demokrati og magt i grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "demokrati og magt i grønland"

Transkript

1

2 demokrati og magt i grønland

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Redigeret af Gorm Winther DEMOKRATI OG MAGT I GRØNLAND AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Demokrati og magt i Grønland er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af Niels Hougaard ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 FORORD Den grønlandske del af den danske magtudredning afsluttes med denne artikelsamling efter ca. to års arbejde. Undervejs har mange personer været involveret i projektet på den ene eller den anden måde. En tak skal derfor lyde herfra til de mange i Grønland og Danmark,der tog sig tid til at deltage i seminarer og diskutere demokrati og magt i Grønland (DEMA-projektet). Det har været inspirerende at lytte til de mange indlæg og modtage kommentarer, og jeg vil håbe, at projektet har medvirket til at klargøre behovet for yderligere forskning af denne karakter. Det grønlandske demokrati er endnu ungt, og man konfronteres derfor ofte med det unge demokratis fødselsveer, samtidig med at det post-koloniale samfunds magtrelationer ikke uden videre lader sig omkalfatre. En særlig tak skal lyde til den danske magtudrednings forskningsledelse for,at man også viste interesse for at ville inddrage det grønlandske samfund blandt Magtudredningens mange projekter. I denne forbindelse skal det gode samarbejde med professor Peter Munk Christiansen og professor Lise Togeby fremhæves. I hele projektetperioden har vi endvidere haft et udmærket samarbejde med Landsstyreområdet for kultur, uddannelse, forskning og kirke og i denne forbindelse særligt forskningskoordinator Tom Greiffenberg,der har gjort en utrættelig arbejdsindsats undervejs i diskussionerne og i tilrettelæggelsen af DEMA-projektets seminarer.der skal i denne forbindelse også rettes en tak til forskningssekretær Anne Lise Sørensen,der ind imellem har fungeret som projektets sekretær og som assisterede med renskrivning af artiklerne. Også en tak til projektets studentermedhjælpere Karoline Mathiassen og Flemming Enequist.Endelig skal der lyde en tak til den grønlandske Selvstyrekommission for en god løbende dialog omkring projektets problemstillinger og en tak til de øvrige medlemmer af projektledelsen Wolfgang Kahlig og igen Tom Greiffenberg for et godt løbende samarbejde. Gorm Winther Aalborg,december 2003

7 Kalaallit Nunaat du med dit forjættede, usande øgenavn Grønland får i ulveklæder foroven bundfrossen forneden bundløs afladshandlernes klondyke danaidernes hobby De har den fornøjelse at besidde magten og æren i al evighed (med tak til Machiavelli) Uddrag fra Aqqaluk Lynge: Ode til Danaiderne (Dansk imperialisme i Grønland) trykt i Arqaluk Lynge: Til Hæder og Ære Tupigusullutik angalapput.

8 INDHOLD gorm winther kapitel 1. Demokrati og magt i Grønland 9 finn lynge kapitel 2. Kunuk op gennem tiden 25 jes adolphsen kapitel 3. Hvad er magt i Grønland? 31 jakob janussen kapitel 4.Demokratiets vilkår i Grønland 39 thomas andersen og ole tonsgaard kapitel 5. Vælgermagt i Grønland 55 peter munk christiansen og lise togeby kapitel 6. Grønlands elite 80 gorm winther kapitel 7. En ny klasse i Grønland? 105 rasmus ole rasmussen kapitel 8. Havfiskeri/kystfiskeri magt og afmagt i Grønlands hovederhverv 133 klaus georg hansen kapitel 9. IT-sektoren i et magtperspektiv 162

9 hanne petersen kapitel 10. Magt og myndighed skift og forandringer 195 karen langgård kapitel 11. Magt og demokrati og sprog 215 wolfgang kahlig kapite l 12. Samfundsforskning i Grønland set i et magt- og participationsperspektiv 236 Om forfatterne 255

10 kapite l 1 DEMOKRATI OG MAGT I GRØNLAND g orm w i nthe r I november 2002 inviterede statsminister Anders Fogh Rasmussen fungerende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt med til NATO-topmødet i Prag senere på måneden.baggrunden var en forventning om,at det amerikanske missilforsvar ville komme på mødets dagsorden. Og da de amerikanske planer uvægerligt vil berøre grønlandske interesser, har statsministeren ment,at det var relevant at invitere Grønland med.udenrigspolitikken er et af de områder,hvor Hjemmestyret ikke har formelle beføjelser til at varetage grønlandske interesser. Hjemmestyret er derfor afhængigt af, at rigsmyndighederne finder det opportunt at invitere Grønland med. Selvstyretanken og den grønlandske befolknings mulighed for at deltage i de beslutninger,der vedrører det grønlandske folk,er central i projektet om demokrati og magt i Grønland (DEMA-projektet),som afrapporteres i denne bog.siden Hjemmestyrets etablering i 1979 har staten overført flere af de områder, som tidligere blev varetaget i statsligt regi, til Hjemmestyrets administration. Men der er fortsat områder, hvor beslutningstagere i Danmark træffer beslutninger med virkning for Grønland, eller hvor de træffer beslutninger, som påvirker beslutningsprocesserne i Grønland. Fra grønlandsk side er der derfor også et ønske om et øget selvstyre, og om at hele befolkningen skal inddrages i denne proces.disse ønsker er senest formuleret af den grønlandske Selvstyrekommission,der begyndte sit arbejde i For det første er der som nævnt det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område,hvor den formelle kompetence ligger hos rigsmyndighederne,men hvor grønlandske interesser i et samarbejde med Danmark i stigende grad har kunnet gøre sig gældende.der er dog fortsat områder,hvor der er behov for at udvikle større grønlandsk kompetence og ansvar, eksempelvis vedrørende sikkerhedspolitik og en selvstændig grønlandsk repræsentation i internationale forsamlinger. For det andet er der spørgsmålet om økonomisk afhængighed af den danske stat og EU, som vedrører de danske bloktilskud og EU s betalinger for 9

11 fiskerirettigheder. Det grønlandske samfunds rådighedsbeløb øges med ca. halvdelen af BNP som følge af de ensidige indkomstoverførsler fra Danmark et forhold der kan hæmme processen mod et reelt selvstyre. Grønland indgår i øvrigt endnu i en møntunion med Danmark.En dansk indtræden i den europæiske møntunion vil formodentlig indebære, at Grønland må anmode om den samme faste kurs,som eksisterer mellem en dansk og en færøsk krone.et økonomisk selvbærende Grønland ville måske kunne bære en egen møntfod med kursdannelse internationalt,men dette må siges at ligge meget langt ude i fremtiden. For det tredje er der råstofområdet. Den eksisterende råstofaftale bygger på,at de første 500 mio. kr. af et offentligt provenu af udvinding skal deles ligeligt mellem staten og Hjemmestyret, og at yderligere indtægter skal genforhandles. Dette skal ses i lyset af, at staten ifølge den hidtidige tolkning af hjemmestyreloven ikke påfører det grønlandske samfund forringelser som følge af overførsel af opgaver, der hidtil har været finansieret og varetaget af staten. For det fjerde er der den mulige fremtidige afhængighed af transnationale selskaber,der etablerer sig i Grønland,f.eks.i råstofsektoren,og måske også i andre sektorer af økonomien.privatiseringer drøftes fortsat,og processen er nu igangsat med privatiseringen af dele af den hidtil offentligt ejede butikskæde KNI. Et dansk selskab bliver sammen med ledende medarbejdere hovedaktionær i det nye selskab,som for en tredjedels vedkommende er ejet af Hjemmestyret.Tele Greenland A/S har offentliggjort sit udspil til en privatisering, og det må forventes, at en række selskaber vil fremkomme med udspil i samme retning.forslagene har indtil videre overvejende været traditionelle privatiseringsmodeller, men der har i den offentlige og politiske debat også være røster,der har advokeret for et styrket lokalt ejerskab.der er for så vidt ikke uenighed om,at der skal ske privatisering af en række opgaver. Uenighederne opstår typisk om den hastighed,hvormed privatiseringerne skal gennemføres,og om hvor meget dansk og udenlandsk kapital,der skal lukkes ind. For det femte venter der det grønlandske samfund nogle temmelig omfattende bygge- og anlægsopgaver.det drejer sig om omfattende renoveringer af den eksisterende boligmasse og infrastruktur, og det drejer sig om omfattende bygge- og anlægsarbejder i de kommende vækstcentre Ilulissat (Jakobshavn),Sisimiut (Holsteinsborg),Nuuk (Godthåb) og Qaqortoq (Julianehåb).Ydermere er der fortsatte udbygningsopgaver med hensyn til lufthavne. I forbindelse med Landstingets forårssamling 2002 har der været rø- 10

12 ster fremme om at udbygge vandkraftværkskapaciteten, ligesom der har været forslag om etablering af veje mellem Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Sisimiut, mellem Narsarsuaq og Qaqortoq og mellem Nanortalik og Nalunaq-minen. I det omfang man ikke kan skaffe kvalificeret lokal arbejdskraft,øger store bygge- og anlægsopgaver imidlertid afhængigheden af tilkaldt arbejdskraft. Endelig er der for det sjette de post-koloniale syndromer i form af institutionel afhængighed af de magtstrukturer, som Grønland overtog fra Danmark. I den grønlandske hverdag støder man ofte på resignation og fremmedgørelse.der synes ikke at være tradition for at igangsætte noget eller for at tage noget initiativ i forhold til arbejdssituationen.i diskussionerne af behovene for en øget produktivitet slår man i den grønlandske debat på en udbygning af uddannelsessystemet.det præciseres imidlertid ikke, hvordan man skal udnytte denne akkumulation af viden i et samfund som det grønlandske, der er præget af både fremmedgjorthed og fravær af incitamenter for at bryde de onde cirkler. De fremmedgjorte holdninger kan forklares ved eksistensen af en ny post-kolonial social klasse, der fortsat sidder på afgørende magtpositioner i det grønlandske samfund.det er set,at man ved besættelse af stillinger, hvortil der er grønlandske kvalificerede ansøgere, alligevel foretrækker danske ansøgere. Dette kan naturligvis skyldes kvalifikationsforskelle,men det kan også skyldes sædvaner inden for den teknokratiske elite eller en organisationskultur, hvor den grønlandske ansøger kommer til kort. Demokratisering og decentralisering er ikke bare et spørgsmål om at få overført mere kompetence og ansvar til Grønland.Det er også et spørgsmål om at få brudt de onde cirkler, der er fulgt med de importerede magtstrukturer fra Danmark og den grønlandske overtagelse af kontrollen. En ny social klasse har overtaget kontrol og styring med de politiske og økonomiske beslutninger. Også i dag er en betragtelig del af den grønlandske økonomi offentligt styret, bestyrelsesmedlemmerne i de offentlige selskaber er udpeget politisk,og på trods af erklærede målsætninger om decentralisering og selvforvaltning har man ikke formået at ændre på disse forhold. Aktuelle debatter i Grønland vidner om en kritik af politikernes dispositioner. Der har været en tendens til at betragte selvstyre som et gode i sig selv. Ofte har man ikke interesseret sig for, hvad der efterfølgende er sket med den interne demokratiseringsproces,der skulle være fulgt efter overtagelserne af kompetence og ansvar.problemet er,at det ikke er lykkedes at få indfriet de demokratiske ambitioner, og derfor er der behov for at få iden- 11

13 tificeret de problemer og syndromer, der er fulgt med overtagelsen af kompetencer og ansvar. I forbindelse med de store overtagelser i firserne og overgangen til offentlige aktieselskaber i halvfemserne var der f.eks.røster fremme om andelsdrift og lokal inddragelse. I Nunavik i Ny Quebec i Canada har man en levedygtig kooperativ bevægelse og stort set ingen statsdrift i Grønland er det omvendt. DEMA- PROJEKTETS TEMAER Ovennævnte problemer udstikker nogle af de væsentligste rammer for magtudøvelse i det grønlandske samfund og vil derfor også blive tematiseret i denne antologi.dema-projektet har været organiseret omkring nogle seminarer, hvor antologiens forfattere har kommenteret på hinandens bidrag.der er afholdt to indledende seminarer på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) i Nuuk (Godthåb) i oktober 2000 og på Center for Nordatlantiske Studier på Roskilde Universitetscenter i marts 2001.Derefter fulgte et opfølgende seminar og forelæsninger på Ilisimatusarfik i efteråret 2001,og i foråret 2002 blev der afholdt en afsluttende workshop i Ilulissat (Jakobshavn).Projektet er blevet tilrettelagt af en projektgruppe bestående af lektor Wolfgang Kahlig fra Ilisimatusarfik, forskningskoordinator ved Grønlands Hjemmestyre Tom Greiffenberg og med Gorm Winther som projektleder. Yderligere havde projektet tilknyttet to studentermedhjælpere, stud. scient.adm.erne Karoline Mathiassen og Flemming Enequist. DEMA-projektet har løbende haft en dialog med Selvstyrekommissionen,uden at der har været et formaliseret samarbejde. Det har fra starten været klart, at projektet skulle være uafhængigt af politiske og økonomiske interesser, og at det alene skulle fungere på grundlaget af bevillinger fra den danske Magtudredning. Fra begyndelsen har antologien været bredere anlagt end de fleste andre projekter under den danske Magtudredning,fordi de deltagere,der kan indbydes til at deltage i en grønlandsk magtudredning,arbejder på forskelligt grundlag og inden for forskellige samfundsvidenskabelige discipliner. Intentionen har været,at antologien skal befrugte den offentlige debat i Grønland. DEMA-projektet har søgt at fokusere både på nogle af de områder, Selvstyrekommissionen har taget op, og på en række af de temaer, som blev udstukket i forbindelse med den danske Magtudredning.Disse temaer har vi så i DEMA-projektet udbygget med en særlig grønlandsk dimension. De overordnede problemstillinger har således været: 12

14 Individ,bruger og borger i Grønland.Her fokuseres især på medborgernes deltagelse i det politiske og det økonomiske liv og på den politiske og økonomiske magtfordelings konsekvenser for medborgerskabet i Grønland. Herunder rejses spørgsmålet om politisk fattigdom blandt vælgerne. Politiske institutioner i Grønland belyses gennem analyser af det politiske og socio-økonomiske system,klasserelationerne,eliter,myndighedsdannelse og de politiske beslutningstageres interaktion med interesseorganisationer og store offentlige selskaber. Hvor stort et råderum har de politiske beslutningstagere i forhold til de eksisterende magtstrukturer,i forhold til organisationerne og i forhold til overnationale politiske fora som den danske stat og transnationale selskaber? De politiske beslutningers tilblivelse,indhold og konsekvenser i Grønland belyses gennem diskussioner af konkrete beslutningsprocesser og af generelle træk ved politiske beslutninger i Grønland. Samfundsmæssige forandringsprocesser i Grønland. Her sættes der især fokus på erhvervspolitik og økonomisk politik med henblik på at vurdere,hvor stort et økonomisk-politisk råderum beslutningstagerne reelt har. Især fokuseres der på magt og afmagt i forbindelse med udviklingen af det grønlandske fiskeri og IT-sektoren.Ydermere indgår spørgsmålet om økonomiske magtkoncentrationer og store foretagenders mulighed for at påvirke beslutningsprocesserne vedrørende en demokratisering. Kultur, sprog og videnskab fokuserer dels på Grønland i relation til det dobbelt-sprogede samfunds måde at håndtere magtudøvelse og demokratiseringsprocesser på og dels på de metodeproblemer, der er forbundet med denne dualitet i kultur og sprog,og som opstår, når forskere af europæisk oprindelse og med en etnocentrisk forudforståelse af den virkelighed,der skal analyseres,gennemfører forskningsprojekter i Grønland. ARTIKLERNE OG FORARBEJDET Bevillingen til DEMA-projektet gav ikke økonomisk råderum for nye projekter og større dataindsamlinger. I stedet er samtlige bidragydere blevet bedt om at reflektere over demokrati og/eller magt i relation til den forskning, de allerede havde gennemført eller var i gang med. Fra starten var det et krav, at hvert bidrag skulle behandle en valgt problemstilling eller et problemkompleks teoretisk,og at man i denne forbindelse kunne vælge enten at inddrage både magt- og demokratibegrebet eller det ene af dem. Med hensyn til metodevalg og empirisk analyse var forfatterne frit stillet. 13

15 På workshoppen i Ilulissat blev det klart,at stort set alle de præsenterede artikeludkast var både samfundskritiske og fokuserede på aktuelle problemer. Der var bred enighed om, at dette er en nødvendighed for den samfundsvidenskabelige forskning i Grønland. Samtidig har det været vigtigt, at projektet ikke medvirkede til at danne nye myter om det grønlandske samfund. Det har danske samfundsforskere allerede bidraget rigeligt til. Antologien er et oplæg til diskussion og forhåbentligt også til flere og nye forskningsprojekter, der med flere ressourcer i ryggen kan bearbejde de præsenterede problemer mere grundigt. Artiklerne bærer præg af et samspil mellem forskellige samfundsvidenskabelige discipliner.dette gælder endda i nogle tilfælde inden for den enkelte artikel,hvilket gør en stringent disciplinorienteret opdeling af artiklerne vanskelig at gennemføre. Men lidt groft taget dækker artiklerne følgende emneområder: Begrebsdannelse omkring magt og demokrati i Grønland Politologisk analyse med særlig vægt på demokrati og vælgerdeltagelse Sociologisk analyse med vægt på stratifikations-, elite- og klasseanalyse og på myndighedsbegrebet Analyse af erhvervsudvikling og økonomi dels med vægt på de offentlige selskabers påvirkninger af de politiske beslutninger, dels med vægt på udviklingsproblemer og udviklingspotentialer i Grønlands hovederhverv,fiskeriet Analyse af det duale samfund, hvor der refereres til kulturforskelle og i denne forbindelse sproget og forskningen. Grønlandsforskningen udføres i dag på grundlag af meget sparsomme ressourcer.på de nævnte idé- og problemformulerings-seminarer skortede det ikke på input til,hvad en grønlandsk magtudredning kunne tage op.mange gav deres besyv med og kom med gode og brugbare forslag til nye forskningsprojekter. Særligt seminaret vedrørende idé- og problemformulering ved Ilisimatusarfik i oktober 2000 var i denne henseende tankevækkende for den dialog- og formidlingsorienterede grønlandsforsker. På seminaret deltog både landstingsmedlemmer, medlemmer af Selvstyrekommissionen, ressourcepersoner fra de politiske partier, embedsmænd, deltagere i den grønlandske samfundsdebat,forskere,forfattere og grønlandske studerende. Alligevel må det konstateres,at mange af de gode forslag nu ligger ubenyttede hen.det behøver imidlertid ikke fortsat at være tilfældet,for på semi- 14

16 naret var der også tanker om at nedsætte et mere permanent forum omkring magt- og demokratiforskning i Grønland med oprettelsen af en hjemmeside, med regelmæssige møder med indbudte foredragsholdere på Ilisimatusarfik og med præsentation af forskningsresultater og studenterrapporter. I denne sammenhæng vil det også være vigtigt at finde finansiering til større samfundsvidenskabelige projekter og endnu flere fastansatte forskere, der kan videreføre arbejdet med at få etableret forskning med udgangspunkt i de ønsker og behov,der kom til udtryk på seminaret.det er meget vigtigt,at den samfundsvidenskabelige forskning på Ilisimatusarfik bliver styrket og opnår den position,den er berettiget til.hidtil har de tilvejebragte ressourcer internt på institutionen ikke tilnærmelsesvis kunne sikre dette.og der er næppe nogen tvivl om, at magt- og demokratiforskning af mange i Grønland opleves som noget særdeles relevant,som der også vil være behov for i fremtiden. På trods af de trange betingelser er det gået med DEMA-projektet som planlagt. Det vil blot være kedeligt, om demokrati- og magtforskning i Grønland ophørte med denne publikation, som måske i højere grad skal opfattes som en appetitvækker end som noget fikst og færdigt. En grønlandsk magtudredning kan ikke siges at være gennemført endnu,men der er lagt nogle startbaner til yderligere grønlandske og måske vestnordiske forskningsinitiativer inden for dette område. Finn Lynge beskriver i sin artikel Kunuk op gennem tiden noget meget centralt, nemlig hvordan man gennem tiderne har opfattet udefra kommende ledere, og hvordan man selv har praktiseret ledelse i de primitive samfund og måske til en vis grad i det moderne samfund af i dag.i historien om Kunuk præsenteres en række karaktertræk,som alle gerne vil identificere sig med. Kunuk er den dygtige fanger, som fra barnsben har været vidne til vold og mord,og som på sin flugt fra alt det skrækkelige kommer rundt i verden og ser, hvordan andre mennesker lever og opfører sig.det gamle Inuitsamfund har altid fremstået som noget sympatisk.hvem kan ikke se det noble i Inuitkulturen med dens dybe afsmag for alt høvdingevæsen, ønsket om at lede kammeraterne ved eksemplets magt og bestræbelsen på at tage hånd om de svageste i dette ligemændenes samfund.et sådant samfund kan den udefra kommende kolonisator let overtage,og det kan være svært at slippe af med de udefra påtvungne magtrelationer og sædvaner selv i dagens post-koloniale samfund. Århundreders småhøvdinge op og ned langs kysten har sat sine spor.som Jonathan Motzfeldt sagde det i sin velkomsttale til den franske udenrigsminister i sommeren 2000,er grønlænderne blevet vænnet 15

17 til kun at gøre det, som kolonibestyreren havde givet dem besked på, eller som de havde fået lov til.jonathan Motzfeldt sluttede sin tale med at sige, at den tid er forbi nu.det centrale i Lynges artikel og i flere af artiklerne i denne antologi kan næppe sammenfattes mere koncist end ved det spørgsmål,der stilles i artiklen som en eftertanke til Jonathan Motzfeldts konstatering i sommeren 2000: Er den det? Findes der ingen selvundertrykkelse mere i folket? Er al overdreven autoritetstro blevet tryllet væk den 1. maj 1979 [hvor man indførte hjemmestyre, GW]? Står man over for en person, som gør sig stærk i munden og signalerer al mulig slags autoritet,så la r man ham.andet ville jo være uhøfligt,ikke! Jes Adolphsen søger i artiklen Hvad er magt i Grønland? teoretisk at analysere magtrelationerne mellem grønlændere og danskere i Grønland ud fra mødet mellem den måde grønlændere levede på,og den måde danskere lever på.centralt i denne fremstilling står et sammenstød mellem to former for livspraksis,nemlig en oprindelig grønlandsk og en dansk.de to yderpunkter for disse kulturer kalder Adolphsen henholdsvis identitetslinjen og modernitetslinjen,og imellem disse finder man et spekter af forskellige former for livspraksis i Grønland.Magten i Grønland hviler imidlertid på de regler, der er defineret af verdensmarkedet og af den danske livspraksis. Spørgsmålet er,om man uden videre kan inkorporere sådanne principper i det grønlandske samfund.adolphsen fremhæver her,at det hører med til et demokrati, at ingen aktører eller grupper af aktører får for megen magt. Derfor har demokratier også forskellige check-mekanismer indbygget. Først og fremmest og selvfølgelig også i Grønland periodiske valg.men princippet om magtens tredeling er ikke uproblematisk i Grønland.Når det er lovgiverens fætter, der er dommer, og hans bygdefælle, der er den udøvende magt, er skotterne mellem magtens tre dele ikke særligt vandtætte. Og når samtidigt de fleste erhvervsvirksomheder er offentligt ejede,kan det give problemer for, at magtens tredeling kan udfylde sin oprindelige mission,at forhindre magtmisbrug,nepotisme og undertrykkelse. Efter de indledende artikler følger to politologiske tilgange til spørgsmålet om demokrati i Grønland og til de problemer, der er forbundet med at implementere et pluralistisk og parlamentarisk system efter europæisk forbillede. Formanden for den grønlandske Selvstyrekommission, Jakob Janussen, giver i artiklen Demokratiets vilkår i Grønland sit eget bud på, om det repræsentative demokrati fungerer i Grønland. Hans teoretiske udgangspunkt er Robert A. Dahls krav til, hvordan et demokrati skal fungere. På overfladen synes Grønland at leve op til Dahls krav. Men den spredte bosæt- 16

18 ning,de barske levevilkår, det uddannelsesmæssige efterslæb, fraværet af en kritisk presse og de politiske partier, der skal træde de første barnesko til, er alle faktorer,der står i vejen for et velfungerende demokrati. Ifølge Janussen er det ud fra et demokratisk synspunkt særligt bekymrende,at betydende grupper i samfundet ikke mener,at de er bundet af de autoritative beslutninger,der er truffet af de myndigheder,som er sat til at stå for styret af samfundet. Samtidig bakser Hjemmestyret i disse år med ganske tunge og komplicerede opgaver som f.eks. privatisering af offentligt ejede virksomheder og dermed en begyndende åbning for markedskræfter, hvor udbud og efterspørgsel er bestemmende for prisen på varer og tjenesteydelser. Så gennemgribende ændringer over en kort årrække kan ikke undgå at skabe dybe spændinger og modsætninger,som også giver sig udslag i,at nogle sætter spørgsmålstegn ved, om de politiske institutioner er i stand til at håndtere disse ændringsprocesser.afslutningsvis spørger Janussen,om de begyndende modsætninger mellem store befolkningsgrupper og beslutningstagerne ikke er begyndelsen til en legitimitetskrise, som kan føre til mere eller mindre gennemgribende ændringer af det politiske system? De dele af Jakob Janussens argumentation,der omfatter vælgernes manglende overskud og muligheder for at deltage i de politiske beslutningsprocesser og det politiske liv, tages op i Thomas Andersens og Ole Tonsgaards artikel Vælgermagt i Grønland. I artiklen fokuseres der på den mindste enhed i det politiske system,den grønlandske vælger,og der spørges til vælgernes muligheder for at artikulere sig politisk i det grønlandske demokrati. Centralt i dette står begrebet politisk fattigdom og Matthæusprincippet. Vælgernes politiske ressourcer er snævert forbundet med deres øvrige ressourcer, således at det politiske system kommer til at reproducere det grønlandske samfunds basale ulighed med hensyn til indkomst, uddannelse og erhverv. Andersen ogtonsgaard stiller to hovedspørgsmål i artiklen, hvoraf det første vedrører de strukturelle forhold,der er bestemmende for vælgernes deltagelse.det andet spørgsmål fokuserer på,hvordan de politiske ressourcer er fordelt i vælgerbefolkningen.vælgernes evne til at påvirke egne levevilkår omfatter også evnen til at påvirke det politiske system og det sociale fællesskab, de er en del af. Forfatterne finder, at vælgernes muligheder for at artikulere krav til det politiske system og de politiske beslutningscentres kapacitet til at aflæse vælgernes signaler er dårlige. Disse forhold øger risikoen for politisk mistillid og/eller afmagt i vælgerbefolkningen med legitimitetsproblemer,ustabilitet og faldende politisk deltagelse til følge. 17

19 Det politiske demokratis problemer og vælgernes manglende muligheder for deltagelse kan give anledning til at overveje de magtstrukturer, der er fulgt med over i det post-koloniale samfund, der opstod med Hjemmestyrets indførelse i Dette kan dels gøres ved empirisk at undersøge den grønlandske elites sammensætning og baggrund,og dels ved at foretage en analyse af den grønlandske samfundsformations struktur for med udgangspunkt heri at undersøge tilstedeværelsen af en ny social klasse, der udøver sin magt på et statsliggjort samfunds fundament. Peter Munk Christiansens og Lise Togebys artikel Grønlands elite undersøger, hvorledes eliterne inden for politik,offentlig forvaltning og erhvervsliv rekrutteres i Grønland. Undersøgelsen er gennemført, så den sikrer sammenlignelighed med den undersøgelse af den danske elite, som blev publiceret i 2001 (Christiansen,Møller & Togeby, 2001), men også sådan, at den tager højde for de særlige træk ved det grønlandske samfund.artiklens hovedspørgsmål er, om eliten afspejler befolkningen, om rekrutteringen er åben eller lukket,og om der findes én sammenhængende elite. Eliten er defineret som de personer, der har de højeste positioner i det grønlandske samfund.disse personer er udvalgt,fordi det formodes,at deres position giver dem adgang til kontrol over ressourcer, hvormed de kan påvirke det grønlandske samfunds udvikling.udgangspunktet er på den ene side,at rekrutteringen af eliten må antages at ligne den måde,hvorpå eliten rekrutteres i andre politisk liberale samfund,og på den anden side,at man må forvente,at der er særlige træk ved det grønlandske samfund.som forventet adskiller eliten sig i mange henseender fra den øvrige befolkning i Grønland.Danskerne indtager en større del af elitepositionerne i forvaltning og erhvervsliv,end deres andel skulle berettige dem til.til gengæld er de ikke repræsenteret i Landstinget,Landsstyret eller på borgmesterposterne.også den grønlandske del af eliten adskiller sig fra resten af befolkningen.eliten har en overvægt af mænd,den er bedre uddannet end resten af befolkningen, den bor oftere i Nuuk,og den kommer oftere fra privilegerede familier.og familieskab synes at spille en fremtrædende rolle for eliterekruttering. Afstanden mellem befolkningen og den politiske elite ser dog alt i alt ud til at være af nogenlunde samme størrelsesorden i Grønland som i Danmark. Man kan ikke karakterisere rekrutteringen af den grønlandske elite som lukket, selv om elitens fædre ofte har haft en fremtrædende position i samfundet.i forvaltning og erhvervsliv synes nåleøjet først og fremmest at være uddannelsesmæssige kvalifikationer, som også spiller en betydelig rolle for den politiske elite.eliten i Grønland er mere sammenhængende end eliten i 18

20 Danmark. Mange af elitens medlemmer har fremtrædende poster i andre sektorer end der, hvor de har deres hovedbeskæftigelse. Christiansen og Togeby konkluderer,at Grønlands nye institutioner ikke har skabt grundlag for rekrutteringsmekanismer, der adskiller sig fra dem, man finder andre steder.et særtræk er dog,at nationalitetsspørgsmålet spiller en meget stor rolle i Grønland.Det er også et særtræk,at eliten er vævet mere sammen end i de fleste andre demokratier. Hermed svækkes mulighederne for den kontrol med eliten,som er nødvendig i et demokrati. Udgangspunktet i Gorm Winthers artikel En ny klasse i Grønland? er, at det grønlandske samfund er et statsliggjort samfund (etatistisk),men af en anden karakter end de kommunistiske samfund, vi kendte før Man kan ikke uden videre, som nogle har gjort, sammenligne det grønlandske samfund med kommunistiske,fordi vi i Grønland ikke støder på et monolitisk magtsystem baseret på sammensmeltningen mellem parti og stat, som man kendte det f.eks.i den nu hedengangne Sovjetunionen.Det grønlandske politiske system er et flerpartisystem med skiftende parlamentariske konstellationer. Om dette gør en forskel, bestemmes af hjemmestyrestatens autonomi i forhold til de forskellige lag inden for den dominerende sociale klasse i Grønland.Spørgsmålet er altså,i hvilket omfang de centrale beslutningstagere i det post-koloniale samfund,landsstyret og Landstinget,kan sætte sig ud over forskellige interesser uden for og inden for hjemmestyrestaten. I denne sammenhæng rejser GormWinther spørgsmålet om,hvordan den økonomiske magt præsenteres af forskellige økonomiske paradigmer.det er væsentligt, fordi økonomisk teori kan tjene til at legitimere økonomisk magt. Den offentlige debat i Grønland om privatiseringer og markedsøkonomi er i denne sammenhæng interessant, fordi den peger i retning af en instrumentel brug af økonomiske forestillinger.artiklen introducerer i forlængelse af denne opfattelse det sociologisk-økonomiske begreb, John Kenneth Galbraith kalder faciliteret magtudøvelse. Der lanceres således et magtbegreb,der er radikalt anderledes end det,der fremstiller forbrugeren som den ultimative magthaver (forbrugersuverænitet). I artiklen præsenteres nogle elementer til eksemplificering af teorien.for det første undersøges bestyrelsesmedlemmerne i de offentlige og delvist offentligt ejede selskaber i 1999.Undersøgelsen viser,hvordan repræsentanter fra forskellige lag inden for den dominerende klasse fordeler sig i bestyrelserne. For det andet præsenterer forfatteren med udviklingen i 2001 to eksempler på faciliteret magtudøvelse,der udspringer af store foretagenders 19

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere