Vandhandleplan for Ærø Kommune

Transkript

1 Vandhandleplan for Ærø Kommune

2 Vandhandleplan for Ærø Kommune Vandplan Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

3 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Ærø Kommune September 2015, Ærø Kommune. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kilde: Vandplan Lillebælt/Fyn. Hovedvandopland 1.12 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Vandplan Det Sydfynske Øhav. Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Kontaktadresse: Ærø Kommune Rådhuset Statene Ærøskøbing Mail: post@aeroekommune.dk Fotos: Terkel Broe Christensen. Forsidefoto: Det Sydfynske Øhav og landskab sydøst for Ærøskøbing. ÆRØ KOMMUNE 3

4 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Ærø Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram indenfor kommunens geografiske områder. Ærø Kommune er omfattet af to vandplaner, der dækker henholdsvis vandoplandet for Lillebælt/Fyn og Det Sydfynske Øhav. På baggrund af vandplanernes indsatsprogrammer har Ærø Kommune udarbejdet denne vandhandleplan. Planen indeholder en rækkefølge og et tidspunkt for de enkelte indsatser. Indsatserne skal påbegyndes i perioden fra , og der skal være opnået målopfyldelse inden udgangen af I Ærø Kommune skal denne indsats iværksættes: 60 meter rørlagt vandløb skal genåbnes Udpegningen af lokaliteter for de konkrete indsatsprojekter er baseret på statsligt kortmateriale og er derfor ikke præciseret yderligt i denne plan. Det skyldes, at denne handleplan ikke må foregribe lodsejeraftaler eller afgørelser. Vandhandleplanen indeholder desuden en redegørelse i forhold til anden relevant planlægning, blandt andet: Kommuneplan, vandforsyningsplan, spildevandsplan og råstofplan. Ydermere vil planen informere om, hvordan offentligheden efter reglerne i sektorlovgivningen vil blive inddraget i planens gennemførsel. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at se vandplanerne, herunder at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold.4 2. Resumé af de statslige vandplaner Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Forholdet til anden relevant planlægning Bilag 24 5

6 2. Resumé af de statslige vandplaner For områderne Lillebælt/Fyn og Det Sydfynske Øhav Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Ærø Kommune er omfattet af Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. Ærø Kommune, som udgør et areal på 90 km 2 er omfattet af Vandplanen for Lillebælt/Fyn. Vandplanen for Lillebælt/Fyn oplandet dækker cirka 993 km 2, og berører Ærø Kommune med et areal på 31 km 2. De øvrige kommuner, som omfattes af planen er: Nordfyns Kommune, Middelfart Kommune, Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. I oplandet bor ca indbyggere, der findes 537 kilometer målsatte vandløb og 10 søer større end 5 hektar. Oplandets vigtigste kystvande er Lillebælt, der strækker sig fra området syd for Ærø til Æbelø og Bjørnsknude i nord. Vandplanen for Det Sydfynske Øhav dækker cirka 765 km 2 og berører Ærø Kommune med et areal på 59 km 2. De øvrige kommuner er Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune og Svendborg Kommune samt mindre dele af Nyborg Kommune. I oplandet bor cirka mennesker, der findes 296 kilometer målsatte vandløb og 13 søer større end 5 hektar. Oplandets vigtigste kystvande er området mellem Fyn, Ærø og Langeland med mange små og større øer. Figur 1: Kortet viser Ærø og de to vandplaners udbredelsesområder. Vandplanen for Det Sydfynske Øhav dækker den nordlige del (grøn), og vandplanen for Lillebælt/Fyn dækker den sydlige del (hvid). 6

7 Vandplanerne skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Der er fastsat konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. I første planperiode fra skal indsatsen sikre, at der landsplan skal ske en reduktion i udledningen af kvælstof med cirka tons pr år. Op til 450 kilometer vandløb skal restaureres, 150 kilometer rørlagte vandløb skal genåbnes og i vandløbene skal spærringer fjernes, så der gives bedre passage for fisk og andre dyr i åerne. Desuden skal op imod ukloakerede ejendomme i det åbne land have renset deres spildevand. På spildevandsområdet skal yderligere cirka 250 overløbsbygværker, hvor forurenet kloakvand løber over ved kraftig regn forbedres. For at nå målene skal der blandt andet også etableres vådområder og udlægges randzoner langs vandløb og søer. De to vandplaner, som berører Ærø Kommune kan hentes fra Naturstyrelsens hjemmeside: Vandplan for Lillebælt/Fyn Vandplan for Det Sydfynske Øhav 7

8 3. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområderne Lillebælt/Fyn 1.12 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Ærø Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Ærø Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny 8

9 plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Handleplanen skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). 9

10 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder. 10

11 Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 3 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 4. Miljømål Vandløb Mål for faunaklasse Økologisk tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 4: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden sikre, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne 11

12 indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (figur 5). Se vandplanerne, afsnit 1.4 Retningslinjer. 1 Max indvinding = 35 % af naturlig grundvandsdannelse 2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse 3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning til vandløb = 10 % 4 Max reduktion af sommervandføring i vandløb= (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Figur 5: Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 12

13 4. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanerne Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 og Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 og deres indsatsprogrammer (se figur 7 og 8). Statens indsatsprogrammer er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammerne er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Ærø Kommunes vandhandleplan er et udtræk af statens vandplaner for henholdsvis Lillebælt/Fyn og Det Sydfynske Øhav for de indsatser, der skal ske indenfor Ærø Kommunes geografiske områder. Indsatserne er angivet som antal /strækningers længde i nedenstående figur 6. Påvirkninger, som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemiddel Antal Længde/areal Effekt af indsats Genåbning af rørlagte vandløb 1 strækning 60 m Fysisk påvirkning Figur 6: Ærø Kommunes indsatser i 1. planperiode jf. vandplanernes indsatsprogrammer. Kommunekort Efter handleplanbekendtgørelsens 4, stk. 2 skal det i handleplanen på kort angives, hvor kommunalbestyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der er nævnt ovenfor. Kommunekortet med angivelse af den samlede indsats på Ærø er vist i bilag nummer 1 eller kan ses på Kortinfo. 13

14 Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Anvendelse af virkemidler Fysisk påvirkning Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger (1.000 kr./år) Indsatsprogram supplerende foranstaltning Hovedvandopland Lillebælt/Fyn Effekter Reduceret påvirkning af overfladevande Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i 118 0, visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring i normsystemet Oversvømmelse af ådale med henblik på 8 ha 0, fosfor-fjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Op til 152 ha 17, Yderligere brug af efterafgrøder eller ha godkendte 2. Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Fjernelse af faunaspærringer 47 stk Vandløbsrestaurering 3 km + 4 Genåbning af rørlagte vandløb 5 km Sørestaurering 1 lokalitet Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret 0 ejd. 0,18 0, spildevandsrensning Regnbetinget udløb bassiner Ca. 10 udløb 0,18 0, Industri forbedret rensning/afskæring til 0 anlæg renseanlæg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år Figur 7: Indsatsprogram for Vandplanen for Lillebælt/Fyn. 14

15 Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Anvendelse af virkemidler Fysiske påvirkninger Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger (1.000 kr./år) Indsatsprogram supplerende foranstaltning Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav Effekter Reduceret påvirkning af overfladevande Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 6. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i 100 0, visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring i normsystemet Oversvømmelse af ådale med henblik på 8,0 ha 0,1 12 fosfor-fjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Op til 459 ha Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 8. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Fjernelse af faunaspærringer 41 stk Vandløbsrestaurering 0 km + Genåbning af rørlagte vandløb 4 km + 89 Sørestaurering 1 lokalitet Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret Ca. 6 ejd. 0,1 0, spildevandsrensning Regnbetinget udløb bassiner Ca. 14 udløb 0,21 0, Industri forbedret rensning/afskæring til 0 anlæg renseanlæg 10. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år Figur 8: Indsatsprogram for Det Sydfynske Øhav. 15

16 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Ærø Kommune har blandt andet på baggrund af input fra Det Grønne Råd prioriteret indsatsen ud fra følgende kriterier: Størst fremkommelighed (størst mulig lodsejerinteresse) Mest miljø for pengene Prioriteringen har ført til rækkefølgen for realisering og tidspunkter for de enkelte projekters påbegyndelse som vist i figur 9. Realiserings - rækkefølge Indsats/virkemiddel Lokalitet Igangsætningstidspunkt 1 Genåbning af rørlagte vandløb Skydsbæk 2015 Figur 9: Ærø Kommunes vandhandleplan for den fysiske påvirkning af overfladevande. Da der ikke i statens vandplan stilles krav om indsats i forhold til spildevand: Ejendomme i det åbne land/spredt bebyggelse Regnbetingede udløb Rensningsanlæg på Ærø Kommune, indgår disse indsatser ikke i prioriteringen. I vandplanens indsatsprogram er opstemningen og spærringen ved Borgnæs Mølle i Odderens Bæk udpeget til indsats med henblik på at skabe kontinuitet, således af vandløbets dyreliv og fisk uhindret kan bevæge sig i vandløbet. Ærø Kommune har dog anmodet staten via en såkaldt note 5- anmodning om fritagelse for at gennemføre projektet på grund af ringe omkostningseffektivitet. Staten har imødekommet kommunens anmodning, og indsatsen ved Borgnæs Mølle skal alligevel ikke gennemføres. Den endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. 16

17 6. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende. I beskrivelsen henvises i øvrigt til kommunekortet, bilag 1 og KortInfo, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Den tidligere regering har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen samt indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand- vandløb og søer Vandløb Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3- vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Der findes omtrent 50 kilometer vandløb på Ærø. I Ærø Kommunes vandhandleplan vil virkemidler medføre at 1 strækning og i alt 60 meter rørlagte vandløb vil blive genåbnet. Vandplanens virkemidler Åbning af rørlagte vandløb Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projekterne forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). 17

18 Genåbning af rørlagt del af Skydsbæk. Projektstart: Figur 10: Skydsbæk på den nordvestlige del af Ærø er delvis åben og delvis rørlagt. En 60 meter strækning af vandløbet skal genåbnes. Billedet er taget umiddelbart nedstrøms strækningen, som skal åbnes. Vandløbsregulativer For alle offentlige vandløb er udarbejdet et vandløbsregulativ. Hvis vandplanerne foreskriver, at afstrømningsforholdene skal ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. EU s Vandrammedirektiv forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) På landsplan er i alt udpeget 18 søer til sørestaurering. Ingen søer på Ærø skal restaureres. Kommunens søer, hvis tilstand ikke opfylder vandplanens miljømål vil få forbedret tilstanden via vandplanens øvrige indsatser. For eksempel ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. 18

19 Kvælstof-vådområder Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Vandplanerne for henholdsvis Lillebælt/Fyn og Det Sydfynske Øhav angiver en kvælstofreduktion ved en vådområdeindsats på henholdsvis 17,2 og 52 tons pr år. Der er i øjeblikket ikke planer for gennemførsel af vådområdeprojekter på Ærø. På Ærø er mulighederne for at gennemføre vådområdeprojekter ved Møllesø Renden og i Gråsten Indernor undersøgt, men projekterne er opgivet igen på grund af manglende mulighed for at indgå frivillige aftaler med lodsejerne langs Møllesø Renden og på grund af tekniske årsager i Gråsten Indernor. Jf. aftalen mellem KL og Miljøministeriet fra 2009 er der i forbindelse med gennemførslen af den kommunale vådområdeindsats nedsat en vandoplandsstyregruppe bestående af medlemmer af de involverede kommuner. Styregruppen har besluttet en Vandoplandsplan (VOP), der fungerer som et styringsinstrument for gennemførslen af indsatsen. VOP erne for Det Sydfynske Øhav og Lillebælt Fyn er vedlagt som bilag 2. Spildevand Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. Ærø Kommunes Spildevandsplan gælder for perioden I planperioden er der ingen ejendomme i det åbne land have egen forbedret spildevandsrensningen eller tilsluttes den offentlige kloakforsyning. I vandplanerne for Lillebælt/Fyn og Det Sydfynske Øhav stilles ikke yderlige krav om indsatser på spildevandsområdet på Ærø. Der skal derfor ikke foretages ændringer i Ærø Kommunes spildevandsplan. Grundvand Vandindvinding Der er i første vandplanperiode kun krav om en indsats i Hovedstadsområdet. Vandplanens virkemidler Reduktion/flytning af kildepladser Kompensationsudpumpning til vandløb 19

20 Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Der er ikke yderligere krav i vandplanen i forhold til grundvandsindsatsen. Indsatsplaner skal behandles i Grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. Ærø er omfattet af et indsatsområde. Området er grundvandskortlagt af Staten i 2008, og Ærø Kommune har vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Ærø Kommune har igangsat arbejdet med at få udlagt BNBO omkring alle almene vandværksboringer på Ærø. Arbejdet forventes afsluttet i Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner Der er ikke oprettet egentlige vandsamarbejder i Ærø Kommune. Der er dog et aktivt Vandråd, som sammen med kommunen arbejder med grundvandsbeskyttelse, indsatsplanlægning, BNBO mv. Alle vandforsyninger i kommunen er repræsenteret i Ærø Vandråd. Øvrige indsatser i kommunen Badevandsprofiler Kommunerne har i 2011 udarbejdet badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner. 20

21 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 12: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis). Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanerne for Lillebælt/Fyn og Det Sydfynske Øhav giver ikke Ærø Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid 21

22 med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 15. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Vandplanerne for Lillebælt/Fyn og Det Sydfynske Øhav er ikke i konflikt med områderne med råstofinteresse på Ærø, og heller ikke med Region Syddanmarks Råstofplan Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Vandplanerne for Lillebælt/Fyn og Det Sydfynske Øhav giver ikke Ærø Kommune anledning til ændringer i kommunens eksisterede vandforsyningsplan. Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Vandplanerne for Lillebælt/Fyn og Det Sydfynske Øhav giver ikke Ærø Kommune anledning til ændringer i kommunens eksisterede spildevandsplan. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. 22

23 Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Vandplan for hovedvandopland 1.15, Det Sydfynske Øhav og vandplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn giver ikke Ærø Kommune anledning til at koordinere indsatsen med den kommunale Natura 2000-handleplan for Natura 2000-området Sydfynske Øhav (nr. 127). Der er ingen sammenfald mellem vandplan-indsatsen og indsatsen i Natura 2000-området for konkrete vandafhængige naturtyper ud over fire vandhuller, der er kortlagt som habitat naturtypesøer i Natura 2000-planerne for Sydfynske Øhav (nr. 127). Nogle af disse søer har ugunstig bevaringsstatus pga. forhøjet næringsstofniveau. I vandplanen er der i 1. planperiode ikke planlagt en indsats for disse søer. 23

24 Genåbning af rørlagt del af Skydsbæk. Projektstart: Bilag 1: Kommunekort med angivelse af indsatser. 24

25 Bilag 2: Vandoplandsplaner: VOP version 14.0 for Det Sydfynske Øhav og på næste side VOP version 5.1 for Lillebælt, Fyn. 25

26 26

27 ÆRØ KOMMUNE 27