MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER
|
|
- Sven Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER En undersøgelse af registerdata vedrørende forbrug, brugere og aldersfordelinger i Danmark Lene Jarlbæk
2
3 MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER EN UNDERSØGELSE AF REGISTERDATA VEDRØRENDE FORBRUG, BRUGERE OG ALDERSFORDELINGER I DANMARK
4 Morfinlignende lægemidler En undersøgelse af registerdata vedrørende forbrug, brugere og aldersfordelinger i Danmark Lene Jarlbæk Copyright 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet Region Syddanmark Forside: Colourbox ISBN: (online) Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Videncenter for Rehabilitering og Palliation Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Tlf Rapporten kan downloades fra Side 2 af 32
5 Indhold 1. Baggrund Introduktion til opioider, andre smertestillende lægemidler og lægemiddelstatistik... 6 Lægemidler, godkendt til smertebehandling (analgetika)... 6 Svage og stærke opioider... 6 Lægemiddelstatistik... 7 ATC-koder... 7 Definerede døgn doser - DDD... 7 Orale morfin ækvivalenter - omeq... 7 INCB s registrering af landenes opioidforbrug og Danmarks placering Forbruget af opioider i Danmark, a. Mængde-forbruget af opioider Resultater Fortolkninger b Brugere af opioider Resultater Fortolkninger c Forbruget af opioid/bruger i gennemsnit pr kalenderår Resultater Fortolkninger d Aldersfordelinger af opioid-forbruget d.1 Aldersfordelingen - blandt brugere Resultater Fortolkninger d.2 Aldersfordelingen - i mængdeforbruget Resultater Fortolkninger d.3 Aldersfordelingen - mængdeforbrug pr bruger Resultater Fortolkninger d.4 Aldersfordelingen - brugere og forbrug pr 1000 indbyggere Resultat Fortolkninger Konklusion og perspektiver Side 3 af 32
6 1. Baggrund Forbruget af morfinlignende lægemidler (opioider) i Danmark debatteres med jævne mellemrum i medierne. Senest i foråret 2015 hvor et stigende forbrug og et stigende antal brugere i n 2003 til 2013 blev problematiseret. I medierne kunne man læse overskrifter og kommentarer som; Eksperter slår alarm: Morfinforbruget er ude af kontrol eller Sundhedsstyrelsen gør intet ved det omfattende danske morfinproblem 1. Debatten tog i store træk udgangspunkt i to overordnede observationer i lægemiddelstatistikkerne; en stigning i forbruget af opioider på 25% og et stigende antal opioid-brugere på 31% i løbet af de 11 år. Disse stigninger blev koblet direkte til en debat om, hvorvidt lægerne udskriver opioider på de rette indikationer, herunder især til patienter med kroniske ikke-kræftrelaterede smerter. Debatten medførte, at den daværende sundhedsminister bad Sundhedsstyrelsen om en kortlægning af opioidforbruget i Danmark særligt blandt patienter med kroniske non-maligne smerter (dvs smerter, der ikke stammer fra en cancerdiagnose eller cancerbehandling). Debatten i foråret 2015 viste uklarhed omkring følgende spørgsmål: 1. Samspillet mellem brugere og forbrug i statistikkerne, både i forhold til præparatvalg og mængde, og 2. Hvorvidt det observerede forbrug så ud til at fortsætte sin stigende tendens. Debatten om opioidforbruget i Danmark er jævnligt tilbagevendende. Hensigten med denne kortlægning er, at bidrage med et større kendskab til de mekanismer, som skaber opioidforbruget. En viden, som kan være med til at kvalificere kommende debatter. På baggrund af tilgængelige registerdata (lægemiddelstatistikker) kortlægges og præsenteres udviklingen af opioidforbruget i Danmark i n i en mere detaljeret form end umiddelbart tilgængeligt i de offentlige statistikker. Rapporten præsenterer således resultater vedrørende forbruget, brugerne og forbruget/brugere og supplerer med mulige fortolkninger, der kan bidrage til at forklare nogle af de ændringer, som påvises. De årlige lægemiddelstatistikker viser slutresultatet af lægernes ordinations-adfærd og patienternes indløsning af de udskrevne recepter. Statistikkerne giver ikke mulighed for at se på forbruget til i forhold til behandling af specifikke smertetilstande, det vil sige, om det er akutte, kroniske og/eller kræftrelaterede smerter, som behandles. Ændringer i forbrug og brugere af opioider er ikke uafhængige af udviklingen i det omgivende samfund, både demografisk og indenfor smertebehandlings-området. Anbefalinger vedrørende behandlingen af akutte, kroniske og/eller kræftrelaterede smertetilstande ændrer sig over tid, både med hensyn til valg af lægemidler og/eller 1 Side 4 af 32
7 andre behandlingsformer. Disse anbefalinger, som både kommer fra de lægefaglige organer og Sundhedsstyrelsen/Lægemiddelstyrelsen, er i vid udstrækning resultatet af både forskning, formidling og uddannelse indenfor området. For at kunne relatere de gældende principper for behandling af forskellige smertetyper til et påvist stigende opioid forbrug eller et stigende antal brugere af et bestemt præparat, er det nødvendigt at få en mere detaljeret viden om forbrugets udvikling, og dernæst gøre et forsøg på at perspektivere forbrugets udvikling i forhold til mulige forklarende faktorer. Kortlægningen er målrettet personer med interesse for forbruget af opioider i Danmark, som enten ønsker at følge med i eller deltage i debatten om opioidforbruget. Da rapporten flere steder er præget af faglige termer, både indenfor smertebehandling og farmakologi, gives en kort introduktion, som skal forklare sammenhængen mellem de begreber, som anvendes i rapporten. Hensigten med introduktionen er, at gøre rapporten læsbar og forståelig for både fagfolk, embedsmænd, politikere og andre med interesse for emnet. Faglig peer review For at sikre at undersøgelsen som omhandler et omdiskuteret emne er faglig relevant og metodisk gyldig, har vi bedt fire danske eksperter på området om en kritisk gennemlæsning af tidligere udkast til rapporten. De har alle bidraget med værdifulde kommentarer, tak! Ansvaret for den endelige rapport har kun forfatteren Lene Jarlbæk og centerleder Helle Timm. Side 5 af 32
8 2. Introduktion til opioider, andre smertestillende lægemidler og lægemiddelstatistik Lægemidler, godkendt til smertebehandling (analgetika) Der findes to overordnede grupper af analgetika opioider og non-opioider. Opioiderne består af en række kemisk forskellige stoffer, som alle har samme virkningsmekanisme i forhold til deres smertelindrende virkning. De kaldes også for morfinlignende stoffer, fordi den omtalte virkningsmekanisme er den samme som morfin har. Nogle er fremstillet syntetisk, mens andre er naturlige det vil sige, at de aktive stoffer er udvundet fra opiumsvalmuens saft. Naturlige opioider kaldes også opiater. Fordi alle stofferne har samme virkningsmekanisme, trods forskelle i den kemiske opbygning, er det vigtigt at anlægge en helhedsbetragtning for hele klassen af opioider, når ændringer i forbruget skal vurderes. Anvendelsen af opioider er en vigtig del af den farmakologiske behandling af smerter. Indikationen for at anvende opioider er tilstedeværelsen af moderate til stærke smerter, som ikke kan behandles tilfredsstillende med andre smertestillende lægemidler (analgetika). Andre analgetika er gruppen af non-opioider, som omfatter paracetamol og non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAIDs også kaldet gigtmidler ). Moderate til stærke smerter kan forekomme i mange situationer, både ved akutte og længerevarende, eventuelt fremadskridende, sygdomme/lidelser. Ikke alle smerter er følsomme for opioider, og naturligvis er det lægens opgave at følge op på, om en iværksat behandling med opioider giver lindring af patientens smerter, hvis behandlingen skal fortsætte. Svage og stærke opioider I omtalen af opioider anvendes begreberne svage opioider og stærke opioider. Svage opioider har en svagere smertelindrende virkning end morfin, hvis man bruger dem i samme antal mg. Kodein, tramadol og dextropropoxifen er svage opioider, de øvrige opioider er klassificeret som stærke. Et eksempel på et svagt opioid er kodein, hvor studier har vist, at der cirka skal bruges 100 mg kodein for at opnå den samme smertelindrende effekt som 10 mg morfin (kaldet ækvianalgetiske doser). I Danmark anvendes for praktiske formål kun 2 svage opioider; tramadol og kodein. Dextropropoxifen anvendes stort set ikke i Danmark. Side 6 af 32
9 Lægemiddelstatistik Denne kortlægning bygger på tal fra de offentligt tilgængelige statistikker for lægemiddelforbrug i Danmark. Statistikkerne administreres af Statens Seruminstitut (SSI), og de er tilgængelige på Bortset fra nogle enkelte sammenligninger mellem forbruget i Danmark og andre lande, hvor der er anvendt data fra INCB (International Narcotics Control Board, tabel XIV) er alle tabeller og figurer, som præsenteres i denne rapport, er udledt fra de forbrugstal, som kan findes ved opslag på De nyeste tilgængelige tal er fra 2013, og de er tilgået i juli-september På medstat.dk opgøres forbrugstallene i mængde-forbrug (antal DDD) og i antal brugere. Mængdeforbruget kan findes for hele Danmark, og/eller sekundærsektoren, og/eller primærsektoren. Kun for forbruget i primærsektoren er det muligt at finde det tilhørende antal brugere, da det baserer sig på ekspederede recepter på apotekerne. ATC-koder Lægemiddelstatistikker bygger sædvanligvis på en optælling af forbruget af lægemidler fordelt på ATC-koder. Alle lægemidler har fået tildelt en 7-cifret ATC-kode, der er specifik for det aktive stof i lægemidlet. De fire første cifre i ATC-koden angiver hvilken klasse af lægemidler, stoffet tilhører. For opioiderne gælder, at ATC-kodens første 4 cifre er N02A (med to undtagelser; enkeltstofs-kodein har koden R05DA04 og metadon har koden N07B02). Definerede døgn doser - DDD I lægemiddelstatistikker opgøres mængdeforbrug af lægemidler i enheden DDD, som står for definerede døgn doser. En DDD er fastsat til det antal mg af stoffet, som vurderes at være den mængde, der typisk bruges på et døgn. For mange lægemidlers vedkommende er det uden betydning, hvilken enhed, man opgør forbruget i. Det er ikke tilfældet for opioider, fordi der i værdiansættelsen af opioidernes DDD er ikke er taget tilstrækkelig højde for de forskellige opioiders potens (altså at nogle opioider virker stærkere end andre). Det kan give problemer, hvis man vil sammenligne forskellige forbrugsmønstre af opioider. Især er det vigtigt at adskille forbruget af stærke og svage opioider, hvis man vil anvende DDD som enhed i sammenligninger (f.eks er 1 DDD kodein = 100 mg, og 1 DDD morfin = 100 mg). Orale morfin ækvivalenter - omeq For opioiderne, er det mere retvisende at opgøre mængdeforbruget i mg orale morfin-ækvivalenter (kaldet omeq ) i stedet for DDD. Det betyder, at et givent opioid s forbrug, der er opgjort i DDD, eller Side 7 af 32
10 i mg opioid, omregnes til det antal mg morfin, som man skulle dosere (i tabletform) for at opnå en tilsvarende smertelindrende effekt. Ved at omregne til mg omeq tages der højde for forskellene i stoffernes potens, hvilket giver et mere klinisk relevant billede af forbrugsmønstret. INCB s registrering af landenes opioidforbrug og Danmarks placering Forbruget af stærke opioider i alle lande overvåges internationalt af INCB (International Narcotics Control Board). I den nyeste statistik fra , ligger Danmark nummer 6 på ranglisten med hensyn til forbruget af opioider pr indbygger. I n lå Danmark nr. 4 på INCBs rangliste. At vi er rykket ned på listen skyldes ikke, at vi bruger mindre opioid, men at nogle af de øvrige lande er begyndt at bruge mere. (Ref: Tabel XIV i INCB Technical Publications). Vurderet ud fra INCB s tal, ligger Danmarks opioidforbrug således højt i sammenligning med andre lande, og den placering anvendes ofte i diskussionen om opioidforbruget. Forbruget af de opioider, som registreres af INBC, steg 15% i Danmark, hvis man sammenholder data med data (fra enheder til enheder). Tilsvarende var stigningen i Norge og Sverige henholdsvis 21% og 40% i samme (Norge steg fra 9077 til enheder, og Sverige steg fra 7008 til 9864 enheder). Det er dog ikke hensigtsmæssigt at anvende INCB-listen til at vurdere et lands forbrug af opioider i forhold til smertebehandling, fordi INCBs mængdeopgørelser stammer fra lægemiddelfirmaernes håndtering af opioiderne, og omfatter både opioider, der anvendes til mennesker og dyr, og i forbindelse med bedøvelser. Side 8 af 32
11 3. Forbruget af opioider i Danmark, Cirka 96% af det totale, legale forbrug af opioider (N02A) i Danmark sker i forbindelse med indløsning af recepter på apotekerne. Det betyder, at forbrugsmønstret i primærsektoren for praktiske formål er lig forbrugsmønstret i Danmark. At rapporten hovedsaligt bygger på data fra primærsektoren er dog ikke ensbetydende med, at sekundærsektoren ikke har indflydelse på opioidforbruget i Danmark. En del patienter starter deres opioid-behandling på hospitalet, og valget af præparater dér, har også en betydning for de ordinationer, som efterfølgende gives i primærsektoren. I n steg mængdeforbruget af opioider 25%, og antallet af brugere steg 31% (Tabel 1). Stigningen var ikke jævn, og af tabellen fremgår det, at både antal brugere og mængdeforbruget synes at være stagneret fra 2012 til Tabel 1 Antal opioid-brugere og ændringer i % i antal brugere og forbrug i Danmark - i 3 r Antal brugere i primærsektoren Ændring i % Ændring i % Ændring i % brugere forbrug brugere forbrug brugere forbrug N02A (Stærke smertestillende midler) N02AA01 (Morphin) N02AA03 (Hydromorphon) N02AA04 (Nicomorphin) N02AA05 (Oxycodon) N02AA59 (Codein, komb. ekskl. psykolep) N02AB02 (Pethidin) N02AB03 (Fentanyl) N02AE01 (Buprenorphin) N02AG02 (Ketobemidon og antispasm) N02AX02 (Tramadol) N02AX06 (Tapentadol) Tabel 1 I venstre halvdel af Tabel 1 vises antal opioid-brugere i fire forskellige kalenderår. Højre halvdel af tabellen viser de procentvise ændringer i antal brugere og i mængeforbruget, over tre r; en 11-års ( ), en 5-års ( ), og en 1-års ( ). De sorte tal markerer stigninger og de røde tal markerer fald i de anførte r. Ændringerne var særligt markante i n 2009 til 2013, hvor mængdeforbruget kun steg for morfin og tramadol, mens det faldt for alle de øvrige opioider. Antal brugere af morfin og tramadol steg samtidig med mængdeforbruget, og desuden var der en mindre stigning i antal brugere af transdermal (TD) fentanyl. For de resterende opioider faldt antallet af brugere. Side 9 af 32
12 3a. Mængde-forbruget af opioider Resultater Forbruget af opioider steg 25% i n fra (Tabel 1), med den største stigning i starten af n (Figur 1). Fra 2009 til 2013 steg forbruget 4%, og fra 2012 til 2013 faldt forbruget 1%. Figur 1 Udviklingen i opioidforbruget i primærsektoren, , vist i DDD antal 1000 DDD tramadol codeine-sum* tapentadol pethidine nicomorphine hydromorphone buprenophine ketobemidone c antisp fentanyl oxycodone morphine I Tabel 2 ses forbruget af opioider i årstallene 2003, 2009, 2012 og For hvert årstal i tabellen er det totale forbrug i Danmark vist i søjlen til venstre for forbruget. Som det ses, udgør salget i primærsektoren langt den største andel af det totale forbrug. Tabel 2 Forbruget af de forskellige opioider - totalt og i primærsektoren, i 2003, 2009, 2012 og Solgt mængde (1.000 DDD) Totalt i Dk Primærsekt Totalt i Dk Primærsekt Totalt i Dk Primærsekt Totalt i Dk Primærsekt N02AA01 (Morphin) N02AA03 (Hydromorphon) N02AA04 (Nicomorphin) N02AA05 (Oxycodon) N02AA59 (Codein, komb. ekskl. psykolep) N02AB02 (Pethidin) N02AB03 (Fentanyl) N02AE01 (Buprenorphin) N02AG02 (Ketobemidon m antispasmodika) N02AX02 (Tramadol) N02AX06 (Tapentadol) N02A (Stærke smertestillende midler ) Side 10 af 32
13 Både i Figur 1 og i Tabel 2 er forbruget opgjort i mængde DDD. I Figur 2 er det tilsvarende forbrug vist, men her er forbruget omregnet til mg omeq. Figur 2 Udviklingen i opioidforbruget i primærsektoren, , i omeq mg orale morfinækvivalenter tramadol codeine-sum* tapentadol pethidine nicomorphine hydromorphone buprenophine ketobemidone c antisp fentanyl oxycodone morphine Fortolkninger Af Figur 1 fremgår det, at ca 2/3 af forbruget i DDD ligger på de svage opioider. Dette billede ændrer sig, når det samme forbrug vurderes i mg omeq (se Figur 2), hvor det kun er knap halvdelen af forbruget, som kan tilskrives de svage opioider. For eksempel er kodeins andel af det totale forbrug væsentligt mindre, hvis enheden er mg omeq fremfor DDD, og andelen af TD-fentanyl får en noget større betydning, når forbruget opgøres i mg omeq, sammenlignet med DDD. Kodein-forbruget I både Figur 1 og Figur 2 er forbruget af kodein (codeine-sum) regnet som summen af kodein enkeltstof og kodein-komb i kombination med andre stoffer. Kodein, som enkeltstof (ATC-kode; R05DA04), har formelt indikationen hostestillende, selvom det i stor udstrækning bruges til smertelindring. Som hostestillende er det især mixtur, der anvendes, og mixtur-andelen af salget udgør kun ca. 7% af R05DA04-salget. Derfor indgår forbruget af kodeinenkeltstof i opgørelserne over opioidforbruget. Side 11 af 32
14 Omregningen fra DDD til mg omeq for kodein Kodein i kombination med andre stoffer, kodein-komb, har fået nationalt tildelte DDK værdier, fordi de ikke er registreret i den internationale DDD-klassifikation. Fortamol indeholder 28,7 mg kodein; 1 DDK=4 tabl=115 mg= 11 mg omeq Kodipar indeholder 30,6 mg kodein; 1 DDK=3 tabl=92 mg = 9 mg omeq Det vil sige, at 1 DDD kodein-komb regnes som 10 mg omeq. Metadon-forbruget I lægemiddelstatistikker af opioidforbruget (N02A-klassen) er metadon-forbruget som regel ikke inkluderet. Metadon har fået tildelt ATC-kode N07BC02, fordi stoffet i stor udstrækning anvendes i behandlingen af misbrug. Imidlertid er metadon også særdeles anvendelig i behandlingen af opioidfølsomme smerter, og det anvendes i tiltagende omfang til smertelindring af palliative patienter. Hvor stor en andel, der bruges i misbrugsbehandling, og hvor stor en andel, der bruges til smertelindring er ukendt. I primærsektoren, er det kun godt halvdelen af forbruget af metadon, som er personhenførbart. Omregningen fra DDD til mg omeq for metadon. En omregning fra DDD til mg omeq er vanskelig for metadon. Ækvipotensen afhænger af, om brugeren har haft et forudgående opioidforbrug, og størrelsen af det forbrug. Antageligvis er det kun ganske få brugere, som starter med metadon, som første opioid. Derfor er ækvipotensen for metadon, i denne rapport, sat til en faktor 4 (dvs. ca. 4 gange så stærkt som morfin) i omregningen fra DDD til mg omeq. Metadon er ikke inkluderet i Figur 1 og Figur 2, fordi det antages, at hovedparten af metadon anvendes i behandlingen af misbrugere. Figur 3 og Figur 4 viser udviklingen i forbruget af både kodein og metadon, med henholdsvis DDD og mg omeq som enhed. Side 12 af 32
15 Figur 3 Udviklingen i forbruget af kodein og metadon, , vist i DDD antal 1000 DDD N07BC02 (Methadone) R05DA04 (Codeine) N02AA59 (Codeine-comb) Figur 4 Udviklingen i forbruget af kodein og metadon, , vist i omeq mg orale morfinækvivalenter N07BC02 (Methadone) R05DA04 (Codeine) N02AA59 (Codeine-comb) Side 13 af 32
16 3.b Brugere af opioider Resultater I n steg antallet af opioid-brugere fra til (31%). Som det fremgår af Tabel 1 var stigningen størst i den første del af n, fra 2003 til Figur 5 viser udviklingen i antal brugere af de enkelte opioider hen over n. Det fremgår af figuren, at der er markant flere brugere af tramadol end af de øvrige opioider, og at stigningen i antal opioid-brugere stort set kan tilskrives stigningen i antal brugere af tramadol. Figur 5 Udviklingen i antal brugere pr år, for de forskellige opioider Antal brugere N02AA01 (Morphin) N02AA05 (Oxycodon) N02AB03 (Fentanyl) N02AG02 (Ketobemidon m antispasm) N02AE01 (Buprenorphin) N02AA03 (Hydromorphon) N02AA04 (Nicomorphin) N02AB02 (Pethidin) N02AX06 (Tapentadol) N07BC02 (Methadon)* N02AA59 (Codein, komb) R05DA04 (Codein) N02AX02 (Tramadol) Ændringerne i antal brugere af stærke opioider aflæses bedst i Tabel 3. Antallet af oxycodon-brugere steg jævnt frem til , hvorefter det faldt, samtidig med at der skete en markant stigning i antallet af morfin-brugere. Antallet brugere af TD-fentanyl steg jævnt i n , mens antal brugere af buprenorfin toppede i 2009, og er siden faldet. Side 14 af 32
17 Tabel 3 Udviklingen i antal brugere af de forskellige opioider, N02AA01 (Morphin) N02AA05 (Oxycodon) N02AB03 (Fentanyl) N02AG02 (Ketobemidon m antisp) N02AE01 (Buprenorphin) N02AA03 (Hydromorphon) N02AA04 (Nicomorphin) N02AB02 (Pethidin) N02AX06 (Tapentadol) N07BC02 (Methadon)* N02AA59 (Codein, komb) R05DA04 (Codein) N02AX02 (Tramadol) N02A ** * kun ca 45% af methadon-mængdeforbruget er personhenførbart ** N02A omfatter ikke codein enkeltstof (R05DA04) eller methadon (N07BC02) Fortolkninger Morfin og oxycodon Faldet i antal oxycodon-brugere og stigningen i antal morfin-brugere i n 2010 til 2013 kan hænge sammen med, at Sundhedsstyrelsen ændrede i tilskudsreglerne for oxycodon som førstevalgs-opioid. Samtidig ønskede regionerne, at praksis for valget af opioid på sygehusene blev ændret. Derfor fik sygehuslægerne besked på, at anvende morfin, som førstevalgspræparat, i stedet for oxycodon. Stigningen i antallet af morfin-brugere kan ikke udelukkende forklares med faldet af oxycodonbrugere. Imidlertid faldt antallet af brugere af de øvrige stærke opioider også, og antalsmæssigt drejer det sig især om faldet i antal brugere af ketogan og buprenorfin. Det kan antages, at de læger, som tidligere ordinerede disse præparater, i tiltagende omfang har ændret ordinationsadfærd til fortrinsvis at vælge at ordinere morfin. Transdermal (TD) fentanyl Antallet af fentanyl-brugere steg jævnt og langsomt i n. I primærsektoren drejer det sig om ordination af TD-fentanyl, hvor det ikke bruges som engangs-behandling, men som led i en længerevarende smertebehandling. Især i behandlingen af kræftrelaterede smertetilstande synes det populært at anvende TD-fentanyl. I sekundærsektoren anvendes TD-fentanyl på visse kirurgiske afdelinger til behandling af postoperative smerter. En behandling, som forventes at stoppe hurtigt, efter at patienten er udskrevet. Side 15 af 32
18 Metadon For metadons vedkommende, er det kun mellem 40-55% af forbruget i primærsektoren, som er personhenførbart, hvor det er 98% eller højere for de øvrige opioider. En del metadon bruges i behandlingen af opioid-misbrugere, så forklaringen på den lave procentdel personhenførbart salg er formentlig, at en del metadon leveres til misbrugscentrene, hvor det deles ud og således ikke kan henføres til recepter ekspederet til enkelte brugere. Derfor kan det antages, at en betydende andel af de personhenførbare recepter på metadon udskrives på indikationen smertebehandling. Kodein Kodein findes enten som enkeltstof med ATC-kode R05DA04, hvor indikationen er hostestillende, eller som kombinationspræparat, hvor ATC-koden er N02AA59, og indikationen er smertelindring. Trods indikationen hostestillende bruges enkeltstofs kodein i stor udstrækning til smertelindring. Som hostestillende er det især mixtur, der anvendes, og mixtur-andelen af salget udgør kun 7% af salget (årlig omsætning) af enkeltstof kodein (ref. SST-notat fra 2004), derfor indgår antal brugere af enkeltstofs kodein i opgørelser over opioidforbruget. Antal brugere af kodein-komb faldt 48% hen over n 2003 til 2013, hvor antal brugere af enkeltstofs-kodein kun faldt med 13%. Tramadol og NSAID Den store stigning i antal brugere af tramadol kan have flere forklaringer. Nedenfor listes nogle af de mulige forklaringer, som kan understøttes af statistikkerne. 1. Figur 6 viser, at der samtidig med en stigning på brugere af tramadol fra 2003 til 2013 var et fald på brugere af NSAIDs. En forklaring kunne være, at lægerne i stigende grad valgte at ordinere tramadol fremfor NSAID til smertebehandling, fordi opmærksomheden omkring bivirkninger til NSAIDs er blevet større. 2. I n faldt antal brugere af samtlige typer opioider, bortset fra morfin, fentanyl og tramadol. En del af de brugere, som tidligere ville have fået ordineret andre opioider, kan have fået ordineret tramadol i stedet for. 3. I 2013 var 43% af tramadol-brugerne 65+år. Ændringer i alderssammensætningen af den danske befolkning i n betød, at der var ca flere borgere i alderen 65+ årige i Side 16 af 32
19 2013 end i Alene ændringen i alderssammensætning har betydet, at der er kommet flere opioid-brugere til i absolutte tal, herunder brugere af tramadol uden at det betyder, at der relativt set er sat flere personer i smertebehandling. Figur 6 Udviklingen i antal brugere af tramadol og NSAIDs Brugere af et eller flere typer opioider inden for samme kalenderår Antal brugere af N02A kan findes ved et enkelt opslag i Medstat.dk, som vist i 2. række i Tabel 4. Hvis man summerer antal brugere for de enkelte stoffer inden for gruppen af N02A-lægemidler, får man et noget højere antal brugere. Forskellen er udtryk for, at en del brugere har indløst recepter på to eller flere forskellige typer opioider inden for samme kalenderår. Tabel 4 Andel opioid-brugere, som har brugt 2 eller flere forskellig typer opioider Brugere summen af brugere for hvert enkelt N02A-præparat antal, som har brugt et N02Apræparat mindst én gang ila året den teoretisk maksimale andel af brugere, som bruger mere end en type opioider ila kalenderåret (i %) 386B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B Hvis man forestiller sig, at ingen opioid-brugere anvender mere end maksimalt to typer opioid på samme kalenderår, så repræsenterer procentsatserne i nederste række i Tabel 4 den andel af brugerne, som bruger to typer opioider. Imidlertid vil nogle brugere anvende tre evt. flere forskellige typer opioider i løbet af et kalenderår. Det betyder, at de faktiske andele er mindre end de, som er vist i tabellens nederste række. Side 17 af 32
20 Hvilke indikationer, som ligger til grund for, at en bruger anvender flere forskellige typer opioider inden for samme årstal, kan ikke aflæses af statistikkerne. For eksempel kan en del patienter, som starter en længerevarende smertebehandling, godt skifte opioid-type en eller flere gange undervejs i forløbet. Inden for smertebehandling af kræftpatienter er det helt almindeligt at bruge flere opioidtyper samtidig, så en del af fler-type -brugerne er formentlig kræftpatienter. Et tidligere studie har vist, at tilbage i udgjorde kræftpatienterne ca. 14% af opioidbrugerne i Danmark2. 3.c Forbruget af opioid/bruger i gennemsnit pr kalenderår I vurderingen af ændringer i anvendelse af opioider over tid, er det relevant at se på, om gennemsnitsforbruget pr bruger ændrer sig. Ændringer i den parameter vil være en rettesnor for, om der er sket ændringer i ordinationsadfærd eller i indikationer for brugen af stofferne. Resultater I beregningerne anvendes mg omeq som mængde-enhed i Tabel 5 og i Figur 7, hvilket også giver en klinisk relevant fornemmelse af de doser, som anvendes. Tabel 5 Gennemsnitsforbruget af mg omeq/bruger pr kalenderår mg omeq/bruger/år morphine oxycodone fentanyl ketobemidone c antisp buprenophine nicomorphine pethidine tapentadol metadon ** hydromorphone codeine comb codeine (R05DA04) tramadol N02A-all* N02A-all*: viser kun gennemsnit for N02A-brugere og præparater. Kodein R05DA04 og metadon N07BC02 er ikke inkluderet metadon**: gennemsnittet er regnet som 40-55% af forbruget i primærsektoren/antal brugere, og med en ækvipotens af metadon på 4 i forhold til morfin Det ses, at gennemsnits-forbruget pr gennemsnits-bruger ligger på ca mg omeq/bruger pr kalenderår, hen over hele n. 2 Jarlbaek L, Andersen M, Kragstrup J, Hallas J. Cancer patients' share in a population's use of opioids. A linkage study between a prescription database and the Danish Cancer Registry. J Pain Symptom Manage Jan;27(1): Side 18 af 32
21 Figur 7 Gennemsnitsforbrug/bruger pr år, i mg orale morfinækvivalenter mg omeq/bruger/år morphine oxycodone fentanyl ketobemidone c antisp buprenophine nicomorphine pethidine tapentadol codeine comb codeine (R05DA04) tramadol N02A-all* Figur 7 er en grafisk fremstilling af værdierne i Tabel 5, mens Figur 8 viser gennemsnits-forbruget pr gennemsnits-bruger målt i DDD for de mest anvendte opioider i n. Den tykke sorte streg i Figur 7 angiver forbruget af N02A-all/bruger pr kalenderår. Det ses, at for hovedparten af de enkelte opioid-typer har forbruget pr bruger har udvist en stabil eller en faldende tendens hen over n. Figur 8 Gennemsnits-forbruget/bruger vist i DDD, for de mest anvendte opioider - i 2003 til 2013 Side 19 af 32
22 DDD/bruger/år opioider-alle morfin oxycodon kodein-komb TD-fentanyl buprenorfin ketogan tramadol Fortolkninger Et gennemsnitsforbrug på ca mg omeq/bruger pr kalenderår dækker over store forskelle i forbrug pr individuel bruger, og langt fra alle opioidbrugere nærmer sig et årligt forbrug på 7000 mg omeq, hvilket ville svare til en daglig gennemsnitsdosis på ca. 20 mg oral morfin. Morfin og oxycodon De største ændringer i Figur 7 ses for morfin og oxycodon fra 2009 til I n 2009 til 2012 blev der stillet krav i flere regioner om at lægerne skulle anvende morfin som førstevalgs-præparat i stedet for oxycodon. I n faldt antallet af oxycodon-brugere fra til , og antallet af morfin-brugere steg fra til (se Tabel 3). Faldet i gennemsnitsforbruget af morfin/bruger i n kan undre. Det kunne tyde på en ændring i ordinationsadfærden. Enten har de nye brugere af morfin ikke behov for så store doser, som de gamle morfinbrugere, eller måske har man ikke taget tilstrækkelig højde for at ordinere ækvianalgetiske doser i ordinationen af morfin til en patient, som man tidligere ville have givet oxycodon. F.eks skal den patient, som man tidligere ville give 20 mg oxycodon, have 30 mg morfin. At oxycodon-brugere efter 2010 har fået et højere gennemsnitsforbrug af oxycodon kan forklares ved, at de i større omfang er skiftet fra morfin til oxycodon af medicinske årsager, således at oxycodon er 2.valgs opioid, og i så fald er det ikke usandsynligt, at der også er brug for højere doser. Side 20 af 32
23 TD-fentanyl Forbruget af TD-fentanyl/bruger er højt. Det tyder på, at fentanyl bruges på andre indikationer, end morfin og oxycodon. Mulige forklaringer kan være; 1. Patienter med stærke smerter, hvor kvalme og opkastning eller compliance betyder, at den transdermale administration er hensigtsmæssig. 2. At nogle behandlere har den (fejlagtige) opfattelse, at TD-fentanyl er bedre til at lindre stærke smerter, end perorale opioider. 3. En manglende viden om potensen af TD-fentanyl i forhold til morfin, således at ikke alle behandlere har fornemmelse for de ækvianalgetiske doser (f.eks svarer TD-fentanyl 25 µg/t til en døgndosis på mg peroral morfin). Metadon og hydromorfon Forbruget pr bruger af metadon og hydromorfon (se Tabel 5) er markant højere for begge stoffer i forhold til de øvrige opioider. Begge stoffer er udeladt i Figur 7 og Figur 8. Hydromorfon er udeladt, fordi der kun er tale om ganske få brugere (se Tabel 1), og det høje mængdeforbrug kunne tyde på, at stoffet gives på særlige indikationer. Metadon er udeladt, fordi der er for mange ubekendte faktorer i udregningen. Dels er fordelingen mellem smertebehandling og misbrugsbehandling ukendt, og dels afhænger de ækvianalgetiske doser af det forudgående opioidforbrug. 3.d Aldersfordelinger af opioid-forbruget 3.d.1 Aldersfordelingen - blandt brugere Resultater Tabel 6 viser, at blandt brugere af N02A-præparaterne lå aldersgruppen af årige ret konstant på ca. 42%, mens brugere i alderen år udgjorde en svagt stigende andel fra 25% til 28%. Brugere i alderen år udgjorde kun ca 15%, og brugere under 20 år kun ca. 1% af alle brugerne. Desuden viser Tabel 6, at blandt brugere af TD-fentanyl og buprenorfin var det de 80+-årige, som udgjorde den største andel, med undtagelse af buprenorfin i De markerede rækker i Tabel 6 angiver de aldersgrupper, som står for de største andele. Side 21 af 32
24 Tabel 6 Opioid-brugernes aldersfordeling i procent, for de forskellige opioider - i 2003, 2009 og 2013 brugernes aldersfordeling Alle opioider (N02A) Morfin (N02AA01) Oxycodon (N02AA05) 0-4 år år år år år år år antal brugere brugernes aldersfordeling Fentanyl (N02AB03) Buprenorfin (N02AE01) Ketobemidon m antisp (N02AG02) 0-4 år år år år år år år antal brugere brugernes aldersfordeling Tramadol (N02AX02) Kodein komb (N02AA59) 0-4 år år år år år år år antal brugere Fortolkninger Aldersfordelingen for TD-fentanyl og for buprenorfin skiller sig ud fra de øvrige opioider. For både fentanyl og buprenorfin er det de 80+ årige, som udgør den største andel af brugerne (med undtagelse af buprenorfin i 2003). Det skyldes med overvejende sandsynlighed, at begge præparater administreres transdermalt, dvs i plasterform, og at den administrationsform tilsyneladende foretrækkes til behandling af ældre Side 22 af 32
25 personer. TD-fentanyl skiftes hver 3. dag og buprenorfin skiftes hver 7.dag, hvilket gør det let at administrere f.eks for hjemmesygeplejen. Tabel 7 viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2010, hvor det klart fremgår, at plastre med skift hver 7.dag udgør langt hovedparten af det buprenorfin, som blev anvendt, især i styrkerne 5 µg/time og 10 µg/time. Buprenorfin-plastre blev først markedsført i 2003, indtil da lå buprenorfin-forbruget i primærsektorens hovedsaligt på resoribletter. Tabel 7 Brugere af buprenorfin - fordelt på lægemiddelform i 2010 Lægemiddelform Forbrug i 2010 antal personer Styrke dosering Depotplastre µg/time hver 7. dag µg/time hver 7. dag µg/time hver 7. dag µg/time 2 x ugentligt ,5µg/time 2 x ugentligt µg/time 2 x ugentligt Resoribletter ,2 µg 3-4 x dagligt ,4 µg 3-4 x dagligt Som det fremgår af Tabel 5 og Figur 7 er der store forskelle i gennemsnitsforbruget pr bruger af TDfentanyl og buprenorfin, hvor doserne af fentanyl er meget høje, mens doserne af buprenorfin ligger lavere end både morfin og de samlede opioider, N02A. Den mest oplagte forklaring er, at de to præparater bruges på forskellige indikationer, og det er tænkeligt, at TD-fentanyl bruges til ældre med stærke smerter, f.eks cancerudløste, mens buprenorfin-plaster bruges til ældre med kroniske, benigne, og ikke så stærke smerter. Tankevækkende er det dog, at de personer, som får de højeste opioiddoser, også ser ud til at være de ældste (Tabel 6). I Tabel 8 vises de procentvise ændringer i antallet af brugere for de forskellige aldersgrupper, hvor de er vist for de 3 r; fra , , og For eksempel viser tabellen, at for aldersgruppen år steg antallet af brugere med 30% i løbet af de 11 år, men stigningen kun var 6% i n 2009 til 2013, og faktisk faldt antallet af brugere med 1% fra 2012 til Side 23 af 32
26 Tabel 8 Ændringer i antallet af brugere i procent, fordelt på aldersgrupper alle opioider (N02A) 11 års 5 års 1 års 0-4 år år år år år år år Alle d.2 Aldersfordelingen - i mængdeforbruget Resultater Tabel 9 viser hvorledes forbruget af opioider er fordelt på de forskellige aldersgrupper. For eksempel stod de årige for ca.46% af forbruget af N02A for alle 3 årstal, og de årige stod for ca. 30% af forbruget. Kun ca. 8% af forbruget blev anvendt af personer i alderen år og forbruget blandt de yngre var forsvindende lille. Side 24 af 32
27 Tabel 9 Det årlige opioid-forbrugs aldersfordeling i procent, for forskellige opioider i 2003, 2009 og 2013 forbrugets aldersfordeling Alle opioider (N02A) Morfin (N02AA01) Oxycodon (N02AA05) 0-4 år år år år år år år antal 1000 DDD forbrugets aldersfordeling Fentanyl (N02AB03) Buprenorfin (N02AE01) Ketobemidon a-sp (N02AG02) 0-4 år år år år år år år antal 1000 DDD forbrugets aldersfordeling Tramadol (N02AX02) Kodein komb (N02AA59) 0-4 år år år år år år år antal 1000 DDD For de enkelte opioider i Tabel 9 ser det generelt set ud til, at de årige står for størstedelen af mængde-forbruget, lige med undtagelse af TD-fentanyl, hvor det er de ældste, som står for den højeste andel af forbruget både i 2009 og De markerede rækker i Tabel 9 angiver de aldersgrupper, som står for de største andele. Side 25 af 32
28 Tabel 10 viser ændringerne i forbruget af opioider i procent for de forskellige aldersgrupper, for de 3 r; fra , , og I løbet af de 11 år, steg forbruget for eksempel med 27% for aldersgruppen år, og 30% for aldersgruppen år, mens det i n steg henholdsvis 2% og 10%, og i n henholdsvis faldt og steg med -1% og 1%. Tabel 10 Ændringer i forbruget (i DDD) i procent hen over rne, fordelt på aldersgrupper Ændringer i forbruget 0-4 år 11 års 5 års 5-9 år års 11 års 5 års 1 års 11 års 5 års år års Alle opioider (N02A) Morfin (N02AA01) Oxycodon (N02AA05) år år år år Alle aldre Ændringer i forbruget 11 års 5 års 1 års 11 års 5 års 1 års 11 års 5 års 1 års Fentanyl (N02AB03) Buprenorfin (N02AE01) Ketobemidon a-sp (N02AG02) 0-4 år 5-9 år år år år år år Alle aldre Ændringer i forbruget 11 års 5 års 1 års 11 års 5 års 1 års Tramadol (N02AX02) Kodein komb (N02AA59) 0-4 år 5-9 år år år år år år Alle aldre Side 26 af 32
29 Af Tabel 10 fremgår det også, at forbruget af buprenorfin steg 546% blandt de 80+-årige set hen over hele n 2003 til 2013, men ser man derimod kun på de seneste 5 år, fra 2009 til 2013, så faldt forbruget af buprenorfin hos 80+-årige med 20%. Fortolkninger I Tabel 6 fremgik det, at hovedparten af brugerne af TD-fentanyl var 80+-årige, og når de også får den største andel af forbruget, understøtter det, at det er de ældre fentanylbrugere, som får høje doser. For buprenorfin ses det i Tabel 9, at de årige stod for hovedparten af forbruget, selvom hoveparten af brugerne er at finde blandt de ældste (Tabel 6). Det må tolkes som brugen af lave doser af buprenorfin-plaster til de ældste, og at buprenorfin-brugerne i alderen år anvender doser, som er en del højere end de ældres doser, måske fordi de anvender buprenorfin som resoribletter. 3.d.3 Aldersfordelingen - mængdeforbrug pr bruger Resultater Figur 9 viser det gennemsnitlige forbrug pr dag pr bruger i de forskellige alderskategorier hen over n For aldersgruppen år var forbruget pr bruger jævnt stigende fra 7,2 mg omeq/bruger/dag i 2003 til 10,5 mg omeq/bruger/dag i For de ældre aldersgrupper lå gennemsnitsforbruget meget stabilt hen over hele n med en lille top i 2008 for 80+-årige og årige. De årige lå højest i hele n, med gennemsnits-forbrug på 20,2 mg omeq/bruger/dag i 2003 og 19,5 mg omeq/bruger/ dag i For de ældste, 80+-årige, var gennemsnitsforbruget 17,8 mg omeq/bruger/dag i 2003 og 17,2 mg omeq/bruger/dag i Side 27 af 32
30 Figur 9 Det daglige forbrug (mg omeq) pr bruger, fordelt på aldersgrupper mg omeq/bruger/dag år år år år år 5-9 år 0-4 år Fortolkninger I Figur 9 ses et stort spring i gennemsnitsdoser/bruger/dag mellem personer i alderen år og de ældre aldersgrupper. Hvorvidt springet skyldes forskellige doserings-strategier eller forskellige behandlingsvarigheder, kan ikke vurderes ud fra de foreliggende data. En forklaring kan være, at der er langt flere opioidbrugere i længere behandlingsforløb i de ældre alders-kategorier, og flest kortvarige behandlinger blandt de yngre opioid-brugere. De meget flade kurver hen over hele n kunne være et udtryk for, at de smertetilstande, som blev behandlet i 2003 formentlig ligner de, som behandles i 2013 altså, der ser ikke ud til at være introduceret nye strategier for smertebehandling blandt de praktiserende læger i forhold til de patienter, de smertebehandler. Kurven for de årige afviger fra dette mønster. To mulige forklaringer kan være, at nogle af patienterne enten har fået større doser i behandlingsforløbene, eller at nogle af patienterne behandles i længere r. 3.d.4 Aldersfordelingen - brugere og forbrug pr 1000 indbyggere Resultat Figur 10 viser den relative fordeling af antal opioid-brugere i befolkningen for de forskellige alderskategorier. Det er velkendt, at forekomsten af smerter stiger med stigende alder, derfor er det ikke overraskende at antallet af opioid-brugere pr 1000 indbyggere også stiger med stigende alder. Side 28 af 32
31 Hvis man ser på aldersgrupperne hen over n, bemærkes det, at andelen af opioid-brugere i gruppen af 80+-årige steg jævnt fra 2003 til 2010, hvorefter kurven er fladet ud. Aldersgrupperne fra 20 år og opefter viste endnu mindre stigninger, når man sammenligner 2003 med 2013, men for alle grupperne fladede kurverne ud, eller faldt en smule (de årige) efter Figur 10 Antal brugere af opioider (N02A) pr 1000 indbyggere, fordelt på alder årligt antal N02A- brugere pr 1000 indbyggere 300 alder: alder: alder: alder: alder: år år år år år 5-9 år 0-4 år Figur 11 viser hvorledes det relative forbrug af opioider pr 1000 indbyggere pr år fordelte sig for de forskellige alderskategorier. Mængdeforbruget pr 1000 indbyggere fulgte samme mønster med hensyn til aldersgrupperne, som det ses for brugerne i Figur 10. Blandt de ældste (80+-årige) ses en faldende kurve i mængdeforbruget pr 1000 indbyggere efter Det samme mønster ses for de årige, om end i mindre udtalt grad. Side 29 af 32
32 Figur 11 Aldersfordelingen for forbruget af opioider (N02A) pr 1000 indbyggere pr dag mg omeq/1000 indbyggere pr dag alder: alder: alder: alder: år år år år år 5-9 år 0-4 år Fortolkninger Den jævne stigning i forekomsten af opioid-brugere i gruppen af årige fra 2003 til 2010 kan have flere forklaringer. Mulige forklaringer kan for eksempel være; at lægerne i stigende grad blev mere opmærksomme på at ordinere smertestillende behandling til ældre patienter, at morbiditeten i gruppen af årige er øget, hvilket medfører at relativt flere borgere har behov for smertelindring, eller at der var en stigende ændring i ordinationsadfærden hen over n i Side 30 af 32
33 forhold til at skifte NSAID-ordinationer ud med tramadol. Tramadol-brugere i alderen 80+ steg fra 145 brugere/1000 indbyggere i 2003 til 169 brugere/1000 indbyggere i Konklusion og perspektiver Konklusion Forbruget af opioider i Danmark i n 2003 til 2013 er gennemgået. Den stigning i mængdeforbruget på 25% og i antal brugere på 31% som ses hen over hele n, var markant størst i begyndelsen af den 11 års. I n 2009 til 2013 var stigningen i både forbrug og antal brugere mindsket kraftigt, og fra 2012 til 2013 var der ingen stigning. Det gennemsnitlige mængdeforbrug af opioid pr bruger har ligget helt stabilt i n 2003 til 2013 på cirka 7000 mg omeq/bruger/år, hvilket svarer til en gennemsnitsdosis på 19,2 mg omeq/bruger/dag. Det stigende mængdeforbrug hen over n ser i store træk ud til at kunne forklares ud fra; 1.et øget antal brugere af tramadol, hvor en større andel muligvis repræsenterer brugere med smerteklager, som først i n blev behandlet med NSAID-præparater, men som i stigende omfang blev behandlet med tramadol sidst i n, og 2. en stigende andel af ældre i befolkningen i løbet af n (antallet af personer i alderen år i Danmarks befolkning steg 32% i n 2003 til 2013), og dermed et større antal brugere af opioider, fordi forekomsten af smerter er højere blandt ældre end blandt yngre. Hen over n 2003 til 2013 har valget af opioid type ændret sig. Brugen af stoffer som ketogan, nicomorfin, petidin og kombinationspræparater indeholdende kodein faldt markant, mens brugen af tramadol, morfin, oxycodon og transdermal fentanyl steg. Efter 2009 faldt anvendelsen af oxycodon i takt med at anvendelsen af morfin steg, sandsynligvis som et resultat af Sundsstyrelsens og regionernes ønske om at reducere anvendelsen af oxycodon til fordel for morfin. Side 31 af 32
Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin
Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter...
Læs mereMedicintilskudsnævnet
23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereMedicintilskudsnævnet
30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har
Læs mereSvage smertestillende lægemidler
Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013
Læs mereSalg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010
Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen
Læs mereForbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003
Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 5 OPIOIDER... 5 DATAMATERIALE OG METODE... 6 RESULTATER...8
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereUdviklingen i forbruget af stærke smertestillende
Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende lægemidler Fra januar 2011 til august 2014 Notat Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende lægemidler Fra januar 2011 til august 2014 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018
MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Færre langtidsbrugere af opioider i 2017 Færre langtidsbrugere af opioider i 2017 Sundhedsdatastyrelsen sætter i denne analyse fokus på den nyeste udvikling i forbruget af
Læs mereTil Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus
Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august 2011 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Mødet er nr. 358 og finder sted tirsdag den 23. august
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt
Danmarks Apotekerforening Analyse 17. december Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt Det månedlige salg af svage smertestillende lægemidler er i faldet med cirka procent,
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereN02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika
N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre
Læs mereDødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat
Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er
Læs mereDØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk
DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereForbrug af Ketogan efter tilskud blev fjernet i marts 2013
Ketogan efter tilskud blev fjernet i marts 2013 2014 Af Ulla Holten Nielsen Kontakt: Lægemiddelstatistik, medicindata@ssi.dk, 32685125 Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum
Læs mereMEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer
Læs mereSmerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter
2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereLændesmerter i Fyns Amt
Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereSundhedsstyrelsen. Att: Elisabeth Thomsen. Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider.
Sundhedsstyrelsen Att: Elisabeth Thomsen Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider. Hermed fremsendes høringssvar fra Foreningen Af Kroniske Smertepatienter
Læs mereJan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereUdvikling i opioidforbruget Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet
Udvikling i opioidforbruget Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet Udvikling i opioidforbrug globalt Udvikling i opioidforbrug i Danmark Hvad ved vi fra registerundersøgelser?
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereTo ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereRapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose
Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter.
København 10. august 2016 Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling med opioider til patienter med langvarige/kroniske non-maligne smerter. introduktion Dansk Selskab
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereGynækologisk afdeling
Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs mereStatistik over Nye Lægemidler
Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter
Læs mereKortlægning af opioidforbruget i Danmark MED FOKUS PÅ PATIENTER MED KRONISKE NON-MALIGNE SMERTER
Kortlægning af opioidforbruget i Danmark MED FOKUS PÅ PATIENTER MED KRONISKE NON-MALIGNE SMERTER 2016 KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK Sundhedsstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereBørnefattigdom i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn
Læs mereUndersøgelse af kvaliteten af smertebehandling
Rapport over fællesprojekt for studieophold for farmaceutstuderende ved Københavns Universitet foråret 2012 Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Lene Juel Kjeldsen, SAFE, Amgros I/S Henriette
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereSalg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006-2010. Indhold
Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006 2010 Indhold INDHOLD... 1 RESUMÉ... 2 OM UNDERSØGELSEN... 3 DET SAMLEDE SALG AF LIBERALISEREDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER (OPGJORT I KR.)... 4 UDVIKLING I SALG AF
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereSeks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger
Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereTværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland
Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Sekretær/praksispersonale
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereDenne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereSmertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDen nye personaleomsætningsstatistik
Den nye personaleomsætningsstatistik Personaleomsætningsstatistikken har (i lighed med ligestillingsstatistikken) fået sin egen placering på KRL s hjemmeside undr Statistik og tal (eller via dette link:
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereAfvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,
Læs mere