Nyt fra LandboThy.» Økonomien i bedrifterne»... læs mere side 6 og 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra LandboThy.» Økonomien i bedrifterne»... læs mere side 6 og 8"

Transkript

1 Nyt fra LandboThy» Økonomien i bedrifterne»... læs mere side 6 og 8

2 LandboThy Tro på fremtiden! Af Niels Jørgen Pedersen, formand LandboThy Vi står midt i store udfordringer, hvor blandt andet økonomi samt vand- og naturplaner fylder meget i hverdagen. I LandboThy er der stabilitet både politisk og også medarbejdermæssigt, hvilket er sikkerhed for, at økonomien hænger sammen. Resultatet i 2010 med et overskud på kr. er et udtryk for god styring og dermed tilfredsstillende. Vi har god tilgang af kunder og medlemmer. Det vidner om konkurrencedygtighed på både pris og kvalitet. Med beslutning om samling af rådgivningen i det nye Videncenter Thy-Mors i Thisted opnår vi fremover rationaliseringer, effektiviseringer og optimering af rådgivningen. Indhold Tro på fremtiden!... Høringssvar - Vand- og naturplaner... 1 Nyvalg til LandboThys bestyrelse... 1 Yngre jordbrugerlån... 2 Legatuddelinger... 2 Naturpris... 3 Dyrskuet Thy-Mors Heste-Agility for hånd... 4 Professionel hjælp i en svær tid... 5 Hæftelser i forhold til kreditorer - ægtefæller... 5 Kvægøkonomi Driftsøkonomien på svinebedrifterne i Samfundsansvar (CSR) og ledelsesberetning Husstandsmøller - Et alternativ? Landmænd glemte 17 mio. kr Selvangivelsen er klar Indberetningspligt for aktiekøb Salg af ejendom - mulighed for skat retur? Budgetopfølgning Markedets bedste rabatsatser på olieprodukter! Transport af kreaturer Undgå smitte Penge for skidt! Husk nye regler om spaltegulve Aktuel optimal slagtevægt Husk beholderkontrollen Organisation Mødekalender Dermed er der skabt fundament og rammer for udvikling af vores erhverv i Nordvestjylland, hvor landbruget er så vigtig en del af produktionsgrundlaget. Vækstdynamo Vi skal have fokus på indtjeningsgrundlaget. Vi har tæt kontakt til kommunerne i vores lokalområde, hvilket i sig selv er en anerkendelse af landbruget. Men vi ønsker et endnu smidigere samarbejde, hvor man ikke hænger sig i unødige detaljer, der stopper produktionen. Hurtig ekspedition af miljøgodkendelser og sikring af, at anmeldeordingen fungerer fra første dag er eksempler, der afhjælper produktionsstop og dermed giver flere kroner i kommunekasserne. Tillid og muligheder frem for kontrol og begrænsninger er midler til sikring af landbruget som vækstdynamo. Landbrug & Fødevarers strategi med dialog og faglighed i dialogen giver resultater, bl.a. i beslutningsprosessen i vandplanerne. Vi er nået langt, men har meget store udfordringer foran os. Afgørende er troen på fremtiden! Tlf Industrivej Hurup - Fax Silstrupvej Thisted - Fax Oplag: Ansvarshavende bladredaktør: - Bodil Errebo Nielsen Næste udgave af NYT fra LandboThy er planlagt til udsendelse 26. maj 2011.

3 Høringssvar - Vand- og naturplaner Af Morten Yde, næstformand LandboThy LandboThy Høringsperioden for vand- og naturplanerne, som startede tilbage i oktober 2010, er nu snart slut. Der har været ekstrem stor fokus på problemstillingerne i forhold til, om det fortsat skal være muligt at drive landbrug i Danmark. Med afsæt i de mange konsekvensanalyser og faglige udredninger, som Landbrug & Fødevarer har lavet, har vi i LandboThy målrettet prøvet at formidle dette lokalt i kommunerne og hos lokalpolitikerne. Der er helt sikkert blevet lyttet til os, især når vi konsekvensmæssigt omregner til arbejdspladser og nøgtern økonomi. Det er derfor også lykkedes os at lave et politisk høringssvar sammen med Thisted Kommune, hvor vi sammen anskueliggør problemstillingerne og de bekymringer, vi har for de mange begrænsninger, erhvervet underlægges. Derudover bliver der sendt høringssvar fra kommunenetværk Mors og Struer, og samtidig er vi også sammen omkring fælles høringssvar for hele Limfjordsområdet via Nordjysk Landbrug. Vi har desuden afholdt medlemsmøde den 9. februar i Vildsund med mere end 250 deltagere, hvor vandplanerne blev gennemgået. Vi ønskede hermed at oplyse og motivere hver enkelt lodsejer til at tage stilling til egen situation, og specielt i forhold til vandløbsproblemstillinger er der afholdt møde for specielt interesserede den 16. marts. Det er vigtigt, at der kommer så mange relevante høringssvar som muligt ind, så jeg vil gerne opfordre til, at man overvejer sin egen situation. - Vore rådgivere er selvfølgelig behjælpelige hermed, og det kan nås indtil den 6. april. Det er et stærkt signal, som understreger landbrugets betydning og et godt udgangspunkt for fremtidigt samarbejde med beslutningstagerne. Nyvalg til LandboThys bestyrelse På LandboThys generalforsamling mandag 14. marts 2011 var der nyvalg til LandboThys bestyrelse til Lars Henrik Callesen, V. Assels på Mors, der indtræder i stedet for Kristian Nielsen, Hørdum, som efter 6 år i bestyrelsen ikke ønskede genvalg. Fra Midtjysk Svinerådgivning indtræder Kristian Kappel, Gundtoft, i stedet for Jesper Clausen, Sejerslev, som ikke ønskede genvalg til denne post. Der var genvalg til Karl Chr. Thøgersen, Hjardemål. Bestyrelsen har i skrivende stund endnu ikke konstitueret sig. Det sker på bestyrelsesmøde den 21. marts. Resultatet af konstitueringen vil umiddelbart herefter blive oplyst på 1

4 Mors-Thy Familielandbrug Yngre jordbrugerlån Af Søren Hansen, formand Mors-Thy Familielandbrug Uheldigvis har så få de seneste år søgt yngre jordbrugerlån, at ordningen er blevet for dyr, idet det er låntagerne, der skal afdække alle omkostningerne i låneordningen. I december sidste år hævede regeringen bidraget fra 0,7 til 3,55%, hvilket gør ordningen ubrugelig. Her er en opgave, der skal løses. Et erhverv uden nyetablerede er et erhverv uden en fremtid. Jeg vil kraftigt opfordre til, at der bliver lavet en ny jordbrugeretableringsordning/-garanti eller lignende i en beløbsstørrelse, der virkelig kan håndtere de store landbrug, vi kender i dag. Og selvfølgelig også, hvis det er et mindre landbrug, man vil starte på og senere få suppleret op, hvis der ønskes en større ejendom. Legatuddelinger De unge, der ønsker at komme ind i erhvervet, har nogle gode muligheder nu, da ejendomspriserne er kommet ned i et mere almindeligt prisniveau - hvis der er noget, der er almindeligt. Så kære ungdom, grib chancen for at gå ind i et af de mest spændende og fremadrettede erhverv, vi har i Danmark: Vi har verdens bedste fødevarer. - Det er ikke tilfældigt, at vi har verdens bedste restauranter. - Og i år også verdens bedste kok. Al den stolthed kommer ud af den danske muld, bliv en del af det! Mors-Thy Familielandbrug har afholdt generalforsamling, hvor markedsanalytiker Palle Jacobsen gav et bud på prisudviklingen på vore landbrugsvarer. Efter det indlæg er det ikke til at få armene ned. Hele vejen rundt kan produktionen ikke følge med forbruget, og dermed er der fortsat prisstigninger på de ting, vi sælger. Godt forår! På Mors-Thy Familielandbrugs generalforsaming den 7. marts blev der uddelt følgende legater: Ester og Hans Peter Thomsens mindefond Søren Nielsen, Sennels, modtog kr. Jonas Andersen, Housør, modtog kr. Jens Andersen, Dover, modtog kr Humørlegat Årets humørlegat blev givet til Regina Keller og Jens Kirk, Brund. Modtagerne af humørlegatet ses på billedet til højre. 2

5 Foreningsnyt Naturpris Af Søren Hansen, formand Mors-Thy Familielandbrug Med udgangspunkt i Thisted kommunes Grønne Råd er der netop taget initiativ til at indstifte en naturpris. Med naturprisen ønsker vi at fastholde og udbygge det gode samarbejde, vi fra landbrugets side føler, vi har med de lokale grønne organisationer. Naturprisen passer også godt ind i Landbrug & Fødevarers nye fortælling og imagekampagne. Formål Formålet med naturprisen er: at inspirere til en god og konstruktiv forvaltning af det åbne land i Thy og på Thyholm. at sætte fokus på den unikke natur og ikke mindst at værdsætte den indsats, der på en landbrugsejendom gøres for at højne naturværdierne til gavn for fauna og dyr i naturen. at beskytte allerede eksisterende natur og kultur på landbrugsejendommens arealer, som feks. heder, enge, moser, kær, overdrev, skov, vandløb, søer, gravhøje, diger m.v. gennem - bæredygtig landbrugsdrift (sprøjte- og dyrkningsfrie bræmmer, godt landmandskab m.v. ) - aftaler om specifikke tiltag på ejendommen. at skabe eller genskabe bedre livsbetingelser for dyre- og planteliv som feks. - pleje af naturarealer. - etablering af nye naturområder (f.eks. søer) - retablering af naturværdier (genåbne rørlagte vandløb, fjernelse af dræn i vådområder) - beplantning, vildtpleje (læhegn, vildtremiser og beplantning generelt) Uddeling Uddelingen af naturprisen sker én gang om året. Der annonceres forud i NYT fra Landbo Thy. - Denne første gang er frist for modtagelse af indstillinger den 15. juni Dommerkomiteen består af Leif Gravesen, (LandboThy) Søren Hansen (Mors-Thy Familielandbrug), Hans Henrik Hust (BFN) og Tommy Nissen (Dansk Jægerforbund), der sammen finder årets naturprismodtager efter indstilling fra medlemmerne. Kære medlem! - Indsend dit forslag til kandidater, som du synes kunne modtage årets Naturpris, til LandboThy Industrivej Hurup Mærket Naturpris Kender du dine muligheder? Kom ind og hør hvordan du og din økonomi kan få det hos pengefagfolkene i Sparekassen Limfjorden... - det er klogt at kende sine muligheder - og det koster ikke noget at spørge! Dette var en lang liste til inspiration. STRUER. LEMVIG. HVIDBJERG HURUP. BEDSTED. SNEDSTED. SJØRRING 3

6 Foreningsnyt Dyrskuet Thy-Mors 2011 Forberedelserne til Dyrskuet Thy-Mors den lørdag 28. maj på dyrskuepladsen i Thisted har længe været i gang. Nordvestjyllands eneste dyrskue har de seneste år oplevet stadig stigende interesse for deltagelse fra udstillere af dyr som andre udstillere. Sidste år var der brug for alle hjørner af pladsen i Hurup, og det tegner til mindst lige så stor tilslutning i år i Thisted, fortæller koordinator Susanne Thomsen. De lokale fødevarer får igen stor bevågenhed. Sidste års succes Bondens bord med præsentation af produkter og snak omkring bordet om produkterne og erhvervet gentages. Så der er lagt op til en dag med de bedste dyrskuetraditioner med store og små dyr, store og små maskiner, smagsprøver og meget mere. Dyrskuernes huskeseddel 2011 Mandag 18. april Sidste tilmelding til Dyrskuet Thy-Mors for de, der ønsker besøg til kvæg. Fredag 29. april Sidste tilmelding til Dyrskuet Thy-Mors for alle dyr Lørdag 28. maj Dyrskuet Thy-Mors 2011 i Thisted 30. juni - 2. juli Landsskue i Herning Heste-Agility for hånd Heste-Agility for hånd er igen en aktivitet på årets dyrskue. Formålet er at vise, at hestefører og hest sammen kan udføre et præcist og tillidsfuldt samarbejde. - Der kan eksempelvis være følgende forhindringer/opgaver: opstil og præsenter din hest for dommeren og vis 10 m mønstring i trav slalom i skridt mellem bomme, der ligger på jorden bakke mellem 2 bomme, der ligger på jorden led hesten ind i en cirkel stå roligt i cirklen og løft hestens ene forben gå over en presenning kaste en hestesko i en spand Du tilmelder dig på tlf eller sender en mail til senest 29. april. Oplys navn, alder, tlf. nr. og hestenavn. Heste-Agility for hånd på dyrskuet i Hurup

7 Professionel hjælp i en svær tid Af Arne Hyldahl, økonomikonsulent Økonomi & Jura Dødsfald er oftest fobundet med stor sorg. Derfor kan det være en lettelse af lade fagfolk om at bruge tid og kræfter på de tunge juridiske, tekniske og administrative sider af et boskifte. Ved anvendelse af LandboThy til dødsbobehandling er du sikret en professionel rådgivning og vejledning, som både tager menneskelige og økonomiske hensyn. Vi har et team af specialister, der står til rådighed, og for at undgå ufordelagtige beslutninger i forbindelse hermed er det vigtigt, at du henvender dig til os hurtigst muligt, når der opstår behov herfor. Dødsbobehandling omfatter bl.a.: Kontakt til skifteretten Vejledning om, hvilke skifteformer der kan vælges Vejledning om de arve- og skifteretlige forhold Rådgiving om specifikke skattemæssige fordele og ulemper ved de forskellige skifteformer Hjælp med at lave opgørelser til skifteretten og skattemyndigheder Hæftelser i forhold til kreditorer - ægtefæller Af Karsten Knudsen, chefkonsulent skat Det er en god ide, at ægtefæller holder deres konti og i det hele taget deres økonomi adskilt, især i tilfælde hvor den ene ægtefælle måtte have problemer med at svare en hver sit. Det viser en Østre Landsrets dom afsagt i Udgangspunktet i Danmark er, at hver ægtefælle kun hæfter med egne andele over for egne kreditorer. Ægtefælle A havde økonomiske problemer, og kreditorerne ønskede derfor at gøre udlæg i de værdier, ægtefælle A måtte have. Da der var tale om en fælles konto, nåede Østre Landsret frem til, at kreditoren kunne gøre udlæg i halvdelen af det indestående, der var på kontoen. Såfremt ægtefælle B havde haft sin egen konto, som kun vedrørte ægtefælle B's økonomi, havde en kreditor ikke kunnet foretage udlæg vedrørende disse beløb. Det kan derfor være klogt at have egen konto til egne dispositioner. I sagen havde ægtefælle A en konto i sameje med ægtefælle B, hvorfra de foretog diverse løbende ind- og udbetalinger. På denne konto blev der indbetalt kr., som vedrørte en erstatning for kritisk sygdom hos ægtefælle B. 5

8 Økonomi & Jura Kvægøkonomi 2010 Af Leif Jensen, økonomikonsulent Vi har analyseret nogle udvalgte regnskaber, og resultatet viser en fremgang i dækningsbidraget på 76% og et årsrsultat før skat på 95%. Et par høje tal, men vi kommer jo fra et meget lavt niveau. Prognosen for 2011 viser også en pæn fremgang. Produktionsdata og regnskabernes hovedtal Hektar, i alt 128,0 150,0 150,0 Heraf forpagtet 39,4 49,4 49,4 Årskøer 138,0 141,8 144,0 Mælkekvote Kg EKM pr. årsko (produceret) Dækningsbidrag, Mark Dækningsbidrag, Malkekøer Dækningsbidrag, Samlet Kontante kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Afkoblet støtte Forpagtningsafgifter Driftsmæssige afskrivninger Finansieringsomkostninger Realiseret kursreguleringer Resultat efter finansiering Regulering gæld, urealiseret Regulering SWAP mv. urealiseret Årets resultat før skat Dækningsbidraget steg med kr. i forhold til 2009 De kontante kapacitetsomkostninger steg med kr. Den afkoblede støtte steg med kr., da det dyrkede areal er øget med 22 ha. Forpagtningsafgifter steg med kr. Et større areal og enhedspris. Finansieringsomkostninger faldt med kr. på grund af stort rentefald på kortrentelånene. Realiseret kursregulering gik fra en lille gevinst til et stort tab. Tab på terminskontrakter og SWAP. Resultatet efter finansiering blev forbedret med kr., dog ikke nok til at komme over nullinjen. Urealiserede negative kursreguleringer på gæld er kr. mindre i 2010 end Årets resultat før skat, som er det beløb, der skal dække ejeren og den øvrige families arbejdsindsats og skatter samt risikoafdækninger, viser en stigning på kr. En nærmere analyse af regnskabstallene viser en stor spredning i dækningsbidraget pr. årsko. Dækningsbidraget varierer fra kr. til kr. Forskellen skyldes primært to forhold, nemlig en højere mælkeydelse og afregningspris, kg EKM pr. årsko og en højere foderudnyttelse 2% point. Spredning på dækningsbidrag, 2010 Laveste Højeste Forskel Kg EKM pr. årsko Bruttoudbytte Heraf vedr. mælk Stykomkostninger Heraf vedr. foder Dækningsbidrag Dækningsbidrag pr. kg EKM 0,88 1,20 0,32 Der er en stor spredning i mængden af og prisen på indkøbt foder (korn og kraftfoder). Der kan være en forskel på op til kr. pr. årsko. 6

9 Økonomi & Jura Spredning på indkøbt foder, 2010 Laveste Højeste Forskel Indkøbt foder, Fe Pris pr. Fe 1,81 1,44 0,37 Indkøbt foder, kr Pris pr. Fe 1,44 1,81 0,37 Indkøbt foder, kr Forskel Management Management er af afgørende betydning. Nedenfor vises tal for 2 ejendomme udvalgt ud fra højeste og laveste mælkeydelse på årsko. Sættes meromkostningerne til foder i forhold til merindtægten på mælk, er den menneskelige merindsats honoreret med en faktor 4,71. Det svarer til 2,41 kr. pr. kg EKM, når vi de første kg har samme DB hos begge ejendomme. Forskel på management Laveste Højeste Forskel Mælkeindtægter Mælkeydelse, kg EKM Mælkepris, kr. pr. kg EKM 1,94 2,31 0,37 Foderforbrug, Fe Foderforbrug, kr Den menneskelige indsats har medført en højere afregningspris på mælken, en højere mælkeydelse og en højere foderudnyttelse. Mælkeindtægt i forhold til foderudgift Dækningsbidrag pr. kg EKM 1,73 2,20 4,71 0,88 1,20 2,41 God rådgivning bygger på gensidig tillid Erik K. Nielsen Souschef 7

10 Økonomi & Jura Driftsøkonomien på svinebedrifterne i 2010 Af Trine Nørgaard, økonomikonsulent Svinebedrifterne har de seneste år været hårdt ramt af et dårligt bytteforhold mellem notering og foderpris. Dette har afspejlet sig i de seneste års driftsresultater, hvilket ligeledes er tilfældet i de foreløbige regnskabsresultater for svinebedrifter i Dog er det gennemsnitlige resultat før skat for både smågrise- og slagtesvineproducenter i 2010 forbedret i forhold til det gennemsnitlige resultat før skat i Nedenfor er præsenteret foreløbige regnskabsresultater for i alt 12 svineejendomme i LandboThy samt et estimeret regnskabsresultat for Gennemsnitlig resultatopgørelse Smågrise Slagtesvin Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kap. omk Afskrivninger Resultat primær drift Afkoblet EU-støtte Anden indtjening Nettofinansiering Driftsresultat Personlig indtjening Resultat før skat Gns. produktionsoplysninger smågrise: 130 ha, 384 årssøer, prod. smågrise og prod. slagtesvin Gns. produktionsoplysninger slagtesvin: 116 ha og slagtesvin Smågriseproducenter Det ses af tabellen, at de foreløbige regnskabsresultater ved smågrise viser et årsresultat før skat i 2010 på kr., hvoraf konjunkturer udgør kr. Det er i forhold til 2009 en forbedring på kr. I nettofinansieringsomkostninger udgør realiserede og urealiserede tab på finansielle instrumenter kr. Slagtesvineproducenter De foreløbige regnskabsresultater ved slagtesvin viser et årets resultat for skat i 2010 på kr., hvoraf konjunkturer udgør kr. Det er i forhold til 2009 en forbedring på ca kr. I nettofinansieringsomkostningerne udgør realiserede og urealiserede tab på finansielle instrumenter kr. 8

11 Økonomi & Jura For begge produktionsgrene gælder, at der i de realiserede resultater har været en forholdsvis stor spredning mellem den bedste og den dårligste producent. Den bedste smågriseproducent har haft et dækningsbidrag på kr./årsso, og den dårligste et dækningsbidrag på kr. Ligeledes har den bedste slagtesvineproducent haft et dækningsbidrag på 180 kr./slagtesvin, og den dårligste et dækningsbidrag på 60 kr./slagtesvin. Der er således god grund til at gennemgå sin produktion kritisk for, om der er driftsmæssige tiltag, der kan forbedre økonomien. Forventninger til 2011 Ud fra de foreløbige realiserede resultater i 2010, aktuelle prognoser for notering og foder, intet tab på finansielle instrumenter, en rentestigning på 0,4%-point, ingen konjunkturer samt uændrede produktionsforudsætninger, er der estimeret et forventet resultat for Estimeringen viser et forventet resultat før skat i 2011 ved smågriseproducenterne på kr. og ved slagtesvineproducenter på kr. Der forventes således fortsat udfordringer for svineproducenterne fremadrettet, og svineproducenterne vil helt klart ligeledes i fremtiden være afhængige af, hvilke driftsmæssige resultater der præsteres. AGROFARM 430 Profiline Ny model med udstyr som ingen andre vores nye lokale bank... Introduktionspris ,- + Med frontlæsser ,- Prisen er ekskl. frontlift, fragt og klargøring. moms. Unik letvægter på 4 tons Ny model fra Deutz-Fahr på 109 hk med udstyr som ingen andre tilbyder i samme klasse. En komfortabel maskine med ny HS-kabine, der med kun 4 stolper giver panoramaudsigt og optimale forhold for føreren. Air conditioning giver et behageligt arbejdsklima. Med det nye Profi line-udstyr er Agrofarm 430 ideel til ss reklamebureau

12 Økonomi & Jura Samfundsansvar (CSR) og ledelsesberetning Af Morten Spanggaard, driftsøkonomikonsulent Som en del af Landbrug & Fødevarers Nye Fortælling har LandboThy deltaget i et projekt om samfundsansvar, også kaldet CSR. CSR kan være en del af virksomhedens ledelsesberetning i årsrapporten, alternativt kan det være en særskilt beretning i årsrapporten. LandboThy har valgt som udgangspunkt at inddrage den i vores skabelon til ledelsesberetning. CSR udarbejdes ud fra tre punkter: Hvilke politikker virksomheden har for samfundsansvar. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker til handling. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af arbejdet i regnskabsåret samt eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Formålet med udarbejdelse af CSR er at synliggøre virksomhedens indsats og bidrag til det omkringliggende samfund og hermed værdien af landbruget i vores lokale område. Eksempler på virksomhedens bidrag kan være gårdbesøg fra den lokale skole, indsats for nedbringelse af medicin- og pesticidforbruget eller anvendelse af miljøvenlig teknologi. CSR kan også anvendes som ledelsesværktøj i forhold til virksomhedens medarbejdere. CSR kan desuden synliggøres på jeres hjemmeside eller i personalerummet. På den måde kommer den til flere personers kendskab. På LandboThys hjemmeside dk under Økonomi & Jura ligger der en skabelon til ledelsesberetning. I skabelonen er der også et afsnit til CSR. Din økonomikonsulent vil være behjælpelig med indspark og hjælp i forbindelse med udarbejdelse af ledelsesberetning, så tag en samtale i forbindelse med regnskabsgennemgangen. Korn Foderstoffer Gødninger Kemikalier Diesel- og fyringsolie Leverandør til fremtidens landmænd Vi varetager alle opgaver inden for vurdering og formidling af alle typer ejendomme. Vi er specialister i landbrugshandler. Tlf: Kontakt os på tlf

13 Husstandsmøller - Et alternativ? Af Karsten Knudsen, chefkonsulent skat Økonomi & Jura Der har i den senere tid været stigende interesse omkring husstandsmøller, og flere har spurgt ind til rentabiliteten heri. En husstandsmølle defineres normalt som en mindre vindmølle, der opføres i tilknytning til fritliggende ejendomme, og som primært leverer energi til ejendommens eget forbrug af el. Vindmøllen har en eleffekt på max. 25 kw. Afregning af el For møller op til 6 kw, som er 100% ejet, beliggende på forbrugsstedet, og som er tilsluttet elinstallationen i boligen, gælder det, at når produktionen er mindre end forbruget, leveres den manglende el fra det fælles net, og når produktionen er større end forbruget, leveres overskudsproduktionen ud på nettet. Herved kan måleren løbe baglæns. På årsbasis sker en nettoafregning, og der betales kun afgifter m.m. af nettoforbruget. For møller op til 25 kw afregnes forbrug time for time (nettoeafregning). Kun husstande med meget højt elforbrug og en stor grad af selvforsyning fra vindmøllen kan muligvis få rentabilitet i projektet. Som andre store mølleprojekter vil det også her være et krav, at der er en god vindmæssig placering. Dette kan være vanskeligt at forudsige, da man bevæger sig i højderne, og de omkringliggende træer, terræn m.v. i større omfang kan få indflydelse på vinden. Endvidere bør man være kritisk i forhold til de oplysninger, man måtte få omkring produktionen fra producenten husk på, de skal sælge produktet. Skattemæssige forhold Der er to måder at opgøre indkomsten på: 1) Skematisk regel Af den del af bruttoindtægten, der overstiger kr., medtages 60% til indkomsten. Der er her ingen fradrag til omkostninger såsom vedligehold, forsikring og afskrivning. 2) Regnskabsmæssigt princip Her laves en indkomstopgørelse med indtægter og omkostninger samt mulighed for afskrivninger efter afskrivningslovens regler - i praksis som enhver anden virksomhed. Hertil skal man huske, at værdien af eget forbrug skal tillægges. Rentabilitet Lad det være sagt med det samme det er sjældent, der er økonomi i en husstandsmølle. Investeringen står ikke mål med indtjeningspotentialet. Jernbanegade Thisted Tlf

14 Økonomi & Jura Landmænd glemte 17 mio. kr. Af Arne Hyldahl, økonomikonsulent SKAT har i 2010 undersøgt, om landmænd, der er ophørt med at drive landbrug, husker at betale skat af udbetalinger fra indeståender i andelsselskaberne. Resultatet var nedslående. Udbetalinger på 17 millioner kroner er ikke blevet selvangivet. Landmænd, der stopper med at drive virksomhed, har ofte et beløb stående på en personlig konto hos et af landbrugets andelsselskaber. Udbetalinger fra disse konti er skattepligtige. Resultaterne af SKATs undersøgelse viser, at der er fejl i 28 procent af de undersøgte selvangivelser. I 2009 viste en tilsvarende undersøgelse, at der var fejl i næsten 40 procent af de undersøgte selvangivelser. Har du spørgsmål i den forbindelse eller ønsker hjælp til udarbejdelse af din selvangivelse, så kontakt os på tlf Nogle landmænd har glemt at selvangive så store beløb, at de oveni skattebetalingen skal betale en bøde. Selvangivelsen er klar Af Svend Sunesen, økonomikonsulent Den udvidede selvangivelse for 2010 for selvstændige er klar. Imidlertid udsendes selvangivelsen først på papir i maj måned. 12 Landbrugscenter Nordjylland Lad vores ekspertise og erfaring inden for landbrugsområdet komme Jer til gode! Kontakt: Landbrugskundechef Benny Frederiksen Tlf Denne ændring er et led i SKATs fortsatte bestræbelser på at få mest muligt vedrørende skat til at foregå digitalt via internettet. Man kan som selvstændig allerede nu selvangive via TastSelv på internettet. Selvangiver man på denne måde inden maj måned, får man ikke tilsendt nogen papirselvangivelse. Der er derfor ingen grund til at vente på, at selvangivelsen kommer med posten, hvis man ønsker at selvangive nu. Det kan være, fordi man skal have overskydende skat udbetalt. SKAT udbetaler normalt en overskydende skat cirka en uge efter selvangivelsen er indberettet via TastSelv. Selvangiver man på papirsselvangivelsen, så modtager man først en eventuel overskydende skat i juli måned. Ret derfor allerede nu henvendelse til din økonomikonsulent.

15 Økonomi & Jura Indberetningspligt for aktiekøb Af Svend Sunesen, økonomikonsulent Fra 1. januar 2010 er der et krav om indberetning til SKAT af køb af aktier, hvis man vil have mulighed for at få fradrag for et eventuelt tab på aktierne. Indberetningspligten gælder kun for papirer handlet på et reguleret marked (børsnoterede). Indberetningspligten omfatter aktier, investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked og købt fra og med 1. januar For aktier købt før 1. januar 2010 skal ejerskabet indberettes til SKAT, for at man kan få fradrag for tab på aktierne fremover. Der er også indført krav om indberetning af køb af obligationer, der handles på et reguleret marked, hvis man vil have tabsfradrag på disse obligationer. Indberetningspligten gælder for køb af obligationer købt fra og med 1. januar Der er ikke noget krav om indberetning af ejerskab af obligationer, der er købt før 1. januar Der er kun fradrag for tab på obligationer(danske) købt 27. januar 2010 og senere. Pengeinstitutter, der handler værdipapirer og fører depot over disse, er ved lov pålagt at foretage indberetning af køb, salg og værdi pr. 31. december. Kravet om indberetning af køb er først indført pr. 1. januar Skatteyder skal derfor normalt ikke selv foretage indberetningen, da pengeinstituttet allerede har indberettet. Kun for værdipapirer overtaget ved arv/ gave eller eventuelt købt i udlandet, skal man måske selv foretage indberetningen på. Følgende skal indberettes vedrørende køb: 1. Identiteten af aktien 2. Antal aktier 3. Anskaffelsestidspunkt 4. Anskaffelsessum Skatteyder skal kontrollere, at de indberettede oplysninger er rigtige. Det gælder både køb i 2010 og den indberettede beholdning pr. 31. december Kontrollen foretages i forbindelse med regnskabsaflæggelse/indgivelse af selvangivelse for Skal der indberettes rettelser til pengeinstituttets tal, skal rettelser foretages inden for selvangivelsesfristen for indkomståret Det er 1. maj 2011 for lønmodtagere og 1. juli 2011 for selvstændige. Lønmodtager, gift med selvstændig, har også frist til 1. juli 2011 for aflevering af selvangivelse for På SKATs hjemmeside, under TastSelv/Aktier og investeringsforeningsbeviser kan man se de indberettede værdipapirer, og der kan også foretages indberetning af rettelser her. Endvidere kan man indberette købspriser og købstidspunkt for værdipapirer købt før 1. januar Når disse købspriser er indberettet til systemet, kan SKAT automatisk beregne fortjenester og tab på værdipapirerne og påføre selvangivelsen disse tal. Hvis SKAT selv beregner fortjeneste/tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, er det vigtigt at kontrollere disse beregninger. SKAT har ikke i alle tilfælde alle oplysninger til at beregne fortjeneste/tab korrekt. Læs nyheder, se arrangementer, foretag tilmelding m.v. på 13

16 Økonomi & Jura Salg af ejendom - mulighed for skat retur? Af Erling Gramstrup, økonomikonsulent Landsskatteretten har afsagt en kendelse, hvor der ikke i ejendomsavanceberegningen skal tages hensyn til køb af jord i perioden Har du solgt din landbrugsejendom: i årene 2007 eller 2008 købt jord i perioden ejet landbrugsejendommen før 19. maj 1993 Bemærk at salget fra år 2007 kun kan genoptages, hvis SKAT har en anmodning inden 1. maj Fristen for år 2008 er 1. maj Såfremt du opfylder ovenstående betingelser, bør du kontakte din økonomikonsulent. Så undersøger vi mulighederne for dig. er der mulighed for at få udbetalt et større beløb fra SKAT Budgetopfølgning Af Morten Spanggaard, driftsøkonomikonsulent På grund af den indtjeningsmæssige krise, som landbruget befinder sig i, øges pengeinstitutternes krav og bevågenhed til landbrugserhvervet. Derfor er det særdeles vigtigt at levere retvisende informationer til sit pengeinstitut, og hertil er budgetopfølgning et vigtigt redskab. Nyt indberetningsskema LandboThy har iværksat et nyt indberetningsskema til budgetopfølgningen. Skemaet omhandler størrelsen på besætning og beholdning på statusdagen. Indberetningen resulterer i en mere sikker kontrol af effektiviteten. Hvordan Indberetningen sker på LandboThys hjemmeside under under Rådgivning/Økonomi & Jura. Der er mulighed for at modtage en reminder mail dagen før optælling. Salg af Proseed tørresiloer Kontakt jeres økonomikonsulent for nærmere oplysninger. Service og reparation på korn/foder anlæg Køb og salg af nyt og brugt udstyr v/ Calle Hilligsø Ginnerupvej Hurup Thy Tlf Mobil

17 Planter & Miljø Markedets bedste rabatsatser på olieprodukter! Benyt dig af den nye olieaftale for medlemmer af LandboThy og Mors-Thy Familielandbrug. Aftalen er indgået med Uno-X og er i forhold til den tidligere aftale forbedret på rabatsatser betalingsbetingelser ingen gebyr ved hastelevering. Aftalen betyder: Fyrings- og dieselolie med markedets bedste rabatsatser Smøreolie kan købes til Uno-X' gældende landbrugspriser Mulighed for køb af tanke og udstyr til nettopriser For yderligere oplysninger og tilmelding til olieaftalen kontakt Jørgen Lyngs på tlf eller mail til Sprøjtecertifikat/-bevis - SIDSTE CHANCE! Lovpligtigt opfølgningskursus Tirsdag 24. maj 2011 på Morsø Landbrugsskole Tilmelding til: LandboThy, Henny Bjerregaard: Tlf eller eller Mors Landbrugsskole, tlf Se også Lån billigt hos Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening - lige nu til 4,95 procent i rente Der ydes lån til maskiner og løsøre. - vil du vide mere - så kontakt: Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening v/driftsleder Birthe Jensen, Silstrupvej 12, 7700 Thisted Tlf

18 Kvæg Transport af kreaturer Af Helle Slot, Kvægfagdyrlæge, Dyrlægegruppen Thy A/S Vær opmærksom på reglerne omkring flytning af kreaturer. Drægtige køer må ikke flyttes den sidste måned af drægtigheden. Køer må ikke flyttes de første 14 dage efter kælvning. Kalve må først flyttes, når navlen er tør. De fleste kender disse regler og tænker herpå i forbindelse med slagtning eller salg. Reglerne gælder dog også, når dyrene f.eks flyttes mellem 2 ejendomme ejet af samme person. Flytning er tilladt, hvis koen går, men ikke hvis den bliver transporteret på en kreaturvogn. I forbindelse med flytning til græsmarker skal man også være meget opmærksom på transportreglerne. Specielt, hvis man har registreret græsmarken som et CHR-nummer. Fra i år er der nemlig øgede krav til registrering, når dyr flyttes på græsgang. Du skal altid have en liste liggende på din ejendom, hvoraf det fremgår, hvilken markblok de enkelte dyr befinder sig. Dette gælder dog ikke, hvis markblokken ligger i sammenhæng med ejendommens øvrige marker. Hvis markblokken har et CHR-nummer, skal du flytte dyrene over i det aktuelle nummer på staldregistreringsblokken eller direkte i Dyreregistrering. Reglerne omkring flytning er let kontrollerbare. De indgår i krydsoverensstemmelse, så der kan være rigtig mange penge på spil, hvis man bliver taget i at flytte kreaturer på et forkert tidspunkt. Har du spørgsmål hertil, så ring til kvægbrugskontoret. DLG Limfjord - landmandens eget andelsselskab Din totalleverandør til landbruget ligger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg Limfjord Tlf

19 Kvæg Undgå smitte Af Helle Sievertsen, ledende kvægbrugskonsulent I forsøget på at undgå smitte må vi beskytte os selv. De fleste kvægbrugere vil nok umiddelbart finde det naturligt, at man som besætningsejer oplyser fælles samarbejdspartnere, hvis besætningen f.eks. er blevet smittet med salmonella dublin eller en anden smitsom sygdom. Det kunne være maskinstationen, der kommer for at køre gylle. Det kunne være klovbeskæreren, der skal videre til næste besætning. Det kunne være naboen, der lige kigger indenfor kvægbrugskonsulenten, dyrlægen og andre, der har deres gang/kørsel i staldene og ved ejendommen. Fakta er... at det ofte ikke hænger sådan sammen. Det er meget forskelligt, hvor alvorligt vi opfatter det, når en besætning smittes, og hvorvidt vi mener, andre skal informeres om det. Yderpunkterne er fra, at alle sejl sættes til for at udrydde smitten og for at sikre besætningen imod, at der igen sker smitte, til at det er kommet af sig selv, og på et tidspunkt forsvinder det nok af sig selv igen. Ud over, at vi ved, der er stor risiko for smitte, når dyr købes dyr ind i besætningen, ved vi relativt lidt om, hvordan vi bedst beskytter os mod smitte udefra - forstået på den måde, hvilken indsats giver størst effekt. Vi ved langt mere om, hvordan smittevejene kan brydes inden for bedriften. Risikovurdering For nogle smitsomme sygdomme er der risikovurderinger, der er gode at tage udgangspunkt i, netop fordi de viser, hvor vi får størst effekt af en indsats. Der er også lige udarbejdet en SOP omkring smittebeskyttelse. Her er alle indsatsområder med, og derfor vil jeg fortsat anbefale en risikovurdering. Derefter bruges SOP inden for de områder, hvor man i besætningen er enige om at gøre en indsats. Der, hvor det er vigtigt, at alle gør det samme, er SOP super god. Det gælder ikke mindst, når skal ske noget m.h.t. smittebeskyttelsen. Det er væsentligt, at alle er klar over rutinerne og ved, hvilken konsekvens det har, hvis rutinerne ikke følges. Vi kan og skal minimere risikoen Uanset, hvor seriøst og målrettet en besætningsejer arbejder på at undgå smitte udefra, er det ikke muligt at helgardere. Vi må være tilfredse med at minimere. Som besætningsejer bør man gøre en indsats, fordi det er langt mere tilfredsstillende både arbejdsmæssigt og økonomisk og i forhold til kolleger, end at lade stå til. Ikke mindst er sunde dyr meget nemmere at passe end syge. Store besætninger skal have en smittebeskyttelsesplan Det er der ganske enkelt lovgivet om. Når der er 380 køer eller derover, kvier eller slagtekalve, skal der foreligge en plan. Dyrene behøver ikke at være placeret på samme ejendom. Det afgørende er, om de er ejet af den samme person eller virksomhed. Besætningsejeren har ansvaret for, at planen udarbejdes. Den skal godkendes af Fødevarestyrelsen. 17

20 Nyt fra Midtjysk Svinerådgivning I/S Penge for skidt! Af Søren S. Thuesen, Vi har hen over vinteren set flere eksempler på indkøbt korn fra foderstoffen, som indeholder 3-4,5% skidt og har en vandprocent over 15. I et ksempel var vandprocenten på 16½. Vi opfordrer til, at du som kornkøber laver en aftale, som ligner den, der afregnes korn efter, når foderstoffen står som kornkøber. Vand fratrækkes med 1,5% for hver procent. Skidt fratrækkes mængde + rensegebyr. Et konkret eksempel: 1000 tønder hvede med 16% vand og 3,5% skidt (1% x 1,5) = 985 tønder 985 3,5% = 950 tønder Var aftalen en pris på 160 kr. tønden, så er den samlede afregning nu reduceret fra kr. til kr. Foderstoffen regner som regel et gebyr for rens og tørring oveni. I dette eksempel ville en foderstof have omkring 6,50 kr. for lejligheden, altså yderligere et fradrag på kr. Det er en prisforskel på kr. eller 14,50 kr. pr. tønde. Landmanden vil altså i det konkrete eksempel ende på en afregning på 145,50 kr. pr. tønde korn i stedet for de 160 kr., som var udgangspunktet. ORNESTATION MORS Gl. Møllevej Redsted Mors TELEFON Landets største privatejede ornestation... 18

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA

v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Gældssituationen og bankpakke V v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Nr. 1 Disposition q Den aktuelle situation Indtjening Gæld rentefølsomhed Finansieringssituation -kreditpolitik q

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Nyt fra LandboThy. Så er det dyrskuetid...

Nyt fra LandboThy. Så er det dyrskuetid... Nyt fra LandboThy Så er det dyrskuetid... LandboThy Godt naboskab Af Niels Eriksen, næstformand LandboThy Det er forår, og gyllen skal ud. Det lugter, og befolkningens tolerance over for denne lugt kan

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd Svineproduktion i Tyskland Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, Husdyrholdets størrelse i DK Maksimalt 750 DE inden for en landbrugsbedrift Senere mulighed for 950 DE, hvis visse skærpede krav til dyrevelfærd

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Vindenergi Danmark amba

Vindenergi Danmark amba Vindenergi Danmark amba ÅRSRAPPORT 2009 I HOVEDTAL 10. regnskabsår Registreret Revisionsaktieselskab HuRup Rolighedsvej 7 7760 Hurup Tlf. 9795 1711 Fax 9795 3249 CVR-nr. 2883 9200 hurup@revisionlimfjord.dk

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Mink økonomi. V. Økonomikonsulent Malene S Lagergaard Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Mink økonomi. V. Økonomikonsulent Malene S Lagergaard Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Mink økonomi V. Økonomikonsulent Malene S Lagergaard Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen 1 Mink Dagsorden Økonomi samlet regnskab Økonomi pr produceret skind Fremstillingspris Skat opsparingskonto

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Budget et vigtigt styringsredskab

Budget et vigtigt styringsredskab Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2008 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2007 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere