TEMA: BUDGET En milliard er kun. en månedsløn. De skal bygge for NESA-pengene

Transkript

1 M A G A S I N E T F O R M E D A R B E J D E R E I K Ø B E N H A V N S A M T N U M M E R 5 D E C E M B E R TEMA: BUDGET 2005 En milliard er kun en månedsløn De skal bygge for NESA-pengene

2 Indhold Leder: I klemme i den økonomiske sandwich Det gælder om at have styr på økonomien før den store regionsfusion. En milliard er kun en månedsløn Billeder og stemninger fra den kommende Regionsgård i Hillerød. Blankocheck til patienterne Det frie sygehusvalg er en god service, men den gør det svært at styre økonomien. I studiecenteret har vi selv ansvaret Samtlige gymnasier og hf-institutioner får adgang til studiecentrene. Fra kridtstøv til byggestøv Hf- og gymnasiereformen kræver om- og tilbygninger. De bygger for NESA-milliarden I de næste fire år bygger amtet dobbelt så meget som normalt. En ombygning af meget mere end mursten Ændringerne på Gentofte er begyndt længe før gravemaskinerne når frem. Amtets husholdningsbudget for 2005 på plads Få overblik over de vigtigste nyheder i amtets regnskab. Strukturreform: Vi er både bekymrede og fortrøstningsfulde Blandede følelser blandt medarbejderne. Hvad er MED-udvalgenes vigtigste opgave? Usikkerheden for de ansatte skal mindskes, mener MED-repræsentanterne Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Teddy Østerlin Koch Telefon: tko@kbhamt.dk Øvrige kommunikationsmedarbejdere i redaktionen: Redaktør Ernst Poulsen Telefon: ernst@kbhamt.dk Laura Auken Larsen Telefon: la@kbhamt.dk Annali Rytter Christensen Telefon: annali@kbhamt.dk Morten Godiksen Telefon: godiksen@kbhamt.dk Christine E. Riis Telefon: cer@kbhamt.dk Forsidefoto: Tinie W. Rasmussen/Storypix Layout og produktion: Identitet & Design as Prepress og tryk: Scanprint as Høringen 16 Strukturreformen: Lige nu er en stribe lovforslag i høring Nye ansigter 17 Nye ledere på psykiatri-centrene, ny forstander og ny vicedirektør på Amtssygehuset i Gentofte På krydstogt i amtet Satire. Topkarakterer til botilbuds hjemmesider. Nyt om e-dag, e-faktura mm. Hvorfor havde Københavns Amt egentlig aktier i NESA? 20 Det hele handlede meget mere om sporvogne end om strøm. Åkanden er Københavns Amts magasin til alle ansatte i amtet. Åkanden findes også i en digital udgave på hvor du også finder et arkiv med tidligere udgaver. Du er altid velkommen til at komme med gode ideer til magasinet både enkelte historier eller hele temaer. Denne tryksag er Svanemærket. Licens nr Miljøcertificeret og EMASgodkendt 2

3 økonomiske I klemme i den sandwich I vores fælles ledelsesmæssige strategier Ledelse 2005 er et af de områder, der er sat særlig fokus på: Sund økonomi i en foranderlig verden. Det må siges at være højaktuelt for os i den turbulente tid, som amtet er inde i med stram økonomi og strukturreform. Sund økonomi er jo forudsætningen for, at vi kan bevare vores handlefrihed, så vi kan udvikle vores virksomhed derhen, hvor vi alle ønsker. Lige nu befinder vi os i en økonomisk sandwich. Frit valg, behandlingsgarantier og nye indsatsmuligheder accelererer behovet for vores indsats. Samtidig er væksten i de offentlige udgifter på slankekur. Denne cocktail øger presset på vores evner til at prioritere og fortsat udvikle virksomheden. Til fortsat at have en sund økonomi. Sund økonomi er budgettet for 2005 netop udtryk for. Vi konsoliderer de betydelige opstramninger og omstillinger, som vi har gennemført de sidste par år. Det er væsentligt at holde fast nu og få indkørt tingene og skabe rum for den fortsatte kvalitetsudvikling. Samtidig tilfører vi penge til nogle enkelte meget specifikke områder og vi bruger de mange penge fra NESA-aktierne til strategisk at bidrage til bedre rammer for kvalitetsudviklingen af vores virksomhed - også i overmorgen. Men også i forhold til den fremtidige hovedstadsregion kæmper vi for, at den kan få en start med sund økonomi. Det kræver en helt særlig ansvarlighed mellem de kommende fusionsparter det har vi lige nu en intensiv dialog med både H:S og Frederiksborg Amt om. Den øgede markedsgørelse på sygehusområdet presser alle tre enheders økonomi, og vi er nødt til allerede nu at komme ind i en stærkere fælles styring. Ellers står vi i begyndelsen af 2007 med et kæmpe økonomisk problem, som, staten vil sige, er selvskabt, og som der kun er os selv til at løse. Det kræver også, at vi bliver behandlet ordentligt af Folketinget, når den nye finansieringsordning for regionerne skal falde på plads. Lige nu er vi bekymrede. Indenrigsministeriets aktuelle overvejelser om den konkrete finansieringsmodel på sundhedsområdet giver den nye hovedstadsregion et underskud på 440 mio. kr. at starte med godt nok med en 5-årig overgangsordning. Men det er problematisk. For det skyldes, at de vil flytte forskningsmidler fra hovedstaden til de øvrige regioner, og at de ikke tager tilstrækkelig hensyn til hovedstadsområdets særlige sociale forhold herunder særlig omfanget af hårdt belastede psykiatriske patienter. Vi skal være en stærk region, som kan levere høj kvalitet til befolkningen og være en attraktiv udfordrende arbejdsplads. Det forudsætter, at vi har sund økonomi. Derfor er det værd at kæmpe for. Jens Chr. Sørensen amtsdirektør Jens Chr. Sørensen Foto: Sonja Iskov 3

4 En milliard er kun en månedsløn Selv om amtet har tjent en god milliard på salg af NESA-aktier, har det ikke givet plads til hverken luksus eller helt nye initiativer. Der er plads til snusfornuft f.eks. nogle af de bygnings-renoveringer, som amtet først ville få råd til senere. Af Ernst Poulsen Man får ikke megen luksus for en milliard kroner. Eller helt præcist: Man får overhovedet ingen luksus. Det er en frygtelig masse penge, men der er kun til det mest nødvendige. Det kan lyde paradoksalt, men amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen slår ikke ud med armene, blot fordi der har været en milliard ekstra i pengekassen i år. Det samlede budget er på 12,1 milliard, så NESA-pengene svarer cirka til en månedsløn, forklarer amtsborgmesteren, der lægger vægt på, at det er et næsten enigt amtsråd, der har stykket 2005-budgettet sammen. En månedsløn kunne hurtigt forsvinde i fest og farver. Men vi har været enige om, at pengene skulle gå til blivende værdier. renovering af børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup. Men det er ting, vi alligevel skulle have gjort i løbet af de kommende år. Nu får vi blot råd til det, tidligere end vi havde regnet med, forklarer Vibeke Storm Rasmussen. Der bliver også råd til boligforbedringer for psykisk udviklingshæmmede, mens de studerende kan se frem til studiecentre og trådløs internetadgang på de gymnasier, der endnu mangler. Studiecentre og IT-udstyr er påkrævet for, at gymnasierne kan leve op til den kommende gymnasiereform, hvor eleverne skal arbejde langt mere selvstændigt. Amtsborgmesteren understreger også, at NESA-milliarden er brugt til nødvendige goder. Salget af NESA-aktierne indbragte Københavns Amt ca. 1,3 milliard. Amtsrådet har bl.a. sat penge af til: Sygehusområdet Ny stråleterapi og energianlæg på Herlev Renovering af børneafdelingen på Glostrup Renovering og nybyggeri på Gentofte Fremrykning af EPJ-projekt Social og psykiatri Ombygning og erstatningsbyggeri for bl.a. voksne fysisk handicappede og psykisk udviklingshæmmede Undervisning og kultur Studiecentre på de resterende fire gymnasier Trådløs internetadgang og bedre naturvidenskabelige samlinger Udvidelse af Arken Miljø En ekstra indsats på grundvandsområdet Oprensning af Bagsværd Sø FAKTA Og pengene går hovedsageligt til mørtel og mursten. De tre store sygehuse er enten midt i en renovering eller står foran renovering og nybyggeri. Her hjælper NESA-pengene. Der bliver råd til at bygge en stråleterapi-bygning på Herlev, til en tiltrængt renovering og nybyggeri på Gentofte og til Vi har gjort det, som i forvejen skulle have været gjort. Pengene skal bruges til primært at udføre de planer, vi allerede er blevet enige om i Amtsrådet: Kræftplan, ældreplanen, boligforbedringer for de handicappede og psykisk syge og forberedelse af gymnasiereformen. Der har ikke været plads til at komme videre med planerne i det normale budget, så nu hvor vi har muligheden, får vi endelig udført de ting. Man kan godt sige, at vi bruger pengene på snusfornuftig vis, siger amtsborgmesteren. ernst@kbhamt.dk 4

5 Det frie sygehusvalg giver patienterne frihed, men gør det svært at styre økonomien. De patienter, der kan overskue valgmulighederne og har kræfter til at rejse efter behandlingen, får en bedre service. Men de efterlader regningen til de svage patienter, vurderer amtsborgmesteren. Blankocheck til patienterne Af Ernst Poulsen og Lisbet Bloch-Sørensen Det er blevet gradvist sværere og sværere at styre økonomien i sundhedssystemet. Ikke blot bliver der hele tiden flere og flere ældre. Borgerne går også til læge med flere ting, og så bliver behandlingerne stadigt mere komplicerede og dermed dyrere. Sidst, men ikke mindst har det frie sygehusvalg gjort økonomistyringen til et kompliceret tilfælde. Styr på pengene Frem til 2002 lagde politikerne nogle overordnede rammer. Lægerne og andre fageksperter vurderede derefter, hvilke patientgrupper der havde mest behov for behandling. Det gav ventelister på nogle områder, men nogenlunde styr på økonomien. Det lykkedes f.eks. for Danmark at holde sundhedsvæsenets andel af samfundslagkagen på samme procent-andel gennem 20 år. Patienter får blankocheck Men med behandlingsgarantien og det frie sygehusvalg har patienterne fået nye muligheder og systemet nye udfordringer. Frit sygehusvalg er en god ting. Lad der ikke være tvivl om det, understreger Vibeke Storm Rasmussen. Men med det frie sygehusvalg har man givet patienterne en blankocheck. Når patienterne vælger et andet sygehus, udløser de også besparelser på det sygehus, de normalt bruger. Det har gjort det sværere at styre økonomien og sværere at fastholde, at også de svageste skal hjælpes. De afregningsmetoder, staten har udformet, giver en risiko for, at det at skabe indtægter bliver et mål i sig selv, og at den ansvarlige prioritering af patienterne forsvinder. Selvfølgelig burde lægernes og sygehuspersonalets professionelle etik være et værn mod den tendens, men hvordan ser det ud i virkeligheden, spørger Vibeke Storm Rasmussen. De svage bliver tabere Hvis et sygehus har et speciale, som de andre sygehuse ikke har, kan sygehuset sikre sig nogle gode ekstraindtægter ved at udvide kapaciteten og tiltrække patienter fra andre amter. Det giver et solidt overskud til afdelingen, fordi sygehuset bliver betalt for en gennemsnitspatient. Det beløb ligger et godt stykke over, hvad det reelt koster at udvide produktionen med nogle ekstra patienter. Men når patienterne omvendt udnytter deres mulighed for at checke ind på sygehuse uden for amtet, koster det dyrt og fører nødvendigvis til nedskæringer på andre områder. Sygehusene kan ikke spare på de områder, hvor patienterne hurtigt benytter sig af behandlingsgarantien, fordi det blot vil skabe nye huller i økonomien. Dermed er der oplagt risiko for, at man sparer på de patientgrupper, der ikke overkommer at udnytte det frie sygehusvalg. Dem, der ikke kan overskue valgmulighederne, eller ikke kan klare at rejse til et andet sygehus. Det er typisk de gamle, de akutte medicinske patienter, psykisk syge og misbrugere. Man kan tilføje, at enhver, der tager et frit valg her og nu, kan risikere, at det forringer en anden behandling, som han eller hun måske har brug for i morgen. Der er alt for få, der har forstået den sammenhæng, mener Vibeke Storm Rasmussen. ernst@kbhamt.dk lbs@kbhamt.dk Patienterne har i stadigt større omfang fået frit valg. Det lægger pres på sygehusenes økonomi. Foto: Lars Bahl. 5

6 Studiecentre til 8000 elever I dag er der studiecentre på gymnasierne i Avedøre, Herlev, Høje-Taastrup, Ishøj, Kongsholm, Nærum, Tårnby og Øregård. Når pengene fra NESA og det almindelige budget er brugt i 2006, har amtet finansieret studiecentre på de resterende amtsgymnasier: Borupgaard, Gladsaxe og Rødovre, Aurehøj, Gl. Hellerup, Ordrup, Virum og Gentofte HF. Læs mere i temaplanen "Nye former til nye tider på kbhamt.dk/publikationer FAKTA Hf-kurser og gymnasier skal stå klar til de store hf- og gymnasiereformer, som Folketinget har vedtaget. Amtet investerer massivt i gymnasierne, selv om de 16 gymnasier og hf-kurser ikke kommer ind under Region Hovedstaden, men bliver selvejende fra Fra kridtstøv til byggestøv Af Laura Auken Larsen Den velkendte gymnasieundervisning med én lærer, der underviser én klasse i én time i et aflukket klasseværelse, får snart konkurrence fra andre former for undervisning. Derfor er amtet ved at forberede gymnasierne fysisk ved at bygge studiecentre og forbedre IT-udstyret. Når gymnasiereformen skal gennemføres i 2005, skal eleverne nemlig i højere grad arbejde i større eller mindre strukturerede grupper. De skal høre længere forelæsninger. Og de skal selvstændigt løse deres opgaver via internettet. Læreren får en mere coachpræget rolle som igangsætter, inspirator og modspiller frem for den traditionelle kateterundervisning. Og lærerne skal i højere grad arbejde sammen i teams og projekter, så undervisningen er mere sammenhængende. Gymnasierne og hfkurserne vil derved udvikle Anna, Kasper, Shaida og Frederik fra folkeskoleelever til kommende studerende på mellemlange eller videregående uddannelser. Studieklare unge Gennem en årrække har man i folkeskolen arbejdet med nye undervisningsformer som f.eks. gruppe- og projektarbejde som supplement til den traditionelle klasseundervisning. Det er denne pædagogiske udvikling, som gymnasiet og hf for alvor skal bygge videre på. Ligeledes har de videregående uddannelser og erhvervslivet længe efterspurgt mere studieklare og selvstændige unge. Samtidig med at vægge rives ned, tilbygninger vokser op og pædagogikken udvikles, skal der også findes plads til de flere og flere elever, der søger ind på amtets 16 gymnasier og hf-kurser. Lærerne skal lære Men det er ikke nok at forsyne gymnasierne med studiecentre. IT skal være hverdagens redskab i undervisningen på linje med kridt, tavle og bøger. Kommunikation mellem lærerne og eleverne over særlige hjemmesider kaldet Netstudier - skal være en naturlig del af hverdagen. Faciliteterne i naturfagene på en række skoler bliver ført op til det 21.århundrede, så eleverne oplever mulighederne i den moderne teknologi. Sidst men ikke mindst skal alle lærerne efteruddannes i nye pædagogiske former målrettet studiecentrene, og skolernes ledelse skal tilpasses de nye tider. la@kbhamt.dk 6

7 I studiecenteret har vi selv ansvaret Af Laura Auken Larsen Rummet er stort rigtigt stort. Lyset vælter ned fra vinduerne oppe under taget på det nye studiecenter på Kongsholm Amtsgymnasium og HF. De store søjler, som bærer det høje tag, gemmer på av-udstyr, der bruges til store forelæsninger for flere klasser. Et par grupper fra en 2.g arbejder med et dansk-projekt. Bordet midt i rummet flyder med papirer, og eleverne diskuterer ivrigt, hvordan opgaven skal besvares på en af skolens bærbare computere. I biblioteksfløjen med de traditionelle bøger går en elev søgende rundt, mens en anden skriver stille ved en computer. Den modsatte fløj af studiecentret er opdelt i to moderne computerlandskaber. Alle pc erne er opkoblet på amtets store undervisningsnet, Netstudier, som giver elever og lærere helt nye elektroniske muligheder. Både på skolen og hjemmefra. Læreren har flere roller Pludselig brydes stilheden af en flok fra 1.O en af skolens hf-klasser ført an af lærer Henrik Jensen. Eleverne myldrer ind og kobler sig hurtigt op på Netstudier via skolens trådløse net. Her skal arbejdes med den konkrete historieopgave, de lige har gennemgået i klasseværelset. Henrik, vi er kørt fast, kommer du snart, vi er færdige, lyder det fra nogle af eleverne. Henrik går roligt rundt og kommer med forslag og vejledning, men kun til dem, der efterspørger hans hjælp. Eleverne sidder i smågrupper eller alene og researcher på internettet og besvarer opgaven direkte i deres mapper på Netstudier, så Henrik kan rette dem hjemme fra sin egen computer. Vi har allerede taget fat på den kommende hf-reform, hvor vægten er på elevernes evne til refleksion over deres egen læring. De skal følge deres egen faglige udvikling på særlige arkivsider på Netstudier og selv læse op på eventuelle huller i deres viden, fortæller Henrik Jensen, mens der bliver trukket i ham fra flere sider. For Henrik er undervisningen i studiecenteret et naturligt og nødvendigt supplement til klasseundervisningen. Eleverne har både brug for den traditionelle klasseundervisning, hvor vægten er på den dybere faglige indlæring med læreren i centrum foran tavlen, og den selvstændige læring i centrene, hvor læreren nu er coach og vejleder. Studiecenter er tjekket Kristian Anderson sidder koncentreret ved sin computer og skriver tænksomt på sin opgave: Det er en stor forskel på at gå i folkeskole og gå på HF. Over en sommerferie mener vores lærere, at vi er blevet modne nok til at få undervisning i et studiecenter. Her skal vi tænke selv, og undervisningen er mere fokuseret. Kristian synes, det er tjekket at være i studiecenteret. Han fortæller med stolthed i stemmen, hvordan han i forrige uge fremlagde en opgave for hele sin klasse om John F. Kennedy ved brug af Power Point-dias. Det, vi laver i studiecenteret, er mere moderne og selvstændigt. la@kbhamt.dk Eleverne på Kongsholm Amtsgymnasium og HF har typisk undervisning to - tre gange om ugen i et af skolens fire studiecentre. Henrik Jensen underviser her hf-elever. Fotos: Tinie W. Rasmussen / Storypix. 7

8 De bygger for Af Christine E. Riis Godt 1,3 milliarder kroner har amtet fået ud af salget af sine NESA-aktier. Og Amtsrådet har allerede besluttet, hvad pengene skal bruges til. De skal blandt andet bruges til byggerier. Byggerier, der skaber bedre behandlinger på amtets sygehuse, giver bedre gymnasieuddannelse og bedre boliger for de svageste. Byggerier, der når de står færdige giver amtets borgere mere kvalitet for de skattekroner, der har været investeret i NESA. Derfor løber de stærkt i Bygherreteamet i Teknisk Forvaltning. Med NESA-pengene bliver det nemlig muligt at bygge dobbelt så meget de næste fire år i forhold til normalt. Der skal skrives kontrakter på alle byggerierne inden 2005 udløber, og en del byggeri skal også i gang, fortæller Marlene Pio, som er en af tovholderne i Bygherreteamet, og som arbejder med at få bygget en ny bygning til stråleterapi på Amtssygehuset i Herlev. At sætte kontrakt på brugernes ønsker I Bygherreteamet arbejder arkitekter, ingeniører, jurister, cand.scient.pol er og scient. adm er sammen på byggeprojekterne. Grupper på 3 5 medarbejdere har ansvar for de enkelte byggeprojekter og sikrer med deres forskellige faglige forudsætninger et godt modspil til rådgiverne, så de rigtige krav stilles og opfyldes. Selvom fagforvaltningen har ansvaret for byggeprojektet, indtil det første spadestik er taget, er vi med fra start. Vi er bindeleddet mellem fagforvaltningen, institutionerne og brugerne på den ene side og rådgiverne på den anden. I den tidlige fase arbejder vi for at få sat ord på de ønsker og behov, der er i forhold til byggeriet og budgetrammen, som forelægges politisk, og som sendes i udbud, fortæller Malene Pio. I arbejdet med Stråleterapien i Herlev arbejder et team på fem personer sammen en ingeniør, en jurist, to arkitekter og Malene Pio, der selv er scient. pol. Erling Bo Sørensen, Anders Bach, Michael Tillegreen Dagø og Malene Pio tager sig bl.a. af byggeprocessen ved stråleterapien på Amtssygehuset i Herlev. Fotos: Tinie W. Rasmussen / Storypix. 8

9 Nesa-pengene har gjort det muligt for amtet at bygge dobbelt så meget som normalt de næste fire år. NESA-milliarden Vi bruger hinanden til det, vi er bedst til. Når vi skriver kontrakter, er juristen pennefører. Arkitekterne ser på, hvordan form og funktion spiller sammen. Ingeniøren har f.eks. styr på VVS og el, og så er der mig, der binder enderne sammen og holder øje med tid og økonomi. På den måde har vi hele tiden en ekspert, der kan være med til at kvalitetssikre. Samtidig med, at vi har et stort fokus på den samlede proces. Godt byggeri god kommunikation Og processen er vigtig, når så mange parter er på banen samtidig. Der er kontakten til den forvaltning og institution, som skal bruge bygningen, når den er færdig, til rådgiver og entreprenørerne og til brugerne. Der er styregrupper, koordineringsgrupper samt følgegrupper, der alle i hver sin rolle sikrer, at byggeriet bliver bedst muligt. Men som også skal orienteres og tages med på råd i forskellige sammenhænge. Vi er kommunikationsbindeleddet. I en byggeproces er der hele tiden noget at tage stilling til. Nu regner det f.eks., så kan vi ikke støbe fundament. Hvad gør vi så? Hvad betyder det for økonomien og tiden? Der er dagligt masser af mails, der skal besvares og videresendes, fortæller Malene Pio og fortsætter: Forventninger og dialog er alfa og omega. For at komme godt fra start begynder vi tit et byggeprojekt med et opstartsmøde med alle parter, hvor vi taler om forventninger. Hvad har vi af forventninger til byggeriet? Hvad skal det kunne? Hvad stiller det af krav til rummene? Men også: Hvad har vi af forventninger til hinanden - hvem gør hvad? Hvordan skal vi mødes? Hvor ofte? Om hvad? Malene Pio er ikke i tvivl om, at det giver pote at arbejde så mange forskellige fagligheder sammen: Måden, vi arbejder på, sætter processen i fokus og dermed også kommunikationen. Jeg er sikker på, at vi får nogle bedre byggeprocesser hvor brugerne i højere grad får deres ønsker frem. Vi får simpelthen en bedre opgaveløsning, fordi vi både kender de mange spidsfindigheder, der ligger i et byggeri, og har fokus på processen. cer@kbhamt.dk Ny stråleterapi på Herlev Ved siden af Amtssygehuset i Herlev ud mod Nordre Ringvej er det første spadestik netop taget til en helt ny bygning til strålebehandling. Fra foråret 2006 vil flere patienter kunne blive efterbehandlet for kræft, og behandlingen vil blive mere sammenhængende, fordi der bliver mulighed for at samle funktionerne omkring kræftbehandling i den nye bygning. FAKTA 9

10 En ombygning af meget mere end mursten Amtssygehuet i Gentofte er allerede et helt andet end for et år siden også selv om gravkøer og kraner ikke er kommet endnu. Det Ny Gentofte blev født på baggrund af en dyster økonomi, der nu er vendt. Af Morten Godiksen Der var smil, der stivnede, da man sidste år ved denne tid opdagede, at de økonomiske tal for sygehuset blev en del rødere end ventet. Chokket forplantede sig for alvor til afdelingerne, da direktionen i januar præsenterede en plan, der kombinerede besparelser med ideer, der skulle udvikle sygehuset. Der er sket meget i løbet af året. Kan man spare noget nyt og bedre frem? Jeg tror, vi alle i den situation følte, at sygehuset var truet, fortæller sygehusdirektør Henning Daugaard. Vi var ikke truet på fagligheden, men på den økonomiske troværdighed. Det var et hårdt slag, fordi der var usikkerhed om, hvordan tingene ville se ud efter en strukturreform. Vi følte, at hvis vi skulle være med, skulle vi forandre synet på os som sygehus. Før regeringen fremlagde sit forslag til ny struktur, Det Ny Danmark, havde direktionen på sygehuset fremlagt sit bud på Det Ny Gentofte. Gentoftes plan indledte også strukturelle ændringer, da godt 1000 medarbejdere i dag arbejder under ændrede rammer f.eks. i andre lokaler, sammen med nye kolleger eller en ny leder. Derudover indeholdt planen også tilpasning til fremtidens behandling af fremtidens patient, kompetenceudvikling og forberedelse til renovering. Økonomi skulle forbedres Udfordringerne var, at økonomien skulle blive bedre med det samme, også før nogle af de udviklinger, der skulle skabe balance på lang sigt, kunne slå igennem, fortæller vicedirektør Torben Laurén. Der var stor opbakning til at koble besparelser med udvikling, men mange har haft svært ved at se koblingen. Det kunne vi kun få frem ved at udvide dialogen med afdelingsledelser, kontaktudvalg og faglige organisationer meget. Vores elektroniske nyhedsbrev til alle medarbejdere blev født i al hast, fordi afdelingerne havde akut behov for opfølgning på kommunikationssiden. Vi må sige, at det faktisk er gået, som vi ventede for godt et års tid siden. Der kunne ellers være stor fare for, at modstand ville forhindre os i at nå målene. Og tempoet var højt også for afskedigelserne, som gjorde ondt, siger Henning Daugaard. Forandringerne har sat alle under pres, men vores styrke har også været engagerede medarbejdere, som midt i en hektisk hverdag har vist stor interesse for de strategiske temaer, og hvordan vi når målene i praksis. I nogle tilfælde har de faktisk også trippet for at kunne flytte sammen, hurtigere end vi har kunnet nå at bestille håndværkere, supplerer Torben Laurén. Økonomien er fortsat stram, men blandt andet ændringer, som sparer vagter, mere dagkirurgi, og en medicinsk visitator, som med stor succes tager unødvendige indlæggelser i opløbet, har givet ro om økonomien, så man kan 10

11 fokusere på de næste faser i Det Ny Gentofte : Kompetenceudvikling og de fysiske rammer. Jeg tror, det har stor psykologisk betydning for det arbejde, at man afværgede at skulle spare knap fem millioner kroner på hvert af sygehusene i dette års budget, vurderer Henning Daugaard. Mindre vejvisning med ny patientmagnet Sygehuset her har knopskudt sig større og større, siger Torben Laurén. Derfor er det blevet en labyrint med en logistik, som vi virkelig godt kunne ønske os anderledes. Det får også konsekvenser for patienternes oplevelse af sygehuset. Lidt sat på spidsen kan man sige, at vi alle er knalddygtige til at vise patienterne vej rundt på sygehuset, men vi vil egentlig hellere bruge tiden på at sige velkommen. Håbet med den nye bygning, som finansieres af NESApengene, er, at den kan understøtte det forstærkede patientfokus. Bygningen skal være de nye, lyse rammer, hvor sygehuset tager imod patienten. Det skal være en magnet, der byder velkommen og samler de moderne patientrettede tilbud, som Henning Daugaard udtrykker det. Bygningen skal også samle operationer, opvågning, og intensivt afsnit. Sengeafdelingerne skal blive i de eksisterende bygninger, som man håber at kunne renovere i senere faser. Alle steder skal der indrettes fleksibelt, så sygehuset med kort varsel kan udbyde de operationer, der er brug for på det fremtidige sygehusmarked. Derudover skal fleksibiliteten også gøre det nemt for den fremtidige region at tilpasse sygehuset til den rolle, det kommer til at spille i en fremtidig sygehusstruktur. Var vi klar til renovering? For et år siden talte vi hele tiden om, hvor gerne vi ville have renoveret sygehuset. Nu kan vi se, at vi langt hen ad vejen glemte at spørge os selv, om vi reelt var klar til en renovering. Hvis vi var gået i gang dengang, tror jeg, vi ville have fået et nyt sygehus bygget til en gammel måde at bruge det på. Nu har vi lagt arbejdsgangene om, og vi er modne til også at bygge Det Ny Gentofte, siger Henning Daugaard, der sammen med Torben Laurén brændende ser frem til det nye byggeri. Udseendet på den nye bygning kender ingen før til foråret, men det er sikkert, at den bliver placeret i to blokke, der går på tværs af en del af de nuværende sengebygninger. Og selv om tulipaner må lade livet, vil der efter byggeriet stadig være plads til grønne områder. godiksen@kbhamt.dk Vi er alle knalddygtige til at vise patienterne vej rundt på sygehuset, men vi vil egentlig hellere bruge tiden på at sige velkommen. Vicedirektør Torben Laurén. CITAT Hvis vi var gået i gang dengang, tror jeg, vi ville have fået et nyt sygehus bygget til en gammel måde at bruge det på. Sygehusdirektør Henning Daugaard CITAT 11

12 Amtets husholdningsbudget for 2005 på plads Den årlige budgetkabale faldt på plads den 7. oktober, da seks ud af syv partier med i alt 30 ud af 31 amtsrådsmedlemmer gik sammen om næste års budget til godt 12,1 mia. kr. Åkanden har samlet nogle udvalgte højdepunkter. Af Christian Hult 17 millioner ekstra til undervisning og kultur Undervisnings- og kulturområdet bliver tilført 17 mio. kr. ekstra til drift. Pengene skal bl.a. gå til en ny pædagogikumordning, og så er det nødvendigt at lægge flere penge for at opretholde en god kvalitet, selvom der kommer flere elever. Der lægges også 35 mio. kr. til studiecentre på gymnasierne, så alle amtets gymnasier har studiecentre i Endelig er der afsat 37 mio. kr. til udvidelse af Arken i Ishøj. Ansigtsløftning til psykiatriske centre Psykiatriområdet skal fortsat udvikles i Der er blevet bygget og renoveret i stor stil i de seneste år, og det fortsætter i 2005: I alt er der afsat 81 mio. kr. i perioden til renovering og modernisering af de psykiatriske centre. Pengene skal bl.a. gå til etablering af enestuer. 30 millioner i havet eller næsten da: Pengene skal nemlig gå til etableringen af Amager Standpark. Og der er også et andet vandprojekt på budgettet: Der er afsat 15 mio. kr. over de næste fem år til at sikre amtets drikkevand. Det sker ved oprensning af forurenede grunde. Nye boliger på socialområdet I 2005 bliver der plads til et nyt døgntilbud til psykisk syge unge, mens der bliver bygget 40 nye boliger til voksne fysisk handicappede. Der er også sat 47 mio. kr. af til boinstitutioner til psykisk udviklingshæmmede og ombygning og erstatningsbyggeri for 49 mio. kr. Ekstra 206 millioner til driften Næste års drift øges med hele 206 mio. kr. Med 129 mio. kr. er sygehusområdet den helt store modtager. Pengene skal bl.a. gå til uddannelsesreformen for speciallægerne samt merudgifter til medicin og implantater. Grønt budget For andet år i træk udgiver amtet et grønt budget, som er en samling af 112 institutioners grønne budgetter: En opsamling af, hvad institutionerne vil arbejde med i 2005 for at nedbringe miljøbelastningen. Af budgettet fremgår det bl.a., at 80 institutioner vil begrænse forbruget af el, og at 75 institutioner vil arbejde for at nedbringe forbruget af vand. 70 institutioner vil mindske papirforbruget, mens 55 institutioner vil øge genanvendelsen af affald. Det grønne budget er en del af amtets samlede budget for 2005 og kan læses på amtets hjemmeside, kbhamt.dk, under publikationer. Amtet får forskningsfond Med salget af amtets NESA-aktier er det blevet muligt at etablere en forskningsfond i Københavns Amt. Der er afsat ca. 10,4 mio. kr. pr. år fra 2005 til Fonden skal gå til længerevarende forskningsprojekter, der understøtter den strategiske udvikling af Københavns Amts sundhedsvæsen. Midlerne skal også gå til projekter, som har gode muligheder for at opnå ekstern medfinansiering. Egenfinansiering af forskning giver nemlig større mulighed for at opnå ekstern finansiering og dermed endnu mere forskning. Den første ansøgningsfrist er den 15. februar 2005, og de første midler fra fonden kan udbetales inden sommerferien Du kan finde mere information på kbhamt.dk/forskningsfond. Bredt forlig Seks ud af de syv politiske partier, der er repræsenteret i amtsrådet, gik sammen om budgetforliget, det vil sige Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre. Partierne enedes også om at fastholde skatteprocenten på 11,7. 12

13 85 millioner til elektronisk patientjournal Idéen med den elektroniske patientjournal er, at de forskellige faggrupper samler oplysninger om den enkelte patients sygdom, behandling og pleje ét sted. I dag har de forskellige faggrupper hver deres journal og hver deres system, og det giver selvfølgelig større muligheder for fejl og forsinkelser. Når journalen bliver elektronisk, kan læger, sygeplejersker og andre kalde oplysningerne om den enkelte patient frem på en skærm. Samtidig indeholder journalen redskaber, så personalet bedre kan planlægge patientforløbene og hente hjælp til faglige spørgsmål. Journalerne giver mulighed for at følge patienternes overordnede medicinforbrug, så der bliver mindre risiko for, at der ordineres lægemidler, der giver uønskede bivirkninger, når de blandes. Penge til udflugter Amtets stinet skal udbygges. I 2005 er der afsat 3 mio. kr. til formålet, så amtet i samarbejde med kommunerne og den kollektive trafik kan skabe bedre betingelser for folk, der cykler til og fra arbejde. Men cyklisterne vil også opleve forbedringer, når de har fri. Der er nemlig også afsat midler til at udarbejde en kulturguide med turforslag og beskrivelser. Økonomi, budget 2005 Bruttoudgifter Tilskud/udligning 6,7% Bruttoindtægter Ejendomsværdiskat 3,8% Psykiatri 6,6% Sygehuse 39,6% Drifts- og anlægsindtægter 20,3% Grundskatter 7,2% Teknik og miljø 1,2% Finansielle poster 1,7% Finansielle poster 1,8% Lånoptagelse 1,9% Sygesikring 12,7% Sociale institutioner 11,4% Undervisning og kultur 11,3% HUR 3% Administration og beskæftigelse 5,8% Indkomstskatter 65,1% 13

14 Strukturreformen: Vi er både bekymrede og fortrøstningsfulde Af Annali Rytter Christensen En spørgeskemaundersøgelse har taget temperaturen på stemningen blandt amtets ansatte. Svarene tyder på, at der ikke er udbrudt panik på grund af strukturreformen og den usikkerhed, som den fører med sig. 88 procent af de ansatte svarer, at de er fortrøstningsfulde og tager det, som det kommer, og hele 69 procent ser reformen som en lejlighed til at få nye udfordringer. Men svarene viser også, at der er en del, der er bekymrede, og undersøgelsen giver dermed et fingerpeg om, hvor ledelsen og MED-udvalgene skal lægge kræfterne for at tage vare på medarbejderne i den kommende tid. Faglig bekymring På trods af den turbulens strukturreformen har medført for mange områder, har de Uddrag af svarene: ansatte formået at bevare den faglige stolthed, og de bekymrer sig oprigtigt for deres fag. 72 procent giver udtryk for, at de er bekymrede for ringere økonomiske vilkår på deres arbejdsområde, og godt halvdelen er bekymrede for den faglige kvalitet. To tredjedele giver udtryk for, at de tror, at de får behov for nye kompetencer og giver dermed et hint om, at kompetenceudvikling skal på dagsordenen. Hillerød upopulær Svarene viser dog også, at en del ansatte er bekymrede for deres eget job. Knap halvdelen svarer, at de føler sig usikre over ikke at kende deres fremtidige arbejdssituation, og en tredjedel er direkte bekymrede for at miste deres job. Endelig er beslutningen om, at Region Hovedstaden skal ligge i Hillerød, ikke specielt populær. Hele 65 procent af de ansatte på Amtsgården er bekymrede for at få længere til arbejde. 35 procent svarer, at de overvejer at søge nyt job på grund af strukturreformen. Ligesom de øvrige tal er dette et gennemsnit for amtet, og her er der store variationer fra forvaltning til forvaltning. Det laveste tal her er Sundhedsforvaltningen, hvor 11 procent svarer ja og 16 procent til dels. Det højeste er fra Undervisningsog Kulturforvaltningen på Amtsgården, hvor 49 procent siger ja og 23 procent til dels til dette spørgsmål. I løbet af december vil flere tal, fordelt på forvaltninger og faggrupper blive offentliggjort på intranettet: kai/personale annali@kbhamt.dk Amtets ansatte tager strukturreformen i stiv arm, viser en undersøgelse blandt medarbejderne. Men en del er bekymrede for at miste deres job eller for at få længere til arbejde knap 20 procent af amtets ansatte - har svaret. Svarene fordeler sig på 76 procent medarbejdere og 24 procent ledere. FAKTA 88 % er fortrøstningsfulde og tager det, som det kommer (52 % ja, 36 % til dels) 69 % ser reformen som en lejlighed til at få nye udfordringer (25 % ja, 44 % til dels) 69 % tror, at de får behov for nye kompetencer (28 % ja, 41 % til dels) 72 % er bekymrede for ringere økonomiske vilkår på deres arbejdsområde (44 % ja, 28 % til dels) 55 % er bekymrede for den faglige kvalitet på deres arbejdsområde (31 % ja, 24 % til dels) 46 % føler sig usikre over ikke at kende deres fremtidige arbejdssituation (17 % ja, 29 % til dels) 35 % overvejer at søge nyt job (17 % ja, 18 % til dels) 65 % af de ansatte på Amtsgården er bekymrede for at få længere til arbejde (49 % ja, 16 % til dels) 31 % er bekymrede for at miste deres job (12 % ja, 19 % til dels) Undersøgelsen er udført via intranettet, og derfor har de personalegrupper, der dagligt sidder ved en computer, en højere svarprocent end de, der ikke gør. Undersøgelsen er udført af centralforvaltningens personaleafdeling. 14

15 Den store undersøgelse af medarbejdernes holdninger til strukturreformen blev præsenteret for 300 MED-folk den 5. november. Åkanden har spurgt, hvad der er MED-udvalgenes rolle, ansvar og ikke mindst deres vigtigste opgave i den nærmeste fremtid. Hvad er MED-udvalgenes vigtigste opgave? Af Annali Rytter Christensen Lene Kriegbaum Jacobsen, MED-4 Natur- og miljøafdelingen Fotos: Sonja Iskov Undersøgelsen viser f.eks., at ansatte på Amtsgården er bekymrede over at få længere til arbejde, så det ville være godt, hvis man kunne tage individuelle hensyn, når jobbene skal fordeles. Den viser også, at folk i Teknisk Forvaltning er bekymrede for fagligheden - mange har arbejdet som specialister og kommer måske ud i en kommune som generalister, så der bliver brug for kompetenceudvikling. Vi skal også prøve at mindske usikkerheden ved f.eks. at opstille scenarier for, hvilke medarbejderprofiler, der bliver brug for. Mange giver f.eks. udtryk for, at de foretrækker et kommunalt job, selvom det vil være fagligt mere udfordrende at komme til staten, fordi de får kortere til arbejde. Felix Fredens, MED-Hovedudvalget for Psykiatri og Socialforvaltningen MED-udvalg og ledelse skal skabe klarhed og mening omkring fusionen, selv om det kan være svært. Vi bliver nødt til at gå positivt fremad og se på mulighederne frem for begrænsningerne. Hvis vi ikke understøtter en positiv stemning, risikerer vi personaleflugt. 65 procent af de ansatte på Amtsgården er bekymrede over at skulle til Hillerød. Det er vigtigt, at både ledelse og MED-udvalg tager det alvorligt. Lad os dog benytte lejligheden til at tænke lidt utraditionelt og f.eks. arbejde på, at ikke alt skal centraliseres i Hillerød. Vi skal sikre, at hver enkelt får nogle reelle valgmuligheder. Vi skal være garanten for en transparent og en ordentlig proces. Claus Rosenkrands Olsen, MED-hovedudvalget for Undervisnings- og Kulturforvaltningen På det helt overordnede plan tror jeg, at MED-udvalgenes rolle bliver at reagere på den kommende lovgivningsproces og sikre en ordentlig medarbejderhåndtering i overgangsfasen. Her i forvaltningen er processen præget af opbrud og uklarhed, f.eks. er de fleste af vores chefer af egen drift allerede søgt væk, så jeg tror, at det bliver en vigtig opgave for ledelse og MED-udvalg at prøve at undgå for stor personaleflugt, hvis vi skal kunne aflevere institutionerne godt rustet til fremtiden som selvejende. annali@kbhamt.dk 15

16 2800 sider med 48 lovforslag, der skal omsætte strukturreformen til virkelighed, er nu sendt i høring. Regeringen udvander regionernes indflydelse på socialområdet i forhold til dens egen strukturaftale. Høringen Af Teddy Østerlin Koch Den 1. december 2004 er dagen, hvor ministerierne på Slotsholmen officielt sendte alle deres lovforslag om ændringer som følge af strukturreformen i høring. Men i ugerne forinden er en række lovforslag allerede sendt ud, fordi de skal bruges i forhandlinger mellem staten og kommunerne og amterne om de økonomiske konsekvenser af strukturreformen. De forhandlinger løber frem til januar Forvaltningerne er i fuld gang med at nærlæse de 2800 sider med lovforslag. I forhold til regeringens strukturforlig i sommer med Dansk Folkeparti tegner der sig en udvanding af regionernes indflydelse på socialområdet. Afspecialisering Kommunerne får ansvaret på socialområdet, inklusiv socialpsykiatrien. Institutioner for ikke-handicappede børn og unge overgår til kommunerne. Men regionerne får ansvaret for at drive den type tilbud, amterne driver i dag, forstået som en forpligtelse til at tilpasse og udvikle kapaciteten på baggrund af rammeaftaler med kommunerne. I selve strukturaftalen fra i sommer taler forligsteksten om et klart forsynings- og udviklingsansvar hos regionerne. Dette er nu pillet ud. Hvis kommunerne selv vil overtage institutionerne, kan de det. På socialområdet tegner der sig i lovforslagene et billede af en tendens til afspecialisering. En tendens, der er i direkte modstrid med det, der sker på sygehusene, hvor regeringen lægger op til en øget specialisering. Region Hovedstaden I forhold til Region Hovedstadens indflydelse på den regionale erhvervsudvikling, har en gruppe af erhvervsledere sammen med rektorerne for Københavns Universitet og for Handelshøjskolen i København sendt en klar opfordring til statsministeren. I et åbent brev opfordrer de statsminister Anders Fogh Rasmussen til at give Region Hovedstaden et bredt og kraftfuldt mandat i forhold til den regionale erhvervsudvikling. Dette for at sikre hovedstadens position i konkurrencen med de andre nordeuropæiske hovedstæder. Men i lovforslagene er mandatet delt ud mellem kommuner, stat og regionen. Høringsfrist den 7. januar 2005 Den 6. januar 2005 bliver et samlet forslag til et officielt høringssvar fra Københavns Amt forelagt på et ekstraordinært møde i Amtsrådet. Ministerierne har så resten af januar måned mens politikerne måske holder folketingsvalg - til at nærlæse de mange høringssvar. Hele forårets folketingssamling skal alene bruges til behandling af strukturlovgivningen, og alle love skal være vedtaget inden Folketinget går på sommerferie. tko@kbhamt.dk 16

17 Nye ansigter Nye centerledere Som et led i en ny ledelsesstruktur i amtets psykiatriske centre er der blevet ansat tre nye centerledere. Den nye struktur skal styrke ledelserne og sikre både administrativ og sundhedsfaglig ekspertise. Ud over centerlederen består de nye centerledelser af en klinikchef med ansvar for den lægelige behandling, en udviklingschef med ansvar for plejen og en administrationschef med ansvar for anvendelsen af centrets ressourcer. De tre nye centerledere er: Ny vicedirektør på Amtssygehuset i Gentofte Erik Jylling tiltræder sin nye stilling som vicedirektør senest 1. januar 2005 og skal hjælpe med at virkeliggøre udviklingsplanen Det Ny Gentofte. Erik Jylling er 42 år gammel og har en bred karriere som læge bag sig. Han blev i 2001 speciallæge i anæstesiologi og er i øjeblikket ansat i Intensivafdelingen på Odense Universitetshospital. Erik Jylling har et dybtgående kendskab til det danske sygehusog sundhedsvæsen gennem en mangeårig fagpolitisk karriere. I perioden var han formand for Foreningen af Yngre Læger, og han har deltaget i en lang række udvalgsarbejder med videre, for eksempel i Sundhedsministerens Rådgivende udvalg på sundhedsområdet i Ny forstander på Kløverengen Kløverengen, som er et botilbud for sindslidende, har fået ny forstander pr. 1. november Kamma Nordhus er 46 år, uddannet cand. psych. og har siden 2001 været leder af Lindegården, et botilbud for sindslidende under Københavns Kommune. Vikar i Amtsrådet Enhedslistens Pia Boisen har fået orlov fra Amtsrådet frem til udgangen af I mellemtiden varetages hendes plads og udvalgsposter af Peer Wille- Jørgensen. Til dagligt arbejder han som overlæge i mavetarmkirurgi på H:S Bispebjerg Hospital, hvor han beskæftiger sig med klinisk arbejde, forskning og undervisning af studenter og yngre læger. Ny leder af Psykiatrisk Center Ballerup Jan Toftholm Andersen er pr. 1. november 2004 ansat som centerchef på Psykiatrisk Center Ballerup. Han er 38 år, uddannet som sygeplejerske og kommer fra en stilling som ledende oversygeplejerske på Amtssygehuset i Glostrup, medicinsk afdeling M. Ny leder af Psykiatrisk Center Gentofte Anne Mertz er pr. 1. november 2004 ansat som centerchef på Psykiatrisk Center Gentofte. Hun er 48 år, uddannet sygeplejerske og kommer fra en stilling som vicedirektør i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen. Ny leder af Psykiatrisk Center Glostrup Henrik Lublin tiltræder den 1. januar 2005 stillingen som centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup. Han er 58 år, uddannet som speciallæge i psykiatri og har siden 1998 været ansat som overlæge ved psykiatrisk afdeling O på Rigshospitalet. 17

18 Redningsaktion Der bliver formentlig en hel del bohave tilovers, når landets kommuner og amter bliver lagt sammen eller nedlagt. Tegning: Lars Andersen På krydstogt i amtet Topkarakter til tre botilbuds hjemmesider Hjemmesiden bedstpaanettet.dk har givet topkarakteren fem netkroner til hjemmesiderne for tre af Københavns Amts botilbud, nemlig pilekrogen.dk, slotsvaenget-kbhamt.dk og kellersvej10.dk. Pilekrogen og Slotsvænget er botilbud for sindslidende, mens Kellersvej 10 er et botilbud for udviklingshæmmede. En gang om året måler bedstpaanettet.dk kvaliteten af det offentliges netsteder, og de lægger blandt andet vægt på brugervenlighed, nytteværdi og åbenhed. Kvalitetsmålingen foretages af brugerne, institutionerne selv og IT-og Telestyrelsen. (arc) Pilekrogen.dk er en af de hjemmesider, der har fået topkarakter af bedstpaanettet.dk. Thomas Fuglsang modtog en pris for sit langvarige arbejde med at oprette behandlingstilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere. Stofmisbrugere kårer Årets Brugerven Thomas Fuglsang, leder af Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere, blev den 3. november 2004 kåret til Årets Brugerven af Brugerforeningen for aktive stofbrugere. Allerede i midten af 1990erne var Thomas Fuglsang med til at oprette behandlingstilbud til de allerhårdest belastede, mest syge og udstødte stofbrugere, så han har fortjent prisen længe, sagde formanden for Brugerforeningen, Dennis Jensen, i sin begrundelse. Han fremhævede desuden, at Thomas Fuglsang har bidraget til at opkvalificere indsatsen for stofbrugere gennem etablering af Dansk Selskab for Addiktiv Medicin. (arc) 18

19 Nye digitale krav fra 2005 Sidste år fik alle offentlige myndigheder inklusiv amtet ret til at sende dokumenter til hinanden digitalt. Formålet er at mindske papirmængderne og få gjort sagsgangen digital fra starten. Fra 2005 følger endnu flere krav. Fra 1. februar skal offentlige myndigheder både kunne sende og modtage deres fakturaer elektronisk. Samtidig skal e- fakturaer automatisk kunne afstemmes i økonomisystemerne. Formålet er igen at fjerne udgifter til udskrivning, kuvertering og forsendelse af regninger. Fra 1. februar 2005 er det også et krav til amtet, at vi skal være i stand til at sende og modtage e-post, der både er signeret med en digital signatur og som er krypteret. Læs mere på e-faktura.dk og på digitalsignatur.dk. Licensindtægter til forskning på Herlev En engelsk virksomhed har købt rettighederne til at udnytte en opfindelse af Professor Svend Lindenberg på Gynækologisk Afdeling ved Amtssygehuset i Herlev. Opfindelsen drejer sig om bedre metoder til fertilitetsbehandling. Virksomheden skal bruge metoderne i et nyt produkt, som forventes at komme på markedet i Opfinder og afdeling vil modtage royalty af salget på i alt 5 procent. Der er også indgået en aftale om et forskningssamarbejde med virksomheden, der giver afdelingen en indtægt på kr. det første år. Hvis du er interesseret i at vide mere om opfindelsen, kan du kontakte amtets Erhvervskontor på (morten) Præcisering I Åkanden 4/2004 side 22 skrev vi, at det nye døgntilbud til skizofrene kommer til at ligge på Bank-Mikkelsens Vej i Gentofte og senere skal flyttes til Thorshøjgård i Ishøj. Det sidste er ikke korrekt. Den permanente placering er endnu ikke afklaret. Døgntilbuddet hører organisatorisk under Nødebogård. Psykiatriog Socialforvaltningen arbejder i øjeblikket på at undersøge mulighederne for en fremtidig fysisk placering. Lettere grønne regnskaber Fra årsskiftet får alle institutioner et elektronisk indberetningssystem, Omega Energi, til grønne regnskaber og budgetter. Omega Energi vil gøre arbejdet med de grønne regnskaber lettere og give institutionerne en mulighed for over året at følge med i deres miljø- og energiforbrug. På den måde får alle en bedre mulighed for at miljøstyre. Teknisk Forvaltning underviser i øjeblikket de miljø- og energiansvarlige medarbejdere på institutionerne. Og indtil videre er erfaringerne fra kurset gode. (cer) SoSu-skole på charmeoffensiv Mere end 100 besøgende valgte at trodse den bidende kulde, da SoSuskolen i Brøndby tirsdag den 5. oktober afholdt åbent hus-arrangement som afslutning på Københavns Amts deltagelse i kampagnen Mod til mennesker. De fremmødte blev præsenteret for skolens forskellige uddannelser, og både lærere og elever stod parat til at fortælle om uddannelsernes indhold, praktik, fag, løn osv. Man kunne også prøve elementer af uddannelserne: Hos assistenterne kunne man indtage rollen som patient og blive flyttet med en hejs. Hos PGU (Den Pædagogiske Grunduddannelse) var der syning, og i køkkenet var der chokoladekagebagning. Der lå også mapper fremme med elevernes oplevelser af uddannelsen og praktikforløbene, og i kantinen stod AF, repræsentanter fra kommunerne og studievejledningen klar til at besvare spørgsmål. Læs mere om SoSu og kampagnen på modtilmennesker.dk (la) 19

20 Hvorfor havde Københavns Amt egentlig aktier i NESA? Af Henrik Møller Jurist, Centralforvaltningen Se, det er en lang historie, der begynder i Også dengang var Europas storbyer i hastig vækst, og verden var også dengang underkastet globaliseringens vilkår, dog uden at man kendte ordet. For 100 år siden skulle københavnerne i weekenden fragtes ud af Strandvejen til Klampenborg. Ud til skov og strand. Der var en livlig trafik af hestevogne. Det måtte kunne gøres nemmere, tænkte Tietgen, datidens store iværksætter. Han indkøbte en moderne dampsporvogn, der blev sat ind på ruten til Klampenborg. Selv om dampsporvognen ikke var førerløs, led den af mange indkøringsvanskeligheder. Om vinteren kunne sporvognen ikke køre, hvis det var snevejr. Grundejerne klagede over de farlige spor lige uden for havelågen, og hestene blev sky, når dampsporvognen spyede ild. Metroen er ikke det første nye trafikanlæg, der er løbet ind i vanskeligheder. Til sidst opgav Dampsporvognen ånden. Foto: Sonja Iskov I mellemtiden var man begyndt med elektrisk sporvejsdrift i byen. Drevet af det privatejede sporvejsselskab De Kjøbenhavnske Sporveje A/S. I 1902 var turen så kommet til at sætte strøm til Strandvejen. Der blev dannet et datterselskab under De Kjøbenhavnske Sporveje: Aktieselskabet Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvej. Det nye selskab prøvede at købe strøm fra Københavns Kommune, men man var uenige om prisen. Så byggede selskabet selv Skovshoved Elværk, der skulle forsyne sporvognene med strøm, og med tiden også de gode borgere i Skovshoved med lys. Derfor skiftede selskabet navn til Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab, NESA. I 1911 mente Københavns Kommune, at tiden var inde til, at sporvejsdriften blev lagt over i kommunens faste hånd. Men forhandlingerne med ejerne af De Kjøbenhavnske Sporveje A/S om prisen gik trægt. Og så er det, at tømrermester Grumstrup fra Gentofte pludselig viser sig på scenen. Han var medlem af Gjentofte Sogneråd og havde fået nys om aktiehandlen. Og oh Rædsel og Skræk! Handelen ville betyde, at københavnerne fik hals og håndsret ikke bare over sporvognene på Strandvejen, men også den elektriske strøm. Han fik derfor resten af sognerådet med på, at kommunen hellere selv måtte have hånd i hanke med NESA og hoste op med 5,5 millioner kroner for aktierne. Kommunens hele budget var dengang på 1,5 millioner om året, så det var noget af en udskrivning. Københavns Amtsråd skulle give sognerådet lov til at låne pengene, og også i Amtsrådet har man sikkert fornøjet sig ved udsigten til, at kommunen kunne snyde de tovlige køvenhavnere. Tømrermesteren fik alle tilladelser i hus og mødte forhandlerne fra Københavns Kommune i døren, da han var på vej ud med en underskrevet aftale. Men amtets aktier? Jo, i 1918 var Privatbanken og Landmandsbanken villige til at sælge deres aktier i NESA. Grumstrup var nu også medlem af amtsrådet, så det var ham en smal sag at overtale amtsrådet til at investere 3,4 mio. kr. i købet af 25 % af NESA s aktier. På den måde fik Københavns Amt del i den høne, der hundrede år senere har lagt guldæg. Københavns Kommune på sin side havde ondt ved at glemme, at Gentofte havde købt aktier, de skulle have haft. Flere forsøg i løbet af århundredet på at etablere en fælles kraftværksforsyning på Sjælland strandede på modstand fra Rådhuspladsen. Først i år 2000 indgik Københavns Belysningsvæsen og NESA i et fælles østdansk kraftværksselskab, Energi E2. Tiden læger alle sår men arrene er længe at se, siger man i Jylland. Læs flere detaljer om NESA-historien på kai/kommunikation. BAGSIDEKLUMMEN