DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI"

Transkript

1 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 425 Offentligt DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Regeringen

2 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26

3 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 26 Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Beskæftigelsesministeriet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-262 Albertslund Telefon: Publikationen kan hentes på eller Omslag: Datagraf Oplag: 2. Pris: 15, inkl. moms ISSN: ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Redaktionen er afsluttet den 5. juni 26 Trykt i Danmark, juni 26 af: Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 1-12 DK-1216 København K Telefon: Hjemmeside:

4 INDHOLD Forord...7 Sammenfatning...9 Danmarks udgangspunkt...9 Mål og måling...1 Velstand...11 Høj sammenhængskraft...12 Verdens bedste folkeskole...13 Alle unge skal have en ungdomsuddannelse...14 Flere højtuddannede...15 Offentlig forskning og universiteter...16 Virksomhedernes innovation...18 Stærkere konkurrence...19 Stærkt samspil med andre lande og kulturer...2 Flere vækstiværksættere...22 Fleksibelt arbejdsmarked...23 Uddannelse hele livet...24 Effektivt arbejdsudbud...25 Velfungerende finansielle markeder...26 Effektiv offentlig service...27 Sund samfundsøkonomi...28 Bilag til sammenfatning Velstand...31 Velstand...32 Produktivitet...34 Produktivitetsvækst...36 Bytteforhold og arbejdsproduktivitet...37 Arbejdsudbud...37 Arbejdsmarkedsdeltagelsen...39 Arbejdstiden...41 Incitament til ekstra arbejdsindsats Sammenhængskraft...47 Spredning i løn, ledighed og indkomster...49 Forskelle i ledighed for uddannelsesgrupper...49 Forskelle i løn for uddannelsesgrupper...51 Forskelle i erhvervsdeltagelse for uddannelsesgrupper...52 Indkomstforskelle...54 Personer med relativ lav indkomst og mobilitet ud af lavindkomstgruppen...55 Personer med svag arbejdsmarkedstilknytning...57 Integration på arbejdsmarkedet Folkeskolen...59 Faglige færdigheder mv

5 INDHOLD De "dygtige" elever...61 De "svage" elever...63 Holdning til samarbejde...64 Tilhørsforhold til skolen...64 Fællesskabsfølelse...64 Forældretilfredshed klasse...65 Uddannelse efter folkeskolen...65 Mønsterbrud...65 Alder ved skolestart...66 Indsats og rammevilkår...67 Eleverne...67 Lærerne...68 Udgifter Ungdomsuddannelser...71 Andel med ungdomsuddannelse...73 Erhvervsrettede ungdomsuddannelser...74 Fuldførelse...74 Praktikpladser...75 Til videregående uddannelse...76 Overgang til beskæftigelse...76 Gymnasiale uddannelser...77 Fuldførelse...77 Til videregående uddannelse...78 Gymnasierestgruppen...79 Indsats og rammevilkår...79 Vejledning...79 Udgifter Videregående uddannelser...81 Andel med videregående uddannelse...83 Tilgang til videregående uddannelse...84 Andel der fuldfører...84 Fuldførelsesalder...85 Fordeling på fagområde...88 Beskæftigelse efter uddannelse...89 Indsats og rammevilkår...91 Økonomisk tilskyndelse...91 Indkomst under uddannelse...92 Udgifter til videregående uddannelse Offentlig forskning og universiteter...95 Kvalitet af offentlig forskning

6 INDHOLD Nyttiggørelse af offentlig forskning og udvikling...98 Offentlige bevillinger til forskning og udvikling...99 Rammevilkår for offentlig forskning og udvikling...99 Konkurrenceudsatte bevillinger til forskning og udvikling...1 Deltagelse i internationalt forskningssamarbejde...11 Samspil med erhvervslivet...11 Tilgang af forskere Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation...13 Innovation i virksomhederne...15 Private investeringer i forskning og udvikling...18 Rammevilkår for innovation i virksomhederne...11 Innovative og højtuddannede medarbejdere...11 Samspil med eksterne parter Konkurrence Konkurrencesituationen Prisniveauet og brancher med konkurrenceproblemer Avance Koncentration...12 Mobilitet af markedsandele Etablering Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver Rammevilkår for konkurrence Regulering af konkurrencen på private markeder Liberalisering af infrastrukturer Håndhævelse af lovgivning på private markeder Regulering af konkurrence om offentlige opgaver Håndhævelse af lovgivning på markeder for offentlige opgaver Åbenhed over for omverdenen Handel med udlandet Internationale investeringer Vandringer over landegrænser...14 Indvandring af højtudannet arbejdskraft Rammevilkår for international handel og investeringer Rammevilkår for vandringer Iværksættere Etablering af virksomheder Overlevelse Vækst i nye virksomheder Vækstiværksættere Rammevilkår for iværksættere Iværksætterkompetencer

7 INDHOLD Venturekapital...16 Administrative byrder Konkurslovgivning Fleksibelt arbejdsmarked Mobilitet Voksen- og efteruddannelse Ledighed...17 Rammevilkår for arbejdsmarkedets fleksibilitet Fleksibilitet Incitamenter til at arbejde Velfungerende finansielle markeder Investeringsniveauet...18 Det finansielle system...18 Virksomheders finansieringskilder Effektivitet af kapitalformidling Bankmarkedet Realkreditmarkedet Aktiemarkedet Rammevilkår for det finansielle system Effektiv offentlig service Good Governance Brugernes tilfredshed Service på dagpasnings-, skole- og ældreområdet Sundhedsområdet Sagsbehandlingstider Administrative byrder Digital forvaltning Digital infrastruktur Sund samfundsøkonomi...23 Samlet vurdering af samfundsøkonomien...24 Offentligt overskud og offentlig gæld...25 Inflation, renter og valutakurs...26 Betalingsbalance og udlandsgæld...29 Ledighed og erhvervsfrekvens...29 Appendiks Målemetode

8 FORORD Forord Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde - også om 1 og om 2 år. Vi skal være et land, hvor alle har de bedste forudsætninger for at udfolde deres evner og skabe fremgang for sig selv og for andre. Et land, hvor vi har globalt udsyn og spiller en aktiv rolle i verdenssamfundet. Et land, hvor alle er med i fornyelsen og får del i fremgang og tryghed. Udgangspunktet er godt. Danmark er et af verdens mest velstående samfund og et samfund uden store skel. Vi har en sund samfundsøkonomi og en stærk tradition for samarbejde og demokrati. Men det er ikke en selvfølge, at Danmark kan fastholde sin position. Globaliseringen giver nye muligheder for at udbygge velstanden og skabe bedre job, men kalder samtidig på forandring og nytænkning. I en verden med stigende international konkurrence skal Danmarks konkurrencekraft være i top for at fastholde og udbygge Danmarks position blandt verdens rigeste lande. Samtidig skal vi værne om det danske samfunds sammenhængskraft, og sikre at alle er rustet til at møde kravene på fremtidens arbejdsmarked. For at nå disse mål har regeringen udarbejdet en strategi for Danmark i den globale økonomi. Det er en omfattende national opgave at nå målene. Det er nødvendigt, at hele det danske samfund står sammen om projektet. Regeringen vil løbende følge gennemførelsen af strategien og hvert år fremlægge en konkurrenceevneredegørelse, som giver et billede af, om Danmarks position styrkes, og målene nås. Indsatsområder i strategien for Danmark i den globale økonomi, april 26 Verdens bedste folkeskole Alle unge skal have en ungdomsuddannelse Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Uddannelser med globalt perspektiv Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse Universiteter i verdensklasse Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen Stærkt samspil med andre lande og kulturer Flere vækstiværksættere Alle skal uddanne sig hele livet Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien Konkurrenceevneredegørelse 26 beskriver udgangspunktet for strategien: Hvordan ligger Danmark i dag i forhold til andre lande på de områder, der er afgørende for Danmarks konkurrencekraft og sammenhængskraft? Hvad er styrker? Hvad er svagheder? Hvor langt er vi fra målene i regeringens globaliseringsstrategi, og er vi på rette spor? Det er regeringens håb, at vi med denne redegørelse kan nuancere og udbygge vores fælles viden om Danmarks styrker og svagheder. Regeringen 7

9

10 SAMMENFATNING Danmarks udgangspunkt Det er regeringens mål, at Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund. Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden, og Danmark skal have en stærk sammenhængskraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel. Danmark er et af verdens mest velstående lande og et af de samfund i verden, hvor velstanden er mest ligeligt fordelt. Det er en stor udfordring at fastholde den gode position. Det kræver, at produktiviteten styrkes. Danske virksomheder skal hele tiden være et skridt foran konkurrenterne. Det kræver uddannelse, viden, iderigdom og arbejdsindsats. Det er nøglen til at sikre høj velstand og samtidig fastholde en stærk sammenhængskraft. Globaliseringsstrategien fokuserer derfor på rammerne for uddannelse, forskning, iværksætteri og fornyelse. Herunder den åbenhed over for omverdenen og den frie konkurrence, der er afgørende for fornyelsen. Velfungerende markeder for arbejdskraft og kapital, effektiv offentlig service og en sund samfundsøkonomi er andre forhold af betydning for velstand og sammenhængskraft. Hvis Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund, skal vi være blandt de fem bedste lande i verden på alle disse områder, og andre lande må ikke gøre os rangen stridig. På nogle områder er vi allerede blandt de bedste i verden. Den danske samfundsøkonomi er en af verdens stærkeste, arbejdsmarkedet er blandt verdens mest fleksible og effektiviteten i den offentlige sektor overgås kun af få andre lande. Det er dog ingen selvfølge, at Danmark kan fastholde sin gunstige position. Andre lande står ikke stille, og vi kan se en række udfordringer i horisonten, som skal håndteres. På andre områder er der langt til målet om at være blandt de fem bedste lande. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet. Det faglige niveau i folkeskolen er ikke på højde med de fleste andre rige landes, selv om den danske folkeskole er en af verdens dyreste. Danmark ligger desuden kun i midterfeltet, når vi sammenligner den andel, der fuldfører en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. For de videregående uddannelser har Danmark sat sin tidligere gode placering over styr. Andelen af unge danskere, der tager en videregående uddannelse, ligger kun omkring gennemsnittet i OECD. Den offentlige forskning i Danmark ligger over gennemsnittet og har på mange områder høj kvalitet. Danske forskere publicerer meget og citeres ofte. Men vi skal gøre det endnu bedre for at rykke op blandt de bedste. Der skal forskes mere, og vi skal blive bedre til at omsætte offentlig forskning til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Selv om der er sket en stigning i antallet af patenter, licenser og nye virksomheder med afsæt i offentlig forskning, så ligger Danmark internationalt set endnu på et ret lavt niveau. Innovationen i de danske virksomheder kan ikke måles direkte, men en række indikatorer tyder på, at vi ligger blandt de bedste lande i Europa. Dansk erhvervsliv ligger i den europæiske top, hvad angår udgifter til forskning og udvikling, varemærker, patenter og den andel af virksomhedernes omsætning, som stammer fra salg af nye varer. Til gengæld er andelen af innovative virksomheder relativt lille. Konkurrencen i det danske samfund er heller ikke tilstrækkelig til at sikre os en placering blandt de fem bedste lande i verden. Høje priser tyder på utilstrækkelig konkur- 9

11 SAMMENFATNING rence i den private sektor, og den offentlige sektor udliciterer mindre end i andre lande. Åbenhed over for omverdenen er afgørende for at stimulere konkurrence og innovation. Danmark har en stor samhandel med andre lande og mange grænseoverskridende investeringer. Sammenlignet med andre små lande er den danske udenrigshandel imidlertid moderat. Danmark tiltrækker desuden få højtuddannede fra udlandet, og danske studerende tager sjældent ud for at læse. Væksten i nye virksomheder er et andet område, hvor det kan gøres bedre. Danmark er et af de lande i Europa, hvor der starter flest nye virksomheder, men det kniber med at få iværksætterne ind i et solidt vækstforløb. Redegørelsens status for Danmarks konkurrencedygtighed er sammenfattet i tabel 1. Tabellen er baseret på målingerne i kapitlerne af samme navn. En placering i top fem dækker over, at mere end halvdelen af de centrale internationale indikatorer ligger i top fem blandt OECD-landene. Under gennemsnittet dækker over, at mere end halvdelen af de internationale indikatorer ligger under OECD-gennemsnittet. Se de detaljerede tabeller i indledningen til kapitel 1-14, samt Appendiks om Målemetoden. Mål og måling For at styrke Danmarks velstand og sammenhængskraft har regeringen sat 42 mål og fremlagt 35 konkrete initiativer for Danmark i den globale økonomi. Regeringen vil følge udviklingen tæt og gøre status for fremdriften i den årlige konkurrenceevneredegørelse. Redegørelsens internationale sammenligninger suppleres derfor af en række danske indikatorer, der gør det muligt at vurdere, om vi er på rette spor i forhold til regeringens mål og udpege barrierer herfor. Nedenfor gives en allerførste status for regeringens mål. På nogle områder er det nødvendigt at inddrage en vifte af forskellige indikatorer for at kunne give en status. På andre vil det være nødvendigt at udvikle nye statistikker og målinger. Det er således langt fra alle forhold, der kan belyses i dag. 1 Tabel 1 Danmarks konkurrencedygtighed Under gennemsnittet Midterfeltet Top 5 Mål 1. Velstand 2. Sammenhængskraft Områder af betydninger herfor 3. Folkeskolen 4. Ungdomsuddannelser 5. Videregående uddannelser 6. Offentlig forskning og universiteter 7. Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 8. Konkurrence 9. Åbenhed over for omverdenen 1. Iværksættere 11. Fleksibelt arbejdsmarked 12. Velfungerende finansielle markeder 13. Effektiv offentlig service 14. Sund samfundsøkonomi Anm.: Der er for hvert område tale om en samlet vurdering af en række underliggende internationale indikatorer. Top 5 dækker over, at mere end halvdelen af de underliggende internationale indikatorer ligger i top 5. Under gennemsnittet dækker over, at mere end halvdelen af de internationale indikatorer ligger under OECD-gennemsnittet. Se de detaljerede tabeller i indledningen til kapitel 1-14, samt Appendiks om målemetoden.

12 SAMMENFATNING Velstand Det er regeringens mål, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så Danmark fortsat hører til de rigeste lande i verden. Det giver også de bedste muligheder for at sikre offentlig service af høj kvalitet og en høj sammenhængskraft. Danmark ligger i dag blandt de ti lande, der har den højeste velstand per indbygger. Vi ligger dog under velstandsniveauet i de fem rigeste lande, se figur 1. Figur 1 BNP per indbygger, 24 USA IRE CHE ISL AUT GBR CAN AUS JPN OECD NZL GRC KOR CZE HUN SVK POL MEX TUR HKG SGP ISR CYP SVN SAU CHN IDN IND BNP per indb., 1. PPP USD Øvrige lande OECD- lande Anm.: Købekraft-korrigeret BNP per indbygger opgjort i 1. USD. Velstanden måles som BNP per indbygger. Det er et groft mål. Eksempelvis overvurderes Irlands placering, fordi en relativt stor del af den værditilvækst som skabes i Irland, er udenlandsk ejet. Men billedet af Danmark som et af de rigeste lande lidt efter de bedste bekræftes af andre indikatorer. Kilde: OECD og IMF, World Development Indicators, 25. Det er ikke en selvfølge, at velstanden kan fastholdes i forhold til andre lande. Der er lande, som engang var blandt de rigeste, men som nu ligger et stykke nede i feltet. I de seneste mange årtier har befolkningsudviklingen ydet et væsentligt positivt bidrag til vækst og velstand. Sådan vil det ikke være fremover, hvor der bliver færre i de erhvervsaktive aldre. Den demografiske udvikling skærper således kravene til befolkningens arbejdsindsats og produktivitetsudviklingen. Det danske produktivitetsniveau er højt, men der er lande, der ligger højere. Produktivitetsvæksten i Danmark har været moderat i de senere år både set i forhold til andre lande og i et historisk dansk perspektiv. At skabe værdi er ikke kun et spørgsmål om at være effektiv i produktionen. Det er også et spørgsmål om at udvikle produkter, som kunderne verden over er villige til at betale meget for. Den afdæmpede danske produktivitetsvækst er kun delvis blevet opvejet af en gunstig prisudvikling på danske produkter på eksportmarkederne. Der ligger en lang række forhold bag udviklingen i velstand og sammenhængskraft, se figur 2. Figur 2 Kilder til velstand og sammenhængskraft Fleksibelt Sund samfundsøkonomi arbejdsmarked Velfungerende Effektiv offentlig finansielle service markeder Virksomhedens forskning, Offentlig forskning udvikling og og universiteter innovation Videregående Konkurrence uddannelser Åbenhed over Velstand Ungdomsuddannelser for omverdenen og Iværksættere sammenhængskraft Folkeskolen 11

13 SAMMENFATNING Høj sammenhængskraft Det er regeringens mål at fastholde det danske samfunds høje sammenhængskraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel. En stærk tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for den enkeltes tryghed og tilhørsforhold til samfundet. Arbejde har desuden betydning for den enkeltes livskvalitet og evne til at forsørge sig selv. I nogle lande har globaliseringen og den teknologiske udvikling betydet, at de kortuddannede har fået sværere ved at finde beskæftigelse eller har måttet acceptere en lavere lønudvikling end andre grupper. Sådan er det ikke i Danmark. I Danmark er merledigheden blandt de kortuddannede relativt lille, og forskellen i lønningerne for kortuddannede og personer med en længerevarende uddannelse er beskeden sammenlignet med de øvrige lande i OECD, se figur 3. Danmark er desuden et af de få lande, hvor de kortuddannedes lønninger ikke er sakket agterud i forhold til lønningerne for personer med videregående uddannelse. Det skal blandt andet ses i lyset af det gradvise løft i uddannelsesniveauet og den - i internationalt perspektiv - forholdsvis omfattende voksenog efteruddannelsesindsats i Danmark. Hvis bestemte grupper mere permanent mister fodfæstet på arbejdsmarkedet, vil det påvirke indkomstfordelingen og øge risikoen for en permanent lavindkomstgruppe. I dag er Danmark dog et af de lande, der har den mest lige indkomstfordeling. Samtidig er risikoen for vedvarende lav indkomst mindst. Figur 3 Lønforskel, 22 NZL CAN IRE AUS CHE KOR GBR USA HUN Pct. Anm.: Forskellen mellem langt- og kortuddannedes løn målt i pct. af kortuddannedes lønniveau. Som hovedregel opgjort i 22. Kilde: OECD Education at a glance 25. Utilstrækkelig integration af indvandrere er en af de største udfordringer for sammenhængskraften i det danske samfund. Sammenlignet med mange andre lande er integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet relativ svag i Danmark. Det kan hænge samme med, at sammensætningen af indvandrerbefolkningen er anderledes i Danmark end i mange andre lande. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har dog i stigende grad vundet fodfæste på det danske arbejdsmarked. Læs mere i kapitel 2. 12

14 SAMMENFATNING Verdens bedste folkeskole Folkeskolen lægger fundamentet for vores uddannelse og for udviklingen i det danske samfund. Det er regeringens mål, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Folkeskolen skal give eleverne faglige kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse. Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk. Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves. Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. I dag kan ca. 8 pct. af en ungdomsårgang forventes at gennemføre yderligere uddannelse efter folkeskolen. Læsning, matematik, naturfag og engelsk er nøglen til at lære andre fag og til at klare sig i den videre uddannelse og på arbejdsmarkedet. Selv om den danske folkeskole er en af verdens dyreste, ligger danske elevers færdigheder i læsning på linje med gennemsnittet i OECD. I matematik er færdighederne noget over gennemsnittet, mens der kun er tre lande, der ligger lavere end Danmark i naturfagene, se tabel 2. Engelsk indgår ikke i PISA-undersøgelsen, men en undersøgelse blandt otte europæiske lande viser, at de danske elevers engelskkundskaber ligger i midterfeltet. Der foreligger ikke oplysninger om elevernes kreativitet, selvstændighed eller kvalifikationer til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Danske elever ligger til gengæld i toppen, hvad angår holdning til samarbejde, fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til skolen. Tabel 2 Elevernes faglige færdigheder Læsning Matematik Naturfagene Finland Finland Finland Korea Korea Japan Canada Holland Korea Australien Japan Australien New Zealand Canada Holland Irland Belgien Tjekkiet Sverige Schweiz New Zealand Holland Australien Canada Belgien New Zealand Schweiz Norge Tjekkiet Frankrig Schweiz Island Belgien Japan Danmark Sverige Polen Frankrig Irland Frankrig Sverige Ungarn USA Østrig Tyskland OECD Tyskland OECD Danmark Irland Polen Island OECD Slovakiet Tyskland Slovakiet Island Østrig Norge USA Tjekkiet Polen Østrig Ungarn Ungarn Spanien Spanien Spanien Italien Portugal USA Norge Italien Portugal Grækenland Grækenland Italien Danmark Slovakiet Grækenland Portugal Tyrkiet Tyrkiet Tyrkiet Mexico Mexico Mexico Kilde: OECD, PISA 23. De dygtigste danske elever er i dag ikke på niveau med de bedste i andre lande ifølge PISA-undersøgelsen. I læsning og naturfagene er der langt til toppen. Kun inden for matematik er de bedste danske elever i nærheden af en placering i top fem. Danmark har flere svage læsere end de bedst placerede lande. Omkring hvert sjette barn læser så dårligt, når de går ud af folkeskolen, at OECD vurderer, at en betydelig del af disse elever vil have svært ved at gennemføre yderligere uddannelse. De svageste elever i Danmark har dog i international sammenligning et relativt højt niveau i læsning og matematik. Resultaterne skal ses på baggrund af den indsats, der gøres i skolen. Der er relativt få elever per lærer i Danmark, men antallet af undervisningstimer ligger i den lave ende. 18 pct. af danskundervisningen og 3 pct. af matematikundervisningen foretages af lærere uden linjefags-kompetence. Læs mere i kapitel 3. 13

15 SAMMENFATNING Alle unge skal have en ungdomsuddannelse Unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, står bedre rustet til arbejdsmarkedet og videre uddannelse. Alle unge skal derfor have en uddannelse efter folkeskolen. Regeringens mål er, at Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 21 og mindst 95 pct. i 215. Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, og kvaliteten skal være i top. Erhvervsuddannelserne skal udfordre de dygtigste elever og give dem muligheder for videre uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svage faglige forudsætninger. De gymnasiale uddannelser skal give eleverne gode faglige og almene kompetencer, så flere kan gennemføre en videregående uddannelse. Vejledningen skal give de unge et kvalificeret grundlag for at vælge en uddannelse, der stemmer overens med egne ønsker og evner og med samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft. Der skal være god sammenhæng i uddannelserne fra folkeskole til ungdomsuddannelser og fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. Vejledningen skal bidrage til smidige overgange. Med den nuværende adfærd i uddannelsessystemet vil 8 pct. af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen har ligget stort set konstant i de seneste 1 år, se figur 4. Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse. Men mange falder fra. Det gælder især på erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor én ud af tre falder fra. På hovedforløbet, hvor eleven typisk skal have en aftale om praktik med en virksomhed, er det to ud af ti, der falder fra. Det svarer stort set til frafaldet på de gymnasiale uddannelser. Det høje frafald på erhvervsuddannelserne kan afspejle, at uddannelserne ikke er tilstrækkeligt målrettet til de svageste elever. Det er dog ikke muligt at måle mere præcist i dag. Omkring 12 pct. af de elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, påbegynder efterfølgende en videregående uddannelse. En stigende andel af de gymnasiale studenter påbegynder en videregående uddannelse. Næsten 75 pct. af de almengymnasiale studenter og lidt under 6 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter begynder på en videregående uddannelse. Figur 4 Hvor mange får en ungdomsuddannelse? Pct. af årgangen Regeringens mål i 215 Regeringens mål i Anm.: Andel af en ungdomsårgang, der ventes at få en ungdomsuddannelse. Der findes ingen data for og Der er derfor interpoleret. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Målsætningen om, at mindst 95 pct. af de unge i 215 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, stiller især krav om, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Bedre udsigter til at opnå en praktikaftale og bedre vejledning i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse har betydning for frafald og omvalg i uddannelsessystemet. Antallet af indgåede aftaler om praktik er vokset fra 26. i 23 til 31.5 i 25. Læs mere i kapitel

16 SAMMENFATNING Flere højtuddannede Danmarks evne til at konkurrere på viden og idéer hænger tæt sammen med, hvor mange der har en videregående uddannelse, og hvor dygtige de er. Det er regeringens mål, at Figur 5 Hvor mange får en videregående uddannelse? Pct. af årgang 5 45 Regeringens mål i Mindst 5 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 215. Flere unge skal tage en uddannelse inden for teknik, natur og sundhed. Unge, der tager en videregående uddannelse, skal på længere sigt som hovedregel være færdige, når de er omkring 25 år. Kvaliteten af de korte og mellemlange videregående uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i verden. De korte og mellemlange videregående uddannelser skal have et indhold, som svarer til samfundets behov. Universitetsuddannelserne skal være af høj kvalitet og have et indhold, som dækker samfundets behov for arbejdskraft med en forskningsbaseret uddannelse. Andre lande kan se frem til vækst i uddannelsesniveauet, fordi nye generationer i større grad fuldfører videregående uddannelse end de ældre generationer. Det kan Danmark kun i mindre grad. Med den nuværende adfærd i uddannelsessystemet vil 45 pct. få en videregående uddannelse, se figur 5. Andelen, der tager en uddannelse inden for teknik, natur og sundhed har været stigende siden 22. Danmark ligger i dag som nr. 17 blandt OECD-landene på niveau med OECD-gennemsnittet Anm.: Den andel af en ungdomsårgang, der ventes at få en videregående uddannelse. Der findes ingen data for og Der er derfor interpoleret. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Danske studerende bliver senere færdige med deres uddannelse end studerende i andre lande. Den gennemsnitlige forsinkelse i forhold til den mest lige vej er over 4 år. Samtidig er de økonomiske vilkår for danske studerende blandt de bedste i verden. Det er i dag lidt mere end 4 pct. af de studerende, der afslutter deres uddannelse, når de er 26 år eller yngre, se figur 6. Figur 6 Hvor mange har en videregående uddannelse, når de er 25 år? Pct. af de studerende år eller yngre 25 år eller yngre Anm.: Andelen af færdiguddannede, der er hhv. 25 år eller yngre eller 26 år eller yngre, når de fuldfører en videregående uddannelse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse

17 SAMMENFATNING Det er vanskeligt at måle kvaliteten af de videregående uddannelser. De internationale undersøgelser, der findes, er behæftet med betydelig usikkerhed. Relativ lav beskæftigelse for eksempelvis nyuddannede humanister og høj beskæftigelse for blandt andet nyuddannede officerer, læger og folkeskolelærere tyder på, at uddannelserne ikke er i fuld overensstemmelse med arbejdsmarkedets aktuelle behov for arbejdskraft, se figur 7. Figur 7 Nyuddannedes beskæftigelse Officer Polititjenestemand Læge Cand. merc. Aud Folkeskolelærer Sygeplejeske Socialrådgiver Pædagog Naturvidenskab Cand. polit/oecon Mat/Fys/Kemi/Datalogi Civilingeniør Journalist Cand. mag i engelsk Designer Teolog Skuespiller Cand. mag i russisk mv. Cand. mag i idéhistorie Pct. af de nyuddannede Anm.: Beskæftigelsen mv. i uge for studerende, der afsluttede deres uddannelse i perioden 1. juni 22 til 31. maj 23. Udover beskæftigelse i Danmark, inkluderer tallene også uddannelse på højere niveau og udvandrede. Kilde: Beregninger af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Læs mere i kapitel 5. Offentlig forskning og universiteter Offentlig forskning og udvikling er afgørende for at udvikle ny viden og nye idéer på områder, hvor private virksomheder ikke investerer. Universiteternes forskning er desuden en forudsætning for produktion af højtuddannede, som kan danne grundlag for en dynamisk udvikling i virksomhederne og samfundet. Det er regeringens mål, at De offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling skal i 21 nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet. Det offentlige og de private virksomheder skal tilsammen bruge mindst 3 pct. af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling i 21. Den offentlige forskning skal være nyskabende, og kvaliteten skal kunne måle sig med den bedste i verden. Den offentlige forskning skal være relevant og understøtte høj velstand og velfærd. De danske universiteter skal kunne måle sig med de bedste universiteter i verden Universiteterne skal skabe forskning i verdensklasse og være blandt de bedste i verden til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Universiteterne skal fortsat udvikle og videreudvikle attraktive faglige miljøer, så de kan bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft og virksomheder i Danmark. Danmark ligger i det internationale midterfelt, for så vidt angår offentlige bevillinger til forskning og udvikling. De offentlige bevillinger til forskning og udvikling har siden 1995 ligget mellem,7 og,8 pct. af BNP, se figur 8. 16

18 SAMMENFATNING Figur 8 Offentlige bevillinger til forskning og udvikling Pct. af BNP 1,5 1,5 Figur 9 Konkurrenceudsatte forskningsmidler i Danmark Pct , Regeringens mål i 21 1, ,5, , , Kilde: Finansministeriet. I Danmark udføres størstedelen af den offentlige forskning på universiteterne. Dansk forskning er på mange områder i verdensklasse. Danmark ligger højt både med hensyn til antallet af publicerede videnskabelige artikler, og hvor ofte de citeres. Generelt opnår de danske universiteter også pæne placeringer i internationale undersøgelser. Undersøgelserne er imidlertid så forskellige og behæftet med så betydelig usikkerhed, at der ikke kan konkluderes håndfast på denne baggrund. Fremover skal der derfor ske en mere systematisk måling og evaluering af dansk forskning. Der skal bl.a. etableres et kvalitetsbarometer og foretages en mere systematisk evaluering af forskningen. Konkurrence om forskningsmidlerne kan sikre, at pengene går til de bedste forskere og de bedste forskningsmiljøer. Det er derfor et centralt element i strategien at øge den andel af de offentlige forskningsmidler, der fordeles i konkurrence. I dag er lidt mere end 3 pct. af forskningsmidlerne konkurrenceudsatte, se figur 9. Hermed er andelen af konkurrenceudsatte forskningsmidler mindre i Danmark end i Finland og Norge, men større end i Sverige. Kilde: Statsligt forskningsbudget, 25. Uddannelse af højt kvalificerede kandidater og ph.d. er er en effektiv metode til at sprede viden fra forskningen til erhvervslivet. Antallet af privatansatte med en længerevarende uddannelse har i en årrække været stigende. I dag har knapt hver femte privatansat en videregående uddannelse. Det er et led i globaliseringsstrategien at fordoble antallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d. er. I 24 blev der optaget 1.3 ph.d.-studerende. Det er noget højere end i de forudgående 1 år, hvor antallet af nyoptagne ph.d.-studerende lå mellem 1.1 og 1.2. Nye forskningsresultater og viden fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner spredes også gennem samarbejde mellem virksomheder og de offentlige institutioner. De danske forskningsinstitutioner er blevet bedre til at omsætte viden til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Antallet af patentansøgninger er vokset markant siden 2. Samtidig har der været en stigning i antallet af indgåede licensaftaler, solgte patenter og nye virksomheder udsprunget fra forskningen. Set under ét er antallet af kommercielle resultater firedoblet fra 2 til 24. Læs mere i kapitel 6. 17

19 SAMMENFATNING Virksomhedernes innovation Virksomhedernes innovation er vigtig for den løbende fornyelse af det danske samfund. Gennem succesfuld innovation kan konkurrencekraft og velstand øges, og der kan skabes vellønnede job. Det er regeringens mål, at Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Danmark skal fortsat være blandt de lande i verden, hvor de private virksomheder forsker og udvikler mest. Den private sektor skal bruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling i 21. Danmark skal være blandt de bedste lande til at omsætte nye forskningsresultater og viden fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Der findes ikke en enkelt indikator, som sammenfatter virksomhedernes innovation. Den andel af de danske virksomheder, der innoverer, er ikke særligt høj sammenlignet med andre europæiske lande, men en række indikatorer tyder på, at de virksomheder, der innoverer, gør det godt. Dansk erhvervsliv ligger fx i den europæiske top, hvad angår varemærker, patenter og salg af nye varer, se tabel 3. Tabel 3 Mål for innovation Innovative virksomheder Salg af nye varer Patentansøgninger EU-varemærker Irland Finland Holland Østrig Tyskland Italien Finland Spanien Belgien Portugal Tyskland Danmark Østrig Danmark Sverige Irland Sverige Spanien Danmark Tyskland Portugal Holland Østrig Sverige Finland Tyskland Frankrig Holland Holland Frankrig Belgien UK Danmark Belgien UK Finland Frankrig UK Irland Belgien UK Grækenl. Italien Italien Italien Spanien Frankrig Spanien Grækenl. Portugal Grækenl. Portugal Grækenl. Kilde: Se kapitel 7 tabel 7.3. Danske virksomheder tillægger samspillet med kunderne større betydning som kilde til innovation end virksomhederne i andre europæiske lande. Anvendelse af den nyeste viden, teknologi og forskningsresultater spiller imidlertid også en vigtig rolle. I de senere år har den sunde danske økonomi og den lave rente givet gode vilkår for erhvervslivets egen forskning og udvikling. Der er sket en betydelig vækst i de danske virksomheders udgifter til forskning og udvikling, se figur 1. Figur 1 Private udgifter til forskning og udvikling Pct. af BNP 2,5 2, 1,5 1,,5 Regeringens mål i 21, ,5 2, 1,5 1,,5, Kilde: OECD, Main Science and Technology Indicators, 24. Danmark er i dag et af de otte OECD-lande, hvor virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling er højest. Læs mere i kapitel 7. 18

20 SAMMENFATNING Stærkere konkurrence Effektiv konkurrence er en af de væsentligste drivkræfter for innovation i samfundet. Det gælder både i den private og i den offentlige sektor. Konkurrence holder virksomheder og offentlige institutioner til ilden og understøtter dermed effektivitet og nytænkning. Det er regeringens mål, at I 21 skal konkurrencen i Danmark være på højde med de bedste OECDlande, og antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal være halveret. Der findes ikke en enkelt indikator for konkurrencesituationen, men der er tegn på, at konkurrencen i Danmark ikke er på højde med de bedste lande i OECD. Korrigeret for skatter og afgifter var prisniveauet i Danmark 6 pct. over gennemsnittet for EU-9 i 23, se figur 11. Figur 11 Nettopriser i ni EU-lande, 24 Indeks GBR Anm.: EU-9=1. Markedspriser korrigeret for moms og afgifter. Prisniveauet er beregnet som to års glidende gennemsnit (et år bagud). Kilde: Konkurrencestyrelsen og Eurostats prisdata. Antallet af brancher med konkurrenceproblemer er faldende, men der vurderes fortsat at være konkurrenceproblemer i 48 ud af ca. 5 brancher, se figur Figur 12 Antal brancher med konkurrenceproblemer Antal Kilde: Konkurrencestyrelsen. Der er bl.a. konkurrenceproblemer på infrastrukturområder som vand-, varme- og elforsyning og med hensyn til togtrafikken. Den offentlige sektor udgør en relativ stor del af økonomien i Danmark. Derfor er det vigtigt, at der også i den offentlige sektor er et konkurrencepres, der kan bidrage til øget effektivitet og innovation. Konkurrence i den offentlige sektor kan måles ved flere indikatorer, fx brugen af EU-udbud og muligheden for frit leverandørvalg. Danmark var tidligere i front med hensyn til EU-udbud af offentlige opgaver. Men udviklingen er gået i stå, og i dag anvender Danmark EU-udbud mindre end de fleste af de øvrige lande i EU15, se figur 13. Også inddragelsen af private virksomheder i varetagelsen af offentlige opgaver i Danmark er stagneret. Udliciteringsgraden i stat, amter og kommuner har ligget nogenlunde konstant de seneste 1 år. Samtidig er mulighederne for frit leverandørvalg på centrale velfærdsområder dog blevet udbygget

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 26 Udarbejdet

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 246 Offentligt DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 27 REGERINGEN Argentina ARG Australien AUS Belgien BEL Canada CAN Cypern CYP Danmark DNK Estland

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere