Indholdsfortegnelse. Kapitel 1 - Indledning og metodiske overvejelser Kapitel 2 - Præsentation af SAS Kapitel 3 - Turnaround

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Kapitel 1 - Indledning og metodiske overvejelser... 3. Kapitel 2 - Præsentation af SAS... 17. Kapitel 3 - Turnaround 2005..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Indledning og metodiske overvejelser Indledning Egne forudsætninger Problemfelt Specificering af genstandsfelt Kritisk realisme Metodiske overvejelser i projektet Videnskabsteoretiske metodeovervejelser Empiri Teorivalg Projektdesign...14 Kapitel 2 - Præsentation af SAS Beskrivelse af SAS Overordnet historisk gennemgang af SAS Sammenfatning af præsentation af SAS Flymarkedet Fakta om flymarkedet Historisk gennemgang af flymarkedet Sammenfatning af flymarkedet...23 Kapitel 3 - Turnaround Sammenfatning af årsager Turnaround Sammenfatning Turnaround Delkonklusion på det empiriske niveau...30 Kapitel 4 - Organisationsteori i relation til SAS Mintzberg 5-delte organisationsstruktur Designparametre og situationsfaktorer Designparametre Situationsfaktorer Mintzbergs fem strukturer Maskinbureaukratiet

2 4.3.2 Den divisionsopdelte organisation (datterselskaber) Graden af decentralisering Delkonklusion...36 Kapitel 5 - Analyse af SAS organisation Situationsfaktorer SAS omverden Det tekniske system Alder Størrelse Magt Delkonklusion på situationsfaktorene Designparametrene Stabile designparametre SAS på et stabilt marked Beslutningskompetencen SAS på et dynamisk marked Målsætninger og strategier for de enkelte lande Norge bedst på overskud og markedsandele Beslutningskompetencen ændres Delkonklusion på designparametre Organisationsform for 2000 og Diskussion af organisationsformer Maskinbureaukratiet i år Divisionaliseret i år Organisatoriske principper Delkonklusion på analysen...54 Kapitel 6 - Diskussion Kapitel 7 - Konklusion Kapitel 8 - Perspektivering Litteraturliste

3 Kapitel 1 - Indledning og metodiske overvejelser Vi har inddelt første kapitel i to dele, hvor første nedenstående del beskriver, hvad vores projekt omhandler, og den efterfølgende del vil forklare, hvordan vi besvarer vores problemformulering. God fornøjelse. 1.1 Indledning Vores interesse for Scandinavian Airlines, som fremover vil blive kaldt for SAS blev skabt pga. deres særlige organisationsform og fordi flymarkedet er i konstant forandring. Drevet af dramatiske forandringer i luftfartsmarkedet har SAS-koncernen fra gennemført en af de største turnarounds i Skandinavien. Med turnaround menes der en omfattende omstrukturering af virksomheden. For SAS har det endegyldigt betydet en reduktion af omkostninger, der i perioden beløber sig til mere end 14 mia. svenske kr. eller tæt på en tredjedel af selskabets totale omkostninger (Horn og Willumsen, 2006). Strategien har været klar; omkostningsreduktioner, omstrukturering/decentralisering og udvikling af nye produkter til lavere priser. Formålet med dette var at bringe SASselskaberne nærmere på eget marked og egne kunder, og som aktieselskaber med egen ledelse og bestyrelse skulle de enkelte datterselskaber nu være i stand til at reagere hurtigere og mere effektivt på markedets krav. SAS mente på den måde at skabe et fundament for en fortsat positiv udvikling (Myklebust, 2006). Omstruktureringerne har bl.a. medført utilfredshed hos både kunder og medarbejdere. Nedskæringer i forbindelse med medarbejdere har også betydet gentagne strejker. Dette har resulteret i, at SAS ofte har været mål for dårlig omtale i medierne Egne forudsætninger Alle i denne gruppe skal skrive et projekt, der giver adgang til HA bachelor, hvilket betyder, at vi skal skrive om erhvervsøkonomi og organisation. Vi fandt hurtigt ud af, at SAS særlige organisationsform, hvor ét selskab er delt ud over tre lande var meget 3

4 spændende, og efter at have undersøgt en smule om SAS historie, fandt vi den seneste omstrukturering mest interessant. Dog har vi valgt at fokusere på selve decentraliseringen i 2004 fra én samlet ledelse med hovedsæde i Stockholm, til selvbestemmende afdelinger/divisioner i de respektive lande (Danmark, Sverige, Norge). Denne beslutning har vi fundet interessant, da lige præcis dette omhandler det der pirrede vores interesse, nemlig de strukturelle rammer i SAS. Dette er fordi det generelt er populært for virksomheder at centralisere ledelsesformen således, at virksomheden undgår konkurrence mellem egne produkter og får et bedre samlet ledelsesorgan 1. Teori underbygger dette og anbefaler centralisering ved trimning af virksomheder Problemfelt Vi vil i dette projekt undersøge SAS organisation, og hvilke betydninger det har, at virksomheden valgte decentralisering i stedet for at beholde deres centraliserede organisationsform. Ved en centraliseret organisationsform forstås, en organisation der er styret top-down. Det er derfor kun topledelsen i Sverige, der har legitimitet til at træffe beslutningerne. SAS decentralisering har betydet, at beslutningskompetencen er rykket ud til de enkelte lande i stedet for at ligge i Stockholm. De enkelte afdelinger fungerer dog stadig som en top-down styret organisation. Decentraliseringen blev implementeret i forbindelse med den store turnaround, hvor mål og visioner for selskabets fremtid blev udlagt. Disse visioner rakte fra generelle omkostningsreduktioner til specifikke mål som f.eks. øgning af pilottimer fra 490 til 600 på årsbasis (SAS årsrapport, 2002). Vi har valgt at analysere SAS ud fra et strukturorienteret synspunkt. Dette betyder, at der i analysen skal tages højde for designparametre og situationsfaktorer. Situationsfaktorer kan defineres som faktorer i organisationen, som virksomheden har lidt eller ingen indflydelse på, mens designparametre styres af organisationen selv. Med dette in mente er det for os nødvendigt at tage højde for eksterne faktorer. I SAS tilfælde finder disse faktorer primært sted på flymarkedet. I perioden skete der lige præcis her store ændringer, da de europæiske lande ændrede lovgivningen 1 Nærmere beskrivelse i teori afsnittet. 4

5 (Horn og Willumsen, 2006), og det blev derfor lettere for andre selskaber at komme ind på nye ruter. Der kan tales om en liberalisering af flymarkedet. Det har været med til at skabe mere konkurrence, og markedet var derefter ikke så stabilt som tidligere. Denne liberalisering var den grundlæggende ændring i SAS omverden, som SAS ikke selv har eller har haft indflydelse på. Derudover kan også nævnes SARS, 11. september 2001, Irak krigen og generelle konjunktursvingninger. Disse hændelser har alle haft stor indflydelse på alle flymarkedets aktører. Især terroraktionen på World Trade Center 11. september 2001 har indledt en voldsom stigning i sikkerhedsprocedurerne, hvilket betyder ekstra udgifter for både lufthavne og flyselskaber (Horn og Willumsen, 2006). Den øgede flysikkerhed og ligeledes kunders ændrede adfærd, betød økonomiske problemer for hele branchen (Rasmussen, 2003). Disse økonomiske problematikker kunne til dels ligge til grund for beslutningen om at decentralisere, da SAS indtjening var faldende, og de derfor måtte reducere deres omkostninger og finde bedre måder at øge deres indtjening på. Der er både fordele og ulemper ved en decentralisering. Nogle af fordelene ved at decentralisere er i SAS tilfælde, at de respektive ledelser (divisioner) kommer i nærmere kontakt med deres kunder. Ydermere bliver det lettere at forhandle overenskomst med medarbejderne, da de hører under ét land og forhandlingen sker indenfor de enkelte landes arbejdsmarkedslovgivning (Erhardtsen og Skaarup, 2004). En ulempe ved at decentralisere er, at der bliver skabt intern konkurrence mellem landene. Det gælder om at få det bedste resultat, og derfor er konkurrencen mellem datterselskaberne også større, end da de var et centraliseret selskab. SAS Braathens (Norges selskab) kan f.eks. forsøge at lokke danske kunder fra SAS Danmark, ved at skabe mere attraktive ruter og priser (Erhardtsen og Skaarup, 2004). Det er derfor interessant at se, hvad dette aspekt af decentraliseringen skaber af konsekvenser i SAS organisationen i forhold til deres målsætninger. Der er kilder fra flybranchen, der mener at SAS ledelsen ikke kan overskue organisationen som decentraliseret, hvorimod ledelsen selv mener, at decentraliseringen skaber mere fokus på hvert enkelt marked, således at de ikke taber overblikket (Erhardtsen og Skaarup, 2004). Denne diskussion vidner om uenighed angående, hvorvidt SAS decentralisering hænger sammen i forhold til, hvordan der normalt opereres ud fra 5

6 organisationsteoretiske principper. Efter normale principper vil virksomheder i turbulens operere med en centraliseret organisationsform, fordi det på den måde er nemmere at have et samlet overblik over hele organisationen (Mintzberg, 1983). Vi finder det derfor interessant, at SAS mener at kunne opnå deres mål og visioner fra Turnaround 2005, samtidig med at gå imod organisationsteoretiske principper. Vi er derfor nået frem til følgende problemformulering: Hvilke fordele og ulemper kan der ud fra organisationsteoretiske betragtninger identificeres, ved SAS valgte decentraliserede organisationsform, vurderet i forhold til at nå SAS egne målsætninger? Specificering af genstandsfelt Som skrevet ovenfor er der et krav til vores gruppe om at skrive om erhvervsøkonomi og organisation. Vi har valgt at fokusere på de organisationsorienterede perspektiver. Det betyder dog, at vi ikke direkte beskæftiger os med de klassiske samfundsvidenskabelige fagdiscipliner, men med organisationsteori inden for den erhvervsøkonomiske disciplin. SAS er en stor koncern og problematikkerne er mange. Som før nævnt har der f.eks. været op til flere personalestrejker gennem tiden, hvilket vidner om uoverensstemmelser i organisationen. Vi har dog valgt at fokusere på organisationsstrukturen i forhold til SAS omverden og deres visioner. Derfor er perspektiver som f.eks. arbejdsmiljø og personaleudvikling, om end meget interessante, ikke relevante for vores problemformulering. Derudover har vi valgt at fokusere på SAS-koncernens kerneydelse, nemlig passagerluftfart. Grunden til dette er, at hele koncernen har mange forskellige ydelser, som differentierer sig langt fra luftfartsmarkedet. Eftersom markedet er en vigtig del af vores analyse, mener vi det ikke er muligt at lave én samlet analyse for hele koncernen inden for vores tidsramme og projektdesign. Derimod har vi valgt at fokusere på decentraliseringen, hvori det udelukkende er opdelingen til de nationale divisioner, der arbejder med samme ydelse, der har interessante perspektiver. Betydningen af, at vi har valgt at fokusere på decentraliseringen fra hovedkontoret i Stockholm til de nationale divisioner og konsekvenserne deraf, bl.a. i form af intern konkurrence i SAS 6

7 mellem de nationale divisioner betyder ligeledes, at projektet er internationalt. Idet vi ønsker at arbejde med konsekvenserne på tværs af landegrænserne i Skandinavien. Med disse specifikationer og brugen af den kritiske realisme, mener vi at gøre det muligt at svare på vores problemformulering, og samtidig skabe en helstøbt projektrapport Kritisk realisme Den kritiske realisme kan deles op i den transitive og den intransitive dimension. Den transitive dimension er vores viden på et givet tidspunkt. Denne viden er både et socialt produkt og fejlbarlig. Ved det sociale produkt menes, at viden skabes af menneskelig aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge. Fejlbarligheden ligger i, at viden aldrig bliver sikker eller definitiv, da den altid kan erstattes af en ny viden. Den intransitive dimension er den virkelighed, der på et givet tidspunkt eksisterer uafhængigt af viden om den. I denne dimension er der fire emner, der er relevante: dybden, niveaudelingen, åbent system og differentieret. Med dybden menes der, at udover det empiriske og aktuelle niveau også er et dybere niveau, der skal afdække strukturer og mekanismer; hvordan dette nærmere forholder sig bliver uddybet nedenfor. Det andet emne er niveaudelingen, som er hierarkisk deling af strukturer og mekanismer. Det deles op i det fysiske, kemiske, biologiske og sociale niveau. Så for at forstå et menneske kan der ikke kun ses på det sociale niveau, da det udspringer af det biologiske osv. Alle disse niveauinddelinger har indvirkning på hinanden, og det betyder, at et meget vigtigt element af den samfundsvidenskabelige kritiske realisme er udgangspunktet om, at systemerne er åbne. Betydningen af det åbne system har indvirkning på hele denne videnskabsteoretiske retning og vil derfor efterfølgende blive forklaret i de forskellige perspektiver der er relevante for projektet. Ved differentieret skal der forstås at virkeligheden indeholder vidt forskellige kausale potentialer 2 og tilbøjeligheder (Hansen og Nielsen, 2005). 2 Ved kausale potentialer forstås, at O i kraft af dens kausale potentiale K er i stand til E. F.eks. er vand (O) i kraft af dens kausale potentiale (K) i stand til at slukke ild (E). 7

8 Ontologi og epistemologi Vi ser på virkeligheden som en foranderlig organisme, og derfor kan det her understreges, at der tales om et åbent system. I den sociale sfære er det ikke muligt at have et lukket system, men kun et åbent, idet et menneske ikke altid vil handle rationelt, der vil altid være en grad af tilfældighed i menneskets handlinger, derfor kan der ikke skabes en kunstig lukning, ligesom det kan gøres inden for naturvidenskaberne (Hansen og Nielsen, 2005). Ifølge epistemologien kan der derfor ikke fremkomme en endegyldig sandhed. Virkeligheden ses derfor også som et isbjerg, hvor en lille del er synlig. Det er derfor nødvendigt at niveauinddele genstandsfeltet i tre dele, for at komme frem til den skjulte del af det (www.ruc.dk/ssc/personale/vip/jesperj/kritisk_realisme.pdf). Niveauindelingen i Kritisk Realisme 1. Empirisk niveau Data (upræcise målinger) 2. Aktuelt niveau Mekanismer (kausale forklaringer) 3. Dybere niveau Strukturer, kræfter, tendenser (åbne teorier (spekulativt)) Kilde: Lawson (2001), Background Notes, Lectures 1-4, Michaelmas Term, Cambridge University 1.2 Metodiske overvejelser i projektet I resten af dette kapitel vil vi præsentere de metodiske overvejelser for udformningen af nærværende projektrapport. Først vil vi forklare, hvordan vi gennem vores videnskabsteoretiske retning vil besvare vores problemformulering. Derefter vil vi gennemgå vores valg af empiri, teori og afslutningsvis gennemgå projektdesignet. Projektdesignet vil samle alle disse metodiske overvejelser til en konkret opbygning af projektet og besvarelsen af problemformuleringen Videnskabsteoretiske metodeovervejelser Den kritiske realisme har som beskrevet tidligere en tredelt ontologiopfattelse. Vores problemformulering har ligeledes tre led. 8

9 Hvilke fordele og ulemper [led 1] kan der ud fra organisationsteoretiske betragtninger [led 2] identificeres, ved SAS valgte decentraliserede organisationsform, vurderet i forhold til at nå SAS egne målsætninger [led 3]? Disse tre led kan inddeles i de tre niveauer, hvor led 3 er det empiriske, led 2 er det aktuelle og led 1 er det dybere niveau. Det empiriske og det aktuelle niveau er de niveauer, der kan findes via empiriske studier, hvor det dybere niveau skal findes ved hjælp af teoretisk analyse. Det dybere niveau kan ifølge den kritiske realisme ikke defineres med en endegyldig sandhed. Dette mener vi heller ikke at finde i vores analyse. Vi udpeger kun fordele og ulemper i forhold til de organisationsteoretiske perspektiver, hvilket betyder, at en analyse af samme dele af SAS med et andet teoretisk perspektiv muligvis ville give en anden konklusion. Som det også kan læses af opdelingen af problemformuleringen er der i dette projekt meget stor vægt på den ontologiske tredeling. Derfor er de metodiske overvejelser ligeledes opdelt i tre. I det empiriske niveau indsamles observationer og derved registreres der nye fænomener. I projektet består det empiriske niveau af informationer fra bøger, årsrapporter og avisartikler, da vi ikke selv har været ude og indsamle empiri. Empirien fremstår derved ikke som endegyldig fakta/sandhed, da det er fortolket af andre. Det aktuelle niveau forklarer, hvordan de forskellige mekanismer hænger sammen i en teori ud fra det empiriske niveau. I det dybere niveau analyseres det empiriske niveau sammen med teorier for at opnå ny viden om ikke observerbare fænomener. Sikkerheden af de fremkommende fænomener afhænger af de to første niveauers troværdighed. Der vil dog pga. af det åbne system altid være en usikkerhed omkring de fundne fænomener, idet der ikke i et åbent system kan skabes empiriske regelmæssigheder. Derfor er tværfaglighed vigtig for kritisk realisme, da dette giver flest mulige udfald, og derfor en bedre mulighed for at opnå en mere sikker viden. Konkret betyder det i vores projektrapport, at vi starter med at gennemgå de dele, der er grundlæggende for vores genstandsfelt -SAS som organisation og SAS målsætninger i forbindelse med turnarounden. Derefter sættes dette empiriske niveau 9

10 sammen med det aktuelle niveau i den strukturorienterede organisationsteori. Afslutningsvis sammensættes disse dele for at komme til det dybere niveau, hvor det er muligt at besvare problemformuleringen i tråd med den videnskabsteoretiske retning. En anden grund til, at det ikke er muligt at give et eviggyldigt svar på problemformuleringen er, at vi arbejder med et åbent system. Dette betyder, som før nævnt, at niveauerne har indflydelse på hinanden. På det teoretiske plan betyder det også, at SAS omverden har indflydelse på SAS organisationsform. Dette perspektiv underbygges yderligere af vores valgte teori, hvilket bliver uddybet i afsnittet om teorivalget. Hvordan den videnskabsteoretiske retning har influeret på vores valg af empiri og teori redegøres der for efterfølgende Empiri For at kunne besvare vores problemformulering har vi ikke fundet det nødvendigt at lave vores egen empiri, men i stedet har vi valgt at bruge empiri i form af henholdsvis årsrapporter fra SAS samt avisartikler og forskningsrapporter omhandlende SAS. Grunden til dette valg er ud fra et synspunkt om, at selvom vi ønsker at behandle SAS, er det i lige så stor grad et ønske om at behandle fænomenet decentralisering ud fra et teoretisk perspektiv. Derudover har vi valgt en teoretisk tilgang, der tager udgangspunkt i strukturen i organisationen og ikke i kulturen. Denne viden om vores genstandsfelt mener vi at kunne udlede fra anden empiri, hvilket betyder, at kontakt med ansatte i SAS ikke er nødvendigt. Derudover ville størrelsen af arbejdsbyrden, der medfølger indsamling af denne form for empiri, måske ligefrem have været forstyrrende i forhold til vores arbejdsproces. Et vigtigt værk er Mintzbergs Structure in Fives, som giver en udførlig gennemgang af hans fortolkning af organisationsteorien. Mintzbergs teorier er blevet valgt da de er strukturorienteret og bl.a. fokuserer på strukturernes indvirkning på organisationen. Det er vores ønske at analysere SAS decentraliseringsproces ud fra samme strukturorienterede vinkel. Til at beskrive SAS organisation benyttes bl.a. årsrapporter fra SAS, og på den måde er de med til at skabe vores ontologiske genstandsfelt. Når denne empiri bruges, tages der hensyn til, at disse rapporter er udformet af SAS selv, og derfor har et vist præg af 10

11 at skulle sælge SAS som et produkt. Vi mener dog alligevel, at disse rapporter giver et billede af SAS som organisation. Især med henblik på afdelinger, størrelse, kapital ol. Der bruges også empiri i form af avisartikler og især bogen SAS når tiden er vigtig. Avisartiklerne benyttes bl.a. til at beskrive hændelserne i SAS omverdenen op til decentraliseringen. Artiklerne er gode kilder til information uafhængigt af SAS. Når tiden er vigtigst historien om SAS turnaround, som er en af vores vigtigste kilder, er skrevet af Peter Horn og Jens Wittrup Willumsen i Bogen er empirisk funderet, og behandler SAS historie. Dette betyder, at den er velegnet til at beskrive genstandsfeltet til senere analyse. Den skal især bruges til at forklare omstændighederne i og omkring SAS op til decentraliseringen. Dette er vigtigt eftersom, vi arbejder med et åbent system, hvor der kan være flere årsager til samme hændelse. Det er derfor ikke nok kun at undersøge SAS egne beslutningsprocessor, men også de omkringliggende hændelser og tendenser i tiden op til decentraliseringen. Der er gentagne gange forsøgt, at skabe kontakt til SAS Danmark samt hovedkontoret i Sverige for at skaffe skriftlig information om Turnaround Der er dog ikke blevet svaret på vores forespørgelser fra SAS side, hvilket har betydet at vi har måttet nøjes med ovenstående beskrevet empiri Teorivalg Som beskrevet i indledningen startede vores interesse for SAS med en undren over, måden hvorpå en organisation kan være delt over landegrænser, uden vel og mærke at være direkte divisionaliseret. Derfor fandt vi det naturligt at bruge organisationsteori. Organisationsteori Når der tales om organisationsteorier, tales der også om systemmodeller. Ordet system stammer fra græsk og betød oprindeligt sammenstilling, i dag er det oversat til:... helhed, der består af sammenhængende eller indbyrdes relaterede dele organiseret efter bestemte principper... (Bakka og Fivelsdal, 2004, s 27) System og organisation er blevet synonymer. 11

12 Her tales også om lukkede eller åbne systemer, og da vi følger kritisk realisme, vil vi beskæftige os med åbne systemer. Der er tre forskellige indgangsmåder til organisationsteori: struktur, kultur og processer. Den strukturorienterede betragter strukturen som kilden til andre fænomener i organisationen. De processuelle undersøger handlinger og begivenheder i organisationen. Hvis der kigges på organisation med et kulturorienteret perspektiv, vil der lægges vægt på organisationens ambitionsniveau og præstationsniveau. (Bakka og Fivelsdal, 2004) Da vores problemstilling lægger op til at undersøge decentraliseringens indflydelse på SAS mål og visioner, har vi valgt at være strukturorienterede. Den valgte teori består af formel organisationsstruktur, som lægger vægt på arbejdsdeling og specialisering, og hvordan arbejdet skal koordineres og styres. Den uformelle struktur i form af f.eks. kultur som vi har afgrænset os fra, berører vi derved ikke. Der er forskellige måder at se organisationsstruktur på. Simon Gulick (1945) deler det op i funktionsbaseret-, markedsbaseret-, matrice- (en kombination af funktions- og markedsbaseret) og netværks-struktur (Jacobsen og Thorsvik, 2002). Dette er en indledende opdeling, men Henry Mintzberg har bygget videre på Gulicks teori, og derfor fås et mere udvidet indblik i strukturen ved at benytte Mintzberg. Mintzberg er professor og forsker ved McGrill University i Montreal, Canada, og hans hovedområde er strategi og organisation. Mintzbergs teori beskriver, hvordan forskellige kræfter spiller sammen inden for organisationen. Hans organisationsteori er en af de grundlæggende organisationsteorier indenfor den strukturorienterede organisationsteori. (Karlöf og Lövinfson, 2006). Den strukturorienterede organisationsteori Mintzbergs organisationsteori er situationsafhængig, hvilket betyder at strukturerne tilpasser sig i forhold til størrelse, opgaver, teknologi mm. Dette bevirker, at nogle organisationsformer er mere hensigtsmæssige end andre under visse forudsætninger. At Mintzberg lægger vægt på genstandsfeltets påvirkelighed af omverdenen passer til den kritiske realismes ide om, at systemer er åbne. 12

13 Mintzbergs typologier er en af de mest indflydelsesrige inden for organisationsteorien (Jacobsens og Thorsvik, 2002). Grunden til, at Mintzbergs teori er relevant og gyldig er, at den bygger på omfattende empirisk materiale om forskellige organisationer (Bakka og Fivelsdal, 2002). Hovedstrukturen består af produktionskerne, mellemlederniveau, topledelse, teknostruktur og støttestab. Derudover har han fem typologier: den simple, maskinbureaukratiet, den professionelle organisation, den divisionsopdelte organisation og adhockratiet. Mintzbergs teori benyttes til at lave en organisationsanalyse af SAS. Organisationsanalysen er med til at give en redegørelse af, hvilke fordele og ulemper SAS har haft ved at decentralisere. Teorien stammer fra 1983, og omverdenen kan have ændret sig meget i forhold til da Mintzberg udviklede den. Derfor er det ikke sikkert at omverdenens påvirkninger har den samme betydning, i både mindre eller større grad, på strukturerne i dag, som dengang teorien blev udviklet. Det kan ligeledes påpeges at Mintzberg ikke tillægger kulturen særlig meget indflydelse. Dette er i høj grad et vigtigt aspekt af en moderne organisation, men med henblik på relationen til dette projekt, er dette ikke et vigtigt punkt, da kulturen er et aspekt vi ikke analyserer. 13

14 1.2.4 Projektdesign Kapitel 1 - Indledning/metode Første kapitel af rapporten indeholder en kort præsentation af problematikken omkring SAS decentralisering. Derudover diskuteres den videnskabsteoretiske retning, og hvilken betydning den har for udformningen af projektrapporten, deriblandt valget af metodikker og sammenhænge i og til projektet. Derudover er valg af empiri, teori og rapportens udformning ligeledes præsenteret. Kapitel 2 - Præsentation af SAS I det første kapitel af selve besvarelsen af problemformuleringen præsenteres genstandsfeltet. Kapitlet er også den første del af det empiriske niveau. Dette indbefatter en definition af SAS, både i kraft af en historisk gennemgang for at forstå selskabets udvikling, en definition af SAS som organisation, og en gennemgang af flymarkedets udvikling. Kapitel 3 - Turnaround 2005 For at analysere en organisation ud fra den valgte teori og videnskabsteoretiske retning, er det nødvendigt også at tage hensyn til de bevægelser og hændelser, der er sket i genstandsfeltet omverden. Derfor indledes dette kapitel med en gennemgang af hændelser, der har påvirket SAS i tiden op til decentraliseringen. Det vigtigste i kapitlet er dog selve turnarounden, som er SAS formelle strategi for de efterfølgende år og indeholder over 1000 mere eller mindre konkrete målsætninger. I dette projekt udtrækkes dog kun hovedlinierne for disse. Disse målsætninger sammenholdes senere med SAS organisation og teori. Kapitlet er ligeledes afslutningen på det empiriske niveau, og vi vil derved gå videre til det aktuelle niveau, som er organisationsteorien. Kapitel 4 - Organisationsteori i relation til SAS Efter at have gennemgået empirien har vi valgt at beskrive teorien i sit eget kapitel der skal bruges umiddelbart efter i analysen. Grunden til at vi først har valgt at placere teorien i kapitel 4, skyldes vores videnskabsteoretiske opfattelse af de tre niveauer. Kapitlet er vores aktuelle niveau, og derfor er det placeret lige før vores analyse, som 14

15 er det dybere niveau. Teorien vi har valgt at basere vores analyse på, er i denne rapport Mintzbergs organisationsteori, og denne skal bruges til at sammenholde organisationsform med mål. Kapitel 5 - Analyse af SAS organisationsstruktur ud fra Mintzbergs teori Selve besvarelsen af problemformuleringen starter her i det dybere niveau, ved en analyse af SAS organisationsstruktur. Analysen vil blive lavet ud fra Mintzbergs designparametre og situationsfaktorer, hvor vi analyserer SAS organisation i forhold til disse. Der vil afslutningsvis laves en opdeling af analysen i før og efter turnarounden og den medfølgende decentralisering. Kapitel 6 - Diskussion af SAS mål og visioner i forbindelse med decentraliseringen Efter at have analyseret SAS organisationsform, er det muligt at diskutere fordele og ulemper ved SAS strategi i relation til de opstillede mål. Her vil der også inddrages teori om decentralisering. Dette kapitel lægger derfor op til at svare på problemformuleringen. Der trækkes derfor på alle de tidligere kapitler i denne diskussion. Kapitel 7 - Konklusion Her opsamles alle delkonklusioner til en samlet konklusion hvor der er henvist tilbage til problemformuleringen. Kapitel 8 - Perspektivering Afslutningsvis reflekteres der i perspektiveringen over projektet, vores videnskabsteori, og dermed hvilke betydninger den kritiske realisme har haft for projektet. Til sidst opsættes der hvilke fremtidsperspektiver vi ser for SAS som organisation. 15

16 Model af Projekt Design Kapitel 1 Indledning/metode Kapitel 2 Præsentation af SAS Kapitel 3 Turnaround 2005 Kapitel 4 Organisationsteori i relation til SAS Kapitel 5 Analyse af SAS organisationsstruktur ud fra Mintzbergs teori Kapitel 5 Før decentraliseringen Kapitel 5 Efter decentraliseringen Kapitel 6 Diskussion af SAS mål og visioner i forbindelse med decentraliseringen Kapitel 7 Konklusion Kapitel 8 Perspektivering 16

17 Kapitel 2 - Præsentation af SAS I følge kritisk realisme er viden om genstandsfeltet udgangspunkt for al forskning. Derfor er dette kapitel en beskrivelse af SAS som koncern, fordi de strukturelle ændringer er sket på koncernplan. Den anden del indeholder en beskrivelse af flymarkedet og en kort historisk gennemgang af, hvad der er sket på flymarkedet. Empirien i dette kapitel er baggrundsviden for hele projektet, og i sær for analysen. 2.1 Beskrivelse af SAS For at danne sig et overblik over SAS er det vigtigt at fastslå, hvad SAS er, og hvad SAS foretager sig. SAS er først og fremmest et flyselskab, dernæst er det en koncern, der har en del relaterede aktiviteter, der støtter flydivisionerne. Disse er f.eks. SAS Cargo, SAS flight Academy m.f. SAS er kort sagt et internationalt flyselskab, der har direkte eller indirekte destinationer over det meste af verden. De indirekte flyvninger sker oftest gennem alliancer. SAS idegrundlag er den fundamentale forretningsidé for hele koncernen, og det er den vision og mission, SAS blev grundlagt på. Derfor er det også SAS opgave i sin hovedalliance, Star Alliance, først og fremmest at betjene Europa. Idegrundlag: SAS gruppens primære opgave er at servicere Europa med flytransport. (www.sasgroup.net) Organisationen I figur 2,1 er vist en organisationsplan over SAS aktiviteter, og formålet med at vise hele organisationsplanen er at vise, at de tre divisioner der er dette projekts hovedfokus blot er tre ud af mange. Der er således en funktion, Figur 2.1, (SAS årsrapport 2005) 17

18 der administrerer de intercontinentale flyvninger, og ved siden af disse er der de tilknyttede flydivisioner, der flyver under eget navn. Dvs. at analysen blot dækker over de divisioner, der er i norden. Der kan derved være mange andre steder i organisationen, hvor der eventuelt ligeledes kunne analyseres og findes besparelser, effektiviseringer m.fl. Fakta om SAS i 2005 Nedenfor er der opstillet en række fakta om SAS, og disse vil blive benyttet senere hen i analysen som grundlag for f.eks. alder. Faktaerne viser at SAS som koncern har levedygtighed, både hvad angår markedsandel, men i høj grad også i spørgsmål om størrelse, beskæftigelse m.fl. SAS havde ca. 36,4 mio. passagerer. Medarbejderantallet var ca i flyvedivisionerne. Omsætningen var på 36,7 mil. svenske kroner. Som koncern 3 var SAS Group i 2005 den 4. største airline group i Europa målt på omsætning, og 3. største målt på passagerantal. SAS havde på sit hjemmemarked (Nordeuropa) ca. 50 % af markedet. Resten af markedet (globalt) var svært at præcisere, men igennem sine alliancer og joint ventures havde SAS Group mulighed for at flyve sine passagerer til det meste af verden. Økonomi Økonomisk havde SAS Gruppen store udsving i 1990 erne, og figur 2.2 viser hvorledes de store underskud i start 1990 erne blev vendt til overskud med et stærkt kundefokus på Figur 2.2 (Focus on the SAS Group, 3 Samlet koncern med alle konsoliderede flyselskaber 18

19 daværende tidspunkt. Men efter især 11. september 2001 vendte kurven til underskud. Figuren illustrerer, hvorledes denne tid omkring de første år af det nye årtusinde indeholder nogle af de væsentligste bevæggrunde for en omstrukturering af organisationen. Kapitel 3 beskriver, hvordan disse hændelser var med til at ændre flymarkedets vilkår. Underskuddene startede i 2001 og varede til 2005, hvor det første overskud blev en realitet, efter turnaroundplanen. Som koncern er SAS meget interessant, da det er et delt selskab, forstået således, at det er henholdsvis tre lande og en række private investorer, der ejer selskabet. Dette er en svær balancegang, da et sådanne selskab er unikt 4, og skal agere ud fra tre forskellige landes nationaløkonomiske beslutninger. Samtidig skal ledelsen agere som et privat selskab, der bl.a. skal være profitorienteret, samt forbedre sin andel på markedet for kommerciel flyvning. Ejerstrukturen er således at, den svenske stat ejer 21,4% mens henholdsvis Danmark og Norge ejer hver 14,3%. De resterende er private ejere med Wallenberg Fonden i front med 8%, mens de andre har fra ca. 4% og nedefter (www.sasgroup.net). Denne ejerstruktur kan som nævnt give anledning til konflikter, herunder valg af personale, placering af divisioner/hovedsæde m.m. Dette gør at ledelsen i modsætning til deres kollegaer i andre selskaber har et andet aspekt end blot profitmaksimering. En ejer/aktionær vil som oftest agere efter ønske om øget profit, mens en stat vil tænke i anderledes baner. Her tænkes der på f.eks. beskæftigelse, og SAS er således arbejdsgiver for et stort antal medarbejdere i Københavns lufthavn. Hvis SAS f.eks. ønskede at flytte deres aktiviteter ud til et billigere sted, ville de skulle tage stilling til den danske stats ønsker i denne forbindelse. (www.ladanesa.com/article.913.html) Overordnet historisk gennemgang af SAS For at kunne starte gennemgangen af SAS historie er det vigtigt at fastslå, hvordan SAS blev dannet. SAS blev stiftet som flyselskab allerede i 1936, men 2.verdenskrig ødelagde samarbejdet før det kunne blive en realitet. Først i august 1945 blev det juridisk bindende, og selskabet blev dannet af de tre gamle nationale selskaber, DDL 4 Vurderet ud fra andre selskabers organisation og ejerstruktur 19

20 (Det Danske Luftfartsselskab), ABA (AB Aerotransport) og DNL (Det Norske Luftfartsselskab). SAS historie er meget turbulent, da selskabet både har oplevet at være iblandt eliten i verden, og har nærmet sig konkurs. Dette har bl.a. vist, at selskabet trods gevaldige nedture og opture, har formået at genfinde en position på markedet, især gennem omfattende arbejde med organisationen (Horn og Willumsen, 2006). En vigtig detalje i historien, set i relation til dette projekt, er skiftet fra central til decentral styring i starten af 1960 erne efter en større krise i luftfarten. Denne organisationsændring medførte, at SAS som det første flyselskab blev lønsomt igen efter krisen. Med andre ord er det vigtigt at vise at SAS før i historien har været decentraliseret med et positivt resultat af denne omstrukturering. Efter en anden krise i luftfartsbranchen i 1970 erne blev SAS centraliseret igen, efter ønske om at skabe en samlet koncern, hvor ledelsen kunne have overblik over alle aktiviteterne. Kort om SAS SAS havde i 1950 erne meget luft under vingerne, og dermed havde SAS økonomisk råderum til at skabe fokus på kunden. Efter krisen i 1960 erne vendte SAS fokus til omkostninger, og fjernede sig dermed fra fokuset på kunderne. Den nævnte omstrukturering skabte lønsomhed, men kunderne begyndte at svigte, og således måtte SAS søge tilbage til kundefokus. Jan Carlzon skabte det image, som SAS i dag er mest kendt for - The Businessman Airline. Dette fokus skabte en stærk kundegruppe til SAS. Denne kundegruppe var dengang anset for at være den eneste, der kunne betale fuld pris for et sæde. Efter 12 år med Carlzon som koncernchef, var fokuset helt væk fra omkostninger, og det øgede udbud af sæder i branchen skabte problemer, da SAS kernekunder nu kunne vælge mellem mange andre alternativer. Da bestyrelsen med Tage Andersen i spidsen tog over i starten af halvfemserne, blev Carlzon afskediget, og fokuset blev flyttet tilbage til omkostninger for at skabe overskud igen (Horn og Willumsen, 2006). Denne strategi blev benyttet frem til 2001, hvor en række hændelser skabte underskud generelt i branchen. Her tiltrådte Jørgen Lindegaard, og skabte i samarbejde med sin ledelse planen Turnaround

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE INDHOLD: Priskrig i luften...4 Priskrigen...8 GUIDE: Sådan

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag 1: Interview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker hos Sydbank

Bilag 1: Interview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker hos Sydbank Bilag Bilag 1: Interview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker hos Sydbank Vi er ved at skrive opgave omkring SAS og om de har de resurser og kompetencer der skal til for at overleve. Det går ikke umiddelbart

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Liberaliseringens effekt på SAS organisation

Liberaliseringens effekt på SAS organisation Roskilde Universitet 21. december 2011 Liberaliseringens effekt på SAS organisation 3. semester, vinter 2011 Sambas, hus 22.2 Udarbejdet af: Kamilla Bilde Jakobsen, Mads Frid Nørgaard, Mads Grenaa Larsen,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Organisationers form og funktion

Organisationers form og funktion Side 1 af 13 Organisationers form og funktion Niels Bo Sørensen Fag: Organisation Indholdsfortegnelse: Forord...1 1. Indledning...2 2. Mintzbergs udgangspunkter...3 3. Koordinationsformer...4 4: Organisationens

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag 1: Transskriberet telefoninterview med Senioranalytiker Jacob Pedersen

Bilag 1: Transskriberet telefoninterview med Senioranalytiker Jacob Pedersen Bilag 1: Transskriberet telefoninterview med Senioranalytiker Jacob Pedersen Telefoninterview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker, Sydbank, d. 22/03-2013. Interviewer: Anne Worsøe. CD med telefoninterview

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Oplæg til strategi 2009-2014

Oplæg til strategi 2009-2014 Markedsføring Dansk Varmblod skal være synlig for vore kunder såvel i indland som i udland. I relation til at markedsføre Dansk Varmblodsheste for kunderne, skal der udarbejdes en målrettet markedsføringsplan.

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

PÅ VEJ MOD D-LAND? MULIGHEDER, PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER DIGITALISERINGSKONFERANSEN 2012

PÅ VEJ MOD D-LAND? MULIGHEDER, PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER DIGITALISERINGSKONFERANSEN 2012 PÅ VEJ MOD D-LAND? MULIGHEDER, PERSPEKTIVER OG UDFORDRINGER DIGITALISERINGSKONFERANSEN 2012 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING, FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fremtidens marked for juridiske ydelser. Forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand 24. januar 2013

Fremtidens marked for juridiske ydelser. Forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand 24. januar 2013 Fremtidens marked for juridiske ydelser Forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand 24. januar 2013 1 Hvorfor arbejde med fremtiden? Forandringer sker hver dag, på alle markeder og virksomheder og brancher

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Ny aktiefond Vær med fra start Krøyers hund, Rap, 1898. P.S. Krøyer. Tilhører Skagens Museum (manipuleret/beskåret). SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Kunsten at anvende sund fornuft Essensen

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Vejen til den billige flybillet

Vejen til den billige flybillet Vejen til den billige flybillet Mange danskere skal på juletur til London eller New York for at shoppe eller hygge sig. Men det gælder om at se sig godt for, når man vælger flyselskab, for de»billige«selskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B

Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B Organisationsudvikling i SAS Gruppe 524B Titelblad Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse Aalborg Universitet Projektets temaramme: Institutioner, organisationer og virksomheder Projektets tidsramme:

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER!

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! TekSam Årsdag, Odense Congress Center KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! i forhold til tilbageværende medarbejdere Helle Kryger Aggerholm Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Agenda Baggrund og fokus Hvad

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september Koncerndirektør Lars Bonde Præsentation kan downloades på www.tryg.com Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

Den personlige kontakt i den uopfordrede jobansøgning

Den personlige kontakt i den uopfordrede jobansøgning Uopfordrede henvendelser på baggrund af udsøgning fra IT system Denne vejledning i uopfordrede ansøgninger illustrerer jobsøgerens overvejelser, muligheder og handlinger frem mod at skaffe sig en personlig

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg

Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg Lars Møller IR-direktør 1 Følg os på Twitter: @TrygIR Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA

Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA Roskilde Universitet Erhvervsøkonomi, HA Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA År: 2015 Semester: 4. Semester Dansk projekttitel: Vestas og Micon Fusionsprocesser og andet godt

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning... 3

I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning... 3 Indhold I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning............................... 3 1 Awesome Consulting 4 1.1 Om Awesome Consulting...................... 4 1.2 Mission og vision........................... 4 1.2.1

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere