Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.
|
|
- Adam Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer samt sikre forvaltningernes engagement, er der i forbindelse med redegørelsen gennemført 2 workshops samt møder og besøg hos de forskellige forvaltninger i Københavns Kommune. Der har været en positiv tilkendegivelse fra forvaltningerne side om at indgå i projekter med afprøvning af bæredygtige transportformer. Københavns Kommune har mere end køretøjer, som består af meget forskellige typer af køretøjer med et vidt forskelligt anvendelsesmønster. Netop variationen i anvendelse og køretøjstype er afgørende i forhold til, hvilke bæredygtige transportteknologier, der er mest hensigtsmæssigt at anvende. Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Journalnr /BBT Oversigt over køretøjer og teknologier Mindre arbejdskøretøjer (vogne og redskaber) Biler (person, taxi og kommunale) Busser (midi, by, shuttle og havne) Større arbejdskøretøjer (lastbiler og traktorer) 2-15 kw kw 75- >100 kw Effekt Bio-brændstoffer Forbrændingsmotor el-hybrid Batteri Brint El-hybrid Brint På baggrund af dialog med forvaltningerne er der fremkommet en bruttoliste over mulige projektforslag, som dækker 6 projektforslag vedrørende introduktion af brint og batteri køretøjer samt 8 projektforslag om
2 anvendelser af biobrændstoffer. Projektforslagene er delt op i to kategorier: Side 2 af 6 1. Pilot og demonstrationsprojekter skal kunne bidrage til videreudvikling af en teknologi. Disse projekter kræver ressourcer til evaluering og optimering af teknologien, træning og information af medarbejdere og omverdenen. Disse projekter vil have en stor signalværdi i forhold til omverdenen og vise at København går forrest i afprøvning og indførelse af avancerede bæredygtige teknologier indenfor brintelektriske køretøjer. 2. Introduktionsprojekter har til hensigt at introducere brændstoffer og teknologier der er kommercielt tilgængelige, men som endnu ikke er udbredte i Danmark, og hvor Københavns Kommune kan gå foran. Samtlige projektforslag med budgetoverslag Pilot og demonstrationsprojekter Projekt År År Brændselscelle brint busser i København 15 mio. kr. 80 mio. kr. Brint elektriske hybrid personbiler i Kommunen 8 mio. kr. 38 mio. kr. Brint elektriske hybrid arbejdskøretøjer i Kommunen 4,5 mio. kr. --- Brændselscelle brint havnebus i København --- 2,5 mio. kr. Brændselscelle elektrisk hybrid midi bus i København --- 1,5 mio. kr. TOTAL 27,5 mio. kr. 122 mio. kr. Københavns Kommunes finansieringsandel mio. kr mio. kr. Forudsætninger Brændselscelle brint busser i København : 1 stk. bus til 7 mio. kr. og produktions og tankstationsanlæg til 8 mio. kr : 12 stk. busser á 5 mio. kr. og infrastruktur til 20 mio. kr. Brint elektriske hybrid personbiler i Kommunen : 5 stk. brændselscelle biler á 1,2 mio. kr. og optankningsstander til 2 mio. kr : 40 stk. brændselscelle biler á 0,7 mio. kr. og infrastruktur til 10 mio. kr. Brint elektriske hybrid arbejdskøretøjer i Kommunen : 10 stk. brændselscellekøretøjer á 0,25 mio. kr. og optankningsstandere til 2 mio. kr. Brændselscelle brint havnebus i København : Konvertering af havnebus til brændselsceller 1,5 mio. kr. og optankningsstander til 1 mio. kr. Brændselscelle elektrisk hybrid midi bus i København : Konvertering af midibus til brændselsceller 1,5 mio. kr.
3 Introduktionsprojekter Side 3 af 6 Projekt År År Batteri biler i hjemmeplejen 1,5 mio. kr. --- Bioethanol E85 (85 % bioethanol) på udvalgte biler (fx borgmesterbiler) 2,0 mio. kr. 2,3 mio. kr. Bioethanol-hybrid, E85-elektrisk plug-in hybrid kører med en kombination af batteri og forbrændingsmotor. 1,1 mio. kr. 1,8 mio. kr. Bioethanol E10 i hjemmeplejen og Center for Miljø 5,0 mio. kr. --- Biodiesel B5-B30 (5 % og 30 % biodiesel) på dieselkøretøjer 5,0 mio. kr. --- Biodiesel B30-B100 på udvalgt entreprenørmateriel 0,5 mio. kr. --- Bioethanol E85 på busser 4,5 mio. kr. 10,0 mio. kr. Biodiesel B30-B100 på busser 2,0 mio. kr. --- Biodiesel, evt. ethanol, på renovationskøretøjer 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. TOTAL og kommunens finansieringsandel 22,1 mio. kr. 14,6 mio. kr. Forudsætninger Batteri biler i hjemmeplejen og Center for Miljø : 5 stk. biler á 0,3 mio. kr. og etablering af oplader 0,6 mio. kr.; i alt 2,1 mio. kr. dog er merpris 1,5 mio. kr. hvis det sker i forbindelse med planlagt udskiftning af biler Bioethanol (E85) på udvalgte FFV biler (Flexible Fuel Vehicle kan køre på 85 % ethanol) : 10 stk. FFV á 0,3 mio. kr. og etablering af E85-stander á 0,5 mio. kr.; i alt 3,5 mio. kr. heraf udgør merpris ved udskiftning til FFV 1,5 mio. kr. hvis det sker i forbindelse med planlagt udskiftning af biler : 15 stk. FFV á 0,3 mio. kr.; i alt 4,5 mio. kr. heraf udgør merpris ved udskiftning til FFV 2,3 mio. kr. hvis det sker i forbindelse med planlagt udskiftning af biler Bioethanol-hybrid (E85-elektrisk plug-in Hybrid) : 1 stk. modificeret Hybrid á anslået 0,6 mio. kr. og evt. etablering af E85-stander og/eller opladningsstander á 0,5 mio. kr : 3 stk. modificeret Hybrid á 0,6 mio. kr. Bioethanol (E10) i hjemmeplejen og Center for Miljø : Etablering af 10 standere á 0,5 mio. kr. Biodiesel (B5-B30) på dieselkøretøjer : Etablering af 10 standere á 0,5 mio. kr. Biodiesel (B30-B100) på udvalgt entreprenørmateriel : Etablering af 1 tank á 0,5 mio. kr. Bioethanol (E85) på busser : 2 stk. ethanol-bus á 2,0 mio. kr. Etablering af 1 stander á 0,5 mio. kr : 5 stk. ethanol-bus á 2,0 mio. kr. Biodiesel (B30-B100) på busser : Etablering af 4 standere á 0,5 mio. kr. Biodiesel, evt. ethanol, på renovationskøretøjer : Etablering af 1 standere á 0,5 mio. kr : Etablering af 1 standere á 0,5 mio. kr.
4 Side 4 af 6 Både i EU og Danmark er der afsat økonomiske midler til støtte for udvikling og afprøvning af renere teknologier og brændstoffer. Som det ses af ovenstående budget, er der primært støttemidler at hente indenfor pilot- og demonstrationsprojekter. Det skyldes at introduktionsprojekterne typisk anses for at værende for tæt på en egentlig markedsføring, hvorfor udgifterne hovedsagelig må forventes at bæres af kunden (Københavns Kommune) og virksomhederne selv. Udvælgelse af relevante projektforslag Det anbefales at igangsætte følgende projektforslag: Pilotfase hvor teknologien afprøves År Demonstrationsfase i storskala År brintelektriske busser inkl. tankstation 15 mio. kr. Ca brintelektriske busser og udbygning brintinfrastruktur 5 brintelektriske personbiler 8 mio. kr. Ca. 25 brintelektriske personbiler og udbygning af brintinfrastruktur Ca. 10 brintelektriske arbejdsmaskiner 4,5 mio. kr. Ca. 15 brint eller batterielektriske køretøjer til vedligeholdelse i parker, gågade, kirkegårde mv. Rådgivningsydelser, evaluering, information og uddannelse af personale til vedligehold og drift af bæredygtige køretøjer Bemanding af projektsekretariat af 2 projektansatte og 2 teknikere til servicering af ny teknologi 4 mio. kr. Rådgivningsydelser, evaluering, information og uddannelse af personale til vedligehold og drift af bæredygtige køretøjer 5 mio. kr. Bemanding af projektsekretariat af 2 projektansatte og 3 teknikere til servicering af ny teknologi 85 mio. kr. 25 mio. kr. 4 mio. kr. 5 mio. kr. 12,5 mio. kr. I alt 36,5 mio. kr. I alt 131,5 mio. kr. Kommunens finansieringsandel 24 mio. kr. Kommunens finansieringsandel 42,5 mio. kr. Den samlede kommunale finansiering for hele perioden ( ) bliver på 66,5 mio. kr. ud af 168 mio. kr. Brintprojekterne er opdelt i en pilot- og demonstrationsfase. I forbindelse med pilotfasen vil det være muligt at søge om nationale støttemidler til afprøvning af brintteknologien i personbiler og arbejdsmaskiner, hvor det danske erhvervsliv står stærkt. Hvis København vælger at opstarte pilotforsøg med brint, vil vi efterfølgende få mulighed for at søge om tildeling af EU støttemidler til demonstrationsforsøg med bl.a. busser. Afprøvning af brint i busser, arbejdsmaskiner og personbiler skal besluttes som en samlet pakke, hvis der skal opnås størst mulighed for tildeling af nationale og EU støttemidler. Baggrund for udvælgelse af projektforslagene Der er valgt forsøg med brint som brændstof i busser, personbiler og mindre arbejdsmaskiner. Brintforsøg med busser giver mulighed for medfinansiering fra EU. Samtidig sikrer brintbusser en yderst ren og støjsvag kollektiv trafik, kombineret med en stor synlighed i gadebilledet. Brintforsøg med personbiler er valgt fordi, der ligger et stort mar-
5 ked for kommercielt salg, hvilket gør det attraktiv for private firmaer at deltage med ekspertise og økonomisk bistand i projektet. Brintforsøg med mindre arbejdsmaskiner er valgt, fordi teknologien her er længst fremme, og dermed umiddelbart giver mest miljø for pengene. Side 5 af 6 Projektforslagene er således koncentreret om afprøvning af brint i forskellige typer køretøjer, for at høste erfaringer med forskellige køretøjstyper og sikre den optimale medfinansiering. Pga. brintteknologiens markante miljøgevinster indgår brintteknologi både i den danske og europæiske teknologisatsning. Det gør det i øjeblikket gunstigt at søge om økonomisk støtte til projekterne. I modsætning til køretøjer på biobrændstoffer, så har brintelektriske køretøjer en støjsvag motor, der slet ikke udsender sundhedsskadelige stoffer som fx partikler og kvælstofdioxid. Brintelektriske køretøjer vil i sammenligning med benzinbiler kunne bidrage med op til ca. 30 % eller 100 % CO 2 besparelse, hvis brinten produceres ud fra enten naturgas eller vedvarende energikilder, som fx vindmøller. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor undersøge muligheden for at indkøbe akkrediteret grøn el baseret på vedvarende energikilder. Brint er ikke en naturligt forekommende energikilde, men produceres ved at anvende vedvarende energikilder eller fossile brændstoffer til at danne strøm, der kan spalte vand til brint og ilt. Allerede i dag står lande som Danmark med et problem i form af overskudsstrøm. Strømmen stammer især fra vindmøller, der producerer elektricitet, som vinden blæser, og ikke nødvendigvis når forbrugerne har brug for strømmen. Det er typisk et problem om natten, når lyset, komfurerne, fjernsynene, computerne og vaskemaskinerne er slukkede. Det betyder, at Danmark i perioder sælger billigt overskudsstrøm på det internationale marked. Problemet med overskudsstrøm vil vokse i fremtiden i takt med, at vindkraften udbygges. Her kan brint med fordelt anvendes i fx busser, personbiler og arbejdsmaskiner. Det skyldes, at brinten kan lagres og udligne de forskelle, der er mellem produktion og forbrug af energien. Samtidig er brinten billigere at lagre end el i batterier, specielt i store mængder. Brintelektriske køretøjer har desuden den fordel i forhold til batteribiler (daglig tale elbiler), at de kan tankes på ca. 5 min. ligesom traditionelle benzin- og dieselkøretøjer. Batteribilerne har derimod en opladningstid på typisk 3-15 timer. En hurtig optankning gør det muligt for brugeren at komme langt omkring, mens batteribiler begrænser sig til kortere ture. Derfor satser bilfabrikanterne hovedsagelig på en fremtidig kommercialisering af brintelektriske køretøjer, da den dækker flere kunders behov, mens rene batteribiler i højere grad forventes som en nicheproduktion. Der sker dog en løbende udvikling inden for både brintelektriske og batteri køretøjer, som kommunen følger.
6 Side 6 af 6 Andre undersøgte brændstoftyper og teknologier I redegørelsen om renere brændstoffer og teknologier til transport, er mulighederne for at anvende batteribiler, samt 1. og 2. generations biobrændstoffer ligeledes blevet undersøgt. Batteribiler er lydløse og forurener ikke i nærmiljøet, og er derfor meget velegnet som bybiler. Samtidig er batterierne blevet bedre siden kommunens seneste forsøg med batteribiler. I øjeblikket har batteribiler dog så lang opladningstid (flere timer), at det gør bilen uegnet til langdistance kørsel, da den ikke hurtigt kan lades op under vejs. Den lange opladningstid har betydet, at batteribilen ikke er blevet kommercielt udbredt, selvom at den første batteribil blev opfundet tilbage omkring år Bilbranchen er opmærksom på problemstillingen, og noget tyder på, at enkelte bilfirmaer indenfor nogle år vil kunne producere batteribiler med kort opladningstid (ca. 10 min.). Kommunen vil derfor løbende følge udviklingen. I forbindelse med kommunens almindelige indkøb af personbiler og minibusser, kan det fremover være relevant at se på anvendelse af rene batteribiler eller hybridbiler. Med hensyn til bioethanol, der kan tilsættes benzinen, har Københavns Kommune allerede indgået en 2 årig indkøbsaftale med Statoil, som leverer 5 % 1. generation bioethanol på tankstationerne. 2. generation bioethanol vurderes først klar til kommercielt salg om ca. 5 år. Det anbefales ikke at investere i konkrete projekter med afprøvning af højere iblandingsprocenter end 5 % af hverken 1. eller 2. generation bioethanol. Det skyldes, at både 1. og 2. generations bioethanol er en begrænset ressource, der maks. kan dække % af de fossile brændstoffer, hvis fødevareproduktionen, biodiversiteten og unødigt miljøbelastning af naturen skal undgås. Selvom at 2. generations biobrændstoffer har mindre relevans i forhold til fødevareproduktionen, vil det fortsat være en begrænset ressource. Biobrændsler anvendes derfor miljømæssigt bedst i kraftvarmesektoren, hvor den udnyttes mest energieffektivt og med størst CO 2 reduktionspotentiale til følge. Hvis den begrænsede biomasse flyttes fra kraftvarmesektoren til transportsektoren, vil det medføre en lavere CO 2 gevinst. Undersøgelser indikerer, at biodiesel kan tilstoppe filtrene og forringe deres levetid. Endvidere har biodiesel produkterne svært ved at leve op til den europæiske norm for brændstofkvalitet. Københavns Kommune er derfor allerede i dialog med Færdselsstyrelsen og Teknologiske Institut, om at få undersøgt og håndteret de problemstillinger, der evt. vil kunne opstå i forbindelse med den kommende miljøzoneordning, hvor der netop stilles krav om partikelfiltre.
Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereMuligheder på trafikområdet
Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug
Læs merePROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM
PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause
Læs mereForsøgsordning med biodiesel
Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereINTRODUKTION TIL HYBRIDISERING
INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING HVILKE SYSTEMER EGNER SIG TIL HVAD? Lars Overgaard Faglig Koordinator for Landtransport Transportens Innovationsnetværk Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle
Læs mereOvervejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006
Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereBilteknologi, nu og i fremtiden
Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereSpar op til 20% på dit brændstofforbrug
Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget
Læs mereVi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva
Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereKørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave
KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereRegeringens planer for elbiler
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs mereFremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor
Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor Hvad er opgaven? Mindske/fjerne transportsektorens udslip af CO 2 2007: ~160 gram CO 2 pr. km 2015: 130 gram CO
Læs mereOpdateret Projektbeskrivelse
Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereNordisk Fjernvarmesymposium i Ålesund d. 12 15. juni 2004. Småskala biomasse v/ Viktor Jensen, DFF
Nordisk Fjernvarmesymposium i Ålesund d. 12 15. juni 2004 Småskala biomasse v/ Viktor Jensen, DFF Småskala biomasse Småskala biomasse i fjernvarmen i Danmark I alt ca. 150 værker med biomasse som hovedbrændsel
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereJ.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.
Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereGRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK
03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,
Læs mereForsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger
Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger Trafikdage i Aalborg Tirsdag d. 25. august 2009 Niels Bahnsen, energichef nba@niras.dk Og Anne Gedved Christoffersen ach@niras.dk Disposition
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereDI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI
04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereRES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne
RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.
11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereBiogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder
Biogas til tunge køretøjer Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder Støttede projekter Trafikstyrelsen har støttet: Projekt i Københavns kommune: 4 skraldebiler og en tankstation Det Økologiske
Læs mereCenter for Grøn Transport. v/niels-anders Nielsen Centerleder
Center for Grøn Transport v/niels-anders Nielsen Centerleder Vision Center for GrønTransport skal være det danske kompetencecenter for bæredygtig transport og CO2 udledning. Center for Grøn Transport skal
Læs mereRen transport - idéer og kommentarer. November 2015.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 59 Offentligt Ren transport - idéer og kommentarer. November 2015. Vi taler meget om den grønne omstilling. Vi vil gerne gøre alt på en god,
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereAnbefalinger Indkøb af busser og lastbiler
Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til
Læs mereMILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu
MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T Til: ENERGISTYRELSEN Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen 8. kontor J.nr. Ref JBu Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte
Læs mereFORSKELLEN LIGGER I DETALJEN. Vigtigste konkurrencemæssige fordele ved LG Solar.
FORSKELLEN LIGGER I DETALJEN Vigtigste konkurrencemæssige fordele ved LG Solar. FINANSIEL STYRKE HVORDAN ER DEN AKTUELLE SITUATION INDEN FOR SOLAR-INDUSTRIEN? Markedet for solarenergi ændrer sig væsentligt.
Læs mereEcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011
EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 Partnere i EcoGrid EU Der er 16 partnere i EcoGrid EU 6 danske partnere Derudover partnere
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereTEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk
TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport www.tinv.dk NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Netværket er et samarbejde imellem Transportens
Læs mereBudgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013
Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereSKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1
SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 19-01-2015 Teresa Rocatis, Projektleder 2 Madsen Bioenergi I/S Biogasanlægget vil årligt få tilført: - ca. 100.000 tons kvæg-
Læs mereForsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask
Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereKøretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut
Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereSmart Grid i Danmark Perspektiver
Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereEnergi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner
Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner April 2013 2013 Side 1 GRØN OMSTILLING ØVRIGE RESULTATER: Danskerne synes det er en god idé at begrænse bilernes CO2 påvirkning Holdningen er især udbredt
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereJ.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:
Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mere(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)
Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereBudgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik
Økonomi-forvaltningen BUDGETNOTAT Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Baggrund Københavns Kommune har målsætninger om CO2-neutralitet og ren luft. For busserne betyder det, at de i 2025 skal være
Læs mereSF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016
SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 Ved Jan Ravn Christensen, formand for Økonomiudvalget Aarhus Kommune står igen overfor besparelser. Den økonomiske krise er fortsat over byen, landet
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereOvertagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)
AKTUELT I REGION NORDJYLLAND V/ UDVALGSFORMAND OTTO KJÆR LARSEN 3 AKTUELLE EMNER I NORDJYLLAND Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse Nyt EU-projekt om
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereH2 Logic brint til transport i Danmark
H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA
Læs mereSAGSFREMSTILLING Budgetforliget vedrørende budget 2013-16 indeholder et punkt om Anvendelse af gas i transportsektoren, hvor følgende indgår:
Økonomi- og Erhvervsudvalget 20-08-2014 Anvendelse af gas i transportsektoren Sagsnr.: 13/62985 Sagsansvarlig: Karl Johan Legaard SAGSFREMSTILLING Budgetforliget vedrørende budget 2013-16 indeholder et
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mere