Grønt Miljø 4 / MAJ 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 4 / MAJ 2011"

Transkript

1 4 En beskæring er en såring år med græsfrø 16 Buksbom trues af agressiv svamp 20 Fredsegen 28 De gode udbud kommer ikke af sig selv 32 Den varme ø 38 Ungdomshusets nye træer er krigsveteraner Grønt Miljø 4 / MAJ Kirkegårde med værdier og forandring 58 Parkdiplomuddannelsen version 2 60 Grønne tage og sort dieselolie 62 Mere synlige landskabsarkitekter 70 Narcisser til parken 74 Den løse rodkage 76 Golfbanen der fik feriebyen ud på landet GRØNT MILJØ 4/2011 1

2 Velkommen til en verden af grønne fingeraftryk. SKÆLSKØR: ØLSTYKKE: ODENSE: KALUNDBORG: T Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør - T Frederikssundsvej Ølstykke - T Peder Wessels Vej Odence SØ - T Flakagervej Kalundborg - VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 4/2011

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR DET KONSTRUKTIVE LANDSKAB Broen over Femern Bælt blev til en tunnel. Takket være især tunnelteknologiens udvikling og hensynet til økonomi og arbejdspladser. Og lidt på grund af miljøet. Og måske også lidt på grund af landskabet. Det er i alle tilfælde en løsning der har helt andre landskabelige følger og har en anden symbolik end en bro. Storebæltsbroen og Farøbroen er ikke bare infrastruktur der binder landet sammen. Det er også imponerende landskabelige skulpturer og monumenter der for nogle samtidig signalerer dynamik og vækst. Den stærke signalværdi skabte til det sidste tvivl om forbindelsen til Femern. Men ikke nok. Tunneller er landskabeligt set diskrete løsninger helt uden broens blær. Og selv om det ikke var landskabet der afgjorde beslutningen, så kan tunnelløsningen også ses som en del af en ny landskabelig opfattelse hvor man bruger landskabet til at løse store problemer, men uden at skilte med det. Tværtimod. Tunneller kan i fremtiden på elegant vis løse mange konflikter hvor veje skal føres gennem byer og landskaber. Næsten uden at man opdager det. Men det er ikke kun tunnellen i sig selv. Den jord som graves op under Femern Bælt udnyttes til at skabe nyt naturlandskab ud for Lollands kyst. Et landskab der nok er meget kunstigt, men som er inspireret af det gamle kystlandskab før inddigningen i Og hvor man indbygger en klint der med vilje skal eroderes og genskabe den materialetransport langs kysten som det gamle havnebyggeri afskar med erosionsproblemer til følge. Desuden undgår man at dumpe den udgravede jord med de miljøproblemer det giver. Landskabsarkitekturen bruges altså til at løse miljøproblemer og skaber samtidig mere og bedre natur i en løsning der forholder sig stedets potentialer og historie. Det er samme princip der også synes at vinde når de tiltagende problemer med afstrømning, havstigninger og oversvømmelser skal løses med landskabsbaserede løsninger. Ingeniørbiologien har fået vinger. Men landskabsarkitekturen har også meget gode svar når det gælder problemer med f.eks. hedebølger, sundhed og stress. Landskabsarkitekturen har i det hele taget fået en ny og meget konstruktiv rolle når tidens store udfordringer skal håndteres. Faget er under stærkt udvikling hvor de gamle roller er bevaret, men mange nye vigtige og hårde roller kommer til. Og det vil alle led i faget komme til at mærke. Søren Holgersen FORSIDEN. Brugermedvirken i praksis. Her i et vist ungdomshus hvis brugere er ved at lægge sf-sten under kyndig vejledning fra Stenbroens Træpleje. Foto: Tommy Perle. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 4/2011 3

4 En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme Knastkegle Figur 2: En grenstump med knastkegle fra en rødgran - revet ud af stammen ved en flisning. Vi beskærer vores by- og parktræer blandt andet for at undgå en så sørgelig arkitektur som man kan se i figur 1. Bytræernes solitære voksepladser forøger behovet for korrigerende indgreb som i mindre omfang er nødvendig i tætte bevoksninger. I denne artikel beskrives først grenens anatomi og hvordan træer reagerer ved naturlig grendød. En grendød som man f.eks ser det i naturlig oprensning i skovbevoks- ninger. Det giver os en vigtig reference til den kunstige afskæring af grene som behandles sidst i artiklen. Grenens anatomi Jeg tror ikke at alle aspekter af grenens anatomiske og fysiologiske kobling med træet er fuldstændig forstået. Her er min forståelse af emnet. Det er vigtigt at forstå at en afskåret gren - i modsætning til et overfladisk barksår - mere eller mindre giver åbne led- Marv TRÆBIOLOGIEN ÅR 2011 Det er over 25 år siden at Grønt Miljø første gang skrev om den nye videnskabeligt funderede træpleje, primært med udgangspunkt i Alex Shigos forskning. Siden er den praktiske træpleje lagt fuldstændigt om. I en artikelrække af Christian Nørgaard Nielsen samler vi op på forskningens resultater. I første omgang om sårreaktioner. Første artikel i sidste nummer så på den anatomiske og fysiologiske basis for indkapsling af råd. I denne artikel fokuseres på de sår og sårreaktioner som beskæringen af grene medfører. Gren og stamme vokser sammen Grenens yngste centrale årringe og ledningsbaner fortsætter ned i stammen Gren og stamme fletter fibre hvert år Figur 1. Et solitært træ fra et boligområde. Når vi beskærer er det bl.a. for at undgå en så sørgelig arkitektur. Figur 3: En tværsnit af et ungt lindetræ. Gave fra Niels Hvass. 4 GRØNT MILJØ 4/2011

5 Figur 4. Den tidlige forårsvækst i grenen (øverst) og den senere sommervækst i stammen (nederst). ningsbaner helt ind til træets centrum (marv). Grenens første årring begynder ved stammens centrum og i takt med at grenen får flere årringe og vokser sig tykkere og tykkere, vokser knastens diameter synkront med at stammen også vokser i tykkelse. Figur 2 viser hvordan knastkeglen fra en rødgran vokser tykkere ud igennem stammen. Figuren antyder også at grenens kerne går helt ind til stammens centrum. Knastkeglen i figuren antyder også årringene i knastkeglens sammenvoksning med stammen idet grenen blev revet ud af stammen af en flismaskine. Lad os se lidt nærmere på hvordan grenens fibre og ledningsbaner samorganiseres med stammens fibre. Figur 3 viser et snit ned gennem stammen på en 15 år gammel lind. Grenens yngste ledningsbaner er direkte forbundne med ledningsbanerne i stammen (imellem de røde streger i figur 3). På grenens sider og senere også på grenens underside (gul streg på figur 3) sker der en fletning af grenens og stammens fibre og ledningsbaner. Langs grenens overside (blå streg i figur 3) sker der en sammenvoksning mellem stammens og grenens fibre. Sammenvoksningen er kendetegnet af en voldsom udvikling af marvstråler langs med sammenvoksningen på tværs af årringene i stamme og gren. Denne zone er altså meget kraftigt udstyret med parenkym som i høj grad kan bidrage til en senere indkapsling af Figur 5: Meget tydelig grenkravedannelse på et dødt og væltet træ. revner eller svampeangreb. Det forudsætter naturligvis at der ikke optræder indgroet bark. Grenkraven dannes Bortset fra finrødderne starter væksten om foråret i kronen og bevæger sig gradvist nedad gennem stammen. Væksten starter i grenene og fortsætter senere i stammen. Ifølge Shigo færdiggør grenen sin basale tykkelsesvækst med de nedadrettede forlængelser af grenens årring på stammen (figur 4, foroven) før stammens tykkelsesvækst senere overvokser grenens forårsvækst (figur 4, nederst). Det er denne senere vækst af stammen uden på grenens fibre som danner grenkraven. Det er vigtigt at forstå at grenkraven er stam- meved hvis fibre og ledningsbaner fortsætter kontinuert op og ned forbi grenen. Figur 5 viser på et dødt og væltet løvtræ meget smukt hvordan grenkraven omkring grenen består af stammeved. Ligesom antydet i figur 5 ses i figur 6 tydeligt hvor væsensforskellig koblingen er mellem stamme og gren på over- og undersiden af grenen: GRØNT MILJØ 4/2011 5

6 Figur 6. Fiberforløb i en død rødgran uden bark. A) Undersiden af grenen. Man ser det nedadgående fiberforløb hvor der sker en sammenvævning af gren- og stammefibre. Kraven ses svagt. B) Oversiden af grenen. Man ser en grenkrave af ren stammeved som blot omgiver grene uden at der sker en fletning af fibre. A B Nederst (figur 6a) sker en kobling og sammenfletning af grenens og stammens fibre i en tunge ned ad stammen. Øverst (figur 6b) sker der ikke en fletning af fibre. Grenen omvokses blot af stammen. Denne øverste kobling af stamme og gren er derimod stærkt kendetegnet af marvstråler. Det antydes også af det mørke væv i figur 9b ved den brede hvide pil. På figur 7 er tre årringsdannelser i knastkeglen kunstigt og for illustrationens skyld trukket fra hinanden. De mørke partier er grenvæv, og de lyse er stammevæv som overvokser grenens forårsvækst. Figur 7 viser således den indre struktur af den knastkegle som er vist i figur 2. Naturlig afstødelse Vi skal skelne mellem om træet aktivt afstøder en mindre gren, eller om grenen blot dør og senere falder af når den er tilstrækkelig rådden. En række arter har nemlig evnen til aktivt at afstøde mindre grene (op til flere cm i diameter) på samme måde som træerne afkapsler bladene om efteråret. Dette fænomen kaldes cladoptosis og sker ved at der dannes et korklag tværs gennem grenen ved grenbasis. Thomas (2000) skriver at en sådan grenafkastning ses hos lønnegruppen, eg, bøg, birk, poppel og pil. Figur 8 viser et sådant afstødelseslag på en poppelgren. Andre træarter er kendte for at kunne afkaste selv meget store grene uden varsel på vindstille og varme dage, f.eks. elm, eg og platan (Platanus x hispanica). Nogle skønner at det kan være en følge af intern vandstress koblet med varmeudvikling som afsted- kommer revner og senere indre råd, men forfatteren har også iagttaget mekanisk revnedannelse i grenbasis hos en ung solitær eg efter stærk vindpåvirkning. I første omgang mens træet er ungt og vitalt, kan det overvokse sådanne skader, men sådanne svage steder kan bryde op igen i stormvejr og åbne op for råd. Disse afkastningsfænomener af ældre grene er dog ikke særlig godt belyst. Afkapsling af grene Langt mere almindeligt er imidlertid når grene i naturen Figur 7. Opdeling af grenved og stammeved. De enkelte års vækst er kunstigt trukket fra hinanden for illustrationens skyld. Grenved er mørkt og stammeved er lyst. Det er stammecentrum mod venstre i billedet og stammens ydre med bark til højre i billedet. B A Figur 8. Afstødelseslag dannet i en poppelgren før træets afstødelse. A) Brudflade på grenen. B) Transversalt snit i brudfladen hvor man ser korkdannelsen ind i vævet bag selve brudfladen. 6 GRØNT MILJØ 4/2011

7 GRØNT MILJØ 4/2011 7

8 A B Figur 9. Beskyttelsesbarrierer som dannes i træer ved naturlig grendød. A) Et yngre løvtræ, B) Et nåletræ. Misfarvning og barrieredannelse fra knastkeglens spids. Figur 10. Misfarvning efter patogeners indtrængning i knastkeglen to vækstsæsoner efter grenens beskæring. dør som følge af beskygning. Når en gren ikke længere er i stand til at producere sukker nok til i det mindste at forsørge sig selv, så dør den. I den videnskabelige litteratur er der ikke belæg for de gamle skrøner om sulte-grene som tærer på resten af træet - lige bortset fra måske topskuddet (og måske øverste grenkrans i nåletræ) som opviser en kolossal relativ tilvækst på et år. Det er ikke helt klart hvordan træet regulerer konkurrencen mellem forskellige grene. Der synes dog at ske en udskillelse af svagt producerende grene i konkurrencen med stærkt producerende grene som oftest blot får mere lys. I figur 9a ses hvordan der i takt med grenens gradvise svækkelse dannes fire serier af beskyttelsesbarrierer. Zonerne A og B er forholdsvis svage og dannes på et meget tidligt tidspunkt. De er mest udprægede i grenens indre hvor de mindst aktive ledningsbaner findes. Senere dannes en stærkere barriere lige inden for grenkraven (zone C). Endnu senere er træet induceret til at forstærke forsvaret med en barriere ved adskillelsen mellem knastkegle og stammeveddet ved zone D. I takt med at grenen dør udtørrer den, og der opstår sprækker og revner i grenens ved. Disse revner vil delvist stråle ind i grenkeglen og derved eksponere stammens indre for patogene angreb. Det er antageligt årsagen til dannelsen af zone D. Det ses sammenfattende at træet over en længere periode gradvist forstærker barriererne mellem det døende grenved og stammens ved. Figur 9b viser i et nåletræ dannelsen af en barriere (zone A) lige inden for grankraven. Barrieren dannes i god tid før grenen brækker af og skaber et åbent sår. Beskæringens sårreaktion Hvad kan vi bruge denne viden til i relation til beskæring af grene? For det første kan vi koble den med vores viden om træets evne til at indkapsle angreb. Fra sidste artikel om Shigos indkapslingsmodel husker vi at træets svageste forsvar er væg 1 - altså i retning af fibre og ledningsbaner. Samtidigt husker vi at grenen netop har gamle ledningsbaner næsten helt ind til træets marv (figur 2 og 3). Det betyder at træet har en direkte og svagt beskyttet åbning helt ind til træets centrum når træet beskæres. Grenens inderste og ældste ledningsbaner leder tæt ind til centrum. Tykkere grene i kernedannende arter har dog lukket delvis af ind til centrum af træet. Som det ses i figur 10, er det da også inderst inde i knastkeglen, og der hvor grenens ledningsbaner flettes med 8 GRØNT MILJØ 4/2011

9 GRØNT MILJØ 4/2011 9

10 stammens at vi finder misfarvning og barrieredannelse to år efter beskæring af grenen. Oven over grenkeglen findes et tæt væv af parenkym i en stærk kombination af Shigos væg 2 og 3. Men langs grenens nedadgående ledningsbaner under knastkeglens underside er der hurtig spredning af patogener. Langs kallusdannelsen rundt om det ydre grensår har vi det stærkeste værn mod patogenerne (Shigos væg 4 ) som med tiden vil blive indkapslet i den tidligere grenkegle og vævet derunder. Svingende fra træart til træart er disse gamle ledningsbaner delvist stoppet med tyller. Kun i træarterne med ægte kernedannelse har vi en effektiv blokering for patogener ind mod stammens centrum, men de fleste kernedannende arter laver først kerne i grenene efter en del år. Ved normal beskæring af unge grene spiller kernedannelsen derfor en mindre rolle. I træplejen er beskæring en så naturlig del af dagligdagen at man undertiden glemmer at der er tale om en reel såring. En kunstig fjernelse af en gren skaber et åbent sår. I modsætning til naturligt grenfald i skoven har træet ikke haft tid til at forberede grenens fjernelse med indre barrierer. Tværtimod åbnes op til mere eller mindre åbne ledningsbaner. Ved beskæring af en gren opstår der altid et område i knasten med råd. Det stiller krav til træets vitalitet og evne til at indkapsle råddet. Pas på grenkraven Denne og forrige artikel forklarer også hvorfor vi ikke bør save i grenkraven ved beskæring: Hvis man saver ind i grenens krave, så får man skabt et sår og en åbning i stammens væv, og dermed har man skabt en meget hurtig udbredelsesvej for svampe både opad og nedad i stammens ledningsbaner. Husk igen at væg 1 - dvs. i ledningsbanernes retning - er træets svageste punkt når det drejer sig om indkapsling af råd. Beskæres som tynde Den biologiske baggrund viser også hvorfor det er vigtigt at klare grenbeskæringer så tidligt som muligt, gerne i planteskolen. Så længe grenene ikke er for tykke og træet i øvrigt er vitalt, bliver knastkeglens overflade samt koblingen mellem grenens og stammens ledningsbaner af begrænset volumen i træet. Derfor har et yngre og vitalt træ stadig en stor chance for effektivt at indkapsle den råd som nødvendigvis følger en sådan såring. Det er ofte et problem ved beskæring af yngre træer at grenkraven ikke er synlig. Det skyldes at grenens vækst er for kraftig. I stedet for at beskære grene per gefühl og derved risikere at skære i stammeveddet, kan man i stedet fremprovokere en grenkrave ved kraftigt at reducere grenens bladmasse og dominans. Ved at fjerne f.eks. 80% af bladmassen nedsættes grenens tykkelsestilvækst, og stammens grenkravedannelse fremmes. Samtidig fremmer man træets egen interne barriereopbygning. Få år senere kan man da med præcision fjerne grenen uden at beskadige stammen. Fjernelse af tykke grene Overordnet set bør tykke grene ikke beskæres. Hellere skal man afkorte sådanne store grene hvis de er til gene. Men afskæring kan undertiden blive nødvendig. Fortællingen om træets gradvise opbyggelse af barrierer i god tid før naturlig grendød kan inspirere os lidt når det drejer sig om sådanne kritiske beskæringer. Selv om det aldrig vil kunne hindre råd, kan man tilstræbe at give træet en chance for at mobilisere sine forsvarsværker i god tid og forberede stærke barrierer over en længere periode ved at stimulere træets forsvarsværker. Det kan gøres på forskellige måder. En måde er - som beskrevet - at reducere grenens vitalitet ved stærkt at reducere bladmassen. Så tror træet at grenen er på vej til at dø, og igangsætter dannelse af indre barrierer og lukning af ledningsbaner. En mere drastisk måde er at gennemføre beskæringen et godt stykke ude fra stammen i første omgang. Ved at efterlade en grenstab på cm igangsætter man også en barriereopbygning i træet. To til tre år senere skal man så huske at fjerne stabben. Det frarådes at fjerne store grene helt inde ved grenkraven i én operation. På figur 11 har man fjernet en stor tyk gren (cirka 50 cm i diameter) fra et ældre bøgetræ. Som det antydes i det forstørrede sårbillede, er der dybe tørkerevner i snitfladen. De åbner op for patogeners indtrængen dybt ind i stammen. Selv om man stimulerer træet til at forberede sårindkapsling vil f.eks. tørkerevner alligevel medføre rådudvikling i stammen, men man må gå ud fra at en forudgående fysiologisk svækkelse af grenens ledningsbaner mindsker råddets udbredelse betydeligt. Direkte eksperimenter med emnet er dog ikke forfatteren bekendt. KILDER Peter Thomas (2000): Trees: Their natural History. Cambridge University Press. T.J. Wardlaw, W.A. Neilsen (1999): Decay and other defects associated with pruned branches of Eucalyptus nitens. Tasforest, vol. 11, s SKRIBENT Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat og dr.agro. Han har i mange år forsket i træer og skovens økologi på Skov & Landskab, Københavns Universitet, og har nu eget rådgivende firma, SkovByKon. Figur 11. Her er der fjernet en meget tyk gren i et ældre bøgetræ. Et sådant grensår vil uvægerligt medføre betydelig rådudvikling inde i stammen. 10 GRØNT MILJØ 4/2011

11 GRØNT MILJØ 4/

12 Opsamlet drænvand kan man vande med Undersøgelse på fire golfbaner viser at der allerede i dag er en gevinst at hente Behovet for at vande på golfbaner vil stige i takt med klimaændringerne. Til gengæld kan man bruge opsamlet regn til at vande med, især det vand der drænes væk og samles op i søer. Det kan man udlede af en undersøgelse på fire golfbaner i Hornbæk, Køge, Odense og Tange. Bag undersøgelsen står Per Eduard Bjerager, Anne Mette Dahl Jensen og Marina Bergen Jensen fra Skov & Landskab. De konkluderer at der er et vist potentiale, både i økonomi og vandbesparelse. Klimaprognoserne peger på mindre sommernedbød og mere vinternedbør. FN-klimapanelets scenarie A2 siger 43% mere vinternedbør, 15% mindre sommernedbør og 4,3ºC varmere vejr når 2000-tallet rinder ud. Varmen - der giver mere fordampning - og den faldende sommernedbør øger behovet for vanding. Der er to gode grunde til at dække vandingsbehovet med opsamlet regn. For det første vil vanding af golfbaner næp- pe stå i første række når der skal gives tilladelser til indvinding fra de knappe grundvandsforekomster. For det andet kan man spare afgifter på både køb af rent vand og bortledning af spildevand. Det udnyttes på banen i Køge hvor drænvand og tagvand ledes til søer hvorfra man tager overfladevand til vanding. På de andre tre baner udnytter man endnu ikke opsamlet regn til vanding. Odense henter vand i en brønd ved en sø, og Tange har egen boring. Begge kunne ellers spare omkring kr. pr. år ved at gøre som i Køge. Ingen af de tre baner har endnu problemer med at have vandingsvand nok. Det har man derimod i Hornbæk. Her er forbruget begrænset af en indvindingstilladelse, og det aktuelle behov er på det dobbelte af forbruget. Her er der altså også en ressourcemæssig grund til at udnytte andre kilder til vanding. Desværre har man på den sandede jord ikke dræn at hente vandet fra. NØGLETAL FOR FIRE BANER Hornbæk Køge Odense Tange AREALER Samlet areal, ha Drænet areal, ha 4, Vandet areal, ha 2, Greens, ha 0,9 2 1,5 2 Teesteder, ha 0,5 1,5 1,1 1 Fairways, ha Tage, m P-pladser, m Belægning, m INDVINDING OG VANDING Indvindingsskilde Brønd Søer Brønd Egen ved sø ved sø boring Indvindingstilladelse, m 3 /år Fri Vandingsforbrug, m 3 /år Vandingsbehov, m 3 /år Vandingsafgift, kr./år Vandingsvand, kr./år Drikkevand, m 3 /år NEDBØR OG AFSTRØMNING Nedbør, m 3 /år Tage, m 3 /år Belægninger, m 3 /år P-pladser, m 3 /år Drænede arealer, m 3 /år Data om arealer, indvinding og vanding er leveret af klubberne Data for de fire baner viser at potentialet især ligger i de drænede arealer hvor noget af regnen bliver til drænvand der kan opsamles og bruges til vanding. Denne kilde kan tilmed blive større fordi den stigende temperatur udvider spillesæsonen ind i den våde vinter og dermed øger behovet for dræning. Det er af gode grunde kun en del af regnen der falder på de drænede arealer der kan blive til vandingsvand. Meget fordamper eller bruges af græsset. Meget siver ned til grundvandet, især i sandet jord. Desuden falder meget nedbør uden for vandingssæsonen, så det kræver stor bassinkapacitet hvis man skal bruge dette vand. På sandjord kan store bassiner være nødvendige for at genbruge regnen. Der forestår således en stor opgave i at kvantificere den mulige udnyttelse af drænvand til vanding under forskellige forhold, forklarer Bjerager og co. Nedbøren der falder på tage, belægninger og parkeringspladser, er beskeden i forhold til drænede arealer, men den kan udnyttes mere direkte og med mindre tab ved fordampning og nedsivning. Vandet kan bl.a. bruges til toiletskyl og vaskemaskiner når man følger regler fra Rørcenteranvisning nr. 3 fra Teknologisk Institut. På den måde kan man reducere udgiften til drikkevand. sh På Hornbæk Golfbane tages vandingsvandet fra en sø der får vandet fra en boring ved bredden. Foto: Bente Mortensen KILDER Per Eduard Bjerager, Anne Mette Dahl Jensen, Marina Bergen Jensen (2011): Skal vi opsamle regnvand til vanding? Greenkeeperen 1/2011. Per Eduard Bjerager, Anne Mette Dahl Jensen, Marina Bergen Jensen (2011): Opsamling af regnvand på golfbaner. Videnblade Park & Landskab Skov & landskab, KU. 12 GRØNT MILJØ 4/2011

13 GRØNT MILJØ 4/

14 90 år med græsfrø Hunsballe Frø A/S er i front med frø til plænegræs. Det begyndte i 1921 med fodergræsser der også blev brugt til plæner GRÆSPLÆNENS UDVIKLING I DANMARK Årstal 1930 erne 1950 erne 1970 erne 1990 erne 2010 erne Status i samfund og fokus i debat Den moderne have Haven skal bruges Fornyet interesse for de finere nuancer af plænegræsser Græsørken kobles på betonslum. Stor udbygning af villakvarterer. Græs er bare noget man sår imellem de andre ting i haven Fodbold kommer på farve-tv Fusioner og opkøb i græsbranchen. Sortsafprøvning privatfinansieres. Den vedligeholdelsesfrie have med fliser og sten er i fokus. Golf og vintergræsboldbaner til superliga og stadions. Store globale konsortier Af Winnie W. Olsen Hunsballe Frø A/S så dagens lys den 25. juni 1921 og det var også i tyverne at sketchen 90-års-fødselsdagen blev skrevet. Sketchen har kultstatus, og der er næppe én i Danmark som ikke ved hvordan man skal falde rigtigt over et isbjørnetæppe uden at spilde én dråbe fra det vippende glas på bakken. Men det er meget få som mestrer kunsten! Det er på samme måde med frøbranchen. Teknik, omhyggelighed og øvelse. Det er nøgleordene og hemmeligheden bag Hunsballe Frø A/S som efter 90 år er parat til at tage kampen op med det 21. århundrede. Op gennem det 20. århundrede voksede forretningen, og man havde stabil produktion og afsætning. Kvalitet og god kundepleje var gode danske dyder som firmaet stadig praktiserer den dag i dag. I 90 erne begyndte Hunsballe Frø at vende blikket udad. Man byggede nye, moderne produktionsanlæg og øgede frøavlsarealerne. Som kronen på værket fik man 50% ejerskab af forædlingsvirksomheden Euro Grass Breeding. Og Hunsballe mener selv i al beskedenhed at have nogle af Danmarks bedste sorter af rajgræs, engrapgræs og rødsvingel til plæner og sportsanlæg. Fra drøvtygger til stjerne Forædlingen af plænegræsser er gået stærkt de sidste år. I dag har Euro Grass Breeding over 100 godkendte plænegræssorter på den europæiske sortsliste. Den moderne forædling har betydet at plænegræssorterne er blevet tættere, mere finbladede, mere slidstærke, mindre modtagelige for sygdomme og naturligt lavt voksende. For 90 år siden var græsplæner stadig forbeholdt de store herregårde og godser. Siden er der sket så meget på forædlingsfronten at man kan tale om flere generationer af plænegræstyper. De fodergræsser som blev anvendt i begyndelsen af 1900-tallet kan kaldes den første generation af plænegræsser. Fodergræsserne OG DE GRÆSARTER MAN HAR BRUGT Græsarter Udvalg fra fodergræsser som allerede var under sortsafprøvning Alm. rajgræs, italiensk rajgræs, rødsvingel arter, stivbl. Svingel, engsvingel, fåresvingel, alm. rapgræs, engrapgræs, lundrapgræs, fladstrået rapgræs, fioringræs, hundehvene, alm. hvene, kamgræs, timothe, hundegræs, engrævehale (Boye, 1959) Alm. rajgræs, italiensk rajgræs, rødsvingelarter, stivbl. svingel, fåresvingel, strandsvingel, alm. rapgræs, engrapgræs, lundrapgræs, fladstrået rapgræs, enårig rapgræs, hvene, kamgræs, timothe (Dæhnfelt, 1981) Alm. rajgræs, Iitaliensk rajgræs, rødsvingelarter, stivbl. svingel, fåresvingel, strandsvingel, alm. rapgræs, engrapgræs, timothe Alm. rajgræs, italiensk rajgræs, rødsvingelarter, stivbl. svingel, fåresvingel, strandsvingel, alm. rapgræs, engrapgræs, timothe Kilde: Torben Dam, Skov & Landskab var grove og tuedannende græsser som ikke egnede sig til græsplæner, men de udgjorde den oprindelige genpulje der dannede baggrunden for moderne græsforædling. Formålet med forædlingen var at udvikle sorter der var mere velegnede til fine, klippede græsplæner. I 70 erne tog græsforædlingen rigtig fart, og drivkraften var lanceringen af farvefjernsynet. Med farvernes introduktion dukkede de brune og nedslidte plæner op. Derfor intensiveres jagten på grønne, velplejede fodboldbaner og golfbaner som tog sig godt ud på TV. Denne jagt foregår stadig. Sidste nye skud på stammen er de højt sofistikerede sports-rajgræsser som ud over at besidde rajgræssernes velkendte slidstyrke nu også besidder plænegræssernes høje skudtæthed og finbladethed. Tidligere havde rajgræsserne slidstyrke, men de var grovbladede og ikke særligt skudtætte. De moderne plænegræssorter dukkede også op i 70 erne. De blev kaldt mini-turf eller mini-græsser fordi de adskilte sig fra de ældre plænegræsser ved at have en lavere højdetilvækst. De tålte også lavere klippehøjder og højere klippefrekvens. Samtidig var græsslåmaskinen blevet hvermands eje, og parcelhusene poppede op som paddehatte. Det fremskyndede udbredelsen af de moderne plænegræssorter der i dag anvendes i alle haver, anlæg og parker. Der foregår hele tiden en forædling frem mod bedre og stærkere sorter. Udviklingen af en ny græssort tager i gennemsnit år, så det kræver fremsynethed og tålmodighed at arbejde med græsforædling. Test af plænegræsser I 1921 forædlede og afprøvede Hunsballe Frø selv sine egne sorter på forskellige lokaliteter i Danmark. I dag står Euro Grass Breeding for forædlingen, og sorterne afprøves bl.a. af Scandinavian Turfgrass Testing. Før i tiden var det Plantedirektoratet som stod for afprøvningen af kandidater til den danske sortsliste. 14 GRØNT MILJØ 4/2011

15 Chefen for plænegræsforædling i Euograss Breeding, Cord Schumann, viser forsøgsstationen i Assendorf, Tyskland, frem for danske besøgende. Plantedirektoratet udgiver hvert år en sortsliste over anerkendte plænegræssorter der er lidt bedre end målesorten. De anerkendte sorter kan genkendes på S et efter sortsnavnet. De anerkendte sorter kan udmærke sig på nogle enkelte karakterer. De er ikke nødvendigvis bedre end målesorten på alle karaktererne. Ofte er det sådan at målesorterne til at begynde med er bedre end de anerkendte sorter, men efter en årrække bliver de overhalet af feltet og målesorten erstattes af en ny målesort. Engrapgræs Limousine S er stadig en af de mest slidstærke og skudtætte engrapgræsser på trods af at den har været målesort siden Alm. rajgræs Vesuvius S blev S- mærket lige før jul sidste år, og det er en af de nye sportsrajgræsser som vil påvirke normen for danske rajgræssers slidstyrke, skudtæthed og finbladethed. Det gode skotske frø I dag er det en selvfølge at landmanden tørrer græsfrøet før frøet leveres til Hunsballe. Det er almindelig praksis at når frøet ankommer til Huns- balle, udtages der prøver, og vandindholdet i frøet bestemmes med det samme. Engang var det bedste frø på markedet skotsk frø. Det var der aldrig noget i vejen med, sagde man. Frøet spirede godt og mugnede ikke. Hemmeligheden var at man havde opfundet tørringsanlægget så man kunne fjerne fugtigheden fra frøet så det ikke mugnede og samtidig bevarede frøets spireevne. Skotternes opfindsomhed skyldes nok at de havde behov for at tørre malten til deres malt-whisky! Hvorvidt der er belæg for denne påstand eller ej vides ikke. Men efter en studietur til Skotland fik Hunsballe Frøs grundlægger, Jens Hvidberg, luret skotterne kunsten af, og der blev bygget tørringsanlæg overalt i Danmark. Rensning fra tredje sal Principperne bag rensningen er stadig de samme som de var for 90 år siden. Det tørrede frø skal renses for stubbe og ukrudtsfrø, og det bruges der forskellige solde og triører til. I gamle dage bar man sækkene op til tredje sals højde, senere brugte man elevatorer og fyldte frøet i en silo øverst oppe og lod frøet dumpe ned gennem tårnet. For hver etage var der forskellige rensere, og i princippet var frøet rent når det nåede bunden, ellers fik det en tur mere i næste tårn. I dag står renserne side om side, og den største forskel fra dengang er at vi kan rense langt større mængder end man var i stand til dengang. Græsfrøet har ikke forandret sig, men opfindelsen af trucken var en landvinding for frøbranchen som revolutionerede logistikken og æstetikken i produktionen. For 90 år siden opbevarede man græsfrøet i håndsyede jutesække som man stablede oven på hinanden ved muskelkraft. Stablen af sække kunne aldrig blive højere end en mand kunne løfte sækken op. Når frøsækkene havde ligget et stykke tid på lageret, kastede musene sig over dem. Nogle gange kunne gulvet blive helt levende af mus når en sæk blev løftet op, og der gik hul på den. Det var specielt når sækkene skulle læsses at det kriblede og krablede overalt. Det var et kunststykke at forhindre musene fra de ødelagte sække i at løbe over i en ny bunke frø til opsækning og starte forfra. I dag stabler vi trækasserne med græsfrø i pæne lige rækker i op til seks meters højde, og musene er ikke længere en plage. Der er rent og pænt overalt, og luften er renset for støv. Når frøet sækkes op og forlader fabrikken, er det renset og certificeret. Alle frøpartierne er registreret hos Plantedirektoratet, og der er fuld sporbarhed helt tilbage til landmanden, selv når poserne står ude i butikkerne eller hos anlægsgartneren. Der foreligger analysecertifikater på alle frøpartier som skal overholde Markfrøbekendtgørelsen for spiring og renhed m.m. Verden har ændret sig på 90 år, og det samme har Hunsballe Frø A/S, men omdrejningspunktet i virksomheden er stadig produktion og salg af kvalitetsgræsfrø til de danske plæner. Hunsballe Frø A/S i er dag et af de førende frøfirmaer i Europa med produktion og eksport af græsfrø til plæner, fodbold- og golfbaner. SKRIBENT Winnie W. Olsen er cand.hort. og produktchef hos Hunsballe Frø A/S. GRØNT MILJØ 4/

16 Buksbom er ofte brugt som hækplantepå kirkegårde og i historiske haver. Her er den brugt som hæk- og figurplante på Norrvikens Trädgårdar ved Båstad. Det er ikke kun træer der er udsat for farlige sygdomme der sår tvivl om deres fremtidige anvendelse. Det gælder også buksbom der tumler med tiltagende problemer med svampesygdomme, især svampen Cylindrocladium buxiola. Konsekvensen kan især blive alvorlig for kirkegårde og historiske haver hvor buksbom med sin tætte og stedsegrønne vækst er den foretrukne plante til hække, parterrer og formklipninger. En landskabsarkitektonisk nøgleart. Problemet kan derfor få store økonomiske konsekvenser for fremtiden. Men ikke kun det. Den døende buksbom er også en trussel mod vores grønne kulturarv, skriver Charlotte Rosander der er i gang med et forskningsprojekt om svampesygdomme på buksbom på Sveriges Lantbruksuniversitet. Svampesygdommen der skyldes Cylindrocladium buxiola har ikke fået et dansk navn. På engelsk kaldes den Box Buksbom trues af agressiv svamp Det er en ubehagelig sygdom som vi må leve med - for buksbom kan vi ikke undvære Bligth. På dansk kunne navnet være Buksbomskimmel som det foreslås af plantepatolog Magnus Gammelgaard på Problemerne med svampesygdommen opstod i England i 1990 erne og har siden spredt sig hurtigt takket være international plantehandel med utilstrækkelig plantekontrol. Nu findes sygdmmen formentligt i det meste af Europa. Også i Danmark hvor der i følge Magnus Gammelgaard er registreret udbredte angreb. DNA-undersøgelser beviste i 2002 at det var en svamp af arten Cylindrocladium der var problemets afgørende årsag. Svampearten fik derfor efternavnet buxiola. Cylindrocladium kendes i forvejen fra Rhododendron, Azalea og andre vedplanter. Her er der dog tale om en anden art, Cylindrocladium scoparium. Pletter der breder sig Symptomerne er normalt først brune pletter på bladene. De spreder sig ret hurtigt til hele bladet. Angrebet fortsætter på stiklen og dens øvrige blade. I alvorlige tilfælde angribes også roden og hele planten. Bladene falder af, og planten dør og efterlader døde felter i hækken. I ældre planter kan man tit se at toppen er grøn, medens resten er visnet. Brunsorte streger på stilkene er et karakteristisk tegn. Ellers kan symptomerne i begyndelsen let forveksles med svidningsskader og dårlig vækst på grund af komprimeret jord, vand- og næringsmangel eller nematoder. Dertil kommer at en anden svampesygdom, Volutella buxi, kan give lignende symptomer. Bladene bliver dog mere bleggule end brune, og sygdommen er ikke nær så agressiv som C. buxiola. C. buxicola udvikler under fugtige forhold mycelium og sporer på bladenes underside. Denne svampebelægning er hvid mens den belægning V. buxi skaber er lyserød. Der er også den forskel at V. buxi mest angriber om foråret mens C. buxiola mest angriber senere på året. De klæbrige sporer C. buxicola overvintrer som hvilestadier (mikrosklerotier) i nedfaldsløvet. De kan - sammen med bladene - antagelig overleve i flere år i de øverste jordlag. Om foråret vokser myceliet og danner sporer så snart forholdene er tilstrækkeligt gunstige. C. buxiolas sporer er klæbrige og spredes med regnsplash, insekter og andre dyr og af mennesker, f.eks. med fodtøj og beklædning. Formentligt kan sporerne også spredes med vinden, men ikke over så lange afstande som det kendes fra andre svampe. Sporerne klæber sig fast på bladet og kan inficere det direkte gennem bladoverfladen og igangsætte et hurtigt sygdomsforløb. Bladene skal være fugtige 5-7 timer i træk for at inficeringen kan ske, men til gengæld kan svampen - som 16 GRØNT MILJØ 4/2011

17 VROOM WASTE CONTAINER Design: Espen Voll Tore Borgersen Michael Olofsson Photo: Adam Stirling 2011 VESTRE.COM PORTO VIA MOMBELLO VROOM URBAN KYOTO VROOM APRIL ACCEPTOR GRØNT MILJØ 4/

18 Lyse eller mørkebrune blade er de første symptomer på angreb af Cylindrocladium buxicola. Angrebet kan senere brede sig til hele planten. Foto: Magnus Gammelgaard. en såkaldt koldsvamp - vokse lige fra 5 o C til 30 o C hvor den går i stå. Er svampen først inde, breder myceliet sig i karstrengene til hele planten. På grund af svampens livscyklus trives den bedst i tætvoksende hække hvor der er skygge og fugt, og hvor klipningen løbende sørger for at der er blade på jorden. Også V. buxi elsker disse forhold, også fordi klipningen skaber de sårskader som denne svamp kræver for at kunne inficere buksbomplanten. Forskellig modtagelighed Buksbom er en slægt med mange arter, men de to der mest bruges er Buxus sempervirens og Buxus microphylla. Begge findes i et hav af sorter hvor de mest almindelige er B. sempervirens Suffruticosa og B. microphylla Faulkner. Alle arter og sorter er modtagelige for buxiola, men undersøgelser peger på at Suffruticosa er modtagelig, muligvis på grund af dens kompakte vækst der giver mere fugt og skygge på bladene - og derfor giver svampen bedre vilkår. Mindst modtagelig synes at være Buxus balearica med sine tykke og læderagtige blade som svampens sporer kan have svært ved at passere. Den rene art Buxus sempervirens angribes også, men takket være sin kraftige genvækst kan den hurtigt regenerere efter en sundhedsbeskæring. Fungicid med begrænsning Sygdommen følges tæt især i England hvor sygdommen opstod og bl.a. truer de berømte knots gardens med formklippede buksbom. I England ser man bl.a. på hvad svampemidler - fungicider - kan gøre. De seneste resultater viser at fungicider kan forebygge angreb og beskytte raske planter. Er planterne smittede, kan fungicider kun skjule symptomerne, Langsgående brunsorte streger på stænglerne er et typisk symptom. Foto: Magnus Gammelgaard. men ikke slå svampen ihjel. Fungiciderne har derfor også hidtil haft en tvivlsom rolle fordi de har gjort det muligt at sælge planter der kun tilsyneladende var raske. I Sverige følger Sveriges Lantbruksuniversitet sygdommen. Her ser man udelukkende på biologiske og andre ikke-kemiske metoder, bl.a. fordi pesticider er forbudt på Professionelle maskiner til professionelle folk! Renovationsvogne (satellitvogne) til bl.a. dagsrenovation m.m. til boligselskaber, campingpladser og andre tilsvarende steder med behov for indsamling fra decentrale steder. Leveres i flere forskellige størrelser og kundetilpassede udførelser. Eller de professionelle maskiner til pleje af grønne områder. F.eks. GreenLine Combi-Trailer, GreenLine VertiFlex eller GreenLine komposter. Kontakt din forhandler, eller ParkLand for yderligere information eller demonstration. ParkLand Maskinfabrik A/S Tlf GRØNT MILJØ 4/2011

19 svenske kirkegårde ligesom de er på danske. I Danmark er der endnu ikke taget officielle initiativer mod sygdommen. Forebyg og fjern Indtil videre er der ikke helbredelsesmetoder der kan slå svampesygdommen ihjel, men der er flere muligheder for at mindske infektionstrykket. Man skal undgå at indkøbe smittede planter. Er der alligevel smittede planter, skal de kasseres. Man kan eventuelt sætte indkøbte planter i karantæne i mindst tre uger så det afsløres om planterne er inficerede, også selv om de er fungicidbehandlet. Man kan også holde sig til modstandsdygtige sorter, kun tage stiklinger fra sunde planter og undlade at plante hvor planterne vil stå i skygge og derfor har våde blade i lang tid. I eksisterende plantninger kan man forebygge sygdommens spredning ved at holde høj hygiejne: desinficere de sakse og andre redskaber man bruger og undgå at overføre smitte med fodtøj og beklædning. Endvidere kan man Under fugtige forhold udvikler Cylindrocladium buxicola mycelium og sporer på bladenes underside. Svampebelægningen er hvid. Hvis det var Volutella buxi ville farven være nærmest lyserød. Til højre ses mycelium og sporer set med mikroskop. Man kan ane de stavformede sporer. Fotos: Magnus Gammelgaard. dæmpe smitterisikoen ved ikke at klippe planter når de er fugtige og ikke vande fra oven så bladene bliver våde. Er planterne angrebet, kan man klippe angrebne skud af så snart de viser symptomer. Har sygdommen bredt sig, graves planten op. Visne blade bør også fjernes da de kan give smitte næste år. Når man genplanter, bør jorden udskiftes for at fjerne de sporer der er i jorden. Ved kraftige angreb kan man fjerne alle planter sammen med det øverste jordlag. Alt inficeret materiale skal graves ned eller brændes. Plantepatolog Magnus Gammelgaard er relativt optimistisk: Der er tale om en ret alvorlig sygdom som dog med nogle enkle tiltag og en en vis grad af omtanke forhåbentlig kan undgås, skriver han på sin hjemmeside. Og fastslår at vi må lære at leve med sygdommen, for buksbom kan vi ikke undvære. sh KILDER Charlotte Rosander (2011): Döende buxbom - ett hot mot vårt gröna kulturarv. Gröna Fakta 2/2011. Utemiljö 2/32011 og MOVIUM. Magnus Gammelgaard (2010): Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola). Biologiske løsninger: Spil sammen med miljøet sund fornuft, idag og for fremtiden! E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af parkanlæg, golfbaner, fodboldbaner og lign. Kontakt os og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter. Græspleje/græsfrø Organiske gødninger Specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Analyser og sygdomstests Chefgartner Jens Povlsen: OSMO er LEGOLAND Billunds foretrukne leverandør af organiske og miljøvenlige gødningsprodukter. E. Marker A/S Tlf.: LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse LEGO Gruppen. GRØNT MILJØ 4/

20 (1) Fredsegen på Gråsten bytorv omkring år Bygningen bag træet blev revet ned omkring Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn. FREDSEGEN Af Iben M. Thomsen og Simon Skov Egen på Gråsten Torv havde ikke fået den beskyttelse fredningen burde have sikret. Træet var angrebet af ege-spejlporesvamp og kunne ikke reddes (2) Fredsegen omkring år Bygningen bag træet bliver revet ned kort efter. Bemærk lange grene til højre, den øverste har været beskåret (pil). Fem år senere er de begge fjernet. Den 1. marts blev Fredsegen fældet efter 140 år på torvet i Gråsten. Træet var fredet, men det nytter ikke noget at frede træet hvis man ikke freder de nære omgivelser, viser den lærerige sag. I sommeren 2010 blev en borger i Gråsten opmærksom på nogle gule svampe ved foden af Fredsegen. Vedkommende henvendte sig til Naturstyrelsen Sønderjylland som gjorde Sønderborg Kommune opmærksom på at egen var angrebet af den vednedbrydende svamp ege-spejlporesvamp (Inonotus dryadeus). Sønderborg Kommune bad derefter Skov & Landskab om en ekspertvurdering af træet. En sådan vurdering omfatter en statusbeskrivelse og en anbefaling til fremtidig drift. Konklusionen blev at træets tilstand ikke var acceptabel ud 20 GRØNT MILJØ 4/2011

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0 DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden

Læs mere

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige

Læs mere

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

At beskære eller ikke at beskære

At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære Frit efter Shakespeare Ingrid og hendes træ En historie fra det virkelige liv i Sverige Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt, Ph.D Slotsgartner

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

De seneste års forbedringer.

De seneste års forbedringer. INDLEDNING Albertslund Golfbane placeret i et gammelt kulturområde, tæt ved Store Vejleå og afgrænset mod sydøst af motorring 4, og mod vest en cykel/gangsti der støder op til kommunegrænsen til Høje-Taastrup.

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Plænegræs til ethvert formål 1

Plænegræs til ethvert formål 1 Plænegræs til ethvert formål 1 Indholdsfortegnelse Hunsballe Frø - Din plænegræspartner 3 Brugsplæner 4 Villa-Turf 4 Villa-blanding 4 Special-Turf - Ny sammensætning 5 Kløver-Turf 5 Svensk/Classic-Turf

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Musse Skyttecenter. Færdig - Efterår 2012

Musse Skyttecenter. Færdig - Efterår 2012 Vedligeholdelsesarbejder udført i Musse Skyttecenter 25 m bygningen: Skydelokalet Skydelokalet blev skadet af fugt i 2010-2011 på grund af kraftigt nedbør. Fugt og begyndende råd og svampedannelse i brædder

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Midterhellen på Hvidovrevej mellem Baunebakkevej og Toft Sørensens Vænge. Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Juni 2012 Indhold

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Undersøgelsesrapport Popler i dybden

Undersøgelsesrapport Popler i dybden Undersøgelsesrapport Popler i dybden På Island har mange kommuner plantet træer langs gader og motorvejer, primært i rækker eller grupper. Træerne er i de fleste tilfælde alaskapopler, af forskellige sorter.

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse!

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse! Baneguide Velkommen til Det er med stor glæde, vi kan præsentere dig for denne baneguide, til gavn for førstegangsbesøgende og som arbejdsredskab for spillere, der ønsker større udbytte af runder eller

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Referat af Baneudvalgsmøde

Referat af Baneudvalgsmøde Referat af Baneudvalgsmøde 7.07.2008 Deltager Birgit, Jette, Ewan og Steen Udvalget gennemgik banen med henblik på at liste op hvad medlemmer og greenfeespillere kan tænkes at observere på en runde. Udvalg

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Hellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014

Hellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Gentofte Kommune har udarbejdet et forslag til en ny plan for Hellerup Kirkegård. Den nye plan skal imødekomme tidens ønsker til gravsteder og skal sikre, at

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 1 Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 Velkommen til 25 år jubilæum i Frederikshavn Golfklub. Velkommen til medlemmer, ansatte, sponsorer, samarbejdspartnere og andre venner af Golfklubben og selvfølgelig

Læs mere

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Henrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe

Henrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe Visuel Identitet Ditlev Hellesøe 1 Indholdsfortegnelse Problemanalyse... 3 K Strategi... 3 Idéudvikling... 4 Medieproduktion... 5 Test... 6 Offentliggørelse... 6 Konklusion... 6 2 Problemanalyse Ditlev

Læs mere

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Udnyt pladsen rør ingen hindringer

Udnyt pladsen rør ingen hindringer Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse!

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse! Baneguide H U L P L A C E R I N G E R Velkommen til Det er med stor glæde, vi kan præsentere dig for denne baneguide, til gavn for førstegangsbesøgende og som arbejdsredskab for spillere, der ønsker større

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

tækkers visuelle univers

tækkers visuelle univers tækkers visuelle univers inspiration og udvikling 2006 Fra skovens skygge til coorporate identity En sommernat i skoven mellem teltdug og fuldmånen stod skyggen af et egeblad. En silhuet, en form, en fortælling,

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere