Maden af bordet maden på tallerknen uddannelse til maden maden i fremtiden nr juni
|
|
- Astrid Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maden af bordet maden på tallerknen uddannelse til maden maden i fremtiden nr juni Kost & Ernæringsforbundet
2 leder Ret til en uges efteruddannelse er rimeligt FTF forlod trepartsforhandlingerne fordi kravet om efteruddannelse ikke kunne imødekommes. Uddannelse løb med opmærksomheden, da de delegerede på forbundets nyligt overståede kongres, skulle diskutere beretningen. Uddannelse står højt på dagsordenen når regeringen taler kvalitetsreform og forbedring af den offentlige sektor. Og uddannelse har haft en afgørende plads i de netop overståede trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Kost & Ernæringsforbundet har været en del af forhandlingerne gennem vores hovedorganisation FTF. Og jeg har fulgt forhandlingerne med spænding. I starten så det ud til, at være rene hensigtserklæringer. Og låget på statskassen sad godt fast. Men i sidste ende blev der afsat 6,5 milliard kroner til en massiv investering, som statsministeren kalder det, i de offentligt ansatte. Beklageligvis kom vi til at stå udenfor forliget. Og dermed udenfor indflydelse på, hvordan pengene til uddannelse og efteruddannelse fordeles. FTF takkede nemlig nej til forliget og forlod forhandlingsbordet. Regeringen og arbejdsgiverne ville ikke efterkomme et krav om ret til en ugers uddannelse mindst hvert år til alle i den offentlige sektor. Fakta var, at der var afsat én milliard til os, som udgør 33 procent af offentligt ansatte. Og seks milliarder til medlemmer af LO, som udgør 50 procent af det offentlige arbejdsmarked. Et klart signal fra regeringens side om hvem, der skulle tilgodeses. Og mangel på politisk anerkendelse af indsatsen fra FTF s medlemmer, samfundets frontkæmpere. De har brug for efteruddannelse, som kan give faglig ajourføring og sikre brugerne høj kvalitet i de offentlige ydelser. Realiteten er nu, at der er indgået en aftale, som omfatter LO og AC s medlemmer, men ikke de flere hundrede tusinde offentligt ansatte i FTF. Statsministeren har dog udtrykt at vi ikke bliver glemt lad os nu se! Tilbage står kvalitetsreformens komme, udmøntning af globaliseringspuljen og efterårets overenskomstforhandlinger. Her vil vi bide os fast i vores krav om forbedringer for offentligt ansatte. Rigtig god sommerferie 2 køkkenliv
3 siden hen Maden af bordet maden på tallerknen uddannelse til maden maden i fremtiden nr juni Kost & Ernæringsforbundet foto: henrik frydkjær Fald til. Hvis faget skal tiltrække nye elever og fastholde dem i uddannelsen skal praktikvejledningen være bedre, og der skal være bedre sammenhæng mellem skole og praktik. Ellers falder de fra! Læs om praktik og frafald, side Styr efter kompasset Mange danskere kender hverken kostkompasset eller de otte nationale kostråd. Det vil Fødevarestyrelsen nu råde bod på, ved at tilbyde en sjovere måde at stifte bekendtskab med rådene på. Nemlig gennem en test på hjemmesiden altomkost.dk. Her kan du teste din viden om sund kost og se, om du følger kompassets råd. Ved at besvare otte spørgsmål får du en vurdering af dine kostvaner og gode råd til, hvad du kan gøre bedre. Du kan også teste, om du f.eks. spiser for meget sukker, og om du motionerer nok. Det er planen er at præsentere alle skolebørn for testen efter sommerferien, så de kan lære kostrådene at kende på en sjov og aktiv måde. 1 Tænk før du handler ligesom i 50 erne Forbrugernes vagthund, Forbrugerrådet, fylder 60 i år. For at fejre fødselsdagen besøger rådet forskellige byer i landet, hvor de står på torvet og opfordrer os alle sammen til at tænke, før vi handler. Sloganet stammer fra 50 erne, hvor Forbrugerrådet også kørte rundt i landet og gav gode råd om pligter og rettigheder som forbruger. I dag lyder de vigtigste råd: 1. du har to års reklamationsret 2. gem altid din kvittering 3 du kan ikke fortryde et køb i en butik, med mindre andet er aftalt 4. tillægsforsikringer er ofte spild af penge 5. drop forbrugslån med årlige omkostninger over 15 procent 1 Tekst: Mette Jensen 3
4 siden hen Strid om fedmestrategi Overvægt hos børn og unge er skævt fordelt. Der er langt flere fede børn i de lavere sociale klasser. Og blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk. Det fremgår af en ny rapport fra Motions- og Ernæringsrådet. Rapporten anbefaler en række initiativer, der skal forebygge overvægt: eksempelvis moms på usunde fødevarer og forbud mod reklamer for usunde varer rettet mod børn og unge. Men det er der ikke politisk vilje til. Familie- og forbrugerminister Carina Christensen tror ikke, det vil virke at gøre gulerødderne et par kroner billigere og en pose chips et par kroner dyrere, som hun siger til Børsen. Hun går heller ikke ind for løftede pegefingre og afviser dermed også et forbud mod reklamer. Hun er derimod positiv overfor rådets anbefaling af en central indsats i forebyggelsen. Du kan hente rapporten Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge på rådets hjemmeside. 1 Ny uddannelse i gastronomi og sundhed Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet åbner til september for en ny uddannelse i gastronomi og sundhed. Ideen i uddannelsen er at balancere de to typer mad, vi typisk spiser: mad, som vi spiser for underholdningens skyld, hvor sanserne sættes i spil, og man får en god oplevelse. Og mad, som vi spiser for ernæringens skyld, for at opnå variation i kosten, få de rigtige næringsstoffer og undgå livsstilssygdomme. Det siger Michael Bom Frøst, der er uddannelsesleder på den nye uddannelse. Med andre ord: kombinationen af vellyst og velvære er omdrejningspunktet i uddannelsen, som giver mulighed for at arbejde med f.eks. rådgivning, produktudvikling eller storkøkkendrift. Uddannelsen tager to år og kræver, at man har en treårig natureller sundhedsvidenskabelig baggrund, f.eks. en pb-uddannelse med speciale i human ernæring, klinisk diætetik eller cateringledelse. 1 foto: arkiv, kissen møller hansen søg gastronomi og sundhed 4
5 Kartofler til snapsen. Den 15. juni, Valdemarsdag, er blevet til Danmarks Kartoffeldag. Og det er en festdag for de ældre på en række plejecentre, skriver Danske Kommuner. Den dag serverer mange plejecentre nemlig nyopgravede kartofler fra lokale avlere. Og de danske spritfabrikker sponsorerer snapsen til kartoflerne. Kvinder og økonomi Penge har både historisk og kulturelt været mandens domæne, fordi han var familiens eneforsørger. Men selv om mændene har fået en plads ved puslebordet og køkkenbordet, så holder mange kvinder sig stadig væk fra skrivebordet, når emnet er budget, gæld, lån eller pension, skriver Pensionskassen. Men det koster kvinderne dyrt, ikke at ville have med pengene at gøre, mener blandt andre Lisbeth Nebelong, der har skrevet bøger om kvinder og økonomi. Erfaringen viser i øvrigt også, at hvis kvinder kaster sig ud i f.eks. aktiehandel, så klarer de sig rigtigt godt, blandt andet fordi de sætter sig grundigt ind i sagerne, inden de investerer. Bøger og internettet kan være til inspiration, når der skal styr på økonomien. 1 Flere penge til fødevarekontrol Vejen til flere kontrolbesøg af fødevarevirksomhederne har været lang og trang, og er gået over den ene skandale med fordærvet kød efter den anden. Men nu er der opnået et politisk forlig om en fødevarelov, der resulterer i både flere penge og flere kontrolbesøg. Fra næste år øges budgettet i Fødevarestyrelsen med omkring 60 millioner kroner om året. Det svarer til en stigning på 25 procent. Pengene skal bruges til næsten flere kontrolbesøg især i virksomheder, hvor risikoen er høj, eller der er mistanke om problemer. Og til at udvikle smileyordningen. Hvis en virksomhed har klaret fire besøg i træk til det største smil, bliver den til en elitevirksomhed, hvor der vil gå længere tid mellem kontrolbesøgene. 1 køkkenliv
6 siden hen Reklame for sundhed Fra juli kan fødevareproducenterne skrive på deres varer, hvor sunde de er. Det har de kunnet længe i andre lande, og EU har nu harmoniseret reglerne. Det betyder, at producenterne f.eks. kan skrive, at varene ikke er tilsat sukker, at de styrker knoglerne eller regulerer fordøjelsen. Det første kaldes ernæringsanprisning, det sidste sundhedsanprisning. Uanset hvad producenten finder på at skrive på varen, må det ikke være usandt eller vildlede os til at tro, at vi f.eks. kan spise os fra en sygdom ved at vælge netop den fødevare. Derfor skal alle anprisninger godkendes i første omgang af Fødevarestyrelsen. Det betyder, at der kommer til at gå endnu nogle år, inden vi vil se danske varer, med reklamer. Til gengæld kan vi fra 1. juli møde udenlandske varer med reklamer i butikkerne. 1 Mad fortæller historie. Hver gang vi sætter mad på bordet, holder grillfest på vejen, inviterer til brullup, julemiddag eller statsbanket, dramatiser vi i virkeligheden vores egen historie. Det er et show, vi stabler på benene, og vi har gennem tiden opstillet helt specielle regler for, hvordan maden tilberedes, bordet dækkes, og hvordan vi opfører os over for hinanden. Helt specielt dansk. Der er ikke andre i verden, der spiser præcis som os, siger Bi Skaarup, cand.phil. og forfatter til flere bøger om historisk mad. tegning: hanne bartholin Valgfag: delledræberen På Ansager skole i vestjylland har de sat et nyt valgfag på skoleskemaet: delledræberen. Udover fysisk udfoldelse på det lokale fitness-center, rummer faget også undervisning i sund ernæring. Og der er rift om pladserne på valgfaget. Da trivsel allerede i flere år har været i fokus på skolen, vil skolen også tildele pladserne på valgfaget, udfra en vurdering af, hvem af eleverne, der vil have mest gavn af undervisningen. Erfaringen på skolen viser, at når man er overvægtig, trives man ikke og er ofte uden for fællesskabet. 1 6
7 Mælk fra køer med horn Koen har ikke kun horn for at forsvare sig, mener biodynamiker Günther Lorenzen. Der går blodbaner fra koens mave, ud i hornene og tilbage igen. Maven hænger sammen med stofskiftet, og stofskiftet er en forudsætning for mælkeproduktionen. Derfor er han overbevist om, at hornene har indflydelse på mælken, siger han og fortæller at tyske biodynamikere har erfaring med, at mælkeallergikere kan tåle mælk fra køer, der ikke er afhornede. Et tysk universitet er i gang med en videnskabelig undersøgelse af denne sammenhæng, skriver &mælk. 1 Sej skolemad Børn er vilde med kinabokse og smoothies og derfor har Gladsaxe Kommune inddraget looket fra fastfoodindustrien i skolemaden, skriver kommunen på sin hjemmeside. Hvis skolemaden er sej at se på, så er det i orden for børnene, at den også er sund, viser erfaringen. Og derfor har kommunen lavet en håndbog til skolerne, som skal inspirere kantinemedarbejderne til at være kreative og gøre den sunde mad attraktiv for børnene. 1 Deltag i konkurrencen om at opfinde egnsspecialiteter Opfind et produkt, der er fremstillet af lokale råvarer af høj kvalitet! Opfordringen kommer fra lokaliseringsrådet, der udskriver konkurrencen nye egnsspecialiteter Målet med konkurrencen er at fremme udvikling og afsætning af lokale produkter. Og derfor er det tanken, at du skal gå sammen med en lokal producent og udvikle et nyt og gerne overraskende produkt. Sidste års vinder var en cider-is fremstillet af cider fra Fejø. Isen var udtænkt af to kokke fra restaurant Clara Friis på Fejø. I år kommer konkurrencen til at foregå i fire regionale runder og slutter med en finale i Odense i efterårsferien. Alle, der beskæftiger sig professionelt med mad, kan deltage i konkurrencen. Og du har indtil den 15. september til at udvikle ideen og lave prøver, som vil blive bedømt af en dommerkomité ved finalen. Læs mere om konkurrencen på Forbrugerrådets hjemmeside. 1 køkkenliv
8 Nej til indtægt fra ekstern produktion Fredericia Sygehus benytter overgangen til regionen til at skille sig af med to tredjedele af sin madproduktion. Indenrigsog Sundhedsministeriet har bidraget til sagen med et misvisende svar. Sygehusledelsen for Fredericia og Kolding Sygehuse har besluttet, at den ikke vil indgå i et interessentskab med Fredericia Kommune. En beslutning, som får alvorlige konsekvenser for køkkenet på Fredericia Sygehus. Den fælles ledelse for de to sygehuse under Region Syddanmark vil afvikle al ekstern madproduktion fra Fredericia Sygehus, når gældende kontrakter udløber i I 2005 vandt køkkenet en kontrakt på levering af mad til Fredericia Kommunes hjemmeboende pensionister. Desuden bespiser køkkenet en daginstitution i byen og har siden 1990 leveret mad til række specialinstitutioner i Brejning, som i dag hører under regionen, men som ventes at overgå til kommunal drift fra Den samlede eksterne produktion i køkkenet på Fredericia Sygehus er på kostdage. Det svarer til knap 63 procent af samtlige kostdage. Den giver sygehuset en årlig indtægt på godt tre mio. kr., hvoraf procent er overskud. Denne indtægtskilde har ledelserne på de to sygehuse valgt at stryge, samtidig med at de gør fremtidsudsigterne for ca. 30 medarbejdere usikre. Medarbejdere flygter Vi forstår ikke beslutningen. Vi fik den meddelt mundtligt en fredag af vores service- og logistikchef. Mine medarbejdere er chokerede og flere af dem har fundet eller overvejer at søge andet arbejde, siger Jette Andreassen, økonoma og daglig leder af køkkenet 8 Tekst: Carsten Tolbøll
9 Sygehusledelsen ønsker ikke at indgå et samarbejde med Fredericia Kommune i selskabsform. CITAT FRA REFERATET AF MØDET I SYGEHUSLEDELSEN DEN 24. MAJ PÅ FREDERICIA OG KOLDING SYGEHUSE. Lovændring tillader selskaber på Fredericia Sygehus. Birthe Hansen, økonoma og indtil i år leder af køkkenet, er lige så uforstående: Vi kommer til at miste et antal stillinger, heriblandt de seks, som blev virksomhedsoverdraget til køkkenet i forbindelse med opgaven med pensionistmaden. Det vil gøre det umuligt at opretholde køkkenets nuværende daglige åbningstid på 12 timer. Vi har altid leveret frisklavet mad og har kunnet udnytte kapaciteten dagen igennem ved en kombination af intern og ekstern produktion, siger Birthe Hansen. foto: lars skaaning Kommunalreformen og sygehusenes overgang til regionerne ligger til grund for, at Fredericia og Kolding Sygehuse tager spørgsmålet om ekstern køkkenproduktion op til overvejelse på nuværende tidspunkt. Regionerne må ikke beskæftige sig med andre opgaver end dem, der er nævnt i regionsloven, herunder først og fremmest drift af det offentlige sygehusvæsen. Det har givet problemer for de forhenværende amter, der har leveret ydelser til kommuner gennem kontrakter. Kost & Ernæringsforbundet var med et brev til Indenrigsministeriet muligvis med til at sikre, at reglerne blev lempet. En tilføjelse til Sundhedsloven tillader nu, at regioner samarbejder med kommuner om eksempelvis madproduktion. Men det forudsætter, at regionen danner et interessentskab med kommunen som står for salg af sygehusmad til kommunale institutioner (se side 11). Et nej, selvom svaret er ja Kolding og Fredericia Sygehuse skrev i marts 2006 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at få oplyst, om Fredericias sygehuskøkken fortsat fortsættes næste side t køkkenliv
10 Mutte miner. Medarbejderne er chokerede ved udsigten til at miste to tredjedele af produktionen, når de ikke længere skal lave mad til kommunens pensionister. Personalemødet skal give svar på nogle af de mange spørgsmål, der trænger sig på. foto: lars skaaning t ville kunne levere mad til Fredericia Kommune og institutionerne i Brejning efter overgangen til Region Syddanmark. Ministeriet var over et år om at svare, og da brevet omsider blev sendt fra Slotsholmen i april i år, var svaret et entydigt nej! Chefkonsulent Jette Vind Blichfeldt, der har underskrevet det ministerielle svar, hævder, at Sundhedsloven og dens bekendtgørelse ikke giver hjemmel til, at regioner kan levere mad til en kommunal institution eller til pensionister eller skolebørn i en kommune. Hun forbigår helt den ovennævnte lovændring, der trådte i kraft 1. januar Køkkenliv har spurgt Jette Vind Blichfeldt om, hvorfor ministeriet udsender et misvisende svar. Hun ønsker ikke at udtale sig til citat, men siger, at Fredericia Sygehus over telefonen skal have gjort hende opmærksom på, at sygehuset ikke ønskede at indgå i en selskabsdannelse med kommunen, hvorefter hun udelod denne mulighed i sit svar. Ikke desto mindre blev selskabsdannelsen drøftet som en af løsningsmulighederne på sygehusledelsens møde den 24. maj. Service- og logistikchef Edith Høybye har fra sygehusets side varetaget kontakten med Jette Vind Blichfeldt. Hun siger: Jeg tror nok, at jeg på et tidspunkt sagde til hende, at vi dengang ikke var interesseret i en selskabskonstruktion. Men det er jo længe siden, og vi tog senere muligheden med i overvejelserne. Men den situation, vi er havnet i, gør, at vi ikke ønsker at bruge vores ressourcer på at producere mad til eksterne kunder. 1 10
11 nej til indtægt fra ekstern produktion Lav mad i selskab Et par uger før Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar vedtog Folketinget en række ændringer af Sundhedsloven. En af dem er til 78, der blandt andet handler om samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Her er tilføjet: Et regionsråd kan herunder deltage med andre regionsråd og kommunalbestyrelser i samarbejder, der medfører indskrænkninger i regionsrådets beføjelser. I bemærkningerne til lovændringen slås det fast, at fællesskaber, herunder interessentskaber, kan opretholdes og videreføres, f.eks. når det gælder samarbejder om regional og kommunal madproduktion til patienter på regionens sygehuse og til kommunens institutioner. Se desuden Køkkenliv nr. 13, Fredericia i farezonen I har mulighed for at danne et interessentskab med Fredericia Kommune og fortsætte en produktion, der giver et overskud på kr. årligt. Hvorfor vælger I i stedet at afvikle den? Det ville kræve ressourcer at få stablet på benene. I den brydningstid, sygehuset befinder sig i, vælger vi at koncentrere kræfterne om det patientrettede, siger direktør Poul Bisgaard, Fredericia og Kolding Sygehus. Brydningerne bunder blandt andet i, at de to sammenlagte sygehuse langt fra er lige store. Region Syddanmark har udsendt et oplæg, der opererer med muligheden for, at det lille Fredericia Sygehus omdannes til ambulant hospital og daghospital uden indlagte patienter. En ændring, som i givet fald ventes at gøre sygehusets nuværende produktionskøkken til modtagekøkken. Kan lave maden selv Fredericia Kommune har som kunde i sygehuskøkkenet ikke været involveret i beslutningen om at stoppe med pensionistmaden, når den nuværende kontrakt udløber pr. 1. august 2008: Vi må tage det til efterretning og afvente, hvad sygehuset nærmere har tænkt sig. Spørgsmålet om en virksomhedsoverdragelse og i givet fald til hvem kan jeg ikke besvare i øjeblikket. Om maden skal i udbud igen, er en politisk afgørelse, men vi vil i givet fald have kapacitet til at trække produktionen hjem til os selv igen, siger Helene Bækmark, direktør for Ældre og Arbejdsmarked i Fredericia Kommune. Hun bekræfter, at kommunen hidtil har fået varen leveret i den aftalte kvalitet, og at modtagerne har været tilfredse med den mad, der hver dag bliver kørt hjem til dem. Samme indtryk har medarbejdere Kunne I ikke i stedet søge at imødegå denne afvikling af køkkenet ved at beholde og udvikle den eksterne produktion? Vi søger en ny fælles køkkenchef for de to enheder i Fredericia og Kolding. Vedkommende vil som sin første opgave skulle lave forslag til en procesplan for, hvorledes vi får rettet produktionen ind efter de nye vilkår. En samlet plan for et Fredericia Sygehus uden akutbetjening skal være klar og ledelse i køkkenet på Fredericia Sygehus: Chaufførerne kommer tilbage med meldinger om, at pensionisterne er meget kede af, at de ikke længere skal have mad fra os. Vi har forsøgt at argumentere for en fortsættelse, fordi det ville have været en risikofri måde at sikre køkkenets overlevelse på og samtidig give brugerne reelle valgmuligheder. Men det har ikke været det, der afgjorde sagen, fastslår daglig den 20. december, og vi vil derefter få hænderne fulde med at tilpasse organisationen til den, mener Poul Bisgaard. leder Jette Andreassen. 1 køkkenliv
12 1kongres Maden i top Faget maden hverdagsmaden, gode madvaner og de gode måltider. Det faglige står allerøverst på den arbejdsplan, forbundsformand Ghita Parry har for de kommende års arbejde. Min ambition er i løbet af meget kort tid at udvikle forbundet til at blive et videns- og inspirationssted i forhold til mad og måltider. Det er hos os, man skal hente viden, udvikling, trends, inspiration og fakta, sagde Ghita Parry, da hun holdt sin tale til forbundets kongres i Odense i slutningen af maj. Vi kan og vi skal give politikerne svarene på, hvordan de kan skabe succes til maden. Ellers tror jeg, de bliver ved med at vælge succes på budgettet i stedet for succes til maden. Hverdagsmaden skal prioriteres i det store samfundsbudget og i budgetterne i regionerne og i kommunerne. Som det er nu, er det forsvindende lidt, der bliver brugt på maden og måltidet. Det skal der laves om på. Det er for dumt og for dyrt at lade være, sagde Ghita Parry. Og kunden, brugeren, patienten skal altid være i centrum. Vi skal gøre op med, at brugeren skal indrette sig efter eksperter og systemer. Det er os, der er til for dem og ikke omvendt, sagde Ghita Parry, som også understregede, at forbundets medlemmer ikke kun skal kendes på god hygiejne. Vi skal kendes på, at vi står for maden, der er en succes hos det enkelte menneske. Visioner og mål På kongressens dagsorden var et forslag til forbundets mål og visioner for de kommende tre år. Her står blandt andet, at forbundet skal samle alle de, der på forskellige niveauer har en uddannelse, hvor mad og måltider er i centrum. Jeg er ikke i tvivl. Vi skal på denne kongres sætte et klart mål og sende et klart signal om, at Kost & Ernæringsforbundet vil være samlingsstedet for alle, der har en uddannelse inden for madområdet. Vi skal vedtage visioner og mål, som klart signalerer faglig samling inden for mad- og måltidsområdet. Jeg synes, det er et stort skridt. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er rigtigt, sagde Ghita Parry. Det var kongressens halvt hundrede delegerede tilsyneladende heller ikke. Lad os bare komme i gang. Det er rigtig godt, det I har lavet, lød den eneste kommentar, da hovedbestyrelsens forslag til forbundets Visioner og mål for blev godkendt af kongressen. Under overskriften God mad giver energi til livet hedder det blandt andet, at Kost & Ernæringsforbundet vil kendes som en fremsynet, dynamisk, professionel og troværdig organisation, der lægger vægt på helhedsorienterede løsninger og samarbejde. Og en af forbundets visioner er, at Forbundet bliver fagligt samlingssted for alle, der professionelt arbejder med og for god mad og gode måltider i hverdagen. Også kokkene skal være velkomne Er det bare pb erne, der skal med i forbundet? Tænker I fusion eller hvad dækker undertonerne over, lød et 12 Tekst: Susanne Zehngraff
13 enkelt spørgsmål under debatten fra Ester Bruus Midgley fra Region Sjælland. Nej, vi skal ikke fusionere, lød svaret fra forbundets formand. Men måske bliver det vores held, at andre har valgt fagligheden fra, sagde forbundsformanden og nævnte formidlerne, der i dag er en del af Danmarks Lærerforening, og kokkene i RBF, der i dag er med i 3F. Vi sælger ikke ud af vores faglighed. Vi siger i stedet ja til at få pb erne ind i forbundet, ja til kokke i forbundet og ja til kantinelederne. De kliniske diætister skal også vende hjem, står det til os. I hovedbestyrelsen er vi nået frem til, at det er fremtiden fos os at være et forbund for alle, der beskæftiger sig med mad og måltider. Og vi skal gøre os til, så de kan se, at det ikke kun handler om brun sovs her hos os, sagde Ghita Parry. 1 foto: lars skaaning Ansvaret for maden er vores Vi kommer ingen vegne, hvis vi skal basere vores faglige succes på andre faggruppers forståelse for madens betydning. De ved godt, at maden er vigtig. Men det er altså ikke deres kernefaglighed, sagde Ghita Parry i sin tale til kongressen. Går det godt, tager andre gerne æren. Går det mindre godt, får vi skylden. Men det skal vi ikke finde os i. Vi vil have ansvaret for maden og for måltidet så er jeg sikker på, at det går godt, sagde hun. Forbundsformanden kaldte det en sejr, at det er lykkedes at få gennemført mad- og måltidsorganisationer i en række kommuner landet over. Vi skal have ansvaret for mad og måltider fra planlægning helt frem til maden er spist og der er ryddet af. Vi skal have kompetence til at træffe beslutninger om alt, hvad der vedrører mad og måltider. Vi skal ud af køkkenerne. Vi skal være synlige i hele processen, også på sygehusene, sagde Ghita Parry. Vi skal have skabt gode køkkenfaciliteter på afdelingerne og nogle gode spisefaciliteter. Vi lider under, at der ikke er plads til maden og til os ude på afdelingerne på masser af de gamle nedslidte sygehuse. 1 køkkenliv
14 Mangel på elever og arbejdskraft i fremtiden Mangel på både elever og praktikpladser var et af de emner, der optog sindene og satte gang i debatten på forbundets kongres. Hovedbestyrelsens beretning gav anledning til livlig debat. Der blev diskuteret både dokumentation og næringsberegning og hvordan medlemmerne siger fra overfor urimelige vilkår i de nye kommuner. Men det der fik flest på talerstolen, var udsigten til mangel på arbejdskraft i fremtiden. Katastrofalt få elever Allerede i dag har arbejdspladserne svært ved at få den faglærte arbejdskraft, de har brug for. Og der er ikke udsigt til, at det vil blive bedre i fremtiden. Tværtimod. De delegerede tog derfor fat på at debattere begge sider af problemet: både manglen på elever til skolerne og manglen på praktikpladser. En debat, der samtidig udløste kritik af eleverne, som er blevet dårligere i nogles øjne. Men også af praktikpladser, der er uvillige til at tage elever eller ikke tager sig ordentligt af dem, de har. Forbundet må opsøge eleverne Kan man ikke blive andet, kan man altid blive ernæringsassistent. Sådan lyder rygtet. Og den holdning finder elev og medlem af bestyrelsen i Region Syd, Helene Grube i sin egen klasse. Men det er for dårligt, sagde hun og fik støtte af regionsformand i Hovedstaden, Alice Linning. Enhver kan ikke blive ernæringsassistent. Det er en fagligt tung uddannelse. Og hvis vi skal gøre os håb om at få flere elever, skal vi rette fokus på gymnasieeleverne. Der er nogle her, der ikke tragter efter en meget lang uddannelse, mener hun. Esther Midgley, studerende og medlem af bestyrelsen i Region Sjælland foreslog samtidig tættere kontakt til folkeskolen. Vi skal ud på skolerne, så eleverne i folkeskolen kender os, når de går ud af niende klasse. Vi kunne f.eks. undervise i hjemkundskab, sagde hun. Arbejdspladserne orker ikke elever Manglen på arbejdskraft skyldes ikke kun mangel på elever. Køkkener er godkendt til at tage elever, men de gør det ikke. Hvorfor? Spurgte tillidsrepræsentant i Region Midt, Sonja Snogdal. Ved de ikke, at de findes? Men det er ikke forklaringen, mente andre kongresdelegerede. Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne ikke gider elever, for de er ikke gode nok. Man har ikke tid til at tage sig af folk, der skal uddannes, når de 14 Tekst: Mette Jensen
15 1kongres: hænder i fremtiden Nye svar og ansvar. Der arbejdes på sagen: hvordan tiltrækker vi gode elever til køkkenerne. Og hvordan får vi sat hverdagsmaden og hele måltidet i fokus, så brugerne får den bedste oplevelse. kommer på praktikpladsen. Eleverne har for dårlig baggrund, sagde Bente Kjær, regionsformand på Færøerne. Vi må tro på os selv og vores eget fag, snakke positivt om det, ellers bliver det, som vi siger, sagde lederrepræsentant i Region Syd, Birgitte Lund. Hvorfor tager økonomaerne f.eks. ikke længere eleverne med til faglige arrangementer. Jeg tror det er os selv, der skal i arbejdstøjet, opfordrede hun! Eleverne orker ikke praktikken Det er ikke kun arbejdspladserne, der ikke orker. Eleverne vælger også praktikpladserne fra. I Region Hovedstaden er der i øjeblikket omkring ti elevpladser ledige, og ingen søger dem, fortalte Alice Linning. Jeg kontaktede eleverne på Hamlet og opfordrede dem til at søge. Men jeg fik rigtigt mange forklaringer på, hvorfor de ikke liiiige synes, at elevpladserne var de rigtige: der var for langt, arbejdspladsen for stor osv. Og så er der det med pengene. Jeg kan godt forstå, at det er svært at skaffe elever, for lønnen under uddannelse er for lav. Der er kroners forskel op til en tjenerelevløn! Det gør vi noget ved til næste overenskomst, ikke? Opfordrede formand for Region Syd, Ulla Rosenfeldt. Fælles ansvar Før kunne man vælge og vrage, nu kan man vælge mellem vragene, sådan hørte jeg problemet udlagt for et stykke tid siden, opsummerede formand Ghita Parry. Men det går ikke, vi ser sådan på det. Vi skal stille kvalitetskrav til eleverne. Og kræve engagement! Og hvis vi siger, at vi ikke har tid til uddannelse, så bliver vi vores egen værste fjende. Til de delegerede, der havde efterlyst forbundets holdning (og handling) overfor arbejdspladser, der ikke tager elever, sagde hun: I vil gerne have dygtig faglig arbejdskraft, så må I også selv være med til at uddanne den! 1 foto: lars skaaning køkkenliv
16 Symbolsk kontingent til elever, studerende og pensionister Fremover skal elever, studerende og pensionister betale 50 kr. om måneden i kontingent til forbundet. Forbundets kongres har besluttet, at elever og studerende slet ikke skal betale kontingent i de første tre måneder og derefter kun 50 kroner om måneden, så længe de er under uddannelse. Nedsættelsen af kontingentet træder i kraft 1. juli. I dag er kontingentet for elever 160 kr. om måneden og de studerende betaler 56 kr. Pensionisterne skal betale Hovedbestyrelsens forslag om, at pensionister, som i dag ikke betaler kontingent, fremover skal betale 50 kr. om måneden, blev også vedtaget. Argumentet for, at pensionister skal betale et symbolsk kontingent, er at de fortsat kan have glæde af forbundets faglige og sociale tilbud og af medlemsbladet Køkkenliv. Det nye pensionistkontingent træder først i kraft fra oktober, for de, der i dag er passive medlemmer. Nye pensionister skal straks betale 50 kr. om måneden. Nyt kontingent til revalidender Indtil nu har medlemmer under revalidering kunnet fortsætte som aktive medlemmer med fuldt kontingent og fuld ret til bistand. De har også kunnet vælge at blive kontingentfri, men så har de heller ingen rettigheder. Da revalidender er i gang med et uddannelses- eller praktikforløb, kan de bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor synes hovedbestyrelsen, at de skal ligestilles med arbejdsløse medlemmer i stedet for som tidligere med pensionister. Det var kongressen enig i. Så de nye regler er allerede trådt i kraft. De medlemmer, der i dag er revalidender, kan dog fortsætte med at være kontingentfri. De nye regler giver revalidender lige som arbejdsløse ret til fuld bistand fra forbundet for 75 procent af det kontingent, som aktive medlemmer betaler. Tre procent mere hvert år For alle andre vedtog kongressen at lade kontingentet stige med tre procent om året de kommende tre år. Stigningen svarer til den nuværende løn- og prisudvikling. 1 Sådan ser kontingent-satserne pr. kvartal Aktive Elever og studerende Arbejdsløse Orlov Passive Pensionister Tekst: Susanne Zehngraff
17 1kongres: medlemmer i forbundet foto: lars skaaning køkkenliv
18 Uhmm, hverdagsmad Smagen er et stærkt kort at have på hånden, den kan bygge bro til fortiden og få os til at huske særlige oplevelser. Det skal køkkenerne udnytte i arbejdet med at give den gode hverdagsmad et løft, lød det fra kongressen. Hvad skal der til, for at hverdagsmaden opleves som god? Det spørgsmål stillede Kost & Ernæringsforbundet til 40 madfolk på topmødet i maj (se køkkenliv 10). Og det blev gentaget på forbundets kongres, hvor Madeleines, som forbundet har samarbejdet med om projekt den gode hverdagsmad lagde vejen forbi for at lægge op til diskussion. Ideen med projektet er at løfte hverdagsmaden, at gøre den til noget særligt. Vi tilbereder rundt regnet en million måltider hver dag. Der skal sættes fokus på disse måltider, opfordrede formanden. Mormors madteater Et måltid kan iscenesættes lige så godt, som man kan iscenesætte et teaterstykke, lagde Nikolaj Danielsen ud og gav eksempler på, hvordan man kan planlægge at give de spisende nogle særlige oplevelser gennem smagen. Smagen er en erindringsbro. Den kan bringe os tilbage til barndommen eller til særlige oplevelser, vi har haft, sagde han og fortalte, hvordan de hos Madeleines har sat fokus på smagen ved at servere mormormad for gæsterne: glaseret skinke, stuvet grønlangkål og brunede kartofler. Og til kaffen en god roulade. Traditionel mad. Men måltidet var skruet anderledes sammen. Glaseringen til skinken blev f.eks. serveret som små slikkepinde. Og rouladen var dyppet i kaffen. Netop for at vise, hvad smagen kan. For på trods af det underlige måltid var der ingen, der tvivlede på mormormaden. Smagen minder os om en søndag hos mormor eller andre oplevelser, som knytter sig til netop den smag. Oplevelsen af det gode måltid Men det er ikke alene smagen, råvarerne, duften og madens udseende, der får os til at huske et måltid. De bedste oplevelser er multisensoriske. Det betyder, at de involverer alle sanser, også syn, hørelse, duft og følesans, sagde Nikolaj Danielsen. Derfor spiller alle omstændigheder 18 Tekst: Mette Jensen
19 1kongres: maden på tallerknen Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen CITAT, DAN TURELL. KORT FRA MADKASSEN foto: lars skaaning omkring måltidet ind på den oplevelse, vi får af maden: omgivelserne, opdækningen, lugten, kontakten til de, der laver maden, selskabet osv. Hvor vigtig den enkelte ingrediens er, afhænger af hvem du er, og hvad du har med i bagagen. Pointen er, at jo bedre, du kender dem, du laver mad til, jo større er chancen for at give dem en god oplevelse og få dem til at synes om hverdagsmaden. Opskriften på den gode hverdagsmad Ifølge projektet den gode hverdagsmad skal mad altid være vedkommende, nærværende, tryg, velsmagende, varieret og veltillavet. Og da forbundet inviterede til topmøde, var det blandt andet for at få nogle bud på, hvordan maden bliver det. Forslagene er siden skrevet ned på opskriftskort i en madkasse, som kongressens delegerede fik overrakt til inspiration, når I skal fortælle andre om den gode hverdagsmad, sagde Ghita Parry. På kortene står der f.eks.: hvis maden skal være veltillavet, skal der være passion, begejstring, arbejdsglæde og madglæde i køkkenet. Varieret mad kræver respekt for råvarer, sæson, bæredygtighed, kultur og håndværk og mangfoldighed i menu, rum og service. Et måltid er vedkommende, når jeg spiser sammen med dem, jeg kender. Og på et af kortene står der ganske enkelt uhmm underforstået, den gode hverdagsmad sætter alle sanser i gang. Hvad er godt for andre På kongressen blev de delegerede præsenteret for ti sort/hvide fotos: af mad i sygesengen, skolekantinen, plejehjemmet, en familiemiddag mv. De skulle vurdere i hvor høj grad det måltid, de så på billedet, opfyldte ønsket om nærvær, tryghed, velsmag osv. Det viste sig snart, at det måltid, nogle opfattede som trygt og godt, Kvalitetsløft. Vi tilbereder rundt regnet en million måltider hver dag. Der skal sættes fokus på disse måltider, opfordrede formanden. syntes andre var utrygt. Det måltid nogle oplevede som vedkommende, var i andres øjne ligegyldigt. Testen gav derfor et rigtigt godt indtryk af, hvor svært det er at dømme om, hvad andre oplever som godt. Det kræver kontakt til de spisende! Og det var hvad såvel topfolk som delegerede fandt frem til: den gode hverdagsmad kræver et møde mellem dem, der laver maden og dem, der spiser den! 1 Du kan læse mere om topmødet i køkkenliv 10, 2006 og på hjemmesiden. køkkenliv
20 Klædt på til fremtiden Hvis faget skal tiltrække nye ernæringsassistentelever og fastholde dem i uddannelsen, er nogle af værktøjerne bedre praktikvejledning og større sammenhæng mellem skole og praktik. Derfor har fagfolk udviklet en uddannelsesguide og afprøvet nye metoder med eleverne i køkkenerne. Der er mange gode grunde til at sikre eleverne en god praktiktid og dermed også en god uddannelse: frafald på uddannelsen, problemer med at tiltrække unge til faget og ikke mindst udfordringen i at sikre faglig, dygtig arbejdskraft i fremtiden. Problemstillinger som både skolerne, køkkenerne, Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen og ikke mindst fagforeningen kender til. Der skal passes på eleverne Et af de håndtag, der er at holde fast i, er praktikvejledningen. Hvis der bliver taget godt hånd om eleverne, mens de er i køkkenerne, kan det være med til at fastholde dem i faget og sikre, at de gør uddannelsen færdig. Den erfaring har udviklingskonsulent Jeanette Jensen fra Det Sunde Køkken i Region Sjælland i hvert fald gjort sig: Jeg har oplevet, at mange elever bliver forskrækkede, når de kommer til samtale i et af vores køkkener og ser, hvor stort køkkenet er og hører, hvor mange vi laver mad til hver dag. De risikerer at føle sig lost, og det er heller ikke sjovt at stå og lave æggemadder tre timer hver dag. Det lever måske ikke lige op til den romantiske forestilling, de havde om at arbejde i et køkken og få lov at prøve lidt af hvert. Men mange køkkener er store virksomheder i dag, og vilkårene for arbejdet er anderledes. Det skal vi som uddannelsesansvarlige tage alvorligt ved at tage rigtigt godt hånd om vores elever, både fagligt og socialt. Ellers risikerer vi, at mange især de unge piger uden erfaring fra arbejdsmarkedet falder fra, siger Jeanette Jensen, som også er overordnet ansvarlig for de pt. 14 elever og deres praktikvejlederne i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster sygehuskøkkener. Hun har desuden siddet med i arbejdsgruppen bag projektet Progression i Hovedforløbet. Tung rygsæk at bære alene Projektets formål har netop været at udvikle redskaber og skabe fokus på en bedre sammenhæng mellem skoleforløb og praktik, forklarer et andet af arbejdsgruppens medlemmer, Hanne Hyldgaard Langager fra Uddannelsescentret i Roskilde. Det er meget vigtigt at eleverne oplever, at der er sammenhæng mellem skole og praktik. Vores erfaring fra projektet er, at det både kan og skal skolerne og praktikstederne prioritere endnu højere, end de gør i dag. Uddannelsen til ernæringsassistent er jo en vekseluddannelse, hvor eleverne netop veksler mellem skole og praktik. Det giver kun mening, hvis eleverne får mulighed for at afprøve 20 Tekst: Tina Juul Rasmussen
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mere31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,
31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereKost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013
Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og
Læs meresundhed i grusgraven
Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereSamråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.
Læs mereBørn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp
Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner
Læs mereVælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan
Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereELEVGUIDE ERNÆRINGSASSISTENT FÅ STYR PÅ DET VIGTIGSTE UNDER DIN UDDANNELSE
ELEVGUIDE ERNÆRINGSASSISTENT FÅ STYR PÅ DET VIGTIGSTE UNDER DIN UDDANNELSE Kære elev Uddannelsesaftale Du er i gang med at blive mester i mad og sundhed. Som kommende ernæringsassistent har du stor indflydelse
Læs mereDer stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.
FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de
Læs mereUndersøgelse om mål og feedback
Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereSAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER
SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereFunktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997
Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens
Læs mere20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.
Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBILAG 10: Citater fra interview med virksomheder
BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereSKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE
SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er
Læs mereRegion Sjælland Beretning
Region Sjælland Beretning Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 Region Sjælland Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 På midtvejsmødet
Læs mereKvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?
Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereUDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN
ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten
Læs mereFormandens beretning 2012/2013
Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et
Læs mereVores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig
Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag
Læs mereOg vi tager det samtidig meget alvorligt.
Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den
Læs mereRollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år
Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs merekom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007
LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereInvitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL
UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereDet kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.
HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereParat til en erhvervsuddannelse!
Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve
Læs merebeggeveje Læringen går
VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig
Læs mereSå spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen
Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereFå din del af de lokale lønkroner
Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereNy madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder
Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereTo ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix
PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereIndledningsvis vil Socialdemokraterne gerne bekræfte den indgåede aftale, dog med en lille anmærkning som jeg vil vende tilbage til.
Indledningsvis vil Socialdemokraterne gerne bekræfte den indgåede aftale, dog med en lille anmærkning som jeg vil vende tilbage til. Vi vil også gerne gentage vores tilfredshed med en fælles aftale med
Læs mereDen gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge
Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres
Læs mereFra privat til professionel madgiver. Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere
Fra privat til professionel madgiver Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere Svendborg Kommunes Sundhedspolitik Mål: Vi vil i Svendborg Kommune
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter,
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereInterview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at
Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mere