Ledelse og Rådgivning i landbruget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse og Rådgivning i landbruget"

Transkript

1 Den Kgl. Vet- & Landbohøjskole Institut for Økonomi, Skov & Landskab Sektion for Økonomi Speciale i Økonomisk Rådgivning og Virksomhedsledelse 1997/98 Ledelse og Rådgivning i landbruget Set i lyset af Niklas Luhmanns sociale systemteori Udarbejdet af: Vejleder: Jø-0062 Arne Lægaard Lektor Mogens Lund

2 Side II Forord Nærværende speciale er det skriftlige udtryk for en proces omkring ledelse og rådgivning i landbrug. Denne proces startede for efterhånden flere år siden med fokus på forskellige områder med relevans for ledelse og rådgivning. Processen indsnævrede sig gennem en række selektioner til at specialet er kommet til at omhandle udvikling af teorigrundlag for landbrugets rådgivning og virksomhedsledelse. I første omgang blev Ralph Staceys tanker om dynamiske feedbackprocesser i komplekse sammenhænge valgt som basis. Senere blev opmærksomheden rettet mod Niklas Luhmanns sociale systemteori. Det skriftlige udtryk er kun en lille del af den proces, det har været at sætte sig ind i nye teorier. Specielt Niklas Luhmanns sociale systemteori er af en art, der hele tiden driver nysgerrigheden til at få afdækket endnu flere lag. Det er en ret abstrakt teoridannelse, men alligevel er den let at relatere til erfaringer fra det virkelige liv. Det gør teorien meget levende. Baggrunden for specialet er mit bachelorprojekt fra 1995 om systemanalyse i produktionsapparatet på en jordbrugsbedrift med henblik på strategisk planlægning af kapacitetsudnyttelse. Udover dette har Mogens Lund, SJFI udarbejdet et notat om udviklingsområder i projektet: Kapacitets- og Finansiel Styring i Landbrugsbedrifter. Afsnittet om ledelse i dette notat faldt godt i tråd med det fokus på ledelse og rådgivning, jeg har haft i de seneste år. I forbindelse med specialet vil jeg takke en række personer for givtige diskussioner om emnet for specialet. Talløse s er røget frem og tilbage til Henrik Brix Kronborg, som har givet et modspil fra en helt anden synsvinkel på mange områder. Jens Erik Ørum skal have tak for konstruktiv kritik efter gennemlæsning af afsnit i løbet af skriveprocessen og Mogens Lund skal have tak for god vejledning i forløbet. Derudover vil jeg sige tak til SJFI for at stille skriveplads til rådighed for mig til skrivning af specialet. Til allersidst vil jeg sige tak til mine forældre, søskende og gode venner for at have vist tålmodighed overfor mig, når jeg skulle bruge en mur til at spille bold mod med afprøvning af argumenter i forbindelse med specialet. Valby, d. 1. maj 1998 Arne Lægaard

3 Side III

4 Side IV Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION PROBLEMFORMULERING METODE AFGRÆNSNING SYNSVINKEL HYPOTESE SYSTEMTEORETISK GRUNDLAG SYSTEM I KAOS DEN STØRSTE KOMPLEKSITET SYSTEM/OMVERDEN - DEN FØRSTE FORSKEL SOCIAL SYSTEMTEORI PSYKISKE OG SOCIALE SYSTEMER STRUKTUREL KOBLING OG OPERATIV LUKNING KOMMUNIKATION MENING IAGTTAGELSE OG SELVIAGTTAGELSE SELVREFERENCE ELLER FREMMEDREFERENCE KOMPLEKSITET OG REDUKTION AF KOMPLEKSITET KONTINGENS TID PROCESSER I DEN SOCIALE SYSTEMTEORI LÆRING AUTOPOIESIS KONSTRUKTIVISME ENKELTLOOP- OG DOBBELTLOOP-LÆRING PÅVIRKNING FEEDBACK BESLUTNINGSRATIONALITET FEEDBACKFORMER LIGEVÆGTE GODE OG ONDE CIRKLER RISIKO OG MODNINGSPROCES DYNAMISK PROCES I SOCIALE SYSTEMER EKSEMPLER PÅ PROCESSER OG STRUKTURER JORD-MASKIN SPIRAL GODE OG ONDE CIRKLER I RÅDGIVNING GODE OG ONDE CIRKLER I LEDELSE GODE OG ONDE CIRKLER I ORGANISATIONER PLANLÆGNING TILLID ØKONOMISKE UDVIKLINGSFORLØB... 39

5 Side V 4.8. EKSEMPEL OM EMBALLAGE TIL MALING EU'S LANDBRUGSPOLITIK SAMMENFATNING DEN SOCIALE SYSTEMTEORI I LEDELSE SOCIALE SYSTEMER - FORMELLE OG UFORMELLE LANDMÆNDS FORMELLE OG UFORMELLE SOCIALE SYSTEMER LANDMANDEN SOM LEDER SYNTESE DISKUSSION AF SYNTESE SAMMENFATNING AF SYNTESE OG ANTAGELSER PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL LEDELSESRÅDGIVNING RÅDGIVEREN SOM NAVIGATØR FREMTIDIG RÅDGIVNINGSPROCES MÅL FOR RÅDGIVNINGEN UDVIKLING AF RÅDGIVNINGEN KAN DET LADE SIG GØRE? KONKLUSION LITTERATURLISTE... 73

6 Side 1 1. Introduktion Landbruget opfatter sig selv som en selvstændig kulturform med egne institutioner. Landbruget har dermed konstitueret sig selv som et socialt system, der vedligeholder sig selv og udvikler sig på baggrund af egne elementer. Landbrugets omverden er det øvrige samfund. Landbruget iagttager og forstår hændelser i det øvrige samfund på baggrund af landbrugets egen opfattelse af virkeligheden. Udefrakommende påvirkninger bliver mødt med vilje til tilpasning på baggrund af en oplevet nødvendighed af, at få solgt den mængde fødevarer, landbruget ikke kan forbruge internt. Tilpasningen sker udfra landbrugets egen opfattelse af hvad, der skal tilpasses til. Den strukturelle kobling mellem landbruget og det øvrige samfund opfattes som en nødvendighed for overlevelse af begge systemer i deres nuværende situation. Situationen er dog den, at en stor del af landbrugets produktion eksporteres, og at det øvrige samfund importerer en del af sine fødevarer. Landbruget kan stort set frit vælge hvilke markeder, produktionen skal afsættes på. Den strukturelle kobling er altså ikke så stærk på det økonomiske område. Derimod ses en stærk kobling på det politiske område og juridiske område. Da landbruget er en del af helheden landbrug/det øvrige samfund, får det øvrige samfund i den demokratiske proces stor indflydelse på lovgivningen for landbruget. Bliver afstanden i opfattelse af virkeligheden for stor mellem landbruget og det øvrige samfund, er det dermed det øvrige samfund, der har den demokratiske ret til at lægge bindinger på landbrugets udfoldelse. Dette taget i betragtning, må landbruget øge kommunikationsindsatsen overfor det øvrige samfund i et sprog, det øvrige samfund kan forstå. Når det øvrige samfund opfatter landbruget som et selvstændigt system i samfundet, er det ikke mindst på grund af manglende forståelse fra begge sider af modpartens kommunikation. Landbruget har i tidens udviklet sig fra bedrifter, hvor der var flere medarbejdere, til bedrifter, der blev mekaniseret, så der kun var arbejde til landmanden selv. Dermed stod landmanden alene med alle arbejdsopgaver og ledelsesfunktioner, så der ikke var brug for sociale interaktioner i ledelsesøjemed. Siden har landbruget gennemgået en udvikling fra små og mellemstore familiebrug til mellemstore og større landbrug med flere medarbejdere. Den nye

7 Side 2 virkelighed er endnu ikke fuldt indkorporeret i bevidstheden, og bl.a. forskning og rådgivning mangler teorigrundlag for at opbygge et nyt sæt ledelsesværktøjer i landbruget. Det øvrige samfund har befundet sig i den industrielle tankegang længe. Nu er det ved at gå videre til en post-industriel tankegang med større vægt på produktion af viden. Denne udvikling påvirker landbruget på mange fronter gennem f.eks. lovregulering, kundekrav til produkter og international konkurrence på eksportmarkederne. Aktørerne i landbruget polariserer sig omkring deltidsbrug og større landbrug med flere medarbejdere. Polariseringen skyldes mange faktorer. Gruppen af mellemstore landbrug er uddøende på grund af teknologisk udvikling, påvirkninger fra det øvrige samfund og måske også længere skolegang og ændrede kønsrollemønstre. Kvinderne på landet tager på arbejde udenfor bedriften istedet for at være en del af dagligdagen på bedriften. Dermed mister begrebet familiebrug sin berettigelse. Et landbrug har tilsyneladende en rationel virkelighed, hvor landmanden er driftsleder. Det er op til landmanden selv at lede landbruget med de rådighed værende ressourcer. Landmanden er i denne forestilling sin egen herre og tager suverænt alle beslutninger for sit landbrug. Beslutninger, som tages med udgangspunkt i landmandens egen forestilling om godt landmandskab. Dansk landbrug gennemgår løbende en strukturudvikling, hvor de enkelte landbrug efterhånden er blevet større med flere medarbejdere. Dermed er der kommet flere parter internt på landbruget i dagligdagen til at påvirke landmandens forestillinger. I denne strukturudvikling er de ledelsesmæssige kvalifikationer ikke altid taget i betragtning. Investeringer i jord og produktionsanlæg sker tilsyneladende på baggrund af tekniske og økonomiske kalkuler uden overvejelser om landmandens lederevner. Udvidelser af produktionssystemet med jordkøb og udvidelse af husdyrproduktionen foretages ofte af midaldrende landmænd med 7 års skolegang og et landbrugsskoleophold. Disse landmænd er vant til at klare alle opgaver selv inklusive den driftsmæssige administration på deres landbrug. Ved overgangen til at blive leder for en række medarbejdere skal disse midaldrende landmænd til at skifte paradigme. De skal til at ændre opfattelse af

8 Side 3 deres rolle som landmænd og dermed ændre opfattelse af virkeligheden for deres landbrug. En påstand kan være, at det er de ikke klar over på forhånd. Paradigmeskiftet består i, at der kommer flere medarbejdere på bedriften med hvert sit ansvarsområde. Disse ansvarsområder er delsystemer i produktionssystemet. Delsystemerne har alle relationer til de andre delsystemer og relationer på tværs af systemgrænser. Landmandens hovedansvar ligger nu i et ledelses-/styresystem. Lederrollen består nu af et totaløkonomisk overblik over landbruget, menneskekundskab i forhold til medarbejderne og ikke mindst udprægede samarbejds- og forhandlingsevner i forholdet til eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Udover de interne ændringer i landbruget er der sket betydelige ændringer i omverdenens forhold til og syn på landbruget. Landbruget lever i dag i en politisk virkelighed, hvor forbrugerkrav og folkestemninger har stor betydning for de fremtidige forhold for produktionen. Disse og mange andre påvirkninger fra tilsyneladende uvedkommende interessenter må tages i betragtning af den enkelte landmand. Landbrugets image har fået betydning for den enkelte landmand nu, hvor det øvrige samfunds kendskab til landbruget i høj grad stammer fra medierne. Den nære kontakt mellem landbruget og den øvrige befolkning i form af familierelationer bliver mindre og mindre. Den politiske virkelighed er også i landbrugets egne organisationer. De er ledet af folkevalgte landmænd. Disse organisationer beskæftiger sig med generel erhvervspolitik, branchespecifik lobbyvirksomhed og med at drive erhvervsvirksomhed. Andelsselskaberne kan betragtes som erhvervsvirksomheder med en folkevalgt politisk ledelse til varetagelse af den strategiske ledelse af verdensmarkedsorienterede fødevarevirksomheder. I modsætning til den rationelle opfattelse af landmanden som suveræn beslutningstager på sin egen bedrift indgår landmanden nu i komplekse sammenhænge, hvor rationalitet kan betragtes som at få det bedste ud af situationen til hver tid udfra internt og eksternt fastlagte rammer. Tendenser til større spredning af rådgivningsniveau og bredde begyndte allerede at vise sig i 80'erne. Ikke mindst viste et behov sig for rådgivning om virksomhedsstyring og strategisk planlægning. Det medførte et arbejde med udvikling af strategisk planlægning/langsigtet bedriftsrådgivning. Samtidig følte rådgivningen sig presset af det antalsmæssige fald i

9 Side 4 medlemsgrundlaget blandt landmændene. Set i forhold til antallet af landmænd og landbrugsproduktionens stigning er rådgivningsmængden dog ikke faldet, da landmændene har vist sig at bruge rådgivningen mere end tidligere Problemformulering Ledelse af de større landbrug har væsentlig betydning for værditilvæksten i produktionssystemet. Derfor er fokus på ledelse i forskning indenfor jordbrugsområdet en forudsætning for en fremtidig udvikling af ledelse i landbruget og rådgivning i ledelse i landbruget. Udfra en betragtning om at ledelse er sociale interaktioner og dynamiske processer mellem personer, kan teorier om sociale systemer og dynamiske feedbackprocesser så bruges til udvikling af ledelsesrådgivning i landbruget? 1.2. Metode Specialet er overvejende en teoretisk belysning med fokus på sociale systemer i virksomhedsledelse. Primært er det en systematisk opbygning af et begrebsapparat med forklaring af de begreber, der indgår i den sociale systemteori, i forhold til ledelse i landbruget. Dette fører til formulering af en syntese for ledelse. Sekundært bliver begrebsapparatet brugt som grundlag for tanker om udvikling af rådgivning i virksomhedsledelse i landbruget. Metoden kan med andre ord beskrives på følgende måde: Der er en virkelighed, som dækker alt. Den virkelighed opfattes forskelligt. Hver enkel person nedbryder virkeligheden i en mental model. Denne model er her en systemteoretisk nedbrydning af virkeligheden. Der vælges en interessesfære, som her er ledelse, og en synsvinkel på interessesfæren. Denne synsvinkel er her at betragte ledelse i landbruget som processer i sociale systemer. Synsvinklen bruges ved gennemgangen af teorier om ledelse og eksempler fra landbruget. Udfra dette drages en syntese for sociale systemer i ledelse i landbruget. Syntesen skal gerne kunne bruges til udvikling af nye teorier for rådgivning i ledelse af større landbrug Afgrænsning For ikke at brede sig over for meget er specialet blevet begrænset en del med følgende afgrænsninger.

10 Side 5 Virkeligheden er konstrueret gennem subjektiv opfattelse som en række systemer. Ledelse er dynamiske processer i sociale systemer. Landbrugsbedriften består af flere enheder i en helhed. Landbrugsbedriften er selv en enhed i en større helhed. Ledelse omfatter landbrugsbedriften og forholdet til helheden landbrugsbedriften indgår i. Ledelse i dagligdagen er en del af den langsigtede udvikling. Da målet med specialet er at bidrage med teorigrundlag til udviklingen af ledelsesrådgivning, er målgruppen begrænset til at omfatte udviklerne af ledelsesrådgivning. Sekundært henvender specialet sig også til andre med generel interesse i ledelse i sociale systemer, da sociale systemer selvfølgelig også findes i alle mulige andre sammenhænge Synsvinkel Synsvinklen på ledelse i landbruget er iagttagende uden på forhånd at påberåbe sig objektivitet, da objektivitet i praksis som grundantagelse anses for værende absurd. Beskrivelsen af iagttagelserne er subjektive i forskellige sammenhænge. Grundlaget for beskrivelsen af iagttagelserne og brugen af teorien til forklaring af beskrivelsen er selvfølgelig forudgående iagttagelser og læringsprocesser gennem et helt studieforløb. Dermed er det også sagt, at specialet er et produkt af opfattelser af virkeligheden, abstraktioner af virkeligheden og teorier dannet på baggrund af disse abstraktioner af virkeligheden. Sprogbrugen bliver til tider lidt abstrakt og til tider lidt frisk og luftig, da det trods alt er et emne med relation til levende og dynamiske begreber. På nogen områder bliver den dybe tallerken ikke genopfundet, men bare uddybet. På andre områder bliver begreber behandlet, som hidtil ikke i større målestok har fundet anvendelse i landbrugets ledelsesrådgivning Hypotese En hypotese er et udtryk for en grundantagelse om et emne, før emnet bliver genstand for en nærmere undersøgelse. For dette speciale lyder denne grundantagelse som følger: Alt er relativt, og forståelsen af alting afhænger af iagttageren af alting.

11 Side 6 Udfra denne grundantagelse frembringes påstande og hypotetiske teorier. I løbet af senere teorigennemgang og diskussion af disse bliver de enten skudt i sænk eller viser sig i stand til at holde vand. På denne måde vil følgende udsagn blive brugt: Landmanden, medarbejdere og samarbejdspartnere er omverden for ledelse. Landmand, medarbejdere og samarbejdspartnere kan skiftes ud, men ledelse består. Visioner er udtryk for landmandens forestilling om landbrugets muligheder på det tidspunkt, hvor visionen formuleres. Senere kan processer medvirke til et gab mellem den formulerede vision og virkeligheden, og så må visionen rettes til. Landmandens forestillinger om landbrugets muligheder ændres ved kritisk syn på forudsætningerne for forestillingerne. Når visionen for landbruget er forældet, har landmanden ændret sin forestilling om sit landbrugs muligheder i forhold til den formulerede vision. Mål for produktionen er kortsigtede og flydende til brug for forudsigelse af produktionsresultater. Visioner for produktionen og de for produktionssystemet gældende faktorer er mere konsistente og langsigtede. De følgende udsagn er mere specifikt rettet mod landbruget og vil ikke direkte blive diskuteret eller vurderet senere. Derimod kan de være medvirkende til at sætte tanker i gang om problemstillinger for ledelse i landbruget: Strukturudviklingen i landbruget har nødvendiggjort et større administrativt arbejdspres på landmanden som driftsleder, og taget opmærksomheden fra ledelse af det nu større landbrug. Medarbejderne har ikke fået overdraget det nødvendige ansvar for deres arbejdsområde. Det giver problemer, når landmanden er optaget i andre dele af produktionen. Fremtidens landbrug er en virksomhed og ikke en livsform, hvor familiens dagligdag udelukkende drejer sig om landbruget. Dermed er landmanden nu medlem af to grupper. Den ene er gruppen af interne og eksterne interessenter i produktionen, hvor han er leder. Den anden gruppe er familie og venner, hvor han til dels skal lægge lederrollen fra sig. Rådgivningens fremtidige rolle i forhold til landbrugets virksomhedsledelse er at sortere i den viden, der er tilgængelig. Informationsstrømmene er så enorme, at landmændene skal have hjælp til at sortere og vælge de rigtige informationskanaler.

12 Side 7 2. Systemteoretisk grundlag Valget af teorier til opbygning af grundlag til det videre arbejde med ledelse og rådgivning er faldet på Niklas Luhmanns sociale systemteori. Den giver på et ret abstrakt plan gode forklaringer på de processer, der foregår mellem mennesker, og opfatter ikke organisationer som mekaniske enheder, men som sociale systemer i komplekse sammenhænge System i kaos den største kompleksitet Universet er det største og mest ukendte begreb. Der bliver hele søgt efter forklaringer på dele af det og forskningen søger at komme længere og længere ud i rummet, for at få en afklaring af det ukendte. Universet er at betragte som et system af kaos. Jorden er et delsystem af universet. Resten af universet er omverden for jorden. Mange niveauer længere nede findes en landbrugsbedrift med et produktionssystem indeholdende jord, kapital og arbejdskraft. De tre elementer er grundlæggende begreber i den mikroøkonomiske litteratur, som er udviklet i en tid, hvor landbruget var det største erhverv i de fleste lande. Systemteori kan reducere kompleksiteten i verden ved at lægge en forskel ind mellem hvad, der er system, og hvad, der er omverden for systemet. Ved at betragte den største kompleksitet som kaos må det lige forklares hvad, der ligger bag dette begreb. For de fleste er associationen ekstrem uorden eller rod, når ordet kaos nævnes. Videnskaben påpeger, at der er tale om orden i uorden. At kaos består af mange former for orden, uden at nogen kan overskue den samlede mængde af orden. System i kaos eller orden i uorden kan anskueliggøres ved at tænke på en labyrint med flere mulige veje til flere mulige udgange. Ved at kunne overskue mere af labyrinten bliver labyrintens kompleksitet reduceret. Forståelsen af labyrinten svarer temmeligt godt til forståelsen af strukturerne i kaos. Overblik over den imaginære labyrints gange svarer til kendskabet til systemets manøvremuligheder i forhold til omverdenen. Kommer systemet til en blindgyde, må det foretage et valg mellem at slå hul i væggen for at komme hurtigt til en udgang eller at gå tilbage og ændre på nogle beslutninger om valg af retning. Kommer systemet til et punkt med flere mulige valg af retning skal det foretage et valg mellem de

13 Side 8 mulige retninger for at komme videre og til sidst komme ud af labyrinten. Når udgangen er nået, er målet nået. Systematisk opbygning af en model til forenkling af virkeligheden er en metode til forklaring af forudsætninger og årsager til virkninger. Virkeligheden bliver beskrevet med et sprog, som består af symboler. Beskrivelser af virkeligheden med symboler bliver til modeller af virkeligheden. Modellernes udseende bestemmes af vinklen, virkeligheden iagttages fra, og hvilken forskel, der lægges til grund for en skelnen mellem system og omverden. Fortolkningen af modellernes udseende afhænger af den værdi, en iagttager lægger i modellens symboler. I en sædvanlig undervisning i økonomi finder man ligevægtstilstande og peger på, at et økonomisk system - uanset størrelsen - vil søge hen imod denne ligevægt. Ændrer forudsætningerne sig ændrer ligevægten sig også, og det økonomiske system befinder sig et nyt sted. For at finde ud af, hvor ligevægtstilstanden findes, må forudsætningerne for den og årsagerne til at disse forudsætninger ændres kendes. En grundantagelse for modeller til udregning af ligevægtstilstande er, hvorvidt systemet er lukket eller åbent. Åbne og lukkede økonomiske systemer Økonomien er åben, når forudsætninger for interne processer påvirkes af eksterne forudsætninger, som er uden for systemets kontrol. Økonomien er lukket, når alle forudsætninger kontrolleres. Den lukkede økonomis udvikling er forudsigelig, da alle parametre er kendte. En forudsætning for den åbne økonomi er, at enhederne er lukkede. De interne operationer i en enhed påvirker andre enheder på lige fod med de interne operationer i enhver anden enhed. Det gør den åbne økonomi uforudsigelig. Den åbne økonomi kan betragtes som et mønster af tilfældige hændelser. Dette forstås som kaos, hvor der er struktur i processen eller regelmæssig uregelmæssighed. I den åbne økonomi handler aktørerne udfra hver deres sæt af beslutningsregler. Kendskab til mange beslutningsregler formindsker kompleksiteten og dermed uforudsigeligheden i den åbne økonomi.

14 Side System/omverden - den første forskel En væsentlig antagelse for al systemteori er, at systemer kun er systemer i kraft af en forskel mellem system og omverden. Det er forskellen mellem system og omverden, systemet bliver beskrevet på baggrund af. Alle systemer er dele af en større helhed, bortset fra den største kompleksitet: Universet. At tale om systemer kræver en grænse til andre systemer. Disse grænser udgøres af forskellen mellem systemet og dets omverden. Begreberne intern og ekstern bruges som synonym for forskellen system/omverden. En sammensætning af begreberne system og relation mellem systemer giver indtryk af, at systemer udøver dynamiske processer og påvirker hinanden gennem disse processer ved hjælp af feedback. Hvordan relationer mellem systemer udøves er interessant, når forskellen mellem system og omverden lige er påvist. Med denne forskel kan det også fastslås, at systemer ikke kan overlappe hinanden. Ses et geografisk afgrænset område som Danmark som et økonomisk samfundssystem, er dansk landbrug et delsystem med udveksling af fødevarer med de andre delsystemer til gengæld for penge. Forskellen mellem dansk landbrug og resten af samfundet er produktion af fødevarer. Det styrende for produktionen af fødevarer er ikke hverken jord, kapital eller arbejdskraft. Derimod har kommunikation mellem dansk landbrug og resten af det danske samfund den største indflydelse på hvilke fødevarer, landbruget producerer, og hvordan de produceres. Kommunikation er i den henseende ikke en del af et økonomisk system, men derimod en social foreteelse. Det viser, at der ved siden af det økonomiske system er et socialt system. Udover de økonomiske og sociale systemer er der for eksempel også et biologisk system i naturen, hvor landbruget selvfølgelig indgår. For at producere fødevarer bruger landbruget ressourcer fra naturen. Det er f.eks. solenergi, regnvand og næringsstoffer i jorden. Der sker en biologisk tilvækst. Den jord, hvor tilvæksten finder sted, har en værdi baseret på bytteforholdet fødevarer/penge i det økonomiske system, bestemt af kommunikation i det sociale system. Størrelsen af den biologiske værditilvækst bestemmes altså indirekte af kommunikation om, hvilken værdi tilvæksten har. Hvilke fødevarer landbruget producerer, styres af kommunikation om bytteforholdet for den biologiske værditilvækst mellem

15 Side 10 landbruget og det højest bydende af de omgivende systemer. Stedet for afgørelse af bytteforholdet er det, der normalt kaldes markedet Social systemteori I det foregående blev markedet og kommunikation omtalt. Markedet er i den forbindelse et rum mellem forskellige aktører med interesse for det samme produkt. Mellem dem findes kommunikation i form af for eksempel tilbud og køb af dette produkt. Den enkelte aktør på markedet kan kun se den kommunikation, de øvrige aktører udsender. De bagvedliggende motiver hos en aktør for et tilbud eller for køb af et produkt kan de øvrige aktører på markedet ikke se. Markedet er derfor at betragte som et socialt system på det økonomiske plan. De sociale systemer udgør rummet for kommunikation mellem personers psykiske system. Hvad sociale systemer er, samt hvordan de er opbygget og virker, bliver behandlet i de følgende centrale afsnit for forståelsen af ledelse som dynamiske processer i sociale systemer. Gennem de sidste 30 år har Niklas Luhmann skrevet utallige værker og artikler. Hovedværket Die Soziale System om den sociale systemteori kom i Siden da er denne teori blevet udbygget og udviklet til en generel systemteori til brug indenfor stort set alle sociale systemer. Først i de senere år er opmærksomheden i Danmark blevet rettet mod Luhmann. Det er medvirkende til, at en del af hans værker og artikler efterhånden er blevet oversat til dansk fra tysk. Som en start til forståelse af Luhmanns lidt abstrakte tankegang kan det anbefales at læse andre forfatteres introduktioner til Luhmanns teorier om sociale systemer, inden man selv giver sig i kast med at læse hans værker. Ved en kronologisk læsning af de følgende afsnit bliver visse af begreberne i Niklas Luhmanns sociale systemteori nævnt i andre sammenhænge, før de forklares udførligt. På sin vis er det en parallel til den virkelige verden, hvor Søren Kierkegaard meget præcist har udtrykt et menneskes udvikling gennem livet således: "Man lever livet forlæns, men forstaar det baglæns". Årsagen til dette er at Luhmanns teorier er labyrintiske og ikke hierarkiske. De enkelte begreber griber ind i hinanden. Begreberne er i sig selv at betragte som elementer i et autopoietisk system. Dermed kan Luhmanns teorier betragtes som et system, der iagttager sig selv og danner sine elementer på baggrund af de andre elementer.

16 Side Psykiske og sociale systemer Mennesket indeholder flere systemer, hvoraf det psykiske system er et. Sociale systemer ligger ifølge Niklas Luhmann (Kneer & Nassehi, 1993) udenfor mennesket. De er dermed omverden for mennesket. I de sociale systemers omverden ligger de psykiske systemer. Sociale og psykiske systemer er hinandens omverden og dermed forskellige fra hinanden og alligevel afhængige. Sociale systemers grundelement er kommunikation og psykiske systemers grundelement er bevidsthed. Bevidstheden i det psykiske system udgøres af tanker og forestillinger. Imellem de to systemtyper er der ikke noget overlap, da bevidsthed og kommunikation er to medier uden direkte forbindelse. Det psykiske systems bevidsthed udgør den enkelte persons individuelle mentale model af virkeligheden i form af tanker og forestillinger. Modsætningen til det er det sociale system, der har flere psykiske systemer som omverden. Psykiske systemer består til enhver tid og udvikler sig fra fødsel til død. Eksistensen af det psykiske system følger dermed eksistensen af de øvrige systemer i mennesket. Sociale systemer findes på tre niveauer: Samfundssystemer, organisationssystemer og interaktionssystemer (Kneer & Nassehi, 1993). Hvordan de enkelte sociale systemer afgrænses, afhænger af hvilken forskel, der lægges til grund for betragtningen system/omverden. Samfundssystemer kan eksempelvis være geografisk afgrænset, etnisk afgrænset eller funktionsmæssigt afgrænset. Dansk landbrug kan betragtes som et samfundssystem med en geografisk og funktionsmæssig afgrænsning. En tysk landmand er ikke med i dette sociale system. Det samme er tilfældet for en dansk tømrer. Organisationssystemer er sociale systemer med fast tilknytning til en række psykiske systemer. Typisk har organisationen et formål, der for eksempel kan være at producere færdigretter af kartofler. Organisationssystemet kan også have et politisk formål, hvor eksemplet kan være en landboforening. Interaktionssystemer er den mindste form for socialt system. Interaktion mellem nogle få psykiske systemer udgør et socialt system, der kan være fast eller ganske flygtigt.

17 Side 12 I det hele taget karakteriseres sociale systemer ved kun at eksistere så længe, de bærer en mening i kommunikationen. Når meningen med kommunikationen forsvinder, forsvinder det sociale system. Måske opstår et nyt socialt system med en anden mening med de samme psykiske systemer i omverdenen. Indenfor landbruget som organisationssystem er der sket en udvikling. Førhen var det et hierarkisk opdelt system med husmænd, gårdejere, proprietærer og godsejere, som alle havde alle driftsgrene på deres landbrug. Denne opdeling er nu blevet afløst af opdeling af landbruget i funktionelt differentierede systemer af svineproducenter, mælkeproducenter, minkavlere, planteavlere osv., som har specialiseret sig i en enkelt driftsgren. Landbruget som helhed er i sig selv også et funktionelt differentieret system i forhold til resten af samfundet Strukturel kobling og operativ lukning De sociale systemer kan ikke operere i de psykiske systemer eller i biologiske systemer. De er lukkede for omverdenen. Men alligevel påvirkes de sociale systemer af deres omverden. Uden overlap mellem systemerne er der en anden sammenhæng mellem dem. Denne sammenhæng kaldes af Humberto Maturana for strukturel kobling (Luhmann, 1997). Strukturelle koblinger er temaer for bevidsthed og kommunikation. I de strukturelle koblinger ligger valg af hvilke påvirkninger, systemerne reagerer på. Den strukturelle kobling forholder sig til valget af struktur for kommunikationen i de sociale systemer. Systemer overlapper ikke andre systemer. Selvom systemer er åbne for iagttagelser og påvirkninger, er der en operativ lukning. Det skal forstås således, at systemer samarbejder i strukturelle koblinger. Den operative lukning sker ved at forudsætte en forudgående udvikling, som endnu ikke er tilpasning (Luhmann, 1997). Eksempelvis er et system af svineproducenter forudsat af en specialisering af husdyrproduktionen. Svineproducenterne kan derefter tilpasse sig og udvikle sig indenfor det system, de udgør. Svineproducenternes udvikling bestemmes ikke af for eksempel mælkeproducenter. Den bestemmes af elementer indenfor systemet af svineproducenter. De udvikler sig altså udfra egne påvirkninger og tilpasser sig i forhold til omgivelsernes påvirkninger. Ligeledes kan markeder indeholde handel med vidt forskellige produkter. Et produktmarked for sojabønner lukker sig omkring handel med sojabønner og kobler sig til aktører på

18 Side 13 markedet med interesse for sojabønner. Kommer markedet til at bestå af både sojabønner og for eksempel bananer, er det ikke længere kun et marked for sojabønner. Så er det et marked for sojabønner og bananer. Forholdet mellem mennesker bliver kommunikeret i sociale systemer. Sociale systemer har alle mindst to tiltrækningspunkter (Kneer & Nassehi, 1993). Tiltrækningspunkterne er den strukturelle kobling mellem det sociale system og de psykiske systemer i det sociale systems omverden. Disse koblinger indeholder spændinger mellem det psykiske systems bevidsthed og det sociale systems kommunikation. Spændingerne afgør strukturen i det sociale system og virkningen af iagttagelsen af det sociale systems kommunikation i det psykiske system. På markedet består den strukturelle kobling af aktørernes kobling til markedet. Markedet kunne ikke bestå uden kobling til mindst to aktører. De to aktører handler med hinanden gennem kommunikation om værdien af et produkt. Her blev der fundet en forklaring på problemet med relationer mellem systemer. Da systemer ikke overlapper hinanden eller står i direkte forbindelse med tilsvarende systemer, sender de derimod noget ud i et mellemliggende system. I dette tilfælde er det mellemliggende system et socialt system. Dette noget i det mellemliggende system kan modtagersystemet vælge at tage mod. I det sociale system sker modtagelsen ved det psykiske systems iagttagelse af indholdet i det sociale system. Det psykiske system vælger at iagttage det, den kan bruge i det sociale system, i forhold til forudgående iagttagelser Kommunikation Det sociale system indeholder kommunikation, der som medie overfører mening (Luhmann, 1997). Mening kan i kommunikation tage form af handling, information eller oplevelse i forhold til et emne eller tema. For at skabe kommunikation må der være noget at kommunikere om. Dette noget er en tidligere kommunikation. Som tilhører til et foredrag kan et nik fra en anden tilhører være nok til at kommunikere enighed i forhold til det budskab, der ligger i foredraget. Dette nik kan være nok til at danne et socialt system ved at den, der iagttager nikket, kommer med en reaktion på det i form af en kommunikation. En anden måde at se på kommunikation er som en række valg. Første valg går ud på at vælge, hvad der skal siges, andet valg går ud på at vælge at sige det, tredje valg går ud på, at

19 Side 14 modtageren af kommunikationen vælger at forstå det sagte (Luhmann, 1997). Et fjerde valg om at forholde sig til det sagte træffes af modtageren. Vil modtageren ikke forholde sig til det sagte, men bare lade det stå hen i det uvisse uden reaktion, ophører det sociale system med at eksistere. Generelt kan det siges om kommunikation, at den kun eksisterer, hvis den kan iagttages (Vallentin, 1996). Ligeledes kan kommunikation kun iagttages og forstås udfra iagttagerens tidligere forståelse for de symboler, kommunikationen indeholder. Et nik betyder kun ja eller enighed, fordi det er blevet en generaliseret norm for forståelse af symbolværdien i nikket. Ved udsendelse af kommunikation i det sociale system skal afsenderen derfor bestemme sig for, hvilke symboler kommunikationen skal indeholde. Iagttagelsen af symbolerne og forståelsen af dem afhænger af forestillingen hos iagttageren af symbolernes betydning og værdi. Dette gør, at brug af generaliserede symboler indenfor et operativt lukket system er ønskeligt. Symboler kan i visse sociale systemer betyde noget helt andet end i et andet socialt system. Forstår det psykiske system dette udfra tidligere iagttagelser af kommunikation i det sociale system, er det ikke noget problem. Det kan det derimod være for en ny iagttager af et socialt system, hvor ellers generaliserede symboler har en anden betydning og en anden værdi end normalt. Forskellene i sproget i de forskellige dele af et lille land som Danmark er et eksempel på forskellig brug af generaliserede symboler. Er noget godt, siger nogle det ligeud, hvorimod andre holder lidt igen på superlativerne. Ved brug af ironi kan tonefaldet afgøre, om en kommunikation betyder det kommunikerede eller det modsatte af kommunikationen. Sociale systemer lukker sig omkring mening. Mening er strukturen for kommunikation. Indenfor en mening kan kommunikationen udvikle sig i mange retninger, men den overordnede mening er det samme. Meningen kan ændre sig med tiden Mening Fælles for psykiske og sociale systemer er mening. Kommunikationen bærer en mening i sig, og tanken bærer en mening. Mening kan deles op i to: aktualitet og muligheder (Kneer & Nassehi, 1993). Lige her og nu tænker jeg på at rejse mig op det er en mulighed for mig. Rejser jeg mig ikke op, er det stadig en mulighed, men rejser jeg mig op, er det en aktualitet.

20 Side 15 Den første tanke om at rejse mig op var også en aktualitet, men det var i det psykiske system. Det samme er tilfældet for muligheden for at rejse mig op. Derimod ligger den aktualitet, at jeg rejser mig op, i det sociale system, da det er en kommunikation i form af handling. For at konstruere en mulighed i det sociale system skulle jeg have sagt, at jeg havde tænkt mig at rejse mig op, hvilket så på et senere tidspunkt havde ført til, at jeg udførte den handling. Hvis udførelsen ikke sker efterfølgende, mister kommunikationen om, at jeg har tænkt mig at rejse mig op, sin mening. Der skal altså være en sammenhæng mellem aktualitet og muligheder på den måde, at aktualitet fører til muligheder, og muligheder senere bliver til aktualiteter. Spekulation for en aktør på markedet om at købe et produkt giver mening for den aktør. På markedet giver spekulationen først mening, når aktøren kommunikerer sit ønske om køb. En anden aktør iagttager denne kommunikation og forstår meningen i den om køb af det pågældende produkt. Denne aktør udsender derefter et tilbud om salg af produktet. Er tilbuddet tilfredsstillende sker en handel. Meningen for disse parter består af en tilfredsstillelse af behov. Den første aktør har behov for at købe produktet, og den anden aktør har behov for at sælge produktet. Valget af mulig aktualitet bliver dermed et valg mellem behovstilfredsstillelse eller ikke-behovstilfredsstillelse. Mening kan også forstås som det overordnede formål for systemet. Indenfor landbrugets sociale systemer er meningen produktion af fødevarer. Det er det, kommunikationen overordnet drejer sig om. Kommunikationen er forskellig fra gang til gang, og der kan ligge en underliggende mening i den. Et psykisk system kan have en mening med at udsende en kommunikation om landbrug i det sociale system. Hvad denne mening er, afhænger af iagttagelse af kommunikationen hos andre psykiske systemer Iagttagelse og selviagttagelse Det psykiske system iagttager. Det iagttagede er omverden for det psykiske system. Da resten af kroppen også er omverden for det psykiske system, er iagttagelse af smerte i en finger en iagttagelse i det psykiske systems omverden. Luhmann definerer iagttagelse på følgende måde: en operation med en forskel med henblik på at angive den ene og ikke den anden side af forskellen (Luhmann, 1997). Dermed ses det, at iagttagelse sættes i forhold til noget andet, som det ikke er. Det iagttagede eksisterer kun i det psykiske system ved angivelse af, hvad det er, og hvad det ikke er. Smerte er f.eks. forskellen mellem smertefuldt og smertefrit.

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Niklas Luhmann ( )

Niklas Luhmann ( ) Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau. Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998)

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007 Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Ledelse og kommunikation

Ledelse og kommunikation Ledelse og kommunikation Anders Moestrup Uddannet officer i Livgarden & Forsvarets HR-uddannelse, pt. master i organisationspsykologi på RUC Leder gennem mere end 10 år ved Livgarden Kompagnichef, Chef

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Kommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA

Kommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Kommunikation God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Næsten alle foreninger har i et eller andet omfang behov for at kommunikere med omverdenen. Formålet og dermed målgrupperne

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

KOL Eksamens nr Frøbelseminariet. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: semester V06 M-T.

KOL Eksamens nr Frøbelseminariet. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: semester V06 M-T. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: 6832 4.semester V06 M-T Side 1 af 7 Indledning Jeg har valgt at give en kort beskrivelse af begrebet organisationskultur, for at klargøre

Læs mere

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Ledelsesmæssig kommunikation

Ledelsesmæssig kommunikation Ledelsesmæssig kommunikation 5 K A P I T E L Elementer i ledelsesmæssig kommunikation DIALOG R E S U LTAT S K A B E L S E H A N D L I N G M Å L F O R M U L E R I N G R E L AT I O N S S K A B E L S E Fig.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere