MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. Regionsgården, Mødelokale H6. Patientudvalget dagsorden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER 27-08-2013 17:00. Regionsgården, Mødelokale H6. Patientudvalget dagsorden"

Transkript

1 DAGSORDEN Patientudvalget dagsorden MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, Mødelokale H6 MEDLEMMER Flemming Pless Abbas Razvi Anne Ehrenreich Julie Herdal Molbech Lise Rask Niels Borre Lene Kaspersen Næstformand Side 1 af 13

2 INDHOLDSLISTE 1. Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning 2. Dialogmøder i praksissektoren 3. LUP på Nordsjællands Hospital 4. Rengøringsrapport udkast til afrapportering på udvalgets kommissorium 6. Meddelelser 7. Eventuelt Side 2 af 13

3 1. KLAGER, DIALOG OG ERSTATNINGSKRAV SAMT PATIENTOMBUDDETS ÅRSBERETNING SAGSFREMSTILLING Hermed en orientering til Patientudvalget om antallet af klagesager, dialoger og erstatningskrav vedrørende behandling på Region Hovedstadens hospitaler, de psykiatriske centre og det præhospitale område. Gennemgangen er baseret på oplysninger fra Patientombuddets årsberetning for 2012 (se bilag), årsstatistikker for 2011 og 2012 og Patientforsikringens opgørelse fra marts 2013 om udviklingen i anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader og lægemiddelskader Desuden indgår oplysninger fra hospitalerne mv. i opgørelserne. I denne orientering indgår også en vurdering af Patientombuddets årsberetning for 2012 og årsstatistikker for 2011 og Indledningsvist bemærkes, at antallet af klager og erstatningskrav skal ses i sammenhæng med aktiviteten. Neden for en oversigt over aktiviteten på regionens hospitaler i 2011 og 2012 med tal fra regionens regnskaber. Aktivitetstal 2011 og 2012 Årstal Udskrivninger Ambulante besøg Som det vil fremgå af gennemgangen neden for af antallet af klager, dialoger og erstatningskrav vedrørende behandlingsskader, så må antallet af disse anses for at være af en relativ beskeden størrelse set i forhold til aktiviteten på regionens hospitaler. Klager til Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Siden 1. januar 2011, hvor loven om det nye patientklagesystem trådte i kraft, og Patientombuddet blev oprettet, har patienter og pårørende til afdøde patienter kunnet klage til Patientombuddet over sundhedsvæsenets faglige virksomhed, fx. klage over det samlede forløb. Samtidig oprettedes Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der afløste det tidligere Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, hvortil klager over enkelte autoriserede sundhedspersoners faglige virksomhed kan indbringes. Der blev med det nye klagesystem indført en række nye klageadgange til Patientombuddet vedrørende regionernes overholdelse af rettigheder så som frit og udvidet frit sygehusvalg både indenfor det somatiske område og psykiatrien, de maksimale ventetider for patienter med livstruende sygdomme osv. I sin årsberetning for 2011 oplyste Patientombuddet, at det første leveår havde været præget af arbejdet med at få etableret ombuddet rigtigt med vision om mission, strategier, sags-processer, ny itunderstøttelse, personalepolitikker og meget andet. Og i årsberetningen for 2012 oplyser Patientombuddet, at ombuddet i løbet af 2012 har afviklet en pukkel af sager fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Det var derfor først i foråret 2013, at Patientombuddet fik udarbejdet statistiske oplysninger om patientklager i 2011, og i juli måned 2013 forelå statistiske oplysninger om patientklager i Der foreligger således nu ensartede opgørelser for hele landet af klagesager indbragt i perioden 2011 og 2012 for Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Behandlingsklager Patientombuddet har i bilag 1 til årsstatistikkerne for 2011 og 2012 opgjort antallet af behandlingsklager fordelt geografisk og på den del af sundhedsvæsenet, der klages over. Nedenfor tallene for 2011 og 2012 for hospitalerne, skadestuer, privat praktiserende læger og andre sundhedspersoner og ambulancebehandlere i Region Hovedstaden. Side 3 af 13

4 Sted Oprettet Antaget Oprettet Antaget Hospitaler Skadestuer Speciallæger Lægevagt Almen læger Andre privat praktiserende sundhedspersoner Ambulancebehandlere Rettighedsklager Patientombuddet opgør ikke antallet af klager over manglende efterlevelse af diverse rettigheder efter sundhedsloven fordelt på de enkelte regioner. På baggrund af oplysninger indhentet fra hospitalerne er foretaget følgende opgørelse af antallet af rettighedsklager i 2012 vedrørende behandling på Region Hovedstadens hospitaler. Rettighedsklager 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Behandling i udlandet 89, herunder ret til henvisning til forskningsmæssig, eksperimentel og højt specialiseret behandling 0 Beløb til personlige fornødenheder 91 0 Frit sygehusvalg 86 6 Hjemtransport af afdøde patienter Kontaktperson 90 a - b 5 Maksimale ventetider livstruende sygdomme Oplysningspligten efter 90 8 Refusion af udgifter til sygehusbehandling i andre EU/EØS-lande 0 Tilskud til tandpleje efter 166 (kræft og Sjøgrens Syndrom) 21 Tolkebistand 50 3 Udvidet frit valg Udvidet ret til undersøgelse og psykiatrisk behandling 87 a f 0 Vilkår for hospitalsbehandling 81 1 Total 84 Serviceklager Klager over servicen på regionens hospitaler, den præhospitale virksomhed og i psykiatrien behandles og besvares af de enkelte virksomheder. På baggrund af oplysninger fra disse institutioner er foretaget følgende opgørelse af serviceklager. Serviceklager 2012 Andet 279 Hotelfunktion 73 Information og personalets opførsel 293 Ventetid 153 Visitation og forløb 226 Total Dialogsamtaler afholdt i 2012 Med indførelsen af det nye klagesystem fik regionerne pligt til at tilbyde en dialog til de patienter og pårørende, som klager til Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over den sundhedsfaglige behandling. Som det fremgår af vedlagte oversigt fra regionens registreringssystem vedr. dialogsamtaler, har der i 2012 på Region Hovedstadens hospitaler, i psykiatrien, den præhospitale virksomhed og på privathospitalerne i Region Hovedstaden samt i praksissektoren været afholdt i alt 305 dialogsamtaler. Heraf ønskedes klagen efterfølgende ikke opretholdt i 111 af tilfældene, hvilket svarer til 36 %. Dialoger i 2012 fordelt på områder Side 4 af 13

5 Område Antal Frafald Frafald i % Regionens hospitaler % Psykiatrien Den præhospitale virksomhed % Privathospitaler % Praksisområdet % Total % Erstatningskrav I tilfælde af skader opstået i forbindelse med behandling, har patienterne siden 1. juli 1992 haft mulighed for at søge erstatning efter patientforsikringsordningen. På baggrund af oplysninger fra hospitalerne mv. og Patientforsikringens opgørelse fra marts 2012 er foretaget følgende opgørelse. Erstatning Ansvarsskader (Udenfor Patientforsikringen) 481 Patientskader (Patientforsikringen)* Total Læring Det fremgår af regions hospitalernes mv. tilbagemeldinger på Patientombuddets årsberetning, at der er fokus på systematisk læring på baggrund af klager og dialogerne med patienterne. Det vurderes, om der er anledning til systematiske ændringer eller forbedringer både generelt og på afdelingsniveau. Videre følges der op på dokumentation for afholdte dialoger, herunder kvalitetssikring af afdelingens dokumentation for læring. Tilbagemeldingen fra regions hospitalerne mv. om dialogen med patienter og pårørende er herudover, at ordningen bidrager meget konstruktivt til at genskabe tilliden. Patientombuddets formidling af temarapporter, OBS-meddelelser, advarsler og nyhedsbreve anses endvidere for vigtige og overskuelige kilder til at forbedre patientsikkerheden og udbrede læring i sundhedsvæsenet. Afsluttende bemærkninger Patientombuddets årsberetning giver i sig selv ikke anledning til initiativer på regionens hospitaler mv., men den giver sammen med Patientombuddets årsstatistikker et generelt overblik over behandlingsklager og rettighedsklager mv. Juridisk chef for Personalejura og Videnskabsetik Susanne Mourier og leder af Patientkontoret Rita Ravn deltager i denne del af mødet. KONKLUSIONER Tomt indhold BILAGSFORTEGNELSE 1. Patientombuddet Årsberetning 2012.ashx Side 5 af 13

6 2. DIALOGMØDER I PRAKSISSEKTOREN SAGSFREMSTILLING Patientudvalget har på dets møde den 11. juni 2013 drøftet afholdelse af dialogmøder i forbindelse med klager til Patientombuddet over den sundhedsfaglige behandling i praksissektoren. På baggrund af drøftelsen har Patientudvalget konkluderet følgende: Udvalget tilslutter sig ideen med at udbyde en mægler til dialogsamtalerne og ser gerne, at der udarbejdes faste procedure for, hvordan et dialogmøde faciliteres. Udvalget peger på, at der som minimum skal være mulighed for at tilbyde fysisk møde, såfremt at den telefoniske samtale ikke vurderes at være dækkende for borgerens behov. Udvalget efterspørger en etisk guideline i forhold til, hvornår der skal tilbydes et telefonisk møde eller et fysisk møde. Patientudvalget besluttede, at administrationen undersøger økonomien i forhold til udvalgets forslag samt en præcisering af, hvad der skal til for, at dialogmøderne kan lykkes ved at hente erfaringer fra fx konfliktråd og feedbackmøder. I forhold til økonomien kan Koncern Praksis oplyse, at der er indmeldt forslag om ansættelse af yderligere personaleressourcer i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2014 på kr. Forslaget dækker både en stor stigning i faglige klagesager samt en stigning i antallet af serviceklager vedrørende yderne i praksissektoren. Serviceklagesagsbehandling samt administration og afholdelse af dialogsamtaler varetages i dag alene af to juridiske medarbejdere. En af juristerne er efteruddannet i konfliktmægling, da det har været hensigten, at Koncern Praksis ville tilbyde et fysisk møde med regionen som alternativ til telefonisk dialog. Som følge af den stigende sagsmængde og de ønskede tiltag på dialogområdet har Koncern Praksis fremsat ønske om en driftsbevilling fra 2014 til en sekretær med henblik på at frigøre juristernes ressourcer til bl.a. at varetage de ønskede tiltag på dialogområdet. Det er Koncern Praksis mål dels at få afdækket hvilke positive erfaringer fra andre regi, der kan bidrage til, at flere patienter frafalder deres klage efter dialog, dels at få udarbejdet retningslinjer herunder etiske guidelines for afholdelse af den gode dialog. Med en driftsbevilling forventer Koncern Praksis at kunne påbegynde dette arbejde. KONKLUSIONER Tomt indhold Side 6 af 13

7 3. LUP PÅ NORDSJÆLLANDS HOSPITAL SAGSFREMSTILLING På baggrund af præsentationen fra Enhed for Brugerundersøgelser på Patientudvalgsmødet den 16. maj 2013 vil kvalitetschef Lisbeth Nielsen holde oplæg om, hvordan der arbejdes med LUP-resultaterne på Nordsjællands Hospital. KONKLUSIONER Tomt indhold Side 7 af 13

8 4. RENGØRINGSRAPPORT SAGSFREMSTILLING I maj 2013 er den fjerde intern -eksterne audit (gennemgang/kontrol) af rengøringen på regionens somatiske og psykiatrisk hospitaler gennemført. Auditeringen er gennemført af serviceledere ved regionens hospitaler, der er specielt uddannet. Til vurdering af rengøringen er anvendt standarderne DS/INSTA 800: 2011 System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet og DS 2451 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Det enkelte lokale skal godkendes efter to forskellige standarder. Det betyder, at det samme lokale ikke nødvendigvis godkendes efter begge standarder. Godkendelsesprocenten efter INSTA 800 og DS er som ved tidligere auditeringer sat til 100 % for operationsstuer og for alle øvrige lokaler til 70 %. Resultater - Hospitaler: Godkendte lokaler: INSTA 800: 85 % af lokalerne er godkendt - med en spredning fra 100 % til 50 %. I 2012 var godkendelsesprocenten 79,9 % med en spredning fra 100 % til 55 % DS : 65 % af lokalerne er godkendt med en spredning fra 95 % til 30 %. I 2012 var godkendelsesprocenten 56,7 % med en spredning fra 82,5 % til 25 % De indsatte diagrammer viser af resultaterne på de intern ekstern audits i de år, de er gennemført. Somatiske Hospitaler: DS Side 8 af 13

9 Resultater - psykiatrien: INSTA 800: 85 % af lokalerne er godkendt - med en spredning fra 100 % til 67 %. I 2012 var godkendelsesprocenten 68 % med en spændvidde fra 100 % til 30 % DS : 71 % af lokalerne er godkendt med en spredning fra 100 % til 20 %. I 2012 var godkendelsesprocenten 46,4 % med en spredning fra til 15 %. INSTA 800 DS Hospitalerne arbejder meget med undervisning og vejledning af personalet, hvilket resultaterne også afspejler. Region Hovedstaden understøtter hospitalernes/psykiatriens store arbejde ved at gennemføre undervisning. Således afholdes i september 2013 de første kurser i en systematisk uddannelse af rengøringspersonalet. Desuden afholdes et opfølgningskursus for serviceledere. Side 9 af 13

10 KONKLUSIONER Tomt indhold BILAGSFORTEGNELSE 1. Rengøring - hospital 2. Rengøring -Psykiatri Side 10 af 13

11 5. 1. UDKAST TIL AFRAPPORTERING PÅ UDVALGETS KOMMISSORIUM SAGSFREMSTILLING 1. udkast til afrapportering på udvalgets kommissourium samt tillægskommissorium er vedlagt som bilag. KONKLUSIONER Tomt indhold BILAGSFORTEGNELSE 1. Afrapportering på udvalgskommissorium 3 Side 11 af 13

12 6. MEDDELELSER MEDDELELSER JOURNALNUMMER Tomt indhold Side 12 af 13

13 7. EVENTUELT EVENTUELT Tomt indhold Side 13 af 13

14 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 1 af 35 Årsberetning 2012 Patientombuddet

15 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 2 af 35 Titel: Årsberetning 2012, Patientombuddet Patientombuddet, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg URL: Format: pdf 2

16 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 3 af 35 Indhold Forord Om os Patientombuddets aktiviteter i tal og overskrifter Patientklager Ankesager Læring International sygesikring Læring Rapportering af utilsigtede hændelser Læringsaktiviteter Dialog Hvad er formålet med dialog? Hvem får tilbudt dialog? Hvordan foregår dialogen? Hvad blev resultatet af dialogerne? Læring med baggrund i dialog Patientombuddets afgørelser Behandlingsklager Rettighedsklager Tilskud til behandling i udlandet Det Rådgivende Praksisudvalg Nævnenes virksomhed Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Patientskadeankenævnet Lægemiddelskadeankenævnet Det Psykiatriske Ankenævn International sygesikring Administration af regler International Sygesikrings arbejdsområder Udbetalinger og refusioner i International Sygesikring Bilag

17 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 4 af 35 Forord Afgørelser om erstatning for patientskader og afgørelser på klager fra patienter har stor betydning for mennesket bag den enkelte sag. Både for patienten og for den involverede sundhedsperson. Derfor har Patientombuddet fokus på kvaliteten i afgørelserne. Det har også stor betydning for patienter og sundhedspersoner, at sagerne afgøres så hurtigt, som det er muligt. Derfor er korte sagsbehandlingstider et mål for Patientombuddet. Den korte sagsbehandlingstid for erstatningsankesager blev opretholdt i 2012, og sagsbehandlingstiderne blev igen i 2012 kortere på patientklageområdet. Samtidig blev en stor del af de gamle patientklager, som ombuddet overtog fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, afsluttet. På samme måde lægger vi vægt på at yde kvalificeret og rettidig rådgivning til borgere og myndigheder om international sygesikring. Kvalitet og sagsbehandlingstider vil også være i fokus for Patientombuddet i Samtidig er det vores ønske at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Det gør vi blandt andet ved at nyttiggøre den viden, vi finder i de mange rapporter om utilsigtede hændelser. Antallet af rapporter steg kraftigt i Rapporterne giver en vigtig indsigt i risikoområder i det danske sundhedsvæsen. Det stigende antal rapporter må ikke ses som udtryk for flere fejl i sundhedsvæsenet. De er snarere resultatet af et målvidst arbejde med patientsikkerhed i regioner og kommuner. Vi har på de følgende sider samlet uddrag af de aktiviteter, udfordringer, sager og nyheder, der særligt prægede Patientombuddets arbejde i Steffen Egesborg Hansen, Direktør 4

18 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 5 af 35 1 Om os Patientombuddet er en statslig styrelse under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Patientombuddet blev oprettet som et led i et nyt patientklagesystem ved en sammenlægning af sekretariaterne for det tidligere Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Patientskadeankenævnet samt den del af Sundhedsstyrelsen, der varetog driften af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Samtidig flyttede enheden International Sygesikring fra departementet i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Patientombuddet. Patientombuddet har adresse på Frederiksberg, hvor vi i et samlet hus beskæftiger omkring 140 årsværk. De fleste er jurister. Herefter følger kontorfunktionærer og ansatte med andre uddannelser, herunder nogle med en sundhedsfaglig baggrund. Det er Patientombuddets primære opgave at behandle patienters klager og ankesager om erstatninger. Denne opgave forudsætter en omfattende sundhedsfaglig ekspertise. Patientombuddet har derfor tilknyttet omkring 400 eksperter, der virker som sagkyndige konsulenter i alle sager, der kræver sundhedsfaglig ekspertise. Patientombuddet har både patienternes og sundhedspersonernes retssikkerhed i fokus. Det betyder, at man både som patient og som sundhedsperson kan forvente en grundig og kvalificeret behandling af sagerne. Patientombuddet er organisatorisk inddelt i fire faglige centre og enheder. De to centre, Patientklagecentret og Erstatningscentret, sekretariatsbetjener hver to nævn. Patientklagecentret sekretariatsbetjener Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Det Psykiatriske Ankenævn. Erstatningscentret sekretariatsbetjener Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet. 5

19 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 6 af 35 Patientombuddets organisation ser således ud: Direktør Steffen Egesborg Hansen Administration og Service Chefkonsulent Jacob Studsgaard International Sygesikring Chefkonsulent Vibeke B. Lemche Erstatningscentret Kontorchef Camilla Hammer Patientklagecentret Kontorchefer Thomas Anker-Møller Helle Borg Larsen Overlæge Lena Graversen Læringsenheden Overlæge Jørgen Hansen Lægemiddelskadeankenævnet Patientskadeankenævnet Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Det Psykiatriske Ankenævn Patientombuddets vision Vi vil bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Patientombuddets mission Vi vil træffe korrekte og forståelige afgørelser på patienters klager Vi vil sikre patienter kortest mulig sagsbehandlingstid Vi vil formidle vores erfaringer og viden til brug for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet Vi vil skabe tillid til Patientombuddet ved et åbent samarbejde med omverdenen Vi vil være en attraktiv arbejdsplads Patientombuddets værdier Engagement, faglighed, effektivitet og åbenhed 6

20 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 7 af 35 2 Patientombuddets aktiviteter i tal og overskrifter Patientombuddet har mange forskellige opgaver. Patientombuddet afgør klager fra patienter, sekretariatsbetjener fire nævn, administrerer systemet med utilsigtede hændelser og varetager administration af international sygesikring. Det er Patientombuddets vision gennem varetagelsen af disse opgaver at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Vores to største opgaver er at behandle patientklager og ankesager om erstatning. 2.1 Patientklager Sagsbehandling af patienters klager fylder mest. I 2012 oprettede Patientombuddet klagesager. De fleste af disse ca sager er klager over den sundhedsfaglige behandling, som afgøres af enten Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. De resterende ca sager er klager over tilsidesættelse af patientrettigheder eller over administrative afgørelser om for eksempel befordringsgodtgørelse. Patientombuddet varetager sekretariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og Patientombuddet træffer selv afgørelse i de klagesager, hvor patienten ikke ønsker at klage over en bestemt sundhedsperson. Antallet af patientklager er steget gennem årene. Patientklager Selv om antallet af patientklager er steget år for år, så er det samlede antal patientklager ikke højt. Antallet af patientklager skal ses i lyset af de mange millioner patientkontakter, der er i sundhedsvæsenet hvert år. 7

21 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 8 af 35 I 2012 blev der afsluttet omkring patientklager. Heraf blev godt patientklager afgjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Patientombuddet tilsammen, og knap klager blev afsluttet som følge af forældelse, tilbagetrækning af klage og lignende. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for patientklager afgjort af disciplinærnævnet og Patientombuddet blev 10,3 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldt dermed 1 måned fra 2011 til Afgørelser i disciplinærnævnet og Patientombuddet Disciplinærnævn Patientombuddet Patientombuddet Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Patientombuddet - behandlingsklager Patientombuddet - rettighedsklager Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har i de fleste tilfælde mulighed for at vælge at deltage i en lokal dialog om klagen. Regionerne har indberettet, at der blev afholdt 878 dialoger i regionerne, og i 363 tilfælde fandt patienten, at der herefter ikke var grund til at opretholde klagen. Dialogprocessen er mere udførligt omtalt i afsnit 4. Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har i de fleste tilfælde også mulighed for at vælge, om deres klage skal afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Patientombuddet. Disciplinærnævnet har mulighed for at kritisere en konkret sundhedsperson, mens Patientombuddet har mulighed for at kritisere et behandlingssted, for eksempel et sygehus. Disciplinærnævnet og Patientombuddet anvender samme grundlag for vurderingen, nemlig om behandlingen var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. I 2012 valgte 30 procent af patienterne at få deres klage over sundhedsfaglig behandling afgjort af Patientombuddet, mens 70 procent valgte, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn skulle afgøre deres klage. Denne fordeling er stort set uændret fra 2011 til

22 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 9 af 35 Disciplinærnævnet gav kritik til konkrete sundhedspersoner i 31 procent af afgørelserne, mens Patientombuddet gav behandlingsstedet kritik i 38 procent af afgørelserne. Patientombuddets afgørelser og Disciplinærnævnets virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 5 og Ankesager Patientombuddet er sekretariat for tre ankenævn: Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn. Hvert af de tre nævn udgiver en selvstændig årsberetning. Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet afgør klager over Patientforsikringens afgørelser om erstatning. Sekretariatsbetjeningen af de to nævn varetages af Erstatningscentret i Patientombuddet. Det Psykiatriske Ankenævn afgør klager over de lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser om tvangsanvendelse fortrinsvis tvangsbehandling. Sekretariatsbetjeningen af dette nævn varetages af Patientklagecentret i Patientombuddet. Patientombuddet modtog i 2012 i alt ankesager. Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet afsluttede i 2012 i alt ankesager. Det Psykiatriske Ankenævn afsluttede i 2012 i alt 128 ankesager. De enkelte nævns virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit Læring Behandlingen af patientklager og ankesager i erstatningssystemet samt administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase er samlet i Patientombuddet. Det giver Patientombuddet en unik mulighed for at videreformidle den viden og læring, der samlet kan uddrages af patientklager, erstatningssager og rapporter om utilsigtede hændelser. Læringsenheden i Patientombuddet har til opgave at sikre, at de mange data, som Patientombuddet har, bliver udnyttet til at udvikle kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Disse mål og forventninger kan Patientombuddet indfri ved at formidle viden fra de tre datakilder, ved at udnytte den ekspertise de sagkyndige konsulenter i Patientombuddet har, og gennem et efterspørgselsrelateret samarbejde med sundhedsvæsenets aktører, hvor Patientombuddet stiller data til rådighed. Læringsenhedens virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 3. 9

23 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 10 af International sygesikring Enheden International Sygesikring varetager en række opgaver i forbindelse med især EU-rettens regler om adgang til sundhedsydelser i et andet medlemsland. Vi vejleder borgere, virksomheder og offentlige myndigheder om forståelsen af disse regler og forestår afregning af sundhedsydelser med andre medlemslande. Opgaverne for International Sygesikring er mere udførligt omtalt i afsnit 7. 10

24 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 11 af 35 3 Læring Samlingen af patientklager, anker i erstatningssager og rapporteringer om utilsigtede hændelser i Patientombuddet giver mulighed for et samlet overblik over behandling, som ikke forløb hensigtsmæssigt eller tilfredsstillende. Samtidig giver dialogprocessen i klagesager muligheder for lokal læring, se afsnit 4. Det er Patientombuddets Læringsenhed, der blandt andet har til opgave at sikre, at denne viden bliver analyseret og dernæst formidlet ud, så den kan benyttes forebyggende i sundhedsvæsenet. Patientombuddets Læringsenhed varetager som sin hovedopgave administrationen af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). 3.1 Rapportering af utilsigtede hændelser Rapporteringen af utilsigtede hændelser har eksisteret i ni år i sygehusvæsenet og godt to år i resten af sundhedsvæsenet. En utilsigtet hændelse kan man betegne som noget, der ikke bør ske, men som er sket eller var tæt ved at ske. Det kan for eksempel være en kirurg, som ved en fejl indsætter en hofteprotese beregnet til venstre side i stedet for en højresidig protese, eller en patient, der får en for høj dosis medicin, fordi en fagperson har lagt tabeletter, som kun skulle havde været givet en gang om ugen, i den daglige doseringsæske. 1. september 2011 blev rapporteringssystemet udvidet, således at også patienter og pårørende har fået mulighed for at rapportere, hvis de i deres møde med sundhedsvæsenet opdager eller bliver udsat for utilsigtede hændelser. I 2012 rapporterede patienter og pårørende cirka utilsigtede hændelser. I 2012 blev der rapporteret lidt flere end utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase mod i Langt den overvejende del af denne stigning skyldes, at kommunerne i løbet af 2012 har styrket deres organisering af patientsikkerhedsarbejdet. Kommunerne modtog således rapporter i løbet af året, hvilket er mere end en fordobling i forhold til For yderligere information henvises til årsberetningen for DPSD. 3.2 Læringsaktiviteter Vi har et ansvar for at anvende de mange data om utilsigtede hændelser og klage- og erstatningssager til at skabe viden, der kan bidrage til at forbedre patientsikkerheden og kvaliteten i sundhedsvæsenet. Patientombuddets strategi for læring kan læses på Patientombuddets hjemmeside. Formidlingen af viden sker på flere måder. Vi publicerer nyhedsbreve, OBSmeddelelser, tema-rapporter, advarsler og pjecer, ligesom vi deltager med oplæg i konference- og undervisningsaktiviteter. 11

25 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 12 af 35 I 2012 udsendte Patientombuddet seks nyhedsbreve, fire OBS-meddelelser og fire tema-rapporter. I to af de fire tema-rapporter indgår data fra såvel Dansk Patientsikkerhedsdatabase som klage- og erstatningssager. Som en vigtig del af videreformidlingen, har Patientombuddets ansatte i 2012 deltaget som oplægsholdere på mere end 60 kurser og konferencer over hele landet. Herudover har Patientombuddet afholdt to temadage for sundhedspersonalet om henholdsvis rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser (DPSD) og om hændelser i forbindelse med medicinering. Det er vigtigt, at det arbejde, vi udfører for at udvikle kvalitet og patientsikkerhed, bliver modtaget og opfattet som relevant og vedkommende. Det søger vi blandt andet at opnå ved at tilbyde at indgå i partnerskaber med andre aktører i sundhedsvæsenet. Patientombuddet har i 2012 blandt andet indledt partnerskaber med Dansk Lægemiddelinformation og Amgros om overvågning af utilsigtede hændelser relateret til anvendelsen af medicin. Vi har desuden startet partnerskaber med tre forskellige interessenter om anvendelsen af lægemidlet Methotrexate. Samlet havde Patientombuddet otte verserende partnerskaber ved udgangen af En mere uddybende beskrivelse af Patientombuddets læringsaktiviteter i 2012 kan ses i et bilag til denne årsberetning. 12

26 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 13 af 35 4 Dialog Mange patienter henvender sig helt naturligt til den sundhedsperson eller det behandlingssted, som har udført en behandling, som patienten er utilfreds med. Patienter har også mulighed for at henvende sig til de regionale patientkontorer, hvor patientvejledere tilbyder hjælp og vejledning. Denne uformelle kontakt til sundhedsvæsenet fører ofte til, at patienten ikke føler behov for at indgive en formel klage. Det er dog også erfaringen, at ganske mange patienter klager direkte til Patientombuddet uden at have kontaktet det regionale patientkontor eller behandlingsstedet først. Patienterne fik den 1. januar 2011 en lovbestemt ret til at få tilbudt en dialog om deres klage med regionen. Pligten til at tilbyde patienter dialog om deres klage understreger, at vi i det ny klagesystem tillægger det stor betydning at give patienter mulighed for en ubureaukratisk kontakt med de ansvarlige for behandlingen samt en mulig afslutning på klagen. Både for patienterne og det sundhedsfaglige personale er det mere tilfredsstillende, hvis der gennem dialog kan opnås en afslutning på en klage frem for gennem en afgørelse i klagesystemet. Når en patient klager til Patientombuddet, skal han vælge, om han ønsker en dialog om sin klage. Patientombuddet lægger vægt på at vejlede klagere om muligheden for dialog. På klageskemaet skal patienten vælge, om han ønsker at tage imod tilbuddet om dialog. Har man ikke taget stilling, informerer Patientombuddet enten skriftligt eller mundtlig om muligheden for dialog. På Patientombuddets hjemmeside ligger en pjece om dialog og en udførlig vejledning om dialog. Alle regioner har indberettet nøgletal om dialogprocessen til Patientombuddet. Det er Patientombuddets opgave at være med til at sikre vidensdeling om dialogprocessen mellem regionerne. Blandt andet derfor lægger Patientombuddet disse indberetninger på hjemmesiden i et særskilt dokument som supplement til denne årsberetning. 4.1 Hvad er formålet med dialog? Klage- og erstatningsloven pålægger Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at tilbyde patienter, der klager over den sundhedsfaglige behandling, en dialog med den pågældende region. Indgiver patienten en klage direkte til det regionale patientkontor kan patientkontoret med det samme tilbyde patienten dialog. Patientkontoret skal underrette Patientombuddet om klagen. Denne ubureaukratiske dialog mellem patienter og sundhedsvæsen giver mulighed for at rette misforståelser og få og give svar på spørgsmål om behandlingen. Dialogen kan betyde, at patientens henvendelse kan løses med en forklaring, en undskyldning eller en vished om, at procedurer på det pågældende sted bliver ændret for fremtiden. Det er nemlig erfaringen, at patienters motiv til at klage oftest er et ønske om, at der drages læring af et utilfredsstillende forløb, så det ikke bliver gentaget for andre pati- 13

27 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 14 af 35 enter. Dialogen giver mulighed for lokal læring det sted, som patienten har klaget over. Formålet med dialogen er, at der kan blive talt om den sundhedsfaglige behandling, som en patient ønsker at klage over. Patienternes klager indeholder imidlertid ofte delelementer, som omhandler andet end den sundhedsfaglige behandling, såkaldte serviceklager. Denne del af klagen vil ikke blive vurderet af Patientombuddet, men af regionen. Region Nordjylland har oplyst, at de med succes har inddraget servicedelen af klagen i dialogen, idet det giver god mening for patienterne at kunne tale om hele klagen i dialogen, uanset om indholdet er servicerelateret eller sundhedsfagligt. I maj 2012 udgav Enhed for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, resultaterne af en undersøgelse af patienters og personales erfaringer med dialog. Med tilladelse fra Enheden for Brugerundersøgelser gengives nedenfor nogle enkelte af resultaterne. Både klagere og personale giver i undersøgelsen udtryk for, at det generelt er en positiv oplevelse at deltage i en dialog. Klagerne fortæller, at de føler sig taget alvorligt, at de bliver lyttet til, og personalet giver udtryk for, at læring fra en dialog ofte kan være med til at ændre på procedurer på en afdeling og dermed bidrage til en øget patientsikkerhed. En del klagere beskriver følelsen efter en dialog som en blanding af lettelse og glæde. Nogle føler sig mere afklarede, og det kan være med til at give en afslutning på et følelsesmæssigt hårdt forløb. Jeg var helt lettet, jeg følge mig næsten træt, fordi det bare havde fyldt så meget, og så var det bare så stille og roligt. Jeg var helt lettet og glad. KLAGER Jeg har fået opklaret nogle ting og fundet ud af, hvordan jeg også selv kommer lidt videre. KLAGER Nogle af grundene til, at klagerne vælger at sige ja til en dialog, er, at det samme ikke skal ske for andre, mulighed for at uddybe sin klage, mulighed for at afklare misforståelser, mulighed for at fortælle om oplevelserne ansigt til ansigt, få en forklaring på og en helhedsvurdering af sit forløb. I undersøgelsen giver nogle af patienterne udtryk for, at de på baggrund af dialogen får en følelse af, at det nytter, og at det vil have en betydning fremadrettet. Jeg havde en oplevelse af, at det nyttede. Den dialogsamtale var med til at overbevise mig om, at jeg er blevet hørt. KLAGER Hovedparten af sundhedspersonalet mener, at der er læringspotentiale i dialogen. Flere oplever, at de får input med sig, som de kan tage med tilbage til deres afdeling. Det jeg som fagperson oplever positivt ved dialogsamtalen er at få tilbagemelding på det, der foregår ude i min afdeling også selvom den måtte være negativ. Så kan du jo gå ud og arbejde med det. PERSONALE 14

28 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 15 af 35 Interviewundersøgelsen er som nævnt udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, og den involverer 15 klagere fordelt på 13 klagesager samt 12 sundhedsfagligt ansatte. Klagesagerne er fra fem forskellige sygehuse fordelt på Øst- og Vestdanmark. Læs hele undersøgelsen Erfaringer med dialogsamtaler ved klager. Den findes på hjemmesiden: Hvem får tilbudt dialog? Patienter, der klager over sundhedsydelser, som regionen helt eller delvist afholder udgifterne til, skal tilbydes dialog. Det betyder, at når patienter klager over behandling på sygehus, herunder private sygehuse og klinikker med aftale med regionen, praksissektoren og den præhospitale indsats, skal de have tilbud om dialog. Der er derimod ikke en lovbestemt pligt til at tilbyde dialog, når en klage handler om en behandling, som regionen ikke afholder udgifterne til. Vedrører klagen for eksempel den kommunale hjemmesygepleje eller behandling for patientens egen regning på privathospital, har regionen ikke pligt til at tilbyde patienten en dialog. Det er patienten selv, der afgør, om han ønsker en dialog. Den lokale dialog skal i givet fald gennemføres, inden klagen bliver behandlet i Patientombuddet, og dialogen skal finde sted inden for fire uger, fra regionen modtager klagen fra Patientombuddet. Tallene neden for er baseret på regionernes indberetninger til Patientombuddet for Regionerne holdt i dialoger i Det er en del flere end de 546 dialoger, regionerne afholdt i Der var i 2012 lidt flere kvinder end mænd, der deltog i dialog, dog var forskellen mellem kønnene i 2012 mindre end året før. Hvis en patient ikke ønsker at tage imod tilbuddet om dialog, vil Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn begynde behandlingen af klagen. 4.3 Hvordan foregår dialogen? Når patienten tager imod tilbuddet om dialog, skal regionen iværksætte dialogen inden for fire uger efter, at sagen er sendt til regionen. Ifølge lovgivningen skal regionen som minimum kontakte patienten mundtligt eller skriftligt, men loven indeholder ikke mere konkrete bestemmelser om, hvordan regionen skal tilrettelægge dialogen. Det fremgår af regionernes indberetninger om dialog til Patientombuddet, at langt de fleste dialoger vedrørte behandling på offentlige sygehuse. 15

29 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 16 af 35 Hvor mange dialoger vedrørte behandling Antal På offentligt, somatisk sygehus? 459 På offentligt, psykiatrisk sygehus? 32 På privat sygehus? 26 I praksissektoren? 215 Præhospital 4 Ikke angivet (foregået i Region Hovedstaden) 142 Omkring to tredjedele af de afholdte dialoger foregik i 2012 som et personligt møde. Den sidste tredjedel blev gennemført ved telefonisk kontakt. Ved dialog om behandling på et sygehus deltager oftest en repræsentant for afdelingsledelsen samt den eller de involverede sundhedspersoner. Antal tilfælde hvor de behandlingsansvarlige sundhedspersoner deltog i dialogen Antal tilfælde hvor afdelingsledelsen på et offentligt sygehus deltog i dialogen Antal tilfælde hvor andre fra regionen deltog i dialogen Antal tilfælde hvor ledelsen af privat hospital eller klinik i praksissektoren deltog i dialogen Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Patienten har mulighed for at tage en pårørende eller en ven med til dialogen. Det valgte mange af patienterne at have. I Region Nordjylland har de oplevet en fordobling af patienter, der ønsker at have en bisidder med i forhold til året før. Stigningen kan skyldes, at Region Nordjylland i 2012 anbefalede patienterne at tage en bisidder med. Bisidderfunktionen: Antal I hvor mange tilfælde havde klager en bisidder med til dialogmødet? I hvor mange tilfælde havde klager selv fundet sin bisidder?

30 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 17 af 35 I hvor mange tilfælde ville klager gerne have haft en bisidder med, men havde ikke mulighed for at finde en bisidder? 16 I 2012 etablerede Danske Patienter en forsøgsordning, der betyder, at patienter i 2013 har mulighed for at få stillet en bisidder til rådighed i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Hvis ordningen bliver permanent, vil tilbuddet blive landsdækkende. Mere om ordningen kan ses på Patientombuddets hjemmeside og på Hvad blev resultatet af dialogerne? Målet er, at patienter i dialog med sundhedsvæsenet kan få rettet misforståelser og få svar på spørgsmål, en forklaring, evt. en undskyldning eller måske en forsikring om, at procedurer ændres for at undgå at fejl gentages i fremtiden. Indberetningerne om dialog fra regionerne viser, at dialogen havde stor betydning for mange af de patienter, der har klaget. 40 procent af de patienter, der i 2012 deltog i en dialog, valgte at afslutte deres klage efter dialogen, - jf. nedenstående oplysninger fra regionerne. Udfald af dialog Antal Region Region Region Region Region i alt Hoved. Midt. Syd. Sj. Nord. Antal sager i dialog I hvor mange tilfælde blev klagen trukket tilbage efter dialog? I hvor mange tilfælde blev klagen trukket tilbage fordi: Klager fik en forklaring på behandlingen eller afklaret misforståelser? Klager fik en undskyldning for behandlingen? Klager fik oplysning om den læring, klagen afstedkom og eventuelt ændrede procedurer i fremtiden? Andre grunde eller ikke registreret?

31 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 18 af 35 Der er en væsentlig forskel sektorerne imellem. Således har Region Hovedstaden oplyst, at tilbagekaldelsen af klager over praksissektoren var på 18 %, mens den til sammenligning var på 44 % for klager over behandling på regionens hospitaler. Region Nordjylland oplyser, at det afgørende for, hvorvidt patienterne trækker deres klage tilbage eller oplever dialogen som tilfredsstillende, er oplevelsen af at blive lyttet til og taget alvorligt. Særlig stor betydning har det for patienterne, hvis sundhedspersonalet giver udtryk for, at man vil passe bedre på den næste patient og måske ændre eller forbedre forhold på sygehuset, så et utilfredsstillende behandlingsforløb ikke vil gentage sig. Selv om en dialog ikke fører til, at en patient trækker sin klage tilbage, har dialogen i flere tilfælde haft indflydelse på selve klagens indhold. I 114 tilfælde ændrede patienten indholdet af klagen efter dialog. I nogenlunde lige mange tilfælde blev klagen mindre eller mere omfattende efter dialogen. 4.5 Læring med baggrund i dialog Det er forventningen, at dialoger vil øge den lokale læring af klagesager. Dette fordi en dialog kan være afsæt for forbedrede rutiner og behandlinger og dermed være med til at sikre, at det, der skete for én patient, ikke sker for den næste. Denne forventning er blevet indfriet, hvis antallet af ændrede procedurer tages som udtryk for læring. Dette antal er nemlig steget i 2012 i forhold til Der var således 167 tilfælde i 2012 mod 126 tilfælde i 2011, hvor klagen, der lå til grund for dialogen, gav anledning til ændrede procedurer eller andre initiativer. Hertil kommer naturligvis den læring, som samtalerne i øvrigt giver anledning til. 18

32 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 19 af 35 5 Patientombuddets afgørelser I det nuværende patientklagesystem har patienterne indflydelse på, hvordan deres klage over behandlingen skal behandles. Patienterne har to valg. Patienterne har for det første mulighed for at vælge en dialog med regionen, før behandlingen af deres klage går i gang. Denne dialog er nærmere beskrevet i afsnit 4. For det andet kan patienterne vælge, om de ønsker deres behandlingsklage afgjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn (se nærmere om nævnet i afsnit 6.1 eller i nævnets egen årsberetning) eller af Patientombuddet. Afgørelser fra disciplinærnævnet kan gå ud på at kritisere konkrete sundhedspersoner for den sundhedsfaglige behandling af patienten, mens afgørelser fra Patientombuddet kan gå ud på, at behandlingsstedet, for eksempel et sygehus, kritiseres. Når Patientombuddet behandler klagesager, er Patientombuddet uafhængigt, og er dermed ikke undergivet instruktion om de enkelte sagers behandling og afgørelse. Patientombuddets afgørelser kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder. Patientombuddets afgørelser er administrativt endelige. Når Patientombuddet kritiserer et behandlingssted for en sundhedsfaglig behandling, har patienten dog mulighed for efterfølgende også at få behandlet sin klage i disciplinærnævnet. Der var otte patienter, der benyttede denne mulighed i Ingen af disse sager blev afgjort i Patientombuddet er en klageinstans og har derfor ikke kompetence til af egen drift at iværksætte undersøgelse af sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller af regioners eller kommuners efterlevelse af patientrettigheder. Patientombuddet har derfor heller ikke kompetence til at indbringe sager for disciplinærnævnet. Sundhedsstyrelsen har derimod kompetence til at indberette sager for disciplinærnævnet. Sundhedsstyrelsen modtager kopi af Patientombuddets afgørelser af behandlingsklager. 5.1 Behandlingsklager Patientombuddet afgør klager over den sundhedsfaglige behandling, når patienten har ønsket, at en eventuel kritik skal rettes mod behandlingsstedet og ikke imod en konkret sundhedsperson. Det betyder, at Patientombuddet afgør behandlingsklagen uden forelæggelse for et nævn det vil sige i modsætning til sager til disciplinærnævnet, der skal forelægges til disciplinærnævnets møder. Ministeren for sundhed og forebyggelse har nedsat Det Rådgivende Praksisudvalg for at sikre, at repræsentanter for relevante organisationer, herunder patientorganisationer, får adgang til at præge udviklingen af Patientombuddets praksis for afgørelse af behandlingsklager. Det Rådgivende Praksisudvalg er nærmere omtalt nedenfor. 19

33 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 20 af 35 Patientombuddet har kompetence til at afgøre klager over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed i det offentlige sundhedsvæsen. Patientombuddets kompetence afhænger derfor af, om udgifterne til behandlingen helt eller delvist er afholdt af en region, en kommune eller af staten. Det drejer sig derfor primært om behandling på et offentligt sygehus eller på et privat sygehus efter aftale med regionen, behandling hos alment praktiserende læge eller behandling i den kommunale hjemmesygepleje. Det er i praksis antaget, at også behandling ved fængselslæger er omfattet af Patientombuddets kompetence. Behandlingsklager oplyses og afgøres i Patientombuddets Patientklagecenter. De sundhedsfaglige vurderinger leveres af de samme sagkyndige konsulenter, som vurderer sager, der skal forelægges for disciplinærnævnet. Det er også de samme jurister i Patientklagecentret, som behandler klager, der skal afgøres af Patientombuddet, og sager, der afgøres af disciplinærnævnet. Denne organisering er valgt for at understøtte, at der anvendes samme faglige norm i behandlingen af disciplinærsager og patientombudssager. Der gælder samme frister for indbringelse af klager over den sundhedsfaglige behandling for Patientombuddet som for disciplinærnævnet. Det behandlingssted, som klagen vedrører, får naturligvis lejlighed til at udtale sig om klagen, ligesom de relevante journaler indhentes. I øvrigt foretages partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser. Både Patientombuddet og disciplinærnævnet skal i klagerne vurdere, om patientbehandlingen har levet op til almindelig anerkendt faglig standard. I modsætning til disciplinærnævnet skal Patientombuddet imidlertid ikke undersøge og tage stilling til, om konkrete sundhedspersoner kan drages til ansvar for, at behandlingen var under almindelig anerkendt faglig standard. Når Patientombuddet vurderer, at patientbehandlingen var under almindelig anerkendt faglig standard, kan behandlingsstedet kritiseres. Det gælder også, selv om det måtte stå klart, at det ikke var en konkret sundhedsperson, der havde ansvar for den dårlige behandling. Patientombuddet kan nemlig også tage stilling til handlinger, der er foretaget af personer uden sundhedsfaglig uddannelse så som lægesekretærer eller portører, som ikke omfattes af disciplinærnævnets kompetence. Patientombuddets afgørelser har to mulige udfald: at behandlingen ikke gav anledning til kritik, eller at der var anledning til kritik. Patientombuddet har i modsætning til disciplinærnævnet ikke mulighed for at give alvorlig kritik i form af indskærpelse. Patientombuddet kan ikke behandle en klage som en patientombudssag, hvis den samtidig er eller har været under behandling i disciplinærnævnet. Nye sager Patientombuddet modtog i alt ca nye klager over sundhedsfaglig behandling i 2012, hvilket er en stigning på knap 9 procent i forhold til antallet af nye behandlingsklager i

34 Punkt nr. 1 - Klager, dialog og erstatningskrav samt Patientombuddets årsberetning Bilag 1 - Side 21 af 35 Heraf valgte patienterne, at klager skulle afgøres af Patientombuddet. De resterende sager afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Fordelingen af behandlingsklager mellem disciplinærnævnet og Patientombuddet har i både 2012 og 2011 ligget på ca. 70 procent til afgørelse af disciplinærnævnet og ca. 30 procent til afgørelse af Patientombuddet. Afgørelser og kritik I 2012 afgjorde Patientombuddet klager over sundhedsfaglig behandling. I 483 afgørelser kritiserede Patientombuddet behandlingsstedet for den sundhedsfaglige behandling svarende til 38 procent af alle afgørelser. I 2011 afgjorde Patientombuddet 29 procent af klagerne over sundhedsfaglig behandling med kritik af behandlingsstedet. I 2011 afgjorde Patientombuddet dog kun i alt 252 klagesager om sundhedsfaglig behandling. Det statistiske grundlag for opgørelsen af kritikprocenten var således væsentligt mindre i 2011 end i Genoptagelse I 2012 traf Patientombuddet 22 afgørelser, der vedrørte anmodninger om genoptagelse af behandlingen af klagesager om sundhedsfaglig behandling, som allerede var afgjort af Patientombuddet. Af anmodningerne blev 18 afvist, mens de resterende 4 blev genoptaget til realitetsbehandling. Ingen af genoptagelserne førte til en ændring af afgørelsen. Sagsbehandlingstid Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Patientombuddet i sager om sundhedsfaglig behandling blev 9,4 måneder i Rettighedsklager Patienter kan klage til Patientombuddet over tilsidesættelse af patientrettigheder som for eksempel frit og udvidet frit sygehusvalg, maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme og refusion af udgifter til behandling i udlandet. Patientombuddet behandler også klager fra personer, der mener, at deres ret til aktindsigt i sundhedsfaglige journaler ikke er blevet imødekommet. I disse tilfælde vurderer Patientombuddet, om regionen eller i nogle tilfælde kommunen har overtrådt lovgivningen. Disse klager kaldes i Patientombuddet for rettighedsklager. For afgørelser truffet af regionerne er det muligt at klage over for eksempel befordring og befordringsgodtgørelse til sygehus, retten til frit og udvidet frit sygehusvalg og retten til behandling af visse kræft- og hjertesygdomme inden for de fastsatte maksimale ventetider. Ligeledes er der adgang til at klage for patienter med Sjøgrens Syndrom og patienter, der har fået kemo- eller strålebehandling, som har fået afslag på tilskud til tandbehandling, samt tilskud til behandling i praksissektoren i Danmark og andre EU/EØS-lande. For afgørelser truffet af kommunerne er det muligt at klage over for eksempel befordringsgodtgørelse til alment praktiserende læge og speciallæge, lægevalg og indplacering i sikringsgruppe samt afgørelser om ret til omsorgs- og specialtandpleje. 21

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER 02-10-2013 16:00. Rigshospitalet, Blå stue. Patientudvalget dagsorden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER 02-10-2013 16:00. Rigshospitalet, Blå stue. Patientudvalget dagsorden DAGSORDEN Patientudvalget dagsorden MØDETIDSPUNKT 02-10-2013 16:00 MØDESTED Rigshospitalet, Blå stue MEDLEMMER Flemming Pless Abbas Razvi Anne Ehrenreich Julie Herdal Molbech Lise Rask Niels Borre Lene

Læs mere

Årsberetning 2014. Patientombuddet

Årsberetning 2014. Patientombuddet Årsberetning 2014 Patientombuddet Titel: Årsberetning 2014, Patientombuddet Patientombuddet, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHANDLINGSTID... 4

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHANDLINGSTID... 4 Statistiske oplysninger om patientklager 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHANDLINGSTID... 4 2 OPRETTEDE-, ANTAGNE- OG AFVISTE PATIENTKLAGESAGER... 8 2.1 Fordeling

Læs mere

Årsberetning 2012. Patientombuddet

Årsberetning 2012. Patientombuddet Årsberetning 2012 Patientombuddet Titel: Årsberetning 2012, Patientombuddet Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler.

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler. Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 57 19 Fax 48 20 57 77 Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 3. december 2010

Læs mere

Klager over Psykiatrien

Klager over Psykiatrien September 2014 Klager over Psykiatrien Information om klagebehandling i Psykiatrien i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Vejledning om klagemuligheder Forslag, kritik og klager er en værdifuld hjælp

Læs mere

Patientkontorets årsberetning 2015

Patientkontorets årsberetning 2015 Patientkontorets årsberetning 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Patientkontorets funktion og opgaver 3. Om Patientkontoret 4. Særligt om år 2015 i Patientkontoret 5. Henvendelser til Patientkontoret

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012. Sag nr. bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012. Sag nr. bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012 Sag nr. Emne: bilag Årsberetning 2011 Patientombuddet Titel: Årsberetning 2011, Patientombuddet Patientombuddet, 2012. Publikationen kan

Læs mere

Patientombudet. Torben Hærslev, kontorchef, overlæge. Patientombuddet

Patientombudet. Torben Hærslev, kontorchef, overlæge. Patientombuddet Patientombudet Torben Hærslev, kontorchef, overlæge Program Kort om sundhedsvæsenets opbygning s opbygning og opgaver Sagstyper Sagsgangen Afgørelserne Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Ministeren

Læs mere

Region Sjælland Patientkontoret Alléen 15 4180 Sorø. Telefon: 70 15 50 01 www.regionsjaelland.dk patientkontoret@regionsjaelland.

Region Sjælland Patientkontoret Alléen 15 4180 Sorø. Telefon: 70 15 50 01 www.regionsjaelland.dk patientkontoret@regionsjaelland. Indledning... 3 Organisation... 4 Opgaver... 4 Patienthenvendelser... 6 Frit sygehusvalg... 8 Patienters retsstilling... 10 Klage og erstatning... 11 Kvalitetssikring af Patientkontoret... 12 Øvrige aktiviteter...

Læs mere

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet

Læs mere

Årsberetning 2013. Patientombuddet

Årsberetning 2013. Patientombuddet Årsberetning 2013 Patientombuddet Titel: Årsberetning 2013, Patientombuddet Patientombuddet, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER 02-10-2013 16:00. Rigshospitalet, Blå stue. Patientudvalget dagsorden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER 02-10-2013 16:00. Rigshospitalet, Blå stue. Patientudvalget dagsorden DAGSORDEN Patientudvalget dagsorden MØDETIDSPUNKT 02-10-2013 16:00 MØDESTED Rigshospitalet, Blå stue MEDLEMMER Flemming Pless Abbas Razvi Anne Ehrenreich Julie Herdal Molbech Lise Rask Niels Borre Lene

Læs mere

Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet

Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet Årsrapport 2011 Patientklager OUH Direktionssekretariatet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 1 2. Database til registrering af klager.. 1 3. Nyt Patientklagesystem 2 4. Opgørelser 2 4.1 Klagetyper.

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Sig Undskyld, Når Skaden er Sket Region Syddanmark, den 24. november 2010. Helle Eckeroth Mail: helle.eckeroth@regionh.dk Telefon 3632 6528

Sig Undskyld, Når Skaden er Sket Region Syddanmark, den 24. november 2010. Helle Eckeroth Mail: helle.eckeroth@regionh.dk Telefon 3632 6528 Sig Undskyld, Når Skaden er Sket Region Syddanmark, den 24. november 2010 Helle Eckeroth Mail: helle.eckeroth@regionh.dk Telefon 3632 6528 Hvorfor ny lov? Det er for svært at finde vej i klagesystemet.

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning i Region Syddanmark

Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning i Region Syddanmark Afdeling: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Hanne Damm Journal nr.: 07/12 E-mail: Hanne.Damm@regionsyddanmark.dk Dato: 26. maj 2007 Telefon: 76631106 Notat Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008 Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Forebyggelse & patientklager

Forebyggelse & patientklager Forebyggelse & patientklager Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Læringsmål Forebyggelse Definere og foretage rapportering af en utilsigtet hændelse Patientklager

Læs mere

Ombudsmanden har desuden anmodet Patientombuddet om at redegøre for visse spørgsmål i forbindelse med underretninger til klagere m.v.

Ombudsmanden har desuden anmodet Patientombuddet om at redegøre for visse spørgsmål i forbindelse med underretninger til klagere m.v. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 162 Offentligt Patientombuddet Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Sagsbehandlingstider

Læs mere

Patientklager Side 1

Patientklager Side 1 Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Information om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om RETTIGHEDER for patienter i voksenpsykiatrien Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 04 Kontaktperson 04 Samarbejde med dine pårørende 04 Ret til information om din sygdom og behandling

Læs mere

Vejledning om klagemuligheder

Vejledning om klagemuligheder Vejledning om klagemuligheder Klagecenteret Patientombuddets klagecenter behandler klager over: Sundhedsfaglig virksomhed Regioners og kommuners administrative afgørelser og beslutninger Anvendelse af

Læs mere

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden

Læs mere

I 2013 ligger Disciplinærnævnets samlede kritikprocent på 29,5 pct. af sagerne mod 31,2 pct. i 2012.

I 2013 ligger Disciplinærnævnets samlede kritikprocent på 29,5 pct. af sagerne mod 31,2 pct. i 2012. Statistiske oplysninger om patientklager 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1 Nye sager, afgørelser og sagsbehandlingstid... 4 2 Afgørelser... 7 2.1 Diciplinærnævnets og Patientombuddets afgørelser

Læs mere

Patientsikkerhed en introduktion til området

Patientsikkerhed en introduktion til området Område: Sundhedsområdet Journal nr.: 12/22788 Dato: 6. november 2012 Udarbejdet af: Maria Frank og Inge Pedersen E mail: Maria.Frank@regionsyddanmark.dk Inge.Pedersen@refgionsyddanmark.dk Notat Patientsikkerhed

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerhed (patientklager, erstatningsankesager, international sygesikring) Finsensvej 15 2000 Frederiksberg 04-06-2016

Styrelsen for Patientsikkerhed (patientklager, erstatningsankesager, international sygesikring) Finsensvej 15 2000 Frederiksberg 04-06-2016 Styrelsen for Patientsikkerhed (patientklager, erstatningsankesager, international sygesikring) Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07

Læs mere

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K 07-06-2015. ministeriets sagsnr. 1407441

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K 07-06-2015. ministeriets sagsnr. 1407441 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Temadag for ledelsen i primærsektoren

Temadag for ledelsen i primærsektoren Temadag for ledelsen i primærsektoren Ledelsens juridiske rammer Katrine Winkel Røsling Læringsenheden Styrelsen for Patientsikkerhed Læringsenheden Formidler læring fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Patientrettigheder. Generel information om dine rettigheder som patient

Patientrettigheder. Generel information om dine rettigheder som patient Patientrettigheder Generel information om dine rettigheder som patient PTU s RehabiliteringsCenter Email: ptu@ptu.dk www.ptu.dk Rødovre Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tlf.: 36 73 90 00 Risskov Arresøvej

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Referat fra mødet i Nationalt Forum den 29. september 2015

Referat fra mødet i Nationalt Forum den 29. september 2015 Styrelsen for Patientsikkerhed 3. november 2015. Referat fra mødet i Nationalt Forum den 29. september 2015 Til stede Ann Lyngberg for Annemarie Hellebek, Enhedschef, Region Hovedstaden Susanne Richter

Læs mere

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1 Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG 1 I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009,

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN ÅRSRAPPORT 2004 Patientklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon:33 38 95 00 Internet: www.pkn.dk E-mail: pkn@pkn.dk FORORD...3 1 BERETNING...4 1.1 Patientklagenævnets

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Patientklager - Patientombuddet / Discliplinærnævnet Dokumentbrugere : SYD Administratione n - Syd, S afd. led. Alle

Patientklager - Patientombuddet / Discliplinærnævnet Dokumentbrugere : SYD Administratione n - Syd, S afd. led. Alle Patientklager - Patientombuddet / Discliplinærnævnet SYD Administrationen - Syd (DistG) Patientklager - Patientombuddet / Discliplinærnævnet Dokumentbrugere : SYD Administratione n - Syd, S afd. led. Alle

Læs mere

FEBRUAR 2015 MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE EVALUERING AF SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGESYSTEM

FEBRUAR 2015 MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE EVALUERING AF SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGESYSTEM FEBRUAR 2015 MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE EVALUERING AF SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGESYSTEM ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Årsberetning 2014. Patientskadeankenævnet

Årsberetning 2014. Patientskadeankenævnet Årsberetning 2014 Patientskadeankenævnet Titel: Årsberetning 2014, Patientskadeankenævnet Patientombuddet, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej

Læs mere

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune Årsrapport 2012 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Herning Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Konklusion 3 2 Baggrund 3 3 Resultater 3 3.1 Generelt 3 3.2 Antal rapporterede hændelser 4 3.3 Alvorlighedsgraden

Læs mere

Årsberetning 2009. Det Psykiatriske Patientklagenævn

Årsberetning 2009. Det Psykiatriske Patientklagenævn Årsberetning 2009 Det Psykiatriske Patientklagenævn Indhold FORORD... 2 AFSNIT 1... 3 1. Det psykiatriske patientklagenævn ved Statsforvaltningen... 3 2. Sagsantal... 4 3. Sagsbehandlingstiden... 6 4.

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Erstatning i patientskadesager

Erstatning i patientskadesager Erstatning i patientskadesager v. Camilla Hammer Kontorchef Ankenævnet for Patienterstatningen D. 26. august 2015 Lidt om systemerne 3 Kvalitetsregulering i sundhedsvæsenet 1988: Patientklagesystemet Formål:

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Patientrettigheder Dine rettigheder som patient Denne vejledning orienterer om dine rettigheder som patient på Steno Diabetes Center. Du kan søge information om love og vejledninger, som sikrer dig disse

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Lad os begynde med begyndelsen.

Lad os begynde med begyndelsen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 14. maj 2008 Kontor: Retsstillings og Internationalt kt. J.nr.: 2008-16200- Sagsbeh.: Iho Fil-navn: Samrådstale Y Tale samråd Y Erstatning til ventende kræftpatienter

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Region Midtjylland. Patientkontorets årsberetning 2007. Bilag. til Regionsrådets møde den 22. oktober 2008. Punkt nr. 9

Region Midtjylland. Patientkontorets årsberetning 2007. Bilag. til Regionsrådets møde den 22. oktober 2008. Punkt nr. 9 Region Midtjylland Patientkontorets årsberetning 2007 Bilag til Regionsrådets møde den 22. oktober 2008 Punkt nr. 9 Patientkontorets årsberetning 2007 1 Efter Sundhedslovens 51 skal Patientkontoret udarbejde

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2003 RN B304/03

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2003 RN B304/03 RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2003 RN B304/03 Udvidet notat til statsrevisorerne om Udlændingestyrelsens kvalitet af sagsbehandlingen Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig ved deres møde

Læs mere

PATIENTUDVALGET SAMMENHÆNG I PA- TIENTFORLØBET. Kl. 16.00 til 18.00 på Hillerød Hospital, mødelokale 3

PATIENTUDVALGET SAMMENHÆNG I PA- TIENTFORLØBET. Kl. 16.00 til 18.00 på Hillerød Hospital, mødelokale 3 D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PATIENTUDVALGET SAMMENHÆNG I PA- TIENTFORLØBET Tirsdag den 5. marts 2013 Kl. 16.00 til 18.00 på Hillerød Hospital, mødelokale 3 Møde nr. 7 Medlemmer: Flemming Pless

Læs mere

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold:

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold: JANUAR 2015 ÅRGANG 4 NYHEDSBREV 1 Indhold: Dansk Patientsikkerhedsdatabase Hvad skal der ske i 2015? Opgørelser fra 2014 Udmeldinger siden sidst Om Læringsenheden Hvad skal der ske i 2015? Patientombuddets

Læs mere

Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende

Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Telefonnumre til Region Hovedstadens patientvejledere: Januar 2012 Hillerød Hospital Træffetider: Mandag torsdag ml. kl. 10-13 og fredag ml. kl. 10-12. Amager Hospital......................... 38 66 66

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Information om. Rettigheder. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social

Information om. Rettigheder. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social Information om Rettigheder for patienter i voksenpsykiatrien Psykiatri og Social Indhold 03 Kontaktperson 04 Samarbejde med dine pårørende 04 Ret til information om din sygdom og behandling 04 Bisidder

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Årsberetning 2008. Det Psykiatriske Patientklagenævn

Årsberetning 2008. Det Psykiatriske Patientklagenævn Årsberetning 2008 Det Psykiatriske Patientklagenævn ÅRSBERETNING 200 1 Indhold Forord... 3 AFSNIT 1... 4 1. Det psykiatriske patientklagenævn ved Statsforvaltningen... 4 2. Sagsantal... 5 3. Sagsbehandlingstiden...

Læs mere

D A G S O R D E N SERVICEUDVALGET. Onsdag den 13. oktober Kl Regionsgården, mødelokale H5

D A G S O R D E N SERVICEUDVALGET. Onsdag den 13. oktober Kl Regionsgården, mødelokale H5 D A G S O R D E N SERVICEUDVALGET Onsdag den 13. oktober 2010 Kl. 15.00 Regionsgården, mødelokale H5 Medlemmer: Flemming Pless (formand) Abbas Razvi Lene Kaspersen Lise Rask Per Roswall Steen Olesen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konklusion og anbefalinger

Konklusion og anbefalinger Sundhedsplanlægning, Patientdialog og Kvalitet Sagsnummer 2015-008549 Sundhedsplanlægning Ref.: DFN Dato: 18. juni 2015 Konklusion og anbefalinger Del 1 Lokal undersøgelse på Sygehus Thy-Mors og afdækning

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Årsberetning 2012. Motorankenævn

Årsberetning 2012. Motorankenævn Årsberetning 2012 Motorankenævn Indhold Forord... 1 1. Motorankenævnenes værdigrundlag, mission og visioner... 2 1.1. Værdigrundlag... 2 1.2. Mission og visioner... 3 2. Motorankenævnenes sammensætning

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Nyttige adresser og hjemmesider: Patientkontoret, Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 10 (hverdage kl. 9-12) patientkontor@rn.dk www.patientrettigheder.rn.dk Kørselskontoret,

Læs mere

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune August 2015 Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved ansættelse

Læs mere

Patientkontoret i Region Syddanmark. Årsberetning 2010. regionsyddanmark.dk

Patientkontoret i Region Syddanmark. Årsberetning 2010. regionsyddanmark.dk Patientkontoret i Region Syddanmark Årsberetning 2010 regionsyddanmark.dk Indhold Om patientkontoret....3 Tilgængelighed... 5 Patientvejledere... 5 Fokusområder i 2010...6 Information til praktiserende

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Klage over service Sundhedsfaglig klage Erstatning Utilsigtede hændelser. Patientkontoret i Region Nordjylland kan hjælpe dig.

Klage over service Sundhedsfaglig klage Erstatning Utilsigtede hændelser. Patientkontoret i Region Nordjylland kan hjælpe dig. Få hjælp til at... Klage over behandling, forløb eller service på hospital eller hos praktiserende sundhedspersoner, søge erstatning eller rapportere utilsigtede hændelser. Klage over service Sundhedsfaglig

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10. 1. udkast. over

Betænkning. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10. 1. udkast. over Sundhedsudvalget 2009-10 L 130 Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Borgerrådgiverens årsberetning 2014.

Borgerrådgiverens årsberetning 2014. Borgerrådgiverens årsberetning 2014. Borgerrådgivningen i Holbæk Kommune har eksisteret siden den 1. januar 2007 efter beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Læs mere