Fængselsfunktionæren KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 10 okt 2014 KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE BANDEMIX: HA, BLACK COBRA OG BANDIDOS I SAMME HUS?

2 Leder indhold Bemandingen passer ikke med ambitionerne Så gik det galt igen. Denne gang i Nørre Snede hvor to fængselsbetjente blev overfaldet af en indsat uden varsel. Det var et grimt overfald. Jeg forstår godt, hvis både betjente og kollegaer er rystede. Selv inspektøren i Statsfængslet Midtjylland var chokeret over overfaldet i Nørre Snede. Han har aldrig oplevet noget lignende i de 18 år, han har været i fængslet Ét overfald om dagen Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Man skal passe på med at sammenkoble et enkelt tilfælde med den generelle udvikling i fængslerne. Det er dog alligevel nærliggende at se de mange overfald på betjente som udtryk for en generel udvikling i Kriminalforsorgen. Sandheden er jo, at vi går rundt blandt fanger, som kan være farlige. En del er så psykisk syge at de slet ikke burde sidde hos os. Det ironiske er, at politikerne satte ambitionerne i vejret med den seneste flerårsaftale. Alligevel går udviklingen i den forkerte retning. Politikerne ønskede færre gengangere i fængslerne. Bedre dynamisk sikkerhed. Opgaven skulle i fokus, og betjenten skulle være omdrejningspunkt. Men hvad gjorde man som det første? Man skar i bemandingen. En underlig måde at indfri de store ambitioner på. Min påstand er, at vi simpelthen ikke længere er betjente nok til at klare opgaverne på forsvarlig vis. Fangerne er blevet vanskeligere at håndtere og mere voldelige. Vi skal desværre ikke satse for meget på, at vores politiske chef kommer os til undsætning. Som det fremgår af dette blad, havde hun ingen nye løsningsforslag med, da hun blev indkaldt til samråd om problemerne i september. Justitsministerens bedste bud var at få ansat de psykiatriske konsulenter, som længe skulle have været på plads. To ting bør gøres nu og her. For det første bør klienterne screenes mere forsvarligt. Vi skal sikre, at de sidder de rigtige steder i forhold til deres adfærd, behov og forhistorie. For det andet skal de nye lokale sikkerheds- og ressourceudvalg på banen. De skal sikre, at postbesættelsen anvendes rigtigt i forhold til sikkerheden. På længere sigt er det afgørende, at bemandingen svarer til behovet. Politikerne får ikke færre gengangere i fængslerne med færre betjente på vagt. Så simpelt er det. 5 Samråd: Gammel vin på nye flasker 6 To overfald på 14 dage i Vridsløselille 8 Landets farligste branche 10 Kort nyt 12 Black Cobra, Bloodz og Bandidos i samme hus? 14 Ny organisation træder i kraft 16 Sagsbehandling skaber tillid mellem indsatte og ansatte 18 Gode råd hvis du bliver anklaget i en disciplinærsag 20 Blå blink på fangetransporterne Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Nicolai Perjesi, Andreas Graae, Kim Simonsen, Søren Gregersen, Jens Diederichsen Forsidefoto: Statsfængslet i Nyborg 2 Fængselsforbundet nr. 10 oktober 2014 Fængselsforbundet nr. 10 oktober

3 vold Ét overfald om dagen De indsatte i landets fængsler bliver mere og mere voldelige. I gennemsnit er der en voldsepisode hver dag. Af Søren Gregersen Midt i september blev to fængselsbetjente overfaldet i Fængslet i Nørre Snede. De to betjente var ved at overføre en 24-årig mandlig indsat fra én afdeling til en anden. Manden blev ophidset og forsøgte at kvæle den ene betjent. Fængselsinspektør Niels Kløve Larsen var efterfølgende rystet: Jeg har ikke tidligere i mine 18 år på stedet oplevet noget, der kommer op på det her niveau, sagde han til Horsens Folkeblad. Overfaldet er blot det seneste eksempel på, at miljøet i fængslerne er blevet farligere for de ansatte. Alene i 2013 var der 363 voldsepisoder. Altså i gennemsnit én episode hver dag ifølge Kriminalforsorgens statistik. Og eftersom flere medarbejdere kan være berørt af samme episode, er antallet af voldsramte medarbejdere endnu større. I alt var 457 medarbejdere involveret i volds- eller trusselsepisoder i Det er næsten hundrede flere end året før. Han mener, at politikerne ikke har gennemtænkt konsekvenserne af at flytte de bløde kriminelle ud i samfundstjeneste og fodlænker. Det betyder, at vi sidder tilbage med de hårde fanger. Samtidig med, at vi skal levere besparelser på 60 millioner kroner på vagtplanlægningen. Det hænger slet ikke sammen. 40 medarbejdere ramt i Midtjylland Det seneste overfald i Nørre Snede er ikke en enlig svale. I alt har 40 medarbejdere været involveret i voldsepisoder i Statsfængslet Midtjylland i Året før var det kun 17. Udviklingen går også i den forkerte retning i Statsfængslet ved Sønder Omme, hvor antallet af ramte medarbejdere er fordoblet fra 8 til 17. Også i de lukkede fængslerne stiger volden. Eksempelvis blev 17 medarbejdere udsat for vold eller trusler på Anstalten ved Herstedvester i 2013 mod kun tre året før. På samme måde er antallet af ramte medarbejdere steget fra 18 til 36 på Statsfængslet i Vridsløselille. Samråd om psykisk syge i fængslerne var: GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Justitsministeren var midt i september kaldt til samråd i retsudvalget. Hun skulle svare på, hvad hun vil gøre for at sikre, at fængselsbetjente ikke bliver overfaldet af psykisk syge fanger. Hun svarede i form af gamle og uindfriede initiativer. Af Andreas Graae Det står skidt til med hjælpen til de mange psykisk syge, der afsoner i landets fængsler og arresthuse. Og det går hårdt ud over fængselsbetjentene, hvilket sommerens grove overfald er bevis på. De seneste overfald i blandt andet Statsfængslet i Vridsløselille og Fængslet ved Nørre Snede fik derfor formanden for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), til at kalde justitsminister Karen Hækkerup (S) i samråd om problematikken. Hvad vil ministeren gøre for at identificere psykiske sygdomme hos de indsatte, når ministeren vil droppe screening i fængslerne? spurgte retsudvalgsformanden. DET MENER FÆNGSELSFORBUNDET 1. Undgå at de sværeste psykisk syge ender i fængslerne: Der bør tages tiltag, som sikrer, at færre kriminelle med sindssygdomme bliver fængslet. 2. Flyt de sværeste psykisk syge væk: Det bør være nemmere at få sindssyge og selvmordstruede overflyttet til psykiatriske institutioner. 3. Opret psykiatriske afdelinger i Kriminal- Forsorgen: Opret psykiatriske afdelinger fx fire steder i landet med sundhedspersonale og specialuddannede fængselsbetjente. 4. BEDRE SCREENING: Placér farlige indsatte de rigtige steder i Kriminalforsorgen. 5. Styrk bemandingen: Psykisk syge er mere tidskrævende end øvrige indsatte og kræver flere personaleressourcer. 6. BEDRE POSTBESÆTTELSE: De lokale sikkerhedsudvalg skal sikre, at postbesættelsen anvendes rigtigt i forhold til sikkerheden. 7. Styrk personalets uddannelse: Medarbejderne bør være bedre rustede til at håndtere psykisk syge. I dag er fængselsbetjentene slet ikke eller i meget begrænset omfang uddannet til at hjælpe de psykisk syge. Medarbejdernes konflikthåndteringsevner bør også styrkes. Hovedparten af de 457 medarbejdere udsættes for trusler. Det er tilfældet for 268 medarbejdere. 154 medarbejdere har oplevet en kombination af vold og trusler. 29 medarbejdere har oplevet vold. Endelig har 6 oplevet hærværk. Det er især de voldelige overfald, som bekymrer Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye: Vi har på det seneste set en række meget grove overfald, som desværre kan få store menneskelige konsekvenser, siger han. antal medarbejdere berørt af vold og trusler I arresthusene er det især Køge og Esbjerg, som har været ramt. I de to arresthuse blev henholdsvis 12 og 11 medarbejdere udsat for vold og trusler i Udviklingen fortsætter i 2014, hvor 285 medarbejdere har været berørt af vold og trusler i årets første otte måneder. Flere og flere medarbejdere oplever vold og trusler i fængsler og arresthuse. Kilde: Kriminalforsorgen. Hun henviste til en screeningsundersøgelse fra Vestre Fængsel, som viser, at ni ud af ti indsatte havde psykiatriske diagnoser, og at otte procent er direkte psykotiske. En screening som justitsministeren har droppet at udvide til resten af landet, selvom hun ellers selv havde foreslået det nogle år forinden. Justitsministeren pegede på de nye modtagelsesafdelinger som et redskab til at spotte psykisk syge, når de kommer til fængslet: Det vigtige er ikke, om vi kalder det en screening eller en samtale ved modtagelsen i fængslet. Det handler om, hvordan vi stiller spørgsmålene, hvem der stiller spørgsmålene, og hvordan vi følger op, hvis vi konstaterer, at den indsatte har psykiske problemer. Psykiatriske konsulenter mangler Karina Lorentzen Dehnhardt spurgte også, hvad justitsministeren vil gøre for at hjælpe de psykisk syge indsatte, der nu engang sidder i fængslerne. Hun henviste til Kriminalforsorgens brugerundersøgelse, som viser, at kun hver tredje indsat føler, de har adgang til den psykiatriske eller psykologiske bistand, de har behov for. Som svar på det pegede Karen Hækkerup på et initiativ fra den seneste flerårsaftale om, at alle arresthuse skal have psykiatriske konsulenter tilknyttet. Indtil videre er det dog kun 25 ud af 36 huse, der har fået psykiatriske konsulenter og det beklagede justitsministeren. Det er desværre endnu ikke lykkedes at få tilknyttet psykiatriske konsulenter til alle huse, og det er jeg meget ked af. Det skyldes til dels, at der er mangel på psykiatere, og at de kan være svære at få ud til de små arresthuse, hvor man ikke kan dække en fuld stilling, sagde Karen Hækkerup og fortsatte: Men hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, så må bjerget jo komme til Muhammed. Vi må i hvert fald finde en løsning, og derfor kigger vi også på, om vi kan slå nogle ting sammen eller udbrede noget videoværktøj, så vi kan nå ud til alle arresthuse. For der er ingen tvivl om, at vi skal have stillet de her værktøjer til rådighed for alle husene. Afviser forslag om psykiatriske fængselsafdelinger Som opfølgning på dette initiativ som blev vedtaget tilbage i 2012 prøvede Karina Lorentzen Dehnhardt med et forslag om at oprette specialiserede psykiatriske afdelinger på nogle fængsler. Når vi nu ikke har psykiatere nok, kunne det så ikke være en idé at lave et par afdelinger rundt omkring i landet, hvor man specialiserede sig i at håndtere indsatte med den ene eller anden diagnose frem for at smøre få psykiatere tyndt ud over hele landet? Men det forslag affejede ministeren: De psykisk syge skal ikke straffes ved at sidde i vores fængsler. Derfor skal dem, som er decideret psykotiske, identificeres og sendes videre til det psykiatriske system. De øvrige indsatte med psykiske problemer skal ifølge Karen Hækkerup til Anstalten ved Herstedvester: Vi har allerede et fængsel, hvor de, som har det værst, kan få den ypperste behandling. Så nej, vi skal ikke oprette flere psykiatriske afdelinger, men hellere sørge for, at der er psykiatrisk hjælp at hente ude lokalt. Karina Lorentzen Dehnhardt sluttede efter at have gentaget spørgsmålet om problemerne med vold mod betjente samrådet af med at konstatere, at man nok ikke kom problemstillingen nærmere. 4 Fængselsforbundet nr. 10 oktober 2014 Fængselsforbundet nr. 10 oktober

4 vold To overfald på 14 dage i Vridsløselille For personalet på Statsfængslet i Vridsløselille huskes sommeren 2014 for to voldsomme overfald og flere mindre episoder, hvor psykisk syge fanger gik amok. Fagbladet mødte en af de betjente, som følte de psykisk syge fangers desperation på egen krop. Af Andreas Graae Afdeling A1. Afdelingen for de særligt farlige, flugttruede eller forstyrrede fanger på Statsfængslet i Vridsløselille. Det er her, vi møder Helge Petersen her hvor han og hans kollegaer henover sommeren har været udsat for to voldsomme overfald fra psykisk syge fanger. Helge Petersen har været fængselsbetjent på Vridsløselille i 34 år, og i de seneste 10 år han har gået på afdelingen, har det ikke stået så slemt til med overfald som denne sommer. Der har selvfølgelig altid været psykisk uligevægtige fanger, men de er blevet flere, og de er blevet mere forstyrrede. Tidligere kunne vi som regel få talt dem ned med et par cigaretter. Det kan vi sjældent længere. Når vrangforestillingerne overtager virkeligheden, så hjælper hverken fornuft eller smøger, siger han. Det hænger sammen med, at flere og flere psykisk syge fylder cellerne uden at få den behandling, de behøver. Og det kan godt gøre Helge Petersen gal, når han får indsatte ind, som med sikkerhed er psykisk syge. Det er frustrerende både for dem og os. De må jo slet ikke sidde her, det er imod både love og konventioner. Deres frustrationer tiltager i takt med, at deres sygdom får lov til at eskalere til den tager kontrol over dem. Overfald 1: Snittede betjente med knust askebæger Det er sådanne frustrationer, der skaber de sprængfarlige situationer som overfaldet i juli, hvor en asylansøger fængslet på udlændingeloven gik amok. I dagene op til overfaldet opfører han sig mærkeligt, forklarer Helge Petersen: Han afsondrer sig mere og mere fra de øvrige indsatte og levede i et syndigt svineri hvilket jo er et tegn på sindssygdom. En dag hører vi ham rumstere voldsomt inde på cellen, hvilket får os til at kalde to mand ekstra op. Da vi lukker cellen op, står han med to sylespidse stumper fra et ituslået askebæger i hver hånd. Betjentene råber til ham, at han skal smide dem, men han nægter og gør tegn til, de i stedet skal komme ind til ham. Betjentene skyder efter flere advarsler peberspray mod ham men så går det først for alvor galt. Det tænder ham helt af. Han går totalt amok og snitter mine to kollegaer. Den ene bliver snittet i halsen og to centimeter fra øjet, den anden får dybe flænger i armen, mens jeg slipper med nogle knytnæveslag. Da fangen igen går til angreb, lykkes det betjentene at træde til side, så de kan komme bag på ham: Vi får ham rimelig hurtigt ned. Men det kunne være gået gruelig galt. Jeg tør slet ikke tænke på, at den ene kollega kun er to centimer fra at miste synet på det ene øje. Overfald 2: Flugtforsøg endte i tumult Mindre end 14 dage efter bliver Helge Petersen og hans kollegaer udsat for endnu et overfald. Denne gang er det en velkendt indsat, som har afsonet i Vridsløselille gennem flere år. Men også han er blevet mere og mere mærkelig op til overfaldet. Som så mange andre fanger, har han ADHD, men det er ikke bare det. Han begynder at gå amok på medfanger og forsøger endda at tæve en af fængslets største fanger, hvilket man må sige er rimelig dumt. Han begynder også at høre stemmer og taler højlydt med sine børn, når han er alene. Til at begynde med tror personalet, at vrangforestillingerne til en vis grad er falske i et forsøg på at få en bestemt medicin. Men vrangforestillingerne tager til, og rutsjeturen ned ad den mentale glidebane fortsætter. En aften vil han pludselig ind til sine børn, som han er overbevist om venter på ham i besøgsrummet. Han tror, de er i fare og er desperat for at redde dem. Vi prøver at tale ham ned, men pludselig flår han nøglerne ud af en af kollegaernes bælte. Derfra går det stærkt. Han trækker så hårdt, at metalnøglesnoren knækker, giver kollegaen et hårdt slag i brystet, så han flyver bagover, og så spæner han ud af døren og smækker den bag sig. I forsøget på at få fangen under kontrol bruger fængselsbetjentene efter flere advarsler peberspray og stave. Ligesom overfaldet tidligere ophidser det dog fangen yderligere, hvorefter han angriber betjentene. I tumulten på gulvet presser han sin mund tæt ind mod Helge Petersen og snapper efter hans hals og øre: Der blev jeg sgu bange. Det er aldrig rart, når nogen forsøger at bide én i halsen. En del spark og slag senere kommer der forstærkning, og det lykkes betjentene at pacificere fangen. Pas på med pebersprayen For Helge Petersen står det imidlertid klart, at peberspray ikke var det rigtige middel i de to situationer. I det hele taget er det en dårlig idé at bruge den i små lukkede rum og særligt over for mentalt ustabile fanger, mener han. Den virker faktisk helt modsat hensigten på de psykisk syge. De tænder bare endnu mere af og kommer nærmest i en slags trance, hvor de intet føler, men får frygtelige kræfter og kæmper for livet. I sådanne kaotiske situationer rammer pebersprayen reelt betjentene lige så hårdt som fangerne: Da vi ligger og slås med ham på gulvet, hoster og sprutter vi lige så meget som ham. Samtidig glider vi takket være olien fra pebersprayen, der lægger sig som en spejlglat skøjtebane. Peberspray kan dog være et udmærket magtmiddel i andre situationer, understreger han. Det er den eksempelvis en dag, hvor betjentene ikke kan få en psykisk syg fange ud af cellen og i stedet må gasse ham ud med pebersprayen: Det kan virke dramatisk, men der er det trods alt os, der har kontrollen og kan forberede os, så situationen ikke eskalerer. De farligste situationer er omvendt dem, der kommer som et lyn fra en klar himmel. Og dem er der nogle stykker af, når man har med mentalt ustabile og utilregnelige fanger at gøre, påpeger Helge Petersen. De fungerer på en anden måde end almindelige indsatte. Står vi over for en fange med galopperende paranoia, kan vi fortælle ham nok så mange gange, at han lider af vrangforestillinger. Men for ham er det jo virkelighed for eksempel ham, der gik amok og stjal vores nøgler: det var ikke et flugtforsøg. Det var et forsøg på at redde sine børn i hvert fald i hans verden. Kun fire timers psykiater om ugen Derfor er det så enormt vigtigt, at der er tilstrækkeligt med sundhedsfagligt personale til stede på de afdelinger, hvor der sidder psykisk syge fanger. Men sådan fungerer det bare ikke i dag. Vi er i bund og grund slet ikke gearet til denne her type fanger på Vridsløselille. På en uge kommer der kun én psykiater fire timer og en psykolog 12 timer. De skal dække hele huset. 240 pladser. Det bliver reelt kun til 5-10 minutters samtale, hvor de får noget medicin. De får ikke nogen behandling. Til alt held har fængslet en sygeplejerske tilknyttet, som er uddannet i psykiatrien, hvilket hjælper personalet meget. Men det er kun lige her og nu. Helge Petersen kunne godt tænke sig langt flere psykiatere og psykologer, som i et tættere samarbejde med fængselsbetjentene kunne tilbyde de psykisk syge fanger mere anstændige forhold ligesom det eksempelvis er tilfældet på Anstalten ved Herstedvester. Men det er foreløbig ønsketænkning. Helge Petersen blev overfaldet to gange i løbet af sommeren. Han mener ikke, at Kriminalforsorgen er gearet til at håndtere psykisk syge indsatte. Der blev jeg sgu bange. Det er aldrig rart, når nogen forsøger at bide én i halsen. 6 Fængselsforbundet nr. 10 oktober 2014

5 arbejdsmiljø Landets farligste branche Fængselsbetjentene arbejder i landets farligste erhverv set i forhold til, hvor dyrt det er at forsikre medarbejderne. Af Søren Gregersen Det bliver dyrere og dyrere for Kriminalforsorgen at forsikre sine medarbejdere. Udgifterne til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) er firedoblet de sidste to år. For blot to år siden lød forsikringsudgiften på knap 600 kroner per medarbejder. I år betaler Kriminalforsorgen kroner. Altså mere end fire gange så meget. Desuden har AES indført en arbejdsskadeafgift, som betyder, at den samlede opkrævning nu løber op i kroner per medarbejder. Fængslerne tilhører samme branchegruppe som forsvar og politi, og i denne branche har millionerstatninger til syge medarbejdere sendt forsikringspræmien i vejret. Branchen er nu landets dyreste at forsikre medarbejdere i. BIDRAG TIL ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVS- SYGDOMSSIKRING PER MEDARBEJDER Branche 2014 Fængsler, forsvar, politi mv. Bygge og anlæg Landbrug, fiskeri og råstofudvikling Industri Sociale institutioner mv. Skibsfart mv. VVS og elektrikere Handel i øvrigt Persontransport, post, tele mv. Energi- og vandforsyning Sundhedsvæsen Hoteller og restauranter Engros- og detailhandel Undervisning Offentlig administration Finansiering og forretningsservice Det er ti gange dyrere at forsikre en fængselsbetjent end ansatte i finansverdenen. Kilde: AES kroner kroner kroner kroner kroner 845 kroner 770 kroner 724 kroner 698 kroner 622 kroner 498 kroner 480 kroner 398 kroner 348 kroner 346 kroner 331 kroner I den næstdyreste branche bygge- og anlæg betaler virksomheden kun det halve for at forsikre sine medarbejdere. En fængselsbetjent er altså dobbelt så dyr at forsikre som en stilladsarbejder. Og sammenligner man med andre offentligt ansatte, er forskellen endnu større. Ansatte i den offentlige administration er ti gange billigere at forsikre end fængselsbetjente. Så selvom en kontorfuldmægtig risikerer at brænde sig på kaffemaskinen, er det dog stadig vand ved siden af den risiko, man løber ved at sige ja til et arbejde i et fængsel. Det er primært fængselsbetjente med psykiske lidelser, som koster mange penge for forsikringsselskabet. I 97 procent af tilfældene drejer erstatningerne sig nemlig om psykiske sygdomme, når man kigger på udbetalingerne til ansatte i fængsler og domstole. Det er altså kun 3 procent af tilfældene, som handler om fysiske sygdomme. I nogle tilfælde udbetaler AES erstatninger på helt op til 4 millioner kroner i enkeltsager. Stigende udgifter AES-ordningen bliver forvaltet af ATP. Her siger underdirektør Ulla Schjødt-Hansen, at kraftigt stigende udgifter til erstatninger de seneste fem år er årsagen til, at præmien er steget. Der er derfor opbygget et underskud i ordningen, som nu skal indhentes. Det er blandt andet stigende udgifter til krigsveteraner, som koster penge. Desuden koster fængselsansatte mange penge. Dette illustreres ved, at fængslerne havde sin egen branchegruppe hos AES indtil for syv år siden. Dengang var AES-bidraget kroner per medarbejder. Altså endnu højere end i dag. At fængslerne i dag indgår i en bredere branchegruppe, betyder, at Kriminalforsorgen slipper med en billigere forsikringspræmie. Til gengæld er det en ulempe for de øvrige arbejdsgivere i branchen, som på denne måde er med til at finansiere sygeerstatninger for fængselsansatte. Koster besparelser næste år Selvom Kriminalforsorgen drager fordel af at være en del af en større branche, er direktoratet dog ikke ligefrem begejstrede for udgiften til AES. Firedoblingen i AES-bidraget fra 2012 til 2014 er en stor belastning på budgettet. Kontorchef i Ressourcestyringskontoret, Jørgen Pedersen, oplyser, at Kriminalforsorgen i år skal betale over 10 millioner kroner i forsikringspræmie. Det kommer til at mærkes i fængslerne i 2015, som bliver nødt til at spare på andre områder for at få råd til forsikringspræmien. Arbejdet slider Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er frustreret over, at fængselsbetjentene gang på gang topper listen over farlige job: Der er desværre ikke noget, som tyder på, at det bliver mindre belastende at arbejde i landets fængsler og arresthuse. Tværtimod. Vi arbejder ofte alene i et miljø med latente trusler om vold. Det slider voldsomt på den enkelte, siger han. Hvert år må 40 fængselsbetjente forlade deres job med en såkaldt helbredsbetinget afskedigelse. I gennemsnit er de kun 47 år. 8 Fængselsforbundet nr. 10 oktober 2014

6 kort nyt brugerundersøgelsens tal er USIKRE Til trods for at brugerundersøgelsens voldstal er usikre, har Direktoratet for Kriminalforsorgen alligevel udsendt dem til institutionerne uden at tage forbehold eller advare om usikkerheden. Direktoratet skrev om problemet på Kriminalforsorgens intranet i slutningen af september: Man skal være varsom med at foretage sammenligninger af de enkelte institutioner, fremgår det. Det er måske også underligt, at risikoen for vold er fem gange større i Statsfængslet i Ringe end i Statsfængslet Østjylland. Der er tale om to lukkede fængsler, som begge huser nogle af landets hårdeste kriminelle. EN POSTGANG FOR TIDLIGT I ASSENS Nyheden om arresthusets permanente lukning skabte straks forventningsfuld glæde i Assens. Det vil utvivlsomt medføre et værdimæssigt løft for områdets mange boliger, skrev det lokale folkeblad. Man mente også, at det nu ville blive nemmere at få afsat den tidligere politistation og det tidligere domhus. Og hvem ved? Her er måske byens kommende vandrerhjem, skrev bladet. Det er dog for tidligt at begynde at måle op til reception og morgenmadsbuffet. Arresthuset er i første omgang kun lukket frem til nytår. DRENGENE BEGÅR MINDRE KRIMINALITET Mens pigernes straffelovsovertrædelser har været uændret de senere år, er der sket et stort fald for drengene. Forskellen mellem de to køn er derfor mindsket, men drengene har fortsat et klart forspring. Det viser en ny rapport fra Justitsministeriet. INITIATIV MOD VOLD I FRITIDEN Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil forpligte arbejdsgiverne til at forebygge vold og trusler mod ansatte i fritiden. Derfor vil hun ændre Arbejdsmiljøloven, så loven også gælder i fritiden. Initiativet kommer efter, at Fængselsforbundet og andre faglige organisationer har gjort opmærksom på problemerne med chikane uden for arbejdstiden. For er år siden viste en stor spørgeskemaundersøgelse blandt forbundets medlemmer, at hver tredje fængselsbetjent har oplevet chikane efter fyraften. INKASSO FOR FYSIOTERAPI Inspektøren i Ringe kan altså ikke regne med de tal, hun har fået. Måske står det alligevel ikke så slemt til med volden mellem de indsatte i fængslet. Omvendt kan det være, at der i virkeligheden er mere vold i Østjylland, end hvad der står i rapporten. Usikkerheden omkring tallene kom frem i forbindelse med, at Fængselsforbundet gengav voldstallene forkert i Fængselsfunktionæren i september. Vi havde medtaget ved-ikke -besvarelser i voldstallene. Det burde vi have læst af en note i undersøgelsen. Her er de rigtige tal (men de skal altså tages med et gran salt). Her er de rigtige tal: Her er der MEST vold mellem de indsatte: Statsfængslet i Ringe 37 % Statsfængslet i Nyborg 28 % Statsfængslet i Vridsløselille 27 % Anstalten ved Herstedvester 25 % Statsfængslet Renbæk 23 % Her er der MINDST vold mellem de indsatte: Statsfængslet Østjylland 7 % Arresthusene i Fyn, Syd- og Sønderjylland 8 % Arresthusene på Sjælland 9 % Statsfængslet i Møgelkær 10 % Arresthusene i Midt- og Nordjylland 11 % PENGENE PASSER PÅ FALSTER Det er nu lykkedes at få udgifterne til det kommende statsfængsel på Nordfalster til at passe med budgettet på godt en milliard kroner. Kriminalforsorgen annullerede sidste sommer den første udbudsrunde, fordi det samlede tilbud lå langt højere end budgettet. Siden fulgte en proces, hvor hele projektet blev gennemgået og justeret. Fængslet skal stå færdigt i slutningen af RIS OG ROS FRA TORTURKOMITÉ Europarådets torturkomité har været på besøg i arresthusene i Odense og Århus, Vestre Fængsel, Statsfængslet i Vridsløselille, Politigårdens Fængsel, Statsfængslet i Ringe og Institutionen Ellebæk. MEDIEOMTALE MORGEN, MIDDAG OG AFTEN Fængselsforbundet er indtil videre omtalt over gange i aviser, radio og tv i år. Det vil sige mere end fire gange i gennemsnit hver dag. Fængselsforbundet drøfter i øjeblikket den nye sundhedsordning med Kriminalforsorgen og har i den forbindelse samlet gode og dårligere erfaringer med ordningen. At der kan opstå fejl, viser dette eksempel, som vi har modtaget fra et medlem: Jeg skulle benytte fysioterapi efter et overfald i arresten. Fik henvisning via Sundhedsdoktor og bestilte tid. Fysioterapeuten sagde ved første møde, at henvisningen ikke gik igennem, men at det skulle de nok ordne. Jeg fik efterfølgende ti behandlinger og modtog en regning på kroner fra fysioterapeuten. Jeg ringede til Sundhedsdoktor, og de sagde, at det ville de ordne. Jeg fik senere en rykker. Ringede igen til Sundhedsdoktor. Det ville de klare og beklagede. Et stykke tid efter fik jeg anden rykker og sagde det til min leder. For nylig fik jeg så et brev om, at sagen var blevet sendt til inkasso. Jeg ringede til Sundhedsdoktor. Talte med en sød dame, og de har igen lovet, at det skal de nok tage sig af. Om jeg så en dag bliver hevet i fogedretten, vil tiden vise. Torturkomitéen har efterfølgende kritiseret en række forhold. Komitéen var blandt andet bekymret for vold, trusler og sexchikane i Statsfængslet i Ringe. Komitéen gentog sin kritik af brugen af isolationsfængslinger. Og den pointerede, at det kan være farligt at bruge peberspray indendørs. Det var dog ikke skidt alt sammen. Komitéen konkluderede, at der var gode relationer mellem de indsatte og ansatte i Danmark. De oplevede en kende overrasket fornemmer man at mange indsatte talte positivt om de ansatte. Det er en observation, som falder i god tråd med Kriminalforsorgens brugerundersøgelse. 10 Fængselsforbundet nr. 10 oktober 2014 Fængselsforbundet nr. 10 oktober

7 bander BLACK COBRA, bloodz OG BANDIDOS I SAMME HUS? Nu skal bandefolkene blandes i fængsler og arresthuse efter det såkaldte salt og peber -princip. Det er en dristig strategi, som kræver konstant bevågenhed, mener kollegaerne på bandeafdelingerne. I dag sidder Bandidos og Hells Angels sammen, og det går faktisk fint. Men vi aner jo ikke, hvornår de bliver uvenner igen, siger Carsten Aagaard. Af Andreas Graae For et år siden ville det være utænkeligt. Black Cobra, Bloodz og Bandidos i samme fængsel. Endda på samme afdeling. AK81, Satudarah og Loyal to Familia i lykkelig forening? Det ville være gået galt. Der ville have ligget blødende fanger på cellegangene hurtigere, end man kunne nå at stave til peberspray. Men sådan kan verden ændre sig på kort tid. Forholdet mellem banderne er lige nu så forsonligt og antallet af afsonere med bandetilknytning så lavt at Kriminalforsorgen gør op med den årelange praksis for at adskille bandegrupperinger. I stedet skal de placeres ud fra en samlet vurdering, siger sikkerhedschef i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Michael Gjørup. Vi har valgt at ophæve den eksisterende placeringsnøgle og i stedet lade en samlet vurdering af rocker-bandemiljøet og den konkrete sammensætning i institutionerne danne grundlag for placeringerne. Det gør vi, fordi antallet af indsatte med relationer til bandemiljøet er det laveste i mange år, og fordi konfliktbilledet grupperne imellem er lille. Han understreger dog, at sikkerhedsenheden løbende vil følge konfliktbilledet: Vi har et glimrende samarbejde med politiet og andre myndigheder omkring bandemiljøet, og såfremt konfliktbilledet ændrer sig, vil vi hurtigt kunne iværksætte de nødvendige og relevante foranstaltninger. Hvad vil I konkret gøre, hvis bandekrigen blusser op igen vil I i så fald gå tilbage til den gamle sektioneringsform? Såfremt der måtte opstå en konflikt, går vi ind og vurderer, hvilke grupperinger, som er involveret, og herefter iværksætter vi de nødvendige tiltag. Om det bliver sektionering, kan jeg ikke love, men der vil blive taget hånd om det. Fortsat sektionering Det beroliger imidlertid ikke helt Carsten Aagaard, der er lokalformand for Fængselsforbundet i Statsfængslet Østjylland. Han mener, at det vil være en stor fejltagelse at blande banderelaterede indsatte. Og det vil være en decideret katastrofe at lukke dem ud på almindelige fællesskabsafdelinger. Det har vi jo prøvet for nogle år siden her i Østjylland, hvor der var det ene overfald efter det andet. Hvis banderne kommer ud blandt almindelige indsatte, sætter de sig på hele afdelingen og udøver vold mod de svage fanger. Det vil imidlertid ikke komme til at ske, garanterer sikkerhedschefen: Indsatte med relationer til rockermiljøet vil fortsat blive anbragt på de særlige afdelinger på Vestre Fængsel, Vridsløselille, Nyborg og Østjylland. Det giver mere ro og gør det nemmere at håndtere de indsatte. Derfor er vores strategi fortsat mindre afdelinger altså sektionering. Det nye er blot, at man på eksempelvis Statsfængslet Østjylland blander bandefolkene på kryds og tværs. Og det går ifølge Carsten Aagaard rimeligt vel at mærke så længe, de er gode venner. I dag sidder Bandidos og Hells Angels sammen, og det går faktisk fint. Men vi aner jo ikke, hvornår de bliver uvenner igen. Og her frygter jeg ikke så meget rockerne som indvandrebanderne, der skifter tilhørsforhold, som vinden blæser. I så fald må man være parat til at sektionere ned igen og her har vi en fordel på Østjylland, hvor vi kan opdele dem i grupper af seks, hvis vi får problemer. En dristig strategi Den mulighed er imidlertid forbeholdt få store fængsler, hvor man kan placere grupperinger på forskellige etager. Det kan man ikke i de mindre arresthuse. Og det gør formanden for de sjællandske arresthuse, Henning Mørck, nervøs. Jeg mener, at det er en dristig strategi at bruge især i de små huse, hvor det er stort set umuligt at holde forskellige bandegrupperinger adskilt. Så snart de er lukket ud ad celledøren, er de ude blandt alle de andre fanger. På trods af bekymringen kan Henning Mørck dog godt se ideen med at prøve noget nyt. Han ser den nye strategi som en form for fortyndingsprincip, hvor man fordeler byrden mere ligeligt mellem husene: Det gjorde for eksempel ondt på mig, da Arresthuset i Nykøbing Falster havde 16 fuldgyldige Bandidosrockere siddende, mens andre huse ikke havde en eneste. Det kan fungere, men Han ser derfor med optimisme på strategien, som han håber, kan være med til at drysse salt og peber mere ligeligt ud over husene. Men for at det kan fungere, skal særligt to betingelser være opfyldt. For det første kræver det uhyre stor årvågenhed fra direktoratets side. Sikkerhedsenheden skal følge konfliktbilledet mellem grupperne intensivt. Og så snart der viser sig det mindste tegn på en ny krig, skal husene kontaktes, personalet skal advares, forholdsreglerne skal træffes, og de pågældende fanger skal flyttes. Og det skal ske omgående. Sidstnævnte er ifølge Henning Mørck afgørende, ikke mindst for kollegaernes tryghed og det leder videre til nummer to betingelse: Når personalet ude på afdelingerne melder om konflikter med banderelaterede indsatte, skal de kunne flyttes med det samme. Kørselsdelen skal bare virke. Når vi står med nogen, vi skal have flyttet, fordi de laver ballade, så er det ikke noget med næste uge så taler vi timer. Også selvom det er fredag aften eller tidlig søndag morgen, hvor politiet ikke har så god tid. Vi må ikke være afhængige af politiet. De er ellers flinke til at hjælpe, men nogle gange skal det bare gå stærkt og der kunne man måske bruge nogle af de her nye udrykningsvogne, som Kriminalforsorgen har indført, foreslår han. Kim Østerbye: Kræver vågent øje I Fængselsforbundet er forbundsformand Kim Østerbye enig i, at det kan vise sig frugtbart at prøve noget nyt, så banderne ikke risikerer at være placeret som små klubhuse i fængslerne. Men for at personalet ikke skal komme i klemme i det her, kræver det et konstant vågent øje på, hvad der sker uden for murene grupperingerne imellem. Og her er det fuldstændig afgørende, at direktoratet hele tiden er knivskarp på at få advaret personalet som de første i tilfælde af konflikter bandemedlemmer Det er svært at sige, hvor mange bandemedlemmer, der er i Danmark. Politiet holder øje med omkring personer, fordi de mener, at de er tilknyttet en bande som for eksempel HA, Bandidos, Satudarah, AK81, Black Cobra, Værebro, Mexican Teamwork, VHK, Brothers Souljazz, Devils Choice, Guardias Diablo, LTF, Bloodz, Blågård, Westside og Black Army. 12 Fængselsforbundet nr. 10 oktober 2014

8 reorganisering Den nye organisation træder i kraft Så er Kriminalforsorgens nye organisation i luften. Medarbejderne kommer til at arbejde på en ny måde, men vil fortsat være ansat i det enkelte fængsel eller arresthus. Af Søren Gregersen Dagligdagen former sig sikkert, som den plejer i fængsler og arresthuse, men noget er alligevel anderledes her i oktober. Chefen har nemlig fået en ny chef. Hvor fængselsinspektørerne tidligere refererede direkte til direktoratet, er det nu områdedirektøren, de skal ringe til. På samme måde skal arrestforvarerne ringe til områdeledelsen, hvor det tidligere var arresthusinspektørerne. Men selvom områdedirektørerne nu er rykket ind i de fire områdekontorer i Hobro, Kolding, Ringsted og København, er alle opgaver og medarbejdere ikke overført endnu. Hverken lovgivning eller de fysiske lokaler er på plads. Kriminalforsorgen befinder sig lige nu i et limbo mellem den gamle organisation, som var opbygget efter produktionsapparatet, og den nye organisation, som er opbygget efter klientforløb og geografi. Det er først til maj, at både opgaver og medarbejdere er helt på plads. Når man ændrer organisationer, har det nemlig også betydning for det juridiske grundlag, man arbejder efter, og lige nu passer reglerne ikke til organisationen. Der er 170 regelsæt, som skal ændres, og klientsystemet skal rettes til. Det skal alt sammen falde på plads i løbet af vinteren. I første omgang er det derfor kun en fortrop, som er rykket ind på områdekontorerne. Og bygningerne skal renoveres, så kontorerne bliver først fuldt bemandet til foråret. Udviklingschef i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Lars Thuesen, er dog glad for, at man er nået så langt, at man officielt kan byde den nye organisation velkommen. TRE SKÆRINGSDATOER 1. oktober 2014: Områdeledelserne er på plads og områdekontorerne i drift. Opgaverne er dog kun delvist overført. 1. januar 2015: Hovedparten af opgaverne overflyttes til områderne. 1. maj 2015: Den nye organisation er helt køreklar. Både opgaver, ledere og medarbejdere er overført til den nye organisation. Klient- og medarbejdersager løses nu i områderne. Vi har gået og trippet og ventet på, at områdedirektørerne blev udpeget. Nu står organisationen og dirrer. Der kommer langt mere power på nu, siger han. Han har udstyret sin kontorvæg med store plancher for at skabe overblik over de mange processer, som er i spil. Lige fra indkøb af bærbare computere til overflytning af kompetencer fra tjenestesteder til de nye områdekontorer: Jeg sender lige plancherne til dig, så du selv kan danne dig et overblik, siger udviklingschefen i telefonen. Det viser sig, at der er mange ting, som skal falde i hak. Alene bilaget om opgaveoverdragelse på de enkelte faglige områder består af 12 tætskrevne powerpointsider med skemaer med tidsplaner for indkøb af sikkerhedsudstyr, harmonisering af regler, bygningsdrift og meget andet. Ledere i venteposition En gruppe, som i høj grad kan mærke reorganiseringen, er lederne, for der bliver både skåret og rykket rundt på lederstaben. Derfor er det en større kabale, som skal på plads, når ledere og mellemledere skal placeres i den nye organisation. En af dem, som har mærket usikkerheden, er personalechef Dion Christensen i Statsfængslet Østjylland. Han har ligesom andre ledere været igennem processen med interessetilkendegivelser, hvor den enkelte leder har haft mulighed for at komme med ønsker til sit fremtidige job. Fremover skal han arbejde på områdekontoret i Hobro frem for på Enner Mark ved Horsens. Det betyder en køretur på 100 kilometer mere både morgen og aften. Personligt er det ikke optimalt, og det kan give problemer for familien, men professionelt er jeg godt tilfreds. Jeg har fået det job, som jeg ønskede mig, siger Dion Christensen. Han er positiv over for reorganiseringen, men det er en hård proces: Her på Østjylland går vi fra tre til to ledelseslag, hvor det typisk er den nederste gruppe, som bliver påvirket. Det er klart, at det er noget, som kan mærkes, og vi har i forvejen været igennem en hård periode med nedskæringer på bemandingen. Han håber, at lederkabalen falder hurtigt på plads: Det er klart, at man ikke kan tage alle beslutninger på en gang, men processen skal heller ikke trække for længe ud, hvis vi skal undgå den usikkerhed, ændringerne medfører for vores overvagtmestre og ledende værkmestre. Det påvirker driften og dermed de indsatte, som reorganiseringen netop sigter på at sætte i centrum. Nedskæring i direktoratet En anden gruppe som i høj grad kan mærke reorganiseringen, er medarbejderne i direktoratet og på KUC. Cirka 25 årsværk skal flyttes fra det centrale niveau til områdekontorerne for at styrke det regionale niveau. Og dertil kommer, at der skal effektiviseres. Så direktoratet bliver cirka 50 årsværk færre, når reorganiseringen er på plads. Det ser ud til, at medarbejderflytningen kan klares ad naturlig vej. Der er altså ikke medarbejdere, som bliver tvunget til at flytte til Hobro eller Kolding. Den samme målsætning om frivillighed gælder for de medarbejdere, som flyttes rundt ude i områderne. Arresthusinspektørerne kan i sagens natur også mærke reorganiseringen. Deres embede er nedlagt med den nye organisation, eftersom arresthusene også er lagt ind under de nye områder. Opgaven i centrum Men selvom reorganiseringen i sin natur er en ledelsesreform, handler det i sidste ende ikke om at flytte rundt på skriveborde. Midt- og Nordjylland: 21 institutioner Områdekontor: Hobro Områdedirektør: Una Jensen Fyn, Syd- og Sønderjylland: 20 institutioner Områdekontor: Kolding Områdedirektør: Anne Marie Heckscher Det handler om at styrke organisationen, så den bliver bedre gearet til at løse sine opgaver. I den gamle organisation var der ofte dobbeltarbejde i sagsbehandlingen. Den enkelte klient startede forfra, når han blev flyttet mellem institutioner, som organisatorisk var uafhængige af hinanden eksempelvis et arresthus og et fængsel. Den nye organisation er bygget op efter geografiske enheder, hvor hele produktionsapparatet fra varetægtsinstitutioner over afsoningsinstitutioner til udslusningsinstitutioner er underlagt samme chef. Det handler om at sætte opgaven i centrum. Så selvom man som medarbejder kommer til at arbejde samme sted, hvor man hele tiden har været, kommer man til at arbejde på en ny måde. Det er her, at vi forhåbentlig vil indkassere fordelene ved den nye organisation, siger Lars Thuesen. Han oplyser, at medarbejderne også fremover vil være ansat i det enkelte fængsel eller arresthus. Til trods for at institutionen bliver lagt ind under en områdedirektør, vil det altså ikke ændre på, hvor man formelt er ansat. Sjælland: 17 institutioner LEDELSESHIERARKI København og Nordsjælland: 13 institutioner Områdekontor: København Områdedirektør: Ina Eliasen Områdekontor: Ringsted Områdedirektør: Rasmus Bo Andersen Områdedirektør: Chef for områdets institutioner. Områdedirektion: Områdedirektøren og enhedschefer på områdekontoret. Områdeledelse: Områdedirektøren, enhedschefer på områdekontoret samt et antal institutionsledere fra området. Områdeforum: Alle institutionsledere indgår i et ledelsesforum. Herudover indgår områderne i en tværgående struktur på tværs af landet såkaldte partnerskaber hvor man samarbejder omkring IT, HR, ressourcestyring og straffuldbyrdelse. 14 Fængselsforbundet nr. 10 oktober 2014 Fængselsforbundet nr. 10 oktober

9 resocialisering Sagsbehandling er tusind ting. Det kan for eksempel være, at du skal skaffe nye tænder til en indsat. Gør du det, har du en ven for livet. Sagsbehandling skaber tillid mellem indsatte og ansatte Er de mange timer foran en computer ikke en plage for fængselsbetjentene? Nej, lyder svaret fra fire betjente i Statsfængslet i Jyderup: Det er via sagsbehandlingen, at man lærer de indsatte at kende. Af Søren Gregersen Dynamisk sikkerhed For betjentene handler sagsbehandling både om resocialisering og sikkerhed. Når indsatte og ansatte lærer hinanden at kende, mindsker det nemlig risikoen for vold og trusler. De indsatte opdager, at betjentene tager dem alvorligt og ser dem ikke bare som magtudøvere, men som nogle der vil hjælpe dem, og som de kan have tillid til. Det må du ikke skrive i artiklen, men der er faktisk fanger, som græder, når de forlader os, siger Nina Odgaard. Følge hele forløbet Selv når de indsatte forlader fængslet, ophører kontakten ikke nødvendigvis. Betjentene følger stadig de indsatte, hvis de kommer ud på en pension. Og de møder nogle gange de indsatte langt senere. Mia Højgaard Jensen mødte for eksempel 11 tidligere indsatte ved et møde hos NA (Anonyme Narkomaner): De gav et kram og ville gerne fortælle, hvordan de havde det, fortæller hun. Politikerne satser på fængselsbetjentenes kompetencer i den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Det er betjentene, som skal motivere de indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse, fremgår det. I dagligdagen foregår det i høj grad via sagsbehandling. Det er her, at man afdækker de indsattes behov, kommunikerer med behandlere, kontakter kommuner og meget andet. Derfor er fagbladet taget til Statsfængslet i Jyderup for at høre, hvordan betjentene har det med opgaven. Kassetænkning i kommunerne Al sagsbehandling er dog ikke en dans på roser. Samarbejdet med kommuner kan nogle gange være op ad bakke. Betjentene i Jyderup oplever, at det i for høj grad fungerer på kommunernes præmisser, og at kommunerne ikke altid prioriterer resocialisering, men at der til tider går kassetænkning i den. De oplever for eksempel, at indsatte får afslag på at få dækket deres husleje af kommunen, hvilket betyder, at de ikke har en bolig at vende tilbage til, når de bliver løsladt. Fængselsforbundets afdelingsformand Nina Odgaard har samlet tre fængselsbetjente ved kaffebordet i det vestsjællandske fængsel. Og hvis man tror, at sagsbehandling er en kedelig opgave, får man hurtigt et andet billede. Det er ikke en opgave, som skræmmer de fire betjente. De ser tværtimod mange kvaliteter ved papirarbejdet. Mia Højgaard Jensen peger på, at det er grundstenen for relationsarbejdet: Jo mere man interesserer sig for de indsattes sagsbehandling, desto mere lærer man dem at kende. Det skaber tillid, siger hun. Gitte Broe Olsen supplerer: Det er ved skrivebordet, vi lægger en plan for fremtiden. Det er os, som fastholder og motiverer den indsatte til at komme videre. Hver fængselsbetjent har typisk fire indsatte, som de følger gennem afsoningen. Og arbejdet foran computeren er et fundament for et godt forløb, siger Lene Grønbæk: Det betyder, at man kender vedkommende godt og kan følge op senere. Så går der sport i det. Vi bliver ved med at ansøge, så den indsatte ikke mister sit eksistensgrundlag, siger Lene Grønbæk. Og det er ikke altid, at kommunerne følger op på Kriminalforsorgens indsats. Det gælder for eksempel misbrugsbehandling: Alle de ressourcer, som vi bruger, kan være skønne spildte kræfter, hvis kommunen bare synes, at den løsladte skal passe sig selv, siger Nina Odgaard. Betjentene håber derfor, at samarbejdet kommer til at virke bedre. Eksempelvis kan kontanthjælpsreglerne være en jungle at komme igennem. Her kunne det være godt med bedre og mere løbende information. Hellere løbe en tur Sagsbehandlingsopgaven tager også tid fra andre opgaver. Det er sjovere at løbe en tur med de indsatte. Det kommer man ikke udenom, men sagsbehandlingen er en del af jobbet, siger Gitte Broe Olsen. Fire betjente i Statsfængslet i Jyderup. Fra venstre: Nina Odgaard, Mia Højgaard Jensen, Lene Grønbæk og Gitte Broe Olsen. Hun understreger, at sagsbehandling ikke kun foregår foran en computer, når betjenten udfylder skemaer, journaliserer og så videre. Det kan også være en samtale på cellen med den indsatte og meget andet. Sagsbehandling er tusind ting. Det kan for eksempel være, at du skal skaffe nye tænder til en indsat. Gør du det, har du en ven for livet, siger hun. Sidste spørgsmål til de fire betjente: Hvorfor er det kun kvinder, som sidder her. Gider mændene ikke sagsbehandling? Det er rent tilfældigt. Vi har bestemt også mænd, der er topdollar til sagsbehandling, lyder svaret ved bordet. Fængselsforbundet nr. 10 oktober

10 Gode råd hvis du bliver anklaget i en disciplinærsag Svar kun på det, som du bliver spurgt om. Det er et af de råd, som Fængselsforbundets advokat, Stine Gry Johannessen, giver til medlemmer, som bliver involveret i en disciplinærsag. disciplinærstraf Af Søren Gregersen Fængselsbetjente skal leve op til skærpede krav til deres adfærd. Som repræsentanter for staten skal de nemlig opføre sig ordentligt både i fritid og arbejdstid. Hvis man ikke lever op til tjenestemandskravene, risikerer man en disciplinærsag og i værste fald afskedigelse. Sagerne er heldigvis relativt sjældne, men hvis man alligevel kommer under anklage, er der god grund til at tænke sig som. miste hele din troværdighed. Og det er en ærlig sag ikke at kunne huske alle detaljer, siger advokaten. Er det indsatsen værd? Hun understreger også, at man som betjent skal tage stilling til, om det er værd at køre en længere sag, hvis man mener, at man uretmæssigt er blevet idømt en sanktion. En sag kan nemlig trække ud i flere år. En disciplinærsag er nemlig typisk ikke sort-hvid. Der kan være mange forskellige udlægninger af det hændelsesforløb, som har ført til, at en sag bliver rejst. Måske er medarbejderen lodret uenig i den anklage, som arbejdsgiveren rejser. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan man agerer ved en forhørssamtale. Det siger forbundets advokat, Stine Gry Johannessen, som har assisteret ved mange disciplinærsager i Kriminalforsorgen og politiet. Hendes råd er, at man skal være klar fra starten. For det er en alvorlig sag at blive anklaget for et regelbrud. Bliver man dømt efter straffeloven ved en civil domstol for eksempel på grund af et værtshusslagsmål vil det formentlig resultere i en afskedigelse. Det er vigtigt at være vågen fra starten. Og selvom man klarer frisag ved en straffesag, får man måske alligevel en tjenestemandssag oven i hatten og bliver fyret, siger Stine Gry Johannessen Hun peger også på, at det er vigtigt, at man ved forhørssamtalen alene svarer på det, man bliver spurgt om, og at man kun svarer det, man kan huske: Gæt ikke heller ikke selvom du bliver spurgt om det samme igen og igen. Hvis du gætter forkert, risikerer du at Sanktioner mod tjenestemænd Fra hårde til milde sanktioner: 1: Afskedigelse 2: Degradering 3: Overførsel til andet arbejdssted/stilling 4: Bøde 5: Irettesættelse 6: Advarsel Det er vigtigt, at man gør op med sig selv, om det er det, man vil som menneske. Altså om man vil gå igennem et længere sagsforløb for at få ret. Jeg spørger altid, om de mener, at det er indsatsen værd i forhold til at komme videre i livet. Hård linje At man bør tage en tjenestemandssag meget alvorligt, skal også ses i lyset af, at Kriminalforsorgen anvender en hård linje i disciplinærsager. Fagbladet tog emnet op i en artikel i I artiklen blev fængselsbetjente sammenlignet med politibetjente, som også er underlagt tjenestemandsloven. Det viste sig, at Kriminalforsorgen ofte bruger hårdere sanktioner over for sine medarbejdere end politiet. I 2011 var der kun én disciplinærsag ud af 93 i politiet, som endte med en afskedigelse. Samme år blev otte fængselsbetjente afskediget i disciplinærsager. Og det høje antal afskedigelser skyldtes ikke nødvendigvis, at fængselsbetjentene var mindre disciplinerede end deres kollegaer i politiet. Kigger man på sammenlignelige sager, blev fængselsbetjente ofte dømt hårdere end politibetjente. Eksempelvis slap en politibetjent med en irettesættelse for at tildele en person 2-3 slag med politistaven, selvom personen var ved at forlade den kirke, som politiet var i gang med at rydde. Derimod blev en fængselsbetjent fyret for at anvende unødig magt og upassende sprogbrug over for en beruset indsat. Tilsvarende blev en fængselsbetjent afskediget, efter vedkommende havde fået en betinget dom ved en civil domstol for at skubbe en kvinde op ad en mur på et værtshus. En politimedarbejder slap noget billigere, da han eller hun havde fået en betinget dom for at skubbe en person ned på gulvet og trampe vedkommende i hovedet. Medarbejderen fik en bøde på kroner, men blev ikke afskediget. Ingen adgang til tidligere sager I modsætning til politiet giver Kriminalforsorgen ikke offentlig adgang til disciplinærsager. Det er meget nemmere at få et overblik over, hvordan politibetjente bliver irettesat, når de træder ved siden af reglerne, end når fængselsbetjente gør det. Politiet har nemlig en hjemmeside, hvor man kan se alle anmeldte disciplinærsager tilbage til Den enkelte sag er anonymiseret, men man kan læse et sagsresumé og se, hvilken afgørelse der blev truffet. Eksempelvis blev en medarbejder i politiet indberettet for at have være spirituspåvirket i tjenesten i Vedkommende havde drukket et mindre kvantum Jägermeister, fremgår det af sagsresumeet. Sagen resulterede i en advarsel. Hvis en anden politibetjent får hang til Jägermeister eller lignende, er det nemt for både arbejdsgiver og arbejdstager at vurdere, hvad denne type forseelse normalt vil koste i form af en disciplinær sanktion. De kan blot slå det op på hjemmesiden. Sådan er det ikke i Kriminalforsorgen, der ikke har samme database. Det forringer retssikkerheden, mener Fængselsforbundets advokat Stine Gry Johannessen. Hun kalder Kriminalforsorgen for et lukket system sammenlignet med politiet. Politiet lægger alle sager ud elektronisk. Det betyder, at jeg kan scrolle mange år tilbage. Det kan man ikke i Kriminalforsorgen. Derfor er det meget nemmere at lande en disciplinærsag hos politiet, hvor man kan se tidligere praksis, end i Kriminalforsorgen, siger advokaten. Og det er også et problem for borgernes retssikkerhed, påpeger hun. Hvis en politibetjent er for hårdhændet ved en borger, kan borgeren og offentligheden se, hvilken sanktion betjenten efterfølgende indkasserer. Det samme gør sig ikke gældende, hvis en indsat bliver forulempet. Borgerne kan ikke se, om fængselsbetjenten blev irettesat eller fyret: Det er vigtigt for borgernes retssikkerhed, at der er åbenhed i disse sager, siger Stine Gry Johannessen. Kriminalforsorgen har dog ikke planer om at oprette en database, oplyser HR-chef Marianne Fæster Nielsen. Politiet har en udmærket database, som er meget informativ. Hvis vi i Kriminalforsorgen skulle gøre lignende, ville det desværre betyde, at anonymiteten for den enkelte ville blive brudt, fordi vi er færre ansatte og har faste tjenestesteder. Hun vil dog gerne skabe øget åbenhed om de disciplinære forhold for de ansatte: Det er jeg indstillet på at drøfte med forbundet, og vi vil invitere til et indledende møde i efteråret. Så håber jeg, at vi kan komme frem til en model, siger HR-chefen. Kilde: Tjenestemandsloven 18 Fængselsforbundet nr. 10 oktober 2014 Fængselsforbundet nr. 10 oktober

11 udrykning Blå blink på fangetransporterne Som noget nyt må Kriminalforsorgens personale køre med sirener og blå blink på transporter med særligt farlige fanger. De første 30 betjente fra Københavns Fængsler har været på kursus. Af Andreas Graae Godt nyt til fængselsbetjente, der altid har haft en drøm om at sætte sig bag rattet i et udrykningskøretøj: Nu må Kriminalforsorgen køre med udrykning under transport af særligt farlige eller undvigelsestruede fanger. Det sker blandt andet for at minimere risikoen for befrielsesaktioner. Men også helt banalt af hensyn til trafiksikkerheden, oplyser Kriminalforsorgens sikkerhedschef, Michael Gjørup. Vi har en lang række sikkerhedsopgaver, hvor der til tider er påkrævet hurtig og effektiv assistance for at undgå, at en konfliktsituation udvikler sig. Derudover deltager vi i en del eskortekørsel sammen med politiet. I disse tilfælde har det vist sig, at der er et behov for, at vores køretøjer også er udstyret med lys- og lydmarkering for at undgå trafikfarlige situationer, siger han. I første omgang har 30 fængselsbetjente fra Københavns Fængsler været en tur på køreteknisk anlæg for at træne udrykningskørsel. Og valget af Københavns Fængsler som pilotprojekt er ikke tilfældigt, forklarer afdelingsleder på Københavns Fængsler, Michael Vest. Vi har ofte oplevet behovet, når vi har kørt eskortekørsel med politiet og det kommer vi i endnu højere grad til i den kommende tid i forbindelse med arrestanter i Christianiasagen. Nu vil personalet få bedre mulighed for at komme ud af potentielt farlige situationer. Udrykningskursus på tre dage Dag 1 får deltagerne styr på de fysiske love, som sætter rammen for, hvad der kan lade sig gøre i virkelighedens verden. Dag 2 lærer deltagerne teorierne og bekendtgørelserne for udrykningskørsel og får praktisk viden om by- og landevejskørsel. Dag 3 arbejdes der videre med køreteknikken, som nu krydres med kombinationsøvelser, avancerede bremseog undvigelsesøvelser samt kurver-, kolonne- og kortegekørsel. Kurset i udrykningskørsel bliver udbudt af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Personale fra Kriminalforsorgens institutioner primært fra de lukkede kan optages på kurset fra slutningen af året. Michael Vest har selv været med til at tilrettelægge udrykningskurset sammen med Kriminalforsorgens Uddannelsescenter og sikkerhedsenheden. Han er godt tilfreds med, at man på meget kort tid har formået at stable et pilothold på benene. De første tilbagemeldinger har været meget positive. De betjente, der har deltaget, føler sig nu godt klædt på til at køre udrykningskørsel, når det viser sig nødvendigt, siger han. Pulsen stiger Tommy Abildgaard er en af de fængselsbetjente fra Københavns Fængsler, der har deltaget på det første pilothold. Han mener i høj grad kurset har rykket grænserne for, hvordan han kører bil. Det var meget kompetente instruktører, der har lang erfaring med at instruere både politielever og reddere. Køreteknisk lærte vi en masse blandt andet at bremse hårdere ned og tage skarpe sving. Det var rart for alvor at afprøve materiellet, for eksempel hvor hurtigt man kan bremse en af de store cellevogne ned. En af øvelserne bestod i zigzag mellem kegler på glatbane ned ad bakke i høj hastighed. Og i en anden øvelse skulle Tommy Abildgaard kommentere alt, hvad han så under kørslen, mens instruktøren ved siden af observerede. Min puls steg gevaldigt, mens jeg kørte. Adrenalinen pumper jo ud i kroppen, når man skal koncentrere sig om mange ting på én gang, så det gælder om at holde hovedet koldt og ikke lade sig rive for meget med, siger Tommy Abildgaard. Ikke høj fart i fokus Det er imidlertid ikke høj hastighed, der er i fokus på kurset det er derimod sikkerheden og en mere glidende kørsel gennem trafikken, understreger Michael Vest. Vi skal jo ikke ud at fange forbrydere, så vi træner ikke højhastighedskørsel. Vi skal primært sikre flow i trafikken for ikke at gøre os sårbare i eksempelvis lyskryds, siger han. Det bliver formentlig heller ikke hver dag, der bliver tændt for de blå blink på de sorte cellevogne, mener Michael Gjørup. Ud over eskortekørsel med politiet særligt i Københavnsområdet, bliver det langt fra en hverdagsbegivenhed. Direktoratet er ved at lægge sidste hånd på Kriminalforsorgens cirkulære om udrykningskørsel, og der skal være tungtvejende sikkerhedsmæssige hensyn i forbindelse med særlige personbevogtningsopgaver, før institutionens vagthavende kan træffe beslutningen om udrykningskørsel. Min puls steg gevaldigt, mens jeg kørte. Adrenalinen pumper jo ud i kroppen, når man skal koncentrere sig om mange ting på én gang, siger Tommy Abildgaard. 20 Fængselsforbundet nr. 10 oktober 2014

12 socialisering forbundsnyt En anderledes debataften på Vestre Et velbesøgt debatmøde på Vestre Fængsel kom vidt omkring i forsøget på at nytænke fængselsstraf. Af Andreas Graae Aldrig før har så mange civile borgere været lukket ind bag murene på Vestre Fængsel som den 10. september. Det var den socialdemokratiske folketingskandidat, Kristian Westfall, der havde inviteret til rundvisning i fængslet med efterfølgende debataften. Interessen for arrangementet var så stor, at han måtte lukke for tilmeldinger. Udover sit politiske arbejde har Kristian Westfall været med til at sende folk i fængsel som domsmand i Københavns Byret. Og sidst men ikke mindst har han arbejdet på forbundskontoret i Valby blandt andet som skribent her på fagbladet. Man kan glæde sig over, at muren omkring Vestre Fængsel er så høj, når der er så mange af jer interesserede, der gerne vil ind, indledte han debataftenen, der bød på oplæg og debat ved fængslets inspektør, Ina Eliasen, den tidligere indsatte, Kate Maria Vinther, og radioværten Lau Svenssen. Langt fra luksushotel Fængselsinspektøren lagde ud med en kommentar til sin meddebattør, Lau Svenssen, og andre, som har sammenlignet danske fængsler med luksushoteller. Uanset hvor man kommer fra, så er en låst dør en låst dør. At sidde indespærret på otte kvadratmeter er indgribende for alle og det er der altså ikke meget femstjernet hotel over, sagde hun. Det kunne den tidligere langtidsafsoner Kate Maria Vinther kun tilslutte sig. Hun kaldte sin oplevelse af at sidde fængslet som chokerende og et demokratisk tomrum. Derfor fik hun efter sin løsladelse lyst til at arbejde for at forbedre forholdene i de danske fængsler med projektet Det lærende fængsel. Vi bruger alt for mange penge på straf i dag, og fængslerne er primært blevet arnested for psykisk sygdom, stofmisbrug, arbejdsløshed og langtidssygdom. Hvad nu hvis vi i stedet arbejdede for at gøre de indsatte til entreprenører for deres liv? Mange af dem er jo kreative idémagere og iværksættere, og det bør vi som samfund stimulere, da det vil gavne samfundsøkonomien, sagde hun. Økonomisk talbombardement På det punkt var hun faktisk ikke så langt fra aftenens tredje debattør, Lau Svenssen. Som økonom og vært på programmet Millionærklubben på Radio24Syv er han vant til at jonglere med tal. Det gjorde han i en provokerende kronik i Berlingske Tidende fra december sidste år med overskriften Fængsel til 4 millioner kroner per kvadratmeter. Her skriver han, at det ville være billigere at sende indsatte til et ferieresort i Sinaiørkenen eller leje Bella Sky hotel. Han fortsatte i samme spor under debatten: Det nye fængsel på Nordfalster kommer til at koste over en milliard kroner. Det svarer til fire millioner kroner per beboer. Staten betaler ikke moms til sig selv, så det rigtige tal er 25 procent højere, altså fem millioner kroner per delinkvent, hvis vi som skatteborgere skal sammenholde det med vore egne forhold. Svenssens forslag fik naturligt nok tilhørerne op af stolene. Men debatten bøjede snart tilbage på vant spor, da en tilhører ville høre, hvad de tre debattører hver især forstår ved resocialisering. Og efter en livlig debat takkede Kristian Westfall af og roste de fremmødte for stort engagement og en konstruktiv dialog. Ny tillidsrepræsentant på Søbysøgård Af Andreas Graae Hvornår startede din tillidskarriere? Jeg startede i Kriminalforsorgen i De første to år var jeg i Statsfængslet i Nyborg, hvorefter jeg kom til Søbysøgård. Kort efter begyndte jeg foreningsarbejdet som menigt bestyrelsesmedlem. Det var jeg en årrække, indtil jeg tog et par års pause. Men så trådte jeg igen ind i bestyrelsen denne gang som næstformand. I marts 2014 blev jeg så formand, da vi stod i en situation, hvor vi manglede en til at tage over. Jeg havde ellers altid sagt, at formand, det blev jeg aldrig men tingene kan jo ændre sig. Hvad vil du lægge vægt på i dit arbejde for medlemmerne? Vi har det godt her på Søbysøgård, men vi skal ikke læne os tilbage. Jeg tror på, at uanset hvor godt vi har det, så kan vi altid få bedre arbejdsforhold. Og det er det, vi skal arbejde for. Hvad regner du med, bliver din største udfordring som tillidsrepræsentant? Min største udfordring er og bliver det nye lukkede fængsel, som skal åbne på Søbysøgård i år. Et lukket regime er jo helt nyt for Søby. Der ligger derfor en stor udfordring i at optimere arbejdsforholdene for dem, der skal arbejde der. Bemandingen er endnu ikke på plads, men vi vil helt klart arbejde for at få en rigtig god bemanding. Vi skulle stadig gerne kunne kalde Søby for et godt fængsel at arbejde i og ikke ende i statistikken for fængsler med meget vold. Hvordan kan Fængselsforbundet styrke dig i dit faglige arbejde? Vi skal bevare vores møder, hvor vi også har en del erfaringsudveksling. Og Fængselsforbundet skal blive ved med at informere, som de gør i dag. Det er rart med nogen at støtte sig op af. Navn: Kim Mahmens Stilling: Fængselsbetjent Afdeling: Statsfængslet på Søbysøgård Anciennitet: Ansat i Kriminalforsorgen i 2000 invitation 75 års jubilæum Herstedvester afdeling I anledning af lokalafdelingens jubilæum afholdes RECEPTION Torsdag den 30. oktober 2014 kl i personalehuset på Larsens Plads (Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund) Folketingskandidat Kristian Westfall inviterede til rundvisning og debataften på Vestre Fængsel. Vi håber, at både nuværende og tidligere medlemmer, kollegaer og samarbejdspartnere vil kigge forbi og medvirke til at fejre dagen. Med venlig hilsen Afdelingsformand John Rasmussen 22 Fængselsforbundet nr. 10 oktober 2014 Fængselsforbundet nr. 10 oktober

13 OFFERRÅDGIVNINGEN TILBYDER HJÆLP Det kan sætte dybe spor, hvis du ikke får hurtig hjælp efter en voldsom eller chokerende begivenhed. Ofre og vidner, der har oplevet noget traumatisk som for eksempel vold, overfald, selvmord, ulykker eller dødsfald, kan have svært ved at tænke. Offerrådgivningen tilbyder hjælp i denne situation. En offerrådgiver kan hjælpe dig til at få sat ord på de voldsomme oplevelser, tanker og følelser, hjælpe med konkrete ting eller bistå med kontakten til det professionelle behandlingssystem. Som fængselsbetjent kan du også komme til at stå med en kollega eller en indsat, der kræver anden vejledning end den, det ligger i din funktion at give. Her kan Offerrådgivningen være din forlængede arm. Brugere af Offerrådgivningen er garanteret anonymitet og bliver ikke registreret. Rådgiverne har tavshedspligt. Du kan læse mere og finde din lokale offerrådgiver på offerraadgivning.dk.

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsen Dato: 27. oktober Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Samlet (u. indhold) Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført Institution Output Indhold Status Afsl. G 05-09-2012 FÆNGSLER OG KUC: Anstalten

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Dansk Fængselsforbund København, 5. november 2007 Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Kære William Rentzmann Du har bedt om en redegørelse, hvor

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget var højt i fængsler og arresthuse i 2013. I gennemsnit blev 97,1

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015. Afbud: Steen Rersøe, Københavns Fængsler og Marianne Fæster Nielsen, Direktoratet

Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015. Afbud: Steen Rersøe, Københavns Fængsler og Marianne Fæster Nielsen, Direktoratet Opsamling Møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 18. december 2015 Mødedeltagere: Ole Hansen, (formand), Direktoratet Anne Marie Borggaard, Statsfængslet Midtjylland John Skinnebach-Larsen, Statsfængslet

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Status på rocker-/bandeområdet og forebyggelse af rocker- og banderekruttering ved Sydøstjyllands Politi

Status på rocker-/bandeområdet og forebyggelse af rocker- og banderekruttering ved Sydøstjyllands Politi Status på rocker-/bandeområdet og forebyggelse af rocker- og banderekruttering ved Sydøstjyllands Politi v. Kuno Urban Sønderby Jensen 9. december 2015 Rocker-/bandemiljøet Danmark Rockere Hells Angels

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Skoleleder og tjenestemand. når dit. job er. i fare. så kontakt altid skolelederforeningen...

Skoleleder og tjenestemand. når dit. job er. i fare. så kontakt altid skolelederforeningen... Skoleleder og tjenestemand når dit job er i fare så kontakt altid skolelederforeningen... 1 når dit job er i fare Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Folketinget - L 190-2013-14Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldby... Side 1 af 12

Folketinget - L 190-2013-14Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldby... Side 1 af 12 Folketinget - L 190-2013-14Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldby... Side 1 af 12 Tilbage L 190 Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv 1. Panikangst Birgers far, Bent, havde et motto; det lød nogenlunde sådan her: Intet er så skidt, at det ikke kan blive værre. Egentlig kom det af den kendte talemåde om, at intet er så skidt, at det ikke

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Frikvartersaktiviteter

Frikvartersaktiviteter Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling Frikvartersaktiviteter Indholdsfortegnelse CHASE: Politi og røvere s.1 Udbryderkongen s.2 Grænselegen s.3 Hvad er klokken Hr. Løve s.4 De blå de må gå s.5

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Referat fra møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 14. september 2016

Referat fra møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 14. september 2016 Referat fra møde i Det Centrale Arbejdsmiljøudvalg 14. september 2016 Deltagere: Ole Hansen (formand), Direktoratet Mads Holgersen, Institution Vridsløselille Søren Helstrup, Institution Herstedvester

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011

Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011 Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00200-1/PLS 2/11 Den 7. november 2011 afgav Folketingets Ombudsmand en endelig rapport om inspektionen den 16. marts 2011 af

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere