Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?"

Transkript

1 Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider i dag krav om, at professionelle sundhedsydelser er evidensbaserede. Det betyder, at bl.a. sygeplejersker skal kunne anvende forskningsresultater, ligesom der nødvendigvis må forskes inden for sygeplejens genstandsfelt for at skabe ny viden, samt udvikle og efterprøve evidensen af sygeplejefaglige ydelser. Til dette skal der bruges forskere, og disse skal uddannes og fastholdes i en forskningsaktiv karriere. På hospitaler såvel som i primær sektor, hvor forskningsaktive sygeplejersker er en del af det kliniske miljø, understøttes faglig udvikling og skabes et professionelt fundament for udøvelse af sygepleje. Dette styrker sygeplejens bidrag til det tværfaglige samarbejde til gavn for patienten. Det gør desuden arbejdspladsen attraktiv, hvilket vil have betydning for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker; noget der er stærk evidens for, sikrer bedre patientresultater 1,2 Begrundelsen for, at der er et forskningsfelt for sygeplejersker, skal hentes i, at sygeplejen har et selvstændigt genstandsfelt, med et selvstændigt vidensområde at udvikle og afprøve viden til. Sygeplejerskers selvstændige genstandsområde omfatter konsekvenser af og reaktioner på sygdom, for menneskets behov- og funktionsområder, dvs. mennesket i sundhed og sygdom gennem alle livets faser. Det er inden for dette felt, sygeplejeforskning har sin berettigelse også fremover. Sygeplejersker har også delegerede funktioner, som ligger udenfor det selvstændige genstandsfelt. Det er eksempelvis tilfældet med en del af de kliniske ekspertsygeplejerskers funktioner. Det er ikke aktuelt for sygeplejersker at forske i de delegerede funktioner (eksempelvis effekten af den medicin de ordinerer). Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Forskning i sygepleje fokuserer på Patientoplevelser samt familiens rolle og perspektiv Fysiske, psykosociale og eksistentielle følger af sygdom, behandling og rehabilitering Forebyggelse og mestring af kroniske lidelser herunder den pædagogiske intervention Uhelbredelig sygdom og død Patientforløb Patientsamarbejde 1 Joint Commission Health Care at the Crossroads 2 Needleman J et al Nurse-staffing levels and the quality of care in hospitals. The New England Journal of Medicine. Vol.346, No. 22:

2 Der har været tradition for, at den naturvidenskabelige forskningstradition har haft forrang i sundhedsvæsenet, hvilket kan forklares ved, at det hidtil mest har været den lægelige forskning, der har domineret. Når fænomener som patientoplevelser, psykosociale konsekvenser af sygdom og behandling, mestring af kroniske lidelser samt patient-samarbejde skal undersøges og interventioner afprøves må forskningsmetoder fra den humanistiske og samfundsvidenskabelige tradition imidlertid også tages i anvendelse. Det ligger derfor som en grundlæggende antagelse i de nedenfor beskrevne forskningstemaer, at sygeplejersker, som forsker, betjener sig af design og metoder, som er relevante for forskningsspørgsmålet, hvad enten det kræver en naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanistisk tilgang. Hvor bevæger sygeplejen sig hen, og hvilke konsekvenser får det for forskningen? I det følgende beskrives udviklingstendenser i sundhedsvæsenet, og de konsekvenser det har for sygeplejen og forskningen. Medinddragelse/brugerindflydelse Der vil i de kommende år blive stadigt mere opmærksomhed på, og efterspørgsel, efter brugerindflydelse i sundhedsvæsenet. Patienter og borgere i begge sektorer, og deres pårørende, forventer inddragelse i beslutningsprocesserne, og når det gælder sundheds- og sygdomsadfærd, så ved man, at patientens og familiens sygdomsopfattelse og overbevisninger har afgørende betydning for, at den rette indsats sættes i gang, og om behandling, ordinationer og vejledning følges og dermed bestemmende for et positiv outcome. Sygeplejersker skal derfor kunne samarbejde med og skabe vilkår for et godt samspil med såvel patienter, borgere og deres nærtstående som faglige samarbejdspartnere i bestræbelserne på at lykkes i dette. Det kræver kommunikative og pædagogiske færdigheder og etisk beredskab, som muliggør medinddragelse og ligeværdighed i respekt for de forskellige ekspertiser, patienter, borgere, deres familie samt faggrupperne besidder. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, og af betydning for såvel patienters/borgeres livskvalitet som for sundhedsøkonomien, at der forskes i patienters/borgeres, og deres nærtståendes, tanker, forestillinger, oplevelser og erfaringer i forhold til en bestemt sygdom og behandlingsforløb, mhp at afdække, hvordan de oplever det at leve med og håndterer sygdommen samt hvilke faktorer der influerer på deres livskvalitet og mestringsmønstre i forhold til særegne symptomer og reaktioner. Temaer kunne være: - Empowerment/medinddragelse/participation af pt./borgeren/pårørende og effekten af det - Familiefokuseret indsats - Samspillet mellem patienter, deres pårørende og de sundhedsprofessionelle - Patientundervisning inkl. it-løsninger 2

3 Ældre og andre sårbare grupper, samt livsstilsrelaterede lidelser Den demografiske udvikling med en stigende andel af ældre i befolkningen, samt en forventning om at blive behandlet for lidelser også meget sent i livet, stiller sundhedsvæsenet overfor udfordringer indenfor såvel sundhedsøkonomi som den kliniske kvalitet. Andelen af friske ældre vil stige, og der vel være såvel samfundsøkonomisk som livskvalitetsmæssige incitamenter i at behandle de lidelser, de frembyder og forebygge funktionstab. Det vil stille helt specielle krav til rehabilitering og forebyggelse selv til de gamle ældre, og til sundhedspersonalets holdninger til at pleje og behandle ældre, ligesom ageism i stigende grad vil blive uacceptabelt. Forskning viser, at der er stort potentiale i at træne ældre, både forebyggende og postoperativt umiddelbart efter indgrebet. Vi vil derfor se et øget fokus på ikke alene at vedligeholde ældres funktionsniveau, men også intensiv træning mhp. at øge det, både i primær sektor og på hospitalet. Der vil imidlertid være en social slagside i dette forhold, idet der formentlig også fremover vil være en gruppe svage ældre med dårlige socioøkonomiske vilkår, som ikke gør opmærksom på sig selv som målgruppe for denne indsats, og som falder gennem maskerne i sikkerhedsnettet. Ældreforskning viser desuden, at mænd stadig dør væsentligt tidligere end kvinder uden at man ved hvorfor, og at ældre kvinder til gengæld har dårligere livskvalitet og øget tilbøjelighed til depression, end jævnaldrende mænd. For sygeplejen betyder det, at der stilles krav til kompetencerne, både de kliniske, de kommunikative og de etiske. Der ligger desuden en udfordring for sygeplejersker i at identificere de mindre ressourcestærke ældre og imødekomme deres behov, ligesom det vil medføre nye krav til pleje- og rehabiliteringsindsatsen i primær sektor at arbejde med borgere, som forventer en proaktiv indsats og ikke vil acceptere ydelser med karakter af passiv vedligeholdelse og opbevaring. Centrale forskningsområder for ældreplejen: Patient/borgeroplevelser Forbedring og vedligeholde ældres funktions- og ernæringsniveau samt livskvalitet Kønsforskelle i sundhed og alderdom og interventioner i relation hertil Målrettet indsat for svage ældre Nye indsatser og samarbejdsformer i hjemmeplejen og effekten af dem Nye indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse målrettet til ældre og effekten af dem Den demografiske udvikling og de øgede forventninger om behandling sætter hospitalssektoren under et stadigt større produktivitetspres. Kravet om højere produktivitet er nødvendigt af økonomiske årsager, og er gennem de seneste år 3

4 bevisligt blevet efterlevet. Det kan aflæses af stadigt kortere indlæggelsestider, fald i antal sengedage og indlæggelser samt tilsvarende øgning af den ambulante aktivitet. Imidlertid er der patientgrupper, som er specielt sårbare overfor den stigende hastighed, hvormed patienter skal igennem systemet, og hvor den kliniske kvalitet har vist sig at kunne blive klart bedre: - Den skrøbelige ældre patient på sygehus og i kommunalt regi - Patienter med kroniske lidelser - Misbrugere Her er der brug for forskning i hvilke konsekvenser denne udvikling får for de sårbare patienter, f.eks. At leve med sygdom og de lidelser som høj alder medfører Patientoplevelser Pårørendes oplevelser Forebyggelse af indlæggelser ved tidlig indsats i hjemmeplejen Optimerede forløbsprogrammer for ældre og sårbare patienter Antallet af patienter med livsstilssygdomme stiger, uagtet de store kampagner, og da disse typisk opdages på sygehuset i forbindelse med det første symptom (hjerterytmeforstyrrelser, AMI, apopleksi, diabetes osv.) skal behandling og motivering for at følge denne og foretage ændringer i livsstilen initieres her. Det fordrer evidensbaseret viden om, hvordan de fagprofessionelle i samråd med patienten bedst initierer indledende fase af rehabilitering under en akut hospitalsindlæggelse og hvordan det videre rehabiliteringsforløb kan understøtte patienten til livsstilsændring og tilfredsstillende livskvalitet. Sygeplejersker i såvel hospitalsregi som i kommunerne bør påtage sig en central rolle i forskning i sundhedsfremme og primær, sekundær og tertiær sygdomsforebyggelse, idet sygeplejersker kommer i berøring med alle grupper af borgere fra de nyfødte til de allerældste. De ovennævnte patientgrupper stiller særlige krav til især den psykosociale indsats, ligesom de kræver samarbejde mellem faggrupper og over sektorgrænser samt med patient og pårørende. Såvel blandt befolkningen, som i behandlingsforløbene er der kommet fokus på den psykosociale dimension af sygdom og sundhed. Patienter og pårørende forventer at blive mødt som hele mennesker og ikke blot en diagnose, og sundhedsforskning viser også, at dette er af betydning for udfaldet. Der er fortsat behov for forskning indenfor dette område, specielt i udvikling og afprøvning af interventioner, samt implementering af disse. Problemstillinger for disse patientgrupper kræver desuden sammenhæng i forløbet og derfor tværfaglige indsatser og metoder. Der er derfor også behov for tværfaglig forskning, med anvendelse af relevante metoder fra forskellige forskningstraditioner. Forskning bør derfor involvere alle de implicerede faggruppers indsats, ligesom koordinering af denne i sig selv bør udforskes og afprøves. Da disse forløb kræver et tæt tværsektorielt samarbejde bør dette være fokus for interventionsstudier af tværfagligt tilsnit. 4

5 I disse forløb er det også vigtigt rent forskningsmæssigt at fokusere på udviklingen af sygeplejens bidrag i de tværfaglige forløb. Samspillet mellem sekundær og primær sektor Bedre og mindre invasive behandlingsmetoder, accelererede patientforløb samt kravet om hurtigere turn-over i hospitalsvæsenet har betydet, at et stigende antal opgaver af høj kompleksitet flyttes fra hospitalet til kommunen. Borgere med stadigt mere komplekse plejebehov udskrives til fortsat pleje og behandling i hjemmet. Denne tendens vil fortsætte og blive yderligere udtalt. Det stiller krav til kompetencerne i kommunerne, ligesom den pleje og behandling, der ydes dér, skal være evidensbaseret i samme grad, som den skal det på hospitalerne. Sygeplejerskerne i kommunerne skal derfor også kunne anvende forskningsresultater, og bidrage til udvikling af ny viden samt afprøvning og implementering af evidens. Der er brug for forskning på følgende områder: Sundhedstjenesteforskning med fokus på tværsektoriel indsats og sammenhængende patientforløb Konsekvenser af at højteknologisk indsats flyttes ud i hjemmeplejen, herunder effektmålinger Udvikling og afprøvninger af interventioner med fokus på undervisning og konsulentvirksomhed på tværs af sektorgrænser, f.eks. med inddragelse af IT-redskaber. Såvel plejepersonalet som borgere og pårørende er målgrupper Forskningen bør udføres i flere settings: hospital, kommunen, hjemmepleje, plejehjem, hospice etc. Patientsikkerhed og kvalitet i ydelsen Patientsikkerhed er og bliver i stigende grad et område, som bl.a. patientforeninger og akkrediteringstiltag sætter på dagsorden. Adskillige, meget store, forskningsundersøgelser fastslår, at sygeplejersker i patientens umiddelbare nærhed redder liv og forebygger komplikationer, funktionsnedsættelse og dødsfald. Der påvises ydermere økonomiske gevinster f.eks. kortere indlæggelsestid og mere fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Joint Commission fastslår da også, at sygeplejersker skal i forreste række, når det gælder patienternes overvågning, vurdering af patienternes tilstand, identificering af problemer og beredskab 1. I en tid med sygeplejerskemangel, og en fremtid, hvor en øget aktivitet i sundhedsvæsenet og generel nedgang i arbejdsstyrken må imødeses pga. af den demografiske udvikling, er det vigtigt at overveje, hvad sygeplejerskers specielle bidrag til sundhedsvæsenet er. Når man har en faggruppe, som er en sparsom kapital, bliver det ekstra vigtigt at anvende denne kapital netop dér, hvor ingen andre kan varetage opgaven. Konklusionen fra ovennævnte forskning indikerer, at sygeplejerskers plads også i fremtiden bør være tæt på patienten, specielt i de faser, hvor observation og vurdering af patientens tilstand er kritisk. 5

6 Dette gælder både, hvad angår fysisk sygdom, og i forhold til patienter og pårørende som er i krise og har brug for professionel omsorg og støtte, og hvor ordinering af sygeplejen skal ske. Selvom observation og overvågning af patientens tilstand godt kan ske under udførelsen af f.eks. et sengebad, må sygeplejersker indse, at en lang række kliniske plejeopgaver, må overlades til andre faggrupper, fordi sygeplejersker skal overvåge og sygeplejefagligt vurdere flere patienter, end de måske gør i dag. Sygeplejerskers praksis vil formentlig i højere grad kendetegnes af samtaler og observationer af patienter, nedskrivning af ordination af plejen i plejeplaner, indhentning af yderligere observationer fra samarbejdende plejegrupper og supervision af disse i deres udførelse af opgaverne. Opgaver, som forudsætter kompleks, bred og dyb viden udføres fortsat af sygeplejersker, herunder professionel omsorg og støtte, administrering af medicin og intravenøs behandling med væsker/ernæring. Centrale områder, der skal være fokus på, nu hvor forskningen har bevæget sig ud af pionérfasen? Se skemaet Opmærksomhedspunkter for DSR. Hvad skal de arbejde politisk på? Se skemaet Anbefalinger Se skemaet 6

Notat til DSR om udfordringer på forskningsområdet med de 5 bilag

Notat til DSR om udfordringer på forskningsområdet med de 5 bilag Notat til DSR om udfordringer på forskningsområdet med de 5 bilag Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb. Notat Dato: 19. august 2014 Kopi til: Emne: Kort beskrivelse af initiativer i ansøgning til puljen til løft af ældreområdet 2015 1. Styrket rehabiliteringsindsats En borger Et forløb (fortsat fra 2014)

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN TIL GAVN FOR PATIENTER, BORGERE, PROFESSION OG SAMFUND Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 FORSIDEBILLEDE: Elefantlandskab af Helle Malling Beck. Elefanten er valgt, fordi

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune

Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune S o c i a l o g S u n d h e d. Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune Midlertidige døgnpladser December 2013 Indholdsfortegnelse Morsø Afklaringscenter i Morsø Kommune. 2 Et midlertidigt

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Infektionsmedicinsk afdeling Q modtager studerende i sengeafsnit Q1 og Q2 samt Q-ambulatorium. Afdelingen består desuden

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 1. AKUTFUNKTIONEN OG DET GODE AKUTFORLØB FOR PATIENTEN... 2 2. MÅLGRUPPE FOR AKUTOMRÅDET... 2 3. TILBUD OG INDSATSER TIL MÅLGRUPPEN... 3 3.1 DØGNTILBUD

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi Februar 2014 Herlev Hospital Medicinsk Afdeling O Vision og strategi for sygeplejen Medicinsk Afdeling O 2014-2018 Forord I starten af 2012 afholdt sygeplejeledere i Medicinsk Afdeling

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde

Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter og borgere Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere,

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Borgernes sundhedstilstand starter med graviditeten, og derfor kan jordemødre spille en langt

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Fagprofil social- og sundhedshjælper. Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge.

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248 Tilsynsrapport 2009 Ældreboligcentret Lyngehus Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge Kommune: Allerød Leder: Bente Nees Dato for tilsynet: 25. juni 2009 Telefon: 48 16

Læs mere

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere