståelse for symbolerne og børnereferenten tegner symbolerne i referatbogen. Børnene oplever sig selv som en del af et fællesskab der skal fungere så godt som muligt. Hvis der har været en fysisk konflikt bliver børnene inspireret og guidet af de voksne til at løse konflikten verbalt fremfor fysisk, og de tager løsningerne med sig i deres hverdag. Ligeledes er der også sproglig opmærksomhed og social læring. Fælleslege styrker børnenes kropslighed. Fælleslegen opstår nogle gange på de voksnes initiativ men o e på børnenes eget initiativ. Det kan starte med at et barn råber :»Hvem vil være med til alle mine kyllinger.?». Det er et åbent spørgsmål, som inviterer de andre børn ind i legen på tværs af alder og køn, og hvor børnene selv fordeler rollerne i legen. Læringsmål: Personlige kompetencer: I fælleslegen nedenfor bliver børnene styrket i at være i centrum, at turde råbe og børnene styrkes i deres selvværd. Børnene bliver styrket i at planlægge og lægge strategier i ikke at blive fanget herved udvikler de fantasi og kreativitet. 2. Krop og bevægelse / Fælleslege Definition : Når vi er i parken, på legepladsen, i skoven eller på Israels Plads bruger vi o e fælleslege. Vi bruger fælleslegene med forskellige formål. Hvis vi har fået nye børn er det en god måde at styrke og integrere de nye børn i forhold til de gamle børn. Vi bruger også fælleslegene til at sæ e begreb på de forskellige kropsdele (»Hansen til Jensen leg«). Sociale kompetencer: Børnene oplever fællesskab, at have et fælles mål, at undgå at blive fanget og at fange først de mange kyllinger og senere i legen de mange ræve. De styrker deres forståelse for regler, sammenhold og samarbejde. Forståelse for kollektive beskeder. Vi bruger fælleslegene til at integrere børn som har særlig behov for at få styrket deres sociale kompetencer, herunder også nye børn. Vi bruger fælleslege som brydning til at vise børnene hvordan man bryder uden at skade hinanden. De ældre børn bliver bevidste om at de har flere kræ er end et barn på 3 år, og i det hele taget har muskler, og lærer derved at tage hensyn til hinanden, og omvendt. Og de mindre børn mærker at der bliver taget hensyn til dem og opnår tillid og tryghed i forhold til de ældre børn. Krop og bevægelse: Børnene bliver styrket i deres kropsbevidsthed når de bliver forpustede, når de mærker spændingen (adrenalinet) indeni kroppen. Samtidig styrkes de også i at få et bredt overblik. 8

9 Nedenstående er et eksempel på en af de fælleslege vi leger: Eksempel på leg:»alle mine kyllinger kom hjem«én er»ræv«, dvs. fanger, og befinder sig mellem frimålene. Én er»høne«og befinder sig alene i det ene frimål. De øvrige er kyllinger og befinder sig i det andet frimål. Hønen råber: «Alle mine kyllinger kom hjem!«kyllingerne råber: «Det tør vi ikke!«hønen: «Hvorfor ikke?«kyllingerne: «Fordi ræven ligger på lur!«. Hønen:»Nej, den spiser flæskesteg!«så løber kyllingerne og ræven fanger så mange som muligt, de tilfangetagne bliver nu også til ræve. Hønen, som ikke kan fanges, er i mellemtiden løbet til det modsa e frimål og legen starter forfra. Sundhedsplan Det sidste skud på stammen er Sundhed i Dagtilbud. De e er blot en naturlig udvikling af både Pædagogisk Perspektivplan og Læreplanerne og ligeledes her er vores principper og praksis, som taget ud af sundhedsplanen. Sundhedsplanen omfa er mad og måltider, bevægelse og hygiejne. Vi syntes desuden, at vi udbygger de ovennævnte tiltag fra kommune og stat med det, vi kalder Fællesskabet. At et fællesskab mellem voksne, skaber fællesskab mellem børn, er en af de ting, vi fik underbygget i et KID projekt (Fællesskaber om børn skaber fællesskaber mellem børn). I de e projekt blev det kortlagt, at de fællesskaber, som forældre og personale har sammen, påvirker børnene, så de igennem eksemplets magt, selv skaber fællesskaber. Disse fællesskaber, er en del af den forebyggende indsats i børnehaven (som er en del af formålet med læreplanen), som sammen med de sociale kompetencer, kropslighed, massage, at spise den samme sunde mad i fællesskab og et bevidst arbejde for at modvirke mobning og en grov tone blandt børnene, er de mange forskellige brikker, der er med til at samle det puslespil, der udgør det hele menneske/barn. sundhedsplan 9

10 hylets struktur hylets struktur hylets struktur De voksnes grupper Hylet er en kollektivt ledet børnehave. Beslutninger om børnehavens dri tages i fællesskab af forældre og medarbejdere. Det giver et særligt klima af samarbejde og fælles ansvar. Formelt ledes børnehaven af en bestyrelse. Bestyrelsen har 5 medlemmer, der udpeges af Fællesmødet. Bestyrelsen underskriver korrespondance og formalia på Hylets vegne, for eksempel ansæ elsesbreve og bankpapirer med videre. Børnehavens bestyrelse holder ikke møder separat. Fællesmødet for alle medarbejdere og forældre er Hylets øverste beslutningsorgan. Her drø es alle spørgsmål af væsentlig betydning for Hylets dri. Der er fællesmøde hver 6. uge med mødepligt for alle forældre. Fællesmødet modtager beslutningsforslag fra de nedsa e undergrupper: Økonomigruppen og Optagelsesgruppen, som begge ligeledes holder møde hver 6. uge. Økonomigruppen tager sig af de økonomiske anliggender. Optagelsesgruppen tager sig af børnehavens sociale liv og laver dagsorden til fællesmødet. Den tager sig også af nyansæ elser (annoncering, ansæ elsessamtaler) og introduktion af nye forældre. Undergrupperne består hver især af 2 personaler og 3-4 forældre. Det forventes at man i sit barns børnehavetid på et eller andet tidspunkt deltager aktivt i en af grupperne. Børnenes grupper Der er normalt 24 børn i Hylet. De er inddelt i 4 grupper - Rød Sol og Rød Stjerne (»De Røde«), Gul Sol og Gul Stjerne (»De Gule«) - på tværs af køn og alder. Til hver gruppe er fast tilkny et en pædagog. Disse grupper kaldes familiegrupper, og de er samtidig spisegrupper. Alle børn i Hylet har en fast gåmakker, altså en de holder i hånden når de skal på tur. Gåmakkerne kommer fra samme familiegruppe. Et ældre barn er altid gåmakker med et yngre barn. 10

11 Struktur og trivsel Vi mener det er vigtigt at blande aldersgrupperne, til glæde for både små og store. De store hjælper de små, og de små virker inspirerende Hylets struktur er meget vigtig for børnenes trivsel. på de store. Ind imellem er det imidlertid også godt for børnene at Strukturen bygger på forældreengagement. Fællesmøder og være aldersopdelte, så de ikke skal tage hensyn til yngre eller leve op familiegruppemøder medfører at forældre og pædagoger kender til ældre børn. hylets struktur Vi mener det er vigtigt at blande aldersgrupperne, til glæde for både små og store. De store hjælper de små, og de små virker inspirerende på de store. Ind imellem er det imidlertid også godt for børnene at være aldersopdelte, så de ikke skal tage hensyn til yngre eller leve op til ældre børn. På tværs af familiegrupperne er børnene derfor inddelt i 3 læsegrupper e er alder: ældste, mellemste og yngste læsegruppe. Læsegrupperne danner basis for dagens historielæsning, der er tilpasset gruppens aldersniveau, og danner til tider basis for andre aldersopdelte aktiviteter. Forældrene i børnenes familiegrupper holder de såkaldte familiegruppemøder. De a oldes, som de andre møder, tirsdag a en hver 6. uge, forskudt med 14 dage i forhold til fællesmødet. Møderne holdes uden børn hjemme hos forældrene i gruppen med deltagelse af familiegruppens pædagog. På møderne taler vi om hvordan det går med hvert enkelt barn og hvordan gruppen fungerer som helhed. Der er både plads til hyggesnak, problemer og praktiske beskeder. Alle møder (fællesmøder, undergruppemøder, familiegruppemøder) ligger altid tirsdag a en kl i ulige uger. hinanden som mennesker og ikke kun som»peters far«eller»idas pædagog«, og at forældre lærer hinanden at kende indbyrdes, så det bliver le ere at etablere kontakt mellem børnene, også uden for børnehavetid. Familiegruppemøderne, hvor man mødes i børnenes hjem, er navnlig med til at bygge bro mellem børnehaven og hjemmet. Møderne er en god base for at få en snak om sit barn, om relationerne til andre børn, om hverdagen i børnehaven mv. Og med mødefrekvensen (hver 6. uge) har man gode muligheder for at følge sit barns udvikling og nyt fra hverdagen på tæt hold. Takket være strukturen kender forældre og pædagoger hinanden langt bedre indbyrdes end hvis man mødtes en gang eller to om året til et enkelt møde og til en eventuel årlig forældresamtale. Det medfører uvilkårligt gensidig respekt. Omgangstonen er rar. Problemer kan tages op på en le ere og mere afslappet måde når man kender hinanden og kender børnenes hverdag, end hvis man bare lige krydser hinanden flygtigt når børnene hentes og bringes. Børnene mærker at forældrene kender hinanden. Legea aler er le e at få i stand. En hjælpende hånd fra andre forældre er lige pludselig ikke langt væk hvis det en dag skulle knibe med tiden på grund af arbejde. Og det omfa ende samarbejde fornemmes af børnene og er med til at skabe trygge rammer i børnenes hverdag. 11

12 en en typisk dag i hylet dag i hylet en typisk dag i hylet Godmorgen [ Åbningstid kl til Aflevering skal ske senest kl A entning foretrækkes kl. 16 eller dere er, for at de sidst a entede børn ikke oplever hele e ermiddagen som ét stort opbrud. Mellem og er der e ermiddagsmad, og her skal man lade børnehaven få ro til spisning og læsning. Ingen regler uden undtagelser: I kan a ale et andet a entningstidspunkt med pædagogerne hvis det bliver nødvendigt. ] Dagen starter for ethvert barn med at det bliver budt velkommen. Vi mener at modtagelsen af barnet er utrolig vigtig. Når døren går op, står én fra personalet ude i garderoben, eller vedkommende skynder sig derud, for at tage imod barnet, og vi understreger at det først og fremmest er barnet der modtages. Vores øjne re es nedad for at få øjenkontakt med barnet, og vi kommenterer hvis barnet har fået nyt tøj, er blevet klippet eller lignende. For os pædagoger er det vigtigt at barnet ved vi har lagt mærke til det, at vi har vist interesse for det enkelte barn. Kort sagt at barnet føler sig velkommen og værdsat. Bage er siger vi selvfølgelig godmorgen til forældrene. Kl når børnehaven åbner, bliver der stillet morgenmad frem, og den kan børnene spise af frem til kl Forældrene er velkomne til at tage en kop kaffe eller te og sludre med børn, personale og/eller andre forældre. Kl samles alle i dukkekrogen. Her finder vi først ud af hvilke børn der mangler, og hvorfor de ikke er i børnehave. Here er synger vi et par sange, som børnene vælger på ski. Til sidst taler vi om dagens planer og nogle gange gårsdagens oplevelser. 12

13 alle ugens rester. Her spiser alle børn og voksne ved små borde på rød stue, og børnene vælger selv hvor de vil sidde. Maden står på en buffet og er rester fra ugens øvrige måltider. Kl tager vi på tur, hvis det er planen, enten med alle børn eller med en mindre gruppe. Det kunne for eksempel være en familiegruppe, læsegruppe, alle røde børn, alle gule børn eller eventuelt kønsopdelt. Vi er i skoven ca. en gang om ugen. Vi er i svømmehal ca. en gang om ugen (de fire spisegrupper ski es). Vi er i Zoologisk Have ca. en gang om måneden. Kl spiser vi frokost i familiegrupperne. Mandag, tirsdag og onsdag får vi varm mad. Forældrene køber på ski ind til ugens sidste to dage. Torsdag laver forældrene mad på ski, normalt smørrebrød. Børnene smører selv brødet, blandt andet for at lære det. Det fælles måltid hvor vi sidder sammen i den nære familiegruppe og spiser den samme mad, er med til at skabe fællesskab, og vi gør meget ud af at måltidet bliver en hyggelig begivenhed hvor man også får ro til at spise og nyde maden. Fredag har vi noget, vi kalder»gurli Gås«; et tag-selv-bord bestående af alle ugens rester. Her spiser alle børn og voksne ved små borde på rød stue, og børnene vælger selv hvor de vil sidde. Maden står på en buffet og er rester fra ugens øvrige måltider. Kl læser vi højt i aldersopdelte læsegrupper. Kl holder personalet kaffemøde i køkkenet mens børnene leger frit. Vi prøver at opdrage børnene til at løse eventuelle problemer selv, men de ved at de skal komme ud til os hvis noget går i hårdknude. Personalet bevarer herved en mulighed for i ro og mag at tale sammen hver dag og klare sagerne e erhånden som de dukker op. Børnene oplever et dagligt eksempel på samarbejde i praksis, og deres egen leg styrkes af et dagligt tidsrum uden voksenindblanding. De lærer også at de voksne kan være en tryg baggrund, selvom de ikke lige giver dem aktiv, fuld opmærksomhed. Kl går vi nogle gange på bytur i mindre grupper Kl er der e ermiddagsmad og højtlæsning eller historiefortælling. Kl lukker børnehaven. en typisk dag i hylet Farvel og på gensyn Når man henter sine børn i løbet af e ermiddagen, står der o e kaffe eller te ude i køkkenet, og ellers er man velkommen til at lave det. Her kan man sæ e sig ned og få en kop med andre forældre, eller de personaler der er til stede. Omkring køkkenbordet snakkes meget om børnene og Hylet, men også bare om løst, fast og livet som sådan. Det er en rigtig god måde at holde sig à jour på med stort og småt i børnehaven og sjovere end at læse bunker af papirer. 13

14 Medbragt legetøj - I skal rydde op! - Hvis vi skynder os, så tænker vi ikke Man må tage bøger og musik med hver dag hvis man har lyst. Andet legetøj må man kun tage med når det er blevet beslu et på et børnemøde at holde legetøjsdag. Gode kostvaner Børnene i Hylet får mad i børnehaven hver dag. Der er morgenmad mellem klokken 7.00 og Den består af havregryn/havregrød, cornflakes eller brød. Dertil enten mælk, vand eller te. Ugens tre første dage er der varm mad til frokost. Vi bestræber os på at bruge mange grøntsager og giver børnene frugt hver dag. Grøntsager og frugt skal så vidt muligt være friske sæsonvarer. Gerne suppe en gang om ugen. Mindst mulig dåsemad. Så vidt muligt køber vi kun økologiske varer. Maden skal være anre et spændende og indbydende, alle børn (og voksne!) skal smage, og måltidet skal være præget af ro og hygge. Vi har faste spisegrupper og faste spisepladser, men børnene kan altid besøge hinanden i spisegrupperne. en typisk dag i hylet 14

15 omsorg omsorg Når børnene er i børnehaven, er det vores ansvar at de har det til årstiderne og vejret rigtige tøj på. Vi skal ligeledes gøre forældrene opmærksomme på det hvis børnene ikke har det tøj med som de har brug for. Det er også vores ansvar at de får nok at spise og drikke. Får klaret toiletbesøg, hygiejne og lignende. Kys, kram og kærlighed. Eller bare omsorg. Børnene i Hylet er lige så lang tid i børnehaven som børn i andre børnehaver. Man må derfor sige at børnehaven faktisk er deres andet hjem. Derfor er det meget vigtigt at vi som personale giver alle børn den omsorg, kærlighed og tryghed som det enkelte barn har brug for. - Hvem af den ene er os to? Men den vigtigste form for omsorg er det at give knus, kram og kærlighed. At se barnet. At lade barnet forstå at vi holder af det. At hjælpe og vejlede barnet, lære det eller hjælpe det med at få venner. At være opmærksom på at ingen føler sig ensom. At sørge for at det føler sig elsket. At opholdet i børnehaven er så trygt og dejligt som muligt, og at de andre børn og voksne accepterer det enkelte barn som det menneske det er. For eksempel at vi siger godmorgen. At vi altid har et skød at sidde på. At vi bemærker når de er kede af det, ude af en leg, og at vi som voksne reagerer og griber ind. At vi griber ind i noget uhensigtsmæssigt. At vi går imod enhver form for mobning. 15

16 fysiske rammer fysiske rammer fysiskerammer Børnehaven Hylet ligger i stueetagen i en byejendom i det indre København. Den består af følgende rum: [ Garderoben med børnenes rum og bøjlestang til de voksne. Det er her man kommer ind i Hylet. Rød stue: Børnehavens største stue, som vender ud mod gaden og har fransk altan, hvor børnene kan vinke farvel til forældrene. Gul stue: En lidt mindre stue med et stort tegnebord og børnenes private skuffer. Kontor: Åbent for alle, også børn og forældre. Her kan forældre for eksempel se mødereferater. Voksentoilet Børnetoilet: Rummeligt, med tørreskab og tørresnore Køkken: Rummeligt, med to spiseborde Hvileren: Puderum, hvor børnene kan tumle sig e er tur i grupper på 6. I alle rum er der adgang for både børn, personale og forældre, undtagen i Hvileren, som kun er for børn. ] 16

17 traditioner traditioner traditioner Voksenfest I løbet af e eråret holder vi voksenfest uden børn. Det foregår i børnehaven, hvor vi laver lækker mad, får snakket og danset så længe vi orker. Forældrene til nyligt udgåede børn er med. Børnefest Der a oldes børnefest i børnehaven en e ermiddag i ugen e er voksenfesten. Det er de ældste børn der planlægger festen, og man inviterer de børn som lige er gået ud af børnehaven med til fest. Festen a oldes fra kl (cirka). Fødselsdag Børnehaven sørger for flag og lagkage, is eller lignende som laves med barnet e er dets ønske i børnehaven. Forældrene er ikke med til fødselsdagen. Man kan se hvornår andre børn har fødselsdag ved at kigge på fødselsdagstavlen eller se e er flag uden for børnehaven så undgår man at forstyrre de dage. Vi har beslu et at man ikke må holde privat fødselsdag, hverken for alle eller nogle af børnene til gengæld er man velkommen til at invitere sin spisegruppe, læsegruppe eller hele børnehaven hjem i anden anledning. Julefrokost En af de sidste dage før jul får børnene deres livret til frokost. Menuen afgøres på et børnemøde. Forældreweekend Vi laver forældreweekend med alle familierne ca. hvert andet år. Her deltager både personale, forældre, børn og evt. søskende. Det er en hyggelig måde at være sammen på, og vi får diskuteret emner omkring børn og børnehave godt igennem. Forældrebetaling. 17

18 udgående Hyler er på vej hen. traditioner Fastelavn Børnehaven sørger for fastelavnsris og udklædning i samråd med børnene. Fastelavnsmandag er der tøndeslagning, slik og fest for børnene i børnehaven. Personaledage A oldes i dagene omkring den første weekend i marts. 1. maj Børnehaven lukker kl Skovtur Den sidste fredag i maj måned er der skovtur i Kongens Have for gamle, nye og nuværende børn, forældre og personaler. Det er mellem klokken og ved»klatretræet«. Koloni I foråret tager børnehaven på koloni. Mandag morgen til fredag e ermiddag. Skolebesøg Når tiden nærmer sig for de ældste børns afslutning i Hylet, tager vi på besøg på 2-3 af de aktuelle skoler. Besøgene arrangeres i samarbejde med skolerne. Hvis der på skolerne går ældre Hylerbørn, får de besked om at der nu starter en ny Hyler. Det ældre barn vil o e være en stø e for det nye barn, uanset aldersforskellen. Skolebesøgene er med til at afmystificere skolen for barnet og giver de kammerater der er med på skolebesøget, en idé om hvor den Afslutning i Hylet Inden kolonien er der tradition for at lave et arrangement for de ældste børn som skal begynde i skole e er sommerferien. Måske overna er vi med dem i børnehaven, tager dem med i biografen, eller en tur til Lund. Dagen e er holder de en afskedsfest for alle de andre børn. 18

19 kropslig udfoldelse udfoldelse kropslig udfoldelse Med kropslig udfoldelse tænker vi især på gymnastik, boldspil, løbelege, svømning, sanglege, rytmik og skovture. Vi laver forskellige øvelser, boldspil og fælleslege, både ude i det fri, indenfor i børnehaven og nogle gange i en gymnastiksal. I gamle dage lærte børnene boldspil og lege af hinanden når de var sammen i gårdene eller på gaden hvor de yngste lærte af de ældste. Nu går næsten alle børn i daginstitutioner. Derfor er det også os daginstitutionens ansa e der er kulturbærere. Det forpligter. I boldspil lærer børnene at kaste, gribe og sparke til en bold og de forskellige regler der hører til holdspil. Fælleslegene udvikler deres sociale sans, og både i boldspil og fællesleg får de deres egen og de andres kroppe at mærke. Nye fælleslege som vi introducerer, gentages så alle børn lærer dem at kende. Det vil betyde en større sikkerhed for det enkelte barn at vide at den og den øvelse/leg kender de og kan de. Det er selvfølgelig indlysende at børnene også skal få glæde og gejst ved disse lege, samt få brændt noget krudt af. En gang om ugen i vinterhalvåret går vi til svømning. Vi tager 6 børn og 2 personaler af sted. Formålet er at give børnene glæde ved og respekt for vand og at give dem forudsætningerne for at lære at svømme. Når børnene starter som 3-årige, er de måske bange for vand. De kan ikke lide at komme under bruseren, de kan ikke tage tøjet af og på, og de har ikke tjek på hvor deres ting er. Men i løbet af deres børnehavetid vil vi langsomt hjælpe dem igennem fra kun at få dyppet fødderne til at springe ud fra kanten og få hovedet under vand. Og at være selvhjulpne med alle de andre ting. Vi ved at alle vores 6-års børn kan plaske rundt uden bælte, dykke mellem de voksnes ben og være klar til at komme i skole og lære at svømme, eller selv gå til svømning. Vi har lagt grunden til indlæringen, vi har lavet det vi kalder vand-tilvænning. Nu er de modne til at lære at svømme. 19

20 ture og og udflugter udflugter ture og udflugter Vi tager tit på ture, eller det andre kalder udflugter. I Hylet tager vi på tur fordi vi kan lide det, fordi vi gerne vil se andre ting, have nye oplevelser, samt fordi det er en del af den kulturelle oplevelse/læring. Vores centrale beliggenhed betyder at vi kan være på Nørreport Station på 6 minu er, hvilket giver os mulighed for at komme vidt omkring. Når vi tager på tur, er det o e med en mindre gruppe børn som kan være sammensat anderledes end spisegrupperne, eksempelvis e er alder eller køn. Vi er tit og o e i skoven, ca. en gang om ugen. Når vi er i skoven, har vi madpakker med, så vi ikke behøver at være hjemme til frokost. Hele børnehaven kan også tage af sted i en hel uge fra morgen til a en ved en af bålpladserne i Bøllemose-området. Så laver vi bål og bålmad, finder dyrespor og bruger naturens ting og sager. Om sommeren, når vejret er godt, tager vi tit en tur til stranden, for eksempel på Bellevue, eller på cykeltur i Dyrehaven. - Træk dine bukser lidt op - Nej, jeg har håndværkerrøv! Vi lægger vægt på at bruge naturen meget, da vi gerne vil vække en nysgerrighed for naturen og få børnenes øjne op for dens mangfoldighed. Desuden vil vi gerne lægge grunden til børnenes videre læring. Man kan sige at vi i børnehaven laver de knager som skolen skal hænge viden og visdom op på. Ud fra samme holdning bruger vi også byen. Vi besøger jævnligt museer og udstillinger, eller måske tager vi på en havnerundfart eller med metroen og opdager nye og ukendte områder i København. Børnene lærer deres egen by at kende og bliver fortrolige med byens forskellige pejlemærker i form af markante bygninger, monumenter eller pladser og parker. Byturene kalder o e på de spontane og uplanlagte oplevelser og historier. 20