Reformevalueringer 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reformevalueringer 2006"

Transkript

1 Reformevalueringer 2006 Grundforløbet i stx Jens Dolin Kirsten Hjemsted Anne Jensen Peter Kaspersen Jens Kristensen og Nydannelserne på det to-årige hf Peter Henrik Raae Torben Spanget Christensen Elsebeth Lauridsen Gymnasiepædagogik Nr

2 GYMNASIEPÆDAGOGIK Nr. 58 Juli, 2006 Redaktør: Erik Damberg (IFPR/DIG) Tel: (+45) Fax: (+45) Udgivet af Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tryk: Syddansk Universitets Trykkeri Oplag: 700 ISSN: ISBN:

3 Indhold Evaluering af grundforløbet i stx af Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen 1. Evalueringens problemstillinger Hovedkonklusioner Grundforløbet som samlet ramme Almen studieforberedelse Almen sprogforståelse Naturvidenskabeligt grundforløb Tre skolecases Metoder Evaluering af nydannelserne på det to-årige hf af Peter Henrik Raae, Torben Spanget Christensen, Elsebeth Lauridsen Forord og indledning Strukturelle nydannelser på det to-årige hf. Hovedkonklusioner og anbefalinger Evalueringens opgave Metode og tilrettelæggelse Introduktions- og værkstedsundervisning Tutorordningen Den naturvidenskabelige faggruppe Kultur- og samfundsfaggruppen Kursistudsagn Skolens organisering af reform-implementeringen

4

5 Evaluering af grundforløbet på stx af Jens Dolin Kirsten Hjemsted Anne Jensen Peter Kaspersen Jens Kristensen

6

7 1. Evalueringens problemstillinger Denne rapport omhandler den evaluering af Grundforløbet på stx som er foretaget af Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet efter opdrag af Undervisningsministeriet. Grundforløbet er en nyskabelse i gymnasiet. Det skal, ud over den faglige indsigt, give eleverne et grundlag for resten af gymnasieforløbet. De overordnede intentioner med grundforløbet kan skitseagtigt opstilles som at fremme elevernes overgang fra folkeskole- til gymnasieelever med henblik på øget studiekompetence indføre eleverne i gymnasiale arbejdsmetoder øge sammenhængen mellem fagene (synergi og perspektiv) for at bidrage til elevernes udvikling af en sammenhængende videnskabelig og historisk forståelse danne basis for at udvikle elevernes almendannelse styrke den naturvidenskabelige dimension facilitere elevernes valg af studieretning. Evalueringen har fulgt det første gennemløb af Grundforløbet i efteråret 2005, og dens konklusioner vedrører derfor kun de aspekter af grundforløbet, som kan iagttages efter dette halve år. De centrale evalueringsspørgsmål Grundforløbet består af en række fællesfag og tre tværgående forløb, der er de egentlige strukturelle nyskabelser: Almen studiefor-

8 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen beredelse (AT), Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og Almen sprogforståelse (AP). Evalueringen omfatter dels de enkelte tværgående forløb, deres indbyrdes samspil og deres samspil med fællesfagene, dels grundforløbet i dets helhed. I samarbejde med Undervisningsministeriet, og som resultat af en tilpasning til øvrige evalueringer af Gymnasiereformen, blev der formuleret tre overordnede evalueringsspørgsmål:: I II III Hvorledes søger skolerne i planlægning og gennemførelse af de tre tværgående forløb og deres samspil indbyrdes og med resten af grundforløbet at opfylde grundforløbets intentioner? Hvilke vanskeligheder støder man på og hvilke potentialer ser man? Hvorledes lever Grundforløbet som konstruktion op til sine intentioner, og hvilke resultater opnås gennem forløbet? Spørgsmål I bygger på udsagn fra ledelse og lærere og kan besvares ret beskrivende. Spørgsmål II involverer i højere grad både lærernes, elevernes og ledelsernes fortolkning af Grundforløbets aktuelle problemer og fremtidige muligheder. Spørgsmål III dækker den egentlige målopfyldelse og har derfor en mere sammenfattende karakter. Evalueringsgruppens sammenfatning bygger på alle tilgængelige informationer. Flere betingelser skal tages i betragtning når man vurderer undersøgelsens mulighed for at besvare særligt det sidste spørgsmål: Spørgsmålet er overordentligt komplekst, både fordi Grundforløbet er en meget sammensat størrelse, og fordi aktørerne udgør en sammensat population. Hver aktørgruppe anlægger forskellige synsvinkler på emnet. Undersøgelsen er foretaget løbende, i et vist omfang inden Grundforløbet var færdigt. Undersøgelsen giver et billede af en tilstand/genstand som vil ændre sig umiddelbart efter at undersøgelsen er foretaget. Det er således ikke muligt på undersøgelsestidspunktet at konkludere noget om hvilken rolle resultaterne af undervisningen i Grundforløbet vil spille i det totale 3-årige gennemløb. Det

9 Evaluering af grundforløbet på stx gælder særligt de mest overordnede forhold som fx vedrører progression, dannelseskonception o.l. Disse forhold vil imidlertid, set i et senere perspektiv, virke tilbage på vurderingen af Grundforløbet på en måde som ikke kan forudses. De metoder som er blevet anvendt, giver dermed et dækkende billede af forberedelsen af reformen, Grundforløbets strukturforhold, og hvordan de tre grupper af aktører beskriver deres oplevelse af implementeringen. Forskergruppen har på dette grundlag foretaget en vurdering af i hvilken udstrækning de opnåede resultater kan siges at bidrage til de opstillede måls intenderede realisering. Grundforløbets sammensathed har bevirket at undersøgelsen er foretaget som et tæt koordineret parallelforløb mellem nedenstående fire delundersøgelser. Hver af delundersøgelserne er struktureret ved hjælp af de specifikke evalueringsspørgsmål som blev formuleret i ansøgningen. A. Grundforløbet som samlet ramme Evalueringsgruppen har undersøgt: 1. Hvorledes grundforløbet er struktureret på forskellige skoler, og hvilke fordele og ulemper der kan iagttages i de forskellige modeller, herunder graden af toning efter studieretningsforløb, hvilke teamsamarbejdsstrukturer der er opbygget, hvilke fag der er valgt, og graden af faglig harmonisering på tværs af klasser. 2. Hvorledes og i hvilket omfang skolen har indført eleverne i gymnasiale arbejdsmetoder. 3. Hvilket samspil der har været mellem fællesfagene indbyrdes og mellem fællesfagene og de tværgående forløb. Samt hvilke konsekvenser dette samspil har haft for den ønskede faglighed. 4. Hvilken balance der har været mellem de forskellige fagområder og i hvilket omfang det har været muligt at arbejde meningsfuldt med de mange fag og tværgående elementer. 5. Hvorledes skolerne har evalueret elevernes udbytte af Grundforløbet. B. Almen studieforberedelse Evalueringsgruppen har undersøgt: 1. Hvorledes planlægnings- og forberedelsesprocessen er forløbet.

10 10 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen 2. Hvorledes de deltagende team er sammensat og hvordan de refererer til hinanden, til ledelsen og til de øvrige kolleger. 3. Strukturelle forhold som fx antal projekter, deltagende fag, emner og tidsmæssig placering. 4. Overordnede indholdsmæssige forhold som fx principper for sammenhæng og samspil mellem fagene, progression, dannelse, kompetencer og fagligt indhold. 5. Undervisningsmæssige forhold som balancen mellem det faglige, det pædagogiske og det fagdidaktiske, sådan som den kommer til udtryk i fx arbejdsformer og evalueringsformer. 6. Hvordan ledelse, lærere og elever evaluerer de enkelte projekter og i hvilket omfang hele forløbet har levet op til intentionerne. C. Naturvidenskabeligt grundforløb Evalueringsgruppen har undersøgt: 1. Planlægningsprocessen. 2. Hvorledes NV er struktureret på de forskellige skoler mht. vægtning mellem fagene, timeorganisering, lærersamarbejdet etc. 3. Vægtningen mellem de fire faglige kompetencer: empirikompetencen, modelleringskompetencen, kommunikationskompetencen og perspektiveringskompetencen. 4. Hvorledes undervisningen i NV er blevet koordineret med matematik og det parallelle naturvidenskabelige fag. 5. Hvordan evalueringen er blevet gennemført. 6. Hvordan ledelse, lærere og elever evaluerer de enkelte projekter og i hvilket omfang NV har levet op til intentionerne. D. Almen sprogforståelse Evalueringsgruppen har undersøgt: 1. Planlægningsprocessen. 2. Organiseringen (timeorganisering, arbejdsformer, lærersamarbejdsformer etc.). 3. Struktureringen af de 5 underforløb (introduktion, grammatik, latindelen, sociolingvistik samt sprog og læring). 4. Samspillet mellem sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed, screening af eleverne og evaluering af deres udbytte.

11 Evaluering af grundforløbet på stx Hvorledes der er skabt sammenhæng mellem AP og undervisningen i dansk og sprogfagene. 6. Hvorledes ledelse, lærere og elever evaluerer forløbet. Evalueringen er foregået i to faser. Fra juli til november 2005 afdækkedes gennem besøg på tre gymnasier hvilke problemstillinger og muligheder planlægningen og gennemførelsen af grundforløbet har givet anledning til, og hvilke resultater der er opnået. Denne fase af undersøgelsen blev gennemført dels gennem analyser af skriftligt og elektronisk materiale fra de tre skoler, dels, og mest omfattende, gennem interview med tre typer fokusgrupper: ledelsen, forskellige lærergrupper og elevgrupper. Guiderne til interviewene med de tre typer aktører blev struktureret ved hjælp af de samme evalueringsspørgsmål, men således at der blev taget hensyn til hvilke spørgsmål de tre grupper havde forudsætninger for at svare på. Disse tre gymnasiers arbejde med implementeringen af reformen er beskrevet som tre cases i kapitel 7. De enkelte cases giver et indtryk af diversiteten mellem skolerne og kan læses som tre eksemplariske realiseringer af reformens intentioner. Herefter blev de indsamlede kvalitative oplysninger operationaliseret og kvantificeret i en efterfølgende survey i januar Tre forskellige spørgeskemaer, et til hver aktørgruppe, blev udsendt til 23 skoler som var udvalgt med henblik på repræsentativitet. I rapporten er de træk fremhævet som evalueringsgruppen vurderer til at være af mere blivende art, fx pga. strukturelle forhold begrundet i styredokumenterne. Andre træk, som vurderes til at være mere forbigående, fx træk der skyldes startvanskeligheder, er også rapporteret, men med mindre tyngde. Metoden er gennemgået grundigere i kapitel 8. Undersøgelsen er gennemført af Jens Dolin, lektor, ph.d., IFPR/DIG, projektleder, især ansvarlig for metodevalg og organisatoriske/generelle forhold. Kirsten Hjemsted, lektor, ph.d., master i gymnasiepædagogik, Greve Gymnasium, især ansvarlig for naturvidenskabeligt grundforløb. Anne Jensen, lektor, ph.d., IFPR/DIG, især ansvarlig for almen sprogforståelse.

12 12 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen Peter Kaspersen, post doc., ph.d., IFPR/DIG, især ansvarlig for almen studieforberedelse. Jens Kristensen, lektor, master i gymnasiepædagogik, Horsens Amtsgymnasium, især ansvarlig for naturvidenskabeligt grundforløb.

13 2. Hovedkonklusioner I dette kapitel præsenteres svarene på de opstillede evalueringsspørgsmål i en sammentrængt form. Kapitlet er struktureret efter de fire delundersøgelser: Grundforløbet som samlet ramme (A), Almen studieforberedelse (B), Naturvidenskabeligt grundforløb (C) og Almen sprogforståelse (D). For hver delundersøgelse følger dispositionen de tre overordnede evalueringsspørgsmål: Implementeringsform (I), vanskeligheder/ potentialer (II) og resultater (III). Hvert af de tre overordnede evalueringsspørgsmål er opdelt efter de delspørgsmål, som er angivet under delforløbet (nummereret 1-5/6), hvor dette er meningsfuldt, hvilket især gælder for Grundforløbet som samlet ramme. Denne matrixstruktur prioriterer fremlæggelse af evalueringens data. Resultaterne uddybes i senere kapitler, og der vil derfor være visse gentagelser. A. Grundforløbet som samlet ramme A.I. Hvorledes søger skolerne i planlægning og gennemførelse af de tre tværgående forløb og deres samspil indbyrdes og med resten af grundforløbet at opfylde grundforløbets intentioner? A.I.1 Struktur, fordele og ulemper ved modeller, toning, team, fagvalg, harmonisering på tværs af klasser Skolerne har forberedt sig på meget forskellig vis, under anvendelse af forskellige mængder ressourcer og med forskellige

14 14 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen tolkninger af reformen. Disse forhold har haft stor indflydelse på implementeringsforløbet. Strukturelt set er der gjort erfaringer med forskellige modeller. Hovedudfordringen har bestået i at få skabt strukturel sammenhæng mellem den enkeltfaglige undervisning og undervisningen i de flerfaglige forløb. Som det ene yderpunkt kan nævnes en type modeller der fordeler de forskellige slags undervisning nogenlunde ligeligt ud over Grundforløbet. Som det andet yderpunkt kan nævnes modeller hvor flerfaglige projekter afvikles i korte, afgrænsede perioder med mange timer. De fleste skoler har sammensat grundforløbsklasserne ud fra elevernes forhåndstilkendegivelser af hvilken studieretning de er interesseret i. På disse skoler er det muligt at gennemføre en toning i al undervisning. På andre skoler har man taget mere hensyn til at eleverne skal have lejlighed til at træffe deres endelige valg af studieretning ved udgangen af Grundforløbet. På disse skoler har man på forskellig vis forsøgt at gennemføre en vis toning af Grundforløbet, fx ved i nogle projekter at sammensætte projektklasser på tværs af grundforløbsklasserne. Endelig er der i varierende grad taget hensyn til de kunstneriske fag og 2. fremmedsprog. Med indførelsen af team har lærerarbejdet undergået en radikal forandring. Det fremgår dog at man på de fleste skoler også tidligere har arbejdet i team, men at dette arbejde fandt sted i såkaldte kærlighedsteam. De er næsten overalt erstattet af rent funktionsbestemte team. Elevernes studieretningsvalg er først endeligt ved udgangen af Grundforløbet, men de fleste steder er der, som nævnt, taget hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser ved klassesammensætningen allerede i august. Eleverne giver udtryk for at de føler sig underlagt to delvis modstridende hensyn. Hensynet til ønsket om at træffe det helt rigtige fagvalg og hensynet til ønsket om at forblive i etablerede klasser. Der har kunnet iagttages en udtalt tendens til at harmonisere undervisningen i fagene. Begrundelsen er hensyntagen til at der skal sammensættes nye klasser ved udgangen af grundforløbet. På alle skoler er der gjort mere eller mindre omfattende forsøg på også at harmonisere undervisningen i de flerfaglige forløb.

15 Evaluering af grundforløbet på stx 15 Mest udtalt i Almen sprogforståelse, mindst i Almen studieforberedelse. A.I.2 Indføring i gymnasiale arbejdsmetoder Der er inden for styredokumenternes rammer mulighed for at gennemføre samspil på flere måder. Sammenhængen kan være overvejende fagorienteret, overvejende kompetenceorienteret eller overvejende emneorienteret. Nogle skoler har valgt at prioritere mellem de forskellige tilgange. Andre skoler har i højere grad overladt det til de enkelte team at skabe sammenhæng. Der er på næsten alle skoler gjort et omfattende arbejde for at definere hvilke arbejdsmetoder der er tale om, hvordan eleverne skal indføres i dem, og hvem der skal gøre det. Det har særligt givet sig udslag i opstillingen af kompetencekataloger. A.I.3 Samspil og faglighed Det faglige samspil er blevet gennemført. Reformens struktur giver ingen mulighed for at undgå at opfylde dette krav. Men der er valgt meget forskellige principper for samspillet på de enkelte skoler. A.I.4 Balance mellem fagområder, meningsfuldhed Det fremgår af optællinger af hvilke fag og fagområder der har deltaget i de flerfaglige forløb, at bestemte fag har deltaget meget hyppigt. Det gælder først og fremmest samfundsfag, men også fag som historie og dansk. Andre fag, især naturvidenskabelige fag, har deltaget sjældnere. Det hænger tilsyneladende sammen med at det naturvidenskabelige fagområde stadig i ret vid udstrækning af lærerne opfattes som styret af anderledes stof- og metodekrav end det humanistiske og det samfundsvidenskabelige hovedområde. A.I.5 Evaluering Reformen har medført en langt mere systematisk brug af evaluering end tidligere. Der er blevet taget flere former i brug end tidligere. Det gælder løbende evaluering i form af karaktergivning, elevevalueringer af enkelte forløb og lærerevalueringer af elevernes indsats i form

16 16 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen af samtaler. Og det gælder meget forskellige slutevalueringer af udbyttet af de flerfaglige forløb. A.II. Hvilke vanskeligheder støder man på og hvilke potentialer ser man? A.II.1 Struktur, fordele og ulemper ved modeller, toning, team, fagvalg, harmonisering på tværs af klasser Det omfattende arbejde med at finde en passende sekventiel model for afviklingen opleves af alle tre aktørgrupper som et stort problem, særligt fordi problemet kan se uløseligt ud. Fordelen ved en model der spreder timerne i de forskellige aktiviteter og fag ud over hele Grundforløbet, er at man undgår lange pauser i den enkeltfaglige undervisning. Ulempen består i at den flerfaglige undervisning ikke opnår faste konturer. Fordelen ved at koncentrere timerne i de forskellige aktivitetstyper er at de flerfaglige projekter her opnår faste konturer og identitet. Ulempen er omvendt at der opstår endog meget lange pauser i den enkeltfaglige undervisning. Begge modeller medfører stærkt stigende krav til kommunikation og afrapportering af gennemført undervisning. Ledelserne har derfor stået over for et valg mht. hvor stram styringen har skullet være. På en del skoler har styringen været meget stram. Derved har man undgået uafklarede situationer, til gengæld har der været en risiko for at ledelsen har stået som eneansvarlig for implementeringen af reformen. På andre skoler har lærere og elever oplevet manglende styring. På en del skoler har ledelsen anset det for nødvendigt at opbygge en pædagogisk ledelse ved siden af den kendte administrative og strategiske ledelse. En sådan udbygning af ledelsen er til gengæld ressourcekrævende og flytter dermed ressourcer fra gennemførelse af undervisning til planlægning af undervisning. De forsøg der er blevet gjort på at indbygge toning i undervisningen på skoler hvor klasserne ikke er sammensat ud fra studieretningsønsker, ser ud til at give væsentlige problemer på to områder: På grund af den ringe mulighed for toning i den daglige undervisning er der en risiko for at undervisningens faglige niveau, særlig i matematik og de naturvidenskabelige

17 Evaluering af grundforløbet på stx 17 fag, falder. En vekslen mellem at afvikle projektundervisning i grundforløbsklasser og studieretningsklasser medfører at eleverne skal arbejde sammen med mange forskellige kammerater og lærere i Grundforløbet, med en vis manglende kontinuitet til følge. Teamstrukturen har givet stærkt øgede muligheder for kollegialt samarbejde og faglig og flerfaglig udvikling. Den tvungne teamdannelse har bragt lærere sammen, der ikke tidligere har samarbejdet, til glæde for mange. Uafklarede forhold omkring teams og særligt teamkoordinatorers opgaver og beføjelser har givet problemer. Arbejdspresset er steget pga. de nye samarbejdsstrukturer. Også uafklarede honoreringsaftaler på lokalt niveau har givet problemer. Elevernes faglige valg har spillet en stor rolle for deres valg af skoleform, af skole og af studieretningsklasse. De ser gennemgående en stor kvalitet i valgfriheden. Til gengæld er skuffelsen stor når det viser sig at deres ønsker af forskellige årsager ikke kan imødekommes. Lærerne og specielt ledelsen lægger ikke nær samme vægt på dette forhold. Valgproceduren har derfor på nogle skoler medført uoverensstemmelser mellem eleverne og ledelsen. Harmoniseringen af undervisningen har givet anledning til at samarbejdet i faggrupperne er blevet intensiveret. Det ses af lærerne som en stor fordel at det har givet anledning til diskutere indholdsmæssige afklaringer. Til gengæld ses det af mange som et problem at den ofte meget stramme koordinering umuliggør improvisationer i undervisningen. Eleverne har mistet stort set al indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. A.II.2 Indføring i gymnasiale arbejdsmetoder Mange lærere ser et stort potentiale i det stadige arbejde med udviklingen af elevernes arbejdsmetoder. Det er et stort behov der her er på vej til at blive opfyldt. En del lærere ser det som et problem at det foreløbig er de mest færdighedsprægede arbejdsmetoder der er blevet arbejdet med, mens særligt arbejdet med definitionen af og indføringen i faglige kompetencer til forskel fra velkendte indholdstermer volder store vanskeligheder.

18 18 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen A.II.3 Samspil, faglighed Selv om eleverne beklager sig over forvirring og mangler, er de altovervejende tilfredse med grundforløbet herunder med det faglige samspil og fagligheden. Det er en udbredt opfattelse blandt eleverne at lærerne befinder sig midt i en læreproces, og at de bliver bedre og bedre til at styre særligt det faglige samspil. For mange lærere er der ikke overensstemmelse mellem deres forestillinger om fag og undervisning, og de formuleringer og krav som fremgår af reformstyredokumenterne. Det er en udbredt vurdering blandt lærerne at reformen har bragt det faglige niveau i fare. Det skyldes dels tidspres, dels at kendte faglige progressioner må vige for en endnu ikke veldefineret og realiseret flerfaglig progression. Det er et uafklaret spørgsmål i lærerkollegierne hvilket forhold der er og bør være mellem den faglighed som er knyttet til den enkeltfaglige undervisning og den som er knyttet til den flerfaglige undervisning. A.II.4 Balance mellem hovedområder, meningsfuldhed Styrkelsen af hovedområdebegrebet vurderes meget forskelligt. Det kan konstateres at stort set ingen elever i Grundforløbet har udviklet en forståelse for hvad begrebet dækker. De tænker i fag og lærere. Blandt lærerne er der en gruppe der anser begrebet for at have et stort udviklingspotentiale, mens en anden gruppe vurderer det til at være en overflødig abstraktion. Af samtalerne med lærerne fremgår det at der en vis systematik i hvilke faggrupper der tillægger hovedområdebegrebet det største potentiale i henseende til meningsfuldhed. Samfundsfagslærerne er gennemgående de mest positivt indstillede. Men også lærere der pludselig har opdaget mulighederne for samarbejde med nærtstående fag, som fx idrætslærere der har fået lejlighed til at samarbejde med biologer, ser et stort potentiale i reformen. Generelt kan det konkluderes at fag med brede og horisontale opfattelser og brug af stof og metoder har nemmere ved at indgå i flerfagligt arbejde på en meningsfuld måde, mens fag med en traditionelt mere hierarkisk stof- og metodebrug har vanskeligere ved det.

19 Evaluering af grundforløbet på stx 19 A.II.5 Evaluering Lærerne lader gennemgående til at være tilfredse med den øgede brug af evalueringer. Evalueringer opfattes som en mulighed for at få nyttig feedback. Eleverne er gennemgående også tilfredse. Der er dog en vis usikkerhed mht. de forskellige evalueringers form og status. Det er vanskeligt for dem at gennemskue konsekvenserne for deres videre muligheder for at få gode karakterer og dermed gode muligheder i deres senere studievalg. A.III. Hvorledes lever Grundforløbet som konstruktion op til sine intentioner, og hvilke resultater opnås gennem forløbet? A.III.1 Struktur, fordele og ulemper ved modeller, toning, team, fagvalg, harmonisering på tværs af klasser En del af intentionerne er blevet realiseret. Samlet kunne man udtrykke det således at det såkaldt privatpraktiserende gymnasium må siges at være på vej ud. Grundforløbets komplicerede og sammenpressede karakter har de fleste steder fremkaldt en stram administrativ struktur og forskellige eksperimenter med modeller for afviklingen. Det har fremkaldt den oplevelse hos mange lærere at faglige hensyn er sekundære i forhold til strukturelle hensyn. Problemerne med at kombinere fagligt opdelt undervisning og flerfaglig undervisning medfører ofte meget opsplittede forløb i fagene, som gør det svært at opnå kontinuitet og progression i undervisningen. Denne opsplitning gør det desuden svært for lærerne at lære eleverne at kende og dermed gennemføre evaluering og undervisningsdifferentiering. Mange, både lærere og elever, oplever dette som utilfredsstillende. A.III.2 Indføring i gymnasiale arbejdsmetoder Der er næste alle steder blevet arbejdet systematisk og målrettet med at indføre eleverne i gymnasiale arbejdsmetoder. Hovedindtrykket af aktørernes vurderinger er at eleverne gennem Grundforløbet i stort omfang har nået dette overordnede mål. Eleverne har tilegnet sig nye arbejdsformer i forhold til dem de

20 20 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen kender fra Folkeskolen, og de har udviklet en vis metabevidsthed omkring det metodiske og arbejdsmæssige. Eleverne er efter såvel egne som lærernes udsagn i vid udstrækning i stand til at anvende viden og kompetencer på tværs af grænserne mellem fagene indbyrdes og mellem fagene og de flerfaglige forløb. A.III.3 Samspil, faglighed På teamniveau ses ofte en svag koordinering mellem faggruppernes planlægning og arbejde og klasseteamenes arbejde, og på lærerniveau ses uafklarede relationer mellem den individuelle lærergennemførelse (ofte baseret på faggruppernes arbejde) og teamets målopfyldelse (ofte relateret til skolens udmøntning af reformens styredokumenter). Dette kan også ses som en vis usikkerhed i henseende til hvad det i praksis vil sige at styre efter kompetencemål. Dels skal målene formuleres og operationaliseres på et overfagligt niveau, og dels skal de tilpasses de enkelte fag. Intentionen om at styre efter kompetencemål påvirker fagligheden, men det er vanskeligt at sige noget sikkert om hvordan det faglige niveau er blevet berørt. Årsagerne er flere: det tidlige evalueringstidspunkt, det forhold at en sådan evaluering må involvere en undersøgelse af elevernes niveau gennem eksaminer og test, og endelig forskelle fra fag til fag. Styrkelsen af elevernes almene kompetencer og arbejdsmetoder må i det lange løb formodes at styrke fagligheden. Men på undersøgelsestidspunktet har mange lærere givet udtryk for at det faglige niveau i deres fag er blevet sænket, mens færre ikke mener at omdefineringen er gået ud over det faglige niveau. Der er ikke noget fagsamarbejde uden for de tvungne forløb i tværbåndene, og arbejdsformerne er blevet traditionaliseret i grundfagene. Dette skyldes den høje grad af koordinering som lærerne foretager mellem klasserne af hensyn til sammensætningen af nye klasser efter Grundforløbet samt lærernes opfattelse af at skulle dække fagets basale områder. På et enkelt punkt er der helt overvejende enighed om at reformen har højnet elevernes faglige niveau betragteligt, nemlig hvad angår deres viden om lingvistiske begreber.

21 Evaluering af grundforløbet på stx 21 A.III.4 Balance mellem fagområder, meningsfuldhed Reformen har åbnet for inddragelse af mange interessante emner og problemstillinger som tidligere ikke er blevet berørt i gymnasiet fordi de falder uden for fagenes grænser. Denne vurdering er fælles for lærere og elever, og den kan også iagttages mere direkte når man ser på AT-projekterne. Der er meget stor spredning i særligt elevernes vurdering af den meningsfulde sammenhæng mellem hovedområder og fag i de flerfaglige projekter. Det må anses for sandsynligt at det efterhånden lykkes skolerne at rutinisere dette arbejde sådan at de mest uklare emner undgås. Det er ret tydeligt at det naturvidenskabelige hovedområde ikke har indgået i meningsfulde tværfakultære kombinationer i samme udstrækning som de to øvrige hovedområder. A.III.5 Evaluering Det er lykkedes at skabe en evalueringskultur i gymnasiet. B. Almen studieforberedelse B.I. Hvorledes søger skolerne i planlægning og gennemførelse at opfylde intentionerne med grundforløbet og AT? Der er næsten alle steder gjort et meget stort arbejde for fra grunden at skabe et AT der kan opfylde intentionerne. Det gælder særligt forarbejde og planlægning. En del skoler kan bygge på tidligere erfaringer med gradvis omlæggelse af undervisningen eller med forsøg. Et dygtigt strukturelt og organisatorisk forarbejde er væsentligt for at gennemførelsen bliver vellykket, men det er ikke nogen garanti. Der er mange steder sat for lidt tid og for få ressourcer af til den faglige og fagdidaktiske udvikling som kræves for at kunne gennemføre en ambitiøs aktivitet som AT. B.II. Hvilke vanskeligheder støder man på, og hvilke potentialer ser man? AT beslaglægger for meget tid. Planlægningen af AT beslaglægger mange lærerressourcer. En del af arbejdet føles af strukturelle årsager spildt.

22 22 Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen, Jens Kristensen Den faglige fordybelse og det faglige niveau er i nogle fag bragt i fare ifølge lærerudsagn. Nogle lærere skyder skylden på den generelle struktur, andre på omlægningen af arbejdsformer og fagligt samspil i AT. De fleste lærere og næsten alle elever giver udtryk for at der er et spændende potentiale i det faglige samspil. Mange lærere ser et potentiale i udviklingen af elevernes kompetencer. B.III. Hvorledes lever AT som en del af grundforløbet og som konstruktion op til sine intentioner, og hvilke resultater opnås gennem forløbet? AT har medvirket til at udvikle elevernes tilegnelse af gymnasiale arbejds- og fagmetoder. AT har medvirket til at skabe en ændret arbejdskultur som hviler mere på samarbejde og indsigt i bredere problemstillinger, fx på tværs af faggrænser. Dette gælder både for lærere og elever. Til gengæld er den privatpraktiserende lærer på retur. Det er vanskeligt for eleverne at forstå intentionerne med AT så snart man kommer ud over det overvejende studietekniske. De fleste elever oplever ikke manglende sammenhæng, men lærerne gør. Lærerne oplever at de lægger for mange ressourcer i planlægning, evaluering og rapportering i forhold til den tid der bruges på undervisning. Lærerne mener at det faglige samspil ofte bliver til parallellæsning. En del af intentionerne, fx at omformatere elevarbejde i kompetenceformer, at skabe overfaglig progression og at bidrage til at skabe en ny dannelse der bygger bro mellem hovedområderne, kræver ikke bare en stor arbejdsindsats, men også nye indsigter af en radikalitet som kun delvis accepteres på skolerne. C. Naturvidenskabeligt grundforløb C.I. Hvorledes søger skolerne i planlægning og gennemførelse at opfylde intentionerne med grundforløbet og NV? Der er næsten afprøvet lige så mange modeller for gennemførel-

Evaluering af grundforløbet på stx. af Jens Dolin Kirsten Hjemsted Anne Jensen Peter Kaspersen Jens Kristensen

Evaluering af grundforløbet på stx. af Jens Dolin Kirsten Hjemsted Anne Jensen Peter Kaspersen Jens Kristensen Evaluering af grundforløbet på stx af Jens Dolin Kirsten Hjemsted Anne Jensen Peter Kaspersen Jens Kristensen Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet maj 2006 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015 Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive

Læs mere

A C? B Studieretninger 2016

A C? B Studieretninger 2016 A C? B tudieretninger 2016 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk od@skanderborg-gym.dk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Evalueringer af historiefaget i det almene gymnasium i Danmark

Evalueringer af historiefaget i det almene gymnasium i Danmark 1 Op læg på NoFa2 i Middelfart 13. 15. maj 2009. Symposium 6, onsdag 14. maj kl. 12-12.30 i K22 Harry Haue, Professor, dr.phil. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Sprogkonference. Fredericia Gymnasium 29. august 2012

Sprogkonference. Fredericia Gymnasium 29. august 2012 Sprogkonference Fredericia Gymnasium 29. august 2012 Almen Sprogforståelse Fælles basis for det sproglige arbejde i det almene gymnasium eller The best intentions! Almen sprogforståelse er et forløb, hvor

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29 Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013.

Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013. Evaluering af grundforløb Skoleåret 2012-2013 Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013. De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale

Læs mere

Elevevaluering af grundforløbet på Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Elevevaluering af grundforløbet på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Elevevaluering af grundforløbet på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene 19. og. december. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Tværfagligt samarbejde hvor svært kan det være?

Tværfagligt samarbejde hvor svært kan det være? 72 MONA 2007 2 Tværfagligt samarbejde hvor svært kan det være? Jens Kristensen, Horsens Gymnasium Kommentar til artiklen Udfordringer for det tværfaglige samspil i gymnasiet i MONA, 2007(1) Dette er en

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Vision og mål for skriftlighed på HF

Vision og mål for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium 2012-2013 Organisering 2 MA-klasser, 3 matematiklærere Parallellagt studiemodul 1 gang hver 14. dag Grundforløbet Ca. 20 elever pr gruppe Inddelt på grundlag af kort

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNSIET SORØ KDEMI 2013 Indhold Velkommen til Sorø kademi 2 Gymnasiet 2 Den overordnede struktur 3 Valg - hvor og hvornår 3 Grundforløbet 4 Valgfag 4 Studieretninger - generelt 5 Naturvidenskab 6 Samfundsfag

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Katedralskolen: stx og hf

Katedralskolen: stx og hf Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Undersøgelse af grundforløbet på de treårige gymnasieuddannelser

Undersøgelse af grundforløbet på de treårige gymnasieuddannelser Undersøgelse af grundforløbet på de treårige gymnasieuddannelser Rapporten indeholder svar fra 536 gymnasielærere ud af 1900 adspurgte. Undersøgelsen har hermed en svarprocent på ca. 30. Respondenterne

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2011-2012 Sagsfremstilling: Bestyrelsen

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evaluering på Vestfyns Gymnasium Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Grundforløbet 2005

Almen studieforberedelse og studieområdet. Grundforløbet 2005 Almen studieforberedelse og studieområdet Grundforløbet 2005 Almen studieforberedelse og studieområdet Grundforløbet 2005 2006 Almen studieforberedelse og studieområdet Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløbafholdt på skolerne i efteråret

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium April 2010

Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium April 2010 Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium 2007 2010 April 2010 Hermed fremlægges resultaterne af 3.g elevernes oplevelse af hele gymnasieforløbet. Ud af i alt 203 elever har 165 besvaret

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

Teamorganisering og ledelse i gymnasierne

Teamorganisering og ledelse i gymnasierne Rambøll Management Teamorganisering og ledelse i gymnasierne Undersøgelse af de treårige gymnasiale uddannelsers teamorganisering Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Rambøll Management Maj 2006

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere