Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg Elevers trivsel og sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg 2010. Elevers trivsel og sundhed"

Transkript

1 Forebyggelsessekretariatet ETOS Svendborg 2010 Elevers trivsel og sundhed

2 Indhold 1.0 Indledning Metode Dataindsamling Deltagelse Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne Helbred og trivsel Krop og kropsopfattelse Kost Fysisk aktivitet Rygning Alkohol og stoffer Kroppens udvikling og seksualitet Øvrig sundhedsadfærd Konklusion Resultater Baggrund Køn Alder Familieforhold Helbred og trivsel Selvvurderet helbred Oplevelse af symptomer i hverdagen Fravær Trivsel i hverdagen Opsummering Krop og kropsopfattelse BMI Holdning til egen krop Holdning til egen krop sammenholdt med BMI Ønske om at ændre vægt sammenholdt med BMI Opsummering Kost...27 Side 2

3 4.4.1 Måltidsvaner Spisevaner Drikkevaner Opsummering Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Selvvurderet fysisk form Aktivitetsniveau i fritiden Antal dage med fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet Forældres vurdering af tid brugt på TV, PC, mobil vs. egen vurdering Transport til/fra skole Opsummering Rygning Passiv rygning Nære personers rygevaner Erfaringer med rygning Rygevaner blandt de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere Ønske om rygestop Opsummering Alkohol og stoffer Erfaringer med alkohol Alkoholvaner blandt de, der har prøvet at drikke en hel genstand eller mere Aftale med forældre vedr. indtag af alkohol Erfaringer med stoffer Opsummering Kroppens udvikling og seksualitet Viden om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten Viden om seksualitet og onani Viden om prævention Viden om seksuelt overførte sygdomme Seksuel debut Opsummering...60 Side 3

4 4.9 Øvrig sundhedsadfærd Tandbørstning Sindsstemning forud for tandlægebesøg Søvn Brug af cykelhjelm Solariebrug Opsummering Konklusion Referencer...69 Bilag 1 Spørgeskemaet...71 Bilag 2 - Oversigt over svarprocenter fordelt på skole...88 Bilag 3 Cut- off værdier for BMI...89 Side 4

5 1.0 Indledning Ifølge Sundhedsloven skal kommunen bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst, samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). I Svendborg Kommune fastlægges den overordnede ramme for indsatsen på forebyggelses- og sund- hedsfremmeområdet i kommunens Sundhedspolitik. Her fremgår det bl.a., at fordi gode vaner grund- lægges tidligt i livet, så vil Svendborg Kommune lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god livsstil (Svendborg Kommunes Sundhedspolitik, 2007). Der er allerede gang i en lang række indsatser i kommunalt regi, der skal støtte op om børn og unges sundhed bl.a. Sundhedsplejens og Tandplejens tilbud, projekt Mad- og Måltidskultur, som bl.a. inklu- derer dagplejeruddannelsen, Projekt Børn og Bevægelse, Svendborgprojektet (idrætsskoler), Grib Chancen for overvægtige børn og unge, forebyggelse af rygestart i 7. klasse, information fra SSP- konsulenter og Ungdomsrådgivningen, Sund Sex skolen, samt en masse forskellige lokale indsatser i kommunens dagtilbud og skoler. For at kunne målrette indsatserne yderligere har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at gennemføre en trivsels- og sundhedsundersøgelse i samarbejde med Børn og Unge for at få et billede af børnenes og de unges sundhedstilstand. Derved vil det blive tydeligt, hvilke risikofaktorer, der bør arbejdes med, og samtidig vil det blive mere klart, hvor i kommunen udfordringerne er størst. I slutningen af 2010 er der derfor gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 5., 7. og 9. klasse i Svendborg Kommune. Her er der blevet spurgt til elevernes trivsel og sund- hed. Resultaterne præsenteres i denne rapport. Undersøgelsen vil blive gentaget hvert andet år, hvorfor resultaterne på sigt også kan bruges til at mo- nitorere udviklingen på området. Undersøgelsen vil også fungere som et supplement til den nationale sundhedsundersøgelse, som for første gang nogensinde blev gennemført i foråret Her modtog danskere, heraf fra Svendborg Kommune, i alderen 16 år og opefter et spørgeskema. Resultaterne af denne undersøgelse er blevet offentliggjort i starten af 2011 (Region Syddanmark, 2011). Endelig er det også tanken, at resultaterne af sundhedsundersøgelsen skal fungere som oplæg til debat blandt politikere, fagfolk, samt elever og forældre. Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. Etos betyder et sæt af fundamentale moralske værdier, der kendetegner en person, et samfund, en kultur eller lign. (Den Danske Ordbog, 2011), og står i den her sammenhæng samtidig for Elevers Trivsel Og Sundhed. Forebyggelsessekretariatet, marts 2011 Side 5

6 2.0 Metode 2.1 Dataindsamling I ETOS Svendborg stilles der spørgsmål til temaerne helbred og trivsel, krop og kropsopfattelse, kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol og stoffer, kroppens udvikling og seksualitet, samt øvrig sundhedsadfærd. Undersøgelsen er blevet gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 5., 7. og 9. klasse på offentlige såvel som privat- og friskoler i Svendborg Kommune. For at få så høj en svarprocent som muligt, er undersøgelsen blevet gennemført i skoletiden. Alle sko- ler er blevet opfordret til at deltage, og der er blevet lagt op til, at der blev afsat en undervisningstime til at besvare spørgeskemaet. Ved undersøgelsens start modtog skolerne et link til spørgeskemaet, samt en vejledning i, hvordan skemaet skulle udfyldes. Spørgeskemaet var åbent for besvarelse i peri- oden 1. november til 17. december Spørgeskemaet er udviklet af Svendborg Kommunes Forebyggelsessekretariat (se bilag 1), og er så vidt muligt baseret på validerede spørgsmål fra tilsvarende nationale undersøgelser, hvorved der også sikres et solidt sammenligningsgrundlag. Det er bl.a. derfor, at det er 5., 7. og 9. klasserne, der er ud- valgt til at deltage, da de derved svarer til respondenterne i to store nationale undersøgelser: Sundhedsstyrelsen udgiver Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner, som i perioden er blevet gennemført hvert år og derefter hvert andet år, senest i Data fra ETOS Svendborg vil dog blive sammenlignet med data fra 2008, som er det år, hvor der senest er udgivet rapport fra. Her deltog elever i klasse. Der vil blive refereret til denne undersøgelse som Sundhedsstyrelsen, Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Køben- havns Universitet udgiver Skolebørnsundersøgelsen, som led i et stort internationalt forskningspro- jekt, der har kørt siden Undersøgelsen er gennemført syv gange med tre til fire års mellemrum siden da, senest i 2006, hvor elever fra 5., 7. og 9. klasse deltog. Der vil blive refereret til denne undersøgelse som Skolebørnsundersøgelsen, I indeværende rapport vil resultaterne af ETOS Svendborg blive sammenholdt med data fra disse to nationale undersøgelser for på den måde at relatere sundhedstilstanden blandt elever i Svendborg Kommune til elever i resten af landet. Den aldersmæssige spredning i undersøgelsen giver et bredere spektrum end hvis det var tre fortlø- bende klassetrin, fx klasse. Eventuelle aldersbetingede adfærdsforskelle bliver således også mere tydelige. Og endelig vil det være de samme elever, der følges over tid, når undersøgelsen gentages hvert andet år. I de to føromtalte nationale undersøgelser opgøres data ift. alder. Skulle vi gøre det samme, ville det svække vores datamateriale, og vi har derfor valgt at opgøre resultaterne ift. klasse- trin i stedet. Det vurderes, at det ikke vil få nævneværdig betydning for sammenligneligheden af resul- taterne. Elever i 5. klasse er blevet stillet færre spørgsmål end de ældre elever, da spørgsmål ift. fx seksualitet og stoffer er udeladt. Side 6

7 ETOS Svendborg er en såkaldt tværsnitsundersøgelse, som udelukkende giver et øjebliksbillede. Den kan derfor ikke sige noget om årsags- virkningssammenhæng, fx om man er overvægtig, fordi man er inaktiv - eller om man er inaktiv, fordi man er overvægtig. Sidst i spørgeskemaet blev eleverne spurgt om, hvad de har af forslag til tiltag, der efter deres mening kan bidrage til at fremme sundheden på deres skole. Her er der kommet rigtig mange gode og kreative forslag, og nogle af disse er indsats som citater i rapporten. De udvalgte citater repræsenterer for det meste forslag, der generelt er blevet nævnt mange gange af eleverne. Citaterne er rettet til grammatisk for at forbedre læsbarheden. 2.2 Deltagelse I alt kom der 1306 helt eller delvist gennemførte besvarelser ind. Efterfølgende er besvarelserne gen- nemgået, og på baggrund af denne gennemgang er 34 besvarelser blevet slettet, da de vurderes ugyl- dige, fx fordi det kun er meget få spørgsmål, der er besvaret. Desuden er datasættet blevet gennemgået for urealistiske værdier, fx at være 257 cm høj eller veje 499 kg 1. I disse tilfælde er den enkelte værdi blevet slettet, mens resten af besvarelsen er bibeholdt. Spørgeskemaet er udsendt til i alt 1940 elever på 5., 7. og 9. klassetrin i Svendborg Kommune (Elever i egne skoler per 20. september 2010; Elever i privatskoler per 30. juni 2010). Med 1272 gyldige besva- relser giver det en samlet svarprocent på 65,6 %. Fordi ikke alle besvarelser er færdiggjort, vil antallet af respondenter variere gennem rapporten. Antallet af respondenter på hvert enkelt spørgsmål er an- givet i formen n = x. Når man læser rapporten, bør man være opmærksom på, at resultater baseret på få respondenter, skal tages med et vist forbehold. Når resultaterne ikke inkluderer alle i målgruppen, men kun udgør en stikprøve heraf, behæftes resul- taterne med en vis usikkerhed, og skal derfor tolkes med varsomhed. Dette gælder bl.a., når to forskel- lige grupper sammenlignes, fx køn, aldersgrupper eller to forskellige undersøgelser. Svarprocenten for de enkelte skoler svinger fra 39 % % på de deltagende skoler. En mere nøje opgørelse heraf fremgår af bilag 2, mens svarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. Klassetrin Antal elever på inviterede skoler Antal besvarelser Svarprocent for klassetrin 5. klasse ,1 % 7. klasse ,8 % 9. klasse ,9 % Tabel 1: Svarprocent blandt inviterede skoler. I alt var 27 skoler (20 offentlige/7 private) inviteret til at deltage. Heraf deltog 23 (20 offentlige/3 pri- vate). Ses der på svarprocenten blandt de skoler, der reelt har deltaget, er den 74,8 %. Svarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. 1 Det vides ikke, om de urealistiske værdier er fejl eller om det er udtryk for, at eleven ikke har taget undersøgel- sen seriøst. Er sidstnævnte gældende, vil det betyde usikkerheder i undersøgelsens resultater. Det må dog for- modes, at dette fænomen også forekommer i de nationale undersøgelser, hvorfor denne fejlmargin også indgår der. Side 7

8 Klassetrin Antal elever på deltagende skoler Antal besvarelser Svarprocent for klassetrin 5. klasse ,1 % 7. klasse ,5 % 9. klasse ,0 % Tabel 2: Svarprocent blandt deltagende skoler. Svarprocenten for eleverne i 5. klasse er meget tilfredsstillende, mens svarprocenten for 7. og 9. klas- serne er lavere end forventet ved denne metode. Vi formoder, at dette i høj grad hænger sammen med, at undersøgelsen er blevet gennemført samtidig med, at skolestrukturen har været til debat, hvorfor der har været meget andet at se til på skolerne. Desuden har flere skoler givet udtryk for, at de har haft travlt med at gennemføre nationale tests, hvilket lægger pres på både lærere, elever og compute- re/computerlokaler. Ved at indsamle data blandt de tilstedeværende elever kommer vi åbenlyst til at mangle besvarelserne fra de elever, der ikke var til stede på dagen for dataindsamlingen. Dette kan være dem, der har den dårligste helbredstilstand. Er dette tilfældet kan det bevirke, at resultaterne fremstår bedre end de reelt er. Side 8

9 3.0 Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne 3.1 Helbred og trivsel I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres selvvurderede helbred, oplevelse af 10 forskellige symptomer i hverdagen, fravær som følge af sygdom og pjæk, samt trivsel i hverdagen. Generelt ligger eleverne i ETOS Svendborg på samme niveau eller bedre end på landsplan ift. helbred og trivsel. Ikke desto mindre er det hver 7. dreng og hver 4. pige i undersøgelsen, der hver dag eller næsten hver dag oplever mindst ét ud af 8 forskellige symptomer, der er blevet spurgt til. Inden for de sidste 30 dage er det hver 3. elev i 5. klasse, og hver 4. dreng og hver 2. pige i 9. klasse, der er blevet hjemme som følge af sygdom. I 9. klasse er det ca. 12 %, der inden for de sidste 30 dage har været fraværende som følge af pjæk. Mere positivt er det, at det er et godt stykke over 90 % af eleverne, der angiver, at de altid eller for det meste trives i deres hverdagsaktiviteter. Resultaterne af spørgsmålene i dette afsnit indikerer, at det særligt vil være relevant med en indsats rettet mod elevernes fysiske helbred. 3.2 Krop og kropsopfattelse I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres højde og vægt, samt deres holdning til egen krop og evt. ønske om at ændre vægt. Blandt eleverne i ETOS Svendborg sker der med klassetrin en stigning i andelen af overvægtige, hvor det i 9. klasse er hver 6. dreng og hver 8. pige, der er overvægtig. I forhold til på landsplan, så ligger drengene på samme niveau mens pigerne ligger en smule højere. Selvom det kun er hver 8. pige i 9. klasse, der reelt er overvægtig, så er det knapt halvdelen, der selv synes, at de er for tykke. I en tid med meget fokus på overvægtsproblematikker er det også relevant at være opmærksom på en problematik som denne, da det kan have negativ indflydelse på pigernes selv- værd. ETOS Svendborg viser, at en relativt stor andel af de overvægtige selv er opmærksomme på, at de er overvægtige, og at de også ønsker at tabe sig. Der kan derfor være potentiale i indsatser, der retter sig mod at støtte de overvægtige elever i et vægttab. 3.3 Kost I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres måltidsvaner, samt til deres indtag af en lang række mad- og drikkevarer. ETOS Svendborg viser, at der med stigende alder sker en negativ udvikling i elevernes spisevaner. Blandt andet viser undersøgelsen et fald i andelen, der spiser morgenmad hver dag, samt et fald i an- delen, der spiser en kost rig på fibre og D- vitamin. Til gengæld ses en stigning i hvor hyppigt eleverne spiser junkfood, særligt blandt drengene. Med tanke på, at flere og flere bliver overvægtige, så er denne udvikling i de unges spisevaner ret al- vorlig. Det vil være væsentligt med indsatser, der har fokus på sund kost og gode spisevaner, fx ved at støtte eleverne i at fastholde de relativt gode spisevaner, de lader til at have i de mindre klasser. 3.4 Fysisk aktivitet I dette afsnit er eleverne bl.a. blevet spurgt til deres selvvurderede fysiske form, deres aktivitetsniveau i fritiden, tidsforbrug på motionspassive aktiviteter, holdning til egen tid brugt på motionspassive ak- Side 9

10 tiviteter, samt til hvordan de oftest kommer til/fra skole. ETOS Svendborg viser, at særligt eleverne i 5. klasse skiller sig positivt ud ift. resten af landet ift. deres aktivitetsniveau, mens andelen af elever på alle tre klassetrin derimod ligger noget under landsplan, når der ses på, hvor stor en andel, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 60 minut- ters fysisk aktivitet om dagen. ETOS Svendborg viser også, at der med alderen sker et fald i aktivitetsniveau og en stigning i tid brugt på motionspassive aktiviteter. Denne tendens genfindes på landsplan. Hver 3. elev i undersøgelsen synes selv, at de bruger for meget tid på TV, computer og tilsvarende aktiviteter. En afdækning af, hvad eleverne i stedet ønsker at bruge deres tid på, kan måske løfte låget for et potentiale for at støtte ele- verne i at opnå en mere aktiv fritid. Endelig viser ETOS Svendborg, at det er en ret stor andel af eleverne, der oftest går eller cykler, når de skal i skole, men undersøgelsen viser også, at der er potentiale i at få endnu flere til at gå eller cykle. 3.5 Rygning I dette afsnit er eleverne bl.a. blevet spurgt til, hvor ofte de udsættes for passiv rygning i hjemmet, om de nogensinde har prøvet at ryge, og i så fald hvem de var sammen med. Endelig er de, der har prøvet at ryge, også blevet spurgt til hvor ofte de ryger i dag, samt om de ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. Blandt de elever i ETOS Svendborg, hvor mindst én forældre ryger, er det hver 3., der dagligt udsættes for passiv rygning i hjemmet. Det er kun halvt så mange af eleverne i 9. klasse i ETOS Svendborg som på landsplan, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere. Da de nationale tal er fra 2008, kan det ikke siges, om det er fordi, der er sket en udvikling på dette område de seneste år, eller om der er tale om en reel forskel. Uanset hvad, så må det siges at være yderst positivt. Andelen af dagligrygere i 9. klasse er i ETOS Svendborg 6,9 %, mens det på landsplan anslås til at være 8-10 %. Der er klart flere piger end drenge, der er dagligrygere. Det er kun hver femte af de drenge, der ryger dagligt, der ønsker at stoppe med at ryge, mens det blandt pigerne er 4 ud af 5, der ønsker at stoppe. 3.6 Alkohol og stoffer I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til, om de nogensinde har drukket en hel genstand eller mere ved samme lejlighed, samt til deres alkoholforbrug inden for de sidste 30 dage. Desuden er der også blevet spurgt til, om eleverne har en aftale med deres forældre omkring indtag af alkohol, og om de selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage og i så fald hvor. Elever i 7. og 9. klasse er desuden blevet spurgt til, om de har prøvet hash, andre narkotiske stoffer samt dopingmidler. Eleverne i ETOS Svendborg ligger på samme niveau som deres landsmænd ift. at have prøvet at drikke en hel genstand eller mere ved samme lejlighed. Ses der på, hvorvidt man har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage, så ligger eleverne i ETOS Svendborg fortsat på samme niveau som på landsplan. Ses der derimod på, hvor stor en andel, der har drukket 5 eller flere genstande inden for de sidste 30 dage, så ligger eleverne i ETOS Svendborg noget bedre end deres landsmænd. Da de nationale tal er fra 2008, kan det ikke siges, om det er fordi, der er sket en udvikling på dette område de seneste år, eller om der er tale om en reel forskel. Undersøgelsesresultaterne antyder, at der kan være en gavnlig effekt af at lave aftale ml. børn og forældre omkring indtag af alkohol. Resultaterne af ETOS Svendborg viser også, at det er 13 % af drengene og 20 % af pigerne i 9. klasse, der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage på trods af, at langt størstedelen af disse endnu Side 10

11 ikke er fyldt 16 år, hvorfor det er ulovligt at sælge alkohol til dem. Endelig viser undersøgelsen, at 14 % af drengene og 10 % af pigerne i 9. klasse i ETOS Svendborg har prøvet hash mindst én gang. 4 % har prøvet det mere end én gang. Selvom der er enkelte gode nyheder ift. alkohol og stoffer, så er det fortsat rigtig mange børn og unge, der begynder at drikke og som drikker ofte og meget i en ung alder. Der er derfor fortsat et væsentligt stykke arbejde at gøre på dette område. 3.7 Kroppens udvikling og seksualitet I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til, om de oplever at have nok viden om emnerne kroppens udvikling i puberteten, seksualitet og onani, prævention, samt seksuelt overførte sygdomme. Desuden er de også blevet spurgt til, hvorfra de har deres viden om de pågældende emner. Elever i 7. og 9. klasse er blevet spurgt om, hvorvidt de har haft deres seksuelle debut og om de i så fald brugte kondom den første gang, de havde samleje. Undersøgelsen viser, at eleverne med alderen får mere og mere viden og måske også en større interesse for kroppens udvikling og seksualitet. Ift. på landsplan er der lidt færre elever i 9. klasse i ETOS Svendborg end på landsplan, der har haft deres seksuelle de- but. Ift. brug af prævention ved første samleje, så ligger eleverne til gengæld på samme niveau, nemlig omkring 85 %. 3.8 Øvrig sundhedsadfærd I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til tandbørstningsvaner, sindsstemning forud for tandlægebe- søg, sovevaner, brug af cykelhjelm, samt solariebrug. Resultaterne viser, at 10 % af pigerne og 20 % af drengene bør børste tænder oftere end de gør nu for at leve op til anbefalingen om at børste tænder to gange om dagen. Det er ca. 25 % af drengene og 30 % af pigerne, der er nervøse, bekymrede eller bange, når de skal til tandlæge. I forhold til søvn, er det 62 % af eleverne i 5. klasse, der får den mængde søvn, der anbefales mens det i 9. klasse bare er 14 %. Dette er en faktor, der har stor indflydelse på både sundhed og indlæringsevne, hvorfor det er relevant at skabe et øget fokus på den problemstilling. Undersøgelsen viser også, at der med stigende alder sker et markant fald i brugen af cykelhjelm: fra at det er ca. 65 %, der altid bruger cykelhjelm i 5. klasse, så er det mindre end 10 % i 9. klasse. Endelig er der som nævnt også set på solariebrug, og her er det især pigerne i 9. klasse, der skiller sig negativt ud ved, at det er ca. 10 % af pigerne i 9. klasse, der har taget solarium mindst én gang om må- neden inden for det seneste år, og dermed har forhøjet deres risiko for modermærkekræft med 2-3 gange. 3.9 Konklusion Generelt viser undersøgelsen, at efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, så bliver deres vaner og adfærd mere uhensigtsmæssige på en række områder. Et ønske kunne være at få eleverne til at fastholde de gode vaner, som de har omkring 5. klasse, og samtidig udskyde debuten ift. rygning, alko- hol og stoffer. Så vil vi være kommet et godt stykke af vejen. Side 11

12 4.0 Resultater I dette kapitel vil resultaterne af ETOS Svendborg blive gennemgået. Kapitlet indledes med et afsnit omkring elevernes baggrund, hvorefter der følger otte afsnit, der hver især behandler et af de temaer, som undersøgelsen er bygget op omkring. I analyserne vil der blive redegjort for, hvorledes besvarelserne på de enkelte spørgsmål fordeler sig. Desuden vil eventuelle kønsforskelle samt udvikling ift. klassetrin blive kommenteret. Endelig vil data fra Svendborg Kommune så vidt muligt blive sammenlignet med tilsvarende data fra de nationale un- dersøgelser, primært Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner (Sundheds- styrelsen, 2010) og Skolebørnsundersøgelsen 2006 (Rasmussen & Due, 2007 vil fremadrettet blive refereret til som Skolebørnsundersøgelsen, 2007). 4.1 Baggrund I dette baggrundsafsnit vil der blive præsenteret data, som giver et billede af, hvem respondenterne er: først vil køn og alder blive præsenteret, og dernæst vil data omkring familieforhold blive præsenteret. Dette inkluderer information om, hvem eleven bor sammen med, elevens og dennes forældres etniske oprindelse, samt forældrenes beskæftigelse Køn I tabellen herunder sammenholdes kønsfordelingen i målgruppen, nemlig årige svendborgense- re generelt 2, med kønsfordelingen blandt de elever, der har besvaret spørgeskemaet. Køn Svendborg Kommune n=3676 Elever i undersøgelsen n = 1272 Dreng 51,3 % 46,4 % Pige 48,7 % 53,6 % Total 100 % 100 % Tabel 3: Kønsfordeling i hhv. Svendborg Kommune og blandt elever i undersøgelsen. Kønsfordelingen i undersøgelsen er noget skæv med 46,4 % drenge og 53,6 % piger. Denne skævhed kan sandsynligvis forklares med, at piger er mere interesserede i sundhed og i at svare på sådanne undersøgelser. Udfordringen med at få unge drenge til at deltage kendes også fra nationale undersø- gelser blandt voksne (Region Syddanmark, 2011) Alder Aldersfordelingen blandt eleverne i undersøgelsen fremgår af figur 1 og viser, at eleverne i hhv. 5., 7., og 9. klasse som forventet er hhv. 11, 13 og 15 år på tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelsen. Årsagen til, at der er flere 11- årige end der er 13- og 15- årige, er, at flere elever fra 5. klasse har delta- get. 2 Kønsfordelingen i Svendborg Kommune er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på 11-15årige indbyggere i Svendborg Kommune per 1. januar Side 12

13 Antal respondenter fordelt på alder år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Figur 1: Oversigt over aldersfordeling blandt eleverne (n= 1272) Familieforhold 67 % af eleverne bor sammen med begge deres forældre, mens 18 % på skift bor hos mor eller far. 14 % bor enten hos deres mor eller hos deres far, mens knapt 2 % bor hos andre end deres forældre. Bor hos % Mor og far 18% På ski^ hos mor og far 2% Kun hos far 12% 2% Kun hos mor Hos andre end forældre Figur 2: Oversigt over, hvem eleverne bor sammen med (n=1272). Der ses en tendens til, at der er flere elever i 5. klasse, der enten bor sammen med begge forældre eller på skift hos mor og far end i både 7. og 9. klasse, hvor alternativet til at bo sammen med begge foræl- dre oftere er kun at bo hos én af dem, typisk mor. I undersøgelsen har vi også spurgt til, hvor eleverne samt deres forældre er født. Disse informationer er brugt til at vurdere, om eleven er indvandrer eller efterkommer 3, hvilket 8,2 % er. 3 En indvandrer er en person, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er udlændinge, mens en efterkommer er en person, der er født i Danmark, og hvis forældre begge er udlændinge (Danmarks Statistik, 2011). Side 13

14 Dette tal er identisk med tallet for den samlede gruppe af årige i Svendborg Kommune 4. På landsplan er det tilsvarende tal 11,4 %. I alt er 95,3 % af eleverne født i Danmark, mens resten er født i 30 forskellige lande. 82 % af eleverne har forældre, der begge er født i Danmark, mens 7 % har forældre, hvoraf den ene er født i Danmark, mens den anden er født i et andet land. 8 % af eleverne har forældre, der begge er født i et andet land end Danmark. Forældres fødested % 4% 3% 8% 2% Begge født i Danmark Mor født i Danmark, far født i et andet land Far født i Danmark, mor født i et andet land Begge født i et andet land Ved ikke Figur 3: Oversigt over, hvor elevernes forældre er født (n=1272). Fædrene er født i 43 forskellige lande, hvoraf flest er fra Vietnam, Sri Lanka, Tyrkiet, Kosovo, samt England og Tyskland. Mødrene er født i 45 forskellige lande, hvoraf flest er fra Vietnam, Sri Lanka, Tyrkiet, Kosovo, samt Tyskland og Grønland. 4 Andelen af indvandrere og efterkommere er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på 11-15årige indbyggere i Svendborg Kommune per 1. januar Side 14

15 % Begge forældre i job Forældres beskæ6igelse 13% Far i job, mor uden job 7% 3% 3% 1% Mor i job, Hverken Mor i job, Mor uden far uden job mor eller far har/ser ikke job, har/ser i job far ikke far Figur 4: Oversigt over forældres beskæftigelse (n=1272). For 74 % af eleverne er begge forældre i job, mens det for 96,3 % er mindst den ene forældre, der er i job. Denne opgørelse tager ikke højde for, om forældrene bor sammen. Det er derfor ikke et udtryk for, hvor mange husstande, der har mindst én indkomst. Side 15

16 4.2 Helbred og trivsel I dette afsnit præsenteres informationer om elevernes selvvurderede helbred, samt deres oplevelse af forskellige symptomer i hverdagen. Desuden opgøres data om udbredelsen af fravær som følge af hhv. sygdom og pjæk. Endelig behandles data om elevernes trivsel i forskellige arenaer Selvvurderet helbred Eleverne er blevet spurgt om, hvordan de synes, at deres helbred er. Svarmulighederne var meget godt, godt, nogenlunde, dårligt og meget dårligt Selvvurderet helbred, drenge 7% 1% 9% 2% 14% 44% 41% % 5 43% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt % 5 Selvvurderet helbred, piger 1% 1% 12% 13% 16% 44% 42% 52% 31% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Figur 5(a)+(b): Selvvurderet helbred blandt hhv. drenge (n=590) og piger (n=682), opgjort på klassetrin. Blandt drenge ses der fra 5. til 9. klasse et fald fra 92 % til 83 %, der vurderer deres helbred til at være godt eller meget godt, mens der blandt pigerne, der som udgangspunkt ligger lidt lavere, sker et fald fra 87 % til 83 % fra 5. til 9. klasse. Samlet set er der 1,5 %, der vurderer, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Side 16

17 Samme niveau, kønsforskel og aldersmæssige udviklingsmønster genfindes på landsplan (Skolebørns- undersøgelsen, 2007) Oplevelse af symptomer i hverdagen I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt til, hvor ofte de inden for de sidste seks måneder har oplevet 10 forskellige symptomer, som er almindeligt udbredte i den pågældende aldersgruppe. Svarmulighe- derne var hver dag eller næsten hver dag, mere end én gang om ugen, næsten hver uge, næsten hver måned, samt sjældent eller aldrig. De symptomer, eleverne er blevet spurgt til, fremgår af figur 6 herunder. Spørgsmålene omkring symptomer i hverdagen tager afsæt i skalaen HBSC- SCL (HBSC- Symptom Check List), som er udviklet af forskerne bag Skolebørnsundersøgelsen (2007). I denne skala er det dog kun de otte førstnævnte symptomer, der indgår, mens de to sidstnævnte er tilføjet i anden sammenhæng. Symptomer mere end en gang om ugen 5% 1 15% 25% 3 35% 4 Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Ked af det Irritabel eller i dårligt humør Nervøs Svært ved at falde i søvn Svimmel Træt Manglende lyst `l at spise 7% 13% 3% 8% 1 13% 5% 18% 11% 18% 6% 14% 17% 4% 8% 5% 12% 23% 34% 37% Drenge Piger Figur 6: Opgørelse af, hvor stor en andel af eleverne, der oplever de pågældende symptomer mere end én gang om ugen, opgjort på køn(n=1271). Som det ses af figuren herover oplever piger klart oftere de pågældende symptomer end drenge. Den generelle tendens er desuden, at flere elever i 9. klasse end i 5. klasse oplever de oplistede symptomer mere end én gang om ugen. Dette gælder dog ikke for ked af det og svært ved at falde i søvn, hvor niveauet er ens for alle klassetrin. Den udprægede kønsforskel samt det aldersmæssige udviklingsmønster genfindes på landsplan, mens niveauet er noget højere på landsplan (Skolebørnsundersøgelsen, 2007), hvor markant flere elever end i Svendborg Kommune hyppigt oplever de pågældende symptomer: Hovedpine er 10 % i Svend- Side 17

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. ETOS betyder:

Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. ETOS betyder: Forord Ifølge Sundhedsloven skal kommunen bidrage til at sikre, at børn og unge får en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges,

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 10-10-2013 Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 10-10-2013 Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 10-10-2013 Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14 Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Bemærkninger:

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-23 25 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-23 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. 1997-23 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 Kbh. S. Emneord:

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere