Grønt Miljø 4 / MAJ 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 4 / MAJ 2011"

Transkript

1 4 En beskæring er en såring år med græsfrø 16 Buksbom trues af agressiv svamp 20 Fredsegen 28 De gode udbud kommer ikke af sig selv 32 Den varme ø 38 Ungdomshusets nye træer er krigsveteraner Grønt Miljø 4 / MAJ Kirkegårde med værdier og forandring 58 Parkdiplomuddannelsen version 2 60 Grønne tage og sort dieselolie 62 Mere synlige landskabsarkitekter 70 Narcisser til parken 74 Den løse rodkage 76 Golfbanen der fik feriebyen ud på landet GRØNT MILJØ 4/2011 1

2 Velkommen til en verden af grønne fingeraftryk. SKÆLSKØR: ØLSTYKKE: ODENSE: KALUNDBORG: T Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør - T Frederikssundsvej Ølstykke - T Peder Wessels Vej Odence SØ - T Flakagervej Kalundborg - VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 4/2011

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR DET KONSTRUKTIVE LANDSKAB Broen over Femern Bælt blev til en tunnel. Takket være især tunnelteknologiens udvikling og hensynet til økonomi og arbejdspladser. Og lidt på grund af miljøet. Og måske også lidt på grund af landskabet. Det er i alle tilfælde en løsning der har helt andre landskabelige følger og har en anden symbolik end en bro. Storebæltsbroen og Farøbroen er ikke bare infrastruktur der binder landet sammen. Det er også imponerende landskabelige skulpturer og monumenter der for nogle samtidig signalerer dynamik og vækst. Den stærke signalværdi skabte til det sidste tvivl om forbindelsen til Femern. Men ikke nok. Tunneller er landskabeligt set diskrete løsninger helt uden broens blær. Og selv om det ikke var landskabet der afgjorde beslutningen, så kan tunnelløsningen også ses som en del af en ny landskabelig opfattelse hvor man bruger landskabet til at løse store problemer, men uden at skilte med det. Tværtimod. Tunneller kan i fremtiden på elegant vis løse mange konflikter hvor veje skal føres gennem byer og landskaber. Næsten uden at man opdager det. Men det er ikke kun tunnellen i sig selv. Den jord som graves op under Femern Bælt udnyttes til at skabe nyt naturlandskab ud for Lollands kyst. Et landskab der nok er meget kunstigt, men som er inspireret af det gamle kystlandskab før inddigningen i Og hvor man indbygger en klint der med vilje skal eroderes og genskabe den materialetransport langs kysten som det gamle havnebyggeri afskar med erosionsproblemer til følge. Desuden undgår man at dumpe den udgravede jord med de miljøproblemer det giver. Landskabsarkitekturen bruges altså til at løse miljøproblemer og skaber samtidig mere og bedre natur i en løsning der forholder sig stedets potentialer og historie. Det er samme princip der også synes at vinde når de tiltagende problemer med afstrømning, havstigninger og oversvømmelser skal løses med landskabsbaserede løsninger. Ingeniørbiologien har fået vinger. Men landskabsarkitekturen har også meget gode svar når det gælder problemer med f.eks. hedebølger, sundhed og stress. Landskabsarkitekturen har i det hele taget fået en ny og meget konstruktiv rolle når tidens store udfordringer skal håndteres. Faget er under stærkt udvikling hvor de gamle roller er bevaret, men mange nye vigtige og hårde roller kommer til. Og det vil alle led i faget komme til at mærke. Søren Holgersen FORSIDEN. Brugermedvirken i praksis. Her i et vist ungdomshus hvis brugere er ved at lægge sf-sten under kyndig vejledning fra Stenbroens Træpleje. Foto: Tommy Perle. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 4/2011 3

4 En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme Knastkegle Figur 2: En grenstump med knastkegle fra en rødgran - revet ud af stammen ved en flisning. Vi beskærer vores by- og parktræer blandt andet for at undgå en så sørgelig arkitektur som man kan se i figur 1. Bytræernes solitære voksepladser forøger behovet for korrigerende indgreb som i mindre omfang er nødvendig i tætte bevoksninger. I denne artikel beskrives først grenens anatomi og hvordan træer reagerer ved naturlig grendød. En grendød som man f.eks ser det i naturlig oprensning i skovbevoks- ninger. Det giver os en vigtig reference til den kunstige afskæring af grene som behandles sidst i artiklen. Grenens anatomi Jeg tror ikke at alle aspekter af grenens anatomiske og fysiologiske kobling med træet er fuldstændig forstået. Her er min forståelse af emnet. Det er vigtigt at forstå at en afskåret gren - i modsætning til et overfladisk barksår - mere eller mindre giver åbne led- Marv TRÆBIOLOGIEN ÅR 2011 Det er over 25 år siden at Grønt Miljø første gang skrev om den nye videnskabeligt funderede træpleje, primært med udgangspunkt i Alex Shigos forskning. Siden er den praktiske træpleje lagt fuldstændigt om. I en artikelrække af Christian Nørgaard Nielsen samler vi op på forskningens resultater. I første omgang om sårreaktioner. Første artikel i sidste nummer så på den anatomiske og fysiologiske basis for indkapsling af råd. I denne artikel fokuseres på de sår og sårreaktioner som beskæringen af grene medfører. Gren og stamme vokser sammen Grenens yngste centrale årringe og ledningsbaner fortsætter ned i stammen Gren og stamme fletter fibre hvert år Figur 1. Et solitært træ fra et boligområde. Når vi beskærer er det bl.a. for at undgå en så sørgelig arkitektur. Figur 3: En tværsnit af et ungt lindetræ. Gave fra Niels Hvass. 4 GRØNT MILJØ 4/2011

5 Figur 4. Den tidlige forårsvækst i grenen (øverst) og den senere sommervækst i stammen (nederst). ningsbaner helt ind til træets centrum (marv). Grenens første årring begynder ved stammens centrum og i takt med at grenen får flere årringe og vokser sig tykkere og tykkere, vokser knastens diameter synkront med at stammen også vokser i tykkelse. Figur 2 viser hvordan knastkeglen fra en rødgran vokser tykkere ud igennem stammen. Figuren antyder også at grenens kerne går helt ind til stammens centrum. Knastkeglen i figuren antyder også årringene i knastkeglens sammenvoksning med stammen idet grenen blev revet ud af stammen af en flismaskine. Lad os se lidt nærmere på hvordan grenens fibre og ledningsbaner samorganiseres med stammens fibre. Figur 3 viser et snit ned gennem stammen på en 15 år gammel lind. Grenens yngste ledningsbaner er direkte forbundne med ledningsbanerne i stammen (imellem de røde streger i figur 3). På grenens sider og senere også på grenens underside (gul streg på figur 3) sker der en fletning af grenens og stammens fibre og ledningsbaner. Langs grenens overside (blå streg i figur 3) sker der en sammenvoksning mellem stammens og grenens fibre. Sammenvoksningen er kendetegnet af en voldsom udvikling af marvstråler langs med sammenvoksningen på tværs af årringene i stamme og gren. Denne zone er altså meget kraftigt udstyret med parenkym som i høj grad kan bidrage til en senere indkapsling af Figur 5: Meget tydelig grenkravedannelse på et dødt og væltet træ. revner eller svampeangreb. Det forudsætter naturligvis at der ikke optræder indgroet bark. Grenkraven dannes Bortset fra finrødderne starter væksten om foråret i kronen og bevæger sig gradvist nedad gennem stammen. Væksten starter i grenene og fortsætter senere i stammen. Ifølge Shigo færdiggør grenen sin basale tykkelsesvækst med de nedadrettede forlængelser af grenens årring på stammen (figur 4, foroven) før stammens tykkelsesvækst senere overvokser grenens forårsvækst (figur 4, nederst). Det er denne senere vækst af stammen uden på grenens fibre som danner grenkraven. Det er vigtigt at forstå at grenkraven er stam- meved hvis fibre og ledningsbaner fortsætter kontinuert op og ned forbi grenen. Figur 5 viser på et dødt og væltet løvtræ meget smukt hvordan grenkraven omkring grenen består af stammeved. Ligesom antydet i figur 5 ses i figur 6 tydeligt hvor væsensforskellig koblingen er mellem stamme og gren på over- og undersiden af grenen: GRØNT MILJØ 4/2011 5

6 Figur 6. Fiberforløb i en død rødgran uden bark. A) Undersiden af grenen. Man ser det nedadgående fiberforløb hvor der sker en sammenvævning af gren- og stammefibre. Kraven ses svagt. B) Oversiden af grenen. Man ser en grenkrave af ren stammeved som blot omgiver grene uden at der sker en fletning af fibre. A B Nederst (figur 6a) sker en kobling og sammenfletning af grenens og stammens fibre i en tunge ned ad stammen. Øverst (figur 6b) sker der ikke en fletning af fibre. Grenen omvokses blot af stammen. Denne øverste kobling af stamme og gren er derimod stærkt kendetegnet af marvstråler. Det antydes også af det mørke væv i figur 9b ved den brede hvide pil. På figur 7 er tre årringsdannelser i knastkeglen kunstigt og for illustrationens skyld trukket fra hinanden. De mørke partier er grenvæv, og de lyse er stammevæv som overvokser grenens forårsvækst. Figur 7 viser således den indre struktur af den knastkegle som er vist i figur 2. Naturlig afstødelse Vi skal skelne mellem om træet aktivt afstøder en mindre gren, eller om grenen blot dør og senere falder af når den er tilstrækkelig rådden. En række arter har nemlig evnen til aktivt at afstøde mindre grene (op til flere cm i diameter) på samme måde som træerne afkapsler bladene om efteråret. Dette fænomen kaldes cladoptosis og sker ved at der dannes et korklag tværs gennem grenen ved grenbasis. Thomas (2000) skriver at en sådan grenafkastning ses hos lønnegruppen, eg, bøg, birk, poppel og pil. Figur 8 viser et sådant afstødelseslag på en poppelgren. Andre træarter er kendte for at kunne afkaste selv meget store grene uden varsel på vindstille og varme dage, f.eks. elm, eg og platan (Platanus x hispanica). Nogle skønner at det kan være en følge af intern vandstress koblet med varmeudvikling som afsted- kommer revner og senere indre råd, men forfatteren har også iagttaget mekanisk revnedannelse i grenbasis hos en ung solitær eg efter stærk vindpåvirkning. I første omgang mens træet er ungt og vitalt, kan det overvokse sådanne skader, men sådanne svage steder kan bryde op igen i stormvejr og åbne op for råd. Disse afkastningsfænomener af ældre grene er dog ikke særlig godt belyst. Afkapsling af grene Langt mere almindeligt er imidlertid når grene i naturen Figur 7. Opdeling af grenved og stammeved. De enkelte års vækst er kunstigt trukket fra hinanden for illustrationens skyld. Grenved er mørkt og stammeved er lyst. Det er stammecentrum mod venstre i billedet og stammens ydre med bark til højre i billedet. B A Figur 8. Afstødelseslag dannet i en poppelgren før træets afstødelse. A) Brudflade på grenen. B) Transversalt snit i brudfladen hvor man ser korkdannelsen ind i vævet bag selve brudfladen. 6 GRØNT MILJØ 4/2011

7 GRØNT MILJØ 4/2011 7

8 A B Figur 9. Beskyttelsesbarrierer som dannes i træer ved naturlig grendød. A) Et yngre løvtræ, B) Et nåletræ. Misfarvning og barrieredannelse fra knastkeglens spids. Figur 10. Misfarvning efter patogeners indtrængning i knastkeglen to vækstsæsoner efter grenens beskæring. dør som følge af beskygning. Når en gren ikke længere er i stand til at producere sukker nok til i det mindste at forsørge sig selv, så dør den. I den videnskabelige litteratur er der ikke belæg for de gamle skrøner om sulte-grene som tærer på resten af træet - lige bortset fra måske topskuddet (og måske øverste grenkrans i nåletræ) som opviser en kolossal relativ tilvækst på et år. Det er ikke helt klart hvordan træet regulerer konkurrencen mellem forskellige grene. Der synes dog at ske en udskillelse af svagt producerende grene i konkurrencen med stærkt producerende grene som oftest blot får mere lys. I figur 9a ses hvordan der i takt med grenens gradvise svækkelse dannes fire serier af beskyttelsesbarrierer. Zonerne A og B er forholdsvis svage og dannes på et meget tidligt tidspunkt. De er mest udprægede i grenens indre hvor de mindst aktive ledningsbaner findes. Senere dannes en stærkere barriere lige inden for grenkraven (zone C). Endnu senere er træet induceret til at forstærke forsvaret med en barriere ved adskillelsen mellem knastkegle og stammeveddet ved zone D. I takt med at grenen dør udtørrer den, og der opstår sprækker og revner i grenens ved. Disse revner vil delvist stråle ind i grenkeglen og derved eksponere stammens indre for patogene angreb. Det er antageligt årsagen til dannelsen af zone D. Det ses sammenfattende at træet over en længere periode gradvist forstærker barriererne mellem det døende grenved og stammens ved. Figur 9b viser i et nåletræ dannelsen af en barriere (zone A) lige inden for grankraven. Barrieren dannes i god tid før grenen brækker af og skaber et åbent sår. Beskæringens sårreaktion Hvad kan vi bruge denne viden til i relation til beskæring af grene? For det første kan vi koble den med vores viden om træets evne til at indkapsle angreb. Fra sidste artikel om Shigos indkapslingsmodel husker vi at træets svageste forsvar er væg 1 - altså i retning af fibre og ledningsbaner. Samtidigt husker vi at grenen netop har gamle ledningsbaner næsten helt ind til træets marv (figur 2 og 3). Det betyder at træet har en direkte og svagt beskyttet åbning helt ind til træets centrum når træet beskæres. Grenens inderste og ældste ledningsbaner leder tæt ind til centrum. Tykkere grene i kernedannende arter har dog lukket delvis af ind til centrum af træet. Som det ses i figur 10, er det da også inderst inde i knastkeglen, og der hvor grenens ledningsbaner flettes med 8 GRØNT MILJØ 4/2011

9 GRØNT MILJØ 4/2011 9

10 stammens at vi finder misfarvning og barrieredannelse to år efter beskæring af grenen. Oven over grenkeglen findes et tæt væv af parenkym i en stærk kombination af Shigos væg 2 og 3. Men langs grenens nedadgående ledningsbaner under knastkeglens underside er der hurtig spredning af patogener. Langs kallusdannelsen rundt om det ydre grensår har vi det stærkeste værn mod patogenerne (Shigos væg 4 ) som med tiden vil blive indkapslet i den tidligere grenkegle og vævet derunder. Svingende fra træart til træart er disse gamle ledningsbaner delvist stoppet med tyller. Kun i træarterne med ægte kernedannelse har vi en effektiv blokering for patogener ind mod stammens centrum, men de fleste kernedannende arter laver først kerne i grenene efter en del år. Ved normal beskæring af unge grene spiller kernedannelsen derfor en mindre rolle. I træplejen er beskæring en så naturlig del af dagligdagen at man undertiden glemmer at der er tale om en reel såring. En kunstig fjernelse af en gren skaber et åbent sår. I modsætning til naturligt grenfald i skoven har træet ikke haft tid til at forberede grenens fjernelse med indre barrierer. Tværtimod åbnes op til mere eller mindre åbne ledningsbaner. Ved beskæring af en gren opstår der altid et område i knasten med råd. Det stiller krav til træets vitalitet og evne til at indkapsle råddet. Pas på grenkraven Denne og forrige artikel forklarer også hvorfor vi ikke bør save i grenkraven ved beskæring: Hvis man saver ind i grenens krave, så får man skabt et sår og en åbning i stammens væv, og dermed har man skabt en meget hurtig udbredelsesvej for svampe både opad og nedad i stammens ledningsbaner. Husk igen at væg 1 - dvs. i ledningsbanernes retning - er træets svageste punkt når det drejer sig om indkapsling af råd. Beskæres som tynde Den biologiske baggrund viser også hvorfor det er vigtigt at klare grenbeskæringer så tidligt som muligt, gerne i planteskolen. Så længe grenene ikke er for tykke og træet i øvrigt er vitalt, bliver knastkeglens overflade samt koblingen mellem grenens og stammens ledningsbaner af begrænset volumen i træet. Derfor har et yngre og vitalt træ stadig en stor chance for effektivt at indkapsle den råd som nødvendigvis følger en sådan såring. Det er ofte et problem ved beskæring af yngre træer at grenkraven ikke er synlig. Det skyldes at grenens vækst er for kraftig. I stedet for at beskære grene per gefühl og derved risikere at skære i stammeveddet, kan man i stedet fremprovokere en grenkrave ved kraftigt at reducere grenens bladmasse og dominans. Ved at fjerne f.eks. 80% af bladmassen nedsættes grenens tykkelsestilvækst, og stammens grenkravedannelse fremmes. Samtidig fremmer man træets egen interne barriereopbygning. Få år senere kan man da med præcision fjerne grenen uden at beskadige stammen. Fjernelse af tykke grene Overordnet set bør tykke grene ikke beskæres. Hellere skal man afkorte sådanne store grene hvis de er til gene. Men afskæring kan undertiden blive nødvendig. Fortællingen om træets gradvise opbyggelse af barrierer i god tid før naturlig grendød kan inspirere os lidt når det drejer sig om sådanne kritiske beskæringer. Selv om det aldrig vil kunne hindre råd, kan man tilstræbe at give træet en chance for at mobilisere sine forsvarsværker i god tid og forberede stærke barrierer over en længere periode ved at stimulere træets forsvarsværker. Det kan gøres på forskellige måder. En måde er - som beskrevet - at reducere grenens vitalitet ved stærkt at reducere bladmassen. Så tror træet at grenen er på vej til at dø, og igangsætter dannelse af indre barrierer og lukning af ledningsbaner. En mere drastisk måde er at gennemføre beskæringen et godt stykke ude fra stammen i første omgang. Ved at efterlade en grenstab på cm igangsætter man også en barriereopbygning i træet. To til tre år senere skal man så huske at fjerne stabben. Det frarådes at fjerne store grene helt inde ved grenkraven i én operation. På figur 11 har man fjernet en stor tyk gren (cirka 50 cm i diameter) fra et ældre bøgetræ. Som det antydes i det forstørrede sårbillede, er der dybe tørkerevner i snitfladen. De åbner op for patogeners indtrængen dybt ind i stammen. Selv om man stimulerer træet til at forberede sårindkapsling vil f.eks. tørkerevner alligevel medføre rådudvikling i stammen, men man må gå ud fra at en forudgående fysiologisk svækkelse af grenens ledningsbaner mindsker råddets udbredelse betydeligt. Direkte eksperimenter med emnet er dog ikke forfatteren bekendt. KILDER Peter Thomas (2000): Trees: Their natural History. Cambridge University Press. T.J. Wardlaw, W.A. Neilsen (1999): Decay and other defects associated with pruned branches of Eucalyptus nitens. Tasforest, vol. 11, s SKRIBENT Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat og dr.agro. Han har i mange år forsket i træer og skovens økologi på Skov & Landskab, Københavns Universitet, og har nu eget rådgivende firma, SkovByKon. Figur 11. Her er der fjernet en meget tyk gren i et ældre bøgetræ. Et sådant grensår vil uvægerligt medføre betydelig rådudvikling inde i stammen. 10 GRØNT MILJØ 4/2011

11 GRØNT MILJØ 4/

12 Opsamlet drænvand kan man vande med Undersøgelse på fire golfbaner viser at der allerede i dag er en gevinst at hente Behovet for at vande på golfbaner vil stige i takt med klimaændringerne. Til gengæld kan man bruge opsamlet regn til at vande med, især det vand der drænes væk og samles op i søer. Det kan man udlede af en undersøgelse på fire golfbaner i Hornbæk, Køge, Odense og Tange. Bag undersøgelsen står Per Eduard Bjerager, Anne Mette Dahl Jensen og Marina Bergen Jensen fra Skov & Landskab. De konkluderer at der er et vist potentiale, både i økonomi og vandbesparelse. Klimaprognoserne peger på mindre sommernedbød og mere vinternedbør. FN-klimapanelets scenarie A2 siger 43% mere vinternedbør, 15% mindre sommernedbør og 4,3ºC varmere vejr når 2000-tallet rinder ud. Varmen - der giver mere fordampning - og den faldende sommernedbør øger behovet for vanding. Der er to gode grunde til at dække vandingsbehovet med opsamlet regn. For det første vil vanding af golfbaner næp- pe stå i første række når der skal gives tilladelser til indvinding fra de knappe grundvandsforekomster. For det andet kan man spare afgifter på både køb af rent vand og bortledning af spildevand. Det udnyttes på banen i Køge hvor drænvand og tagvand ledes til søer hvorfra man tager overfladevand til vanding. På de andre tre baner udnytter man endnu ikke opsamlet regn til vanding. Odense henter vand i en brønd ved en sø, og Tange har egen boring. Begge kunne ellers spare omkring kr. pr. år ved at gøre som i Køge. Ingen af de tre baner har endnu problemer med at have vandingsvand nok. Det har man derimod i Hornbæk. Her er forbruget begrænset af en indvindingstilladelse, og det aktuelle behov er på det dobbelte af forbruget. Her er der altså også en ressourcemæssig grund til at udnytte andre kilder til vanding. Desværre har man på den sandede jord ikke dræn at hente vandet fra. NØGLETAL FOR FIRE BANER Hornbæk Køge Odense Tange AREALER Samlet areal, ha Drænet areal, ha 4, Vandet areal, ha 2, Greens, ha 0,9 2 1,5 2 Teesteder, ha 0,5 1,5 1,1 1 Fairways, ha Tage, m P-pladser, m Belægning, m INDVINDING OG VANDING Indvindingsskilde Brønd Søer Brønd Egen ved sø ved sø boring Indvindingstilladelse, m 3 /år Fri Vandingsforbrug, m 3 /år Vandingsbehov, m 3 /år Vandingsafgift, kr./år Vandingsvand, kr./år Drikkevand, m 3 /år NEDBØR OG AFSTRØMNING Nedbør, m 3 /år Tage, m 3 /år Belægninger, m 3 /år P-pladser, m 3 /år Drænede arealer, m 3 /år Data om arealer, indvinding og vanding er leveret af klubberne Data for de fire baner viser at potentialet især ligger i de drænede arealer hvor noget af regnen bliver til drænvand der kan opsamles og bruges til vanding. Denne kilde kan tilmed blive større fordi den stigende temperatur udvider spillesæsonen ind i den våde vinter og dermed øger behovet for dræning. Det er af gode grunde kun en del af regnen der falder på de drænede arealer der kan blive til vandingsvand. Meget fordamper eller bruges af græsset. Meget siver ned til grundvandet, især i sandet jord. Desuden falder meget nedbør uden for vandingssæsonen, så det kræver stor bassinkapacitet hvis man skal bruge dette vand. På sandjord kan store bassiner være nødvendige for at genbruge regnen. Der forestår således en stor opgave i at kvantificere den mulige udnyttelse af drænvand til vanding under forskellige forhold, forklarer Bjerager og co. Nedbøren der falder på tage, belægninger og parkeringspladser, er beskeden i forhold til drænede arealer, men den kan udnyttes mere direkte og med mindre tab ved fordampning og nedsivning. Vandet kan bl.a. bruges til toiletskyl og vaskemaskiner når man følger regler fra Rørcenteranvisning nr. 3 fra Teknologisk Institut. På den måde kan man reducere udgiften til drikkevand. sh På Hornbæk Golfbane tages vandingsvandet fra en sø der får vandet fra en boring ved bredden. Foto: Bente Mortensen KILDER Per Eduard Bjerager, Anne Mette Dahl Jensen, Marina Bergen Jensen (2011): Skal vi opsamle regnvand til vanding? Greenkeeperen 1/2011. Per Eduard Bjerager, Anne Mette Dahl Jensen, Marina Bergen Jensen (2011): Opsamling af regnvand på golfbaner. Videnblade Park & Landskab Skov & landskab, KU. 12 GRØNT MILJØ 4/2011

13 GRØNT MILJØ 4/

14 90 år med græsfrø Hunsballe Frø A/S er i front med frø til plænegræs. Det begyndte i 1921 med fodergræsser der også blev brugt til plæner GRÆSPLÆNENS UDVIKLING I DANMARK Årstal 1930 erne 1950 erne 1970 erne 1990 erne 2010 erne Status i samfund og fokus i debat Den moderne have Haven skal bruges Fornyet interesse for de finere nuancer af plænegræsser Græsørken kobles på betonslum. Stor udbygning af villakvarterer. Græs er bare noget man sår imellem de andre ting i haven Fodbold kommer på farve-tv Fusioner og opkøb i græsbranchen. Sortsafprøvning privatfinansieres. Den vedligeholdelsesfrie have med fliser og sten er i fokus. Golf og vintergræsboldbaner til superliga og stadions. Store globale konsortier Af Winnie W. Olsen Hunsballe Frø A/S så dagens lys den 25. juni 1921 og det var også i tyverne at sketchen 90-års-fødselsdagen blev skrevet. Sketchen har kultstatus, og der er næppe én i Danmark som ikke ved hvordan man skal falde rigtigt over et isbjørnetæppe uden at spilde én dråbe fra det vippende glas på bakken. Men det er meget få som mestrer kunsten! Det er på samme måde med frøbranchen. Teknik, omhyggelighed og øvelse. Det er nøgleordene og hemmeligheden bag Hunsballe Frø A/S som efter 90 år er parat til at tage kampen op med det 21. århundrede. Op gennem det 20. århundrede voksede forretningen, og man havde stabil produktion og afsætning. Kvalitet og god kundepleje var gode danske dyder som firmaet stadig praktiserer den dag i dag. I 90 erne begyndte Hunsballe Frø at vende blikket udad. Man byggede nye, moderne produktionsanlæg og øgede frøavlsarealerne. Som kronen på værket fik man 50% ejerskab af forædlingsvirksomheden Euro Grass Breeding. Og Hunsballe mener selv i al beskedenhed at have nogle af Danmarks bedste sorter af rajgræs, engrapgræs og rødsvingel til plæner og sportsanlæg. Fra drøvtygger til stjerne Forædlingen af plænegræsser er gået stærkt de sidste år. I dag har Euro Grass Breeding over 100 godkendte plænegræssorter på den europæiske sortsliste. Den moderne forædling har betydet at plænegræssorterne er blevet tættere, mere finbladede, mere slidstærke, mindre modtagelige for sygdomme og naturligt lavt voksende. For 90 år siden var græsplæner stadig forbeholdt de store herregårde og godser. Siden er der sket så meget på forædlingsfronten at man kan tale om flere generationer af plænegræstyper. De fodergræsser som blev anvendt i begyndelsen af 1900-tallet kan kaldes den første generation af plænegræsser. Fodergræsserne OG DE GRÆSARTER MAN HAR BRUGT Græsarter Udvalg fra fodergræsser som allerede var under sortsafprøvning Alm. rajgræs, italiensk rajgræs, rødsvingel arter, stivbl. Svingel, engsvingel, fåresvingel, alm. rapgræs, engrapgræs, lundrapgræs, fladstrået rapgræs, fioringræs, hundehvene, alm. hvene, kamgræs, timothe, hundegræs, engrævehale (Boye, 1959) Alm. rajgræs, italiensk rajgræs, rødsvingelarter, stivbl. svingel, fåresvingel, strandsvingel, alm. rapgræs, engrapgræs, lundrapgræs, fladstrået rapgræs, enårig rapgræs, hvene, kamgræs, timothe (Dæhnfelt, 1981) Alm. rajgræs, Iitaliensk rajgræs, rødsvingelarter, stivbl. svingel, fåresvingel, strandsvingel, alm. rapgræs, engrapgræs, timothe Alm. rajgræs, italiensk rajgræs, rødsvingelarter, stivbl. svingel, fåresvingel, strandsvingel, alm. rapgræs, engrapgræs, timothe Kilde: Torben Dam, Skov & Landskab var grove og tuedannende græsser som ikke egnede sig til græsplæner, men de udgjorde den oprindelige genpulje der dannede baggrunden for moderne græsforædling. Formålet med forædlingen var at udvikle sorter der var mere velegnede til fine, klippede græsplæner. I 70 erne tog græsforædlingen rigtig fart, og drivkraften var lanceringen af farvefjernsynet. Med farvernes introduktion dukkede de brune og nedslidte plæner op. Derfor intensiveres jagten på grønne, velplejede fodboldbaner og golfbaner som tog sig godt ud på TV. Denne jagt foregår stadig. Sidste nye skud på stammen er de højt sofistikerede sports-rajgræsser som ud over at besidde rajgræssernes velkendte slidstyrke nu også besidder plænegræssernes høje skudtæthed og finbladethed. Tidligere havde rajgræsserne slidstyrke, men de var grovbladede og ikke særligt skudtætte. De moderne plænegræssorter dukkede også op i 70 erne. De blev kaldt mini-turf eller mini-græsser fordi de adskilte sig fra de ældre plænegræsser ved at have en lavere højdetilvækst. De tålte også lavere klippehøjder og højere klippefrekvens. Samtidig var græsslåmaskinen blevet hvermands eje, og parcelhusene poppede op som paddehatte. Det fremskyndede udbredelsen af de moderne plænegræssorter der i dag anvendes i alle haver, anlæg og parker. Der foregår hele tiden en forædling frem mod bedre og stærkere sorter. Udviklingen af en ny græssort tager i gennemsnit år, så det kræver fremsynethed og tålmodighed at arbejde med græsforædling. Test af plænegræsser I 1921 forædlede og afprøvede Hunsballe Frø selv sine egne sorter på forskellige lokaliteter i Danmark. I dag står Euro Grass Breeding for forædlingen, og sorterne afprøves bl.a. af Scandinavian Turfgrass Testing. Før i tiden var det Plantedirektoratet som stod for afprøvningen af kandidater til den danske sortsliste. 14 GRØNT MILJØ 4/2011

15 Chefen for plænegræsforædling i Euograss Breeding, Cord Schumann, viser forsøgsstationen i Assendorf, Tyskland, frem for danske besøgende. Plantedirektoratet udgiver hvert år en sortsliste over anerkendte plænegræssorter der er lidt bedre end målesorten. De anerkendte sorter kan genkendes på S et efter sortsnavnet. De anerkendte sorter kan udmærke sig på nogle enkelte karakterer. De er ikke nødvendigvis bedre end målesorten på alle karaktererne. Ofte er det sådan at målesorterne til at begynde med er bedre end de anerkendte sorter, men efter en årrække bliver de overhalet af feltet og målesorten erstattes af en ny målesort. Engrapgræs Limousine S er stadig en af de mest slidstærke og skudtætte engrapgræsser på trods af at den har været målesort siden Alm. rajgræs Vesuvius S blev S- mærket lige før jul sidste år, og det er en af de nye sportsrajgræsser som vil påvirke normen for danske rajgræssers slidstyrke, skudtæthed og finbladethed. Det gode skotske frø I dag er det en selvfølge at landmanden tørrer græsfrøet før frøet leveres til Hunsballe. Det er almindelig praksis at når frøet ankommer til Huns- balle, udtages der prøver, og vandindholdet i frøet bestemmes med det samme. Engang var det bedste frø på markedet skotsk frø. Det var der aldrig noget i vejen med, sagde man. Frøet spirede godt og mugnede ikke. Hemmeligheden var at man havde opfundet tørringsanlægget så man kunne fjerne fugtigheden fra frøet så det ikke mugnede og samtidig bevarede frøets spireevne. Skotternes opfindsomhed skyldes nok at de havde behov for at tørre malten til deres malt-whisky! Hvorvidt der er belæg for denne påstand eller ej vides ikke. Men efter en studietur til Skotland fik Hunsballe Frøs grundlægger, Jens Hvidberg, luret skotterne kunsten af, og der blev bygget tørringsanlæg overalt i Danmark. Rensning fra tredje sal Principperne bag rensningen er stadig de samme som de var for 90 år siden. Det tørrede frø skal renses for stubbe og ukrudtsfrø, og det bruges der forskellige solde og triører til. I gamle dage bar man sækkene op til tredje sals højde, senere brugte man elevatorer og fyldte frøet i en silo øverst oppe og lod frøet dumpe ned gennem tårnet. For hver etage var der forskellige rensere, og i princippet var frøet rent når det nåede bunden, ellers fik det en tur mere i næste tårn. I dag står renserne side om side, og den største forskel fra dengang er at vi kan rense langt større mængder end man var i stand til dengang. Græsfrøet har ikke forandret sig, men opfindelsen af trucken var en landvinding for frøbranchen som revolutionerede logistikken og æstetikken i produktionen. For 90 år siden opbevarede man græsfrøet i håndsyede jutesække som man stablede oven på hinanden ved muskelkraft. Stablen af sække kunne aldrig blive højere end en mand kunne løfte sækken op. Når frøsækkene havde ligget et stykke tid på lageret, kastede musene sig over dem. Nogle gange kunne gulvet blive helt levende af mus når en sæk blev løftet op, og der gik hul på den. Det var specielt når sækkene skulle læsses at det kriblede og krablede overalt. Det var et kunststykke at forhindre musene fra de ødelagte sække i at løbe over i en ny bunke frø til opsækning og starte forfra. I dag stabler vi trækasserne med græsfrø i pæne lige rækker i op til seks meters højde, og musene er ikke længere en plage. Der er rent og pænt overalt, og luften er renset for støv. Når frøet sækkes op og forlader fabrikken, er det renset og certificeret. Alle frøpartierne er registreret hos Plantedirektoratet, og der er fuld sporbarhed helt tilbage til landmanden, selv når poserne står ude i butikkerne eller hos anlægsgartneren. Der foreligger analysecertifikater på alle frøpartier som skal overholde Markfrøbekendtgørelsen for spiring og renhed m.m. Verden har ændret sig på 90 år, og det samme har Hunsballe Frø A/S, men omdrejningspunktet i virksomheden er stadig produktion og salg af kvalitetsgræsfrø til de danske plæner. Hunsballe Frø A/S i er dag et af de førende frøfirmaer i Europa med produktion og eksport af græsfrø til plæner, fodbold- og golfbaner. SKRIBENT Winnie W. Olsen er cand.hort. og produktchef hos Hunsballe Frø A/S. GRØNT MILJØ 4/

16 Buksbom er ofte brugt som hækplantepå kirkegårde og i historiske haver. Her er den brugt som hæk- og figurplante på Norrvikens Trädgårdar ved Båstad. Det er ikke kun træer der er udsat for farlige sygdomme der sår tvivl om deres fremtidige anvendelse. Det gælder også buksbom der tumler med tiltagende problemer med svampesygdomme, især svampen Cylindrocladium buxiola. Konsekvensen kan især blive alvorlig for kirkegårde og historiske haver hvor buksbom med sin tætte og stedsegrønne vækst er den foretrukne plante til hække, parterrer og formklipninger. En landskabsarkitektonisk nøgleart. Problemet kan derfor få store økonomiske konsekvenser for fremtiden. Men ikke kun det. Den døende buksbom er også en trussel mod vores grønne kulturarv, skriver Charlotte Rosander der er i gang med et forskningsprojekt om svampesygdomme på buksbom på Sveriges Lantbruksuniversitet. Svampesygdommen der skyldes Cylindrocladium buxiola har ikke fået et dansk navn. På engelsk kaldes den Box Buksbom trues af agressiv svamp Det er en ubehagelig sygdom som vi må leve med - for buksbom kan vi ikke undvære Bligth. På dansk kunne navnet være Buksbomskimmel som det foreslås af plantepatolog Magnus Gammelgaard på Problemerne med svampesygdommen opstod i England i 1990 erne og har siden spredt sig hurtigt takket være international plantehandel med utilstrækkelig plantekontrol. Nu findes sygdmmen formentligt i det meste af Europa. Også i Danmark hvor der i følge Magnus Gammelgaard er registreret udbredte angreb. DNA-undersøgelser beviste i 2002 at det var en svamp af arten Cylindrocladium der var problemets afgørende årsag. Svampearten fik derfor efternavnet buxiola. Cylindrocladium kendes i forvejen fra Rhododendron, Azalea og andre vedplanter. Her er der dog tale om en anden art, Cylindrocladium scoparium. Pletter der breder sig Symptomerne er normalt først brune pletter på bladene. De spreder sig ret hurtigt til hele bladet. Angrebet fortsætter på stiklen og dens øvrige blade. I alvorlige tilfælde angribes også roden og hele planten. Bladene falder af, og planten dør og efterlader døde felter i hækken. I ældre planter kan man tit se at toppen er grøn, medens resten er visnet. Brunsorte streger på stilkene er et karakteristisk tegn. Ellers kan symptomerne i begyndelsen let forveksles med svidningsskader og dårlig vækst på grund af komprimeret jord, vand- og næringsmangel eller nematoder. Dertil kommer at en anden svampesygdom, Volutella buxi, kan give lignende symptomer. Bladene bliver dog mere bleggule end brune, og sygdommen er ikke nær så agressiv som C. buxiola. C. buxicola udvikler under fugtige forhold mycelium og sporer på bladenes underside. Denne svampebelægning er hvid mens den belægning V. buxi skaber er lyserød. Der er også den forskel at V. buxi mest angriber om foråret mens C. buxiola mest angriber senere på året. De klæbrige sporer C. buxicola overvintrer som hvilestadier (mikrosklerotier) i nedfaldsløvet. De kan - sammen med bladene - antagelig overleve i flere år i de øverste jordlag. Om foråret vokser myceliet og danner sporer så snart forholdene er tilstrækkeligt gunstige. C. buxiolas sporer er klæbrige og spredes med regnsplash, insekter og andre dyr og af mennesker, f.eks. med fodtøj og beklædning. Formentligt kan sporerne også spredes med vinden, men ikke over så lange afstande som det kendes fra andre svampe. Sporerne klæber sig fast på bladet og kan inficere det direkte gennem bladoverfladen og igangsætte et hurtigt sygdomsforløb. Bladene skal være fugtige 5-7 timer i træk for at inficeringen kan ske, men til gengæld kan svampen - som 16 GRØNT MILJØ 4/2011

17 VROOM WASTE CONTAINER Design: Espen Voll Tore Borgersen Michael Olofsson Photo: Adam Stirling 2011 VESTRE.COM PORTO VIA MOMBELLO VROOM URBAN KYOTO VROOM APRIL ACCEPTOR GRØNT MILJØ 4/

18 Lyse eller mørkebrune blade er de første symptomer på angreb af Cylindrocladium buxicola. Angrebet kan senere brede sig til hele planten. Foto: Magnus Gammelgaard. en såkaldt koldsvamp - vokse lige fra 5 o C til 30 o C hvor den går i stå. Er svampen først inde, breder myceliet sig i karstrengene til hele planten. På grund af svampens livscyklus trives den bedst i tætvoksende hække hvor der er skygge og fugt, og hvor klipningen løbende sørger for at der er blade på jorden. Også V. buxi elsker disse forhold, også fordi klipningen skaber de sårskader som denne svamp kræver for at kunne inficere buksbomplanten. Forskellig modtagelighed Buksbom er en slægt med mange arter, men de to der mest bruges er Buxus sempervirens og Buxus microphylla. Begge findes i et hav af sorter hvor de mest almindelige er B. sempervirens Suffruticosa og B. microphylla Faulkner. Alle arter og sorter er modtagelige for buxiola, men undersøgelser peger på at Suffruticosa er modtagelig, muligvis på grund af dens kompakte vækst der giver mere fugt og skygge på bladene - og derfor giver svampen bedre vilkår. Mindst modtagelig synes at være Buxus balearica med sine tykke og læderagtige blade som svampens sporer kan have svært ved at passere. Den rene art Buxus sempervirens angribes også, men takket være sin kraftige genvækst kan den hurtigt regenerere efter en sundhedsbeskæring. Fungicid med begrænsning Sygdommen følges tæt især i England hvor sygdommen opstod og bl.a. truer de berømte knots gardens med formklippede buksbom. I England ser man bl.a. på hvad svampemidler - fungicider - kan gøre. De seneste resultater viser at fungicider kan forebygge angreb og beskytte raske planter. Er planterne smittede, kan fungicider kun skjule symptomerne, Langsgående brunsorte streger på stænglerne er et typisk symptom. Foto: Magnus Gammelgaard. men ikke slå svampen ihjel. Fungiciderne har derfor også hidtil haft en tvivlsom rolle fordi de har gjort det muligt at sælge planter der kun tilsyneladende var raske. I Sverige følger Sveriges Lantbruksuniversitet sygdommen. Her ser man udelukkende på biologiske og andre ikke-kemiske metoder, bl.a. fordi pesticider er forbudt på Professionelle maskiner til professionelle folk! Renovationsvogne (satellitvogne) til bl.a. dagsrenovation m.m. til boligselskaber, campingpladser og andre tilsvarende steder med behov for indsamling fra decentrale steder. Leveres i flere forskellige størrelser og kundetilpassede udførelser. Eller de professionelle maskiner til pleje af grønne områder. F.eks. GreenLine Combi-Trailer, GreenLine VertiFlex eller GreenLine komposter. Kontakt din forhandler, eller ParkLand for yderligere information eller demonstration. ParkLand Maskinfabrik A/S Tlf GRØNT MILJØ 4/2011

19 svenske kirkegårde ligesom de er på danske. I Danmark er der endnu ikke taget officielle initiativer mod sygdommen. Forebyg og fjern Indtil videre er der ikke helbredelsesmetoder der kan slå svampesygdommen ihjel, men der er flere muligheder for at mindske infektionstrykket. Man skal undgå at indkøbe smittede planter. Er der alligevel smittede planter, skal de kasseres. Man kan eventuelt sætte indkøbte planter i karantæne i mindst tre uger så det afsløres om planterne er inficerede, også selv om de er fungicidbehandlet. Man kan også holde sig til modstandsdygtige sorter, kun tage stiklinger fra sunde planter og undlade at plante hvor planterne vil stå i skygge og derfor har våde blade i lang tid. I eksisterende plantninger kan man forebygge sygdommens spredning ved at holde høj hygiejne: desinficere de sakse og andre redskaber man bruger og undgå at overføre smitte med fodtøj og beklædning. Endvidere kan man Under fugtige forhold udvikler Cylindrocladium buxicola mycelium og sporer på bladenes underside. Svampebelægningen er hvid. Hvis det var Volutella buxi ville farven være nærmest lyserød. Til højre ses mycelium og sporer set med mikroskop. Man kan ane de stavformede sporer. Fotos: Magnus Gammelgaard. dæmpe smitterisikoen ved ikke at klippe planter når de er fugtige og ikke vande fra oven så bladene bliver våde. Er planterne angrebet, kan man klippe angrebne skud af så snart de viser symptomer. Har sygdommen bredt sig, graves planten op. Visne blade bør også fjernes da de kan give smitte næste år. Når man genplanter, bør jorden udskiftes for at fjerne de sporer der er i jorden. Ved kraftige angreb kan man fjerne alle planter sammen med det øverste jordlag. Alt inficeret materiale skal graves ned eller brændes. Plantepatolog Magnus Gammelgaard er relativt optimistisk: Der er tale om en ret alvorlig sygdom som dog med nogle enkle tiltag og en en vis grad af omtanke forhåbentlig kan undgås, skriver han på sin hjemmeside. Og fastslår at vi må lære at leve med sygdommen, for buksbom kan vi ikke undvære. sh KILDER Charlotte Rosander (2011): Döende buxbom - ett hot mot vårt gröna kulturarv. Gröna Fakta 2/2011. Utemiljö 2/32011 og MOVIUM. Magnus Gammelgaard (2010): Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola). Biologiske løsninger: Spil sammen med miljøet sund fornuft, idag og for fremtiden! E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af parkanlæg, golfbaner, fodboldbaner og lign. Kontakt os og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter. Græspleje/græsfrø Organiske gødninger Specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Analyser og sygdomstests Chefgartner Jens Povlsen: OSMO er LEGOLAND Billunds foretrukne leverandør af organiske og miljøvenlige gødningsprodukter. E. Marker A/S Tlf.: LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse LEGO Gruppen. GRØNT MILJØ 4/

20 (1) Fredsegen på Gråsten bytorv omkring år Bygningen bag træet blev revet ned omkring Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn. FREDSEGEN Af Iben M. Thomsen og Simon Skov Egen på Gråsten Torv havde ikke fået den beskyttelse fredningen burde have sikret. Træet var angrebet af ege-spejlporesvamp og kunne ikke reddes (2) Fredsegen omkring år Bygningen bag træet bliver revet ned kort efter. Bemærk lange grene til højre, den øverste har været beskåret (pil). Fem år senere er de begge fjernet. Den 1. marts blev Fredsegen fældet efter 140 år på torvet i Gråsten. Træet var fredet, men det nytter ikke noget at frede træet hvis man ikke freder de nære omgivelser, viser den lærerige sag. I sommeren 2010 blev en borger i Gråsten opmærksom på nogle gule svampe ved foden af Fredsegen. Vedkommende henvendte sig til Naturstyrelsen Sønderjylland som gjorde Sønderborg Kommune opmærksom på at egen var angrebet af den vednedbrydende svamp ege-spejlporesvamp (Inonotus dryadeus). Sønderborg Kommune bad derefter Skov & Landskab om en ekspertvurdering af træet. En sådan vurdering omfatter en statusbeskrivelse og en anbefaling til fremtidig drift. Konklusionen blev at træets tilstand ikke var acceptabel ud 20 GRØNT MILJØ 4/2011

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Risikotræer. Vurdering af risikotræer

Risikotræer. Vurdering af risikotræer Risikotræer Vurdering af risikotræer 1. Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: 40156, Vurdering af risikotræer Copyright december 2007 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

Baneudvalgsmøde den 07.05.2013.

Baneudvalgsmøde den 07.05.2013. Baneudvalgsmøde den 07.05.2013. Deltagere: Afbud: Poul Hansen PH, Finn Gertov FG, Alf Abildgaard AA, Johnny Vilsen (greenkeeper), Børge Larsen BL (ref.) Knud Erik Kristensen KEK, Hans Jørgen Andersen HJA.

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 15, efterår 2004 Rockerne på DMJU s udstilling. Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde,

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Samlevejledning og brugsvejledning

Samlevejledning og brugsvejledning Vare nr. 956049 Samlevejledning og brugsvejledning til Silvan Aktivitetstårn Model B, TÜV-godkendt Læs denne vejledning grundigt igennem!! 1 Myndighedstegning Der skal søges om byggetilladelse, ved offentligt

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART

TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Alvah Routhledge UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Ole Riger-Kusk UDDELING AF

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Træningscenter Hollufgård: træning i naturen. Af fysioterapeut Gunhild Helmer Hansen, Odense kommune

Træningscenter Hollufgård: træning i naturen. Af fysioterapeut Gunhild Helmer Hansen, Odense kommune Træningscenter Hollufgård: træning i naturen Af fysioterapeut Gunhild Helmer Hansen, Odense kommune I forbindelse med træningscenter Hollufgård ligger et kæmpe parkområde med tilhørende skov, hvor det

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Kalleruphuse Grundejerforening

Kalleruphuse Grundejerforening Kalleruphuse Grundejerforening Gelskovvænget. Tybrindvænget. Ølstedgårdvej. Odense M. CVR-nr 12 94 40 39 www.kalleruphuse.dk e-mail: post@kalleruphuse.dk MEDLEMSINFORMATION BESTYRELSEN: Bestyrelsen har

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Assens Provsti Gias ydelser

Assens Provsti Gias ydelser Assens Provsti Gias ydelser Pleje og Vedligehold (1 års aftaler) Gennemgang ca. hver 3. uge i sæsonen Lugning Almindelig beskæring Indsamling af buketter Rivning og fejning Opsamling af løv Rensning af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Standardhus Einherjere type VI

Standardhus Einherjere type VI Standardhus Einherjere type VI 2002 Copyright 2002 Thomas Greve / Martin Seliger / Einherjerne Standard hus Type VI 1. Forord 3 2. Intro 4 -Ide -Opbygning 3. Martrialer 5 4 Bygning af elementer -Ramme

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Fem grunde mere til at købe Kährs

Fem grunde mere til at købe Kährs Fem grunde mere til at købe Kährs Der er mange gode grunde til at vælge et gulv fra Kährs. Naturlig skønhed og teknisk overlegenhed, for eksempel. Her er et par stykker mere. 1 2 3 4 5 Længste erfaring

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

REGELPRØVE. Aarhus Golf Club. Regelmæssigt Rundt Regel- og Handicapudvalget

REGELPRØVE. Aarhus Golf Club. Regelmæssigt Rundt Regel- og Handicapudvalget REGELPRØVE arhus Golf lub Regelmæssigt Rundt Regel- og Handicapudvalget Den store blå regelprøve Prøven (PDF) består af 17 spørgsmål med et separat svarark (Word) og et scorekort med et fiktivt handicap.

Læs mere

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Hvis du bor i et hus med termovinduer, kan du selv udskifte ruderne (glasset) med A mærkede

Læs mere