DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI"

Transkript

1 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 425 Offentligt DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Regeringen

2 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26

3 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 26 Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Beskæftigelsesministeriet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-262 Albertslund Telefon: Publikationen kan hentes på eller Omslag: Datagraf Oplag: 2. Pris: 15, inkl. moms ISSN: ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Redaktionen er afsluttet den 5. juni 26 Trykt i Danmark, juni 26 af: Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 1-12 DK-1216 København K Telefon: Hjemmeside:

4 INDHOLD Forord...7 Sammenfatning...9 Danmarks udgangspunkt...9 Mål og måling...1 Velstand...11 Høj sammenhængskraft...12 Verdens bedste folkeskole...13 Alle unge skal have en ungdomsuddannelse...14 Flere højtuddannede...15 Offentlig forskning og universiteter...16 Virksomhedernes innovation...18 Stærkere konkurrence...19 Stærkt samspil med andre lande og kulturer...2 Flere vækstiværksættere...22 Fleksibelt arbejdsmarked...23 Uddannelse hele livet...24 Effektivt arbejdsudbud...25 Velfungerende finansielle markeder...26 Effektiv offentlig service...27 Sund samfundsøkonomi...28 Bilag til sammenfatning Velstand...31 Velstand...32 Produktivitet...34 Produktivitetsvækst...36 Bytteforhold og arbejdsproduktivitet...37 Arbejdsudbud...37 Arbejdsmarkedsdeltagelsen...39 Arbejdstiden...41 Incitament til ekstra arbejdsindsats Sammenhængskraft...47 Spredning i løn, ledighed og indkomster...49 Forskelle i ledighed for uddannelsesgrupper...49 Forskelle i løn for uddannelsesgrupper...51 Forskelle i erhvervsdeltagelse for uddannelsesgrupper...52 Indkomstforskelle...54 Personer med relativ lav indkomst og mobilitet ud af lavindkomstgruppen...55 Personer med svag arbejdsmarkedstilknytning...57 Integration på arbejdsmarkedet Folkeskolen...59 Faglige færdigheder mv

5 INDHOLD De "dygtige" elever...61 De "svage" elever...63 Holdning til samarbejde...64 Tilhørsforhold til skolen...64 Fællesskabsfølelse...64 Forældretilfredshed klasse...65 Uddannelse efter folkeskolen...65 Mønsterbrud...65 Alder ved skolestart...66 Indsats og rammevilkår...67 Eleverne...67 Lærerne...68 Udgifter Ungdomsuddannelser...71 Andel med ungdomsuddannelse...73 Erhvervsrettede ungdomsuddannelser...74 Fuldførelse...74 Praktikpladser...75 Til videregående uddannelse...76 Overgang til beskæftigelse...76 Gymnasiale uddannelser...77 Fuldførelse...77 Til videregående uddannelse...78 Gymnasierestgruppen...79 Indsats og rammevilkår...79 Vejledning...79 Udgifter Videregående uddannelser...81 Andel med videregående uddannelse...83 Tilgang til videregående uddannelse...84 Andel der fuldfører...84 Fuldførelsesalder...85 Fordeling på fagområde...88 Beskæftigelse efter uddannelse...89 Indsats og rammevilkår...91 Økonomisk tilskyndelse...91 Indkomst under uddannelse...92 Udgifter til videregående uddannelse Offentlig forskning og universiteter...95 Kvalitet af offentlig forskning

6 INDHOLD Nyttiggørelse af offentlig forskning og udvikling...98 Offentlige bevillinger til forskning og udvikling...99 Rammevilkår for offentlig forskning og udvikling...99 Konkurrenceudsatte bevillinger til forskning og udvikling...1 Deltagelse i internationalt forskningssamarbejde...11 Samspil med erhvervslivet...11 Tilgang af forskere Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation...13 Innovation i virksomhederne...15 Private investeringer i forskning og udvikling...18 Rammevilkår for innovation i virksomhederne...11 Innovative og højtuddannede medarbejdere...11 Samspil med eksterne parter Konkurrence Konkurrencesituationen Prisniveauet og brancher med konkurrenceproblemer Avance Koncentration...12 Mobilitet af markedsandele Etablering Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver Rammevilkår for konkurrence Regulering af konkurrencen på private markeder Liberalisering af infrastrukturer Håndhævelse af lovgivning på private markeder Regulering af konkurrence om offentlige opgaver Håndhævelse af lovgivning på markeder for offentlige opgaver Åbenhed over for omverdenen Handel med udlandet Internationale investeringer Vandringer over landegrænser...14 Indvandring af højtudannet arbejdskraft Rammevilkår for international handel og investeringer Rammevilkår for vandringer Iværksættere Etablering af virksomheder Overlevelse Vækst i nye virksomheder Vækstiværksættere Rammevilkår for iværksættere Iværksætterkompetencer

7 INDHOLD Venturekapital...16 Administrative byrder Konkurslovgivning Fleksibelt arbejdsmarked Mobilitet Voksen- og efteruddannelse Ledighed...17 Rammevilkår for arbejdsmarkedets fleksibilitet Fleksibilitet Incitamenter til at arbejde Velfungerende finansielle markeder Investeringsniveauet...18 Det finansielle system...18 Virksomheders finansieringskilder Effektivitet af kapitalformidling Bankmarkedet Realkreditmarkedet Aktiemarkedet Rammevilkår for det finansielle system Effektiv offentlig service Good Governance Brugernes tilfredshed Service på dagpasnings-, skole- og ældreområdet Sundhedsområdet Sagsbehandlingstider Administrative byrder Digital forvaltning Digital infrastruktur Sund samfundsøkonomi...23 Samlet vurdering af samfundsøkonomien...24 Offentligt overskud og offentlig gæld...25 Inflation, renter og valutakurs...26 Betalingsbalance og udlandsgæld...29 Ledighed og erhvervsfrekvens...29 Appendiks Målemetode

8 FORORD Forord Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde - også om 1 og om 2 år. Vi skal være et land, hvor alle har de bedste forudsætninger for at udfolde deres evner og skabe fremgang for sig selv og for andre. Et land, hvor vi har globalt udsyn og spiller en aktiv rolle i verdenssamfundet. Et land, hvor alle er med i fornyelsen og får del i fremgang og tryghed. Udgangspunktet er godt. Danmark er et af verdens mest velstående samfund og et samfund uden store skel. Vi har en sund samfundsøkonomi og en stærk tradition for samarbejde og demokrati. Men det er ikke en selvfølge, at Danmark kan fastholde sin position. Globaliseringen giver nye muligheder for at udbygge velstanden og skabe bedre job, men kalder samtidig på forandring og nytænkning. I en verden med stigende international konkurrence skal Danmarks konkurrencekraft være i top for at fastholde og udbygge Danmarks position blandt verdens rigeste lande. Samtidig skal vi værne om det danske samfunds sammenhængskraft, og sikre at alle er rustet til at møde kravene på fremtidens arbejdsmarked. For at nå disse mål har regeringen udarbejdet en strategi for Danmark i den globale økonomi. Det er en omfattende national opgave at nå målene. Det er nødvendigt, at hele det danske samfund står sammen om projektet. Regeringen vil løbende følge gennemførelsen af strategien og hvert år fremlægge en konkurrenceevneredegørelse, som giver et billede af, om Danmarks position styrkes, og målene nås. Indsatsområder i strategien for Danmark i den globale økonomi, april 26 Verdens bedste folkeskole Alle unge skal have en ungdomsuddannelse Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Uddannelser med globalt perspektiv Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse Universiteter i verdensklasse Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen Stærkt samspil med andre lande og kulturer Flere vækstiværksættere Alle skal uddanne sig hele livet Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien Konkurrenceevneredegørelse 26 beskriver udgangspunktet for strategien: Hvordan ligger Danmark i dag i forhold til andre lande på de områder, der er afgørende for Danmarks konkurrencekraft og sammenhængskraft? Hvad er styrker? Hvad er svagheder? Hvor langt er vi fra målene i regeringens globaliseringsstrategi, og er vi på rette spor? Det er regeringens håb, at vi med denne redegørelse kan nuancere og udbygge vores fælles viden om Danmarks styrker og svagheder. Regeringen 7

9

10 SAMMENFATNING Danmarks udgangspunkt Det er regeringens mål, at Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund. Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden, og Danmark skal have en stærk sammenhængskraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel. Danmark er et af verdens mest velstående lande og et af de samfund i verden, hvor velstanden er mest ligeligt fordelt. Det er en stor udfordring at fastholde den gode position. Det kræver, at produktiviteten styrkes. Danske virksomheder skal hele tiden være et skridt foran konkurrenterne. Det kræver uddannelse, viden, iderigdom og arbejdsindsats. Det er nøglen til at sikre høj velstand og samtidig fastholde en stærk sammenhængskraft. Globaliseringsstrategien fokuserer derfor på rammerne for uddannelse, forskning, iværksætteri og fornyelse. Herunder den åbenhed over for omverdenen og den frie konkurrence, der er afgørende for fornyelsen. Velfungerende markeder for arbejdskraft og kapital, effektiv offentlig service og en sund samfundsøkonomi er andre forhold af betydning for velstand og sammenhængskraft. Hvis Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund, skal vi være blandt de fem bedste lande i verden på alle disse områder, og andre lande må ikke gøre os rangen stridig. På nogle områder er vi allerede blandt de bedste i verden. Den danske samfundsøkonomi er en af verdens stærkeste, arbejdsmarkedet er blandt verdens mest fleksible og effektiviteten i den offentlige sektor overgås kun af få andre lande. Det er dog ingen selvfølge, at Danmark kan fastholde sin gunstige position. Andre lande står ikke stille, og vi kan se en række udfordringer i horisonten, som skal håndteres. På andre områder er der langt til målet om at være blandt de fem bedste lande. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet. Det faglige niveau i folkeskolen er ikke på højde med de fleste andre rige landes, selv om den danske folkeskole er en af verdens dyreste. Danmark ligger desuden kun i midterfeltet, når vi sammenligner den andel, der fuldfører en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. For de videregående uddannelser har Danmark sat sin tidligere gode placering over styr. Andelen af unge danskere, der tager en videregående uddannelse, ligger kun omkring gennemsnittet i OECD. Den offentlige forskning i Danmark ligger over gennemsnittet og har på mange områder høj kvalitet. Danske forskere publicerer meget og citeres ofte. Men vi skal gøre det endnu bedre for at rykke op blandt de bedste. Der skal forskes mere, og vi skal blive bedre til at omsætte offentlig forskning til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Selv om der er sket en stigning i antallet af patenter, licenser og nye virksomheder med afsæt i offentlig forskning, så ligger Danmark internationalt set endnu på et ret lavt niveau. Innovationen i de danske virksomheder kan ikke måles direkte, men en række indikatorer tyder på, at vi ligger blandt de bedste lande i Europa. Dansk erhvervsliv ligger i den europæiske top, hvad angår udgifter til forskning og udvikling, varemærker, patenter og den andel af virksomhedernes omsætning, som stammer fra salg af nye varer. Til gengæld er andelen af innovative virksomheder relativt lille. Konkurrencen i det danske samfund er heller ikke tilstrækkelig til at sikre os en placering blandt de fem bedste lande i verden. Høje priser tyder på utilstrækkelig konkur- 9

11 SAMMENFATNING rence i den private sektor, og den offentlige sektor udliciterer mindre end i andre lande. Åbenhed over for omverdenen er afgørende for at stimulere konkurrence og innovation. Danmark har en stor samhandel med andre lande og mange grænseoverskridende investeringer. Sammenlignet med andre små lande er den danske udenrigshandel imidlertid moderat. Danmark tiltrækker desuden få højtuddannede fra udlandet, og danske studerende tager sjældent ud for at læse. Væksten i nye virksomheder er et andet område, hvor det kan gøres bedre. Danmark er et af de lande i Europa, hvor der starter flest nye virksomheder, men det kniber med at få iværksætterne ind i et solidt vækstforløb. Redegørelsens status for Danmarks konkurrencedygtighed er sammenfattet i tabel 1. Tabellen er baseret på målingerne i kapitlerne af samme navn. En placering i top fem dækker over, at mere end halvdelen af de centrale internationale indikatorer ligger i top fem blandt OECD-landene. Under gennemsnittet dækker over, at mere end halvdelen af de internationale indikatorer ligger under OECD-gennemsnittet. Se de detaljerede tabeller i indledningen til kapitel 1-14, samt Appendiks om Målemetoden. Mål og måling For at styrke Danmarks velstand og sammenhængskraft har regeringen sat 42 mål og fremlagt 35 konkrete initiativer for Danmark i den globale økonomi. Regeringen vil følge udviklingen tæt og gøre status for fremdriften i den årlige konkurrenceevneredegørelse. Redegørelsens internationale sammenligninger suppleres derfor af en række danske indikatorer, der gør det muligt at vurdere, om vi er på rette spor i forhold til regeringens mål og udpege barrierer herfor. Nedenfor gives en allerførste status for regeringens mål. På nogle områder er det nødvendigt at inddrage en vifte af forskellige indikatorer for at kunne give en status. På andre vil det være nødvendigt at udvikle nye statistikker og målinger. Det er således langt fra alle forhold, der kan belyses i dag. 1 Tabel 1 Danmarks konkurrencedygtighed Under gennemsnittet Midterfeltet Top 5 Mål 1. Velstand 2. Sammenhængskraft Områder af betydninger herfor 3. Folkeskolen 4. Ungdomsuddannelser 5. Videregående uddannelser 6. Offentlig forskning og universiteter 7. Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 8. Konkurrence 9. Åbenhed over for omverdenen 1. Iværksættere 11. Fleksibelt arbejdsmarked 12. Velfungerende finansielle markeder 13. Effektiv offentlig service 14. Sund samfundsøkonomi Anm.: Der er for hvert område tale om en samlet vurdering af en række underliggende internationale indikatorer. Top 5 dækker over, at mere end halvdelen af de underliggende internationale indikatorer ligger i top 5. Under gennemsnittet dækker over, at mere end halvdelen af de internationale indikatorer ligger under OECD-gennemsnittet. Se de detaljerede tabeller i indledningen til kapitel 1-14, samt Appendiks om målemetoden.

12 SAMMENFATNING Velstand Det er regeringens mål, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så Danmark fortsat hører til de rigeste lande i verden. Det giver også de bedste muligheder for at sikre offentlig service af høj kvalitet og en høj sammenhængskraft. Danmark ligger i dag blandt de ti lande, der har den højeste velstand per indbygger. Vi ligger dog under velstandsniveauet i de fem rigeste lande, se figur 1. Figur 1 BNP per indbygger, 24 USA IRE CHE ISL AUT GBR CAN AUS JPN OECD NZL GRC KOR CZE HUN SVK POL MEX TUR HKG SGP ISR CYP SVN SAU CHN IDN IND BNP per indb., 1. PPP USD Øvrige lande OECD- lande Anm.: Købekraft-korrigeret BNP per indbygger opgjort i 1. USD. Velstanden måles som BNP per indbygger. Det er et groft mål. Eksempelvis overvurderes Irlands placering, fordi en relativt stor del af den værditilvækst som skabes i Irland, er udenlandsk ejet. Men billedet af Danmark som et af de rigeste lande lidt efter de bedste bekræftes af andre indikatorer. Kilde: OECD og IMF, World Development Indicators, 25. Det er ikke en selvfølge, at velstanden kan fastholdes i forhold til andre lande. Der er lande, som engang var blandt de rigeste, men som nu ligger et stykke nede i feltet. I de seneste mange årtier har befolkningsudviklingen ydet et væsentligt positivt bidrag til vækst og velstand. Sådan vil det ikke være fremover, hvor der bliver færre i de erhvervsaktive aldre. Den demografiske udvikling skærper således kravene til befolkningens arbejdsindsats og produktivitetsudviklingen. Det danske produktivitetsniveau er højt, men der er lande, der ligger højere. Produktivitetsvæksten i Danmark har været moderat i de senere år både set i forhold til andre lande og i et historisk dansk perspektiv. At skabe værdi er ikke kun et spørgsmål om at være effektiv i produktionen. Det er også et spørgsmål om at udvikle produkter, som kunderne verden over er villige til at betale meget for. Den afdæmpede danske produktivitetsvækst er kun delvis blevet opvejet af en gunstig prisudvikling på danske produkter på eksportmarkederne. Der ligger en lang række forhold bag udviklingen i velstand og sammenhængskraft, se figur 2. Figur 2 Kilder til velstand og sammenhængskraft Fleksibelt Sund samfundsøkonomi arbejdsmarked Velfungerende Effektiv offentlig finansielle service markeder Virksomhedens forskning, Offentlig forskning udvikling og og universiteter innovation Videregående Konkurrence uddannelser Åbenhed over Velstand Ungdomsuddannelser for omverdenen og Iværksættere sammenhængskraft Folkeskolen 11

13 SAMMENFATNING Høj sammenhængskraft Det er regeringens mål at fastholde det danske samfunds høje sammenhængskraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel. En stærk tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for den enkeltes tryghed og tilhørsforhold til samfundet. Arbejde har desuden betydning for den enkeltes livskvalitet og evne til at forsørge sig selv. I nogle lande har globaliseringen og den teknologiske udvikling betydet, at de kortuddannede har fået sværere ved at finde beskæftigelse eller har måttet acceptere en lavere lønudvikling end andre grupper. Sådan er det ikke i Danmark. I Danmark er merledigheden blandt de kortuddannede relativt lille, og forskellen i lønningerne for kortuddannede og personer med en længerevarende uddannelse er beskeden sammenlignet med de øvrige lande i OECD, se figur 3. Danmark er desuden et af de få lande, hvor de kortuddannedes lønninger ikke er sakket agterud i forhold til lønningerne for personer med videregående uddannelse. Det skal blandt andet ses i lyset af det gradvise løft i uddannelsesniveauet og den - i internationalt perspektiv - forholdsvis omfattende voksenog efteruddannelsesindsats i Danmark. Hvis bestemte grupper mere permanent mister fodfæstet på arbejdsmarkedet, vil det påvirke indkomstfordelingen og øge risikoen for en permanent lavindkomstgruppe. I dag er Danmark dog et af de lande, der har den mest lige indkomstfordeling. Samtidig er risikoen for vedvarende lav indkomst mindst. Figur 3 Lønforskel, 22 NZL CAN IRE AUS CHE KOR GBR USA HUN Pct. Anm.: Forskellen mellem langt- og kortuddannedes løn målt i pct. af kortuddannedes lønniveau. Som hovedregel opgjort i 22. Kilde: OECD Education at a glance 25. Utilstrækkelig integration af indvandrere er en af de største udfordringer for sammenhængskraften i det danske samfund. Sammenlignet med mange andre lande er integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet relativ svag i Danmark. Det kan hænge samme med, at sammensætningen af indvandrerbefolkningen er anderledes i Danmark end i mange andre lande. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har dog i stigende grad vundet fodfæste på det danske arbejdsmarked. Læs mere i kapitel 2. 12

14 SAMMENFATNING Verdens bedste folkeskole Folkeskolen lægger fundamentet for vores uddannelse og for udviklingen i det danske samfund. Det er regeringens mål, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Folkeskolen skal give eleverne faglige kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse. Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk. Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves. Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. I dag kan ca. 8 pct. af en ungdomsårgang forventes at gennemføre yderligere uddannelse efter folkeskolen. Læsning, matematik, naturfag og engelsk er nøglen til at lære andre fag og til at klare sig i den videre uddannelse og på arbejdsmarkedet. Selv om den danske folkeskole er en af verdens dyreste, ligger danske elevers færdigheder i læsning på linje med gennemsnittet i OECD. I matematik er færdighederne noget over gennemsnittet, mens der kun er tre lande, der ligger lavere end Danmark i naturfagene, se tabel 2. Engelsk indgår ikke i PISA-undersøgelsen, men en undersøgelse blandt otte europæiske lande viser, at de danske elevers engelskkundskaber ligger i midterfeltet. Der foreligger ikke oplysninger om elevernes kreativitet, selvstændighed eller kvalifikationer til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Danske elever ligger til gengæld i toppen, hvad angår holdning til samarbejde, fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til skolen. Tabel 2 Elevernes faglige færdigheder Læsning Matematik Naturfagene Finland Finland Finland Korea Korea Japan Canada Holland Korea Australien Japan Australien New Zealand Canada Holland Irland Belgien Tjekkiet Sverige Schweiz New Zealand Holland Australien Canada Belgien New Zealand Schweiz Norge Tjekkiet Frankrig Schweiz Island Belgien Japan Danmark Sverige Polen Frankrig Irland Frankrig Sverige Ungarn USA Østrig Tyskland OECD Tyskland OECD Danmark Irland Polen Island OECD Slovakiet Tyskland Slovakiet Island Østrig Norge USA Tjekkiet Polen Østrig Ungarn Ungarn Spanien Spanien Spanien Italien Portugal USA Norge Italien Portugal Grækenland Grækenland Italien Danmark Slovakiet Grækenland Portugal Tyrkiet Tyrkiet Tyrkiet Mexico Mexico Mexico Kilde: OECD, PISA 23. De dygtigste danske elever er i dag ikke på niveau med de bedste i andre lande ifølge PISA-undersøgelsen. I læsning og naturfagene er der langt til toppen. Kun inden for matematik er de bedste danske elever i nærheden af en placering i top fem. Danmark har flere svage læsere end de bedst placerede lande. Omkring hvert sjette barn læser så dårligt, når de går ud af folkeskolen, at OECD vurderer, at en betydelig del af disse elever vil have svært ved at gennemføre yderligere uddannelse. De svageste elever i Danmark har dog i international sammenligning et relativt højt niveau i læsning og matematik. Resultaterne skal ses på baggrund af den indsats, der gøres i skolen. Der er relativt få elever per lærer i Danmark, men antallet af undervisningstimer ligger i den lave ende. 18 pct. af danskundervisningen og 3 pct. af matematikundervisningen foretages af lærere uden linjefags-kompetence. Læs mere i kapitel 3. 13

15 SAMMENFATNING Alle unge skal have en ungdomsuddannelse Unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, står bedre rustet til arbejdsmarkedet og videre uddannelse. Alle unge skal derfor have en uddannelse efter folkeskolen. Regeringens mål er, at Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 21 og mindst 95 pct. i 215. Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, og kvaliteten skal være i top. Erhvervsuddannelserne skal udfordre de dygtigste elever og give dem muligheder for videre uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svage faglige forudsætninger. De gymnasiale uddannelser skal give eleverne gode faglige og almene kompetencer, så flere kan gennemføre en videregående uddannelse. Vejledningen skal give de unge et kvalificeret grundlag for at vælge en uddannelse, der stemmer overens med egne ønsker og evner og med samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft. Der skal være god sammenhæng i uddannelserne fra folkeskole til ungdomsuddannelser og fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. Vejledningen skal bidrage til smidige overgange. Med den nuværende adfærd i uddannelsessystemet vil 8 pct. af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen har ligget stort set konstant i de seneste 1 år, se figur 4. Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse. Men mange falder fra. Det gælder især på erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor én ud af tre falder fra. På hovedforløbet, hvor eleven typisk skal have en aftale om praktik med en virksomhed, er det to ud af ti, der falder fra. Det svarer stort set til frafaldet på de gymnasiale uddannelser. Det høje frafald på erhvervsuddannelserne kan afspejle, at uddannelserne ikke er tilstrækkeligt målrettet til de svageste elever. Det er dog ikke muligt at måle mere præcist i dag. Omkring 12 pct. af de elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, påbegynder efterfølgende en videregående uddannelse. En stigende andel af de gymnasiale studenter påbegynder en videregående uddannelse. Næsten 75 pct. af de almengymnasiale studenter og lidt under 6 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter begynder på en videregående uddannelse. Figur 4 Hvor mange får en ungdomsuddannelse? Pct. af årgangen Regeringens mål i 215 Regeringens mål i Anm.: Andel af en ungdomsårgang, der ventes at få en ungdomsuddannelse. Der findes ingen data for og Der er derfor interpoleret. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Målsætningen om, at mindst 95 pct. af de unge i 215 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, stiller især krav om, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Bedre udsigter til at opnå en praktikaftale og bedre vejledning i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse har betydning for frafald og omvalg i uddannelsessystemet. Antallet af indgåede aftaler om praktik er vokset fra 26. i 23 til 31.5 i 25. Læs mere i kapitel

16 SAMMENFATNING Flere højtuddannede Danmarks evne til at konkurrere på viden og idéer hænger tæt sammen med, hvor mange der har en videregående uddannelse, og hvor dygtige de er. Det er regeringens mål, at Figur 5 Hvor mange får en videregående uddannelse? Pct. af årgang 5 45 Regeringens mål i Mindst 5 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 215. Flere unge skal tage en uddannelse inden for teknik, natur og sundhed. Unge, der tager en videregående uddannelse, skal på længere sigt som hovedregel være færdige, når de er omkring 25 år. Kvaliteten af de korte og mellemlange videregående uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i verden. De korte og mellemlange videregående uddannelser skal have et indhold, som svarer til samfundets behov. Universitetsuddannelserne skal være af høj kvalitet og have et indhold, som dækker samfundets behov for arbejdskraft med en forskningsbaseret uddannelse. Andre lande kan se frem til vækst i uddannelsesniveauet, fordi nye generationer i større grad fuldfører videregående uddannelse end de ældre generationer. Det kan Danmark kun i mindre grad. Med den nuværende adfærd i uddannelsessystemet vil 45 pct. få en videregående uddannelse, se figur 5. Andelen, der tager en uddannelse inden for teknik, natur og sundhed har været stigende siden 22. Danmark ligger i dag som nr. 17 blandt OECD-landene på niveau med OECD-gennemsnittet Anm.: Den andel af en ungdomsårgang, der ventes at få en videregående uddannelse. Der findes ingen data for og Der er derfor interpoleret. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Danske studerende bliver senere færdige med deres uddannelse end studerende i andre lande. Den gennemsnitlige forsinkelse i forhold til den mest lige vej er over 4 år. Samtidig er de økonomiske vilkår for danske studerende blandt de bedste i verden. Det er i dag lidt mere end 4 pct. af de studerende, der afslutter deres uddannelse, når de er 26 år eller yngre, se figur 6. Figur 6 Hvor mange har en videregående uddannelse, når de er 25 år? Pct. af de studerende år eller yngre 25 år eller yngre Anm.: Andelen af færdiguddannede, der er hhv. 25 år eller yngre eller 26 år eller yngre, når de fuldfører en videregående uddannelse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse

17 SAMMENFATNING Det er vanskeligt at måle kvaliteten af de videregående uddannelser. De internationale undersøgelser, der findes, er behæftet med betydelig usikkerhed. Relativ lav beskæftigelse for eksempelvis nyuddannede humanister og høj beskæftigelse for blandt andet nyuddannede officerer, læger og folkeskolelærere tyder på, at uddannelserne ikke er i fuld overensstemmelse med arbejdsmarkedets aktuelle behov for arbejdskraft, se figur 7. Figur 7 Nyuddannedes beskæftigelse Officer Polititjenestemand Læge Cand. merc. Aud Folkeskolelærer Sygeplejeske Socialrådgiver Pædagog Naturvidenskab Cand. polit/oecon Mat/Fys/Kemi/Datalogi Civilingeniør Journalist Cand. mag i engelsk Designer Teolog Skuespiller Cand. mag i russisk mv. Cand. mag i idéhistorie Pct. af de nyuddannede Anm.: Beskæftigelsen mv. i uge for studerende, der afsluttede deres uddannelse i perioden 1. juni 22 til 31. maj 23. Udover beskæftigelse i Danmark, inkluderer tallene også uddannelse på højere niveau og udvandrede. Kilde: Beregninger af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Læs mere i kapitel 5. Offentlig forskning og universiteter Offentlig forskning og udvikling er afgørende for at udvikle ny viden og nye idéer på områder, hvor private virksomheder ikke investerer. Universiteternes forskning er desuden en forudsætning for produktion af højtuddannede, som kan danne grundlag for en dynamisk udvikling i virksomhederne og samfundet. Det er regeringens mål, at De offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling skal i 21 nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet. Det offentlige og de private virksomheder skal tilsammen bruge mindst 3 pct. af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling i 21. Den offentlige forskning skal være nyskabende, og kvaliteten skal kunne måle sig med den bedste i verden. Den offentlige forskning skal være relevant og understøtte høj velstand og velfærd. De danske universiteter skal kunne måle sig med de bedste universiteter i verden Universiteterne skal skabe forskning i verdensklasse og være blandt de bedste i verden til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Universiteterne skal fortsat udvikle og videreudvikle attraktive faglige miljøer, så de kan bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft og virksomheder i Danmark. Danmark ligger i det internationale midterfelt, for så vidt angår offentlige bevillinger til forskning og udvikling. De offentlige bevillinger til forskning og udvikling har siden 1995 ligget mellem,7 og,8 pct. af BNP, se figur 8. 16

18 SAMMENFATNING Figur 8 Offentlige bevillinger til forskning og udvikling Pct. af BNP 1,5 1,5 Figur 9 Konkurrenceudsatte forskningsmidler i Danmark Pct , Regeringens mål i 21 1, ,5, , , Kilde: Finansministeriet. I Danmark udføres størstedelen af den offentlige forskning på universiteterne. Dansk forskning er på mange områder i verdensklasse. Danmark ligger højt både med hensyn til antallet af publicerede videnskabelige artikler, og hvor ofte de citeres. Generelt opnår de danske universiteter også pæne placeringer i internationale undersøgelser. Undersøgelserne er imidlertid så forskellige og behæftet med så betydelig usikkerhed, at der ikke kan konkluderes håndfast på denne baggrund. Fremover skal der derfor ske en mere systematisk måling og evaluering af dansk forskning. Der skal bl.a. etableres et kvalitetsbarometer og foretages en mere systematisk evaluering af forskningen. Konkurrence om forskningsmidlerne kan sikre, at pengene går til de bedste forskere og de bedste forskningsmiljøer. Det er derfor et centralt element i strategien at øge den andel af de offentlige forskningsmidler, der fordeles i konkurrence. I dag er lidt mere end 3 pct. af forskningsmidlerne konkurrenceudsatte, se figur 9. Hermed er andelen af konkurrenceudsatte forskningsmidler mindre i Danmark end i Finland og Norge, men større end i Sverige. Kilde: Statsligt forskningsbudget, 25. Uddannelse af højt kvalificerede kandidater og ph.d. er er en effektiv metode til at sprede viden fra forskningen til erhvervslivet. Antallet af privatansatte med en længerevarende uddannelse har i en årrække været stigende. I dag har knapt hver femte privatansat en videregående uddannelse. Det er et led i globaliseringsstrategien at fordoble antallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d. er. I 24 blev der optaget 1.3 ph.d.-studerende. Det er noget højere end i de forudgående 1 år, hvor antallet af nyoptagne ph.d.-studerende lå mellem 1.1 og 1.2. Nye forskningsresultater og viden fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner spredes også gennem samarbejde mellem virksomheder og de offentlige institutioner. De danske forskningsinstitutioner er blevet bedre til at omsætte viden til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Antallet af patentansøgninger er vokset markant siden 2. Samtidig har der været en stigning i antallet af indgåede licensaftaler, solgte patenter og nye virksomheder udsprunget fra forskningen. Set under ét er antallet af kommercielle resultater firedoblet fra 2 til 24. Læs mere i kapitel 6. 17

19 SAMMENFATNING Virksomhedernes innovation Virksomhedernes innovation er vigtig for den løbende fornyelse af det danske samfund. Gennem succesfuld innovation kan konkurrencekraft og velstand øges, og der kan skabes vellønnede job. Det er regeringens mål, at Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Danmark skal fortsat være blandt de lande i verden, hvor de private virksomheder forsker og udvikler mest. Den private sektor skal bruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling i 21. Danmark skal være blandt de bedste lande til at omsætte nye forskningsresultater og viden fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Der findes ikke en enkelt indikator, som sammenfatter virksomhedernes innovation. Den andel af de danske virksomheder, der innoverer, er ikke særligt høj sammenlignet med andre europæiske lande, men en række indikatorer tyder på, at de virksomheder, der innoverer, gør det godt. Dansk erhvervsliv ligger fx i den europæiske top, hvad angår varemærker, patenter og salg af nye varer, se tabel 3. Tabel 3 Mål for innovation Innovative virksomheder Salg af nye varer Patentansøgninger EU-varemærker Irland Finland Holland Østrig Tyskland Italien Finland Spanien Belgien Portugal Tyskland Danmark Østrig Danmark Sverige Irland Sverige Spanien Danmark Tyskland Portugal Holland Østrig Sverige Finland Tyskland Frankrig Holland Holland Frankrig Belgien UK Danmark Belgien UK Finland Frankrig UK Irland Belgien UK Grækenl. Italien Italien Italien Spanien Frankrig Spanien Grækenl. Portugal Grækenl. Portugal Grækenl. Kilde: Se kapitel 7 tabel 7.3. Danske virksomheder tillægger samspillet med kunderne større betydning som kilde til innovation end virksomhederne i andre europæiske lande. Anvendelse af den nyeste viden, teknologi og forskningsresultater spiller imidlertid også en vigtig rolle. I de senere år har den sunde danske økonomi og den lave rente givet gode vilkår for erhvervslivets egen forskning og udvikling. Der er sket en betydelig vækst i de danske virksomheders udgifter til forskning og udvikling, se figur 1. Figur 1 Private udgifter til forskning og udvikling Pct. af BNP 2,5 2, 1,5 1,,5 Regeringens mål i 21, ,5 2, 1,5 1,,5, Kilde: OECD, Main Science and Technology Indicators, 24. Danmark er i dag et af de otte OECD-lande, hvor virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling er højest. Læs mere i kapitel 7. 18

20 SAMMENFATNING Stærkere konkurrence Effektiv konkurrence er en af de væsentligste drivkræfter for innovation i samfundet. Det gælder både i den private og i den offentlige sektor. Konkurrence holder virksomheder og offentlige institutioner til ilden og understøtter dermed effektivitet og nytænkning. Det er regeringens mål, at I 21 skal konkurrencen i Danmark være på højde med de bedste OECDlande, og antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal være halveret. Der findes ikke en enkelt indikator for konkurrencesituationen, men der er tegn på, at konkurrencen i Danmark ikke er på højde med de bedste lande i OECD. Korrigeret for skatter og afgifter var prisniveauet i Danmark 6 pct. over gennemsnittet for EU-9 i 23, se figur 11. Figur 11 Nettopriser i ni EU-lande, 24 Indeks GBR Anm.: EU-9=1. Markedspriser korrigeret for moms og afgifter. Prisniveauet er beregnet som to års glidende gennemsnit (et år bagud). Kilde: Konkurrencestyrelsen og Eurostats prisdata. Antallet af brancher med konkurrenceproblemer er faldende, men der vurderes fortsat at være konkurrenceproblemer i 48 ud af ca. 5 brancher, se figur Figur 12 Antal brancher med konkurrenceproblemer Antal Kilde: Konkurrencestyrelsen. Der er bl.a. konkurrenceproblemer på infrastrukturområder som vand-, varme- og elforsyning og med hensyn til togtrafikken. Den offentlige sektor udgør en relativ stor del af økonomien i Danmark. Derfor er det vigtigt, at der også i den offentlige sektor er et konkurrencepres, der kan bidrage til øget effektivitet og innovation. Konkurrence i den offentlige sektor kan måles ved flere indikatorer, fx brugen af EU-udbud og muligheden for frit leverandørvalg. Danmark var tidligere i front med hensyn til EU-udbud af offentlige opgaver. Men udviklingen er gået i stå, og i dag anvender Danmark EU-udbud mindre end de fleste af de øvrige lande i EU15, se figur 13. Også inddragelsen af private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver i Danmark er stagneret. Udliciteringsgraden i stat, amter og kommuner har ligget nogenlunde konstant de seneste 1 år. Samtidig er mulighederne for frit leverandørvalg på centrale velfærdsområder dog blevet udbygget

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 21 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 28 Udarbejdet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Find landekoderne på indersiden af flappen og hav den slået ud mens du læser! LANDEKODER AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer 1 I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år samt en

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark November 2008 Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan bestilles hos Schultz Distribution Herstedvang 10A 2620

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere