- et informationssamfund for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- et informationssamfund for alle"

Transkript

1 - et informationssamfund for alle Meddelelse om Kommissionens initiativ op til det Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000

2 eeurope - hvorfor netop nu? eeurope er et politisk initiativ der skal sikre at EU flere generationer frem i tiden får fuldt udbytte af de forandringer som informationssamfundet bringer os. Ikke siden den industrielle revolution har vi været gennem så omfattende og verdensomspændende forandringer. Og det er ikke kun teknologi det drejer sig om. Forandringerne bliver mærkbare for alle og overalt. De rummer kolossale muligheder for at berige tilværelsen for enhver ved at bringe forskellige samfund, i by og på land, i tættere kontakt med hinanden, frembringe nye rigdomme, gøre viden til hver mands eje. Det er en helt central økonomisk og samfundsmæssig udfordring for EU at styre denne forandringsproces. Virkningerne bliver dybtgående for beskæftigelse, vækst og produktivitet i de kommende fem år og i årtierne efter. Tanken med eeurope er at fremskynde positive forandringer i EU. Overgangen til informationssamfundet skal samle, ikke sprede; integrere, ikke splitte. Den skal åbne muligheder, ikke komme med trusler. Kort sagt: med eeurope vil vi opnå at informationssamfundets fordele kommer inden for alle europæeres rækkevidde. eeurope har tre centrale mål: Alle borgere, hjem og skoler, hver eneste virksomhed og forvaltning skal med ind i den digitale tidsalder og kobles til nettet. Europa skal kunne sin digitale ABC, og skal støttes heri af en iværksætterkultur der er klar til at skyde penge i udviklingen af nye idéer. Hele processen skal virke socialt integrerende, underbygge forbrugernes tillid og styrke den sociale sammenhængskraft. EU står ved en korsvej. Handler vi sammen i partnerskab, kan vi forme informationssamfundet efter vores værdier, principper og stærke sider. Sådanne chancer er sjældne. Det gælder om at gribe dem. 2

3 Indhold Indledning 1. Unge europæere og den digitale tidsalder 2. Billigere adgang til Internettet 3. Fremskyndet e-handel 4. Hurtigt Internet for forskere og studerende 5. Sikker elektronisk adgang via smartkort 6. Risikokapital til højteknologiske SMV'er 7. edeltagelse for handicappede 8. Sundhedssektoren på nettet 9. Intelligent transport 10. Det offentlige på nettet 3

4 Indledning Verdensøkonomien er under forandring. Industriens dominans viger til fordel for et nyt sæt spilleregler: informationssamfundets regler. Det der er på vej, kaldes ofte den nye økonomi. Det rummer fantastiske muligheder for vækst, beskæftigelse og social integration. Men i Europa ligger mulighederne uudnyttede hen, for vi bevæger os ikke hurtigt nok ind i den digitale tidsalder. Dette initiativ sigter mod at fremskynde processen. Det er en stærk dynamik der får den nye økonomi til at bryde frem. Digital teknologi gør det billigere og lettere at finde, bearbejde, lagre og sende informationer. Bare det at der findes så mange informationer, skaber kolossale muligheder for at udvikle nye produkter og tjenesteydelser der udnytter dem. Og det er her grundlaget for den nye økonomi ligger: i at skabe økonomiske og samfundsmæssige værdier ud af informationer der foreligger i digital form. Nye erhverv opstår, eksisterende erhverv ændrer karakter, og virkningerne rækker dybt ned i borgernes daglige tilværelse. Virksomheder i alle brancher begynder at drive deres forretninger elektronisk, og det kræver omlægning af hele virksomheden. I mange brancher (f.eks. luftfart, boghandel, aktiehandel, forlagsvirksomhed, telekommunikation eller computersalg) er der nu førende firmaer som ikke fandtes for få år siden. Nøglen til deres vækst har været at de har udnyttet Internettet til at blive mere produktive og mere allestedsnærværende på nettet. Alle virksomheder bliver nødt til at reagere på omdannelsen af markedet. Amerikanske erfaringer har vist at ny teknologi kan drive væksten frem og skabe nye job. Internetbaserede virksomheder har i dag 2,3 mio. direkte ansatte - de store indirekte beskæftigelsesvirkninger altså ikke medregnet - og det er 1,6 mio. mere end i Ibrugtagningen af digital teknologi har - på baggrund af smidige arbejds- og kapitalmarkeder og mindre konkurrencehæmmende regulering - ført til produktivitetsvækst og banet vejen for USA's vedvarende, stærke og inflationsfrie vækst. Selvom man stadig ikke helt har forstået hvilke kvantitative følger den nye økonomi vil få, tyder de seneste tal fra Federal Reserve på at virkningerne for vækst og beskæftigelse er store. Europa må bygge på sine stærke sider. Vi er førende inden for mobilkommunikation og digitalt tv. Alligevel er det gået temmelig langsomt med at tage Internettet i brug. Men nu er disse brancher på vej til at smelte sammen, og det giver Europa en chance for at udnytte sine teknologiske styrkepositioner og sit høje uddannelsesniveau til at frigøre iværksætterpotentialet. Samtidig må vi fremme en europæisk indholdsproduktion med rod i vores kulturarv og sproglige mangfoldighed. Ved at kombinere beherskelse af den digitale teknologi med styrke inden for mobilkommunikation kan Europa blive førende i det næste store spring fremad mod en trådløs internetverden. Om den nye økonomi bliver en succes, afhænger af forbrugernes evne til at udnytte dens muligheder til bunds. De må derfor skaffe sig færdigheder som sætter dem i stand til at få fat i de oplysninger de søger, og få udbytte af at bruge Internettet. Tillid hos forbrugerne er en forudsætning for at markederne kan udvikle sig. Men markeder for den nye økonomi i Europa kommer der overhovedet kun hvis der findes indhold af høj kvalitet. Og skal kunder lokkes ind på disse markeder, må erhvervslivet blive mere serviceminded. Startkapitalmarkederne må være positive over for iværksættere. På europæisk plan er der taget adskillige skridt for at fremme informationssamfundet: fremskyndet liberalisering af telekommunikationen, klare rammer for e-handel (med regler for eksempelvis privatlivets fred, autentificering og sikkerhed) støtte til 4

5 indholdsindustrien og til forskning og udvikling. Disse politikområder er stadig i udvikling, og det samme er de strukturreformer der skal til for at ibrugtagningen af digital teknologi kan resultere i produktivitetsvækst; emner som et gunstigt skattemiljø og ophavsret vil fortsat være på dagsordenen. Der er således lagt et fast grundlag at bygge videre på. Men teknologi- og markedsudviklingen går hurtigere i dag end måske nogen sinde før i den økonomiske historie. Der er ikke tid til at vente til resultaterne af politiske initiativer manifesterer sig. De forandringer der sker nu, vil omforme europæisk økonomi og samfund allerede i denne kommissionsperiode. Derfor må indsatsen på nogle politikområder rykkes frem i forhold til den gældende tidsplan. Det er nu der må tages et initiativ, og initiativet hedder eeurope. eeurope sætter sig ambitiøse mål: Alle borgere, hver eneste skole, hver en virksomhed skal hurtigst muligt på nettet. Det skal blive helt almindeligt at gå ud på Internettet og bruge det - hvad enten det bliver via en computer, en mobiltelefon eller en set top-boks til fjernsynet. Derfor må vi i EU tage vores svage punkter under behandling og spille på de stærke. Vi må overvinde de handicap der hæmmer en hurtig ibrugtagning af digital teknologi: Adgangen til Internet og e-handel er i almindelighed dyr, langsom og usikker. Den del af befolkningen der er koblet til nettet, behersker ikke den digitale teknologi i tilstrækkelig grad. Der mangler dynamik, servicemindedhed og iværksætterånd i erhvervskulturen. Den offentlige sektor spiller ikke aktivt nok med som støtte for udviklingen af nye applikationer og tjenester. eeurope-initiativet bygger videre på den nuværende politiske ramme og er koncentreret om højt prioriterede tiltag for at overvinde disse svagheder. Det sætter ind hvor europæisk strategi betyder noget. Hvor en europæisk indsats kan gøre en forskel. Hvor der er uligheder mellem medlemsstaterne at udjævne med hensyn til adgang til og udnyttelse af Internettet. Hvor fælles løsninger på problemerne kan give noget ekstra. Tiltagene har fået følgende overskrifter: 1. Unge europæere og den digitale tidsalder 2. Billigere adgang til Internettet 3. Fremskyndet e-handel 4. Hurtigt Internet til forskere og studerende 5. Sikker elektronisk adgang via smartkort 6. Risikokapital til højteknologiske SMV'er 7. edeltagelse for handicappede 8. Sundhedssektoren på nettet 9. Intelligent transport 10. Det offentlige på nettet Hvert tiltag fokuserer på bestemte ambitiøse mål som det haster at nå. Men Europa- Kommissionen kan ikke nå dem alene. Der er brug for en fælles indsats fra medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, erhvervslivet og borgerne - en indsat som også ansøgerlandene bør deltage i. 5

6 EU har allerede ført historiske politiske projekter som det indre marked og euroen til en vellykket afslutning. Der er ingen grund til at unionen ikke også skulle kunne tage det politiske skridt at fremkalde en tilsvarende fremadskuende, dynamisk respons på den nye økonomi. Lykkes det for Europa at virkeliggøre de enorme potentialer i den nye økonomi, så er en fremtid i velstand mulig for alle europæere. 6

7 1. Unge europæere og den digitale tidsalder Uddannelse er en nøglefaktor for økonomiske og sociale fremskridt og for chancelighed i vores samfundstype. Endnu mere afgørende bliver det i den digitale tidsalder for at sikre livslang læring i nye generationer af skabende, forskende og iværksættende mennesker og for at sætte alle borger i stand til at spille en aktiv rolle i informationssamfundet. For at nå dette mål må man begynde i skolen. Medlemsstaterne gør allerede meget for at få skolerne ind i informationsalderen. I retningslinjerne for beskæftigelse har medlemsstaterne forpligtet sig til at koble alle skoler til nettet inden Men her har vi som mål at sætte endnu mere skub i denne proces og gøre beherskelse af den digitale teknologi til en grundkompetence for alle unge europæere. Tre hovedområder er berørt: Beherskelse af Internettet og multimedieressourcerne Brug af de nye ressourcer til læring og opøvelse af nye færdigheder Tilegnelse af nøglefærdigheder som samarbejde, kreativitet, tværfaglighed, tilpasningsevne, tværkulturel kommunikation og problemløsning. Uddannelsessystemerne skal skabe miljøer der giver elever og lærere mulighed for at få fuldt udbytte af ny teknologi. Der skal lægges vægt på både den teknologiske platform (udstyr, tilslutning, indhold og tjenester) og på måden at bruge den på. Undervisningsmaterialet skal afspejle og trække på Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed. I sidste ende afhænger initiativets succes af lærernes og skoleledernes engagement og af erhvervslivets vilje til at arbejde sammen med skolevæsenet, f.eks. i offentlig-private partnerskaber, om at levere skræddersyede produkter, tjenester og materialer af høj kvalitet. Følgende mål bør medlemsstaterne nå - med fuld støtte fra Europa-Kommissionens relevante virkemidler på områderne informationssamfund, forskning, uddannelse, kultur og samhørighed: Inden udgangen af 2001: Alle skoler bør have adgang til Internet og multimedieressourcer. Alle lærere og elever bør have adgang til støttetjenester, herunder internetbaserede informations- og undervisningsressourcer. Alle unge, også i ugunstigt stillede områder, bør have adgang til Internettet og til multimedieressourcer i offentlige centre. Inden udgangen af 2002: Alle lærere bør have deres eget udstyr og erfaring i at bruge Internet og multimedieressourcer. Alle elever bør have højhastighedsadgang til Internettet og til multimedieressourcer i deres klasseværelse. Inden udgangen af 2003: Alle elever bør beherske den digitale teknologi når de går ud af skolen. 7

8 2. Billigere adgang til Internettet Liberaliseringen af markedet for teleinfrastruktur og teletjenester i EU slog ind på en ny retning den 1. januar Faldende priser og friere forbrugsvalg tyder på at denne politik giver gode resultater. Alligevel er der meget at gøre endnu. De gavnlige virkninger af konkurrencen er stadig ujævnt fordelt mellem medlemsstaterne. De ægte fælleseuropæiske tjenester findes stadig kun i kimform, og det skyldes til dels temmelig forskellige og ind imellem unødigt stramme tilladelsesvilkår og -procedurer. I de fleste tilfælde er det forhenværende monopolselskab stadig dominerende på markedet, ikke mindst på abonnentnettet. Det traditionelle telefonnet bruges mere og mere som adgangsvej til Internettet og til fremføring af nye sammenbundtede tjenester. Det gør det påtrængende vigtigt for nye konkurrenter at få adgang til ubundtet tjenesteudbud i det forhenværende monopolselskabs abonnentnet. Hertil kunne alternativ infrastruktur, f.eks. trådløse net eller kabeltv-net, bidrage afgørende, men udviklingen er endnu ikke kommet langt nok på dette punkt. Disse forhold behandles i Revurdering af kommunikationslovgivningen i en omfattende gennemgang af rammebestemmelserne på teleområdet. På grundlag heraf vil Kommissionen i foråret 2000 stille forslag om en række regelændringer for gradvis at lempe reguleringen efterhånden som konkurrencen slår igennem på markederne. Men med de traditionelle lovgivningsprocedurer vil det tage op til tre år før ændringerne er gennemført i medlemsstaterne. Det er for længe på et så dynamisk marked. Rådet og Europa-Parlamentet opfordres derfor til gøre alt hvad de kan, for at fremskynde lovgivningen. Desuden kan medlemsstaterne selv vedtage at fremskynde liberaliseringen og tage fat på forhold som vil øge forbrugernes valgmuligheder og sænke priserne for højhastighedstilslutninger til Internettet. Medlemsstaterne bør på grundlag af henstillinger fra Kommissionen iværksætte foranstaltninger som sikrer følgende: Inden udgangen af 2000: De forhenværende monopolselskaber bør tilbyde abonnentnet uden bundtning på ikke-diskriminerende vilkår så alle operatører får mulighed for at udbyde innovative tjenester. Taksterne for lejede kredsløb bør nedsættes kraftigt, herunder også for lejede kredsløb der går på tværs af grænserne. Tilladelsesvilkårene for kommunikationstjenester bør lempes betydeligt, og generelle tilladelser bør så vidt muligt træde i stedet for individuelle tilladelser. Inden udgangen af 2001: Frekvenstildelingen til trådløse multimediesystemer børe være gennemført. 8

9 3. Fremskyndet e-handel Allerede nu e-handles der, dvs. der købes og sælges varer og tjenesteydelser over Internettet, for 17 mia. euro i EU. E-handlen forventes at nå op på 340 mia. euro i Men dette ligger stadig et godt stykke under tallet i USA, hvor indtægterne fra e-handel er over tre gange højere selvom landets økonomi er i samme størrelsesorden. Europa har dog styrkepositioner på flere vigtige områder, f.eks. sikkerhed, krypteringsteknologi og elektronisk bankvirksomhed. En udbredt brug af euro til elektroniske transaktioner vil bidrage væsentligt til fremkomsten af et elektronisk marked der omfatter hele EU. Det er styrkepositioner som der må bygges videre på. Europa bliver nødt til at fremskynde væksten i e-handlen, især for små og mellemstore virksomheder så de kan se hele det europæiske marked som deres hjemmemarked. Det kræver er solid lovramme om det indre marked - en lovramme som giver retssikkerhed, fjerner hindringer for grænseoverskridende tjenesteydelser, tilskynder til innovativ brug af Internettet og opbygger tillid hos forbrugerne. Det er formålet med en række lovgivningsinitiativer som er undervejs på EF-plan. En hurtig vedtagelse af disse forslag bør prioriteres højt. Desuden har Europa brug for at det offentlige viser vej. Det kan det f.eks. gøre ved at lette elektronisk tilbudsgivning, selv udbyde kontrakter elektronisk og i denne forbindelse bruge åbne og kompatible systemer og ved at sørge for at der findes effektive fysiske distributionskanaler (post- og budtjenester) til støtte for nethandlen. Udviklingens tempo og virkningerne af globaliseringen gør at reguleringen af e- handel generelt bør være beskeden. Der bør derfor lægges mere vægt på selvregulering og "samregulering", især som middel til at opbygge tillid hos forbrugerne. Desuden må det globale samarbejde udbygges yderligere. Mange firmaer er blevet taget på sengen af internethandlens hastige vækst. Især små og mellemstore virksomheder lider under mangel på kvalificerede medarbejdere, viden og relevante færdigheder så de kan integrere netteknikken i deres forretningsfunktioner. Inden udgangen af 2000: Rådet og Europa-Parlamentet bør af al magt bestræbe sig på at få de resterende e- handelsrelevante direktiver på plads. Kommissionen vil foreslå ændringer til EU's rammebestemmelser om det offentliges indkøbs- og anlægskontrakter så elektroniske midler kan bruges i alle procedurer og transaktioner i denne forbindelse. Medlemsstaterne bør aktivt tilskynde til brug af elektroniske midler i forbindelse med offentlige indkøbs- og anlægskontrakter. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilskynde til mægling over nettet og alternative procedurer for forbrugerklagemål. Medlemsstaterne og Kommissionen bør lancere en kampagne for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at "digitalisere sig" ved at lette overførsel af teknisk viden gennem praktikantophold og net af videncentre. Kommissionen vil støtte at der oprettes et topdomæne med betegnelsen.eu for at tilskynde til e-handel over grænserne inden for EU, og den vil bistå virksomheder som ønsker at markere sig med et EU-dækkende netsted. 9

10 4. Hurtigt Internet for forskere og studerende Universiteter og forskningsinstitutioner har været blandt de første til at udnytte Internettet, der har bragt akademiker- og forskermiljøet enorme fordele. Kommunikation via e-post og adgang til information via Internettet er nu nøgleelementer i den akademiske og faglige hverdag. Men samarbejde via nettet er endnu ikke fast praksis i Europa. De enkelte medlemsstater er ved at opgradere deres forsknings- og undervisningsnet, men graden af netforbundethed varierer kraftigt i EU: Internettet i Europa har en "variabel geometri". Konsekvensen er dels, at nogle forskere og studerende har et handicap i forhold til de kolleger, der har bedre netadgang, og dels at fælleseuropæiske samarbejdsaktiviteter fortsat er begrænsede. Brugerne får ikke chancen for at udforske det fulde potentiale i digital kommunikation. De muligheder der ligger i interaktive net, kan bruges til at udvikle en helt ny strategi for læring og uddannelse eundervisning hvor de studerende har netadgang til et væld af akademiske og videnskabelige værker og hjælpemidler. Hurtig adgang til Internettet vil også bidrage til en mere effektiv interaktiv forskning, hvor geografisk adskilte forskere deler data og hjælpemidler i deres søgen efter ny viden. Dermed opstår en ny arbejdsmetode - eforskning. Det der er brug for, er på den ene side et net med kapacitet til multimediekommunikation af høj kvalitet fra slutbruger til slutbruger, og på den anden side udvikling af innovativt indhold og innovative metoder og værktøjer, så man kan arbejde med virtuelle universitetsparker og virtuelle institutter. sætningen på europæisk plan er derfor at frigøre Internettets fulde potentiale ved at sikre at alle europæiske undervisnings- og forskningsmiljøer får den bedst og hurtigst mulige internetadgang. Medlemsstaterne og Kommissionen bør sørge for, at deres programmer opfylder brugernes behov, og mulighederne for industrielt samarbejde og partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder bør udforskes til bunds. Inden udgangen af 2000: Den eksisterende internetinfrastruktur for europæiske forskere og studerende bør opgraderes. Desuden skal der udvikles forbedrede tjenester og applikationer til undervisning og forskning, der fremmer innovative metoder. Inden udgangen af 2001: Mindst et universitet og et videnskabeligt forskningsfakultet pr. land bør have et universitetsnet med kapacitet til multimediekommunikation. Alle øvrige universiteter, forskningsinstitutioner, højere uddannelsesinstitutioner og andre erhvervsuddannelses- og videreuddannelsesinstitutioner bør hurtigt følge efter. Alle europæiske studerende bør have netadgang til interaktive multimedieforelæsninger fra en virtuel europæisk universitetspark, der omfatter mindst et universitet eller en åben fjernuddannelsesinstitution i hver medlemsstat. 10

11 5. Sikker elektronisk adgang via smartkort Et simpelt kort der giver adgang til sundhedstjenester, elektronisk betaling, mobilt Internet, offentlig transport, betalings-tv og mange andre faciliteter - det er hvad et smartkort er. Et kort der kan anvendes af enhver, og som fungerer overalt, sikkert og til en overkommelig pris. Sådanne kort kan have en enkelt eller flere funktioner, og de kan være indbygget i forskelligt udstyr. Hvis Europa kan gå i spidsen for udviklingen af denne teknologi, vil der åbne sig enorme markeder. Og dermed følger endeløse nye muligheder for forbrugerne og erhvervslivet i fremtiden. Hvis dette skal blive virkelighed, må Europa handle samlet. Der må skabes en kritisk masse af brugere. Derfor er det vigtigt at teknologien indføres overalt i Europa. Der må etableres ny infrastruktur i hele EU, så man kan benytte smartkort overalt - og eftergøre succesen med GSM-telefonerne. For at gøre alvor af sagen må de europæiske leverandører, tjenesteudbydere og offentlige administrationer indgå i et tæt samarbejde om at fastlægge fælles specifikationer på områder som f.eks. mobilitet, sikkerhed, privatlivets fred og brugerkontrol. Det er også nødvendigt med et samarbejde på tværs af hele erhvervslivet for at fremskynde etableringen af en konkurrencedygtig "tillids"infrastruktur for Internettet (dvs. en "offentlig nøgle"-infrastruktur). Det europæiske erhvervsliv opfordres til at tage del og føre an i udformningen af præcise mål, metoder og forslag til den praktiske iværksættelse. Det offentlige bør anvende denne infrastruktur fuldt ud (f.eks. på sundheds- og transportområdet). Inden udgangen af 2000: Kommissionen vil i samarbejde med det portugisiske formandskab tilrettelægge et "smartkort-topmøde" (i april 2000) med højtstående repræsentanter for alle de centrale sektorer for at sætte ekstra skub i udformningen af fælles specifikationer. Der vil blive lagt en tidsplan for fremtidige tiltag. De forskellige sektorer bør nå til enighed om fælles specifikationer for en almen smartkortinfrastruktur. Inden udgangen af 2001: Man bør tage fat på at omsætte de vedtagne fælles specifikationer i praksis, så alle får mulighed for at benytte grundlæggende betalingstjenester i forskellige sektorer (f.eks. e-handel, offentlige telefoner). Inden udgangen af 2002: Brugen bør udvides til at omfatte faciliteter, hvor der stilles store krav til sikkerheden og/eller krav om mobiladgang (f.eks. adgang via fast- eller mobilnet til medicinske data, virksomhedsintra-/ekstranet). 11

12 6. Risikokapital til højteknologiske SMV'er En europæisk iværksætter, en universitetsstuderende eller en medarbejder i en privat virksomhed har en god ide. Vil den blive finansieret, udviklet og kommercialiseret i EU? Måske. Sandsynligvis snarere i USA, hvor iværksætterkulturen i højere grad fremmer risikovillighed, og hvor den startkapital der indskydes i innovative virksomheder med højt vækstpotentiale, er tre til fire gange højere end i EU og mere koncentreret i højteknologisektoren. Dette har stor betydning, for hvis en ide bliver en kommerciel succes, kan det skabe tusindvis af arbejdspladser. I EU er der ikke skabt nær så mange succesrige virksomheder i informationsteknologisektoren som i USA. Startkapital spiller en central rolle i en verden der hastigt er ved at omdannes til en ny økonomi, og hvor kreativitet, kapitaladgang og hurtig markedsføring er blandt af de mest afgørende faktorer i konkurrencen. Medmindre EU og medlemsstaterne kan skabe de rette betingelser for kommerciel udvikling og finansiering af idéer i EU, vil idéerne søge andre steder hen - eller forblive uudviklede så fordelene går tabt. Europa halter bagefter fordi der stadig er alt for mange faktorer der holder risikovillig kapital tilbage. Nogle af disse hindringer er man allerede ved at gøre noget ved som led i handlingsplanerne for risikokapital og finansielle ydelser. Men situationen i dag er stadig et underudviklet risikokapitalmarked i EU, og dette påvirker direkte EU's præstationer i den nye økonomi. Behovet for at forbedre Europas position er presserende, og derfor bør der gøres yderligere en bred indsats for at styrke udbuddet af startkapital i alle dele af EU. Dette vil direkte gavne informationsteknologisektoren og indholdsproducenterne. Forbedring af kontaktfladen mellem leverandørerne af risikovillig kapital og dem der skaber idéer med kommercielt potentiale, er det andet nøgleelement. Hvis begge sider forstår modpartens behov bedre, vil det øge afkastet af startkapitalinvesteringerne. Inden marts 2000: Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne gennemføre en omfattende revision af EU's politik for at forbedre sammenhængen mellem de eksisterende virkemidler (EIB, EIF, det femte rammeprogram for forskning og udvikling, MEDIA, TEN-telekom, regionalfonden, socialfonden, vækst-/beskæftigelsesinitiativet) og undersøge hvordan de kan udnyttes bedre til at stimulere startkapitalinvesteringer. Resultatet bør bidrage til drøftelserne ved det særlige europæiske topmøde i Lissabon. Inden udgangen af 2000: På grundlag af ovennævnte revision vil Kommissionen foreslå innovative måder at rejse kapital på, bl.a. partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder, kombineret med omplacering af nogle af EU's midler (f.eks. mentorordninger, "business angels", kuvøsekapital). Inden udgangen af 2003: De resterende hindringer for et fuldt integreret fælleseuropæisk risikokapitalmarked bør fjernes. Startkapitalinvesteringerne i EU burde mindst være tredoblet. En sådan udvikling må hovedsagelig bygge på den private sektors indsats. 12

13 7. edeltagelse for handicappede Udviklingen inden for digitale teknologier giver rige muligheder for at overvinde de hindringer (samfundsøkonomiske, geografiske, kulturelle, tidsmæssige osv.) som handicappede støder på. Teknologier der tager hensyn til handicappedes særlige behov, gør det muligt for de handicappede at deltage i det sociale liv og i arbejdslivet på lige fod med andre. En udfordring for de kommende år er derfor at mindske de resterende kløfter mellem teknologierne og denne brugergruppe. Den europæiske industri har hidtil ikke forstået at udnytte det fulde markedspotentiale i produkter og tjenesteydelser rettet mod handicappede. Disse kan ofte udvikles med ganske få ekstraomkostninger ved at anvende princippet om "design for alle" (eller "universelt design") - en fremgangsmåde der går ud på at tage højde for de handicappedes særlige behov i konstruktionsprocessen. Medlemsstaterne har allerede i den 22. erklæring i Amsterdam-traktaten forpligtet sig til at tilgodese handicappedes behov. Nu må der sættes ind på at opfylde denne forpligtelse i praksis på informationssamfundsområdet. Der er store forskelle i EU-medlemsstaternes retsgrundlag på dette område. Ofte er der ingen standardisering af produkter der er specielt rettet mod dette delmarked. I en lang årrække var der op til ti forskellige teksttelefonprotokoller i EU. I dag, efter en kraftig indsats, foreligger der et forslag til en standard for hele Europa. Kommissionen vil arbejde på at sikre, at standarder for produkter og tjenesteydelser bliver handicapvenlige. Det europæiske erhvervsliv bør tage denne udfordring op. Der må lægges vægt på at forbedre undervisnings- og uddannelsesmulighederne og sikre, at handicappede integreres fuldt ud i samfundet. Der bør udvikles omsorgsnet der giver direkte elektronisk adgang til særlige flersprogede tjenester for at øge handicappedes uafhængighed og sikkerhed. Digitale teknologier kan lette de administrative formaliteter der er forbundet med at drive både private og offentlige socialforsorgssystemer. Inden udgangen af 2000: Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bør tage den relevante lovgivning og programmerne for standardisering i informationssamfundet op til fornyet overvejelse for at sikre at de opfylder principperne om tilgængelighed for handicappede, og for at fremskynde standardiseringen. Europa-Kommissionen vil fremsætte forslag til en henstilling til medlemsstaterne om at tage hensyn til handicappedes behov, når det offentlige indkøber informations- og kommunikationsprodukter og -tjenesteydelser. Inden udgangen af 2001: Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bør forpligte sig til at udforme alle offentlige netsteder så de er tilgængelige for handicappede. Inden udgangen af 2002: Europa-Kommissionen vil støtte oprettelsen af et net af videncentre, med mindst et center i hver medlemsstat, der skal udvikle en europæisk uddannelsesplan i universelt design for konstruktører og ingeniører. 13

14 8. Sundhedssektoren på nettet En af de største udfordringer for de europæiske regeringer er at sikre en effektiv sundhedspleje af høj kvalitet for alle. Sundhedsplejeteknologien og behandlingsmulighederne forbedres dramatisk, men samtidig står de fleste lande over for aldrende befolkninger, og det betyder stigende udgifter til sundhedspleje på mellemlang og lang sigt. Udfordringen er derfor dobbelt: At forbedre kvaliteten og adgangen til sundhedspleje for alle i EU, og samtidig holde de samlede omkostninger nede. Opgaven kan kun løses hvis man etablerer og gør udstrakt brug af fuldt integrerede, interoperable og moderne sundhedssystemer. Digital teknologi kan forbedre produktiviteten i sundhedsplejen og dens rækkevidde. Men denne mulighed udnyttes ikke ordentligt - kun 1% af de samlede udgifter til sundhedspleje anvendes på informationsteknologi. Kort sagt, der må udvikles sikre tjenester, der forbinder hospitaler, laboratorier, apoteker, primære behandlingscentre og private hjem. Opsplitningen af sundhedsmarkederne i EU hæmmer også innovationen og udbredelsen af bedste praksis. Sundhedspleje er en stor forretning. Medlemsstaterne i EU bruger i gennemsnit over 8% af BNP på sundhedspleje. Derfor er det af stor betydning for Europas konkurrenceevne i fremtiden at der skabes et enhedsmarked for sundhedsplejeprodukter og -ydelser. I den sammenhæng har EU al mulig grund til at samarbejde om beskyttelse og forbedring af folkesundheden (artikel 152 i EF-traktaten). Det betyder ikke, at sundhedsplejen skal harmoniseres på EU-plan. Men det betyder, at der skal samarbejdes om forskning, vedtagelse af standarder og produktspecifikationer og opbygning af fælleseuropæiske medicinske biblioteker. Inden udgangen af 2000: Der bør fastlægges en bedste praksis for sundhedssektoren vedrørende netsamarbejde, helbredsovervågning, overvågning af smitsomme sygdomme, forbindelser mellem hospitaler, laboratorier, apoteker, læger, primære behandlingscentre og private hjem. Der bør vedtages prioriteter for en række centrale fælleseuropæiske medicinske biblioteker på nettet og sundhedsekspertisecentre, som skal gennemføres i praksis inden udgangen af Prioriteterne for standardisering af informationsteknologi på sundhedsplejeområdet skal føres ud i livet. Inden udgangen af 2003: Alle europæere bør kunne få et sundhedsplejesmartkort, der giver adgang til netforbundne patientoplysninger under sikre og fortrolige vilkår. Inden udgangen af 2004: Alle, der arbejder sundhedssektoren, bør være koblet op på en elektronisk sundhedsplejeinfrastruktur til forebyggelse, diagnose og behandling. 14

15 9. Intelligent transport Transportmængden er kraftigt stigende overalt i Europa, og det medfører en række problemer. Sidste år var vejtrafikulykker årsag til døde og 1,5 mio. sårede i EU, og der har været en række alvorlige ulykker i tunneler, på jernbaner og til havs. Trafikpropper på vejene skønnes at koste 120 mia. om året, og i juni 1999 var over 37% af alle flyafgange forsinket. Øget forbrug af fossile brændstoffer har en negativ virkning på miljøet. Med digitale teknologier kan man øge transportsikkerheden og forbedre kvaliteten af den offentlige transport i storbyerne. Effektiv udnyttelse af trafikstyring- og informationstjenester har allerede nedbragt forureningen, brændstofforbruget og rejsetiden. Brugen af variable trafikskilte på motorvejene har nedbragt antallet af sammenstød bagfra med 30% (85% i tåge). Avanceret førerhjælp og anti-kollisionssystemer har reduceret antallet af ulykker med ca. 50 %. Under de nuværende forhold vil forbedrede luftfartsstyringssystemer ikke være nok til at tilfredsstille den stigende efterspørgsel, som de fleste brugere af luftrummet forudser. Ud over en bedre organisation af luftrummet vil det derfor være nødvendigt at finde frem til en ny digital teknologisk og driftsmæssig løsning, der må evalueres nøje for at sikre, at den er acceptabel for alle berørte parter, og at luftfartssikkerheden garanteres ved overgangen til det nye system. Medlemsstaterne bør stille de ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at nå de nedenstående mål. På europæisk plan vil Kommissionen yde sin fulde støtte gennem de relevante EU-programmer, bl.a. definition og indførelse af GNSS-2 (Galileo), den næste generation af det globale navigationssatellitsystem. Inden udgangen af 2001: Alle, der er på rejse i Europa, bør overalt have adgang til assistance på flere sprog og fuldt udbyggede alarmtjenester via nummeret 112, og 112-opkald bør kunne lokaliseres overalt. Inden udgangen af 2002: Alle nye biler, der sælges i Europa, bør være udstyret med mere effektive, aktivt sikkerhedsfremmende systemer. Udviklingen af informationstjenester til skræddersyet trafik- og rejseplanlægning bør støttes, og sådanne systemer bør dække 50% af de mellemstore og store byer i Europa. På de vigtigste transeuropæiske net bør der være installeret systemer til information om trafikuheld og trafikpropper samt trafikstyring. Inden udgangen af 2004: Alle større ruter bør betjenes af luftbåren, jordbaseret eller rumbaseret infrastruktur, der kan bidrage til at reducere trafiktætheden til et acceptabelt niveau og samtidig øge sikkerheden. 15

16 10. Det offentlige på nettet Alle privatpersoner og virksomheder i Europa har en interesse i bedre og nemmere adgang til information fra det offentlige. Og det kan de få hvis Internettet udnyttes bedre. Hvis det offentlige lægger mere information ud på Internettet, vil det gøre nettet mere relevant i dagligdagen og dermed tiltrække flere brugere. Dette vil igen give ekstra fordele i form af en bredere deltagelse i informationssamfundet. Internettets potentiale kunne udnyttes til at virkeliggøre Amsterdam-traktatens målsætning om at give borgerne bedre indsigt i EU-institutionernes aktiviteter og beslutninger og sikre, at disse beslutninger træffes så åbent som muligt. Både medlemsstaterne og de europæiske institutioner har lagt et stort arbejde i at oprette netsteder og give borgerne netadgang til information fra det offentlige. De bedste netsteder er udformet så de tilgodeser den ikke-tekniske brugers behov og giver adgang til en bred vifte af retlige og administrative oplysninger. Men der må arbejdes videre på at gøre alle offentlige netsteder til et nemt værktøj til at indhente information og kommunikere med offentlige kontorer, samtidig med at EU's normer for datafortrolighed overholdes. Manglen på nem adgang til centrale statistiske og forretningsmæssige data er en hæmning for erhvervslivet og bremser den udvikling af tillægstjenester i den private sektor, der har været et særlig positivt resultat af den offentlige sektors informationstiltag i USA. Formålet med dette initiativ er at gøre information fra det offentlige lettere tilgængelig ved at udvide og forenkle adgangen via Internet. Dette vil også stimulere udviklingen af nye tjenesteydelser i den private sektor, baseret på de nye informationskilder, der bliver til rådighed. De potentielle fordele ved dette initiativ er derfor omfattende: Det offentlige kommer tættere på borgerne; De offentlige udgifter kan nedbringes, fordi der bliver mindre bureaukrati Der vil blive skabt nye job i sektoren for tillægstjenester. Der vil blive adgang til bedre Europa-dækkende markedsinformation. Inden udgangen af 2000: Medlemsstaterne bør sikre at der er nem adgang til mindst fire centrale typer offentlige oplysninger i Europa: retlige og administrative oplysninger, kulturelle oplysninger, miljøoplysninger og konstant ajourførte oplysninger om trafikpropper og trafikforhold generelt. Medlemsstaterne og Kommissionen bør udvide deres brug af Internettet i forbindelse med høringer og reaktioner på større politiske initiativer. et er at nå ud over blot at offentliggøre hvidbøger på nettet, og frem til at etablere et diskussions- og feedbackforum, eventuelt med uafhængige "ordstyrere". Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre at borgerne har elektronisk tovejsadgang til grundlæggende faciliteter (f.eks. selvangivelser, ansøgninger om økonomisk støtte), så de både kan modtage information og indsende formularer. 16

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.6.2012 2011/0299(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 Udkast til udtalelse Marielle Gallo (PE489.674v01-00) Retningslinjer for

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 14.2.2011 2010/0252(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde Gr. 680 Morten V. Pedersen Morten L. Jørgensen Sune Studstrup Peter Nejsum Gr. 620 Jesper H. Pedersen Gavin Murray Kap 1 - Sammendrag VoIP++ er en ny innovativ

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Hen imod en blomstrende datadreven økonomi, KOM (2014) 442 final 1.

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0140(CNS) 19.12.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 Udkast til udtalelse Amalia Sartori (PE415.287v01-00) Gennemførelse af

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere