Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?
|
|
- Hanna Birgit Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider i dag krav om, at professionelle sundhedsydelser er evidensbaserede. Det betyder, at bl.a. sygeplejersker skal kunne anvende forskningsresultater, ligesom der nødvendigvis må forskes inden for sygeplejens genstandsfelt for at skabe ny viden, samt udvikle og efterprøve evidensen af sygeplejefaglige ydelser. Til dette skal der bruges forskere, og disse skal uddannes og fastholdes i en forskningsaktiv karriere. På hospitaler såvel som i primær sektor, hvor forskningsaktive sygeplejersker er en del af det kliniske miljø, understøttes faglig udvikling og skabes et professionelt fundament for udøvelse af sygepleje. Dette styrker sygeplejens bidrag til det tværfaglige samarbejde til gavn for patienten. Det gør desuden arbejdspladsen attraktiv, hvilket vil have betydning for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker; noget der er stærk evidens for, sikrer bedre patientresultater 1,2 Begrundelsen for, at der er et forskningsfelt for sygeplejersker, skal hentes i, at sygeplejen har et selvstændigt genstandsfelt, med et selvstændigt vidensområde at udvikle og afprøve viden til. Sygeplejerskers selvstændige genstandsområde omfatter konsekvenser af og reaktioner på sygdom, for menneskets behov- og funktionsområder, dvs. mennesket i sundhed og sygdom gennem alle livets faser. Det er inden for dette felt, sygeplejeforskning har sin berettigelse også fremover. Sygeplejersker har også delegerede funktioner, som ligger udenfor det selvstændige genstandsfelt. Det er eksempelvis tilfældet med en del af de kliniske ekspertsygeplejerskers funktioner. Det er ikke aktuelt for sygeplejersker at forske i de delegerede funktioner (eksempelvis effekten af den medicin de ordinerer). Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Forskning i sygepleje fokuserer på Patientoplevelser samt familiens rolle og perspektiv Fysiske, psykosociale og eksistentielle følger af sygdom, behandling og rehabilitering Forebyggelse og mestring af kroniske lidelser herunder den pædagogiske intervention Uhelbredelig sygdom og død Patientforløb Patientsamarbejde 1 Joint Commission Health Care at the Crossroads 2 Needleman J et al Nurse-staffing levels and the quality of care in hospitals. The New England Journal of Medicine. Vol.346, No. 22:
2 Der har været tradition for, at den naturvidenskabelige forskningstradition har haft forrang i sundhedsvæsenet, hvilket kan forklares ved, at det hidtil mest har været den lægelige forskning, der har domineret. Når fænomener som patientoplevelser, psykosociale konsekvenser af sygdom og behandling, mestring af kroniske lidelser samt patient-samarbejde skal undersøges og interventioner afprøves må forskningsmetoder fra den humanistiske og samfundsvidenskabelige tradition imidlertid også tages i anvendelse. Det ligger derfor som en grundlæggende antagelse i de nedenfor beskrevne forskningstemaer, at sygeplejersker, som forsker, betjener sig af design og metoder, som er relevante for forskningsspørgsmålet, hvad enten det kræver en naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanistisk tilgang. Hvor bevæger sygeplejen sig hen, og hvilke konsekvenser får det for forskningen? I det følgende beskrives udviklingstendenser i sundhedsvæsenet, og de konsekvenser det har for sygeplejen og forskningen. Medinddragelse/brugerindflydelse Der vil i de kommende år blive stadigt mere opmærksomhed på, og efterspørgsel, efter brugerindflydelse i sundhedsvæsenet. Patienter og borgere i begge sektorer, og deres pårørende, forventer inddragelse i beslutningsprocesserne, og når det gælder sundheds- og sygdomsadfærd, så ved man, at patientens og familiens sygdomsopfattelse og overbevisninger har afgørende betydning for, at den rette indsats sættes i gang, og om behandling, ordinationer og vejledning følges og dermed bestemmende for et positiv outcome. Sygeplejersker skal derfor kunne samarbejde med og skabe vilkår for et godt samspil med såvel patienter, borgere og deres nærtstående som faglige samarbejdspartnere i bestræbelserne på at lykkes i dette. Det kræver kommunikative og pædagogiske færdigheder og etisk beredskab, som muliggør medinddragelse og ligeværdighed i respekt for de forskellige ekspertiser, patienter, borgere, deres familie samt faggrupperne besidder. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, og af betydning for såvel patienters/borgeres livskvalitet som for sundhedsøkonomien, at der forskes i patienters/borgeres, og deres nærtståendes, tanker, forestillinger, oplevelser og erfaringer i forhold til en bestemt sygdom og behandlingsforløb, mhp at afdække, hvordan de oplever det at leve med og håndterer sygdommen samt hvilke faktorer der influerer på deres livskvalitet og mestringsmønstre i forhold til særegne symptomer og reaktioner. Temaer kunne være: - Empowerment/medinddragelse/participation af pt./borgeren/pårørende og effekten af det - Familiefokuseret indsats - Samspillet mellem patienter, deres pårørende og de sundhedsprofessionelle - Patientundervisning inkl. it-løsninger 2
3 Ældre og andre sårbare grupper, samt livsstilsrelaterede lidelser Den demografiske udvikling med en stigende andel af ældre i befolkningen, samt en forventning om at blive behandlet for lidelser også meget sent i livet, stiller sundhedsvæsenet overfor udfordringer indenfor såvel sundhedsøkonomi som den kliniske kvalitet. Andelen af friske ældre vil stige, og der vel være såvel samfundsøkonomisk som livskvalitetsmæssige incitamenter i at behandle de lidelser, de frembyder og forebygge funktionstab. Det vil stille helt specielle krav til rehabilitering og forebyggelse selv til de gamle ældre, og til sundhedspersonalets holdninger til at pleje og behandle ældre, ligesom ageism i stigende grad vil blive uacceptabelt. Forskning viser, at der er stort potentiale i at træne ældre, både forebyggende og postoperativt umiddelbart efter indgrebet. Vi vil derfor se et øget fokus på ikke alene at vedligeholde ældres funktionsniveau, men også intensiv træning mhp. at øge det, både i primær sektor og på hospitalet. Der vil imidlertid være en social slagside i dette forhold, idet der formentlig også fremover vil være en gruppe svage ældre med dårlige socioøkonomiske vilkår, som ikke gør opmærksom på sig selv som målgruppe for denne indsats, og som falder gennem maskerne i sikkerhedsnettet. Ældreforskning viser desuden, at mænd stadig dør væsentligt tidligere end kvinder uden at man ved hvorfor, og at ældre kvinder til gengæld har dårligere livskvalitet og øget tilbøjelighed til depression, end jævnaldrende mænd. For sygeplejen betyder det, at der stilles krav til kompetencerne, både de kliniske, de kommunikative og de etiske. Der ligger desuden en udfordring for sygeplejersker i at identificere de mindre ressourcestærke ældre og imødekomme deres behov, ligesom det vil medføre nye krav til pleje- og rehabiliteringsindsatsen i primær sektor at arbejde med borgere, som forventer en proaktiv indsats og ikke vil acceptere ydelser med karakter af passiv vedligeholdelse og opbevaring. Centrale forskningsområder for ældreplejen: Patient/borgeroplevelser Forbedring og vedligeholde ældres funktions- og ernæringsniveau samt livskvalitet Kønsforskelle i sundhed og alderdom og interventioner i relation hertil Målrettet indsat for svage ældre Nye indsatser og samarbejdsformer i hjemmeplejen og effekten af dem Nye indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse målrettet til ældre og effekten af dem Den demografiske udvikling og de øgede forventninger om behandling sætter hospitalssektoren under et stadigt større produktivitetspres. Kravet om højere produktivitet er nødvendigt af økonomiske årsager, og er gennem de seneste år 3
4 bevisligt blevet efterlevet. Det kan aflæses af stadigt kortere indlæggelsestider, fald i antal sengedage og indlæggelser samt tilsvarende øgning af den ambulante aktivitet. Imidlertid er der patientgrupper, som er specielt sårbare overfor den stigende hastighed, hvormed patienter skal igennem systemet, og hvor den kliniske kvalitet har vist sig at kunne blive klart bedre: - Den skrøbelige ældre patient på sygehus og i kommunalt regi - Patienter med kroniske lidelser - Misbrugere Her er der brug for forskning i hvilke konsekvenser denne udvikling får for de sårbare patienter, f.eks. At leve med sygdom og de lidelser som høj alder medfører Patientoplevelser Pårørendes oplevelser Forebyggelse af indlæggelser ved tidlig indsats i hjemmeplejen Optimerede forløbsprogrammer for ældre og sårbare patienter Antallet af patienter med livsstilssygdomme stiger, uagtet de store kampagner, og da disse typisk opdages på sygehuset i forbindelse med det første symptom (hjerterytmeforstyrrelser, AMI, apopleksi, diabetes osv.) skal behandling og motivering for at følge denne og foretage ændringer i livsstilen initieres her. Det fordrer evidensbaseret viden om, hvordan de fagprofessionelle i samråd med patienten bedst initierer indledende fase af rehabilitering under en akut hospitalsindlæggelse og hvordan det videre rehabiliteringsforløb kan understøtte patienten til livsstilsændring og tilfredsstillende livskvalitet. Sygeplejersker i såvel hospitalsregi som i kommunerne bør påtage sig en central rolle i forskning i sundhedsfremme og primær, sekundær og tertiær sygdomsforebyggelse, idet sygeplejersker kommer i berøring med alle grupper af borgere fra de nyfødte til de allerældste. De ovennævnte patientgrupper stiller særlige krav til især den psykosociale indsats, ligesom de kræver samarbejde mellem faggrupper og over sektorgrænser samt med patient og pårørende. Såvel blandt befolkningen, som i behandlingsforløbene er der kommet fokus på den psykosociale dimension af sygdom og sundhed. Patienter og pårørende forventer at blive mødt som hele mennesker og ikke blot en diagnose, og sundhedsforskning viser også, at dette er af betydning for udfaldet. Der er fortsat behov for forskning indenfor dette område, specielt i udvikling og afprøvning af interventioner, samt implementering af disse. Problemstillinger for disse patientgrupper kræver desuden sammenhæng i forløbet og derfor tværfaglige indsatser og metoder. Der er derfor også behov for tværfaglig forskning, med anvendelse af relevante metoder fra forskellige forskningstraditioner. Forskning bør derfor involvere alle de implicerede faggruppers indsats, ligesom koordinering af denne i sig selv bør udforskes og afprøves. Da disse forløb kræver et tæt tværsektorielt samarbejde bør dette være fokus for interventionsstudier af tværfagligt tilsnit. 4
5 I disse forløb er det også vigtigt rent forskningsmæssigt at fokusere på udviklingen af sygeplejens bidrag i de tværfaglige forløb. Samspillet mellem sekundær og primær sektor Bedre og mindre invasive behandlingsmetoder, accelererede patientforløb samt kravet om hurtigere turn-over i hospitalsvæsenet har betydet, at et stigende antal opgaver af høj kompleksitet flyttes fra hospitalet til kommunen. Borgere med stadigt mere komplekse plejebehov udskrives til fortsat pleje og behandling i hjemmet. Denne tendens vil fortsætte og blive yderligere udtalt. Det stiller krav til kompetencerne i kommunerne, ligesom den pleje og behandling, der ydes dér, skal være evidensbaseret i samme grad, som den skal det på hospitalerne. Sygeplejerskerne i kommunerne skal derfor også kunne anvende forskningsresultater, og bidrage til udvikling af ny viden samt afprøvning og implementering af evidens. Der er brug for forskning på følgende områder: Sundhedstjenesteforskning med fokus på tværsektoriel indsats og sammenhængende patientforløb Konsekvenser af at højteknologisk indsats flyttes ud i hjemmeplejen, herunder effektmålinger Udvikling og afprøvninger af interventioner med fokus på undervisning og konsulentvirksomhed på tværs af sektorgrænser, f.eks. med inddragelse af IT-redskaber. Såvel plejepersonalet som borgere og pårørende er målgrupper Forskningen bør udføres i flere settings: hospital, kommunen, hjemmepleje, plejehjem, hospice etc. Patientsikkerhed og kvalitet i ydelsen Patientsikkerhed er og bliver i stigende grad et område, som bl.a. patientforeninger og akkrediteringstiltag sætter på dagsorden. Adskillige, meget store, forskningsundersøgelser fastslår, at sygeplejersker i patientens umiddelbare nærhed redder liv og forebygger komplikationer, funktionsnedsættelse og dødsfald. Der påvises ydermere økonomiske gevinster f.eks. kortere indlæggelsestid og mere fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Joint Commission fastslår da også, at sygeplejersker skal i forreste række, når det gælder patienternes overvågning, vurdering af patienternes tilstand, identificering af problemer og beredskab 1. I en tid med sygeplejerskemangel, og en fremtid, hvor en øget aktivitet i sundhedsvæsenet og generel nedgang i arbejdsstyrken må imødeses pga. af den demografiske udvikling, er det vigtigt at overveje, hvad sygeplejerskers specielle bidrag til sundhedsvæsenet er. Når man har en faggruppe, som er en sparsom kapital, bliver det ekstra vigtigt at anvende denne kapital netop dér, hvor ingen andre kan varetage opgaven. Konklusionen fra ovennævnte forskning indikerer, at sygeplejerskers plads også i fremtiden bør være tæt på patienten, specielt i de faser, hvor observation og vurdering af patientens tilstand er kritisk. 5
6 Dette gælder både, hvad angår fysisk sygdom, og i forhold til patienter og pårørende som er i krise og har brug for professionel omsorg og støtte, og hvor ordinering af sygeplejen skal ske. Selvom observation og overvågning af patientens tilstand godt kan ske under udførelsen af f.eks. et sengebad, må sygeplejersker indse, at en lang række kliniske plejeopgaver, må overlades til andre faggrupper, fordi sygeplejersker skal overvåge og sygeplejefagligt vurdere flere patienter, end de måske gør i dag. Sygeplejerskers praksis vil formentlig i højere grad kendetegnes af samtaler og observationer af patienter, nedskrivning af ordination af plejen i plejeplaner, indhentning af yderligere observationer fra samarbejdende plejegrupper og supervision af disse i deres udførelse af opgaverne. Opgaver, som forudsætter kompleks, bred og dyb viden udføres fortsat af sygeplejersker, herunder professionel omsorg og støtte, administrering af medicin og intravenøs behandling med væsker/ernæring. Centrale områder, der skal være fokus på, nu hvor forskningen har bevæget sig ud af pionérfasen? Se skemaet Opmærksomhedspunkter for DSR. Hvad skal de arbejde politisk på? Se skemaet Anbefalinger Se skemaet 6
Notat til DSR om udfordringer på forskningsområdet med de 5 bilag
Notat til DSR om udfordringer på forskningsområdet med de 5 bilag Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereStyrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper
Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereRigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereKvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereEt værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet
Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereMedicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv
Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede
Læs mereGodskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereKvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune
S o c i a l o g S u n d h e d. Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune Midlertidige døgnpladser December 2013 Indholdsfortegnelse Morsø Afklaringscenter i Morsø Kommune. 2 Et midlertidigt
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereIndsats 11 Viden og udvikling... 1
Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereÆldrepolitik. Brøndby Kommune
Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereDanmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL
Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet
Læs mereKvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet
Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.
Notat Dato: 19. august 2014 Kopi til: Emne: Kort beskrivelse af initiativer i ansøgning til puljen til løft af ældreområdet 2015 1. Styrket rehabiliteringsindsats En borger Et forløb (fortsat fra 2014)
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereOmrådecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...
Læs mereForskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereVIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN
VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN TIL GAVN FOR PATIENTER, BORGERE, PROFESSION OG SAMFUND Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 FORSIDEBILLEDE: Elefantlandskab af Helle Malling Beck. Elefanten er valgt, fordi
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereMedlemsmøde for Konsultationssygeplejersker. Tirsdag den 19. marts 2019 DSR
Gør tanke til handling VIA University College Medlemsmøde for Konsultationssygeplejersker Tirsdag den 19. marts 2019 DSR Efter-videreuddannelse indenfor det social-, sundhed- og beskæftigelsesområdet.
Læs mereKULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereEn moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereIndsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune
Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs merePatientinddragelse via dialog brug af Evidensbaseret kommunikation - Motivationssamtalen
seminar om patientinddragelse 25. januar 2013 Workshop B Patientinddragelse via dialog brug af Evidensbaseret kommunikation - Motivationssamtalen Af Lene Bjerregaard, Phd, HC Andersen Børnehospital Odense
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mereIndsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske
Læs mereProjektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets
Læs mereHøring over evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede
Læs mere