Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg Elevers trivsel og sundhed

Transkript

1 Forebyggelsessekretariatet ETOS Svendborg 2010 Elevers trivsel og sundhed

2 Indhold 1.0 Indledning Metode Dataindsamling Deltagelse Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne Helbred og trivsel Krop og kropsopfattelse Kost Fysisk aktivitet Rygning Alkohol og stoffer Kroppens udvikling og seksualitet Øvrig sundhedsadfærd Konklusion Resultater Baggrund Køn Alder Familieforhold Helbred og trivsel Selvvurderet helbred Oplevelse af symptomer i hverdagen Fravær Trivsel i hverdagen Opsummering Krop og kropsopfattelse BMI Holdning til egen krop Holdning til egen krop sammenholdt med BMI Ønske om at ændre vægt sammenholdt med BMI Opsummering Kost...27 Side 2

3 4.4.1 Måltidsvaner Spisevaner Drikkevaner Opsummering Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Selvvurderet fysisk form Aktivitetsniveau i fritiden Antal dage med fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet Forældres vurdering af tid brugt på TV, PC, mobil vs. egen vurdering Transport til/fra skole Opsummering Rygning Passiv rygning Nære personers rygevaner Erfaringer med rygning Rygevaner blandt de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere Ønske om rygestop Opsummering Alkohol og stoffer Erfaringer med alkohol Alkoholvaner blandt de, der har prøvet at drikke en hel genstand eller mere Aftale med forældre vedr. indtag af alkohol Erfaringer med stoffer Opsummering Kroppens udvikling og seksualitet Viden om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten Viden om seksualitet og onani Viden om prævention Viden om seksuelt overførte sygdomme Seksuel debut Opsummering...60 Side 3

4 4.9 Øvrig sundhedsadfærd Tandbørstning Sindsstemning forud for tandlægebesøg Søvn Brug af cykelhjelm Solariebrug Opsummering Konklusion Referencer...69 Bilag 1 Spørgeskemaet...71 Bilag 2 - Oversigt over svarprocenter fordelt på skole...88 Bilag 3 Cut- off værdier for BMI...89 Side 4

5 1.0 Indledning Ifølge Sundhedsloven skal kommunen bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst, samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). I Svendborg Kommune fastlægges den overordnede ramme for indsatsen på forebyggelses- og sund- hedsfremmeområdet i kommunens Sundhedspolitik. Her fremgår det bl.a., at fordi gode vaner grund- lægges tidligt i livet, så vil Svendborg Kommune lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god livsstil (Svendborg Kommunes Sundhedspolitik, 2007). Der er allerede gang i en lang række indsatser i kommunalt regi, der skal støtte op om børn og unges sundhed bl.a. Sundhedsplejens og Tandplejens tilbud, projekt Mad- og Måltidskultur, som bl.a. inkluderer dagplejeruddannelsen, Projekt Børn og Bevægelse, Svendborgprojektet (idrætsskoler), Grib Chancen for overvægtige børn og unge, forebyggelse af rygestart i 7. klasse, information fra SSP- konsulenter og Ungdomsrådgivningen, Sund Sex skolen, samt en masse forskellige lokale indsatser i kommunens dagtilbud og skoler. For at kunne målrette indsatserne yderligere har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at gennemføre en trivsels- og sundhedsundersøgelse i samarbejde med Børn og Unge for at få et billede af børnenes og de unges sundhedstilstand. Derved vil det blive tydeligt, hvilke risikofaktorer, der bør arbejdes med, og samtidig vil det blive mere klart, hvor i kommunen udfordringerne er størst. I slutningen af 2010 er der derfor gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 5., 7. og 9. klasse i Svendborg Kommune. Her er der blevet spurgt til elevernes trivsel og sundhed. Resultaterne præsenteres i denne rapport. Undersøgelsen vil blive gentaget hvert andet år, hvorfor resultaterne på sigt også kan bruges til at mo- nitorere udviklingen på området. Undersøgelsen vil også fungere som et supplement til den nationale sundhedsundersøgelse, som for første gang nogensinde blev gennemført i foråret Her modtog danskere, heraf fra Svendborg Kommune, i alderen 16 år og opefter et spørgeskema. Resultaterne af denne undersøgelse er blevet offentliggjort i starten af 2011 (Region Syddanmark, 2011). Endelig er det også tanken, at resultaterne af sundhedsundersøgelsen skal fungere som oplæg til debat blandt politikere, fagfolk, samt elever og forældre. Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. Etos betyder et sæt af fundamentale moralske værdier, der kendetegner en person, et samfund, en kultur eller lign. (Den Danske Ordbog, 2011), og står i den her sammenhæng samtidig for Elevers Trivsel Og Sundhed. Forebyggelsessekretariatet, marts 2011 Side 5

6 2.0 Metode 2.1 Dataindsamling I ETOS Svendborg stilles der spørgsmål til temaerne helbred og trivsel, krop og kropsopfattelse, kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol og stoffer, kroppens udvikling og seksualitet, samt øvrig sundhedsadfærd. Undersøgelsen er blevet gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 5., 7. og 9. klasse på offentlige såvel som privat- og friskoler i Svendborg Kommune. For at få så høj en svarprocent som muligt, er undersøgelsen blevet gennemført i skoletiden. Alle skoler er blevet opfordret til at deltage, og der er blevet lagt op til, at der blev afsat en undervisningstime til at besvare spørgeskemaet. Ved undersøgelsens start modtog skolerne et link til spørgeskemaet, samt en vejledning i, hvordan skemaet skulle udfyldes. Spørgeskemaet var åbent for besvarelse i perioden 1. november til 17. december Spørgeskemaet er udviklet af Svendborg Kommunes Forebyggelsessekretariat (se bilag 1), og er så vidt muligt baseret på validerede spørgsmål fra tilsvarende nationale undersøgelser, hvorved der også sikres et solidt sammenligningsgrundlag. Det er bl.a. derfor, at det er 5., 7. og 9. klasserne, der er ud- valgt til at deltage, da de derved svarer til respondenterne i to store nationale undersøgelser: Sundhedsstyrelsen udgiver Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner, som i perioden er blevet gennemført hvert år og derefter hvert andet år, senest i Data fra ETOS Svendborg vil dog blive sammenlignet med data fra 2008, som er det år, hvor der senest er udgivet rapport fra. Her deltog elever i klasse. Der vil blive refereret til denne undersøgelse som Sundhedsstyrelsen, Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Køben- havns Universitet udgiver Skolebørnsundersøgelsen, som led i et stort internationalt forskningspro- jekt, der har kørt siden Undersøgelsen er gennemført syv gange med tre til fire års mellemrum siden da, senest i 2006, hvor elever fra 5., 7. og 9. klasse deltog. Der vil blive refereret til denne undersøgelse som Skolebørnsundersøgelsen, I indeværende rapport vil resultaterne af ETOS Svendborg blive sammenholdt med data fra disse to nationale undersøgelser for på den måde at relatere sundhedstilstanden blandt elever i Svendborg Kommune til elever i resten af landet. Den aldersmæssige spredning i undersøgelsen giver et bredere spektrum end hvis det var tre fortlø- bende klassetrin, fx klasse. Eventuelle aldersbetingede adfærdsforskelle bliver således også mere tydelige. Og endelig vil det være de samme elever, der følges over tid, når undersøgelsen gentages hvert andet år. I de to føromtalte nationale undersøgelser opgøres data ift. alder. Skulle vi gøre det samme, ville det svække vores datamateriale, og vi har derfor valgt at opgøre resultaterne ift. klassetrin i stedet. Det vurderes, at det ikke vil få nævneværdig betydning for sammenligneligheden af resultaterne. Elever i 5. klasse er blevet stillet færre spørgsmål end de ældre elever, da spørgsmål ift. fx seksualitet og stoffer er udeladt. Side 6

7 ETOS Svendborg er en såkaldt tværsnitsundersøgelse, som udelukkende giver et øjebliksbillede. Den kan derfor ikke sige noget om årsags- virkningssammenhæng, fx om man er overvægtig, fordi man er inaktiv - eller om man er inaktiv, fordi man er overvægtig. Sidst i spørgeskemaet blev eleverne spurgt om, hvad de har af forslag til tiltag, der efter deres mening kan bidrage til at fremme sundheden på deres skole. Her er der kommet rigtig mange gode og kreative forslag, og nogle af disse er indsats som citater i rapporten. De udvalgte citater repræsenterer for det meste forslag, der generelt er blevet nævnt mange gange af eleverne. Citaterne er rettet til grammatisk for at forbedre læsbarheden. 2.2 Deltagelse I alt kom der 1306 helt eller delvist gennemførte besvarelser ind. Efterfølgende er besvarelserne gen- nemgået, og på baggrund af denne gennemgang er 34 besvarelser blevet slettet, da de vurderes ugyl- dige, fx fordi det kun er meget få spørgsmål, der er besvaret. Desuden er datasættet blevet gennemgået for urealistiske værdier, fx at være 257 cm høj eller veje 499 kg 1. I disse tilfælde er den enkelte værdi blevet slettet, mens resten af besvarelsen er bibeholdt. Spørgeskemaet er udsendt til i alt 1940 elever på 5., 7. og 9. klassetrin i Svendborg Kommune (Elever i egne skoler per 20. september 2010; Elever i privatskoler per 30. juni 2010). Med 1272 gyldige besvarelser giver det en samlet svarprocent på 65,6 %. Fordi ikke alle besvarelser er færdiggjort, vil antallet af respondenter variere gennem rapporten. Antallet af respondenter på hvert enkelt spørgsmål er an- givet i formen n = x. Når man læser rapporten, bør man være opmærksom på, at resultater baseret på få respondenter, skal tages med et vist forbehold. Når resultaterne ikke inkluderer alle i målgruppen, men kun udgør en stikprøve heraf, behæftes resultaterne med en vis usikkerhed, og skal derfor tolkes med varsomhed. Dette gælder bl.a., når to forskellige grupper sammenlignes, fx køn, aldersgrupper eller to forskellige undersøgelser. Svarprocenten for de enkelte skoler svinger fra 39 % % på de deltagende skoler. En mere nøje opgørelse heraf fremgår af bilag 2, mens svarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. Klassetrin Antal elever på inviterede skoler Antal besvarelser Svarprocent for klassetrin 5. klasse ,1 % 7. klasse ,8 % 9. klasse ,9 % Tabel 1: Svarprocent blandt inviterede skoler. I alt var 27 skoler (20 offentlige/7 private) inviteret til at deltage. Heraf deltog 23 (20 offentlige/3 private). Ses der på svarprocenten blandt de skoler, der reelt har deltaget, er den 74,8 %. Svarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. 1 Det vides ikke, om de urealistiske værdier er fejl eller om det er udtryk for, at eleven ikke har taget undersøgel- sen seriøst. Er sidstnævnte gældende, vil det betyde usikkerheder i undersøgelsens resultater. Det må dog for- modes, at dette fænomen også forekommer i de nationale undersøgelser, hvorfor denne fejlmargin også indgår der. Side 7

8 Klassetrin Antal elever på deltagende skoler Antal besvarelser Svarprocent for klassetrin 5. klasse ,1 % 7. klasse ,5 % 9. klasse ,0 % Tabel 2: Svarprocent blandt deltagende skoler. Svarprocenten for eleverne i 5. klasse er meget tilfredsstillende, mens svarprocenten for 7. og 9. klasserne er lavere end forventet ved denne metode. Vi formoder, at dette i høj grad hænger sammen med, at undersøgelsen er blevet gennemført samtidig med, at skolestrukturen har været til debat, hvorfor der har været meget andet at se til på skolerne. Desuden har flere skoler givet udtryk for, at de har haft travlt med at gennemføre nationale tests, hvilket lægger pres på både lærere, elever og compute- re/computerlokaler. Ved at indsamle data blandt de tilstedeværende elever kommer vi åbenlyst til at mangle besvarelserne fra de elever, der ikke var til stede på dagen for dataindsamlingen. Dette kan være dem, der har den dårligste helbredstilstand. Er dette tilfældet kan det bevirke, at resultaterne fremstår bedre end de reelt er. Side 8

9 3.0 Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne 3.1 Helbred og trivsel I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres selvvurderede helbred, oplevelse af 10 forskellige symptomer i hverdagen, fravær som følge af sygdom og pjæk, samt trivsel i hverdagen. Generelt ligger eleverne i ETOS Svendborg på samme niveau eller bedre end på landsplan ift. helbred og trivsel. Ikke desto mindre er det hver 7. dreng og hver 4. pige i undersøgelsen, der hver dag eller næsten hver dag oplever mindst ét ud af 8 forskellige symptomer, der er blevet spurgt til. Inden for de sidste 30 dage er det hver 3. elev i 5. klasse, og hver 4. dreng og hver 2. pige i 9. klasse, der er blevet hjemme som følge af sygdom. I 9. klasse er det ca. 12 %, der inden for de sidste 30 dage har været fraværende som følge af pjæk. Mere positivt er det, at det er et godt stykke over 90 % af eleverne, der angiver, at de altid eller for det meste trives i deres hverdagsaktiviteter. Resultaterne af spørgsmålene i dette afsnit indikerer, at det særligt vil være relevant med en indsats rettet mod elevernes fysiske helbred. 3.2 Krop og kropsopfattelse I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres højde og vægt, samt deres holdning til egen krop og evt. ønske om at ændre vægt. Blandt eleverne i ETOS Svendborg sker der med klassetrin en stigning i andelen af overvægtige, hvor det i 9. klasse er hver 6. dreng og hver 8. pige, der er overvægtig. I forhold til på landsplan, så ligger drengene på samme niveau mens pigerne ligger en smule højere. Selvom det kun er hver 8. pige i 9. klasse, der reelt er overvægtig, så er det knapt halvdelen, der selv synes, at de er for tykke. I en tid med meget fokus på overvægtsproblematikker er det også relevant at være opmærksom på en problematik som denne, da det kan have negativ indflydelse på pigernes selv- værd. ETOS Svendborg viser, at en relativt stor andel af de overvægtige selv er opmærksomme på, at de er overvægtige, og at de også ønsker at tabe sig. Der kan derfor være potentiale i indsatser, der retter sig mod at støtte de overvægtige elever i et vægttab. 3.3 Kost I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres måltidsvaner, samt til deres indtag af en lang række mad- og drikkevarer. ETOS Svendborg viser, at der med stigende alder sker en negativ udvikling i elevernes spisevaner. Blandt andet viser undersøgelsen et fald i andelen, der spiser morgenmad hver dag, samt et fald i andelen, der spiser en kost rig på fibre og D- vitamin. Til gengæld ses en stigning i hvor hyppigt eleverne spiser junkfood, særligt blandt drengene. Med tanke på, at flere og flere bliver overvægtige, så er denne udvikling i de unges spisevaner ret al- vorlig. Det vil være væsentligt med indsatser, der har fokus på sund kost og gode spisevaner, fx ved at støtte eleverne i at fastholde de relativt gode spisevaner, de lader til at have i de mindre klasser. 3.4 Fysisk aktivitet I dette afsnit er eleverne bl.a. blevet spurgt til deres selvvurderede fysiske form, deres aktivitetsniveau i fritiden, tidsforbrug på motionspassive aktiviteter, holdning til egen tid brugt på motionspassive ak- Side 9

10 tiviteter, samt til hvordan de oftest kommer til/fra skole. ETOS Svendborg viser, at særligt eleverne i 5. klasse skiller sig positivt ud ift. resten af landet ift. deres aktivitetsniveau, mens andelen af elever på alle tre klassetrin derimod ligger noget under landsplan, når der ses på, hvor stor en andel, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 60 minut- ters fysisk aktivitet om dagen. ETOS Svendborg viser også, at der med alderen sker et fald i aktivitetsniveau og en stigning i tid brugt på motionspassive aktiviteter. Denne tendens genfindes på landsplan. Hver 3. elev i undersøgelsen synes selv, at de bruger for meget tid på TV, computer og tilsvarende aktiviteter. En afdækning af, hvad eleverne i stedet ønsker at bruge deres tid på, kan måske løfte låget for et potentiale for at støtte eleverne i at opnå en mere aktiv fritid. Endelig viser ETOS Svendborg, at det er en ret stor andel af eleverne, der oftest går eller cykler, når de skal i skole, men undersøgelsen viser også, at der er potentiale i at få endnu flere til at gå eller cykle. 3.5 Rygning I dette afsnit er eleverne bl.a. blevet spurgt til, hvor ofte de udsættes for passiv rygning i hjemmet, om de nogensinde har prøvet at ryge, og i så fald hvem de var sammen med. Endelig er de, der har prøvet at ryge, også blevet spurgt til hvor ofte de ryger i dag, samt om de ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. Blandt de elever i ETOS Svendborg, hvor mindst én forældre ryger, er det hver 3., der dagligt udsættes for passiv rygning i hjemmet. Det er kun halvt så mange af eleverne i 9. klasse i ETOS Svendborg som på landsplan, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere. Da de nationale tal er fra 2008, kan det ikke siges, om det er fordi, der er sket en udvikling på dette område de seneste år, eller om der er tale om en reel forskel. Uanset hvad, så må det siges at være yderst positivt. Andelen af dagligrygere i 9. klasse er i ETOS Svendborg 6,9 %, mens det på landsplan anslås til at være 8-10 %. Der er klart flere piger end drenge, der er dagligrygere. Det er kun hver femte af de drenge, der ryger dagligt, der ønsker at stoppe med at ryge, mens det blandt pigerne er 4 ud af 5, der ønsker at stoppe. 3.6 Alkohol og stoffer I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til, om de nogensinde har drukket en hel genstand eller mere ved samme lejlighed, samt til deres alkoholforbrug inden for de sidste 30 dage. Desuden er der også blevet spurgt til, om eleverne har en aftale med deres forældre omkring indtag af alkohol, og om de selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage og i så fald hvor. Elever i 7. og 9. klasse er desuden blevet spurgt til, om de har prøvet hash, andre narkotiske stoffer samt dopingmidler. Eleverne i ETOS Svendborg ligger på samme niveau som deres landsmænd ift. at have prøvet at drikke en hel genstand eller mere ved samme lejlighed. Ses der på, hvorvidt man har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage, så ligger eleverne i ETOS Svendborg fortsat på samme niveau som på landsplan. Ses der derimod på, hvor stor en andel, der har drukket 5 eller flere genstande inden for de sidste 30 dage, så ligger eleverne i ETOS Svendborg noget bedre end deres landsmænd. Da de nationale tal er fra 2008, kan det ikke siges, om det er fordi, der er sket en udvikling på dette område de seneste år, eller om der er tale om en reel forskel. Undersøgelsesresultaterne antyder, at der kan være en gavnlig effekt af at lave aftale ml. børn og forældre omkring indtag af alkohol. Resultaterne af ETOS Svendborg viser også, at det er 13 % af drengene og 20 % af pigerne i 9. klasse, der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage på trods af, at langt størstedelen af disse endnu Side 10

11 ikke er fyldt 16 år, hvorfor det er ulovligt at sælge alkohol til dem. Endelig viser undersøgelsen, at 14 % af drengene og 10 % af pigerne i 9. klasse i ETOS Svendborg har prøvet hash mindst én gang. 4 % har prøvet det mere end én gang. Selvom der er enkelte gode nyheder ift. alkohol og stoffer, så er det fortsat rigtig mange børn og unge, der begynder at drikke og som drikker ofte og meget i en ung alder. Der er derfor fortsat et væsentligt stykke arbejde at gøre på dette område. 3.7 Kroppens udvikling og seksualitet I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til, om de oplever at have nok viden om emnerne kroppens udvikling i puberteten, seksualitet og onani, prævention, samt seksuelt overførte sygdomme. Desuden er de også blevet spurgt til, hvorfra de har deres viden om de pågældende emner. Elever i 7. og 9. klasse er blevet spurgt om, hvorvidt de har haft deres seksuelle debut og om de i så fald brugte kondom den første gang, de havde samleje. Undersøgelsen viser, at eleverne med alderen får mere og mere viden og måske også en større interesse for kroppens udvikling og seksualitet. Ift. på landsplan er der lidt færre elever i 9. klasse i ETOS Svendborg end på landsplan, der har haft deres seksuelle de- but. Ift. brug af prævention ved første samleje, så ligger eleverne til gengæld på samme niveau, nemlig omkring 85 %. 3.8 Øvrig sundhedsadfærd I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til tandbørstningsvaner, sindsstemning forud for tandlægebe- søg, sovevaner, brug af cykelhjelm, samt solariebrug. Resultaterne viser, at 10 % af pigerne og 20 % af drengene bør børste tænder oftere end de gør nu for at leve op til anbefalingen om at børste tænder to gange om dagen. Det er ca. 25 % af drengene og 30 % af pigerne, der er nervøse, bekymrede eller bange, når de skal til tandlæge. I forhold til søvn, er det 62 % af eleverne i 5. klasse, der får den mængde søvn, der anbefales mens det i 9. klasse bare er 14 %. Dette er en faktor, der har stor indflydelse på både sundhed og indlæringsevne, hvorfor det er relevant at skabe et øget fokus på den problemstilling. Undersøgelsen viser også, at der med stigende alder sker et markant fald i brugen af cykelhjelm: fra at det er ca. 65 %, der altid bruger cykelhjelm i 5. klasse, så er det mindre end 10 % i 9. klasse. Endelig er der som nævnt også set på solariebrug, og her er det især pigerne i 9. klasse, der skiller sig negativt ud ved, at det er ca. 10 % af pigerne i 9. klasse, der har taget solarium mindst én gang om må- neden inden for det seneste år, og dermed har forhøjet deres risiko for modermærkekræft med 2-3 gange. 3.9 Konklusion Generelt viser undersøgelsen, at efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, så bliver deres vaner og adfærd mere uhensigtsmæssige på en række områder. Et ønske kunne være at få eleverne til at fastholde de gode vaner, som de har omkring 5. klasse, og samtidig udskyde debuten ift. rygning, alkohol og stoffer. Så vil vi være kommet et godt stykke af vejen. Side 11

12 4.0 Resultater I dette kapitel vil resultaterne af ETOS Svendborg blive gennemgået. Kapitlet indledes med et afsnit omkring elevernes baggrund, hvorefter der følger otte afsnit, der hver især behandler et af de temaer, som undersøgelsen er bygget op omkring. I analyserne vil der blive redegjort for, hvorledes besvarelserne på de enkelte spørgsmål fordeler sig. Desuden vil eventuelle kønsforskelle samt udvikling ift. klassetrin blive kommenteret. Endelig vil data fra Svendborg Kommune så vidt muligt blive sammenlignet med tilsvarende data fra de nationale un- dersøgelser, primært Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner (Sundheds- styrelsen, 2010) og Skolebørnsundersøgelsen 2006 (Rasmussen & Due, 2007 vil fremadrettet blive refereret til som Skolebørnsundersøgelsen, 2007). 4.1 Baggrund I dette baggrundsafsnit vil der blive præsenteret data, som giver et billede af, hvem respondenterne er: først vil køn og alder blive præsenteret, og dernæst vil data omkring familieforhold blive præsenteret. Dette inkluderer information om, hvem eleven bor sammen med, elevens og dennes forældres etniske oprindelse, samt forældrenes beskæftigelse Køn I tabellen herunder sammenholdes kønsfordelingen i målgruppen, nemlig årige svendborgense- re generelt 2, med kønsfordelingen blandt de elever, der har besvaret spørgeskemaet. Køn Svendborg Kommune n=3676 Elever i undersøgelsen n = 1272 Dreng 51,3 % 46,4 % Pige 48,7 % 53,6 % Total 100 % 100 % Tabel 3: Kønsfordeling i hhv. Svendborg Kommune og blandt elever i undersøgelsen. Kønsfordelingen i undersøgelsen er noget skæv med 46,4 % drenge og 53,6 % piger. Denne skævhed kan sandsynligvis forklares med, at piger er mere interesserede i sundhed og i at svare på sådanne undersøgelser. Udfordringen med at få unge drenge til at deltage kendes også fra nationale undersø- gelser blandt voksne (Region Syddanmark, 2011) Alder Aldersfordelingen blandt eleverne i undersøgelsen fremgår af figur 1 og viser, at eleverne i hhv. 5., 7., og 9. klasse som forventet er hhv. 11, 13 og 15 år på tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelsen. Årsagen til, at der er flere 11- årige end der er 13- og 15- årige, er, at flere elever fra 5. klasse har deltaget. 2 Kønsfordelingen i Svendborg Kommune er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på 11-15årige indbyggere i Svendborg Kommune per 1. januar Side 12

13 Antal respondenter fordelt på alder år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Figur 1: Oversigt over aldersfordeling blandt eleverne (n= 1272) Familieforhold 67 % af eleverne bor sammen med begge deres forældre, mens 18 % på skift bor hos mor eller far. 14 % bor enten hos deres mor eller hos deres far, mens knapt 2 % bor hos andre end deres forældre. Bor hos % Mor og far 18% På ski^ hos mor og far 2% Kun hos far 12% 2% Kun hos mor Hos andre end forældre Figur 2: Oversigt over, hvem eleverne bor sammen med (n=1272). Der ses en tendens til, at der er flere elever i 5. klasse, der enten bor sammen med begge forældre eller på skift hos mor og far end i både 7. og 9. klasse, hvor alternativet til at bo sammen med begge foræl- dre oftere er kun at bo hos én af dem, typisk mor. I undersøgelsen har vi også spurgt til, hvor eleverne samt deres forældre er født. Disse informationer er brugt til at vurdere, om eleven er indvandrer eller efterkommer 3, hvilket 8,2 % er. 3 En indvandrer er en person, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er udlændinge, mens en efterkommer er en person, der er født i Danmark, og hvis forældre begge er udlændinge (Danmarks Statistik, 2011). Side 13

14 Dette tal er identisk med tallet for den samlede gruppe af årige i Svendborg Kommune 4. På landsplan er det tilsvarende tal 11,4 %. I alt er 95,3 % af eleverne født i Danmark, mens resten er født i 30 forskellige lande. 82 % af eleverne har forældre, der begge er født i Danmark, mens 7 % har forældre, hvoraf den ene er født i Danmark, mens den anden er født i et andet land. 8 % af eleverne har forældre, der begge er født i et andet land end Danmark. Forældres fødested % 4% 3% 8% 2% Begge født i Danmark Mor født i Danmark, far født i et andet land Far født i Danmark, mor født i et andet land Begge født i et andet land Ved ikke Figur 3: Oversigt over, hvor elevernes forældre er født (n=1272). Fædrene er født i 43 forskellige lande, hvoraf flest er fra Vietnam, Sri Lanka, Tyrkiet, Kosovo, samt England og Tyskland. Mødrene er født i 45 forskellige lande, hvoraf flest er fra Vietnam, Sri Lanka, Tyrkiet, Kosovo, samt Tyskland og Grønland. 4 Andelen af indvandrere og efterkommere er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på 11-15årige indbyggere i Svendborg Kommune per 1. januar Side 14

15 % Begge forældre i job Forældres beskæ6igelse 13% Far i job, mor uden job 7% 3% 3% 1% Mor i job, Hverken Mor i job, Mor uden far uden job mor eller far har/ser ikke job, har/ser i job far ikke far Figur 4: Oversigt over forældres beskæftigelse (n=1272). For 74 % af eleverne er begge forældre i job, mens det for 96,3 % er mindst den ene forældre, der er i job. Denne opgørelse tager ikke højde for, om forældrene bor sammen. Det er derfor ikke et udtryk for, hvor mange husstande, der har mindst én indkomst. Side 15

16 4.2 Helbred og trivsel I dette afsnit præsenteres informationer om elevernes selvvurderede helbred, samt deres oplevelse af forskellige symptomer i hverdagen. Desuden opgøres data om udbredelsen af fravær som følge af hhv. sygdom og pjæk. Endelig behandles data om elevernes trivsel i forskellige arenaer Selvvurderet helbred Eleverne er blevet spurgt om, hvordan de synes, at deres helbred er. Svarmulighederne var meget godt, godt, nogenlunde, dårligt og meget dårligt Selvvurderet helbred, drenge 7% 1% 9% 2% 14% 44% 41% % 5 43% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt % 5 Selvvurderet helbred, piger 1% 1% 12% 13% 16% 44% 42% 52% 31% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Figur 5(a)+(b): Selvvurderet helbred blandt hhv. drenge (n=590) og piger (n=682), opgjort på klassetrin. Blandt drenge ses der fra 5. til 9. klasse et fald fra 92 % til 83 %, der vurderer deres helbred til at være godt eller meget godt, mens der blandt pigerne, der som udgangspunkt ligger lidt lavere, sker et fald fra 87 % til 83 % fra 5. til 9. klasse. Samlet set er der 1,5 %, der vurderer, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Side 16

17 Samme niveau, kønsforskel og aldersmæssige udviklingsmønster genfindes på landsplan (Skolebørns- undersøgelsen, 2007) Oplevelse af symptomer i hverdagen I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt til, hvor ofte de inden for de sidste seks måneder har oplevet 10 forskellige symptomer, som er almindeligt udbredte i den pågældende aldersgruppe. Svarmulighe- derne var hver dag eller næsten hver dag, mere end én gang om ugen, næsten hver uge, næsten hver måned, samt sjældent eller aldrig. De symptomer, eleverne er blevet spurgt til, fremgår af figur 6 herunder. Spørgsmålene omkring symptomer i hverdagen tager afsæt i skalaen HBSC- SCL (HBSC- Symptom Check List), som er udviklet af forskerne bag Skolebørnsundersøgelsen (2007). I denne skala er det dog kun de otte førstnævnte symptomer, der indgår, mens de to sidstnævnte er tilføjet i anden sammenhæng. Symptomer mere end en gang om ugen 5% 1 15% 25% 3 35% 4 Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Ked af det Irritabel eller i dårligt humør Nervøs Svært ved at falde i søvn Svimmel Træt Manglende lyst `l at spise 7% 13% 3% 8% 1 13% 5% 18% 11% 18% 6% 14% 17% 4% 8% 5% 12% 23% 34% 37% Drenge Piger Figur 6: Opgørelse af, hvor stor en andel af eleverne, der oplever de pågældende symptomer mere end én gang om ugen, opgjort på køn(n=1271). Som det ses af figuren herover oplever piger klart oftere de pågældende symptomer end drenge. Den generelle tendens er desuden, at flere elever i 9. klasse end i 5. klasse oplever de oplistede symptomer mere end én gang om ugen. Dette gælder dog ikke for ked af det og svært ved at falde i søvn, hvor niveauet er ens for alle klassetrin. Den udprægede kønsforskel samt det aldersmæssige udviklingsmønster genfindes på landsplan, mens niveauet er noget højere på landsplan (Skolebørnsundersøgelsen, 2007), hvor markant flere elever end i Svendborg Kommune hyppigt oplever de pågældende symptomer: Hovedpine er 10 % i Svend- Side 17

Vis mere