Vejleder: Arne Møller Christensen Hus: K. 1.2 Gruppenummer: 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejleder: Arne Møller Christensen Hus: K. 1.2 Gruppenummer: 3"

Transkript

1

2 Vejleder: Arne Møller Christensen Hus: K. 1.2 Gruppenummer: 3 Studienumre: Nils Houmann: Martin Diedrichs: Nicklas Sørensen: Cecilie Høgh Egmose: Mathias Sindberg: Daniel Sølvtofte: Abstract This paper examines how the cryptocurrency Bitcoin potentially can resolve the financial crisis of 2007, as well as how the currency can be adopted in the monetary system of the western society. To understand how the financial crisis impacted, an Austrian economics analysis is used to identify the key-events leading up to the financial crisis. An emphasis is here laid on the crisis management following the dot.com-crack,inspired by Austrian Business-Cycle theory. To excavate the solution potential of Bitcoin, the features of the currency are compared with the Austrian proposal for a better economy. Finally, the adoption potential of Bitcoin is explored, in a socio-technical frame, with theory created by Frank Geels. The analysis draws on key-notions such as trajectories, environmental change, niches and the concept of window of opportunity. These terms are all identified in the perspective of the financial crisis, and the result of the interplay of the notions, is flagged as the adoption potential. In this way the project is designed in a way where the analysis of the financial crisis acts as a steppingstone for the solutionand adoption potential analysis. The paper concludes that Bitcoin despite its monetary advances, and possible solutions to the financial crisis, will not be adopted by the monetary system. The currency is simply breaking with too many trajectories founded by the dominating system, which refrains society for a simple transition. Side 2 af 88

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Begrebsafklaring Introduktion Præsentation af Bitcoin Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode Projektdesign Metodeovervejelser Implementeringsteori Østrigsk metode Geels metode Brugen af Geels i projektet Overvejelser om det varierende genstandsfelt Teori Præsentation af Rothbard og den østrigske skole Tidspræferencer og kapitalordener Konjunktursvingninger Inflation Fra guldstandard til Fiat Pengeskabelsesprocessen Det frie banksystem Rothbards løsningsforslag Kritik af den østrigske skole Metodologi Teorikritik Socio-tekniske systemer Geels teori om transitioner i et flerlagsperspektiv Kritik af Geels teori om socio-tekniske systemer og vores anvendelse heraf Forsvar af Geels metodiske fundament: Casestudiet som videnskabeligt empiri Den ideelle kilde Empiri Empiridiskussion Side 3 af 88

4 5. Analyse Hvad er de primære årsager til finanskrisen ud fra et østrigsk perspektiv? Præsentation af årsagerne til finanskrisen i et keynesiansk perspektiv De primære årsager Hvilke årsager, der lå til grund for krisens tilblivelse Begivenheder frem til krisen Boligboblen Hvordan krisen er kommet til udtryk og hvordan den stadig udfolder sig Credit Crunch Hvilken krisehåndtering man fra politisk side har valgt Imødekommer Bitcoin årsagerne til finanskrisen, jvf. den østrigske analyse? Krisehåndtering Bitcoins løsningspotentiale Finanskrisen 2007 en landskabsændring i det socio-tekniske system Bitcoin som teknologisk niche Udviklingen af det monetære system Sporafhængigheder i det nuværende monetære socio-tekniske system Adoptionspotentialet for Bitcoin Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Internet-links Video Figurer Bilag Uddrag af interwiev med Ole Bjerg: Side 4 af 88

5 Begrebsafklaring Aksiom: En grundantagelse i et system, der ikke kan bevises. Vi benytter begrebet i forbindelse med Rothbards uddybning af praxeologi, hvor aksiomerne er et sæt læresætninger der antages at være sande og danner fundamentet, for at bevise andre sætninger. Bitcoin/bitcoin: Vi vil løbende gennem opgaven referere til henholdsvis Bitcoin med stort forbogstav og bitcoin med lille forbogstav. 1. Bitcoin bliver brugt når vi omtaler systemet, softwaren og konceptet Bitcoin. 2. bitcoin bliver brugt når vi omtaler selve møntenheden. For en dybdegående forklaring at Bitcoin henvises til afsnit 1.1; Præsentation af Bitcoin. Den østrigske skole er en skole indenfor økonomisk teori, der i sin begyndelse primært bestod af østrigske teoretikere. I dag består den østrigske skole af økonomer fra forskellige lande, der alle bygger sine teorier ud fra de oprindelige østrigske teoretikeres tankegods, herunder blandt andet Carl Menger, Ludwing Von Mises og Friedrich Hayek. I løbet af opgaven vil vi en gang i mellem referere til den østrigske skole, som østrigerne for den sproglige variations skyld. Vi vil ydermere kildereferere til en masse forskellige økonomer af den østrigske skole, selvom vi omtaler den østrigske skole, som ét subjekt. Dette gør vi kun når der er enighed i forhold til den generelle linje. Når der hersker uenighed blandt de østrigske økonomer vil dette påpeges. Fiat-valuta: Fiat kommer fra latin og betyder lad det ske. En fiat-valuta er en møntfod der ikke baserer sig på guld, eller andre fysiske standarder. I stedet defineres, garanteres og opretholdes pengenes værdi af en statslig eller overstatslig regering. Det sker eksempelvis gennem beskatning, hvor regering ved lov kræver møntfoden anvendt. En fiat-møntfod er altså ikke bundet til nogen reél værdi, men fungerer repræsentativt. Siden ophævelsen af den amerikanske guldstandard i 1971 har langt størstedelen af verdens valutaer været fiat-valuta (Financial Times lexicon, 2012). Fractional reserve banking (FRB): Med FRB forstår vi kun den bankvirksomhed, hvor banken gennem kreditudstedelse er med til at generere sekundær valuta. Denne afgrænsning foretager vi, da det kun er denne FRB, der påvirker pengemængden, hvil- Side 5 af 88

6 ket er relevant med henblik på vores teorivalg. Fractional reserve banking forekommer ved at banken låner kreditorers indehavende ud, til gengæld for udstedelse af gældsbeviser. Disse gældsbeviser er skabt af banken og repræsenterer den forøgelse af likviditet, FRB medfører. Banker vil oftest være begrænset af en statslig bestemt grænse, eller reservekrav, for hvor stor en andel af deres egenkapital, bankerne skal have i likvide midler (Burton, 2006: ). Glass-Steagall akten: Lov der blev vedtaget i USA i 1933 efter den store depression. Formålet var at tvinge banker til at vælge imellem at være kommercielle eller investeringsbanker. Således blev der opstillet regler for hvilke aktiviteter opsparingsbanker, måtte engagere sig i. Gennem 80 erne og 90 erne havde kommercielle banker fået lov til at lave flere og flere værdipapirtransaktioner. I 1999 blev loven afskaffet og det blev muligt for banker at fusionere(crawford, 2011). Interbank-markedet: Markedet hvor centralbanken og de resterende banker udfører transaktioner med hinanden. De forskellige banker optræder henholdsvis, som låntagere og långivere for at justere de enkelte pengeinstitutioners likviditet (Balling, 2009). Multi-level-perspective (MLP): Navnet på Frank W. Geels transitionsmodel, der beskriver hvordan en given teknologisk innovation skal gennemgå flere forskellige udviklingsstadier, inden den optages i eller overtager det overordnede socio-tekniske regime. Niche-teknologi: Teknologisk innovation der endnu ikke er udbredt eller optaget i det socio-tekniske regime. Niche-teknologier befinder sig i det første stadie, på vej mod en eventuel optagelse i regimet, set i MLP. Open market operations: Sker når en centralbank handler med statsobligationer på det åbne marked. De bliver som regel brugt for at implementere pengepolitik. Målet er som regel at påvirke renteniveauet. Købes obligationer, øges pengemængden og renten falder. Sælges obligationer, reduceres pengemængden, og renten stiger (Burton, 2006:471). Side 6 af 88

7 Open Source: Et digitalt teknologisk princip, der bygger på tanken om kollektiv ophavsret. Programmer af denne type er kendetegnet ved, at programkoden ligger frit tilgængeligt, sådan at det står åbent for alle, til hver en tid at forbedre denne. Endvidere er programmer af denne type uden patent, hvorfor man frit kan benytte sig af programkoden. Eksempler på denne type teknologi er styresystemet Linux, Wikipedia og Bitcoin (opensource.org, 2012). Peer to peer (P2P): Digital teknologi rettet mod deling af filer uden om centrale tredjepartsservere. Teknologien fungerer ved, at man henter en stifinderfil, der viser vej til computere med den ønskede fil. I Bitcoins tilfælde er denne fil den samlede historik for samtlige transaktioner i systemet (Wolff, 2005). Sporafhængighed: Begreb brugt af Geels for at beskrive indlejrede strukturer i samfundet, der gør det svært for nye teknologier at vinde markedsandele. Sporafhængigheder kan være såvel materielle som kognitive. Et eksempel på en materiel sporafhængighed er det store netværk af tankstationer verdenen over. Skulle den globale bilpark omstilles til el-biler ville alle tankstationer enten skulle nedlægges eller omstilles til batteriskifte eller ladestationer. En kognitiv sporafhængighed kan være den almene diskurs om nødvendigheden af en bil i børnefamilier (Hartmann-Petersen et al, 2007:410). Side 7 af 88

8 1. Introduktion 1.1. Præsentation af Bitcoin Bitcoin er en virtuel valuta, der blev skabt i år Skaberen af valutaen er japaneren Satoshi Nakamoto, der muligvis er et pseudonym og som efter offentliggørelsen ikke har ladet høre fra sig. Efterfølgende har en gruppe af frivillige programmører, igennem open source licensen, kunnet arbejdet videre på udviklingen af programmet (Bitcoin Wiki, 2012B). Bitcoin eksisterer kun på nettet og er en decentraliseret valuta. Det vil sige, at der ikke eksisterer nogen centralbank og at valutaen ikke er knyttet til nogen stat eller til et fysisk materiale, såsom guld. Dermed er der ingen institutioner til at regulere valutakurs og pengemængde (Bitcoin Wiki, 2012A). Man tilegner sig bitcoins enten ved at købe dem, som ved almindeligt valutakøb, eller ved at mine dem. At mine bitcoins fungerer således, at man downloader et program, der består af avancerede ligninger, som løses gennem et trial and error princip. Trial and error er en løsningsstrategi, hvor aktøren, i dette tilfælde en computer, forsøger sig med en tilfældig løsning. Viser denne sig ikke at være rigtig, forsøger aktøren igen med den nye tilegnede viden. Denne proces fortsætter indtil løsningen er fundet. Sværhedsgraden af disse ligninger er afhængig af, hvor meget computerkraft samtlige brugere lægger i at løse disse ligninger, så der tilnærmelsesvis bliver løst en ligning hvert 10. minut (Bitcoin Wiki, 2012A). Ved løsning af en ligning bliver den pågældende bruger herefter tildelt en præmie i form af bitcoins. Desto mere computerkraft en bruger lægger i at løse ligningerne desto større chance er der for at den pågældende bruger løser ligningen. Systemet bygger på et lotteriprincip, hvor samtlige brugere konstant er lige tæt på at løse den næste ligning. For at illustrere dette princip, kan et traditionelt lotteri bruges som analogi, hvor man kan antage at der i alt er 99 nitter og én gevinst med i alt tre spillere. En deltager (A) har i kraft af sin større computerkraft tilegnet sig 50 lodder, mens de to resterende (B og C) har tilegnet sig 25 hver. Således vil der teoretisk være lige stor chance for at det er A der vinder som hhv. B og C. De tre spillere er altså lige tæt på at vinde lotteriet, men A har, jvf. hans ekstra lodder, flere chancer. Processen bliver kaldt mining fordi den simulerer udvindingen af mineraler, da man sætter sin computer i gang med at løse disse ligninger. På samme måde sætter man ar- Side 8 af 88

9 bejdskraft til at mine efter mineraler, der som bekendt i form af guld tidligere udgjorde fundamentet for pengeskabelsen (Wallace, 2011). Løsningen af ligningerne beror på samme tilfældighed som datidens fund af mineraler gjorde det. Den største tilførsel af ressourcer giver således størst sandsynlighed for at vinde, men det er ingen garanti. De løste ligninger kaldes for blokke, og indeholder information om de seneste transaktioner der er foretaget i systemet (Nakamoto, 2008:3). Hver gang det lykkes en bruger at løse en blok, udbetales en præmie på 50 bitcoins, der skabes af systemet. Det er således indrettet til at en løsning bliver fundet, hvilket vil sige en blok gennemsnitligt løses hvert 10. Minut (Bitcoin Wiki, 2012A). Antallet af mønter brugeren får i præmie for at løse én ligning falder hvert 4 år med 50 % (Bitcoin Wiki, 2012A). Således vil der fra 2013 blive udbetalt 25 bitcoins, for hver løst blok, fra 2017 blive udbetalt 12,5 bitcoins for hver løst blok osv. indtil år 2141, hvorefter der ikke tilføres flere bitcoins til systemet. På nedenstående graf i figur 1 er det afbilledet hvorledes den totale mængde af bitcoins vil udvikle sig over tid. Figur 1.1 Total estimated Bitcoins over time, assuming a perfect 10-minute interval (Insti, 2012) I år 2141 vil den endelige pengemængde på 21 millioner bitcoins være opnået. Hver eneste bitcoin kan endvidere opdeles i ned til 8 decimaler. Den samlede mængde penge, opgjort i mindste enheder løber således op i 21 * (Bitcoin Wiki, 2012C). Indenfor dette monetære system er fremtidens inflation hermed kendt og aktørerne har dermed bedre information om fremtidens inflation. Side 9 af 88

10 Bitcoin er et fuldstændigt anonymt betalingssystem, som er baseret på peer-to-peer teknologien. Alle transaktioner er fuldt offentlige, men brugerne er dog skjult af en Bitcoin-adresse, der ikke kan kædes sammen med individet. Bitcoins overføres ved at man angiver sin Bitcoin-adresse til andre, hvorefter denne kan indtastes i et modtagerfelt. Herved er man i stand til at overføre penge direkte til den ønskede modtager uden at give oplysninger, der kan kædes tilbage til afsenderen. Dette er ikke tilfældet når man betaler vha. tredjeparter som eksempelvis Visa, Paypal og lignende udbydere. Når man benytter sig af disse korttransaktioner giver man kreditor lov til at trække penge fra sin konto med sine kreditkortoplysninger. Disse oplysninger bliver først forældet og ubrugelige den dag man ikke har dem tilknyttet sin bankkonto mere. Dette gør brugere sårbare overfor misbrug. Indenfor Bitcoin-systemet er denne form for misbrug ikke tilgængelig. Derudover har alle brugere mulighed for at spore historikken af hver enkelt bitcoin helt tilbage til dens oprindelse og hermed bortfalder nødvendigheden af en tredjepart, som for eksempel Visa eller Paypal (Nakamoto 2008:6). Brugere samler deres bitcoins i en virtuel tegnebog. Tegnebogen er en samling af flere Bitcoin-adresser, der bruges som traditionelle konti. Således opgiver man en Bitcoinadresse til en afsender, hvis man ønsker at modtage bitcoins. Bitcoin-tegnebogen opbevares lokalt på én computer. Således kan en bestemt tegnebog kun ligge på én pc, hvorved den kan forsvinde, skulle pc en gå i stykker, eller blive hacket. Som sikring er der opstået Bitcoin-banker, der tilbyder at opbevare brugernes bitcoins med løftet om højere sikkerhed (Wallace, 2011). Alternativt er det muligt at printe sine bitcoins, i form af en længere kode på papir. Herved forsvinder bitcoins eksistens på pc en, hvorfor at brugeren i så fald skal passe på sit udprint. Dette print kan siden hen igen omdannes til en virtuel tegnebog og herefter vil papirkoden være ubrugelig Problemfelt Finanskrisen á 2007 har vendt verdensøkonomien på den anden ende (Greve, 2011). Efter flere år med fuld beskæftigelse og store vækstrater, er verdensøkonomien nu tippet over til en periode med lavvækst, recession og stater på randen af konkurs. Selve finanskrisen kan bedst beskrives som en dominoeffekt, hvor krakket af nogle få store finansinstitutioner, har bredt sig som ringe i vandet med globale konsekvenser (Jespersen, 2009: ). De første krak startede i USA, som en konsekvens af bankers inter- Side 10 af 88

11 ne handel med derivater og lån; lån som det viste sig ikke blev tilbage betalt (Greve, 2011). I dag står vi i en situation, hvor hele den vestlige verden lider under likviditets- og vækstproblemer. Frem mod finanskrisen var finanssektoren kendetegnet af store kreditudvidelser og lempelser af reguleringen af finanssektoren, som eksempelvis ophævelsen af den amerikanske Glass-Steagall akt fra 1933 (Crawford, 2011). Digitaliseringen af banksystemet har muliggjort en stigende skabelse af sekundær likviditet, hvorfor brug af kontanter er blevet marginaliseret. Således står elektroniske korttransaktioner i dag for størstedelen af handlen i vestlige lande, mens antallet af kontante transaktioner er faldende. De elektroniske transaktioner kan beskrives som en løbende notering af gældsbeviser mellem de forskellige finansinstitutter. Den forøgede sekundære likviditet har sammen med den lave rentesats 1 skabt stigende vækst og investeringer, som f.eks. de kraftigt stigende boligpriser, i starten af 00 erne (Dam et al, 2011). Herved opstod en konstant værdiforøgelse, da prisen på fast ejendom per definition steg over tid, dog uden en nødvendig produktion af reel værdi. Kreditudvidelserne har, i kombination med den teknologiske udvikling og mere lempelige regulering, skabt rammerne for en større værdimæssig investerings- og finanshandel, hvor der er blevet handlet med lånepakker, derivater og aktier. Samtidigt har der været en tendens til at staten er gået ind og overtaget de ikke-rentable dele af fallittruede banker. Ydermere har de pumpet likviditet ud til fungerende banker for at skabe sikkerhed og tillid mellem befolkningen og bank, såvel som bankerne imellem (Jespersen, 2009:186). Denne statssikring har været med til at skabe incitament til risikable investeringer, da gevinsten har været høj, mens tabet har været til at overse, i kraft af at staten i sidste ende ville dække tab, grundet dårlige investeringer. I Danmark er der således blevet givet flere hjælpepakker til bankerne, der har skabt stor opstand i befolkningen (Haslebo, 2009). Bankpakkerne blev mødt af kritik og modvilje i befolkningen, da de enorme beløb ikke harmoniserede med den brede befolknings økonomiske retfærdighedsfølelse. Således oplevede folk at deres skattekroner blev brugt til at rydde op efter grådige og inkompetente bankdirektører (Haslebo, 2009). Denne modvilje i befolkningen resulterede i skabelsen af flere grupperinger (eks. Occupy Wall Street) og en mere udbredt skepsis til det herskende økonomiske system. Der opstod altså en mistillid i befolkningen til bankernes økonomiførelse (Kjær/Ritzau, 2008). 1 I 2001 blev renten sænkede i USA, som resultat af IT-boblens brist og begivenhederne den (Soros, 2009:18-19) Side 11 af 88

12 I Europa har der været forskellige diskurser, for hvordan krisen har skullet håndteres, men der har dog hovedsageligt været fokus på monetaristisk krisestyrelse baseret på besparelser i et forsøg på at få kontrol over gælden og derigennem forbedre balancen på de offentlige budgetter (Ritzau, 2012A). I Danmark hersker der endvidere en diskurs om vækst som løsning (Ritzau, 2012B), og regeringen har i kombination med nedskæringer fremrykket offentlige investeringer og udbetalt SP-pensionen i håb om at stimulere efterspørgslen i samfundet. Denne blanding af restriktiv og ekspansiv finanspolitik vidner om de forskellige metoder og økonomiske skoler, politikerne har brugt i forsøget på at håndtere krisen. Magthaverne har skullet forsøge at mindske budgetunderskud og gæld, samtidig med at holde arbejdsløsheden nede. Den fagøkonomiske elite kan altså menes at have haft vidt forskelige løsningsmodeller til krisen, ligesom disse ikke har kunnet forudsige krisen. Dette har bevirket en vis erodering af tilliden til økonomer, politikere samt økonomisk metode og fremskrivninger generelt (Schrøder, 2009). I januar 2009 offentliggjorde Satoshi Nakatomo programmet "Bitcoin" gennem mailinglisten "Cryptography mailing list" (Finney, 2009). Programmet er et komplet monetært system, baseret på en anonym P2P-teknologi. Økonomisk-teoretisk kendetegnes Bitcoin som en decentraliseret type standardvaluta, hvori inflationen er fast aftagende - gående mod nul (Bitcoin Wiki, 2012A). Ydermere besværliggøres skabelsen af sekundær likviditet inden for rammerne af softwaren. Man kan hævde at Bitcoin-programmet imødekommer den mistillid befolkningen nærer til det herskende finansielle system, og svarer samtidigt på bekymringerne om stigende overvågning i samfundet. Programmet opnåede gennem disse egenskaber hurtigt en vis popularitet inden for specifikke netværk (Wallace, 2011). I gruppen finder vi Bitcoin særligt interessant, da systemet gør op med fundamentale paradigmer, som inflation og statsgaranterede møntfod. Herudover er det særligt interessant hvordan en møntfod kan fungere med en endelig fastlagt pengemængde og uden en centralbank til at styre inflation og rente. Tilhængere af den østrigske skole påpeger at centralbankens indgriben i det monetære system kan anskues som medvirkende til finanskrisen (Rothbard, 2008). Bitcoin kan derfor vurderes at have flere attributter, der ville være ønskværdige i forebyggelsen af finanskriser som den af På trods af dette står Bitcoin overfor en række strukturelle og kognitive forhindringer. Således vil der ofte herske en skepsis i samfundet over for Side 12 af 88

13 nye banebrydende teknologier, der grundlæggende bryder med vante forestillinger og praksisser (Geels, 2004:33). At penge oven i købet er et helt essentielt fænomen for de fleste mennesker, medfører at risikovilligheden til at adoptere nye banebrydende møntfod vil være meget begrænset. Det nuværende pengesystem har samtidigt opbygget en større struktur, som Bitcoin ikke umiddelbart kan trække på. Således er banker, aflønning, finanspolitik og vækstparadigmer opstået i et inflationært pengesystem, og er derfor specialiseret i forhold til dette. Dette besværliggør adoptionen af Bitcoin, da alle disse institutioner således skal omstruktureres, for at Bitcoin vil kunne fungere optimalt. Samtidigt vil man kunne forvente en vis modreaktion fra de institutioner, der i kraft af det nuværende pengesystem nyder privilegier (Søndergård et. al, 2007: ). Disse vil enten modarbejde Bitcoin, eller forsøge at genopfinde sig selv. Hermed kan de forskellige bankpakker, og stigende regulering ses som et forsøg på at genskabe tillid til det nuværende system, og dermed overflødiggøre Bitcoin, ligesom enkelte politikere har forsøgt at så tvivl om lovligheden af Bitcoin (Wolf, 2011 & Claburn, 2009). Bitcoin har potentielt flere løsningsmuligheder til den nuværende finanskrise og de førnævnte problemstillinger. Bitcoin er designet således at skabelsen af sekundær likviditet er umulig, hvorved den som møntfod kan siges at have et teoretisk løsningspotentiale til nogle af problemerne der forårsagede finanskrisen. Som møntfod står Bitcoin dog over for barrierer af kognitiv såvel som strukturel karakter. Bitcoin-teknologien skal altså skabe et helt specifikt og værdifuldt incitament, for at man kan forvente at Bitcoin lykkes som almen møntfod. Denne problemstilling leder op til projektets problemformulering: Side 13 af 88

14 1.3. Problemformulering Hvorvidt har Bitcoin et løsningspotentiale til den nuværende finanskrise og hvorledes kan Bitcoin indgå i de socio-tekniske system som det nuværende monetære system udgør? Problemformuleringen leder op til en tværfaglig tilgang, hvori en økonomisk analyse af finanskrisen vil kunne forklare manglerne ved det nuværende pengesystem, og derved muliggøre en vurdering af hvorvidt Bitcoin kan afhjælpe disse. Analysen af finanskrisen vil ligeledes være fundament for en socio-tekniske analyse, da Bitcoins adoptionsmuligheder i finanssystemet er forbundet til finanskrisen. Vi har valgt især at fokusere på den sekundære likviditet og kreditudvidelse i forbindelse med analysen af finanskrisen Arbejdsspørgsmål 1. Hvad er de primære årsager til finanskrisen ud fra et østrigsk perspektiv? 2. Imødekommer Bitcoin årsagerne til finanskrisen, jvf. den østrigske analyse? 3. Hvilket adoptionspotentiale har Bitcoin i det nuværende monetære system? Side 14 af 88

15 2. Metode 2.1. Projektdesign For at besvare vores problemformulering har vi valgt en tværfaglig tilgang, hvor vi benytter os af metoder fra den økonomiske og kulturgeografiske videnskabstradition. For at kunne forklare hvilket løsningspotentiale Bitcoin har i forbindelse med finanskrisen á 2007, vælger vi først og fremmest at lave en analyse af årsagerne til finanskrisen. Dette gør vi for at få en forståelse af hvilke faktorer der var medskabende til finanskrisen og for at give et udgangspunkt for videre analyse. Analysen er funderet i empiri fra nutidige analyser af finanskrisen samt statistisk materiale fra den amerikanske centralbank. Empirien vil endvidere blive underlagt en analyse ud fra den østrigske skoles økonomiske teori, med henblik på at identificere årsagerne til krisen. I den forbindelse vil vi især operationalisere den amerikanske økonom Murray Rothbards tanker om det monetære system samt hans tilgang til metodologien bag økonomi. Med udgangspunkt i ovennævnte analyse, vil det være muligt at komme med et bud på de eventuelle fejl og mangler i det nuværende monetære system, som Bitcoin potentielt har en løsning på. Bitcoins mulighed for at påvirke det nuværende pengesystem afhænger i høj grad af de svagheder i systemet Bitcoin kan løse. Efter finanskriseanalysen vil vi lave en kort analyse af Bitcoin-systemets løsningspotentiale i forhold til de hovedsagelige årsagsforklaringer, den østrigske analyse udledte. Efterfølgende vil vi undersøge Bitcoins chance for at blive optaget i, eller erstatte, det eksisterende monetære regime. Derfor kommer analysen af Bitcoins indtræden i pengesystemet i nogen grad til at afhænge af de konklusioner analysen af finanskrisen drager. Dog vil der uanset analysens udfald være visse forhold og betragtninger i dét analyseafsnit der fungerer uafhængigt af finanskriseanalysen. For at kunne forstå Bitcoins muligheder for at indgå i den nuværende verdensøkonomi, er det nødvendigt med et teoriapparat der beskæftiger sig med omstillingsprocesser. Til dette bruges den hollandske innovationsforsker Frank W. Geels teori og model om transitionsprocesser i et fler-lags-persspektiv. Denne teori er nyttig, da den beskriver hvordan omstillinger forekommer som resultat af både teknologisk innovation, historisk kontekst såvel som kognitiv adfærd. Geels teori bygger på casestudier inden for teknologiske omstillingsprocesser, og har et klart kultur-geografisk islæt. Geels har dog selv forsøgt at dokumentere, hvordan denne teori også kan benyttes på ikketeknologiske transitioner, ved selv at benytte den i undersøgelser af transitionsprocesser Side 15 af 88

16 indenfor bl.a. rockmusik og dyrevelfærd. Derfor mener vi at kunne bruge Geels til at beskrive Bitcoins omstillingsmuligheder. I projektet anvendes der metoder og teorier, hvor der i visse tilfælde er stor debat om gyldigheden, og i andre tilfælde ikke er en traditionel kobling mellem teori og genstandsfelt, derfor vil der endvidere være et metodeafsnit hvori de valg og fravalg der er taget i projektet diskuteres. For overblikkets skyld har vi udformet en visuel udgave af projektdesignet, som vist i figur 2.1. Figur 2.1: Side 16 af 88

17 2.2. Metodeovervejelser Tidligt i arbejdsforløbet lå vores hovedfokus på Bitcoin-møntens egenskaber og forskellige økonomiske teorier, som skulle inddrages til at vurdere, hvorvidt et givent samfunds økonomi ville kunne fungere med denne valuta. I denne del af processen havde vi stadig interesse i penge som en social konstruktion, og her var Georg Simmel med i overvejelserne, med henblik på en mere sociologisk orienteret opgave. Simmel beskriver, hvordan penge fungerer som et altomfattende værktøj vi konstant bruger til at forstå og beskrive verdenen. Langt de fleste ting kan beskrives gennem penge, og mennesket bliver således fremmedgjort over for de fænomener penge ikke kan beskrive (Larsen, 2007: ). Efter en kortere research af Simmel, blev vi i gruppen enige om at en sådan indgangsvinkel ville lægge op til en mere spekulativ og virkelighedsfjern opgave, hvorfor vi forkastede Simmel til fordel for Geels. Teknologien bag Bitcoin skaber mulighed for anonymitet blandt ejerne af Bitcoinkonti. Mens denne anonymitet kan diskuteres som en ønskværdig egenskab, og i den forstand bidrager med incitament til en omstilling til Bitcoin, rejser den samtidig velfærds- og skattemæssige problemstillinger. Således vil anonymiteten besværliggøre en skatteopkrævelse fra statens side, hvilket vil hæmme finansieringen af velfærdssamfundet. Dette er af interesse når det kommer til transitionen til Bitcoin, da sådanne problematikker kan skabe en modvilje til Bitcoin, men selve skatte-spørgsmålet, vil ikke blive behandlet dybere. For at behandle skattespørgsmålet dybere vil det være nødvendigt med en dybdegående indsigt i det nuværende skattesystem, med her tilhørende muligheder for opkrævning. Da vi i gruppen ikke er i besiddelse af en sådan viden, ligesom at vinklen ikke hænger direkte sammen med vores problemformulering, valgte vi at forkaste skattespørgsmålet. Bitcoin-programmet, med dets indlejrede anonymitet, kan endvidere anskues som endnu et led i opstandelsen mod den stigende overvågning der foregår i samfundet og på internettet. Denne opstandelse ledes bl.a. af grupperinger som Anonymous 2, Cypherpunk-bevægelsen samt det svenske Piratparti. Hvor disse grupperinger er interessante i forbindelse med hvilke netværk og strukturer, der kan støtte op om Bitcoins som teknologisk niche, vælger vi at afgrænse os fra at undersøge hvordan sådanne grupperinger opstår som reaktion på flere årtiers stigende overvågning, da en sådan viden ikke konkret kan besvare vores problemformulering. 2 Gruppering af internethackere der beskæftiger sig med hacktivism. Gruppen har i flere omgange hacket hjemmesider af politiske årsager, eksempelvis blev Visas og Mastercards hjemmesider hacket, som reaktion på lukningen af Wikileaks konti. Side 17 af 88

18 Vi anskuer finanskrisen af 2007, som en landskabsændring, der potentielt sætter det nuværende socio-tekniske system under pres. Vi vil undersøge om den monetære struktur bag Bitcoins imødegår nogle af de problemer i den nuværende struktur der førte til finanskrisen. Dermed har finanskrisen en vigtig rolle i projektrapporten, og ligeledes er økonomisk teoretisk årsagsforklaring et bærende element. Finanskrisen er et højaktuelt emne, og der findes hyldemetervis af litteratur om emnet, hvorfor en skarp afgrænsning vil være nødvendig. Vi vælger i projektet hovedsageligt at beskæftige os med de umiddelbare årsager til finanskrisen, herunder kreditskabende institutioner og finansmarkedet. Der eksisterer fra politisk side et bredt ønske om at komme ud af krisen, med vidt forskellige løsningsforslag. Da disse løsningsforslag konstant ændrer sig, og i sidste ende er begrænset af parlamentariske mandater, afgrænser vi os fra at arbejde dybere med disse. Finanskrisen har endvidere været medvirkende til en større social opstand. Således er der opstået kritiske bevægelser som 99 %, der forholder sig stærkt kritisk til den nuværende finansverdens indretning. Denne skepsis mod finansverdenen vil kunne komme Bitcoin til gode som teknologisk niche, men vi afgrænser os ligeledes i projektet fra at behandle disse bevægelser dybdegående. Det ender altså med at blive årsagerne til finanskrisen, der forbinder Bitcoin med finanskrisen, da vi herved får mulighed for at vurdere Bitcoins løsningspotentiale. For at lave en årsagsforklaring til finanskrisen overvejede vi først at benytte John M. Keynes teori, da vi i vores økonomikurser primært var blevet introduceret til denne skole af økonomisk tænkning. På daværende tidspunkt var vores analyse af finanskrisen tiltænkt en mindre bærende rolle i projektet. Den skulle frem for alt fastlægge bankernes skabelse af sekundær likviditet som et vigtigt element til den videre analyse. I den optik virkede det mest nærliggende med Keynes, da vi var bedst bekendt med hans anskuelser af økonomi. Da vi senere begyndte at orientere os bredere inden for de forskellige økonomiske skoler fandt vi en række lighedspunkter mellem den østrigske skole og Bitcoin-systemet, herunder en ambition om fast pengemængde, tilbagevendelse til en bunden standard for penge og en afskaffelse af centralbanken. Eftersom vores problemformulering udviklede sig til at indbefatte Bitcoins løsningspotentiale i forhold til finanskrisen, blev det Side 18 af 88

19 nærliggende at lægge et østrigsk perspektiv på finanskrisen. Dette gjorde vi dels for at skabe en rød tråd i opgaven, men også for at danne et teoretisk fundament for vores analyse af Bitcoins løsningspotentiale. Vores brug af den østrigske skoles teori, har styret opgaven i en retning, hvor vi har afgrænset os fra internationale forhold indenfor analysen af finanskrisen. På den måde har vores teori været styrende for den case vi valgte at analysere. Havde vi kigget på de internationale tendenser havde den valgte økonomiske teori måske ikke været brugbar i forhold til andre økonomiske skoler. Uden en årsagsanalyse af finanskrisen, baseret på østrigsk konjunkturteori, ville der sandsynligvis ikke være et teoretisk grundlag for at beskrive Bitcoins løsningspotentiale som andet end beskedent. Finanskriseanalysen bliver en mere aktiv del af opgavens hovedsagelige analyse, i og med at vi styrker sammenhængen mellem årsagsforklaringen og Bitcoins løsningspotentiale, i kraft af de talrige strukturelle lighedspunkter mellem den østrigske skoles målsætninger for et monetært system og Bitcoin. Vi er bevidste om at andre økonomiske skoler vil kunne komme med andre årsager, og derved løsninger til finanskrisen. Derfor vil arbejdsspørgsmål 1 også indeholde et kort afsnit behandlende et keynesianske syn på finanskrisen Implementeringsteori I starten var hovedfokus, som tidligere nævnt på Bitcoins egenskaber. Gentagne gange endte vi dog i flyvske diskussioner, der bevægede sig væk fra virkeligheden. Indledningsvist i arbejdsprocessen havde vi ingen planer om at anvende et jordnært geografisk perspektiv på genstandsfeltet Bitcoin, men i forbindelse med vores planlægning-, rumog ressourcerkursus blev vi introduceret til Geels teori om transitioner i et fler-lags perspektiv. Efter at have arbejdet grundigt med Geels i både opfølgningstimerne samt i forbindelse med en bunden eksamensopgave, fik vi en dybdegående forståelse af teorien, og begyndte at se ligheder med det monetære system som socio-teknisk regime og Bitcoin som teknologisk innovation opstået i en niche. Ydermere søgte vi inspiration gennem et interview med sociologen Ole Bjerg, hvor vi diskuterede penge som tvang, hvordan lokale og små valutaer kunne fungere samt hvilket formål de ville kunne bruges til. Dette har bidraget med inspiration til analysen og perspektiveringen. For at undgå at projektet udelukkende består af teoretiske abstraktioner vælger vi at indføre et fokus omkring implementeringsmulighederne for Bitcoin. Det gør vi for at konfrontere, den ellers teoretisk funderede opgave, med helt konkrete forhindringer for Side 19 af 88

20 implementeringen. Geels model er anvendelig til netop dette, da den søger at kortlægge socio-tekniske systemer, de pres der opstår på disse samt hvordan disse pres kan skabe mulighed for en ændring af det socio-tekniske system. På den måde sigter vi efter at holde opgaven jordbunden og målrettet. Således er vores valg af Geels ikke funderet på et indgående kendskab til teorikataloget over omstillingsteorier, men i højere grad forbundet med gruppens subjektive kobling af Geels teori på den virkelighed Bitcoin som genstandsfelt befinder sig i. Gennem disse overvejelser valgte vi i gruppen at belyse vores problemformulering vha. økonomisk teori med inspiration fra den østrigske skole samt Geels transitionsteori. Ved at foretage en østrigsk analyse af finanskrisen får vi kortlagt Bitcoins løsningspotentiale. Efter denne placering af Bitcoin i en moderne teoretisk ramme, arbejder vi efter en fremgangsmåde, hvor vi forsøger at forstå noget, der ikke er blevet beskrevet før (Bitsch, 2011:176). Her forsøger vi med hjælp fra Geels flerlagsmodel at vurdere adoptionspotentialet for Bitcoins. Dette kan ses som en afprøvning af Bitcoins teoretiske grundlag, hvor vi ved at undersøge det nuværende pengesystem i en Geelsk optik kan drage nogle logiske slutninger om Bitcoins mulighed for adoption. Arbejdet i projektet vil primært være af kvalitativ karakter, da hverken den østrigske skole og Geels beskæftiger sig med kvantitativ empiri. Der vil dog forekomme statistisk materiale i analysen af finanskrisen, da vi gennem denne kvantitative empiri bliver i stand til at udstille kendetegn og årsager til finanskrisen Østrigsk metode Den østrigske skoles arbejde er funderet i en søgen efter strukturelle kausalitetssammenhænge, der ligger til grund for økonomiens dynamik og form. Ud fra sine konklusioner fremlægges teori, der følger et nomotetisk videnskabsideal, og derfor skal fungere som universelle lovmæssigheder for økonomisk kausalitet. Den østrigske skoles teorier er ofte udsprunget fra en samtidskritik af andre skolers ønske om at intervenere i økonomien. Dermed står den østrigske skole i skarp kontrast til den keynesianske aktive monetære politik. Den østrigske skoles lovmæssigheder omhandler frem for alt effekterne af unaturlig indblanding, der skader økonomiens reelle tilstand. Den østrigske skoles metodologi adskiller sig på mange punkter fra de andre klassiske skolers tilgang til økonomisk teoretisering. Man stiller sig i opposition til de økonomer, der mener at man kan bruge induktivt metodearbejde til at kortlægge økonomiske sammenhænge (Olesen m.fl., 2002:175). Den naturvidenskabelige empiriske til- Side 20 af 88

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Langsigtede økonomiske planer

Langsigtede økonomiske planer Langsigtede økonomiske planer En undersøgelse af Vækstplan DK Pernille Thor Bastiansen og Daniel Lützen 27-05-2013 Vejleder: Peter Nielsen 1 Indhold Kapitel 1: Indledende afsnit... 1 1.1 Motivation...

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen 4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 ZBC-

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1 Investering Investpleje Mix Investpleje Mix 1 Investpleje Mix Med Investpleje Mix er du sikret en god og enkelt investeringsløsning, der samtidigt er skræddersyet til netop din risikovillighed og tidshorisont.

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Handel med forfalskede og piratkopierede varer:

Handel med forfalskede og piratkopierede varer: Handel med forfalskede og piratkopierede varer: KORTLÆGNING AF DE ØKONOMISKE VIRKNINGER April 2016 SAMMENFATNING Denne undersøgelse giver en opdateret analyse af den virkning, som varemærkeforfalskede

Læs mere