Frivillighed, identitets- og meningsarbejde Projektskriverens rolle i et casestudie af den frivillige forening Center for Studier i Arbejdsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillighed, identitets- og meningsarbejde Projektskriverens rolle i et casestudie af den frivillige forening Center for Studier i Arbejdsliv"

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Mika Ito Bruun Frivillighed, identitets- og meningsarbejde Projektskriverens rolle i et casestudie af den frivillige forening Center for Studier i Arbejdsliv Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Fag: Dansk Vejleder: Ib Ulbæk Afleveret den: 30/01/2013

2 Abstract Aim: This thesis is a case study of the voluntary association Center for Studier I Arbejdsliv (CSA). Primarily, the aim of the study is to show how CSA can improve its communication and understanding and reach out to associate members and recruit new members and secondly to study my own role and sensemaking-process as a project writer and consultant for CSA. The case study describes the whole course of events from the project advertisement of CSA over the first meeting with the executive committee of CSA to the qualitative research interviews with the committee members of CSA. Design, method and theory: The study provides a single-case design with multiple units of analysis, i.e. it examines CSA from different perspectives. I have used an inductive method, where I studied the qualitative data to arrive at the theory. Participant observation, one focus group and six research interviews enabled me to conduct an in-depth study of CSA. The subsequent analysis revealed three key words voluntariness, identity construction and sensemaking. These key words were use to form the theoretical foundation. The case study comprises the terminology of Norman Fairclough's critical discourse analysis and Karl E. Weick's sensemaking analysis. And as the study developed, I included a narrative angle to it. Findings: The case study concludes that there is diffusion in the narratives about CSA, especially with regard to the identity construction and sensemaking among the members of the executive committee. The study also finds that there is discrepancy between the executive committee of CSA's visions and their actions. My own role as a project writer for CSA and the analysis of my own sensemaking-process, gave me an insight into the new linguistic dimension of CSA. I was thus able to help the executive committee of CSA understand the importance of producing a realistic and prioritised plan of action. In a PowerPoint-presentation to CSA I suggested that they create a common and positive narrative about CSA to create a more uniform identity construction among the members. I suggested that they focus on the young students in the executive committee of CSA and see them as an important and responsible resource and that promoting the CSA journal Tidsskrift for Arbejdsliv would be a useful tool in recruiting new members. 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) som case CSA s formål og historie Projektskriverens rolle Problemformulering og problemfelt Specialets opbygning Kapitel 2. Teori Norman Faircloughs diskursbegreb Den tredimensionelle model En tekstanalytisk ramme Sensemaking Karl E. Weick Syv karakteristika ved den meningsskabende proces Generisk-analytiske spørgsmål til arbejdet med sensemaking i CSA Brug af sensemaking til analyse af min egen projektskriverrolle En narrativ tilgang Kapitel 3. Metode Valg af casestudie som metode Overvejelser omkring brugen af kvalitative metoder Deltagerobservation Interview Fokusgruppe Dataindsamling Overordnet valg af design og metode Deltagerobservatør, medaktør og projektskriver Design af interviewundersøgelsen Udvælgelse af interviewpersoner Udformning af spørgeguides Udførelse, transskription og analyse af interviews og fokusgruppe Metodekritik

4 Kapitel 4. Analyse Indgang til casen Tekstanalyse af CSA s projektforslag Oplevelse af CSA Kort introduktion til deltagerne i fokusgruppen Fokusgruppens syn på CSA Hovedredaktøren for TfA s syn på CSA Meningsskabelse og fortællinger i CSA Kort introduktion til bestyrelsesmedlemmerne i CSA Overordnede fortællinger i CSA Frivillighed, identitet og mening Projektskriverens meningsskabelse Projektskriverens syn på CSA s projektforslag Projektskriverens meningsarbejde under projektet Projektskriverens rolle og betydning i arbejdet med CSA Konklusion...90 PowerPoint-præsentation af specialets resultater til CSA...93 Litteraturliste...96 Bilag...99 Bilag 1: Spørgeguides til interview Bilag 2: Spørgeguide til fokusgruppen Bilag 3: CSA s projekforslag Bilag 4: Interview med bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg Bilag 5: Interview med TfA s hovedredaktør Ole H. Sørensen Bilag 6: Interview med bestyrelsesmedlem og kasserer Troels Godt Mathiesen Bilag 7: Interview med bestyrelsesmedlem Christa Jørgensen Bilag 8: Interview med bestyrelsesmedlem Ulrik Gensby Bilag 9: Interview med bestyrelsesmedlem Sisse Grøn Bilag 10: Fokusgruppeinterview Bilag 11: Poster og handouts over mit projekt til CSA s årsmøde

5 Kapitel 1. Indledning Image is in the eye of the beholder. (Mie Femø Nielsen, Strategisk kommunikation, 2010). The construction of any work always bears the mark of the person who created it. (Catherine Kohler Riessman, Narrative Analysis, 1993). Uanset om der er tale om en akademisk afhandling, en person eller en virksomhed, bestemmer de øjne, der ser på den, hvilket udtryk der kommer ud af det. Det er subjektet, som møder objektet og derigennem skaber subjektiv betydning og mening ud af det. En akademisk afhandling kan være interessant i nogle menneskers øjne, men fuldstændig uforståelig i andres. En person kan for nogle fremstå positivt, men for andre ses i et negativt lys. Og en virksomhed kan for nogle have gode værdier, mens andre forkaster de selv samme værdier. Pointen er klar. Der findes altid flere sider af den samme sag, afhængig af hvem og hvor mange der ser på den. Og selvom en akademisk afhandling traditionelt set og i en videnskabelig kontekst skal være funderet på et objektivt grundlag, er der især inden for det humanistiske felt i større og større udstrækning teorier og metoder, som tillader den subjektive orientering. Dette speciale er overordnet set subjektivt funderet ved at fokusere på kvalitative interviews og min egen rolle som projektskriver. Derudover består specialet både af en traditionel del og en mere utraditionel del. For som mange andre specialer på det videnskabelige felt, er dette speciale orienteret mod at opfange og afgrænse noget ude i den virkelige verden, eller sagt på en anden måde, være fokuseret omkring hvad en bestemt organisation eller virksomhed gør, siger og syner. Dermed er der mulighed for at koble teori til praksis, og helt overordnet gøre specialet mere vedkommende og arbejdsrelateret i forhold til den omgivende verden. I mit tilfælde drejer det sig om en frivillig forening ved navn Center for Studier i Arbejdsliv (CSA). Og med valget af en frivillig forening som CSA følger nogle traditionelle dele vedrørende foreningens formål, historie og struktur altså en eller anden form for organisationsredegørelse og analyse, som jeg i den indledende del vil belyse. Til den lidt mere utraditionelle del har jeg så valgt at fokusere på min egen rolle i arbejdet med CSA. For hvad sker der, når en frivillig forening som CSA vælger at udforme et projektopslag og få en eller flere studerende til at analysere og arbejde 5

6 for sig i en form for konsulentrolle? Og hvad er forventningerne fra organisationen til de studerende, og ikke mindst hvad er de studerendes egne forventninger ud fra den akademiske afhandling, de skal skrive. Og hvad kommer der ud af mødet imellem de to parter? Dette er nogle af de spørgsmål, jeg ønsker besvaret i følgende speciale. I forhold til de metodiske og teoretiske overvejelser har jeg overordnet set valgt en induktiv tilgang og dermed ladet det indsamlede empiriske materiale, i form af mødedeltagelse, kvalitative interviews og deltagerobservation, være afgørende for hvilke teorier og begreber, jeg løbende fremdrager i min analyse. Herunder er der helt overordnet to teoretiske retninger, som jeg bygger min analyse på. Den første er Karl E. Weicks teori om sensemaking, og den anden er Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Begge teorier er orienteret imod en sproglig og social kontekst, som eksempelvis en tekst og en samtale, hvilket stemmer godt overens med mit empiriske materiale. Samtidig er Karl E. Weick fokuseret på den dynamiske, identitetsskabende og sociale proces, der er karakteriserende ved menneskers betydningsdannelse. Og så er det helt centralt for ham at finde frem til, hvad den meningsdannende historie er bag de ydre strukturer og forhold. Hvilket jeg især fokuserer på i min analyse af bestyrelsesmedlemmernes egen forståelse af CSA. Mens jeg i analysen af min egen rolle som projektskriver og det forløb, jeg har været igennem, anvender Karl Weicks enactment-model til forklaring af processen. Men hvor Karl E. Weick sprogligt og analytisk bevæger sig på et mikroniveau, udvider Norman Faircloughs sin teori fra en sprogligt tekstnær lingvistiks analyse på mikroniveauet til en mere diskursiv praksis i form af produktionsmæssige forhold på et mesoniveau hen imod social praksis i relation til samfundsstrukturer på makroniveauet. Her har jeg i min analysedel valgt at foretage en kritisk diskursanalyse af det projektforslag som CSA i starten af 2012 satte op på flere hjemmesider og universitetsdatabaser, for derved at finde frem til den sproglige argumentation og den identitetsmæssige forhold bag projektforslaget. For at vende tilbage til det indledende startcitat - Image is in the eye of the beholder - kredser dette speciale omkring tre nøgleord udtryk, indhold og indtryk inspireret af Ferdinand de Saussures sprogteori omkring ordets bestanddele (Nielsen, 2010:35). 6

7 Udtrykket kan i forbindelse med analysen af CSA overføres til den profil, selvfremstilling og italesættelse som CSA s bestyrelsesmedlemmer kommer med, hvilket bliver undersøgt i form af projektforslaget, interviews og mødereferater. Indtrykket kan fremdrages ud fra analysen af min rolle som projektskriver i forhold til CSA, samt ud fra det syn, som fokusgruppen kommer med. Denne del undersøges på baggrund af projektforslaget, deltagerobservation og fokusgruppeinterviewet. Den sidste og afgørende del indholdet står for CSA s identitet og udledes på baggrund af koblingen imellem udtryk og indtryk. Helt konkret undersøges det i dette speciale i form af de narrative fortællinger og en sensemaking-analyse, med afsæt i spørgsmålet om, hvordan CSA s medlemmer og projektskriveren skaber betydning og identitet i arbejdet med CSA Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) som case Da jeg først tog kontakt til CSA, havde jeg fået et bestemt indtryk af foreningen ud fra deres projektopslag. Men dette indtryk ændrede sig radikalt under min indsamling af empiri, da jeg både ved mødedeltagelse og under de kvalitative interviews fandt ud af, at tingene ikke helt forholdt sig sådan, som de havde beskrevet i projektforslaget. Dette betød, at jeg undervejs ændrede fokus på CSA som case, idet jeg først havde tænkt at lave et traditionelt kommunikationsspeciale med fokus på foreningens eksterne kommunikation og kontakt til deres medlemmer. Jeg havde derfor fra start tænkt at bygge mit speciale på flere fokusgruppeinterviews. Men efter at have foretaget opklarende researchinterviews med CSA s bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg og Ole H. Sørensen, som er hovedredaktør på Tidsskrift for Arbejdsliv (TfA), som bliver udgivet af CSA, blev jeg klar over, at det gav meget mere mening at kigge indad i foreningen end udad. Derfor er casen også overvejende funderet i interviews med CSA s bestyrelsesmedlemmer, og ikke i en række fokusgruppeinterviews. Og specialet indeholder kun ét fokusgruppeinterview, som havde til formål at undersøge, hvilken information og viden jeg kunne frembringe ved denne metode. 7

8 At vælge CSA som case er sket ved et tilfælde, idet jeg fandt frem til foreningens projektforslag på KU Jobbank under studieprojekter. Og jeg så det umiddelbart som en fordel, at foreningen selv havde taget initiativ til at lade sig undersøge. Jeg havde erfaret fra andre lignende akademiske projekter, at det godt kan være svært at få folk til at stille op til interviews og fremskaffe materiale, på trods af at der er lavet aftaler på forhånd. Og da den empiriske del er helt central for mit speciale, var det vigtigt for mig, at der var en interesse fra begge parters side. At bruge CSA som case gav mig yderligere et indblik i en anden universitetskultur, end den jeg selv kommer fra. Dette hænger sammen med, at CSA er opstået på initiativ fra forskere og vejledere fra Roskilde Universitet (RUC). Og der er stadig mange spor efter denne særlige RUC-skole inden for arbejdslivsforskning, ved at flere af CSA s bestyrelsesmedlemmer har tilknytning til RUC CSA s formål og historie I dette afsnit vil jeg kort introducere CSA ved først at se på foreningens formål, og så har jeg dernæst stykket en overordnet historisk oversigt sammen ud fra årstal og begivenheder, som jeg har fundet frem til i nogle af CSA s gamle dokumenter og ved information hentet fra deres hjemmeside. På CSA s hjemmeside har jeg ved at klikke ind på menufeltet Om Center for Studier i Arbejdsliv fundet frem til foreningens vedtægter. Og der står under 2, at: CSA's formål er at styrke forskning og undervisning i og formidling af arbejdslivsspørgsmål. Der tilstræbes den størst mulige tværfaglighed i centerets aktiviteter og medlemsskare. Ud fra denne korte og meget åbne beskrivelse af CSA s formål, kan det udledes, at der er fokus på tre aktiviteter forskning, undervisning og formidling. Og at det overordnede og sammenbindende led i aktiviteterne er, at de skal omhandle arbejdslivsspørgsmål. I øvrigt er der en målsætning om tværfaglighed, hvilket er med til at vægte en åben og inkluderende tilgang til forskellige miljøer, som beskæftiger sig med arbejdsliv på den ene eller anden måde. Endvidere er CSA s aktiviteter opdelt i to forskellige ansvarsområder: forenings- og formidlingsaktiviteter, hvor CSA s bestyrelse tager sig af foreningsaktiviteterne, mens redaktionen 8

9 for TfA er ansvarlig for formidlingsaktiviteterne. I vedtægterne under 3 er aktiviteterne oplistet som følger: Foreningsaktiviteterne omfatter: - Gennemførelse af faglige arrangementer - Organisering af faglige cirkler - På anden måde arbejde for at gøre dansk arbejdsliv mere synlig i ind- og udland - Varetage arbejdslivsforskningens interesser over for bevilgende myndigheder, organisationer m.v. Formidlingsaktiviteterne omfatter: - Udgivelse af et videnskabeligt tidsskrift, kaldet Tidsskrift for Arbejdsliv - Nyhedsformidling på internet m.v. Her er foreningsaktiviteterne karakteriseret ved verberne gennemførelse, organisering, synliggørelse (arbejde for at gøre synlig) og varetage. Hvorimod formidlingsaktiviteterne er beskrevet ud fra verberne udgivelse og nyhedsformidling (på nettet). Der er intet umiddelbart overlap imellem de to opdelte aktivitetsområder, idet den første gruppe af verber meget er kendetegnet ved administrative og organisatoriske opgaver, mens den anden gruppe af verber er meget produktorienterede med fokus på redaktionelle opgaver. Yderligere er foreningsaktiviteterne meget bredt fokuseret på ekstern kontakt og kommunikation med omverdenen, i form af faglige arrangementer og cirkler, og samtidig skal de være med til skabe interesse omkring dansk arbejdsliv og arbejdslivsforskning. Heroverfor er formidlingsaktiviteterne fokuseret på at fremstille et videnskabeligt tidsskrift inden for arbejdslivsforskning og stå for nyheder på nettet, hvilket aktivitetsmæssigt er meget mere baseret på et specifikt produkt og mål. Adskillelsen af de to aktivitetsområder har vist sig at være et problemfyldt aspekt i CSA, fordi CSA er presset på økonomi og har et faldende medlems-/abonnenttal. Og da bestyrelse og redaktion ikke overordnet set har samme formål, er det svært at nå til enighed om, hvor de skal lægge deres kræfter? Eftersom bestyrelsen mest er optaget af deres årsmøde, og redaktionen primært er fokuseret på tidsskriftet. Vil vende tilbage til den interne konflikt imellem bestyrelse og redaktion i min analyse, da den er meget afgørende for, at jeg valgte at skifte fokus på casen og se på den interne kommunikation og meningsdannelse i foreningen i stedet for udelukkende at beskæftige mig med den eksterne kommunikation til eksisterende og potentielle medlemmer. 9

10 For at illustrere mere om, hvad CSA er for en forening, vil jeg i det følgende vise et skema over vigtige årstal og begivenheder i CSA s historie. Oplysningerne stammer primært fra et historieværksted, som blev arrangeret af CSA s bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg og bestyrelsesmedlem Troels Godt Mathiesen. Arrangementet fandt sted d. 24. marts 2011 på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Skema over vigtige årstal og begivenheder i CSA s historie: Årstal Begivenheder 1994 Foreningen Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) dannes af folk fra RUC. Nyhedsbrevet Nyt om Arbejdsliv Nyhedsbrev for arbejdslivsforskning etableres Tilskud fra Arbejdsmiljøfondet (AMF) 1998 Tilskud fra ministeriet. Generalforsamlingen definerer CSA som en drivkraft for arbejdslivet, en forening med kompetencer. Årsmøde om fleksibilitet Nyhedsbrevet bliver til et tidsskrift Tidsskrift for Arbejdsliv (TfA). Faglig kerne af folk fra de højere uddannelsesinstitutioner - DTU, AAU, AU og RUC Website nyt-om-arbejdsliv oprettes med en selvstændig økonomi Tidsskriftet får temanumre Årsmøde om globalisering Årsmøde om 20 år med interventioner Kommer i kontakt med nye miljøer på arbejdsmarkedet og CBS. Årsmøde om arbejdet med mennesker Årsmøde om ny teknologi og nye styringssystemer hvordan sikrer vi, at de fører til et bedre arbejdsliv Sammenfald af årsmøde og temanummer. Skift af kasserer og hovedredaktør. Krise i økonomien frafald af Beskæftigelsesministeriets (BM) tilskud og nyt mindre tilskud. Galathea ekspeditionen starter. Årsmøde om nye styringsformer i arbejdslivet rigid kontrol eller klare rammer? På KU (Sociologisk Institut - FAOS) Forsøg på at opstarte gå-hjem-møder/temamøder (CSA+TfA). Første ph.d.-workshop på Arbejdsmiljøkonferencen. Årsmøde om nye ledelsesformer på CBS Skift af forlag. Ny hjemmeside. Afskaffelse af webredaktør og anmelderredaktør. Afkortning af redaktionsmøder og sommermødet fra to til en dag. Årsmøde om fokus på sygefravær sygt eller sundt? På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Nordisk tidsskrift etableres. Årsmøde om arbejdslivets skyggesider. På KU (Institut for Psykologi) Nordisk arbejdslivskonference på LO-skolen. Årsmøde om tid til mening fremtidens behov for et berigende arbejde. På RUC. 10

11 For at fremdrage nogle væsentlige punkter, startede CSA som et nyhedsbrev tilbage i 1994, og det blev senere hen til Tidskrift for Arbejdsliv (TfA), som udkom første gang tilbage i En væsentlig genkommende begivenhed er CSA s årsmøde, som med skriftende tema og deltagertilslutning stort set har været der hvert år siden opstart. Årsmødet foregik i de første mange år på RUC, men har i de senere år både fundet sted på KU, NFA og CBS. I øvrigt var årene 2008 og 2010 præget af flere omvæltninger resulteret af den økonomiske krise og interne konflikter i CSA og TfA, for eksempel var der frafald af tilskud og nogle redaktionelle poster, som forsvandt. Blandt nyere initiativer udkom der i august 2011 et nyt nordisk netbaseret tidsskrift om arbejdsliv ved navn Nordic Journal of Working Life Studies, udgivet af Roskilde Universitet, hvor CSA i april 2012 stod bag en Nordisk Arbejdslivskonference, som viste sig at blive en kæmpe succes i form af et økonomisk overskud og en stor interesse. Ligeledes var der også fuldt booket på CSA s årsmøde i marts 2012, som handlede om tid til mening og foregik på RUC Projektskriverens rolle Som tidligere nævnt tager dette speciale udgangspunkt i en lidt særlig vinkel, nemlig min egen rolle som projektskriver. Dette er sket ud fra den betragtning, at CSA selv har været meget indstillet på at inddrage mig i foreningens arbejde. Allerede ved første bestyrelsesmøde blev mit projekt sat på dagsordenen, og det kom der en meget åben og bred diskussion ud af. Samtidig blev jeg også en del af aktiviteterne under årsmødet ved at fremstille en poster med hjælp fra enkelte bestyrelsesmedlemmer og samtidig fremlægge den på et såkaldt postermarked for kandidat- og ph.d.-studerende under årsmødet. Jeg havde som udgangspunkt ingen intentioner om at træde ind som en del af CSA s bestyrelse, alligevel blev jeg i perioder så engageret i deres sag, at jeg efterhånden glemte lidt mit eget fokus på den akademiske afhandling og blev mere fokuseret på, hvordan jeg kunne hjælpe dem bedst muligt. Det gik efterhånden op for mig, at jeg endte i en svær balancegang imellem at udfylde deres forventninger og ikke mindst mine egne forventninger til specialet. Og derfor har jeg i sidste ende 11

12 været nødsaget til at afskære forbindelsen til bestyrelsen og foreningsarbejdet, for simpelthen at kunne fokusere på mit eget projekt og ikke blive alt for involveret i alle deres blandede projekter. Men i godt et halvt år fulgte jeg bestyrelsen i CSA forholdsvis tæt og deltog i forskellige møder, lavede interviews og indsamlede empiri. Og i den periode, hvor jeg engagerede mig i deres sag, blev jeg mere og mere en del af deres arbejde og fik et indgående kendskab til de mange problematikker og udfordringer, som CSA har. Flere af bestyrelsesmedlemmerne har kommenteret, at de så meget frem til at læse mit speciale, hvis de fik lov. Og et bestyrelsesmedlem har udtalt, at jeg nærmest burde blive en del af bestyrelsen, når jeg har afsluttet projektet, da de godt kunne bruge min hjælp og input. Men selvom det er anerkendende med de forskellige kommentarer, lægger det også et vist pres på mig som projektskriver, fordi mit projekt ikke kun er henvendt til en eksaminator og censor, men også involverer de personer, som specialet omhandler. Jeg har gjort mig mange tanker omkring dette, da jeg som udgangspunkt ikke har tænkt mig at skrive specialet til bestyrelsen i CSA, men mere om bestyrelsen i CSA. Derfor har jeg i analysen valgt at udlede nogle problematiske punkter i CSA, og på baggrund af dette fremstille en PowerPoint-præsentation med handlingsanvisninger, som er rettet specifikt til CSA s bestyrelse og samtidig er vedlagt til sidst i specialet. Min forhåbning er, at dette speciale kan fremdrage nogle vigtige pointer og især sproglige problematikker, som CSA ikke selv er bevidst om. For efter at jeg har deltaget i flere af deres møder, så er det tydeligt, at bestyrelsesmedlemmerne i CSA er klar over, at de har problemer. Men de ved simpelthen ikke, hvor de skal gribe ind og i hvilken rækkefølge. Og de bruger hele tiden den undskyldning, at de jo også har begrænsede kompetencer og ressourcer i form af tid og penge. Her er det centralt at nævne, at CSA er baseret på frivillig arbejdskraft, som skal passes ind ved siden af et andet fuldtidsarbejde eller studium, hvilket gør, at deres engagement i foreningsarbejdet er meget svingende. Analysen af min egen rolle som projektskriver i arbejdet med den frivillige forening CSA, vil overvejende være funderet i en sensemaking-analyse, hvor jeg vil supplere min egen opfattelse og analyse af den rolle, jeg spiller, med enkelte uddrag og kommentarer omkring mit projekt fra referater og interviews med bestyrelsesmedlemmer i CSA. 12

13 1.2. Problemformulering og problemfelt I følgende afsnit vil jeg præsentere specialets problemformulering og indkredse den fremgangsmåde, jeg har valgt til at arbejde med mit problemfelt. Specialets problemformulering er: En undersøgelse af hvorfor den frivillige forening CSA vælger at råbe om hjælp gennem et projektopslag, og hvordan det kommer til at skabe betydning for CSA og projektskriveren. Ud fra ovenstående problemformulering søger specialet afklaring på følgende tre spørgsmål: 1. Hvorfor råber CSA om hjælp gennem et projektopslag? 2. Hvordan skaber det betydning for CSA? 3. Hvordan skaber det betydning for projektskriveren? Jeg har valgt at se på CSA s projektopslag som en overordnet indgang til casen. Arbejdet med projektforslaget kan være med til at understrege de forventninger, CSA har til projektskriveren og til de resultater, der kan komme ud af sådan et projekt. Her er det desuden vigtigt for mig at undersøge den selvfremstilling, CSA selv lægger for dagen ud fra projektforslaget, og hvordan det stemmer overens med min opfattelse og det indtryk, jeg har fået af CSA efterfølgende. I forhold til at nå dybere ind i CSA som case, har jeg dernæst valgt at se på, hvordan bestyrelsesmedlemmerne i CSA skaber betydning og mening i deres frivillige arbejde, og hvilke historier, der ligger bag denne meningsdannelse. Det er her centralt at se på de sproglige formuleringer, ledetråde og koder, som kommer til udtryk i enkeltinterviews med bestyrelsesmedlemmer i CSA. Sideløbende vil jeg undersøge min egen rolle som projektskriver i mit arbejde med CSA, og hvordan den kommer til udtryk i form af egne observationer og udtalelser fra medlemmer. Det er her væsentlig for mig at kunne udlede nogle lidt mere almene problemstillinger, som kan gøre sig gældende, når en projektskriver vælger at skrive om en frivillig forening eller mindre virksomheder og organisationer i det hele taget. 13

14 I forhold til de metodiske overvejelser har jeg valgt først at indsamle den empiri, som kan være med til at belyse de tre spørgsmål, og så efterfølgende set på, hvordan jeg kan behandle det empiriske materiale på et teoretisk grundlag. Til det første spørgsmål har jeg valgt en kritisk diskursanalytisk tilgang, hvor jeg især ser på de sproglige nuancer og argumentationen i projektopslaget. Til andet og tredje spørgsmål har jeg valgt at beskæftige mig med en sensemaking-analyse af CSA og den rolle, jeg spiller, som projektskriver. Teoretisk vil jeg i øvrigt løbende introducere og anvende forskellige narrative, organisatoriske og tematiserende begreber og udsagn i min analyse af CSA. Det empiriske materiale vil være styrende for den teori, der bliver inddraget, hvilket resulterer i en induktiv proces, dvs. at jeg i forhold til min arbejdsproces tager udgangspunkt i data og ser på, hvad de viser og indeholder, og dernæst udvælger teori, der kan nuancere og bruges til at fortolke de pågældende data Specialets opbygning Illustration over specialets overordnede struktur og indhold: 14

15 Kapitel 2. Teori Dette kapitel vil først introducere til Norman Faircloughs diskursbegreb og den tredimensionelle model, dernæst vil Karl E. Weicks sensemaking-teori blive behandlet og hans syv karakteristika i den meningsskabende proces blive fremdraget. Afslutningsvis vil jeg beskæftige mig med en narrativ tilgang sat ind i en organisatorisk ramme og med henvisning til forskellige forståelser af identitet og identitetskonstruktion Norman Faircloughs diskursbegreb I det følgende vil jeg give en kort introduktion til kritisk diskursanalyse ved at se på lingvist og diskursanalytiker Norman Faircloughs diskursbegreb. Og så vil jeg dernæst behandle Norman Faircloughs tredimensionelle model, som vil danne grundlag for en tekstanalytisk ramme i forbindelse med analysen af CSA s projektforslag. Norman Faircloughs diskursbegreb skal forstås i en meget bred og flertydig kontekst, da det er inspireret af flere samfundsvidenskabelige discipliner, samt koblet til sprogvidenskab og lingvistisk analyse. Blandt inspirationskilderne kan nævnes Michel Foucalt, Mikhail Bakhtin og T.A. van Dijk. Norman Faircloughs diskursbegreb hører under den kritiske diskursanalyse, hvor det kritiske moment indebærer et venstreorienteret og humanistisk standpunkt, der tager højde for at oplyse om magtudøvelse og magtrelationer mellem grupper af mennesker. Magtudøvelsen er styret af faste praksisser og common sense-antagelser, som ofte er usynlige for de involverede og derfor opretholder magtrelationerne. Norman Fairclough kobler denne magtudøvelse til sprogbrug, idet sproget ifølge ham anvendes som et redskab til at udøve magt, overbevise folk og skabe roller: Specifically, connections between the use of language and the exercise of power are often not clear to people, yet appear on close examination to be vitally important to the workings of power. For instance, ways in which a conventional consultation between a doctor and a patient is organized, or a conventional interview between a reporter and a politician, take for granted a whole range of ideologically potent assumptions about rights, relationships, knowledge and identities. (Fairclough, 1995:54). Det er i relation til magtudøvelse, at Faircloughs diskursbegreb kommer i spil, da han opfatter diskurs som skriftlig eller mundtlig sprogbrug (Faircloug, 2008a:15), hvilket han i en kritisk analyse 15

16 af mediediskurs udvider til at inkludere other types of semiotic activity (e.i. activity which produces meanings), such as visual images (photography, film, video, diagrams) and non-verbal communication (e.g. gestures). (Fairclough, 1995:54). Ved at se på diskurs som sprogbrug er det ifølge Norman Fairclough samtidig sat i relation til at være en form for handling eller social praksis, som i en kritisk diskursanalyse skal undersøges og udforskes. Derudover er diskurs karakteriseret ved: Discourse contributes to the constitution of all those dimensions of social structure which directly or indirectly shape and constrain it: its own norms and conventions, as well as the relations, identities and institutions which lie behind them. Discourse is a practise not just of representing the world, but of signifying the world, constituting and constructing the world in meaning. (Fairclough, 1992:64). Eller sagt på en anden måde, så er diskurs eller sprogbrug i et dialektisk forhold både socialt formet og socialt formende eller konstituerende (Fairclough, 2008b:121). Diskurs kan dermed undersøges ved at skelne imellem tre sprogfunktioner, som sprogbrug eller tekster konstruerer (Fairclough, 1992:64)(Fairclough, 2008a:18): 1. identitetsfunktion de måder hvorpå sociale identiteter bygges op i diskurs 2. relationsfunktion hvordan sociale relationer mellem diskursdeltagere iscenesættes og forhandles 3. ideationelle (begrebsligt-kategoriserende) funktion måder hvorpå tekster giver betydning til verden og dens processer, enheder og relationer De tre funktioner går fra at fokusere på identiteter og relationer i sprogbruget eller teksten til at se på den ideationelle betydning, som er med til at kæde teksten sammen med den sociale situation uden for teksten, hvilket også kan betegnes som konteksten. Herunder taler Fairclough om en diskursiv praksis, der både reproducerer samfundet, men også forandrer samfundet. Reproduktionen består i, at nogle identiteter og relationer kan forekomme konsistente og kontinuerlige, mens forandringen kan vise sig i, at de selv samme identiteter og relationer er åbne for transformationer. I den kritiske diskursanalyse handler det samlet set om at finde betydning, mening og sammenhænge i den innovative eller konventionelle måde, som teksten først og fremmest er sammensat og fortolket på, og så dernæst den diskursive praksis forstået som produktion, 16

17 distribution og konsumption af teksten, og så i sidste ende teksten i relation til den sociale praksis med henblik på sociale strukturer og (magt)kampe. I øvrigt er det vigtig at se på de sociale ressourcer, eller såkaldte medlemsressourcer, hvis man vil undersøge produktionen og fortolkningen af mening og betydning, hvilket gøres ved at se på tekstens intertekstualitet som ifølge Norman Fairclough helt overordnet er the property text have of being full of snatches of other text. (Fairclough, 1992:84). For at arbejde med intertekstualitet kan man stille spørgsmålet what genres and discourses were drawn upon in producing the text, and what traces of them are there in the text? (Fairclough, 1995:61). Ved at beskæftige sig med diskursive praksisser bevæger man sig desuden i et spændingsfelt mellem mikro- og makroanalyse, hvilket Norman Fairclough beskriver på følgende måde: Analysis of discursive practice should, I believe, involve a combination of what one might call microanalysis and macroanalysis. The former is the sort of analysis which conversation analysts excel at: the explication of precisely how participants produce and interpret texts on the basis of their members resources. But this must be complemented with macro-analysis in order to know the nature of the members resources that is being drawn upon in order to produce and interpret texts, and whether it is being drawn upon in normative or creative ways Micro- and macro-analysis are therefore mutual requisites. It is because of their interrelationship that the dimension of discursive practice in my three-dimensional framework can mediate the relationship between the dimensions of social practice and text (Fairclough, 1992:85-86). Bevægelsen i en kritisk diskursanalyse veksler altså imellem mikroprocesser, som skaber og former teksten, og makroprocesser, som afgør tekstens diskursive og sociale praksisser. Det er centralt at understrege, at Norman Fairclough i sin kritiske diskursanalyse inkluderer how people interpret texts in various social circumstances. (Fairclough, 1992:86). Og dermed er deltagernes egen betydnings- og meningsdannelse et område, der tages op til særskilt analyse, og som karakteriseres på baggrund af medlemsressourcerne. For at kunne illustrere forbindelsen imellem de tre niveauer - tekst, diskursiv praksis og social praksis har Norman Fairclough opstillet den tredimensionelle model. 17

18 Den tredimensionelle diskursmodel Nedenstående model er en sammenkobling af tre forskellige tekster samt illustrationer af modellen En tredimensionel diskursmodel (Fairclough, 2008a:29), En model til kritisk diskursanalyse af en kommunikativ begivenhed (Fairclough, 2008b:127) og Norman Faircloughs tredimensionelle model (Just m.fl., 2007:47). De samme tekster er i øvrigt med til at danne oversigten til en tekstanalytisk ramme. På grund af modellens meget simple udformning og indhold har jeg valgt at fremstille en sammenstillet og tværgående tredimensionel model, som er mere dækkende og informativ end de enkeltstående udgaver af modellen. TEKST/ Kommunikativ begivenhed Lingvistisk analyse DISKURSIV PRAKSIS Genrer og diskurser Produktion, distribution og konsumption af tekster SOCIAL PRAKSIS I relation til samfundsstruktur Samfundstendenser 18

19 En tekstanalytisk ramme I det følgende vil jeg fremstille en helt overordnet oversigt til de analytiske punktnedslag, der kan indgå i den kritiske diskursanalyse. Yderligere vil oversigten danne en tekstanalytisk ramme til senere brug i specialets analysedel, jf Tekstanalyse af CSA s projektforslag: 1. Tekst Ordvalg/vokabular Grammatik Kohæsion Tekststruktur Argumentation Tekst/Diskursiv praksis Udsagnskraft/talehandlinger Kohærens Intertekstualitet 2. Diskursiv praksis Genrer Diskurser Produktion Distribution Konsumption 3. Social praksis Sociologisk teori, fx om nationalitet og globalisering Kulturteori, fx om identitet, traditioner og religion En væsentlig bemærkning i forbindelse med de analytiske punktnedslag er, at der er punkter, som bevæger sig lige på grænsen mellem det tekstanalytiske niveau og den diskursive praksis. Her er eksempelvis udsagnskraften, der ofte kan findes på sætningsniveau i form af typer af talehandlinger (give en ordre, stille et spørgsmål, true, love osv.)(fairclough, 2008a:39). Derudover kan hele teksten have en eller flere handlingskomponenter eller udsagnskraft-potentialer, som rækker ud over det tekstnære niveau og mere over i den diskursive praksis. Samtidig kan man ved at inddrage tekstens kontekst være med til at reducere udsagnskraftens mulige ambivalens (Fairclough, 2008a:40). Et andet eksempel på en flydende overgang er tekstens kohærente niveau, som karakteriseres ved, at de konstituerende dele knyttes sammen til en meningsfuld helhed. Dog kan der være tekster, hvor der er forholdsvis få eksplicitte markører eller lidt kohæsion, så der åbnes op for mere fortolkning. Derudover understreger Norman Fairclough, at en tekst kun giver mening for den, der kan finde mening i den (Fairclough, 2008a:42). 19

20 Det er her væsentligt at pointere, at tekstanalysen er beskrivende i sit udtryk, mens analysen af diskursiv og social praksis er fortolkende, dermed er der et særligt vekselvirkende forhold imellem de tre niveauer, da det er det tekstanalytiske niveau, som kan dokumentere eller eksemplificere de fortolkende dele af analysen, og de fortolkende dele som skaber den større sammenhæng i tekstanalysen. Jeg vil vende tilbage til ovenstående tekstanalytiske ramme i specialets analysedel, hvor det vil fremstå tydeligere, hvordan en kritisk diskursanalyse kan tage sig ud Sensemaking Karl E. Weick I dette afsnit vil jeg introducere til organisationspsykolog Karl E. Weicks brug af begrebet sensemaking og gennemgå de syv karakteristika ved den meningsskabende proces, for så at danne en analyseramme til at arbejde med meningsskabelse i forhold til CSA og til min egen rolle som projektskriver. Begrebet sensemaking i Karl E. Weicks forståelse er en kompleks størrelse og er svær at afgrænse og belyse på én enkel formel, da det er et meget dynamisk, abstrakt og flertydigt begreb: To focus on sensemaking is to portray organizing as the experience of being thrown into an ongoing, unknowable, unpredictable streaming of experience in search for the question, what s the story? (Weick m.fl., 2005:410). Der er her fokus på organizing i stedet for ordet organization, da Karl E. Weick ikke opfatter sensemaking som noget, der er statisk forankret, men mere som noget, der er i en form for konstant bevægelse og handling. Sensemaking berører historien bag strømmen af alle de erfaringer, man gør sig, når man er en del af et organiserende foretagende. Derfor handler det om at finde frem til den gode historie, hvilket Karl E. Weick formulerer på følgende måde: In short, what is necessary in sensemaking is a good story. A good story hold disparate elements together long enough to energize and guide action, plausibly enough to allow people to make retrospective sense of whatever happens, and engagingly enough that others will contribute their own inputs in the interest of sensemaking And a good story, like a workable cause map, shows patterns that may already exist in the puzzles an actor now faces, or patterns that could be created anew in the interest of more order and sense 20

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Vi arbejder videre på de færdigheder og kundskaber eleverne allerede har opbygget med Mie Svane i 3 klasse.

Vi arbejder videre på de færdigheder og kundskaber eleverne allerede har opbygget med Mie Svane i 3 klasse. Årsplan 4. klasse Engelsk 2017/18 Trine Person Vi arbejder videre på de færdigheder og kundskaber eleverne allerede har opbygget med Mie Svane i 3 klasse. Kommunikative færdigheder: Kunne forstå sætninger,

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv Velkommen til CSA s Ledelse og velfærdsprofessioner Faglighed ved en skillevej årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til Årsmøde 2014 Torsdag d. 27. marts

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room Appendix 14 Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting Sketch of the room Date, time, place and class: Generel observations 1. Shared understandings (meaning, knowledge)

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Rådgivningsvirksomheders vilkår Rådgivningsbranchen Der er fornuftige tider Hvordan udnytte dette proaktivt?

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Ledelse af forandring og forretningstransformationer

Ledelse af forandring og forretningstransformationer Ledelse af forandring og forretningstransformationer Dansk Change Management Konference 2017 6. april 2017 v. Anne Marie Jess Hansen, Vicedirektør, Forretningsløsninger, ATP Rådsmedlem, Statens it-projektråd

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE FRA SEMINARIUM TIL SKOLE - en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelser af lærerarbejde. phd forsvar rene b christiansen 17 01 14 Disposition Nye lærere Forskningsspørgsmål

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer Begrebsforvirring Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal uddannelser indeholde en kompetencebeskrivelse, fx jf. den danske kvalifikationsnøgle: Kompetenceprofil, herunder angivelse af, om den formidlede

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund 2015 2016 3. temadag 15. december 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/albertslund-kommune Ledelsesforløb

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 19. november 2012 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere