Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Områdeforslag
|
|
- Sven Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq Områdeforslag
2 Forslag til placering af aluminium smelteværk i Maniitsoq. INDHOLDSFORTEGNELSE Kap Overskrift side 1 BAGGRUND GENNERELLE OVERVEJELSER PLACERING I FORHOLD TIL VANDKRAFTVÆRKER PLACERING PÅ ØEN MANIITSOQ ELLER FASTLANDET PLACERING NÆR BYSAMFUND BESEJLINGSFORHOLD ISFORHOLD FORBINDELSER TIL OMVERDENEN OMRÅDER FOR SMELTEVÆRKET SÆRLIGE FORHOLD VEDR. TRANSMISSIONLEDNINGER SPÆNDVIDDER VINDHASTIGHEDER OVERISNING SÆRLIG FORHOLD VEDR. MILJØ KLIMA VIND INFRASTRUKTURFORUDSÆTNINGER BOLIGER OG NYT BYOMRÅDE VANDFORSYNING VEJFORBINDELSE TIL OG MED BRO OVER ATAA MIDLERTIDIG ARBEJDSLEJR OMRÅDEBESKRIVELSER OMRÅDE A OMRÅDE B OMRÅDE C SAMFUNDSFORHOLD BEFOLKNINGEN GRØNLANDS UDVIKLING...11 BILAG: Bilag 1 Oversigtskort med kraftværker og transmissionsledninger, 1: Bilag 2 Maniitsoq-øen med 3 skitseplaceringer, 1: Bilag 3 Digitale terrænmodeller for område A, B, og C Bilag 4 Fotomontage af område A, B og C Bilag 5 Notat og overslag vedr. planering af anlægsområder. Bilag 6 Notat vedr. anlægsomkostninger ved byggemodning Bilag 7 Notat vedr. havnedybder Bilag 8 Havnedybder måledata. Bilag 9 Vindroser Bilag 10 Fotos Bilag 11 Kort generel information om Maniitsoq. side 1 af 11
3 1 BAGGRUND Maniitsup Kommunea er blevet opfordret til at fremkomme med forslag til placering af et aluminium smelteværk ud fra de givne forudsætninger: Et areal på minimum 120 ha (1500 x 800 m), gerne med mulighed for udvidelse, samt mulighed for etablering af havn med minimum vanddybde 16 m. Ud fra disse forudsætninger har Maniitsup Kommunea valgt at pege på 3 områder A, B og C til placering af smelteværket, områdernes placering er vist på bilag 2. 2 GENNERELLE OVERVEJELSER Ved valg af forslag har vi forudsat at følgende: 1. Smelteværket bør placeres centralt i forhold de vandkraftværker som leverer elektriciteten til smelteværket. 2. Smelteværket bør placeres på øen Maniitsoq ikke på fastlandet. 3. Smelteværket bør placeres nær et bysamfund og der skal kunne køres fra by til smelteværk. 4. Der skal være gode besejlingsforhold for stor skibe og umiddelbart ved værket skal der kunne anlægges kaj med en vanddybde på ca. 20 m. 5. Indsejlingen skal være isfri (eller med så lidt is at skibe nemt kan sejle igennem) 360 dage om året. 6. Der skal være gode forbindelser til omverdenen 7. Smelteværket placeres på et område der kan byggemodnes og planeres for rimelige omkostninger. 2.1 PLACERING I FORHOLD TIL VANDKRAFTVÆRKER. Energiforsyningen til et smelteværk i Grønland kunne komme fra nedennævnte kraftværker. Et smelteværk placeret på Maniitsoq ø er central i forhold til nedennævnte kraftværker. Oplysninger vedr. nedennævnte kraftværker er tage Fra Nukissiorfiits oversigt over Grønlands Vandkraftressourcer. Kraftværkernes placering og mulige transmissionslinier er vist på bilag 1. Isbræernes placering på kortet er korrigeret ud fra Google Earth Vandkraft fra Evighedsfjorden Med den viden vi har i dag, må man forudsætte, at et kraftværk i bunden af Evighedsfjorden med vand fra Tasersiaq vil komme til at forsyne smelteværket uanset hvor, og i hvilken kommune værket placeres. Dette kraftværk har det i Grønland størst kendte potentiale 2500 GWh/a. Det er formentlig det kraftværk som vil kunne producere den billigste energi. Potentialet kan muligvis blive hele 3170 GWh/a hvis opland A kan udnyttes side 2 af 11
4 2.1.2 Vandkraft fra Majorqaq Et kraftværk ved Majorqaqs udspring med vand fra Søndre Isortup isua er vurderet til et potentiale på 1000 GWh/a. Det kunne være det andet kraftværk som forsynede smelteværket med energi. Hvis potentialet i Evighedsfjorden er bliver 3170 GWh/a så kan kraftværk ved Majorqaq og i Evighedsfjorden alene forsyne et smelteværk i Maniitsoq Vandkraft fra Fiskefjorden Et kraftværk i bunden af Fiskefjorden med vand fra Taserssuaq er vurderet til et potentiale på 500 GWh/a. Det kunne være det tredje kraftværk som forsynede smelteværket Vandkraft fra Ujarassuit Nunaat Et kraftværk ved bunden af Godthåbsfjorden i Ujarassuit Nunaat med vand fra Imarsuup Isua vurderes til et potentiale på 1480 GWh/a det kunne sammen med et kraftværk i Evighedsfjorden forsyne smelteværket med tilstrækkelig energi Vandkraft fra Umiiviit Et Kraftværk i bunden af Søndre Strømfjord ved Umiiviit med vand fra Tasersuaq vurderes til et potentiale på 900 GWh/a, det kunne sammen med vandkraft fra Evighedsfjorden forsyne smelteværket med energi forudsat maks potentiale. Nukissiorfiit tager dog forbehold for potentialet af dette kraftværk, da Tasersuaq er lavvandet. 2.2 PLACERING PÅ ØEN MANIITSOQ ELLER FASTLANDET. Fjordene Kangia, Søndre Isortoq og Kangerdluarssuk ved Maniitsoq ligger centralt i forhold til ovennævnte potentielle kraftværker, og i alle tre fjorde er der forholdsvis plane områder i bunden, men det er løsjord med permafrost. (Permafrossen jord er frossen hele året, og indeholder ofte islinser, som vil tø op under en opvarmet bygning). I alle tre fjorde er der lavvandet i bunden og der kan være tyk vinteris. Der er væsentligt koldere om vinteren i bunden af fjordene end ude ved kysten. Placeringer i fjordbund anses for ufordelagtig af ovennævnte grunde. En placering nær fjordmunding vil være mere realistisk, der findes rimeligt plane områder ved fjordmundingerne, og der kan formentlig findes rimelige havnemuligheder, men en placering her vil ikke være bynær, og der ville ikke være gode forbindelser til omverdenen. Af disse grunde bør en placering på øen Maniitsoq foretrækkes. 2.3 PLACERING NÆR BYSAMFUND Placering nær et eksisterende bysamfund og med kørevej hertil tillægges stor betydning fordi: side 3 af 11
5 Personale og deres familier vil befinde sig bedst, socialt/kulturelt, i et fungerende bysamfund frem for i et kunstigt samfund opbygget omkring værket. Personalets familie vil have mulighed for at finde arbejde i bysamfundet, hvor der også findes skoler og fritidstilbud/aktiviteter. Det er vanskeligt at forestille sig, at den store arbejdsstyrke med mange højtuddannede medarbejdere, som værket kræver, vil acceptere at leve i et minesamfund isoleret fra familien i lange perioder. Anlægsomkostningerne for smelteværket bliver væsentlig mindre hvis det eksisterende bysamfunds infrastruktur kan benyttes. En kørevej giver en større sikkerhed for regelmæssig og sikker transport frem for en færgeforbindelse. (Maniitsoq har ganske vist bedre sejlforhold end de fleste andre byer, da der altid kan sejles indenskærs, men det kan ikke udelukkes, at dårligt vejr i perioder vil forhindre passagersejlads). 2.4 BESEJLINGSFORHOLD Der er gode indsejlingsforhold for store skibe med store vanddybder, der kan sejles ind både nord og syd om Maniitsoq. Inde i skærgården er der stadig stor vandybde og god manøvreplads, men læ for vind og bølger. Ved de foreslåede områder for værket er der: dybt vand helt ind under land jf. bilag 12, det vil derfor være relativt billigt at anlægge kaj med minimum 16 m. vanddybde og det er ikke nødvendigt at begrænse dybden til 16 m. der er læ for de værste storme (som kommer fra sydvest eller syd sydvest), bølgehøjden er ringe, formentlig under 1 m. 2.5 ISFORHOLD For alle havne i Midtgrønland gælder, at isen kan lukke for besejling med mindre skibe. Havnen i Maniitsoq og sejlruterne omkring øen har på grund af de store vanddybder dog altid kunne besejles af større skibe, også når isen lukkede ved Nuuk og Sisimiut jf. vinteren Havet omkring Maniitsoq har ikke været islagt siden 1993, og et evt. islag vurderes ikke at være et problem for så store skibe, som der bliver tale om. Isfjelde ses næsten aldrig omkring Maniitsoq, og udgør heller intet problem. Der er således ingen hindringer for besejling året rundt. 2.6 FORBINDELSER TIL OMVERDENEN Maniitsoq har rimeligt gode forbindelser til omverdenen, via lufthavn og havn. Lufthavnen er en 800m. STOL bane (Short Take Off and Landing), det er muligt at forlænge banen. Der er to daglige forbindelser med omverdenen. I sommerhalvåret er der ugentlige anløb af passagerskib. Der er ugentlige anløb af atlantskibe med gods hele året. (Atlantskibe er betegnelsen på de container fragtskibe der fragter gods mellem Danmark og Grønland) side 4 af 11
6 2.7 OMRÅDER FOR SMELTEVÆRKET Smelteværket kan i princippet enten placeres på fjeld eller på løsjordsaflejringer. Generelt vil en placering på fjeld være at foretrække, da det giver en sikker fundering, men omkostningerne til byggemodning og planering vil normalt være større, da der skal sprænges. Områder med løsjordsaflejringer er normalt mere plane, men hvis der er permafrost i området skal der funderes med en særlig teknik, det er dyrt og bør om muligt fravælges. Der er ikke permafrost på øen Maniitsoq og heller ikke i byerne syd for Maniitsoq, men i byerne nord for Maniitsoq og inde på fastlandet er der permafrost. Områder på øen Maniitsoq, der er foreslået til placering af smelteværket, er alle fjeldområder, hvor der skal sprænges men hvor funderingen er sikker. 3 SÆRLIGE FORHOLD VEDR. TRANSMISSIONLEDNINGER. Spændvidder, vindhastighed og sandsynlighed for overisning er bl. a. dimensionsgivende for transmissionsledninger. Det anses for udelukket at føre transmissionsledninger over gletsjer. 3.1 SPÆNDVIDDER. På transmissionsledningen fra Evighedsfjorden vil der være et fjordspænd på ca. 2,7 km. Ved Maniitsup Sermmillia vil der på alle transmissionsledninger være et fjordspænd på 1,6 km. Transmissionen fra fastlandet til Maniitsoq kan enten ske i form af luftledninger eller søkabler. Vælges luftledninger skal masterne placeres på øer eller skær. Det længste spænd bliver da ca. 800 m. 3.2 VINDHASTIGHEDER I Grønland er vindhastighederne forholdsvis høje, den dimensionerende vindhastighed er således 45 m/sek. i Sisimiut og Maniitsoq, mens den er 50 m/sek. i Nuuk. Oppe i fjeldene er vandhastigheden større, og den er større jo højere man kommer op. Derfor bør transmissionsledninger ikke føres på høje fjelde hvis det kan undgås. Af bilag 1 fremgår det at transmissionsledninger stort set kan føres frem til Maniitsoq i højder som er under 600 m. (dog ikke fra Umiiviit) 3.3 OVERISNING I Maniitsoq er der sjældent observeret overisning af kabler, det vurderes at den største overisning der er observeret over en 10 års periode er 5 cm. i diameter. Dette skyldes formentlig det tørre klima. Over hav og fjordspænd må forventes større overisning. Inde på fastlandet kendes sandsynligheden for overisning ikke, men den er formentlig mindre end i Maniitsoq. side 5 af 11
7 4 SÆRLIG FORHOLD VEDR. MILJØ 4.1 KLIMA De klimatiske data er taget fra perioden Der findes også systematiske målinger fra perioden , men de foreligger for nærværende ikke på bearbejdet form Temperatur Lufttemperaturens årsgennemsnit Varmeste måned, august, gennemsnit Koldeste måned, marts, gennemsnit - 0,4 o C + 7,7 o C - 7,8 o C Nedbør Den årlige nedbør er ca. 720 mm. Der er mindst nedbør i vintermånederne december, januar og februar med ca. 30 mm. i gennemsnit. Juli, august og september er den nedbørsrigeste periode med ca. 150 mm. i sidste måned Snelag Det gennemsnitlige snelag i vintermånederne fra november til og med april er omkring 60cm. 4.2 VIND Der er oftest rolige vindforhold. Vindroserne på bilag 9 illustrerer, hvordan vindene fordeler sig på verdenshjørner. De samlede observationer er sat til 100% og fordelt over de forskellige vindretninger efter hyppighed. Den dominerende vindretning er øst men de hyppigste vindes retning varierer gennem årstiderne. Den mest udprægede vind i sommertiden kommer fra syd og vest og i vinterperioden fra øst. 5 INFRASTRUKTURFORUDSÆTNINGER 5.1 BOLIGER OG NYT BYOMRÅDE Et nyt byområde og en betydelig forøgelse af boligmassen vil være en nødvendig forudsætning for at kunne modtage de mange tilflyttere, et aluminiumsværk vil medføre. Nordøst for byen, på vejen ud mod de foreslåede placeringer af smelteværket er et velegnet område til udvidelse af byen. (Området er vist på bilag 2). side 6 af 11
8 Der er også andre udvidelses muligheder for kun en lille brøkdel af øen er bebygget i dag, men beboerne i Maniitsoq ønsker at bo ved havet, med udsigt over det, og i nærheden ankerpladsen for den båd, som de fleste borgere har. Området nordøst for byen rimelig plant, der er udsigt over skærgården fra en stordel af området og der er naturlige havnemuligheder, for små og store både. 5.2 VANDFORSYNING Efter lukningen af Maniitsoqs fiskefabrik er byens vandforbrug på 500 m3/d. Da fiskefabrikken kørte, leverede vandværket 2500 m3/d uden problemer, så byens vandsø har rigelig kapacitet til at forsyne smelteværket såvel som den nødvendige udvidelse af byen. Vandsøens kapacitet kan desuden ret enkelt forøges. Afhængig af hvilken placering af værket der vælges, er der søer længere mod nord på øen, som kan vælges som vandforsyning til værket. 5.3 VEJFORBINDELSE TIL OG MED BRO OVER ATAA. Alle 3 forslag til placering af smelteværk forudsætter en vejføring mod nord med en bro over indsejlingen til bugten Ataa. På grund af terrænet vil det være naturligt at udføre broen med en frihøjde på m. broen vil derfor ikke lukke for indsejlingen til Ataa, der er en fremragende naturhavn. Alternativt kan vejen føres rundt om Ataa for foden af Pattefjeldet, men det vurderes at blive lige så dyrt som en bro på grund af det stejle terræn. Adgangsvejen vil samtidig åbne op for etablering af det nye byområde sydøst for Ataa. (Se bilag 2). 5.4 MIDLERTIDIG ARBEJDSLEJR Hvis forslag A eller B vælges, kan arbejdslejr med fordel etableres i og i tilknytning til det kommende byområde. Herved opnås at infrastruktur der alligevel skal etableres kan udnyttes til arbejdslejren. Der er også mulighed for etablering af arbejdslejr mellem område A og B. Hvis man vælger område C, vil det måske være praktisk at etablere lejren i nærheden af området. 6 OMRÅDEBESKRIVELSER. Områderne A, B og C er udvalgt på baggrund af kendskab til terrænet og besigtigelse. Kortgrundlaget, som er anvendt til at vise placeringer og til beregning af mængder, er et kort i målestokken 1: Det er digitalt men ikke helt færdigbearbejdet. Ud fra kortet er der lavet digitale terrænmodeller. Terrænmodellerne er grundlag for masseberegningerne som er brugt til overslagene. Der er behov for en nøjagtigere opmåling af terrænet til brug ved den endelige beslutningsproces. side 7 af 11
9 6.1 OMRÅDE A Lokalitet Område A er et område på Maniitsoq øen 5 km nord for Maniitsoq by på øens østside. Arealet ligger 1,5 km nord for indsejlingen til bugten Ataa. Evt. forurening vil ikke blive ført mod byen af vinden jf. bilag Koordinatafgrænsning, områdets størrelse Område A er indtegnet på bilag 2 med et areal på 1500 x 800 m, i alt 120 ha. Koordinater for områdets centrum er 65 27,6 N, 52 53,3 W. Området vil kunne rykkes eller udvides mod nord. Ved at tilpasse området, gøre det smallere og længere, dog med en mindste bredde på 500 m kan der opnås betydelige besparelser ved reguleringen Stedets generelle beskaffenhed Der er fjeld (hovedsageligt gnejs) i overfladen men løsjordslommer forekommer, Grunden giver sikker fundering. Området A er det mest kuperede af de tre valgte områder, men med den korteste vejføring til byen. Området skal reguleres ved afsprængning af fjeld og opfyldning af en mindre vig. Ligevægtskote er 21,5 m. Reguleringsmængden kan reduceres, hvis der kan accepteres et længere men smallere byggefelt. Der kan etableres kaj i områdets nordlige ende, hvor der overalt er tilstrækkelig dybde ca. 65 m fra land. Kajfronten kan rykkes nærmere land ved mindre sprængning og regulering. se bilag Infrastruktur Samlet vejlængde til byen fra område A er ca. 3,9 km. Bortset fra broen over indsejlingen til Ataa byder vejføringen ikke på større vanskeligheder. Ferskvand kan via broen føres fra byens vandsø, ledningslængde ca. 3,4 km, eller fra søen ca. 1 km vest for områdets nordvestlige hjørne. Tele- og dataforbindelser kan uden videre etableres ved udbygning af byens telenet Overslag over udgifter til adgangsvej, bro og terrænregulering, mio. kr.: Område form Adgangsvej Bro Regulering I alt 800*1500 m Tilpasset m² side 8 af 11
10 6.2 OMRÅDE B Lokalitet Område B er på Maniitsoq øens nordøstlige hjørne 8 km nord for Maniitsoq by. Evt. forurening vil ikke blive ført mod byen af vinden, men ind over land og ud på fjord jf. bilag Koordinatafgrænsning, områdets størrelse Forslag B er indtegnet på bilag 2 med et areal på 1500 x 800 m, i alt 120 ha. Koordinater for områdets centrum er 65 29,7 N, 52 52,9 W. ved at inddrage område syd og nord for, kan området tilpasses så sprængningsmængderne reduceres betydeligt Stedets generelle beskaffenhed Der er fjeld (hovedsageligt gnejs) i overfladen men løsjordslommer forekommer. Forslag B er mindre kuperet end område A, men skal reguleres ved afsprængning og opfyldning. Ligevægtskote er 31,1 m. Reguleringsmængden kan reduceres, hvis der kan accepteres et lidt længere og smallere byggefelt. Der kan etableres kaj i områdets sydøstlige ende, hvor der er tilstrækkelig dybde ca. 35 m fra land jf. bilag Infrastruktur Til område B kan vejen videreføres fra område A gennem jævnt terræn. Samlet vejlængde til byen er ca. 7,9 km. Bortset fra broen over indsejlingen til Ataa byder vejføringen ikke på større vanskeligheder. Ferskvand kan via broen føres fra byens vandsø, ledningslængde ca. 7,5 km, eller fra søen ca. 1 km vest for område A, ledningslængde ca. 3,2 km. Tele- og dataforbindelser kan fås ved udbygning af byens telenet eller ved egen telefoncentral med tilslutning til radiokæden Overslag over udgifter til adgangsvej, bro og terrænregulering, mio. kr.: Område form Adgangsvej Bro Regulering I alt 700*1714 m Tilpasset m² side 9 af 11
11 6.3 OMRÅDE C Lokalitet Omeråde C er beliggende på den østlige bred af bugten Kangerluk på Maniitsoq øens nordside, 9 km nordvest for Maniitsoq by. Evt. forurening vil blive ført ud over vandet af vinden Koordinatafgrænsning, områdets størrelse Forslag C er indtegnet på bilag 2 med et areal på 1500 x 800 m, i alt 120 ha. Koordinater for områdets centrum er 65 29,9 N, 52 59,9 W. Området vil kunne udvides mod nord, syd og øst Stedets generelle beskaffenhed Der er fjeld (hovedsageligt gnejs), men løsjordslommer forekommer. Forslag C er det mest jævne af de tre områder, men skal reguleres ved afsprængning og opfyldning. Ligevægtskote er 26,8 m. Reguleringsmængden kan formentlig reduceres, hvis feltet rykkes mod nordvest, men her dækker det eksisterende kortgrundlag ikke. Forslag C har de bedste muligheder for en udvidelse af feltet. Der kan etableres kaj i områdets sydvestlige ende, hvor der er tilstrækkelig dybde ca. 50 m fra land jf. bilag Infrastruktur Til område C kan vejen videreføres fra område A mod nordvest gennem kuperet terræn. Samlet vejlængde til byen er ca. 11 km. Ferskvand kan føres fra søen nordvest for område A, ledningslængde ca. 3,6 km, eller fra søen 2 km øst for område C s sydøstlige hjørne, ledningslængde ca. 2,5 km. Tele- og dataforbindelser kan fås ved udbygning af byens telenet, men der kan ikke umiddelbart tilsluttes til radiokæden på grund af fjeldene Overslag over udgifter til adgangsvej, bro og terrænregulering, mio. kr.: Område form Adgangsvej Bro Regulering I alt 800*1500 m Tilpasset m² side 10 af 11
12 7 SAMFUNDSFORHOLD 7.1 BEFOLKNINGEN De fleste borgere er Inuitter, men 6-8% er tilflyttere hovedsageligt fra Danmark. Der er mange blandede ægteskaber. De fleste børn af disse ægteskaber betragter sig som inuitter. Man kunne måske forvente, at befolkningen i et lille samfund som Maniitsoq ikke ville være vant til fremmede, og ville være lukkede over for fremmede, det er dog ikke tilfældet. Dels er der de mange tilflyttere, dels ernærer mange sig som sømænd og fiskere på havgående trawlere, og er således vant til at komme til andre lande. Borgerne tog da også godt imod Minelco A/S, da Minelco åbnede olivin minen i Fiskefjorden. I dag arbejder der ca. 50 mand ved minen og de fleste er fra Maniitsoq kommune. 7.2 GRØNLANDS UDVIKLING Udviklingen i Grønland har de senere år været meget koncentreret om nogle få vækstbyer, specielt Nuuk og Sisimiut, mens resten af landet har oplevet stagnation eller tilbagegang. Placering af en så stor arbejdsplads som et aluminium smelteværk i Maniitsoq vil således være en oplagt lejlighed til at ændre udviklingen. På borgermøder har befolkningen da også budt denne mulighed for udvikling velkommen Afledte effekter Området omkring Maniitsoq er genstand for den mest intensive mineral efterforskning i Grønland. En udvikling af Maniitsoq kan formodes at øge muligheden for, at nogle af disse efterforskninger resulterer i en udvinding af mineraler til gavn for Grønland. side 11 af 11
Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Områdeforslag
Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq Områdeforslag Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Forslag til placering af aluminium smelteværk i Maniitsoq. INDHOLDSFORTEGNELSE Kap Overskrift side 1
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereTegnestuen Nuuk a/s. THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY Af 3 muligheder for udvikling af Nuuk er Sydløsningen markant bedst!
Tegnestuen Nuuk a/s THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY Af 3 muligheder for udvikling af Nuuk er Sydløsningen markant bedst! Hvor svært skal det gøres? Diskussionen omkring udviklingen af Nuuk, herunder placering
Læs mereTRAFIKANLÆG, Undersøgelser i 2004
Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen TRAFIKANLÆG, Undersøgelser i 2004 Delopgave : Regional lufthavn i Qaqortoq Emne : Besigtigelse 01.12.2004 INUPLAN A/S Sag: 200847.07 NIRAS Greenland A/S Sag: 00.642.03
Læs mereReferat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016
Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)
Læs mereBuksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer
Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale
Læs mere304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008.
304 12 Sisimiut havn 12 Sisimiut havn Havnen i Sisimiut består af en række kajanlæg, som tjener forskellige formål, herunder bl.a. en fiskerikaj (60 m), en atlantkaj (60 m), en lossekaj (50 m), en forsyningskaj
Læs mereÅrsrapport. Fugle og pattedyr på flyvepladsen. Mittarfik Sisimiut Sisimiut Lufthavn
Årsrapport Fugle og pattedyr på flyvepladsen Mittarfik Sisimiut Sisimiut Lufthavn 2008 Afrapportering til Statens Luftfartsvæsen i henhold til BL 3-16. pkt. 7.4 Navn på flyveplads: Mittarfik Sisimiut Dato:
Læs mereGode råd og krav for både i Ry Marina. Havnens Emma Gad
Gode råd og krav for både i Ry Marina Havnens Emma Gad Fortøjning til bro og pæle I Danmark blæser det en hel del. Det gør det også i Ry Marina. Derfor er det nødvendigt at vi fortøjer korrekt, naturligvis
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereHelNÆS BUGT. Af Anders Høgh Post
venlig og smuk bugt ved Sydfyn HelNÆS BUGT Den store bugt inde bag Helnæs med den hyggelige faldsled Havn og flere ankerpladser giver et dejligt pusterum fra sommertrængslen lige udenfor i det sydfynske
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Søndervej 48, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.
Læs mereNOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell
NOTAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde på Kunde Gjesdal Kommune Notat nr. 1 Dato 2014-03-25 Til Fra Marianne Berge Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde
Læs mereNivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter
Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Sejlads er en sjov, udfordrende og afstressende aktivitet, som du kan dele med familien og dyrke på dine rejser. Vi tilbyder praktisk
Læs mereFREMTIDIG VANDFORSYNING I NUUK
Nukissiorfiit September 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Baggrund...3 Kommissorium...3 Problemstillinger...4 Status og fremtidige forventninger...7 Vandforbrug...7
Læs mereADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN
Tema om overisning ADVARSEL MOD OVERISNING DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR OG MARTS ER SÆSON FOR OVERISNING. OG OVERISNING KAN I LØBET AF GANSKE KORT TID - SÆTTE ET TYKT PANSER AF IS PÅ BÅDE STORE OG SMÅ SKIBE.
Læs mereIndsigelse mod Vejen Kommunes Vindmølleplan.
Indsigelse mod Vejen Kommunes Vindmølleplan. Kære byråd, forvaltning, Udvalg for Teknik & Miljø samt andre interessenter. Dette er min indsigelse mod, den nuværende vindmølleplan der skal åbne op for etablering
Læs mereProjektbeskrivelse: Jolle- og kajakhus
NAPPEDAM BÅDELAUG Projektbeskrivelse: Jolle- og kajakhus Side!1 NAPPEDAM BÅDELAUG NAPPEDAM BÅDELAUG BYGGER NYE KLUBFACILITETER FOR JOLLE- OG KAJAKAFDELING Baggrundsinformation en bådehavn for foden af
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 1. juni 2012 J.nr.: NMK-31-00609 Ref.: Jan Vater, JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af antennemast ved Rø i Bornholms
Læs mereTRAFIKANLÆG, Anlægsbeskrivelse og -overslag
Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen TRAFIKANLÆG, Anlægsbeskrivelse og -overslag Delopgave : Trafikanlæg mellem Qaqortoq, Narsaq og Narsarsuaq Emne : Færgeforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq 27.05.2004
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereChristianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk
Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk Christianshavn den 22. juli 2009 Frank Jensen Socialdemokraterne Artillerivej 34 2300 København
Læs merede byudviklingsmæssige konsekvenser ved etablering
de byudviklingsmæssige konsekvenser ved etablering AF EN ALUMINIUMSSMELTER I GRØNLAND smelteren den nye bydel byen kvantitative parametre... og kvalitative visioner RAPPORTEN de byudviklingsmæssige konsekvenser
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereÆndringer i Lokalplan 933
Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende
Læs mereKværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted
Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor
Læs mereVi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og
foto: frost Ideen med at skrive lidt om Lillebælts Nordlige del er at fortælle om de oplevelser og muligheder der er her, og så er det også mit farvand her har jeg sejlet i 60 år men der er stadig noget
Læs mereVind. Forsøg : Vindenergy 1/12
Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...
Læs mereAtt: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover
Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den
Læs mereBekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande
Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni
Læs mere2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige
2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for
Læs mereTurismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereTeknisk Forvaltning Klostermarken 12
Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Bistrupvej 5, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.
Læs mereEn tur til det græske øhav.
Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereSeismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland
Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereTilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet, jf. klagevejledningen.
Bent Kristensen Grønnekærvej 6 Dybbøl 6400 Sønderborg Tilladelse til bådebro ud for matr. nr. 5634a Sønderborg I ansøgning fra september 2014, har du ansøgt Sønderborg Kommune om tilladelse til opførelse
Læs mere02 oktober 2007 EM 2007/31-01
02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov
Læs mereTurbo på Syd-Grønland
Turbo på Syd-Grønland Forslag til etablering af infrastruktur i form af veje Peter Barfoed, Tegnestuen Nuuk a/s, arkitekter maa Speaker, e-mail: peter@tegnestuen.gl 1. Baggrund De første skitser til forslaget
Læs mereForslag til bevarelse af Grønnedal som turistcenter og en af Grønlands største arbejdspladser
Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del Bilag 14 Offentligt Kunait bjerget set fra Grønnedal. Foto Jan Bøgsted Forslag til bevarelse af Grønnedal som turistcenter og en af Grønlands største arbejdspladser
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereVURDERING AF DE NUVÆRENDE 60 KV FORBINDELSER OVERFØRINGSEVNE 2
ENERGISELSKABET I Amba Grenåvej 55 8200 Århus N Tlf.: 87 39 04 04 Telefax: 87 39 01 05 E-mail: arkeparke.dk Homepage: www.arke.dk 5. november 1998 HAVVINDMØLLER VED SAMSØ Første oplæg 1. Vurdering af de
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereIDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU
IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING Århus er en by hvor pulsen er høj. Her er byens stemningsfulde kvarterer og ældre bygninger med til at skabe et grundlag for en by der er i udvikling og har blikket rettet
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Bork Havn Surfstrand, Bork. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Bork Havn Surfstrand, Bork Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereOmbygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016
Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016 1 Indholdsfortegnelse Præsentation og historie... 3 Banjen... 4 Lohals / Hou... 5 Lohals Havn i dag... 6 Projektet... 7 Fremtidsønsker...
Læs mereSTORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. marts 2014 13/18231 STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO 1. BAGGRUND OG TIDSPLAN I forbindelse med anlægsarbejderne af en ny Storstrømsbro bliver der
Læs merePlanlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.
Planlægning Januar 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 29 Til Kommuneplan 2009 FORSLAG Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Retningslinjer...
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereKystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig
From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.
Læs mereOJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184
OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereFangst- og redskabsovervågning
Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereFebruar 2010 RomerNyt 44
Februar 2010 RomerNyt 44 Kære alle Ejerlaugets bestyrelse ønsker jer alle et godt og oplevelsesfyldt 2010. Kong Vinter har i sandhed budt det nye år velkommen. Det er længe siden, at der har været så fin
Læs mereNuuk, Fremtidig lufthavn
BILAG 6 Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen Nuuk, Fremtidig lufthavn Banelængder og flytyper 24.02.2006 INUPLAN A/S Sag: 76016.94 NIRAS Greenland A/S Sag: 76016.94 Banelængder og flytyper Indholdsfortegnelse:
Læs mereLokalplan 1.05. Ishøj Havn
Lokalplan 1.05 Ishøj Havn Ishøj Kommune 2003 ISHØJ KOMMUNE-LOKALPLAN 1.05 Lokalplanens indhold. Lokalplan 1.05 fastlægger retningslinier for Ishøj havns (havn nr. 3 f s) udformning og udnyttelse som lystbådehavn.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting
Læs mereØen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl
Øen der ikke vil dø I Kattegat ligger Tunø og kæmper. Selvom befolkningstallet på øen har været stabilt de sidste ti år, er fremtiden usikker. For det er ikke nemt at lokke unge mennesker til en ø, hvor
Læs mereBadevandsprofil Havnebadet
Badevandsprofil Havnebadet Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i marts 2014. Fysiske forhold Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget. Der er tilkørsel til Havnebadet
Læs mereOrientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand
Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen
Læs mereAdministrationsgrundlag for Bade- og bådebroer
Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer Dokumentnr.: 727-2010-110666 side 1 1. Indledning Formålet med dette administrationsgrundlag er at varetage offentlighedens interesser i forhold til stranden
Læs mereSeptember 2010 TILLÆG EN NY EPOKE I VENØS HISTORIE
September 2010 TILLÆG EN NY EPOKE I VENØS HISTORIE DEN 7. AUGUST 2010 VenøPosten tillæg Udgivet til erindring om Venø Færgens første måned, august 2010. Fotos: Preben Friis, Kai Rostrup Jensen, Peter Petersen,
Læs mereFredensborg Kommune DIGE VED USSERØD Å Placering og projektering af beredskabsbrønde T: +45 4810 4200. D: +45 48104534 Sortemosevej 19 F: 4810 4300
Notat Fredensborg Kommune DIGE VED USSERØD Å Placering og projektering af beredskabsbrønde 19. juni 2012 Projekt nr. 203180 Dokument nr. 124401211 Version 1 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af JSK Godkendt
Læs mereDS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig
DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har
Læs mereHoldningspapir om dansk-tysk infrastruktur
Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,
Læs mereFredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk
Vejrmosegårds Strand Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Beliggenhed/farvand Strandens udstrækning, beskrivelse og faciliteter Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210
Læs mereBomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling
Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vadebrovej 27 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005973 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereGENERELLE BESTEMMELSER
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring
Læs mereBadevandsprofil for Rendbjerg Strand i Sønderborg Kommune
Badevandsprofil for Rendbjerg Strand i Sønderborg Kommune Strandens navn Rendbjerg Strand Adresse Egeskovvej 26, 6310 Broager (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer Stations-ID K201 DKBW758 Koordinater
Læs mereBILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten
BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)
Læs mereVindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest
Læs mereHvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning
Læs mereDambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik.
0 Anlægning af land baserede - Dambrug Kar og rør installationer. Henvendelse BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280 Mail tanke@bsteknik.com Web. www.bsteknik.com Stålkar med PE Inder liner. Størrelse tilpasset
Læs mereInterview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011
Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereDen danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km
Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske
Læs mereAfdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq
11422 Arktisk teknologi Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq Udarbejdet sommer 2005 af: Claus Hansen s992108 Christian Wolf s022177 1. Forord Vi er to studerende
Læs mereBadevandsprofil Bøgebjerg
Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.
26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af aktivitetshus ved Båring Strand
Middelfart Kommune Båring d. 2/4-2013 Att.: Jacob Kloch Østergade 21 5580 Nr. Åby Ansøgning om tilladelse til etablering af aktivitetshus ved Båring Strand På vegne af foreningen Båring Vig Kystaktiviteter
Læs mereSvar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart
Læs mereDebatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereBroen må ikke benyttes som egentlig bådebro, men kun som badebro. Der kan dog for et kortere tidsrum fortøjres en mindre båd til broen.
Lars Hegnet Landskabsarkitekt mdl lh@kierkegaard.dk Dato: 09-07-2015 Ref: GEJ J.nr.: 20140930125 Tilladelse til etablering af badebro Ejendom: Taarbæk Strandvej 116 Lyngby Taarbæk Kommune har modtaget
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mere