Den næste mobile revolution

Transkript

1 NAVIGATION Innovation by Communication 5. november NYE MULIGHEDER Folkeskolereform kan bane vej for helhedsskolen. Lærernes formand er åben for ny selvejermodel STRATEGISK ANALYSE Kapitalisme efter krisen: Virksomhedsflugt fra børsen skader væksten og kan koste arbejdspladser NYE MULIGHEDER Konkurrencer og præmier kan forny innovationspolitikken. Uddannelsesministeren ser positivt på det Perspektiv Hvem bortførte produktivitetsvæksten? Mandag Morgen efterforsker en alvorlig økonomisk forbrydelse Digitaliseringen har allerede vendt op og ned på medierne og musikindustrien. Nu er turen kommet til telebranchen. De store selskaber skal genopfinde sig selv, hvis de vil overleve på fremtidens mobilmarked. Den næste mobile revolution

2 Et vindue til en verden af ny viden og innovative løsninger oktober Innovation by Communication 25 Bæredygtige virksomheder Ikke-bæredygtige virksomheder investeret dollar De glemte ledige Dagbladenes tid er forbi Regeringens akutjobpakke løser et problem for danskere, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Men de udgør mindre end 2 pct. af de over danskere på passiv forsørgelse. Mandag Morgen giver syv bud på reformer, der kan hjælpe med at knække kurven. Læsere og annoncører flygter fra de store betalingsaviser. Nu trues også den tredje finansieringskilde: statsstøtten. Dagbladene kan ikke overleve uden en ny forretningsmodel. Den vil betyde et farvel til den trykte avis, som vi kender den. Europas nye fronter Eurolandenes planer om bankunion, fælles finanstilsyn og en finansel transaktionsskat skærper modsætningsforholdet til det øvrige EU. Forud for denne uges topmøde inddrager Storbritannien nu EU s kommende budget på milliarder euro i kampen. Det er dårligt nyt for Danmark, der har sat næsen op efter en milliardrabat på medlemsskabet Innovation by Communication NYE RISICI 1. oktober 2012 Danmark kan få et nyt akademisk proletariat. Spilder regeringen milliarder på flere universitetsuddannelser? Socialminister Karen Hækkerup er klar med stor socialreform. Mandag Morgen afslører indholdet Industrien kan flytte ud af landet inden ti år, men hvordan vil topchefen i Danfoss håndtere udfordringen? Dansk cleantech er udfordret af barsk global omstilling. Stor kortlægning af det nye konkurrencelandskab NYE MULIGHEDER TOPLEDEREN INTELLIGENCE Innovation by Communication Innovation by Communication Innovation by Communication heder nu har bæredygtighed på dagsordenen Innovation by Communication 24. september Nye muligheder Et flertal af velfærdsledere siger ja til vidtgående velfærdsreformer 27 Politisk mandag Danske toppolitikere befinder sig i en europapolitisk kravlegård Nye muligheder Digital revolution af demokratiet? Danskerne skal teste e-valg i Nye muligheder Sprog, kultur, politisk sans. Det er nøglen til at forstå det kinesiske marked Innovation by Communication 17. september 2012 Nye muligheder Frit valg i velfærden. Regeringen åbner for mere privat hjemmehjælp Nye muligheder Efter bankunionen sætter EU kurs mod politisk føderation Perspektiv Debatten om dovne Robert kan bane vej for nye velfærdsreformer MM Blog Politikerne blæser på fakta. Fremtiden tilhører de politiske løgnhalse Innovation by Communication 10. september 2012 Nye muligheder ECB vælger stor bazooka for at redde euroen. Ny union på vej Nye muligheder Regeringen lancerer ny udredningsgaranti til patienterne Politisk mandag Zombiedebat om finansloven, mens Danmark synker på global rangliste Perspektiv Kinas milliardinvesteringer kan forvandle Europa og måske redde danske job J J J ven nslo Det nationale EU-kompromis fejrer 20-års-jubilæum, men hvorfor er politikerne stadig bange for at genåbne EU-debatten? 03 J J Vækst og beskæftigelse EU Danmarks største tabu At der er styr på tingene, at aftaler bliver overholdt og beslutninger gennemføres betyder, at du ikke får nogen ubehagelige overraskelser. På samme måde er overblik og præcision i planlægningen af dit projekt altafgørende for et effektivt flow i byggeriets Samfundsansvar er en god forretning, viser forskning Harvard School og om. mangefra faser. Det er det,business god projektledelse handler mere på at mth.dk/principper London School of Economics. En rapport fra MITLæs afslører, 70 pct. af alle virksom- 1. oktober 2012 Nye risici Det danske forskningssystem er en jungle, og milliarder bruges i blinde Politisk mandag Konkurrenceevnen ramt af klynkekultur, hvor folk kaster ansvaret fra sig Nye risici Danfoss-chef advarer: Industrien er flyttet ud om ti år Perspektiv Global revolution for vedvarende energi på vej uden for mediernes radar Fina Princip 5: Overblik Vores2010overblik. Din tryghed Bæredygtighed betaler sig NAVIGATION 8. oktober 2012 Politisk mandag Regeringen trænger til et virkelighedstjek nye målinger forstærker krisen Nye risici Snarligt indgreb mod solcelleboom kan skade fremtidens energiforsyning Nye risici EU s nye bankunion kan blive efterårets varmeste emne i dansk politik Nye muligheder Bæredygtige produkter skal droppe pligtetik for at erobre mainstream 03 Nye risici Martin Lidegaards indgreb mod solceller kan koste arbejdspladser Nye muligheder Pensionsformuer på milliarder kan komme i spil i nye OPP-projekter 06 Nye muligheder Innovationsprojekter på sygehuse skal bane vej for milliardeksport Politisk mandag SFs formandsskifte kan skabe ny dynamik i regeringen J Innovation by Communication J J 22. oktober 2012 Nye risici Danmark isoleret i fremtidens EU trods indrømmelser på topmødet Politisk mandag Det EU-positive flertal må melde klart ud og gå efter euromedlemskab Nye risici Kritikere advarer: Ny lov om elhandel vil styrke de store selskaber Nye muligheder Der er vækst og arbejdspladser i grønne forretningsmodeller tteska sionen mis SF J Innovation by Communication Navigation J 29. oktober 2012 Nye muligheder Kolding nytænker velfærden og slipper borgerne løs Nye risici Priskrig på mobilmarkedet presser telegiganter til ny forretningsmodel Nye risici Kina satser stort på skifergas og udfordrer den grønne omstilling Politisk mandag Her er 15 løsninger på Danmarks produktivitetskrise Oktober Innovation by Communication kom 5 jokere udfordrer Helle Thornings folketingsår Vækstpolitik på skrump Regeringens finanslovsudspil svækker endnu en gang Erhvervs- og Vækstministeriet. Ole Sohn skal skabe mere erhvervsudvikling for færre penge. Danmarks næste eksporteventyr Energipolitikkens missing link Ny forskning: Solenergi kan blive en vigtig brik i Danmarks grønne omstilling NAVIGATION 27. august 2012 Toplederen DONG får ny topchef i dag. Hvad gør han med Eldrups milliardplan? Nye risici Euroredning sender milliardregning til Danmarks boligejere og statskasse Nye muligheder Finanskapital skal investeres i at løse sociale problemer Politisk mandag Idékrisen stikker dybt i begge politiske lejre Innovation by Communication 13. august 2012 NYE RISICI Antallet af nystartede virksomheder styrtdykker. Internationale eksperter advarer om 15 års udlånstørke NYE RISICI Danmark taber milliarder i det globale talentkapløb. Der er behov for en ny udlændingestrategi NYE MULIGHEDER Online-undervisning vokser eksplosivt og kan blive et nyt globalt vækstmarked på over 600 milliarder kr. 28 INTELLIGENCE Innovation er en ny vinderstrategi. Mandag Morgen kortlægger Danmarks muligheder for at blive frontløber 71 Det nye globale farvand Farvel til det rummelige arbejdsmarked Ti globale megakræfter vil ændre vores virkelighed fundamentalt de næste tyve år. Store ubetalte milliardregninger truer. Helt nye præmisser for konkurrencen vil tvinge nationer og virksomheder til at genopfinde sig selv. Krisen har kostet ufaglærte job. Intet tyder på, at de kommer igen. Projekt7_MandagMorgen :23 Side 1 Projekt3_MandagMorgen :23 Side oktober 2011 MM33side1_MandagMorgen :27 Side oktober 2011 MM37 MM32side1_MandagMorgen :10 Side 1 3. oktober 2011 MM30side1_MandagMorgen :32 Side september september 2011 MM32 MM30 MM33 MM35 Efter valgslaget: Danmarks valg Den danske velfærdsmodel er truet af permanent nedslidning, stigende underskud og øget gæld. Danmark har muligheden for at udvikle en ny og bæredygtig velfærdsmodel. Men det kræver, at regeringen gør op med en række rodfæstede velfærdsdogmer til fordel for en sammenhængende innovationsstrategi, der sætter ind på fem afgørende områder. Det viser Mandag Morgens store analyse af velfærdssamfundets største udfordringer og udviklingsmuligheder. Side MM24-side-1_MandagMorgen :38 Side 1 MM23side-1_MandagMorgen :25 Side 1 MM22-side1_MandagMorgen :27 Side juni ,8 % mener, at regeringens økonomiske plan er troværdig Historisk tillidskrise før valget: 18,7 % mener, at S-SFs økonomiske plan er troværdig MM20-side-1_MandagMorgen :55 Side juni 2011 MM23 MM22 6. juni 2011 MM21 Mm19side1_MandagMorgen :03 Side 1 MM18-side1_MandagMorgen :24 Side 1 MM17-side1_MandagMorgen :00 Side maj 2011 MM16-side1_MandagMorgen :30 Side 1 9. maj 2011 MM18 2. maj 2011 MM17 MM16 Oversete unge kan afgøre valget personer synes godt om dette. Sociale webløsninger revolutionerer virksomheders økonomi, side 22. Netværksøkonomiens udskilningsløb, side 20. Nye veje ud af vækstkrisen MM-analyse: Globalt nybrud i erhvervspolitikken kan løse krisen, side 11. Folketingsvalget kan vindes med sociale medier, side 26. På fredag konfronteres politikerne med en barsk økonomisk virkelighed en virkelighed, de ikke har forholdt sig til under valgkampen. Den handler om at afværge et truende økonomisk kollaps for det danske samfund. Vi betaler nu prisen for ikke i tide at have tilpasset Danmark til de globale vilkår. I realiteten har vi tabt 20 vigtige udviklingsår på et tidspunkt, hvor den globale økonomiske magtbalance har ændret sig dramatisk. Den danske forskningselite advarer samtidig skarpt om risikoen for, at deres udviklingsaktiviteter flyttes ud af landet. Mandag Morgens kortlægning af Danmarks sande økonomiske tilstand efterlader politikerne med meget få valgmuligheder. Side 11, 24 og 30. OECD tegner i en ny rapport et dystert billede af de vestlige landes økonomier. Mere end 11 millioner job er forsvundet under de sidste tre års krise, og Europas vækstmotor fremstillingsindustrien er særlig hårdt ramt. Danmark sidder i øjeblikket yderst på den gren, som den tiltagende globale konkurrence saver i, siger direktør i Danish Crown, Svend Erik Sørensen. Det sker som optakt til DIs årlige topmøde i København, hvor industriledere mødes for at drøfte erhvervets aktuelle udfordringer. Den skærpede globale konkurrence tvinger også de mange små og mellemstore virksomheder til at udvikle en ny, offensiv overlevelsesstrategi. Alternative eksportstrategier kan sikre Danmark ekstra 30 milliarder om året. Side maj 2011 Den nye netværksøkonomi Vælgerne dumper de økonomiske planer Velkommen til virkeligheden! Industrien er ramt af motorstop MM20 Kortlægning af danskernes netværk, side 15. Sociale webløsninger revolutionerer virksomheders økonomi, side 22. Ikke siden 1975 har vælgerne haft så lille tillid til politikerne. Efter et forår fyldt med reformer har kun 31 pct. af vælgerne tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger, viser en ny meningsmåling blandt danskere, som analyseinstituttet Synovate har foretaget for Mandag Morgen. Under en fjerdedel af vælgerne synes, at de økonomiske planer er troværdige. Side 18. MM21-side1_MandagMorgen :59 Side juni 2011 MM24 Kortlægning af danskernes netværk, side 15. Tirsdag den 22. september leverede to forskellige billeder af Danmark anno Mens industriledere bekræftede hinanden i et kollektivt sortsyn på fremtiden, konkurrerede nogle af Danmarks største væksttalenter om at dokumentere de mest overbevisende resultater. Forskellen beskriver det valg, Danmark og den nye statsminister står over for: Valget mellem det depressive Danmark og det innovative Danmark. Mandag Morgen beskriver de risici og muligheder, Danmarks nye regering konfronteres med, og indleder samtidig 100 dages kortlægning af, hvad og hvem Danmark kunne leve af. Side 8, side 21 og side 30. Ugens graf: Facebooks globale imperium, side 6. Vækstens dna: Lidenskabelige optimister siger farvel til janteloven, side 23. McKinsey: Internetøkonomi bag 33 pct. af svensk vækstmirakel, side 19. Valgforsker: Recession vil koste Løkke valgsejren, side 7. Tysk farvel til atomkraft kan skabe dansk eksportboom, side 16. Strategisk lederskab afgør dansk vækst, leder side 34. Sundhedens 2020-plan Det skizofrene Danmark Mandag Morgen har bedt landets 23 førende forebyggelseseksperter om at bedømme 50 konkrete tiltag, der kan styrke danskernes sundhed. Deres konklusioner er klare: Kampen mod rygning skal have absolut første prioritet. Og politikerne må smide fløjlshandskerne og sætte ind med det tunge skyts: afgifter, forbud og straf. Forslaget om at hæve cigaretprisen til 50 kr. pakken indtager en klar førsteplads på eksperternes ønskeseddel, efterfulgt af et totalforbud mod indendørs rygning alle andre steder end i hjemmet. To tredjedele af eksperterne anser det for meget vigtigt at sætte nationale, forpligtende mål for folkesundheden, for at tvinge politikerne til at opruste på forebyggelsesområdet. Side 7. Den øgede grænsekontrol er blot det seneste udtryk for den skizofreni, der i stigende grad præger dansk Europa-politik. På den ene side hænger Danmark stadig mere uløseligt sammen med Europa, og langt hovedparten af EU-lovgivningen vedtages i al fredsommelighed af et bredt flertal i Folketinget, herunder Dansk Folkeparti. På den anden side udsender Danmark stadig flere EU-skeptiske signaler til befolkningen: protester over domstolsafgørelser, krav om rabatter m.v. De voldsomme udenlandske reaktioner på grænsekontrollen viser, at de to positioner er uforenelige i længden. Side 7. Derfor taber vi klimakampen Facebook-generationen er politisk bevidst og engageret, men føler sig overset i en politisk debat, der handler om alt andet end deres fremtid. Tværtimod tyder alt på, at valget kommer til at handle om for eller imod en alderdomspakke, der skal sikre de bedst mulige vilkår for den aldrende befolkning. Derfor vil mange af de førstegangsvælgere blive hjemme på valgdagen, selv om de kunne afgøre slaget. Debatten giver mange af dem en dårlig smag i munden. De unges kritik flugter med andre befolkningsgruppers og rejser spørgsmålet om, hvem valget egentlig afholdes for. Side 21 og 25. Verden har passeret det punkt, hvor vi kan vinde kampen mod klimaforandringerne, før de når at anrette voldsomme ødelæggelser. 400 af verdens førende is- og klimaforskere sendte i sidste uge en skarp advarsel til verdenssamfundet om risikoen for langt større havvandsstigninger end tidligere ventet. Men klimaforandringerne er blevet en politisk tabersag, der ikke længere har offentlighedens opmærksomhed. Den danske forsker Dorthe Dahl-Jensen, der var medarrangør af forskermødet, sætter sine sidste forhåbninger til, at klimakatastroferne når et omfang, der for alvor åbner politikernes øjne. Side 20. Oprør fra neden styre Kan erhvervsledere universiteterne? Det danske velfærdssamfund er ved at blive bygget om nedefra. Kommuner og institutioner overalt i landet er trætte af at vente på reformer fra Christiansborg og går derfor egne veje med eksperimenter og frikommuneforsøg. Et massivt flertal af landets folkeskoler har fået dispensation fra folkeskoleloven, viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet. Landets seks største kommuner går til Penkowa-sagen på Københavns Universitet og SIMI-sagen på CBS er måske symptomer på et angreb på statens detailstyring af beskæftigelsesindsatsen, og de ni frikommuner er begyndt at mere generelt ledelsesproblem på universiteterne. Tunge erhvervsledere sidder daghele på nytænke velfærdsløsningerne til borgerne. Som frikommune tager vi ansvaret tilbage, så vii ikke magten i bestyrelserne. Men flere er der opstået en lukket ledelseskultur, som strider tiden sidder og venter på nye regler ogsteder bekendtgørelser fra et ministerium, siger Niels Aagesen, komfundamentalt for god universitetsledelse. Videnskabsminister Charlotte munaldirektør imed Vejle.principperne Side 16, 19 og 34. Sahl-Madsen, der er ved at forberede en lovændring, efterlyser større åbenhed. Hun mener, at det er stærkt kritisabelt, at nogle bestyrelser forklarer deres lukkethed med henvisning til, at det også er praksis i det private erhvervsliv. Side 7. Hurtigere navigation fra risici til muligheder Hver dag, hver uge og hver måned offentliggør Mandag Morgen nye skarpe analyser og jagter nye løsninger på komplekse samfundsudfordringer. På alle hverdage offentliggør vi nye artikler på mm.dk, så du løbende kan blive opdateret på de største og mest brændende udfordringer. Du kan også abonnere på udvalgte strategiske dagsordener, der har din særlige interesse. Find mere viden på vores fælles platform, mm.dk

3 FORORD Et kig ind i fremtiden Store naturkatastrofer kan på få timer ødelægge, hvad generationer har bygget op. Det fik borgerne på den amerikanske østkyst at mærke i sidste uge, da den voldsomme orkan Sandy sendte vældige bølger ind over New York og efterlod millioner uden strøm. Fremtidens klimaforandringer kan føre til langt flere storme, oversvømmelser og naturkatastrofer. Men klimaet har spillet en helt marginal rolle i den amerikanske valgkamp, selv i slutfasen, hvor Sandy ramte. Det er et sindbillede på, hvor vanskeligt det er for beslutningstagerne bare at tale om virkelighedens største udfordringer. Dermed får problemerne blot lov at vokse sig endnu større. Det er ikke kun politikerne, der bør se virkeligheden i øjnene. Det gælder også virksomhedsledere og andre nøgleaktører. I denne udgave af Mandag Morgen Navigation kan vi f.eks. berette om, hvordan den gamle telebranches etablerede spillere i disse år bliver ramt af digitaliseringens flodbølge og tvinges til at nytænke deres forretningsmodeller grundlæggende. Fremtidens mobiltelefoni vil ikke ligne det, vi kender i dag, og de nye mobile netværk vil blive langt mere intelligente. Det får vidtrækkende konsekvenser, også for samfundet som helhed, der kommer til at opleve helt nye måder at arbejde og kommunikere på. Den økonomiske krise er en anden af de store forandringskræfter, der er i færd med at ændre samfundet på afgørende strækninger. Det kan man bl.a. se på børserne, hvor de sidste par årtiers vækst i børsnoteringerne er afløst af en ny modbevægelse, hvor virksomhederne flygter fra børserne og søger kapital fra helt nye kilder. En vigtig delforklaring er den acceleration og de spekulationsbølger i markedet, som de computerstyrede handler udløste. Virksomhederne forsøger nu at slippe fri af denne form for casinokapitalisme, hvor kapløbet med tiden og blikket på det næste kvartalsregnskab betød, at kortsigtede tilpasninger fik lov at fortrænge virksomhedernes langsigtede innovationsfokus. I nogle henseender minder det finansielle marked om en permanent storm, der truer med at vælte virksomhedernes diger, og hvor kun de største, stærkeste og mest omstillingsduelige aktører klarer presset. Mandag Morgen Navigation søger hver måned at tegne konturerne af den nye økonomiske og politiske virkelighed. I denne måned kan du også læse om den kommende folkeskolereform, der kan føre til store ændringer i elevernes og lærernes hverdag. Vi kortlægger mulighederne i byggeriet af Danmarks nye supersygehuse, der kan skabe op imod nye arbejdspladser over ti år. Vi forsøger at opklare det produktivitetsmysterium, som stadig plager dansk økonomi. Og vi beskriver helt nye økonomiske udviklingsmodeller og andre veje til at øge innovationen i samfundet. En mulighed er f.eks. at udlodde store pengepræmier til personer, forskere og virksomheder, der kan udvikle nye innovative løsninger på samfundets vanskeligste udfordringer. God fornøjelse! Bjarke Møller ansvarshavende chefredaktør 5. november 2012 Navigation 04 3

4 Resume Mobilbranchens år nul INTELLIGENCE Den globale telesektor står foran et teknologisk skifte af historiske dimensioner. De store etablerede spillere risikerer at blive løbet over ende af den digitale revolution, der allerede har vendt op og ned på mediebranchen og musikindustrien. Deres forretningsmodeller er gearet til et marked, der snart er historie. De skal genopfinde deres rolle i en ny markedsvirkelighed, hvor man ikke længere tjener penge på telefoni og tekstbeskeder. Mandag Morgen tegner konturerne af fremtidens mobilmarked og giver fem bud på en ny forretningsmodel. Vi præsenterer også en af udfordrerne til den etablerede telebranche og tager et nærbillede af fremtidens 55 mobiltelefon. Fra fræk dreng til flinkeskole TOPLEDEREN Anders Dam er ikke kendt for at holde sin mening for sig selv. Som topdirektør for Danmarks tredjestørste pengeinstitut, Jyske Bank, er han blevet kendt på sin kontroversielle stil og sine bramfri udmeldinger. Men nu er det nye tider i finanssektoren. Det handler ikke længere om at profilere og differentiere sig til organisk vækst. Nu gælder det om at konsolidere sig og danne netværk og partnerskaber. Dam skal til at finde sin 46 diplomatiske side frem. Foto jyske bank Børskrise truer væksten STRATEGISK ANALYSE Overalt i verden vender virksomhederne ryggen til børsen. Gamle selskaber afnoteres, uden at nye børskandidater kommer til. Børsernes deroute kan hæmme kapitaladgangen og ekspansionsmulighederne for fremtidens succesrige virksomheder. Det kan blive en alvorlig trussel mod væksten ikke mindst i Danmark, hvor finanskrise og strammere regulering har gjort bankerne mere tilbageholdende med udlån Innovation by Communication

5 RESUME Folkeskolen skal forandres nedefra nye muligheder Forventningerne til den kommende folkeskolereform er hårdt spændt op. Statsministeren har placeret skolepolitikken centralt på dagsordenen, og undervisningsminister Christine Antorini præsenterer snart regeringens udspil til en ny reform. Men det er slet ikke politikerne på Christiansborg, der kan skabe den forandring, skolen har brug for, lyder budskabet fra lærerne, skolelederne og DI. De efterlyser en kulturændring, der kun kan drives frem nedefra. Christine Antorini mener, at de to ting går hånd i hånd. I et interview med Mandag Morgen giver hun sit bud på fremtidens skole og løfter 8 lidt af sløret for sit kommende reformudspil. Pengepræmier som innovationsfremmer Foto Polfoto nye muligheder Konkurrence og kontanter er stærke motivationsfaktorer. Op gennem historien har konkurrencer med pengepræmier banet vej for utallige teknologiske og videnskabelige gennembrud fra mekaniske ure til moderne rumskibe. Den amerikanske regering udlodder systematisk pengepræmier for de bedste løsninger på ellers uløselige problemer. Nu overvejer uddannelsesminister Morten Østergaard at gøre statsfinansierede konkurrencer til en del af Danmarks kommende 33 innovationsstrategi. Hvem bortførte produktivitetsvæksten? perspektiv Formanden for produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, er økonomiens svar på Sarah Lund. Hans efterforskningshold er sat til at opklare en økonomisk forbrydelse: Hvem bortførte den danske produktivitetsvækst? Mandag Morgen 80 gennemgår bevismaterialet mod de hovedmistænkte og udpeger gerningsmanden. Det amerikanske realitetschok perspektiv Den amerikanske præsidentvalgkamp har været én lang fortrængningsøvelse, og nu venter der vælgerne et virkelighedschok. Den amerikanske drøm om social mobilitet er reelt brudt sammen, og den historisk høje gældsættelse er ved at skubbe økonomien ud over afgrunden. Verdens økono- 76 miske supermagt har akut behov for en opskrift på bæredygtig vækst. 5. november 2012 Navigation 04 5

6 RESUME Dansk hjemmebanesejr til 45 milliarder NYE MULIGHEDER De hjemlige arkitekter, ingeniører og rådgivere har næsten gjort rent bord i kampen om at bygge de kommende supersygehuse. Dermed bliver danmarkshistoriens største byggeri et værdifuldt udstillingsvindue for dansk teknologi, arkitektur og design. De danske virksomheder vil samtidig opbygge erfaringer, kompetencer og indbyrdes netværk, der kan give dem en stærk 16 position på et boomende internationalt marked. Det indre marked 2.0 NYE MULIGHEDER EU s indre marked er det indre marked på vej ind i en ny fase, hvor politisk integration afløser tekniske harmoniseringer som den afgørende vækstmotor. Eurolandene er gået til angreb på tabuer som skat, arbejdsmarked og velfærd for at styrke den europæiske konkurrenceevne. De kommende år vil aflive forestillingen om, at det indre marked er en apolitisk arena, der kan isoleres fra det øvrige europæiske samarbejde. Den erkendelse kommer til at gøre ondt i lande som Storbritannien og Danmark, der må vænne sig til en mere perifer rolle politisk som økonomisk. 28 Paradoksal bæredygtighed PERSPEKTIV Bæredygtighedsbevægelsen har især rettet opmærksomhed mod at skabe fremskridt i den rige del af verden. Men det er lande som Bangladesh, Indien og Brasilien, der har leveret nogle af de mest perspektivrige forandringer. Og det er bare ét af bæredygtighedens indbyggede paradokser, skriver John Elkington. 85 NEXT trends, ideer og innovationer click moments Selv store teknologiske gennembrud og historiske begivenheder hviler på tilfældigheder. Den tilfældige succes kan ikke forudses, men man kan optimere betingelserne for at møde den. Smal succes Filosofien bag The Lean Startup er blevet en folkebevægelse også blandt store etablerede virksomheder. Selv globale giganter som General Electric har taget tænkningen til sig. 6 Innovation by Communication

7 Mere på mm.dk Hold dig opdateret om dine dagsordener Modtag en , når Mandag Morgen skriver analyser og artikler inden for dine interesseområder. Log på mm.dk og vælg Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan f.eks. blive opdateret på EU og globalisering, velfærdsinnovation eller grøn økonomi. Du kan også følge Mandag Morgens bloggere. Log på mm.dk og få de seneste nyheder Bæredygtigt byggeri har mange fordele På mm.dk finder du en lang række af spændende særpublikationer. Har du f.eks. læst Sustainias Sector Guide om bæredygtigt byggeri? Guiden præsenterer de gode argumenter for at bygge bæredygtigt og viser, hvordan det bringer en række fordele med sig for både forbrugere, ejere og samfund. Download Sustainia Sector Guide Buildings og mange andre rapporter på mm.dk/rapporter Tilmeld dig Velfærdens Innovationsdag 2013 For fjerde år i træk samler Mandag Morgen Danmarks velfærdsledere til Velfærdens Innovationsdag. Vi tager blandt andet fat på udfordringerne med at hente gevinsterne, når digitaliseringen ruller og velfærdsteknologien flytter hjem i stuerne. Og vi ser nærmere på, hvordan samarbejde på tværs af sektorer kan føre til nye løsninger. Velfærdens Innovationsdag afholdes 24. januar 2013 i Øksnehallen. Læs mere og tilmeld dig på mm.dk/vi Foredrag med masser af viden Mandag Morgens eksperter og analytikere formidler deres viden i faglige, professionelle og engagerende foredrag. På mm.dk finder du en række konkrete eksempler på de oplæg, vi ofte holder. Emnerne kan have tilknytning til aktuelle temaer i dagens debat, men spænder bredt: fra lederskab over grøn vækst til socialt iværksætteri, fremtidens velfærd og forebyggelse. Læs mere på mm.dk/foredrag 5. november 2012 Navigation 04 7

8 Nøgleaktører: Folkeskolen kan ændres fra Christiansborg Regeringens store planer om at reformere folkeskoleloven møder skepsis fra flere nøgleaktører. Det er ikke lovgivningen, men kulturen og de mentale barrierer, der blokerer for at forny skolen, vurderer de. Lærerne efterlyser større nytænkning og åbner for første gang for en model, hvor skolerne bliver frie selvejende institutioner, ligesom gymnasierne. En reform af folkeskolen var et af de helt centrale punkter, da Helle Thorning-Schmidt holdt sin åbningstale til Folketinget i oktober. Statsministeren luftede sin vision om en skole, hvor alle børn lærer mere, hvor der er ro i timerne, hvor børn og lærere skal tilbringe mere tid sammen på skolen, og børnene får en mere sammenhængende skoledag. Dermed satte hun fingeren på en række af de ømme punkter i den danske folkeskole anno 2012 og spændte forventningerne højt til det reformudspil, der ventes fremlagt inden for den kommende måned. Men i virkeligheden er det slet ikke ny lovgivning fra Christiansborg, der er den vigtigste forudsætning for at vende folkeskolens udvikling. Det er budskabet fra en række af skolens nøgleaktører: lærerne, skolelederne og DI. I Danmark har vi i mange år skudt for meget med spredehagl. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange på 10 år, og det har ikke gjort skolen bedre, siger formanden for 8 Innovation by Communication

9 NYE MULIGHEDER Hvad er Ny Nordisk Skole? Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt, som er søsat af børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Sigtet er at skabe forandringer nedefra ved at inddrage, støtte og begejstre de praktikere, der skal udvikle svar på skolens udfordringer. Projektet hviler på en nyfortolkning af den nordiske lærings- og dannelsestradition, der er beskrevet i et manifest på 10 punkter. I manifestet står, at Ny Nordisk Skole skal: 1Udtrykke respekt for den enkelte og for fællesskabet byggende på det bedste fra den nordiske uddannelsestradition og pædagogiske praksis med inspiration fra resten af verden. 2Fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med vilje og evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i deres civile liv. 3Sikre, at hver enkelt tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. Alle børn og unge skal mødes med ambitioner. De skal inddrages som medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. 4Nå målet om et fagligt løft af alle med anvendelse af fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning, læringsteknologier, digitale løsninger og ledelse. 5Tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene samt sociale, personlige og motoriske kompetencer. 6Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis. 7Skabes af stadigt dygtigere professionelle, der tager ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk undersøgende i samarbejde med andre professionelle. 8Udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. 9Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv. Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksemplariske adfærd i det daglige arbejde og virke 10 i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Skoler, daginstitutioner og ungdomsuddannelser, der ønsker at deltage i projektet, skal forpligte sig på manifestets værdier og sige ja til rådgivning og støtte til forandringsprojektet fra eksperter. Mindst 85 pct. af medarbejderne, institutionens ledelse og hvis det er en kommunal institution kommunalbestyrelsen skal bakke op om projektets mål og værdier. Ansøgningsfristen er 20. november Læs mere på Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen. Der er ikke brug for de store lovændringer, for man kan faktisk lave mange ændringer af skolen inden for den nuværende lovgivning, Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, er enig i, at der har været for mange lovændringer i de senere år, og at mange ændringer i skolen kan gennemføres inden for de eksisterende rammer. Vi har nok mere brug for en kulturændring end en ændring af folkeskoleloven, siger han. Forandringsprojekt uden lovindgreb Samme budskab kommer fra Lars Goldschmidt, der er direktør i DI og har været stærkt involveret i børne- og undervisningsminister Christine Antorinis initiativ Ny Nordisk Skole. Den største hindring er den mentale blokering, siger han. Det er selve forestillingen om, at verden ikke kan være anderledes. Folk går rundt og klager over alt det, de ikke kan gøre på grund af håbløse rammer. Men der er masser af muligheder for at forandre skolerne, hvis man blot engagerer sig i det. Vi skal til at genopdage de ressourcer, der er til rådighed, fastslår Goldschmidt. Sammen med DLF s næstformand, Dorte Lange, deler han formandsposten i dialoggruppen for Ny Nordisk Skole. Ny Nordisk Skole er et større forandringsprojekt, der skal virke fra neden. Og det udfordrer i sig selv den forestilling, at forandringer først og fremmest skabes fra oven af Christiansborgs politikere og embedsmænd. Se tekstboks. Som Lars Goldschmidt ser det, er dét projekt mere perspektivrigt end en ny folkeskolereform: Ny Nordisk Skole handler om at få frontpersonalet til at ændre holdning og adfærd, og det er meget vigtigere end folkeskolereformen. Allerede inden for den eksisterende lovgivning kan man lave fremragende skoler, siger han. Lærerne skal arbejde anderledes end hidtil. For mig er VIDEN folkeskole undervisning politik Mandag Morgen Navigation 04 9

10 det vigtigt, at undervisningen er metodisk-didaktisk velbegrundet, og at lærerne over for kollegerne kan dokumentere, at det, de rent faktisk gør, også virker. Der findes et bredt spektrum af metoder, men kernen i fornyelsen må være en professionalisering af undervisningen. Det kræver bl.a. en stærkere evalueringskultur i de enkelte lærerteams og på de enkelte skoler, så de arbejder mere systematisk og undersøgende med deres metoder og udvikler dem i samarbejde med andre professionelle. Christine Antorini ser Ny Nordisk Skole som udtryk for en helt ny måde at drive politik på, og hun har derfor inviteret en række forskellige aktører til at involvere sig i projektet. Det kræver meget mere end lovændringer at skabe mere moderne undervisningsformer. Derfor har vi også sat Ny Nordisk Skole i søen. Vi skal overskride plejer, og vi kan sagtens udvikle nye spændende og moderne skoler inden for de rammer, der er, siger ministeren. Faglig oprustning Der er bred enighed blandt alle centrale aktører om, at der er brug for at løfte de danske skoleelevers faglige niveau. De internationale PISA-målinger viser, at danske elever stadig klarer sig middelmådigt i læsning, skrivning og matematik. Og det kan tage mange års målrettet og ihærdig indsats at vende udviklingen. Se figur 1. Danske børn er heller ikke så flittige læsere som andre landes børn. Undersøgelser har vist, at danske børns læselyst er dalet, mens den er løftet i lande som bl.a. Norge og Finland. De danske skoler er også langt dårligere til at få de svageste elever med, og vi producerer langt flere tabere i skolerne end i f.eks. Finland, viser forskningen. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader den danske folkeskole som funktionelle analfabeter. Anders Bondo er stærkt optaget af behovet for at styrke læseevnerne, ikke mindst for de allersvageste grupper. Vi skal bryde den sociale arv, sådan som regeringen også er optaget af. Det er ødelæggende for børn, at de ikke magter helt basale ting efter 9-10 års skolegang. Vi vil gerne samarbejde med regeringen og alle andre parter om at løse dette problem, siger han. Men vi må heller ikke glemme de andre kompetencer Dansk er f.eks ikke kun læsning men også kommunikation, analyse, litteraturforståelse osv., siger han. Også Lars Goldschmidt fra DI er optaget af et bredere begreb om faglig dannelse. Det er vigtigt, at eleverne får klassisk faglig viden, og vi må have en ambition om, at de kan nå meget længere end i dag. De skal blive bedre til at kommunikere, læse og skrive og forstå sprogets nuancer. De skal også blive dygtige til at skabe værdi sammen med andre mennesker, og det kræver empati. De skal kunne omsætte ideer til den fysiske verden og forstå verden kvantitativt. Der er meget få, der i fremtiden vil kunne leve alene af at lave symbolanalyse. De skal have en klar viden om, hvordan fysiske ting bevæger sig i verden. Og det dur ikke, hvis de ikke kan kende forskel på kubikmeter og kilometer, forklarer han. En større vekselvirkning mellem teoretiske fag og praktiske fag, højere forventninger til eleverne, mere ro i klasserne, lektiecaféer og større forældreinvolvering er nogle af de håndtag, der kan skrues på, hvis elevernes niveau skal løftes. Set med Anders Bondos briller er det vigtigt, at eventuelle ændringer af folkeskoleloven også bygger på den viden, som forskningen har givet. Vi vil vurdere alle forslag op imod, om de er funderet i den viden, der findes, siger han. Vi er optaget af at inddrage den praktiske dimension, som regeringen også taler om. Men det er vigtigt, at skolen ikke ender med at få en ustruktureret hverdag, for så bliver de svage elever taberne. De svenske erfaringer viser, at der er risiko for et markant fald i det faglige niveau, hvis det sker. I Ny Nordisk Skole er et af hovedpunkterne netop, at eleverne ved hjælp af den fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning, læringsteknologier og digitale løsninger skal have et markant fagligt løft. Ifølge Anders Balle fra Skolelederforeningen gælder det om at udfordre hver enkelt elev til det yderste. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på DPU har identificeret 11 faktorer i grundskolen, der har betydning for elevernes indlæring. En af de vigtigste faktorer er en stærk og synlig ledelse, der kan skabe trygge, klare og velorganiserede rammer på skolen. Bedre og mere tydelig ledelse i klasseværelset, så der skabes ro og respekt om lærernes professionelle tilrettelæggelse af undervisningen, er også vigtig. Jo mere lærerne er optaget af at enga- FOLKESKOLEN IGENNEM TIDERNE 1814 STATENS SKOLE Folkeskolen oprettes under navnet Almueskolen : Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. 10 Innovation by Communication

11 NYE MULIGHEDER DANSKE ELEVER KLARER SIG MIDDELMÅDIGT Score i OECD s PISA-test, 2009, læsning MM FIGUR 1 Skoleelever fra Shanghai i Kina indtog førstepladsen i den seneste PISA-måling af skoleelevernes faglige kundskaber i læsning og matematik, der blev lavet i Korea, Singapore og Finland hører også til den absolutte verdenselite. Danske elever ligger stadig nede i det bløde midterfelt. Kilde OECD, Score i OECD s PISA-test, 2009, matematik Shanghai, Kina Sydkorea Finland Hong Kong, Kina Singapore Canada New Zealand Japan Australien Holland Belgien Norge Estland Schweiz Polen Island USA Shanghai, Kina Singapore Hong Kong, Kina Sydkorea Taiwan Finland Liechtenstein Schweiz Japan Canada Holland Macao, Kina New Zealand Belgien Australien Tyskland Estland Liechtenstein Island OECDgennemsnit Sverige Danmark (19) Tyskland Slovenien OECDgennemsnit Irland Norge Frankrig Frankrig Taiwan Danmark (24) Slovakiet Østrig gere eleverne og sikre deres opmærksomhed, jo bedre lærer eleverne. Professionel og veltilrettelagt undervisning gør en kæmpe forskel. Mona Mourshed, der er partner og leder af uddannelsesområdet i den globale konsulentvirksomhed McKinsey & Company, har gennemført en omfattende analyse af 20 udvalgte skolesystemer, hvor det er lykkedes at skabe markante forbedringer på kort tid. Den dokumenterer, at den sikreste vej til succes er at gå målrettet efter at rekruttere de bedste lærere. Hvis skoleledelsen dernæst sørger for, at de hele tiden bliver bedre, og monitorerer elevernes indsats løbende, kan man skabe skoler i verdensklasse. Det er ikke nødvendigvis større budgetter og forkromede strukturelle reformer, der skaber de bedste resultater, men derimod udvikling af undervisningen og undervisernes kompetencer. Mere undervisningstid På Christiansborg og hos lærernes arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening mener man, at undervisningstiden er en afgørende forudsætning for at ændre udviklingen DEN TODELTE SKOLE Den praktiske eksamensfri mellemskole indføres. Efter 7. klasse deles eleverne i en boglig og almen linje. Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber RUNDKREDSSKOLEN Enhedsskolen indføres og deling af eleverne efter 7. klasse afskaffes. Fokus på medbestemmelse og selvstændig stillingtagen. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund. 5. november 2012 Navigation 04 11

12 Danmark har stadig forholdsvis få obligatoriske timer for eleverne i grundskolen, og især de små klasser ligger under gennemsnittet i andre vestlige lande, viser den seneste udgave af OECD s Education at a Glance. Lærerne har også færre direkte undervisningstimer end i andre vestlige lande. Samtidig har en række kommuner som følge af besparelser og økonomisk smalhals fyret lærere. Og det har haft konsekvenser for undervisningen. Gennem de sidste fire år er der sket et fald i antallet af planlagte undervisningstimer i folkeskolens normale klasser, viste en opgørelse fra Undervisningsministeriet i sommer. Samlet set undervises eleverne mere end minimumstimetallet, men flere kommuner har skåret timetallet længere ned, end ministeriet anbefaler. Det er led i en langsigtet tendens, som bekymrer Lars Goldschmidt: Det er bizart, at vi har reduceret den samlede undervisningstid på skolerne med pct. siden Vi har ingen grund til at antage, at det er et fremskridt. Jeg mener, at eleverne bør opholde sig på skolen en hel arbejdsdag. Det er fornuftigt, at lærerne er mere på skolen, for det vil sikkert bidrage til at løfte elevernes niveau. Samtidig må vi blive dygtigere til at trække andre aktører ind som ressourcer på skolen, siger han. KL ser lærernes arbejdstidsregler som en hindring for at øge undervisningstiden. Men mange kommuner har selv gennemført store nedskæringer i lærerstaben og reduceret timetallet i gentagne sparerunder. Kommunerne har også forsøgt at realisere stordriftsfordele ved at sammenlægge og nedlægge skoler. Antallet af folkeskoler er reduceret fra i 2001 til i dag. Det er et åbent spørgsmål, om det er lærerne, de kommunale nedskæringer eller politisk vilje, der er den største forhindring for at sikre eleverne mere undervisningstid. Anders Balle fra skolelederne mener, at lærernes arbejdstidsaftale kan udfordres langt mere. De overordnede rammer er udmærkede i dag, og man har lokalt frihed til at ændre skolen. Der er heller ikke meget i lærernes arbejdstidsaftale, der forhindrer, at man går i gang allerede nu. Men kulturen skal ændres, fastslår han. Det er langtfra alle lærere, der er interesseret i at give afkald på den personlige frihed og fleksibilitet til at tage lidt tidligere hjem om eftermiddagen mod til gengæld at forberede sig, rette opgaver osv. i de sene aftentimer, når børnene er lagt i seng. Men Anders Balle efterlyser en form for tilstedeværelsesforpligtelse, så skolelederen kan gå ud fra, at de bliver på skolen hele arbejdsdagen, medmindre andet er aftalt. Samtidig ser han gerne, at man griber undervisningen mere fleksibelt an, så den ikke følger ettallets tyranni med én lærer i én klasse i én undervisningstime. Den arbejdstidsaftale, som KL og Lærernes Centralorganisation indgik i 2008, giver formelt stor mulighed for, at man lokalt kan lave fleksible aftaler for lærernes arbejdstid. Men regeringen og KL har samtidig nedsat et udvalg til at analysere lærernes arbejdstid, og Danmarks Lærerforening føler sig her sat uden for døren. Formanden for KL, Erik Nielsen, har offentligt kritiseret lærernes arbejdstidsregler for at være for bureaukratiske til at kunne udvikle en helhedsskole. Men det er ifølge Anders Bondo Christensen en myte. Som han ser det, giver aftalen fra 2008 rigelig med fleksibilitet i dagligdagen. Han er åben over for, at lærerne fremover kan komme til at bruge mere tid sammen med eleverne, og at lærere også er til stede i lektiecaféerne. Christine Antorini mener ikke, at politikerne kommer uden om at justere i den nuværende lov, hvis der skal etableres en mere moderne helhedsskole: Meget kan laves inden for de nuværende rammer. Men lige præcis det med helhedsskolen kræver en politisk ændring. Hvis du vil have flere timer, kræver det en ændring af folkeskoleloven, og det gør det også, hvis skoledagen skal gøres mere spændende, for det forudsætter øget fleksibilitet. Det er svært at gennemføre i dag, siger hun. Foreløbig vælger Anders Bondo Christensen at forholde sig afventende til politikernes udspil: Det er bestemt en god ide, at eleverne får mere undervisning, hvis det styrker kvaliteten. Men det er vigtigt, at flere timer også giver en effekt. Man bør samtidig undersøge, om det er muligt at styrke elevernes læseevner på en billigere og mere effektiv måde end ved at give flere timer, siger han. Bondo stiller sig tvivlende over for, om det faktisk er mere undervisningstid, der vil sikre, at eleverne udvikler deres læsekompetencer, når de har knækket læsekoden. Og 1993 INTEGRATIONSSKOLEN Undervisningsdifferentiering og lærerens pligt til at tage udgangspunkt i den enkelte elev stadfæstes. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer [ ] Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati KUNDSKABSSKOLEN Øget fokus på faglighed gennem flere timer i grundfagene og indførelse af fælles nationale mål for undervisningen. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie [ ] og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 12 Innovation by Communication

13 NYE MULIGHEDER han advarer mod at gøre folkeskolen til en politisk kampplads. I stedet mener han, at man skal koncentrere indsatsen om nogle få og målrettede initiativer til at gøre skolen bedre i praksis. Han henviser bl.a. til Canadas gode erfaringer med at løfte det faglige niveau og trække de svageste grupper op erfaringer, som også Christine Antorini har hæftet sig ved. Det økonomiske råderum Umiddelbart ser den danske folkeskole ikke ud til at mangle økonomiske ressourcer. Det er stadig en af de dyreste i den vestlige verden. Ifølge seneste version af OECD s Education at a Glance brugte Danmark i ,4 pct. af bruttonationalproduktet på grundskolen. Danmark er det land, der bruger tredjeflest penge på klasserne. Siden 2001 er nettoudgifterne pr. elev steget fra kr. til kr. i 2012, men der er enorm spredning i skoleudgifterne mellem de enkelte kommuner. I København er udgifterne således steget fra kr. i 2001 til i Ser man på karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve, er der ingen direkte sammenhæng mellem høje udgifter og høje karakterer. Anders Bondo efterlyser derfor en grundig analyse af, hvad vi bruger ressourcerne til i den danske skole. Administrationen af de danske skoler er utrolig dyr, siger han. Det kan ifølge ham hænge sammen med, at Danmark har en tredelt styring af skolen med Folketinget, kommunalbestyrelserne og skoleledelsen/skolebestyrelsen. Det medfører alt for meget administration, når skolerne hele tiden skal bruge kræfter på at sikre sig, at de overholder love og bekendtgørelser fra staten, samtidig med at de stilles over for nye krav fra kommunalbestyrelserne. Skolen og dens fagprofessionelle er klemt mellem to magtinstanser, og noget tyder på, at administrationsudgifterne er væsentlig tungere i Danmark end i de fleste andre vestlige lande. Man skal altid have et forbehold overfor internationale sammenligninger, men når man kigger på Education at a Glance, så bruger vi kun 50 pct. af skolepengene på lærerlønningerne, men i OECD er gennemsnittet 62,5 pct. Det er, fordi vi bruger for mange penge på administration, siger Anders Bondo Christensen. En løsningsmodel kunne være at skære et administrativt og politisk led væk. Det er lærernes formand ikke afvisende over for. Da Lars Løkke Rasmussen under valgkampen talte for, at folkeskolerne skulle gøres til selvejende institutioner, var jeg umiddelbart imod ideen. Min afvisning var lidt af en automatreaktion. I dag er jeg ikke så stålsat mere. Hvis omkostningerne til administration er for høje i det danske skolesystem, er det ikke en hellig ko for mig. Jeg er åben over for at gøre skolerne til selvejende institutioner, siger han. Formanden for de danske skoleledere, Anders Balle, er dog ikke umiddelbart begejstret for ideen: Vi kan ikke have skoler, der kører i alle mulige retninger. Den danske folkeskole skal bevares, for den har en samfundsmæssig opgave og er grundlaget for demokratiet og fællesskabet, siger han. Ikke desto mindre har Danmarks Lærerforening indledt en dialog med gymnasierne for at høre deres erfaringer med selveje. Gymnasierne konkurrerer indbyrdes om at profilere sig og tiltrække nye elever, så de kan få taxameterpenge, men er samtidig underlagt nogle centralt fastsatte mål og styringsrammer, der skal sikre, at eleverne får en ordentlig uddannelse. Anders Bondo Christensen har indset, at business as usual ikke længere er nok til at sikre lærerne gode arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder. Derfor er han gået i gang med at overveje nye måder at styre skolerne på, så skolerne og lærerne ikke konstant risikerer at blive kastebold mellem staten og kommunerne. Fordelen ved selveje ville i hans øjne være, at skolerne kunne få mere autonomi i dagligdagen. Jeg kunne godt forestille mig, at vi på skoleområdet laver en hybrid-model, hvor skolerne bliver selvejende og får tilskud pr. elev, og at der så kommer et kommunalt råd, som man kan konsultere løbende, siger han. Bjarke Møller bjm@mm.dk Interview med Christine Antorini 2013 HELHEDSSKOLEN? Børnene får en sammenhængende og afvekslende skoledag, hvor der både er fokus på højere faglighed og plads til flere praktiske fag og mere bevægelse/idræt. Folkeskolen skal løfte fagligheden og få flere med. Den skal kombinere praksis og teori bedre, styrke anvendelsesorienteringen og styrke de motoriske kompetencer. Børn og lærere skal være mere sammen i skoledagen, så børnene får mere undervisning, herunder i dansk og matematik. 5. november 2012 Navigation 04 13

14 Ministeren drømmer om en helhedsskole Står det til Christine Antorini, skal folkeskolen omstilles til en helhedsskole med en mere sammenhængende skoledag. Mandag Morgen har fået undervisningsministeren til at løfte lidt af sløret for den reform, hun fremlægger et udspil til inden jul. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er i disse dage og uger ved at forberede en ny folkeskolereform og er gået i gang med at sondere mulighederne for et bredt forlig. Ifølge Antorini er der allerede kommet mange positive meldinger fra forligskredsen, og hun håber, at det nok skal lykkes at få reformen på plads på denne side af jul. Men hvad er hendes overordnede visioner for fremtidens skole? Og hvad regner hun konkret med at få gennemført i reformen? Det har Mandag Morgen bedt hende løfte sløret for. Vi har en god folkeskole, men den skal gøres endnu bedre. Den er god for 80 pct. af eleverne, men for mange hægtes af undervejs, siger hun og henviser til nogle af de grupper, der i dag ender som tabere i den danske folkeskole: Børn fra ikke-boglige hjem, tosprogede og stadig flere drenge. Det er en skandale, at det er mislykkedes at løfte de svageste elever op, og det skal der rettes op på. Der har været bred konsensus om, at der skal være lige adgang til uddannelser, men sådan er det stadig ikke i velfærdslandet Danmark. Hun ser Canada som lidt af et foregangsland, når det handler om at løfte fagligheden og trække de svageste elever med op: Vi er meget optaget af de resultater, Canada har skabt. På ganske få år har de løftet fagligheden markant på trods af sociale skel. Deres opskrift har været at vælge ganske få mål og skabe politisk konsensus om dem. Hvis børnene tidligt bliver dygtige til at læse, skrive og regne, så er det også den bedste garanti for, at de bliver dygtige til de andre fag og kompetencer. Vi vil op igennem skoletiden måle på, at de også løbende bliver dygtigere til det. Vi vil ikke opfinde flere måleredskaber, men vi vil opstille nogle få klare mål, som der kan måles på. Hovedmålet er, at de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Christine Antorini mener, at der skal skabes en mere sammenhængende skoledag, og at de danske folkeskoler derfor bør omstilles til helhedsskoler: Uden at det er noget, vi politisk har besluttet, har vi fået en kort boglig skoledag og så en fritidsdag. Der er undervisning om formiddagen og leg om eftermiddagen, men det giver ikke mening. Børn vil gerne have sammenhæng med leg, læring og undervisning på kryds og tværs. Hvis mange flere skal få lyst til at gennemføre en ungdomsuddannelse, må vi også gentænke måden, vi laver skole på. Derfor er vi optaget af det, statsministeren sagde om helhedsskolen: At børnene får en sammenhængende dag. Børnene skal have flere timer, men det skal være på en mere spændende måde, og de skal have faglige udfordringer, så det også bliver en fagligt stærk folkeskole. Forandring kræver samarbejde - Hvad er det store nybrud for skolen, som du håber at skabe i løbet af de kommende år? Jeg er meget optaget af helhedsskolen, da man her kan kombinere praksis og teori langt bedre. Når vi siger læse, skrive og regne, kræver det ikke, at man nagler eleverne til skolebænken hele tiden på gammeldags vis. Man kan også have udeskoler, hvor eleverne tager ud i naturen, og så kan man koble dansk, matematik og natur/teknik på den oplevelse. Børnene skal lære de klassiske faglige discipliner, men de skal også kunne røre, gøre, føle, eksperimentere og 14 Innovation by Communication

15 NYE MULIGHEDER lave produkter. Vi er optaget af at have en sammenhængende dag, så alle børns motivation stimuleres. Der skal mere praktiske moduler og bevægelse ind i skoledagen. Jeg synes f.eks., at det er spændende, at mere bevægelse og idræt faktisk kan være med til at stimulere indlæringen. Det er der bedre muligheder for i helhedsskolen. - De sidste ti år har de borgerlige regeringer gennemført 28 ændringer af folkeskoleloven, og det har ikke ført til markante forbedringer af skolen. Hvad giver dig anledning til at tro, at det bliver anderledes denne gang? Vi prøver at tage ved lære af det. Pilen peger nemlig også på mig. Socialdemokraterne har været med i forligskredsen ved samtlige lovændringer i de sidste ti år. Nogle gange er man nødt til at lave lovændringer og bekendtgørelser, men det er ikke den vigtigste måde at lave skoleudvikling. Jeg er så optaget af Ny Nordisk Skole, fordi vi indgår et tæt partnerskab med lærerne, eleverne, pædagogerne, lederne og forældrene. Det, der virkelig batter, er, at folk ude på skolerne tager et medejerskab. Vi kan ikke udvikle undervisningsmetoderne gennem lovændringer, for det kræver også et samarbejde, hvor folk er med til at udvikle egen praksis. Den måde, vi gjorde det på i nullerne, førte ikke til mange forandringer. Tværtimod kom der udbredt lede i skoleverdenen over, at vi nu igen kom og hev noget ned over hovedet på dem. Det skabte et minusengagement. Vi skal i stedet give et nyt rum for at lave skoleudvikling. Vi skal til at tænke daginstitutioner, skole, SFO og foreninger ind i løsningen, så folk samarbejder på tværs. - Hvad er vigtigst: folkeskolereformen eller Ny Nordisk Skole? De supplerer hinanden. Vi skal give folkeskolen et fagligt løft, og det skal vi forhandle med forligskredsen om. Reformen skal give rammer til at ændre udviklingen i skolen, og det skal ske med nogle få, men klare mål. Alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan. Vi skal mindske betydningen af den sociale baggrund. Og det skal ske i et tæt samarbejde med de professionelle. Disse mål ligger også i Ny Nordisk Skole. Vi skal sikre bedre rammer for, at den dygtighed og det engagement, der findes på skolerne, kan komme til udtryk. Al erfaring viser, at 28 lovforslag ikke skaber nogen revolution. Hvis vi skal lave en uddannelsesrevolution, må det ske med dem, der er ude i marken. Revolutioner fra oven er sjældent en succes. De rigtige rammer - Hvad vil I lægge vægt på i jeres udspil til en reform? I vores udspil, Et løft for folkeskolen, er vi optaget af at skabe en sammenhængende skoledag med fokus på dansk og matematik. Vi vil lave et kompetenceløft for lærere og ledere, og vi skal have lavet et kvalitetsnetværk fra neden, så vi får en decentral kvalitetsudvikling mellem lærerne, mellem de enkelte teams, mellem de enkelte skoler og mellem praksis og forskningsmiljøerne. Vi skal skabe rammerne for det, og så er jeg stensikker på, at de rigtig gerne vil gribe den bold. - Mange kommuner er begyndt at skære ned på skolen, fyre lærere og nedlægge skoler for at spare penge og holde sig inden for regeringens budgetramme. Synes du ikke, at det er et problem for at gennemføre visionerne? Pengene skal jo gå op. Men selv om budgettet er begrænset, kan man godt lave forandringsprojekter i skolerne. Vi politikere skal udstikke nogle overordnede retningslinjer, og så kan de bagefter løfte det lokalt og gå i gang med at ændre skolerne. - Mange skoler har allerede søgt om lov til at eksperimentere uden for folkeskolelovens rammer, men flere har fået deres ansøgning afvist hos ministeriet. Hvad er din holdning til skolernes eksperimenter og forslag til at forny skolen? Der er stor lyst til at eksperimentere. Vi har set tusinde blomster blomstre. Indtil nu går forsøgene i mange forskellige retninger, men der har været en mangel på en ordentlig evaluering af forsøgene. Vi er nødt til at få en større professionalisme og lære af de erfaringer, der gøres i de forskellige eksperimenter. Det vil vi nu have samlet mere op på. - Danmark klarer sig stadig middelmådigt i de internationale PISA-målinger, hvor Kina, Korea, Singapore og Finland scorer topresultater og hører til den absolutte verdenselite. Hvordan kan Danmark tage ved lære af frontløberne? Vi skal naturligvis lade os inspirere af andre lande, men det skal også passe til vores kultur og de undervisningstraditioner, vi har. Jeg er inspireret af de canadiske erfaringer med at løfte de svageste elever og opstille få klare faglige mål. Det er derimod svært at overføre den kinesiske skoleform til de nordiske lande. Vi har heldigvis meget mere selvstændige og kritiske elever, end Kina har. Vi skal holde fast i det gode, der findes i vores uddannelsestradition. Vi har en udelt skole, og vi er gode til at kombinere faglige, pædagogiske og sociale aspekter. Vi laver vellykket undervisningsdifferentiering, når vi gør det bedst, men samtidig må vi opstille fælles krav. Der er også plads til projekter og gruppeeksaminer. Der er stadig forskelle mellem skolerne og de enkelte kommuner, men i folkeskolen har vi et fælles afsæt, som vi skal bevare. Bjarke Møller bjm@mm.dk 5. november 2012 Navigation 04 15

16 Supersygehuse bliver udstillingsvindue for dansk design og teknologi Danske arkitekter, ingeniører og rådgivere har sat sig tungt på sygehusbyggerier for tilsammen 45 milliarder kr. De kan skabe op til arbejdspladser over ti år. Det giver Danmark mulighed for at blive en global showcase for supermoderne og energivenlige sygehuse. Byggerierne kan skabe nye globale sællerter inden for smart sundhedsteknologi. Men lang byggeproces og svag videndeling kan dæmpe vækstpotentialet. Nyt akutcenter på Regionshospitalet Viborg Nyt Aalborg Universitetshospital Den nye nordfløj på Rigshospitalet i København Ny akutmodtagelse på Slagelse Sygehus 16 Innovation by Communication

17 NYE MULIGHEDER Det ny hospital i Gødstrup skal dække et område på næsten km2 og er dermed det akuthospital i Danmark, der skal dække det største geografiske område. Danmark har en unik mulighed for at blive et attraktivt internationalt udstillingsvindue for fremtidens supermoderne, højeffektive og energivenlige sygehuse fyldt med den nyeste avancerede højteknologi. Byggeriet af de nye supersygehuse for 45 milliarder kr. tegner til at blive en enestående manifestation af dansk sygehusdesign og byggekunst, som kan skabe vækst, nye job og øget milliardeksport på et eksploderende globalt marked. Danske arkitekter, rådgivere og ingeniører har stort set ryddet hele bordet og sat sig tungt på sygehusbyggerierne i bl.a. hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Gødstrup. SUNDHED sygehuse byggeri innovation vækst Mandag Morgen Navigation 04 17

18 Ideer til globale blockbusters Smarte elektroniske patientarmbånd, rengøringsvenlige hospitalssenge, overvågning af patienter via smartphones og avancerede sporingssystemer til hospitalssenge. Det vrimler med gode ideer til, hvordan Danmark kan udvikle innovative sundhedsløsninger. Sygehuse og private virksomheder samarbejder om at udvikle nye produkter, der kan øge kvaliteten af behandlingerne, spare penge og blive storsællerter på et eksploderende globalt marked. For at udnytte erhvervspotentialet i de kommende sygehusbyggerier har regeringen afsat 100 millioner kr. til at støtte projekter, som sygehuse og private virksomheder samarbejder om for at finde nye smarte og innovative sundhedsløsninger. Puljen administreres af det såkaldte Sygehuspartnerskab, som består af repræsentanter for Fornyelsesfonden, regionerne og Sundhedsministeriet. Vi håber, at samarbejdet mellem hospitalerne og virksomhederne kan skabe virksomheder med globale potentialer som f.eks. Coloplast eller Linak, siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen og formand for Sygehuspartnerskabets styregruppe. Der er netop sat adresse på 35 af de 100 millioner kr. De går til syv lovende projekter inden for logistik og sporbarhed. Selv om langt de fleste forbinder hospitaler med sygeplejersker, læger, skadestuer og operationsstuer, koster de skjulte funktioner i gange, på værksteder og i lagre mere end 20 milliarder kr. om året. Det er op mod 30 pct. af de 73 milliarder kr., som regionerne årligt bruger på hospitalerne. Løsninger, der kan gøre støttefunktionerne mere effektive og intelligente og kan udløse enorme økonomiske gevinster. Et af de projekter, der har fået støtte, er samarbejdet mellem Herlev Hospital og den lille danske vækstvirksomhed Munin Spot Technologies om at udvikle ny teknologi, der kan spore hospitalets i alt 120 specialsenge til patienter med liggesår. Lykkes det, kan det nedbringe behovet fra 120 til 60 specialsenge og frigøre mange værdifulde arbejdstimer blandt portørerne. I kroner og øre er der tale om en besparelse på 2 millioner kr. Umiddelbart en lille besparelse. Men perspektiverne er langt større, da sygehuse over hele verden står med det samme problem. Vores mål er at skabe et nyt produkt, der kan sælges over hele verden. Vi er helt sikre på, at hospitalerne kan spare mange penge i indkøb, når de helt præcis ved, hvor deres udstyr befinder sig, siger Rasmus Nørgaard Andersen, direktør for Munin Spot Technologies. I takt med det stigende antal ældre og dermed flere kronikere er stort set alle verdens landes sundhedsudgifter kommet under alvorligt pres. Derfor er der en enorm global efterspørgsel efter smarte sundhedsog sygehusløsninger, der kan holde de galopperende sundhedsudgifter i ro. Her kan de nye sygehusbyggerier og udviklingen af smarte innovative sundhedsløsninger styrke Danmarks position på det globale marked. Allerede i dag er hjælpemidler og medicoteknisk udstyr et af de hurtigst voksende eksportområder for Danmark. Siden 2000 er den danske eksport fordoblet, og fremgangen har især været stor på de nye fjerne vækstmarkeder som BRIK-landene samt i USA, viser en analyse fra DI. NOVO, Coloplast, Radiometer, GN Store Nord og William Demant er eksempler på, hvordan Danmark med stor succes har haft held til at omsætte viden og ideer fra sundhedsvæsenet til stærke erhvervsvirksomheder. Regionerne har hver især sat en række initiativer i gang i forsøg på at realisere det erhvervsmæssige potentiale f.eks. Ideklinikken i Nordjylland, MedTech Innovation i Midtjylland, Welfare Tech Region og Center for Brugerfokuseret Innovation i Syddanmark samt Medico Innovation Center og Center for Sundhedsinnovation i Hovedstaden. Kun fremtiden vil vise, om satsningen kan skabe nye stærke danske virksomheder inden for sundhedsindustrien. Førende arkitektfirmaer som Aarhus Arkitekterne, Henning Larsen, C.F. Møller, Creo og Friis & Moltke har banket deres udenlandske konkurrenter af banen, og kun enkelte steder er det lykkedes udenlandske firmaer at være en del af vinderkonsortiener, f.eks. byggeriet af Bispebjerg Hospital i København. Det viser Mandag Morgens analyse af danmarkshistoriens største byggeprojekt siden kirkebyggeriet i 1100-tallet. Se figur 1 side 20. Sundhedsminister Astrid Krag mener, at sygehusbyggerierne rummer et stort potentiale for Danmark. Vi kan bruge de nye sygehuse til at vise omverdenen, at danske firmaer kan opføre et moderne, effektivt og grønt sundhedsvæsen. Men jeg er nu først og fremmest optaget af, at sygehusinvesteringerne giver de bedst mulige rammer for den fremtidige behandling af patienterne, siger Astrid Krag. For nylig blev holdet bag det nye sygehusbyggeri på Rigshospitalet 3XN og Aarhus Arkitekterne hædret med den fornemme pris som verdens bedste hospitalsprojekt i kategorien kommende hospitaler på den store World Architecture Festival i Singapore. Prisen vidner om det enorme potentiale, som danske arkitekter og ingeniører i disse år er ved at opbygge inden for sygehusbyggeri. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forudser da også, at danske firmaer nu kan opbygge stor ekspertise og knowhow på et kæmpemæssigt globalt marked. Det er en ekstremt glædelig udvikling. Vi kunne have 18 Innovation by Communication

19 NYE MULIGHEDER Sygehusbyggerier skaber over nye arbejds- og praktikpladser Byggeriet af de nye sygehuse kommer ikke kun patienterne til gavn. Det vil også skabe et boom af nye arbejdspladser og hjælpe tusindvis af unge med at få en praktikplads. Danske Regioner anslår, at byggeriet af de nye supersygehuse og andre regionale byggeprojekter i snit vil udløse nye job om året i en periode på 10 år svarende til fuldtidsstillinger. Den største beskæftigelseseffekt vil ligge i perioden , hvor der ifølge de nuværende planer vil være mest tryk på de mange byggerier. Det store jobboom vil især kunne mærkes i byggebranchen. Den vil ifølge regionernes prognose tegne sig for ca nye fuldtidsstillinger årligt, mens de resterende job bliver skabt i rådgiverbranchen, hos industri- og byggematerialeproducenter, byggevareforhandlere samt i transportog servicesektoren. Sygehusbyggerierne vil også hjælpe regeringen til at indfri planerne om at skaffe tusindvis af nye praktikpladser de kommende år. Det vil komme de mange unge til gavn, som i dag strander efter endt grundforløb på erhvervsskolerne. Regionerne bruger de såkaldte sociale klausuler til at stille krav til entreprenører og rådgivere om specifikke praktikog uddannelsesforhold. Region Syddanmark regner f.eks. med at skaffe 600 praktikpladser til deres sygehusbyggerier i Odense, Kolding og Aabenraa. Heraf vil alene byggeriet af det nye supersygehus i Odense udløse 441 praktikpladser. Region Hovedstaden forventer, at deres sygehusbyggerier i bl.a. Hillerød, Hvidovre, Herlev og på Rigshospitalet ligeledes vil skabe 600 nye praktikpladser. Region Midtjylland regner med, at sygehusbyggerierne i bl.a. Gødstrup, Viborg og Skejby ved Århus vil resultere i 800 praktikpladser. frygtet det modsatte at udenlandske firmaer havde sat sig så tungt på opgaverne. Men det har ikke været tilfældet. De danske arkitekter og ingeniører har virkelig gjort det flot. Der har været rigtig mange gode, spændende og gennemtænkte forslag, siger Bent Hansen. Styrker og svagheder Sygehusbyggerierne handler ikke kun om mursten, arkitektur og design. Det handler i lige så høj grad om innovative sundhedsløsninger som avancerede sygehussenge, telemedicin, robotteknologi, smarte it-systemer og præfabrikerede operationsstuer og sygehusbadeværelser. Mandag Morgens analyse viser, at også på dette område vrimler det med gode ideer, som yderligere kan styrke den danske sundhedsindustris allerede stærke position på det globale marked og erobre nye andele på de fjerne vækstmarkeder som Kina og USA. Syv lovende samarbejdsprojekter mellem sygehuse og private virksomheder om bl.a. smarte sporingssystemer til hospitalssenge, elektroniske patientarmbånd og overvågning via smartphones har som de første netop fået del i en ny statslig pulje på 100 millioner kr. Og regionerne har sat en række initiativer i gang for at fremme innovative sundhedsløsninger. Byggeriet vil også hjælpe regeringen til at indfri planerne om at skaffe tusindvis af nye arbejds- og praktikpladser de kommende år. Regionerne anslår, at de mange sygehusbyggerier over en 10-årig periode vil skabe nye job og flere tusinde praktikpladser, så flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Se også tekstboks ovenfor. Men der er også flere alvorlige faldgruber, der i sidste ende kan blokere for, at det store økonomiske og faglige potentiale bliver forløst. Den meget langsommelige byggeproces er en af de største bremseklodser. Hvor man for 80 år siden kunne bygge Empire State Building på kun 410 dage midt i New York, tager det nu 10 år at bygge et sygehus på en bar mark i Jylland. Det kan betyde, at sygehusene allerede er forældede, når de står færdige. Udviklingen af nye behandlingsformer går lynhurtigt, og selv de klogeste læger, forskere og sygehuseksperter kan ikke se 10 år ud i fremtiden. En anden alvorlig risiko er det enorme bureaukrati og den detaljerede kontrol med de enkelte sygehusbyggerier, som er sat i værk i forsøg på at undgå nye offentlige byggeskandaler og voldsomme budgetoverskridelser. Alle 16 byggerier bliver holdt under tæt observation af Rigsrevisionen og flere andre forskellige kontrolinstanser. De skal hvert kvartal til en slags eksamen i form af en revisionspåtegnet redegørelse for økonomien, mulige risici og byggeriets fremdrift. Se tekstboks på side 22. En tredje risiko er manglende videndeling. Når alle fem regioner skal i gang med at bygge samtidig, er der stor fare for, at dyrekøbte erfaringer ikke bliver samlet op og integreret i andre byggeprojekter. Og derfor risikerer de enkelte byggerier at bruge kræfter og ressourcer på at opfinde hver deres dybe tallerken. Der er taget flere initiativer for at styrke videndelingen, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt. Sundhedsminister Astrid Krag er parat til at gribe ind, hvis ikke regionerne deler deres erfaringer. Det er afgørende, at der på tværs af byggerierne bliver 5. november 2012 Navigation 04 19

20 Vinderne i de danske sygehusbyggerier Kortlægning af bygherrerådgivere og totalrådgivere ved de 16 sygehusbyggerier omfattet af kvalitetsfonden Region Nordjylland Region Midtjylland 3 4 Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland 1 Nyt universitetssygehus i Aalborg Barmarksbyggeri Bygherrerådgiver Ingen gennemgående bygherrerådgiver, men forskellige konsulenter står for opgaver som Rambøll (businesscase), Cowi (trafikanalyser og plangrundlag) og C.F. Møller (grovallokering og dimensionering). Totalrådgiver Konsortiet Indigo ved Århus Arkitekterne, Creo Arkitekter, Schmidt Hammer Lassen Architects, NNE Pharmaplan, Royal Haskoning, Oluf Jørgensen og Brix og Kamp. Underrådgiver Norconsult, Implement Consulting Group, Arkitekterne Bjørk & Maigaard og Kirstine Jensens Tegnestue. Region Midtjylland 2 Det Nye Universitetshospital 3 Det Nye hospital 4 Regionshospitalet i Aarhus Nybyggeri og ombygning i Vest, Gødstrup Barmarksbyggeri i Viborg Udbygning Bygherrerådgiver Niras Totalrådgiver Rådgivergruppen DNU, der er et konsortium bestående af: C.F. Møller, Cubo Arkitekterne, Schønherr Landskab, Nosyko, Lohfert & Lohfert, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Rambøll og Alectia. Region Syddanmark Bygherrerådgiver Arkitema og Moe & Brødsgaard. Health Consult er medvirkende rådgiver. Totalrådgiver Konsortium bestående af Sweco Architects, Aart Arkitekter, Midtconsult og WSP UK Limited. 5 Nyt Universitets- 6 Sygehus Lillebælt, 7 Sygehus Sønderhospital i Odense Barmarkbyggeri Kolding Udbygning og modernisering jylland, Aabenraa Udbygning Bygherrerådgiver C.F. Møller og Niras. Holst Advokater er underrådgiver. Totalrådgiver Konsortiet Medic OUH ved: KHR Arkitekter, White Arkitekter, Dall & Lindhardtsen, WSP Sverige, EKJ Rådgivende Ingeniører og Oluf Jørgensen Underrådgivere Schønherr, Via Trafik, Lohfert & Lohfert, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og Balslev Rådgivende Ingeniører. Bygherrerådgiver Niras Totalrådgiver Konsortiet CuraVita ved Arkitema, NSW, Hospitalitet, Grontmij, Aart Arkitekter, Ove Arup & Partners International og Moe & Brødsgaard. Bygherrerådgiver Intern bygherrerådgivning fra regionens bygningsafdeling. Totalrådgiver Niras. Creo, Schmidt Hammer Lassen, Balslev og GBL er underrådgivere. Bygherrerådgiver Intern bygherrerådgivning fra regionens bygningsafdeling. Totalrådgivere 1. fase (som bl.a. omfatter ny fælles akutmodtagelse, nyt familiehus, ny sterilcentral, nyt modtagekøkken og ny varemodtagelse) Creo Arkitekter og Aarhus Arkitekterne. Alectia, Søren Jensen, Balslev og Oluf Jørgensen er underrådgivere. Rådgivere for 2. fase udpeges senere. MM FIGUR 1 Danske arkitekter og rådgivere har sat sig tungt på de kommende sygehusbyggerier. Kilde Mandag Morgen. 20 Innovation by Communication