TEMA: BUDGET En milliard er kun. en månedsløn. De skal bygge for NESA-pengene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: BUDGET 2005. En milliard er kun. en månedsløn. De skal bygge for NESA-pengene"

Transkript

1 M A G A S I N E T F O R M E D A R B E J D E R E I K Ø B E N H A V N S A M T N U M M E R 5 D E C E M B E R TEMA: BUDGET 2005 En milliard er kun en månedsløn De skal bygge for NESA-pengene

2 Indhold Leder: I klemme i den økonomiske sandwich Det gælder om at have styr på økonomien før den store regionsfusion. En milliard er kun en månedsløn Billeder og stemninger fra den kommende Regionsgård i Hillerød. Blankocheck til patienterne Det frie sygehusvalg er en god service, men den gør det svært at styre økonomien. I studiecenteret har vi selv ansvaret Samtlige gymnasier og hf-institutioner får adgang til studiecentrene. Fra kridtstøv til byggestøv Hf- og gymnasiereformen kræver om- og tilbygninger. De bygger for NESA-milliarden I de næste fire år bygger amtet dobbelt så meget som normalt. En ombygning af meget mere end mursten Ændringerne på Gentofte er begyndt længe før gravemaskinerne når frem. Amtets husholdningsbudget for 2005 på plads Få overblik over de vigtigste nyheder i amtets regnskab. Strukturreform: Vi er både bekymrede og fortrøstningsfulde Blandede følelser blandt medarbejderne. Hvad er MED-udvalgenes vigtigste opgave? Usikkerheden for de ansatte skal mindskes, mener MED-repræsentanterne Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Teddy Østerlin Koch Telefon: Øvrige kommunikationsmedarbejdere i redaktionen: Redaktør Ernst Poulsen Telefon: Laura Auken Larsen Telefon: Annali Rytter Christensen Telefon: Morten Godiksen Telefon: Christine E. Riis Telefon: Forsidefoto: Tinie W. Rasmussen/Storypix Layout og produktion: Identitet & Design as Prepress og tryk: Scanprint as Høringen 16 Strukturreformen: Lige nu er en stribe lovforslag i høring Nye ansigter 17 Nye ledere på psykiatri-centrene, ny forstander og ny vicedirektør på Amtssygehuset i Gentofte På krydstogt i amtet Satire. Topkarakterer til botilbuds hjemmesider. Nyt om e-dag, e-faktura mm. Hvorfor havde Københavns Amt egentlig aktier i NESA? 20 Det hele handlede meget mere om sporvogne end om strøm. Åkanden er Københavns Amts magasin til alle ansatte i amtet. Åkanden findes også i en digital udgave på hvor du også finder et arkiv med tidligere udgaver. Du er altid velkommen til at komme med gode ideer til magasinet både enkelte historier eller hele temaer. Denne tryksag er Svanemærket. Licens nr Miljøcertificeret og EMASgodkendt 2

3 økonomiske I klemme i den sandwich I vores fælles ledelsesmæssige strategier Ledelse 2005 er et af de områder, der er sat særlig fokus på: Sund økonomi i en foranderlig verden. Det må siges at være højaktuelt for os i den turbulente tid, som amtet er inde i med stram økonomi og strukturreform. Sund økonomi er jo forudsætningen for, at vi kan bevare vores handlefrihed, så vi kan udvikle vores virksomhed derhen, hvor vi alle ønsker. Lige nu befinder vi os i en økonomisk sandwich. Frit valg, behandlingsgarantier og nye indsatsmuligheder accelererer behovet for vores indsats. Samtidig er væksten i de offentlige udgifter på slankekur. Denne cocktail øger presset på vores evner til at prioritere og fortsat udvikle virksomheden. Til fortsat at have en sund økonomi. Sund økonomi er budgettet for 2005 netop udtryk for. Vi konsoliderer de betydelige opstramninger og omstillinger, som vi har gennemført de sidste par år. Det er væsentligt at holde fast nu og få indkørt tingene og skabe rum for den fortsatte kvalitetsudvikling. Samtidig tilfører vi penge til nogle enkelte meget specifikke områder og vi bruger de mange penge fra NESA-aktierne til strategisk at bidrage til bedre rammer for kvalitetsudviklingen af vores virksomhed - også i overmorgen. Men også i forhold til den fremtidige hovedstadsregion kæmper vi for, at den kan få en start med sund økonomi. Det kræver en helt særlig ansvarlighed mellem de kommende fusionsparter det har vi lige nu en intensiv dialog med både H:S og Frederiksborg Amt om. Den øgede markedsgørelse på sygehusområdet presser alle tre enheders økonomi, og vi er nødt til allerede nu at komme ind i en stærkere fælles styring. Ellers står vi i begyndelsen af 2007 med et kæmpe økonomisk problem, som, staten vil sige, er selvskabt, og som der kun er os selv til at løse. Det kræver også, at vi bliver behandlet ordentligt af Folketinget, når den nye finansieringsordning for regionerne skal falde på plads. Lige nu er vi bekymrede. Indenrigsministeriets aktuelle overvejelser om den konkrete finansieringsmodel på sundhedsområdet giver den nye hovedstadsregion et underskud på 440 mio. kr. at starte med godt nok med en 5-årig overgangsordning. Men det er problematisk. For det skyldes, at de vil flytte forskningsmidler fra hovedstaden til de øvrige regioner, og at de ikke tager tilstrækkelig hensyn til hovedstadsområdets særlige sociale forhold herunder særlig omfanget af hårdt belastede psykiatriske patienter. Vi skal være en stærk region, som kan levere høj kvalitet til befolkningen og være en attraktiv udfordrende arbejdsplads. Det forudsætter, at vi har sund økonomi. Derfor er det værd at kæmpe for. Jens Chr. Sørensen amtsdirektør Jens Chr. Sørensen Foto: Sonja Iskov 3

4 En milliard er kun en månedsløn Selv om amtet har tjent en god milliard på salg af NESA-aktier, har det ikke givet plads til hverken luksus eller helt nye initiativer. Der er plads til snusfornuft f.eks. nogle af de bygnings-renoveringer, som amtet først ville få råd til senere. Af Ernst Poulsen Man får ikke megen luksus for en milliard kroner. Eller helt præcist: Man får overhovedet ingen luksus. Det er en frygtelig masse penge, men der er kun til det mest nødvendige. Det kan lyde paradoksalt, men amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen slår ikke ud med armene, blot fordi der har været en milliard ekstra i pengekassen i år. Det samlede budget er på 12,1 milliard, så NESA-pengene svarer cirka til en månedsløn, forklarer amtsborgmesteren, der lægger vægt på, at det er et næsten enigt amtsråd, der har stykket 2005-budgettet sammen. En månedsløn kunne hurtigt forsvinde i fest og farver. Men vi har været enige om, at pengene skulle gå til blivende værdier. renovering af børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup. Men det er ting, vi alligevel skulle have gjort i løbet af de kommende år. Nu får vi blot råd til det, tidligere end vi havde regnet med, forklarer Vibeke Storm Rasmussen. Der bliver også råd til boligforbedringer for psykisk udviklingshæmmede, mens de studerende kan se frem til studiecentre og trådløs internetadgang på de gymnasier, der endnu mangler. Studiecentre og IT-udstyr er påkrævet for, at gymnasierne kan leve op til den kommende gymnasiereform, hvor eleverne skal arbejde langt mere selvstændigt. Amtsborgmesteren understreger også, at NESA-milliarden er brugt til nødvendige goder. Salget af NESA-aktierne indbragte Københavns Amt ca. 1,3 milliard. Amtsrådet har bl.a. sat penge af til: Sygehusområdet Ny stråleterapi og energianlæg på Herlev Renovering af børneafdelingen på Glostrup Renovering og nybyggeri på Gentofte Fremrykning af EPJ-projekt Social og psykiatri Ombygning og erstatningsbyggeri for bl.a. voksne fysisk handicappede og psykisk udviklingshæmmede Undervisning og kultur Studiecentre på de resterende fire gymnasier Trådløs internetadgang og bedre naturvidenskabelige samlinger Udvidelse af Arken Miljø En ekstra indsats på grundvandsområdet Oprensning af Bagsværd Sø FAKTA Og pengene går hovedsageligt til mørtel og mursten. De tre store sygehuse er enten midt i en renovering eller står foran renovering og nybyggeri. Her hjælper NESA-pengene. Der bliver råd til at bygge en stråleterapi-bygning på Herlev, til en tiltrængt renovering og nybyggeri på Gentofte og til Vi har gjort det, som i forvejen skulle have været gjort. Pengene skal bruges til primært at udføre de planer, vi allerede er blevet enige om i Amtsrådet: Kræftplan, ældreplanen, boligforbedringer for de handicappede og psykisk syge og forberedelse af gymnasiereformen. Der har ikke været plads til at komme videre med planerne i det normale budget, så nu hvor vi har muligheden, får vi endelig udført de ting. Man kan godt sige, at vi bruger pengene på snusfornuftig vis, siger amtsborgmesteren. 4

5 Det frie sygehusvalg giver patienterne frihed, men gør det svært at styre økonomien. De patienter, der kan overskue valgmulighederne og har kræfter til at rejse efter behandlingen, får en bedre service. Men de efterlader regningen til de svage patienter, vurderer amtsborgmesteren. Blankocheck til patienterne Af Ernst Poulsen og Lisbet Bloch-Sørensen Det er blevet gradvist sværere og sværere at styre økonomien i sundhedssystemet. Ikke blot bliver der hele tiden flere og flere ældre. Borgerne går også til læge med flere ting, og så bliver behandlingerne stadigt mere komplicerede og dermed dyrere. Sidst, men ikke mindst har det frie sygehusvalg gjort økonomistyringen til et kompliceret tilfælde. Styr på pengene Frem til 2002 lagde politikerne nogle overordnede rammer. Lægerne og andre fageksperter vurderede derefter, hvilke patientgrupper der havde mest behov for behandling. Det gav ventelister på nogle områder, men nogenlunde styr på økonomien. Det lykkedes f.eks. for Danmark at holde sundhedsvæsenets andel af samfundslagkagen på samme procent-andel gennem 20 år. Patienter får blankocheck Men med behandlingsgarantien og det frie sygehusvalg har patienterne fået nye muligheder og systemet nye udfordringer. Frit sygehusvalg er en god ting. Lad der ikke være tvivl om det, understreger Vibeke Storm Rasmussen. Men med det frie sygehusvalg har man givet patienterne en blankocheck. Når patienterne vælger et andet sygehus, udløser de også besparelser på det sygehus, de normalt bruger. Det har gjort det sværere at styre økonomien og sværere at fastholde, at også de svageste skal hjælpes. De afregningsmetoder, staten har udformet, giver en risiko for, at det at skabe indtægter bliver et mål i sig selv, og at den ansvarlige prioritering af patienterne forsvinder. Selvfølgelig burde lægernes og sygehuspersonalets professionelle etik være et værn mod den tendens, men hvordan ser det ud i virkeligheden, spørger Vibeke Storm Rasmussen. De svage bliver tabere Hvis et sygehus har et speciale, som de andre sygehuse ikke har, kan sygehuset sikre sig nogle gode ekstraindtægter ved at udvide kapaciteten og tiltrække patienter fra andre amter. Det giver et solidt overskud til afdelingen, fordi sygehuset bliver betalt for en gennemsnitspatient. Det beløb ligger et godt stykke over, hvad det reelt koster at udvide produktionen med nogle ekstra patienter. Men når patienterne omvendt udnytter deres mulighed for at checke ind på sygehuse uden for amtet, koster det dyrt og fører nødvendigvis til nedskæringer på andre områder. Sygehusene kan ikke spare på de områder, hvor patienterne hurtigt benytter sig af behandlingsgarantien, fordi det blot vil skabe nye huller i økonomien. Dermed er der oplagt risiko for, at man sparer på de patientgrupper, der ikke overkommer at udnytte det frie sygehusvalg. Dem, der ikke kan overskue valgmulighederne, eller ikke kan klare at rejse til et andet sygehus. Det er typisk de gamle, de akutte medicinske patienter, psykisk syge og misbrugere. Man kan tilføje, at enhver, der tager et frit valg her og nu, kan risikere, at det forringer en anden behandling, som han eller hun måske har brug for i morgen. Der er alt for få, der har forstået den sammenhæng, mener Vibeke Storm Rasmussen. Patienterne har i stadigt større omfang fået frit valg. Det lægger pres på sygehusenes økonomi. Foto: Lars Bahl. 5

6 Studiecentre til 8000 elever I dag er der studiecentre på gymnasierne i Avedøre, Herlev, Høje-Taastrup, Ishøj, Kongsholm, Nærum, Tårnby og Øregård. Når pengene fra NESA og det almindelige budget er brugt i 2006, har amtet finansieret studiecentre på de resterende amtsgymnasier: Borupgaard, Gladsaxe og Rødovre, Aurehøj, Gl. Hellerup, Ordrup, Virum og Gentofte HF. Læs mere i temaplanen "Nye former til nye tider på kbhamt.dk/publikationer FAKTA Hf-kurser og gymnasier skal stå klar til de store hf- og gymnasiereformer, som Folketinget har vedtaget. Amtet investerer massivt i gymnasierne, selv om de 16 gymnasier og hf-kurser ikke kommer ind under Region Hovedstaden, men bliver selvejende fra Fra kridtstøv til byggestøv Af Laura Auken Larsen Den velkendte gymnasieundervisning med én lærer, der underviser én klasse i én time i et aflukket klasseværelse, får snart konkurrence fra andre former for undervisning. Derfor er amtet ved at forberede gymnasierne fysisk ved at bygge studiecentre og forbedre IT-udstyret. Når gymnasiereformen skal gennemføres i 2005, skal eleverne nemlig i højere grad arbejde i større eller mindre strukturerede grupper. De skal høre længere forelæsninger. Og de skal selvstændigt løse deres opgaver via internettet. Læreren får en mere coachpræget rolle som igangsætter, inspirator og modspiller frem for den traditionelle kateterundervisning. Og lærerne skal i højere grad arbejde sammen i teams og projekter, så undervisningen er mere sammenhængende. Gymnasierne og hfkurserne vil derved udvikle Anna, Kasper, Shaida og Frederik fra folkeskoleelever til kommende studerende på mellemlange eller videregående uddannelser. Studieklare unge Gennem en årrække har man i folkeskolen arbejdet med nye undervisningsformer som f.eks. gruppe- og projektarbejde som supplement til den traditionelle klasseundervisning. Det er denne pædagogiske udvikling, som gymnasiet og hf for alvor skal bygge videre på. Ligeledes har de videregående uddannelser og erhvervslivet længe efterspurgt mere studieklare og selvstændige unge. Samtidig med at vægge rives ned, tilbygninger vokser op og pædagogikken udvikles, skal der også findes plads til de flere og flere elever, der søger ind på amtets 16 gymnasier og hf-kurser. Lærerne skal lære Men det er ikke nok at forsyne gymnasierne med studiecentre. IT skal være hverdagens redskab i undervisningen på linje med kridt, tavle og bøger. Kommunikation mellem lærerne og eleverne over særlige hjemmesider kaldet Netstudier - skal være en naturlig del af hverdagen. Faciliteterne i naturfagene på en række skoler bliver ført op til det 21.århundrede, så eleverne oplever mulighederne i den moderne teknologi. Sidst men ikke mindst skal alle lærerne efteruddannes i nye pædagogiske former målrettet studiecentrene, og skolernes ledelse skal tilpasses de nye tider. 6

7 I studiecenteret har vi selv ansvaret Af Laura Auken Larsen Rummet er stort rigtigt stort. Lyset vælter ned fra vinduerne oppe under taget på det nye studiecenter på Kongsholm Amtsgymnasium og HF. De store søjler, som bærer det høje tag, gemmer på av-udstyr, der bruges til store forelæsninger for flere klasser. Et par grupper fra en 2.g arbejder med et dansk-projekt. Bordet midt i rummet flyder med papirer, og eleverne diskuterer ivrigt, hvordan opgaven skal besvares på en af skolens bærbare computere. I biblioteksfløjen med de traditionelle bøger går en elev søgende rundt, mens en anden skriver stille ved en computer. Den modsatte fløj af studiecentret er opdelt i to moderne computerlandskaber. Alle pc erne er opkoblet på amtets store undervisningsnet, Netstudier, som giver elever og lærere helt nye elektroniske muligheder. Både på skolen og hjemmefra. Læreren har flere roller Pludselig brydes stilheden af en flok fra 1.O en af skolens hf-klasser ført an af lærer Henrik Jensen. Eleverne myldrer ind og kobler sig hurtigt op på Netstudier via skolens trådløse net. Her skal arbejdes med den konkrete historieopgave, de lige har gennemgået i klasseværelset. Henrik, vi er kørt fast, kommer du snart, vi er færdige, lyder det fra nogle af eleverne. Henrik går roligt rundt og kommer med forslag og vejledning, men kun til dem, der efterspørger hans hjælp. Eleverne sidder i smågrupper eller alene og researcher på internettet og besvarer opgaven direkte i deres mapper på Netstudier, så Henrik kan rette dem hjemme fra sin egen computer. Vi har allerede taget fat på den kommende hf-reform, hvor vægten er på elevernes evne til refleksion over deres egen læring. De skal følge deres egen faglige udvikling på særlige arkivsider på Netstudier og selv læse op på eventuelle huller i deres viden, fortæller Henrik Jensen, mens der bliver trukket i ham fra flere sider. For Henrik er undervisningen i studiecenteret et naturligt og nødvendigt supplement til klasseundervisningen. Eleverne har både brug for den traditionelle klasseundervisning, hvor vægten er på den dybere faglige indlæring med læreren i centrum foran tavlen, og den selvstændige læring i centrene, hvor læreren nu er coach og vejleder. Studiecenter er tjekket Kristian Anderson sidder koncentreret ved sin computer og skriver tænksomt på sin opgave: Det er en stor forskel på at gå i folkeskole og gå på HF. Over en sommerferie mener vores lærere, at vi er blevet modne nok til at få undervisning i et studiecenter. Her skal vi tænke selv, og undervisningen er mere fokuseret. Kristian synes, det er tjekket at være i studiecenteret. Han fortæller med stolthed i stemmen, hvordan han i forrige uge fremlagde en opgave for hele sin klasse om John F. Kennedy ved brug af Power Point-dias. Det, vi laver i studiecenteret, er mere moderne og selvstændigt. Eleverne på Kongsholm Amtsgymnasium og HF har typisk undervisning to - tre gange om ugen i et af skolens fire studiecentre. Henrik Jensen underviser her hf-elever. Fotos: Tinie W. Rasmussen / Storypix. 7

8 De bygger for Af Christine E. Riis Godt 1,3 milliarder kroner har amtet fået ud af salget af sine NESA-aktier. Og Amtsrådet har allerede besluttet, hvad pengene skal bruges til. De skal blandt andet bruges til byggerier. Byggerier, der skaber bedre behandlinger på amtets sygehuse, giver bedre gymnasieuddannelse og bedre boliger for de svageste. Byggerier, der når de står færdige giver amtets borgere mere kvalitet for de skattekroner, der har været investeret i NESA. Derfor løber de stærkt i Bygherreteamet i Teknisk Forvaltning. Med NESA-pengene bliver det nemlig muligt at bygge dobbelt så meget de næste fire år i forhold til normalt. Der skal skrives kontrakter på alle byggerierne inden 2005 udløber, og en del byggeri skal også i gang, fortæller Marlene Pio, som er en af tovholderne i Bygherreteamet, og som arbejder med at få bygget en ny bygning til stråleterapi på Amtssygehuset i Herlev. At sætte kontrakt på brugernes ønsker I Bygherreteamet arbejder arkitekter, ingeniører, jurister, cand.scient.pol er og scient. adm er sammen på byggeprojekterne. Grupper på 3 5 medarbejdere har ansvar for de enkelte byggeprojekter og sikrer med deres forskellige faglige forudsætninger et godt modspil til rådgiverne, så de rigtige krav stilles og opfyldes. Selvom fagforvaltningen har ansvaret for byggeprojektet, indtil det første spadestik er taget, er vi med fra start. Vi er bindeleddet mellem fagforvaltningen, institutionerne og brugerne på den ene side og rådgiverne på den anden. I den tidlige fase arbejder vi for at få sat ord på de ønsker og behov, der er i forhold til byggeriet og budgetrammen, som forelægges politisk, og som sendes i udbud, fortæller Malene Pio. I arbejdet med Stråleterapien i Herlev arbejder et team på fem personer sammen en ingeniør, en jurist, to arkitekter og Malene Pio, der selv er scient. pol. Erling Bo Sørensen, Anders Bach, Michael Tillegreen Dagø og Malene Pio tager sig bl.a. af byggeprocessen ved stråleterapien på Amtssygehuset i Herlev. Fotos: Tinie W. Rasmussen / Storypix. 8

9 Nesa-pengene har gjort det muligt for amtet at bygge dobbelt så meget som normalt de næste fire år. NESA-milliarden Vi bruger hinanden til det, vi er bedst til. Når vi skriver kontrakter, er juristen pennefører. Arkitekterne ser på, hvordan form og funktion spiller sammen. Ingeniøren har f.eks. styr på VVS og el, og så er der mig, der binder enderne sammen og holder øje med tid og økonomi. På den måde har vi hele tiden en ekspert, der kan være med til at kvalitetssikre. Samtidig med, at vi har et stort fokus på den samlede proces. Godt byggeri god kommunikation Og processen er vigtig, når så mange parter er på banen samtidig. Der er kontakten til den forvaltning og institution, som skal bruge bygningen, når den er færdig, til rådgiver og entreprenørerne og til brugerne. Der er styregrupper, koordineringsgrupper samt følgegrupper, der alle i hver sin rolle sikrer, at byggeriet bliver bedst muligt. Men som også skal orienteres og tages med på råd i forskellige sammenhænge. Vi er kommunikationsbindeleddet. I en byggeproces er der hele tiden noget at tage stilling til. Nu regner det f.eks., så kan vi ikke støbe fundament. Hvad gør vi så? Hvad betyder det for økonomien og tiden? Der er dagligt masser af mails, der skal besvares og videresendes, fortæller Malene Pio og fortsætter: Forventninger og dialog er alfa og omega. For at komme godt fra start begynder vi tit et byggeprojekt med et opstartsmøde med alle parter, hvor vi taler om forventninger. Hvad har vi af forventninger til byggeriet? Hvad skal det kunne? Hvad stiller det af krav til rummene? Men også: Hvad har vi af forventninger til hinanden - hvem gør hvad? Hvordan skal vi mødes? Hvor ofte? Om hvad? Malene Pio er ikke i tvivl om, at det giver pote at arbejde så mange forskellige fagligheder sammen: Måden, vi arbejder på, sætter processen i fokus og dermed også kommunikationen. Jeg er sikker på, at vi får nogle bedre byggeprocesser hvor brugerne i højere grad får deres ønsker frem. Vi får simpelthen en bedre opgaveløsning, fordi vi både kender de mange spidsfindigheder, der ligger i et byggeri, og har fokus på processen. Ny stråleterapi på Herlev Ved siden af Amtssygehuset i Herlev ud mod Nordre Ringvej er det første spadestik netop taget til en helt ny bygning til strålebehandling. Fra foråret 2006 vil flere patienter kunne blive efterbehandlet for kræft, og behandlingen vil blive mere sammenhængende, fordi der bliver mulighed for at samle funktionerne omkring kræftbehandling i den nye bygning. FAKTA 9

10 En ombygning af meget mere end mursten Amtssygehuet i Gentofte er allerede et helt andet end for et år siden også selv om gravkøer og kraner ikke er kommet endnu. Det Ny Gentofte blev født på baggrund af en dyster økonomi, der nu er vendt. Af Morten Godiksen Der var smil, der stivnede, da man sidste år ved denne tid opdagede, at de økonomiske tal for sygehuset blev en del rødere end ventet. Chokket forplantede sig for alvor til afdelingerne, da direktionen i januar præsenterede en plan, der kombinerede besparelser med ideer, der skulle udvikle sygehuset. Der er sket meget i løbet af året. Kan man spare noget nyt og bedre frem? Jeg tror, vi alle i den situation følte, at sygehuset var truet, fortæller sygehusdirektør Henning Daugaard. Vi var ikke truet på fagligheden, men på den økonomiske troværdighed. Det var et hårdt slag, fordi der var usikkerhed om, hvordan tingene ville se ud efter en strukturreform. Vi følte, at hvis vi skulle være med, skulle vi forandre synet på os som sygehus. Før regeringen fremlagde sit forslag til ny struktur, Det Ny Danmark, havde direktionen på sygehuset fremlagt sit bud på Det Ny Gentofte. Gentoftes plan indledte også strukturelle ændringer, da godt 1000 medarbejdere i dag arbejder under ændrede rammer f.eks. i andre lokaler, sammen med nye kolleger eller en ny leder. Derudover indeholdt planen også tilpasning til fremtidens behandling af fremtidens patient, kompetenceudvikling og forberedelse til renovering. Økonomi skulle forbedres Udfordringerne var, at økonomien skulle blive bedre med det samme, også før nogle af de udviklinger, der skulle skabe balance på lang sigt, kunne slå igennem, fortæller vicedirektør Torben Laurén. Der var stor opbakning til at koble besparelser med udvikling, men mange har haft svært ved at se koblingen. Det kunne vi kun få frem ved at udvide dialogen med afdelingsledelser, kontaktudvalg og faglige organisationer meget. Vores elektroniske nyhedsbrev til alle medarbejdere blev født i al hast, fordi afdelingerne havde akut behov for opfølgning på kommunikationssiden. Vi må sige, at det faktisk er gået, som vi ventede for godt et års tid siden. Der kunne ellers være stor fare for, at modstand ville forhindre os i at nå målene. Og tempoet var højt også for afskedigelserne, som gjorde ondt, siger Henning Daugaard. Forandringerne har sat alle under pres, men vores styrke har også været engagerede medarbejdere, som midt i en hektisk hverdag har vist stor interesse for de strategiske temaer, og hvordan vi når målene i praksis. I nogle tilfælde har de faktisk også trippet for at kunne flytte sammen, hurtigere end vi har kunnet nå at bestille håndværkere, supplerer Torben Laurén. Økonomien er fortsat stram, men blandt andet ændringer, som sparer vagter, mere dagkirurgi, og en medicinsk visitator, som med stor succes tager unødvendige indlæggelser i opløbet, har givet ro om økonomien, så man kan 10

11 fokusere på de næste faser i Det Ny Gentofte : Kompetenceudvikling og de fysiske rammer. Jeg tror, det har stor psykologisk betydning for det arbejde, at man afværgede at skulle spare knap fem millioner kroner på hvert af sygehusene i dette års budget, vurderer Henning Daugaard. Mindre vejvisning med ny patientmagnet Sygehuset her har knopskudt sig større og større, siger Torben Laurén. Derfor er det blevet en labyrint med en logistik, som vi virkelig godt kunne ønske os anderledes. Det får også konsekvenser for patienternes oplevelse af sygehuset. Lidt sat på spidsen kan man sige, at vi alle er knalddygtige til at vise patienterne vej rundt på sygehuset, men vi vil egentlig hellere bruge tiden på at sige velkommen. Håbet med den nye bygning, som finansieres af NESApengene, er, at den kan understøtte det forstærkede patientfokus. Bygningen skal være de nye, lyse rammer, hvor sygehuset tager imod patienten. Det skal være en magnet, der byder velkommen og samler de moderne patientrettede tilbud, som Henning Daugaard udtrykker det. Bygningen skal også samle operationer, opvågning, og intensivt afsnit. Sengeafdelingerne skal blive i de eksisterende bygninger, som man håber at kunne renovere i senere faser. Alle steder skal der indrettes fleksibelt, så sygehuset med kort varsel kan udbyde de operationer, der er brug for på det fremtidige sygehusmarked. Derudover skal fleksibiliteten også gøre det nemt for den fremtidige region at tilpasse sygehuset til den rolle, det kommer til at spille i en fremtidig sygehusstruktur. Var vi klar til renovering? For et år siden talte vi hele tiden om, hvor gerne vi ville have renoveret sygehuset. Nu kan vi se, at vi langt hen ad vejen glemte at spørge os selv, om vi reelt var klar til en renovering. Hvis vi var gået i gang dengang, tror jeg, vi ville have fået et nyt sygehus bygget til en gammel måde at bruge det på. Nu har vi lagt arbejdsgangene om, og vi er modne til også at bygge Det Ny Gentofte, siger Henning Daugaard, der sammen med Torben Laurén brændende ser frem til det nye byggeri. Udseendet på den nye bygning kender ingen før til foråret, men det er sikkert, at den bliver placeret i to blokke, der går på tværs af en del af de nuværende sengebygninger. Og selv om tulipaner må lade livet, vil der efter byggeriet stadig være plads til grønne områder. Vi er alle knalddygtige til at vise patienterne vej rundt på sygehuset, men vi vil egentlig hellere bruge tiden på at sige velkommen. Vicedirektør Torben Laurén. CITAT Hvis vi var gået i gang dengang, tror jeg, vi ville have fået et nyt sygehus bygget til en gammel måde at bruge det på. Sygehusdirektør Henning Daugaard CITAT 11

12 Amtets husholdningsbudget for 2005 på plads Den årlige budgetkabale faldt på plads den 7. oktober, da seks ud af syv partier med i alt 30 ud af 31 amtsrådsmedlemmer gik sammen om næste års budget til godt 12,1 mia. kr. Åkanden har samlet nogle udvalgte højdepunkter. Af Christian Hult 17 millioner ekstra til undervisning og kultur Undervisnings- og kulturområdet bliver tilført 17 mio. kr. ekstra til drift. Pengene skal bl.a. gå til en ny pædagogikumordning, og så er det nødvendigt at lægge flere penge for at opretholde en god kvalitet, selvom der kommer flere elever. Der lægges også 35 mio. kr. til studiecentre på gymnasierne, så alle amtets gymnasier har studiecentre i Endelig er der afsat 37 mio. kr. til udvidelse af Arken i Ishøj. Ansigtsløftning til psykiatriske centre Psykiatriområdet skal fortsat udvikles i Der er blevet bygget og renoveret i stor stil i de seneste år, og det fortsætter i 2005: I alt er der afsat 81 mio. kr. i perioden til renovering og modernisering af de psykiatriske centre. Pengene skal bl.a. gå til etablering af enestuer. 30 millioner i havet eller næsten da: Pengene skal nemlig gå til etableringen af Amager Standpark. Og der er også et andet vandprojekt på budgettet: Der er afsat 15 mio. kr. over de næste fem år til at sikre amtets drikkevand. Det sker ved oprensning af forurenede grunde. Nye boliger på socialområdet I 2005 bliver der plads til et nyt døgntilbud til psykisk syge unge, mens der bliver bygget 40 nye boliger til voksne fysisk handicappede. Der er også sat 47 mio. kr. af til boinstitutioner til psykisk udviklingshæmmede og ombygning og erstatningsbyggeri for 49 mio. kr. Ekstra 206 millioner til driften Næste års drift øges med hele 206 mio. kr. Med 129 mio. kr. er sygehusområdet den helt store modtager. Pengene skal bl.a. gå til uddannelsesreformen for speciallægerne samt merudgifter til medicin og implantater. Grønt budget For andet år i træk udgiver amtet et grønt budget, som er en samling af 112 institutioners grønne budgetter: En opsamling af, hvad institutionerne vil arbejde med i 2005 for at nedbringe miljøbelastningen. Af budgettet fremgår det bl.a., at 80 institutioner vil begrænse forbruget af el, og at 75 institutioner vil arbejde for at nedbringe forbruget af vand. 70 institutioner vil mindske papirforbruget, mens 55 institutioner vil øge genanvendelsen af affald. Det grønne budget er en del af amtets samlede budget for 2005 og kan læses på amtets hjemmeside, kbhamt.dk, under publikationer. Amtet får forskningsfond Med salget af amtets NESA-aktier er det blevet muligt at etablere en forskningsfond i Københavns Amt. Der er afsat ca. 10,4 mio. kr. pr. år fra 2005 til Fonden skal gå til længerevarende forskningsprojekter, der understøtter den strategiske udvikling af Københavns Amts sundhedsvæsen. Midlerne skal også gå til projekter, som har gode muligheder for at opnå ekstern medfinansiering. Egenfinansiering af forskning giver nemlig større mulighed for at opnå ekstern finansiering og dermed endnu mere forskning. Den første ansøgningsfrist er den 15. februar 2005, og de første midler fra fonden kan udbetales inden sommerferien Du kan finde mere information på kbhamt.dk/forskningsfond. Bredt forlig Seks ud af de syv politiske partier, der er repræsenteret i amtsrådet, gik sammen om budgetforliget, det vil sige Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre. Partierne enedes også om at fastholde skatteprocenten på 11,7. 12

13 85 millioner til elektronisk patientjournal Idéen med den elektroniske patientjournal er, at de forskellige faggrupper samler oplysninger om den enkelte patients sygdom, behandling og pleje ét sted. I dag har de forskellige faggrupper hver deres journal og hver deres system, og det giver selvfølgelig større muligheder for fejl og forsinkelser. Når journalen bliver elektronisk, kan læger, sygeplejersker og andre kalde oplysningerne om den enkelte patient frem på en skærm. Samtidig indeholder journalen redskaber, så personalet bedre kan planlægge patientforløbene og hente hjælp til faglige spørgsmål. Journalerne giver mulighed for at følge patienternes overordnede medicinforbrug, så der bliver mindre risiko for, at der ordineres lægemidler, der giver uønskede bivirkninger, når de blandes. Penge til udflugter Amtets stinet skal udbygges. I 2005 er der afsat 3 mio. kr. til formålet, så amtet i samarbejde med kommunerne og den kollektive trafik kan skabe bedre betingelser for folk, der cykler til og fra arbejde. Men cyklisterne vil også opleve forbedringer, når de har fri. Der er nemlig også afsat midler til at udarbejde en kulturguide med turforslag og beskrivelser. Økonomi, budget 2005 Bruttoudgifter Tilskud/udligning 6,7% Bruttoindtægter Ejendomsværdiskat 3,8% Psykiatri 6,6% Sygehuse 39,6% Drifts- og anlægsindtægter 20,3% Grundskatter 7,2% Teknik og miljø 1,2% Finansielle poster 1,7% Finansielle poster 1,8% Lånoptagelse 1,9% Sygesikring 12,7% Sociale institutioner 11,4% Undervisning og kultur 11,3% HUR 3% Administration og beskæftigelse 5,8% Indkomstskatter 65,1% 13

14 Strukturreformen: Vi er både bekymrede og fortrøstningsfulde Af Annali Rytter Christensen En spørgeskemaundersøgelse har taget temperaturen på stemningen blandt amtets ansatte. Svarene tyder på, at der ikke er udbrudt panik på grund af strukturreformen og den usikkerhed, som den fører med sig. 88 procent af de ansatte svarer, at de er fortrøstningsfulde og tager det, som det kommer, og hele 69 procent ser reformen som en lejlighed til at få nye udfordringer. Men svarene viser også, at der er en del, der er bekymrede, og undersøgelsen giver dermed et fingerpeg om, hvor ledelsen og MED-udvalgene skal lægge kræfterne for at tage vare på medarbejderne i den kommende tid. Faglig bekymring På trods af den turbulens strukturreformen har medført for mange områder, har de Uddrag af svarene: ansatte formået at bevare den faglige stolthed, og de bekymrer sig oprigtigt for deres fag. 72 procent giver udtryk for, at de er bekymrede for ringere økonomiske vilkår på deres arbejdsområde, og godt halvdelen er bekymrede for den faglige kvalitet. To tredjedele giver udtryk for, at de tror, at de får behov for nye kompetencer og giver dermed et hint om, at kompetenceudvikling skal på dagsordenen. Hillerød upopulær Svarene viser dog også, at en del ansatte er bekymrede for deres eget job. Knap halvdelen svarer, at de føler sig usikre over ikke at kende deres fremtidige arbejdssituation, og en tredjedel er direkte bekymrede for at miste deres job. Endelig er beslutningen om, at Region Hovedstaden skal ligge i Hillerød, ikke specielt populær. Hele 65 procent af de ansatte på Amtsgården er bekymrede for at få længere til arbejde. 35 procent svarer, at de overvejer at søge nyt job på grund af strukturreformen. Ligesom de øvrige tal er dette et gennemsnit for amtet, og her er der store variationer fra forvaltning til forvaltning. Det laveste tal her er Sundhedsforvaltningen, hvor 11 procent svarer ja og 16 procent til dels. Det højeste er fra Undervisningsog Kulturforvaltningen på Amtsgården, hvor 49 procent siger ja og 23 procent til dels til dette spørgsmål. I løbet af december vil flere tal, fordelt på forvaltninger og faggrupper blive offentliggjort på intranettet: kai/personale Amtets ansatte tager strukturreformen i stiv arm, viser en undersøgelse blandt medarbejderne. Men en del er bekymrede for at miste deres job eller for at få længere til arbejde knap 20 procent af amtets ansatte - har svaret. Svarene fordeler sig på 76 procent medarbejdere og 24 procent ledere. FAKTA 88 % er fortrøstningsfulde og tager det, som det kommer (52 % ja, 36 % til dels) 69 % ser reformen som en lejlighed til at få nye udfordringer (25 % ja, 44 % til dels) 69 % tror, at de får behov for nye kompetencer (28 % ja, 41 % til dels) 72 % er bekymrede for ringere økonomiske vilkår på deres arbejdsområde (44 % ja, 28 % til dels) 55 % er bekymrede for den faglige kvalitet på deres arbejdsområde (31 % ja, 24 % til dels) 46 % føler sig usikre over ikke at kende deres fremtidige arbejdssituation (17 % ja, 29 % til dels) 35 % overvejer at søge nyt job (17 % ja, 18 % til dels) 65 % af de ansatte på Amtsgården er bekymrede for at få længere til arbejde (49 % ja, 16 % til dels) 31 % er bekymrede for at miste deres job (12 % ja, 19 % til dels) Undersøgelsen er udført via intranettet, og derfor har de personalegrupper, der dagligt sidder ved en computer, en højere svarprocent end de, der ikke gør. Undersøgelsen er udført af centralforvaltningens personaleafdeling. 14

15 Den store undersøgelse af medarbejdernes holdninger til strukturreformen blev præsenteret for 300 MED-folk den 5. november. Åkanden har spurgt, hvad der er MED-udvalgenes rolle, ansvar og ikke mindst deres vigtigste opgave i den nærmeste fremtid. Hvad er MED-udvalgenes vigtigste opgave? Af Annali Rytter Christensen Lene Kriegbaum Jacobsen, MED-4 Natur- og miljøafdelingen Fotos: Sonja Iskov Undersøgelsen viser f.eks., at ansatte på Amtsgården er bekymrede over at få længere til arbejde, så det ville være godt, hvis man kunne tage individuelle hensyn, når jobbene skal fordeles. Den viser også, at folk i Teknisk Forvaltning er bekymrede for fagligheden - mange har arbejdet som specialister og kommer måske ud i en kommune som generalister, så der bliver brug for kompetenceudvikling. Vi skal også prøve at mindske usikkerheden ved f.eks. at opstille scenarier for, hvilke medarbejderprofiler, der bliver brug for. Mange giver f.eks. udtryk for, at de foretrækker et kommunalt job, selvom det vil være fagligt mere udfordrende at komme til staten, fordi de får kortere til arbejde. Felix Fredens, MED-Hovedudvalget for Psykiatri og Socialforvaltningen MED-udvalg og ledelse skal skabe klarhed og mening omkring fusionen, selv om det kan være svært. Vi bliver nødt til at gå positivt fremad og se på mulighederne frem for begrænsningerne. Hvis vi ikke understøtter en positiv stemning, risikerer vi personaleflugt. 65 procent af de ansatte på Amtsgården er bekymrede over at skulle til Hillerød. Det er vigtigt, at både ledelse og MED-udvalg tager det alvorligt. Lad os dog benytte lejligheden til at tænke lidt utraditionelt og f.eks. arbejde på, at ikke alt skal centraliseres i Hillerød. Vi skal sikre, at hver enkelt får nogle reelle valgmuligheder. Vi skal være garanten for en transparent og en ordentlig proces. Claus Rosenkrands Olsen, MED-hovedudvalget for Undervisnings- og Kulturforvaltningen På det helt overordnede plan tror jeg, at MED-udvalgenes rolle bliver at reagere på den kommende lovgivningsproces og sikre en ordentlig medarbejderhåndtering i overgangsfasen. Her i forvaltningen er processen præget af opbrud og uklarhed, f.eks. er de fleste af vores chefer af egen drift allerede søgt væk, så jeg tror, at det bliver en vigtig opgave for ledelse og MED-udvalg at prøve at undgå for stor personaleflugt, hvis vi skal kunne aflevere institutionerne godt rustet til fremtiden som selvejende. 15

16 2800 sider med 48 lovforslag, der skal omsætte strukturreformen til virkelighed, er nu sendt i høring. Regeringen udvander regionernes indflydelse på socialområdet i forhold til dens egen strukturaftale. Høringen Af Teddy Østerlin Koch Den 1. december 2004 er dagen, hvor ministerierne på Slotsholmen officielt sendte alle deres lovforslag om ændringer som følge af strukturreformen i høring. Men i ugerne forinden er en række lovforslag allerede sendt ud, fordi de skal bruges i forhandlinger mellem staten og kommunerne og amterne om de økonomiske konsekvenser af strukturreformen. De forhandlinger løber frem til januar Forvaltningerne er i fuld gang med at nærlæse de 2800 sider med lovforslag. I forhold til regeringens strukturforlig i sommer med Dansk Folkeparti tegner der sig en udvanding af regionernes indflydelse på socialområdet. Afspecialisering Kommunerne får ansvaret på socialområdet, inklusiv socialpsykiatrien. Institutioner for ikke-handicappede børn og unge overgår til kommunerne. Men regionerne får ansvaret for at drive den type tilbud, amterne driver i dag, forstået som en forpligtelse til at tilpasse og udvikle kapaciteten på baggrund af rammeaftaler med kommunerne. I selve strukturaftalen fra i sommer taler forligsteksten om et klart forsynings- og udviklingsansvar hos regionerne. Dette er nu pillet ud. Hvis kommunerne selv vil overtage institutionerne, kan de det. På socialområdet tegner der sig i lovforslagene et billede af en tendens til afspecialisering. En tendens, der er i direkte modstrid med det, der sker på sygehusene, hvor regeringen lægger op til en øget specialisering. Region Hovedstaden I forhold til Region Hovedstadens indflydelse på den regionale erhvervsudvikling, har en gruppe af erhvervsledere sammen med rektorerne for Københavns Universitet og for Handelshøjskolen i København sendt en klar opfordring til statsministeren. I et åbent brev opfordrer de statsminister Anders Fogh Rasmussen til at give Region Hovedstaden et bredt og kraftfuldt mandat i forhold til den regionale erhvervsudvikling. Dette for at sikre hovedstadens position i konkurrencen med de andre nordeuropæiske hovedstæder. Men i lovforslagene er mandatet delt ud mellem kommuner, stat og regionen. Høringsfrist den 7. januar 2005 Den 6. januar 2005 bliver et samlet forslag til et officielt høringssvar fra Københavns Amt forelagt på et ekstraordinært møde i Amtsrådet. Ministerierne har så resten af januar måned mens politikerne måske holder folketingsvalg - til at nærlæse de mange høringssvar. Hele forårets folketingssamling skal alene bruges til behandling af strukturlovgivningen, og alle love skal være vedtaget inden Folketinget går på sommerferie. 16

17 Nye ansigter Nye centerledere Som et led i en ny ledelsesstruktur i amtets psykiatriske centre er der blevet ansat tre nye centerledere. Den nye struktur skal styrke ledelserne og sikre både administrativ og sundhedsfaglig ekspertise. Ud over centerlederen består de nye centerledelser af en klinikchef med ansvar for den lægelige behandling, en udviklingschef med ansvar for plejen og en administrationschef med ansvar for anvendelsen af centrets ressourcer. De tre nye centerledere er: Ny vicedirektør på Amtssygehuset i Gentofte Erik Jylling tiltræder sin nye stilling som vicedirektør senest 1. januar 2005 og skal hjælpe med at virkeliggøre udviklingsplanen Det Ny Gentofte. Erik Jylling er 42 år gammel og har en bred karriere som læge bag sig. Han blev i 2001 speciallæge i anæstesiologi og er i øjeblikket ansat i Intensivafdelingen på Odense Universitetshospital. Erik Jylling har et dybtgående kendskab til det danske sygehusog sundhedsvæsen gennem en mangeårig fagpolitisk karriere. I perioden var han formand for Foreningen af Yngre Læger, og han har deltaget i en lang række udvalgsarbejder med videre, for eksempel i Sundhedsministerens Rådgivende udvalg på sundhedsområdet i Ny forstander på Kløverengen Kløverengen, som er et botilbud for sindslidende, har fået ny forstander pr. 1. november Kamma Nordhus er 46 år, uddannet cand. psych. og har siden 2001 været leder af Lindegården, et botilbud for sindslidende under Københavns Kommune. Vikar i Amtsrådet Enhedslistens Pia Boisen har fået orlov fra Amtsrådet frem til udgangen af I mellemtiden varetages hendes plads og udvalgsposter af Peer Wille- Jørgensen. Til dagligt arbejder han som overlæge i mavetarmkirurgi på H:S Bispebjerg Hospital, hvor han beskæftiger sig med klinisk arbejde, forskning og undervisning af studenter og yngre læger. Ny leder af Psykiatrisk Center Ballerup Jan Toftholm Andersen er pr. 1. november 2004 ansat som centerchef på Psykiatrisk Center Ballerup. Han er 38 år, uddannet som sygeplejerske og kommer fra en stilling som ledende oversygeplejerske på Amtssygehuset i Glostrup, medicinsk afdeling M. Ny leder af Psykiatrisk Center Gentofte Anne Mertz er pr. 1. november 2004 ansat som centerchef på Psykiatrisk Center Gentofte. Hun er 48 år, uddannet sygeplejerske og kommer fra en stilling som vicedirektør i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen. Ny leder af Psykiatrisk Center Glostrup Henrik Lublin tiltræder den 1. januar 2005 stillingen som centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup. Han er 58 år, uddannet som speciallæge i psykiatri og har siden 1998 været ansat som overlæge ved psykiatrisk afdeling O på Rigshospitalet. 17

18 Redningsaktion Der bliver formentlig en hel del bohave tilovers, når landets kommuner og amter bliver lagt sammen eller nedlagt. Tegning: Lars Andersen På krydstogt i amtet Topkarakter til tre botilbuds hjemmesider Hjemmesiden bedstpaanettet.dk har givet topkarakteren fem netkroner til hjemmesiderne for tre af Københavns Amts botilbud, nemlig pilekrogen.dk, slotsvaenget-kbhamt.dk og kellersvej10.dk. Pilekrogen og Slotsvænget er botilbud for sindslidende, mens Kellersvej 10 er et botilbud for udviklingshæmmede. En gang om året måler bedstpaanettet.dk kvaliteten af det offentliges netsteder, og de lægger blandt andet vægt på brugervenlighed, nytteværdi og åbenhed. Kvalitetsmålingen foretages af brugerne, institutionerne selv og IT-og Telestyrelsen. (arc) Pilekrogen.dk er en af de hjemmesider, der har fået topkarakter af bedstpaanettet.dk. Thomas Fuglsang modtog en pris for sit langvarige arbejde med at oprette behandlingstilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere. Stofmisbrugere kårer Årets Brugerven Thomas Fuglsang, leder af Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere, blev den 3. november 2004 kåret til Årets Brugerven af Brugerforeningen for aktive stofbrugere. Allerede i midten af 1990erne var Thomas Fuglsang med til at oprette behandlingstilbud til de allerhårdest belastede, mest syge og udstødte stofbrugere, så han har fortjent prisen længe, sagde formanden for Brugerforeningen, Dennis Jensen, i sin begrundelse. Han fremhævede desuden, at Thomas Fuglsang har bidraget til at opkvalificere indsatsen for stofbrugere gennem etablering af Dansk Selskab for Addiktiv Medicin. (arc) 18

19 Nye digitale krav fra 2005 Sidste år fik alle offentlige myndigheder inklusiv amtet ret til at sende dokumenter til hinanden digitalt. Formålet er at mindske papirmængderne og få gjort sagsgangen digital fra starten. Fra 2005 følger endnu flere krav. Fra 1. februar skal offentlige myndigheder både kunne sende og modtage deres fakturaer elektronisk. Samtidig skal e- fakturaer automatisk kunne afstemmes i økonomisystemerne. Formålet er igen at fjerne udgifter til udskrivning, kuvertering og forsendelse af regninger. Fra 1. februar 2005 er det også et krav til amtet, at vi skal være i stand til at sende og modtage e-post, der både er signeret med en digital signatur og som er krypteret. Læs mere på e-faktura.dk og på digitalsignatur.dk. Licensindtægter til forskning på Herlev En engelsk virksomhed har købt rettighederne til at udnytte en opfindelse af Professor Svend Lindenberg på Gynækologisk Afdeling ved Amtssygehuset i Herlev. Opfindelsen drejer sig om bedre metoder til fertilitetsbehandling. Virksomheden skal bruge metoderne i et nyt produkt, som forventes at komme på markedet i Opfinder og afdeling vil modtage royalty af salget på i alt 5 procent. Der er også indgået en aftale om et forskningssamarbejde med virksomheden, der giver afdelingen en indtægt på kr. det første år. Hvis du er interesseret i at vide mere om opfindelsen, kan du kontakte amtets Erhvervskontor på (morten) Præcisering I Åkanden 4/2004 side 22 skrev vi, at det nye døgntilbud til skizofrene kommer til at ligge på Bank-Mikkelsens Vej i Gentofte og senere skal flyttes til Thorshøjgård i Ishøj. Det sidste er ikke korrekt. Den permanente placering er endnu ikke afklaret. Døgntilbuddet hører organisatorisk under Nødebogård. Psykiatriog Socialforvaltningen arbejder i øjeblikket på at undersøge mulighederne for en fremtidig fysisk placering. Lettere grønne regnskaber Fra årsskiftet får alle institutioner et elektronisk indberetningssystem, Omega Energi, til grønne regnskaber og budgetter. Omega Energi vil gøre arbejdet med de grønne regnskaber lettere og give institutionerne en mulighed for over året at følge med i deres miljø- og energiforbrug. På den måde får alle en bedre mulighed for at miljøstyre. Teknisk Forvaltning underviser i øjeblikket de miljø- og energiansvarlige medarbejdere på institutionerne. Og indtil videre er erfaringerne fra kurset gode. (cer) SoSu-skole på charmeoffensiv Mere end 100 besøgende valgte at trodse den bidende kulde, da SoSuskolen i Brøndby tirsdag den 5. oktober afholdt åbent hus-arrangement som afslutning på Københavns Amts deltagelse i kampagnen Mod til mennesker. De fremmødte blev præsenteret for skolens forskellige uddannelser, og både lærere og elever stod parat til at fortælle om uddannelsernes indhold, praktik, fag, løn osv. Man kunne også prøve elementer af uddannelserne: Hos assistenterne kunne man indtage rollen som patient og blive flyttet med en hejs. Hos PGU (Den Pædagogiske Grunduddannelse) var der syning, og i køkkenet var der chokoladekagebagning. Der lå også mapper fremme med elevernes oplevelser af uddannelsen og praktikforløbene, og i kantinen stod AF, repræsentanter fra kommunerne og studievejledningen klar til at besvare spørgsmål. Læs mere om SoSu og kampagnen på modtilmennesker.dk (la) 19

20 Hvorfor havde Københavns Amt egentlig aktier i NESA? Af Henrik Møller Jurist, Centralforvaltningen Se, det er en lang historie, der begynder i Også dengang var Europas storbyer i hastig vækst, og verden var også dengang underkastet globaliseringens vilkår, dog uden at man kendte ordet. For 100 år siden skulle københavnerne i weekenden fragtes ud af Strandvejen til Klampenborg. Ud til skov og strand. Der var en livlig trafik af hestevogne. Det måtte kunne gøres nemmere, tænkte Tietgen, datidens store iværksætter. Han indkøbte en moderne dampsporvogn, der blev sat ind på ruten til Klampenborg. Selv om dampsporvognen ikke var førerløs, led den af mange indkøringsvanskeligheder. Om vinteren kunne sporvognen ikke køre, hvis det var snevejr. Grundejerne klagede over de farlige spor lige uden for havelågen, og hestene blev sky, når dampsporvognen spyede ild. Metroen er ikke det første nye trafikanlæg, der er løbet ind i vanskeligheder. Til sidst opgav Dampsporvognen ånden. Foto: Sonja Iskov I mellemtiden var man begyndt med elektrisk sporvejsdrift i byen. Drevet af det privatejede sporvejsselskab De Kjøbenhavnske Sporveje A/S. I 1902 var turen så kommet til at sætte strøm til Strandvejen. Der blev dannet et datterselskab under De Kjøbenhavnske Sporveje: Aktieselskabet Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej. Det nye selskab prøvede at købe strøm fra Københavns Kommune, men man var uenige om prisen. Så byggede selskabet selv Skovshoved Elværk, der skulle forsyne sporvognene med strøm, og med tiden også de gode borgere i Skovshoved med lys. Derfor skiftede selskabet navn til Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab, NESA. I 1911 mente Københavns Kommune, at tiden var inde til, at sporvejsdriften blev lagt over i kommunens faste hånd. Men forhandlingerne med ejerne af De Kjøbenhavnske Sporveje A/S om prisen gik trægt. Og så er det, at tømrermester Grumstrup fra Gentofte pludselig viser sig på scenen. Han var medlem af Gjentofte Sogneråd og havde fået nys om aktiehandlen. Og oh Rædsel og Skræk! Handelen ville betyde, at københavnerne fik hals og håndsret ikke bare over sporvognene på Strandvejen, men også den elektriske strøm. Han fik derfor resten af sognerådet med på, at kommunen hellere selv måtte have hånd i hanke med NESA og hoste op med 5,5 millioner kroner for aktierne. Kommunens hele budget var dengang på 1,5 millioner om året, så det var noget af en udskrivning. Københavns Amtsråd skulle give sognerådet lov til at låne pengene, og også i Amtsrådet har man sikkert fornøjet sig ved udsigten til, at kommunen kunne snyde de tovlige køvenhavnere. Tømrermesteren fik alle tilladelser i hus og mødte forhandlerne fra Københavns Kommune i døren, da han var på vej ud med en underskrevet aftale. Men amtets aktier? Jo, i 1918 var Privatbanken og Landmandsbanken villige til at sælge deres aktier i NESA. Grumstrup var nu også medlem af amtsrådet, så det var ham en smal sag at overtale amtsrådet til at investere 3,4 mio. kr. i købet af 25 % af NESA s aktier. På den måde fik Københavns Amt del i den høne, der hundrede år senere har lagt guldæg. Københavns Kommune på sin side havde ondt ved at glemme, at Gentofte havde købt aktier, de skulle have haft. Flere forsøg i løbet af århundredet på at etablere en fælles kraftværksforsyning på Sjælland strandede på modstand fra Rådhuspladsen. Først i år 2000 indgik Københavns Belysningsvæsen og NESA i et fælles østdansk kraftværksselskab, Energi E2. Tiden læger alle sår men arrene er længe at se, siger man i Jylland. Læs flere detaljer om NESA-historien på kai/kommunikation. BAGSIDEKLUMMEN

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Indhold Hospitalets budget for 2015 2

Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Strategimøde i kantinen 3 TrivselOP indsatsområder 3 Oplev Sundhedsplatformen 5 Kompetenceudviklingspuljen 6 DHL Stafet den 25. august 6 Side 1 / 6 Hospitalets budget

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Et styrket sundhedsvæsen for os alle SF ønsker et styrket sundhedsvæsen for alle borgere. Det kræver ressourcer og nye måder

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Tomas Joen Jakobsen konstitueret vicedirektør

Tomas Joen Jakobsen konstitueret vicedirektør Nr. 37 27. oktober 2014 INDHOLD: Tomas Joen Jakobsen konstitueret som vicedirektør To mio. kr. til motionstilbud til overvægtige børn Er du klar til Windows 7? Ny og forbedret kursusportal Ansættelsesstop

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET FAKTA OM LANDSSYGEHUSET Mission Landssygehuset yder sundhedstjeneste på højt fagligt niveau. Vi skal udvikle og uddanne vores medarbejdere og understøtte forskning Vision Patienten er i centrum Medarbejderne

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Bagom Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C)

Bagom Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) Bagom Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) Hvem Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) har eksisteret siden etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 1991. Indtil

Læs mere

REFERAT. Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Punkt 1. Valg af dirigent Side

REFERAT. Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Punkt 1. Valg af dirigent Side REFERAT Generalforsamling i Region Hovedstaden MØDETYPE: Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Charlotte Bech MØDEREFERENT: Bernhard REFERATET UDSENDT: 10-04-2006

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen

Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Jonstrupvang-Bebyggelsen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

PSYKIATRIEN I KØBENHAVNS AMT

PSYKIATRIEN I KØBENHAVNS AMT PSYKIATRIEN I KØBENHAVNS AMT Udgiver: Københavns Amt, Psykiatrisekretariatet Stationsparken 27, 2600 Glostrup Tlf.: 4322 2222 Fax: 4322 2479 Hjemmeside: www.kbhamt.dk Udgivet april 2001 2. oplag: maj 2.001

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Orientering om den videre proces og implementering

Orientering om den videre proces og implementering Dato: 14. december 2011 Brevid: 1556479 Orientering om den videre proces og implementering Når Regionsrådet har godkendt en ny organisationsmodel, der bygger på 5 sygehusledelser, skal direktionen igangsætte

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser)

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser) REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 23. marts 2010 Sag nr. 4 Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler Bilag 2 (Notat med webadresser) Fra: Vera Qvistgaard Sendt: 18. marts 2010 12:46 Til: Charlotte

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet.

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet. NEDSKÆRING Varighed: 6 lektioner Klassetrin: 8.- gymnasiale uddannelser Kan med fordel spilles på tværs af klasser SYNOPSIS er et rollespil, hvor spillerne udgør et byråd. Kommunens budget er overskredet,

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg

Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg SF i Nordjylland har i indeværende periode taget medansvar for løsning af alle opgaver i regionen. Den psykiatriske skadestue er

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Fordeling af Københavns Amts aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte pr. 1. januar 2007:

Fordeling af Københavns Amts aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte pr. 1. januar 2007: Fordelingsoversigt Indhold: Region Hovedstaden Staten Kommuner - Albertslund Kommune - Ballerup Kommune - Brøndby Kommune - Dragør Kommune - Egedal Kommune - Furesø Kommune - Gentofte Kommune - Gladsaxe

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING I min tale til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet lagde jeg vægt på, at budgettet er et middel til at nå målet om en kommune som

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Det Danske Forældreråd Rygaards Skole

Det Danske Forældreråd Rygaards Skole Dato: 30. maj 2013 Sted: Parloir Dirigent: Thomas Krantz Referent: Johan Hartmann Stæger Referat fra Forældrerepræsentantskabsmøde for Det Danske Forældreråd, den 30. maj 2013 1. Dagsorden Dagsordenen

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen.

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. Røntgenafdelingens nyhedsbrev Nr. 01 maj 2015 - Nyhedsbrev om lidt af hvert I eventyrlandet - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. - I eventyrlandet -

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere