Et samfundsbillede af nutidens børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et samfundsbillede af nutidens børn"

Transkript

1 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Et samfundsbillede af nutidens børn hvordan laver vi FDF for dem? Et samfundsbillede af nutidens børn Kurset er udarbejdet af Alice Juhl og Bitten S. Kjær for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe 1999 Revideret af lederuddannelsesudvalget foråret 2003

2 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side2 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN Indhold 1. Formål 3 2. Vejledning til instruktøren 3 3. Forret (bilag 7.1) 4 4. Program for kursusaftenen 4 5. Hovedret Fra lydighedskultur til selvstændighedskultur (bilag 7.2 og 7.3) Et kig ind i familien af idag Aftalefamilier Familien Frederiksen Gruppearbejde Opsamling på gruppearbejde Motivation til dessert + tekstmosaik 8 6. Dessert 8 7. Bilag Forret Hvad er børn og unge gode til idag OH 1 Fra lydighedskultur til selvstændighedskultur OH 2 Den pædagogiske forståelse OH 3 Børnetyper Spørgsmål til gruppearbejde Tekstmosaik til kopiering Desset til kopiering (fra Gummi Tarzan ) 15

3 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side3 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN 1. Formål Formålet med kurset er, at lederflokken som helhed og den enkelte leder: får et indblik i nutidens børn og unge. undersøger hvilke krav og kvalifikationer børnene har. finder ud af hvilket godt FDF-arbejde, vi har at tilbyde dem. vurderer samværsformer for børnene i FDF. finder frem til ting, som vi kan gøre bedre. 2. Vejledning til instruktøren Forret, hovedret og dessert Kurset består af forret, hovedret og dessert. Forret og dessert kan vælges til eller fra. Lederflokken må dog i forvejen beslutte sig for om kursusmenuen skal bestå af én,to eller tre retter. Forretten (bilag 7.1) udleveres af kursusinstruktøren til kredslederen, som giver materialet eller opgaven videre til kursusdeltagerne i god tid før kursusaftenen. I denne forret skal lederne før kursusaftenen læse en artikel om nutiden børn og unge og samtidig løse en lille opgave. På den måde har de nogle udsagn med sig til selve kursusaftenen, som en pejling på hvilke ord og begreber, der betegner børn og unge i dag. Hovedretten består af nogle små oplæg fra instruktøren om børn, samfund og familien i dag. (Pkt ). Derefter skal der være et gruppearbejde, hvor deltagerne er med til at analysere børnene generelt, og derefter rekflektere over og konkretisere hvilket FDF-arbejde/aktiviteter/mødeformer, der er godt/gode for disse børn. Til slut er der en tekstmosaik til eftertanke og en motivation til at gå i gang med desserten. Desserten (bilag 7.6) består af en opgave, hvor kursusdeltagerne skal læse et afsnit fra Gummi Tarzan højt for FDF-klassen og dernæst stille spørgsmål til børnene. Det giver kursusdeltagerne mulighed for at afprøve lidt teori i praksis. Brug gerne dine egne ord og forklaringer igennem kursusforløbet. Husk at kontakte kredslederen inden kurset. Til afviklingen af dette kursusmodul skal du bruge følgende materialer: overheadprojekter lærred kopier af div. bilag blyanter, papir til gruppearbejde sakse til udklipning af forret lærerens tyggegummi eller tape til ophængning af forretskort.

4 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side4 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN 3. Forret Til instruktøren Kursusdeltagerne skal inden kursusaftenen have udleveret og løst/ spist for retten - hvis den er valgt. Du skal bruge kortene som en igangsætter til dine oplæg i hovedretten. Målet med forretten er, at kursusdeltagerne har nogle ord med sig om børn og unge i dag, at de har gjort sige nogle overvejelser, for bedre kunne mod tage dine oplæg og deltage i det følgende gruppearbejde. Når kursusdeltagerne har hængt kortene op, skal de ikke gennemgås minutiøst, men du kan nævne enkelte rammende beskrivelser. 4. Program for kursusaftenen 00:00 Sang 00:03 Kredslederen byder velkommen til lederkursus i kredsen og til instruktøren 00:05 Kredslederen (evt. instruktøren - aftal på forhånd!) holder en kort andagt (fortælling/tekst, bøn og salme) 00:15 Instruktøren præsenterer kort sig selv og kursets program, kursets sammenhæng med den øvrige lederuddannelse (aftenen er led i FDFs lederuddannelse) 00:20 Lederne præsenterer sig selv 00:25 Hovedret: Indledning, hvor forrets-kortene bliver hængt op 00:40 oplæg :20 kaffe, te og kage 01:25 sang 01:30 gruppearbejde (bilag 7.4) 02:00 opsamling på gruppearbejde motivation til dessert 02:40 uddeling af tekstmosaik 02:50 Sang og farvel

5 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side5 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN 5. Hovedret Opstart Efter præsentationsrunden af deltagerne skal alle nu klippe deres kort ud fra forretten (hvis de har valgt forretten). Sæt et godt stykke musik på, fx. Vi vil ha voksne der griner eller et hit der kører ustandseligt og lad kursusdeltagerne under musikken gå op til væggen og hænge kortene op. Derefter starter du med at tage nogle eksempler på, hvad deltagerne synes børn i dag er gode til. Som overgang til dine oplæg (pkt ), kan du sige, at vi på mange måder kan forstå børn i dag, hvis vi vil prøve at kigge på børn i flere sammenhænge: den samfundsmæssige, familiemæssige, den kulturelle. Det er det, som dine oplæg vil give eksempler på, og der er sikkert mange, der kan nikke genkendende til eksemplerne. Hovedretten skal dog pege kraftigt hen mod, at deltagerne i grupper skal opstille/selektere FDF-aktiviteter, der passer til nutidens børn og unge. 5.1 Fra lydighedskultur til selvstændighedskultur Til dette oplæg skal du bruge OH1 og OH2. Gennemgå kort de to plancher og giv eksempler på tilstandene. 5.2 Et kig ind i familen af idag... Samfundet og familien er i forandring En naturlig følge heraf er, at børnene og de unge også er i forandring. Det stiller krav og forventninger til de voksne, de møder. Når sammenhængen hedder FDF bør vi huske, at FDF ikke er skole eller institution, men et andet tilbud. Det er vigtigt, at vide noget om dem - at kende deres vilkår, forstå deres forhold, forstå det samfund og den familiestruktur de (vi) er en del af. Dette er nogle af forudsætningerne for at vi kan møde dem i øjenhøjde. Det må blive vores vigtigste rolle. Helt nye undersøgelser viser, at den danske families situation er præget af nogle store forandringer, men alligevel udviser den en lang række stabile træk. Fx - er der generelt ikke flere enlige forsørgere end før!

6 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side6 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN o o o o o o o Der fødes rent formelt flere børn uden for ægteskabet i dag, idet parrene lever papirløst og gifter sig senere. Der er færre kvinder i dag, der får et barn uden at leve sammen med en mand. De årige, der får et barn uden at den biologiske far erkender sit ansvar, er så godt som forsvundet. Kernefamilien med to forældre eksisterer i praksis. De fleste børn vokser op sammen med begge forældre. Der er dog en lille tendens til, at flere børn nu får skiftet en af forældrene ud i løbet af deres opvækst. Det er oftest den biologiske far, der i det daglige kommer til at leve adskilt fra sine børn. Der er ikke flere enlige forsørgere end tidligere. Dette betyder, at de splittede familier relativt hurtigt finder sammen i nye konstellationer og fortsætter kernefamilietilværelsen i en eller anden form for sammenbragt familie. Udfra alle disse betragtninger kan man derfor med sikkerhed konstatere at kernefamilien stadig er den livsform, der dominerer voksne og børn i Danmark. Den store forandring er, at den klassiske husmoderrolle i småbørnsfamilien er så godt som forsvundet. Begge forældre er typisk udearbejdende. Der er endda sket en markant stigning af erhvervsarbejdet i disse familier. På trods af de senere års stigende arbejdsløshed har kvinderne fastholdt deres position på arbejdsmarkedet. Tiden til dette merarbejde er naturligt nok taget fra samværet med børnene og det huslige arbejde i hjemmet. Den samfundsmæssige og økonomiske udvikling har betydet, at den almindelige familie bedst kan klare sig med to arbejdsindtægter. (Til sammenligning kan nævnes, at for 20 år siden udgjorde boligudgiften ¼ af en gennemsnitlig arbejdsindtægt - ofte mandens). Den større udnyttelse af forældrenes samlede arbejdsevne har konsekvenser for familiens hverdagsrytme, og derved forældrenes og børnenes hverdag. Det kommer ofte til syne i de reaktioner børnene og de unge udviser. 5.3 Aftalefamilier Børnefamiliens hektiske tidspres i hverdagen Børn og unges udvikling og adfærd har nær sammenhæng med deres livsomstændigheder. Det er familiens hverdag, der er den centrale del, der grundlæggende betinger barnets psykiske liv, og som er med til at præge barnets konkrete reaktioner i mange andre sammenhænge uden for familiens snævre kreds. Udviklingen har gjort, at børn og unge skifter mellem forskellige institutionsmiljøer på samme dag. Det er i første række en konsekvens af, at hjemmet er tømt for voksne i dagstimerne. Familien udgør ikke længere et solidt sammentømret system med meget samvær, hvor alle ved alt om hinanden til enhver tid, og hvor alle medlemer sikres alle væsentlige informationer. Tværtimod er der tale om, at familien er et meget vibrerende, porøst system.

7 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side7 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN For ca. 25 år siden kunne kernefamilien med god grunde karakteriseres som en normfamilie, hvor alle normer, regler og begivenheder stort set på forhånd var fastlagt. Eksempelvis kunne man en uge i forvejen med sikkerhed sige, at på torsdag skulle man have fisk. I dag må man i modsætning hertil karakterisere familien som en aftalefamilie, hvor man aftaler hvem der skal aflevere børnene, hvem der skal hente dem og hvornår. Man aftaler mellem børn, unge, forældre, hvem der skal købe ind, hvem der skal lave mad, vaske op, gøre rent ect. Det bliver ofte børnene og de unge, der skal formidle disse aftaler mellem forældrene, derved bliver de paradoksalt nok det samlende led, dvs. bærer af kommunikationerne i familien. Der er vendt op og ned på de roller og det ansvar børn og voksne har i en moderne familie. For selv og børn og unge i dage er langt mere åbne, impulsive og med et til tider avanceret og charmerende sprog - så kan de også virke utrygge og usikre. Dette skyldes, at det ansvar og den position, de indtager i familiestrukturen tit ligger ud over, hvad de udviklings- og personlighedsmæssigt magter. Der er en tendens til, at børn og unge får pligter og for meget voksenansvar. Børn og unge kan godt i en vis grad klare at opleve forskellige norm- og holdningssæt i de skiftende miljøer de dagligt færdes i. De indstiller og indordner sig hurtigt fra det ene sæt normer til det andet. Blot de kan være sikre på, hvad der gælder, og nok også hvem der bestemmer. 5.4 Familien Frederiksen Læs denne familiebeskrivelse og fortæl, at det er optakten til gruppearbejdet: Hjemme hos Lasse, Christine og Annesofie. Louise: 35 år, sygeplejeske (nat/dagvagt), spiller badminton, FDF-leder. Thomas: 37 år, lagerekspedient, synger i kor, videreuddanner sig på handelsskolen om aftenen. Lasse: 9 år, spiller fodbold, klaver og går til FDF. Christine: 5 år, hjælpeleder i FDF. Annesofie: 3 år, går i musikalsk legestue. Begge forældre skal møde kl Transporttiden gør, at morgenen ofte bliver præget af et hektisk kapløb med tiden og et nødvendigt kompromis omkring de praktiske ting. De voksne skal stå op, vaskes, tage tøj på. Børnene skal vækkes, stå op, vaskes, have tøj på. Morgenmaden skal anrettes og spises. Madpakkerne skal smøres. Louise kører på arbejde. Der er 27 km. Hver anden uge kommer hun først hjem kl (når hun har nattevagt). Alle skal ud af døren, have overtøj på - afhængig af vejret. Først køres Lasse i fritteren, hvorfra han selv senere skal gå i skole. Christine og Annesofie bliver afleveret i børnehaven Himmelblå. Thomas cykler de sidste 3 km fra børnehaven og til sit arbejde. (arsenik-timen er slut! ) Om eftermiddagen skal Lasse selv gå tilbage til fritteren til han bliver hentet/eller selv går hjem ved tiden. Eller også skal han tage til fodbold, klaver eller FDF. Ulvetimen starter. Familien er hjemme igen om aftenen. Alle er trætte efter en lang dag. Der skal laves mad, dækkes bord, aftensmaden skal spises og der skal vaskes op. Børnenes opmærksomhed henledes på familiens TV, imens der skal snakkes om dagens begivenheder og om, hvad man skal i morgen. Hvem skal til hvad? Lasse skal lave lektier og børnene skal i seng og have godnathistorie - helst inden

8 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side8 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN TV-avisen. Thomas og Louise er nu klar til at få ro til en snak på de aftener, hvor de begge er hjemme. De har jo også deres interesser de skal pleje. 5.5 Gruppearbejde Start oplægget til gruppearbejde med at gennemgå OH 3. Derefter deles deltagerne ind i grupper, der kan arbejde udfra Bilag 7.5. Del gerne arket ud inden de går i grupper og gennemgå arket fælles. Der skal være god tid til dette gruppearbejde, da det er her lederne får sat ord på deres oplevelser og visioner. 5.6 Opsamling på gruppearbejde Lav en fælles opsamling, hvor lederne kommer til orde. Lad kredslederen skrive gode tiltag og ideer ned, der kan tages op på næste ledermøde. 5.7 Motivation til dessert + tekstmosaik Uddel tekstmosaikken og læs op, hvis der er tid. Fortæl om desserten. 6. Dessert Desserten består af en praktisk opgave, hvor de deltagere, der vælger desserten skal have udleveret bilag 7.6. Opgaven består i, at læse afsnittet fra Gummi Tarzan, om det at spytte langspyt og at være god til noget højt for sin klasse. Dernæst spørge børnene om, hvad de gerne vil være gode til og hvad de er gode til. Det kan give et godt indblik i, hvad børn i dag ønsker for fremtiden og hvordan de ser på sig selv. Kursusdeltagerne skal opfordres til at tage resultaterne med på et kommende ledermøde.

9 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side9 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG Forret til kopiering Hvad er børn og unge gode til idag? Skriv her 8 ting, som børn og unge er gode til:

10 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side10 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG OH 1 Fra lydighedskultur til selvstændighedskultur I lydighedskulturen er målet at holde samfundet og familien stabil, og derfor lærer børn og unge respekt og lydighed overfor voksnes normer. I selvstændighedskulturen er målet at selvstændiggøre børn og unge, og derfor opdrages de til at forfølge egne ideer og mål. Hvilke konsekvenser fulgte så med denne udvikling? Fra lydighed fra kort snor fra fælles værdinormer fra megen involvering fra tilpasning fra fangenskab fra centralisering fra socialisering fra fælles mål fra fælles behov fra gyldighed fra regler fra enighed fra stilstand Til selvstændighed til l a n g snor til egne værdinormer til lidt involvering til grænseoverskridelse til frihed til decentralisering til privatisering til egne mål til egne behov til ligegyldighed til vejledning til uenighed til udvikling

11 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side11 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG OH 2 Den pædagogiske forståelse 1960erne 1980erne i år 2000 Politikken handlede Politikken handlede Politikken handler om levevilkår. om etik som livskvalitet. om æstetik som livsytring. Idealforestillingen Idealforestillingen Idealforestillingen var normalitet. var fællesskab. er individualitet. De pædagogiske midler De pædagogiske midler De pædagogiske midler var at kompensere var at arrangere ved at er at subjektivere ved at ved træning eller undervisning. assistere eller vejlede. instruere og diskutere.

12 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side12 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG OH3 Børnetyper: Forhandlerbørn (Skal diskutere alt, er med i alle demokratiske processer) Butlerforældre og små herskaber (Forældre pylrer og børnene dirigerer rundt) Aftalefamilier (Samværet består i at aftale, børnene er kommunikationsled) Radarbørn (Kan klare at lave flere ting på én gang) Zapperbørn (Flygter hurtigt fra den ene ting til den anden) Pejlebørn (Søger meget efter et eller andet at lave, fordyber sig sjældent) Tuberware-kids (Lever i en box, bliver opbevaret og ved ikke at verden er så stor så stor, mangler sociale kompetencer, bruger ikke deres sanser ret meget)

13 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side13 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.5 Bilag 7.5 Spørgsmål til gruppearbejde (til kopiering): 1. Hvordan vil vi lave FDF? Tombola Man laver ikke et program eller en årsplan. Der er ingen rød tråd. Det praktiske vægtes meget højt. Tilfældige hændelser. Der er mange oplevelser og erfaringer. Kasse Nogle emner er vigtigere end andre. Meget stringent og ensrettet. Der er et fastlagt pensum for klasserne. Lederstyret. Sejlads Der er projekter/emner. Lederen vælger emnerne/temaerne. Børnene spørges til råds om hvad de kunne tænke sig. Der er en ende på rejsen, der evt. kommunikeres videre til andre. 2. Hvad er godt FDF-arbejde for børn i dag? Hvilke metoder? Hvilke mødeformer? Hvilke krav til lederne?

14 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side14 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.6 Bilag 7.6 Tekstmosaik til kopiering Uddrag fra Er opdragelse nødvendig? af Erik Sigsgaard: 1. Snak mindre gør mere. 2. Snak mindre lyt mere. 3. Lev sammen med børnene i stedet for at opdrage dem. 4. Interessér dig mindre for, hvis skyld det er mere for; hvad gør vi nu? 5. Vær ikke altid så konsekvent. Vis børnene, at ting og standpunkter kan ændres, at voksenmagten ikke er ubrydelig. 6. Vis dit ansigt kast masken. Vis du er et menneske, der både kan grine og græde. 7. Sig klart, hvad du vil og ikke vil og respektér børnenes klart udtrykte vilje. 8. Undgå pligter søg forpligtelsen. Pligter pålægges. Forpligtelser påtager man sig gensidigt. Uddrag fra artiklen Trofæbørn bliver voksne egoister, Politikken. Forældre gør børn en bjørnetjeneste ved at overforkæle dem materielt, mener børneeksperter. Når nutidens forældre overforkæler deres børn, gør de dem og samfundet en bjørnetjeneste. Børnene risikerer at vokse op som materialistiske egoister. Forældre forsøger at dulme deres dårlige samvittighed over dobbelt udearbejde og stresset hverdag, ved at købe flere og dyrere forbrugsgoder til deres trofæbørn. Børn har mere behov for, at forældrene arbejdede lidt mindre, end for alle de ting. Forældrene har meget svært ved at sige nej og tage den konflikt, der kommer, når børn bliver tossede over, at de ikke må få alt, de peger på. Frem til 70 erne var forældrene i centrum, og børn var en slags underordnede, næsten et nødvendigt onde, der skulle opføre sig pænt. De seneste år er man gået i den modsatte grøft: Børn er gennemplanlagte ønskebørn, og nu dyrker vi børne-centrismen. I stedet burde man finde den gyldne middelvej. Børnene er kun rige, materialistisk set. Følelsesmæssigt har de det ikke så glamourøst. Trofæbørnene får sværere ved at blive gode samfundsborgere. De vokser op med mangel på social forståelse og fællesskabsfølelse. Forældrene kan i deres iver for at skabe selvstændige individer, i stedet komme til at skabe selvhævdende individer.

15 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side15 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.7 (1:2) Bilag 7.7 Dessert til kopiering Læs følgende afsnit fra Gummi Tarzan højt for din FDFklasse: (Fra Ole Lund Kirkegaards Gummi Tazan ) De næste par dage prøvede Ivan Olsen at lære andre ting. Sommetider, når han kom forbi de store drenge, så han, hvordan de stod og spyttede langspyt hen ad fortovet. De stod med hænderne i lommerne og så meget overlegne ud. Nogle af dem kunne også ramme en lygtepæl - på 8 meters afstand. Det så flot ud. Det må jeg kunne lære, tænkte Ivan. Og så prøvede han at spytte langspyt på fortovet. Men det gik heller ikke så godt. Ivan Olsens spytklatter var bare nogen små hvide nogen, der boblede og løb ned ad hans bluse. Hør, råbte hans far og stak sit hoved ud af vinduet. Står du nu ikke der og griser dit tøj til, knægt? Johh, det gør jeg vel, sagde Ivan - og gik sin vej. Ned til åen for der kom hans far nemlig aldrig. Nede ved åen sang fuglene i træerne. På en gren lige oven over Ivan Olsen sad der en stær og fløjtede. Ork, tænkte Ivan og satte sig i græsset, Jeg tror, jeg vil lære at fløjte. Og sådan sad han og øvede sig i at fløjte, da der kom en gammel kone haltende forbi. Den gamle kone så meget mærkelig ud. Hun havde en krage siddende i håret, og hun havde kun én tand i munden. Go dav, sagde den gamle kone. Go dav, sagde Ivan. Er du ikke bange for mig?, spurgte den gamle kone. Nøhh, sagde Ivan. Jeg er bange for buksevand og næseblod og al den slags. Men jeg er ikke bange for dig. Det var da mærkeligt, sagde den gamle kone. Jeg er ellers en heks, forstår du. En rigtig vaskeægte heks. Ork, sagde Ivan og så på den gamle kone med kragen i håret. Sådan en vaskeægte heks har jeg aldrig mødt før. Min far siger ellers, at der slet ikke findes rigtige hekse. Nå, sagde den gamle kone og klemte det ene øje i. Nå, siger din far virkelig sådan? Ja, sagde Ivan. han siger, at alt det der med hekse og den slags, er det rene sludder. Den gamle kone lo, så Ivan kunne se hendes tand. Din far er vist en værre gammel vatnisse, sagde hun. Men han skal nok få noget andet at se. Han er også gal på mig, fordi jeg ikke er ret god til at lære bogstaver og klatre i træer og spille fodbold, sagde Ivan. Den gamle kone nikkede. Netop, sagde hun. Sådan er alle den slags gamle vatnisser. Men nu skal du høre. Du må få et ønske opfyldt. Et ønske, sagde Ivan. hvordan et ønske?

16 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side16 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.7 (2:2) Jahh, sagde den gamle kone. Når man møder en heks, får man altid lov til at få et ønske opfyldt. Du må ønske dig lige hvad du vil. Ork, mand, sagde Ivan Olsen. Jeg er vel nok heldig i dag. Så vil jeg ønske et Hov, stop, sagde den gamle kone. Når man må få et ønske opfyldt, så skal det være et ordentligt ønske. Ikke bare en ny cykel eller et nyt klaver eller et vandtæt ur. Den slags dikkedarer kan man jo selv spare sammen til. Gå hjem og tænk dig rigtig godt om til i morgen. Så mødes vi to her. javel!, sagde Ivan. Og så gik han hjem og tænkte sig om. Hele den nat lå Ivan vågen og tænkte på, hvad han skulle ønske sig af heksen den næste dag. Jeg kunne ønske mig 100 kroner, tænkte han. Eller 1000 kroner eller måske syv millioner. Jeg kunne også ønske mig, at jeg var superskrap til at spille fodbold. Eller til at spytte. Men det er vist alligevel nogen kedelige ønsker. Han lå i mørket - gjorde Ivan Olsen - tænkte sig om, så det knagede i hans seng. Jeg kunne jo også ønske mig, at jeg var lige så stærk som Tarzan, tænkte han. Så kunne jeg gi de store drenge nogen ordentlige nogen på sylten. - Mon Tarzan kan spytte fra den ene side af gaden til den anden? Nej, mon? Det kan han sikkert ikke. De spytter vist ikke ret meget ude i urskoven. Det ville ellers glæde min far, hvis jeg blev så stærk som Tarzan. Men hvorfor skulle jeg glæde min far? Han glæder jo aldrig mig? Ivan Olsen sukkede og vendte sig i sin seng. Jeg kunne jo også ønske mig, at jeg var en ganske almindelig dreng, som næsten aldrig fik tæsk og buksevand, tænkte Ivan Olsen. Eller at de alle sammen holdt op med at kalde mig Gummitarzan. - Men man kan jo kun ønske sig én ting ad gangen! Den nat lærte Ivan Olsen, hvor svært det er at ønske sig noget. Han tænkte, og han tænkte - og først da det begyndte at blive lyst og solsorten på naboens tag begyndte at synge - vidste han lige pludselig, hvad han skulle ønske sig af den gamle kone. Han sprang ud af sin seng - Jeg har det, skreg han, mens han benede af sted. Jeg har det. Jeg ved, hvad jeg skal ønske mig!

Opgaver til Gummi Tarzan

Opgaver til Gummi Tarzan Opgaver til Gummi Tarzan Forsiden 1. Hvad er bogens titel? 2. Hvad hedder forfatteren? 3. Hvad ser du på forside billedet? 1. Kapitel 1. Hvad hedder drengen i bogen? 2. Hvad bliver han kaldt? 3. Hvordan

Læs mere

Lederkurser i kredsen

Lederkurser i kredsen side1 Lederkurser i kredsen Lederkursus i kredsen er lederuddannelsens teoretiske del, der går på tværs af grunduddannelses-strukturen. Lederkurset er for kredsens samlede lederflok, hvor man i fællesskab

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE INDHOLD 1 2 3 4 5 6 INTRODUKTION... 4 Introduktion til kredslederen... 4 Introduktion til mentor... 4 FORKYNDELSEN

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder

Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder Oplæg ved Bitten Schjødt Kjær/ bitten@fdf.dk - formand for FDFs lederuddannelsesudvalg - tumlingeleder i FDF Aalborg 9. Vejgaard - afdelingsleder på Tofthøjskolen,

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1

VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1 VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1 FDFs lederideal... 2 Samværsformer... 2 Omgangsformer, tone, sprog... 2 Fysisk kontakt... 3 Situationer hvor en leder er alene med et barn... 3 Lederes omgang med børn

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet På opfordring vil vi som børnehave hermed give vores bud på, hvordan du bedst støtter dit barn i sit børnehaveliv og ruster det i videre forløb.

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

samværsregler. På Facebook anbefales at oprette en FDF gruppe pr. klasse i stedet for at tilføje barnet som ven.

samværsregler. På Facebook anbefales at oprette en FDF gruppe pr. klasse i stedet for at tilføje barnet som ven. FDF Dronninglund På ganske kort tid er teknologi, der for blot få år siden virkede avanceret, blevet hvermandseje, og både voksne og børn kan med en smartphone tilgå hele verden. For FDF giver det mulighed

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere