Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«) og svarede da 2 Mark 1. Præsteindberetningen 1755 nævner, at Kirken tidligere ejedes af Christian 4. I Slutningen af 1600 erne købtes den af Admiral Bielke til Basnæs, og ved kgl. Skøde af 15. Aug fik hans Enke Vibeke Juel Kirkens Tiende overdraget 2. Sammen med Basnæs kom Kirken under Holsteinborg, hvorfra den gik over til Selveje 1. Juli I Følge Klemmebrevet 3 9. Maj 1555 skulde Skørpinge have været Anneks til Sludstrup (Slagelse Herred). Denne Ordning blev dog aldrig gennemført, men ved kgl. aabent Brev af 5. Jan blev Faardrup Anneks til Skørpinge. Fra 1672 var Skørpinge- Faardrup lagt under Skelskør, hvis Kapellan residerede i Skørpinge; men ved Reskript af 20. Dec blev Skørpinge-Faardrup atter et selvstændigt Sognekald 4. Kirken ligger paa en ganske flad Højning i Byens vestre Udkant. Kirkegaarden hegnes af moderne Mure. Bygningen bestaar af romansk Kor og Skib med fem Tilbygninger, tre sentmiddelalderlige: Vesttaarn, Nordkapel og Vaabenhus foran Skibets Syddør, samt to moderne: et Trappehus og et Sakristi (nu Ligkapel) ved Korets Nordside. Alle Bygningens middelalderlige Afsnit er overvejende opført af Munkesten.

2 SKØRPINGE KIRKE 809 Fig. 2. Skørpinge. Plan. 1:300. Maalt af Arne Nystrøm Den oprindelige Del, Kor og Skib, er en senromansk Teglstensbygning med mange pyntelige Enkeltheder. Stenene maaler ,5 8,5 9,5 cm; fem Skifter: 52 cm. Der har været to Sokkelfremspring, vel oprindelig profilerede, men nu ommurede og flikkede til Ukendelighed. Skibets romanske Murhøjde er knap 4 m over Sokkelen. De indvendige Vægge har staaet pudsede, medens Ydermurene har haft Stenene fremme, som det endnu ses fra Tilbygningernes Lofter; Fugerne er Rygfuger. Koret har oprindelig haft tre Vinduer, eet i hver Ydervæg. Af disse skimtes Nordvinduet fra Ligkapellet og Østvinduet ses i hele sin Højde udefra. De har riffelhugne, smigede Formsten i Stikket og udenom et Fladskifte af krumme Løbere. Vinduerne er af slanke Proportioner. Østvinduet maaler udvendig o cm; indvendig staar det som en o. 85 cm bred Niche bag Altertavlen, indfattet af en stor, oprindelig, halv Sten dyb, rundbuet Blænding, o. 175 cm bred (Fig. 3). Det er altsaa betydelig bredere indvendig end udvendig. Det eneste bevarede af Skibets Vinduer sidder, udvendig tilmuret, omtrent midt i Sydmuren (Fig. 5). Lidt østligere paa Nordmuren staar en Stump af Stikket til et formentlig ogsaa romansk Vindue (uden Fladskifte), forstyrret af det moderne Vindue. Kirkens Norddør er forsvundet ved Nordkapellets Opførelse, og det søndre Dørparti er i nyeste Tid blevet skamferet ved en Gennembrydning af den øvre Mur. Døren har siddet i et rektangulært, o. 5 cm fremspringende Felt, hvis øverste Skifte havde hulet Skraakant. Seks Skifter over Dørfeltet var der et Savskifte. Døraabningen er rundbuet og har Smige indefter; nu er den overpudset og noget udvidet. Korbuen er smal og rundbuet med smaa Kragbaand, der har skraa Underkant; dens Højde er 3,40 m. I den nordre

3 810 VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 3. Skørpinge. Tværsnit gennem Koret i dets nuværende Tilstand, set mod Øst. 1:150. Maalt af C. G. Schultz Fig. 4. Skørpinge. Tværsnit gennem det romanske Ivor, set mod Øst. 1:150. Rekonstruktion af C. G. Schultz Vange findes en lille Niche med Spærstik, og paa hver Side af Korbuen er der i Triumfvæggen en rundbuet Sidealter-Niche med flad Bund. Kirkerummet har oprindelig været fladdækket; over Hvælvingerne ses endnu mange af Skibets gamle Bjælkehuller. Overkanten af den bevarede Vægpuds viser, at Loftsbeklædningen har ligget under Bjælkerne. Koret synes at have haft en høj Tøndehvælving af Træ, sml. Snit (Fig. 3) og Rekonstruktionsforsøg (Fig. 4), hvor Tagværket er tegnet som visse vestjyske Kirkers 5. Paa Indersiden af Gavlen er der nemlig et rundbuet Afsæt paa 11 cm, paafaldende højtsiddende, idet Buetoppen er o. 140 cm over Sidemurenes Overkant; et Stenhvælv kan ikke have haft sin Ansats saa højt oppe, idet Buen ligger tæt under Hanebaandene. Af de bevarede Gavle er især Skibets Vestgavl (Fig. 6) og Korets Østgavl (Fig. 1) rigt udformede. Begge har vel i sin Tid været afsluttet i Taglinierne (uden Kamme), og begge har over et i Gesimshøjde indlagt Savskifte en Dekoration bestaaende af tre kun o. 5 cm dybe Blændinger, med Bunden muret i Zigzagmønster. I hver Gavl er Midtblændingen betydelig bredere og højere end de to andre (sml. Teestrup S. 602). Blændingerne er alle rundbuede og har i Vestgavlen et Løberskifte udenom Stikket. Østgavlens brede Midtblænding er dog afsluttet med tre sammenkoblede Rundbuer paa profilerede Teglstenskonsoller; Vestgavlen har over Blændingerne endnu et Savskifte og øverst en T-formet Blænding. Skibets Østgavl er langt enklere; den har lidt over Gesimshøjde et indlagt Savskifte og et lignende o. 130 cm under den nuværende Tagryg. Gavlspidsen over dette sidste Savskifte er muret i Zigzagmønster. Skibets Sydmur og Korets Nordmur har under de gotiske Gesimser et forsænket Savskifte, der stopper o. 60 cm fra Hjørnerne og afbrydes over Vinduerne.

4 SKØRPINGE KIRKE 811 Fig. 5. Skørpinge. Romansk Vindue i Skibets Sydmur. 2:5. Maalt af C. M. Smidt 1913 (S. 809). Fig. 6. Skørpinge. Skibets romanske Vestgavl. 1:150. Maalt af C. M. Smidt 1913 (S. 810). Gotiske Omdannelser og Udvidelser. I den senere Middelalder har Koret faaet eet, Skibet to Fag simple Krydshvælvinger med flade Kapper, meget lidt indskaarne, i Koret dog noget buklede; Halvstens Overribber. Hvælvene er næppe yngre end Begyndelsen af 1400 erne. Af Skibets er det vestre betydelig større end det østre og omtrent kvadratisk. Samtidig med Hvælvene har man sandsynligvis forhøjet Gavlene. De to Østgavle har glatte Kamme og Toptinde, hvorunder der paa Korgavlen findes en enkelte Rundblænding; Skibets Gavlkamme synes ommurede med smaa Sten i ny Tid. Taarnet er ligesom Nordkapellet og Vaabenhuset fra Middelalderens Slutning. Taarnrummets Hvælving er af almindelig sengotisk Karakter med Helsten brede Overribber, der har Trin. Den har Helstens Skjoldbuer og er derfor næppe helt oprindelig. I Sydvæggen er der en dyb, fladbuet Blænding, snarest en Tilmuring efter et Vindue eller en Dør; moderne Vestvindue. Den spidse Taarnbue er lav og bred. Til Mellemstokværket har der været Opgang ad en løs Træstige gennem en oprindelig, fladbuet Dør, østlig i Nordmuren. Klokkestokværket har i Nord og Syd to falsede, spidsbuede Glamhuller, mod Øst to mindre og fladbuede, eet paa hver Side af Skibets Tagryg. Klokkerummets Vestvæg er ommuret med smaa, moderne Sten helt op til øverste Kamtak; der er her kun eet Glamhul, og Gavlen er glat. Østgavlen er derimod bevaret, omend dens syv Kamtakker er ommurede. Den har tre tvillingdelte Spidsbueblændinger, hvis Buer adskilles af en kort Hængestav med afrundet Konsolsten. Over hver af de tre Blændinger er en lille Rundblænding og en lignende, men større paa Siderne udenom dem. Den midterste Blænding er anbragt i en fremspringende Lisen, der naar op til den øverste Kamtak og strækker sig ned bag Skibets Tag.

5 812 VESTER FLAKKEBJERG HERRED Nordkapellet er af Munkesten over Syld af fremspringende Kampesten. Det har syv Kamtakker og samme Antal spidsbuede Blændinger af stigende Højde. Vinduerne i Øst og Nord er moderne; under det sidste ses Siderne af en ældre Dør; i Vestmuren et oprindeligt, fladbuet, nu tilmuret Vindue. Det Indre har i Øst og Vest store, spidsbuede Spareblændinger med muret Bænk i Undersiden, i Nord en lille, fladbuet Gemmeniche. Kapellets samtidige Hvælving er uden Skjoldbuer, og de simple Halvstens Ribber forløber i Hjørnerne; Kapperne er noget buklede; Halvstens Overribber. Vaabenhuset er af samme Materiale og Konstruktion som Nordkapellet, og har en lignende Gavl, dog kun med fem Kamtakker og Blændinger. Loftet er fladt, Døren og det lille Østvindue helt nye. I hver Langmur findes indvendig to brede, 1½ Sten dybe Blændinger; i hver af dem har der været en smal, nu tilmuret, Lyssprække, kun Halvsten bred. Trappehus og Ligkapel er begge fra sidste Halvdel af 1800 erne og meget uanselige. Ny, men bygget af to Gange, er ogsaa den svære Støttepille ved Korets Sydøsthjørne. Tagværkerne er alle nye, af Fyr. Alle Vinduer i Brug er nye med spidsbuede Støbejernsstel. Kirken er hvidtet ud- og indvendig, Soklen sort. Tagene er dækket med Vingetegl, Kamtakkerne paa Taarn, Vaabenhus og Nordkapel dog med Munketagsten. INVENTAR Alterbordet er nyt, af Fyr. En *Relikvieæske af Bly fra det tidligere murede Alterbord indsendtes 1810 til Nationalmuseet. Altertavle (Fig. 11), fra 1646, i landlig Bruskbarok med naive Figurer. Det firkantede Storfelt i bred, rundprofileret Ramme med fladskaarne Ornamenter, flankeres af moderne toskanske Søjler med Prydbælter. Storvingerne har Medailloner, hvori Englebørn med Kors og Anker, og reliefskaaret Slyngværk med Keruber, Masker og Fugle; paa Konsoller staar frie Figurer af Markus og Matthæus. Fodstykket flankeres af de to Søjlepostamenter med Diademhoveder, og af Smaavinger. Storgesimsens Krumknægte har Form af Havfruer. Topstykkets firsidede Felt flankeres af to kvindelige Hermer, Kærlighed og Retfærdighed; udfor Topvingerne, der har Ornamenter i Fladsnit, to frit udskaarne Figurer: Johannes og Lukas. I den brudte, halvrunde Gavl reliefskaaret:»anno 1646«. Tavlen blev opmalet 1912, men omstafferet 1926 af Ole Søndergaard, der ogsaa malede det nuværende Billede, cm, i Midtfeltet, Kristus paa Korset i Stedet for en ældre Fremstilling af Jerusalem med et stort Kors i Forgrunden, malet direkte paa Træet. De oprindelige

6 SKØRPINGE KIRKE 813 Fig. 7. Skørpinge. Senromansk Mariafigur (S. 814). S. B Fig. 8. Skørpinge. Unggotisk Mariafigur (S. 814). S. B Malerier paa Tavlen forestillede (1755):»Nadveren (Judas var fremhævet ved rødt Haar og rød Kjortel), Korsfæstelsen, Døden, Begravelsen, Opstandelsen og Himmelfarten«. Oprindelig flankeredes Storfeltet af to Figurer af Eg, forestillende Moses, med Lovens Tavler (fornyede), og Johannes Døberen med fremstrakt, nu tom højre Haand stod Moses paa venstre, Johannes (»med en Bog i sin Haand, hvorpaa staar det Guds Lam«) paa højre Side af Alteret. Nu er de to Figurer anbragt i de gamle Sidealter-Nicher. Altertavle, gammel, katolsk, smukt forgyldt, hang (1755) paa Nordvæggen. Af»de adskillige Billeder«kunde Præsten imidlertid kun bestemme S. Christoforus. Fra denne Tavle stammer vistnok fire sengotiske, 46,5 cm høje, *Figurer fra o : S. Peder, nu uden Attribut; S. Paulus, med Sværd i højre, Posebog i venstre Haand; S. Barbara, med Taarn, og S. Catharina, med Hjulfælg.

7 814 VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 9. Skørpinge. Alterkalk 1586 (S. 814). V. H V. H Fig. 10. Skørpinge. Sygekalk 1732 (S. 814). Omtrent samtidig med disse Figurer er en *S. Vincentius (eller Quirinus?), 50 cm høj, i Diakondragt og med et Møllehjul i venstre Haand. Noget senere er en *S. Catharina, 61 cm høj, med Hæftet af et oprettet Sværd i venstre Haand; denne Figur er sikkert fra»næstved Krucifiks-Mesterens«Værksted 6. Fra Kirken stammer endnu to * Mariafigur er, en senromansk (Fig. 7), 70 cm høj, fra o. 1200, og en unggotisk (Fig. 8), 111 cm høj, fra o Alle de nævnte Figurer, der har bevaret Farverester paa Kridtgrund, er i Nationalmuseet. Altersølv. Kalk, (Fig. 9), 22 cm høj, fra Den sekstungede Fod, med støbt Forkant, har graverede Versaler:»Hr Lavritz Lavrissøn Jens Nielssøn Anders Nielssøn lode gøre denne Kalck til Skørpinge Kierke Anno 1586«; stærkt profileret Skaft; Knop med Rudetoppe, hvorpaa graveret:»jhesus«paa Bund af Firblade; seks og seks spidse Blade med graveret Ornament; vistnok nyere Bæger. Paa Fodranden to ens Mestermærker (sml. Oversigt). Disk med graveret Cirkelkors. Sygekalk (Fig. 10), af kbh. Prøvesølv 1732, 14,5 cm høj, med rund Fod og fladtrykt Knop; paa Bægeret graveret et Vaaben for Kirkeejeren C. F. de Boysset; Mestermærke for Christian Sørensen (Olrik 112). Vinbeholder, til at sætte ned i Bægeret, med Oblatgemme i Laaget. Alterstager, 45 cm høje, med balusterformet Skaft og høj, klokkeformet Fod fra o Font af Granit, romansk, af een Sten. Kummen, 81 cm i Tvm., har svagt

8 SKØRPINGE KIRKE 815 Fig. 11. Skørpinge. Altertavle 1646 (S. 812). V. H Fig. 12. Skørpinge. Stolestadegavl 1850 (S. 815). V. H. 193 markeret Firkløverform, og foroven en lav Rundstav mellem to Furer. Kraftig, tovsnoet Skaftvulst. Foden er skjult i Gulvet. Kummen er cementfyldt. Sml. Vigersted, S Fad af Messing, glat, nyt. Tinkande, fra 1800 erne. * Korbuekrucifiksgruppe, sengotisk, o. 1520, sikkert fra»næstved Krucifiks- Mesterens«Værksted 6 ; Figuren er 81 cm høj. Korstræet, kraftig gotisk profileret, ender i cirkelrunde Skiver med glatte Felter. Farverester paa Kridtgrund. Sidefigurerne, Maria og Johannes, er 58 cm høje. Nu i Nationalmuseet. Prædikestol i Ung-Renaissance fra o. 1590, fra samme Værksted som Sludstrup og Hemmeshøj (Slagelse Hrd. S. 698 og 750). De fire Fag adskilles af balusterformede Søjler af Fyr (nyere, men sikkert kopierede efter de oprindelige) og har i Storfelterne og Smalfelterne glatte, firsidede Felter med Profillister. Nyere er ogsaa de riflede Hjørnelisener. Ny Stolpe og Opgang. Brunmalet med Hvidt og Guld. Himmel, sekssidet, med glat Underside, Profillistefrise og Hjørnepostamenter; Trekanttopstykker, drejede Hængekugler og Topspir (nyere). Stoleværket er fra 1850 (Kaldsbog); Gavlene har Hvirvelrosetter (Fig. 11). To Salmenummer-Tavler, enkle, fra o Pengeblok, firsidet, af Eg, stærkt jernbeslaaet; sikkert fra 1600 erne. Klokker. 1) Versaler, i to Linjer, mellem Blomsterfriser:»Durch das Feir bin ich geflossen, Gerg Wolf von Nerenberg und Tonnis Weis von Ham-

9 816 VESTER FLAKKEBJERG HERRED burg haben mich gossen Anno Domini 1615.«Paa Siden omkring et Bomærke:»NELTZNILS SAVR«, paa Slagringen en stærkt medtaget Indskrift:«... ich Kloc... ich um sonst sodern um Gottes Genade und Gunst ich fodder(!) Volck und die Presterschaf zu samen dasse...«tvm. 97 cm. 2) Versaler i to Linjer mellem gotiserende Blomsterfrise og Akantusfrise:»Her Morten Pedersen Hans Lauritsen Jep Hansen til Skørpinge Kircke. Rudolfus Burckhartus me fecit Anno 1625«. Tvm. 90 cm. Gammel Klokkestol af Eg. GRAVMINDER Epitaf med Dobbeltindskrift 1) Madame Bodil Sophia Smidt, født i Reersløw 23. Marts 1712, gift i 3 Aar med Hr. Simon Trojel i Friderichsborg, i 34 Aar med Hr. Knud Wass i Schiørpinge, død 12. Juni )»Her uden for hviler«hr. Knud Eberhærdt Hwass, født i Sørbyemagle 24. Juni 1726, Kapellan for Gimlinge i 7 Aar, for Schiørpinge og Fordrup i 7 Aar, Sognepræst i 41 Aar, gift med»hans her under hvilende Hustru Madame Bodild Sophia Trojel i 34 Aar, død 28. Jan Enkel Tavle af Fyr, i sort Ramme, delt i to Felter, med Arkader, Guirlander og Blomster i graa Farver samt de to Versalindskrifter i Guld. Paa Nordkapellets Vestvæg. Gravsten. 1) Maria Jensdatter, Enke efter Lauritz Lauritzen, Stedets Præst i 30 Aar, død 1611, 68 Aar gammel (to Sønner og en lille Datter) og derefter gift med Morten Pedersen Ringstad, i <33> Aar Præst til Skiørpinge og Faardrup og i <28> Aars Ægteskab Forældre til to Sønner og fire Døtre. Han døde 16<44> i hans Alders Aar, hun døde i Skørpinge Præstegaard 2. Febr. 1639, 57 Aar gammel og blev begravet mellem sine to Mænd. Under Gravskriften et Vers: Her ligger under denne haarde steen Træ Salige Menniskers døde been Lad dennem ligge her med fred oc roe, Saa skal du oc kom(m)e udi him(m)erige at boe Opkast ikke disse wsafftige og tørre been Tænk paa din egen ende oc vær ey seen Gud onde oss alle saa at leffue oc døe At wi kunde vogne udi Abrahams skiød. Indskrift paa Latin med Versaler, Stednavnene og Verset dog med Fraktur; Hjørnecirkler med Relieffer af Evangelisterne og deres Tegn, paa riffelhugget Bund; foroven og forneden latinske Skriftsteder. Ølandsk Kalksten, cm. I Korgulvet, foran Alteret. 2) Christoffer Hansen Nyborg, Sognepræst til Schiørpinge og Fordrup i

10 SKØRPINGE KIRKE Aar, død 3. Juni 1676, 59 Aar gammel og hans Hustru Maren Pedersdaatter, død 23. Maj 1677, 72 Aar gammel, og hendes Datter Maren Mortensdaatter, død 7. Nov. 1668, 26 Aar gammel. Latinsk Indskrift med Skriftsteder Johs. 11 (paa Latin) og Johs. 14 (paa Dansk). Laa (1755)»i Korsdøren«. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA). Kaldsbog (LA). Skørpinge-Faardrup Kirkebog (LA). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1759 (LA). Museumsindberetninger af J. B. Løffler 1886, C. M. Smidt og Hugo Matthiessen Revideret af P. N. og V. H S. M. Beyer: Topographie over Egitzlefmagle Sogn og Vester-Flakkeberg Herreds Pastorater S H. F. Rørdam: Sjællandske Kirker og Præster. Skjørpinge og Faardrup i V. Flakkebjerg Herred (Kirkehist. Saml. 5. R. IV, ). H. F. Rørdam: En Menighed i Præstenød (Kirkehist. Saml. 5. R. V, ). 1 S. R. D. VII, Danske Herregaarde ved I S. 69. Ejeren af Basnæs, Kaptajn Chr. Frederik de Boysset gjorde 1732 i sin Egenskab af Kirkeejer Krav paa at vælge Kapellanen, hvilket ellers tilkom Sognepræsten i Skelskør; denne Strid førte til en Betssag, der bevirkede, at Embedet meget længe stod ledigt (sml. Kirkehist. Saml. 5. R. V, 610). 3 H. F. Rørdam: Danske Kirkelove I, Kirkehist. Saml. 5. R. IV, 561, Storck: Om den buede Tagform i nogle jydske Landsbykirker. Aarbøger S Danmarks Kirker. Præstø Amt. S Fig. 13. Skørpinge

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE Kirken nævnes første Gang 1135, da Biskop Eskil af Roskilde i et Brev gjorde vitterligt, at Peder Bodilsen og dennes

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordvest inden kirkegårdens udvidelse; i baggrunden skimtes Gierslev kirkes tårn. Poul Nørlund fot. 1922. - Church seen from the north-west prior to the enlargement of the churchyard;

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til

Læs mere

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,

Læs mere

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Af katolske præster kendes foruden»hr. Peer af Verninge«10 også Michael Jacobsen (-1508-51-), hvis navn

Af katolske præster kendes foruden»hr. Peer af Verninge«10 også Michael Jacobsen (-1508-51-), hvis navn 3201 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2014. The church seen from the south east. Verninge kirke odense herred Historisk indledning. Senest ved reformationen må kirken være kommet under

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere