SSP årsrapport for skoleåret 2013/14

Transkript

1 SSP årsrapport

2 SSP årsrapport for skoleåret 2013/14 Årsrapporterne for SSP-indsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har i de seneste år vist et stabilt fald i ungdomskriminaliteten. Og fra 2011 er der sket en meget markant nedgang i antallet af sigtelser, som det kan ses i denne rapport. Det er en meget positiv udvikling. Og samtidig med at der bliver færre og færre kriminelle unge, så bliver der også flere og flere lovlydige unge. Det er naturligvis logisk og måske også lidt banalt, men der er god grund til at rose den midtfynske ungdom for aktivt at fravælge kriminel adfærd. Det tværgående, forebyggende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune og samarbejdet med politiet har en stor del af æren for de gode resultater. Der kommet en god rutine i den lokale kriminalitetsforebyggelse i skoler, ungdomsklubber og lokalsamfund, hvor der tænkes i brede og vedvarende indsatser i børnenes dagligdag. Der reageres tidligt og hurtigt, hvis unge mistrives eller er på vej ud i kriminalitet. SSP-konsulenterne kommer på alle kommunens skoler og foretager social pejling. Det har en stor præventiv effekt og giver samtidig et rigtigt godt billede af, hvordan de unge i vores kommune har det både generelt og i den enkelte klasse. Det er derfor muligt for SSP-konsulenterne sammen med samarbejdspartnere at målrette deres indsats i forhold til det aktuelle behov. Vi har medtaget nogle af tallene fra de mange undersøgelser i denne rapport. Tallene for rusmidler og kriminalitet viser generelt, at vi ligger på niveau eller under landsgennemsnittet. Kun tallene for de unges alkoholdebutalder er dårligere end landsgennemsnittet, så det vil fortsat være et fokusområde for SSP. Et andet fokusområde vil være de unges generelle trivsel. Alle undersøgelser viser, at god trivsel er den vigtigste enkeltfaktor for en god skolegang og et godt ungeliv. God fornøjelse med læsningen SSP-teamet i Faaborg-Midtfyn Rikke Laustsen Bill Mould Thomas Flindt Karl Top 2

3 Struktur for SSP-samarbejdet Samarbejdet er struktureret omkring de 7 overbygningsskoler i kommunen. På hver skole afholdes årligt 4 møder med deltagelse af rep. fra tilknyttede 6. kl. skoler, BUR, politi, UU-vejleder, friskoler og ungdomsklubber. Politiets lokalråd Ungdomsskolen SSP-koordinator SSPmedarbejder SSPskolegruppe Toftegård SSPmedarbejder SSPskolegruppe Brobyskolerne SSPmedarbejder SSPskolegruppe Tingager SSPskolegruppe Sundskolen SSPskolegruppe Carl Nielsen SSPskolegruppe Nordager SSPskolegruppe Broskolen Forebyggelse af kriminalitet Hvornår er der tale om forebyggelse, og hvad er forskellen på forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse? DKR har udarbejdet en model, som beskriver vores forståelse af forebyggelse af kriminalitet, og som også illustrerer vores prioritering i det forebyggende arbejde. Udgør ca. 20 % af SSP-arbejdet Udgør ca. 80 % af SSP-arbejdet 3

4 Vi arbejder med kriminalitetsproblemer ud fra et helhedsorienteret perspektiv, som er illustreret i Forebyggelsestrekanten. Indsatser, som ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, kan nemlig også have en positiv kriminalpræventiv effekt, og det skal derfor tænkes med i arbejdet. Vi tager udgangspunkt i tre centrale begreber Opbygning, Forebyggelse og Kriminalitetsforebyggelse. Trekanten er også en illustration af, hvor meget den enkelte del fylder i vores arbejde. Opbygning Opbygning er de brede indsatser, der generelt handler om at forbedre vilkårene både på et samfundsmæssigt og et individuelt plan. Det handler i høj grad om tryghed og god trivsel i skolen og blandt kammeraterne. Undersøgelser viser, at en god og tryg skolegang er en af de vigtigste faktorer for at få et godt liv, og derfor kan betydningen af de unges trivsel i skolernes ikke overvurderes. SSP-tiltag under denne overskrift er først og fremmest det gode tætte samarbejde med skolerne generelt med fokus på trivsel, fravær, mobning og sparring med skolens ansatte. Forebyggelse Forebyggelse er også en del af den brede indsats, men modsat opbygning er der her fokus på at undgå, at et problem opstår eller forværres. Dette område fylder også meget i vores arbejde. Her er et godt netværk med andre, som arbejder med børn og unge essentielt for at opfange problemstillinger tidligt. Det er også under denne overskrift, at vi laver forebyggende initiativer også kaldt Primær forebyggelse mod f.eks. rygning, alkohol og mobning. Forældrenetværk og konflikthåndtering er også en del af forebyggelsen. Primær forebyggelse: Rettet mod en hel population - Alle 6 klasser + Forældre - Alle 7 klasser + Forældre - Alle 8 klasser + Forældre - Alle. Forudsætninger for at primær forebyggelse kan være effektiv: Viden om problemets omfang Viden om problemets årsager En virksom indsats Som kan nå målgruppen Som kan påvirke målgruppen Som ikke har væsentlige negative sideeffekter Kriminalitetsforebyggelse Kriminalitetsforebyggelse skal forebygge at en bestemt kriminel handling bliver foretaget eller gentaget. Denne indsats er ofte rettet mod et bestemt lokalområde eller bestemte unge. Den fylder mindst i trekanten og skulle også gerne være den del, som fylder mindst i vores arbejde hvis den øvrige indsats er lykkedes. Kriminalitetsforebyggelsen også kaldt Tertiær forebyggelse foregår ofte på det individuelle niveau med f.eks. bekymringssamtaler og konfliktmægling. Hvis det drejer sig om et lokalområde, kan indsatsen være et Hotspot-samarbejde Tertiær forebyggelse: Rettet mod personer, som allerede har vist afvigende adfærd. Søger at forhindre gentagelse Unge kendt for kriminalitet/afvigende adfærd Forudsætninger for at tertiær forebyggelse kan være effektiv: Viden om problemets omfang Viden om problemets årsager Viden om effektiv indsats (Vigtigt) 4

5 Problemorienteret eller ressourcebaseret Når man planlægger sine indsatser, kan man have en problemorienteret eller en ressourcebaseret tilgang til opgaven. I den problemorienterede tilgang fokuserer man på, hvilke problemer der skal løses. I den ressourcebaserede tilgang vurderer man, hvilke ressourcer et område eller en person er i besiddelse af, og hvordan man kan styrke disse ressourcer. Hvis man arbejder på det opbyggende niveau, vil man typisk tage udgangspunkt i den ressourcebaserede tilgang, mens man typisk bruger den problemorienterede tilgang i forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse. SSP-konsulenternes berøringsflade og arbejdsområde SSP er et tæt samarbejde mellem flg. institutioner og myndigheder: * Ungdomsskolen * Folkeskoler * Friskoler * Produktionsskolen * Gymnasierne * Ungdomsklubberne * BUR * Politiet * UU-vejledere * Misbrugscentret SSP-konsulenternes vigtigste arbejdsområder: * Forebyggende undervisning i alle 6., 7. og 8. klasser * Forebyggende undervisning efter behov i 5., 9. og 10. klasser * Forældremøder i de besøgte klasser * Forældreoplæg i kl. (som forsøg) * Klikkerundersøgelser på gymnasierne * Møder med ungdomsklubber/juniorklubber * SSP-skolemøder * Hjemmebesøg * Samtaler med forældre * Anonyme samtaler med unge * Tilstedeværelse ved afhøringer af unge * Hotspot-samarbejde * Samarbejde vedr. radikalisering og ekstremisme Kriminalitetsudviklingen Kriminalitetsudviklingen i Faaborg-Midtfyn er meget positiv. Grafen herunder viser udviklingen i den samlede mænge anmeldelser fra Den giver et godt billede af ungdomskriminaliteten, da de årige står for langt hovedparten (på landsplan ca. 70 %) af den begåede kriminalitet. 5

6 Den samlede mængde sigtelser/anmeldelser i Faaborg-Midtfyn Forældremøder: Igen i år har et af vores store fokusområder været forældresamarbejde og forældreinddragelse. Forældre er dem, der kender deres børn bedst, og dem vi skal samarbejde med for at hjælpe den unge igennem teenageårene på bedst mulig vis. Derfor inviterer vi til forældremøder efter hver undervisningslektion i klasserne. Vores forældremøder sker i samarbejde med skolen og afholdes med en lærer fra skolen og en SSP konsulent. Forældremøder er noget, vi prioriterer meget højt og noget, vi løbende bestræber os på at forbedre. Efter vores klasseundervisning i klasse afholder vi sammen med skolen et forældremøde. Forældremødet tager udgangspunkt i den snak, vi har haft med netop deres unge. For os er det vigtigt, at forældremøderne er relevante og nærværende, og det sikrer vi bedst på den måde. Undervisningen i klasserne med eleverne dækker ikke altid over det samme, som vi gennemgår på forældremødet. Der er nogle ting, vi ikke taler med eleverne om, som vi bruger tid på sammen med forældrene. Der er ting, der kun er vigtige for forældre af vide og være opmærksomme på - noget som de unge ikke nødvendigvis behøver at høre. Det kan være tendersen indenfor fx alkohol og rusmidler, hvor vi ikke ønsker at give de unge gode ideer. Ellers er det ofte det samme, vi taler om begge steder f.eks. Hvordan er det at være ung? Hvad rører sig i området? Er det ting, vi skal være opmærksomme på? Hvilke udfordringer er der? Osv. Faktisk er vores unge nogle meget søde og imødekommende unge mennesker, og det husker vi selvfølgelig også at snakke om. Det går faktisk rigtig godt med vores unge mennesker!! Til forældremøderne høre vi ofte nogle af de fremmødte sige, Det er bare ærgerligt, at de forældre som burde høre dette her ikke er mødt op. Den sætning hører vi også kollegaer sige. 6

7 Det er vigtigt at nævne, at vores budskab er vigtigt for alle. De problemstillinger vi taler om, kan ramme alle, og det viser vores erfaring os også. Problemer med mobning via nettet, for meget alkohol eller en fest som gik galt hører ikke nogle bestemte grupper til. Det rammer bredt, og vi skylder vores unge at være klædt bedst muligt på, når en uheldig situation påstår. Vores samarbejde med forældrene er utroligt vigtigt, og vi sætter stor pris på den kontakt. Vi kan mærke, at de snakke vi har til forældremøderne virker. Det giver fælles fodslag, og det oplever de unge positivt. I det sidste skoleår har vi som noget nyt været på besøg i nogle af de yngre klasser. Vi har besøgt nogle 4. og 5. klasser med efterfølgende forældremøder. Der har også som et forsøg været afholdt forældremøder for klasse. Det har været et ønske fra skolen og forældrene, at vi kom på forældremøder tidligere. Det har på alle måder været en positiv oplevelse. Ud fra de oplevelser vi har haft på forældremøderne, og den positive respons vi har fået, har vi besluttet, at vi i næste skoleår vil afholde forældremøder for alle klassetrin. Dette er dog kun på forsøgsbasis og ikke på alle skoler. Det betyder ikke, at vi besøger alle klassetrin, men at vi kommer på et forældremøde for hvert klassetrin på nogle skoler. Individuelle samtaler: Vi har fortsat anonym rådgivning på alle skoler. Vi oplever, at der fortsat er behov for det, og at det er noget, de unge tager til sig og bruger efter behov. Nogle kommer forbi en enkelt gang, mens andre har brug for et par samtaler. Sociale medier. Igennem de sidste år har ungdomskriminaliteten verden over været faldende. Det er den også i Danmark. Det kan der være flere årsager til. En af årsagerne kan være, at vores unge er langt mere hjemme end tidligere. De hænger ikke ud på gaderne og samles ikke i så store grupper som tidligere. De er hjemme for at spille eller være på de sociale medier. Det er noget, vi ved, men også noget vi oplever og hører fra de unge selv. Nogle af vores unge kalder sig selv megagamer, hvillet betyder at man er på nettet 5-6 timer i hverdagen og langt mere i weekenderne. På vores forældremøder oplever vi forældre, som er bekymret over dette, og som gerne vil snakke med andre forældre om det. Hvordan forholder man sig til, hvilke spil de må spille, hvornår skal de logge af osv. I SSP er vi også meget opmærksomme på de unges brug af de sociale medier. Vi ved, at de bruger nettet rigtig meget, og det stiller store krav til os, som arbejder med de unge. Det er noget vi snakket meget om i eget regi, men også noget vi snakker med vores samarbejdspartnere om. Det er et emne, vi var meget optaget af sidste skoleår og et emne, som bestemt ikke kommer til at fylde mindre næste skoleår. 7

8 Forebyggende undervisning på skoler SSP har I skoleåret igen haft en meget bred berøringsflade. Vi har som tidligere år, været ude i alle 6, 7 og 8 klasser, samt på efterfølgende forældremøde med oplæg og erfaringer fra besøg i klasserne. Hertil kommer en lang række forældremøder for hele årgange, besøg på kommunens produktionsskoler, specialskoler og andre samarbejdspartnere samt arrangementer, hvor SSP har deltaget. Vi har ligeledes kørt forsøg med forældremøder helt ned i 1 klasse samt i 5 klasser. I vores SSP-læsevejledning beskriver vi, hvad vores fokusområder er for de pågældende klassetrin: * 6. klasse ca år: Net/mobiletik * 7. klasse ca år: Alkohol * 8. klasse ca år: Ungeliv (herunder alkohol, hash, stoffer og sex.) Se mere: SSP Læsevejledning 6 klasse og forsøg i mindre klasser. Sidste skoleår var der et stigende ønske om, at vi ud over at besøge 6., 7., og 8. klasser også kommer ud på skolerne og underviser i 5. klasse. Dette ønske opstod, da man på skolerne oplevede, at flere unge ikke er klar over, hvordan de skal begå sig på nettet. Der gælder et nyt sæt spilleregler, og det er vigtigt, at de unge lærer om de normer, risici og den lovgivning, der er på dette område. Hvad er i orden, og hvad er bestemt ikke okay? Man har ligeledes på skolerne en fornemmelse af, at problemet er rykket længere ned i årgangene. Der var i vores undersøgelser af målgruppen et klart billede, der bekræftede skolernes bekymring og relevansen i at lave et forsøg. Vi har derfor på udvalgte skoler afholdt forældremøder for netop 5. klasses forældre som forsøg. Forsøget har været en succes og vi har i løbet af skoleåret udvidet forsøget på enkelte skoler, hvor der ligeledes for forældre har været holdt oplæg omkring Net/Netetik for børn helt ned i 1 klasse. Forsøget vil fortsætte i skoleåret Tabel 1. Svar angivet i % Skoleår/ spørgsmål Antal af elever, der har netadgang på værelset? 82 % 95 % 98 % Hvor tit spørger mor eller far om din adfærd på nettet eller lignende Hver dag: 18 % En gang om ugen: 21 % En gang om måneden: 5 % Bliver ikke spurgt: 54 % Hver dag: 13 % En gang om ugen: 17 % En gang om måneden: 15 % Bliver ikke spurgt: 55 % Hver dag : 11 % En gang om ugen: 13 % En gang om måneden: 17 % Bliver ikke spurgt:59 % Oplevet at blive kontaktet via nettet af ukendt person Har meddelt en voksen, at man er blevet kontaktet af ukendt person 88 % 92 % 41 % 43 % 8

9 Skoleår/ spørgsmål Tidsforbrug på nettet Kan du lide at gå i skole 0 til 1 time: 19 % 1 til 5 timer: 27 % 5 til 10 timer: 22 % Mere end 10 timer: 32 % Ja: 27 % For det meste: 62% Ikke særligt: 7 % 0 til 1 time: 17 % 1 til 5 timer: 23 % 5 til 10 timer: 20 % Mere end 10 timer: 40 % Ja: 33 % For det meste: 61 % Ikke særligt: 2 % Nej: 4 % Nej: 4 % Tabel 1. er en oversigt over udvalgte områder i vores undersøgelse af Net/Netetik i 6 klasse gennem de sidste tre skoleår. Svar er angivet i procent. ( n=360)( n=320)( n=298) Tomme felter angiver at disse spørgsmål ikke er undersøgt i dette skoleår. Hvad der tydeligt fremgår af undersøgelsen er, at der er en markant udvikling i de unges tid på nettet og ikke mindst adgang til nettet. En udvikling der allerede nu kan spores længere nede i de små klassetrin. Det fremgår, at udsatheden for de unge øges. Her ses på udviklingen i at opleve kontakt fra ukendte, men i særdeleshed også på de unges mulighed for at løbe ind i andre bekymrende områder på nettet, samt deres tendens til ikke at involvere en voksen. Dette sammenholdt med at forældrenes søgen efter indsigt ikke øges, gør at vi i SSP ser, at forsøget med oplæg og oplysning til forældrene endnu længere ned i klassetrinene må fortsætte og udvides. 7.klasse Målet med vores besøg i 7. klasse er, at eleverne får viden, holdninger og handlekompetencer til at udskyde alkoholdebuten. SSP kommer ud i klassen, snakker med eleverne om deres viden om og holdning til alkohol samt undersøger eventuelle flertalsmisforståelser vha. klikkersystemet. Områder, der altid bliver inddraget: Flertalsmisforståelser Alle de andre må Kropssprog og signaler Aldersgrænser At sige nej - at tage stilling Hvad sker der med kroppen Holdninger og forventninger Alkohol og kriminalitet Konfirmation Det er vigtigt, at forældrene inddrages aktivt, så de får en større viden om og forståelse for, hvor nødvendig deres indsats og ansvarlighed er. SSP deltager ofte på dette klassetrins forældremøder. Her vil klikkerresultatet og snakken med eleverne fra tidligere besøg i klassen være grundlaget for mødet med forældrene. Der lægges meget op til dialog og tid til at forældrene får mulighed for at snakke om deres holdninger til unge og alkohol. Der opleves ofte en stor usikkerhed fra skolerne om, hvor udbredt alkohol er i 7. klasse, og skolerne har til tider ønsket, at vi ville snakke tidligere med eleverne om alkohol og fester. 9

10 SSP anser oplysning om og udskydelse af alkoholdebut som en af grundstenene i forebyggelse af en lang række udfordringer, de unge kan møde i forbindelse med alkohol. Der er som bekendt fysiske skader og veldokumenterede følgevirkninger ved tidlig alkoholdebut. Der er en række handlinger, der ofte kan kædes direkte sammen med, at de unge er påvirket af alkohol: F.eks. tidlig seksuel debut, seksuelle overgreb unge imellem, vold, afprøvning af andre stoffer og mange flere forhold. Disse forhold er ikke kun dokumenteret på landsplan, men kan også påvises i de resultater SSP har fundet i klikkerundersøgelserne i vores kommune. Der er en klar sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut, seksuel debut og afprøvning af eksempelvis hash. Det er her vigtigt at holde fast i, at FMK`s 7 klasser ikke har store problemer i den retning, men dog ligger en smule over landsgennemsnittet (2013). Tabel 2. Svar angivet i % Spørgsmål/skoleår Landsgennemsnit Har du været fuld 46 % 40 % Drikker Jævnligt 22 % 15 % Må drikke alkohol 43 % 20 % Ryger jævnligt 3 % 3 % Tabel 2. er en oversigt over udvalgte områder i vores undersøgelse af alkohol debut/vaner i 7 klasse, samt rygning gennem det sidste skoleår. Svar er angivet i procent. ( n=328) Undersøgelser fra tidligere skoleår indgår ikke, da der har været ændret i spørgsmål, og det vil derfor ikke give mening at sammenligne med tidligere undersøgelser. Hvad der fremgår af undersøgelsen er, at elever på 7 årgang har en lidt større frekvens af tidlig alkohol debut set i forhold til landsgennemsnittet. Det må dog påpeges, at usikkerheden på udregning af landsgennemsnit (+/- 7%) placerer FMK inden for det, man påregner som landsgennemsnit. Dette gør sig ligeledes gældende for jævnlig indtagelse af alkohol. Det gælder for FMK 7. årgang - som for resten af landet - at der er en udskydelse af alkoholdebuten, samt at antallet af unge mellem år, der indtager alkohol jævnligt, falder. Det er dog stadig tæt på hver anden ung, der har alkoholdebut mellem 13 og 14 år. De store konsekvenser en tidlig alkoholdebut har, gør at SSP stadig betragter denne indsats som særdeles vigtig, og vi vil i fastholde det store fokus. 8 klasse. Målet med vores besøg i 8. klasse er, at eleverne får viden, holdninger og handlekompetencer til at udskyde alkoholdebuten eller minimere forbruget. Hertil kommer oplysning om og forståelse for en række euforiserende stoffers virkning samt konsekvenser ved brug. Vi forsøger at påvirke de unge til ikke at eksperimentere med euforiserende stoffer. Der oplyses kort omkring seksualitet og tidlig debut. Eventuelle sociale misforståelser generelt for aldersgruppen og deres omgivelser undersøges, og bruges i dialog med de unge. SSP kommer igen ud i klasserne og snakker med eleverne om deres viden om og holdning til ovenstående. 10

11 Områder der altid bliver inddraget: Flertalsmisforståelser Alle de andre må og gør Kropssprog og signaler Aldersgrænser At sige nej - at tage stilling Hvad sker der med kroppen Holdninger og forventninger Alkohol og kriminalitet Stoffer i dit nærområde. Det er vigtigt, at forældrene inddrages aktivt, så de får en større viden om og forståelse for, hvor nødvendig deres indsats og ansvarlighed er. SSP deltager ofte på dette klassetrins forældremøder. Her er resultatet af undersøgelser og snakken med eleverne ved tidligere besøg i klasserne grundlaget for mødet med forældrene. Der lægges meget op til dialog og tid til at forældrene får mulighed for at snakke om deres holdninger til de nævnte problemstillinger. Der opleves ofte en stor social misforståelse blandt forældre, der er meget usikre på omfanget af de nævnte problemstillinger. Tabel 3. Svar angivet i % Spørgsmål/skoleår Landsgennemsnit Har du været fuld 70 % 72 % 56 % Drikke jævnligt 36 % 42 % 17 % Har prøvet at ryge hash 7 % 6 % 15 % Prøvet andre stoffer end hash 6 % 7 % 8 % Haft seksuel debut 15 % 19 % 28 % Ryger jævnligt 4 % 5 % 10 % Tabel 3. er en oversigt over udvalgte områder i vores undersøgelse af alkohol-, hash- seksuel debut/vaner i 8 klasse, samt rygning gennem de sidste to skoleår. Svar er angivet i procent. ( n= 302)( n=298) Undersøgelser fra tidligere skoleår indgår ikke, da der har været ændret i spørgsmål og det vil derfor ikke give mening at sammenligne med tidligere undersøgelser. Resultatet af besøg og undersøgelser viser, at en ret stor del af 8. klasses unge i FMK har haft deres alkoholdebut. Det ses typisk at være sket i perioden mellem 7. og 8. klassetrin. Der er en stigning på 26 % fra 7. til 8. klasse. Der er sket en forskydning af de unges alkoholdebut fra at være omkring konfirmationen i 7. klasse til at være i sommerferien mellem 7. og 8. klasse. For en stor del sker det først et stykke inde i 8. klasse. En stor del af de unge i FMK har først deres alkoholdebut ved de såkaldte FUT-fester, hvor en gruppe forældre går sammen om, at holde en fest for de unge, hvor alkohol er tilladt. Det ses ligeledes at under halvdelen af de unge i 8. klasse ikke drikker jævnligt, men holder sig til at drikke alkohol, når de omtalte fester afholdes for dem. Det er en tendens for langt de fleste unge i FMK s 8. klasser, at de kun drikker alkohol, når deres forældre giver dem lov, eller hvis forældrene udleverer det til dem. SSP omtaler dette resultat på forældremøderne og støtter op om forældrenes opbakning til deres unge, men tager afstand fra at man at udlevere/tillader alkohol. 11

12 Det er til stadighed en ret stor andel af 8. klasser i FMK, der har haft alkoholdebut - 72 % - hvor landsgennemsnittet kun er på 56 %. Dette kan have en sammenhæng med, at der afholdes de omtalte FUT-fester for de unge i 8 klasse. FMK s unge i 8. klasse har en god fornemmelse af udbredelsen af euforiserende stoffer i deres nærområde. De er bekendt med de mest kendte stoffer og har ligeledes en god fornemmelse af forbruget blandt deres jævnaldrende. SSP vurderer, at næsten alle unge i 8 klasse, der har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer, er kendt af SSP og at, der er fortaget enten underretning eller samarbejde med relevante parter omkring den enkelte. Eventuelle mørketal inden for dette område skønnes derfor relativt lavt. Den seksuelle nysgerrighed og afprøvning af samme undersøges og bruges til såvel klassesnak som til oplæg og vidensdeling til forældre. Der er igen en god forståelse blandt de unge om omfanget, og resultatet ligger under gennemsnittet set på landsplan. Der er dog i FMK s 8. klassers resultat en stærk sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut og tidlig seksuel debut. Dette ses i øvrigt også for de få, der vælger at prøve hash. Der er ikke blandt FMK s 8 klassers elever - som på landsplan - sket et fald i alkoholdebut og/eller i jævnlig indtagelse af alkohol. Derfor anser SSP dette område som et fokusområde, der igen i skoleåret holdes fast i. Undersøgelse af gymnasieelever i 2013/2014 SSP har i samarbejde med Ringe Gymnasium haft lejlighed til at lave en klikkerundersøgelse under en alkoholdag afholdt af Gymnasiet. Dette har været lidt enestående, da det giver en indsigt i, om forebyggelsen af f.eks. alkohol og andre rusmidler har en langvarig effekt på de unge. Gruppen er dog ikke repræsentativ, da alle unge ikke går videre på gymnasiet og der kun er tale om unge i en boglig ungdomsuddannelse. Men i kraft af 165 respondenter giver det et ret godt billede af en tendens. Uddrag af undersøgelsen, antal respondenter 165: elever har haft alkoholdebut, 17 elever har ikke. - Langt størstedelen holder sig til weekender, når der indtages alkohol - De drikker typisk 1 til 2 gange om måneden - De drikker kun i fællesskab med andre - Når der drikkes, drikker de typisk 7 til 10 genstande på en aften - De ved, hvor meget de vil drikke og overskrider sjældent deres egen grænse. - Halvdelen af de unges forældre, vil have og har indflydelse på de unges drikkevaner elever har fortaget sig noget under påvirkning af alkohol, de senere har fortrudt af de unge ville stadig komme i fredags café trods et forbud mod at drikke alkohol elever har aldrig prøvet hash, 27 elever har prøvet det 1 gang, 18 elever har prøvet mere end 1 gang, 11 elever gør det jævnligt elever har ikke prøvet nogen form for andre stoffer, 1 elev har prøvet andre stoffer 1 gang. Hotspots og tværfagligt samarbejde SSP har i år haft fokus på såkaldte HOTSPOT -områder, hvor erfaringer har vist, at der kan være behov for en ekstra indsats for at forebygge problemer og sikre unges trivsel. Et eksempel i år har været Klinten i Fåborg. SSP har samarbejdet med Politi, Hotel Klinten, Vej og Park, skolerne i området og ikke mindst de unge og deres forældre. 12

13 SSP har i tiden op til sommeren haft møde med politi og Vej og Park om forebyggende praktiske indsatser i området omkring Klinten. SSP har ud fra forskning og erfaring rådet til tiltag, der har en forebyggende effekt. Vi har stået til rådighed som sparringspartner og naturligvis som bindeled til de unge og deres forældre. SSP har i samarbejde med skolerne i området sendt besked ud til alle forældre, hvilket har haft særdeles positiv effekt. Resultatet kan måles på de aftaler, vi kan se, der er lavet mellem forældre og unge, men også i den gode dialog det har skabt til en række af de unges forældre. SSP har i den forbindelse fået viden om og kunnet handle på, at enkelte forretninger m.m. ikke har haft helt styr på salg af alkohol til unge under 16/18 år. SSP har med samarbejdspartnerne evalueret på forholdene ved Klinten om sommeren. Vi har med glæde kunnet konstatere, at der både ud fra politiets, hotellets og vores egne observationer har været godt styr på de unge under 18 år, og at det har været meget få, der har haft en bekymrende adfærd. SSP har ligeledes haft HOTSPOT på Faaborg Sommerrock, Falsetten, i Fåborg, offentlige toiletter i midtbyen, området omkring svømmehal/skaterbane og havnebadet, sidste skoledag i Ringe/Faaborg, diverse halfester, Open by Night samt på Jernstøberiet i Ringe. Kursus og uddannelsesaktivitet Det seneste år har været stærkt præget af SSP-teamets deltagelse i at præsentere et godt program til SSP-samrådets årsmøde marts Det blev til et program med titlen Forebyggelse- Tidlig indsats. Det blev et meget rost og velafviklet arrangement, hvor SSP-teamet fra Faaborg-Midtfyn, var med til at sætte en stor del af dagsordenen på det faglige indhold. Der var til årsmødet bl.a. fokus på Fremtidens børn, unge og familier ud fra en fremtidsforskers perspektiv og lande med lav kriminalitet formidlet af Danmarks førende forskere indenfor kriminaltetsprævention. Desuden var der workshops i 2 afdelinger, den ene med praktisk tilgang, den anden med teoretisk tilgang. Indholdet i workshops var bl.a. forældresamarbejde, radikalisering og digital adfærd. Desuden blev der for første gang afviklet en paneldebat om emnet fri hash, med deltagere af både fagfolk og politikere. Vi har også været så heldige, at Thomas Flindt, har færdiggjort sin Kriminologuddannelse, så vi i SSP-teamet kan tilbyde ekspertviden i anbefalet kriminalitetsforebyggelse. Desuden har vi deltaget i følgende konferencer: Forstå hjernen fokus på teenagehjernen,temadag vedr. Hvad der virker ved Lars Holmberg (intern konference i FMK), DKR Årsmøde og Social- Børne- og Integrationsministeriet om radikaliseringsforebyggelse, psykiatri, exitstrategier og forældreinddragelse. 13

14 Uddrag af Rockwoolfondens forskningsenhed nyhedsbrev og undersøgelse fra januar En stor undersøgelse af danske børn og unges forbrug af tid viser, at mange har en hverdag, som kan være problematisk både i forhold til deres sundhed og udvikling. Når danske skolebørn ikke er i skole, bruger de en stor del af deres tid på fjernsyn og computer. Motion bliver der ikke brugt meget tid på. På en gennemsnitlig skoledag bruger skolebørn mellem to og tre timer på tv og computer, mens de kun bruger mellem 20 og 35 minutter på motion og sport. Danske skolebørn tilbringer mellem to og fire timer foran fjernsyn eller computer på en gennemsnitlig dag. Det er særligt de ældre skolebørn, der fordriver tiden på denne måde. Mens de 7-11-årige i gennemsnit ser fjernsyn eller spiller computer i omkring to og en halv time dagligt, så bruger de årige mellem tre og fire timer. Drenge bruger generelt mere tid på fjernsyn og computer end piger. Denne forskel mellem kønnene er mest udtalt blandt de årige, hvor drengene dagligt tilbringer en lille time mere end pigerne foran skærmen. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, uddrag af: Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion og trivsel; Childrens health-related life-styles: How parental child care affect them, af Jens Bonke og Jane Greve, Syddansk Universitetsforlag, januar 2013 Særligt i weekenden Hverdagens skolegang sætter en naturlig grænse for, hvor mange timer skolebørn kan tilbringe i selskab med deres yndlingsserie eller favoritspil. I weekenderne er der til gengæld mange, der i højere grad har frit spil foran skærmen. Blandt drengene er det henholdsvis 35 pct. (de 7-11-årige) og 53 pct. (de årige), der ser tv eller spiller computer i mindst fem timer på en weekenddag. Den tilsvarende andel er noget lavere blandt pigerne. Således er det hver femte af de 7-11-årige piger og godt hver tredje årige pige, der ser tv eller spiller computer i fem timer eller mere på en weekenddag. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, uddrag af: Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion og trivsel; Childrens health-related life-styles: How parental child care affect them, af Jens Bonke og Jane Greve, Syddansk Universitetsforlag, januar 2013 Disse resultater vil vi inddrage i det fremtidige SSP-arbejde. Vi vil sætte øget fokus på de unges generelle trivsel, men også på de risici vi ser i forbindelse med denne udvikling. Og det er naturligvis vigtigt at oplyse forældre på alle årgange om, at en øget bevidsthed om brug af tid på medier, uden afveksling med motion og nok søvn, kan give dårligere trivsel i skolesammenhæng. Børnenes dagligdag om de sover nok, får morgenmad, dyrker motion eller ser meget tv og spiller computer har nemlig for alle børn en positiv sammenhæng med, hvordan de klarer sig i skolen. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, uddrag af: Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion og trivsel; Childrens health-related life-styles: How parental child care affect them, af Jens Bonke og Jane Greve, Syddansk Universitetsforlag, januar 2013 Det er væsentligt at bemærke, at balancen i hverdagen - mellem basale behov og medietid - er den, der spiller den største rolle. En opsummering af ovenstående kan desuden give følgende overvejelser: Drengene er dem, der bruger mest tid på nettet, samtidig med at drenge også har en større risikovillighed. Har drengene flyttet deres risikoadfærd fra gaden over på nettet? Hvilken form tager den? Flytter kriminaliteten også fra gaden til nettet? Og hvad kan vi så gøre for at være klar til den udfordring? 14

15 En anden udfordring er, at børn og unges udsathed og sårbarheder er særlig udfordret qua deres færden på nettet. Der er en øget risiko for, at de bliver udstillet med data og informationer om deres private liv. Mange mennesker er ikke bekendt med, at noget af deres adfærd på nettet er af kriminel karakter ifølge gældende lovgivning på området. Det er en samfundsmæssig udfordring at skabe én øget bevidsthed om lovgivningen, og i sidste ende skal der måske også laves nye paragraffer ift. til ny og ukendt kriminalitet udført igennem digitale medier og nettet. Det kan f.eks. dreje sig om økonomisk kriminalitet, misbrug af privat og offentlig data, eksponering af andre med billeder eller brug af data uden samtykke, som f.eks. ved oprettelse af sorg/minde-sider. Børn og unges generelle trivsel kan være i spil og vil give dårligere skolegang for dem, hvor der er tegn på manglende søvn og motion. Hvis de samtidig har lavere social status og mangler støtte og faste rammer, giver den øgede tid på medier og nettet en særlig udsathed, som kan være meget svær at monitorere. 15

16 16