Vejleder: Arne Møller Christensen Hus: K. 1.2 Gruppenummer: 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejleder: Arne Møller Christensen Hus: K. 1.2 Gruppenummer: 3"

Transkript

1

2 Vejleder: Arne Møller Christensen Hus: K. 1.2 Gruppenummer: 3 Studienumre: Nils Houmann: Martin Diedrichs: Nicklas Sørensen: Cecilie Høgh Egmose: Mathias Sindberg: Daniel Sølvtofte: Abstract This paper examines how the cryptocurrency Bitcoin potentially can resolve the financial crisis of 2007, as well as how the currency can be adopted in the monetary system of the western society. To understand how the financial crisis impacted, an Austrian economics analysis is used to identify the key-events leading up to the financial crisis. An emphasis is here laid on the crisis management following the dot.com-crack,inspired by Austrian Business-Cycle theory. To excavate the solution potential of Bitcoin, the features of the currency are compared with the Austrian proposal for a better economy. Finally, the adoption potential of Bitcoin is explored, in a socio-technical frame, with theory created by Frank Geels. The analysis draws on key-notions such as trajectories, environmental change, niches and the concept of window of opportunity. These terms are all identified in the perspective of the financial crisis, and the result of the interplay of the notions, is flagged as the adoption potential. In this way the project is designed in a way where the analysis of the financial crisis acts as a steppingstone for the solutionand adoption potential analysis. The paper concludes that Bitcoin despite its monetary advances, and possible solutions to the financial crisis, will not be adopted by the monetary system. The currency is simply breaking with too many trajectories founded by the dominating system, which refrains society for a simple transition. Side 2 af 88

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Begrebsafklaring Introduktion Præsentation af Bitcoin Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode Projektdesign Metodeovervejelser Implementeringsteori Østrigsk metode Geels metode Brugen af Geels i projektet Overvejelser om det varierende genstandsfelt Teori Præsentation af Rothbard og den østrigske skole Tidspræferencer og kapitalordener Konjunktursvingninger Inflation Fra guldstandard til Fiat Pengeskabelsesprocessen Det frie banksystem Rothbards løsningsforslag Kritik af den østrigske skole Metodologi Teorikritik Socio-tekniske systemer Geels teori om transitioner i et flerlagsperspektiv Kritik af Geels teori om socio-tekniske systemer og vores anvendelse heraf Forsvar af Geels metodiske fundament: Casestudiet som videnskabeligt empiri Den ideelle kilde Empiri Empiridiskussion Side 3 af 88

4 5. Analyse Hvad er de primære årsager til finanskrisen ud fra et østrigsk perspektiv? Præsentation af årsagerne til finanskrisen i et keynesiansk perspektiv De primære årsager Hvilke årsager, der lå til grund for krisens tilblivelse Begivenheder frem til krisen Boligboblen Hvordan krisen er kommet til udtryk og hvordan den stadig udfolder sig Credit Crunch Hvilken krisehåndtering man fra politisk side har valgt Imødekommer Bitcoin årsagerne til finanskrisen, jvf. den østrigske analyse? Krisehåndtering Bitcoins løsningspotentiale Finanskrisen 2007 en landskabsændring i det socio-tekniske system Bitcoin som teknologisk niche Udviklingen af det monetære system Sporafhængigheder i det nuværende monetære socio-tekniske system Adoptionspotentialet for Bitcoin Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Internet-links Video Figurer Bilag Uddrag af interwiev med Ole Bjerg: Side 4 af 88

5 Begrebsafklaring Aksiom: En grundantagelse i et system, der ikke kan bevises. Vi benytter begrebet i forbindelse med Rothbards uddybning af praxeologi, hvor aksiomerne er et sæt læresætninger der antages at være sande og danner fundamentet, for at bevise andre sætninger. Bitcoin/bitcoin: Vi vil løbende gennem opgaven referere til henholdsvis Bitcoin med stort forbogstav og bitcoin med lille forbogstav. 1. Bitcoin bliver brugt når vi omtaler systemet, softwaren og konceptet Bitcoin. 2. bitcoin bliver brugt når vi omtaler selve møntenheden. For en dybdegående forklaring at Bitcoin henvises til afsnit 1.1; Præsentation af Bitcoin. Den østrigske skole er en skole indenfor økonomisk teori, der i sin begyndelse primært bestod af østrigske teoretikere. I dag består den østrigske skole af økonomer fra forskellige lande, der alle bygger sine teorier ud fra de oprindelige østrigske teoretikeres tankegods, herunder blandt andet Carl Menger, Ludwing Von Mises og Friedrich Hayek. I løbet af opgaven vil vi en gang i mellem referere til den østrigske skole, som østrigerne for den sproglige variations skyld. Vi vil ydermere kildereferere til en masse forskellige økonomer af den østrigske skole, selvom vi omtaler den østrigske skole, som ét subjekt. Dette gør vi kun når der er enighed i forhold til den generelle linje. Når der hersker uenighed blandt de østrigske økonomer vil dette påpeges. Fiat-valuta: Fiat kommer fra latin og betyder lad det ske. En fiat-valuta er en møntfod der ikke baserer sig på guld, eller andre fysiske standarder. I stedet defineres, garanteres og opretholdes pengenes værdi af en statslig eller overstatslig regering. Det sker eksempelvis gennem beskatning, hvor regering ved lov kræver møntfoden anvendt. En fiat-møntfod er altså ikke bundet til nogen reél værdi, men fungerer repræsentativt. Siden ophævelsen af den amerikanske guldstandard i 1971 har langt størstedelen af verdens valutaer været fiat-valuta (Financial Times lexicon, 2012). Fractional reserve banking (FRB): Med FRB forstår vi kun den bankvirksomhed, hvor banken gennem kreditudstedelse er med til at generere sekundær valuta. Denne afgrænsning foretager vi, da det kun er denne FRB, der påvirker pengemængden, hvil- Side 5 af 88

6 ket er relevant med henblik på vores teorivalg. Fractional reserve banking forekommer ved at banken låner kreditorers indehavende ud, til gengæld for udstedelse af gældsbeviser. Disse gældsbeviser er skabt af banken og repræsenterer den forøgelse af likviditet, FRB medfører. Banker vil oftest være begrænset af en statslig bestemt grænse, eller reservekrav, for hvor stor en andel af deres egenkapital, bankerne skal have i likvide midler (Burton, 2006: ). Glass-Steagall akten: Lov der blev vedtaget i USA i 1933 efter den store depression. Formålet var at tvinge banker til at vælge imellem at være kommercielle eller investeringsbanker. Således blev der opstillet regler for hvilke aktiviteter opsparingsbanker, måtte engagere sig i. Gennem 80 erne og 90 erne havde kommercielle banker fået lov til at lave flere og flere værdipapirtransaktioner. I 1999 blev loven afskaffet og det blev muligt for banker at fusionere(crawford, 2011). Interbank-markedet: Markedet hvor centralbanken og de resterende banker udfører transaktioner med hinanden. De forskellige banker optræder henholdsvis, som låntagere og långivere for at justere de enkelte pengeinstitutioners likviditet (Balling, 2009). Multi-level-perspective (MLP): Navnet på Frank W. Geels transitionsmodel, der beskriver hvordan en given teknologisk innovation skal gennemgå flere forskellige udviklingsstadier, inden den optages i eller overtager det overordnede socio-tekniske regime. Niche-teknologi: Teknologisk innovation der endnu ikke er udbredt eller optaget i det socio-tekniske regime. Niche-teknologier befinder sig i det første stadie, på vej mod en eventuel optagelse i regimet, set i MLP. Open market operations: Sker når en centralbank handler med statsobligationer på det åbne marked. De bliver som regel brugt for at implementere pengepolitik. Målet er som regel at påvirke renteniveauet. Købes obligationer, øges pengemængden og renten falder. Sælges obligationer, reduceres pengemængden, og renten stiger (Burton, 2006:471). Side 6 af 88

7 Open Source: Et digitalt teknologisk princip, der bygger på tanken om kollektiv ophavsret. Programmer af denne type er kendetegnet ved, at programkoden ligger frit tilgængeligt, sådan at det står åbent for alle, til hver en tid at forbedre denne. Endvidere er programmer af denne type uden patent, hvorfor man frit kan benytte sig af programkoden. Eksempler på denne type teknologi er styresystemet Linux, Wikipedia og Bitcoin (opensource.org, 2012). Peer to peer (P2P): Digital teknologi rettet mod deling af filer uden om centrale tredjepartsservere. Teknologien fungerer ved, at man henter en stifinderfil, der viser vej til computere med den ønskede fil. I Bitcoins tilfælde er denne fil den samlede historik for samtlige transaktioner i systemet (Wolff, 2005). Sporafhængighed: Begreb brugt af Geels for at beskrive indlejrede strukturer i samfundet, der gør det svært for nye teknologier at vinde markedsandele. Sporafhængigheder kan være såvel materielle som kognitive. Et eksempel på en materiel sporafhængighed er det store netværk af tankstationer verdenen over. Skulle den globale bilpark omstilles til el-biler ville alle tankstationer enten skulle nedlægges eller omstilles til batteriskifte eller ladestationer. En kognitiv sporafhængighed kan være den almene diskurs om nødvendigheden af en bil i børnefamilier (Hartmann-Petersen et al, 2007:410). Side 7 af 88

8 1. Introduktion 1.1. Præsentation af Bitcoin Bitcoin er en virtuel valuta, der blev skabt i år Skaberen af valutaen er japaneren Satoshi Nakamoto, der muligvis er et pseudonym og som efter offentliggørelsen ikke har ladet høre fra sig. Efterfølgende har en gruppe af frivillige programmører, igennem open source licensen, kunnet arbejdet videre på udviklingen af programmet (Bitcoin Wiki, 2012B). Bitcoin eksisterer kun på nettet og er en decentraliseret valuta. Det vil sige, at der ikke eksisterer nogen centralbank og at valutaen ikke er knyttet til nogen stat eller til et fysisk materiale, såsom guld. Dermed er der ingen institutioner til at regulere valutakurs og pengemængde (Bitcoin Wiki, 2012A). Man tilegner sig bitcoins enten ved at købe dem, som ved almindeligt valutakøb, eller ved at mine dem. At mine bitcoins fungerer således, at man downloader et program, der består af avancerede ligninger, som løses gennem et trial and error princip. Trial and error er en løsningsstrategi, hvor aktøren, i dette tilfælde en computer, forsøger sig med en tilfældig løsning. Viser denne sig ikke at være rigtig, forsøger aktøren igen med den nye tilegnede viden. Denne proces fortsætter indtil løsningen er fundet. Sværhedsgraden af disse ligninger er afhængig af, hvor meget computerkraft samtlige brugere lægger i at løse disse ligninger, så der tilnærmelsesvis bliver løst en ligning hvert 10. minut (Bitcoin Wiki, 2012A). Ved løsning af en ligning bliver den pågældende bruger herefter tildelt en præmie i form af bitcoins. Desto mere computerkraft en bruger lægger i at løse ligningerne desto større chance er der for at den pågældende bruger løser ligningen. Systemet bygger på et lotteriprincip, hvor samtlige brugere konstant er lige tæt på at løse den næste ligning. For at illustrere dette princip, kan et traditionelt lotteri bruges som analogi, hvor man kan antage at der i alt er 99 nitter og én gevinst med i alt tre spillere. En deltager (A) har i kraft af sin større computerkraft tilegnet sig 50 lodder, mens de to resterende (B og C) har tilegnet sig 25 hver. Således vil der teoretisk være lige stor chance for at det er A der vinder som hhv. B og C. De tre spillere er altså lige tæt på at vinde lotteriet, men A har, jvf. hans ekstra lodder, flere chancer. Processen bliver kaldt mining fordi den simulerer udvindingen af mineraler, da man sætter sin computer i gang med at løse disse ligninger. På samme måde sætter man ar- Side 8 af 88

9 bejdskraft til at mine efter mineraler, der som bekendt i form af guld tidligere udgjorde fundamentet for pengeskabelsen (Wallace, 2011). Løsningen af ligningerne beror på samme tilfældighed som datidens fund af mineraler gjorde det. Den største tilførsel af ressourcer giver således størst sandsynlighed for at vinde, men det er ingen garanti. De løste ligninger kaldes for blokke, og indeholder information om de seneste transaktioner der er foretaget i systemet (Nakamoto, 2008:3). Hver gang det lykkes en bruger at løse en blok, udbetales en præmie på 50 bitcoins, der skabes af systemet. Det er således indrettet til at en løsning bliver fundet, hvilket vil sige en blok gennemsnitligt løses hvert 10. Minut (Bitcoin Wiki, 2012A). Antallet af mønter brugeren får i præmie for at løse én ligning falder hvert 4 år med 50 % (Bitcoin Wiki, 2012A). Således vil der fra 2013 blive udbetalt 25 bitcoins, for hver løst blok, fra 2017 blive udbetalt 12,5 bitcoins for hver løst blok osv. indtil år 2141, hvorefter der ikke tilføres flere bitcoins til systemet. På nedenstående graf i figur 1 er det afbilledet hvorledes den totale mængde af bitcoins vil udvikle sig over tid. Figur 1.1 Total estimated Bitcoins over time, assuming a perfect 10-minute interval (Insti, 2012) I år 2141 vil den endelige pengemængde på 21 millioner bitcoins være opnået. Hver eneste bitcoin kan endvidere opdeles i ned til 8 decimaler. Den samlede mængde penge, opgjort i mindste enheder løber således op i 21 * (Bitcoin Wiki, 2012C). Indenfor dette monetære system er fremtidens inflation hermed kendt og aktørerne har dermed bedre information om fremtidens inflation. Side 9 af 88

10 Bitcoin er et fuldstændigt anonymt betalingssystem, som er baseret på peer-to-peer teknologien. Alle transaktioner er fuldt offentlige, men brugerne er dog skjult af en Bitcoin-adresse, der ikke kan kædes sammen med individet. Bitcoins overføres ved at man angiver sin Bitcoin-adresse til andre, hvorefter denne kan indtastes i et modtagerfelt. Herved er man i stand til at overføre penge direkte til den ønskede modtager uden at give oplysninger, der kan kædes tilbage til afsenderen. Dette er ikke tilfældet når man betaler vha. tredjeparter som eksempelvis Visa, Paypal og lignende udbydere. Når man benytter sig af disse korttransaktioner giver man kreditor lov til at trække penge fra sin konto med sine kreditkortoplysninger. Disse oplysninger bliver først forældet og ubrugelige den dag man ikke har dem tilknyttet sin bankkonto mere. Dette gør brugere sårbare overfor misbrug. Indenfor Bitcoin-systemet er denne form for misbrug ikke tilgængelig. Derudover har alle brugere mulighed for at spore historikken af hver enkelt bitcoin helt tilbage til dens oprindelse og hermed bortfalder nødvendigheden af en tredjepart, som for eksempel Visa eller Paypal (Nakamoto 2008:6). Brugere samler deres bitcoins i en virtuel tegnebog. Tegnebogen er en samling af flere Bitcoin-adresser, der bruges som traditionelle konti. Således opgiver man en Bitcoinadresse til en afsender, hvis man ønsker at modtage bitcoins. Bitcoin-tegnebogen opbevares lokalt på én computer. Således kan en bestemt tegnebog kun ligge på én pc, hvorved den kan forsvinde, skulle pc en gå i stykker, eller blive hacket. Som sikring er der opstået Bitcoin-banker, der tilbyder at opbevare brugernes bitcoins med løftet om højere sikkerhed (Wallace, 2011). Alternativt er det muligt at printe sine bitcoins, i form af en længere kode på papir. Herved forsvinder bitcoins eksistens på pc en, hvorfor at brugeren i så fald skal passe på sit udprint. Dette print kan siden hen igen omdannes til en virtuel tegnebog og herefter vil papirkoden være ubrugelig Problemfelt Finanskrisen á 2007 har vendt verdensøkonomien på den anden ende (Greve, 2011). Efter flere år med fuld beskæftigelse og store vækstrater, er verdensøkonomien nu tippet over til en periode med lavvækst, recession og stater på randen af konkurs. Selve finanskrisen kan bedst beskrives som en dominoeffekt, hvor krakket af nogle få store finansinstitutioner, har bredt sig som ringe i vandet med globale konsekvenser (Jespersen, 2009: ). De første krak startede i USA, som en konsekvens af bankers inter- Side 10 af 88

11 ne handel med derivater og lån; lån som det viste sig ikke blev tilbage betalt (Greve, 2011). I dag står vi i en situation, hvor hele den vestlige verden lider under likviditets- og vækstproblemer. Frem mod finanskrisen var finanssektoren kendetegnet af store kreditudvidelser og lempelser af reguleringen af finanssektoren, som eksempelvis ophævelsen af den amerikanske Glass-Steagall akt fra 1933 (Crawford, 2011). Digitaliseringen af banksystemet har muliggjort en stigende skabelse af sekundær likviditet, hvorfor brug af kontanter er blevet marginaliseret. Således står elektroniske korttransaktioner i dag for størstedelen af handlen i vestlige lande, mens antallet af kontante transaktioner er faldende. De elektroniske transaktioner kan beskrives som en løbende notering af gældsbeviser mellem de forskellige finansinstitutter. Den forøgede sekundære likviditet har sammen med den lave rentesats 1 skabt stigende vækst og investeringer, som f.eks. de kraftigt stigende boligpriser, i starten af 00 erne (Dam et al, 2011). Herved opstod en konstant værdiforøgelse, da prisen på fast ejendom per definition steg over tid, dog uden en nødvendig produktion af reel værdi. Kreditudvidelserne har, i kombination med den teknologiske udvikling og mere lempelige regulering, skabt rammerne for en større værdimæssig investerings- og finanshandel, hvor der er blevet handlet med lånepakker, derivater og aktier. Samtidigt har der været en tendens til at staten er gået ind og overtaget de ikke-rentable dele af fallittruede banker. Ydermere har de pumpet likviditet ud til fungerende banker for at skabe sikkerhed og tillid mellem befolkningen og bank, såvel som bankerne imellem (Jespersen, 2009:186). Denne statssikring har været med til at skabe incitament til risikable investeringer, da gevinsten har været høj, mens tabet har været til at overse, i kraft af at staten i sidste ende ville dække tab, grundet dårlige investeringer. I Danmark er der således blevet givet flere hjælpepakker til bankerne, der har skabt stor opstand i befolkningen (Haslebo, 2009). Bankpakkerne blev mødt af kritik og modvilje i befolkningen, da de enorme beløb ikke harmoniserede med den brede befolknings økonomiske retfærdighedsfølelse. Således oplevede folk at deres skattekroner blev brugt til at rydde op efter grådige og inkompetente bankdirektører (Haslebo, 2009). Denne modvilje i befolkningen resulterede i skabelsen af flere grupperinger (eks. Occupy Wall Street) og en mere udbredt skepsis til det herskende økonomiske system. Der opstod altså en mistillid i befolkningen til bankernes økonomiførelse (Kjær/Ritzau, 2008). 1 I 2001 blev renten sænkede i USA, som resultat af IT-boblens brist og begivenhederne den (Soros, 2009:18-19) Side 11 af 88

12 I Europa har der været forskellige diskurser, for hvordan krisen har skullet håndteres, men der har dog hovedsageligt været fokus på monetaristisk krisestyrelse baseret på besparelser i et forsøg på at få kontrol over gælden og derigennem forbedre balancen på de offentlige budgetter (Ritzau, 2012A). I Danmark hersker der endvidere en diskurs om vækst som løsning (Ritzau, 2012B), og regeringen har i kombination med nedskæringer fremrykket offentlige investeringer og udbetalt SP-pensionen i håb om at stimulere efterspørgslen i samfundet. Denne blanding af restriktiv og ekspansiv finanspolitik vidner om de forskellige metoder og økonomiske skoler, politikerne har brugt i forsøget på at håndtere krisen. Magthaverne har skullet forsøge at mindske budgetunderskud og gæld, samtidig med at holde arbejdsløsheden nede. Den fagøkonomiske elite kan altså menes at have haft vidt forskelige løsningsmodeller til krisen, ligesom disse ikke har kunnet forudsige krisen. Dette har bevirket en vis erodering af tilliden til økonomer, politikere samt økonomisk metode og fremskrivninger generelt (Schrøder, 2009). I januar 2009 offentliggjorde Satoshi Nakatomo programmet "Bitcoin" gennem mailinglisten "Cryptography mailing list" (Finney, 2009). Programmet er et komplet monetært system, baseret på en anonym P2P-teknologi. Økonomisk-teoretisk kendetegnes Bitcoin som en decentraliseret type standardvaluta, hvori inflationen er fast aftagende - gående mod nul (Bitcoin Wiki, 2012A). Ydermere besværliggøres skabelsen af sekundær likviditet inden for rammerne af softwaren. Man kan hævde at Bitcoin-programmet imødekommer den mistillid befolkningen nærer til det herskende finansielle system, og svarer samtidigt på bekymringerne om stigende overvågning i samfundet. Programmet opnåede gennem disse egenskaber hurtigt en vis popularitet inden for specifikke netværk (Wallace, 2011). I gruppen finder vi Bitcoin særligt interessant, da systemet gør op med fundamentale paradigmer, som inflation og statsgaranterede møntfod. Herudover er det særligt interessant hvordan en møntfod kan fungere med en endelig fastlagt pengemængde og uden en centralbank til at styre inflation og rente. Tilhængere af den østrigske skole påpeger at centralbankens indgriben i det monetære system kan anskues som medvirkende til finanskrisen (Rothbard, 2008). Bitcoin kan derfor vurderes at have flere attributter, der ville være ønskværdige i forebyggelsen af finanskriser som den af På trods af dette står Bitcoin overfor en række strukturelle og kognitive forhindringer. Således vil der ofte herske en skepsis i samfundet over for Side 12 af 88

13 nye banebrydende teknologier, der grundlæggende bryder med vante forestillinger og praksisser (Geels, 2004:33). At penge oven i købet er et helt essentielt fænomen for de fleste mennesker, medfører at risikovilligheden til at adoptere nye banebrydende møntfod vil være meget begrænset. Det nuværende pengesystem har samtidigt opbygget en større struktur, som Bitcoin ikke umiddelbart kan trække på. Således er banker, aflønning, finanspolitik og vækstparadigmer opstået i et inflationært pengesystem, og er derfor specialiseret i forhold til dette. Dette besværliggør adoptionen af Bitcoin, da alle disse institutioner således skal omstruktureres, for at Bitcoin vil kunne fungere optimalt. Samtidigt vil man kunne forvente en vis modreaktion fra de institutioner, der i kraft af det nuværende pengesystem nyder privilegier (Søndergård et. al, 2007: ). Disse vil enten modarbejde Bitcoin, eller forsøge at genopfinde sig selv. Hermed kan de forskellige bankpakker, og stigende regulering ses som et forsøg på at genskabe tillid til det nuværende system, og dermed overflødiggøre Bitcoin, ligesom enkelte politikere har forsøgt at så tvivl om lovligheden af Bitcoin (Wolf, 2011 & Claburn, 2009). Bitcoin har potentielt flere løsningsmuligheder til den nuværende finanskrise og de førnævnte problemstillinger. Bitcoin er designet således at skabelsen af sekundær likviditet er umulig, hvorved den som møntfod kan siges at have et teoretisk løsningspotentiale til nogle af problemerne der forårsagede finanskrisen. Som møntfod står Bitcoin dog over for barrierer af kognitiv såvel som strukturel karakter. Bitcoin-teknologien skal altså skabe et helt specifikt og værdifuldt incitament, for at man kan forvente at Bitcoin lykkes som almen møntfod. Denne problemstilling leder op til projektets problemformulering: Side 13 af 88

14 1.3. Problemformulering Hvorvidt har Bitcoin et løsningspotentiale til den nuværende finanskrise og hvorledes kan Bitcoin indgå i de socio-tekniske system som det nuværende monetære system udgør? Problemformuleringen leder op til en tværfaglig tilgang, hvori en økonomisk analyse af finanskrisen vil kunne forklare manglerne ved det nuværende pengesystem, og derved muliggøre en vurdering af hvorvidt Bitcoin kan afhjælpe disse. Analysen af finanskrisen vil ligeledes være fundament for en socio-tekniske analyse, da Bitcoins adoptionsmuligheder i finanssystemet er forbundet til finanskrisen. Vi har valgt især at fokusere på den sekundære likviditet og kreditudvidelse i forbindelse med analysen af finanskrisen Arbejdsspørgsmål 1. Hvad er de primære årsager til finanskrisen ud fra et østrigsk perspektiv? 2. Imødekommer Bitcoin årsagerne til finanskrisen, jvf. den østrigske analyse? 3. Hvilket adoptionspotentiale har Bitcoin i det nuværende monetære system? Side 14 af 88

15 2. Metode 2.1. Projektdesign For at besvare vores problemformulering har vi valgt en tværfaglig tilgang, hvor vi benytter os af metoder fra den økonomiske og kulturgeografiske videnskabstradition. For at kunne forklare hvilket løsningspotentiale Bitcoin har i forbindelse med finanskrisen á 2007, vælger vi først og fremmest at lave en analyse af årsagerne til finanskrisen. Dette gør vi for at få en forståelse af hvilke faktorer der var medskabende til finanskrisen og for at give et udgangspunkt for videre analyse. Analysen er funderet i empiri fra nutidige analyser af finanskrisen samt statistisk materiale fra den amerikanske centralbank. Empirien vil endvidere blive underlagt en analyse ud fra den østrigske skoles økonomiske teori, med henblik på at identificere årsagerne til krisen. I den forbindelse vil vi især operationalisere den amerikanske økonom Murray Rothbards tanker om det monetære system samt hans tilgang til metodologien bag økonomi. Med udgangspunkt i ovennævnte analyse, vil det være muligt at komme med et bud på de eventuelle fejl og mangler i det nuværende monetære system, som Bitcoin potentielt har en løsning på. Bitcoins mulighed for at påvirke det nuværende pengesystem afhænger i høj grad af de svagheder i systemet Bitcoin kan løse. Efter finanskriseanalysen vil vi lave en kort analyse af Bitcoin-systemets løsningspotentiale i forhold til de hovedsagelige årsagsforklaringer, den østrigske analyse udledte. Efterfølgende vil vi undersøge Bitcoins chance for at blive optaget i, eller erstatte, det eksisterende monetære regime. Derfor kommer analysen af Bitcoins indtræden i pengesystemet i nogen grad til at afhænge af de konklusioner analysen af finanskrisen drager. Dog vil der uanset analysens udfald være visse forhold og betragtninger i dét analyseafsnit der fungerer uafhængigt af finanskriseanalysen. For at kunne forstå Bitcoins muligheder for at indgå i den nuværende verdensøkonomi, er det nødvendigt med et teoriapparat der beskæftiger sig med omstillingsprocesser. Til dette bruges den hollandske innovationsforsker Frank W. Geels teori og model om transitionsprocesser i et fler-lags-persspektiv. Denne teori er nyttig, da den beskriver hvordan omstillinger forekommer som resultat af både teknologisk innovation, historisk kontekst såvel som kognitiv adfærd. Geels teori bygger på casestudier inden for teknologiske omstillingsprocesser, og har et klart kultur-geografisk islæt. Geels har dog selv forsøgt at dokumentere, hvordan denne teori også kan benyttes på ikketeknologiske transitioner, ved selv at benytte den i undersøgelser af transitionsprocesser Side 15 af 88

16 indenfor bl.a. rockmusik og dyrevelfærd. Derfor mener vi at kunne bruge Geels til at beskrive Bitcoins omstillingsmuligheder. I projektet anvendes der metoder og teorier, hvor der i visse tilfælde er stor debat om gyldigheden, og i andre tilfælde ikke er en traditionel kobling mellem teori og genstandsfelt, derfor vil der endvidere være et metodeafsnit hvori de valg og fravalg der er taget i projektet diskuteres. For overblikkets skyld har vi udformet en visuel udgave af projektdesignet, som vist i figur 2.1. Figur 2.1: Side 16 af 88

17 2.2. Metodeovervejelser Tidligt i arbejdsforløbet lå vores hovedfokus på Bitcoin-møntens egenskaber og forskellige økonomiske teorier, som skulle inddrages til at vurdere, hvorvidt et givent samfunds økonomi ville kunne fungere med denne valuta. I denne del af processen havde vi stadig interesse i penge som en social konstruktion, og her var Georg Simmel med i overvejelserne, med henblik på en mere sociologisk orienteret opgave. Simmel beskriver, hvordan penge fungerer som et altomfattende værktøj vi konstant bruger til at forstå og beskrive verdenen. Langt de fleste ting kan beskrives gennem penge, og mennesket bliver således fremmedgjort over for de fænomener penge ikke kan beskrive (Larsen, 2007: ). Efter en kortere research af Simmel, blev vi i gruppen enige om at en sådan indgangsvinkel ville lægge op til en mere spekulativ og virkelighedsfjern opgave, hvorfor vi forkastede Simmel til fordel for Geels. Teknologien bag Bitcoin skaber mulighed for anonymitet blandt ejerne af Bitcoinkonti. Mens denne anonymitet kan diskuteres som en ønskværdig egenskab, og i den forstand bidrager med incitament til en omstilling til Bitcoin, rejser den samtidig velfærds- og skattemæssige problemstillinger. Således vil anonymiteten besværliggøre en skatteopkrævelse fra statens side, hvilket vil hæmme finansieringen af velfærdssamfundet. Dette er af interesse når det kommer til transitionen til Bitcoin, da sådanne problematikker kan skabe en modvilje til Bitcoin, men selve skatte-spørgsmålet, vil ikke blive behandlet dybere. For at behandle skattespørgsmålet dybere vil det være nødvendigt med en dybdegående indsigt i det nuværende skattesystem, med her tilhørende muligheder for opkrævning. Da vi i gruppen ikke er i besiddelse af en sådan viden, ligesom at vinklen ikke hænger direkte sammen med vores problemformulering, valgte vi at forkaste skattespørgsmålet. Bitcoin-programmet, med dets indlejrede anonymitet, kan endvidere anskues som endnu et led i opstandelsen mod den stigende overvågning der foregår i samfundet og på internettet. Denne opstandelse ledes bl.a. af grupperinger som Anonymous 2, Cypherpunk-bevægelsen samt det svenske Piratparti. Hvor disse grupperinger er interessante i forbindelse med hvilke netværk og strukturer, der kan støtte op om Bitcoins som teknologisk niche, vælger vi at afgrænse os fra at undersøge hvordan sådanne grupperinger opstår som reaktion på flere årtiers stigende overvågning, da en sådan viden ikke konkret kan besvare vores problemformulering. 2 Gruppering af internethackere der beskæftiger sig med hacktivism. Gruppen har i flere omgange hacket hjemmesider af politiske årsager, eksempelvis blev Visas og Mastercards hjemmesider hacket, som reaktion på lukningen af Wikileaks konti. Side 17 af 88

18 Vi anskuer finanskrisen af 2007, som en landskabsændring, der potentielt sætter det nuværende socio-tekniske system under pres. Vi vil undersøge om den monetære struktur bag Bitcoins imødegår nogle af de problemer i den nuværende struktur der førte til finanskrisen. Dermed har finanskrisen en vigtig rolle i projektrapporten, og ligeledes er økonomisk teoretisk årsagsforklaring et bærende element. Finanskrisen er et højaktuelt emne, og der findes hyldemetervis af litteratur om emnet, hvorfor en skarp afgrænsning vil være nødvendig. Vi vælger i projektet hovedsageligt at beskæftige os med de umiddelbare årsager til finanskrisen, herunder kreditskabende institutioner og finansmarkedet. Der eksisterer fra politisk side et bredt ønske om at komme ud af krisen, med vidt forskellige løsningsforslag. Da disse løsningsforslag konstant ændrer sig, og i sidste ende er begrænset af parlamentariske mandater, afgrænser vi os fra at arbejde dybere med disse. Finanskrisen har endvidere været medvirkende til en større social opstand. Således er der opstået kritiske bevægelser som 99 %, der forholder sig stærkt kritisk til den nuværende finansverdens indretning. Denne skepsis mod finansverdenen vil kunne komme Bitcoin til gode som teknologisk niche, men vi afgrænser os ligeledes i projektet fra at behandle disse bevægelser dybdegående. Det ender altså med at blive årsagerne til finanskrisen, der forbinder Bitcoin med finanskrisen, da vi herved får mulighed for at vurdere Bitcoins løsningspotentiale. For at lave en årsagsforklaring til finanskrisen overvejede vi først at benytte John M. Keynes teori, da vi i vores økonomikurser primært var blevet introduceret til denne skole af økonomisk tænkning. På daværende tidspunkt var vores analyse af finanskrisen tiltænkt en mindre bærende rolle i projektet. Den skulle frem for alt fastlægge bankernes skabelse af sekundær likviditet som et vigtigt element til den videre analyse. I den optik virkede det mest nærliggende med Keynes, da vi var bedst bekendt med hans anskuelser af økonomi. Da vi senere begyndte at orientere os bredere inden for de forskellige økonomiske skoler fandt vi en række lighedspunkter mellem den østrigske skole og Bitcoin-systemet, herunder en ambition om fast pengemængde, tilbagevendelse til en bunden standard for penge og en afskaffelse af centralbanken. Eftersom vores problemformulering udviklede sig til at indbefatte Bitcoins løsningspotentiale i forhold til finanskrisen, blev det Side 18 af 88

19 nærliggende at lægge et østrigsk perspektiv på finanskrisen. Dette gjorde vi dels for at skabe en rød tråd i opgaven, men også for at danne et teoretisk fundament for vores analyse af Bitcoins løsningspotentiale. Vores brug af den østrigske skoles teori, har styret opgaven i en retning, hvor vi har afgrænset os fra internationale forhold indenfor analysen af finanskrisen. På den måde har vores teori været styrende for den case vi valgte at analysere. Havde vi kigget på de internationale tendenser havde den valgte økonomiske teori måske ikke været brugbar i forhold til andre økonomiske skoler. Uden en årsagsanalyse af finanskrisen, baseret på østrigsk konjunkturteori, ville der sandsynligvis ikke være et teoretisk grundlag for at beskrive Bitcoins løsningspotentiale som andet end beskedent. Finanskriseanalysen bliver en mere aktiv del af opgavens hovedsagelige analyse, i og med at vi styrker sammenhængen mellem årsagsforklaringen og Bitcoins løsningspotentiale, i kraft af de talrige strukturelle lighedspunkter mellem den østrigske skoles målsætninger for et monetært system og Bitcoin. Vi er bevidste om at andre økonomiske skoler vil kunne komme med andre årsager, og derved løsninger til finanskrisen. Derfor vil arbejdsspørgsmål 1 også indeholde et kort afsnit behandlende et keynesianske syn på finanskrisen Implementeringsteori I starten var hovedfokus, som tidligere nævnt på Bitcoins egenskaber. Gentagne gange endte vi dog i flyvske diskussioner, der bevægede sig væk fra virkeligheden. Indledningsvist i arbejdsprocessen havde vi ingen planer om at anvende et jordnært geografisk perspektiv på genstandsfeltet Bitcoin, men i forbindelse med vores planlægning-, rumog ressourcerkursus blev vi introduceret til Geels teori om transitioner i et fler-lags perspektiv. Efter at have arbejdet grundigt med Geels i både opfølgningstimerne samt i forbindelse med en bunden eksamensopgave, fik vi en dybdegående forståelse af teorien, og begyndte at se ligheder med det monetære system som socio-teknisk regime og Bitcoin som teknologisk innovation opstået i en niche. Ydermere søgte vi inspiration gennem et interview med sociologen Ole Bjerg, hvor vi diskuterede penge som tvang, hvordan lokale og små valutaer kunne fungere samt hvilket formål de ville kunne bruges til. Dette har bidraget med inspiration til analysen og perspektiveringen. For at undgå at projektet udelukkende består af teoretiske abstraktioner vælger vi at indføre et fokus omkring implementeringsmulighederne for Bitcoin. Det gør vi for at konfrontere, den ellers teoretisk funderede opgave, med helt konkrete forhindringer for Side 19 af 88

20 implementeringen. Geels model er anvendelig til netop dette, da den søger at kortlægge socio-tekniske systemer, de pres der opstår på disse samt hvordan disse pres kan skabe mulighed for en ændring af det socio-tekniske system. På den måde sigter vi efter at holde opgaven jordbunden og målrettet. Således er vores valg af Geels ikke funderet på et indgående kendskab til teorikataloget over omstillingsteorier, men i højere grad forbundet med gruppens subjektive kobling af Geels teori på den virkelighed Bitcoin som genstandsfelt befinder sig i. Gennem disse overvejelser valgte vi i gruppen at belyse vores problemformulering vha. økonomisk teori med inspiration fra den østrigske skole samt Geels transitionsteori. Ved at foretage en østrigsk analyse af finanskrisen får vi kortlagt Bitcoins løsningspotentiale. Efter denne placering af Bitcoin i en moderne teoretisk ramme, arbejder vi efter en fremgangsmåde, hvor vi forsøger at forstå noget, der ikke er blevet beskrevet før (Bitsch, 2011:176). Her forsøger vi med hjælp fra Geels flerlagsmodel at vurdere adoptionspotentialet for Bitcoins. Dette kan ses som en afprøvning af Bitcoins teoretiske grundlag, hvor vi ved at undersøge det nuværende pengesystem i en Geelsk optik kan drage nogle logiske slutninger om Bitcoins mulighed for adoption. Arbejdet i projektet vil primært være af kvalitativ karakter, da hverken den østrigske skole og Geels beskæftiger sig med kvantitativ empiri. Der vil dog forekomme statistisk materiale i analysen af finanskrisen, da vi gennem denne kvantitative empiri bliver i stand til at udstille kendetegn og årsager til finanskrisen Østrigsk metode Den østrigske skoles arbejde er funderet i en søgen efter strukturelle kausalitetssammenhænge, der ligger til grund for økonomiens dynamik og form. Ud fra sine konklusioner fremlægges teori, der følger et nomotetisk videnskabsideal, og derfor skal fungere som universelle lovmæssigheder for økonomisk kausalitet. Den østrigske skoles teorier er ofte udsprunget fra en samtidskritik af andre skolers ønske om at intervenere i økonomien. Dermed står den østrigske skole i skarp kontrast til den keynesianske aktive monetære politik. Den østrigske skoles lovmæssigheder omhandler frem for alt effekterne af unaturlig indblanding, der skader økonomiens reelle tilstand. Den østrigske skoles metodologi adskiller sig på mange punkter fra de andre klassiske skolers tilgang til økonomisk teoretisering. Man stiller sig i opposition til de økonomer, der mener at man kan bruge induktivt metodearbejde til at kortlægge økonomiske sammenhænge (Olesen m.fl., 2002:175). Den naturvidenskabelige empiriske til- Side 20 af 88

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 IP-Telefoni af Mikkel Friis-Olsen Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning side 3 2.1 Efterspørgsel efter telekommunikation

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere