Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

Transkript

1 Censorformandskabet Censorformandskabet for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling består af formand og næstformand, men intet eget sekretariat. Derimod er formandskabet tilknyttet det fælles Professionshøjskolernes Censorsekretariat sammen med en del andre professionsuddannelser. Formand er: Seminarielektor Trine Andresen Håndarbejdets Fremme UCC Frederiksborggade 21, 1.sal 1310 København K Tlf tran@ucc.dk Næstformand er: Museumskurator Sara Hanghøj Østfyns Museer Gudrunvej Nyborg Tlf sah@ostfynsmuseer.dk Censorformandskabet har i det seneste år primært beskæftiget sig med valg til og indstilling af nyt censorkorps for perioden 1.januar 2012 til 31. december 2015, og med konstituering af censorformandskabet. Undertegnede blev genvalgt som formand, mens Sara Hanghøj afløste Amy Lyngaa på næstformandsposten. Desuden har der været diverse mødeaktivitet i forbindelse styregruppen for det fælles censorsekretariat, Professionshøjskolernes Censorsekretariat. Formandskabets øvrige arbejde har været dialog med de to uddannelsessteder, med censorerne og med censorformandskaberne på de øvrige professionsbacheloruddannelser. Kontakten foregår telefonisk, via og ved møder rundt om i landet. Desuden deltager censorformandskabet på de årlige møder for censorformandskaberne i ministeriet hvert år i november. Professionshøjskolernes Censorsekretariat Sekretariatets arbejdsopgaver er først og fremmest allokering af censorer til prøver, administration af beskikkelse, vedligehold af censorkorpsene og levering af datamateriale til censorformandskabernes årsberetninger. Desuden sender sekretariatet efter aftale med censorformandskaberne materiale til censorerne, administrerer kurser og konferencer afholdt af censorformandskaberne og udfører andre opgaver for de enkelte censorformandskaber. Styregruppens opgave er at følge og evaluere opgavevaretagelsen og rådgive sekretariatslederen for Professionshøjskolernes Censorsekretariat. Desuden drøfter styregruppen relevante emner i forhold til professionshøjskolernes uddannelser. 1

2 Styregruppen for censorsekretariatet består af én repræsentant for hvert censorformandskab og én repræsentant for de institutionsansvarlige for hver uddannelse samt rektor for den professionshøjskole, som er hjemsted for sekretariatet. Sekretariatet har hjemsted i Haderslev, hvorfor rektor for Professionshøjskolen University College Syddanmark, Brithe Friis Mortensen, er repræsentant for Rektorkollegiet. Tekstilformidleruddannelsen er repræsenteret ved censorformand Trine Andresen og uddannelsesleder Birgitte Kirstein. På Professionshøjskolernes Censorsekretariats hjemmeside kan censorer og eksaminatorer efter en afholdt prøve aflægge rapport om prøvens forløb. På hjemmesiden er det tillige muligt at klikke sig videre ind på hjemmesider for de enkelte censorformandskaber. Hjemmesiden for tekstilformidleruddannelsens censorformandskab er Sekretariatet kan kontaktes på pc@ucsyd.dk eller telefon Sekretær for området er Sabrina S. Jensen. Censorkorpset Censorkorpset ved uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling består af 41 censorer, hvoraf langt de fleste er aftagercensorer; kun 3 er ansat ved enten på Håndarbejdets Fremme UCC eller Teko VIA. Desuden er enkelte censorer ansat på andre uddannelser ved de to professionshøjskoler, UCC og VIA, og de kan derfor ikke medvirke ved prøver på egen professionshøjskole. Korpset er beskikket frem til 31. december På uddannelsen til professionsbachelor i tekstile fag og formidling afholdes følgende eksaminer med ekstern censur: prøve i tekstile fag ved udgangen af 2. semester, i formidlingsfag ved udgangen af 4. semester, i kulturfag på 6. semester og ved professionsbacheloreksaminerne ved udgangen af 7.semester. Desuden afholdes der prøver med intern censur. Censorformandskabet rapporterer ikke fra prøver med intern censur. Censorernes beskikkelse fordeler sig på følgende vis på de enkelte prøver: Tekstilfag: 9 censorer, hvoraf 4 har været allokeret til prøver i det forgangne år Formidlingsfag: 18 censorer, hvoraf 4 har været allokeret til prøver i det forgangne år Kulturfag: 10 censorer, hvoraf 2 har været allokeret til prøver i det forgangne år Professionsbachelorprojekt: 19 censorer, hvoraf 5 har været allokeret til prøver i det forgangne år Med så få prøver, som en lille uddannelse som tekstilformidleruddannelsen kan præstere, kan der selvfølgelig været langt imellem, at den enkelte censor får lejlighed til at udføre sit hverv, og man kunne være fristet til at skære ned på antallet af beskikkede censorer. Jeg skal ikke udelukke, at antallet er lidt for højt indenfor visse prøver, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at påpege, at et bredt censorkorps er vigtigt for kvalitetssikringen af en uddannelse, hvor professionen ikke skrives i ental men netop peger i flere retninger. De kritiske blik på indhold og niveau bør komme fra et bredt beskæftigelsesområde, så 2

3 uddannelsen til stadighed formår at ramme og udvikle sig i de retninger, hvor jobbene til de færdige kandidater er og skabes. Censorerne allokeres ikke primært lokalt, kun ca.20 % har 0-50 km fra bopæl til uddannelsesstedet. Nogenlunde samme procentdele rejser henholdsvis km, km og km, mens kun 7 % rejser mere end 300 km. Man kan altså formode, at censorerne over en årrække får mulighed for at frekventere begge uddannelsessteder. Dette vil være ønskeligt, når nu statistikken for indeværende periode viser, at ud de i alt 11 allokerede censorer var blot de 4 allokeret til mere end én prøve, hvilket jo i øvrigt ikke nødvendigvis betyder, at der er tale om, at censoren har været på begge institutioner. Afholdte eksaminer med beskikkede censorer fra 1. august 2011 til 31. juli karakterer er blevet uddelt i perioden og karaktergennemsnittet har været som flg. på de enkelte prøver: Tekstile fag på 1. studieår: 8,46 Formidlingsfag på 2. studieår: 8,42 Kulturfag på 3. studieår: 8,39 Professionsbachelorprojekt på 4. studieår: 8,83 Karaktergennemsnittet er svagt stingende i forhold til forrige periode, og niveauet ligger en smule højere i København (0,76 %) i forhold til Herning. Svarprocenterne fra censorernes elektroniske beretninger på Censorsekretariatets hjemmeside vidner om, at systemet nu kører, og at stort set alle får rapporteret fra prøverne. Kun en enkelt censor har ikke fået indberettet. Censorernes kommentarer vedrørende eksamensadministrationens orientering fx om gældende regler, planlægning, pensum mv. er generelt positiv, idet de fleste censorer angiver, at dette er forløbet tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillinde, hvorfor tilrettelæggelse af det administrative må siges de fleste gange at være forløbet hensigtsmæssigt, og samarbejdet mellem institutioner og censorer og mellem eksaminatorer og censorer er generelt forløbet godt og uproblematisk. Dog er der kritik af manglende orientering omkring fagets mål eller pensum fra flere censorer ved TEKO VIA. Censorer ved formidlingsfag, tekstilfag og bacheloreksamen efterlyser lister over pensum eller litteratur samt beskrivelser af fagets mål. Censorernes kommentarer og vurdering vedrørende eksamensgrundlaget fx retningslinjer vedrørende udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål mv. er meget positive. Fint, grundigt og i orden skriver en censor fra Håndarbejdets Fremme UCC. Og en anden fra TEKO VIA supplerer med: meget punktligt og redeligt. En censor fra Håndarbejdets Fremme UCC skriver, at der i ganske enkelte tilfælde opstod lidt tvivl om kravene til anvendelse af den opgivne faglitteratur, herunder de kilder, den studerende selv henviste til via sin litteraturliste. En anden censor ved en prøve i formidling samme sted skriver, at hun tror, at hun ville præcisere for de studerende, at der i studieordningen er anført, at man skal beskrive, analysere og vurdere, (hvilket jeg mener, er både relevant og hensigtsmæssigt), men nogle studerende nåede ikke eller bare lige ud over det beskrivende niveau. Kunne fx udmøntes i problemformuleringerne, så de mere 3

4 lagde op til både beskrivelse, analyse og vurdering. Nogle af problemformuleringerne her kunne opfyldes alene ved beskrivelse, og så er det let for de studerende at "forfalde" alene til beskrivelse og let for dem at tro, at de så har gjort et veludført arbejde alene ved beskrivelsen. Censorernes kommentarer og vurdering vedrørende eksaminandernes faglige niveau i forhold til bekendtgørelsens mål samt fagbeskrivelser beskrives næsten enslydende som enten tilfredsstilende eller højt. Niveauet ligger overvejende meget højt. Undervisning og vejledning ligger tilsvarende på et højt fagligt-akademisk niveau skriver en censor fra Håndarbejdets Fremme UCC, og en anden samme sted skriver om de studerende ved professionsbachelorprojekterne, at det faglige niveau er højt og mangesidet. På TEKO VIA suppleres med generelt meget højt fagligt niveau. Enkelte censorer påpeger dog, at ikke alle studerende når det generelt høje niveau, således skriver en censor ved TEKO VIA, at niveauet var svingende afspejlet i de afgivne karakterer. Alle censorer mener, at de studerende behandles ensartet og retfærdigt og bedømmes pålideligt og i overensstemmelse med gældende regler. Alle relevante forhold er taget i betragtning således at eksaminanderne sikres en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig bedømmelse skriver en censor ved Håndarbejdets Fremme UCC. Og en censor fra en prøve i formidlingsfag på TEKO VIA mener, at prøveformen giver mulighed for et nuanceret billede af eksaminandens kundskaber. Censorerne og eksaminatorer er ifølge censorerne generelt enige om bedømmelserne, og censorerne mener, at voteringen er fair og velargumenteret. Som en censor ved Håndarbejdets Fremme UCC skriver: jeg oplevede samarbejdet som godt og imødekommende omkring bedømmelse og voteringen som både fair, omhyggelig og velargumenteret. Karakteristisk ved besvarelserne er, at der ofte er en givende faglig dialog i forbindelse med voteringen; udsagn som vi var meget enige, men havde nogle meget spændende faglige diskussioner, vedrørende hver enkeltes præstation, hvor det var faglige argumenter der kom på bordet og underviser og undertegnede var hele tiden i en saglig dialog om bedømmelserne, og vi var meget enige om slutkaraktererne, begge fra Håndarbejdets Fremme UCC viser denne side af censurjobbet. Og fra en censor ved TEKO VIA lyder det bedømmelse og votering foregik i god og saglig forståelse mellem de 2 eksaminatorer og censor, således at enighed opnåedes om karaktererne. Der var en meget fin stemning og faglig forståelse bedømmerne imellem - det er dejligt og spændende at mødes og opleve de studerendes forskellige tilgange til faget. Selvom der generelt er stor enighed om bedømmelserne, kan der dog opstå uenighed; en censor ved en prøve i kulturfag TEKO VIA beskriver, hvordan forskellig tolkning af en opgaveformulering kan give anledning til forskellig bedømmelse: vi var ikke helt enige om voteringen, men fik gennem lange dialoger indsigt i hinandens synspunkter. Muligvis var det en divergerende opfattelse af opgaveformuleringen, som de studerende var blevet bedt om at besvare, som resulterede i uenigheden, med andre ord vægtningen af opgaveformuleringens ordlyd. 4

5 Helt i orden og nemt at håndtere skriver en censor i sin vurdering vedrørende censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning fx hjemmesider, sagsvejledning, beskikkelse, allokering mv.. Det er den generelle holdning, at allokeringerne med det nye tiltag, hvor det ikke gælder om at være hurtig på tasterne, som en censor skriver, fungerer bedre og er mindre stressende. Så ros til censorsekretariatet: meget fint og omhyggeligt arbejde, og har der været problemer, er de efter henvendelse til sekretariatet blevet hurtigt løst. Spørgsmål fra ministeriet Undervisningsministeriet sætter i 2012 fokus på 7-trinsskalaen og ønskede i den forbindelse at få svar på flg. spørgsmål fra censorerne: I hvilket omfang er der udarbejdet vejledende karakterbeskrivelse? Og i givet fald, hvordan virker det? Hvis ikke, vil en sådan være ønskelig? Er prøveformerne velegnede til at kunne give en korrekt karakter? I hvilket omfang er censor og eksaminator ikke enige om bedømmelsen, så 14. Stk. 2. 1, i karakterskalabekendtgørelsen tages i anvendelse? Censorerne ved uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling angiver, at der ikke er udarbejdet vejledende karakterbeskrivelser ved prøverne på de 2 uddannelsessteder. De angiver også, at de fleste ikke savner sådanne, men at skalaen fungerer godt. Som en censor skriver efter at have været censor en del gange i relation til den nye karakterskala kan jeg kun sige, at skalaen efterhånden har fundet sit leje. Den fungerer... Andre censorer skriver, at en sådan mere specifik karakterbeskrivelse kunne være ønskelig for tekstilformidleruddannelsen, eller at det kunne tænkes, at det i tvivlstilfælde kunne være fint at have en karakterbeskrivelse. En del censorer skriver, at der er et stort spring mellem især 7 og 10 på 7-trinsskalaen. En censor skriver tillige, at det er lidt uheldigt at der i den grad er tale om en "mangelbedømmelse" hvilket gør det vanskeligt at honorere fx særlige kreative eller innovative løsninger og besvarelser. Det at der skal vurderes ud fra "mangler" kommer til at fremstå som en noget en-øjet kontrolfunktion på bekostning af en mere divergent bedømmelsesmulighed. Prøveformerne er censorerne tilfredse med; som en censor ved en bachelorprøve på Håndarbejdets Fremme UCC skriver: prøveformen virkede meget professionel, og det var ikke noget problem overhovedet at give karakterer. Ingen censorer skriver, at 14 stk.2 har været anvendt. Med venlig hilsen Censorformand Trine Andresen København, september Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter 5