Maden af bordet maden på tallerknen uddannelse til maden maden i fremtiden nr juni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maden af bordet maden på tallerknen uddannelse til maden maden i fremtiden nr 11 2007 28. juni"

Transkript

1 Maden af bordet maden på tallerknen uddannelse til maden maden i fremtiden nr juni Kost & Ernæringsforbundet

2 leder Ret til en uges efteruddannelse er rimeligt FTF forlod trepartsforhandlingerne fordi kravet om efteruddannelse ikke kunne imødekommes. Uddannelse løb med opmærksomheden, da de delegerede på forbundets nyligt overståede kongres, skulle diskutere beretningen. Uddannelse står højt på dagsordenen når regeringen taler kvalitetsreform og forbedring af den offentlige sektor. Og uddannelse har haft en afgørende plads i de netop overståede trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Kost & Ernæringsforbundet har været en del af forhandlingerne gennem vores hovedorganisation FTF. Og jeg har fulgt forhandlingerne med spænding. I starten så det ud til, at være rene hensigtserklæringer. Og låget på statskassen sad godt fast. Men i sidste ende blev der afsat 6,5 milliard kroner til en massiv investering, som statsministeren kalder det, i de offentligt ansatte. Beklageligvis kom vi til at stå udenfor forliget. Og dermed udenfor indflydelse på, hvordan pengene til uddannelse og efteruddannelse fordeles. FTF takkede nemlig nej til forliget og forlod forhandlingsbordet. Regeringen og arbejdsgiverne ville ikke efterkomme et krav om ret til en ugers uddannelse mindst hvert år til alle i den offentlige sektor. Fakta var, at der var afsat én milliard til os, som udgør 33 procent af offentligt ansatte. Og seks milliarder til medlemmer af LO, som udgør 50 procent af det offentlige arbejdsmarked. Et klart signal fra regeringens side om hvem, der skulle tilgodeses. Og mangel på politisk anerkendelse af indsatsen fra FTF s medlemmer, samfundets frontkæmpere. De har brug for efteruddannelse, som kan give faglig ajourføring og sikre brugerne høj kvalitet i de offentlige ydelser. Realiteten er nu, at der er indgået en aftale, som omfatter LO og AC s medlemmer, men ikke de flere hundrede tusinde offentligt ansatte i FTF. Statsministeren har dog udtrykt at vi ikke bliver glemt lad os nu se! Tilbage står kvalitetsreformens komme, udmøntning af globaliseringspuljen og efterårets overenskomstforhandlinger. Her vil vi bide os fast i vores krav om forbedringer for offentligt ansatte. Rigtig god sommerferie 2 køkkenliv

3 siden hen Maden af bordet maden på tallerknen uddannelse til maden maden i fremtiden nr juni Kost & Ernæringsforbundet foto: henrik frydkjær Fald til. Hvis faget skal tiltrække nye elever og fastholde dem i uddannelsen skal praktikvejledningen være bedre, og der skal være bedre sammenhæng mellem skole og praktik. Ellers falder de fra! Læs om praktik og frafald, side Styr efter kompasset Mange danskere kender hverken kostkompasset eller de otte nationale kostråd. Det vil Fødevarestyrelsen nu råde bod på, ved at tilbyde en sjovere måde at stifte bekendtskab med rådene på. Nemlig gennem en test på hjemmesiden altomkost.dk. Her kan du teste din viden om sund kost og se, om du følger kompassets råd. Ved at besvare otte spørgsmål får du en vurdering af dine kostvaner og gode råd til, hvad du kan gøre bedre. Du kan også teste, om du f.eks. spiser for meget sukker, og om du motionerer nok. Det er planen er at præsentere alle skolebørn for testen efter sommerferien, så de kan lære kostrådene at kende på en sjov og aktiv måde. 1 Tænk før du handler ligesom i 50 erne Forbrugernes vagthund, Forbrugerrådet, fylder 60 i år. For at fejre fødselsdagen besøger rådet forskellige byer i landet, hvor de står på torvet og opfordrer os alle sammen til at tænke, før vi handler. Sloganet stammer fra 50 erne, hvor Forbrugerrådet også kørte rundt i landet og gav gode råd om pligter og rettigheder som forbruger. I dag lyder de vigtigste råd: 1. du har to års reklamationsret 2. gem altid din kvittering 3 du kan ikke fortryde et køb i en butik, med mindre andet er aftalt 4. tillægsforsikringer er ofte spild af penge 5. drop forbrugslån med årlige omkostninger over 15 procent 1 Tekst: Mette Jensen 3

4 siden hen Strid om fedmestrategi Overvægt hos børn og unge er skævt fordelt. Der er langt flere fede børn i de lavere sociale klasser. Og blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk. Det fremgår af en ny rapport fra Motions- og Ernæringsrådet. Rapporten anbefaler en række initiativer, der skal forebygge overvægt: eksempelvis moms på usunde fødevarer og forbud mod reklamer for usunde varer rettet mod børn og unge. Men det er der ikke politisk vilje til. Familie- og forbrugerminister Carina Christensen tror ikke, det vil virke at gøre gulerødderne et par kroner billigere og en pose chips et par kroner dyrere, som hun siger til Børsen. Hun går heller ikke ind for løftede pegefingre og afviser dermed også et forbud mod reklamer. Hun er derimod positiv overfor rådets anbefaling af en central indsats i forebyggelsen. Du kan hente rapporten Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge på rådets hjemmeside. 1 Ny uddannelse i gastronomi og sundhed Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet åbner til september for en ny uddannelse i gastronomi og sundhed. Ideen i uddannelsen er at balancere de to typer mad, vi typisk spiser: mad, som vi spiser for underholdningens skyld, hvor sanserne sættes i spil, og man får en god oplevelse. Og mad, som vi spiser for ernæringens skyld, for at opnå variation i kosten, få de rigtige næringsstoffer og undgå livsstilssygdomme. Det siger Michael Bom Frøst, der er uddannelsesleder på den nye uddannelse. Med andre ord: kombinationen af vellyst og velvære er omdrejningspunktet i uddannelsen, som giver mulighed for at arbejde med f.eks. rådgivning, produktudvikling eller storkøkkendrift. Uddannelsen tager to år og kræver, at man har en treårig natureller sundhedsvidenskabelig baggrund, f.eks. en pb-uddannelse med speciale i human ernæring, klinisk diætetik eller cateringledelse. 1 foto: arkiv, kissen møller hansen søg gastronomi og sundhed 4

5 Kartofler til snapsen. Den 15. juni, Valdemarsdag, er blevet til Danmarks Kartoffeldag. Og det er en festdag for de ældre på en række plejecentre, skriver Danske Kommuner. Den dag serverer mange plejecentre nemlig nyopgravede kartofler fra lokale avlere. Og de danske spritfabrikker sponsorerer snapsen til kartoflerne. Kvinder og økonomi Penge har både historisk og kulturelt været mandens domæne, fordi han var familiens eneforsørger. Men selv om mændene har fået en plads ved puslebordet og køkkenbordet, så holder mange kvinder sig stadig væk fra skrivebordet, når emnet er budget, gæld, lån eller pension, skriver Pensionskassen. Men det koster kvinderne dyrt, ikke at ville have med pengene at gøre, mener blandt andre Lisbeth Nebelong, der har skrevet bøger om kvinder og økonomi. Erfaringen viser i øvrigt også, at hvis kvinder kaster sig ud i f.eks. aktiehandel, så klarer de sig rigtigt godt, blandt andet fordi de sætter sig grundigt ind i sagerne, inden de investerer. Bøger og internettet kan være til inspiration, når der skal styr på økonomien. 1 Flere penge til fødevarekontrol Vejen til flere kontrolbesøg af fødevarevirksomhederne har været lang og trang, og er gået over den ene skandale med fordærvet kød efter den anden. Men nu er der opnået et politisk forlig om en fødevarelov, der resulterer i både flere penge og flere kontrolbesøg. Fra næste år øges budgettet i Fødevarestyrelsen med omkring 60 millioner kroner om året. Det svarer til en stigning på 25 procent. Pengene skal bruges til næsten flere kontrolbesøg især i virksomheder, hvor risikoen er høj, eller der er mistanke om problemer. Og til at udvikle smileyordningen. Hvis en virksomhed har klaret fire besøg i træk til det største smil, bliver den til en elitevirksomhed, hvor der vil gå længere tid mellem kontrolbesøgene. 1 køkkenliv

6 siden hen Reklame for sundhed Fra juli kan fødevareproducenterne skrive på deres varer, hvor sunde de er. Det har de kunnet længe i andre lande, og EU har nu harmoniseret reglerne. Det betyder, at producenterne f.eks. kan skrive, at varene ikke er tilsat sukker, at de styrker knoglerne eller regulerer fordøjelsen. Det første kaldes ernæringsanprisning, det sidste sundhedsanprisning. Uanset hvad producenten finder på at skrive på varen, må det ikke være usandt eller vildlede os til at tro, at vi f.eks. kan spise os fra en sygdom ved at vælge netop den fødevare. Derfor skal alle anprisninger godkendes i første omgang af Fødevarestyrelsen. Det betyder, at der kommer til at gå endnu nogle år, inden vi vil se danske varer, med reklamer. Til gengæld kan vi fra 1. juli møde udenlandske varer med reklamer i butikkerne. 1 Mad fortæller historie. Hver gang vi sætter mad på bordet, holder grillfest på vejen, inviterer til brullup, julemiddag eller statsbanket, dramatiser vi i virkeligheden vores egen historie. Det er et show, vi stabler på benene, og vi har gennem tiden opstillet helt specielle regler for, hvordan maden tilberedes, bordet dækkes, og hvordan vi opfører os over for hinanden. Helt specielt dansk. Der er ikke andre i verden, der spiser præcis som os, siger Bi Skaarup, cand.phil. og forfatter til flere bøger om historisk mad. tegning: hanne bartholin Valgfag: delledræberen På Ansager skole i vestjylland har de sat et nyt valgfag på skoleskemaet: delledræberen. Udover fysisk udfoldelse på det lokale fitness-center, rummer faget også undervisning i sund ernæring. Og der er rift om pladserne på valgfaget. Da trivsel allerede i flere år har været i fokus på skolen, vil skolen også tildele pladserne på valgfaget, udfra en vurdering af, hvem af eleverne, der vil have mest gavn af undervisningen. Erfaringen på skolen viser, at når man er overvægtig, trives man ikke og er ofte uden for fællesskabet. 1 6

7 Mælk fra køer med horn Koen har ikke kun horn for at forsvare sig, mener biodynamiker Günther Lorenzen. Der går blodbaner fra koens mave, ud i hornene og tilbage igen. Maven hænger sammen med stofskiftet, og stofskiftet er en forudsætning for mælkeproduktionen. Derfor er han overbevist om, at hornene har indflydelse på mælken, siger han og fortæller at tyske biodynamikere har erfaring med, at mælkeallergikere kan tåle mælk fra køer, der ikke er afhornede. Et tysk universitet er i gang med en videnskabelig undersøgelse af denne sammenhæng, skriver &mælk. 1 Sej skolemad Børn er vilde med kinabokse og smoothies og derfor har Gladsaxe Kommune inddraget looket fra fastfoodindustrien i skolemaden, skriver kommunen på sin hjemmeside. Hvis skolemaden er sej at se på, så er det i orden for børnene, at den også er sund, viser erfaringen. Og derfor har kommunen lavet en håndbog til skolerne, som skal inspirere kantinemedarbejderne til at være kreative og gøre den sunde mad attraktiv for børnene. 1 Deltag i konkurrencen om at opfinde egnsspecialiteter Opfind et produkt, der er fremstillet af lokale råvarer af høj kvalitet! Opfordringen kommer fra lokaliseringsrådet, der udskriver konkurrencen nye egnsspecialiteter Målet med konkurrencen er at fremme udvikling og afsætning af lokale produkter. Og derfor er det tanken, at du skal gå sammen med en lokal producent og udvikle et nyt og gerne overraskende produkt. Sidste års vinder var en cider-is fremstillet af cider fra Fejø. Isen var udtænkt af to kokke fra restaurant Clara Friis på Fejø. I år kommer konkurrencen til at foregå i fire regionale runder og slutter med en finale i Odense i efterårsferien. Alle, der beskæftiger sig professionelt med mad, kan deltage i konkurrencen. Og du har indtil den 15. september til at udvikle ideen og lave prøver, som vil blive bedømt af en dommerkomité ved finalen. Læs mere om konkurrencen på Forbrugerrådets hjemmeside. 1 køkkenliv

8 Nej til indtægt fra ekstern produktion Fredericia Sygehus benytter overgangen til regionen til at skille sig af med to tredjedele af sin madproduktion. Indenrigsog Sundhedsministeriet har bidraget til sagen med et misvisende svar. Sygehusledelsen for Fredericia og Kolding Sygehuse har besluttet, at den ikke vil indgå i et interessentskab med Fredericia Kommune. En beslutning, som får alvorlige konsekvenser for køkkenet på Fredericia Sygehus. Den fælles ledelse for de to sygehuse under Region Syddanmark vil afvikle al ekstern madproduktion fra Fredericia Sygehus, når gældende kontrakter udløber i I 2005 vandt køkkenet en kontrakt på levering af mad til Fredericia Kommunes hjemmeboende pensionister. Desuden bespiser køkkenet en daginstitution i byen og har siden 1990 leveret mad til række specialinstitutioner i Brejning, som i dag hører under regionen, men som ventes at overgå til kommunal drift fra Den samlede eksterne produktion i køkkenet på Fredericia Sygehus er på kostdage. Det svarer til knap 63 procent af samtlige kostdage. Den giver sygehuset en årlig indtægt på godt tre mio. kr., hvoraf procent er overskud. Denne indtægtskilde har ledelserne på de to sygehuse valgt at stryge, samtidig med at de gør fremtidsudsigterne for ca. 30 medarbejdere usikre. Medarbejdere flygter Vi forstår ikke beslutningen. Vi fik den meddelt mundtligt en fredag af vores service- og logistikchef. Mine medarbejdere er chokerede og flere af dem har fundet eller overvejer at søge andet arbejde, siger Jette Andreassen, økonoma og daglig leder af køkkenet 8 Tekst: Carsten Tolbøll

9 Sygehusledelsen ønsker ikke at indgå et samarbejde med Fredericia Kommune i selskabsform. CITAT FRA REFERATET AF MØDET I SYGEHUSLEDELSEN DEN 24. MAJ PÅ FREDERICIA OG KOLDING SYGEHUSE. Lovændring tillader selskaber på Fredericia Sygehus. Birthe Hansen, økonoma og indtil i år leder af køkkenet, er lige så uforstående: Vi kommer til at miste et antal stillinger, heriblandt de seks, som blev virksomhedsoverdraget til køkkenet i forbindelse med opgaven med pensionistmaden. Det vil gøre det umuligt at opretholde køkkenets nuværende daglige åbningstid på 12 timer. Vi har altid leveret frisklavet mad og har kunnet udnytte kapaciteten dagen igennem ved en kombination af intern og ekstern produktion, siger Birthe Hansen. foto: lars skaaning Kommunalreformen og sygehusenes overgang til regionerne ligger til grund for, at Fredericia og Kolding Sygehuse tager spørgsmålet om ekstern køkkenproduktion op til overvejelse på nuværende tidspunkt. Regionerne må ikke beskæftige sig med andre opgaver end dem, der er nævnt i regionsloven, herunder først og fremmest drift af det offentlige sygehusvæsen. Det har givet problemer for de forhenværende amter, der har leveret ydelser til kommuner gennem kontrakter. Kost & Ernæringsforbundet var med et brev til Indenrigsministeriet muligvis med til at sikre, at reglerne blev lempet. En tilføjelse til Sundhedsloven tillader nu, at regioner samarbejder med kommuner om eksempelvis madproduktion. Men det forudsætter, at regionen danner et interessentskab med kommunen som står for salg af sygehusmad til kommunale institutioner (se side 11). Et nej, selvom svaret er ja Kolding og Fredericia Sygehuse skrev i marts 2006 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at få oplyst, om Fredericias sygehuskøkken fortsat fortsættes næste side t køkkenliv

10 Mutte miner. Medarbejderne er chokerede ved udsigten til at miste to tredjedele af produktionen, når de ikke længere skal lave mad til kommunens pensionister. Personalemødet skal give svar på nogle af de mange spørgsmål, der trænger sig på. foto: lars skaaning t ville kunne levere mad til Fredericia Kommune og institutionerne i Brejning efter overgangen til Region Syddanmark. Ministeriet var over et år om at svare, og da brevet omsider blev sendt fra Slotsholmen i april i år, var svaret et entydigt nej! Chefkonsulent Jette Vind Blichfeldt, der har underskrevet det ministerielle svar, hævder, at Sundhedsloven og dens bekendtgørelse ikke giver hjemmel til, at regioner kan levere mad til en kommunal institution eller til pensionister eller skolebørn i en kommune. Hun forbigår helt den ovennævnte lovændring, der trådte i kraft 1. januar Køkkenliv har spurgt Jette Vind Blichfeldt om, hvorfor ministeriet udsender et misvisende svar. Hun ønsker ikke at udtale sig til citat, men siger, at Fredericia Sygehus over telefonen skal have gjort hende opmærksom på, at sygehuset ikke ønskede at indgå i en selskabsdannelse med kommunen, hvorefter hun udelod denne mulighed i sit svar. Ikke desto mindre blev selskabsdannelsen drøftet som en af løsningsmulighederne på sygehusledelsens møde den 24. maj. Service- og logistikchef Edith Høybye har fra sygehusets side varetaget kontakten med Jette Vind Blichfeldt. Hun siger: Jeg tror nok, at jeg på et tidspunkt sagde til hende, at vi dengang ikke var interesseret i en selskabskonstruktion. Men det er jo længe siden, og vi tog senere muligheden med i overvejelserne. Men den situation, vi er havnet i, gør, at vi ikke ønsker at bruge vores ressourcer på at producere mad til eksterne kunder. 1 10

11 nej til indtægt fra ekstern produktion Lav mad i selskab Et par uger før Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar vedtog Folketinget en række ændringer af Sundhedsloven. En af dem er til 78, der blandt andet handler om samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Her er tilføjet: Et regionsråd kan herunder deltage med andre regionsråd og kommunalbestyrelser i samarbejder, der medfører indskrænkninger i regionsrådets beføjelser. I bemærkningerne til lovændringen slås det fast, at fællesskaber, herunder interessentskaber, kan opretholdes og videreføres, f.eks. når det gælder samarbejder om regional og kommunal madproduktion til patienter på regionens sygehuse og til kommunens institutioner. Se desuden Køkkenliv nr. 13, Fredericia i farezonen I har mulighed for at danne et interessentskab med Fredericia Kommune og fortsætte en produktion, der giver et overskud på kr. årligt. Hvorfor vælger I i stedet at afvikle den? Det ville kræve ressourcer at få stablet på benene. I den brydningstid, sygehuset befinder sig i, vælger vi at koncentrere kræfterne om det patientrettede, siger direktør Poul Bisgaard, Fredericia og Kolding Sygehus. Brydningerne bunder blandt andet i, at de to sammenlagte sygehuse langt fra er lige store. Region Syddanmark har udsendt et oplæg, der opererer med muligheden for, at det lille Fredericia Sygehus omdannes til ambulant hospital og daghospital uden indlagte patienter. En ændring, som i givet fald ventes at gøre sygehusets nuværende produktionskøkken til modtagekøkken. Kan lave maden selv Fredericia Kommune har som kunde i sygehuskøkkenet ikke været involveret i beslutningen om at stoppe med pensionistmaden, når den nuværende kontrakt udløber pr. 1. august 2008: Vi må tage det til efterretning og afvente, hvad sygehuset nærmere har tænkt sig. Spørgsmålet om en virksomhedsoverdragelse og i givet fald til hvem kan jeg ikke besvare i øjeblikket. Om maden skal i udbud igen, er en politisk afgørelse, men vi vil i givet fald have kapacitet til at trække produktionen hjem til os selv igen, siger Helene Bækmark, direktør for Ældre og Arbejdsmarked i Fredericia Kommune. Hun bekræfter, at kommunen hidtil har fået varen leveret i den aftalte kvalitet, og at modtagerne har været tilfredse med den mad, der hver dag bliver kørt hjem til dem. Samme indtryk har medarbejdere Kunne I ikke i stedet søge at imødegå denne afvikling af køkkenet ved at beholde og udvikle den eksterne produktion? Vi søger en ny fælles køkkenchef for de to enheder i Fredericia og Kolding. Vedkommende vil som sin første opgave skulle lave forslag til en procesplan for, hvorledes vi får rettet produktionen ind efter de nye vilkår. En samlet plan for et Fredericia Sygehus uden akutbetjening skal være klar og ledelse i køkkenet på Fredericia Sygehus: Chaufførerne kommer tilbage med meldinger om, at pensionisterne er meget kede af, at de ikke længere skal have mad fra os. Vi har forsøgt at argumentere for en fortsættelse, fordi det ville have været en risikofri måde at sikre køkkenets overlevelse på og samtidig give brugerne reelle valgmuligheder. Men det har ikke været det, der afgjorde sagen, fastslår daglig den 20. december, og vi vil derefter få hænderne fulde med at tilpasse organisationen til den, mener Poul Bisgaard. leder Jette Andreassen. 1 køkkenliv

12 1kongres Maden i top Faget maden hverdagsmaden, gode madvaner og de gode måltider. Det faglige står allerøverst på den arbejdsplan, forbundsformand Ghita Parry har for de kommende års arbejde. Min ambition er i løbet af meget kort tid at udvikle forbundet til at blive et videns- og inspirationssted i forhold til mad og måltider. Det er hos os, man skal hente viden, udvikling, trends, inspiration og fakta, sagde Ghita Parry, da hun holdt sin tale til forbundets kongres i Odense i slutningen af maj. Vi kan og vi skal give politikerne svarene på, hvordan de kan skabe succes til maden. Ellers tror jeg, de bliver ved med at vælge succes på budgettet i stedet for succes til maden. Hverdagsmaden skal prioriteres i det store samfundsbudget og i budgetterne i regionerne og i kommunerne. Som det er nu, er det forsvindende lidt, der bliver brugt på maden og måltidet. Det skal der laves om på. Det er for dumt og for dyrt at lade være, sagde Ghita Parry. Og kunden, brugeren, patienten skal altid være i centrum. Vi skal gøre op med, at brugeren skal indrette sig efter eksperter og systemer. Det er os, der er til for dem og ikke omvendt, sagde Ghita Parry, som også understregede, at forbundets medlemmer ikke kun skal kendes på god hygiejne. Vi skal kendes på, at vi står for maden, der er en succes hos det enkelte menneske. Visioner og mål På kongressens dagsorden var et forslag til forbundets mål og visioner for de kommende tre år. Her står blandt andet, at forbundet skal samle alle de, der på forskellige niveauer har en uddannelse, hvor mad og måltider er i centrum. Jeg er ikke i tvivl. Vi skal på denne kongres sætte et klart mål og sende et klart signal om, at Kost & Ernæringsforbundet vil være samlingsstedet for alle, der har en uddannelse inden for madområdet. Vi skal vedtage visioner og mål, som klart signalerer faglig samling inden for mad- og måltidsområdet. Jeg synes, det er et stort skridt. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er rigtigt, sagde Ghita Parry. Det var kongressens halvt hundrede delegerede tilsyneladende heller ikke. Lad os bare komme i gang. Det er rigtig godt, det I har lavet, lød den eneste kommentar, da hovedbestyrelsens forslag til forbundets Visioner og mål for blev godkendt af kongressen. Under overskriften God mad giver energi til livet hedder det blandt andet, at Kost & Ernæringsforbundet vil kendes som en fremsynet, dynamisk, professionel og troværdig organisation, der lægger vægt på helhedsorienterede løsninger og samarbejde. Og en af forbundets visioner er, at Forbundet bliver fagligt samlingssted for alle, der professionelt arbejder med og for god mad og gode måltider i hverdagen. Også kokkene skal være velkomne Er det bare pb erne, der skal med i forbundet? Tænker I fusion eller hvad dækker undertonerne over, lød et 12 Tekst: Susanne Zehngraff

13 enkelt spørgsmål under debatten fra Ester Bruus Midgley fra Region Sjælland. Nej, vi skal ikke fusionere, lød svaret fra forbundets formand. Men måske bliver det vores held, at andre har valgt fagligheden fra, sagde forbundsformanden og nævnte formidlerne, der i dag er en del af Danmarks Lærerforening, og kokkene i RBF, der i dag er med i 3F. Vi sælger ikke ud af vores faglighed. Vi siger i stedet ja til at få pb erne ind i forbundet, ja til kokke i forbundet og ja til kantinelederne. De kliniske diætister skal også vende hjem, står det til os. I hovedbestyrelsen er vi nået frem til, at det er fremtiden fos os at være et forbund for alle, der beskæftiger sig med mad og måltider. Og vi skal gøre os til, så de kan se, at det ikke kun handler om brun sovs her hos os, sagde Ghita Parry. 1 foto: lars skaaning Ansvaret for maden er vores Vi kommer ingen vegne, hvis vi skal basere vores faglige succes på andre faggruppers forståelse for madens betydning. De ved godt, at maden er vigtig. Men det er altså ikke deres kernefaglighed, sagde Ghita Parry i sin tale til kongressen. Går det godt, tager andre gerne æren. Går det mindre godt, får vi skylden. Men det skal vi ikke finde os i. Vi vil have ansvaret for maden og for måltidet så er jeg sikker på, at det går godt, sagde hun. Forbundsformanden kaldte det en sejr, at det er lykkedes at få gennemført mad- og måltidsorganisationer i en række kommuner landet over. Vi skal have ansvaret for mad og måltider fra planlægning helt frem til maden er spist og der er ryddet af. Vi skal have kompetence til at træffe beslutninger om alt, hvad der vedrører mad og måltider. Vi skal ud af køkkenerne. Vi skal være synlige i hele processen, også på sygehusene, sagde Ghita Parry. Vi skal have skabt gode køkkenfaciliteter på afdelingerne og nogle gode spisefaciliteter. Vi lider under, at der ikke er plads til maden og til os ude på afdelingerne på masser af de gamle nedslidte sygehuse. 1 køkkenliv

14 Mangel på elever og arbejdskraft i fremtiden Mangel på både elever og praktikpladser var et af de emner, der optog sindene og satte gang i debatten på forbundets kongres. Hovedbestyrelsens beretning gav anledning til livlig debat. Der blev diskuteret både dokumentation og næringsberegning og hvordan medlemmerne siger fra overfor urimelige vilkår i de nye kommuner. Men det der fik flest på talerstolen, var udsigten til mangel på arbejdskraft i fremtiden. Katastrofalt få elever Allerede i dag har arbejdspladserne svært ved at få den faglærte arbejdskraft, de har brug for. Og der er ikke udsigt til, at det vil blive bedre i fremtiden. Tværtimod. De delegerede tog derfor fat på at debattere begge sider af problemet: både manglen på elever til skolerne og manglen på praktikpladser. En debat, der samtidig udløste kritik af eleverne, som er blevet dårligere i nogles øjne. Men også af praktikpladser, der er uvillige til at tage elever eller ikke tager sig ordentligt af dem, de har. Forbundet må opsøge eleverne Kan man ikke blive andet, kan man altid blive ernæringsassistent. Sådan lyder rygtet. Og den holdning finder elev og medlem af bestyrelsen i Region Syd, Helene Grube i sin egen klasse. Men det er for dårligt, sagde hun og fik støtte af regionsformand i Hovedstaden, Alice Linning. Enhver kan ikke blive ernæringsassistent. Det er en fagligt tung uddannelse. Og hvis vi skal gøre os håb om at få flere elever, skal vi rette fokus på gymnasieeleverne. Der er nogle her, der ikke tragter efter en meget lang uddannelse, mener hun. Esther Midgley, studerende og medlem af bestyrelsen i Region Sjælland foreslog samtidig tættere kontakt til folkeskolen. Vi skal ud på skolerne, så eleverne i folkeskolen kender os, når de går ud af niende klasse. Vi kunne f.eks. undervise i hjemkundskab, sagde hun. Arbejdspladserne orker ikke elever Manglen på arbejdskraft skyldes ikke kun mangel på elever. Køkkener er godkendt til at tage elever, men de gør det ikke. Hvorfor? Spurgte tillidsrepræsentant i Region Midt, Sonja Snogdal. Ved de ikke, at de findes? Men det er ikke forklaringen, mente andre kongresdelegerede. Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne ikke gider elever, for de er ikke gode nok. Man har ikke tid til at tage sig af folk, der skal uddannes, når de 14 Tekst: Mette Jensen

15 1kongres: hænder i fremtiden Nye svar og ansvar. Der arbejdes på sagen: hvordan tiltrækker vi gode elever til køkkenerne. Og hvordan får vi sat hverdagsmaden og hele måltidet i fokus, så brugerne får den bedste oplevelse. kommer på praktikpladsen. Eleverne har for dårlig baggrund, sagde Bente Kjær, regionsformand på Færøerne. Vi må tro på os selv og vores eget fag, snakke positivt om det, ellers bliver det, som vi siger, sagde lederrepræsentant i Region Syd, Birgitte Lund. Hvorfor tager økonomaerne f.eks. ikke længere eleverne med til faglige arrangementer. Jeg tror det er os selv, der skal i arbejdstøjet, opfordrede hun! Eleverne orker ikke praktikken Det er ikke kun arbejdspladserne, der ikke orker. Eleverne vælger også praktikpladserne fra. I Region Hovedstaden er der i øjeblikket omkring ti elevpladser ledige, og ingen søger dem, fortalte Alice Linning. Jeg kontaktede eleverne på Hamlet og opfordrede dem til at søge. Men jeg fik rigtigt mange forklaringer på, hvorfor de ikke liiiige synes, at elevpladserne var de rigtige: der var for langt, arbejdspladsen for stor osv. Og så er der det med pengene. Jeg kan godt forstå, at det er svært at skaffe elever, for lønnen under uddannelse er for lav. Der er kroners forskel op til en tjenerelevløn! Det gør vi noget ved til næste overenskomst, ikke? Opfordrede formand for Region Syd, Ulla Rosenfeldt. Fælles ansvar Før kunne man vælge og vrage, nu kan man vælge mellem vragene, sådan hørte jeg problemet udlagt for et stykke tid siden, opsummerede formand Ghita Parry. Men det går ikke, vi ser sådan på det. Vi skal stille kvalitetskrav til eleverne. Og kræve engagement! Og hvis vi siger, at vi ikke har tid til uddannelse, så bliver vi vores egen værste fjende. Til de delegerede, der havde efterlyst forbundets holdning (og handling) overfor arbejdspladser, der ikke tager elever, sagde hun: I vil gerne have dygtig faglig arbejdskraft, så må I også selv være med til at uddanne den! 1 foto: lars skaaning køkkenliv

16 Symbolsk kontingent til elever, studerende og pensionister Fremover skal elever, studerende og pensionister betale 50 kr. om måneden i kontingent til forbundet. Forbundets kongres har besluttet, at elever og studerende slet ikke skal betale kontingent i de første tre måneder og derefter kun 50 kroner om måneden, så længe de er under uddannelse. Nedsættelsen af kontingentet træder i kraft 1. juli. I dag er kontingentet for elever 160 kr. om måneden og de studerende betaler 56 kr. Pensionisterne skal betale Hovedbestyrelsens forslag om, at pensionister, som i dag ikke betaler kontingent, fremover skal betale 50 kr. om måneden, blev også vedtaget. Argumentet for, at pensionister skal betale et symbolsk kontingent, er at de fortsat kan have glæde af forbundets faglige og sociale tilbud og af medlemsbladet Køkkenliv. Det nye pensionistkontingent træder først i kraft fra oktober, for de, der i dag er passive medlemmer. Nye pensionister skal straks betale 50 kr. om måneden. Nyt kontingent til revalidender Indtil nu har medlemmer under revalidering kunnet fortsætte som aktive medlemmer med fuldt kontingent og fuld ret til bistand. De har også kunnet vælge at blive kontingentfri, men så har de heller ingen rettigheder. Da revalidender er i gang med et uddannelses- eller praktikforløb, kan de bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor synes hovedbestyrelsen, at de skal ligestilles med arbejdsløse medlemmer i stedet for som tidligere med pensionister. Det var kongressen enig i. Så de nye regler er allerede trådt i kraft. De medlemmer, der i dag er revalidender, kan dog fortsætte med at være kontingentfri. De nye regler giver revalidender lige som arbejdsløse ret til fuld bistand fra forbundet for 75 procent af det kontingent, som aktive medlemmer betaler. Tre procent mere hvert år For alle andre vedtog kongressen at lade kontingentet stige med tre procent om året de kommende tre år. Stigningen svarer til den nuværende løn- og prisudvikling. 1 Sådan ser kontingent-satserne pr. kvartal Aktive Elever og studerende Arbejdsløse Orlov Passive Pensionister Tekst: Susanne Zehngraff

17 1kongres: medlemmer i forbundet foto: lars skaaning køkkenliv

18 Uhmm, hverdagsmad Smagen er et stærkt kort at have på hånden, den kan bygge bro til fortiden og få os til at huske særlige oplevelser. Det skal køkkenerne udnytte i arbejdet med at give den gode hverdagsmad et løft, lød det fra kongressen. Hvad skal der til, for at hverdagsmaden opleves som god? Det spørgsmål stillede Kost & Ernæringsforbundet til 40 madfolk på topmødet i maj (se køkkenliv 10). Og det blev gentaget på forbundets kongres, hvor Madeleines, som forbundet har samarbejdet med om projekt den gode hverdagsmad lagde vejen forbi for at lægge op til diskussion. Ideen med projektet er at løfte hverdagsmaden, at gøre den til noget særligt. Vi tilbereder rundt regnet en million måltider hver dag. Der skal sættes fokus på disse måltider, opfordrede formanden. Mormors madteater Et måltid kan iscenesættes lige så godt, som man kan iscenesætte et teaterstykke, lagde Nikolaj Danielsen ud og gav eksempler på, hvordan man kan planlægge at give de spisende nogle særlige oplevelser gennem smagen. Smagen er en erindringsbro. Den kan bringe os tilbage til barndommen eller til særlige oplevelser, vi har haft, sagde han og fortalte, hvordan de hos Madeleines har sat fokus på smagen ved at servere mormormad for gæsterne: glaseret skinke, stuvet grønlangkål og brunede kartofler. Og til kaffen en god roulade. Traditionel mad. Men måltidet var skruet anderledes sammen. Glaseringen til skinken blev f.eks. serveret som små slikkepinde. Og rouladen var dyppet i kaffen. Netop for at vise, hvad smagen kan. For på trods af det underlige måltid var der ingen, der tvivlede på mormormaden. Smagen minder os om en søndag hos mormor eller andre oplevelser, som knytter sig til netop den smag. Oplevelsen af det gode måltid Men det er ikke alene smagen, råvarerne, duften og madens udseende, der får os til at huske et måltid. De bedste oplevelser er multisensoriske. Det betyder, at de involverer alle sanser, også syn, hørelse, duft og følesans, sagde Nikolaj Danielsen. Derfor spiller alle omstændigheder 18 Tekst: Mette Jensen

19 1kongres: maden på tallerknen Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen CITAT, DAN TURELL. KORT FRA MADKASSEN foto: lars skaaning omkring måltidet ind på den oplevelse, vi får af maden: omgivelserne, opdækningen, lugten, kontakten til de, der laver maden, selskabet osv. Hvor vigtig den enkelte ingrediens er, afhænger af hvem du er, og hvad du har med i bagagen. Pointen er, at jo bedre, du kender dem, du laver mad til, jo større er chancen for at give dem en god oplevelse og få dem til at synes om hverdagsmaden. Opskriften på den gode hverdagsmad Ifølge projektet den gode hverdagsmad skal mad altid være vedkommende, nærværende, tryg, velsmagende, varieret og veltillavet. Og da forbundet inviterede til topmøde, var det blandt andet for at få nogle bud på, hvordan maden bliver det. Forslagene er siden skrevet ned på opskriftskort i en madkasse, som kongressens delegerede fik overrakt til inspiration, når I skal fortælle andre om den gode hverdagsmad, sagde Ghita Parry. På kortene står der f.eks.: hvis maden skal være veltillavet, skal der være passion, begejstring, arbejdsglæde og madglæde i køkkenet. Varieret mad kræver respekt for råvarer, sæson, bæredygtighed, kultur og håndværk og mangfoldighed i menu, rum og service. Et måltid er vedkommende, når jeg spiser sammen med dem, jeg kender. Og på et af kortene står der ganske enkelt uhmm underforstået, den gode hverdagsmad sætter alle sanser i gang. Hvad er godt for andre På kongressen blev de delegerede præsenteret for ti sort/hvide fotos: af mad i sygesengen, skolekantinen, plejehjemmet, en familiemiddag mv. De skulle vurdere i hvor høj grad det måltid, de så på billedet, opfyldte ønsket om nærvær, tryghed, velsmag osv. Det viste sig snart, at det måltid, nogle opfattede som trygt og godt, Kvalitetsløft. Vi tilbereder rundt regnet en million måltider hver dag. Der skal sættes fokus på disse måltider, opfordrede formanden. syntes andre var utrygt. Det måltid nogle oplevede som vedkommende, var i andres øjne ligegyldigt. Testen gav derfor et rigtigt godt indtryk af, hvor svært det er at dømme om, hvad andre oplever som godt. Det kræver kontakt til de spisende! Og det var hvad såvel topfolk som delegerede fandt frem til: den gode hverdagsmad kræver et møde mellem dem, der laver maden og dem, der spiser den! 1 Du kan læse mere om topmødet i køkkenliv 10, 2006 og på hjemmesiden. køkkenliv

20 Klædt på til fremtiden Hvis faget skal tiltrække nye ernæringsassistentelever og fastholde dem i uddannelsen, er nogle af værktøjerne bedre praktikvejledning og større sammenhæng mellem skole og praktik. Derfor har fagfolk udviklet en uddannelsesguide og afprøvet nye metoder med eleverne i køkkenerne. Der er mange gode grunde til at sikre eleverne en god praktiktid og dermed også en god uddannelse: frafald på uddannelsen, problemer med at tiltrække unge til faget og ikke mindst udfordringen i at sikre faglig, dygtig arbejdskraft i fremtiden. Problemstillinger som både skolerne, køkkenerne, Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen og ikke mindst fagforeningen kender til. Der skal passes på eleverne Et af de håndtag, der er at holde fast i, er praktikvejledningen. Hvis der bliver taget godt hånd om eleverne, mens de er i køkkenerne, kan det være med til at fastholde dem i faget og sikre, at de gør uddannelsen færdig. Den erfaring har udviklingskonsulent Jeanette Jensen fra Det Sunde Køkken i Region Sjælland i hvert fald gjort sig: Jeg har oplevet, at mange elever bliver forskrækkede, når de kommer til samtale i et af vores køkkener og ser, hvor stort køkkenet er og hører, hvor mange vi laver mad til hver dag. De risikerer at føle sig lost, og det er heller ikke sjovt at stå og lave æggemadder tre timer hver dag. Det lever måske ikke lige op til den romantiske forestilling, de havde om at arbejde i et køkken og få lov at prøve lidt af hvert. Men mange køkkener er store virksomheder i dag, og vilkårene for arbejdet er anderledes. Det skal vi som uddannelsesansvarlige tage alvorligt ved at tage rigtigt godt hånd om vores elever, både fagligt og socialt. Ellers risikerer vi, at mange især de unge piger uden erfaring fra arbejdsmarkedet falder fra, siger Jeanette Jensen, som også er overordnet ansvarlig for de pt. 14 elever og deres praktikvejlederne i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster sygehuskøkkener. Hun har desuden siddet med i arbejdsgruppen bag projektet Progression i Hovedforløbet. Tung rygsæk at bære alene Projektets formål har netop været at udvikle redskaber og skabe fokus på en bedre sammenhæng mellem skoleforløb og praktik, forklarer et andet af arbejdsgruppens medlemmer, Hanne Hyldgaard Langager fra Uddannelsescentret i Roskilde. Det er meget vigtigt at eleverne oplever, at der er sammenhæng mellem skole og praktik. Vores erfaring fra projektet er, at det både kan og skal skolerne og praktikstederne prioritere endnu højere, end de gør i dag. Uddannelsen til ernæringsassistent er jo en vekseluddannelse, hvor eleverne netop veksler mellem skole og praktik. Det giver kun mening, hvis eleverne får mulighed for at afprøve 20 Tekst: Tina Juul Rasmussen

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Fra privat til professionel madgiver. Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere

Fra privat til professionel madgiver. Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere Fra privat til professionel madgiver Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere Svendborg Kommunes Sundhedspolitik Mål: Vi vil i Svendborg Kommune

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Parat til en erhvervsuddannelse!

Parat til en erhvervsuddannelse! Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Region Sjælland Beretning

Region Sjælland Beretning Region Sjælland Beretning Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 Region Sjælland Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 På midtvejsmødet

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Få din del af de lokale lønkroner

Få din del af de lokale lønkroner Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne

Læs mere

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, 31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

UNGE I FOA. Bliv tillidsrepræsentant. Sådan får du indflydelse. Ung på job Hierarki på arbejdspladsen

UNGE I FOA. Bliv tillidsrepræsentant. Sådan får du indflydelse. Ung på job Hierarki på arbejdspladsen UNGE I FOA Sådan får du indflydelse Bliv tillidsrepræsentant Ung på job Hierarki på arbejdspladsen HVAD VIL DU VÆLGE? Ansatte i Tryghedsplejen - herunder søsterselskabet Servisio - har ingen overenskomst.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Frederiksborg Amts Avis den 16. marts 2006: Af.: Henrik Helmer Petersen Forside: Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Fusioner fører til medarbejderflugt. Det viser

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Skab gode forandringer

Skab gode forandringer Skab gode forandringer Vi hjælper dig Arbejdsmarkedet er under pres. Vi bliver dagligt mødt med krav om, at vi skal yde mere for færre penge. Også i vores profession oplever vi konstante forandringer -

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere