Bedst for brugerne. En analyse af bedst -dimensionen i den telepolitiske målsætning om bedst og billigst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedst for brugerne. En analyse af bedst -dimensionen i den telepolitiske målsætning om bedst og billigst"

Transkript

1 Bedst for brugerne En analyse af bedst -dimensionen i den telepolitiske målsætning om bedst og billigst IT- og Telestyrelsen November 2006

2 Indhold AFSNIT 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING AF RAPPORTENS KONKLUSIONER INDLEDNING Rapportens formål Afgrænsning af rapporten Rapportens tilblivelsesproces Rapportens opbygning OPSUMMERING AF RAPPORTENS KONKLUSIONER Indikatorer for bedst Barrierer Initiativer...11 AFSNIT 2. INDIKATORER BAGGRUND Struktur HØRINGERNE BRUGERUNDERSØGELSE Indikatorer for bedst FASTLÆGGELSE AF INDIKATORER Tilgængelighed af nye/avancerede Udbredelse af nye/avancerede tjenester Valgfrihed Tilfredshed med kommunikationsydelserne PRISER INTERNATIONAL BENCHMARK Sammenligningsgrundlag Kilder til dataindsamling Gennemgang af indikatorer Konklusion...42 AFSNIT 3. BARRIERER...44 KAPITEL 1. ANALYSE AF UDBUDSBEKENDTGØRELSEN INDLEDNING Formål med analysen Brancheregulering kan afløse bekendtgørelsesregulering Oversigt over analysen IDENTIFICEREDE BARRIERER EU-BINDINGER GÆLDENDE DANSK REGULERING ANALYSE AF TEMAER Anvendelsesområdet ( 1-2) Krav til kontrakten ( 5-8) Adgang til alarmopkald m.v. og netsikkerhed ( 3 og 31) Certificering og behandling af regningsklager ( 9-13) Mobilitet ( 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 14, nr. 1, jf. 16) Forbrugskontrol ( 4, 15, jf , og 24) Databeskyttelse ( 17, jf. 14, nr. 2, 25-30)...82

3 6. KONKLUSION Samlet oversigt over konklusioner Oversigt over forslag til ændringer...90 KAPITEL 2. ANALYSE AF BEKENDTGØRELSE OM INFORMATIONS- OG INDHOLDSTJENESTER (SERVICE 900) FORMÅL BAGGRUND REGULERINGEN AF OVERTAKSEREDE INDHOLDSTJENESTER KLAGESTATISTIK DEN TEKNISKE INDRETNING IDENTIFICEREDE BARRIERER Primære barrierer Sekundære barrierer NUMMERSPÆRRING (ÉT OPKALD PR. DAG) Regelgrundlag Barrierer Hensyn Forslag til løsningsmodeller ADVISERING Regelgrundlag Barrierer Hensyn Forslag til løsningsmodeller BELØB Regelgrundlag Barrierer Hensyn Løsningsforslag MULIGHED FOR OPKALD TIL SERVICE 900-TJENESTER FOR ALLE Regelgrundlag Barrierer Hensyn Løsningsforslag KONKLUSION KAPITEL 3. ØVRIGE BARRIERER REGULERING GENERELT MAKSIMALPRISREGULERING ANTITERRORLOVGIVNING SAMTRAFIKREGULERING M.V MOBILTILLADELSER REGULERING FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR MYNDIGHEDERNES ROLLE ANDRE BARRIERER...118

4 Afsnit 1. Indledning og opsummering af rapportens konklusioner > 1. Indledning I slutningen af 1994 blev der opstillet det telepolitiske mål, at danske telebrugere inden år 2000 skulle sikres verdens bedste og billigste teleydelser. Denne målsætning har udgjort det politiske grundlag for den totalliberalisering, der er gennemført på teleområdet i Danmark. Midlet til at realisere den telepolitiske målsætning har bl.a. været at etablere reel konkurrence på alle områder inden for den danske telesektor. Fokus har været på via reel konkurrence på telemarkedet at sikre faldende telepriser for forbrugerne. Dette er blandt andet sket gennem samtrafikreguleringen, hvor der kontinuerligt har været fokuseret på at sikre så lave samtrafikpriser som muligt og dermed sikre gode adgangsbetingelser for nye selskaber på markedet til gavn for konkurrencen. Målsætningen om Bedst og billigst blev i den telepolitiske aftale i 1999 suppleret med et ønske om at fremme danskernes adgang til netværkssamfundet. IT- og Telestyrelsen har, blandt andet på baggrund af en række telepolitiske initiativer, søgt at muliggøre og stimulere etableringen af flere alternative og konkurrerende adgangsveje til forbrugerne ( Several Pipes to the Home ). Konkurrencen på telemarkedet er i de senere år øget i takt med fremkosten af alternative og konkurrerende adgangsveje, f.eks. nye mobilnet, opgraderet kabel-tv net/fællesantenneanlæg, fibernet og trådløse abonnentnet (FWA). Samtidig har fokus været fastholdt på at sikre konkurrerende udbydere adgang til det eksisterende fastnet. Dette er blandt andet sket gennem administration af lovgivningen vedrørende adgang til det såkaldte rå kobber, som blandt andet muliggør konkurrence på markedet for udbud af ADSL-tjenester. Liberaliseringen og den tiltagende konkurrence på telemarkedet har betydet, at Danmark har oplevet markante prisfald på teleydelser inden for de seneste år. Det gælder både fastnettelefoni, mobiltelefoni og internetadgang. Resultatet er, at Danmark i dag har nogle af de laveste priser på telekommunikationsydelser inden for OECD. Mens det primære fokus i liberaliseringens første år har været at sikre billige kommunikationsydelser via reel konkurrence, så har der sideløbende også været fokus på at sikre danskerne de bedste kommunikationsydelser. Overordnet er det sket ved at skabe rammebetingelser for, at konkurrencen og markedet selv i videst muligt omfang har kunne fastlægge, hvad der er bedst, og således at elementer som kvalitet er et konkurrenceparameter på linje med priser. Denne udvikling har IT- og Telestyrelsen søgt at understøtte ved f.eks. at udvikle en internetkvalitetsguide og ved som tema i styrelsens prisguide at sætte fokus på de ekstra tjenester, som udbydes i forbindelse med telefonabonnementer. Der har imidlertid ikke tidligere været gennemført særskilte analyser af begrebet bedst. 4

5 For at sikre en yderligere udmøntning af den telepolitiske målsætning om bedst blev der i regeringens it- og telepolitiske handlingsplan 2003 lanceret et initiativ under overskriften Bedst for brugerne. Af handlingsplanen fremgår det, at der skal udarbejdes en analyse, der sætter fokus på, hvordan alle danskere sikres de bedste kommunikationsydelser. Mens billigst umiddelbart er målbart, er målsætningen om bedst sværere at definere og måle. Begrebet dækker over den telepolitiske målsætning at sikre et marked, der leverer de nyeste og mest avancerede kommunikationsløsninger til virksomheder og borgere, og som sikrer en bredde, så der både udbydes produkter til de brugere, der primært lægger vægt på pris, og til de brugere, der efterspørger avancerede og skræddersyede løsninger af høj kvalitet. Med denne rapport sættes der på den baggrund fokus på bedst -dimensionen af den telepolitiske målsætning om bedst og billigst Rapportens formål Formålet med rapporten er at identificere, hvilke barrierer der er for, at der i Danmark bliver udbudt de bedst mulige kommunikationsydelser. På baggrund heraf vil behovet for eventuelle initiativer, herunder særligt behovet for ændringer i lovgivningen, blive overvejet. Herudover skal det ved hjælp af en række konkrete indikatorer for bedst belyses, i hvor høj grad de danske forbrugere har adgang til de bedste kommunikationsydelser med henblik på en løbende måling af status Afgrænsning af rapporten Med analysen Bedst for brugerne er det ikke reguleringen af konkurrencevilkårene, der er i fokus, idet dette er analyseret med den telekonkurrenceredegørelse, IT- og Telestyrelsen udarbejdede i foråret Bedst for brugerne - analysen har fokus på, hvordan danskerne sikres de bedste kommunikationsydelser. Analysen omfatter principielt alle brugergrupper, herunder borgerne, virksomhederne og den offentlige sektor. Analysen har også fokus på virksomhedernes mulighed for at udvikle de bedste kommunikationsydelser, f.eks. innovative og avancerede tjenester, som forudsat i de politiske aftaler. Analysen har således fokus på borgere, virksomheder og det offentlige som brugere på den ene side og på den anden side virksomheder som udbydere. Relevante kommunikationsydelser er primært elektroniske kommunikationstjenester, altså fastnet-, mobil-, og internet-tjenester. Omfattet af analysen er også indholdstjenester, der indgår som en integreret del af en elektronisk kommunikationstjeneste. 5

6 > 1.3. Rapportens tilblivelsesproces Der er i december 2004 afholdt et indledende dialogmøde, hvor en bred gruppe af interessenter er blevet orienteret om initiativet Bedst for brugerne. Herudover har der i februar 2005 og april/maj 2005 været gennemført to høringer af en bred kreds af interessenter med henblik på identifikation af barrierer og indikatorer vedrørende Bedst for Brugerne. Dette er sket for at sikre, at alle aspekter af bedst -begrebet bliver afdækket. Høringsparterne er særligt blevet anmodet om bidrage på to punkter: Identifikation af hvilke barrierer der er for, at der i Danmark bliver udbudt de bedste mulige kommunikationsydelser. Forslag til indikatorer med henblik på løbende måling af status for de bedste kommunikationsydelser. I tilknytning til den sidste høring har der i begyndelsen af maj 2005 været afholdt et dialogmøde med en større kreds af interessenter, hvor der har været en drøftelse af de barrierer og indikatorer, som er blevet identificeret i forbindelse med høringen. De identificerede barrierer og indikatorer, som er fremkommet i forbindelse med høringerne og dialogmødet, er indarbejdet og afspejlet i nærværende rapport. Analysen af service 900-reglerne er gennemført i en løbende dialog med en særskilt følgegruppe. Følgegruppen består af repræsentanter fra Telekommunikationsindustrien (TI), som har været repræsenteret ved TDC og Telia, brancheorganisationen ISOBRO og Forbrugerrådet. Et samlet udkast til analysen af service 900-reglerne har været i høring i følgegruppen, og følgegruppens høringssvar er afspejlet i analysen Rapportens opbygning I afsnit 2 præsenteres de forslag til indikatorer, der er fremkommet i de brede høringer, der er gennemført. Desuden præsenteres resultatet af en brugerundersøgelse, som er gennemført i september 2005 med henblik på at afdække tilfredsheden med udbuddet og indholdet af kommunikationsydelser og at fastlægge, hvilke faktorer der har afgørende indflydelse på brugernes tilfredshed. På baggrund heraf opstilles en række indikatorer for bedst, og der gennemføres en international sammenligning af data for de enkelte indikatorer. I afsnit 2 beskrives endvidere prisudviklingen på tjenester i Danmark inden for de seneste år. Afsnit 3 indeholder en nærmere analyse og vurdering af de barrierer, der er identificeret via høringer. I afsnittet analyseres det, hvilke barrierer der er for, at der i Danmark bliver udbudt de bedst mulige kommunikationsydelser. I kapitel 1 analyseres de barrierer, der knytter sig til den sektorspecifikke regulering i bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester (udbudsbekendtgørelsen). I 6

7 kapitel 2 analyseres reglerne i bekendtgørelse om informations- og indholdstjenester (service 900). I kapitel 3 behandles en række øvrige barrierer. Analyserne i afsnit 3 følges op med en række overvejelser om behovet for nye initiativer, herunder særligt behovet for ændringer i reguleringen. En samlet opsummering af rapportens konklusioner følger umiddelbart nedenfor. 2. Opsummering af rapportens konklusioner Fokus for denne rapport er at undersøge, hvordan alle danskere sikres de bedste kommunikationsydelser, herunder elektroniske kommunikationstjenester (fastnet-, mobil-, og internet-tjenester) og indholdstjenester. Det sker dels ved at fastlægge indikatorer for bedst og ved en identifikation og analyse af eventuelle barrierer for, at der i Danmark bliver udbudt de bedste kommunikationsydelser. Begrebet bedst afdækkes og præciseres i rapporten ved opstilling af en række indikatorer. Der er i den forbindelse gennemført en brugerundersøgelse for at afdække danskernes tilfredshed med de udbudte kommunikationsydelser og danskernes opfattelse af, hvad der er vigtigst ved vurderingen af kommunikationsydelsers kvalitet. I indikatorafsnittet er der desuden en sammenligning af data fra udvalgte lande på de enkelte indikatorer. Den internationale sammenligning viser umiddelbart, at Danmark synes at være blandt de lande, hvor brugerne har adgang til de bedste kommunikationsydelser. Det er dog ikke muligt at skabe et komplet billede af Danmarks placering i forhold til de udvalgte lande, da sammenligningsgrundlaget er mangelfuldt. Via høringer er der endvidere identificeret eventuelle barrierer for, at der i Danmark bliver udbudt de bedste kommunikationsydelser. De identificerede barrierer retter sig i særlig grad mod reglerne i bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og tjenester (udbudsbekendtgørelsen) og reglerne i bekendtgørelse om informations- og indholdstjenester (service 900). Herudover er der peget på en række øvrige barrierer. De identificerede barrierer er analyseret nærmere i rapporten. Rapporten anbefaler nogle initiativer med henblik på, at danskerne i endnu videre omfang sikres de bedste kommunikationsydelser. Rapporten lægger således op til, at de opstillede indikatorer fremover anvendes som pejlemærker for en fastlæggelse af bedst -dimensionen i den telepolitiske målsætning om bedst og billigst. Indikatorerne vil om nødvendigt kunne justeres som følge af ændringer i markedet eller den teknologiske udvikling. På baggrund af analysen af barrierer foreslås, at IT- og Telestyrelsen tager initiativ til en ændring af udbudsbekendtgørelsen med udgangspunkt i de konkrete forslag, 7

8 > som er præsenteret ved analysen af bekendtgørelsen. Endvidere foreslås dialogen omkring reglerne på service 900-området fortsat. Nedenfor er en kort opsummering af rapportens to hovedafsnit om henholdsvis indikatorer og barrierer. Endelig beskrives de foreslåede initiativer nærmere Indikatorer for bedst IT- og Telestyrelsen har gennemført en brugerunderundersøgelse om danskernes forbrug af kommunikationsydelser. Brugerundersøgelsen viser blandet andet, at den vigtigste faktor i forbindelse med et abonnement (både mobil, fastnet og internet) er prisen på abonnementet. Ud over prisen peger brugerundersøgelsen også på driftsikkerhed og kundeservice som vigtige forhold ved et abonnement. Endvidere viser brugerundersøgelsen, at der blandt de danske forbrugere uanset platform er en forholdsvis stor interesse for og brug af nye eller avancerede tjenester. På baggrund af brede høringer og ovennævnte brugerundersøgelse har IT- og Telestyrelsen fastlagt følgende fire overordnede indikatorer for bedst: 1. Tilgængelighed af nye/avancerede tjenester Denne indikator har til formål at undersøge, i hvilket omfang avancerede tjenester er tilgængelige. 2. Udbredelse af nye/avancerede tjenester Denne indikator har til formål at undersøge, hvor teknologiparate brugerne er, og i hvilket omfang de har taget nye tjenester/produkter til sig. 3. Valgfrihed Denne indikator har til formål at undersøge, i hvilket omfang borgerne har valgfrihed mellem forskellige udbydere, og i hvor høj grad de benytter sig af denne valgfrihed. 4. Tilfredshed med kommunikationsydelserne Denne indikator har til formål at undersøge, hvor tilfredse brugerne er med kommunikationsydelserne. En international benchmark af de ovenstående indikatorer viser, at det næppe er muligt at placere Danmark på en objektiveret skala i forhold til andre lande eller et generelt indeks for kvaliteten af kommunikationsydelser udbudt i Danmark. Dette skyldes både det sparsomt tilgængelige datamateriale, men også at Danmark ikke placeres ens i målingerne af de forskellige indikatorer. Overordnet viser den internationale benchmark dog, at en gruppe af lande skiller sig positivt ud fra de andre. Ud over Danmark er der tale om Japan, Sverige og Norge. I en mellemliggende gruppe finder vi Holland, Finland og Storbritannien, mens USA, Korea og Tyskland i langt de fleste tilfælde er at finde i den bagerste gruppe. 8

9 Det skal dog bemærkes, at der for flere lande, især landene uden for EU (Japan, Korea, USA og til dels Norge), er et meget sparsomt materiale tilgængeligt, som gør det svært at fastslå disse landes placering Barrierer Ved de gennemførte høringer er der identificeret en række barrierer for, at der i Danmark bliver udbudt de bedst mulige kommunikationsydelser. De identificerede barrierer retter sig i særlig grad mod reglerne i bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og tjenester (udbudsbekendtgørelsen) og reglerne i bekendtgørelse om informations- og indholdstjenester (service 900). Herudover er der peget på en række øvrige barrierer. Udbudsbekendtgørelsen Bestemmelserne i udbudsbekendtgørelsen er blevet analyseret efter en gruppering i temaer. På baggrund af analysen foreslås en række bestemmelser ophævet. Visse bestemmelser bør efter IT- og Telestyrelsens vurdering kun ophæves under forudsætning af, at branchen tilvejebringer en tilsvarende beskyttelse af forbrugerne. En række bestemmelser vurderes at burde opretholdes enten som følge af bindinger i EU-reguleringen eller af hensyn til forbrugerbeskyttelsen. Nedenfor præsenteres en konklusion af analyserne på de enkelte temaområder, hvor der lægges op til ændringer. 1 Krav til kontrakten ( 5-8) Det vil være muligt inden for rammerne af EU-reguleringen at ophæve bestemmelsen i 8, stk. 1, nr. 1, om at et eventuelt krav om sikkerhedsstillelse skal være baseret på objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Hensynet bag reglen i 8, stk. 1, nr. 1, vurderes samtidig at kunne varetages af den generelle forbrugerlovgivning. Certificering og behandling af regningsklager ( 9-13) Det vil være muligt at ophæve bestemmelserne om certificering i 9 inden for rammerne af EU-reglerne. En ophævelse af reglerne om nedsættelse af en intern undersøgelsesenhed og sagsbehandlingstider, jf. 10 og 11, stk. 1, bør i givet fald ske på baggrund af en tilkendegivelse fra branchen om frivilligt at ville sikre en beskyttelse af forbrugerne på mindst samme niveau som den gældende regulering. 1 En revideret udbudsbekendtgørelse er trådt i kraft 1. november Analysen, herunder de anførte paragrafhenvisninger, tager imidlertid udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 638 af 20. juni 2005 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og tjenester. For god ordens skyld er denne udgave af bekendtgørelsen lagt på Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk) sammen med det øvrige materiale i forbindelse med høringen over analysen. 9

10 > Mobilitet ( 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 14, nr. 1, jf. 16) Hensynet bag bestemmelserne i 14, nr. 1, jf. 16, om henvisning og viderestilling til nyt nummer er blevet væsentligt mindre efter indførelse af krav om nummerportabilitet. Da der heller ikke længere er EU-krav om henvisning og viderestilling, bør bestemmelserne ophæves. Forbrugskontrol ( 4, 15, jf , og 24) En samlet vurdering af behovet for forbrugskontrollerende funktioner og faciliteter viser, at kravene om saldooplysning og saldokontrol i 18 og 20 bør opretholdes, men at anvendelsesområdet for bestemmelserne, jf. 15, bør afgrænses mere teknologineutralt. Det vil f.eks. kunne ske således, at bestemmelserne rettes mod udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester til slutbrugere, som anvender forbrugsafhængig debitering. 4 om takstoplysning foreslås ligeledes opretholdt ud fra et forbrugerbeskyttelsessynspunkt. Det foreslås dog samtidig, at det undersøges, om kravet kan udformes anderledes med henblik på at sikre en bedre og mere brugervenlig takstoplysningsfacilitet. I det omfang branchen tilkendegiver, at der fortsat vil være mulighed for at få adgang til specificeret regning og spærring, vil kravene i 19 og 21 kunne ophæves. Kravet i 22 om etablering og ophævelse af spærring for informations- og indholdstjenester vil kunne ophæves, hvis branchen tilvejebringer et branchekodeks eller lignende, som sikrer en tilsvarende beskyttelse af forbrugerne. Ligeledes vil kravet om løbende udsvingskontrol i 23 kunne ophæves. Service 900-regler IT- og Telestyrelsen har i analysen af reglerne i bekendtgørelse om informations- og indholdstjenester foreslået, at udbyderne gives mulighed for at fravige reglerne om advisering, nummerspærring og maksimalt beløb pr. opkald pr. dag for almennyttige indsamlinger i kategori VI, hvis hensynene bag disse bestemmelser i bekendtgørelsen varetages på anden måde af den indsamlende organisation. Efter IT- og Telestyrelsens vurdering er det f.eks. en mulighed, at hensynene varetages ved, at udbyderne ved fravigelse af reglerne i bekendtgørelsen stiller krav om, at den pågældende indsamlingsorganisation overholder Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisations (ISOBRO) etiske retningslinier eller overholder andre tilsvarende retningslinier. Det er i den forbindelse en forudsætning, at ISOBRO s retningslinier eller andre tilsvarende retningslinier indeholder krav, der varetager hensynene, herunder krav om umiddelbar tilbagebetaling af fejlagtige donationer og sikring af visse oplysninger, herunder prisoplysninger, i forbindelse med markedsføringen af almennyttige indsamlinger. Løsningen med fravigelse af reglerne har været drøftet i den følgegruppe, der har været nedsat i forbindelse med analysearbejdet, ligesom der har været gennemført interne høringsrunder i følgegruppen. TI og Forbrugerrådet har imidlertid i afsluttende høringssvar tilkendegivet, at de ikke kan støtte en sådan løsning. 10

11 På baggrund af TI s og Forbrugerrådets holdning i forhold til muligheden for fravigelse af reglerne i bekendtgørelsen, er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at ændre reglerne således, at det bliver muligt at fravige reglerne om advisering, nummerspærring og maksimalt beløb pr. opkald pr. dag for almennyttige indsamlinger i kategori VI. IT- og Telestyrelsen foreslår imidlertid, at dialogen om at finde alternative løsninger til reguleringen i bekendtgørelse om informations- og indholdstjenester med integreret taksering fortsætter. Øvrige barrierer Der er i høringerne desuden peget på en række øvrige forhold, som er behandlet under følgende overskrifter: Regulering generelt Maksimalprisregulering Antiterrorlovgivning Samtrafikregulering m.v. Mobiltilladelser Regulering for den finansielle sektor Myndighedernes rolle Andre barrierer En række barrierer på de ovennævnte områder behandles i andet regi. Det gælder f.eks. forhold vedr. anti-terrorlovgivningen og reguleringen for den finansielle sektor. IT- og Telestyrelsen har desuden for de andre barrierer allerede igangsat initiativer med henblik på at imødegå barriererne. Det gælde f.eks. maksimalprisreguleringen og samtrafikreguleringen Initiativer Det foreslås, at følgende indikatorer fremover anvendes som pejlemærker for en fastlæggelse af bedst -dimensionen i den telepolitiske målsætning om bedst og billigst : Tilgængelighed af nye/avancerede tjenester (kommercielt udbud til private brugere) Udbredelse af nye/avancerede tjenester Valgfrihed Tilfredshed med kommunikationsydelserne Indikatorerne vil kunne danne grundlag for en løbende måling, herunder via en brugerundersøgelse og en international sammenligning. Indikatorerne vil om nødvendigt kunne justeres på baggrund af ændringer i markedet eller teknologisk udvikling. 11

12 > Med henblik på at reducere eller fjerne barrierer for, at der i Danmark bliver udbudt de bedst mulige kommunikationsydelser, foreslår IT- og Telestyrelsen følgende: Udbudsbekendtgørelsen justeres, således at en række bestemmelser ophæves. Visse bestemmelser bør dog kun ophæves under forudsætning af, at branchen tilvejebringer en tilsvarende beskyttelse af forbrugerne. Dialogen omkring reglerne på service 900-området fortsættes. 12

13 Afsnit 2. Indikatorer 1. Baggrund Den politiske målsætning bedst og billigst har gennem flere år været pejlemærke for den danske telepolitik. Der har imidlertid ikke tidligere været gennemført særskilte analyser af begrebet bedst. Dette skyldes blandt andet, at prisen på de danske kommunikationsydelser er en konkret størrelse, der let kan måles og sammenlignes med priserne i andre lande, mens f.eks. kvaliteten derimod er langt sværere at måle. Hvor pris kan måles objektivt, er bedst et subjektivt begreb, som kan fortolkes på mange forskellige måder af forskellige brugere (afhængig af deres forbrugsmønstre og behov). Nærværende analyse vil sætte fokus på bedst med henblik på en opfyldelse af målsætningen om, at alle danskere skal sikres de bedste kommunikationsydelser. For at det kan blive muligt at måle kvaliteten af de danske kommunikationsydelser, er det nødvendigt at operationalisere begrebet bedst. Som led i analysen vil bedst -begrebet derfor blive fastlagt nærmere, og der vil blive opstillet en række målbare indikatorer for bedst. 1.1 Struktur For at sikre, at alle aspekter af bedst -begrebet bliver afdækket, er der i to høringer af en bred kreds af interessenter indsamlet forslag til indikatorer for bedst. Resultatet af høringerne vil blive gennemgået i afsnit 2. Desuden har IT- og Telestyrelsen i samarbejde med Wilke A/S gennemført en brugerundersøgelse for at afdække danskernes tilfredshed med kommunikationsydelserne og deres opfattelse af, hvilke faktorer der er vigtigst i vurderingen af kvaliteten af kommunikationsydelserne. Resultatet af denne brugerundersøgelse vil blive gennemgået i afsnit 3 med henblik på fastlæggelse af indikatorer for bedst. Høringerne og brugerundersøgelsen danner således baggrund for en fastlæggelse af indikatorer for bedst i afsnit 4 nedenfor. Tilgængelige data for de enkelte indikatorer vil herefter blive præsenteret i en international benchmark i afsnit 5. Endelig vil der afslutningsvis i afsnit 6 være en opsamling på målingerne af indikatorerne, og en tentativ evaluering vedr. status for målet om at sikre danskerne de bedste kommunikationsydelser vil blive præsenteret. 13

14 > 2. Høringerne For at sikre en bred inddragelse af synspunkter i forbindelse med opstillingen af indikatorer for måling af den bedste kommunikationsydelse er en bred kreds af interessenter, heriblandt branchen, brugerorganisationer og relevante offentlige institutioner, ved høringer i februar og maj 2005 blevet anmodet om bidrag. Høringsparterne blev i den forbindelse bedt om bidrag til følgende spørgsmål: På hvilke områder vil det være relevant at måle, hvorvidt de danske brugere har adgang til (og bruger) de bedste kommunikationsydelser? Konkrete forslag til indikatorer. Skal indikatorerne f.eks. omfatte en måling af anvendelse af tillægstjenester (f.eks. nyheder på mobilen m.v.), bredbåndsudbredelse, efterspørgsel, konkrete tjenester (f.eks. IP-telefoni, udbredelse af 3G-tjenester)? De modtagne bemærkninger og forslag til indikatorer for de bedste kommunikationsydelser fra de to høringsrunder er præsenteret nedenfor. Høringssvar om indikatorer for den bedste kommunikationsydelse 1 Et høringssvar fremhæver, at de bedste kommunikationsydelser bør relateres til kvalitet på den ene side og på den anden side forbrugernes valgmuligheder 2 Et andet høringssvar fremhæver, at analysen må tage udgangspunkt i, hvad brugerne opfatter som de bedste ydelser, og hvad brugerne efterspørger 3 Et høringssvar fremkommer med følgende konkrete bud på indikatorer: 3.1 Udbydernes efterlevelse af egne kvalitetsmål 3.2 Leveringsforhold (leveringstid, personale, smidighed mm.) 3.3 Båndbredde (Både forventede og reelle båndbredde) 3.4 Tillægsydelser (fx spam- og virusfilter, abonnementer, support mm.) 3.5 Anvendelse af bredbånd (hvad anvender brugerne bredbånd til?) 4 Et høringssvar anfører, at eksisterende anerkendte internationale sammenligninger kan bruges. Det foreslås, at der etableres en arbejdsgruppe, som kan drøfte og konkretisere relevante indikatorer. Følgende mulige indikatorer nævnes: 4.1 Bredbåndsdækning (udbredelse og tilgængelig båndbredde) 4.2 Forbrugernes valgmuligheder (antal teleudbydere pr indbyggere) 4.3 Niveauet for digital forvaltning 4.4 IT- og teleanvendelse i private husholdninger 5 Et høringssvar foreslår, at der laves sammenligninger med andre liberaliserede sektorer, f.eks. den finansielle sektor, el og post. Der peges i høringssvarene på mange forskellige typer af indikatorer. Overordnet kan foreslagene deles i to kategorier, hhv. omfanget og kvaliteten af udbuddet samt brugernes anvendelse af de tilgængelige tjenster og deres opfattelse af udbuddets kvalitet. 14

15 Udbud af tjenester I høringen bliver brugernes valgmuligheder fremhævet som en vigtig faktor. Det er vigtigt, at den enkelte bruger har valget mellem produkter af forskellig kvalitet og pris, og at markedet desuden er gennemsigtigt, således at valget mellem alternativerne er reelt. Også størrelsen af den tilgængelige båndbredde nævnes som mulig indikator i flere høringssvar. Ligeledes nævnes forskellen på den udbudte og den reelle båndbredde som en mulig indikator, der kan vise, i hvor høj grad udbyderne lever op til det, som de lover. I stil med den ovenstående indikator for udbydernes evne til at leve op til den lovede båndbredde nævnes også kvaliteten på tjenesten som en mulig indikator. Her foreslås blandt andet udbyderens evne til at leve op til egne kvalitetsmål som en mulig indikator. Også leveringsforholdene nævnes som indikator i denne sammenhæng. Som en indikator på bredden i udbudet af tjenester nævnes muligheden for tilvalg tillægsydelser som mulig indikator. Brugernes opfattelse af bedst Det bliver i flere af høringssvarene bemærket, at en vurdering af bedst må tage udgangspunkt i en undersøgelse af, hvad brugerne efterspørger, og om dette bliver udbudt. En måling af bedst må altså tage udgangspunkt i, hvad brugerne opfatter som den bedste kommunikationsydelse. Ligeledes nævnes det i høringerne, at en vurderingen af kvaliteten af de danske kommunikationsydelser må tage udgangspunkt i brugernes opfattelse af kvaliteten. For at måle kvaliteten må man altså spørge til brugernes tilfredshed. Også i hvor høj grad de udbudte tjenester nævnes rent faktisk anvendes bliver nævnt som mulig indikator. Her er der IT- og teleanvendelse i private husholdninger samt anvendelse af bredbånd der nævnes, begge indikatorer der tager udgangspunkt i indholdstjenester frem for blot infrastrukturelle forhold. Niveauet for digital forvaltning bliver også nævnt som en indikator der tager udgangspunkt i indholdstjenester. Endelig peges der i et høringssvar på, at telesektoren bør sammenlignes med andre liberaliserede sektorer, f.eks. den finansielle sektor, el og post. En måde at foretage en sådan sammenligning kunne være forbrugerstyrelsen forbrugerforholdsindeks (FFI), der samlet viser branchens gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold. Høringssvarene peger således på flere mulige indikatorer i vurderingen af den bedste kommunikationsydelse. På baggrund af høringen er følgende indikatorer udvalgt som emner til den internationale benchmark. 15

16 > Indikatorer afledt af høringen: - Forbrugernes valgmuligheder - Tilgængelig båndbredde - Kvaliteten på de udbudte tjenester (evt. målt i forhold til udbydernes egne kvalitetsmål) - Brugernes opfattelse af bedst (hvad efterspørges, og udbydes dette) - Brugernes opfattelse af kvaliteten (brugernes tilfredshed) - Forbrugerforhold i telesektoren sammenlignet med andre sektorer (FFI) 3. Brugerundersøgelse Det blev i høringerne konstateret, at hvis det skulle være muligt at fastlægge og måle begrebet bedst, så er det nødvendigt at spørge brugerne. I forlængelse af høringsrunderne har IT- og Telestyrelsen derfor med bistand fra Wilke A/S iværksat en brugerundersøgelse, hvis formål det var at afdække tilfredsheden med udbuddet og indholdet af de danske kommunikationsydelser og at fastlægge, hvilke faktorer der havde den afgørende indflydelse på brugernes tilfredshed. Vigtigste forhold Undersøgelsens resultater tegner et klart billede af, at brugerne vægter basale forhold højest i forbindelse med vurdering af deres abonnement. Det er således vigtigst for brugeren, at produktet er billigt, og at det virker. Dernæst kommer selskabets serviceniveau. De vigtigste faktorer ved et abonnement er: - Mobilabonnement: Pris (68 %) God dækning (62 %) Pålidelig drift (41 %) God kundeservice (37 %). - Fastnetabonnement: Pris (75 %) Pålidelig drift (61 %) God kundeservice (46 %) Fejlfrie regninger (45 %) - Internetabonnement: Pris (62 %) Pålidelig drift (60 %) Tilstrækkelig båndbredde/hastighed (51 %) Høj sikkerhed (36 %) Kilde: Wilke A/S 16

17 Tilfredshed med udbydere Undersøgelsen viser desuden, at respondenterne udviser en høj grad af tilfredshed med deres abonnement. Således svarer hhv. 82 %, 69 % og 78 % af de adspurgte, at de var godt tilfredse eller tilfredse med deres mobil, fastnet og internetabonnement. Ligeledes viser undersøgelsen, at over halvdelen af brugerne aldrig overvejer et skifte, men påpeger samtidig at omkring 30 % undersøger markedet for alternativer mindst en gang om året. Overveje/ undersøge mulighed for alternativ udbyder af... Hvor ofte overvejer eller undersøger du mulighederne for at vælge at andet Flere gange om året Ca. en gang om året Sjældnere Aldrig mobilabonnement fastnetabonnement internetabonnement Basestørrelse: Mobil: n = 827 Fastnet: n = 980 Internet: n = 759 Kilde: Wilke A/S % Avancerede tjenester: Brugerundersøgelsen har bl.a. haft fokus på brugen af nye/avancerede tjenester, hvor avancerede tjenester defineres som alle funktioner, der ligger ud over almindelig brug (almindelig brug på mobiltelefonen er for eksempel tale og SMS). Brugerundersøgelsen skulle således afdække, i hvor høj grad brugerne vægter muligheden for at bruge nye og avancerede tjenester, eller hvorvidt brugerne primært lægger vægt på adgang til mere basale tjenester. Generelt er interessen for avancerede tjenester ikke det, som vægtes højest ved et abonnement (mobil: 4 %, fastnet: 8 %, internet: 2 %), men direkte adspurgt om interessen for avancerede tjenester svarer respondenterne mere positivt. Specielt blandt internet- og fastnetkunder er der en interesse hos omkring en tredjedel (meget interesseret/interesseret: fastnet: 32 %, internet: 36 %) For fastnetkunder er dette højst sandsynligt på grund af en interesse for IP-telefoni, hvor det i forbindelse med internettet højst sandsynligt drejer sig mere om indholdstjenester frem for abonnementsbaserede tjenester. 17

18 > Interesse for avancerede tjenester mv. via din/dit... 5 Hvor interesseret er du i at bruge nye avancerede tjenester m.v. via din/ dit? Meget interesseret Interesseret Hverken eller Ikke interesseret Slet ikke interesseret mobiltelefon fastnettelefon internetabonnement Basestørrelse: Mobil: n = 827 Fastnet: n = 980 Internet: n = % Kilde: Wilke A/S Med hensyn til mobilkunder tegner der sig dog et andet billede, da kun 14 % er meget interesseret eller interesseret i at anvende avancerede tjenester. Dette billede bliver dog modificeret via spørgsmål, hvor respondenterne mere konkret bliver spurgt om, hvilke tjenester de bruger/kunne tænke sig at bruge. Her svarer f.eks. 44 %, at de bruger deres telefon til mere end blot tale og SMS, og ligeledes svarer over halvdelen af de adspurgte, at de har interesse i potentielle mobiltjenester som betaling via mobil og mobilbank. Dette antyder, at der i praksis bruges avancerede tjenester i højere grad, end de ovenstående data viser. Interesse for potentielle mobiltjenester Betaling via mobil, fx parkering, biografbillet, togbillet 44 11: Hvis følgende tjenester blev udbudt via mobiltelefonen, hvilke funktioner ville du være interesseret i? Mobilbank (som internetbank) Se TV og Film Aktiehandel M-bøger (læse bøger på mobiltelefonen) Base: n = 827 Ingen af disse % Kilde: Wilke A/S 18

19 3.1. Indikatorer for bedst Med udgangspunkt i brugerundersøgelsen synes en række faktorer at være afgørende for brugerne i forbindelse med deres vurdering af kvaliteten af deres abonnement. Først og fremmest er det svært med udgangspunkt i undersøgelsen at komme uden om prisen som en meget afgørende faktor for brugernes opfattelse af bedst. Det må på den baggrund konstateres, at prisen i er et vigtigt element i opfattelsen af bedst. Ud over prisen lagde en stor del af respondenterne ligeledes stor vægt på driftsikkerheden eller funktionaliteten ved abonnementet, det vil sige de mest basale eller grundlæggende funktioner ved abonnementet. Denne vurdering kan skyldes, at de mest basale funktioner ved abonnementet ikke er på plads at der stadig opleves mange fejl på de mest basale funktioner. For at kunne prioritere nye/avancerede tjenester eller andre funktioner, som ligger ud over det basale, skal der være en forståelse af, at de basale funktioner (naturligvis) fungerer. Undersøgelsen indikerer i den forbindelse, at mange oplever problemer med deres abonnement, også på de meget basale funktioner. For eksempel har hver femte mobilbruger inden for det sidste år oplevet dårlig dækning, ligesom hver femte internetabonnent har oplevet problemer med båndbredden. Endvidere kan det nævnes, at tæt på 40 % af mobil- og internetbrugerne har oplevet problemer med deres abonnement inden for det sidste år. For fastnetabonnenter er det dog kun omkring 25 %, som har oplevet problemer. P ro centdel af brugere so m har o plevet pro blemer med deres abo nnement det sidste år Mobilabonnementer Fastabonnementer Internetabonnementer 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Wilke A/S (Der blev spurgt til følgende typer af problemer: dårlig dækning, lange ventetider til telefonisk support, dårlig kundeservice, langsom fejlretning, besvær med at skifte selskab, fejl på regningen, lang ventetid ved flytning af abonnement og dårlig båndbredde. Derudover blev der spurgt, om respondenten havde oplevet andre problemer end de nævnte. Procenterne i den ovenstående figur dækker over andelen af respondenter, der har svaret ja til at have oplevet mindst et af ovenstående problemer indenfor det sidste år.) Selv om langt de fleste brugere vægter de basale funktioner højest, ses der alligevel til dels en forholdsvis stor gruppe af brugere, som bruger eller er interesserede i at 19

20 > bruge nye eller avancerede tjenester. Eksempelvis nævner næsten en tredjedel af fastnetabonnenterne, at de har planer om at skifte til IP-telefoni, mens over 40 % af mobilabonnenterne bruger deres mobiltelefon til andet end tale og SMS. Ligeledes nævner omkring halvdelen af internetabonnenterne, at de vægter båndbredden som en vigtig faktor ved deres internetabonnement. Med udgangspunkt i den ovenstående gennemgang af resultaterne af brugerundersøgelsen er det muligt at identificere yderligere indikatorer til vurdering af de bedste kommunikationsydelser. Brugerundersøgelsen peger ikke i sig selv på nogle konkrete indikatorer, men med udgangspunkt i respondenternes vurderinger, er der muligt at fremhæve visse faktorer som vigtigere end andre i vurderingen af de bedste kommunikationsydelser. Først og fremmest kan drift eller stabilitet nævnes som en vigtig faktor, men i undersøgelsen blev udbredelsen af nye og avancerede tjenester til dels også vægtet af respondenterne. Ydermere kan brugerundersøgelsens resultater bruges til at vurdere brugernes tilfredshed med kommunikationsydelserne, hvilket også blev fremhævet i høringssvarene som en relevant indikator for kvaliteten af kommunikationsydelserne. Indikatorer afledt af brugerundersøgelsen: - Driftsikkerhed/ evt. målt gennem: o Antallet af registrerede fejl o Antallet af oplevede problemer - Generel tilfredshed, evt. målt gennem o Brugerundersøgelser o Antal klager til Teleankenævnet - Til dels også udbredelsen af nye /avancerede tjenester, fx: o IP telefoni o Tilgængelig båndbredde o Mobiltjenester 4. Fastlæggelse af indikatorer På baggrund af de to gennemførte høringer og den gennemførte brugerundersøgelse har IT- og Telestyrelsen fastlagt fire emneområder, der tilsammen kan give et billede af, hvad der kendetegner de bedste kommunikationsydelser: Tilgængelighed af nye/avancerede tjenester Udbredelse af nye/avancerede tjenester Valgfrihed Tilfredshed med kommunikationsydelserne På baggrund af disse emneområder, opstilles klare målbare indikatorer, som til sammen kan danne grundlaget for sammenligning af data mellem Danmark og en række udvalgte lande. 20

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen?

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? 1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? Præsentation TELE 2011, 16. marts 2011 Vicedirektør Finn Petersen IT- og Telestyrelsen Teleforliget - 8. september 1999 Grundlæggende

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Tillægsvilkår for Fri Tale 4 GB

Tillægsvilkår for Fri Tale 4 GB Tillægsvilkår for Fri Tale 4 GB November 2015 (senest revideret juni 2016) Indholdsfortegnelse 1. Tillægsaftalen... 1 2. Elektronisk kommunikation og gebyr for brevpost... 3 3. Mobildata hastighed... 3

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt Nøgletal om informationssamfundet 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet - 2007 Internationale tal Udgivet af:

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

1. Tillægsaftalen. Januar 2011 (senest revideret juni 2016)

1. Tillægsaftalen. Januar 2011 (senest revideret juni 2016) Tillægsvilkår for YouSee s standard-abonnementer på You- See s mobiltjenester (lukket for salg): Mobil Familie Mobil Sms Media Mobil Mix Mobil MixMedia Mobil Tale Mobil imedia Mobil Max Mobil MaxMedia

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Tillægsvilkår for Mobil Fri Timer/2 GB og Mobil Fri Timer/5 GB til privatkunder

Tillægsvilkår for Mobil Fri Timer/2 GB og Mobil Fri Timer/5 GB til privatkunder Tillægsvilkår for Mobil Fri Timer/2 GB og Mobil Fri Timer/5 GB til privatkunder Juni 2016 Indholdsfortegnelse 1. Tillægsaftalen... 1 2. Taksering og begrænsninger... 2 2.A. Taksering af samtaler (minuttaksering)...

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Maj 2014 (senest revideret juni 2016)

Maj 2014 (senest revideret juni 2016) Tillægsvilkår for YouSee s standard mobilabonnementer til privatkunder (lukket for salg): Mobil 0 Timer Mobil 4 Timer Mobil 8 Timer Mobil Fri Tale 2 Timer/1 GB 4 Timer/1 GB 8 Timer/3 GB Fri Tale/5 GB Fri

Læs mere

YouSee Fri Tale + 25 GB (Med YouSee Konto) YouSee Fri Tale + 10 GB YouSee Fri Tale + 10 GB (Med YouSee Konto) YouSee Fri Tale + 25 GB

YouSee Fri Tale + 25 GB (Med YouSee Konto) YouSee Fri Tale + 10 GB YouSee Fri Tale + 10 GB (Med YouSee Konto) YouSee Fri Tale + 25 GB Tillægsvilkår for s standard mobilabonnementer til privatkunder: 1 Time + 1 GB 1 Time + 1 GB (Med Konto) 8 Timer + 2 GB 8 Timer + 2 GB (Med Konto) 10 Timer + 4 GB 10 Timer + 4 GB (Med Konto) Fri Tale +

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone. Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom 5. februar 2013 /mobljo Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.com Afgørelse om den maksimale pris for terminering

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal København, den 25. oktober 2010 Analyse af Unit Link Pension: Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal Morningstar har analyseret på afkastet i Unit Link pensioner i 3. kvartal af 2010. Analysen

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

TDC A/S, København, CVR 14 77 39 08

TDC A/S, København, CVR 14 77 39 08 Tillægsvilkår for TDC s talepakker i Norden og EU (tidligere TDC Europa Produkter og TDC Norden Produkter): TDC Norden tale og fri sms TDC Europa tale og fri sms Maj 2016 Indholdsfortegnelse 1. Tillægsaftalen...

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Indhold og forudsætninger Følgende standardpriser er gældende for Business+. Alle priser og beløb er i danske kroner og ekskl. moms.

Indhold og forudsætninger Følgende standardpriser er gældende for Business+. Alle priser og beløb er i danske kroner og ekskl. moms. Priser Indhold og forudsætninger Følgende standardpriser er gældende for Business+. Alle priser og beløb er i danske kroner og ekskl. moms. Abonnementsbinding Abonnementsafgift Inkluderede kald og SMS/MMS

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Tillægsvilkår for TDC Erhverv Mobil

Tillægsvilkår for TDC Erhverv Mobil Tillægsvilkår for TDC Erhverv Mobil Maj 2016 Indholdsfortegnelse 1. Tillægsaftalen 1 2. Grundmoduler og tilvalgsmoduler... 2 3. Taksering og begrænsninger... 4 3.A. Minuttaksering... 4 3.B. Forbrugsafregnet

Læs mere

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail SuperTel A/S GlobalConnect Fremsendes alene via mail Afgørelse efter telelovens 65 vedrørende TDC A/S prissætning af mobilaccess til SuperTel A/S frikaldsnumre Indledning SuperTel A/S (herefter SuperTel)

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER

OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER 26. september 2011 OPFØLGNING PÅ ARTIKEL OM NY TELELOV OG ANDRE NY- HEDER Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester En ny bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Regeringens bredbåndsmålsætning: 100 Mbit/s til alle i 2020 Hvad skal vi med så høje hastigheder - er der måske nogen, som har efterspurgt det?

Læs mere