Æ L D R E S A N V E N D E L S E A F

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Æ L D R E S A N V E N D E L S E A F"

Transkript

1 Æ L D R E S A N V E N D E L S E A F D I G I T A L F O R V A L T N I N G SPECIALE 3. januar 2008 UDARBEJDET AF Kristine Meinert Tønnesen VEJLEDER Jette Hyldegård STED Danmarks Biblioteksskole 1

2 ABSTRACT For at besvare problemformuleringens hovedspørgsmål om hvordan tilbuddene i den digitale forvaltning understøtter ældres (borgere over 60 år) informationsadfærd og hvordan de anvender dem i dialogen med det offentlige foretages to fokusgruppeinterviews med deltagere med forskellige niveauer af IKT-færdigheder (informations- og kommunikationsteknologi). Her ses det tydeligt at det først og fremmest er interessen og behovet der mangler for at starte en dialog med det offentlige over internettet. Derudover er det angsten for selve teknologien og behovet for den personlige kontakt, der vises bekymring for. Herudover viser resultatet fra fokusgruppen at det især er kvinderne der mangler de IT-mæssige kompetencer. Det konkluderes at det ikke vil være muligt få alle de 40% af befolkning som ingen eller meget lave IKT-færdigheder har med på teknologi-vognen; der skal stadig være tilbud om personlig ikke-digital kontakt. 2

3 DISPOSITION 1. Indledning Problemformulering Metodisk ramme Metodiske overvejelser Analytisk design Dokumentarisk empiri Delkonklusion Definition af centrale begreber IT IKT Information literacy (digital dannelse) Digital literacy (digital kompetence) Digital divide Information Behavior Geronteknologi Kritik af Geronteknologien Delkonklusion Ældres informationsbehov Ældres Indlæring Politik om ældre og IT Ældresagen Ældremobiliseringen Ældrerådene A og B hold IT-barometer Barrierer Løsningsforslag Delkonklusion Digital forvaltning Fra government til governance Definition af offentlig forvaltning Digital signatur Borger.dk e-boks Nersikker NU

4 7.3 Delkonklusion Empirisk dataindsamlingsmetode Styrker og svagheder ved anvendelse af fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterviewene Deltagere i fokusgrupperne Moderatoren Introduktionen Spørgeguiden Praktiske overvejelser Spørgeskema Analysemetoder Fortolkningsniveauer Perspektivitet Validitet og reliabilitet af undersøgelsen Validitet Reliabilitet Delkonklusion Fokusgruppeundersøgelse Fokusgruppernes deltagere den 29. oktober Birthe Ellen Lillan Ingrid Holger Fokusgruppernes deltagere den 30. oktober Ivan Susanne Fokusgruppedeltagernes IT-temperatur Deltagernes anvendelse af computere og digital forvaltning generelt Barrierer ved ældre og IT Mindre personlig kontakt? Den stigende digitalisering i samfundet Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Internetressourcer Bilagsfortegnelse

5 1. INDLEDNING I det nye årtusinde viser tendensen at den teknologiske udvikling har vundet indpas på så at sige alle områder i samfundet. Informationsteknologien kan hjælpe mennesket med alle aspekter i livet. Hospitalssektoren, på arbejdspladsen, i uddannelsessektoren og på hjemmefronten. Hvorend vi kigger hen, sker der fremskridt der kan gøre livet lettere og hjælpe på vej i en stadig mere stresset hverdag. Børnene lærer fra de er helt små at håndtere IT og computere lige så selvfølgeligt som at lege i sandkasse. Helt fra folkeskolen og til universiteterne indgår teknologien som en nødvendig og vigtig del af undervisningen. Alt dette gør at unge og børn har en ekspertise og viden på dette felt og at de bliver vant til at omstille sig i en omskiftelig og digital verden. Men taber vi nogen på gulvet? Danmark promoverer sig selv som et vidensamfund (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2007), hvor vi er stolte af at vi har en af verdens højeste uddannelsesrater per person, men ifølge en nyligt afsluttet undersøgelse Teknologisk Institut har udformet konkluderes det bl.a. at: Samlet er der derfor næsten 40% af befolkningen, som enten slet ingen IKT-færdigheder har, eller som kun har svage IKT-færdigheder 1 (Teknologisk Institut 2007, s. 3). Ifølge denne og andre undersøgelser (Nøhr 2006, IT og Telestyrelsen 2006) er der flere befolkningsgrupper der bliver hægtet af teknologivognen. Disse er karakteriseret ved en klar overvægt af personer med kort uddannelse og af ældre borgere. Herudover er næsten halvdelen af gruppen uden teknologisk kunnen uden for arbejdsstyrken (Teknologisk Institut 2007, s. 4). En stor gruppe er ældre borgere har aldrig før i deres liv har beskæftiget sig med computere og IT og har svært ved at følge med i hvad der skal til for at lære det. Og man kan spørge om det er nødvendigt hvis de ikke er på arbejdsmarkedet og skal bruge det ad den vej? Jo, siger erfaringen; alt tyder på at teknologien først er ved at vinde sit indpas og kun bliver mere og mere dominerende i fremtiden. For eksempel banken. De fleste går ikke i deres pengeinstitut mere, de klarer betalinger over netbanken og snakker med bankrådgiveren over mailen. Den offentlige forvaltning er også godt med. Den har i de 1 IKT-Færdigheder er ifølge undersøgelsen at være digital literate, hvilket lidt fordansket kan oversættes til digitale kompetencer. Det betyder at kunne søge og finde information, strukturere information og omsætte den til relevant viden, samt at kunne navigere og kommunikere online med andre. Disse begreber vil blive beskrevet yderligere, senere i opgaven. 5

6 senere år åbnet op for teknologier, så som digital signatur, internetsider, kontakt osv. Vil der i fremtiden være lukket for den personlige kontakt til kommunen, så alt kommer til at foregå over nettet, og vil der i så fald være grupper i samfundet, som f.eks. ældre, der bliver hægtet af? Så kort sagt, er det svært at leve fuldgyldigt i det danske samfund hvis ikke man har en minimal kompetence for IT. Jeg har en antagelse om at de ældre i samfundet har en differentieret informationsadfærd end yngre, der således også giver udslag på den offentlige digitale forvaltning. Det vil være interessant at undersøge de ældres informationsadfærd og hvordan disse borgere anvender informationsteknologien i kommunikationen med det offentlige. 2. PROBLEMFORMULERING Udviklingen i samfundet viser at der fokuseres og anvendes stadig mere avanceret teknologi på alle områder og for alle aldersgrupper. Denne generelle udvikling tyder på at det i fremtiden er nødvendigt at mestre den informationsteknologiske verden herunder også i kommunikationen med det offentlige. Undersøgelser viser at det især er de ældre borgere der falder bagud i denne nye digitale tidsalder. Med henblik på denne udvikling belyses der ved hjælp af litteraturstudier samt empiriske undersøgelser følgende spørgsmål: Understøtter tilbuddene i den digitale forvaltning de ældre borgeres informationsadfærd og anvender de dem i dialogen med det offentlige? Herunder: o Hvad er ældre borgeres opfattelse af digital forvaltning og kan de anvende den? o Hvilke eventuelle barrierer er der for anvendelsen af digital forvaltning? 3. METODISK RAMME Formålet med denne undersøgelse er at undersøge ældre borgeres informationsadfærd for herved at kunne belyse deres anvendelse og opfattelse af digital forvaltning. Der fokuseres særligt på anvendelsen af digital signatur og ældres kommunikation med det offentlige over nettet. I denne afhandling defineres ældre borgere til at være personer over 60 år, som er bosiddende i Danmark. 6

7 Problemformuleringens spørgsmål er baseret på den tese at den danske digitale forvaltning ikke har alle befolkningsgrupper med i deres målgruppe. Det er måske ikke intentionen, men undersøgelsens tese er, at der blandt de ældre over 60 år, findes en stor gruppe der er hægtet af i den voksende digitaliserede offentlige sektor. Derfor bærer det sidste tillægsspørgsmål; hvilke eventuelle barrierer er der for anvendelsen af digital forvaltning? præg af påstanden om at der er et problem. Det er derfor en interessant indsigt hvad de ældre selv mener og om undersøgelsen kan give et praj om tesen kan underbygges. Disse spørgsmål søges besvaret ved hjælp af en kvalitativ undersøgelse, som udføres i genstand af to fokusgruppeinterviews. 3.1 Metodiske overvejelser En kvalitativ eller kvantitativ undersøgelse er et redskab til at indsamle information om verden på systematisk vis. Begge metoder har styrker og svagheder, og hverken den ene eller den anden er derfor overlegen. Det bedste vil som regel være at benytte begge systematikker, men hvis man skal vælge blandt de to, er der visse forbehold man bør tage med i sine overvejelser. (Gorman & Clayton 2005, side 12) Den subjektive, kvalitative dataindsamling, er velegnet til at give et billede af den virkelige verdens sociale konstruktion, hvorimod den objektive, kvantitative metode giver et billede baseret på sociale fakta. (Gorman & Clayton 2005, side 4 og 9) Oftest besvares der i kvalitative undersøgelser på åbne spørgsmål, mens der i kvantitative er tale om lukkede spørgsmål, der enten kan repliceres med ja, nej eller andre lukkede svarkategorier. Man kan altså sige, at den kvalitative metode i forhold til den kvantitative, består af løst definerede teknikker, der gør det muligt at forstå og trænge i dybden af respondenternes oplevelser og interaktioner. (Gorman & Clayton 2005, side 2) Den kvalitative forsker udtrækker data, fra det specifikke miljø hvor undersøgelsesobjektet optræder. Forskeren søger altså at få forståelse for, hvad de adspurgte mener, tror og opfatter, for derefter at beskrive disse holdninger og følelser så præcist som muligt. (Gorman & Clayton (2005), side 4 og 6) For med rette at kunne begynde en undersøgelse af et givent objekt, bør man som det første skridt læse, for emnet, relevant litteratur, så man på denne måde får en teoretisk tilgang til det. Dette giver det bedste grundlag for at sætte sig ind i konteksten og beskrive de hændelser, der udspiller sig omkring respondenterne. Denne indlevelse gør det i højere grad end ellers muligt at forstå processen og præsentere undersøgelsens perspektiver. 7

8 For at besvare opgavens problemformulering er der blevet foretaget to fokusgruppeinterviews der er struktureret efter tragtmodellen. En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne. En fokusgruppe er ikke det samme som et gruppeinterview. Fokusgrupper er karakteriseret ved at der typisk er meget interaktion mellem interviewpersonerne. Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt. (Halkier 2005, side 7-11) Fokusgruppeinterviews er en kvalitativ metode og denne er valgt, da metoden kan anvendes til at beskrive en målgruppes adfærd og gå dybere ind i deres forståelse. Udover fokusgruppeinterviewene blev der delt et spørgeskema ud til deltagerne, så deres teknologiske kunnen samt demografiske karakteristikker var på plads før selve interviewene. (se mere om dette i afsnit 8: Empirisk dataindsamlingsmetode) 3.2 Analytisk design Analytisk design betyder helheden af alle de større enkeltdele af et videnskabeligt projekt (Halkier 2005, side 25). I denne afhandling er metoden baseret analytisk på socialkonstruktivismen og fænomenologien. Socialkonstruktivismen antager, at virkeligheden hverken er objektiv eller skabt af individuelle subjekter. Men at virkeligheden er en social konstruktion, fordi sprogets definitioner af fænomener sker i sprogets praktiske sociale anvendelse. Fænomenologien lægger vægt på, at erkendelse sker via direkte erfaringer med fænomener, og de gælder både os alle i hverdagslivet og forskerne i deres undersøgelser. (Halkier 2005, side 28). Konkret vil det sige at der skal produceres viden om de ældres egne oplevelser og erfaringer med fænomenet, som i dette tilfælde er digital forvaltning. Disse metoder er blandt andet valgt da normer er en vigtig del af opgavens problemformulering; det vil sige at de ældres normer og forståelser af teknologien og den digitale forvaltning. Normer er noget af det, som metoden er stærk til, fordi deltagerne kommenterer hinandens udlægninger og forhandler dem med hinanden. Herigennem kommer deres egne forståelser og håndteringer også oftest i spil. Eller i hvert fald den italesættelse af deres forståelser og håndteringer, som de skaber i gruppen. (Halkier 2005, side 30) 8

9 3.3 Dokumentarisk empiri Afhandlingen er opdelt i en teoretisk og empirisk del, hvor der i den teoretiske del først (kapitel 4) opridses de vigtigste begreber og terminologier som anvendes fremefter. Kapitel 5 gennemgår begrebet geronteknologi, som er en sammenskrivning af gerontologi (studiet af ældre/ alderdom) og teknologi. Geronteknologi er et forholdsvist nyt forskningsområde der først blev beskrevet i Den hollandske forsker Herman Bouma (Bouma et al 2007)er en af grundlæggerne af teorien og hans opsamlende artikel fra 2007 Gerontechnology in perspective, der er skrevet sammen med tre andre centrale figurer indenfor geronteknologiens forskningsfelt 2, er anvendt i dette afsnit. Herudover er den danske professor Birgit Jægers bog Ældre tæmmer teknologien (2005) og den svenske ældreforsker og Docent Britt Östlund taget med i afsnittet, da de har en skandinavisk vinkel og et kritisk øje til feltet. Troels Schultz Larsens (2004) bibliografiske arbejdspapir om geronteknologi er herudover blevet anvendt i definitionen og diskussionerne. Kapitel 6 gennemgår de ældres informationsbehov og hvad der karakteriserer deres nuværende anvendelse af internettet og digitale offentlige services. Herudover karakteriseres den danske politik om ældre og IT, herunder de vigtigste ældreorganisationer der varetager de ældres interesser. Sidst i afsnittet om ældres informationsbehov opridses de væsentligste resultater i den nylige undersøgelse Borgernes IKT-færdigheder i Danmark fra Teknologisk Institut (2007). I dette afsnit anvendes Birgit Jægers bog Ældre tæmmer teknologien (2005) og den førnævnte ældreforsker Herman Boumas forskning. Den norske ældreforsker Øyvind Nøhrs undersøgelse fra 2006 De kompetente eldre, opridses også, da han udover sine forskningsresultater kommer med nogle forslag til hvordan udviklingen er opstået og hvilke ting der skal gøre i fremtiden. Udover rapporten fra Teknologisk Institut er der i afsnittet også anvendt undersøgelsesresultater fra IT og Telestyrelsens rapport fra 2006 Informationssamfundet Danmark IT status Dette er gjort for at samle et så nuanceret billede af ældres informationsbehov og hvordan de i realiteten anvender den digitale forvaltning. Det sidste kapitel i teoridelen er kapitel 7, der omhandler digital forvaltning. Her opridses først begreberne government og governance meget kort for at få grundbegreberne skitseret. Det er her vigtigt at understrege at det ikke skal forstås som en på nogen måde fyldestgørende beskrivelse af begreberne, da dette ikke er undersøgelsens fokus. I begrebsafklaringen af government, governance og digital forvaltning er ældreforsker og 2 De tre andre medforfattere til artiklen er: James L. Fozard,Don G. Bouwhuis og Vappu Taipale. 9

10 professor Birgit Jægers bog fra 2003 Kommuner på nettet roller i den digitale forvaltning anvendt, hvor den danske udvikling af offentlig forvaltning opridses. Herudover er Regeringens IT og telepolitiske redegørelse fra 2007 og de førnævnte rapporter fra IT og telestyrelsen (2006)samt Teknologisk Institut (2007) anvendt i beskrivelsen af den digitale forvaltning. I kapitlet opridses også nogle af de væsentligste offentlige services på nettet, herunder digital signatur. Overordnet er der ikke skrevet mange artikler om forskningsfeltet ældre og IT, hvilket også ældreforskeren Øyvind Nøhr (2006) bemærker i sin artikel De kompetente eldre (Nøhr 2006, side 78). 3.4 Delkonklusion I denne undersøgelse er valgt at bruge en kvalitativ metode, i form af to fokusgruppeinterviews, til at belyse problemformuleringens spørgsmål og tesen om at den danske digitale forvaltning taber en del af den ældre befolkning på gulvet. Det er blevet redegjort for de metodiske overvejelser samt opridset de væsentligste forskere der er anvendt i afhandlingens teoriafsnit. Herudover er det fastlagt at det analytiske design af undersøgelsen er baseret på socialkonstruktivismen og fænomenologien. 10

11 4. DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER 4.1 IT IT er et akronym for informationsteknologi. Informationsordbogen (2002) definerer informationsteknologi til at være: Samlende betegnelse for udstyr og tilhørende metoder der bruges til at skabe, håndtere, lagre og formidle informationer. Ved nuværende tekniske stade er betegnelsen særlig knyttet til computerteknologi, telekommunikation og anvendelse af digitale medier (Informationsordbogen 2001, side 73). I denne undersøgelse bruges begrebet IT i sin bredest mulige definition og indebærer hardware såvel som software til behandling/ manipulation af information. 4.2 IKT IKT er et akronym for informations- og kommunikationsteknologi. Ovenover er begrebet informationsteknologi afklaret, mens kommunikationsteknologi forstås som grupper af teknologier hvor til overførsel af data og kommunikation mellem mennesker, apparater og udstyr er i fokus (Teknologisk Institut 2005, side 6). Kommunikation er i denne undersøgelse en vigtig komponent at have med, da der implicit i dette begreb ligger en dynamik, der er forbundne i sociale, økonomiske og informationsnetværk. 4.3 Information literacy (digital dannelse) Den norske ældre forsker Øyvind Nøhr (2006) oversætter information literacy med digital dannelse og definerer begrebet til at dække over det at søge, lokalisere, evaluere, manipulere og kontrollere information fra forskellige digitale kilder og formater. Herudover dækker begrebet også over en udvikling af en kommunikativ kompetence, kildekritik, fortolkning og analyser af digitale medieformer. (Nøhr 2006, side 11). Hermed kan begrebet information literacy beskrives som et overordnet begreb for at have basale og grundlæggende færdigheder indenfor IKT og det teknologiske felt. 4.4 Digital literacy (digital kompetence) Digital literacy oversætter Nøhr herimod med digital kompetence og definerer begrebet som: Digital kompetanse er den kompetansen som bygger bro mellom ferdigheter som å 11

12 lese, skrive og regne, og den kompetansen som kreves for å ta i bruk nye digitale verktøy og medier på en kreativ og kritisk måte (Nøhr 2006, side12) Her gælder det for individet at udvikle det potentiale som findes i IKT og udnytte det innovativt både lærings- og arbejdsmæssigt (Nøhr 2006, side 11). I Teknologisk Instituts begrebsafklaring af Digital literacy indebæres det at en person er i stand til at søge og finde information, strukturere information og omsætte den til relevant viden og at kunne navigere og kommunikere online med andre (Teknologisk Institut 2005, side 7). Teknologisk Instituts definition er en sammensmeltning af de to begreber; information literacy og digital literacy, og dette er en bredere definition end Nøhrs. Dette er muligvis en metode for at gøre det nemmere at operationalisere danskernes digitale kompetencer i deres rapport. I denne undersøgelse anvendes begrebet digital kompetence og lægger sig op af Teknologisk Instituts begrebsafklaring. 4.5 Digital divide Begrebet digital divide eller oversat til dansk, den digitale kløft, refererer til den kløft der findes mellem de mennesker der har adgang til og kompetencer udi IKT og dem uden adgang. Dette inkluderer både den fysiske adgang til teknologien og den ubalance der måtte findes i en persons færdighed og ressourcer, som en effektiv borger i en digital verden (Nøhr 2006, side 15f). I den senere tid har der i Danmark været debatteret om de såkaldte A og B hold, samt om deciderede IT-analfabeter og der bliver ofte refereret til de ældre borgere. 4.6 Information Behavior Information behavior eller på dansk; informationsadfærd opstår når mennesker vil løse et opstået problem eller behov. Der er mange måder at tilfredsstille et givent informationsbehov, f.eks. gå på biblioteket, spørge en kollega og søge på internettet. T.D Wilson mener at både individuelle, sociale og miljømæssige faktorer er variabler som kan hjælpe med at forstå og forklare menneskelig informationsadfærd. (Wilson 1999). Han beskriver information behaviour som: [information behavior] is those activities a person may engage in when identifying his or her own needs for information, searching such information in any way, and using or transferring that information (Wilson 1999, side 249). 12

13 T.D Wilson gennemgår i sin artikel fra 1999 forskellige modeller indenfor begreberne information behavior, information seeking og information searching og har illustreret forskningen indenfor informationsadfærd i nedenstående model: Figur 1: A nested model from information behaviour to information searching (Wilson 1999, s. 263) Wilson mener at forskningen på disse felter er indlejret (eller nestet) i hinanden. Information behaviour (informationsadfærd) er det overordnede eller generelle begreb, som omfatter hele forskningsfeltet. Information-seeking behaviour (informationssøgeadfærd) er et underbegreb der fokuserer på brugernes metoder til at finde og opnå adgang til informationsressourcer. Information searching behaviour 3 er her et underbegreb og fokuserer på interaktionen mellem brugeren og det computerbaserede informationssystem (Wilson 1999, 263). Nedenstående figur viser Wilsons model fra 1996, som viser menneskelig informationsadfærd: 3 Det er meget svært sprogligt at adskille information-seeking behaviour og information searching behaviour på dansk. Begge kan oversættes til at søge. 13

14 Figur 2: Wilsons model, som viser menneskelig informationsadfærd I denne model er personen i kontekst i fokus, da informationssøgningsadfærden er en konsekvens af et opstået informationsbehov der kommer fra personen. Wilson beskriver i modellen hvordan processen i informationssøgningsadfærden foregår og hvilke variabler (fysiske, demografiske, rollerelateret, miljømæssige, kildekarakteristiske) der har indflydelse på den. Han beskriver herudover de fire strategier indenfor informationssøgningsadfærd: Passiv fokus, som er passiv informationsabsorbering fra det omkringværende miljø. Passiv søgning. De gange hvor en bestemt adfærd resulterer i en anskaffelse af information, der viser sig at være relevant for personen. Aktiv søgning. Personen søger aktivt information. Kontinuerlig søgning, hvor personen søger kontinuerligt for at opdatere eller udvide sin viden. (Wilson 1999, 2005) Indenfor denne undersøgelses fokus er det interessant at se på hvordan de ældres informationsbehov udtrykkes i deres informationsadfærd og hvordan dette har indflydelse på kommunikationen med det offentlige. 14

15 5. GERONTEKNOLOGI Geronteknologi er et interdisciplinært eller tværfagligt felt og er en sammenskrivning af gerontologi (studiet af ældre/ alderdom) og teknologi. Her er teknologien orienteret imod ældre menneskers aspirationer og muligheder for at indgå i samfundet på lige fod med andre og feltet studerer ældre ud fra det synspunkt at de lever midt i et dynamisk og teknologisk samfund. Geronteknologi er derfor orienteret imod sundhed, deltagelse (i samfundet/ det sociale), selvhjulpethed og øget livskvalitet igennem forskning, udvikling, design og produktion (Bouma et al 2007, side 191). Termen Geronteknologi blev sammensat af hollandske Jan Graafman i 1989, mens den i internationalt sammenhæng kan spores tilbage til august 1991 hvor den første konference om geronteknologi blev afholdt (Schultz Larsen 2004, side 45) Ifølge den svenske ældreforsker Britt Östlund (2003) udspringer geronteknologien af et man-machine perspektiv, hvor maskinen eller teknologien skal gå ind og afhjælpe menneskelige mangler og modvirke aldersbetingede problematikker (Östlund 2003, side 45). Geronteknologi har generelt et funktionalistisk og teknologi-deterministisk perspektiv, der primært har vundet indpas blandt mere naturvidenskabeligt orienterede forskningsområder som sundhedsvidenskab, datalogi og ingeniørvidenskab. Hvor forholdet til mere samfundsvidenskabelige traditioner har været, at de skulle levere den relevante viden om de ældres problemer (Schultz Larsen 2004, side 46). I begrebet teknologideterminisme ligger en opfattelse af, at teknologien determinerer vores samfund og vores sociale liv. Teknologien opfindes uafhængigt af resten af samfundet, og dets virken på markedet er årsag til alt, hvad der sker i den sociale sfære. (Informationsordbogen 2001). Den funktionalistiske teknologideterminisme, har sit videnskabsmæssige udgangspunkt i en positivistisk verdensanskuelse(schultz Larsen 2004, side 73). Ifølge Troels Schultz Larsen, der i 2004 skrev et bibliografisk overblik over geronteknologisk litteratur i Danmark, opstod betingelserne for feltet dels som et resultat af en øget producentopmærksomhed på ældresegmentets potentielle købekraft, dels i forhold til de vestlige samfunds øgede opmærksomhed på hvad der er blevet betegnet som ældrebyrden. (Schultz Larsen 2004, side 45) I sin artikel Social science research on technology and the elderly does it exist? (Östlund 2003) beskriver Britt Östlund geronteknologien som en teori der: 15

16 [Gerontechnology] is intended to guide designers and developers of technology in their efforts to apply technology solutions. Technology has the mission and capability of preventing or compensating for physical and social losses, and of enabling elderly people to live independent lives. Their needs for mobility and social contact are viewed as being relatively constant. Because technology is modifiable, it can also be adapted to variations in the needs for the elderly. The underlying justification for subscribing to this theory is thus that ageing can and should be compensated for, and the losses entailed by ageing are undesirable. (Östlund 2003, side 55) I denne tilgang ligger en forståelse af teknologiens rolle som værende givet, og teknologi oversættes i den forstand til en teknologisk løsning på et givet problem. Indenfor geronteknologien defineres problemet typisk på en statistisk baggrund (f.eks. med udgangspunkt i statistiske årsagssammenhænge). Her ses teknologi ofte som værende færdigt og som noget der kun venter på at blive taget i anvendelse. Teknologien er dog ikke mere færdig end at der er et vist rum for at tilpasse den til f.eks. de ældres behov. Dette medfører at en væsentlig del af forskningslitteraturen omhandler effekter af teknologisk implementering. (Schultz Larsen 2004, side 73). Ifølge Bouma et al (2007) er geronteknologiens hovedopdagelse at forskerne indså at de ældre kommer først og deres ambitioner og behov skal definere forskningen og udviklingen indenfor feltet. (Bouma et al 2007, side 191) 5.1 Kritik af Geronteknologien Det generelle syn på forholdet mellem ældre og IT synes at være en kombination af funktionalistisk teknologitænkning og et fordomsfulgt blik på de ældre. Det resulterer i at teknologi bliver noget der skal implementeres og justeres så det så at sige normalisere de ældre i forhold til det menneskesyn der taget udgangspunkt i den funktionelle krop og en potent teknologi der afhjælper alderens stigmatiserende virkning (Schultz Larsen 2004, side 74) Som Troels Schultz Larsen påpeger, er det en forudsætning som i høj grad ligger til grund for den geronteknologiske forskning, at teknologien bør anvendes til at afhjælpe eller kompensere for de ældres funktionsnedsættelser der næsten per definition ses som værende stærkt indgribende i den personlige frihed og dermed de ældres livskvalitet. Sjældent tages der udgangspunkt i de ældres visioner for hvordan teknologien kan anvendes i forhold til de behov de ældre oplever som værende relevante. Der tages 16

17 endvidere sjældent udgangspunkt i at mennesker naturligt ældes og at dette har nogle konsekvenser, men at disse ikke nødvendigvis er negative. Troels Schultz Larsen ser det som en væsentlig pointe at: [ ]der indenfor geronteknologien, som Östlund også bemærker, tilsyneladende ikke findes nogen socialpsykologisk, antropologisk, etnologisk eller anden forskning der forsøger at undersøge de ældres individuelle perspektiver og behov (Schultz Larsen, side 74). Herudover ligger der i det geronteknologiske perspektiv, at forskerne ser det som en vigtig opgave at kompensere de ældre for deres funktionsnedsættelser Et andet kritikpunkt af geronteknologi er, at der i forhold til de ældre synes at være en klar tendens til, at betragte dem som en homogen gruppe i forhold til deres behov. Ældre betragtes som værende svage og bange for teknologien. (Östlund 2003, side 57) (Schultz Larsen, side 74). Til disse argumenter forsvarer Bouma et al (2007) det med, at de forskere der studerede teknologi kombineret med ældre før 1990 stort set kun fokuserede på ergonomi eller human factors for aldrende personer og på assisterende teknologi til personer med fysiske restriktioner. Fra de tidlige 90 ere udvidede feltet sig betydeligt og fokuserede mere på succesfuld aldring. Bl.a. blev termen de handicappede erstattet af personer med bestemte restriktioner for at indikere at det ikke er den ældres restriktion der definerer præferencer, ambitioner og identitet af en person (Bouma et al. 2007, side 191ff) 5.2 Delkonklusion Geronteknologi er et tværfagligt felt og er en sammenskrivning af gerontologi (studiet af ældre/ alderdom) og teknologi. Geronteknologi er generelt et funktionalistisk og teknologideterministisk perspektiv og udspringer af et man-machine perspektiv, hvor maskinen eller teknologien skal gå ind og afhjælpe menneskelige mangler og modvirke aldersbetingede problematikker. Der er en del kritik af feltet, blandt andet fordi geronteknologiens forskere ofte ser de ældre som svage og som mennesker der har brug for hjælp.. 17

18 6. ÆLDRES INFORMATIONSBEHOV Som før nævnt bliver ældre i denne opgave, defineret som personer over 60 år. Dette forklares ved at selvom den formelle pensionsalder i Danmark er 65 år, trækker de fleste sig i praksis ud af arbejdsmarkedet, når de er mellem 61 og 62 år (Jæger 2005, side 16). Hermed sker der en ændring i de fleste menneskers liv når de er ca. 60 år, da både arbejdsmæssige, økonomiske og helbredsmæssige situation har mulighed for at ændre sig i denne periode. I Danmark bor der ældre (Danmarks Statistisk 2007), dvs. ca. 23 pct. af befolkningen er over 60 år. Denne nedenstående grafik viser hvor stor fordelingen er af henholdsvis ældre fra og 86 og over er pr. 1. januar 2007: Figur 3: fordelingen af ældre over 60 år i Danmark. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik 4 Inden for geronteknologien opererer man både med den tredje og den fjerde alder, hvor den tredje alder er den periode i livet, som starter, når man går på pension(bouma et al. 2007, side 191). Ifølge Bouma et al(2007) varer den tredje alder fra man går på pension til man er omkring 85 år. I denne tredje alder, som derfor kan strække sig over år, forventes de ældre at være aktive, engagerede og raske. I den fjerde alder, som strækker sig over perioden fra omkring 85 år til man dør, forventes de ældre derimod at være fysisk svækkede og mindre mobile. Bouma gør også opmærksom på, at langt den største gruppe af ældre er i deres tredje alder. Han anslår det til at være 90 pct. af ældrebefolkningen (Bouma et al 2007, side 191). Læs mere om geronteknologien på side 15. I de vestlige lande er det tydeligt at de ældre generelt lever længere, bl.a. grundet en bedre offentlig sektor og mere fokus på livskvalitet, helbred og motion. Dette indebærer at størstedelen af ældre over 65-85, kaldet den 3. alder, vil være i godt eller meget godt 4 18

19 helbred og hvor en mindre gruppe over 85 (kaldet den 4. alder) vil være i moderat eller dårligt helbred (Bouma et al 2007, side 191). Bouma et al (2007) beskriver en tilstand som han kalder good ageing, her oversat som kvalitetsalderdom. Kvalitetsalderdom kan beskrives som at den ældre aktivt vælger fra de mange muligheder der er i alderdommen og bevidst fravælger de negative oplevelser. Bouma et al opstiller fem mål for kvalitetsalderdom: 1. Sund ernæring 2. Daglig fysisk motion 3. Regelmæssige kognitive og mentale aktiviteter 4. Fastholdelse af sociale kontakter udover familien 5. Fastholdelse af en aktiv interesse i samfundet Når alle disse fem må er opfyldt har man, ifølge Bouma et al, en god og succesfuld alderdom. Disse fem mål for kvalitetsalderdom falder godt i hak med de tre akademiske hoveddiscipliner indenfor menneskelig alderdom (gerontologi); fysiologi (inklusiv ernæring), psykologi (inklusiv socialpsykologi) og sociologi (inklusiv demografi). (Bouma et al 2007, side 194) I de senere år har fokus mere flyttet sig fra de ældres behov for hjælp til deres ressourcer og flere undersøgelser tyder på at ældrebefolkningen ikke er en så homogen gruppe som før antaget. Platz (2004) lavede en undersøgelse i 2004 hvor det fremtrædende billede var at den største del af ældre har et godt liv. Det er først når de ældre kommer op i 80-årsalderen, at der for alvor er problemer med førligheden. Denne undersøgelse viser at billedet af de svage ældre stadig lever, men det er ikke et billede, der dækker ældrebefolkningen generelt, idet det kun er dækkende for en mindre gruppe af de ældre. Individuelle forskelle bliver også generelt forøget med alderen på grund af menneskers forskellige livserfaringer og situationer. Dette gør at hvert menneske er en unik person med individuelle ambitioner og behov (Bouma et al 2007, side 202). Ældre er hermed for det meste en ressourcestærk gruppe der lever sit eget liv og denne gruppe af samfundet er ligeså lille eller stor grad, segmenteret som resten af befolkningen. Den norske ældreforsker Herman Nøhr lavede i 2006 en undersøgelse af norske ældres anvendelse af IKT; De kompetente eldre, hvori han havde seks fokusgruppeinterviews og 19

20 en spørgeskemaundersøgelse. I undersøgelsen konkluderes det at der findes fire typer af ældre: De som anvender IKT og som ved hvordan de skal bruge det Dem som ikke ved så meget om IKT og ved at de ikke følger med i denne udvikling Dem som har anvendt IKT i f.eks. arbejdssammenhænge, men som har foretaget et bevist valg om ikke at bruge det Dem som aldrig har anvendt IKT og som siger de aldrig vil tage det i brug uanset betingelser. (Nøhr 2006, side 80) Det der overraskede Nøhr mest ved denne undersøgelse var, at der var en gruppe ældre der havde anvendt IKT før, men som af flere velovervejede og reflekterende grunde ikke brugte det mere. (Nøhr 2006, side 89) I undersøgelsen fandt Nøhr også ud af at ældre i aldringsprocessen får andre syn på tilværelsen; materielle ting betyder mindre og åndelige værdier mere. Dette mener han kan forklare noget af modstanden mod ældres brug af IKT. Herudover konkluderer Herman Nøhr at det er vigtigt for det offentlige ikke at stigmatisere de mange ældre der ikke anvender IKT. Nøhr mener at der i fremtiden vil komme flere ældre der mestrer IKT, men det er vigtigt at holde den digitale kløft for øje (Nøhr 2006, side 89)(se evt. afsnit 6.3: A og B hold, side 24) 6.1 Ældres Indlæring For ældre mennesker er teknologien ikke et mål i sig selv, men et middel til et bedre liv, (Bouma et al 2007, side 191) derfor er det vigtigt at teknologiens mange muligheder bliver indlært på den rigtige måde. Hvor yngre personer lærer nye færdigheder hurtigt, må ældre mennesker lære mens de ser bort fra tidligere tillærte færdigheder, som ikke nemt kan aflæres. Derfor har ældre en ulempe når de tillærer sig ny teknologi, specielt hvis de ikke før har haft mulighed for at tillære sig lignende færdigheder i forbindelse med deres job og liv. Herudover har ældre personer med en lav uddannelse en ulempe i forhold til dem med højere uddannelsesniveau. Siden befolkningens generelle uddannelsesniveau er steget over de sidste mange år, er der mange ældre der har denne ulempe. Bouma et al (2007) kalder det for generationseffekten; det er ikke kun alderen i sig selv der står i 20

21 vejen, det er også miljøet, uddannelse og den type erfaringer de har fået i barndommen, ungdommen, i den voksne alder og i alderdommen. (Bouma et al 2007, side 199) I en rapport skrevet af IT og Telestyrelsen (2006) beskrives det at: [ ]ældre mennesker, for hvem det at lære IKT vil kræve en tålmodig, pædagogisk tilgang. Flere af de borgere, som har deltaget i undersøgelsen, giver udtryk for, at når man som ældre starter med at lære computeren at kende, har man brug for en intensiv, personlig vejledning, der ofte skal gentages et par gange for at indøve de nødvendige rutiner. Oplæring af ældre i IKT-færdigheder kræver derfor et særligt læringsmiljø, hvor underviserne skal være tålmodige, og hvor der lægges op til, at de ældre kan støtte hinanden. (IT og Telestyrelsen 2007, side 86) Det kræver dermed et særligt oplæringsmiljø og undervisere, hvis de ældre skal udvikle sig til stærke brugere af IT. 6.2 Politik om ældre og IT Politisk set blev der for alvor sat fokus på IT og ældre da Jytte Hilden indtrådte som Forskningsminister i Jytte Hilden fulgte op på disse visioner ved at indlede et samarbejde med ældreorganisationerne Ældre Sagen og Ældremobiliseringen, og i fællesskab satte de en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvordan det stod til med de ældres forhold til ny teknologi, og om der vitterlig også var tale om en digital opsplitning mellem generationerne. Undersøgelsen blev gennemført af DANIÆ (Dansk Institut for Ældrepædagogik) og resultaterne af den viste, at ældre generelt ikke er bange for at tage ny teknologi til sig.(jæger 2005, side 12ff). Rapporten konkluderer på følgende måde: Samlet må altså konkluderes, at ældre anvender computer og internet i betydeligt ringere grad end befolkningen som helhed. Hvis den fremtidige samfundsudvikling bygger på, at alle inden for en overskuelig årrække skal kunne anvende computer og internet, så må en langt større del af ældrebefolkningen nødvendigvis lære at bruge computer og internet ellers bliver de koblet fra samfundets teknologiske udvikling. Der er således behov for en meget stor indsats i forhold til ældregrupperne. (Nielsen & Holst 1998, side 88) Hermed blev det allerede i 1998 synliggjort at der eksisterede en digital opsplitning mellem generationerne. På samme tidspunkt (ca. 1998) begyndte diskussionerne om 21

22 konsekvenserne af den demografiske udvikling for alvor at dukke op. Diskussionerne drejer sig om, hvordan færre erhvervsaktive personer kan forsørge flere og flere ældre, der tager det som en selvfølge, at de skal have efterløn, pension og gratis adgang til behandling og pleje. En del af løsningen på denne diskussion var, at man kunne nedbringe de ældres behov for hjælp fra det offentlige betragteligt, hvis de kunne klare en del af opgaverne selv ved at benytte de elektroniske serviceydelser, de offentlige myndigheder tilbyder gennem den digitale forvaltning. Dette løsningsforslag peger således også i retning af, at det er vigtigt, at den ældre del af befolkningen kan mestre informationsteknologien(jæger 2005, side 14) Herudover kan man i perioden 1997 til 2002 se i medierne, at der debatteres ud fra en bekymring og en begejstring over den nye teknologi og de problematikker og muligheder den stiller velfærdssamfundet, generelt og de ældre i særdeleshed. I slutningen af denne periode centreres debatterne mere omkring management eller erhvervs orienteret tilgange der søger at sikre udviklingen af arbejdsstyrkens kompetencer, og effektivisere den offentlige service bl.a. til glæde for erhvervslivet. Dette kan tematiseres som et ideologisk eller diskursivt skifte fra en socioliberal tilgang til en erhvervsliberal tilgang hvilket er helt på linje med hvad der er sket inden for dansk IT-politik mere generelt efter overgangen fra Nyrup regeringen til Fogh-Rasmussens regering i 2001, en udvikling der også understreges af Birgit Jæger (Jæger 2005, side 32). (Schultz Larsen 2004, side 36) I mange år har der eksisteret et billede af den ældre del af befolkningen som en homogen gruppe mennesker, der er kendetegnet ved at være udsat for en lang række tab. Tab af arbejde, økonomiske tab, tab af sociale relationer og tab af førlighed. På grund af alle disse tab er ældre blevet betragtet som en gruppe svage mennesker der har behov for samfundets hjælp, og som det er samfundets pligt at hjælpe. De ældre har i mange år blevet tilbudt standardiserede løsninger af staten, da man så de ældre med meget standardiserede behov. Dette billede er dog ved at ændre sig. Starten på dette så man i 1980 erne hvor den daværende regering nedsatte en Ældrekommision med det formål at analysere den offentlige service på ældreområdet. Ældrekommisionens afsluttende rapport (Ældrekommisionen 1982) satte spørgsmålstegn dels ved synet på ældregruppen som en homogen gruppe, dels ved den måde arbejdet blev organiseret på. Ældrekommisionen anbefalede en helhedsorienteret ældreservice i stedet for en sektoropdelt. De lagde dermed op til ændringer, hvorefter servicen skulle ydes efter den enkelte ældres behov frem for som en standardiseret service til alle ældre. Disse tanker var et afgørende brud på den hidtidige opfattelse af ældre og deres behov for offentlig service, og 22

23 Ældrekommisionens arbejde kom i de følgende år til at danne udgangspunkt for omfattende omstruktureringer af den offentlige ældreservice (Jæger 2005, side 27). Politisk er der i dag kommet større fokus på ældrepolitikken end bare for få år siden. Der er flere organer der taler de ældres sag,hvor den største i dag er Ældresagen. Både Ældre Sagen og den lidt mindre kendte organisation Ældremobiliseringen modtager hvert år et større grundbeløb over finansloven. Rent formelt har ældrebefolkningen fået større politisk indflydelse med indførelsen af ældrerådene. Et ældreråd er et rådgivende organ, hvis valgte medlemmer skal være uafhængige af partipolitiske og ældreorganisatoriske bindinger, og som har til at opgave at repræsentere samtlige borgere i en kommune, der ellers i øvrigt kun har det til fælles at de er over 60 år (Jæger 2005, side 34) Ældresagen I 1910 blev Ensomme Gamles Værn stiftet og helt op til 1960 var de Ensommes Gamles Værn alene baseret på private midler og frivillig arbejdskraft. Efter denne tidsperiode begyndte velfærdssamfundet at komme på dagsordenen i Danmark og det blev det offentliges opgave at sørge for borgernes velfærd. Dette betød at de Ensommes Gamles Værn blev omdannet i 1985 til en almennyttig, uddelende fond som kom til at hedde Ældre Fonden som skulle sætte initiativer i gang til glæde for hele ældrebefolkningen. Et af disse initiativer var Ældre Sagen, som blev stiftet i 1986 og i 1987 blev befolkningen opfordret til at melde sig ind i foreningen og bakke op for at skabe bedre vilkår for ældre i Danmark. Allerede det første år meldte medlemmer sig ind i Ældre Sagen. 5 Ældre Sagen arbejder med følgende formål: Retten til at Bestemme over egen tilværelse. Skabe sig et aktivt og meningsfuldt liv på egne betingelser. Deltage aktivt i samfundet. Dette skal gælde for alle voksne, uanset alder. (Ældre Sagen 2007) 6 Ældre Sagen har nu i runde tal medlemmer, der hver betaler 110 kr. halvårligt 7 (90 kr. hvis man har et familiemedlemskab). På grund af dette høje medlemstal, har Ældre

24 Sagen meget magt og indflydelse i den danske velfærdsdebat. Politikere, embedsmænd og andre med indflydelse i det danske samfund hører [ ] i høj grad efter hvad Ældre Sagen siger (Jæger 2005, Side 35) Ældre Sagen tilbyder i dag forskellige kurser og hjælp til brug af internet og s. I Ældre Sagens årsrapport fra 2006 formuleres det således: Vi tilbyder viden, værktøjer og kompetencer til mennesker, der ønsker at styrke deres ressourcer og træffe beslutninger, så de bedst muligt kan skabe sig et meningsfuldt liv på egne betingelser. Det sker blandt andet via håndbøger, vores hjemmeside og vores kurser.(ældre Sagen 2007, side 28) Ældre Sagen har en telefonisk hotline, Senior PC, hvor frivillige PC-supportere yder hjælp. I 2006 var der godt henvendelser, hvilket stort set er uændret i forhold til året før. Fra Ældre Sagen har det været muligt at få af vide at den typiske spørger er en mand, mellem 60 og 70 år, og der bliver spurgt mest til internet og (Ældre Sagen 2007, side 28). Herudover har Ældre Sagen også et E-Learning 8 program, ITkort, som på en enkel måde guider de ældre igennem selve computeren, Microsoft Word, Internet Explorer, Hotmail og Microsoft Word. Programmet er udviklet til Ældre Sagen af Dansk e-learning Center ApS Ældremobiliseringen Ældremobiliseringen er en lidt mindre kendt organisation, men varetager også de ældres interesser i det danske samfund. Ældremobiliseringen er et samarbejde mellem fem ældreorganisationer: Pensionisternes samvirke (PS) LO Faglige Seniorer Omsorgsorganisationernes Samråd (OS) Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark (SPD) Den fynsk/jyske Sammenslutning af Pensionistforeninger i Danmark Organisationerne i Ældremobiliseringen repræsenterer tilsammen omkring 1040 foreninger med flere end medlemmer og alle medlemmer er over 60 år. Ældremobiliseringen har også et hjælpeprogram for ældre der vil lære om IT. De såkaldte Datastuer, findes 109 steder i landet, hvor der kan hentes hjælp om IT og computere. 8 E-learning er undervisning formidlet via en computer

25 I november 2006 lanceredes Digitale Færdigheder, et initiativ der er udviklet sammen med Microsoft, hvor Formålet med kurset Digitale færdigheder er at lære og teste grundlæggende computerbegreber og -færdigheder, så enkeltpersoner kan anvende computerteknologi i hverdagen og derved udvikle nye sociale og økonomiske muligheder for sig selv, deres familier og deres lokalsamfund (Microsoft 2007) 10. Digitale Færdigheder er et E-Learning program 11 hvor den ældre guides gennem 5 moduler og ved hvert moduls afslutning, skal der bestås en prøve Ældrerådene Per 1. januar 1997 blev ældrerådene lovpligtige og dette betyder at ældrebefolkningen rent formelt har fået større politisk. Ifølge loven 12 skal alle landets kommunalbestyrelser nedsætte et ældreråd der har til formål at rådgive kommunalbestyrelsen i alle spørgsmål der vedrører ældre. Kommunalrådet har således en forpligtelse til at høre ældrerådet inden den træffer beslutninger der kan have betydning for ældre borgeres hverdag. Et ældreråd er et rådgivende organ hvis valgte medlemmer skal være uafhængige af partipolitiske og ældreorganisatoriske bindinger og som har til opgave at repræsentere samtlige borgere i en kommune der ellers i øvrigt kun har det tilfælles at de er over 60 år. (Jæger 2005, side 33f) (aeldreraad.dk 2007). 6.3 A og B hold Begrebet A og B hold var en term der i IT-sammenhænge blev indført af Nyrup regeringens handlingsplan Info-samfundet år 2000 der udkom i 1994, og hvori der udtrykkes en bekymring for om informationssamfundet og den øgede brug af IT kan føre til social marginalisering eller eksklusion (Schultz Larsen 2004, side 16). Den første store og officielle undersøgelse i Danmark af ældre og IT blev iværksat af Jytte Hilden i samarbejde med Ældresagen og Ældremobiliseringen og bestod i en spørgeskemaundersøgelse med 3000 respondenter og interviews. Den færdige rapport blev udgivet i 1998 af Eva Bonde Nielsen og Claus Holst ved Danmarks Institut for Ældrepædagogik (DANIÆ) (Nielsen & Holst 1998). De konkluderede at der generelt set var tre grupper af ældre Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 25

26 1. En gruppe, der kunne karakteriseres som visionære mente, at de havde meget at lære. De var interesserede i at holde sig orienterede om samfundsændringer, herunder også den informationsteknologiske udvikling. De visionære havde en positiv eller kritisk holdning til informationsteknologi og brug heraf. 2. Gruppe to kunne karakteriseres som harmonisøgende og disse angav, at de var tilfredse med det, de allerede havde lært. De følte ikke de havde brug for nye udfordringer og ny viden. 3. De harmonisøgende var dem, som i interview og spørgeskemasvar havde en uinteresseret holdning til informationsteknologi. Personer i en tredje gruppe var usikre. De kunne karakteriseres ved, at de manglede viden om informationsteknologi; som følge heraf følte de sig fremmedgjorte i forhold til informationsteknologien. (Nielsen & Holst 1998). I den seneste tid har der været fokus i medierne på digitale analfabeter og de såkaldte A og B hold. Bl.a. skriver Computerworld i sin leder 9. marts 2007 om at fire ud af ti procent af danskerne ifølge en rapport fra IT og Telestyrelsen har svage IT-kompetencer, eller som Ansvarshavende Chefredaktør Michael R. Lindeholm vælger at kalde det; digitale analfabeter : Det er helt uacceptable tal især i en nation, som bryster sig af at være verdens førende IT-nationer. Rapporten understreger endnu engang, at det ikke er et tilstrækkeligt succeskriterium, at vi har flere pc er og bredbåndsforbindelser end de fleste andre lande. Vi skal også kunne bruge dem. Og den del kniber det altså voldsomt med (Lindeholm 2007, side 2). Han retter altså en hård kritik mod både regeringen og den danske befolkning for ikke at have gjort nok for at højne deres digitale kompetencer. 6.4 IT-barometer I Danmark udgør ældregruppen som før nævnt (60 år og opefter) 23pct. af befolkningen og andelen vil være voksende i de kommende år (Jæger 2005, side 15). Jæger skriver i sin bog Ældre tæmmer teknologien fra 2005: For at kunne høste fordelene ved den forøgede indsats for en bedre og mere fleksibel offentlig service, bl.a. via elektronisk kommunikation, er det nødvendigt at få en forskningsmæssig belysning af ældregruppens samspil med IT (Jæger 2005, side 15). Herved åbner Birgit Jæger for en debat om hvorledes man som samfund kan få de ældre i spil for en større anvendelse af informationsteknologi indenfor offentlig forvaltning. 26

27 Regeringen offentliggjorde i juni 2007 en national strategi for IKT-støttet læring (e-læring) hvor der afsat 135 millioner kr. Et af fokusområderne er at styrke danskernes ITfærdigheder via e-læring. I lyset af den omfattende indsats, som allerede finder sted, er det vigtig at få taget temperaturen på danskernes it-færdigheder og holde øje med udviklingen. Det giver grundlag for at igangsætte målrettede initiativer, som sætter præcist ind, hvor der er behov for det. (Videnskabsministeriet 2007, side 2) Regeringen vil årligt gennemføre en måling af danskernes IT-færdigheder og resultaterne vil blive offentliggjort i et såkaldt IT-barometer. Barometermålingen bygger på begrebet digital literacy og definerer en række sammenlignelige IT-færdigheder over tid. Konkret stilles danskerne 34 spørgsmål (Se evt. bilag A, for de specifikke spørgsmål og bilag B for svarene), som afdækker om den enkelte kan: Definere informationsbehov, skaffe sig adgang til relevant information (på internettet), håndtere og integrere information (anvende computerprogrammer), evaluere information (aktualitet, troværdighed), skabe ny information, kommunikere og interagere (via mail og internettet) samt om den enkelte er teknologisk selvhjulpen (f.eks. kan installere programmer og oprette digital signatur). Målingen som sådan bliver gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. Teknologisk Institut gennemfører undersøgelserne og på baggrund af undersøgelsens resultater, inddeles danskerne i fire færdighedsniveauer: Niveau 3: De meget gode Niveau 2: De middelgode Niveau 1: De IT-svage Niveau 0: Uden IT-færdigheder (har aldrig brugt en computer) (Teknologisk Institut 2007, side 15) Barometermålingen vil årligt vise, om udviklingen går i positiv retning, og om de iværksatte initiativer er tilstrækkelige til at sikre målsætningen om, at niveauet for danskernes IT-færdigheder udviser en positiv tendens og udvikling år for år(videnskabsministeriet 2007, side 4f). 27

28 Figur 4:Visualisering af IT-barometeret (Videnskabsministeriet 2007) Den første IT-barometermåling blev foretaget i 2007 og viser generelt om den danske befolkning at: 30 pct. af befolkningen har meget gode færdigheder 32 pct. af befolkningen har middelgode færdigheder 18 pct. af befolkningen har svagere færdigheder 20 pct. af befolkningen har ingen færdigheder (Teknologisk Institut 2007, side 3) Som man kan se er der samlet set næsten 40 pct. af befolkningen som har ingen eller næsten ingen IKT-færdigheder. Undersøgelsen af danskernes IKT-færdigheder bygger på en survey blandt et udsnit af Danmarks befolkning på 1547 personer. Alle 1547 danskere har vurderet deres rutine og erfaring med de føromtalte 34 forskellige IKT-færdigheder(Se evt. bilag A, for de specifikke spørgsmål og bilag B for svarene). (Teknologisk Institut 2007, side 3) Herudover viste undersøgelsen at danskerne samlet set er bedst til at skaffe information ved hjælp af IKT, men de har lidt sværere ved at evaluere, håndtere og integrere informationerne. Som helhed betragtet har borgerne sværest ved at skabe ny information ved hjælp af IKT(Teknologisk Institut 2007, side 3). Det største segment blandt borgere med svage IKT-færdigheder (niveau 1) er indenfor ældregruppen med personer over 60 år. Hovedparten (59 pct.) af efterlønnere og pensionister har aldrig brugt en computer. I alt er der 20 pct. af de danske borgere, der 28

29 ikke har brugt computer/internet og som dermed kan betegnes som uden IKT-færdigheder (niveau 0). De fleste af disse (de 15 pct.) er fortrinsvis ældre, efterlønnere og pensionister dvs. udenfor arbejdsstyrken, mens. 6 pct. af dem er i arbejdsstyrken. Blandt de ældre aldersgrupper, fra 60 år og opefter, er der store andele (40 pct.-74 pct.), som aldrig har brugt en computer.(teknologisk Institut 2007, side 16ff) Der en klar tendens til at de ældre ligger i niveau 0, det vil sige helt uden IKTfærdigheder. (Teknologisk Institut 2007, side 4) I forhold til kommunikation med det offentlige er stadig et stykke vej, da kun halvdelen af samtlige respondenter kan finde rundt på de offentliges hjemmesider og langt mindre kan anvende en offentlig webformular og oprette og anvende digital signatur. I forhold til de ældre over 60 år, ser billedet endnu værre ud, da 76 pct. af de ældre over 60 år ingen eller små IKT-kompetencer har 13 og 79 pct. af efterlønnere og pensionister er på et lille niveau. (Teknologisk Institut 2007, side 29ff). Blandt borgere med svage IKT-færdigheder (niveau 1) er der kun henholdsvis 4 pct. og 8 pct. der anvender offentlige hjemmesider og offentlige webformularer.(teknologisk Institut 2007, side 57) Barrierer Blandt de borgere med ingen eller svage IKT-færdigheder fandt undersøgelsen at der er en række store barrierer for bedre IKT-færdigheder, som skal overkommes, hvis færdighedsniveauet skal hæves. Borgere med svage IKT-færdigheder, dvs. borgere på niveau 1, og borgere, som aldrig har brugt en computer (niveau 0), angiver primært manglende interesse eller behov som begrundelse. Blandt borgere, som aldrig har brugt en computer, anfører over halvdelen (53 pct.) manglende interesse som begrundelse. 25 pct. angiver manglende behov som begrundelse. Blandt borgere, som aldrig har brugt en computer, angiver en del (13 pct.) også manglende adgang til pc, internet eller relevante computerprogrammer som begrundelse. (Teknologisk Institut 2007, side 51) Borgerne med de svageste IKT-færdigheder, (dvs. niveau 0 og 1), foretrækker at udvikle deres færdigheder i form af instruktion fra familie og venner (26 pct.), på kurser tilbudt af det offentlige (15 pct.) eller betalt af dem selv. Kun 10 pct. af de, som ikke har brugt en computer, foretrækker at lære det selv. (Teknologisk Institut 2007, side 21) 13 Tallene er fordelt på den måde at 64 pct. af de årige har ingen eller få IKT-kompetencer, mens hele 88 pct. af ældre over 70 år har det samme. (Teknologisk Institut 2007, side 31) 29

30 Ses der på årsagerne til ikke at bruge internettet til kontakten med det offentlige, siger halvdelen (50 pct.) af dem, der ikke har haft kontakt, at den største barriere er, at den personlige kontakt mangler. 39 pct. angiver manglende direkte svar som årsag, mens hver tredje (32 pct.) angiver, at de er bekymret for sikkerheden og beskyttelsen af deres oplysninger (Teknologisk Institut 2007, side 88) I rapporten fra Teknologisk Institut redegør de for at størstedelen af gruppen der aldrig har rørt en computer (niveau 0)er ældre mennesker. De skønner at den ældre befolkning over 60 år demografisk vil blive reduceret fra 20 pct. til cirka 15 pct. frem til 2012 da nye ældre vil have erhvervet IKT-kompetencer på arbejdsmarkedet. (Teknologisk Institut 2007, side 85) Selvom ældre med svage IKT-kompetencer vil falde en smule, vil der også fremover være store grupper med svage IKT-færdigheder. Dette konkluderer rapporten, der både tager højde for demografi og øget udbredelse af IKT. (Teknologisk Institut 2007, side 5) Løsningsforslag Rapporten fra Teknologisk Institut konkluderer herudover at den offentlige sektor kan gøre mere for at øge anvendelsen af de digitale muligheder: Den offentlige sektor generelt bør tilskyndes til at maksimere borgernes anvendelse af digitale services ved at gøre disse services mere brugervenlige og også ved at begrænse den fysiske åbningstid, hvor det er muligt (Teknologisk Institut 2007, side 7). Rapporten anbefaler altså at offentlige services gøres mere brugervenlige og at åbningstiden skal begrænses, for at tvinge de ressourcestærke til at anvende digital kommunikation med det offentlige. Undersøgelsen viser herudover at det vil være en god forretning for det danske samfund at investere i at danskerne højner deres IKT-færdigheder. Teknologisk Institut har i deres rapport regnet på det og viser at hver krone investeret i bedre IKT-færdigheder giver et afkast på over 150 pct. Dog er det en medbestemmende faktor, at der også vil være en hvis omkostning forbundet med investeringen. (Teknologisk Institut 2007, side 4). Rapporten anbefaler at kaste 38 milliarder i projektet, men dette mener Videnskabsminister Helge Sander er urealistisk. I stedet vil han ifølge Computerworld afsætte 10 millioner kroner til de IT-svage. (Hansen 2007) Slutteligt anbefaler rapporten at der udformes en national handlingsplan for at højne danskernes IKT-færdighedsniveau. Her foreslås at en eventuel handlingsplanen kunne have 30

31 det overordnede mål at mindst 2/3 af den voksne danske befolkning skal være IKTsuperbrugere i Det vil sige at mindst 2/3 af befolkningen i år 2012 skal være på IKTfærdighedsniveau 3 ifølge den metode, som er anvendt i Teknologisk Instituts måling af danskernes IKT-færdigheder. Rapporten anbefaler dog at man skal fokusere indsatsen på at styrke IKT-færdigheden i gruppen af årige. De yngre danskere har allerede et gennemsnitligt højt IKTfærdighedsniveau, mens rapporten slår fast at gevinsten ved at få de ældre over 60 år med, er meget lille. Dette begrundes med at det økonomisk ikke vil kunne betale sig (Teknologisk Institut 2007, side 77ff). Herved kan man udlede at de ældre tabes lidt på gulvet, da rapporten konkluderer at de ældre alligevel snart er borte og gevinsten ved at fokusere på de yngre generationer vil være højere. Ved dette speciales færdiggørelse er der ikke kommet nogen handlingsplan fra Videnskabsminister Helge Sanders hånd. Dette kritiseres dog af bl.a. Computerworld og andre partier i Folketinget som nøleri (Bang 2007) 6.5 Delkonklusion Ældre i bliver i denne afhandling defineret som personer over 60 år, og i Danmark er der i øjeblikket 23 pct. af befolkningen der i denne alder eller over. Dog er de fleste i den tredje alder, som går fra 60 til ca. 85 år. I de senere år har fokus mere flyttet sig fra de ældres behov for hjælp til deres ressourcer og flere undersøgelser tyder på at ældrebefolkningen ikke er en så homogen gruppe som før antaget. Det var i 1997 at der første gang blev sat fokus på ældre og IT da Forskningsminister Jytte Hilden trådte til. Hun fik i en rapport fra 1998 synliggjort at der eksisterede en digital opsplitning mellem generationerne. Denne digitale opsplitning er senere blevet kaldt A og B hold. Regeringen vil årligt gennemføre en måling af danskernes IT-færdigheder og resultaterne vil blive offentliggjort i et såkaldt IT-barometer. Barometermålingen bygger på begrebet digital literacy og definerer en række sammenlignelige IT-færdigheder over tid. Resultater inddeles danskerne i fire færdighedsniveauer som går fra niveau O (ingen færdigheder) til niveau 3 (de meget gode). Resultatet fra den første måling viser at der samlet set er næsten 40 pct. af befolkningen som ingen eller næsten ingen IKT-færdigheder har. Borgere på niveau 1 og 0, angiver primært manglende interesse eller behov som begrundelse. Ses der på årsagerne til ikke at bruge internettet til kontakten med det offentlige, siger halvdelen af dem, der ikke har haft kontakt, at den største barriere er, at den personlige 31

32 kontakt mangler og hver tredje angiver, at de er bekymret for sikkerheden og beskyttelsen af deres oplysninger 32

33 7. DIGITAL FORVALTNING I dette afsnit vil begrebet digital forvaltning blive gennemgået, samt et udvalg af de offentlige services der findes på internettet. Før dette, ridses den offentlige forvaltnings udviklingen fra styreformen government til governance op for at få grundbegreberne og historien på plads. 7.1 Fra government til governance Indtil ca havde Danmark en såkaldt government styreform, der er en betegnelse for samfundets styring. Styreformen government tager udgangspunkt i det konstitutionelle, eller repræsentative demokrati, hvor det nationale parlament udgør den overordnede politiske ledelse. Parlamentet, som i Danmark hedder Folketinget, opnår sin politiske legitimitet gennem valghandlingerne, hvor den enkelte politiker bliver stillet til ansvar for sine handlinger. Borgernes rolle er således at deltage i valgene. Politikernes beslutninger bliver ført ud i livet af et neutralt embedsværk, der skal implementere politikken så effektivt som muligt, og som er organiseret i et hierarkisk bureaukrati, hvor regler og en klar arbejdsdeling mellem forskellige myndigheder er styrende. (Jæger 2003, side 6ff) I begyndelsen af 1980 erne, trådte en borgerlig regering til efter mange års socialdemokratisk styre. Den nye regering satte en modernisering af den offentlige sektor på dagsordenen, da man ønskede fornyelser i den offentlige sektor. Ønskerne omfattede bl.a. et ønske om øget dynamik, øget responsivitet, ønsket om øget decentralisering af beslutningskompetencen og øget demokratisering ved at inddrage flere aktører i den politiske proces. (Bogason 2001, side 17f). Nu er den offentlige sektor, i modsætning til før 1980 erne, blevet splittet op i mange forskellige fragmenter og der er dermed opstået behov for at styre de enkelte dele af den fragmenterede forvaltning. Dette har ført til et behov om at organisere netværkene omkring udførelsen af de nye serviceydelser. Det er her governance teorien kommer ind. Ifølge Stoker (1998) kan governance teori opfattes som et landkort der kan bruges til at kortlægge forandringerne indenfor den offentlige sektor. (Stoker 1998, side 17). En af de forandringer der er sket indenfor den offentlige sektor er at næsten samtlige institutioner er på nettet. Og med dette kommer termen digital forvaltning ind. 33

34 7.2 Definition af offentlig forvaltning I begrebet digital forvaltning ligger at den offentlige forvaltning bliver digitaliseret. Det er alt fra administrationsstyring til kommunikation med borgerne. Jæger (2003)afgrænser fænomenet digital forvaltning til at være: Baseret på informationsteknologi Den udspiller sig i den offentlige sektor Den rummer både den interne administrative sagsbehandling i forvaltningen og den eksternt rettede information og kommunikation med borgere, virksomheder og andre samfundsaktører. (Jæger 2003, side 50) Hvis man i begrebet digital forvaltning tillægger betydningen at den er baseret på IT, går udviklingen tilbage til 1960 erne hvor man gik fra hulkort over til at bruge magnetbånd. Derfra er det gået stødt fremad med fremkomsten af EDB og etableringen af internettet. Birgit Jæger sætter tidspunktet for oprettelsen af den digitale forvaltning til 1994, da det var her den første IT politik (Info-samfundet 2000, også kaldet Dybkjær-rapporten), blev lanceret. (Jæger 2003, side 59ff) I regeringens IT og Telepolitiske redegørelse fra marts 2007 beskriver Videnskabsminister Helge Sander i forordet hvad han ønsker for den digitale forvaltning: Digitaliseringen skal bruges til at skabe værdi for borgere og virksomheder samt skabe et overblik over den information, som er relevant blandt andet i kontakten med det offentlige. Digital forvaltning skal sikre en sammenhængende og sikker offentlig service samtidig med, at anvendelsen af IKT sikrer kvalitet og effektivitet i den offentlige forvaltning. (Regeringen 2007, side 3) En undersøgelse foretaget af Accenture, en global virksomhed med speciale inden for konsulentydelser, teknologi og outsourcing både til det offentlige og det private, viser at Danmark er den bedste i Europa til offentlig service og den fjerde bedste i verden. Dog er Danmark rykket en plads tilbage siden sidste års undersøgelse blev foretaget. Rapporten bygger på en bedømmelse af 22 landes 14 offentlige sektors service over for borgerne, hvor også borgernes tilfredshed med servicen er blevet taget med. 14 De 22 lande, der er med i rapporten, er Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Japan, Malaysia, Holland, Norge, Polen, Portugal, Singapore, Sydafrika, Spanien, Sverige, USA og Storbritannien. 34

35 Accenture nævner i rapporten at mange regeringer mener at bare man sætter service ud på nettet, bliver kvaliteten bedre, men dette er ikke altid tilfældet. During that time, we have seen many governments subscribe to the premise that simply moving services online was in itself a good thing, and that egovernment would undoubtedly deliver benefits if adopted. Today, that basic drive to put services online is approaching its limits; egovernment should now be an integral part of government service delivery. (Accenture 2007, side 4). Det siges hermed at det ikke nytter hovedløst at sætte offentlige serviceydelser på nettet, uden også at have borgerne med. Hvis man ser på danske borgeres digitale kommunikation med det offentlige er det tydeligt at den ældste aldersgruppe har mindre kontakt til de offentlige myndigheder end andre aldersgrupper. Ca. 41 pct. af de årige, der har anvendt internettet i den sidste måned, brugt det til at finde information på offentlige myndigheders hjemmesider. (IT og Telestyrelsen 2006, side 80). Regeringen, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune gik i 2004 sammen for at lave en strategi for digital forvaltning I denne konkluderes der bl.a. at: Den demografiske udvikling betyder, at der frem til 2010 bliver knapt flere ældre over 65 år, mens arbejdsstyrken med uændret erhvervsfrekvens falder med mere end personer. Op mod offentligt ansatte vil gå på pension frem til I den demografiske udvikling ligger endvidere et udgiftspres, som skal håndteres inden for begrænsede økonomiske rammer samtidigt med at borgeres og virksomheders krav og forventninger til den offentlige services må forventes at stige. For virksomhederne stiller ikke mindst den stigende internationalisering krav til samspillet med den offentlige sektor. (Den Digitale Taskforce 2004, side 3). Her beskrives altså de barrierer der kan komme til at bremse Danmarks udvikling i digitalt regi. Bl.a. er den såkaldte edag2 besluttet her, hvor alle offentlige myndigheder i stat, amt og kommune som udgangspunkt havde ret til at sende breve og dokumenter med følsomme og fortrolige oplysninger fuldt elektronisk til andre myndigheder. Endvidere fik borgere og virksomheder ret til at sende sikker elektronisk post til det offentlige(it og Telestyrelsen 2006, side 116). De muligheder der er i den offentlige forvaltning for borgerne er downloading af blanketter, bestilling af informationsmateriale via nettet, indsending af oplysninger over webformularer, elektronisk betaling over nettet og fuld selvbetjening over nettet med elektronisk afgørelse. Det er dog langtfra alle kommuner, der tilbyder alle løsninger (IT og 35

36 Telestyrelsen 2006, side 80). Nedenfor gennemgås udvalgte services fra den offentlige forvaltning, hvoraf digital forvaltning er den mest gennemgribende, da den anvendes som indgang til næsten alt offentlig kommunikation på nettet Digital signatur Digital signatur havde sin spæde begyndelse i 2003 og fra starten var der høje forventninger til denne forventede sikre måde at kommunikere på med de offentlige myndigheder. Signaturen har løbende udviklet sig og er, om end beskedent, blevet mere udbredt i den danske befolkning. (IT og Telestyrelsen 2006, side 111). I sommeren 2007 bestilte borger nr. 1 million således sin digitale signatur. (IT og Telestyrelsen 2007) Om definitionen står der på digital signaturs hjemmeside (www.digitalsignatur.dk)at: Digital signatur er en måde at identificere sig i den digitale verden. Digital signatur lever op til nogle krav, så man kan sende fortrolige og følsomme oplysninger over internettet (Digitalsignatur.dk 2007) 15. Digital signaturs egenskaber er: En besked der er signeret med digital signatur kan ikke kan komme fra andre end den person der angiver at have sendt den og der kan ikke ændres i beskeden. Digital signatur er juridisk bindende, der vil sige at den er lige så bindende som den man sætter på papir. Man kan også kryptere tekster med digital signatur. Dette gøres ifølge ved at få den anden persons (den person man ønsker at sende til) offentlige nøgle. Dermed bliver teksten ulæselig for andre end den person man har sendt til og det er kun den person der kan genskabe teksten med hans/ hendes private nøgle. (Digital signatur 2007) 16 Digital signatur er blevet til, da der er opstået et behov for at man skal kunne underskrive papirer, udfylde og bestille formularer osv. uden at være der ansigt til ansigt. Men for at behovet skal kunne opfyldes skal det være muligt at gøre disse ting uden misbrug af andres data, uden at nogle hacker sig ind på andres oplysninger, ændrer i oplysningerne eller bestiller ting i andres navn. Der skal kort sagt være en mulighed for at få en sikker identifikation i den digitale verden

37 Systemet bygger på en infrastruktur for IT-sikkerhed. Det er en offentlig nøgleinfrastruktur, som hedder PKI (Public Key Infrastructure). PKI er den infrastruktur, der er nødvendig for at håndtere certifikater. Den indeholder fire elementer: PC-baserede programmer (applikationer), der kan kryptere og signere en meddelelse digitalt Et certificeringscenter en pålidelig tredjepart, der garanterer, at indehaveren af et certifikat er den, han udgiver sig for. I Danmark er det TDC der har ansvaret for det første certificeringscenter. Digitale certifikater, elektroniske identitetsbeviser eller pas, der sikkert og entydigt identificerer indehaveren. Når certificeringscentret udsteder digitalt signatur følger der to nøgler med: o En offentlig nøgle, som certificeringscentret opbevarer. Denne offentlige nøgle er ikke hemmelig og skal være tilgængelig for alle. o En privat nøgle, som brugeren af den digitale signatur opbevarer. Denne private nøgle er (og skal holdes) fuldstændig privat. De to nøgler i nøgleparret kan kun fungere i sammenhæng. En meddelelse som krypteres med den ene nøgle, kan kun dekrypteres med den anden. o Procedurer, der sikrer tilliden til, at brugerens unikke stempel, hans/ hendes private nøgle, er dannet på en sikker måde og opbevares forsvarligt hos brugeren. (Digtalsignatur.dk 2007) 17 For at få en digital signatur skal man gå ind på TDC s hjemmeside og bestille den. Alle hjemmesider der tilbyder login med digital signatur linker hertil. Umiddelbart herefter får man en mail tilsendt med et link og et par dage efter et brev med posten som indeholder en pinkode der skal anvendes sammen med linket for at installere signaturen på sin personlige computer. Når brugeren så herefter går ind på hjemmesider der understøtter digital signatur, som for eksempel Skat, behøver man blot at indtaste sin adgangskode. Netstedet sender derefter en forespørgsel til certificeringscentret for at tjekke ægtheden. Denne proces tager et par sekunder. Når brugeren skal digitalt signere i sit mailprogram foregår det en smule anderledes. Her er der i brugerens mailprogram en funktion der kan tilvælges når man har oprettet en signatur. Denne skal aktiveres og derefter skal brugeren indtaste sin adgangskode og

38 godkende signaturen. På samme måde aktiveres denne funktion når brugeren modtager en meddelelse med digital signatur. Funktionen/ programmet tjekker om afsenderens digitale signatur er gyldig og ægte. Seneste nyt i forbindelse med den digitale signatur er at myndighederne vil sende et CDkort til borgeren med en digital signatur, som ikke kræver installation på pc en. Med et CD-kort er man ikke længere afhængig af at sidde ved sin egen computer, når man skal anvende sin digitale signatur. Herudover arbejdes der i øjeblikket på næste udbud af leveringen af den digitale signatur, idet den eksisterende kontrakt med en TDC står for at udløbe i sommeren (IT og Telestyrelsen 2007) Der har været en del kritik af digital signatur i medierne, da det kom frem at kun hver femte dansker logger ind på offentlige hjemmesider med den digitale signatur og kun 14 pct. underskriver og sender sikker mail med signaturen. Herudover er det kun hver tiende bruger den til sikkerhedsopdateringer.(hansen 2007). Herudover viser tal fra Skat, ATP og Sundhed.dk at kun bruger den digitale signatur ud af de 1 million udstedelser. Reelt der kun ca. fire procent af befolkningen, der bruger den jævnligt, og en af årsagerne til dette kan være at den digitale signatur ikke finder anvendelse på tilstrækkeligt mange steder på nettet. (Politiken 2007, side10) Regeringens initiativ om at give alle borgere en digital signatur er udmøntet i en fireårig aftale med TDC, som ophører planmæssigt sommeren Regeringen har derfor i et samarbejde med kommunerne og regionerne iværksat lanceringen af næste generation af den digitale signatur. Udbud om drift og udvikling af næste generation af den digitale signatur blev sendt i EU-udbud i juni 2007, og udbuddet er iværksat af IT- og Telestyrelsen. Udbuddet sker efter regler om konkurrencepræget dialog, hvilket har givet leverandører mulighed for at byde ind med løsningsforslag for at sikre en fremadrettet og teknologisk forsvarlig udvikling af den digitale signatur. Øget sikkerhed, brugervenlighed og mobilitet er centrale succeskriterier for næste generation af den digitale signatur, ligesom der vil være fokus på, at den offentlige sektor fremover kommer til at stå som en mere klar afsender af den digitale signatur. Herudover præsenterer regeringen i starten af 2008 (denne er som før nævnt, blevet forsinket) en samlet strategi for digitaliseringen af den offentlige sektor i Den nye digitaliseringsstrategi afløser den tidligere strategi for digital forvaltning, der udløb i Regeringen har allerede løftet lidt af sløret for hvad strategien kommer til at indeholde. Målet er at Danmark skal være blandt de lande i 38

39 verden med den bedste IKT-infrastruktur og at al relevant kommunikation mellem borgere, virksomheder og den offentlige sektor skal senest i 2012 kunne foregå digitalt; det der kaldes e2012-målet.(regeringen 2007, side 3ff) Borger.dk Videnskabsministeriet har i samarbejde med Kommunernes Landsforening lanceret Borger.dk (http://borger.dk), der blev skudt i gang den 3. januar Borger.dk er en sammenlægning af netborger.dk og danmark.dk og formålet er at gøre det lettere for borgerne at finde rundt i det offentlige på internettet. I et fællesoffentligt projekt arbejder stat, kommuner og regioner videre med udviklingen af Borger.dk med henblik på, at Borger.dk i 2008 udvides til også at omfatte Min Side. Her skal få adgang til og indberette egne data med digital signatur. Regeringen vil have myndighederne til gradvist at koble sig på Min Side og forudser at borgerne senest i 2012 vil kunne få et samlet overblik og direkte adgang til alle offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, der er relevant for den enkelte. (Regeringen 2007, side2ff) e-boks I 2002 e-boks lanceret; en elektronisk postkasse på internettet hvor man gratis kan modtage og arkivere rudekuverter. E-Boks (www.e-boks.dk) er ejet af KMD, PBS og Post Danmark og er i dag den mest anvendte offentlige service på internettet (IT og Telestyrelsen 2007). E-Boks anvendes af alle kommuner, Skat, ATP, TDC, de fleste banker og mange flere. I alt er der over 550 afsendere af post. Der kan logges på e-boks via digital signatur, netbank (netid) eller Den Fælles Pinkode (KMD). (e-boks.dk 2007) Nersikker NU Netsikker nu! er en årlig kampagne, der sætter fokus på sikker adfærd på nettet 19. Dette år henvendte kampagnen sig til seniorerne (ældre over 60 år), og blev skudt i gang den 9. oktober. Kampagnen afvikles af Videnskabsministeriet i samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere. Hvert år bliver der lagt vægt på bestemte temaer og i år var et af temaerne: Når du vil i kontakt med det offentlige - om digital signatur. Kampagnen skød en masse projekter i gang om ældres brug af IT, bl.a. undervisning, foredrag og Kampagnens hjemmeside ligger på: 39

40 events. Den folkekære sangerinde Birthe Kjær fungerede som ambassadør for kampagnen og havde bl.a. sin egen blog om emnet. (it-borger.dk 2007) 7.3 Delkonklusion Indtil ca havde Danmark en såkaldt government styreform, der tager udgangspunkt i det konstitutionelle, eller repræsentative demokrati, hvor det nationale parlament udgør den overordnede politiske ledelse. Efter 1980 blev den offentlige sektor splittet op i mange forskellige fragmenter og der er dermed opstået behov for at styre de enkelte dele af den fragmenterede forvaltning. Dette gøres ved hjælp af governance. I begrebet digital forvaltning ligger at den offentlige forvaltning bliver digitaliseret og Birgit Jæger sætter tidspunktet for oprettelsen af den digitale forvaltning til 1994, da det var her den første IT politik blev lanceret. Hvis man ser på danske borgeres digitale kommunikation med det offentlige er det tydeligt at den ældste aldersgruppe har mindre kontakt til de offentlige myndigheder end andre aldersgrupper. Ca. 41 pct. af de årige, der har anvendt internettet i den sidste måned, brugt det til at finde information på offentlige myndigheders hjemmesider. Det er hjemmesider som for eksempel e-boks og Borger.dk, som kan tilgås ved hjælp af borgernes personlige digitale signatur. Der har været en del kritik af den digitale signatur, da det er kommet frem at det reelt kun er ca. fire procent af befolkningen, der bruger den jævnligt, selvom der i alt har været over 1 million udstedelser. 40

41 8. EMPIRISK DATAINDSAMLINGSMETODE For at besvare opgavens problemformulering er der blevet foretaget to fokusgruppeinterviews. En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne. En fokusgruppe er ikke det samme som et gruppeinterview. Semistrukturerede former for gruppeinterview involverer ofte en høj grad af interaktion mellem interviewer og interviewpersoner som viser sig i form af mange direkte spørgsmål og svar, ligesom ved individuelle interviews. Dette er i modsætning til fokusgrupper hvor der typisk er meget interaktion mellem interviewpersonerne. Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt. (Halkier 2005, side 7ff) Fokusgrupper adskiller sig således fra de klassiske former for individuelle og gruppeinterviews ved at give direkte adgang til handling og ikke bare beretninger om handling. Man kan derfor sige at gruppeinterviews handler om accounts about action, mens fokusgrupper handler om accounts in action. Herudover adskiller fokusgrupper sig videre fra felt-gruppeinterviews og forskellige former for observation ved, at fokusgruppers accounts in action er fokuserede ud fra forskerens for-forståelser, snarere end fra deltagernes for-forståelser. Det vil sige at processerne eller samtalerne i fokusgruppen foregår med udgangspunkt i forskerens spørgsmål og eventuelle andre konkrete input. (Halkier 2005, side 12) Fokusgrupper ses som en kombination af gruppeinteraktion og emnefokus og dette gør dem som metode særligt velegnede til at producere empiriske data, der siger noget om betydningsdannelse i grupper. Fokusgrupper er derfor specielt gode til at producere data om mønstre i indholdsmæssige betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger. Herudover er fokusgrupper også gode til at producere data om, hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger. (Halkier 2005, side 13) Undersøgelsen er blevet tilrettelagt efter Steiner Kvales syv stadier for interviewundersøgelser og omfatter nedenstående(kvale 1997, side 95): 1. Tematisering 2. Design 3. Interview 41

42 4. Transskribering 5. Analyse 6. Verificering 7. Rapportering Tematiseringen, der besvarer undersøgelsens hvad, hvor og hvordan, er generel for hele undersøgelsen, og ser således ud (Kvale 1997, side 102ff): Formålet med undersøgelsen er at belyse, om ældre over 60 år anvender computeren når de kommunikerer med det offentlige og hvilke eventuelle barrierer der er for at de undlader at gøre det. Dette undersøges ved at foretage to fokusgruppeinterviews med personer med forskellige karakteristika. Herved illustreres emnet fra flere sider, og dette giver i højere grad mulighed for generaliserbarhed i forhold til ældre i samfundet. Den nødvendige forforståelse for emnet er søgt opnået ved hjælp af dokumentarisk empiri, der anskueliggør, hvorledes Danmarks ældre anvender IT, baggrunden for og indholdet af digital forvaltning og geronteknologien som forskningsfelt. 8.1 Styrker og svagheder ved anvendelse af fokusgruppeinterviews Først og fremmest er fokusgrupper gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer, hvorimod de er mindre velegnede til at producere data om individers livsverdener. Da det er den sociale interaktion der er kilden til data, står fokusgrupper stærkt, da gruppeprocesserne kan producere viden om kompleksiteter i betydningsdannelser og sociale praksisser. Dette er svært at få frem i individuelle interviews. Herudover er fokusgrupper gode til at producere koncentrerede data om et bestemt fænomen eller emne på en måde, der ikke er særlig påtrængende over for deltagerne sammenlignet med andre metoder om accounts in action (f.eks. observation). Der er dog også nogle svagheder ved metoden. Forskeren skal tage højde for de helt konkrete gruppeeffekter, som kan opstå, netop når det er den sociale interaktion, som er kilden til data. I fokusgrupper kan der både opstå tendens til konformitet og tendens til polarisering, og begge tendenser kan lægge en dæmper på variationen i deltagernes 42

43 udtryk, forforståelser og erfaringer. Herudover kan den sociale kontrol i fokusgruppen hindre, at alle forskelle i erfaringer og perspektiver kommer frem, (Halkier, side 15ff) for eksempel hvis der er en meget dominerende person i fokusgruppen, der afholder andre personer fra at ytre deres mening. 8.2 Fokusgruppeinterviewene Der er en del overvejelser man skal gøre sig inden fokusgrupperne kan starte. Første skal man beslutte sig for, hvilket niveau af moderering og strukturering, som fokusgruppen skal køre efter. Her er valgt at have én moderator, der har overblik over interviewet og spørger deltagerne om spørgsmål og en medmoderator, der skriver noter til interviewene og sørger for at teknikken er i orden. Herudover skal man beslutte hvor struktureret fokusgruppeinterviewet skal være. Bente Halkier (2005) beskriver tre modeller for strukturering af fokusgrupper: 1. En løs model med meget få og meget brede, åbne spørgsmål. 2. En stram model med flere og mere specifikke spørgsmål og måske også adskillige øvelser. 3. Endelig er der tragtmodellen som er en kombination, hvor man starter åbent og slutter mere struktureret. (Halkier 2005, side 43) En af ulemperne ved den løse model er, at dette kan være vanskeligt at lave systematiske sammenligninger mellem meget løst modererede fokusgrupper, hvis grupperne har diskuteret meget forskellige ting som en del af emnet. Den stramme model for moderatorinvolvering og strukturering egner sig bedst til projekter, hvor der er mere fokus på indholdet af diskussionerne end på, hvordan interaktionen udfolder sig blandt deltagerne. (Halkier 2005, side 43). I disse interviews er tragtmodellen valgt, da det giver deltagerne mere frihed til at samtale, men samtidig er der mulighed for at stramme op i moderatorinvolveringen, hvis interviewet løber af sporet. I tragtmodellen startes der med et par meget åbne, etnografisk inspirerede beskrivende spørgsmål, som får folk til at fortælle ud fra deres egne erfaringer. Samtidig har man lidt længere nede en nogle mere specifikke spørgsmål, samt målrettede opfølgningsspørgsmål, eksempelvis strukturelle spørgsmål og kontrastspørgsmål. For eksempel startes spørgeguiden (se evt. bilag O) med et spørgsmål der lyder Hvad bruger I normalt jeres computer til?. Dette gøres da det er vigtigt at få deres umiddelbare respons på hvad de 43

44 bruger deres computer til, før de mere specifikke spørgsmål om digital forvaltning. Bente Halkier udtrykker det således: [ ] det kan være svært at finde ud af, hvad der interesserer deltagerne på feltet, hvis de ikke får lov at tale særlig frit ud fra deres egne referencerammer (Halkier 2005, side 45) Deltagere i fokusgrupperne Udvælgelsen af deltagerne til fokusgrupper er en betydningsfuld del af forberedelserne. Det er vigtigt at vælge de rigtige mennesker til at repræsentere problemstillingen. Bente Halkier udtrykker det således: Udvælgelsen skal være analytisk selektiv. Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget (Halkier 2005, side 30). De vigtigste karakteristika i denne opgave er alderen og erfaringsniveauet med computere i almindelighed og digital forvaltning i særdeleshed. Derfor var det ønskede mål at udvælgelsen blev baseret på personer over 60 år der var repræsenteret på IT-barometrets skala 20 (se evt. afsnit 6.4: ITbarometer, side 25). Derudover var det et ønske at der skulle være nogle respondenter repræsenteret, der havde digital signatur og anvendte den i kommunikationen med det offentlige. Disse kriterier viste sig svære at opnå, da der i spørgeskemaet kun var personer der svarede at de havde ingen (niveau 0), svage (niveau 1) eller middelgode (niveau 2) kvalifikationer i forhold til brugen af internettet, ingen angav at de havde meget gode (niveau 3) IKT-færdigheder. Herudover var der to der havde digital signatur, men kun en af disse personer anvender den (se evt. bilag F der viser et overblik over spørgeskemasvarene). Aldersfordelingen var også et svært kriterium at opnå, da der hurtigt viste sig en tydelig tendens til at det kun var de yngre ældre, der ønskede at deltage i fokusgrupperne. Dette bevirkede at gennemsnitsalderen fra begge fokusgruppeinterviews var 62,4 år. Dette kan have noget med det Nøhr (2006) kalder tilbagetrækningseffekten. Han forklarer at mange ældre over 65 år deltager mindre i sociale sammenhænge, specielt når det gælder deltagelse med personer udenfor de nære kontakter og møder med ukendte mennesker. (Nøhr 2006, side 29). Herudover må fokusgrupper hverken være for homogene, da man kan risikere, at der ikke kommer nok social udveksling eller alt for heterogene, da man så kan risikere, at der opstår for mange konflikter eller at nogle forståelser ikke bliver udtrykt. (Halkier 2005, side 31). Det vil sige at man skal vælge om fokusgrupperne skal være segmenterede eller sammensatte. Man kan både have fokusgrupper hvor deltagerne er inddelt efter 20 Niveau 0: ingen færdigheder, niveau 1: svage færdigheder, niveau 2: middelgode færdigheder og niveau 3: rigtig gode færdigheder. 44

45 karakteristika (segmenterede) og fokusgrupper hvor alle karakteristika er repræsenteret i hvert fokusgruppeinterview(sammensatte). I denne undersøgelse er det sidste valgt, da dette højner dynamikken i fokusgruppen og diskussionerne bliver mere energiske. Herudover er det den sociale interaktion i gruppen, der skaber de empiriske data. Deltagerne i hver enkelt gruppe skulle gerne opleve at de har noget at sige. Men også at de har noget at sige til hinanden, og de er trygge ved at sige det til hinanden. Ulempen ved dette er netop at hvis der er store forskelle i folks erfaringsgrundlag, så kan det være svært at kommunikere med hinanden. Dette er elimineret ved at de fleste i fokusgrupperne kender hinanden i forvejen. Dog kan dette også give bagslag ved at der kan udspille en masse underliggende sociale relationer, som kan ødelægge de indholdsmæssige mønstre i fokusgruppedeltagernes udtalelser. Folk der kender hinanden skal måske også stå til ansvar for deres udtalelser efter fokusgruppen og hvis deltagerne i fokusgruppen kender hinanden kan man risikere, at de opfører sig efter etablerede dominansrelationer mellem eksempelvis ægtefæller. Der er også fordele ved at folk kender hinanden i fokusgruppeinterviewene. Det er let for folk at tage del i samtalen, fordi det er trygt med mennesker, som de kender og har en forestilling om, hvordan reagerer. Deltagere fra samme netværk kan også uddybe hinandens perspektiver på grund af delte erfaringer og oplevelser. (Halkier 2005, side 34). Udvælgelsen af hvor mange der indgik i de forskellige fokusgrupper, afhang i stor grad af deltagernes velvillighed til at tage del i undersøgelsen. I disse fokusgruppeinterviews er der anvendt mennesker fra mit netværk, der har anbefalet andre og kan derfor betegnes perifert netværk (Halkier 2005, side 34). Fordelen ved at rekruttere gennem sit sociale netværk er, at deltagerne dels føler sig lidt tryggere på forhånd og dels føler sig forpligtet på at møde op. Hvis deltagerne ikke føler sig trygge, kan det være svært at få samtaler til at fungere. (Halkier 2005, side 37) Et ulempe der kan vise sig når man vælger personer ud fra sit eget netværk, er at det kan give problemer at interviewe dem (Halkier 2005, side 36). Det kan give en følelse af kunstighed og dette bliver her afhjulpet ved at en veninde, der ikke kender deltagerne fungerer som moderator. Hun er uddannet Cand. Scient. Bibl. Fra 2007 og har i øvrigt modtaget instrukser for hvordan et fokusgruppeinterview bør foregå. (Se mere om dette i afsnit 8.2.2: Moderatoren nedenfor). Der blev sendt breve ud til 20 eventuelle deltagere med forslag om fire datoer, hvoraf to blev valgt ud. I brevet lå udover en invitation (se bilag C) og en frankeret svarkuvert også et spørgeskema (se bilag E), som kunne anvendes til at pejle sig ind på deltagernes ITfærdighedsniveau og derved segmentere dem bedre i de endelige grupper. Ud af de 20 der fik brevet, blev to returneret i uåbnet stand og 14 svarede tilbage, det vil sige en 45

46 svarprocent på 70. De to datoer der var mest tilslutning til, blev valgt med henholdsvis syv og fem deltagere og disse deltagere fik et brev med en bekræftelse på dato og tid for deres fokusgruppeinterview (se bilag D). Grundet influenzasæson og andre uheldige omstændigheder, var der mange der i sidste øjeblik meldte afbud. Skæbnen ville at der var to deltagere der meldte afbud den første dag (hvilket gjorde at der her var en fokusgruppe på fem deltagere) og tre personer der meldte afbud den sidste dag, så kun to deltagere var tilbage til at foretage fokusgruppen. Endnu mere uheldigt var det at de to tilbageværende deltagere var ægtefolk og derfor kendte hinandens holdninger og havde adopteret en del af dem fra hinanden. Så interaktionen var mildest talt lav. Det første fokusgruppeinterview varede i 2 timer og 30 minutter(med pause), mens det andet havde en begrænset varighed på 15 minutter. Det skal her tilføjes at der over et stykke tid blev forsøgt at indgå nye aftaler med andre deltagere, for at foretage et nyt fokusgruppeinterview men på grund af den tidskrævende proces, lod dette sig ikke gøre Moderatoren Som før nævnt, blev der anvendt en udefrakommende moderator, da fokusgruppedeltagerne var af eget netværk og der derved kunne risikere at være en følelse af kunstighed. Dette blev afhjulpet ved at en veninde, der ikke kender deltagerne fungerer som moderator. Moderatoren er uddannet Cand. Scient. Bibl. fra 2007, har før foretaget fokusgruppeinterviews og har i øvrigt modtaget instrukser for hvordan et fokusgruppeinterview bør foregå. Bente Halkier beskriver moderatorrollen i et fokusgruppeinterview som en almindelig interviewer der først og fremmest skal være indstillet på at lytte. Herudover skal moderatoren være en professionel lytter og spørge i en balance mellem indlevelse og distance. Halkier udtrykker også at to af de vigtigste sociale dynamikker, en moderator skal kunne håndtere, er at sørge for, at gruppediskussionerne ikke overdomineres af bestemte personer, og at de mere tilbageholdende personer også får sagt noget. (Halkier 2005, side 54ff) Det er også en moderators rolle at vide hvornår der skiftes fra det ene emne til det andet. At introducere nye emner indholdsmæssigt kræver en evne til at lytte efter, hvornår det kan passe ind i gruppens diskussioner. 46

47 8.2.3 Introduktionen Bente Halkier (2005) skriver i sin bog Fokusgrupper, at introduktionen er noget af det vigtigste i metoden. Med introduktionen skaber moderatoren rammerne for det sociale rum omkring interviewets interaktion (Halkier 2005, side 56). Halkier mener endvidere at en introduktion både bør indeholde svar på deltagernes potentielle spørgsmål, om hvad det her overhovedet går ud på, samt de retningslinjer for interaktionen, som undersøgeren gerne vil have skal præge fokusgruppen. Hun foreslår derfor at introduktionen begynder med, at undersøgeren forklarer lidt om projektet i brede vendinger, og om hvad der skal ske nu. Dog skal dette kun beskrives i forholdsvis brede vendinger, så det muligt at holde diskussionerne nogenlunde åbne. Herudover er det vigtigt at få afklaret hvad et fokusgruppeinterview er og rammerne for interviewet. Et sidste vigtigt element i introduktionen er at fortælle noget om moderatorens egen rolle og deltagernes rolle i forhold til undersøgeren og i forhold til hinanden. Her anbefales det at moderatoren specifikt udtrykker hun er der for at lære noget af deltagerne, som jo er dem der ved mest om deres liv og erfaringer. (Halkier 2005, side 57f). I denne undersøgelses introduktion indeholdt alle de ovenstående informationer og herudover blev det også gjort deltagerne klart at de ville forblive anonyme i undersøgelsen. (se introduktionen i fuld længde i bilag N) Spørgeguiden Spørgeguiden er som før nævnt baseret på tragt modellen, som starter med et åbent spørgsmål og slutter mere struktureret (Halkier 2005, side 43). Spørgeguiden er inddelt i fire emner: 1. emne: deltagerne bliver spurgt om deres computerfærdigheder generelt og anvendelsen af digital forvaltning. 2. emne: deltagerne bliver spurgt om hvilke barrierer der er ved anvendelsen af IT 3. emne: der spørges som hvad deltagerne mener om digitaliseringen af den offentlige sektor og bliver ved hjælp af den vignettemetoden (se nedenfor) spurgt om hvad de ville mene om hvis al offentlig kommunikation foregik på nettet 4. emne: deltagerne spørges om hvad de mener om digitaliseringen af samfundet generelt og fokusgruppedeltagerne bliver spurgt om fordele og ulemper ved denne udvikling. 47

48 Vignettemetoden er inputs i form af overheads, papkort eller deslige(halkier 2005, side 51). I dette fokusgruppeinterview er det valgt at medtage i billeder i form af nedenstående fotografier. Her startes spørgsmålet med en visning af billedet af Københavns Borgerservice (se evt. også bilag P) og moderatoren siger: Det er her I kontakter kommunen, når I vil kommunikere med dem i dag. Derefter vises billedet af en computer med København Kommunes logo på (se evt. også bilag Q) og moderatoren siger: I fremtiden kommer borgerservice måske til at se sådan ud, dvs. ingen personlig kontakt, hvad mener I om det? I skal diskutere emnet indtil det er klart for jer, hvad I kan lide og hvad I ikke kan lide ved denne eventuelle fremtidsudsigt. Denne provokation er gjort for at fremme diskussionen på idet det er ment som en provokation og et oplæg til videre samtale. Figur 5: Vignette 1, foto af Københavns Kommunes Borgerservice, Amagercentret (for større billede, se bilag P) Figur 6: Vignette 2, foto af en computer med Københavns Kommunes Borgerservices logo (for større billede, se bilag Q) 48

49 De første to emner er derfor brede og åbne spørgsmål som alle deltagerne kan snakke om og har holdninger til. Derefter pejler de to sidste spørgsmål sig ind på emnerne digital forvaltning og digitaliseringen af samfundet mere generelt. Herudover blev der ved spørgsmål nummer to bedt deltagerne om at diskutere spørgsmålet, indtil det var klart for dem selv, hvor de var enige, og hvor de var uenige. Ved spørgsmål tre skulle deltagerne diskutere emnet indtil det stod klart for dem, hvad de kunne lide og hvad de ikke kunne lide ved fremtidsudsigt til at alt offentlig kommunikation blev digitaliseret. I spørgsmål fire blev deltagerne bedt om at prøve at overbevise hinanden om hvad de mente var fordele og ulemper ved den stigende digitalisering i samfundet. På den måde tvang jeg gruppen til både at danne konsensus og håndtere uenighed. Den form for øvelser sætter også med stor sikkerhed forhandlinger i gang, som afspejler sociale normer (Halkier 2005, side 47) (se også hele spørgeguiden, bilag O) Praktiske overvejelser Fokusgruppeinterviewene foregik på Danmarks Biblioteksskole, Birketinget 6, 2300 København S i et lånt klasselokale. Denne lokation er valgt, da interviewene derved kommer til at virke mere professionelle og det herudover mere praktisk er lettere at optage og dokumentere det sagte. Herudover blev der i slutningen af fokusgruppeinterviewene delt en lille gave ud til deltagerne i form af en skål med slik. Dette var for at vise taknemmelighed for deres tid og hjælp. (Halkier 2005, side 69) Interviewene er optaget på en digital voice recorder 21 for på den måde at sikre mindst mulig distrahering fra selve interviewet. Når man optager interviewene, er det muligt for intervieweren at ligge al sin opmærksomhed på interviewpersonen og selve interviewet, således at man ikke bruger unødig meget tid på at sidde og notere, hvad der bliver sagt. (Gorman & Clayton 2005, side 136; Kvale 1997, side 161) Der findes naturligvis også ulemper ved at optage interviews, dette kan til eksempel være: (Gorman & Clayton 2005, side 136f) Tekniske komplikationer 21 Kan anskaffes på 49

50 Baggrundsstøj Omfattende transskriberingsarbejde Det vigtigt også at have fokus på de ting, der ikke kan optages. Det kan være interviewpersonens ubehag omkring særlige spørgsmål, uro, vrede eller bare den generelle sindsstemning. (disse er nedskrevet i medmoderatorens noter, se bilag T og U) Disse ting bør noteres efter interviewets, således at dette står friskt i erindringen, når undersøgelsen analyseres. (Gorman & Clayton 2005, side 138) 8.3 Spørgeskema Som før nævnt blev der sendt et spørgeskema med i det brev der inviterede fokusgruppedeltagerne (se evt. bilag E) Dette blev gjort for at få de basale faktorer omkring deltagerne på plads og uddybe undersøgelsens resultater. Spørgeskemaer er karakteriseret ved at forskeren i dem er nødt til at stille meget præcise spørgsmål med lukkede svarkategorier, fordi disse data skal kunne laves til tal og statistik, når de skal analyseres. (Hellevik 1984) Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om de karakteristika der kunne gøre det muligt at udvælge deltagere til et fokusgruppeinterview. Bl.a. spørgsmål om deltagernes erfaring med computere (spørgsmål 13), deres uddannelsesniveau(spørgsmål 3), internetopkobling (spørgsmål 7)og alder (spørgsmål 1) er karakteristika der anvendes i udvælgelsen og i analysen. 8.4 Analysemetoder Omfanget og arten af empirien taget i betragtning gør, at der i analysen og fortolkningen ikke kan opnå kvantificerbare og repræsentative data. Derimod kan der findes tendenser ved at forholde sig analytisk fortolkende til datamaterialet (Hjort 1986, side 107f.) Metoden til analysen af fokusgruppeinterviewene er en blanding mellem det, Steinar Kvale kalder meningskondensering og meningsfortolkning (Kvale 1994, side 188ff). Meningskondensering karakteriseres ved, at lange udsagn sammenfattes til kortere udsagn, således at hovedpointen omformuleres i få ord. Det vil sige, at interviewpersonernes tale sammenfattes til korte sætninger og vigtige pointer og herefter fortolkes i analysen (Kvale 1994, side 192) I analysen af fokusgruppeinterviewene fokuseres både på indholdet af det sagte og de sociale former i interaktionerne. Indholdet skal med da det er vigtigt at se på de ældres forståelser og normer i forbindelse med anvendelse af IT generelt og i 50

51 kommunikationen med det offentlige. Interaktionen er også vigtig at få med da metodens tilgang er at forforståelser er socialt konstruerede fortolkninger og normer er forhandlinger (Halkier 2005, side 75) I analysen er både optagelserne af fokusgruppeinterviewet og noterne medmoderatoren skrev medtaget (se bilag R og S for meningskondenseringen af de to fokusgruppeinterview og bilag T og U for medmoderatorens noter) Fortolkningsniveauer I fortolkningen er Kvales tre forskellige fortolkningskontekster og tilhørende valideringsfællesskaber anvendt(kvale 1994, side 213): Fortolkningskontekst Valideringsfællesskab Selvforståelse Interviewpersonen Kritisk common -sense forståelse Offentligheden Teoretisk forståelse Forskersamfundet Allerede ved meningskondenseringen er man inde på selvforståelse som fortolkningskontekst, fordi det er en omformuleret sammenfatning af meningen, som forskeren mener, at den interviewede ser den. For at undgå, at egne forforståelser for emnet spiller for stor en rolle i fortolkningen, har moderatoren, hvor det var muligt, under interviewene spurgt ind til spørgsmål, hvis der var i tvivl om respondentens præcise mening. Dette er dog en balancegang, da det netop i fokusgruppeinterviews er vigtigt at holde diskussionerne og de sociale forhandlinger kørende. Kritisk commonsense forståelse er, når man sætter de enkelte udsagn ind i en bredere forståelsesramme. Kvale skriver, at validitetskriteriet i denne kontekst er "om der kan opnås enighed om, at en fortolkning er rimeligt dokumenteret og logisk sammenhængende."(kvale 1994, side 213) Her kan man både stille spørgsmål til tekstens indhold og til personen. Denne fortolkningskontekst benyttes for eksempel, når fokusgruppedeltagernes svar vurderes i lyset af deres fortidige arbejdssituation. Teoretisk forståelse er en fortolkningskontekst, der for eksempel er anvendt eksplicit i denne undersøgelse, da der i spørgeskemaet blev spurgt ind til 51

52 deltagernes IT-kompetenceniveau i forhold til Videnskabsministeriets IT-barometer. Herudover er de fire emner i spørgeguiden udformet ved hjælp af teoretiske overvejelser Perspektivitet Steiner Kvale beskriver, hvordan det snarere er mangel på eksplicit formulering af forskningsspørgsmål, der kan være et problem i fortolkningen af et interview, frem for forskelligheden af fortolkninger (Kvale 1994, side 209) Kvale opererer med 2 former for subjektivitet indenfor analyse: Ensidig subjektivitet, som er selektiv fortolkning, der kun tilgodeser de konklusioner, som forskeren ønsker. Perspektivisk subjektivitet, hvilket er, når forskellige spørgsmål, eller perspektiver til samme tekst giver forskellige svar. Da der i denne undersøgelse arbejdes med en både teoretisk og kvalitativ vinkel på ældres brug af IT forsøges der at give flere forskellige svar og betydninger i analysen. Hermed søges der at benytte den perspektiviske subjektivitet. 8.5 Validitet og reliabilitet af undersøgelsen Validitet Validitet betyder gyldighed, det vil sige, at man skal dokumentere, at man har målt, det man ønskede at måle. (Halkier 2005, side 109). Der er to former for validitet: Indre validitet Ydre validitet Indre validitet refererer til om den operationalisering, der foretages af den nominelle definition af en variabel, også er dækkende for det nominelle udtryk (Lund 1986, side 29), hvilket vil sige, om forskeren virkelig måler det, han sætter sig for at måle, og om det svar, han får, også er det, der er undersøgt. Den ydre validitet er spørgsmålet om hypoteser om sammenhængen mellem de opnåede måleresultater og andre variable verificeres eller falsificeres (Lund 1986, side 29). Her menes altså, at andre variable skal inddrages for at verificere de opnåede 52

53 forskningsresultater. Hvis den indre validitet skal bedømmes, kan det kun gøres på en måde; ved at lade andre forskere gennemgå sine forskningsresultater og opnå konsensus. Men kriterierne for den ydre validitet i en kvalitativ undersøgelse er autenticitet i forhold til kriteriet repræsentativitet i en kvantitativ undersøgelse, dvs. henholdsvis dybde og bredde i undersøgelsen. Da der i denne undersøgelse er foretaget kvalitative fokusgruppeinterviews er der søgt autenticitet ved hjælp af at spørge ind til deltagernes livssituation, meninger og holdninger i selve interviewene. Konsistens i dataindsamlingerne er vigtigt for, at opnå en valid analyse, og derfor er der sørget for, at begge fokusgrupper fik de samme enslydende spørgsmål. Det sidste fokusgruppeinterview blev dog noget kortere og det sidste spørgsmål, blev undladt, da deltagerne allerede følte at de havde svaret på det. Problemet i denne undersøgelse var at de to fokusgrupper ikke var lige store, det vil sige at den ene havde fem deltagere mens den anden kun havde to, der tilmed var ægtefolk. Dette sænker validiteten, da begge interviews ikke er foregået nøjagtig ens og med samme diskussions- og interaktionsniveau. Det var meningen at de to interviews skulle være med samme antal personer og derefter skulle sammenlignes, men dette kunne ikke gennemføres til fulde. Ved at anvende fokusgruppeinterviews har det været muligt at uddybe de spørgsmål, deltagerne muligvis har været uklare på betydningen af. Dette højner validiteten af undersøgelsen, såvel som analysen af respondenternes besvarelser. Da der i denne undersøgelse anvendes en kvalitativ metode, fokuseres og analyseres der på indholdet af fokusgruppeinterviewene, da selve interviewsituationen ikke er objektiv, og udvalget ikke er repræsentativt af en given population. Derfor udarbejdes der ikke en statistisk generalisering af udbredelsen af de fundne mønstre fra udvalget til populationen, men der generaliseres analytisk, så der skabes idealtyper for disse relationer (Halkier 2005, side 113). For at afhjælpe validiteten er der som sagt anvendt en udefrakommende moderator (se evt. afsnit 8.2.2: Moderatoren) for at imødekomme at fokusgruppedeltagerne var i undersøgerens periferere netværk. Herudover er der søgt at få de vigtigste karakteristika repræsenteret i fokusgrupperne(halkier 2005, side 30), men det har som før skrevet været vanskeligt, da deltagere over 65 år undlod at svare på invitationen og flere af de aflysninger der kom til det andet interview var med personer over 70 år. En anden problematik er at alle deltagere på den ene eller anden måde har arbejdet i et servicefag og flere af dem i det offentlige i hele deres arbejdsliv og dette kan måske afspejles i nogle af de svar der gives. Herudover er der en overrepræsentation af veluddannede deltagere, der også kan være med til at dreje diskussionerne i en bestemt retning. Den sidste faktor 53

54 der kan spille ind, er at alle fokusgruppedeltagerne kommer fra det samme område, nemlig København og omegn. Undersøgelsen IT og Telestyrelsen foretog i 2006 konkluderede at befolkningen i netop Region Hovedstaden anvender internettet noget hyppigere til at finde informationer på offentlige myndigheders hjemmesider end befolkningen i de øvrige regioner, men når det drejer sig om mere avancerede kontaktformer som at downloade blanketter samt at indsende blanketter elektronisk, synes der ikke at være de store forskelle mellem regionerne.(it og Telestyrelsen 2006, side 88). På grund af denne tendens er der omhyggeligt blevet valgt deltagere ud i alle ender af ITbarometrets spektrum Reliabilitet Reliabilitetskriteriet er kravet om, at empirien skal være i orden, det vil sige de indsamlede data via interview, er pålidelige. Metoderne til produktion og bearbejdning af data skal være eksplicitte og gennemskuelige for andre, så undersøgelsen nemt kan vurderes (Halkier 2005, side 111). Dette er sikret, ved at have konsistent dataindsamling og udførlig beskrivelse af denne. Anker Brink Lund omtaler intersubjektivitet som et gyldighedskriterium for reliabiliteten i kvalitative undersøgelser (Lund 1986, side 31), men taler samtidig også om, at dette begreb er lidt svævende. Man kan sige, at når der er tale om intersubjektivitet, er det ikke subjektivt, altså er det ikke personlige meninger, der skal komme frem i analysen. Anne Hjort argumenterer for, at det er umuligt for et kvalitativt interview at imødekomme det traditionelle metodekrav om at data skal være reproducerbare (Hjort 1986, side 100). Man vil netop aldrig kunne lave to ens interviews, da en interviewsituation ofte medfører øget selvindsigt i relation til det berørte tema, så hverken moderator eller deltagere vil være de samme. Der er dog søgt at sikre en opfyldelse af reliabilitetskriteriet ved at konstruere en kvalitativ fokusgruppeinterviewsituation, som er så reproducerbar som muligt, således at andre kan læse, hvordan deltagerne er udvalgt og interviewet og dermed selv sætte et fokusgruppeinterview op på samme facon. Der er søgt en pålidelig empiri, blandt andet ved at være to om hvert interview, moderator og medmoderator, hvoraf moderastoren fulgte spørgeguiden og medmoderator tog notater. Udover dette blev fokusgrupperne optaget på en digital voice recorder, som senere blev gransket. Analysen kan herudover bære præg af, at være enkeltmandsarbejde; såfremt det havde været en gruppebesvarelse, ville analysens resultater have været mere gennemdiskuteret, hvilket muligvis kunne have højnet reliabiliteten. 54

55 8.6 Delkonklusion Der er i undersøgelsen valgt at anvende fokusgruppeinterview, da det er en metode der god til at producere empiriske data, der siger noget om betydningsdannelse i grupper. Fokusgrupper er derudover gode til at producere data om mønstre i indholdsmæssige betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger. Herudover er fokusgrupper også gode til at producere data om, hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger. Der er redegjort for, på hvilken måde fokusgruppernes spørgeguides er udarbejdet, hvorledes interviewpersonerne er udvalgt, samt hvordan interviewene er forløbet. Det er gjort klart, hvorledes reliabilitet og validitet er af afgørende betydning for undersøgelsens brugbarhed, samt hvorledes dette er søgt opnået i den konkrete undersøgelse. Desuden er det blevet udredt hvilke faktorer, der har påvirket undersøgelsens reliabilitet og validitet. 55

56 9 FOKUSGRUPPEUNDERSØGELSE Som beskrevet i metoden er der i forbindelse med undersøgelsen afholdt to fokusgruppeinterviews; en den 29. oktober 2007 og en den 30. oktober I det efterfølgende vil fokusgruppernes diskussioner og resultater blive gennemgået og analyseret. Her skal det nævnes at deltagerne har fået fiktive navne, for at overholde løftet om anonymitet. Først gennemgås fokusgruppedeltagerne. 9.1 Fokusgruppernes deltagere den 29. oktober Birthe Birthe er 61 år og arbejdede som tandlæge indtil hun blev efterlønner som 60 årig. Birthe er meget glad for at gå hjemme og pusle. Hun har en computer med internetadgang derhjemme, men hun har endnu ikke lært at anvende det; til dette har hun sin mand og søn, som klarer alt med banken, s og deslige. Birthe har ikke den store lyst til at lære at bruge computeren, men siger at hun bliver nødt til det, når børnebørnene bliver større. På en skala fra et til fire, hvor fire er meget øvet og et er slet ikke øvet, karakteriserer hun sig selv som et. Hverken Birthe eller manden kommunikerer med det offentlige over nettet. Birthe har taget PC-kørekort 22, men kan ikke huske noget af det. Derudover er hun lidt bange for det elektroniske og føler i bund og grund at hun ikke rigtig har brug for det. (se evt. bilag G, for at se Birthes spørgeskema) Ellen Ellen er 61 år og har, selvom hun kun har en 9. klasses eksamen, arbejdet de sidste ti år som tale/ høre lærer og har ellers arbejdet som folkeskolelærer. Ellen har computer med internetadgang derhjemme og anvender den et par gange om ugen. Dog karakteriserer hun sig selv som ikke øvet, udi computerfærdigheder. Hun kan både skrive mails og søge efter informationer på nettet, men kalder ofte på sin mand, når noget ser forkert ud eller som en tjek på om mailen er sendt ordentligt. Hun er lige begyndt at anvende netbank, men er stadig lidt usikker og skal have manden til at tjekke om alt er i orden før hver transaktion. Hendes mand ordner sagsbehandling og pension over nettet, men hvis det 22 PC-kørekort er et produktuafhængigt og internationalt anerkendt IT-kompetencebevis. Det kan fås via Dansk IT 56

57 var hende der skulle ordne det, ville hun ringe til kommunen og få det ordnet af den vej. Ellen synes det er irriterende ikke kan følge med i udviklingen på internettet og kan mærke at nettet strammes om hende, men tilstår at hun ikke ville ikke bruge computeren hvis hun ikke havde nogen at spørge til råds. Hun har dog været på kursus, men kan ikke huske særlig meget af det. I spørgeskemaet har Ellen anført at hun både har og anvender digital signatur, men ved fokusgruppeinterviewet blev det gjort klart at Ellen ikke var helt klar over hvad digital signatur var og havde forvekslet sin pinkode til banken med den digitale signatur. (Se evt. bilag H for at se Ellens spørgeskema) Lillan Lillan er 62 år gammel og arbejdede som tandlæge indtil hun holdt op som 60 årig. Hun har en computer derhjemme, men den står i øjeblikket skilt ad, da sønnen har rodet med den. Lillan anvender ikke computeren særlig meget, men har dog taget PC kørekort i 1994, hvilket hun ikke kan huske så meget af andet end at skrive breve i Word. Lillan kan godt finde bøger over bibliotekets hjemmeside og er rimelig stolt over sin nye kunnen. Nu har Lillan meldt sig til at computerkursus, for nu vil hun lære det bedre at kende. Hvis Lillan skal anvende computeren får hun sin mand til at hjælpe sig. Lillan mener selv hun er ret god til det med elektronik, men i bund og grund interesserer det hende ikke. Hun er træt af at børnene vil have hende til at bruge nettet noget mere og at de punker hende for det hver gang de er på besøg. (Se evt. bilag I for at se Lillans spørgeskema) Ingrid Ingrid er 63 år og har været tandlæge i 37 år. Hun er gift med Holger og får ham til at hjælpe sig med computeren. Ingrid har fået lidt blod på tanden efter at have set sin mand gøre alt det smarte på computeren, men er engang kommet til at slette alt og er derefter blevet lidt mere forsigtig. Ingrid går en gang imellem ind på kommunens hjemmeside for at se hvad der sker af kulturelle tilbud i hendes kommune, men anvender ellers ikke de offentlige hjemmesider. Ingrid anvender computeren derhjemme flere gange om ugen, men føler ikke selv hun er særlig god til det. (Se evt. bilag J for at se Ingrids spørgeskema) Holger Holger er 63 år og har været Air-Purser i 34 år. Han er gift med Ingrid og er helt klart den der ordner alt det praktiske over computeren. Han har været på kursus to gange for at holde sig opdateret og føler selv han har godt styr på teknikken. Holger anvender 57

58 computeren til rigtig mange ting bl.a. til at skrive mails, se hvordan vejret bliver, bestilling af rejser, se hvad der sker i byen via AOK 23, taler over Skype og bestilling af pladsbilletter i biografen. Holger og Ingrid fik endda deres hund over Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Holger anskaffede sig i sin tid en digital signatur, engang han skulle ændre i sit skattekort, men har i mellemtiden glemt sin adgangskode. Men som han siger det ender alligevel altid med at man skal derop, og så er den digitale signatur ligegyldig. Herudover gør han en dyd ud af ikke at anvende computeren til andet end små praktiske ting, da han ikke vil have at den stjæler hans tid. (Se evt. bilag K for at se Holgers spørgeskema) 9.2 Fokusgruppernes deltagere den 30. oktober Ivan Ivan er 64 år gammel og var indtil han gik på pension ungdomsskoleinspektør. Ivan og Susanne er gift. Ivan anvender computeren dagligt og bruger den til s, netbank, søgning af informationer på internettet, lave regnskaber og spille computerspil. Han er formand for en lille forening der består af jævnaldrene og dem kommunikerer han også med over nettet. Derudover er han kasserer i en anden forening, hvor han laver regnskaber og deslige. Ivan er den eneste af fokusgruppedeltagerne der har en digital signatur og anvender den i kommunikationen med det offentlige. Han bruger den både til ændring af skattekort og når han kontakter Sygeforsikringen Danmark. Han mener dog at man godt kunne udvide den digitale signatur til at omhandle andre og flere ting, så man ikke skal have så mange forskellige koder. Ivan har ikke gået på nogen kurser og er derfor mest selvlært, men mener selv at han er ret god til det. (Se evt. bilag L for at se Ivans spørgeskema) Susanne Susanne er 63 år gammel og er uddannet folkeskolelærer. Hun er gift med Ivan og overlader det meste med computeren til ham. Hun anvender ikke computeren særlig tit og mener ikke selv at hun er god til det. Hun kan dog godt lide at se de billeder, som Ivan har lagt ind på computeren. Herudover kan hun dog godt lide at finde informationer over 23 AOK står for Alt Om København og er en elektronisk byguide til København med adresser og profiler på restauranter, biografer, cafeer, butikker og kommende arrangementer og begivenheder. Kan findes via 58

59 nettet og finder dette sjovt. Hun kan godt skrive s, men spørger lige Ivan om det er rigtigt før hun sender. I bund og grund er Susanne lidt bange for computeren og for at gøre noget forkert. Hun har snakket om at gå på kursus men dette bliver, efter eget udsagn, nok ikke til noget, da det egentligt ikke interesserer hende egentlig ikke særlig meget. (Se evt. bilag M for at se Susannes spørgeskema) Fokusgruppe nummer to der blev afholdt den 30. oktober, var som før nævnt ikke helt vellykket, da flere af deltagerne i sidste øjeblik meldte fra og de tilbageværende to var ægtepar. Derfor var de eneste fokusgruppedeltagere denne dag, Ivan og Susanne. 9.3 Fokusgruppedeltagernes IT-temperatur En ting der var bemærkelsesværdig, var at de fleste af deltagerne mente de havde en lavere digital kompetence end det egentlig var tilfældet. Tre (Birthe, Lillan og Susanne) angav en digital kompetence på 1, som i denne undersøgelse refererer til IT-barometerets niveau 0: uden IT-færdigheder (har aldrig brugt en computer). To af disse kvinder, Lillan og Susanne udtrykker i fokusgruppeinterviewet et bedre kendskab end dette og de har alle tre computere hjemme. To af deltagerne (Ellen og Ingrid) udtrykker de har et færdighedsniveau på 2 som i denne undersøgelse refererer til IT-barometerets niveau 1: de IT-svage. Her viser interviewene også noget andet, da de både anvender , surfer på nettet og deslige. Til sidst har de to mænd, Ivan og Holger, begge angivet at de har et færdighedsniveau på 3, som i denne undersøgelse refererer til IT-barometerets niveau 2: De middelgode. Her kan det diskuteres om de bør hører til de meget gode, eller deres indikationer er korrekte. Ivan tilhører nok den stærke gruppe, da han er meget kompetent og vidende indenfor det computerteknologiske felt og derudover anvender computeren til alle sine praktiske gøremål. Alt dette gør Holger også, han anvender bare ikke computeren i dialogen med det offentlige. På grund af dette konkluderes det at de syv fokusgruppedeltagere er inddelt efter IT-barometerets niveauer således: Niveau 3 (De meget gode): Ivan og Holger Niveau 2 (De middelgode): Ellen og Ingrid Niveau 1 (De IT-svage): Lillan og Susanne Niveau 0 (Uden IT-færdigheder): Birthe 59

60 Figur 7: Fokusgruppedeltagernes IT-temperatur (Grafik udarbejdet på basis fra Teknologisk Institut 2007) En anden ting der har kendetegnet denne undersøgelse, er at alle deltagerne har været det som Birgit Jæger betegner som stærke ældre Det er dem der i geronteknologien bliver betegnet som værende i den tredje alder, har en høj uddannelse og en rimelig god økonomi. I modsætning til de svage ældre der er i den fjerde alder, lavt uddannet, har haft en løs tilknytning til arbejdsmarkedet og måske derudover har demens (Jæger 2005, side 90). På grund af dette kan undersøgelsen bære præg af de stærke ældres holdninger og synspunkter. (se evt. bilag F for deltagernes samlede spørgeskemasvar) 9.4 Deltagernes anvendelse af computere og digital forvaltning generelt I begge fokusgruppeinterview var det karakteristisk at kvinderne fik deres mænd og børn til at hjælpe dem med computerne på hjemmefronten. I begge interviews var der et ægtepar, hvor manden vidste betydeligt mere om teknologien og anvendte computeren meget mere end kvinden i forholdet. Ellen siger blandt andet: Men jeg har det stadig sådan at min mand skal stå og kigge mig over skulderen om jeg nu får skrevet det rigtigt [ ]Hvis man ikke har nogle derhjemme der kan hjælpe en, så er man altså på den (Bilag R). Derved gør Ellen det tydeligt at hvis hendes mand ikke hjalp hende, ville hun ikke 60

61 anvende computeren, da hun er usikker på om hun gør det rigtigt. Som hun siger: Når man så ikke har nogen, man kan spørge, kan det også bare være lige meget (Bilag R). Lillan bragte også problematikken med at børnene kan være irriterende hvis de vil have deres forældre til at anvende computeren. Hun mener at forældrene skal lære det, når de selv vil og i deres eget tempo. Der er ikke nogen der skal tvinges til at lære noget. Øyvind Nøhr påviste også i sin undersøgelse af norske ældres anvendelse af IKT, at det især var de ældre kvinder der manglede digitale kompetencer, og der var en stor forskel på mænd og kvinders kunnen med IT (Nøhr 2006, side 77) Alle de syv fokusgruppedeltagere talte om at gå på kursus snarligt i mere eller mindre ivrige vendinger. Fire af deltagerne (Birthe, Ellen, Lillan og Holger) har allerede været på kursus, men de fleste af dem kan ikke huske ret meget af det. Det der er karakteristisk er, at deltagerne kun kan huske det de anvender i dagligdagen. For eksempel udbryder Birthe et stykke inde i interviewet, da en anden af deltagerne havde forklaret at hun tog PC- Kørekort i 1994: Gud! Det gjorde jeg da også, oppe på kommunen, men jeg har jo ikke brugt det (Bilag R). Birthe har dermed glemt alt om det og har derfor ikke fået noget ud af kurset. Det kan derfor tyde på at det kun er når de ældre selv beslutter sig for at komme på kursus, kombineret med at det er noget de anvender i hverdagen og interesserer dem, at informationerne fra kurserne hænger ved. Dette kan også ses ved at de to mænd (Holger og Ivan) begge har en del teknisk snilde og holder det ved lige ved at anvende de forskellige muligheder ved internettet. En anden ting ved kurserne der synes at være vigtig for deltagerne er at alle skal være i samme båd og være på samme niveau. Som Ellen formulerer det: Det er vigtigt, da jeg kender mange der ved det hele og så er det ligesom om, så gider man slet ikke at have noget med det at gøre (Bilag R). Ellen synes dermed at det var rart at komme på et kursus hvor alle lærte i et tempo der passede hende og med mennesker der havde det som hende. Dette var også en af konklusionerne på undersøgelserne i Birgit Jægers bog. De er bange for at virke langsomme og dumme, hvis de skal gå på hold med yngre mennesker (Jæger 2005, side 140). Hvis de går på kurser med jævnaldrene føler de sig ligeværdige og at de kan stille flere spørgsmål. En ting der er vigtig for alle fokusgruppedeltagerne er deres børn og børnebørn og flere ytrede ønske om at få flere digitale kompetencer når børnebørnene blev større. Som Birthe sagde: Når mine børnebørn bliver større bliver jeg altså nødt til både at have mobiltelefon og . Det er sjældent det irriterer mig at jeg ikke kan, men det gør det altså nogle gange (Bilag R). I dette citat er det tydeligt at Birthe selv mener at hun skal tage sig sammen for børnebørnenes skyld, så hun kan lære at kommunikere med dem på deres præmisser, i dette tilfælde via mobiltelefon og . En ting deltagerne har taget 61

62 til sig er for eksempel billeder og her anvender alle deltagerne computeren til dette formål, selvom de er enige om at den gammeldags måde, med fotos på papir, er et langt bedre alternativ. Men alle synes det er dejligt at få billeder fra børn og børnebørn på denne digitale måde og kan se det smarte i teknologien. I Birgit Jægers undersøgelse fandt hun at når de ældre lærte teknologien og blev IT-brugere, blev det samtidigt et symbol der gav dem status og prestige overfor deres børn og børnebørn. (Jæger 2005, side 118) Ved spørgsmålet om kommunikation med det offentlige over internettet var svaret nogenlunde entydigt. Kun to af fokusgruppernes i alt syv deltagere havde digital signatur og kun en anvendte den i kommunikationen med det offentlige. Disse to personer var mændene. En kvinde, Ingrid, anvender en gang imellem kommunens hjemmeside til at se efter kulturelle tilbud og flere af deltagerne har prøvet at søge efter bogtitler på bibliotekets hjemmeside. Dog er den mest gængse opfattelse at det offentlige er noget man kontakter personligt, enten ved at ringe eller gå op i Borgerservice. Som Ellen siger: Hvis man skal noget med det offentlige, tager man jo bare telefonen og ringer (Bilag R). Flere af fokusgruppedeltagerne fremsatte den teori at ældre til alle tider har været tilbageholdende ved at anvende ny teknologi, hvilket der jo kan være noget om. For eksempel nævner Ellen en historie om sin mors moster der for nogle år siden ikke ville have telefon, da hun ikke var vant til og tryg ved den kommunikationsform. Hun ville ikke have den, selvom hun fik den forærende fra kommunen. Dagens ældre er tryg ved de teknikker de har inkorporeret i deres hjem; fjernsyn, telefon og måske mobiltelefon. Herudover abonnerer de måske på en avis eller et andet blad og de føler ikke de har brug for mere til at holde sig orienteret i hverdagen. Ivan siger ligeud [ ] kan du forestille dig den 78-årige sidde og kommunikere på nettet? Det kan jeg ikke (Bilag S). Den norske ældreforsker Øyvind Nøhr (2006) er af en anden mening. I hans forskningsrapport De kompetente eldre, beskriver han at ældre i dag er vokset op med nye teknologier i alt fra vaskemaskiner til fjernsyn og dette har de fleste fået inkorporeret i deres hverdag. Det skulle derfor ikke være noen grunn til å hevde at dagens eldre er mindre åpne for å ta i bruk ny teknologi (Nøhr 2006, side 84). Man kan imod dette sige at hvis teknologien virkelig ikke interesserer de ældre og de ikke kan finde dens nytteværdi, kan det være en meget stor udfordring at få dem til at inkorporere det i det daglige. 9.5 Barrierer ved ældre og IT Alle de syv fokusgruppedeltagere er enige om at den største barriere i forhold til at de ikke anvender teknologien mere, er at interessen mangler. De synes at der er mange andre 62

63 aspekter ved livet der er vigtigere og har højere prioritet. Lillan siger for eksempel: Jeg har det i virkeligheden sådan at jeg gider det i virkeligheden ikke. Det interesserer mig bare NUL (Bilag R). De ældre er ikke opvokset med computere som den unge generation, så de er vant til at finde deres informationer i andre kilder end på internettet, kommunikere på andre måder end i s og deslige. Det er først når det bliver tvingende nødvendigt, eller de ældre finder et område der virkelig interesserer dem, at de begynder at anvende teknologien for alvor. Som for eksempel Ivan, som er i forskellige foreninger og anvender computeren til regnskaber og kommunikation med andre medlemmer. Ingrid forklarer: Ja, og man skal have brug for det (computere) og ja, vi kan jo godt klare os uden (Bilag S). Som før nævnt (se evt. afsnit 6.4: IT-barometer) fandt Teknologisk Institut også at den største barriere blandt borgere, som aldrig har brugt en computer var manglende interesse og behov. Over halvdelen (53 pct.) gav dermed manglende interesse som begrundelse for ikke at anvende IKT og 25 pct. angav manglende behov som begrundelse(teknologisk Institut 2007, side 51). En af de andre helt store barrierer er angsten for at gøre noget forkert og at ødelægge computeren. Det er især kvinderne der udtrykker denne angst og dette kan virke som om at det hindrer de ældre i at udvikle deres færdigheder. Altså det der er galt med sådan nogle så gamle som os, det er at vi er bange for i bund og grund at gøre noget forkert. Altså; vi er bange for at det går i stykker (Bilag R), siger Lillan. Det kan virke uoverskueligt for ældre der ikke er øvet udi computerteknik, at der er en masse der kan gå galt. En computer er både dyr og teknisk avanceret og der er en masse knapper der kan trykkes på. Og så nogle gange kommer der noget op [en dialog boks] der siger at der er noget i vejen og man tænker; gud! Det ser alvorligt ud og så tør man ikke gå videre (Bilag R), siger Ellen alvorligt. Måske skal man så have hjælp af manden, familien eller vennerne til at komme videre og her er det så igen nemmere at gøre som man plejer, det vil sige at tage telefonen og ordne det af den vej. Som før nævnt var der ud af de syv fokusgruppedeltagere kun to, begge mænd, der havde anskaffet sig en digital signatur. Den ene, Holger, havde anskaffet den i forbindelse med ændring af skattekort og havde anvendt signaturen denne ene gang. Nu har han imidlertid glemt koden og ville blive nødt til at anskaffe sig en ny. Den anden mand, Ivan, anvender sin digitale signatur til mange formål; bl.a. i forhold til Skat, Sygeforsikringen Danmark og lidt sagsbehandling. Disse to mænd er karakteriseret ved at være dem med de største digitale kompetencer af alle deltagerne og med den største selvtillid indenfor området. Holger har gået lidt på kursus, men i bund og grund er de begge selvlærte og har lært teknologien ved at prøve sig frem. Herudover er begge mænd i den position at deres koner 63

64 kommer til dem med de teknologiske problemer og de er så at sige nødt til at tage hånd om dem. Kvinderne har derimod ikke prøvet at anskaffe sig en digital signatur og kan i bund og grund ikke se meningen med at have en, de finder andre veje til kommunikationen med det offentlige (se eventuelt nedenfor). Der er også en del forvirring omkring hvad digital signatur er, hvordan man skaffer den og hvad den skal bruges til. Dette understreges blandt andet af at Ellen i sit spørgeskema forvekslede Digital signatur med netbanks-koden (se evt. afsnit 9.1.2). Det kan virke som om, at kvinderne enten ikke er blevet oplyst nok om emnet eller at det slet ikke interesserer dem. Her er det også værd at bemærke den effekt medierne har på de ældres tanker om teknologien. Flere nævnte i forbindelse med digital signatur at de tvivlede på om det er sikkert nok og om de nu kunne stole på om oplysningerne kom frem. Herudover nævner Susanne: Jeg tror også at det er fordi at man [fra medierne] får af vide at så er der det ene og det andet jeg ved ikke hvad det hedder [moderator: virus] Ja virus, folk bliver jo nervøse og usikre og utrygge. Det tror jeg sådan set er ret almindeligt (Bilag S). Medierne har været fremme flere gange og fortælle om stjålne identiteter på nettet, tømning af bankkonti via netbank og forskellige ødelæggende vira. Dette må have en effekt på de ældre der i forvejen ikke ved ret meget om teknologien og derved tænker at de skal være ekstra forsigtige eller slet ikke anvende teknologien. 9.6 Mindre personlig kontakt? Et stort emne der blev diskuteret under fokusgruppeinterviewene er forskellen mellem de unge og de ældre og hvordan teknologien bliver brugt og misbrugt af den unge generation. Alle fokusgruppedeltagerne udtrykte en grundlæggende angst for at hvis man anvender computeren og dens teknologi for meget, kan man forsvinde i den. Det vil sige at deltagerne er bange for at de vil komme til at bruge alt for meget tid på computeren, der så vil stjæle tid fra deres andre gøremål. Lillan udtrykker det således: Men jeg kan jo også se at det bliver en tidsrøver udover en hver beskrivelse, hvis man ikke selv kan administrere det og det kan jeg jo se med de unge mennesker (Bilag R). Deltagerne oplever altså at deres børn og andre unge, bruger for meget tid ved computeren og de ikke har tid til andet end det. Dette kan i sig selv være en barriere for de ældre i at begynde at anvende computeren mere end lige det de allermest har brug for. Dette falder også godt i tråd med at flere af deltagerne udtrykker, at den ældre generation de tilhører, har en anden opdragelse og respekt for andre mennesker. Deltagerne mener at de simpelthen er opdraget til at være mere sociale end de unge er i 64

65 dag og at de unge til dels er blevet socialt amputeret. Som Ellen udtrykker det: Jeg synes jo nok at de unge kommer til at mangle en dimension. En social dimension. Hvis alting foregår over computeren. Hvad med den der personlige kontakt? De [unge] bliver socialt amputeret (Bilag R). Deltagerne er bange for at der i fremtiden vil være flere og flere der går i deres egen lille boble og ikke kan tale med andre mennesker end over computeren. Ingrid siger: De unge vil hellere sidde foran computeren og bruge tid på det end at snakke med os andre (Bilag R) De ældre kan godt lide den sociale dimension i samtalen med andre mennesker og vil meget hellere tale med for eksempel det offentlige over telefon eller ansigt-til-ansigt. Som Lillan siger: Vi er en generation, der godt kan lide at snakke med andre mennesker (Bilag R). Blandt fokusgruppedeltagerne var der en generel utilfredshed og mistillid til det offentlige, på internettet eller ej. De syntes, at der bliver skåret ned på de offentlige tilbud og at der er mindre tid til det enkelte menneske. Derfor ser de også digitaliseringen som et udtryk for at samfundet vil spare penge og at det offentlige vil skære ned på for eksempel lønningerne (se eventuelt mere om dette nedenfor). Ellen siger for eksempel: Man kan jo sige at personlig kontakt tager mere tid (Bilag R) og hermed slår hun ned på både at det offentlige vil spare penge og at samfundet i almindelighed er blevet mindre social. Lillan bemærker også at kommunen først reagerer hvis man står overfor dem og banker i bordet og dette tror hun ikke vil ændre sig med digitaliseringen: Lige så snart man kommer derind så sker der noget (Bilag R). I 1994 da den første IT-politik blev lanceret, var det ikke hovedbudskabet at det offentlige skulle spare penge, men det at IT skal åbne den offentlige sektor, gøre den mere gennemskuelig og gøre det muligt at levere bedre service (Forskningsministeriet 1994, side 26). Det kan diskuteres ud fra forskellige holdninger og politiske standpunkter, om den digitale forvaltning har gjort dette, men hovedpointen her er at fokusgruppemedlemmerne i denne undersøgelse stiller sig kritisk overfor denne formulering. Som før nævnt er alle fokusgruppedeltagerne meget kritiske overfor at kommunikere med det offentlige over nettet. En person, Ivan, gør det ofte og ved hjælp af sin digitale signatur, men også han er kritisk over for spørgsmålet om personfølsomme oplysninger. Jeg er også fri for at gå op til kommunen for at få ændret i min selvangivelse det kan jeg gøre hjemmefra. Det er da væsentligt. Det er tal og det er der ikke noget socialt i at fortælle. Men hvis det var noget der drejede sig om mig, en sygdom eller noget personligt ville jeg helt sikkert foretrække at gå derop og snakke med dem (Bilag S), siger Ivan. Han ville altså ikke bryde sig om at sende personlige informationer over nettet, men ville ringe eller gå op til kommunen og snakke med dem. Dette forklares ved at: Man får jo heller 65

66 ikke enkelthederne med. I det øjeblik du kommer op og snakker med en person, kommer der flere ting ind i samtalen og tingene bliver belyst fra flere sider (Bilag S). Susanne siger dermed at når man ser sagsbehandlerne på kommunen ansigt-til-ansigt eller over telefonen, er det nemmere at få nuancerne og enkelthederne med i den sag man skal have drøftet. Alle fokusgruppedeltagerne kan dog se det fornuftige ved at sende ja/ nej spørgsmål og upersonlige formularer over internettet til kommunen. Alle fokusgruppemedlemmerne var enige om at der også i fremtiden både skal være tilbud om kontakt til det offentlige over nettet og personligt. Birgit Jæger skriver i konklusionen af sin bog Ældre tæmmer teknologien: Ja, der skal også fremover være tilbud om offentlig service, som ikke er baseret på brugen af IT, fordi det skal respekteres, at en del af befolkningen siger nej tak til IT (Jæger 2005, side 203). Dette er også noget deltagerne i denne undersøgelse kan tilslutte sig. Ellen begrunder det med: De forudsætter at alle har den computer derhjemme og alle kan bruge den og det er der altså mange der ikke kan (Bilag R). Også Susanne kan tilslutte sig dette og henviser især til at ældre mennesker har brug for det sociale aspekt der er i at kontakte kommunen: Det får mig til at føle mig skidt tilpas [at der er mindre personlig kontakt]. Fordi jeg tror det er uhyre vigtigt at man har de der kontakter især når man bliver ældre. At man kommer ned og får den der samtale det kan fylde en hel dag. Jeg synes det er så vigtigt og jeg synes det er så synd at der bliver mindre og mindre af det (Bilag S). Derved er alle deltagerne enige om at den personlige kontakt skal være et tilbud, der skal tilbydes af kommunen ved siden af de digitale. Som før nævnt (se evt. afsnit 6.4: IT-barometer) offentliggjorde Teknologisk Institut i 2007 en undersøgelse der blandt andet ser på årsagerne til ikke at anvende nettet til kommunikation med det offentlige. Halvdelen (50 pct.) af dem, der ikke har haft kontakt angiver at den største barriere er, at den personlige kontakt mangler. 39 pct. angiver manglende direkte svar som årsag, mens hver tredje (32 pct.) angiver, at de er bekymret for sikkerheden og beskyttelsen af deres oplysninger (Teknologisk Institut 2007, side 88) 9.7 Den stigende digitalisering i samfundet Det der i begge fokusgruppeinterviews fyldte meget var bekymringen om at den stigende digitalisering vil medføre at svage grupper i samfundet vil blive udstødt. Dette var en lang, ivrig og livlig debat, men alle deltagerne var enige om at dette var et af de største problemer den stigende digitalisering medførte. Ingrid havde denne forklaring: Ja man har det efterhånden sådan at mennesker er blevet sådan en brik, og så har den brik en 66

67 eller anden farve der er nogle brikker der er grønne og nogle der er røde og dem der er sådan en mellemfarve; ud med dem de dur ikke [ ] vi skal være ens (Bilag R). Især Lillan havde en meget passioneret holdning til denne debat og sagde bl.a.: Jo jo, men vi må jo også tænke på at det her i fremtiden og der bliver jo færre og færre der ikke kan finde ud af det der med computere og flere der har haft mulighed for at lære det det men jeg er 100% sikker på at der er nogen der aldrig nogensinde vil kunne lære det og jeg tror faktisk det er flere end vi tror [ ] jeg vil godt nok sige altså at hvis det hele kommer til at foregå over computeren så er der godt nok noget der bliver tabt på gulvet de får ikke en chance! [ ] Det kan godt være det er fordi vi er gamle eller fordi vi er opdraget anderledes, men man bliver altså nødt til at tage hensyn til samfundets svage mennesker og det gør man ikke i dag (Bilag R). Dette falder også i tråd med deltagernes ønske om at der stadig skal være mulighed for personlig kontakt til kommunen, da ikke alle vil have mulighed for at blive indlemmet i den digitale verden. Man kan se denne bekymring for samfundets svage som et udtryk for at alle de deltagende på den eller anden måde har haft et arbejdsliv i et servicefag. Flere er tandlæger og skolelærere og igennem disse jobs skal man udvise empati for andre mennesker og sætte sig ind i deres livssituationer, hvilket også er det deltagerne gør i denne debat. Udover dette kritikpunkt ved den stigende digitalisering i samfundet, var der også andre punkter der optog fokusgruppedeltagerne. Det der i det første fokusgruppeinterview også fyldte en del var bekymringen for at den stigende digitalisering i den offentlige sektor vil betyde fyringer. Alle deltagerne udtrykte denne bekymring, men især Birthe udviste bekymring. Et andet emne fokusgruppedeltagerne i det første fokusgruppeinterview den 29. oktober også kom ind på var problematikken med at der i fremtiden bliver færre mennesker til at tage sig af den stigende ældrebefolkning. Birthe udtrykker det således: [ ]men vi bliver jo nødt til at se i øjnene at vi bliver færre altså mennesker (Bilag R). Hermed mener Birthe at samfundet bliver nødt til at digitalisere mere for at løsne hænder til andre ting i den offentlige sektor. En sidste ting fokusgruppedeltagerne kom ind på som en bekymring for den stigende digitalisering i samfundet var arbejdsmiljøet. Dette falder også i tråd med det førnævnte emne om det manglende sociale aspekt i dagens teknologiske samfund. Fokusgruppedeltagerne udtrykte bekymring for de ansatte indenfor det offentlige, der skal sidde foran computerne og kommunikere med borgerne. Ellen siger: Jeg sidder her og tænker på alle de mennesker der sidder foran skærmen: hvor er arbejdsmiljøet henne? Hvordan har de det egentlig? Det skal man jo også passe på med at hele dagen ikke går med at sidde der. Jeg synes det må være et ualmindeligt dårligt og et trist arbejdsmiljø 67

68 (Bilag R). Hermed mener de at det sociale aspekt ved den direkte kontakt til borgerne er et udtryk for bedre arbejdsmiljø og sammenhold blandt kollegerne. Fokusgruppedeltagerne ser digitaliseringen som et udtryk for at samfundet vil spare penge De deltagere der deltog i fokusgruppeinterviewene viste sig at være enig i de fleste ting, selvom deres digitale kompetencer var på forskellige niveauer. Dog var deltagerne meget ens i den forstand at alle i deres arbejdsliv har haft serviceorienterede jobs og dette kan have indvirket på nogle af udsagnene. Herudover kendte de fleste hinanden, som før beskrevet, og dette kan også have været med til at de har tilpasset sig hinandens holdninger enten under selve interviewet eller under deres bekendtskaber. Birgit Jægers bog Ældre tæmmer teknologien samler forsknings- og udviklingsprogrammet Ældres brug af IT som udmøntede sig i seks lokale udviklingsprojekter der eksperimenterede med at lære ældre at anvende IT, fire forskningsprojekter og et formidlingsprojekt. I Jægers undersøgelser blev der foretaget casestudier, fokusgruppeinterview og forskningsinterview. Som man kan se i ovenstående, har Jæger i sin bog mange af de samme konklusioner og udsagn fra sine interviews som i denne undersøgelse. Herudover fandt hun også andre barrierer for ældres anvendelse af IT. Blandt andet fandt hun at det tager længere tid for ældre at lære nye ting og de skal have det repeteret mange gange før det sidder fast. Herudover medfører de kognitive vanskeligheder at det kan være svært at overføre de metaforer som bruges f.eks. som ikoner i brugergrænsefladen til de funktioner programmet udfører. (Jæger 2005, side 141). Jæger fandt at unge er mere visuelle og kan bedre referere til, forstå og anvende de ikoner der findes på en sådan brugergrænseflade. Ældre er mindre visuelle og skal helst have det hele på skrift i forhold til ikoner. Ældres fælles referenceramme er ifølge Jæger, at de er mere autoritetstro, har en større berøringsangst og er perfektionister. (Jæger 2005, side 138f) Derudover fandt Birgit Jæger forskellige årsager til at ældre ikke anvender IT og inddelte disse i fire: Modstanderne, som er dem der har levet et langt og godt liv uden IT og ikke vil lære det nu. De mener at ældre ikke har brug for IT, da de ikke længere er i arbejde. De ekskluderede, som er dem der har meldt fra på kurserne da de ikke har kunnet følge med. 68

69 Afviserne, som er dem der har lært IT og efterfølgende frivilligt har fravalgt det. De udstødte, som er dem som har lært IT men af økonomi og pladsproblemer ikke kan fortsætte. (Jæger 2005, side 177ff) 9.8 Delkonklusion Overordnet kan man sige at de personer der deltog i fokusgrupperne var positive overfor teknologien, men ikke selv mente at de var gode til at anvende den til fulde. Deltagerne viste derimod generelt utilfreds med det offentlige, da de mener at denne sektor er blevet betydeligt forringet over de senere år. Deltagerne fordeler sig bredt over IT-barometret, men det er tydeligt at mændene har flere kompetencer og er dem der bruger computeren mest. Herudover er det også de to mænd der har anvendt digital signatur, den ene stadig er flittig bruger. Alle deltagerne har i mere eller mindre grad tænkt at gå på kursus, men erkender at det i bund og grund er interessen der mangler. Dette ses også som den helt store barriere for at lære IT-kompetencer. Dog mener de ældre at de bliver nødt til at lære det for deres børn og børnebørns skyld. Andre barrierer imod at anvende computeren er at især kvinderne har en angst for at gøre noget galt og at de trykker på noget forkert. Herudover føler de også at medierne gør sit til at skabe frygt om forskellige vira og internetforbrydelser. Fokusgruppedeltagerne er enige om at kommunikation med det offentlige over nettet er smart og kan blive et nyttigt værktøj, men de er også enige om at de kun vil anvende denne kommunikationsform til korte ja/ nej spørgsmål og upersonlige informationer. Den helt store diskussion gik på at de svage bliver udstødt ved den stigende digitalisering i samfundet og at det er vigtigt der også er plads til den personlige kontakt i fremtiden, for at imødegå disse mennesker. Andre bekymringer fokusgruppemedlemmerne udtrykte, var den stigende ældrebefolkning og de færre arbejdende, arbejdsmiljøet og at det offentlige personale kan risikere at blive fyret når digitaliseringen vinder mere indpas. 69

70 10. KONKLUSION Geronteknologi er et tværfagligt felt og er en sammenskrivning af gerontologi (studiet af ældre/ alderdom) og teknologi. Geronteknologi er generelt et funktionalistisk og teknologideterministisk perspektiv og udspringer af et man-machine perspektiv, hvor maskinen eller teknologien skal gå ind og afhjælpe menneskelige mangler og modvirke aldersbetingede problematikker. Der er en del kritik af feltet, blandt andet fordi geronteknologiens forskere ofte ser de ældre som svage og som mennesker der har brug for hjælp. Ældre i bliver i denne afhandling defineret som personer over 60 år, og i Danmark er der i øjeblikket 23 pct. af befolkningen der i denne alder eller over. I de senere år har fokus mere flyttet sig fra de ældres behov for hjælp til deres ressourcer og flere undersøgelser tyder på at ældrebefolkningen ikke er en så homogen gruppe som før antaget. Regeringen gennemfører årligt en måling af danskernes IT-færdigheder og resultaterne offentliggøres i et såkaldt IT-barometer. Barometermålingen bygger på begrebet digital literacy og definerer en række sammenlignelige IT-færdigheder over tid. Resultater inddeles danskerne i fire færdighedsniveauer som går fra niveau O (ingen færdigheder) til niveau 3 (de meget gode). Resultatet fra den første måling viser at der samlet set er næsten 40 pct af befolkningen som ingen eller næsten ingen IKT-færdigheder har. Borgere på niveau 1 og 0, angiver primært manglende interesse eller behov som begrundelse. Ses der på årsagerne til ikke at bruge internettet til kontakten med det offentlige, siger halvdelen af dem, der ikke har haft kontakt, at den største barriere er, at den personlige kontakt mangler og hver tredje angiver, at de er bekymret for sikkerheden og beskyttelsen af deres oplysninger. I begrebet digital forvaltning ligger at den offentlige forvaltning bliver digitaliseret og Birgit Jæger sætter tidspunktet for oprettelsen af den digitale forvaltning til 1994, da det var her den første IT politik blev lanceret. Hvis man ser på danske borgeres digitale kommunikation med det offentlige er det tydeligt at den ældste aldersgruppe har mindre kontakt til de offentlige myndigheder end andre aldersgrupper. Ca. 41 pct. af de årige, der har anvendt internettet i den sidste måned, brugt det til at finde information på offentlige myndigheders hjemmesider. Det er hjemmesider som for eksempel e-boks og Borger.dk, som kan tilgås ved hjælp af borgernes personlige digitale signatur. Der har været en del kritik af den digitale signatur, da det er kommet frem at det reelt kun er ca. 70

71 fire procent af befolkningen, der bruger den jævnligt, selvom der i alt har været over 1 million udstedelser. Der er i undersøgelsen valgt at anvende fokusgruppeinterview, da det er en metode der god til at producere empiriske data, der siger noget om betydningsdannelse i grupper. Fokusgrupper er derudover gode til at producere data om mønstre i indholdsmæssige betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger. Herudover er fokusgrupper også gode til at producere data om, hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger. Overordnet kan man sige at de personer der deltog i fokusgrupperne var positive overfor teknologien, men ikke selv mente at de var gode til at anvende den til fulde. Deltagerne fordeler sig bredt over IT-barometret, men det er tydeligt at mændene har flere kompetencer og er dem der bruger computeren mest. Herudover er det også de to mænd der har anvendt digital signatur, den ene stadig er flittig bruger. Alle deltagerne erkender at det i bund og grund er interessen der mangler og dette ses også som den helt store barriere for at lære IT-kompetencer. Dog mener de ældre at de bliver nødt til at lære det for deres børn og børnebørns skyld. Andre barrierer imod at anvende computeren er at især kvinderne har en angst for at gøre noget galt og at de trykker på noget forkert. Herudover føler de også at medierne gør sit til at skabe frygt om forskellige vira og internetforbrydelser. Fokusgruppedeltagerne er enige om at kommunikation med det offentlige over nettet er smart og kan blive et nyttigt værktøj, men de er også enige om at de kun vil anvende denne kommunikationsform til korte ja/ nej spørgsmål og upersonlige informationer. 71

72 11. PERSPEKTIVERING I perspektiveringen kommes der ind på hvilke læringsredskaber det offentlige kan anvende til at få de ældre over 60 til at få bedre IKT-kompetencer. I Birgit Jægers bog Ældre tæmmer teknologien (2005), kommer hun ind på nogle af de faktorer der skal være til stede i et læringsmiljø hvor de ældre har optimale betingelser for læring. Som skrevet i afsnit 6.1, er teknologien ikke et mål i sig selv, men et middel til et bedre liv for mange ældre mennesker. Det er derfor vigtigt at teknologiens mange muligheder bliver indlært på den rigtige måde. Hvor yngre personer lærer nye færdigheder hurtigt, må ældre mennesker lære mens de ser bort fra tidligere tillærte færdigheder, som ikke nemt kan aflæres. IT og Telestyrelsen beskriver hvordan ældre mennesker kræver en tålmodig, pædagogisk læringstilgang og at der brug for personlig vejledning, der skal gentages flere gange. IT og Telestyrelsen anbefaler at de ældre skal have et læringsmiljø hvor underviserne er tålmodige og de ældre kan støtte hinanden. Oplæring af ældre i IKTfærdigheder kræver derfor et særligt læringsmiljø, hvor underviserne skal være tålmodige, og hvor der lægges op til, at de ældre kan støtte hinanden (IT og Telestyrelsen 2007, side 86). I afslutningen på Birgit Jægers bog konkluderer hun: En meget vigtig konklusion på programmets erfaringer er, at der ikke eksisterer nogen barrierer for, at ældre kan lære at bruge IT. Udviklingsprojekterne har vist, at hvis man opbygger nogle velfungerende læringsmiljøer, hvor de ældre kan præsenteres for IT i et stille og roligt tempo, hvor undervisningen er tilrettelagt ud fra en forståelsespædagogik og tager udgangspunkt i ældres hverdagsliv, så er der ingen hindringer for, at ældre lærer at bruge teknologien og dermed blive socialiseret ind i det socio-tekniske netværk omkring IT (Jæger 2005, side 285f) Hermed lægger Jæger op til at der skal være flere tilbud til de ældre over 60 år hvor de kan tillære sig færdigheder indenfor IKT. Dette ses som en vigtig udvikling, hvis samfundet skal have de sidste 40 pct. af befolkningen (se evt. afsnit 6.4: IT-barometer) med ingen eller dårlige IKT-kompetencer til at komme med på teknologi-vognen. Der skal være bedre og billigere tilbud til de teknologisvage og læringsmiljøerne skal afspejle deres niveau og kompetencer. Dog vil der altid være nogle mennesker, hvor det vil være umuligt at tillære sig teknologiske kompetencer af den ene eller den anden grund og for dem skal det stadig være muligt at anvende den personlige kontakt. 72

73 12. LITTERATURLISTE Accenture (2007a): Danmark 4. bedst til offentlig service. Lokaliseret på www den 20. oktober rvice.htm Accenture (2007b): Leadership in Customer Service: Delivering the Promise. Lokaliseret på www den 20. oktober Bang, Mads (2007) Sanders kompetenceplan blæser fortsat i vinden. I:Computerworld, 28. november =3&pos=4 Bogason, P. (2001)Fragmenteret forvaltning. Demokrati og netværksstyring i decentraliseret lokalstyre. Århus: Systime Bouma H. et al (2007)Gerontechnology in perspective. I: Gerontechjournal, vol.6, no. 4 Danmarks Statistik (2007) Folketal fordelt over køn og alder Lokaliseret på www den 15. december Dansk Standard.(2001). Informationsordbogen: ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 3. udg. Charlottenlund Den Digitale Taskforce (2004) Den offentlige sektors strategi for digital forvaltning realisering af potentialet. Regeringen, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune or_digital_forvaltning/strategi_for_digital_forvaltning_2004_02.pdf 73

74 Forskningsministeriet (1994) Info-samfundet år København: Forskningsministeriet Gorman G.E, Clayton Peter (2004) Qualitative Research for the Information Professional a practical handbook. London: Facet Publishing Halkier B. (2005). Fokusgrupper. Roskilde: Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag Hansen, Kristian (2007) Sander smider 10 millioner kroner efter it-svage. I:Computerworld, 14. december =0&pos=1 Hellevik, Ottar (1984)Forskningsmetode i Sosiologi og Statsvitenskap. Oslo: Universitetsforlaget Hjort A. (1986). Om at interviewe kvalitativt. I: Jensen E.F. & Pittelkow R. (red): Det ukendte publikum. København: C.A. Reitzels Forlag IT- og Telestyrelsen (2006) Informationssamfundet i Danmark It-status København: Danmarks Statistik og IT- og Telestyrelsen Jæger, Birgit (2003) Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jæger. Birgit (2005) Ældre tæmmer teknologien og bliver borgere i informationssamfundet. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kvale, Steiner. (1997). InterView: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Kbh.: Hans Reitzel Forlag Lindholm, Mikael (2007) Leder: Den digitale kompetencekrise. I: Computerworld, 30. marts d&i=4&o=16&pos=17 74

75 Lund A.B (1986). Habermas i hovedet og Gallup på papiret. I: Jensen E.F. & Pittelkow R. (red): Det ukendte publikum. København: C.A. Reitzels Forlag Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007): Danmark et vidensamfund. Lokaliseret på www den 23. september Nielsen E.B, Holst Claus (1998) Ældre & IT. Frederiksberg: Danmarks Institut for Ældrepædagogik. Nøhr, Øyvind (2006) De kompetente eldre Aldring og digital kompetanse konflikt eller lykke? Forskningsrapport nr. 126/2006, Høgskolen i Lillehammer. Platz, M. (2004) Alderdommens sociale slagside. Sociale Dimensioner af Ældrelivet. Odense: Gerontologisk Institut. Politiken (2007) Digital signatur er en fiasko. Sektion. Lørdagsliv, den 20. oktober 2007, side 10. Journalist: Ingen angivet Regeringen (2007) It- og Telepolitisk redegørelse København: Regeringen Schultz Larsen, Troels (2004) Geronteknologi i Danmark Et bibliografisk overblik over ældre og informationsteknologi som forskningsfelt. Arbejdspapir nr. 7, under forskningsprojektet Ældre i Informationssamfundet. Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, RUC Stoker, G. (1998) Governance as theory : five propositions. I: International Social Science Journal. Marts 1998 (155), s Teknologisk Institut (2007) Borgernes IKT-færdigheder i Danmark. Analyse og Erhvervsfremme. Lokaliseret på www den 20. september

76 Videnskabsministeriet (2007) Danskernes it-færdigheder en målrettet indsats. Wilson, T.D. (1999). Models in information behaviour research. I: Journal of Documentation 1999;55(3) s Lokaliseret på www den 20. december 2006: Ældre Sagen (2007). Årsrapport Lokaliseret på www den 28. november Ældrekommissionen (1982). Sammenhæng i ældrepolitikken. Ældrekommissionens 3. og afsluttende delrapport. København: Ældrekommissionen östlund, Britt (2004) Social Science Research on Technology and the Elderly Does it Exist? I: Science Studies, Vol.17, No. 2, s (1998)Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Internetressourcer aeldreraad.dk (2007) Hvem er vi. Lokaliseret på www den 15. december Borger.dk (2007) Det kan du på borger.dk. Lokaliseret på www den 15. december Digitalsignatur.dk (2007): Gode råd om brug af digital signatur. Lokaliseret på www den 23. september

77 Digitalsignatur.dk (2007): Hvad er en digital signatur. Lokaliseret på www den 23. september Digitalsignatur.dk (2007): Hvad er Public Key Infrastructure (PKI). Lokaliseret på www den 23. september e-boks (2007) Hvad er e-boks. Lokaliseret på www den 15. december IT-borger (2007). Internettet er for alle. Lokaliseret på www den 28. november IT kort (2007) Velkommen til IT kort. Lokaliseret på www den 15. december Microsoft (2007). Initiativer for ældre. Lokaliseret på www den 28. november Ældre Sagen (2007). Bliv medlem. Lokaliseret på www den 28. november Ældre Sagen (2007). Værdier, mål og vision. Lokaliseret på www den 28. november t.aspx Ældre Sagen (2007). Ældre Sagens historie. Lokaliseret på www den 28. november t.aspx Ældremobiliseringen (2007). Hvem er vi? Lokaliseret på www den 28. november

78 Ældremobiliseringen (2007). Præsentation af Microsoft Digitale Færdigheder. Lokaliseret på www den 28. november

79 BILAGSFORTEGNELSE De operationelle spørgsmål i Teknologisk Instituts survey Danskernes IKT-færdigheder svar på Teknologisk instituts 34 spørgsmål Invitation til Fokusgruppeinterview Bekræftelse på fokusgruppedeltagelse Spørgeskema Spørgeskema samlet Spørgeskema Birthe Spørgeskema Ellen Spørgeskema Lillan Spørgeskema Ingrid Spørgeskema Holger Spørgeskema Ivan Spørgeskema Susanne Introduktion Spørgeguide Vignette 1 foto af Københavns Kommunes Borgerservice, Amagercentret Vignette 2 foto af en computer med Københavns Kommunes logo Meningskondensering af fokusgruppeinterview 1 Meningskondensering af fokusgruppeinterview 2 Medmoderators noter fra fokusgruppeinterview 1 Medmoderators noter fra fokusgruppeinterview 2 Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag G Bilag H Bilag I Bilag J Bilag K Bilag L Bilag M Bilag N Bilag O Bilag P Bilag Q Bilag R Bilag S Bilag T Bilag U 79

80 De operationelle spørgsmål i Teknologisk Instituts survey Bilag A Kilde: Teknologisk Institut 2007, side 13f 80

81 Danskernes IKT-færdigheder - svar til TI s 34 spørgsmål Bilag B Kilde: Teknologisk Institut 2007, side 29 81

82 Bilag C Kære navn Jeg vil gerne invitere dig til et fokusgruppeinterview idet jeg er ved at lave min afsluttende afhandling på mit studie. Lidt om mig: jeg er på mit sidste semester på Biblioteksskolen, hvor jeg allerede er uddannet Bibliotekar DB. Når denne afhandling er veloverstået kan jeg kalde mig Cand. Scient. Bibl. Lidt om opgaven: Jeg skriver om personer over 60 år og hvordan de bruger den digitale forvaltning. Dvs. kommuner på nettet, borgerservice på nettet, digital signatur osv. Mit ønske er at samle et antal personer over 60 år i et struktureret diskussionsforum, hvor de førnævnte emner bliver taget op og diskuteret. Alle meninger er velkomne og ingen spørgsmål er dumme. Jeg ønsker at bruge resultaterne i min opgave, dog er I anonyme. Biblioteksskolen har tilbudt at stille lokaler til rådighed og derfor kommer interviewet til at foregå på Birketinget 6, 2300 København S du vil få mere præcise detaljer at vide senere. Selve fokusgruppeinterviewet kommer ca. til at tage 2 timer, der vil blive budt på nogle forfriskninger undervejs og det kræver ingen forberedelse af dig. Som tak for deltagelsen vil der blive uddelt en lille gave til sidst Jeg har udvalgt 4 datoer, hvoraf du bedes sætte kryds i alle dem du har mulighed for at komme til. Jeg vælger nemlig to af disse datoer til de endelige interviews. Tirsdag den 23. oktober 2007, kl. 18: Onsdag den 24. oktober kl. 10: Mandag den 29. oktober 2007, kl. 10: Tirsdag den 30. oktober 2007, kl. 18: Herudover er der i kuverten et spørgeskema, jeg gerne vil bede dig udfylde og sende sammen med datoerne. I denne kuvert er en frankeret svarkuvert, så du kan sende datoerne og spørgeskemaet retur. Jeg vil være meget taknemlig hvis jeg får svar hurtigst muligt, dog senest den 17. oktober. På forhånd tusind tak for hjælpen! Med venlig hilsen Kristine Tønnesen Bibliotekar DB Tlf: Mail: 82

83 Kære Tusind tak for din villighed til at deltage i mit fokusgruppeinterview. Interviewet foregår den 29. oktober kl. 10. Stedet er: Danmarks Biblioteksskole, Birketinget 6, 2300 København S. Vi mødes udenfor hovedindgangen kl. 10. Bilag D Jeg glæder mig meget til at se dig! Hvis du mod forventning skulle blive forhindret, bedes du ringe til mig på: eller skrive en mail på: Vel mødt! Med venlig hilsen Kristine Tønnesen Bibliotekar DB 83

Danskernes it-færdigheder

Danskernes it-færdigheder Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 22 Offentligt Danskernes it-færdigheder en målrettet indsats Videnskabsministeriet, december 2007 Danskernes it-færdigheder en målrettet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ældremobiliseringens datastuer

Ældremobiliseringens datastuer Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Revideret hjælpeplan 2015

Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Med målsætningen om 80/100 pct. digital kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige, har

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

It for alle. Gode hjemmesider om it. It-undervisning & it-hjælp i Køge Kommune

It for alle. Gode hjemmesider om it. It-undervisning & it-hjælp i Køge Kommune ? Gode hjemmesider om it www.it-borger.dk IT- og Telestyrelsens hjemmeside med informationer om it og tele for alle borgere. På it-borger.dk kan man blandt andet finde oplysninger om mobiltelefoni, rettigheder

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere