- et informationssamfund for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- et informationssamfund for alle"

Transkript

1 - et informationssamfund for alle Meddelelse om Kommissionens initiativ op til det Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000

2 eeurope - hvorfor netop nu? eeurope er et politisk initiativ der skal sikre at EU flere generationer frem i tiden får fuldt udbytte af de forandringer som informationssamfundet bringer os. Ikke siden den industrielle revolution har vi været gennem så omfattende og verdensomspændende forandringer. Og det er ikke kun teknologi det drejer sig om. Forandringerne bliver mærkbare for alle og overalt. De rummer kolossale muligheder for at berige tilværelsen for enhver ved at bringe forskellige samfund, i by og på land, i tættere kontakt med hinanden, frembringe nye rigdomme, gøre viden til hver mands eje. Det er en helt central økonomisk og samfundsmæssig udfordring for EU at styre denne forandringsproces. Virkningerne bliver dybtgående for beskæftigelse, vækst og produktivitet i de kommende fem år og i årtierne efter. Tanken med eeurope er at fremskynde positive forandringer i EU. Overgangen til informationssamfundet skal samle, ikke sprede; integrere, ikke splitte. Den skal åbne muligheder, ikke komme med trusler. Kort sagt: med eeurope vil vi opnå at informationssamfundets fordele kommer inden for alle europæeres rækkevidde. eeurope har tre centrale mål: Alle borgere, hjem og skoler, hver eneste virksomhed og forvaltning skal med ind i den digitale tidsalder og kobles til nettet. Europa skal kunne sin digitale ABC, og skal støttes heri af en iværksætterkultur der er klar til at skyde penge i udviklingen af nye idéer. Hele processen skal virke socialt integrerende, underbygge forbrugernes tillid og styrke den sociale sammenhængskraft. EU står ved en korsvej. Handler vi sammen i partnerskab, kan vi forme informationssamfundet efter vores værdier, principper og stærke sider. Sådanne chancer er sjældne. Det gælder om at gribe dem. 2

3 Indhold Indledning 1. Unge europæere og den digitale tidsalder 2. Billigere adgang til Internettet 3. Fremskyndet e-handel 4. Hurtigt Internet for forskere og studerende 5. Sikker elektronisk adgang via smartkort 6. Risikokapital til højteknologiske SMV'er 7. edeltagelse for handicappede 8. Sundhedssektoren på nettet 9. Intelligent transport 10. Det offentlige på nettet 3

4 Indledning Verdensøkonomien er under forandring. Industriens dominans viger til fordel for et nyt sæt spilleregler: informationssamfundets regler. Det der er på vej, kaldes ofte den nye økonomi. Det rummer fantastiske muligheder for vækst, beskæftigelse og social integration. Men i Europa ligger mulighederne uudnyttede hen, for vi bevæger os ikke hurtigt nok ind i den digitale tidsalder. Dette initiativ sigter mod at fremskynde processen. Det er en stærk dynamik der får den nye økonomi til at bryde frem. Digital teknologi gør det billigere og lettere at finde, bearbejde, lagre og sende informationer. Bare det at der findes så mange informationer, skaber kolossale muligheder for at udvikle nye produkter og tjenesteydelser der udnytter dem. Og det er her grundlaget for den nye økonomi ligger: i at skabe økonomiske og samfundsmæssige værdier ud af informationer der foreligger i digital form. Nye erhverv opstår, eksisterende erhverv ændrer karakter, og virkningerne rækker dybt ned i borgernes daglige tilværelse. Virksomheder i alle brancher begynder at drive deres forretninger elektronisk, og det kræver omlægning af hele virksomheden. I mange brancher (f.eks. luftfart, boghandel, aktiehandel, forlagsvirksomhed, telekommunikation eller computersalg) er der nu førende firmaer som ikke fandtes for få år siden. Nøglen til deres vækst har været at de har udnyttet Internettet til at blive mere produktive og mere allestedsnærværende på nettet. Alle virksomheder bliver nødt til at reagere på omdannelsen af markedet. Amerikanske erfaringer har vist at ny teknologi kan drive væksten frem og skabe nye job. Internetbaserede virksomheder har i dag 2,3 mio. direkte ansatte - de store indirekte beskæftigelsesvirkninger altså ikke medregnet - og det er 1,6 mio. mere end i Ibrugtagningen af digital teknologi har - på baggrund af smidige arbejds- og kapitalmarkeder og mindre konkurrencehæmmende regulering - ført til produktivitetsvækst og banet vejen for USA's vedvarende, stærke og inflationsfrie vækst. Selvom man stadig ikke helt har forstået hvilke kvantitative følger den nye økonomi vil få, tyder de seneste tal fra Federal Reserve på at virkningerne for vækst og beskæftigelse er store. Europa må bygge på sine stærke sider. Vi er førende inden for mobilkommunikation og digitalt tv. Alligevel er det gået temmelig langsomt med at tage Internettet i brug. Men nu er disse brancher på vej til at smelte sammen, og det giver Europa en chance for at udnytte sine teknologiske styrkepositioner og sit høje uddannelsesniveau til at frigøre iværksætterpotentialet. Samtidig må vi fremme en europæisk indholdsproduktion med rod i vores kulturarv og sproglige mangfoldighed. Ved at kombinere beherskelse af den digitale teknologi med styrke inden for mobilkommunikation kan Europa blive førende i det næste store spring fremad mod en trådløs internetverden. Om den nye økonomi bliver en succes, afhænger af forbrugernes evne til at udnytte dens muligheder til bunds. De må derfor skaffe sig færdigheder som sætter dem i stand til at få fat i de oplysninger de søger, og få udbytte af at bruge Internettet. Tillid hos forbrugerne er en forudsætning for at markederne kan udvikle sig. Men markeder for den nye økonomi i Europa kommer der overhovedet kun hvis der findes indhold af høj kvalitet. Og skal kunder lokkes ind på disse markeder, må erhvervslivet blive mere serviceminded. Startkapitalmarkederne må være positive over for iværksættere. På europæisk plan er der taget adskillige skridt for at fremme informationssamfundet: fremskyndet liberalisering af telekommunikationen, klare rammer for e-handel (med regler for eksempelvis privatlivets fred, autentificering og sikkerhed) støtte til 4

5 indholdsindustrien og til forskning og udvikling. Disse politikområder er stadig i udvikling, og det samme er de strukturreformer der skal til for at ibrugtagningen af digital teknologi kan resultere i produktivitetsvækst; emner som et gunstigt skattemiljø og ophavsret vil fortsat være på dagsordenen. Der er således lagt et fast grundlag at bygge videre på. Men teknologi- og markedsudviklingen går hurtigere i dag end måske nogen sinde før i den økonomiske historie. Der er ikke tid til at vente til resultaterne af politiske initiativer manifesterer sig. De forandringer der sker nu, vil omforme europæisk økonomi og samfund allerede i denne kommissionsperiode. Derfor må indsatsen på nogle politikområder rykkes frem i forhold til den gældende tidsplan. Det er nu der må tages et initiativ, og initiativet hedder eeurope. eeurope sætter sig ambitiøse mål: Alle borgere, hver eneste skole, hver en virksomhed skal hurtigst muligt på nettet. Det skal blive helt almindeligt at gå ud på Internettet og bruge det - hvad enten det bliver via en computer, en mobiltelefon eller en set top-boks til fjernsynet. Derfor må vi i EU tage vores svage punkter under behandling og spille på de stærke. Vi må overvinde de handicap der hæmmer en hurtig ibrugtagning af digital teknologi: Adgangen til Internet og e-handel er i almindelighed dyr, langsom og usikker. Den del af befolkningen der er koblet til nettet, behersker ikke den digitale teknologi i tilstrækkelig grad. Der mangler dynamik, servicemindedhed og iværksætterånd i erhvervskulturen. Den offentlige sektor spiller ikke aktivt nok med som støtte for udviklingen af nye applikationer og tjenester. eeurope-initiativet bygger videre på den nuværende politiske ramme og er koncentreret om højt prioriterede tiltag for at overvinde disse svagheder. Det sætter ind hvor europæisk strategi betyder noget. Hvor en europæisk indsats kan gøre en forskel. Hvor der er uligheder mellem medlemsstaterne at udjævne med hensyn til adgang til og udnyttelse af Internettet. Hvor fælles løsninger på problemerne kan give noget ekstra. Tiltagene har fået følgende overskrifter: 1. Unge europæere og den digitale tidsalder 2. Billigere adgang til Internettet 3. Fremskyndet e-handel 4. Hurtigt Internet til forskere og studerende 5. Sikker elektronisk adgang via smartkort 6. Risikokapital til højteknologiske SMV'er 7. edeltagelse for handicappede 8. Sundhedssektoren på nettet 9. Intelligent transport 10. Det offentlige på nettet Hvert tiltag fokuserer på bestemte ambitiøse mål som det haster at nå. Men Europa- Kommissionen kan ikke nå dem alene. Der er brug for en fælles indsats fra medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, erhvervslivet og borgerne - en indsat som også ansøgerlandene bør deltage i. 5

6 EU har allerede ført historiske politiske projekter som det indre marked og euroen til en vellykket afslutning. Der er ingen grund til at unionen ikke også skulle kunne tage det politiske skridt at fremkalde en tilsvarende fremadskuende, dynamisk respons på den nye økonomi. Lykkes det for Europa at virkeliggøre de enorme potentialer i den nye økonomi, så er en fremtid i velstand mulig for alle europæere. 6

7 1. Unge europæere og den digitale tidsalder Uddannelse er en nøglefaktor for økonomiske og sociale fremskridt og for chancelighed i vores samfundstype. Endnu mere afgørende bliver det i den digitale tidsalder for at sikre livslang læring i nye generationer af skabende, forskende og iværksættende mennesker og for at sætte alle borger i stand til at spille en aktiv rolle i informationssamfundet. For at nå dette mål må man begynde i skolen. Medlemsstaterne gør allerede meget for at få skolerne ind i informationsalderen. I retningslinjerne for beskæftigelse har medlemsstaterne forpligtet sig til at koble alle skoler til nettet inden Men her har vi som mål at sætte endnu mere skub i denne proces og gøre beherskelse af den digitale teknologi til en grundkompetence for alle unge europæere. Tre hovedområder er berørt: Beherskelse af Internettet og multimedieressourcerne Brug af de nye ressourcer til læring og opøvelse af nye færdigheder Tilegnelse af nøglefærdigheder som samarbejde, kreativitet, tværfaglighed, tilpasningsevne, tværkulturel kommunikation og problemløsning. Uddannelsessystemerne skal skabe miljøer der giver elever og lærere mulighed for at få fuldt udbytte af ny teknologi. Der skal lægges vægt på både den teknologiske platform (udstyr, tilslutning, indhold og tjenester) og på måden at bruge den på. Undervisningsmaterialet skal afspejle og trække på Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed. I sidste ende afhænger initiativets succes af lærernes og skoleledernes engagement og af erhvervslivets vilje til at arbejde sammen med skolevæsenet, f.eks. i offentlig-private partnerskaber, om at levere skræddersyede produkter, tjenester og materialer af høj kvalitet. Følgende mål bør medlemsstaterne nå - med fuld støtte fra Europa-Kommissionens relevante virkemidler på områderne informationssamfund, forskning, uddannelse, kultur og samhørighed: Inden udgangen af 2001: Alle skoler bør have adgang til Internet og multimedieressourcer. Alle lærere og elever bør have adgang til støttetjenester, herunder internetbaserede informations- og undervisningsressourcer. Alle unge, også i ugunstigt stillede områder, bør have adgang til Internettet og til multimedieressourcer i offentlige centre. Inden udgangen af 2002: Alle lærere bør have deres eget udstyr og erfaring i at bruge Internet og multimedieressourcer. Alle elever bør have højhastighedsadgang til Internettet og til multimedieressourcer i deres klasseværelse. Inden udgangen af 2003: Alle elever bør beherske den digitale teknologi når de går ud af skolen. 7

8 2. Billigere adgang til Internettet Liberaliseringen af markedet for teleinfrastruktur og teletjenester i EU slog ind på en ny retning den 1. januar Faldende priser og friere forbrugsvalg tyder på at denne politik giver gode resultater. Alligevel er der meget at gøre endnu. De gavnlige virkninger af konkurrencen er stadig ujævnt fordelt mellem medlemsstaterne. De ægte fælleseuropæiske tjenester findes stadig kun i kimform, og det skyldes til dels temmelig forskellige og ind imellem unødigt stramme tilladelsesvilkår og -procedurer. I de fleste tilfælde er det forhenværende monopolselskab stadig dominerende på markedet, ikke mindst på abonnentnettet. Det traditionelle telefonnet bruges mere og mere som adgangsvej til Internettet og til fremføring af nye sammenbundtede tjenester. Det gør det påtrængende vigtigt for nye konkurrenter at få adgang til ubundtet tjenesteudbud i det forhenværende monopolselskabs abonnentnet. Hertil kunne alternativ infrastruktur, f.eks. trådløse net eller kabeltv-net, bidrage afgørende, men udviklingen er endnu ikke kommet langt nok på dette punkt. Disse forhold behandles i Revurdering af kommunikationslovgivningen i en omfattende gennemgang af rammebestemmelserne på teleområdet. På grundlag heraf vil Kommissionen i foråret 2000 stille forslag om en række regelændringer for gradvis at lempe reguleringen efterhånden som konkurrencen slår igennem på markederne. Men med de traditionelle lovgivningsprocedurer vil det tage op til tre år før ændringerne er gennemført i medlemsstaterne. Det er for længe på et så dynamisk marked. Rådet og Europa-Parlamentet opfordres derfor til gøre alt hvad de kan, for at fremskynde lovgivningen. Desuden kan medlemsstaterne selv vedtage at fremskynde liberaliseringen og tage fat på forhold som vil øge forbrugernes valgmuligheder og sænke priserne for højhastighedstilslutninger til Internettet. Medlemsstaterne bør på grundlag af henstillinger fra Kommissionen iværksætte foranstaltninger som sikrer følgende: Inden udgangen af 2000: De forhenværende monopolselskaber bør tilbyde abonnentnet uden bundtning på ikke-diskriminerende vilkår så alle operatører får mulighed for at udbyde innovative tjenester. Taksterne for lejede kredsløb bør nedsættes kraftigt, herunder også for lejede kredsløb der går på tværs af grænserne. Tilladelsesvilkårene for kommunikationstjenester bør lempes betydeligt, og generelle tilladelser bør så vidt muligt træde i stedet for individuelle tilladelser. Inden udgangen af 2001: Frekvenstildelingen til trådløse multimediesystemer børe være gennemført. 8

9 3. Fremskyndet e-handel Allerede nu e-handles der, dvs. der købes og sælges varer og tjenesteydelser over Internettet, for 17 mia. euro i EU. E-handlen forventes at nå op på 340 mia. euro i Men dette ligger stadig et godt stykke under tallet i USA, hvor indtægterne fra e-handel er over tre gange højere selvom landets økonomi er i samme størrelsesorden. Europa har dog styrkepositioner på flere vigtige områder, f.eks. sikkerhed, krypteringsteknologi og elektronisk bankvirksomhed. En udbredt brug af euro til elektroniske transaktioner vil bidrage væsentligt til fremkomsten af et elektronisk marked der omfatter hele EU. Det er styrkepositioner som der må bygges videre på. Europa bliver nødt til at fremskynde væksten i e-handlen, især for små og mellemstore virksomheder så de kan se hele det europæiske marked som deres hjemmemarked. Det kræver er solid lovramme om det indre marked - en lovramme som giver retssikkerhed, fjerner hindringer for grænseoverskridende tjenesteydelser, tilskynder til innovativ brug af Internettet og opbygger tillid hos forbrugerne. Det er formålet med en række lovgivningsinitiativer som er undervejs på EF-plan. En hurtig vedtagelse af disse forslag bør prioriteres højt. Desuden har Europa brug for at det offentlige viser vej. Det kan det f.eks. gøre ved at lette elektronisk tilbudsgivning, selv udbyde kontrakter elektronisk og i denne forbindelse bruge åbne og kompatible systemer og ved at sørge for at der findes effektive fysiske distributionskanaler (post- og budtjenester) til støtte for nethandlen. Udviklingens tempo og virkningerne af globaliseringen gør at reguleringen af e- handel generelt bør være beskeden. Der bør derfor lægges mere vægt på selvregulering og "samregulering", især som middel til at opbygge tillid hos forbrugerne. Desuden må det globale samarbejde udbygges yderligere. Mange firmaer er blevet taget på sengen af internethandlens hastige vækst. Især små og mellemstore virksomheder lider under mangel på kvalificerede medarbejdere, viden og relevante færdigheder så de kan integrere netteknikken i deres forretningsfunktioner. Inden udgangen af 2000: Rådet og Europa-Parlamentet bør af al magt bestræbe sig på at få de resterende e- handelsrelevante direktiver på plads. Kommissionen vil foreslå ændringer til EU's rammebestemmelser om det offentliges indkøbs- og anlægskontrakter så elektroniske midler kan bruges i alle procedurer og transaktioner i denne forbindelse. Medlemsstaterne bør aktivt tilskynde til brug af elektroniske midler i forbindelse med offentlige indkøbs- og anlægskontrakter. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilskynde til mægling over nettet og alternative procedurer for forbrugerklagemål. Medlemsstaterne og Kommissionen bør lancere en kampagne for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at "digitalisere sig" ved at lette overførsel af teknisk viden gennem praktikantophold og net af videncentre. Kommissionen vil støtte at der oprettes et topdomæne med betegnelsen.eu for at tilskynde til e-handel over grænserne inden for EU, og den vil bistå virksomheder som ønsker at markere sig med et EU-dækkende netsted. 9

10 4. Hurtigt Internet for forskere og studerende Universiteter og forskningsinstitutioner har været blandt de første til at udnytte Internettet, der har bragt akademiker- og forskermiljøet enorme fordele. Kommunikation via e-post og adgang til information via Internettet er nu nøgleelementer i den akademiske og faglige hverdag. Men samarbejde via nettet er endnu ikke fast praksis i Europa. De enkelte medlemsstater er ved at opgradere deres forsknings- og undervisningsnet, men graden af netforbundethed varierer kraftigt i EU: Internettet i Europa har en "variabel geometri". Konsekvensen er dels, at nogle forskere og studerende har et handicap i forhold til de kolleger, der har bedre netadgang, og dels at fælleseuropæiske samarbejdsaktiviteter fortsat er begrænsede. Brugerne får ikke chancen for at udforske det fulde potentiale i digital kommunikation. De muligheder der ligger i interaktive net, kan bruges til at udvikle en helt ny strategi for læring og uddannelse eundervisning hvor de studerende har netadgang til et væld af akademiske og videnskabelige værker og hjælpemidler. Hurtig adgang til Internettet vil også bidrage til en mere effektiv interaktiv forskning, hvor geografisk adskilte forskere deler data og hjælpemidler i deres søgen efter ny viden. Dermed opstår en ny arbejdsmetode - eforskning. Det der er brug for, er på den ene side et net med kapacitet til multimediekommunikation af høj kvalitet fra slutbruger til slutbruger, og på den anden side udvikling af innovativt indhold og innovative metoder og værktøjer, så man kan arbejde med virtuelle universitetsparker og virtuelle institutter. sætningen på europæisk plan er derfor at frigøre Internettets fulde potentiale ved at sikre at alle europæiske undervisnings- og forskningsmiljøer får den bedst og hurtigst mulige internetadgang. Medlemsstaterne og Kommissionen bør sørge for, at deres programmer opfylder brugernes behov, og mulighederne for industrielt samarbejde og partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder bør udforskes til bunds. Inden udgangen af 2000: Den eksisterende internetinfrastruktur for europæiske forskere og studerende bør opgraderes. Desuden skal der udvikles forbedrede tjenester og applikationer til undervisning og forskning, der fremmer innovative metoder. Inden udgangen af 2001: Mindst et universitet og et videnskabeligt forskningsfakultet pr. land bør have et universitetsnet med kapacitet til multimediekommunikation. Alle øvrige universiteter, forskningsinstitutioner, højere uddannelsesinstitutioner og andre erhvervsuddannelses- og videreuddannelsesinstitutioner bør hurtigt følge efter. Alle europæiske studerende bør have netadgang til interaktive multimedieforelæsninger fra en virtuel europæisk universitetspark, der omfatter mindst et universitet eller en åben fjernuddannelsesinstitution i hver medlemsstat. 10

11 5. Sikker elektronisk adgang via smartkort Et simpelt kort der giver adgang til sundhedstjenester, elektronisk betaling, mobilt Internet, offentlig transport, betalings-tv og mange andre faciliteter - det er hvad et smartkort er. Et kort der kan anvendes af enhver, og som fungerer overalt, sikkert og til en overkommelig pris. Sådanne kort kan have en enkelt eller flere funktioner, og de kan være indbygget i forskelligt udstyr. Hvis Europa kan gå i spidsen for udviklingen af denne teknologi, vil der åbne sig enorme markeder. Og dermed følger endeløse nye muligheder for forbrugerne og erhvervslivet i fremtiden. Hvis dette skal blive virkelighed, må Europa handle samlet. Der må skabes en kritisk masse af brugere. Derfor er det vigtigt at teknologien indføres overalt i Europa. Der må etableres ny infrastruktur i hele EU, så man kan benytte smartkort overalt - og eftergøre succesen med GSM-telefonerne. For at gøre alvor af sagen må de europæiske leverandører, tjenesteudbydere og offentlige administrationer indgå i et tæt samarbejde om at fastlægge fælles specifikationer på områder som f.eks. mobilitet, sikkerhed, privatlivets fred og brugerkontrol. Det er også nødvendigt med et samarbejde på tværs af hele erhvervslivet for at fremskynde etableringen af en konkurrencedygtig "tillids"infrastruktur for Internettet (dvs. en "offentlig nøgle"-infrastruktur). Det europæiske erhvervsliv opfordres til at tage del og føre an i udformningen af præcise mål, metoder og forslag til den praktiske iværksættelse. Det offentlige bør anvende denne infrastruktur fuldt ud (f.eks. på sundheds- og transportområdet). Inden udgangen af 2000: Kommissionen vil i samarbejde med det portugisiske formandskab tilrettelægge et "smartkort-topmøde" (i april 2000) med højtstående repræsentanter for alle de centrale sektorer for at sætte ekstra skub i udformningen af fælles specifikationer. Der vil blive lagt en tidsplan for fremtidige tiltag. De forskellige sektorer bør nå til enighed om fælles specifikationer for en almen smartkortinfrastruktur. Inden udgangen af 2001: Man bør tage fat på at omsætte de vedtagne fælles specifikationer i praksis, så alle får mulighed for at benytte grundlæggende betalingstjenester i forskellige sektorer (f.eks. e-handel, offentlige telefoner). Inden udgangen af 2002: Brugen bør udvides til at omfatte faciliteter, hvor der stilles store krav til sikkerheden og/eller krav om mobiladgang (f.eks. adgang via fast- eller mobilnet til medicinske data, virksomhedsintra-/ekstranet). 11

12 6. Risikokapital til højteknologiske SMV'er En europæisk iværksætter, en universitetsstuderende eller en medarbejder i en privat virksomhed har en god ide. Vil den blive finansieret, udviklet og kommercialiseret i EU? Måske. Sandsynligvis snarere i USA, hvor iværksætterkulturen i højere grad fremmer risikovillighed, og hvor den startkapital der indskydes i innovative virksomheder med højt vækstpotentiale, er tre til fire gange højere end i EU og mere koncentreret i højteknologisektoren. Dette har stor betydning, for hvis en ide bliver en kommerciel succes, kan det skabe tusindvis af arbejdspladser. I EU er der ikke skabt nær så mange succesrige virksomheder i informationsteknologisektoren som i USA. Startkapital spiller en central rolle i en verden der hastigt er ved at omdannes til en ny økonomi, og hvor kreativitet, kapitaladgang og hurtig markedsføring er blandt af de mest afgørende faktorer i konkurrencen. Medmindre EU og medlemsstaterne kan skabe de rette betingelser for kommerciel udvikling og finansiering af idéer i EU, vil idéerne søge andre steder hen - eller forblive uudviklede så fordelene går tabt. Europa halter bagefter fordi der stadig er alt for mange faktorer der holder risikovillig kapital tilbage. Nogle af disse hindringer er man allerede ved at gøre noget ved som led i handlingsplanerne for risikokapital og finansielle ydelser. Men situationen i dag er stadig et underudviklet risikokapitalmarked i EU, og dette påvirker direkte EU's præstationer i den nye økonomi. Behovet for at forbedre Europas position er presserende, og derfor bør der gøres yderligere en bred indsats for at styrke udbuddet af startkapital i alle dele af EU. Dette vil direkte gavne informationsteknologisektoren og indholdsproducenterne. Forbedring af kontaktfladen mellem leverandørerne af risikovillig kapital og dem der skaber idéer med kommercielt potentiale, er det andet nøgleelement. Hvis begge sider forstår modpartens behov bedre, vil det øge afkastet af startkapitalinvesteringerne. Inden marts 2000: Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne gennemføre en omfattende revision af EU's politik for at forbedre sammenhængen mellem de eksisterende virkemidler (EIB, EIF, det femte rammeprogram for forskning og udvikling, MEDIA, TEN-telekom, regionalfonden, socialfonden, vækst-/beskæftigelsesinitiativet) og undersøge hvordan de kan udnyttes bedre til at stimulere startkapitalinvesteringer. Resultatet bør bidrage til drøftelserne ved det særlige europæiske topmøde i Lissabon. Inden udgangen af 2000: På grundlag af ovennævnte revision vil Kommissionen foreslå innovative måder at rejse kapital på, bl.a. partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder, kombineret med omplacering af nogle af EU's midler (f.eks. mentorordninger, "business angels", kuvøsekapital). Inden udgangen af 2003: De resterende hindringer for et fuldt integreret fælleseuropæisk risikokapitalmarked bør fjernes. Startkapitalinvesteringerne i EU burde mindst være tredoblet. En sådan udvikling må hovedsagelig bygge på den private sektors indsats. 12

13 7. edeltagelse for handicappede Udviklingen inden for digitale teknologier giver rige muligheder for at overvinde de hindringer (samfundsøkonomiske, geografiske, kulturelle, tidsmæssige osv.) som handicappede støder på. Teknologier der tager hensyn til handicappedes særlige behov, gør det muligt for de handicappede at deltage i det sociale liv og i arbejdslivet på lige fod med andre. En udfordring for de kommende år er derfor at mindske de resterende kløfter mellem teknologierne og denne brugergruppe. Den europæiske industri har hidtil ikke forstået at udnytte det fulde markedspotentiale i produkter og tjenesteydelser rettet mod handicappede. Disse kan ofte udvikles med ganske få ekstraomkostninger ved at anvende princippet om "design for alle" (eller "universelt design") - en fremgangsmåde der går ud på at tage højde for de handicappedes særlige behov i konstruktionsprocessen. Medlemsstaterne har allerede i den 22. erklæring i Amsterdam-traktaten forpligtet sig til at tilgodese handicappedes behov. Nu må der sættes ind på at opfylde denne forpligtelse i praksis på informationssamfundsområdet. Der er store forskelle i EU-medlemsstaternes retsgrundlag på dette område. Ofte er der ingen standardisering af produkter der er specielt rettet mod dette delmarked. I en lang årrække var der op til ti forskellige teksttelefonprotokoller i EU. I dag, efter en kraftig indsats, foreligger der et forslag til en standard for hele Europa. Kommissionen vil arbejde på at sikre, at standarder for produkter og tjenesteydelser bliver handicapvenlige. Det europæiske erhvervsliv bør tage denne udfordring op. Der må lægges vægt på at forbedre undervisnings- og uddannelsesmulighederne og sikre, at handicappede integreres fuldt ud i samfundet. Der bør udvikles omsorgsnet der giver direkte elektronisk adgang til særlige flersprogede tjenester for at øge handicappedes uafhængighed og sikkerhed. Digitale teknologier kan lette de administrative formaliteter der er forbundet med at drive både private og offentlige socialforsorgssystemer. Inden udgangen af 2000: Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bør tage den relevante lovgivning og programmerne for standardisering i informationssamfundet op til fornyet overvejelse for at sikre at de opfylder principperne om tilgængelighed for handicappede, og for at fremskynde standardiseringen. Europa-Kommissionen vil fremsætte forslag til en henstilling til medlemsstaterne om at tage hensyn til handicappedes behov, når det offentlige indkøber informations- og kommunikationsprodukter og -tjenesteydelser. Inden udgangen af 2001: Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bør forpligte sig til at udforme alle offentlige netsteder så de er tilgængelige for handicappede. Inden udgangen af 2002: Europa-Kommissionen vil støtte oprettelsen af et net af videncentre, med mindst et center i hver medlemsstat, der skal udvikle en europæisk uddannelsesplan i universelt design for konstruktører og ingeniører. 13

14 8. Sundhedssektoren på nettet En af de største udfordringer for de europæiske regeringer er at sikre en effektiv sundhedspleje af høj kvalitet for alle. Sundhedsplejeteknologien og behandlingsmulighederne forbedres dramatisk, men samtidig står de fleste lande over for aldrende befolkninger, og det betyder stigende udgifter til sundhedspleje på mellemlang og lang sigt. Udfordringen er derfor dobbelt: At forbedre kvaliteten og adgangen til sundhedspleje for alle i EU, og samtidig holde de samlede omkostninger nede. Opgaven kan kun løses hvis man etablerer og gør udstrakt brug af fuldt integrerede, interoperable og moderne sundhedssystemer. Digital teknologi kan forbedre produktiviteten i sundhedsplejen og dens rækkevidde. Men denne mulighed udnyttes ikke ordentligt - kun 1% af de samlede udgifter til sundhedspleje anvendes på informationsteknologi. Kort sagt, der må udvikles sikre tjenester, der forbinder hospitaler, laboratorier, apoteker, primære behandlingscentre og private hjem. Opsplitningen af sundhedsmarkederne i EU hæmmer også innovationen og udbredelsen af bedste praksis. Sundhedspleje er en stor forretning. Medlemsstaterne i EU bruger i gennemsnit over 8% af BNP på sundhedspleje. Derfor er det af stor betydning for Europas konkurrenceevne i fremtiden at der skabes et enhedsmarked for sundhedsplejeprodukter og -ydelser. I den sammenhæng har EU al mulig grund til at samarbejde om beskyttelse og forbedring af folkesundheden (artikel 152 i EF-traktaten). Det betyder ikke, at sundhedsplejen skal harmoniseres på EU-plan. Men det betyder, at der skal samarbejdes om forskning, vedtagelse af standarder og produktspecifikationer og opbygning af fælleseuropæiske medicinske biblioteker. Inden udgangen af 2000: Der bør fastlægges en bedste praksis for sundhedssektoren vedrørende netsamarbejde, helbredsovervågning, overvågning af smitsomme sygdomme, forbindelser mellem hospitaler, laboratorier, apoteker, læger, primære behandlingscentre og private hjem. Der bør vedtages prioriteter for en række centrale fælleseuropæiske medicinske biblioteker på nettet og sundhedsekspertisecentre, som skal gennemføres i praksis inden udgangen af Prioriteterne for standardisering af informationsteknologi på sundhedsplejeområdet skal føres ud i livet. Inden udgangen af 2003: Alle europæere bør kunne få et sundhedsplejesmartkort, der giver adgang til netforbundne patientoplysninger under sikre og fortrolige vilkår. Inden udgangen af 2004: Alle, der arbejder sundhedssektoren, bør være koblet op på en elektronisk sundhedsplejeinfrastruktur til forebyggelse, diagnose og behandling. 14

15 9. Intelligent transport Transportmængden er kraftigt stigende overalt i Europa, og det medfører en række problemer. Sidste år var vejtrafikulykker årsag til døde og 1,5 mio. sårede i EU, og der har været en række alvorlige ulykker i tunneler, på jernbaner og til havs. Trafikpropper på vejene skønnes at koste 120 mia. om året, og i juni 1999 var over 37% af alle flyafgange forsinket. Øget forbrug af fossile brændstoffer har en negativ virkning på miljøet. Med digitale teknologier kan man øge transportsikkerheden og forbedre kvaliteten af den offentlige transport i storbyerne. Effektiv udnyttelse af trafikstyring- og informationstjenester har allerede nedbragt forureningen, brændstofforbruget og rejsetiden. Brugen af variable trafikskilte på motorvejene har nedbragt antallet af sammenstød bagfra med 30% (85% i tåge). Avanceret førerhjælp og anti-kollisionssystemer har reduceret antallet af ulykker med ca. 50 %. Under de nuværende forhold vil forbedrede luftfartsstyringssystemer ikke være nok til at tilfredsstille den stigende efterspørgsel, som de fleste brugere af luftrummet forudser. Ud over en bedre organisation af luftrummet vil det derfor være nødvendigt at finde frem til en ny digital teknologisk og driftsmæssig løsning, der må evalueres nøje for at sikre, at den er acceptabel for alle berørte parter, og at luftfartssikkerheden garanteres ved overgangen til det nye system. Medlemsstaterne bør stille de ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at nå de nedenstående mål. På europæisk plan vil Kommissionen yde sin fulde støtte gennem de relevante EU-programmer, bl.a. definition og indførelse af GNSS-2 (Galileo), den næste generation af det globale navigationssatellitsystem. Inden udgangen af 2001: Alle, der er på rejse i Europa, bør overalt have adgang til assistance på flere sprog og fuldt udbyggede alarmtjenester via nummeret 112, og 112-opkald bør kunne lokaliseres overalt. Inden udgangen af 2002: Alle nye biler, der sælges i Europa, bør være udstyret med mere effektive, aktivt sikkerhedsfremmende systemer. Udviklingen af informationstjenester til skræddersyet trafik- og rejseplanlægning bør støttes, og sådanne systemer bør dække 50% af de mellemstore og store byer i Europa. På de vigtigste transeuropæiske net bør der være installeret systemer til information om trafikuheld og trafikpropper samt trafikstyring. Inden udgangen af 2004: Alle større ruter bør betjenes af luftbåren, jordbaseret eller rumbaseret infrastruktur, der kan bidrage til at reducere trafiktætheden til et acceptabelt niveau og samtidig øge sikkerheden. 15

16 10. Det offentlige på nettet Alle privatpersoner og virksomheder i Europa har en interesse i bedre og nemmere adgang til information fra det offentlige. Og det kan de få hvis Internettet udnyttes bedre. Hvis det offentlige lægger mere information ud på Internettet, vil det gøre nettet mere relevant i dagligdagen og dermed tiltrække flere brugere. Dette vil igen give ekstra fordele i form af en bredere deltagelse i informationssamfundet. Internettets potentiale kunne udnyttes til at virkeliggøre Amsterdam-traktatens målsætning om at give borgerne bedre indsigt i EU-institutionernes aktiviteter og beslutninger og sikre, at disse beslutninger træffes så åbent som muligt. Både medlemsstaterne og de europæiske institutioner har lagt et stort arbejde i at oprette netsteder og give borgerne netadgang til information fra det offentlige. De bedste netsteder er udformet så de tilgodeser den ikke-tekniske brugers behov og giver adgang til en bred vifte af retlige og administrative oplysninger. Men der må arbejdes videre på at gøre alle offentlige netsteder til et nemt værktøj til at indhente information og kommunikere med offentlige kontorer, samtidig med at EU's normer for datafortrolighed overholdes. Manglen på nem adgang til centrale statistiske og forretningsmæssige data er en hæmning for erhvervslivet og bremser den udvikling af tillægstjenester i den private sektor, der har været et særlig positivt resultat af den offentlige sektors informationstiltag i USA. Formålet med dette initiativ er at gøre information fra det offentlige lettere tilgængelig ved at udvide og forenkle adgangen via Internet. Dette vil også stimulere udviklingen af nye tjenesteydelser i den private sektor, baseret på de nye informationskilder, der bliver til rådighed. De potentielle fordele ved dette initiativ er derfor omfattende: Det offentlige kommer tættere på borgerne; De offentlige udgifter kan nedbringes, fordi der bliver mindre bureaukrati Der vil blive skabt nye job i sektoren for tillægstjenester. Der vil blive adgang til bedre Europa-dækkende markedsinformation. Inden udgangen af 2000: Medlemsstaterne bør sikre at der er nem adgang til mindst fire centrale typer offentlige oplysninger i Europa: retlige og administrative oplysninger, kulturelle oplysninger, miljøoplysninger og konstant ajourførte oplysninger om trafikpropper og trafikforhold generelt. Medlemsstaterne og Kommissionen bør udvide deres brug af Internettet i forbindelse med høringer og reaktioner på større politiske initiativer. et er at nå ud over blot at offentliggøre hvidbøger på nettet, og frem til at etablere et diskussions- og feedbackforum, eventuelt med uafhængige "ordstyrere". Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre at borgerne har elektronisk tovejsadgang til grundlæggende faciliteter (f.eks. selvangivelser, ansøgninger om økonomisk støtte), så de både kan modtage information og indsende formularer. 16

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0199 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0199 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0199 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse " En strategi for et sikkert informationssamfund Dialog, partnerskab, myndiggørelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0313 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0313 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0313 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering.

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering. Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Kommissionen fremmer europæisk marked for risikovillig kapital

Kommissionen fremmer europæisk marked for risikovillig kapital IP/98/305 Bruxelles, 31. marts 1998 Kommissionen fremmer europæisk marked for risikovillig kapital EU-Kommissionen har startet et omfattende initiativ til fremme af oprettelsen af et egentligt fælleseuropæisk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20. DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.10.2006 KOM(2006)589 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20. oktober 2006) Et

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 102 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 102 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 102 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

6622/16 nd/top/ipj 1 DG G 3A

6622/16 nd/top/ipj 1 DG G 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. februar 2016 (OR. en) 6622/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: RÅDET (KONKURRENCEEVNE) delegationerne Tidl. dok. nr.: 6260/16 Vedr.: MI 111 COMPET 103

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Europaudvalget 2005 UVT Alm.del Bilag 131, KOM (2005) 0204 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Europaudvalget 2005 UVT Alm.del Bilag 131, KOM (2005) 0204 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Europaudvalget 2005 UVT Alm.del Bilag 131, KOM (2005) 0204 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780351 Fax 7262 6790 njo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 20. maj 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse På vej mod

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. der henviser til, at vedtagelsen af rammelovgivningen for telesektoren sætter øget gang i den europæiske konkurrencedygtighed,

EUROPA-PARLAMENTET. der henviser til, at vedtagelsen af rammelovgivningen for telesektoren sætter øget gang i den europæiske konkurrencedygtighed, EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 16. oktober 2003 PE 316.297/1-28 ÆNDRINGSFORSLAG 1-28 Udkast til betænkning (PE 316.297)

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 10.4.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0000/2015 jf. forretningsordenens artikel 128,

Læs mere

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011. Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0659 Bilag 1 Offentligt Notat 22. november 2011 INT/AKJ Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Resumé af konsekvensanalysen

Resumé af konsekvensanalysen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.7.2007 SEK(2007) 981 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET,

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester

Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Se vedlagte modtagerliste Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Vedlagt fremsendes i høring Kommissions meddelelse

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2015/2103(INL) 14.7.2016 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Retsudvalget

Læs mere

14257/16 nd/nd/sl 1 DG G 2B

14257/16 nd/nd/sl 1 DG G 2B for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. november 2016 (OR. en) 14257/16 FISC 190 ECOFIN 1023 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for dato: 9. november 2016 til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor. 5DPPHDIWDOHRPWHOHDUEHMGH 9HMOHGHQGHRYHUV WWHOVHDI'$RJ/2 *HQHUHOOHEHWUDJWQLQJHU I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 37-291

ÆNDRINGSFORSLAG 37-291 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 2011/0299(COD) 16.7.2012 ÆNDRINGSFORSLAG 37-291 Udkast til betænkning Evžen Tošenovský (PE487.697v01-00) om retningslinjer for transeuropæiske

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget, Energiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Transportudvalget, Kommunaludvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere