Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg Elevers trivsel og sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg 2010. Elevers trivsel og sundhed"

Transkript

1 Forebyggelsessekretariatet ETOS Svendborg 2010 Elevers trivsel og sundhed

2 Indhold 1.0 Indledning Metode Dataindsamling Deltagelse Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne Helbred og trivsel Krop og kropsopfattelse Kost Fysisk aktivitet Rygning Alkohol og stoffer Kroppens udvikling og seksualitet Øvrig sundhedsadfærd Konklusion Resultater Baggrund Køn Alder Familieforhold Helbred og trivsel Selvvurderet helbred Oplevelse af symptomer i hverdagen Fravær Trivsel i hverdagen Opsummering Krop og kropsopfattelse BMI Holdning til egen krop Holdning til egen krop sammenholdt med BMI Ønske om at ændre vægt sammenholdt med BMI Opsummering Kost...27 Side 2

3 4.4.1 Måltidsvaner Spisevaner Drikkevaner Opsummering Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Selvvurderet fysisk form Aktivitetsniveau i fritiden Antal dage med fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet Forældres vurdering af tid brugt på TV, PC, mobil vs. egen vurdering Transport til/fra skole Opsummering Rygning Passiv rygning Nære personers rygevaner Erfaringer med rygning Rygevaner blandt de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere Ønske om rygestop Opsummering Alkohol og stoffer Erfaringer med alkohol Alkoholvaner blandt de, der har prøvet at drikke en hel genstand eller mere Aftale med forældre vedr. indtag af alkohol Erfaringer med stoffer Opsummering Kroppens udvikling og seksualitet Viden om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten Viden om seksualitet og onani Viden om prævention Viden om seksuelt overførte sygdomme Seksuel debut Opsummering...60 Side 3

4 4.9 Øvrig sundhedsadfærd Tandbørstning Sindsstemning forud for tandlægebesøg Søvn Brug af cykelhjelm Solariebrug Opsummering Konklusion Referencer...69 Bilag 1 Spørgeskemaet...71 Bilag 2 - Oversigt over svarprocenter fordelt på skole...88 Bilag 3 Cut- off værdier for BMI...89 Side 4

5 1.0 Indledning Ifølge Sundhedsloven skal kommunen bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst, samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). I Svendborg Kommune fastlægges den overordnede ramme for indsatsen på forebyggelses- og sund- hedsfremmeområdet i kommunens Sundhedspolitik. Her fremgår det bl.a., at fordi gode vaner grund- lægges tidligt i livet, så vil Svendborg Kommune lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god livsstil (Svendborg Kommunes Sundhedspolitik, 2007). Der er allerede gang i en lang række indsatser i kommunalt regi, der skal støtte op om børn og unges sundhed bl.a. Sundhedsplejens og Tandplejens tilbud, projekt Mad- og Måltidskultur, som bl.a. inklu- derer dagplejeruddannelsen, Projekt Børn og Bevægelse, Svendborgprojektet (idrætsskoler), Grib Chancen for overvægtige børn og unge, forebyggelse af rygestart i 7. klasse, information fra SSP- konsulenter og Ungdomsrådgivningen, Sund Sex skolen, samt en masse forskellige lokale indsatser i kommunens dagtilbud og skoler. For at kunne målrette indsatserne yderligere har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at gennemføre en trivsels- og sundhedsundersøgelse i samarbejde med Børn og Unge for at få et billede af børnenes og de unges sundhedstilstand. Derved vil det blive tydeligt, hvilke risikofaktorer, der bør arbejdes med, og samtidig vil det blive mere klart, hvor i kommunen udfordringerne er størst. I slutningen af 2010 er der derfor gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 5., 7. og 9. klasse i Svendborg Kommune. Her er der blevet spurgt til elevernes trivsel og sund- hed. Resultaterne præsenteres i denne rapport. Undersøgelsen vil blive gentaget hvert andet år, hvorfor resultaterne på sigt også kan bruges til at mo- nitorere udviklingen på området. Undersøgelsen vil også fungere som et supplement til den nationale sundhedsundersøgelse, som for første gang nogensinde blev gennemført i foråret Her modtog danskere, heraf fra Svendborg Kommune, i alderen 16 år og opefter et spørgeskema. Resultaterne af denne undersøgelse er blevet offentliggjort i starten af 2011 (Region Syddanmark, 2011). Endelig er det også tanken, at resultaterne af sundhedsundersøgelsen skal fungere som oplæg til debat blandt politikere, fagfolk, samt elever og forældre. Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. Etos betyder et sæt af fundamentale moralske værdier, der kendetegner en person, et samfund, en kultur eller lign. (Den Danske Ordbog, 2011), og står i den her sammenhæng samtidig for Elevers Trivsel Og Sundhed. Forebyggelsessekretariatet, marts 2011 Side 5

6 2.0 Metode 2.1 Dataindsamling I ETOS Svendborg stilles der spørgsmål til temaerne helbred og trivsel, krop og kropsopfattelse, kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol og stoffer, kroppens udvikling og seksualitet, samt øvrig sundhedsadfærd. Undersøgelsen er blevet gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 5., 7. og 9. klasse på offentlige såvel som privat- og friskoler i Svendborg Kommune. For at få så høj en svarprocent som muligt, er undersøgelsen blevet gennemført i skoletiden. Alle sko- ler er blevet opfordret til at deltage, og der er blevet lagt op til, at der blev afsat en undervisningstime til at besvare spørgeskemaet. Ved undersøgelsens start modtog skolerne et link til spørgeskemaet, samt en vejledning i, hvordan skemaet skulle udfyldes. Spørgeskemaet var åbent for besvarelse i peri- oden 1. november til 17. december Spørgeskemaet er udviklet af Svendborg Kommunes Forebyggelsessekretariat (se bilag 1), og er så vidt muligt baseret på validerede spørgsmål fra tilsvarende nationale undersøgelser, hvorved der også sikres et solidt sammenligningsgrundlag. Det er bl.a. derfor, at det er 5., 7. og 9. klasserne, der er ud- valgt til at deltage, da de derved svarer til respondenterne i to store nationale undersøgelser: Sundhedsstyrelsen udgiver Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner, som i perioden er blevet gennemført hvert år og derefter hvert andet år, senest i Data fra ETOS Svendborg vil dog blive sammenlignet med data fra 2008, som er det år, hvor der senest er udgivet rapport fra. Her deltog elever i klasse. Der vil blive refereret til denne undersøgelse som Sundhedsstyrelsen, Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Køben- havns Universitet udgiver Skolebørnsundersøgelsen, som led i et stort internationalt forskningspro- jekt, der har kørt siden Undersøgelsen er gennemført syv gange med tre til fire års mellemrum siden da, senest i 2006, hvor elever fra 5., 7. og 9. klasse deltog. Der vil blive refereret til denne undersøgelse som Skolebørnsundersøgelsen, I indeværende rapport vil resultaterne af ETOS Svendborg blive sammenholdt med data fra disse to nationale undersøgelser for på den måde at relatere sundhedstilstanden blandt elever i Svendborg Kommune til elever i resten af landet. Den aldersmæssige spredning i undersøgelsen giver et bredere spektrum end hvis det var tre fortlø- bende klassetrin, fx klasse. Eventuelle aldersbetingede adfærdsforskelle bliver således også mere tydelige. Og endelig vil det være de samme elever, der følges over tid, når undersøgelsen gentages hvert andet år. I de to føromtalte nationale undersøgelser opgøres data ift. alder. Skulle vi gøre det samme, ville det svække vores datamateriale, og vi har derfor valgt at opgøre resultaterne ift. klasse- trin i stedet. Det vurderes, at det ikke vil få nævneværdig betydning for sammenligneligheden af resul- taterne. Elever i 5. klasse er blevet stillet færre spørgsmål end de ældre elever, da spørgsmål ift. fx seksualitet og stoffer er udeladt. Side 6

7 ETOS Svendborg er en såkaldt tværsnitsundersøgelse, som udelukkende giver et øjebliksbillede. Den kan derfor ikke sige noget om årsags- virkningssammenhæng, fx om man er overvægtig, fordi man er inaktiv - eller om man er inaktiv, fordi man er overvægtig. Sidst i spørgeskemaet blev eleverne spurgt om, hvad de har af forslag til tiltag, der efter deres mening kan bidrage til at fremme sundheden på deres skole. Her er der kommet rigtig mange gode og kreative forslag, og nogle af disse er indsats som citater i rapporten. De udvalgte citater repræsenterer for det meste forslag, der generelt er blevet nævnt mange gange af eleverne. Citaterne er rettet til grammatisk for at forbedre læsbarheden. 2.2 Deltagelse I alt kom der 1306 helt eller delvist gennemførte besvarelser ind. Efterfølgende er besvarelserne gen- nemgået, og på baggrund af denne gennemgang er 34 besvarelser blevet slettet, da de vurderes ugyl- dige, fx fordi det kun er meget få spørgsmål, der er besvaret. Desuden er datasættet blevet gennemgået for urealistiske værdier, fx at være 257 cm høj eller veje 499 kg 1. I disse tilfælde er den enkelte værdi blevet slettet, mens resten af besvarelsen er bibeholdt. Spørgeskemaet er udsendt til i alt 1940 elever på 5., 7. og 9. klassetrin i Svendborg Kommune (Elever i egne skoler per 20. september 2010; Elever i privatskoler per 30. juni 2010). Med 1272 gyldige besva- relser giver det en samlet svarprocent på 65,6 %. Fordi ikke alle besvarelser er færdiggjort, vil antallet af respondenter variere gennem rapporten. Antallet af respondenter på hvert enkelt spørgsmål er an- givet i formen n = x. Når man læser rapporten, bør man være opmærksom på, at resultater baseret på få respondenter, skal tages med et vist forbehold. Når resultaterne ikke inkluderer alle i målgruppen, men kun udgør en stikprøve heraf, behæftes resul- taterne med en vis usikkerhed, og skal derfor tolkes med varsomhed. Dette gælder bl.a., når to forskel- lige grupper sammenlignes, fx køn, aldersgrupper eller to forskellige undersøgelser. Svarprocenten for de enkelte skoler svinger fra 39 % % på de deltagende skoler. En mere nøje opgørelse heraf fremgår af bilag 2, mens svarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. Klassetrin Antal elever på inviterede skoler Antal besvarelser Svarprocent for klassetrin 5. klasse ,1 % 7. klasse ,8 % 9. klasse ,9 % Tabel 1: Svarprocent blandt inviterede skoler. I alt var 27 skoler (20 offentlige/7 private) inviteret til at deltage. Heraf deltog 23 (20 offentlige/3 pri- vate). Ses der på svarprocenten blandt de skoler, der reelt har deltaget, er den 74,8 %. Svarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. 1 Det vides ikke, om de urealistiske værdier er fejl eller om det er udtryk for, at eleven ikke har taget undersøgel- sen seriøst. Er sidstnævnte gældende, vil det betyde usikkerheder i undersøgelsens resultater. Det må dog for- modes, at dette fænomen også forekommer i de nationale undersøgelser, hvorfor denne fejlmargin også indgår der. Side 7

8 Klassetrin Antal elever på deltagende skoler Antal besvarelser Svarprocent for klassetrin 5. klasse ,1 % 7. klasse ,5 % 9. klasse ,0 % Tabel 2: Svarprocent blandt deltagende skoler. Svarprocenten for eleverne i 5. klasse er meget tilfredsstillende, mens svarprocenten for 7. og 9. klas- serne er lavere end forventet ved denne metode. Vi formoder, at dette i høj grad hænger sammen med, at undersøgelsen er blevet gennemført samtidig med, at skolestrukturen har været til debat, hvorfor der har været meget andet at se til på skolerne. Desuden har flere skoler givet udtryk for, at de har haft travlt med at gennemføre nationale tests, hvilket lægger pres på både lærere, elever og compute- re/computerlokaler. Ved at indsamle data blandt de tilstedeværende elever kommer vi åbenlyst til at mangle besvarelserne fra de elever, der ikke var til stede på dagen for dataindsamlingen. Dette kan være dem, der har den dårligste helbredstilstand. Er dette tilfældet kan det bevirke, at resultaterne fremstår bedre end de reelt er. Side 8

9 3.0 Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne 3.1 Helbred og trivsel I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres selvvurderede helbred, oplevelse af 10 forskellige symptomer i hverdagen, fravær som følge af sygdom og pjæk, samt trivsel i hverdagen. Generelt ligger eleverne i ETOS Svendborg på samme niveau eller bedre end på landsplan ift. helbred og trivsel. Ikke desto mindre er det hver 7. dreng og hver 4. pige i undersøgelsen, der hver dag eller næsten hver dag oplever mindst ét ud af 8 forskellige symptomer, der er blevet spurgt til. Inden for de sidste 30 dage er det hver 3. elev i 5. klasse, og hver 4. dreng og hver 2. pige i 9. klasse, der er blevet hjemme som følge af sygdom. I 9. klasse er det ca. 12 %, der inden for de sidste 30 dage har været fraværende som følge af pjæk. Mere positivt er det, at det er et godt stykke over 90 % af eleverne, der angiver, at de altid eller for det meste trives i deres hverdagsaktiviteter. Resultaterne af spørgsmålene i dette afsnit indikerer, at det særligt vil være relevant med en indsats rettet mod elevernes fysiske helbred. 3.2 Krop og kropsopfattelse I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres højde og vægt, samt deres holdning til egen krop og evt. ønske om at ændre vægt. Blandt eleverne i ETOS Svendborg sker der med klassetrin en stigning i andelen af overvægtige, hvor det i 9. klasse er hver 6. dreng og hver 8. pige, der er overvægtig. I forhold til på landsplan, så ligger drengene på samme niveau mens pigerne ligger en smule højere. Selvom det kun er hver 8. pige i 9. klasse, der reelt er overvægtig, så er det knapt halvdelen, der selv synes, at de er for tykke. I en tid med meget fokus på overvægtsproblematikker er det også relevant at være opmærksom på en problematik som denne, da det kan have negativ indflydelse på pigernes selv- værd. ETOS Svendborg viser, at en relativt stor andel af de overvægtige selv er opmærksomme på, at de er overvægtige, og at de også ønsker at tabe sig. Der kan derfor være potentiale i indsatser, der retter sig mod at støtte de overvægtige elever i et vægttab. 3.3 Kost I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres måltidsvaner, samt til deres indtag af en lang række mad- og drikkevarer. ETOS Svendborg viser, at der med stigende alder sker en negativ udvikling i elevernes spisevaner. Blandt andet viser undersøgelsen et fald i andelen, der spiser morgenmad hver dag, samt et fald i an- delen, der spiser en kost rig på fibre og D- vitamin. Til gengæld ses en stigning i hvor hyppigt eleverne spiser junkfood, særligt blandt drengene. Med tanke på, at flere og flere bliver overvægtige, så er denne udvikling i de unges spisevaner ret al- vorlig. Det vil være væsentligt med indsatser, der har fokus på sund kost og gode spisevaner, fx ved at støtte eleverne i at fastholde de relativt gode spisevaner, de lader til at have i de mindre klasser. 3.4 Fysisk aktivitet I dette afsnit er eleverne bl.a. blevet spurgt til deres selvvurderede fysiske form, deres aktivitetsniveau i fritiden, tidsforbrug på motionspassive aktiviteter, holdning til egen tid brugt på motionspassive ak- Side 9

10 tiviteter, samt til hvordan de oftest kommer til/fra skole. ETOS Svendborg viser, at særligt eleverne i 5. klasse skiller sig positivt ud ift. resten af landet ift. deres aktivitetsniveau, mens andelen af elever på alle tre klassetrin derimod ligger noget under landsplan, når der ses på, hvor stor en andel, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 60 minut- ters fysisk aktivitet om dagen. ETOS Svendborg viser også, at der med alderen sker et fald i aktivitetsniveau og en stigning i tid brugt på motionspassive aktiviteter. Denne tendens genfindes på landsplan. Hver 3. elev i undersøgelsen synes selv, at de bruger for meget tid på TV, computer og tilsvarende aktiviteter. En afdækning af, hvad eleverne i stedet ønsker at bruge deres tid på, kan måske løfte låget for et potentiale for at støtte ele- verne i at opnå en mere aktiv fritid. Endelig viser ETOS Svendborg, at det er en ret stor andel af eleverne, der oftest går eller cykler, når de skal i skole, men undersøgelsen viser også, at der er potentiale i at få endnu flere til at gå eller cykle. 3.5 Rygning I dette afsnit er eleverne bl.a. blevet spurgt til, hvor ofte de udsættes for passiv rygning i hjemmet, om de nogensinde har prøvet at ryge, og i så fald hvem de var sammen med. Endelig er de, der har prøvet at ryge, også blevet spurgt til hvor ofte de ryger i dag, samt om de ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. Blandt de elever i ETOS Svendborg, hvor mindst én forældre ryger, er det hver 3., der dagligt udsættes for passiv rygning i hjemmet. Det er kun halvt så mange af eleverne i 9. klasse i ETOS Svendborg som på landsplan, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere. Da de nationale tal er fra 2008, kan det ikke siges, om det er fordi, der er sket en udvikling på dette område de seneste år, eller om der er tale om en reel forskel. Uanset hvad, så må det siges at være yderst positivt. Andelen af dagligrygere i 9. klasse er i ETOS Svendborg 6,9 %, mens det på landsplan anslås til at være 8-10 %. Der er klart flere piger end drenge, der er dagligrygere. Det er kun hver femte af de drenge, der ryger dagligt, der ønsker at stoppe med at ryge, mens det blandt pigerne er 4 ud af 5, der ønsker at stoppe. 3.6 Alkohol og stoffer I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til, om de nogensinde har drukket en hel genstand eller mere ved samme lejlighed, samt til deres alkoholforbrug inden for de sidste 30 dage. Desuden er der også blevet spurgt til, om eleverne har en aftale med deres forældre omkring indtag af alkohol, og om de selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage og i så fald hvor. Elever i 7. og 9. klasse er desuden blevet spurgt til, om de har prøvet hash, andre narkotiske stoffer samt dopingmidler. Eleverne i ETOS Svendborg ligger på samme niveau som deres landsmænd ift. at have prøvet at drikke en hel genstand eller mere ved samme lejlighed. Ses der på, hvorvidt man har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage, så ligger eleverne i ETOS Svendborg fortsat på samme niveau som på landsplan. Ses der derimod på, hvor stor en andel, der har drukket 5 eller flere genstande inden for de sidste 30 dage, så ligger eleverne i ETOS Svendborg noget bedre end deres landsmænd. Da de nationale tal er fra 2008, kan det ikke siges, om det er fordi, der er sket en udvikling på dette område de seneste år, eller om der er tale om en reel forskel. Undersøgelsesresultaterne antyder, at der kan være en gavnlig effekt af at lave aftale ml. børn og forældre omkring indtag af alkohol. Resultaterne af ETOS Svendborg viser også, at det er 13 % af drengene og 20 % af pigerne i 9. klasse, der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage på trods af, at langt størstedelen af disse endnu Side 10

11 ikke er fyldt 16 år, hvorfor det er ulovligt at sælge alkohol til dem. Endelig viser undersøgelsen, at 14 % af drengene og 10 % af pigerne i 9. klasse i ETOS Svendborg har prøvet hash mindst én gang. 4 % har prøvet det mere end én gang. Selvom der er enkelte gode nyheder ift. alkohol og stoffer, så er det fortsat rigtig mange børn og unge, der begynder at drikke og som drikker ofte og meget i en ung alder. Der er derfor fortsat et væsentligt stykke arbejde at gøre på dette område. 3.7 Kroppens udvikling og seksualitet I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til, om de oplever at have nok viden om emnerne kroppens udvikling i puberteten, seksualitet og onani, prævention, samt seksuelt overførte sygdomme. Desuden er de også blevet spurgt til, hvorfra de har deres viden om de pågældende emner. Elever i 7. og 9. klasse er blevet spurgt om, hvorvidt de har haft deres seksuelle debut og om de i så fald brugte kondom den første gang, de havde samleje. Undersøgelsen viser, at eleverne med alderen får mere og mere viden og måske også en større interesse for kroppens udvikling og seksualitet. Ift. på landsplan er der lidt færre elever i 9. klasse i ETOS Svendborg end på landsplan, der har haft deres seksuelle de- but. Ift. brug af prævention ved første samleje, så ligger eleverne til gengæld på samme niveau, nemlig omkring 85 %. 3.8 Øvrig sundhedsadfærd I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til tandbørstningsvaner, sindsstemning forud for tandlægebe- søg, sovevaner, brug af cykelhjelm, samt solariebrug. Resultaterne viser, at 10 % af pigerne og 20 % af drengene bør børste tænder oftere end de gør nu for at leve op til anbefalingen om at børste tænder to gange om dagen. Det er ca. 25 % af drengene og 30 % af pigerne, der er nervøse, bekymrede eller bange, når de skal til tandlæge. I forhold til søvn, er det 62 % af eleverne i 5. klasse, der får den mængde søvn, der anbefales mens det i 9. klasse bare er 14 %. Dette er en faktor, der har stor indflydelse på både sundhed og indlæringsevne, hvorfor det er relevant at skabe et øget fokus på den problemstilling. Undersøgelsen viser også, at der med stigende alder sker et markant fald i brugen af cykelhjelm: fra at det er ca. 65 %, der altid bruger cykelhjelm i 5. klasse, så er det mindre end 10 % i 9. klasse. Endelig er der som nævnt også set på solariebrug, og her er det især pigerne i 9. klasse, der skiller sig negativt ud ved, at det er ca. 10 % af pigerne i 9. klasse, der har taget solarium mindst én gang om må- neden inden for det seneste år, og dermed har forhøjet deres risiko for modermærkekræft med 2-3 gange. 3.9 Konklusion Generelt viser undersøgelsen, at efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, så bliver deres vaner og adfærd mere uhensigtsmæssige på en række områder. Et ønske kunne være at få eleverne til at fastholde de gode vaner, som de har omkring 5. klasse, og samtidig udskyde debuten ift. rygning, alko- hol og stoffer. Så vil vi være kommet et godt stykke af vejen. Side 11

12 4.0 Resultater I dette kapitel vil resultaterne af ETOS Svendborg blive gennemgået. Kapitlet indledes med et afsnit omkring elevernes baggrund, hvorefter der følger otte afsnit, der hver især behandler et af de temaer, som undersøgelsen er bygget op omkring. I analyserne vil der blive redegjort for, hvorledes besvarelserne på de enkelte spørgsmål fordeler sig. Desuden vil eventuelle kønsforskelle samt udvikling ift. klassetrin blive kommenteret. Endelig vil data fra Svendborg Kommune så vidt muligt blive sammenlignet med tilsvarende data fra de nationale un- dersøgelser, primært Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner (Sundheds- styrelsen, 2010) og Skolebørnsundersøgelsen 2006 (Rasmussen & Due, 2007 vil fremadrettet blive refereret til som Skolebørnsundersøgelsen, 2007). 4.1 Baggrund I dette baggrundsafsnit vil der blive præsenteret data, som giver et billede af, hvem respondenterne er: først vil køn og alder blive præsenteret, og dernæst vil data omkring familieforhold blive præsenteret. Dette inkluderer information om, hvem eleven bor sammen med, elevens og dennes forældres etniske oprindelse, samt forældrenes beskæftigelse Køn I tabellen herunder sammenholdes kønsfordelingen i målgruppen, nemlig årige svendborgense- re generelt 2, med kønsfordelingen blandt de elever, der har besvaret spørgeskemaet. Køn Svendborg Kommune n=3676 Elever i undersøgelsen n = 1272 Dreng 51,3 % 46,4 % Pige 48,7 % 53,6 % Total 100 % 100 % Tabel 3: Kønsfordeling i hhv. Svendborg Kommune og blandt elever i undersøgelsen. Kønsfordelingen i undersøgelsen er noget skæv med 46,4 % drenge og 53,6 % piger. Denne skævhed kan sandsynligvis forklares med, at piger er mere interesserede i sundhed og i at svare på sådanne undersøgelser. Udfordringen med at få unge drenge til at deltage kendes også fra nationale undersø- gelser blandt voksne (Region Syddanmark, 2011) Alder Aldersfordelingen blandt eleverne i undersøgelsen fremgår af figur 1 og viser, at eleverne i hhv. 5., 7., og 9. klasse som forventet er hhv. 11, 13 og 15 år på tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelsen. Årsagen til, at der er flere 11- årige end der er 13- og 15- årige, er, at flere elever fra 5. klasse har delta- get. 2 Kønsfordelingen i Svendborg Kommune er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på 11-15årige indbyggere i Svendborg Kommune per 1. januar Side 12

13 Antal respondenter fordelt på alder år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Figur 1: Oversigt over aldersfordeling blandt eleverne (n= 1272) Familieforhold 67 % af eleverne bor sammen med begge deres forældre, mens 18 % på skift bor hos mor eller far. 14 % bor enten hos deres mor eller hos deres far, mens knapt 2 % bor hos andre end deres forældre. Bor hos % Mor og far 18% På ski^ hos mor og far 2% Kun hos far 12% 2% Kun hos mor Hos andre end forældre Figur 2: Oversigt over, hvem eleverne bor sammen med (n=1272). Der ses en tendens til, at der er flere elever i 5. klasse, der enten bor sammen med begge forældre eller på skift hos mor og far end i både 7. og 9. klasse, hvor alternativet til at bo sammen med begge foræl- dre oftere er kun at bo hos én af dem, typisk mor. I undersøgelsen har vi også spurgt til, hvor eleverne samt deres forældre er født. Disse informationer er brugt til at vurdere, om eleven er indvandrer eller efterkommer 3, hvilket 8,2 % er. 3 En indvandrer er en person, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er udlændinge, mens en efterkommer er en person, der er født i Danmark, og hvis forældre begge er udlændinge (Danmarks Statistik, 2011). Side 13

14 Dette tal er identisk med tallet for den samlede gruppe af årige i Svendborg Kommune 4. På landsplan er det tilsvarende tal 11,4 %. I alt er 95,3 % af eleverne født i Danmark, mens resten er født i 30 forskellige lande. 82 % af eleverne har forældre, der begge er født i Danmark, mens 7 % har forældre, hvoraf den ene er født i Danmark, mens den anden er født i et andet land. 8 % af eleverne har forældre, der begge er født i et andet land end Danmark. Forældres fødested % 4% 3% 8% 2% Begge født i Danmark Mor født i Danmark, far født i et andet land Far født i Danmark, mor født i et andet land Begge født i et andet land Ved ikke Figur 3: Oversigt over, hvor elevernes forældre er født (n=1272). Fædrene er født i 43 forskellige lande, hvoraf flest er fra Vietnam, Sri Lanka, Tyrkiet, Kosovo, samt England og Tyskland. Mødrene er født i 45 forskellige lande, hvoraf flest er fra Vietnam, Sri Lanka, Tyrkiet, Kosovo, samt Tyskland og Grønland. 4 Andelen af indvandrere og efterkommere er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på 11-15årige indbyggere i Svendborg Kommune per 1. januar Side 14

15 % Begge forældre i job Forældres beskæ6igelse 13% Far i job, mor uden job 7% 3% 3% 1% Mor i job, Hverken Mor i job, Mor uden far uden job mor eller far har/ser ikke job, har/ser i job far ikke far Figur 4: Oversigt over forældres beskæftigelse (n=1272). For 74 % af eleverne er begge forældre i job, mens det for 96,3 % er mindst den ene forældre, der er i job. Denne opgørelse tager ikke højde for, om forældrene bor sammen. Det er derfor ikke et udtryk for, hvor mange husstande, der har mindst én indkomst. Side 15

16 4.2 Helbred og trivsel I dette afsnit præsenteres informationer om elevernes selvvurderede helbred, samt deres oplevelse af forskellige symptomer i hverdagen. Desuden opgøres data om udbredelsen af fravær som følge af hhv. sygdom og pjæk. Endelig behandles data om elevernes trivsel i forskellige arenaer Selvvurderet helbred Eleverne er blevet spurgt om, hvordan de synes, at deres helbred er. Svarmulighederne var meget godt, godt, nogenlunde, dårligt og meget dårligt Selvvurderet helbred, drenge 7% 1% 9% 2% 14% 44% 41% % 5 43% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt % 5 Selvvurderet helbred, piger 1% 1% 12% 13% 16% 44% 42% 52% 31% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Figur 5(a)+(b): Selvvurderet helbred blandt hhv. drenge (n=590) og piger (n=682), opgjort på klassetrin. Blandt drenge ses der fra 5. til 9. klasse et fald fra 92 % til 83 %, der vurderer deres helbred til at være godt eller meget godt, mens der blandt pigerne, der som udgangspunkt ligger lidt lavere, sker et fald fra 87 % til 83 % fra 5. til 9. klasse. Samlet set er der 1,5 %, der vurderer, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Side 16

17 Samme niveau, kønsforskel og aldersmæssige udviklingsmønster genfindes på landsplan (Skolebørns- undersøgelsen, 2007) Oplevelse af symptomer i hverdagen I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt til, hvor ofte de inden for de sidste seks måneder har oplevet 10 forskellige symptomer, som er almindeligt udbredte i den pågældende aldersgruppe. Svarmulighe- derne var hver dag eller næsten hver dag, mere end én gang om ugen, næsten hver uge, næsten hver måned, samt sjældent eller aldrig. De symptomer, eleverne er blevet spurgt til, fremgår af figur 6 herunder. Spørgsmålene omkring symptomer i hverdagen tager afsæt i skalaen HBSC- SCL (HBSC- Symptom Check List), som er udviklet af forskerne bag Skolebørnsundersøgelsen (2007). I denne skala er det dog kun de otte førstnævnte symptomer, der indgår, mens de to sidstnævnte er tilføjet i anden sammenhæng. Symptomer mere end en gang om ugen 5% 1 15% 25% 3 35% 4 Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Ked af det Irritabel eller i dårligt humør Nervøs Svært ved at falde i søvn Svimmel Træt Manglende lyst `l at spise 7% 13% 3% 8% 1 13% 5% 18% 11% 18% 6% 14% 17% 4% 8% 5% 12% 23% 34% 37% Drenge Piger Figur 6: Opgørelse af, hvor stor en andel af eleverne, der oplever de pågældende symptomer mere end én gang om ugen, opgjort på køn(n=1271). Som det ses af figuren herover oplever piger klart oftere de pågældende symptomer end drenge. Den generelle tendens er desuden, at flere elever i 9. klasse end i 5. klasse oplever de oplistede symptomer mere end én gang om ugen. Dette gælder dog ikke for ked af det og svært ved at falde i søvn, hvor niveauet er ens for alle klassetrin. Den udprægede kønsforskel samt det aldersmæssige udviklingsmønster genfindes på landsplan, mens niveauet er noget højere på landsplan (Skolebørnsundersøgelsen, 2007), hvor markant flere elever end i Svendborg Kommune hyppigt oplever de pågældende symptomer: Hovedpine er 10 % i Svend- Side 17

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 1. INDLEDNING... 7 2. BAGGRUND FOR SUNDHEDSPROFIL... 9 2.1 SPØRGESKEMAETS STRUKTUR... 12 2.2 DATAINDSAMLING OG BORTFALD... 13 3. INDSATSOMRÅDER...

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere