demokrati og magt i grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "demokrati og magt i grønland"

Transkript

1

2 demokrati og magt i grønland

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Redigeret af Gorm Winther DEMOKRATI OG MAGT I GRØNLAND AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Demokrati og magt i Grønland er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Niels Hougaard ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 FORORD Den grønlandske del af den danske magtudredning afsluttes med denne artikelsamling efter ca. to års arbejde. Undervejs har mange personer været involveret i projektet på den ene eller den anden måde. En tak skal derfor lyde herfra til de mange i Grønland og Danmark,der tog sig tid til at deltage i seminarer og diskutere demokrati og magt i Grønland (DEMA-projektet). Det har været inspirerende at lytte til de mange indlæg og modtage kommentarer, og jeg vil håbe, at projektet har medvirket til at klargøre behovet for yderligere forskning af denne karakter. Det grønlandske demokrati er endnu ungt, og man konfronteres derfor ofte med det unge demokratis fødselsveer, samtidig med at det post-koloniale samfunds magtrelationer ikke uden videre lader sig omkalfatre. En særlig tak skal lyde til den danske magtudrednings forskningsledelse for,at man også viste interesse for at ville inddrage det grønlandske samfund blandt Magtudredningens mange projekter. I denne forbindelse skal det gode samarbejde med professor Peter Munk Christiansen og professor Lise Togeby fremhæves. I hele projektetperioden har vi endvidere haft et udmærket samarbejde med Landsstyreområdet for kultur, uddannelse, forskning og kirke og i denne forbindelse særligt forskningskoordinator Tom Greiffenberg,der har gjort en utrættelig arbejdsindsats undervejs i diskussionerne og i tilrettelæggelsen af DEMA-projektets seminarer.der skal i denne forbindelse også rettes en tak til forskningssekretær Anne Lise Sørensen,der ind imellem har fungeret som projektets sekretær og som assisterede med renskrivning af artiklerne. Også en tak til projektets studentermedhjælpere Karoline Mathiassen og Flemming Enequist.Endelig skal der lyde en tak til den grønlandske Selvstyrekommission for en god løbende dialog omkring projektets problemstillinger og en tak til de øvrige medlemmer af projektledelsen Wolfgang Kahlig og igen Tom Greiffenberg for et godt løbende samarbejde. Gorm Winther Aalborg,december 2003

7 Kalaallit Nunaat du med dit forjættede, usande øgenavn Grønland får i ulveklæder foroven bundfrossen forneden bundløs afladshandlernes klondyke danaidernes hobby De har den fornøjelse at besidde magten og æren i al evighed (med tak til Machiavelli) Uddrag fra Aqqaluk Lynge: Ode til Danaiderne (Dansk imperialisme i Grønland) trykt i Arqaluk Lynge: Til Hæder og Ære Tupigusullutik angalapput.

8 INDHOLD gorm winther kapitel 1. Demokrati og magt i Grønland 9 finn lynge kapitel 2. Kunuk op gennem tiden 25 jes adolphsen kapitel 3. Hvad er magt i Grønland? 31 jakob janussen kapitel 4.Demokratiets vilkår i Grønland 39 thomas andersen og ole tonsgaard kapitel 5. Vælgermagt i Grønland 55 peter munk christiansen og lise togeby kapitel 6. Grønlands elite 80 gorm winther kapitel 7. En ny klasse i Grønland? 105 rasmus ole rasmussen kapitel 8. Havfiskeri/kystfiskeri magt og afmagt i Grønlands hovederhverv 133 klaus georg hansen kapitel 9. IT-sektoren i et magtperspektiv 162

9 hanne petersen kapitel 10. Magt og myndighed skift og forandringer 195 karen langgård kapitel 11. Magt og demokrati og sprog 215 wolfgang kahlig kapite l 12. Samfundsforskning i Grønland set i et magt- og participationsperspektiv 236 Om forfatterne 255

10 kapite l 1 DEMOKRATI OG MAGT I GRØNLAND g orm w i nthe r I november 2002 inviterede statsminister Anders Fogh Rasmussen fungerende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt med til NATO-topmødet i Prag senere på måneden.baggrunden var en forventning om,at det amerikanske missilforsvar ville komme på mødets dagsorden. Og da de amerikanske planer uvægerligt vil berøre grønlandske interesser, har statsministeren ment,at det var relevant at invitere Grønland med.udenrigspolitikken er et af de områder,hvor Hjemmestyret ikke har formelle beføjelser til at varetage grønlandske interesser. Hjemmestyret er derfor afhængigt af, at rigsmyndighederne finder det opportunt at invitere Grønland med. Selvstyretanken og den grønlandske befolknings mulighed for at deltage i de beslutninger,der vedrører det grønlandske folk,er central i projektet om demokrati og magt i Grønland (DEMA-projektet),som afrapporteres i denne bog.siden Hjemmestyrets etablering i 1979 har staten overført flere af de områder, som tidligere blev varetaget i statsligt regi, til Hjemmestyrets administration. Men der er fortsat områder, hvor beslutningstagere i Danmark træffer beslutninger med virkning for Grønland, eller hvor de træffer beslutninger, som påvirker beslutningsprocesserne i Grønland. Fra grønlandsk side er der derfor også et ønske om et øget selvstyre, og om at hele befolkningen skal inddrages i denne proces.disse ønsker er senest formuleret af den grønlandske Selvstyrekommission,der begyndte sit arbejde i For det første er der som nævnt det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område,hvor den formelle kompetence ligger hos rigsmyndighederne,men hvor grønlandske interesser i et samarbejde med Danmark i stigende grad har kunnet gøre sig gældende.der er dog fortsat områder,hvor der er behov for at udvikle større grønlandsk kompetence og ansvar, eksempelvis vedrørende sikkerhedspolitik og en selvstændig grønlandsk repræsentation i internationale forsamlinger. For det andet er der spørgsmålet om økonomisk afhængighed af den danske stat og EU, som vedrører de danske bloktilskud og EU s betalinger for 9

11 fiskerirettigheder. Det grønlandske samfunds rådighedsbeløb øges med ca. halvdelen af BNP som følge af de ensidige indkomstoverførsler fra Danmark et forhold der kan hæmme processen mod et reelt selvstyre. Grønland indgår i øvrigt endnu i en møntunion med Danmark.En dansk indtræden i den europæiske møntunion vil formodentlig indebære, at Grønland må anmode om den samme faste kurs,som eksisterer mellem en dansk og en færøsk krone.et økonomisk selvbærende Grønland ville måske kunne bære en egen møntfod med kursdannelse internationalt,men dette må siges at ligge meget langt ude i fremtiden. For det tredje er der råstofområdet. Den eksisterende råstofaftale bygger på,at de første 500 mio. kr. af et offentligt provenu af udvinding skal deles ligeligt mellem staten og Hjemmestyret, og at yderligere indtægter skal genforhandles. Dette skal ses i lyset af, at staten ifølge den hidtidige tolkning af hjemmestyreloven ikke påfører det grønlandske samfund forringelser som følge af overførsel af opgaver, der hidtil har været finansieret og varetaget af staten. For det fjerde er der den mulige fremtidige afhængighed af transnationale selskaber,der etablerer sig i Grønland,f.eks.i råstofsektoren,og måske også i andre sektorer af økonomien.privatiseringer drøftes fortsat,og processen er nu igangsat med privatiseringen af dele af den hidtil offentligt ejede butikskæde KNI. Et dansk selskab bliver sammen med ledende medarbejdere hovedaktionær i det nye selskab,som for en tredjedels vedkommende er ejet af Hjemmestyret.Tele Greenland A/S har offentliggjort sit udspil til en privatisering, og det må forventes, at en række selskaber vil fremkomme med udspil i samme retning.forslagene har indtil videre overvejende været traditionelle privatiseringsmodeller, men der har i den offentlige og politiske debat også være røster,der har advokeret for et styrket lokalt ejerskab.der er for så vidt ikke uenighed om,at der skal ske privatisering af en række opgaver. Uenighederne opstår typisk om den hastighed,hvormed privatiseringerne skal gennemføres,og om hvor meget dansk og udenlandsk kapital,der skal lukkes ind. For det femte venter der det grønlandske samfund nogle temmelig omfattende bygge- og anlægsopgaver.det drejer sig om omfattende renoveringer af den eksisterende boligmasse og infrastruktur, og det drejer sig om omfattende bygge- og anlægsarbejder i de kommende vækstcentre Ilulissat (Jakobshavn),Sisimiut (Holsteinsborg),Nuuk (Godthåb) og Qaqortoq (Julianehåb).Ydermere er der fortsatte udbygningsopgaver med hensyn til lufthavne. I forbindelse med Landstingets forårssamling 2002 har der været rø- 10

12 ster fremme om at udbygge vandkraftværkskapaciteten, ligesom der har været forslag om etablering af veje mellem Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Sisimiut, mellem Narsarsuaq og Qaqortoq og mellem Nanortalik og Nalunaq-minen. I det omfang man ikke kan skaffe kvalificeret lokal arbejdskraft,øger store bygge- og anlægsopgaver imidlertid afhængigheden af tilkaldt arbejdskraft. Endelig er der for det sjette de post-koloniale syndromer i form af institutionel afhængighed af de magtstrukturer, som Grønland overtog fra Danmark. I den grønlandske hverdag støder man ofte på resignation og fremmedgørelse.der synes ikke at være tradition for at igangsætte noget eller for at tage noget initiativ i forhold til arbejdssituationen.i diskussionerne af behovene for en øget produktivitet slår man i den grønlandske debat på en udbygning af uddannelsessystemet.det præciseres imidlertid ikke, hvordan man skal udnytte denne akkumulation af viden i et samfund som det grønlandske, der er præget af både fremmedgjorthed og fravær af incitamenter for at bryde de onde cirkler. De fremmedgjorte holdninger kan forklares ved eksistensen af en ny post-kolonial social klasse, der fortsat sidder på afgørende magtpositioner i det grønlandske samfund.det er set,at man ved besættelse af stillinger, hvortil der er grønlandske kvalificerede ansøgere, alligevel foretrækker danske ansøgere. Dette kan naturligvis skyldes kvalifikationsforskelle,men det kan også skyldes sædvaner inden for den teknokratiske elite eller en organisationskultur, hvor den grønlandske ansøger kommer til kort. Demokratisering og decentralisering er ikke bare et spørgsmål om at få overført mere kompetence og ansvar til Grønland.Det er også et spørgsmål om at få brudt de onde cirkler, der er fulgt med de importerede magtstrukturer fra Danmark og den grønlandske overtagelse af kontrollen. En ny social klasse har overtaget kontrol og styring med de politiske og økonomiske beslutninger. Også i dag er en betragtelig del af den grønlandske økonomi offentligt styret, bestyrelsesmedlemmerne i de offentlige selskaber er udpeget politisk,og på trods af erklærede målsætninger om decentralisering og selvforvaltning har man ikke formået at ændre på disse forhold. Aktuelle debatter i Grønland vidner om en kritik af politikernes dispositioner. Der har været en tendens til at betragte selvstyre som et gode i sig selv. Ofte har man ikke interesseret sig for, hvad der efterfølgende er sket med den interne demokratiseringsproces,der skulle være fulgt efter overtagelserne af kompetence og ansvar.problemet er,at det ikke er lykkedes at få indfriet de demokratiske ambitioner, og derfor er der behov for at få iden- 11

13 tificeret de problemer og syndromer, der er fulgt med overtagelsen af kompetencer og ansvar. I forbindelse med de store overtagelser i firserne og overgangen til offentlige aktieselskaber i halvfemserne var der f.eks.røster fremme om andelsdrift og lokal inddragelse. I Nunavik i Ny Quebec i Canada har man en levedygtig kooperativ bevægelse og stort set ingen statsdrift i Grønland er det omvendt. DEMA- PROJEKTETS TEMAER Ovennævnte problemer udstikker nogle af de væsentligste rammer for magtudøvelse i det grønlandske samfund og vil derfor også blive tematiseret i denne antologi.dema-projektet har været organiseret omkring nogle seminarer, hvor antologiens forfattere har kommenteret på hinandens bidrag.der er afholdt to indledende seminarer på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) i Nuuk (Godthåb) i oktober 2000 og på Center for Nordatlantiske Studier på Roskilde Universitetscenter i marts 2001.Derefter fulgte et opfølgende seminar og forelæsninger på Ilisimatusarfik i efteråret 2001,og i foråret 2002 blev der afholdt en afsluttende workshop i Ilulissat (Jakobshavn).Projektet er blevet tilrettelagt af en projektgruppe bestående af lektor Wolfgang Kahlig fra Ilisimatusarfik, forskningskoordinator ved Grønlands Hjemmestyre Tom Greiffenberg og med Gorm Winther som projektleder. Yderligere havde projektet tilknyttet to studentermedhjælpere, stud. scient.adm.erne Karoline Mathiassen og Flemming Enequist. DEMA-projektet har løbende haft en dialog med Selvstyrekommissionen,uden at der har været et formaliseret samarbejde. Det har fra starten været klart, at projektet skulle være uafhængigt af politiske og økonomiske interesser, og at det alene skulle fungere på grundlaget af bevillinger fra den danske Magtudredning. Fra begyndelsen har antologien været bredere anlagt end de fleste andre projekter under den danske Magtudredning,fordi de deltagere,der kan indbydes til at deltage i en grønlandsk magtudredning,arbejder på forskelligt grundlag og inden for forskellige samfundsvidenskabelige discipliner. Intentionen har været,at antologien skal befrugte den offentlige debat i Grønland. DEMA-projektet har søgt at fokusere både på nogle af de områder, Selvstyrekommissionen har taget op, og på en række af de temaer, som blev udstukket i forbindelse med den danske Magtudredning.Disse temaer har vi så i DEMA-projektet udbygget med en særlig grønlandsk dimension. De overordnede problemstillinger har således været: 12

14 Individ,bruger og borger i Grønland.Her fokuseres især på medborgernes deltagelse i det politiske og det økonomiske liv og på den politiske og økonomiske magtfordelings konsekvenser for medborgerskabet i Grønland. Herunder rejses spørgsmålet om politisk fattigdom blandt vælgerne. Politiske institutioner i Grønland belyses gennem analyser af det politiske og socio-økonomiske system,klasserelationerne,eliter,myndighedsdannelse og de politiske beslutningstageres interaktion med interesseorganisationer og store offentlige selskaber. Hvor stort et råderum har de politiske beslutningstagere i forhold til de eksisterende magtstrukturer,i forhold til organisationerne og i forhold til overnationale politiske fora som den danske stat og transnationale selskaber? De politiske beslutningers tilblivelse,indhold og konsekvenser i Grønland belyses gennem diskussioner af konkrete beslutningsprocesser og af generelle træk ved politiske beslutninger i Grønland. Samfundsmæssige forandringsprocesser i Grønland. Her sættes der især fokus på erhvervspolitik og økonomisk politik med henblik på at vurdere,hvor stort et økonomisk-politisk råderum beslutningstagerne reelt har. Især fokuseres der på magt og afmagt i forbindelse med udviklingen af det grønlandske fiskeri og IT-sektoren.Ydermere indgår spørgsmålet om økonomiske magtkoncentrationer og store foretagenders mulighed for at påvirke beslutningsprocesserne vedrørende en demokratisering. Kultur, sprog og videnskab fokuserer dels på Grønland i relation til det dobbelt-sprogede samfunds måde at håndtere magtudøvelse og demokratiseringsprocesser på og dels på de metodeproblemer, der er forbundet med denne dualitet i kultur og sprog,og som opstår, når forskere af europæisk oprindelse og med en etnocentrisk forudforståelse af den virkelighed,der skal analyseres,gennemfører forskningsprojekter i Grønland. ARTIKLERNE OG FORARBEJDET Bevillingen til DEMA-projektet gav ikke økonomisk råderum for nye projekter og større dataindsamlinger. I stedet er samtlige bidragydere blevet bedt om at reflektere over demokrati og/eller magt i relation til den forskning, de allerede havde gennemført eller var i gang med. Fra starten var det et krav, at hvert bidrag skulle behandle en valgt problemstilling eller et problemkompleks teoretisk,og at man i denne forbindelse kunne vælge enten at inddrage både magt- og demokratibegrebet eller det ene af dem. Med hensyn til metodevalg og empirisk analyse var forfatterne frit stillet. 13

15 På workshoppen i Ilulissat blev det klart,at stort set alle de præsenterede artikeludkast var både samfundskritiske og fokuserede på aktuelle problemer. Der var bred enighed om, at dette er en nødvendighed for den samfundsvidenskabelige forskning i Grønland. Samtidig har det været vigtigt, at projektet ikke medvirkede til at danne nye myter om det grønlandske samfund. Det har danske samfundsforskere allerede bidraget rigeligt til. Antologien er et oplæg til diskussion og forhåbentligt også til flere og nye forskningsprojekter, der med flere ressourcer i ryggen kan bearbejde de præsenterede problemer mere grundigt. Artiklerne bærer præg af et samspil mellem forskellige samfundsvidenskabelige discipliner.dette gælder endda i nogle tilfælde inden for den enkelte artikel,hvilket gør en stringent disciplinorienteret opdeling af artiklerne vanskelig at gennemføre. Men lidt groft taget dækker artiklerne følgende emneområder: Begrebsdannelse omkring magt og demokrati i Grønland Politologisk analyse med særlig vægt på demokrati og vælgerdeltagelse Sociologisk analyse med vægt på stratifikations-, elite- og klasseanalyse og på myndighedsbegrebet Analyse af erhvervsudvikling og økonomi dels med vægt på de offentlige selskabers påvirkninger af de politiske beslutninger, dels med vægt på udviklingsproblemer og udviklingspotentialer i Grønlands hovederhverv,fiskeriet Analyse af det duale samfund, hvor der refereres til kulturforskelle og i denne forbindelse sproget og forskningen. Grønlandsforskningen udføres i dag på grundlag af meget sparsomme ressourcer.på de nævnte idé- og problemformulerings-seminarer skortede det ikke på input til,hvad en grønlandsk magtudredning kunne tage op.mange gav deres besyv med og kom med gode og brugbare forslag til nye forskningsprojekter. Særligt seminaret vedrørende idé- og problemformulering ved Ilisimatusarfik i oktober 2000 var i denne henseende tankevækkende for den dialog- og formidlingsorienterede grønlandsforsker. På seminaret deltog både landstingsmedlemmer, medlemmer af Selvstyrekommissionen, ressourcepersoner fra de politiske partier, embedsmænd, deltagere i den grønlandske samfundsdebat,forskere,forfattere og grønlandske studerende. Alligevel må det konstateres,at mange af de gode forslag nu ligger ubenyttede hen.det behøver imidlertid ikke fortsat at være tilfældet,for på semi- 14

16 naret var der også tanker om at nedsætte et mere permanent forum omkring magt- og demokratiforskning i Grønland med oprettelsen af en hjemmeside, med regelmæssige møder med indbudte foredragsholdere på Ilisimatusarfik og med præsentation af forskningsresultater og studenterrapporter. I denne sammenhæng vil det også være vigtigt at finde finansiering til større samfundsvidenskabelige projekter og endnu flere fastansatte forskere, der kan videreføre arbejdet med at få etableret forskning med udgangspunkt i de ønsker og behov,der kom til udtryk på seminaret.det er meget vigtigt,at den samfundsvidenskabelige forskning på Ilisimatusarfik bliver styrket og opnår den position,den er berettiget til.hidtil har de tilvejebragte ressourcer internt på institutionen ikke tilnærmelsesvis kunne sikre dette.og der er næppe nogen tvivl om, at magt- og demokratiforskning af mange i Grønland opleves som noget særdeles relevant,som der også vil være behov for i fremtiden. På trods af de trange betingelser er det gået med DEMA-projektet som planlagt. Det vil blot være kedeligt, om demokrati- og magtforskning i Grønland ophørte med denne publikation, som måske i højere grad skal opfattes som en appetitvækker end som noget fikst og færdigt. En grønlandsk magtudredning kan ikke siges at være gennemført endnu,men der er lagt nogle startbaner til yderligere grønlandske og måske vestnordiske forskningsinitiativer inden for dette område. Finn Lynge beskriver i sin artikel Kunuk op gennem tiden noget meget centralt, nemlig hvordan man gennem tiderne har opfattet udefra kommende ledere, og hvordan man selv har praktiseret ledelse i de primitive samfund og måske til en vis grad i det moderne samfund af i dag.i historien om Kunuk præsenteres en række karaktertræk,som alle gerne vil identificere sig med. Kunuk er den dygtige fanger, som fra barnsben har været vidne til vold og mord,og som på sin flugt fra alt det skrækkelige kommer rundt i verden og ser, hvordan andre mennesker lever og opfører sig.det gamle Inuitsamfund har altid fremstået som noget sympatisk.hvem kan ikke se det noble i Inuitkulturen med dens dybe afsmag for alt høvdingevæsen, ønsket om at lede kammeraterne ved eksemplets magt og bestræbelsen på at tage hånd om de svageste i dette ligemændenes samfund.et sådant samfund kan den udefra kommende kolonisator let overtage,og det kan være svært at slippe af med de udefra påtvungne magtrelationer og sædvaner selv i dagens post-koloniale samfund. Århundreders småhøvdinge op og ned langs kysten har sat sine spor.som Jonathan Motzfeldt sagde det i sin velkomsttale til den franske udenrigsminister i sommeren 2000,er grønlænderne blevet vænnet 15

17 til kun at gøre det, som kolonibestyreren havde givet dem besked på, eller som de havde fået lov til.jonathan Motzfeldt sluttede sin tale med at sige, at den tid er forbi nu.det centrale i Lynges artikel og i flere af artiklerne i denne antologi kan næppe sammenfattes mere koncist end ved det spørgsmål,der stilles i artiklen som en eftertanke til Jonathan Motzfeldts konstatering i sommeren 2000: Er den det? Findes der ingen selvundertrykkelse mere i folket? Er al overdreven autoritetstro blevet tryllet væk den 1. maj 1979 [hvor man indførte hjemmestyre, GW]? Står man over for en person, som gør sig stærk i munden og signalerer al mulig slags autoritet,så la r man ham.andet ville jo være uhøfligt,ikke! Jes Adolphsen søger i artiklen Hvad er magt i Grønland? teoretisk at analysere magtrelationerne mellem grønlændere og danskere i Grønland ud fra mødet mellem den måde grønlændere levede på,og den måde danskere lever på.centralt i denne fremstilling står et sammenstød mellem to former for livspraksis,nemlig en oprindelig grønlandsk og en dansk.de to yderpunkter for disse kulturer kalder Adolphsen henholdsvis identitetslinjen og modernitetslinjen,og imellem disse finder man et spekter af forskellige former for livspraksis i Grønland.Magten i Grønland hviler imidlertid på de regler, der er defineret af verdensmarkedet og af den danske livspraksis. Spørgsmålet er,om man uden videre kan inkorporere sådanne principper i det grønlandske samfund.adolphsen fremhæver her,at det hører med til et demokrati, at ingen aktører eller grupper af aktører får for megen magt. Derfor har demokratier også forskellige check-mekanismer indbygget. Først og fremmest og selvfølgelig også i Grønland periodiske valg.men princippet om magtens tredeling er ikke uproblematisk i Grønland.Når det er lovgiverens fætter, der er dommer, og hans bygdefælle, der er den udøvende magt, er skotterne mellem magtens tre dele ikke særligt vandtætte. Og når samtidigt de fleste erhvervsvirksomheder er offentligt ejede,kan det give problemer for, at magtens tredeling kan udfylde sin oprindelige mission,at forhindre magtmisbrug,nepotisme og undertrykkelse. Efter de indledende artikler følger to politologiske tilgange til spørgsmålet om demokrati i Grønland og til de problemer, der er forbundet med at implementere et pluralistisk og parlamentarisk system efter europæisk forbillede. Formanden for den grønlandske Selvstyrekommission, Jakob Janussen, giver i artiklen Demokratiets vilkår i Grønland sit eget bud på, om det repræsentative demokrati fungerer i Grønland. Hans teoretiske udgangspunkt er Robert A. Dahls krav til, hvordan et demokrati skal fungere. På overfladen synes Grønland at leve op til Dahls krav. Men den spredte bosæt- 16

18 ning,de barske levevilkår, det uddannelsesmæssige efterslæb, fraværet af en kritisk presse og de politiske partier, der skal træde de første barnesko til, er alle faktorer,der står i vejen for et velfungerende demokrati. Ifølge Janussen er det ud fra et demokratisk synspunkt særligt bekymrende,at betydende grupper i samfundet ikke mener,at de er bundet af de autoritative beslutninger,der er truffet af de myndigheder,som er sat til at stå for styret af samfundet. Samtidig bakser Hjemmestyret i disse år med ganske tunge og komplicerede opgaver som f.eks. privatisering af offentligt ejede virksomheder og dermed en begyndende åbning for markedskræfter, hvor udbud og efterspørgsel er bestemmende for prisen på varer og tjenesteydelser. Så gennemgribende ændringer over en kort årrække kan ikke undgå at skabe dybe spændinger og modsætninger,som også giver sig udslag i,at nogle sætter spørgsmålstegn ved, om de politiske institutioner er i stand til at håndtere disse ændringsprocesser.afslutningsvis spørger Janussen,om de begyndende modsætninger mellem store befolkningsgrupper og beslutningstagerne ikke er begyndelsen til en legitimitetskrise, som kan føre til mere eller mindre gennemgribende ændringer af det politiske system? De dele af Jakob Janussens argumentation,der omfatter vælgernes manglende overskud og muligheder for at deltage i de politiske beslutningsprocesser og det politiske liv, tages op i Thomas Andersens og Ole Tonsgaards artikel Vælgermagt i Grønland. I artiklen fokuseres der på den mindste enhed i det politiske system,den grønlandske vælger,og der spørges til vælgernes muligheder for at artikulere sig politisk i det grønlandske demokrati. Centralt i dette står begrebet politisk fattigdom og Matthæusprincippet. Vælgernes politiske ressourcer er snævert forbundet med deres øvrige ressourcer, således at det politiske system kommer til at reproducere det grønlandske samfunds basale ulighed med hensyn til indkomst, uddannelse og erhverv. Andersen ogtonsgaard stiller to hovedspørgsmål i artiklen, hvoraf det første vedrører de strukturelle forhold,der er bestemmende for vælgernes deltagelse.det andet spørgsmål fokuserer på,hvordan de politiske ressourcer er fordelt i vælgerbefolkningen.vælgernes evne til at påvirke egne levevilkår omfatter også evnen til at påvirke det politiske system og det sociale fællesskab, de er en del af. Forfatterne finder, at vælgernes muligheder for at artikulere krav til det politiske system og de politiske beslutningscentres kapacitet til at aflæse vælgernes signaler er dårlige. Disse forhold øger risikoen for politisk mistillid og/eller afmagt i vælgerbefolkningen med legitimitetsproblemer,ustabilitet og faldende politisk deltagelse til følge. 17

19 Det politiske demokratis problemer og vælgernes manglende muligheder for deltagelse kan give anledning til at overveje de magtstrukturer, der er fulgt med over i det post-koloniale samfund, der opstod med Hjemmestyrets indførelse i Dette kan dels gøres ved empirisk at undersøge den grønlandske elites sammensætning og baggrund,og dels ved at foretage en analyse af den grønlandske samfundsformations struktur for med udgangspunkt heri at undersøge tilstedeværelsen af en ny social klasse, der udøver sin magt på et statsliggjort samfunds fundament. Peter Munk Christiansens og Lise Togebys artikel Grønlands elite undersøger, hvorledes eliterne inden for politik,offentlig forvaltning og erhvervsliv rekrutteres i Grønland. Undersøgelsen er gennemført, så den sikrer sammenlignelighed med den undersøgelse af den danske elite, som blev publiceret i 2001 (Christiansen,Møller & Togeby, 2001), men også sådan, at den tager højde for de særlige træk ved det grønlandske samfund.artiklens hovedspørgsmål er, om eliten afspejler befolkningen, om rekrutteringen er åben eller lukket,og om der findes én sammenhængende elite. Eliten er defineret som de personer, der har de højeste positioner i det grønlandske samfund.disse personer er udvalgt,fordi det formodes,at deres position giver dem adgang til kontrol over ressourcer, hvormed de kan påvirke det grønlandske samfunds udvikling.udgangspunktet er på den ene side,at rekrutteringen af eliten må antages at ligne den måde,hvorpå eliten rekrutteres i andre politisk liberale samfund,og på den anden side,at man må forvente,at der er særlige træk ved det grønlandske samfund.som forventet adskiller eliten sig i mange henseender fra den øvrige befolkning i Grønland.Danskerne indtager en større del af elitepositionerne i forvaltning og erhvervsliv,end deres andel skulle berettige dem til.til gengæld er de ikke repræsenteret i Landstinget,Landsstyret eller på borgmesterposterne.også den grønlandske del af eliten adskiller sig fra resten af befolkningen.eliten har en overvægt af mænd,den er bedre uddannet end resten af befolkningen, den bor oftere i Nuuk,og den kommer oftere fra privilegerede familier.og familieskab synes at spille en fremtrædende rolle for eliterekruttering. Afstanden mellem befolkningen og den politiske elite ser dog alt i alt ud til at være af nogenlunde samme størrelsesorden i Grønland som i Danmark. Man kan ikke karakterisere rekrutteringen af den grønlandske elite som lukket, selv om elitens fædre ofte har haft en fremtrædende position i samfundet.i forvaltning og erhvervsliv synes nåleøjet først og fremmest at være uddannelsesmæssige kvalifikationer, som også spiller en betydelig rolle for den politiske elite.eliten i Grønland er mere sammenhængende end eliten i 18

20 Danmark. Mange af elitens medlemmer har fremtrædende poster i andre sektorer end der, hvor de har deres hovedbeskæftigelse. Christiansen og Togeby konkluderer,at Grønlands nye institutioner ikke har skabt grundlag for rekrutteringsmekanismer, der adskiller sig fra dem, man finder andre steder.et særtræk er dog,at nationalitetsspørgsmålet spiller en meget stor rolle i Grønland.Det er også et særtræk,at eliten er vævet mere sammen end i de fleste andre demokratier. Hermed svækkes mulighederne for den kontrol med eliten,som er nødvendig i et demokrati. Udgangspunktet i Gorm Winthers artikel En ny klasse i Grønland? er, at det grønlandske samfund er et statsliggjort samfund (etatistisk),men af en anden karakter end de kommunistiske samfund, vi kendte før Man kan ikke uden videre, som nogle har gjort, sammenligne det grønlandske samfund med kommunistiske,fordi vi i Grønland ikke støder på et monolitisk magtsystem baseret på sammensmeltningen mellem parti og stat, som man kendte det f.eks.i den nu hedengangne Sovjetunionen.Det grønlandske politiske system er et flerpartisystem med skiftende parlamentariske konstellationer. Om dette gør en forskel, bestemmes af hjemmestyrestatens autonomi i forhold til de forskellige lag inden for den dominerende sociale klasse i Grønland.Spørgsmålet er altså,i hvilket omfang de centrale beslutningstagere i det post-koloniale samfund,landsstyret og Landstinget,kan sætte sig ud over forskellige interesser uden for og inden for hjemmestyrestaten. I denne sammenhæng rejser GormWinther spørgsmålet om,hvordan den økonomiske magt præsenteres af forskellige økonomiske paradigmer.det er væsentligt, fordi økonomisk teori kan tjene til at legitimere økonomisk magt. Den offentlige debat i Grønland om privatiseringer og markedsøkonomi er i denne sammenhæng interessant, fordi den peger i retning af en instrumentel brug af økonomiske forestillinger.artiklen introducerer i forlængelse af denne opfattelse det sociologisk-økonomiske begreb, John Kenneth Galbraith kalder faciliteret magtudøvelse. Der lanceres således et magtbegreb,der er radikalt anderledes end det,der fremstiller forbrugeren som den ultimative magthaver (forbrugersuverænitet). I artiklen præsenteres nogle elementer til eksemplificering af teorien.for det første undersøges bestyrelsesmedlemmerne i de offentlige og delvist offentligt ejede selskaber i 1999.Undersøgelsen viser,hvordan repræsentanter fra forskellige lag inden for den dominerende klasse fordeler sig i bestyrelserne. For det andet præsenterer forfatteren med udviklingen i 2001 to eksempler på faciliteret magtudøvelse,der udspringer af store foretagenders 19

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal

Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal Formål : At belyse fagfolks/forskersamfundets synspunkter på universitetets aktuelle vilkår (herunder økonomi) og de verserende

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2004

Landsstyreformandens nytårstale 2004 Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01.

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: 16. januar 2005 01.31.06/05-00095 Landsstyret FORTROLIG Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere