Reformevalueringer 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reformevalueringer 2006"

Transkript

1 Reformevalueringer 2006 Grundforløbet i stx Jens Dolin Kirsten Hjemsted Anne Jensen Peter Kaspersen Jens Kristensen og Nydannelserne på det to-årige hf Peter Henrik Raae Torben Spanget Christensen Elsebeth Lauridsen Gymnasiepædagogik Nr

2 GYMNASIEPÆDAGOGIK Nr. 58 Juli, 2006 Redaktør: Erik Damberg (IFPR/DIG) Tel: (+45) Fax: (+45) Udgivet af Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tryk: Syddansk Universitets Trykkeri Oplag: 700 ISSN: ISBN:

3 Indhold Evaluering af grundforløbet i stx af Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen 1. Evalueringens problemstillinger Hovedkonklusioner Grundforløbet som samlet ramme Almen studieforberedelse Almen sprogforståelse Naturvidenskabeligt grundforløb Tre skolecases Metoder Evaluering af nydannelserne på det to-årige hf af Peter Henrik Raae, Torben Spanget Christensen, Elsebeth Lauridsen Forord og indledning Strukturelle nydannelser på det to-årige hf. Hovedkonklusioner og anbefalinger Evalueringens opgave Metode og tilrettelæggelse Introduktions- og værkstedsundervisning Tutorordningen Den naturvidenskabelige faggruppe Kultur- og samfundsfaggruppen Kursistudsagn Skolens organisering af reform-implementeringen

4

5 Evaluering af grundforløbet på stx af Jens Dolin Kirsten Hjemsted Anne Jensen Peter Kaspersen Jens Kristensen

6

7 1. Evalueringens problemstillinger Denne rapport omhandler den evaluering af Grundforløbet på stx som er foretaget af Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet efter opdrag af Undervisningsministeriet. Grundforløbet er en nyskabelse i gymnasiet. Det skal, ud over den faglige indsigt, give eleverne et grundlag for resten af gymnasieforløbet. De overordnede intentioner med grundforløbet kan skitseagtigt opstilles som at fremme elevernes overgang fra folkeskole- til gymnasieelever med henblik på øget studiekompetence indføre eleverne i gymnasiale arbejdsmetoder øge sammenhængen mellem fagene (synergi og perspektiv) for at bidrage til elevernes udvikling af en sammenhængende videnskabelig og historisk forståelse danne basis for at udvikle elevernes almendannelse styrke den naturvidenskabelige dimension facilitere elevernes valg af studieretning. Evalueringen har fulgt det første gennemløb af Grundforløbet i efteråret 2005, og dens konklusioner vedrører derfor kun de aspekter af grundforløbet, som kan iagttages efter dette halve år. De centrale evalueringsspørgsmål Grundforløbet består af en række fællesfag og tre tværgående forløb, der er de egentlige strukturelle nyskabelser: Almen studiefor-

8 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen beredelse (AT), Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og Almen sprogforståelse (AP). Evalueringen omfatter dels de enkelte tværgående forløb, deres indbyrdes samspil og deres samspil med fællesfagene, dels grundforløbet i dets helhed. I samarbejde med Undervisningsministeriet, og som resultat af en tilpasning til øvrige evalueringer af Gymnasiereformen, blev der formuleret tre overordnede evalueringsspørgsmål:: I II III Hvorledes søger skolerne i planlægning og gennemførelse af de tre tværgående forløb og deres samspil indbyrdes og med resten af grundforløbet at opfylde grundforløbets intentioner? Hvilke vanskeligheder støder man på og hvilke potentialer ser man? Hvorledes lever Grundforløbet som konstruktion op til sine intentioner, og hvilke resultater opnås gennem forløbet? Spørgsmål I bygger på udsagn fra ledelse og lærere og kan besvares ret beskrivende. Spørgsmål II involverer i højere grad både lærernes, elevernes og ledelsernes fortolkning af Grundforløbets aktuelle problemer og fremtidige muligheder. Spørgsmål III dækker den egentlige målopfyldelse og har derfor en mere sammenfattende karakter. Evalueringsgruppens sammenfatning bygger på alle tilgængelige informationer. Flere betingelser skal tages i betragtning når man vurderer undersøgelsens mulighed for at besvare særligt det sidste spørgsmål: Spørgsmålet er overordentligt komplekst, både fordi Grundforløbet er en meget sammensat størrelse, og fordi aktørerne udgør en sammensat population. Hver aktørgruppe anlægger forskellige synsvinkler på emnet. Undersøgelsen er foretaget løbende, i et vist omfang inden Grundforløbet var færdigt. Undersøgelsen giver et billede af en tilstand/genstand som vil ændre sig umiddelbart efter at undersøgelsen er foretaget. Det er således ikke muligt på undersøgelsestidspunktet at konkludere noget om hvilken rolle resultaterne af undervisningen i Grundforløbet vil spille i det totale 3-årige gennemløb. Det

9 Evaluering af grundforløbet på stx gælder særligt de mest overordnede forhold som fx vedrører progression, dannelseskonception o.l. Disse forhold vil imidlertid, set i et senere perspektiv, virke tilbage på vurderingen af Grundforløbet på en måde som ikke kan forudses. De metoder som er blevet anvendt, giver dermed et dækkende billede af forberedelsen af reformen, Grundforløbets strukturforhold, og hvordan de tre grupper af aktører beskriver deres oplevelse af implementeringen. Forskergruppen har på dette grundlag foretaget en vurdering af i hvilken udstrækning de opnåede resultater kan siges at bidrage til de opstillede måls intenderede realisering. Grundforløbets sammensathed har bevirket at undersøgelsen er foretaget som et tæt koordineret parallelforløb mellem nedenstående fire delundersøgelser. Hver af delundersøgelserne er struktureret ved hjælp af de specifikke evalueringsspørgsmål som blev formuleret i ansøgningen. A. Grundforløbet som samlet ramme Evalueringsgruppen har undersøgt: 1. Hvorledes grundforløbet er struktureret på forskellige skoler, og hvilke fordele og ulemper der kan iagttages i de forskellige modeller, herunder graden af toning efter studieretningsforløb, hvilke teamsamarbejdsstrukturer der er opbygget, hvilke fag der er valgt, og graden af faglig harmonisering på tværs af klasser. 2. Hvorledes og i hvilket omfang skolen har indført eleverne i gymnasiale arbejdsmetoder. 3. Hvilket samspil der har været mellem fællesfagene indbyrdes og mellem fællesfagene og de tværgående forløb. Samt hvilke konsekvenser dette samspil har haft for den ønskede faglighed. 4. Hvilken balance der har været mellem de forskellige fagområder og i hvilket omfang det har været muligt at arbejde meningsfuldt med de mange fag og tværgående elementer. 5. Hvorledes skolerne har evalueret elevernes udbytte af Grundforløbet. B. Almen studieforberedelse Evalueringsgruppen har undersøgt: 1. Hvorledes planlægnings- og forberedelsesprocessen er forløbet.

10 10 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen 2. Hvorledes de deltagende team er sammensat og hvordan de refererer til hinanden, til ledelsen og til de øvrige kolleger. 3. Strukturelle forhold som fx antal projekter, deltagende fag, emner og tidsmæssig placering. 4. Overordnede indholdsmæssige forhold som fx principper for sammenhæng og samspil mellem fagene, progression, dannelse, kompetencer og fagligt indhold. 5. Undervisningsmæssige forhold som balancen mellem det faglige, det pædagogiske og det fagdidaktiske, sådan som den kommer til udtryk i fx arbejdsformer og evalueringsformer. 6. Hvordan ledelse, lærere og elever evaluerer de enkelte projekter og i hvilket omfang hele forløbet har levet op til intentionerne. C. Naturvidenskabeligt grundforløb Evalueringsgruppen har undersøgt: 1. Planlægningsprocessen. 2. Hvorledes NV er struktureret på de forskellige skoler mht. vægtning mellem fagene, timeorganisering, lærersamarbejdet etc. 3. Vægtningen mellem de fire faglige kompetencer: empirikompetencen, modelleringskompetencen, kommunikationskompetencen og perspektiveringskompetencen. 4. Hvorledes undervisningen i NV er blevet koordineret med matematik og det parallelle naturvidenskabelige fag. 5. Hvordan evalueringen er blevet gennemført. 6. Hvordan ledelse, lærere og elever evaluerer de enkelte projekter og i hvilket omfang NV har levet op til intentionerne. D. Almen sprogforståelse Evalueringsgruppen har undersøgt: 1. Planlægningsprocessen. 2. Organiseringen (timeorganisering, arbejdsformer, lærersamarbejdsformer etc.). 3. Struktureringen af de 5 underforløb (introduktion, grammatik, latindelen, sociolingvistik samt sprog og læring). 4. Samspillet mellem sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed, screening af eleverne og evaluering af deres udbytte.

11 Evaluering af grundforløbet på stx Hvorledes der er skabt sammenhæng mellem AP og undervisningen i dansk og sprogfagene. 6. Hvorledes ledelse, lærere og elever evaluerer forløbet. Evalueringen er foregået i to faser. Fra juli til november 2005 afdækkedes gennem besøg på tre gymnasier hvilke problemstillinger og muligheder planlægningen og gennemførelsen af grundforløbet har givet anledning til, og hvilke resultater der er opnået. Denne fase af undersøgelsen blev gennemført dels gennem analyser af skriftligt og elektronisk materiale fra de tre skoler, dels, og mest omfattende, gennem interview med tre typer fokusgrupper: ledelsen, forskellige lærergrupper og elevgrupper. Guiderne til interviewene med de tre typer aktører blev struktureret ved hjælp af de samme evalueringsspørgsmål, men således at der blev taget hensyn til hvilke spørgsmål de tre grupper havde forudsætninger for at svare på. Disse tre gymnasiers arbejde med implementeringen af reformen er beskrevet som tre cases i kapitel 7. De enkelte cases giver et indtryk af diversiteten mellem skolerne og kan læses som tre eksemplariske realiseringer af reformens intentioner. Herefter blev de indsamlede kvalitative oplysninger operationaliseret og kvantificeret i en efterfølgende survey i januar Tre forskellige spørgeskemaer, et til hver aktørgruppe, blev udsendt til 23 skoler som var udvalgt med henblik på repræsentativitet. I rapporten er de træk fremhævet som evalueringsgruppen vurderer til at være af mere blivende art, fx pga. strukturelle forhold begrundet i styredokumenterne. Andre træk, som vurderes til at være mere forbigående, fx træk der skyldes startvanskeligheder, er også rapporteret, men med mindre tyngde. Metoden er gennemgået grundigere i kapitel 8. Undersøgelsen er gennemført af Jens Dolin, lektor, ph.d., IFPR/DIG, projektleder, især ansvarlig for metodevalg og organisatoriske/generelle forhold. Kirsten Hjemsted, lektor, ph.d., master i gymnasiepædagogik, Greve Gymnasium, især ansvarlig for naturvidenskabeligt grundforløb. Anne Jensen, lektor, ph.d., IFPR/DIG, især ansvarlig for almen sprogforståelse.

12 12 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen Peter Kaspersen, post doc., ph.d., IFPR/DIG, især ansvarlig for almen studieforberedelse. Jens Kristensen, lektor, master i gymnasiepædagogik, Horsens Amtsgymnasium, især ansvarlig for naturvidenskabeligt grundforløb.

13 2. Hovedkonklusioner I dette kapitel præsenteres svarene på de opstillede evalueringsspørgsmål i en sammentrængt form. Kapitlet er struktureret efter de fire delundersøgelser: Grundforløbet som samlet ramme (A), Almen studieforberedelse (B), Naturvidenskabeligt grundforløb (C) og Almen sprogforståelse (D). For hver delundersøgelse følger dispositionen de tre overordnede evalueringsspørgsmål: Implementeringsform (I), vanskeligheder/ potentialer (II) og resultater (III). Hvert af de tre overordnede evalueringsspørgsmål er opdelt efter de delspørgsmål, som er angivet under delforløbet (nummereret 1-5/6), hvor dette er meningsfuldt, hvilket især gælder for Grundforløbet som samlet ramme. Denne matrixstruktur prioriterer fremlæggelse af evalueringens data. Resultaterne uddybes i senere kapitler, og der vil derfor være visse gentagelser. A. Grundforløbet som samlet ramme A.I. Hvorledes søger skolerne i planlægning og gennemførelse af de tre tværgående forløb og deres samspil indbyrdes og med resten af grundforløbet at opfylde grundforløbets intentioner? A.I.1 Struktur, fordele og ulemper ved modeller, toning, team, fagvalg, harmonisering på tværs af klasser Skolerne har forberedt sig på meget forskellig vis, under anvendelse af forskellige mængder ressourcer og med forskellige

14 14 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen tolkninger af reformen. Disse forhold har haft stor indflydelse på implementeringsforløbet. Strukturelt set er der gjort erfaringer med forskellige modeller. Hovedudfordringen har bestået i at få skabt strukturel sammenhæng mellem den enkeltfaglige undervisning og undervisningen i de flerfaglige forløb. Som det ene yderpunkt kan nævnes en type modeller der fordeler de forskellige slags undervisning nogenlunde ligeligt ud over Grundforløbet. Som det andet yderpunkt kan nævnes modeller hvor flerfaglige projekter afvikles i korte, afgrænsede perioder med mange timer. De fleste skoler har sammensat grundforløbsklasserne ud fra elevernes forhåndstilkendegivelser af hvilken studieretning de er interesseret i. På disse skoler er det muligt at gennemføre en toning i al undervisning. På andre skoler har man taget mere hensyn til at eleverne skal have lejlighed til at træffe deres endelige valg af studieretning ved udgangen af Grundforløbet. På disse skoler har man på forskellig vis forsøgt at gennemføre en vis toning af Grundforløbet, fx ved i nogle projekter at sammensætte projektklasser på tværs af grundforløbsklasserne. Endelig er der i varierende grad taget hensyn til de kunstneriske fag og 2. fremmedsprog. Med indførelsen af team har lærerarbejdet undergået en radikal forandring. Det fremgår dog at man på de fleste skoler også tidligere har arbejdet i team, men at dette arbejde fandt sted i såkaldte kærlighedsteam. De er næsten overalt erstattet af rent funktionsbestemte team. Elevernes studieretningsvalg er først endeligt ved udgangen af Grundforløbet, men de fleste steder er der, som nævnt, taget hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser ved klassesammensætningen allerede i august. Eleverne giver udtryk for at de føler sig underlagt to delvis modstridende hensyn. Hensynet til ønsket om at træffe det helt rigtige fagvalg og hensynet til ønsket om at forblive i etablerede klasser. Der har kunnet iagttages en udtalt tendens til at harmonisere undervisningen i fagene. Begrundelsen er hensyntagen til at der skal sammensættes nye klasser ved udgangen af grundforløbet. På alle skoler er der gjort mere eller mindre omfattende forsøg på også at harmonisere undervisningen i de flerfaglige forløb.

15 Evaluering af grundforløbet på stx 15 Mest udtalt i Almen sprogforståelse, mindst i Almen studieforberedelse. A.I.2 Indføring i gymnasiale arbejdsmetoder Der er inden for styredokumenternes rammer mulighed for at gennemføre samspil på flere måder. Sammenhængen kan være overvejende fagorienteret, overvejende kompetenceorienteret eller overvejende emneorienteret. Nogle skoler har valgt at prioritere mellem de forskellige tilgange. Andre skoler har i højere grad overladt det til de enkelte team at skabe sammenhæng. Der er på næsten alle skoler gjort et omfattende arbejde for at definere hvilke arbejdsmetoder der er tale om, hvordan eleverne skal indføres i dem, og hvem der skal gøre det. Det har særligt givet sig udslag i opstillingen af kompetencekataloger. A.I.3 Samspil og faglighed Det faglige samspil er blevet gennemført. Reformens struktur giver ingen mulighed for at undgå at opfylde dette krav. Men der er valgt meget forskellige principper for samspillet på de enkelte skoler. A.I.4 Balance mellem fagområder, meningsfuldhed Det fremgår af optællinger af hvilke fag og fagområder der har deltaget i de flerfaglige forløb, at bestemte fag har deltaget meget hyppigt. Det gælder først og fremmest samfundsfag, men også fag som historie og dansk. Andre fag, især naturvidenskabelige fag, har deltaget sjældnere. Det hænger tilsyneladende sammen med at det naturvidenskabelige fagområde stadig i ret vid udstrækning af lærerne opfattes som styret af anderledes stof- og metodekrav end det humanistiske og det samfundsvidenskabelige hovedområde. A.I.5 Evaluering Reformen har medført en langt mere systematisk brug af evaluering end tidligere. Der er blevet taget flere former i brug end tidligere. Det gælder løbende evaluering i form af karaktergivning, elevevalueringer af enkelte forløb og lærerevalueringer af elevernes indsats i form

16 16 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen af samtaler. Og det gælder meget forskellige slutevalueringer af udbyttet af de flerfaglige forløb. A.II. Hvilke vanskeligheder støder man på og hvilke potentialer ser man? A.II.1 Struktur, fordele og ulemper ved modeller, toning, team, fagvalg, harmonisering på tværs af klasser Det omfattende arbejde med at finde en passende sekventiel model for afviklingen opleves af alle tre aktørgrupper som et stort problem, særligt fordi problemet kan se uløseligt ud. Fordelen ved en model der spreder timerne i de forskellige aktiviteter og fag ud over hele Grundforløbet, er at man undgår lange pauser i den enkeltfaglige undervisning. Ulempen består i at den flerfaglige undervisning ikke opnår faste konturer. Fordelen ved at koncentrere timerne i de forskellige aktivitetstyper er at de flerfaglige projekter her opnår faste konturer og identitet. Ulempen er omvendt at der opstår endog meget lange pauser i den enkeltfaglige undervisning. Begge modeller medfører stærkt stigende krav til kommunikation og afrapportering af gennemført undervisning. Ledelserne har derfor stået over for et valg mht. hvor stram styringen har skullet være. På en del skoler har styringen været meget stram. Derved har man undgået uafklarede situationer, til gengæld har der været en risiko for at ledelsen har stået som eneansvarlig for implementeringen af reformen. På andre skoler har lærere og elever oplevet manglende styring. På en del skoler har ledelsen anset det for nødvendigt at opbygge en pædagogisk ledelse ved siden af den kendte administrative og strategiske ledelse. En sådan udbygning af ledelsen er til gengæld ressourcekrævende og flytter dermed ressourcer fra gennemførelse af undervisning til planlægning af undervisning. De forsøg der er blevet gjort på at indbygge toning i undervisningen på skoler hvor klasserne ikke er sammensat ud fra studieretningsønsker, ser ud til at give væsentlige problemer på to områder: På grund af den ringe mulighed for toning i den daglige undervisning er der en risiko for at undervisningens faglige niveau, særlig i matematik og de naturvidenskabelige

17 Evaluering af grundforløbet på stx 17 fag, falder. En vekslen mellem at afvikle projektundervisning i grundforløbsklasser og studieretningsklasser medfører at eleverne skal arbejde sammen med mange forskellige kammerater og lærere i Grundforløbet, med en vis manglende kontinuitet til følge. Teamstrukturen har givet stærkt øgede muligheder for kollegialt samarbejde og faglig og flerfaglig udvikling. Den tvungne teamdannelse har bragt lærere sammen, der ikke tidligere har samarbejdet, til glæde for mange. Uafklarede forhold omkring teams og særligt teamkoordinatorers opgaver og beføjelser har givet problemer. Arbejdspresset er steget pga. de nye samarbejdsstrukturer. Også uafklarede honoreringsaftaler på lokalt niveau har givet problemer. Elevernes faglige valg har spillet en stor rolle for deres valg af skoleform, af skole og af studieretningsklasse. De ser gennemgående en stor kvalitet i valgfriheden. Til gengæld er skuffelsen stor når det viser sig at deres ønsker af forskellige årsager ikke kan imødekommes. Lærerne og specielt ledelsen lægger ikke nær samme vægt på dette forhold. Valgproceduren har derfor på nogle skoler medført uoverensstemmelser mellem eleverne og ledelsen. Harmoniseringen af undervisningen har givet anledning til at samarbejdet i faggrupperne er blevet intensiveret. Det ses af lærerne som en stor fordel at det har givet anledning til diskutere indholdsmæssige afklaringer. Til gengæld ses det af mange som et problem at den ofte meget stramme koordinering umuliggør improvisationer i undervisningen. Eleverne har mistet stort set al indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. A.II.2 Indføring i gymnasiale arbejdsmetoder Mange lærere ser et stort potentiale i det stadige arbejde med udviklingen af elevernes arbejdsmetoder. Det er et stort behov der her er på vej til at blive opfyldt. En del lærere ser det som et problem at det foreløbig er de mest færdighedsprægede arbejdsmetoder der er blevet arbejdet med, mens særligt arbejdet med definitionen af og indføringen i faglige kompetencer til forskel fra velkendte indholdstermer volder store vanskeligheder.

18 18 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen A.II.3 Samspil, faglighed Selv om eleverne beklager sig over forvirring og mangler, er de altovervejende tilfredse med grundforløbet herunder med det faglige samspil og fagligheden. Det er en udbredt opfattelse blandt eleverne at lærerne befinder sig midt i en læreproces, og at de bliver bedre og bedre til at styre særligt det faglige samspil. For mange lærere er der ikke overensstemmelse mellem deres forestillinger om fag og undervisning, og de formuleringer og krav som fremgår af reformstyredokumenterne. Det er en udbredt vurdering blandt lærerne at reformen har bragt det faglige niveau i fare. Det skyldes dels tidspres, dels at kendte faglige progressioner må vige for en endnu ikke veldefineret og realiseret flerfaglig progression. Det er et uafklaret spørgsmål i lærerkollegierne hvilket forhold der er og bør være mellem den faglighed som er knyttet til den enkeltfaglige undervisning og den som er knyttet til den flerfaglige undervisning. A.II.4 Balance mellem hovedområder, meningsfuldhed Styrkelsen af hovedområdebegrebet vurderes meget forskelligt. Det kan konstateres at stort set ingen elever i Grundforløbet har udviklet en forståelse for hvad begrebet dækker. De tænker i fag og lærere. Blandt lærerne er der en gruppe der anser begrebet for at have et stort udviklingspotentiale, mens en anden gruppe vurderer det til at være en overflødig abstraktion. Af samtalerne med lærerne fremgår det at der en vis systematik i hvilke faggrupper der tillægger hovedområdebegrebet det største potentiale i henseende til meningsfuldhed. Samfundsfagslærerne er gennemgående de mest positivt indstillede. Men også lærere der pludselig har opdaget mulighederne for samarbejde med nærtstående fag, som fx idrætslærere der har fået lejlighed til at samarbejde med biologer, ser et stort potentiale i reformen. Generelt kan det konkluderes at fag med brede og horisontale opfattelser og brug af stof og metoder har nemmere ved at indgå i flerfagligt arbejde på en meningsfuld måde, mens fag med en traditionelt mere hierarkisk stof- og metodebrug har vanskeligere ved det.

19 Evaluering af grundforløbet på stx 19 A.II.5 Evaluering Lærerne lader gennemgående til at være tilfredse med den øgede brug af evalueringer. Evalueringer opfattes som en mulighed for at få nyttig feedback. Eleverne er gennemgående også tilfredse. Der er dog en vis usikkerhed mht. de forskellige evalueringers form og status. Det er vanskeligt for dem at gennemskue konsekvenserne for deres videre muligheder for at få gode karakterer og dermed gode muligheder i deres senere studievalg. A.III. Hvorledes lever Grundforløbet som konstruktion op til sine intentioner, og hvilke resultater opnås gennem forløbet? A.III.1 Struktur, fordele og ulemper ved modeller, toning, team, fagvalg, harmonisering på tværs af klasser En del af intentionerne er blevet realiseret. Samlet kunne man udtrykke det således at det såkaldt privatpraktiserende gymnasium må siges at være på vej ud. Grundforløbets komplicerede og sammenpressede karakter har de fleste steder fremkaldt en stram administrativ struktur og forskellige eksperimenter med modeller for afviklingen. Det har fremkaldt den oplevelse hos mange lærere at faglige hensyn er sekundære i forhold til strukturelle hensyn. Problemerne med at kombinere fagligt opdelt undervisning og flerfaglig undervisning medfører ofte meget opsplittede forløb i fagene, som gør det svært at opnå kontinuitet og progression i undervisningen. Denne opsplitning gør det desuden svært for lærerne at lære eleverne at kende og dermed gennemføre evaluering og undervisningsdifferentiering. Mange, både lærere og elever, oplever dette som utilfredsstillende. A.III.2 Indføring i gymnasiale arbejdsmetoder Der er næste alle steder blevet arbejdet systematisk og målrettet med at indføre eleverne i gymnasiale arbejdsmetoder. Hovedindtrykket af aktørernes vurderinger er at eleverne gennem Grundforløbet i stort omfang har nået dette overordnede mål. Eleverne har tilegnet sig nye arbejdsformer i forhold til dem de

20 20 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen kender fra Folkeskolen, og de har udviklet en vis metabevidsthed omkring det metodiske og arbejdsmæssige. Eleverne er efter såvel egne som lærernes udsagn i vid udstrækning i stand til at anvende viden og kompetencer på tværs af grænserne mellem fagene indbyrdes og mellem fagene og de flerfaglige forløb. A.III.3 Samspil, faglighed På teamniveau ses ofte en svag koordinering mellem faggruppernes planlægning og arbejde og klasseteamenes arbejde, og på lærerniveau ses uafklarede relationer mellem den individuelle lærergennemførelse (ofte baseret på faggruppernes arbejde) og teamets målopfyldelse (ofte relateret til skolens udmøntning af reformens styredokumenter). Dette kan også ses som en vis usikkerhed i henseende til hvad det i praksis vil sige at styre efter kompetencemål. Dels skal målene formuleres og operationaliseres på et overfagligt niveau, og dels skal de tilpasses de enkelte fag. Intentionen om at styre efter kompetencemål påvirker fagligheden, men det er vanskeligt at sige noget sikkert om hvordan det faglige niveau er blevet berørt. Årsagerne er flere: det tidlige evalueringstidspunkt, det forhold at en sådan evaluering må involvere en undersøgelse af elevernes niveau gennem eksaminer og test, og endelig forskelle fra fag til fag. Styrkelsen af elevernes almene kompetencer og arbejdsmetoder må i det lange løb formodes at styrke fagligheden. Men på undersøgelsestidspunktet har mange lærere givet udtryk for at det faglige niveau i deres fag er blevet sænket, mens færre ikke mener at omdefineringen er gået ud over det faglige niveau. Der er ikke noget fagsamarbejde uden for de tvungne forløb i tværbåndene, og arbejdsformerne er blevet traditionaliseret i grundfagene. Dette skyldes den høje grad af koordinering som lærerne foretager mellem klasserne af hensyn til sammensætningen af nye klasser efter Grundforløbet samt lærernes opfattelse af at skulle dække fagets basale områder. På et enkelt punkt er der helt overvejende enighed om at reformen har højnet elevernes faglige niveau betragteligt, nemlig hvad angår deres viden om lingvistiske begreber.

21 Evaluering af grundforløbet på stx 21 A.III.4 Balance mellem fagområder, meningsfuldhed Reformen har åbnet for inddragelse af mange interessante emner og problemstillinger som tidligere ikke er blevet berørt i gymnasiet fordi de falder uden for fagenes grænser. Denne vurdering er fælles for lærere og elever, og den kan også iagttages mere direkte når man ser på AT-projekterne. Der er meget stor spredning i særligt elevernes vurdering af den meningsfulde sammenhæng mellem hovedområder og fag i de flerfaglige projekter. Det må anses for sandsynligt at det efterhånden lykkes skolerne at rutinisere dette arbejde sådan at de mest uklare emner undgås. Det er ret tydeligt at det naturvidenskabelige hovedområde ikke har indgået i meningsfulde tværfakultære kombinationer i samme udstrækning som de to øvrige hovedområder. A.III.5 Evaluering Det er lykkedes at skabe en evalueringskultur i gymnasiet. B. Almen studieforberedelse B.I. Hvorledes søger skolerne i planlægning og gennemførelse at opfylde intentionerne med grundforløbet og AT? Der er næsten alle steder gjort et meget stort arbejde for fra grunden at skabe et AT der kan opfylde intentionerne. Det gælder særligt forarbejde og planlægning. En del skoler kan bygge på tidligere erfaringer med gradvis omlæggelse af undervisningen eller med forsøg. Et dygtigt strukturelt og organisatorisk forarbejde er væsentligt for at gennemførelsen bliver vellykket, men det er ikke nogen garanti. Der er mange steder sat for lidt tid og for få ressourcer af til den faglige og fagdidaktiske udvikling som kræves for at kunne gennemføre en ambitiøs aktivitet som AT. B.II. Hvilke vanskeligheder støder man på, og hvilke potentialer ser man? AT beslaglægger for meget tid. Planlægningen af AT beslaglægger mange lærerressourcer. En del af arbejdet føles af strukturelle årsager spildt.

22 22 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen Den faglige fordybelse og det faglige niveau er i nogle fag bragt i fare ifølge lærerudsagn. Nogle lærere skyder skylden på den generelle struktur, andre på omlægningen af arbejdsformer og fagligt samspil i AT. De fleste lærere og næsten alle elever giver udtryk for at der er et spændende potentiale i det faglige samspil. Mange lærere ser et potentiale i udviklingen af elevernes kompetencer. B.III. Hvorledes lever AT som en del af grundforløbet og som konstruktion op til sine intentioner, og hvilke resultater opnås gennem forløbet? AT har medvirket til at udvikle elevernes tilegnelse af gymnasiale arbejds- og fagmetoder. AT har medvirket til at skabe en ændret arbejdskultur som hviler mere på samarbejde og indsigt i bredere problemstillinger, fx på tværs af faggrænser. Dette gælder både for lærere og elever. Til gengæld er den privatpraktiserende lærer på retur. Det er vanskeligt for eleverne at forstå intentionerne med AT så snart man kommer ud over det overvejende studietekniske. De fleste elever oplever ikke manglende sammenhæng, men lærerne gør. Lærerne oplever at de lægger for mange ressourcer i planlægning, evaluering og rapportering i forhold til den tid der bruges på undervisning. Lærerne mener at det faglige samspil ofte bliver til parallellæsning. En del af intentionerne, fx at omformatere elevarbejde i kompetenceformer, at skabe overfaglig progression og at bidrage til at skabe en ny dannelse der bygger bro mellem hovedområderne, kræver ikke bare en stor arbejdsindsats, men også nye indsigter af en radikalitet som kun delvis accepteres på skolerne. C. Naturvidenskabeligt grundforløb C.I. Hvorledes søger skolerne i planlægning og gennemførelse at opfylde intentionerne med grundforløbet og NV? Der er næsten afprøvet lige så mange modeller for gennemførel-

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29 Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse

Evaluering af almen studieforberedelse Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132647

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132647 Page 1 of 152 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 692 af 23/06/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-06-2010 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Uddannelsens formål Kapitel 2 Uddannelsens

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference

Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference Statusrapport for naturvidenskabeligt grundforløb baseret på spørgeskemaundersøgelse og konference Forår 2008 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 4 3 Indledning... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Page 1 of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006 Page 2 of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3.

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE 2010-2011

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE 2010-2011 FORTOHÆFT 2010-2011 Y FO 2013 Y Y Y TTR (TX) unkensdam ymnasium TX-gymnasiet i olding 2 Hvorfor vælge det almene gymnasium og tage en studentereksamen (TX)? varet er: fordi en studentereksamen på én og

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Når hele organisationen skal være med.

Når hele organisationen skal være med. Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008 Fremmedsprog på hhx og stx Evaluering af fagområder 2008 Fremmedsprog på hhx og stx Evaluering af fagområder 2008 2009 Fremmedsprog på hhx og stx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 26. MARTS, 2014

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 26. MARTS, 2014 REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 26. MARTS, 2014 DELTAGERE Til stede: Knud Erik Bang, Flemming Heiberg, Søren Kristensen, Huno K. Jensen, Anette Raaby, Helle Risvig Nielsen, Niels Ole Holck Andersen, Erik Olesen,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

STX Udbud 2014-15 STX

STX Udbud 2014-15 STX 1 STX Udbud 2014-15 STX Studentereksamen varer 3 år. Du får en bred viden om mange forskellige fag. Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om der også

Læs mere

Studieretninger 2016-2017

Studieretninger 2016-2017 Studieretninger 2016-2017 Orienteringsaften for kommende elever og deres forældre onsdag den 13. januar 2016 kl. 19.00 Studieretninger Uanset hvilken studieretning og hvilke valgfag, du vælger, så skal

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen LYDTEKNIK (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på RMC, der har færrest studerende. De studerende på andet år er mellem 23 og 28 år. De studerende bruger mellem 8 20 timer om ugen på deres studie. Der

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere