BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL
|
|
- Kim Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL Aktivitetskortlægning i
2 Indhold s. 2 Indledning s. 3 Undersøgelse og metode s. 4 Beskrivelse af tællesteder s. 5 Hovedkonklusioner s. 6 Det overordnede bevægelses- og opholdsmønster i s. 9 Bevægelse i forskellige områder s. 11 Hovedtrafikåre for bløde trafikanter s. 13 Ophold ved Egedalshallen og Holmegårdscentret s. 14 Utryghed Indledning Dette bilag beskriver de vigtigste pointer fra aktivitetskortlægningen i, der er foretaget af Hausenberg for Fredensborg Kommune som en del af forarbejderne til projektkonkurrencen Klimatilpasning. Med aktivitet menes i denne sammenhæng menneskers bevægelse og ophold i s uderum. I kortlægningen har der været fokus på de bløde trafikanters brug af og bevægelser gennem området. Derfor dækker kortlægningen først og fremmest gå- og cykelaktivitet samt ophold defineret som personer, der står, sidder, snakker, nyder solskinnet og hænger ud. Formålet har været at give et billede af, hvor meget beboerne i benytter de centrale uderum. I relation til arkitektkonkurrencen kan kortlægningen være med til at udpege potentialerne for pladsdannelse i. Første afsnit beskriver metoden. Dernæst introduceres hvert tælle- og observationssted. Herefter opsummeres de væsentligste konklusioner fra undersøgelsen og endelig gennemgås analysen. Kortlægningen består af tællinger, observationer og en række interviews af stikprøvekarakter. Konklusionerne bygger ikke på statistisk valide data og skal derfor forstås som udtryk for tendenser. Side 2 af 16
3 Undersøgelse og metode Kortlægningen bygger på to undersøgelser med hhv. kvantitativt og kvalitativt tilsnit, som supplerer hinanden. Begge er foretaget i dagene september Den ene undersøgelse er tællinger af bløde trafikanter, den anden er interview med tilfældigt udvalgte forbipasserende, som dels er bedt om at indtegne deres hverdagsbevægelsesmønstre på kort, dels er interviewet om deres adfærd og oplevelser af at færdes i. Metode I: Tællinger og observationer Registreringen af bløde trafikanter i er foretaget som tællinger og observationer på seks udvalgte, centrale steder i. Tællestederne er udvalgt på baggrund af samtaler med medarbejdere fra Fredensborg Kommune og Hausenbergs observationer i området. Tællingerne har registreret gående, cyklister og ophold hver time i intervallet kl Alle tællinger er gennemført i mildt og solrigt efterårsvejr. Aftenerne var generelt kølige og klare. Tællingerne er foretaget med forbillede i den metode, som er blevet benyttet i forbindelse med udarbejdelse af Københavns Kommunes bylivsregnskab. Aktiviteten i et givent rum er registreret i 10 minutters intervaller én gang i timen ved hvert tællested og derefter ganget med 6 for at få et billede af aktiviteten for en time. De faktiske tal (figur 2) skal derfor læses med et vist forbehold. De talte er opdelt i køn og alderstrin for at få øje på, om bestemte grupper af mennesker dominerer bestemte rum. Alderskategorierne barn, ung, voksen og ældre beror på en vurdering foretaget af registranten. Metode II: Interview Tællingerne og observationerne er suppleret med 46 interview gennemført med tilfældige forbipasserende forskellige steder i det centrale. Formålet med disse interview er at kortlægge hverdagens bevægelsesmønstre i. De interviewede er bløde trafikanter, men enkelte har berettet om, hvordan de generelt supplerer gåture med bilture. De interviewede fik til opgave at indtegne på et kort, hvor de oftest bevæger sig i. Desuden blev de bedt om at markere deres bopæl, samt områder af særlig interesse, eksempelvis områder de oplever som utrygge. Side 3 af 16
4 Beskrivelse af tællesteder Holmegårdscenteret udgør et centralt punkt og et af de mest aktive steder i. Placeringen for tællinger ved centrets østlige del gjorde det muligt både at registrere bevægelse til og fra centret samt bevægelse til hovedstien. Egedalshallen udgør ligesom centret et centralt omdrejningspunkt i. Denne placering gjorde det muligt at registrere aktiviteten foran hallen, aktivitet til og fra skolen og centeret samt foran plejecentret. Aktivitet på Holmegårdsvej indgår også i disse tællinger. Hovedstien spiller en væsentlig rolle i oplægget til arkitektkonkurrencen som det sammenbindende led mellem åen og Holmegårdscenteret. Tællestedets placering midt på stien nordøst for Egedalsvænge samt overfor Skovengen gav udover aktivitet på selve stien også anledning til at registrere aktiviteten i rummet mellem Egedalsvænge og Usserød Å. Usserød Å markerer den østlige ende af hovedstien. Tællestedets placering midt på broen over ådalen blev valgt for også at kunne give et billede af aktiviteten i det rekreative område. Vadestedet blev valgt, fordi broen over åen udgør en meget velbenyttet rute fra stationen til det centrale. Fra placeringen var det yderligere muligt at observere aktivitet i den sydlige del af ådalen. Station er selvsagt et knudepunkt i området. Fra stationen, som formelt ligger i Hørsholm Kommune, findes to ruter til : Enten gennem en skov og over broen ved vadestedet eller gennem parcelhusveje i Gl. til banestien, en cykelsti, der løber langs Kystbanen og krydser hovedstien, før den forsætter til Nivå. Figur 1: Tællesteder Side 4 af 16
5 Hovedkonklusioner Beboerne i bevæger sig sjældent på tværs af hinandens boligområder, og meget få skyder genvej gennem fx Egedalsvænge eller andre oplagte smutveje. Særligt Holmegårdsvej udgør en mental og fysisk grænse. De bløde trafikanters bevægelsesmønstre peger på, at Holmegårdscentret, Egedalshallen og stationen er fixpunkter, som gennemkrydses af mange. De hyppigste bevægelser i tegner en figur, som minder om et liggende Y, hvor hovedstien deler sig i to forløb: Det ene peger mod ådalen, mens det andet går øst om Egedalsvænge og videre ned til stationen. Denne forbindelse og området bag Egedalsvænge udgør et potentiale for udviklingen af (se kort på side 11). For alle rum gælder, at de i langt højere grad er gennemgangs- end opholdsrum. Ifølge tællingerne udgør ophold kun 12 % af den samlede registrerede aktivitet. Stikprøveinterviewene indikerer, at dette skyldes, at der mangler anledning til at gøre ophold, at rummene ikke indbyder til ophold, og at de opleves taget af enkelte grupper. Tilsammen er 57 % af alle registrerede ophold registreret ved Egedalshallen og Holmegårdscentret. Opholdene er præget af kønnet og social opdeling, men med potentiale for mangfoldighed. Tallene indikerer, at der kan være basis for pladsdannelse i det centrale. Aktiviteten omkring Holmegårdscenteret fortæller ikke hele historien om centret, idet interview viser, at en del vælger at handle andre steder, og at mange synes, at centret er nedslidt og utrygt. Udearealerne omkring Holmegårdscentret opleves af flere som et areal, der ejes af få grupper af drenge og mænd af anden etnisk herkomst end dansk. Oplevelserne understøttes af tællinger, som viser, at 92 % af det registrerede ophold ved centret udgøres af drenge og mænd. Der cirkulerer mange historier om ubehagelige oplevelser, og der spores i mange interview utryghed ved at færdes i dette område. Side 5 af 16
6 Det overordnede bevægelses- og opholdsmønster i Figur 2 viser det overordnede bevægelsesmønster i. Hverdagsbevægelserne bygger på tegninger fra 46 tilfældigt udvalgte personer, der blev stoppet på forskellige steder i og bedt om at indtegne deres hverdagsbevægelsesmønster på et kort. Tilsammen tegner ruterne en fortælling om, at mange bløde trafikanter ofte bevæger sig gennem det centrale. Flest ruter går igennem og forbi Holmegårdscentret samt fra centret til stationen. Enkelte af de adspurgte fortalte, at deres indtegnede rute skal opfattes som sekundær til deres primære biltur til fx indkøbsmuligheder i Hørsholm. Figur 2: De røde streger udgør 46 borgeres hverdags-bevægelsesruter, som de selv har indtegnet på et kort. De interviewede er tilfældigt udvalgte stoppet forskellige steder i. Side 6 af 16
7 Figur 3 viser, hvor mange gående og cyklister, der blev talt i alt ved hvert tællested, samt hvor mange personer, som gjorde ophold. Figur 3: Tællesteder og tællinger Tællingerne viser mest aktivitet ved Holmegårdscentret med 23 % af den registrerede aktivitet. Derefter følger stationen og stien med hver 20 %. Hallen tegner sig for 18 % af aktiviteten, mens hhv. 10 % og 9 % af aktiviteten sker ved vadestedet og åen. I nedenstående diagram er fordeling vist med antal personer. Samlet aktivitet fordelt på steder på en dag i tidsrummet Åen Vadestedet Hallen Stien Stationen Centret Figur 4: Samlet antal fodgængere, cyklister og personer, som gjorde ophold. Side 7 af 16
8 Personer KLIMAPASNING KOKKEDAL / Bilag nr. 4 / Bevægelsesmønstre og ophold i Som figur 5 tydeligt viser, er der mest aktivitet fra kl. 13 til kl. 18. Efter kl. 19 er der registreret mindre aktivitet i uderummene end kl. 8 om morgenen. Samlet aktivitet over hele dagen i kl 8 kl 9 kl 10 kl 11 kl 12 kl 13 kl 14 kl 15 kl 16 kl 17 kl 18 kl 19 kl 20 kl 21 Figur 5: Fordeling af talte set henover dagen. Figur 6 viser fordeling af gående, cyklende og mennesker, som gør ophold for hvert tællested. For hele gælder det ifølge tællingerne, at 59 % af aktiviteten for bløde trafikanter foregår til fods, mens 29 % af aktiviteten udgøres af cyklister. Stationen cyklende 32% ophold 9% gående 59% cyklende 28% ophold 9% Stien gående 63% Åen ophold 11% cyklende 52% gående 37% ophold 4% "Vadestedet" cyklende 44% gående 52% Centret ophold 20% ophold 15% Hallen cyklende 16% gående 64% cyklende 21% gående 64% Figur 6: Fordelingen af gående, cyklister og mennesker, der gør ophold for hvert af de seks tællesteder. Side 8 af 16
9 Selvom antallet af gående er dominerende på de fleste tællesteder, er der store forskelle fra tællested til tællested: Stationen og stien domineres af gående, mens åen og vadestedet har en stor andel af cyklende. Hallen og centret har også overvægt af gående. Det er også her, at langt de fleste ophold foretages. For alle rum gælder, at ophold er den aktivitetsform, som mindst kendetegner de offentlige rum i. En del af forklaringen herpå er, at tællingerne er foretaget i det tidlige efterår, men som interviewmaterialet bekræfter, er en anden væsentlig grund, at de offentlige rum i højere grad fungerer som gennemgangsrum end som byrum i klassisk forstand. Bevægelse i forskellige områder er som så mange andre forstæder i høj grad præget af opdeling, hvor de forskellige områder vender ryggen til hinanden. Bor man i det ene område, har man ikke meget med de andre områder og bebyggelser at gøre. Dette billede understreges af beboernes bevægelser fra de forskellige boligområder. Vest for Holmegårdsvej (figur 7a): Ser man på de interviewede parcelhusejere i parcelhusområdet vest for Holmegårdsvej har de i meget lille grad noget at gøre med den del af, som ligger øst for Holmegårdsvej. En enkelt af de adspurgte tager dog sin bil til centret, og en enkelt benytter hovedstien for at komme over til sin far på den østlige side af Kystbanen. Resten bliver i deres del af. Skovengen, By-/Nordengen og Engen(figur 7b): Samme mønster blot med omvendt fortegn gælder for beboerne i Engene, som heller ikke krydser Holmegårdsvej. Ingen af de adspurgte bevæger sig igennem Egedalsvænge, og kun en enkelt bevæger sig over øst på for at handle i NEM brugsen. Til gengæld ser man, at en stor del af Engenes beboere går langs Egedalsvænge østlige side for at komme ned til stationen. Også det rekreative areal langs åen benyttes af Engenes beboere. Figur 7a: Vest for Holmegårdsvej Figur 7b: Skovengen, By/Nordengen og Engen Side 9 af 16
10 Egedalsvænge (figur 7c): Også for Egedalsvænge gælder det, at beboerne ikke kommer meget i de omkringliggende bebyggelser, om end billedet er mindre udtalt her. To af de adspurgte påpeger, at de har venner i nabobebyggelserne, som de ofte besøger. Derudover er der også en af de adspurgte, som arbejder på østsiden af Kystbanen, ligesom en anden af bebyggelsens beboere bruger NEM brugsen (3b). Gl. og området ved Station (figur 7d): Igen gør billedet med begrænset bevægelse på tværs af områderne sig gældende, om end beboerne fra Gl. jævnligt kommer i centeret. Kun en enkelt beboer skiller sig ud ved at benytte smutvejen igennem Egedalsvænge frem for stien på ydersiden af bebyggelsens vestlige kant. Dog hører det med til historien, at denne interviewperson føler sig utryg i netop Egedalsvænge. Derudover ser man, at beboerne syd og vest for åen flittigt benytter det rekreative areal langs åen til gennemgang. Som den eneste gruppe benytter de også den del af stien langs åen, som løber i den sydlige del af ådalen. Ådalen (Ingen illustration): 11 af de 46 respondenter har markeret, at de benytter stierne i det rekreative område langs åen. Fire af disse er hundeluftere, som foretrækker at bruge grusstien langs vestsiden af åen. Derimod har de respondenter, som cykler gennem det grønne område, specifik pointeret, at de bruger den asfalterede sti langs banen. Figur 7c: Egedalsvænge Figur 7d: Gl. og Station Indkøbsruter: Holmegårdscenteret (figur 8a) er et væsentligt omdrejningspunkt for områdets beboere. Således markerer 32 ud af de 46 adspurgte centeret som et sted, de ofte bevæger sig igennem. Dog vælger næsten hver fjerde af de adspurgte at handle andre steder end i centeret, fx i NEM brugsen som ligger på den østlige side af Kystbanen (figur 8b). Netto i Hørsholms Ådalscenter (figur 8c) nævnes også som et oplagt alternativ til Holmegårdscenteret. Side 10 af 16
11 Figur 8a: Jeg handler ind i centeret Figur 8b: Jeg handler ind i NEM Figur 8c: Jeg handler ind i Netto Holmegårdscenteret fremstår således umiddelbart populært, hvis bevægelsesmønsteret udelukkende betragtes kvantitativt. Mange af respondenterne pointerer dog, at de kun nødigt kommer i centeret og således gerne går/cykler/kører andre steder hen, hvis de kan. Dertil kommer at mange af dem, der passerer gennem centeret, ikke nødvendigvis gør ophold, men blot kører igennem via hovedstien. Hovedtrafikåre for bløde trafikanter Den allerede viste figur 1 fremhævede alle 46 respondenters bevægelsesmønstre på stierne i. Trods tendenserne til opdeling viser borgernes korttegninger et klart mønster i retning af, at hovedstien suppleres af et forløb fra Holmegårdscentret til Station (figur 9). Side 11 af 16
12 Figur 9: Korttegningens indikation af den mest populære rute blandt bløde trafikanter. Hele 27 ud af de 46 adspurgte (næsten 60 %) markerer Station som en hyppig destination for deres bevægelse. Langs østsiden af Egedalsvænge og gennem skoven (eller alternativt uden om) er der ganske mange bløde trafikanter, især gående. Med andre ord bør hovedstien, som udgør områdets hovedrute, ikke betragtes som den eneste dominerende stiforbindelse i området. Kortlægningen af bevægelser i indikerer, at hovedstiens forløb skal suppleres med forløbet bag Egedalsvænge, således at det fremtrædende bevægelsesmønster over aktiviteten i udgør en figur, som minder om et liggende Y, hvor hovedstien fra vest deler sig i et forløb mod øst henover åen og et forløb mod syd til stationen (figur 9). Området bag Egedalsvænge virker og fungerer i dag som en bagside, hvor Børneengens institutioner, multibane, ungdomsklub og andre funktioner vender ryggen til hinanden. Ser man på, hvem der opholder sig i disse områder, er det først og fremmest børn, som bruger multibanen. 72 % af opholdene i dette område er registreret ved multibanen og børnehaven, mens det grønne område ved åen i højere grad bruges til gennemgang. Side 12 af 16
13 Ophold over hele dagen Barn m. voksen 2% Ung 4% Voksen 19% Barn u. voksen 75% Figur 10: Fordelingen af ophold ved arealet øst for Egedalsvænge, som benyttes af mange børn til leg. Af de mange, der udpeger deres daglige rute som en tur mellem station og center, er der kun én eneste, der vælger at krydse ind gennem Egedalsvænge, hvilket ellers ville være en smutvej. Undersøgelsen peger altså på, at arealet øst for Egedalsvænge udgør et potentiale for udviklingen af mødesteder i, da der både krydser mange bløde trafikanter gennem området og allerede i dag er mange børn, som benytter området. Ophold ved Egedalshallen og Holmegårdscentret Optællingerne indikerer, at arealerne omkring Holmegårdscentret og Egedalshallen udgør de steder, hvor der foretages langt flest ophold. Tilsammen er 57 % af alle ophold registreret på de to observationssteder. Ophold totalt fordelt på steder Stationen 16% Hallen 21% Centeret 36% Stien 15% "Vadestedet" 3% Åen 9% Figur 11: Fordelingen af ophold på de seks tællesteder. Side 13 af 16
14 antal personer KLIMAPASNING KOKKEDAL / Bilag nr. 4 / Bevægelsesmønstre og ophold i I hele tal bevæger mennesker sig igennem disse to rum over en hel dag. Derudover sker der hele ophold på en fredag, hvor der er fredagsbøn i og omkring hallen. Hallen, som huser både etniske kulturforeninger og sportsforeninger, udgør 21 % af alle ophold i. Ved centret udgør ophold hele 36 % og er dermed det sted i med flest ophold. Disse to rum udgør tilsammen 57 % af alle registrerede ophold. Således rummer området omkring Holmegårdscenteret, hallen og skolen et stort potentiale for en fremtidig pladsdannelse. Ser man på, hvem der bevæger sig gennem disse rum, viser tallene en mangfoldig brug af rummene. På den anden side af Holmegårdsvej ved plejecentret, sidder drenge ofte og ryger vandpibe og nyder eftermiddagssolen. Ved Holmegårdscenteret står dagligt grupper af drenge og mænd. Gå- og cykeltrafikken består næsten hele dagen af voksne. Kl. 13 ses et tydeligt hjem-fra-skole ryk, som overvejende består af børn, der selv cykler eller går hjem fra skole. Den mangfoldige brug af rummene kommer af blandingen af indkøbsmuligheder i Holmegårdscenteret, arbejdspladser ved plejecentret, fritidsaktivitet i hallen og Skole, hvor 70 % af børn i skoledistriktet går. Trods områdets fysiske opdeling fungerer det således allerede i dag som et de facto centrum for forstaden Gå- og cykelaktivitet hallen, skolen og centret Barn m. voksen Barn u. voksen Ung Voksen Gammel 50 0 kl 8 kl 9 kl 10 kl 11 kl 12 kl 13 kl 14 kl 15 kl 16 kl 17 kl 18 kl 19 kl 20 kl 21 Figur 12: Gående og cyklister ved hallen og centret fordelt på brugertyper. Utryghed Som nævnt blev de interviewede ikke kun bedt om at indtegne deres hverdagsbevægelsesmønstre på et kort, men også om at markere, hvor de eventuelt følte sig utrygge. 16 ud af de 46 adspurgte fortalte, at de et eller flere steder i føler sig utrygge. På kortet er markeret med orange, hvilke områder der opleves som utrygge. Side 14 af 16
15 Figur 13a: Utryghed de fleste Figur 13b: Utryghed - nogle Figur 13c: Utryghed få Figur 13a: Den største utryghed opleves ved Holmegårdscentret. Holmegårdscenteret er således på én gang et meget benyttet sted og et sted, der opleves som utrygt af ganske mange. Figur 13b: Nogle ikke alle føler sig utrygge ved skoven eller ved åen. De fleste af disse påpeger, at utrygheden gælder efter mørkets frembrud. Figur 13c: Enkelte af de udspurgte føler sig utrygge ved visse bebyggelser. Det er påfaldende, at de selv bor uden for det, de betegner som utrygge områder. Utryghed er et fænomen, som er svært at måle, da det ofte handler om oplevelsen af utryghed frem for dokumenterede forhold, eksempelvis overfald. De fleste interviewpersoner refererede til historier om andre, der havde oplevet ubehagelige ting i området. Utryghed udgør imidlertid et tilbagevendende tema i de kvalitative undersøgelser en tendens, som tilsvarende tegner sig i bilaget Stemmer fra. Ud fra stikprøveinterviewene tegner sig et overordnet billede af to former for utryghed: Den ene type utryghed opstår ved, at en bestemt gruppe bliver opfattet som dominerende i et bestemt rum. Den anden type handler modsat om fraværet af mennesker, da mange rum i grundet funktionsopdelingen og trafiksepareringen kan virke meget øde især på ydertidspunkter. Dominans af enkelte grupper Holmegårdscenteret er det sted, som flest udpeger som et utrygt sted i. Mange angiver grupperne af drenge og mænd, der står og hænger ved centret og på bagsiden af Brugsen, som noget der skaber utryghed. Holmegårdscentret lader til for mange i at være forbundet med en oplevelse af, at en bestemt gruppe har taget patent på området. Drengene og mændene tilhører enkelte etniske grupper. Og selv om flere interviewede også Side 15 af 16
16 nævner positive historier om de beboere, som opholder sig ved centeret, er der mange, som oplever centret som utrygt og henviser til tilstedeværelsen af drengene og mændene. Oplevelserne understøttes af tællinger, som viser, at 92 % af det registrerede ophold ved centret udgøres af drenge og mænd. Ophold ved centret over hele dagen fordelt på køn 8% 92% m k Figur 14: Fordelingen af køn ved centeret. Utryghed i områder med få mennesker Ådalen, skoven og hovedstien udpeges som steder, hvor der særligt om aftenen er utrygt pga. meget lidt aktivitet og få andre mennesker. 6 ud af 14 peger på hovedstien som et utrygt område og vælger at gå en omvej til deres destination, selvom det ville være lettere at benytte stiforbindelsen. Hovedstien mellem centeret og ådalen fremstår som et langt smalt bagsiderum, der er ringe belyst og tomt for funktioner. I den østlige ende af stien inden ådalen er der efter mørkets frembrud helt mørkt, hvilket forstærkes af, at også området med daginstitutioner ligger øde og mørkt hen. Fraværet af mennesker og aktivitet er endnu mere tydeligt der, hvor hovedstien krydser ådalen, som flere også markerer som et utrygt sted. I tiden mellem 21 og 22 blev registreret en knallertkører og en enkelt mand, der stod og røg foran sin lejlighed. Samme sted blev en hjort og en ræv observeret krydse stien. Der er så få forbipasserende, at dyrene føler sig sikre nok til at komme ud på stien. Side 16 af 16
Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Læs mereBilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereREFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereCARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereHvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP
Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereFriluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs mereNotat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger
Notat Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14 Resume af Følgegruppens holdninger Især fire forhold blev nævnt af følgegruppen: 1. Gruppen efterspørger en bedre løsning for
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereLær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse
Lær om trafik Opgaver til dig Navn Klasse Hej, jeg hedder Hugo. Jeg er 6 år og er lige begyndt i skole. Jeg har trænet skolevejen sammen med min mor og far. Men der er stadig meget, jeg ikke er helt sikker
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereÆldreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
Læs mereAlm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs merePAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre
PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN Opgaver til dig og dine forældre Det her er Arthur. Han er 6 år og lige begyndt i skole. Han har trænet skolevejen sammen med sin mor og far. Men der er stadig meget, han ikke
Læs mereBilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012
Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mereKampagne rettet mod forældre. Powerpoint
Kampagne rettet mod forældre. Powerpoint Udfordringen: Vores udfordring gik ud på at vi skulle lave en kampagne, der var rettet mod forældrene på Vinding Skole, som skulle gøre 15-årige til mere sikre
Læs mereMiljø, Teknik og Plan
Miljø, Teknik og Plan Bustrafik af regional betydning Region Syddanmark Regional udvikling Damhaven 12 7100 Vejle regional.udvikling@regionsyddanmark.dk Bemærkninger til forslag om principper for bustrafik
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereUDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa
UDKAST Frederiksborg Amt Mikkelborg Strandpark NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa Indholdsfortegnelse...1 1 Sammenfatning og konklusion...3 2 Indledning...4 2.1 Baggrund...4 2.2 Projektbeskrivelse...4 2.3 Analyser
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereIndhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn
Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereByrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereForældres muligheder for at passe syge børn
19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mereBilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereOrientering. i skolen. Orientering Sundt, sjovt og sejt. Breddekonsulent Jesper Lysgaard E-mail: jl@do-f.dk. Dansk Orienterings-Forbund www.do-f.
Orientering i skolen Breddekonsulent Jesper Lysgaard E-mail: jl@do-f.dk Dansk Orienterings-Forbund www.do-f.dk Hvorfor Orienteringsidræt Motivation til aktivitet Fysisk udvikling Psykisk udvikling Naturoplevelser
Læs mereKlimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering
Klimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering -Hvorledes flere partnere i fællesskab skaber klimatilpasning med merværdi Plan - og Klimachef Christian Peter Ibsen, Fredensborg Kommune Adjunkt Dorthe
Læs mereTil. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Læs mereHøringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune
Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune 1 Vurdering af sagsfremstilling Det er vigtigt at understrege at vi i bestyrelsen ser dette forslag som et
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereÆldre Borgere med anden baggrund end dansk.
Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mereI forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:
Fra: Plan og Byg, TM (Fællespostkasse) Sendt: 7. marts 20 08:38 Til: Charlotte Zeth Andersen; Louise Bach Mikkelsen VS: Debat om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Fra:
Læs meretemaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010
temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-
Læs mereBilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4
Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereKnallerter på stier i eget tracé?
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereRAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson
Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereOutdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter
Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter Handleplan for indsatsområdet Styrke det rekreative rutenet, så vejen til destinationen bliver sikker og gerne en del af oplevelsen Handleplan (2-årig, 2017-2018).
Læs mereBilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet
Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING Som led i evalueringen af forsøget med modulvogntog er der gennemført to undersøgelser af nationaliteten på modulvogntog. Undersøgelserne er gennemført ved betalingsanlægget
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse
Læs mereALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania
ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania Det er blevet påstået af folk fra det offentlige, at Christiania har godkendt den planlagte cykelrute. Det har Christiania ikke! Grunden
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereOplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.
Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk
Læs mereUDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh
UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereBilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.
Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig
Læs merePROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort
PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet
Læs mere- Projektbeskrivelse - Genetablering af bro over Susåen ved Herlufsholm. Brobygning mellem kultur, historie, friluftsliv, natur og motion
- Projektbeskrivelse - Genetablering af bro over Susåen ved Herlufsholm Brobygning mellem kultur, historie, friluftsliv, natur og motion Visualisering af den nye bro over Susåen ved Herlufsholm. I baggrunden
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereVandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereHasselager Skole, revision 2012.
Hasselager Skole, revision 2012. Hasselager Skole er beliggende i Hasselager vest for Aarhus. Skolen har ca. 700 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. Ved skoleforliget i 2012 er Hasselager Skole fusioneret
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse 2014. test
Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:
Læs mere