Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder
|
|
- Bent Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen SLIDES KAN HENTES FRA Program og mål Læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES I MENINGSFULDE SITUATIONER Faglig læsning og skrivning -et dialektisk par: Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Vejle Læs og skriv i meningsfulde situationer: Produktion og analyse Læsehæmmereog læsefremmere: Førlæsning, førskrivning og læseguides Fagsprog om digitale læremidler Multimodal læsning og skrivning søgning på nettet Genrebrud, genreskred og genreleg: Produktion og analyse Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Vejle 2 Hurtigskrivning 3 min. Giv et indtryk af dagen i går Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder Teksters intention Læsning Læsning kan gøres på mange måder Læsers intention Mars er en lille planet. Der er koldt på Mars. Der er nordpol og sydpol, og der er 126 kuldegrader på polerne. Planeten Mars er en forskningsplanet for os mennesker. Vi sender mange rumskibe op på Mars for at finde ud af, om der er liv eller vand Faglig læsning Læsning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009) Faglærernes opgave Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer Det gamle sort Faglig skrivning Skrivning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Berge, 2009) Udvikling af fagsprog gennem skrivning Øget adgang til faget og dets tænkning (Berge, 2009) Faglærernes opgave Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer Literacy Sammentænkningen af læsning og handling Læseforståelse og skriveforståelse Performativt begreb
2 Literacy Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) Skrivekompetence fører til forbedret læsekompetence (Graham, S. & Hebert, M. 2010: 4) Skrivning til at skabe overblik, analyse og dermed forståelse Skriftlig kommunikation er stigende inden for alle erhverv Skrivning er lige så vigtig som læsning Læsning og skrivning styrker hinanden indbyrdes Graham, Steve & Herbert Michael (2010): Writing to read Evidence for How Writing can improve reading. Vanderbilt University Samme vidensområder Samme kognitive processer Literacy Skrivning og læsning og faglig virksomhed Fagenes egenart og logik Skrivefærdighed som forudsætning for de fleste fag Læsefærdighed som forudsætning for de fleste fag LITERACY er det nye sort Læsning og skrivning Hurtigskrivning, 3 min. Hvad bruger I læsning og skrivning til? Hvad bruger elever læsning og skrivning til? Læsning og skrivning I skolen faglig aktivitet Fagenes logik, egenart, arbejdsformer, tekster, tænkning, syn på verden, forståelse Fagenes faglighed FAGLIG LÆSNING FAGLIG SKRIVNING FAGLÆRERNE skal undervise i læsning og skrivning af FAGENES TEKSTER Faglig læsning og skrivning i fagene Tænk i FAGLIG LÆSNINGog SKRIVNING Fagets læsning: Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Fagets skrivning: Førskrivning og forkundskaber: STRUKTUR Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Fagteamet Metaforer Metaforer er et GRUNDLÆGGENDE element i menneskelig TANKEGANG Georg Lakoff og Mark Johnson: Hverdagens metaforer Hverdagens metaforer Mine øjne er klistret til hende Vores forhold forliste Jeg er syg med hende Jeg er på spanden Arbejdet kostede ham kærligheden Kan du undvære et par minutter? Fodbold i tv stjæler alt min tid Han løb tør for idéer Det kører som smurt! Nu kører det for mig Mit spanske er lidt rustent Skru ned for charmen Det vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm Hvad bygger du det på? Det kører på skinner Regeringen søsætter sin nye plan i dag Vi er kørt fast Han har ild i røven Han holder mig i ørene Han er ikke min kop te Han har knald i låget Han har cement i roen Kommunikativ kompetence Læsning af METAFORER er central I ALLE fag FAGETS metaforer skal FAGLÆRERNE undervise i NOT SO BREAKING NEWS Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen cand.pæd. og lærer, Simon Metropol Skov Fougt, Aarhus Universitet
3 Den nye læsekrig Sociokulturelle literacy-folk vs. kognitive psykolingvister Multimodal læsning med metaforer Den gamle læseformel Læsning = Afkodning x Sprogforståelse (Goughog Turner, 1986) Læs, forstå og sammenfat VS. Afkodning, ordforståelse og tekstforståelse Læsning er et kompleks multimodal proces En ny læseformel Bundsgaards læseformel (2010) «Katastrofen» Stationsforstanderen skiftede frakke til toget Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt (Bundsgaard 2010) Forlæsning: Situation, forventning sprog, kommunikationssituation, tema, genre Aflæsning: Afkodning Medlæsning: Ordbilleder: Sofie Ordforståelse: Tagetage Tekstforståelse: Syntaks, gen-regen-kendelse og fuck det Scenarieforståelse:Danne et scenarie Kontekst:Afgørende for læsning Læseform/-måde:Studerende vs. Erfaren lærer Eget projekt: Vilje Viden- og færdighedsmål efter 9.kl. Afkodning: Komplekse danske og lånte ord skompleksitetsreduktion Undervisningsministerieembedsmændbåtnakkerne Læsning Hvad er læsning? Genrer Jeg stjal en Snickers i Netto i går. Jeg var en diva og havde ingen penge 25 Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea
4 Genrer Biblioteksrykkerne Genrer Genre er en forventning, en læsemåde og noget i teksten Fagtekster: Fiktionaliseringer Genre og stavning: Naiz, cføli, what up? Australsk genrepædagogik Slutningen af 1980 erne: Halliday Skriveproblemer i Australien Eksplicit fokus på, hvad sprog og tekster bruges til Genrefokus Fabel Formål: Danne, moralisere Struktur: Tredelt Sproglige træk: 3.persons fortæller, datid, tids og stedsangivelser Genretræk: To dyr, den ene føler sig overlegen Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea Australsk genrepædagogik Undervisning i tekstens opbygning og sproglige mønstre Stilladsering protese Ruth Mulvad (2009): Genre helt centralt for at forstå et fags tekster at eleven forstår hvordan tekststrukturer og sproglige mønstre bruges i det givne fag. Svage elever er afhængige af den eksplicitte undervisning (Graham & Hebert2010: 13) Australsk genrepædagogik Fire faser Vidensopbygning Modelanalyse Fælles tekstkonstruktion Selvstændig tekstkonstruktion Fremstillingsformer En simpel Google-søgning Analyserende Informerende Argumenterende Instruerende Berettende Karakteriserende Beskrivende Kommenterende Definerende Komprimerende Dialog Konkluderende Diskuterende Lyrisk Dokumenterende Parafraserende Dramatisk Perspektiverende Eksemplificerende Redegørende Forklarende Refererende Fortolkende Regulerende Fortællende Reflekterende Gengivende Sammenlignende Fiktionens fremstillingsformer Beretning Beskrivelse Dialog Fortællekommentarer Scenisk fremstilling Panoramisk fremstilling Vurderende 33 Norsk skrivedidaktik Teksters hensigt Teksters anvendelse PISA og pis af, læsning, skrivning og læring. Vi læser for lidt, vi læser for dårligt, vi er for dumme, og folkeskolen er for dårlig. Så er det godt, vi ser godt ud og er verdens lykkeligste folk Lev for at skrive, eller skriv for at leve? Hvor skal vi hen, du? Vem Vidste Vor Vejle Var, VAR? Skal vi vide det? Jeg har en gps! Se en so, siger Simon. Dem er der ikke mange af i København. Hvorfor er det en ko og ikke en so på isen? Her er et billede af min hjerne. Fucking piskrage. Genrers renhed Genrer er dynamiske størrelser Ændres over tid den blicherske vs. den helleske novelle Læsemåde Læseren Blichers Hosekræmmeren som biografi eller fiktion om fortælleren eller om kvindeidentitet Kommunikationssituationen Læsning: Tekstens sammenhæng Skrivning: Formål Hvordan gøres det mest hensigtsmæssigt? Mars I går
5 Genrer Genren er en forventning, en læsemåde og noget i teksten Genrekrav og bredde Glem genrepædagogik Motiver og intentioner i tekster (Berge, 2013) Møde og afprøve varierede skrive- og læseopgaver i forskellige genrer inden for faget Norsk skrivedidaktik Fem grundlæggende skrivemåder at skrive for at informere at skrive for at beskrive at skrive for at fortælle at skrive for at argumentere at skrive for at reflektere. Skrivemåden er ikke målet Tekster indeholder typisk flere skrivemåder Teksters intention Skriveopgaver kan løses på mange måder Teksters intention Skriv om en følelse Informerende Beskrivende Fortællende Argumenterende Reflekterende AGRESSION Det er som om hele kroppen skal eksplodere. Det sitrer ud i armene. Man får ondt i hovedet og bliver rød i hovedet. Aggression er FUUUUUUCK Mikkel 8.b Tid til SKRIVNING Bearbejdning og videreudvikling fra norsk Organiseret efter skrivemåder De første pointer Literacy: Læsning og skrivning som PERFORMATIVE begreber Produktion og analyse Genre og skrivemåde Og Skrivning er en rekursiv proces Skrive, genskrivning, genskrivning, genskrivning Sparring! Simon Skov Fougt, Kjell Lars Berge, Trine Gedde-Dahl og Anne Kirstine Øgreid FAGLÆRERNE skal undervise i læsning og skrivning af FAGENES TEKSTER Det ANSVAR skal I -LÆSEVEJLEDERNE - hjælpe dem med at tage på sig Skrivning Hensigt, sprog, genre og kommunikationssituation. Kommunikationssituation (situationskontekst) Kommunikationskanal Formål Genre Struktur Sprog Det formelle Udbygget efter Mailand (2009:36) 43 Stavetræning Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin Graham og Perin(2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder. Grammatikundervisning skal tilkobles til elevernes skrivning KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) De første pointer Literacy: 44 Læsning og skrivning som PERFORMATIVE begreber Læsning og skrivning som PROCESSUELLE begreber LITERACYVEJLEDERE- ikke læsevejledere (og forhåbentligt ikke stave-vejledere) 45 5
6 Faglighed Faglighed = Fælles Mål Faglighed Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Læs og skriv i meningsfulde situationer Fælles Mål i undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut 2012) Lærerne glemmer fælles mål i undervisningen Aktivitetsorienteret undervisning Fokus ligger på emner Forventer, at det er integreret i lærebogsmaterialerne Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer at kunne genkende noget nyt som noget kendt at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden Faglighed (Lars Qvortrup) 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) 1. orden: Fagets stof og færdigheder Eleven skal kunne faget (basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse 2. orden: Anvendelse af faget Eleven skal kunne bruge faget 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering 3. orden: Situationer med udfordringer Eleven skal kunne bruge ting, hun har lært hvor fagets metoder og vidensområde gennem faget i sit møde med udfordringer kan tages i brug i situationer Faglighed (Jeppe Bundsgaard) Forståelse Handling Kende fakta Kunne en procedure Vide, hvad fakta betyder Vide, hvornår proceduren kan bruges Forstå, hvordan fakta hænger sammen Vide, hvordan forskellige procedurer kan Forstå, hvordan jeg forholder mig til de bruges sammen sammenhængende fakta. Vælge, hvilke redskaber der skal bruges i Forstå,hvorfor de sammenhængende en given situation fakta er relevante for mig nu og her. Forholde sig til om redskaberne er gode at anvende om udgiften står mål med udbyttet ANVEND FAGLIGHEDEN Læs! Skriv! I meningsfulde sammenhænge - sammen! Situationsdidaktik God undervisning Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldtog Hetmar 2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situationmed et reelt produktionsmål (Fougt, 2013ab) Situationsdidaktik Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Tænk PROJEKTORIENTERET frem for i fag Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål
7 Situationsdidaktik Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab LITERACY EVENTS (Barton & Hamilton, 2000) KORTE, AFGRÆNSEDE PERIODER KORTE, OPSAMLENDE KLASSESAMTALER Spor gennem Australien Situeret læring: Tænk i situationer I hvilke meningsfyldte sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3-ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk-Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser I på museet om Australiens historie? Turistchef i Xkøbing Situeret læring: Tænk i situationer Turistchef i Xkøbing Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv Simuler Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Forfatter Kommunikationsrådgiver Tv-producer Virksomhedsejer Politiker It-supporter Anmelder Kommune Skole Eksempel Forløb med Prezi i 8.kl. Lære at anvende Prezi som præsentationsværktøj Sammenligne det med PowerPoint Prezi skal bruges til noget (det skal give mening) Processen Delelementerne Fokus på livsfortællinger Diakront perspektiv (bedsteforældre og forældre) Kontekstualisering- situationsdidaktik Delelementer og faglighed Livsfortællinger Mål Mål 1: It er målet Prezi Uddannelsesparate Dit livsforløb (situation) Mål 2: It er midlet Livsfortællinger: Uddannelsesmuligheder (situation) Strukturere en fortælling Informationssøgning PowerPoint (middel) Prezi(middel) Debatspil Argumentation Mundtlig præsentation Organdonation Dyrevelfærd Politiske partier Spillet om magten (Hanghøj 2008) Osv. Organisation Eleverne skal vide noget om (deres del af) emnet De har en (tildelt) holdning hertil Klart formål (fx en paneldebat) Rammer for diskussionen (ordstyrer, sprog, henvendelse) Slutdato Forfattere Movellas.com Får ideer til temaer, personer, intriger. Vil noget med sine tekster. Skriver Går i stå, går en tur, bliver frustreret, smider tekster ud, starter forfra Får respons fra kolleger, venner, familie og redaktører. Går på kursus hos andre forfattere Redigerer Sender til forlag Læser korrektur Får bog/tekst udgivet den sælges og står på biblioteker Får anmeldelser Giver interviews Møder sine læsere til oplæsning og foredrag Diskuterer sine tekster med kolleger og læsere (Skriver Skriver Gennemskriver Gennemskriver Gennemskriver Retter) God undervisning Prototypisk situationsorienteret curriculum-logik (Bundsgaard 2006, jf. Bundsgaard, Misfeldt& Hetmar 2011) Det sammenhængende system af ræsonnementer om udvælgelsen af fagligt indhold i skolen - en samlet strategi for udvikling af curriculum (Bundsgaard 2011b:296) Elevernes nutid og fremtid i fem identiteter: Person Borger Arbejder Æstetiker Forbruger (Bundsgaard 2006)
8 En sjette identitet Lærende (Fougt, 2013) Formel uddannelse Mere eller mindre bevidst i folkeskolen og gymnasiet Mere bevidst på videregående uddannelser og lærepladser Afgangsprøver, eksaminer, afhandlinger, svendeprøve Centrale og meningsfulde dele af elevernes nutid og fremtid Identiteten som lærende Hvad er forskellen på en skolestil og en ph.d.- afhandling? Skrives for at lære Livslang læring Adskille SKOLE OG SAMFUND? På den ene side skolskekommunikationsformer Inden for skolen (Hetmar 2004, 2009) School-only (Purcel-Gates et al. 2007) Som om (Bundsgaard 2005, Fasting et al. 2009) På den anden side samfundet og virkeligheden Det autentiske (Dysthe1997, Bundsgaard 2005) Real-world (Shaffer1999) Uden for skolen (Hetmar 2009) I hvor høj grad skal undervisning simulere virkelige, autentiske situationer? God undervisning Fagligheden skal SITUERES (jf. Lave & Wenger 2003) Socialkonstruktivisme Lære at lære Nedtoning af det autentiske STRUKTUR Situationsdidaktik Scenariekompetence Situationsdidaktik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011) Udfordringer At kunne forestille sig situationen Hvilke faglige delelementer indeholder situationen? Organisering af undervisningen Faglig fordybelse Lærerens FAGDIDAKTISKE kompetence (scenarie) Løsning: Vurderingspraksis Holistisk vurdering ( De røde stregers tyranni ) vs. vurderingsfokus Vurdering af få, udvalgte områder: Vurderingsfokus Konkret og tekstnær feedback Orienter eleverne Orienteret autonomi (Højgaard, 2008) Vurderingspraksis Udslag på karakteren Fokus på genre vs. på modsætninger vs. ordspil vs. stavning vs. intertekstualitet PISA og pis af, læsning, skrivning og læring. Vi læser for lidt, vi læser for dårligt, vi er for dumme, og folkeskolen er for dårlig. Så er det godt, vi ser godt ud og er verdens lykkeligste folk Lev for at skrive, eller skriv for at leve? Hvor skal vi hen, du? VemVidste Vor Vejle Var, VAR? Skal vi vide det? Jeg har en gps! Se en so, siger Simon. Dem er der ikke mange af i København. Hvorfor er det en ko og ikke en so på isen? Her er et billede af min hjerne. Fucking piskrage. 70 Planlægningsguide til situationsdidaktik Hvad er forløbet? Hvad går det ud på? Hvilken situation tager du udgangspunkt i? Hvorfor er forløbet et godt forløb? Hvad skal eleverne lære? Hvordan foregår det? Beskriv 5-10 faser, eleverne skal igennem. Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort. Udvælg vurderingsfokus i hver fase. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hvilke materialer/redskaber skal man have til rådighed? Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Andre overvejelser? 71 Skitser et forløb Hvad skal eleverne lære? (Vælg et fag og et delområde) Hvilken meningsfuld situation kan det indgå i/anvendes i? (Hvad skal eleverne lave?) Literacy events Vurderingsfokus i de enkelte faser 72 8
9 Men Ikke alle dele af Fælles mål egner sig til situationsdidaktik Litteraturanalyse? Regnehistorier Først gik de i Netto og lavede plusstykker. Så gik de i Fakta og lavede minusstykker Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig hjem? Læseguides, førlæsning og førskrivning Læsehæmmere Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg læse teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen læsning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Skrivehæmmere Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg skrive teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen skrivning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Læsefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Manglende meningsfuldhed Manglende meningsfuldhed Meningsfuldhed Skrivefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Motivation At være i en situation, hvor det giver mening at læse eller skrive: Meningsfuldhed SITUATIONSDIDAKTIK Læseguides og førlæsning Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Meningsfuldhed
10 Lav læseguides Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk ( ) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. Start med Strømsø& Bråten(2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsformog modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansens. Overvej modaliteternes redundansvs. specialisering. Brug herefter Selandar og Kresssom udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. I undervisningen problematiserer og præciserer jeg multimodalitetsbegrebet i et indledende oplæg, hvorefter I kommer til at diskutere det med udgangspunkt i jeres blogindlæg (speeddating). Lav læseguides Forberedelse til Læsevejlederdagen Jeg vedhæfter/henviser til seks tekster, som skal læses på forhånd (der afsættes ikke tid til læsning af dem på dagen). Benny Andersen: Maglegården. (uddrag). Fra Benny Andersen: Maglegåden. Museum midt på dagen. Hans Reitzel, 1967 (1 side - vedhæftet) (1/4 side) (2,5 sider) (1,5 sider) Helle Helle: Tilflyttere. Fra Helle Helle: Biler og dyr. Samleren, 2000 (7 sider - vedhæftet) Kulstofs kredsløb. Fra Schack-Nielsen, L., Piekut, T.B., Risom, R., & Thomsen, A.V. (2006). BIOS C: Grundbog C. Gyldendal. (3 sider - vedhæftet) Læsevejledning: Start med at læse teksten om Benny Andersens barndomsminde. Læs herefter de tre andre tekster om skarntyde. Overvej her situationskonteksten. Hvor hører hvad til, hvordan fremgår det, og hvilke læsemæssige konsekvenser hare det? Læs herefter Helle Helle-novellen og nyd den :). Læs til sidst teksten om kulstofs kredsløb og overvej, hvordan du som læsevejleder kan støtte elevers læsning af de to sidste tekster Tre fravær i elevers læsning Fravær af tydeligt LÆSEFORMÅL: Hvad er det faglige formål med at læse teksten? Fravær af fokuseret TEKSTARBEJDE: Den semiotiske bearbejdning/den forståelsesmæssige bearbejdning Fravær af tekstcentreret ELEVSTEMME: Elevernes mulighed for at atformulere sig fagligt med afsæt i teksten (Bremholm, 2013) Fagtekstkendetegn Svag kohærens også vedr. de multimodale aspekter Manglende eksplicitte forbindelser Tema-rema I mindre grad teksternes teknikalitet og leksikalsk sværhedsgrad Fagtermer Objektiviseret fremstillingsform Agens Pædagogisk rekontekstualisering Nominaliseringer BIOS C Overskrifter Sammenhæng Processer På alle trin i fødekæden skerder en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøresder en del kulstof i form af kuldioxid til luften På alle trin i fødekædensker der en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i form af kuldioxid til luften Faglig læsning i fagene En forudsætning for faglig læsning er, at læreren ved, hvad læsningen i faget er kendetegnet ved Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Lad være med at tænke i faglig læsning Tænk i FAGLIG LÆSNING og SKRIVNING Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Lav læseguides Lav læseguides 3/3 Hvorfor skal eleverne læse teksten? Hvad skal de have ud af det? Hvordan kan eleverne få indflydelse? Hvilke læsestrategier skal eleverne anvende? Hvordan kan jeg støtte det? Samarbejde? Produktion og analyse? 1. Lav en læseguide til Benny Andersens barndomsminde. Overvej, hvilke af de andre tekster om skarntyde, der kan/skal indgå og hvordan? Overvej situationskonteksten. Overvej fagligt fokus. Hvordan kan du forberede elevens tekstarbejde og elevstemme? 2. Lav en læseguide til naturfagsteksten (BIOS C). Vær særligt opmærksom på fagtermer, som evt. skal forklares. Overvej situationskonteksten.overvej fagligt fokus. Hvordan kan du forberede elevens tekstarbejde og elevstemme? 3. Lav en læseguide til Helle Helles novelle Venlige fremmede. Overvej situationskonteksten. Overvej fagligt fokus. Hvordan kan du forberede elevens tekstarbejde og elevstemme? Fagsprog
11 Læringsparadigmer Kilde: Efter Bernie Trilling og Paul Hood (2001): Learning, Technology and Education Reform in the Knowledge Age Traditionelt Nyt (spirrende) Netværks-/vidensamfundet Industrisamfundet = Veldefineret sæt af viden Vidensamfundet = Eksplosion i udviklingen af ny og færdigheder viden og tilgangen hertil Skolen er isoleret i samfundet Skolen er integreret i samfundet Læreren er videnressource Læreren er medlærer Begrænset adgang til informationer Ubegrænset adgang til informationer Lærerstyret Lærer-og elevstyret Curriculumstyret Elevstyret Fact-baseret Projekt- og problemorienteret Klasseundervisning Gruppevejledning Rutiner og træning Spørgsmål og konstruktion Passiv elev Aktiv elev Læring på skolen Læring overalt Prøvefokus Kompetencefokus Forberede eleverne til ungdomsuddannelser Forberede eleverne til livet Læremidler og web 2.0 Didaktisering Læremidler: Lærerens nærmeste zone for udvikling (Illum Hansen) Web 2.0 er ikke didaktiseret. Læremidler Ph.d. Jens Jørgen Hansen: Digitale læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Kognitive læremidler Kommunikative letter Kompenserende muliggør Didaktiske læremidler Fælles Elevdifferentieret Test Træningsopgaver Lavt engagement It er objekt for undervisning ELEVEN MODTAGER Individuelt Undervisningsdifferentieret Vejledning Fremlæggelser Stort engagement It er redskab i undervisning ELEVEN DELTAGER Traditionel vs. ny læremiddelkultur Traditionel Ny Faginstitutionerog professionelle voksne Forlag Kommercielle Budgettunge Vaner: Gatekeepers (bibliotekarer, itchefer) Styret af sig selv Driftsikre Didaktiseret i forhold til FællesMål Høj valideringsgrad Ekstern didaktisering Fx Lærebogen Vilkårlige institutioner og personer Internetbaserede Brugergenererede, open source Gratis (reklame) Lettilgængelige direkte adgang Deltagerstyret Usikkerdrift Brugerens informationskompetencer Usikker valideringsgrad Eleverne er meddidaktiske designere Fx Wikipedia Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 17) Læremidler og læringsrum Samme rum Forskellige rum Synkron tid Asynkron tid Traditionel Virtuelt læringsrum klasseundervisning Tavler og præsentationsprogrammer Videndeling Virtuelt dialogrum Chat Telefon og video Samskrivningsprogrammer Mobiltelefon Personligt læringsrum Web 2.0 Mobiltelefon Kilde: Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet. København: Akademisk (p. 79) Et fagsprog om læremidler Niveau/ Makro Mellem Mikro perspektiv Kendetegn Bidrager til at løse den Bidrager til at løse den Løser didaktiske delopgaver samlede undervisningsopgave samlede undervisnings- som fx at støtte analyse, inden for opgave for et afgrænset formidle indhold, træne et større fagligt forløb. aktiviteter eller instruere i område. arbejdsgange. Typer Systemer, portaler og Selvstudieforløb og Opgaver, læringsspil, supplerende undervisningsforløb interaktive assistenter m.m. hjemmesider Tid År Uger Timer Eksempler Dansklandskabet, Redaktionen Ekstra Filmstudiet (fra Dansk Gyldendal.dk, Bladet, Filmlinjen.dk Elevunivers), Artline (fra ilitt.dk Dansk Gyldendal.dk) Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard Digitale læremidler Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard Praksisstilladserende Repetitive Formidlende Stilladserende læremidler læremidler læremidler læremidler Træning Transport Tilegnelse Deltagelse Adfærdsregulering Overførsel af Konstruktion af Samkonstruktion viden viden af viden Stimuli-respons Brugerkontrol Manipulation Praksisfællesskab ABCity.dk Historiefaget.dk Kosmos Lego Filmlinjen. dk Dansk. gyldendal mindstorm ilitt.dk Ekstra Bladet ElevLab emat.dk Kampagne Redaktionen Sæt kontoret Forskerland.dk skrivespor På iskriv.dk Future City banen Drabsag Mingoville Mingoville Naturens Melved School 98 World univers Refleksion alene Hvilke tanker gør du dig om de opstillede læremiddeltypologier? 1. Semantiske, didaktiske, funktionelle 2. Repetitive, instruktive, stilladserende og praksisstilladserende Hvilke læremidler dominerer din sfære som læsevejleder? 99 11
12 Lav en væg på lærerværelset Repetitive læremidler Formidlende læremidler Stilladserende læremidler Diskuter fag og faglighed Fagets aktiviteter, metoder, begreber Samarbejd Praksisstilladserende læremidler Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig hjem? Et enfant terrible 101 Fortællinger Tid Sted Personer Konflikt Begyndelse Midte Afslutning Højt på en gren en krage sad Højt på en gren en krage, - simsalabimbambasaladusaladim - højt på en gren en krage sad. Så kom en hæslig jæger, - simsalabimbambasaladusaladim - så kom en hæslig jæger hen. Han skød den stakkels krage, - simsalabimbambasaladusaladim - han skød den stakkels krage ned. Nu er den stakkels krage, - simsalabimbambasaladusaladim - nu er den stakkels krage død. Johan Ludvig Heiberg ( ) Repræsentationsformer skaber stemning Enfant terrible i danskfaget Måde/modalitet/repræsentationsform/mode Løvland Visual turn: Vi kommunikerer absolut ikke kun via verbalsprog Norge: er en del af norskfaget Danmark: Det blev det også i dansk Det burde være en del af alle fag! Modality = Måde = Mange måder? Enheder som skaber mening på forskellige måder Hvad kalder vi disse enheder? Modaliteter? Det er lettere at se, at en tekst er multimodal, end at se hvilke modaliteter der er på spil (Bråten) Modality: Et særligt træk ved repræsentationsformen, måden repræsentationen forholder sig til det repræsenterede på Semiotic mode = Repræsentationsform Semiotic ressource = måden, repræsentationsformen re-præsenterer på (fx farve)
13 Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Repræsentationsformer MÅDE (Semiotiske ressourcer) Repræsentationsformer RE-PRÆSENTERER noget andet Er et udtryk for noget andet Et ord re-præsenter fx en genstand Mursten Seks repræsentationsformer Lyd Kropslig Genstandsmæssig Billedlig Diagrammisk Sproglig Symbolsk (Illum Hansen, 2012) Lydlig? Begrænsningens kunst Lyd er et bæremedium (skærm, papir) Stemning Tale Musik Redundans eller funktionel specialisering? Re-præsentere et genstandsforhold Ak-kompagnere en situation Selvstændigt, fagligt indhold? Re-præsentere fx en periode (romantikken) BEGRÆNSNING Er det multimodaltet? Billedet som repræsentationsform (semiotic mode) Farve som semiotisk ressource (måden, billedet er billede på egenskab) Semiotic mode ikke lig modalitet Meningsbærende enhed, repræsenterende et fagligt indhold = REPRÆSENTATIONSFORM Multirepræsentationsformitet? = Flere repræsentationsformer (semiotic modes) Modalitet = Semiotic mode? Semiotiske ressourcer Måden Repræsentationsform (semiotic mode) Antal (lyd) Multimodal redundans Funktionel specialisering Måde (semiotisk ressource) AFFORDANS: Potentiale Hus Reol Kasteskyts Modvægt Kridt
14 Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig hjem? Kernefaglighed Søgning på nettet Det er svært! Søgning på nettet Identificere behovet for information Forestille sig situationen Surfing: Flyde med teksten. Fragmentlæsning Skimning: Fornemme, hvad teksten handler om Overblikslæsning Nærlæsning/punktlæsning: Læsning af teksten Fokuslæsning: Strategisk læsning Søgning på nettet Alene Hvor mange unger får en ræv? Hvor mange grønlandske ord for sne findes? Søgning på nettet Går igen i alle fag Teknik Læsning To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectievely the needed information (ALA ) Iagttagelser Ligeom lidt: 2/2-opgave. 1 erne søger, 2 erne iagttager Hvilke søgeord? Hvor længe læste søgeren resultatsiden? Hvilke links klikkede søgeren på? Hvor mange sider varsøgeren inde på? Hvor meget læste hun? Lykkedes det? Hvorfor (ikke)? Her gårdetgodt PISA Elektronisk Læsning (2009) Danmarkerdetland i verden, hvor it anvendes mest i undervisningen i fagene Men PISA Elektronisk Læsning (2009) Det går rigtig SKIDT Danske elever er under middel til elektronisk læsning At finde oplysninger på websider At vurdere og anvende oplysninger At bruge programmer
15 Søgning på nettet AL forskning: Elever har svært ved at søge på nettet (Det har voksne også!!!) Kildelister/ressourcesamlinger Søgning på nettet Undervis i it I ALLE FAG Identificere behovet for information FORESTILLE SIG SITET Søgeord: Søg med mindst tre ord Læsning på nettet Måder at orientere sig på Ikke lineær Centrallæsning: Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing: Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning: Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre Søgning på nettet Hvad sker der, hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge? At læse eller not to read, that s something Surfesøgning fordrer, at man kan: Vurdere, hvad der er bag et link Fravælge tekster så hurtigt som muligt! Danne sig et hurtigt overblik over en side Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Vurdere informationen Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre? Læsning Søg og læs med et FORMÅL: Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs FORELØBIGT Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?) MULTIMODAL læsning OBS Søg med et FORMÅL deterafgørendeat have et projekt Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford 1992) UNDERVIS i søgning Intertekstuel genreviden En nyhedsartikel (fra aviser eller specialist-sites) En leksikonartikel, en faglig artikel, en studenteropgave Et offentligt site Et spørgsmål/svar-forum, et supportsite Et diskussionsforum, et community En populærkulturel side (idoler, celebrities, popbands, livsstil, porno/erotik, spil) Et kultursite (turist, film, museeum, rejse, sport) En salgsside, en prissammenligner En personlig hjemmeside, en weblog, ferieminder, hobby En søgemaskine, et scam-site Tekstuel viden Sværhedsgrad, stilleje, stil, jargon, slang, fremstillingsform For informeltsprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant For usikkert stilleje osv
16 At vælge til og fra Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst Kan den bruges? Overblikslæsning Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning Multimodal læsning Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed Referencer Hvor kommer din viden fra? Beskriv søgeveje Forklar, hvorfor du valgte en given side Forklar, hvorfor du ikke valgte en given side Multimodal læsning Islaminfo.dk Hvad er islam? Analyse af hjemmesider Repræsentationsform: Tilstedeværelse eller fravær af vinkler Implicitte værdier eller ideologier Retorik: Hvordan henvender mediet sig til brugeren Aktiviteter Æstetiske virkemidler Indhold Virkemidler Henvisning til andre kilder Afsenderen Hjemmesider Kildekritik: Lad eleverne lave en falsk hjemmeside Kommunikationskritik Grupper Hvad er de største udfordringer i forhold til kommunikationskritik i dag? Hvem har ansvaret? Hvad er læsevejledernes rolle? Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvilke konsekvenser har det for min vejlederrolle? Hvad tager jeg med mig hjem?
17 Nye medier ændret faglighed? Unge bruger i dag ca timer omdagen påit. (TNS Gallup 2011) Multimodal læsning Læsning på nettet er oftest multimodal Hvilken historie fortælles om mig på min Facebookprofil? Kildekritik og kommunikationsbevidsthed Og 3 timer online Adgang til viden Forholde sig til det og til den Facebook-fortællinger Hvad kan eleverne få ud af deres egne Facebookprofiler? Hvilke fortællinger laver de om sig selv online? Facebook-fortællinger Fiktive Facebook-profiler - meddigtning Cecilias profil - Esbens profil Hvad skrives? Facebook-fortællinger Fiktive Facebook-profiler - meddigtning Søren Jessen: Helt af sig selv Privat -skole Opsummering Tal med de nærmeste Hvad fik jeg ud af denne del? Hvad tager jeg med mig hjem? Klods Hans vs. Wozniacki Genrebrud og genreskred Klods Hans vs. Caroline Wozniacki
18 Berge, K. L. (2009). Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier. Dansk Noter 3, s (Lokaliseret ) Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press Brund, C. E. & Hanghøj, T. (2010): Spildidaktik om at bruge spil i undervisningen. I Kven 86/2010 Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2010). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010 Bundsgaard. J. (2011): The missing link - prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud. I: Nordic Journal of Digital Literacy, Vol. 6, Nr. Special_issue, , s Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden. I Liv i Skolen. VIA University College. Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I: It-didaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school - an experimental and statistical investigation. Boston: Ginn Dale, E.L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkensidentitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal Dawes, L., Mercer, N. & Wegerif, R. (2000): Thinking Together. A programme of activities for developing thinking skills at KS2. Birmingham: The Questions Publishing Company Ltdv Dede, Chris (2009). Comparing Frameworks for 21st Century Skills. Retrieved at Accessed on April 24th, Drotner, K. Duus, V. og Dahler, A.M.(2009): Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Aalborg: DREAM (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2009). IT i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver (p. 97). Danmarks Evalueringsinstitut. (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. Danmarks Evalueringsinstitut. Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU (Lokaliseret 9.o ) Fougt, S. S. (2011): Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning -en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskontekster" I: Synsvinkler -tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard. Fougt, S. S. (in press): Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1-3 og Lærervejledning. København: Alinea. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Hanghøj, T. (2008): Playfull knowlegde. An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet Hetmar, V. (2004): Kulturformer som didaktisk kategori litteraturpædagogik. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU. Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr Ph.D.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Joyce, B., & Showers, B. (2002). Student Achievement The rough Staff Development (3rd ed.). Alexandria, VA Association for Supervision and Curriculum Development. Krashen, S. (2002) The Reading-Spelling Connection Lokaliseret Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Levinsen, K.T. & Sørensen, B.H. (2008): It, faglig læring og pædagogiskvidenledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Luckin, R., Bligh, B., Manches, A., Ainsworth, S., Crook, C. & Noss, R. (2012): Decoding learning: The proof, promise and potential of digital education. NESTA. Mayer, R. (2010). Learning with technology. Trykt som kap. 8 i: Dumont, H., Istance, D. & Benavides, F. (eds.): The Nature of Learning. OECD Mathiasen, Dorthe Mølgaard (2012): Fokus på staveundervisning. En kvantitativ undersøgelse af staveundervisning i folkeskolen. Speciale. København: DPU Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD. Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Rice, J. M. (1897) The Futility of the Spelling Grind I: The Forum nr. 23 Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan Shear, L., Gallagher, L. & Patal, D. (2011a). ITL research findings: Evolving educational ecosystems. ITL Research. Hentet fra: (Lokaliseret 20.februar 2013) Shear, L., Hafter, A., Miller, G. & Trinidad, G. (2011b). ITL research Phase II Design: Introducing ITL Professional Learning. ITL research. (Lokaliseret 20.februar 2013) Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Stigler, J. W. & Hiebert, J. (1999): The Teaching Gap. New York: Free Press. Undervisningsministeriet (2009): It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsministeret UNESCO (2003). Developing and using ICT indicators in education. UNESCO Asia and Pacific Regional Bureau for Education. Hentet fra: Wegerif, R. (2007): Dialogic, Education and Technology: Expanding the Space of Learning. New York: Springer Klods Hans Rap Tekst: Simon Skov Fougt 1998/2011. Efter oprindelig tekst af Annette Windfeld, Christina Achton-Gråthen, Mette Alberg Iversen og Regitze Kirch Kragelund, 1997 Musik: Øyvind Hagen-Traberg og Michael Frank Christensen Rap: Simon Skov Fougt. Vokal: Camilla Dayyani Scratch: Tommy Sweede og Øyvind Hagen-Traberg Indspillet i Moremax-studiet, Vanløse, november Teknik og mix: Morten Fleck Klods Hans som rap It: Produktion og analyse Genrer skal kendes, før de kan sprænges Eventyrtræk i Klods Hans Rapgenretræk Rimord Bogstavrim Vokalrim Moderne ord Rap, læselyst og skrivelyst Jeg er fææææææææærdig Afsluttende betragtninger Faglig læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES I MENINGSFULDE SITUATIONER Produktion og analyse Førlæsning og førskrivning Læseformål og skriveformål Læseguides Fagsprog om digitale læremidler Multimodal læsning og skrivning søgning på nettet Genrebrud, genreskred og genreleg Spørgsmål? Spørgsmål eller kommentarer? simon@fougt.dk Tak for i dag Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og 157 lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Litteratur
FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1
Situationsdidaktik og multimodal læsning og skrivning Skolen i Midten d. 22. november 2014 SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag DIGITALISERING SKOLEN 2.0 Radioen bliver bogens død
Læs mereIndhold 01-02-2013. Et bidrag til almendidaktikken
Et bidrag til almendidaktikken Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Indhold Indledning Faglighed og it Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske
Læs merePh.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program
Læs mereHvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea
Nye medier og genrer i danskundervisningen Hvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program Nye medier og genrer i dansk Mine pointer
Læs mereIndledning Skitser dit seneste vellykkede forløb i dansk Hvad var godt? Hvorfor lykkes det?
I dansk 1 Indhold Indledning Faglighed Træningsmaterialer Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Begrebet situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske forløb til mellemtrinnet
Læs merePh.d.-stipendiat Simon Skov Fougt. Et casestudie
Et casestudie Forskningsspørgsmål Flerledet projekt Udvikle lærernes didaktiske tænkning Hver lærer skal gennemføre et fagdidaktisk reflekteret it-projekt Systematiseret videndeling i praksisfællesskaber
Læs mereProgram Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE
Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Læsning og skrivning SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag 10.15-11.25: Situationsdidaktik
Læs mereFremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse
Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/
Læs mereDigitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012
Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker
Læs mereMediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012
Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs meremed digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1
Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereNye medier og genrer i danskundervisningen. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Nye medier, genrer og fortællemåder i dansk Helt på afveje nye fortællemåder Fortællinger Computerspil Noveller på nye måder (sms-novelle) Selvfortællinger (blogs) Kendte tekster i nye klæder (rap og eventyr)
Læs mereDagens pointer Nye medier og genrer i dansk
Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Danskfaget i 10 erne Haderslev-Esbjerg,
Læs merePh.d. stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Første oplæg RUDERSDAL KOMMUNE
It løft og lærerkompetenceudvikling Dronninggårdskolen, 20. november 2013 RUDERSDAL KOMMUNE DAGENS PROGRAM Kl. 8.30: Morgenbrød Kl. 9.00: Dagens program Velkomst v. Simon Skov Fougt Fælles: Oplæg v. Simon
Læs mereKONTEKST PH-D.PROJEKTET UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE INDHOLD TRADITIONEL UNDERVISNING TRADITIONEL UNDERVISNING KONTEKST PH.
FORELÆSNINGSRÆKKE, DANSKFAGENES DIDAKTIK FRA KOMPLEKS TEORI TIL KOMPLEKS PRAKSIS PH.D.-STIPENDIAT, /PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereAOF-seminar Scandic Silkeborg
AOF-seminar Scandic Silkeborg 21. august 2015 Multimodalitet og didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer nye
Læs mereHvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden
Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker
Læs mereMatematik og mundtlige prøver 23. januar 2013
Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereAustralsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Læsning Læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag
Læs merePædagogisk dag 5. november 2014
Pædagogisk dag 5. november 2014 Hvordan lærer vi eleverne kvalificeret søgning? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereSCENARIEBASERET UNDERVISNING
INDTRYK AF UDTRYK SAT MED AFTRYK MED EFTERTRYK ÆSTETISKE TEKSTER I EN SCENARIEBASERET TILGANG, ARKEN 13.4.2016 2 UDTRYK En Ark og en mark To lys på et bord Tre forløsende ord - (jeg skal skide?) Ungdommens
Læs mereSkolegade Skole Brønderslev. Søgning og læsning på nettet
Skolegade Skole Brønderslev 7. august 2015 DigitaleTitel læremidler Søgning og læsning på nettet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Mål og plan Mål At deltagerne har grundlag
Læs mereAustralsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Viborg
Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Viborg SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Professor Kjell Lars
Læs mereUndervisningsdifferentiering og it
Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere
Læs merePh.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Indhold Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Farsø 8.8.13 SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/ Indledning Faglighed og it Søgning på nettet Forskellige undervisningsformer
Læs mereInspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard
Inspirationseftermiddag Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard Didaktiske Digitale læremidler Formidlingsorienterede læremidler Repetitive læremidler Praksisstilladserende læremidler Stilladserende
Læs mereDigital dannelse og eleven som producent
Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel Digital dannelse og eleven som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Læs mereMultimodalitet. Teori og analyse
Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs merel ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................
Læs mereMedier Repræsentationsformer (multimodalitet) skaber stemning
Slides kan hentes fra http://www.simon skov fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program:
Læs mereFordybelsesdag, primærlærerne
Fordybelsesdag, primærlærerne 28. februar 2013 2 Program Velkommen Kort præsentation af projekterne Situationsdidaktik og it oplæg om dansk, faglighed og læring v. Simon Dansk og it en statusdiskussion
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereSimon Skov Fougt -Faglig læsning, digitale tekster og multimodalitet. Haderslev 12.12.13 1
I alle fag Haderslev 12.12.13 : Mål Alene Hvad er dine forventninger til dagen? Hvad forventer du at lære? Hvad håber du bliver tydeligere? Hvordan kan du bidrage til det? : Konsekvenser Alene: Hvilke
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereVestre Skole, Grenaa
Vestre Skole, Grenaa 7. december 2011 It-didaktisk design Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereDagens pointer Nye medier og genrer i dansk
Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Indtryk af aftryk med udtryk: Nye fortællemåder
Læs mereLæsningens dag 3. september 2013
Læsningens dag 3. september 2013 Multimodalitet og kritisk læsning Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net It-læsekompetencer
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik
Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik 29. april 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer
Læs mereDansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer. Formål. Fire sessioner. Slides: kortlink.
GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereDigitale medier i dansk
Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDigital undervisning i et nordisk læringsrum
Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger
Læs mereNæstved Sprog- og Integrationscenter
Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til
Læs mereDagens pointer Nye medier og genrer i dansk
Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Nye fortællemåder dansk i 10 erne Rønne
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereKULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL
KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereInnovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk
Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs merePlanlægningsguide til situationsdidaktik
Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereÅrsplan. Grindsted Privatskole 2014/15
Årsplan Grindsted Privatskole 2014/15 Kære elever i 9. klasse Velkommen til endnu et skoleår - og ligeledes en ny skolereform. Årsplan engelsk 9. klasse Trine Persson Skoleåret 9. klasse kommer i høj grad
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereOm skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner
Om skriftlig fremstilling Indhold Skrivningens funktioner Teksttypekendskab som baggrund for skriftlig fremstilling o Forholdet mellem teksttyper og genrer o Teksttyper i Fandango Vinkler på dansk o Australsk
Læs mereDansk Skoleforening Sydslesvig. eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed
Dansk Skoleforening Sydslesvig 28. september 2015 Titel klædt på Er du til at guide eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereForløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic
Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.
Læs mereIndledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereFluid ipad i undervisningen 20. september 2012
Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012 Hvad er formålet? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Manchet
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereKOMPIS Faglighed. der virker i virkeligheden. Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen
KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen 34 Altså, jeg synes undervisningen er blevet sjovere og mere lærerig end før i tiden, siger en elev på Antvorskov
Læs mereHold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer
Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.
Læs mereResultater fra demonstrationsskoleforsøg
Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereSCENARIEDIDAKTIK MIT PH.D.-PROJEKT MIT PH.D.-PROJEKT. Slides: kortlink.dk/mrsh
Slides: kortlink.dk/mrsh SCENARIEDIDAKTIK Meningsfuld og tidssvarende undervisning Lektor Ph.d., cand.pæd., lærer simon@fougt.dk Nordisk Film i skolen 20.9.2019 Universitetet i Lund MIT PH.D.-PROJEKT Lones
Læs mereUndervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereHELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen
1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mere