Ledelse og Rådgivning i landbruget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse og Rådgivning i landbruget"

Transkript

1 Den Kgl. Vet- & Landbohøjskole Institut for Økonomi, Skov & Landskab Sektion for Økonomi Speciale i Økonomisk Rådgivning og Virksomhedsledelse 1997/98 Ledelse og Rådgivning i landbruget Set i lyset af Niklas Luhmanns sociale systemteori Udarbejdet af: Vejleder: Jø-0062 Arne Lægaard Lektor Mogens Lund

2 Side II Forord Nærværende speciale er det skriftlige udtryk for en proces omkring ledelse og rådgivning i landbrug. Denne proces startede for efterhånden flere år siden med fokus på forskellige områder med relevans for ledelse og rådgivning. Processen indsnævrede sig gennem en række selektioner til at specialet er kommet til at omhandle udvikling af teorigrundlag for landbrugets rådgivning og virksomhedsledelse. I første omgang blev Ralph Staceys tanker om dynamiske feedbackprocesser i komplekse sammenhænge valgt som basis. Senere blev opmærksomheden rettet mod Niklas Luhmanns sociale systemteori. Det skriftlige udtryk er kun en lille del af den proces, det har været at sætte sig ind i nye teorier. Specielt Niklas Luhmanns sociale systemteori er af en art, der hele tiden driver nysgerrigheden til at få afdækket endnu flere lag. Det er en ret abstrakt teoridannelse, men alligevel er den let at relatere til erfaringer fra det virkelige liv. Det gør teorien meget levende. Baggrunden for specialet er mit bachelorprojekt fra 1995 om systemanalyse i produktionsapparatet på en jordbrugsbedrift med henblik på strategisk planlægning af kapacitetsudnyttelse. Udover dette har Mogens Lund, SJFI udarbejdet et notat om udviklingsområder i projektet: Kapacitets- og Finansiel Styring i Landbrugsbedrifter. Afsnittet om ledelse i dette notat faldt godt i tråd med det fokus på ledelse og rådgivning, jeg har haft i de seneste år. I forbindelse med specialet vil jeg takke en række personer for givtige diskussioner om emnet for specialet. Talløse s er røget frem og tilbage til Henrik Brix Kronborg, som har givet et modspil fra en helt anden synsvinkel på mange områder. Jens Erik Ørum skal have tak for konstruktiv kritik efter gennemlæsning af afsnit i løbet af skriveprocessen og Mogens Lund skal have tak for god vejledning i forløbet. Derudover vil jeg sige tak til SJFI for at stille skriveplads til rådighed for mig til skrivning af specialet. Til allersidst vil jeg sige tak til mine forældre, søskende og gode venner for at have vist tålmodighed overfor mig, når jeg skulle bruge en mur til at spille bold mod med afprøvning af argumenter i forbindelse med specialet. Valby, d. 1. maj 1998 Arne Lægaard

3 Side III

4 Side IV Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION PROBLEMFORMULERING METODE AFGRÆNSNING SYNSVINKEL HYPOTESE SYSTEMTEORETISK GRUNDLAG SYSTEM I KAOS DEN STØRSTE KOMPLEKSITET SYSTEM/OMVERDEN - DEN FØRSTE FORSKEL SOCIAL SYSTEMTEORI PSYKISKE OG SOCIALE SYSTEMER STRUKTUREL KOBLING OG OPERATIV LUKNING KOMMUNIKATION MENING IAGTTAGELSE OG SELVIAGTTAGELSE SELVREFERENCE ELLER FREMMEDREFERENCE KOMPLEKSITET OG REDUKTION AF KOMPLEKSITET KONTINGENS TID PROCESSER I DEN SOCIALE SYSTEMTEORI LÆRING AUTOPOIESIS KONSTRUKTIVISME ENKELTLOOP- OG DOBBELTLOOP-LÆRING PÅVIRKNING FEEDBACK BESLUTNINGSRATIONALITET FEEDBACKFORMER LIGEVÆGTE GODE OG ONDE CIRKLER RISIKO OG MODNINGSPROCES DYNAMISK PROCES I SOCIALE SYSTEMER EKSEMPLER PÅ PROCESSER OG STRUKTURER JORD-MASKIN SPIRAL GODE OG ONDE CIRKLER I RÅDGIVNING GODE OG ONDE CIRKLER I LEDELSE GODE OG ONDE CIRKLER I ORGANISATIONER PLANLÆGNING TILLID ØKONOMISKE UDVIKLINGSFORLØB... 39

5 Side V 4.8. EKSEMPEL OM EMBALLAGE TIL MALING EU'S LANDBRUGSPOLITIK SAMMENFATNING DEN SOCIALE SYSTEMTEORI I LEDELSE SOCIALE SYSTEMER - FORMELLE OG UFORMELLE LANDMÆNDS FORMELLE OG UFORMELLE SOCIALE SYSTEMER LANDMANDEN SOM LEDER SYNTESE DISKUSSION AF SYNTESE SAMMENFATNING AF SYNTESE OG ANTAGELSER PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL LEDELSESRÅDGIVNING RÅDGIVEREN SOM NAVIGATØR FREMTIDIG RÅDGIVNINGSPROCES MÅL FOR RÅDGIVNINGEN UDVIKLING AF RÅDGIVNINGEN KAN DET LADE SIG GØRE? KONKLUSION LITTERATURLISTE... 73

6 Side 1 1. Introduktion Landbruget opfatter sig selv som en selvstændig kulturform med egne institutioner. Landbruget har dermed konstitueret sig selv som et socialt system, der vedligeholder sig selv og udvikler sig på baggrund af egne elementer. Landbrugets omverden er det øvrige samfund. Landbruget iagttager og forstår hændelser i det øvrige samfund på baggrund af landbrugets egen opfattelse af virkeligheden. Udefrakommende påvirkninger bliver mødt med vilje til tilpasning på baggrund af en oplevet nødvendighed af, at få solgt den mængde fødevarer, landbruget ikke kan forbruge internt. Tilpasningen sker udfra landbrugets egen opfattelse af hvad, der skal tilpasses til. Den strukturelle kobling mellem landbruget og det øvrige samfund opfattes som en nødvendighed for overlevelse af begge systemer i deres nuværende situation. Situationen er dog den, at en stor del af landbrugets produktion eksporteres, og at det øvrige samfund importerer en del af sine fødevarer. Landbruget kan stort set frit vælge hvilke markeder, produktionen skal afsættes på. Den strukturelle kobling er altså ikke så stærk på det økonomiske område. Derimod ses en stærk kobling på det politiske område og juridiske område. Da landbruget er en del af helheden landbrug/det øvrige samfund, får det øvrige samfund i den demokratiske proces stor indflydelse på lovgivningen for landbruget. Bliver afstanden i opfattelse af virkeligheden for stor mellem landbruget og det øvrige samfund, er det dermed det øvrige samfund, der har den demokratiske ret til at lægge bindinger på landbrugets udfoldelse. Dette taget i betragtning, må landbruget øge kommunikationsindsatsen overfor det øvrige samfund i et sprog, det øvrige samfund kan forstå. Når det øvrige samfund opfatter landbruget som et selvstændigt system i samfundet, er det ikke mindst på grund af manglende forståelse fra begge sider af modpartens kommunikation. Landbruget har i tidens udviklet sig fra bedrifter, hvor der var flere medarbejdere, til bedrifter, der blev mekaniseret, så der kun var arbejde til landmanden selv. Dermed stod landmanden alene med alle arbejdsopgaver og ledelsesfunktioner, så der ikke var brug for sociale interaktioner i ledelsesøjemed. Siden har landbruget gennemgået en udvikling fra små og mellemstore familiebrug til mellemstore og større landbrug med flere medarbejdere. Den nye

7 Side 2 virkelighed er endnu ikke fuldt indkorporeret i bevidstheden, og bl.a. forskning og rådgivning mangler teorigrundlag for at opbygge et nyt sæt ledelsesværktøjer i landbruget. Det øvrige samfund har befundet sig i den industrielle tankegang længe. Nu er det ved at gå videre til en post-industriel tankegang med større vægt på produktion af viden. Denne udvikling påvirker landbruget på mange fronter gennem f.eks. lovregulering, kundekrav til produkter og international konkurrence på eksportmarkederne. Aktørerne i landbruget polariserer sig omkring deltidsbrug og større landbrug med flere medarbejdere. Polariseringen skyldes mange faktorer. Gruppen af mellemstore landbrug er uddøende på grund af teknologisk udvikling, påvirkninger fra det øvrige samfund og måske også længere skolegang og ændrede kønsrollemønstre. Kvinderne på landet tager på arbejde udenfor bedriften istedet for at være en del af dagligdagen på bedriften. Dermed mister begrebet familiebrug sin berettigelse. Et landbrug har tilsyneladende en rationel virkelighed, hvor landmanden er driftsleder. Det er op til landmanden selv at lede landbruget med de rådighed værende ressourcer. Landmanden er i denne forestilling sin egen herre og tager suverænt alle beslutninger for sit landbrug. Beslutninger, som tages med udgangspunkt i landmandens egen forestilling om godt landmandskab. Dansk landbrug gennemgår løbende en strukturudvikling, hvor de enkelte landbrug efterhånden er blevet større med flere medarbejdere. Dermed er der kommet flere parter internt på landbruget i dagligdagen til at påvirke landmandens forestillinger. I denne strukturudvikling er de ledelsesmæssige kvalifikationer ikke altid taget i betragtning. Investeringer i jord og produktionsanlæg sker tilsyneladende på baggrund af tekniske og økonomiske kalkuler uden overvejelser om landmandens lederevner. Udvidelser af produktionssystemet med jordkøb og udvidelse af husdyrproduktionen foretages ofte af midaldrende landmænd med 7 års skolegang og et landbrugsskoleophold. Disse landmænd er vant til at klare alle opgaver selv inklusive den driftsmæssige administration på deres landbrug. Ved overgangen til at blive leder for en række medarbejdere skal disse midaldrende landmænd til at skifte paradigme. De skal til at ændre opfattelse af

8 Side 3 deres rolle som landmænd og dermed ændre opfattelse af virkeligheden for deres landbrug. En påstand kan være, at det er de ikke klar over på forhånd. Paradigmeskiftet består i, at der kommer flere medarbejdere på bedriften med hvert sit ansvarsområde. Disse ansvarsområder er delsystemer i produktionssystemet. Delsystemerne har alle relationer til de andre delsystemer og relationer på tværs af systemgrænser. Landmandens hovedansvar ligger nu i et ledelses-/styresystem. Lederrollen består nu af et totaløkonomisk overblik over landbruget, menneskekundskab i forhold til medarbejderne og ikke mindst udprægede samarbejds- og forhandlingsevner i forholdet til eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Udover de interne ændringer i landbruget er der sket betydelige ændringer i omverdenens forhold til og syn på landbruget. Landbruget lever i dag i en politisk virkelighed, hvor forbrugerkrav og folkestemninger har stor betydning for de fremtidige forhold for produktionen. Disse og mange andre påvirkninger fra tilsyneladende uvedkommende interessenter må tages i betragtning af den enkelte landmand. Landbrugets image har fået betydning for den enkelte landmand nu, hvor det øvrige samfunds kendskab til landbruget i høj grad stammer fra medierne. Den nære kontakt mellem landbruget og den øvrige befolkning i form af familierelationer bliver mindre og mindre. Den politiske virkelighed er også i landbrugets egne organisationer. De er ledet af folkevalgte landmænd. Disse organisationer beskæftiger sig med generel erhvervspolitik, branchespecifik lobbyvirksomhed og med at drive erhvervsvirksomhed. Andelsselskaberne kan betragtes som erhvervsvirksomheder med en folkevalgt politisk ledelse til varetagelse af den strategiske ledelse af verdensmarkedsorienterede fødevarevirksomheder. I modsætning til den rationelle opfattelse af landmanden som suveræn beslutningstager på sin egen bedrift indgår landmanden nu i komplekse sammenhænge, hvor rationalitet kan betragtes som at få det bedste ud af situationen til hver tid udfra internt og eksternt fastlagte rammer. Tendenser til større spredning af rådgivningsniveau og bredde begyndte allerede at vise sig i 80'erne. Ikke mindst viste et behov sig for rådgivning om virksomhedsstyring og strategisk planlægning. Det medførte et arbejde med udvikling af strategisk planlægning/langsigtet bedriftsrådgivning. Samtidig følte rådgivningen sig presset af det antalsmæssige fald i

9 Side 4 medlemsgrundlaget blandt landmændene. Set i forhold til antallet af landmænd og landbrugsproduktionens stigning er rådgivningsmængden dog ikke faldet, da landmændene har vist sig at bruge rådgivningen mere end tidligere Problemformulering Ledelse af de større landbrug har væsentlig betydning for værditilvæksten i produktionssystemet. Derfor er fokus på ledelse i forskning indenfor jordbrugsområdet en forudsætning for en fremtidig udvikling af ledelse i landbruget og rådgivning i ledelse i landbruget. Udfra en betragtning om at ledelse er sociale interaktioner og dynamiske processer mellem personer, kan teorier om sociale systemer og dynamiske feedbackprocesser så bruges til udvikling af ledelsesrådgivning i landbruget? 1.2. Metode Specialet er overvejende en teoretisk belysning med fokus på sociale systemer i virksomhedsledelse. Primært er det en systematisk opbygning af et begrebsapparat med forklaring af de begreber, der indgår i den sociale systemteori, i forhold til ledelse i landbruget. Dette fører til formulering af en syntese for ledelse. Sekundært bliver begrebsapparatet brugt som grundlag for tanker om udvikling af rådgivning i virksomhedsledelse i landbruget. Metoden kan med andre ord beskrives på følgende måde: Der er en virkelighed, som dækker alt. Den virkelighed opfattes forskelligt. Hver enkel person nedbryder virkeligheden i en mental model. Denne model er her en systemteoretisk nedbrydning af virkeligheden. Der vælges en interessesfære, som her er ledelse, og en synsvinkel på interessesfæren. Denne synsvinkel er her at betragte ledelse i landbruget som processer i sociale systemer. Synsvinklen bruges ved gennemgangen af teorier om ledelse og eksempler fra landbruget. Udfra dette drages en syntese for sociale systemer i ledelse i landbruget. Syntesen skal gerne kunne bruges til udvikling af nye teorier for rådgivning i ledelse af større landbrug Afgrænsning For ikke at brede sig over for meget er specialet blevet begrænset en del med følgende afgrænsninger.

10 Side 5 Virkeligheden er konstrueret gennem subjektiv opfattelse som en række systemer. Ledelse er dynamiske processer i sociale systemer. Landbrugsbedriften består af flere enheder i en helhed. Landbrugsbedriften er selv en enhed i en større helhed. Ledelse omfatter landbrugsbedriften og forholdet til helheden landbrugsbedriften indgår i. Ledelse i dagligdagen er en del af den langsigtede udvikling. Da målet med specialet er at bidrage med teorigrundlag til udviklingen af ledelsesrådgivning, er målgruppen begrænset til at omfatte udviklerne af ledelsesrådgivning. Sekundært henvender specialet sig også til andre med generel interesse i ledelse i sociale systemer, da sociale systemer selvfølgelig også findes i alle mulige andre sammenhænge Synsvinkel Synsvinklen på ledelse i landbruget er iagttagende uden på forhånd at påberåbe sig objektivitet, da objektivitet i praksis som grundantagelse anses for værende absurd. Beskrivelsen af iagttagelserne er subjektive i forskellige sammenhænge. Grundlaget for beskrivelsen af iagttagelserne og brugen af teorien til forklaring af beskrivelsen er selvfølgelig forudgående iagttagelser og læringsprocesser gennem et helt studieforløb. Dermed er det også sagt, at specialet er et produkt af opfattelser af virkeligheden, abstraktioner af virkeligheden og teorier dannet på baggrund af disse abstraktioner af virkeligheden. Sprogbrugen bliver til tider lidt abstrakt og til tider lidt frisk og luftig, da det trods alt er et emne med relation til levende og dynamiske begreber. På nogen områder bliver den dybe tallerken ikke genopfundet, men bare uddybet. På andre områder bliver begreber behandlet, som hidtil ikke i større målestok har fundet anvendelse i landbrugets ledelsesrådgivning Hypotese En hypotese er et udtryk for en grundantagelse om et emne, før emnet bliver genstand for en nærmere undersøgelse. For dette speciale lyder denne grundantagelse som følger: Alt er relativt, og forståelsen af alting afhænger af iagttageren af alting.

11 Side 6 Udfra denne grundantagelse frembringes påstande og hypotetiske teorier. I løbet af senere teorigennemgang og diskussion af disse bliver de enten skudt i sænk eller viser sig i stand til at holde vand. På denne måde vil følgende udsagn blive brugt: Landmanden, medarbejdere og samarbejdspartnere er omverden for ledelse. Landmand, medarbejdere og samarbejdspartnere kan skiftes ud, men ledelse består. Visioner er udtryk for landmandens forestilling om landbrugets muligheder på det tidspunkt, hvor visionen formuleres. Senere kan processer medvirke til et gab mellem den formulerede vision og virkeligheden, og så må visionen rettes til. Landmandens forestillinger om landbrugets muligheder ændres ved kritisk syn på forudsætningerne for forestillingerne. Når visionen for landbruget er forældet, har landmanden ændret sin forestilling om sit landbrugs muligheder i forhold til den formulerede vision. Mål for produktionen er kortsigtede og flydende til brug for forudsigelse af produktionsresultater. Visioner for produktionen og de for produktionssystemet gældende faktorer er mere konsistente og langsigtede. De følgende udsagn er mere specifikt rettet mod landbruget og vil ikke direkte blive diskuteret eller vurderet senere. Derimod kan de være medvirkende til at sætte tanker i gang om problemstillinger for ledelse i landbruget: Strukturudviklingen i landbruget har nødvendiggjort et større administrativt arbejdspres på landmanden som driftsleder, og taget opmærksomheden fra ledelse af det nu større landbrug. Medarbejderne har ikke fået overdraget det nødvendige ansvar for deres arbejdsområde. Det giver problemer, når landmanden er optaget i andre dele af produktionen. Fremtidens landbrug er en virksomhed og ikke en livsform, hvor familiens dagligdag udelukkende drejer sig om landbruget. Dermed er landmanden nu medlem af to grupper. Den ene er gruppen af interne og eksterne interessenter i produktionen, hvor han er leder. Den anden gruppe er familie og venner, hvor han til dels skal lægge lederrollen fra sig. Rådgivningens fremtidige rolle i forhold til landbrugets virksomhedsledelse er at sortere i den viden, der er tilgængelig. Informationsstrømmene er så enorme, at landmændene skal have hjælp til at sortere og vælge de rigtige informationskanaler.

12 Side 7 2. Systemteoretisk grundlag Valget af teorier til opbygning af grundlag til det videre arbejde med ledelse og rådgivning er faldet på Niklas Luhmanns sociale systemteori. Den giver på et ret abstrakt plan gode forklaringer på de processer, der foregår mellem mennesker, og opfatter ikke organisationer som mekaniske enheder, men som sociale systemer i komplekse sammenhænge System i kaos den største kompleksitet Universet er det største og mest ukendte begreb. Der bliver hele søgt efter forklaringer på dele af det og forskningen søger at komme længere og længere ud i rummet, for at få en afklaring af det ukendte. Universet er at betragte som et system af kaos. Jorden er et delsystem af universet. Resten af universet er omverden for jorden. Mange niveauer længere nede findes en landbrugsbedrift med et produktionssystem indeholdende jord, kapital og arbejdskraft. De tre elementer er grundlæggende begreber i den mikroøkonomiske litteratur, som er udviklet i en tid, hvor landbruget var det største erhverv i de fleste lande. Systemteori kan reducere kompleksiteten i verden ved at lægge en forskel ind mellem hvad, der er system, og hvad, der er omverden for systemet. Ved at betragte den største kompleksitet som kaos må det lige forklares hvad, der ligger bag dette begreb. For de fleste er associationen ekstrem uorden eller rod, når ordet kaos nævnes. Videnskaben påpeger, at der er tale om orden i uorden. At kaos består af mange former for orden, uden at nogen kan overskue den samlede mængde af orden. System i kaos eller orden i uorden kan anskueliggøres ved at tænke på en labyrint med flere mulige veje til flere mulige udgange. Ved at kunne overskue mere af labyrinten bliver labyrintens kompleksitet reduceret. Forståelsen af labyrinten svarer temmeligt godt til forståelsen af strukturerne i kaos. Overblik over den imaginære labyrints gange svarer til kendskabet til systemets manøvremuligheder i forhold til omverdenen. Kommer systemet til en blindgyde, må det foretage et valg mellem at slå hul i væggen for at komme hurtigt til en udgang eller at gå tilbage og ændre på nogle beslutninger om valg af retning. Kommer systemet til et punkt med flere mulige valg af retning skal det foretage et valg mellem de

13 Side 8 mulige retninger for at komme videre og til sidst komme ud af labyrinten. Når udgangen er nået, er målet nået. Systematisk opbygning af en model til forenkling af virkeligheden er en metode til forklaring af forudsætninger og årsager til virkninger. Virkeligheden bliver beskrevet med et sprog, som består af symboler. Beskrivelser af virkeligheden med symboler bliver til modeller af virkeligheden. Modellernes udseende bestemmes af vinklen, virkeligheden iagttages fra, og hvilken forskel, der lægges til grund for en skelnen mellem system og omverden. Fortolkningen af modellernes udseende afhænger af den værdi, en iagttager lægger i modellens symboler. I en sædvanlig undervisning i økonomi finder man ligevægtstilstande og peger på, at et økonomisk system - uanset størrelsen - vil søge hen imod denne ligevægt. Ændrer forudsætningerne sig ændrer ligevægten sig også, og det økonomiske system befinder sig et nyt sted. For at finde ud af, hvor ligevægtstilstanden findes, må forudsætningerne for den og årsagerne til at disse forudsætninger ændres kendes. En grundantagelse for modeller til udregning af ligevægtstilstande er, hvorvidt systemet er lukket eller åbent. Åbne og lukkede økonomiske systemer Økonomien er åben, når forudsætninger for interne processer påvirkes af eksterne forudsætninger, som er uden for systemets kontrol. Økonomien er lukket, når alle forudsætninger kontrolleres. Den lukkede økonomis udvikling er forudsigelig, da alle parametre er kendte. En forudsætning for den åbne økonomi er, at enhederne er lukkede. De interne operationer i en enhed påvirker andre enheder på lige fod med de interne operationer i enhver anden enhed. Det gør den åbne økonomi uforudsigelig. Den åbne økonomi kan betragtes som et mønster af tilfældige hændelser. Dette forstås som kaos, hvor der er struktur i processen eller regelmæssig uregelmæssighed. I den åbne økonomi handler aktørerne udfra hver deres sæt af beslutningsregler. Kendskab til mange beslutningsregler formindsker kompleksiteten og dermed uforudsigeligheden i den åbne økonomi.

14 Side System/omverden - den første forskel En væsentlig antagelse for al systemteori er, at systemer kun er systemer i kraft af en forskel mellem system og omverden. Det er forskellen mellem system og omverden, systemet bliver beskrevet på baggrund af. Alle systemer er dele af en større helhed, bortset fra den største kompleksitet: Universet. At tale om systemer kræver en grænse til andre systemer. Disse grænser udgøres af forskellen mellem systemet og dets omverden. Begreberne intern og ekstern bruges som synonym for forskellen system/omverden. En sammensætning af begreberne system og relation mellem systemer giver indtryk af, at systemer udøver dynamiske processer og påvirker hinanden gennem disse processer ved hjælp af feedback. Hvordan relationer mellem systemer udøves er interessant, når forskellen mellem system og omverden lige er påvist. Med denne forskel kan det også fastslås, at systemer ikke kan overlappe hinanden. Ses et geografisk afgrænset område som Danmark som et økonomisk samfundssystem, er dansk landbrug et delsystem med udveksling af fødevarer med de andre delsystemer til gengæld for penge. Forskellen mellem dansk landbrug og resten af samfundet er produktion af fødevarer. Det styrende for produktionen af fødevarer er ikke hverken jord, kapital eller arbejdskraft. Derimod har kommunikation mellem dansk landbrug og resten af det danske samfund den største indflydelse på hvilke fødevarer, landbruget producerer, og hvordan de produceres. Kommunikation er i den henseende ikke en del af et økonomisk system, men derimod en social foreteelse. Det viser, at der ved siden af det økonomiske system er et socialt system. Udover de økonomiske og sociale systemer er der for eksempel også et biologisk system i naturen, hvor landbruget selvfølgelig indgår. For at producere fødevarer bruger landbruget ressourcer fra naturen. Det er f.eks. solenergi, regnvand og næringsstoffer i jorden. Der sker en biologisk tilvækst. Den jord, hvor tilvæksten finder sted, har en værdi baseret på bytteforholdet fødevarer/penge i det økonomiske system, bestemt af kommunikation i det sociale system. Størrelsen af den biologiske værditilvækst bestemmes altså indirekte af kommunikation om, hvilken værdi tilvæksten har. Hvilke fødevarer landbruget producerer, styres af kommunikation om bytteforholdet for den biologiske værditilvækst mellem

15 Side 10 landbruget og det højest bydende af de omgivende systemer. Stedet for afgørelse af bytteforholdet er det, der normalt kaldes markedet Social systemteori I det foregående blev markedet og kommunikation omtalt. Markedet er i den forbindelse et rum mellem forskellige aktører med interesse for det samme produkt. Mellem dem findes kommunikation i form af for eksempel tilbud og køb af dette produkt. Den enkelte aktør på markedet kan kun se den kommunikation, de øvrige aktører udsender. De bagvedliggende motiver hos en aktør for et tilbud eller for køb af et produkt kan de øvrige aktører på markedet ikke se. Markedet er derfor at betragte som et socialt system på det økonomiske plan. De sociale systemer udgør rummet for kommunikation mellem personers psykiske system. Hvad sociale systemer er, samt hvordan de er opbygget og virker, bliver behandlet i de følgende centrale afsnit for forståelsen af ledelse som dynamiske processer i sociale systemer. Gennem de sidste 30 år har Niklas Luhmann skrevet utallige værker og artikler. Hovedværket Die Soziale System om den sociale systemteori kom i Siden da er denne teori blevet udbygget og udviklet til en generel systemteori til brug indenfor stort set alle sociale systemer. Først i de senere år er opmærksomheden i Danmark blevet rettet mod Luhmann. Det er medvirkende til, at en del af hans værker og artikler efterhånden er blevet oversat til dansk fra tysk. Som en start til forståelse af Luhmanns lidt abstrakte tankegang kan det anbefales at læse andre forfatteres introduktioner til Luhmanns teorier om sociale systemer, inden man selv giver sig i kast med at læse hans værker. Ved en kronologisk læsning af de følgende afsnit bliver visse af begreberne i Niklas Luhmanns sociale systemteori nævnt i andre sammenhænge, før de forklares udførligt. På sin vis er det en parallel til den virkelige verden, hvor Søren Kierkegaard meget præcist har udtrykt et menneskes udvikling gennem livet således: "Man lever livet forlæns, men forstaar det baglæns". Årsagen til dette er at Luhmanns teorier er labyrintiske og ikke hierarkiske. De enkelte begreber griber ind i hinanden. Begreberne er i sig selv at betragte som elementer i et autopoietisk system. Dermed kan Luhmanns teorier betragtes som et system, der iagttager sig selv og danner sine elementer på baggrund af de andre elementer.

16 Side Psykiske og sociale systemer Mennesket indeholder flere systemer, hvoraf det psykiske system er et. Sociale systemer ligger ifølge Niklas Luhmann (Kneer & Nassehi, 1993) udenfor mennesket. De er dermed omverden for mennesket. I de sociale systemers omverden ligger de psykiske systemer. Sociale og psykiske systemer er hinandens omverden og dermed forskellige fra hinanden og alligevel afhængige. Sociale systemers grundelement er kommunikation og psykiske systemers grundelement er bevidsthed. Bevidstheden i det psykiske system udgøres af tanker og forestillinger. Imellem de to systemtyper er der ikke noget overlap, da bevidsthed og kommunikation er to medier uden direkte forbindelse. Det psykiske systems bevidsthed udgør den enkelte persons individuelle mentale model af virkeligheden i form af tanker og forestillinger. Modsætningen til det er det sociale system, der har flere psykiske systemer som omverden. Psykiske systemer består til enhver tid og udvikler sig fra fødsel til død. Eksistensen af det psykiske system følger dermed eksistensen af de øvrige systemer i mennesket. Sociale systemer findes på tre niveauer: Samfundssystemer, organisationssystemer og interaktionssystemer (Kneer & Nassehi, 1993). Hvordan de enkelte sociale systemer afgrænses, afhænger af hvilken forskel, der lægges til grund for betragtningen system/omverden. Samfundssystemer kan eksempelvis være geografisk afgrænset, etnisk afgrænset eller funktionsmæssigt afgrænset. Dansk landbrug kan betragtes som et samfundssystem med en geografisk og funktionsmæssig afgrænsning. En tysk landmand er ikke med i dette sociale system. Det samme er tilfældet for en dansk tømrer. Organisationssystemer er sociale systemer med fast tilknytning til en række psykiske systemer. Typisk har organisationen et formål, der for eksempel kan være at producere færdigretter af kartofler. Organisationssystemet kan også have et politisk formål, hvor eksemplet kan være en landboforening. Interaktionssystemer er den mindste form for socialt system. Interaktion mellem nogle få psykiske systemer udgør et socialt system, der kan være fast eller ganske flygtigt.

17 Side 12 I det hele taget karakteriseres sociale systemer ved kun at eksistere så længe, de bærer en mening i kommunikationen. Når meningen med kommunikationen forsvinder, forsvinder det sociale system. Måske opstår et nyt socialt system med en anden mening med de samme psykiske systemer i omverdenen. Indenfor landbruget som organisationssystem er der sket en udvikling. Førhen var det et hierarkisk opdelt system med husmænd, gårdejere, proprietærer og godsejere, som alle havde alle driftsgrene på deres landbrug. Denne opdeling er nu blevet afløst af opdeling af landbruget i funktionelt differentierede systemer af svineproducenter, mælkeproducenter, minkavlere, planteavlere osv., som har specialiseret sig i en enkelt driftsgren. Landbruget som helhed er i sig selv også et funktionelt differentieret system i forhold til resten af samfundet Strukturel kobling og operativ lukning De sociale systemer kan ikke operere i de psykiske systemer eller i biologiske systemer. De er lukkede for omverdenen. Men alligevel påvirkes de sociale systemer af deres omverden. Uden overlap mellem systemerne er der en anden sammenhæng mellem dem. Denne sammenhæng kaldes af Humberto Maturana for strukturel kobling (Luhmann, 1997). Strukturelle koblinger er temaer for bevidsthed og kommunikation. I de strukturelle koblinger ligger valg af hvilke påvirkninger, systemerne reagerer på. Den strukturelle kobling forholder sig til valget af struktur for kommunikationen i de sociale systemer. Systemer overlapper ikke andre systemer. Selvom systemer er åbne for iagttagelser og påvirkninger, er der en operativ lukning. Det skal forstås således, at systemer samarbejder i strukturelle koblinger. Den operative lukning sker ved at forudsætte en forudgående udvikling, som endnu ikke er tilpasning (Luhmann, 1997). Eksempelvis er et system af svineproducenter forudsat af en specialisering af husdyrproduktionen. Svineproducenterne kan derefter tilpasse sig og udvikle sig indenfor det system, de udgør. Svineproducenternes udvikling bestemmes ikke af for eksempel mælkeproducenter. Den bestemmes af elementer indenfor systemet af svineproducenter. De udvikler sig altså udfra egne påvirkninger og tilpasser sig i forhold til omgivelsernes påvirkninger. Ligeledes kan markeder indeholde handel med vidt forskellige produkter. Et produktmarked for sojabønner lukker sig omkring handel med sojabønner og kobler sig til aktører på

18 Side 13 markedet med interesse for sojabønner. Kommer markedet til at bestå af både sojabønner og for eksempel bananer, er det ikke længere kun et marked for sojabønner. Så er det et marked for sojabønner og bananer. Forholdet mellem mennesker bliver kommunikeret i sociale systemer. Sociale systemer har alle mindst to tiltrækningspunkter (Kneer & Nassehi, 1993). Tiltrækningspunkterne er den strukturelle kobling mellem det sociale system og de psykiske systemer i det sociale systems omverden. Disse koblinger indeholder spændinger mellem det psykiske systems bevidsthed og det sociale systems kommunikation. Spændingerne afgør strukturen i det sociale system og virkningen af iagttagelsen af det sociale systems kommunikation i det psykiske system. På markedet består den strukturelle kobling af aktørernes kobling til markedet. Markedet kunne ikke bestå uden kobling til mindst to aktører. De to aktører handler med hinanden gennem kommunikation om værdien af et produkt. Her blev der fundet en forklaring på problemet med relationer mellem systemer. Da systemer ikke overlapper hinanden eller står i direkte forbindelse med tilsvarende systemer, sender de derimod noget ud i et mellemliggende system. I dette tilfælde er det mellemliggende system et socialt system. Dette noget i det mellemliggende system kan modtagersystemet vælge at tage mod. I det sociale system sker modtagelsen ved det psykiske systems iagttagelse af indholdet i det sociale system. Det psykiske system vælger at iagttage det, den kan bruge i det sociale system, i forhold til forudgående iagttagelser Kommunikation Det sociale system indeholder kommunikation, der som medie overfører mening (Luhmann, 1997). Mening kan i kommunikation tage form af handling, information eller oplevelse i forhold til et emne eller tema. For at skabe kommunikation må der være noget at kommunikere om. Dette noget er en tidligere kommunikation. Som tilhører til et foredrag kan et nik fra en anden tilhører være nok til at kommunikere enighed i forhold til det budskab, der ligger i foredraget. Dette nik kan være nok til at danne et socialt system ved at den, der iagttager nikket, kommer med en reaktion på det i form af en kommunikation. En anden måde at se på kommunikation er som en række valg. Første valg går ud på at vælge, hvad der skal siges, andet valg går ud på at vælge at sige det, tredje valg går ud på, at

19 Side 14 modtageren af kommunikationen vælger at forstå det sagte (Luhmann, 1997). Et fjerde valg om at forholde sig til det sagte træffes af modtageren. Vil modtageren ikke forholde sig til det sagte, men bare lade det stå hen i det uvisse uden reaktion, ophører det sociale system med at eksistere. Generelt kan det siges om kommunikation, at den kun eksisterer, hvis den kan iagttages (Vallentin, 1996). Ligeledes kan kommunikation kun iagttages og forstås udfra iagttagerens tidligere forståelse for de symboler, kommunikationen indeholder. Et nik betyder kun ja eller enighed, fordi det er blevet en generaliseret norm for forståelse af symbolværdien i nikket. Ved udsendelse af kommunikation i det sociale system skal afsenderen derfor bestemme sig for, hvilke symboler kommunikationen skal indeholde. Iagttagelsen af symbolerne og forståelsen af dem afhænger af forestillingen hos iagttageren af symbolernes betydning og værdi. Dette gør, at brug af generaliserede symboler indenfor et operativt lukket system er ønskeligt. Symboler kan i visse sociale systemer betyde noget helt andet end i et andet socialt system. Forstår det psykiske system dette udfra tidligere iagttagelser af kommunikation i det sociale system, er det ikke noget problem. Det kan det derimod være for en ny iagttager af et socialt system, hvor ellers generaliserede symboler har en anden betydning og en anden værdi end normalt. Forskellene i sproget i de forskellige dele af et lille land som Danmark er et eksempel på forskellig brug af generaliserede symboler. Er noget godt, siger nogle det ligeud, hvorimod andre holder lidt igen på superlativerne. Ved brug af ironi kan tonefaldet afgøre, om en kommunikation betyder det kommunikerede eller det modsatte af kommunikationen. Sociale systemer lukker sig omkring mening. Mening er strukturen for kommunikation. Indenfor en mening kan kommunikationen udvikle sig i mange retninger, men den overordnede mening er det samme. Meningen kan ændre sig med tiden Mening Fælles for psykiske og sociale systemer er mening. Kommunikationen bærer en mening i sig, og tanken bærer en mening. Mening kan deles op i to: aktualitet og muligheder (Kneer & Nassehi, 1993). Lige her og nu tænker jeg på at rejse mig op det er en mulighed for mig. Rejser jeg mig ikke op, er det stadig en mulighed, men rejser jeg mig op, er det en aktualitet.

20 Side 15 Den første tanke om at rejse mig op var også en aktualitet, men det var i det psykiske system. Det samme er tilfældet for muligheden for at rejse mig op. Derimod ligger den aktualitet, at jeg rejser mig op, i det sociale system, da det er en kommunikation i form af handling. For at konstruere en mulighed i det sociale system skulle jeg have sagt, at jeg havde tænkt mig at rejse mig op, hvilket så på et senere tidspunkt havde ført til, at jeg udførte den handling. Hvis udførelsen ikke sker efterfølgende, mister kommunikationen om, at jeg har tænkt mig at rejse mig op, sin mening. Der skal altså være en sammenhæng mellem aktualitet og muligheder på den måde, at aktualitet fører til muligheder, og muligheder senere bliver til aktualiteter. Spekulation for en aktør på markedet om at købe et produkt giver mening for den aktør. På markedet giver spekulationen først mening, når aktøren kommunikerer sit ønske om køb. En anden aktør iagttager denne kommunikation og forstår meningen i den om køb af det pågældende produkt. Denne aktør udsender derefter et tilbud om salg af produktet. Er tilbuddet tilfredsstillende sker en handel. Meningen for disse parter består af en tilfredsstillelse af behov. Den første aktør har behov for at købe produktet, og den anden aktør har behov for at sælge produktet. Valget af mulig aktualitet bliver dermed et valg mellem behovstilfredsstillelse eller ikke-behovstilfredsstillelse. Mening kan også forstås som det overordnede formål for systemet. Indenfor landbrugets sociale systemer er meningen produktion af fødevarer. Det er det, kommunikationen overordnet drejer sig om. Kommunikationen er forskellig fra gang til gang, og der kan ligge en underliggende mening i den. Et psykisk system kan have en mening med at udsende en kommunikation om landbrug i det sociale system. Hvad denne mening er, afhænger af iagttagelse af kommunikationen hos andre psykiske systemer Iagttagelse og selviagttagelse Det psykiske system iagttager. Det iagttagede er omverden for det psykiske system. Da resten af kroppen også er omverden for det psykiske system, er iagttagelse af smerte i en finger en iagttagelse i det psykiske systems omverden. Luhmann definerer iagttagelse på følgende måde: en operation med en forskel med henblik på at angive den ene og ikke den anden side af forskellen (Luhmann, 1997). Dermed ses det, at iagttagelse sættes i forhold til noget andet, som det ikke er. Det iagttagede eksisterer kun i det psykiske system ved angivelse af, hvad det er, og hvad det ikke er. Smerte er f.eks. forskellen mellem smertefuldt og smertefrit.

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund... Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem...11 http://livsstil.jubii.dk/debat/

Læs mere

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation

Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation En systemteoretisk analyse af betydningen af forældres, fysioterapeuters, læreres og socialrådgiveres selvforståelse af deres rolleudøvelse i forhold til tværfagligt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Slide 1 En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010. Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation

Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010. Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010 Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation Program - Jungle af muligheder Den røde tråd mellem dirigent, ledelse, strategi og kommunikation

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Projekt Fremtidens landbrug

Projekt Fremtidens landbrug VIDEN - VÆKST - BALANCE Projekt Fremtidens landbrug - En rapport fra arbejdsgruppen November 2014 Landbrug & Fødevarer Forord Dansk landbrug står overfor store muligheder. Den globale middelklasse vokser

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

ROSKILDE BRANDVÆSEN. Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde.

ROSKILDE BRANDVÆSEN. Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde. ROSKILDE BRANDVÆSEN Beredskabschef Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10, 4000 Ros carsteni@roskilde.dk Mobil 40147871 ROSKILDE BRANDVÆSEN Beredskabsloven: Forebyggelse af brand ved

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere