N OT AT. Få bedre styr på hjemmesygeplejen kom godt i gang
|
|
- Gustav Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N OT AT Få bedre styr på hjemmesygeplejen kom godt i gang Kommunerne har gennem de senere år oplevet et kontinuerligt pres på den kommunale hjemmesygepleje. Der er både tale om, at der kommer flere kendte opgaver, og nye samt mere komplekse opgaver. Kommunerne og KL oplever med andre ord, at der på dette område er tale om en betydelig opgaveflytning fra det regionale sundhedsvæsen til den kommunale hjemmesygepleje og hjemmepleje. Det har vist sig at være endog meget vanskeligt at dokumentere den oplevede opgaveglidning såvel nationalt som lokalt. Derfor har det hidtil ikke været muligt at forhandle økonomiske ressourcer, til kommunernes nye opgaver, fra centralt hold. Med afsæt i borgernes fremtidige behov for sundhedsindsatser, den øgede specialisering på sygehusene og endnu mere omlægning fra stationær til ambulant behandling, er der al mulig grund til at forvente, at der i endnu højere grad vil tilgå kommunerne nye opgaver. Det er derfor helt afgørende, at der så hurtigt som muligt, både lokalt og nationalt, tages initiativ til at dokumentere den kommunale hjemmesygepleje. Februar 2010 Jnr G61 Sagsid Ref TJJ tjj@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /8 Mange kommuner er i gang eller på vej med forskellige initiativer, der fremadrettet kan sikre en bedre dokumentation, ligesom KL har haft særlig fokus på dette område. Erfaringerne fra det igangværende arbejde i kommunerne og i KL er, at der er en række udfordringer forbundet med at udvikle gode styrings- og dokumentationsværktøjer for hjemmesygeplejen. KL har udarbejdet et baggrundsnotat, som samler op på de hidtidige kendte udfordringer og erfaringer. Baggrundsnotatet kan findes på I dette notat præsenteres de væsentligste udfordringer, erfaringer og konklusioner.
2 Hjemmesygeplejens opgaver og indsatser En kortlægning og en beskrivelse af hjemmesygeplejens opgaver er fundamentet for at kunne generere viden og dokumentation om hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejens opgaver består dels af kliniske og koordinerende indsatser rettet mod den enkelte borger, dels konsulentopgaver rettet mod andre medarbejdere og dels faglige udviklingsopgaver rettet mod kvaliteten af indsatserne. De kliniske og koordinerende indsatsområder kan som udgangspunkt beskrives inden for de rammer, der er kendte fra hjemmehjælpsområdet som kvalitetsstandarder og indsatskataloger. Eksempel på beskrivelse af klinisk indsats: Medicinhåndtering Helhedsvurdering af borgerens behov for sygepleje, herunder indhentning af stamdata og oprettelse af dokumentationsredskab. Afdækning af problemområder og, i samarbejde med borgeren og evt. pårørende, oprette sygeplejeplan med mål og handlinger. Planen kan ex. beskrive: Hvilken medicinadministration, der skal indgå, hvor hyppigt, hvordan hjælpen skal gives, borgerens motivation og forståelse af behandlingen, hvilke aktiviteter, borgeren selv deltager i. Medicin kan administreres som: Tabletter, herunder dosering i æsker Medicinske plastre Resoribletter, sugetabletter, mixturer Dråber i øjne, ører og næse Cremer, salver og linimenter til udvortes brug Vagitorier, suppositorier Indgift i rectum, sonder, stomier, Injektioner, herunder subcutant, intramuskulært Fortløbende infusioner, subcutant Injektion/infusion i intravenøs adgang Injektion i epiduralkateter Spraybehandling, inhalation Indhentning af oplysninger om aktuelle medicinordinationer Genbestilling af medicin via egen læge, apotek, sygehus 2
3 Observation af virkning og bivirkning, herunder kontrol af puls, blodtryk, temperatur og blodsukker I samarbejde med læge at medvirke til at vurdere behov for ændring af medicin I samarbejde med læge at udarbejde medicinstatus Vurdere behov for tilvejebringelse af hjælpemidler, herunder doseringsæsker, sprøjter, kanyler, registreringsskemaer m.v. Hjemmesygeplejens konsulent- og udviklingsopgaver Hjemmesygeplejerskerne har en række opgaver, der ikke retter sig mod en enkelt borger. Det kan ex. være undervisning og vejledning af egen og andre faggrupper og formidling og vejledning til grupper af borgere. Hertil kommer en række udviklingsopgaver som udarbejdelse af kliniske standarder og retningslinier, udvikling af praksis i forbindelse med nye opgaver, deltagelse i projekter om faglig udvikling internt i organisationen og på tværs af sektorerne. Denne type af opgaver udgør en væsentlig andel af sygeplejerskernes arbejde og skal derfor beskrives, synliggøres og dokumenteres i samme omfang som de kliniske opgaver rettet mod den enkelte borger. De delegerede sygeplejeopgaver Sygeplejersker har som følge af deres autorisation mulighed for at delegere og videredelegere sygeplejeopgaver til andre faggrupper. De delegerede opgaver udgør en særlig udfordring i forhold til dokumentation af de kommunale sygeplejeopgaver. I praksis sker der i stort omfang delegation af sygeplejeopgaver i kommunerne. Der er både tale om den form for delegation, hvor en opgave efter en tid overgår fra sygeplejerskerne til andre faggrupper og den type af delegation, hvor opgaverne, jf. lovgivningen, er defineret som sygeplejeopgaver, men i praksis varetages af andre faggrupper. Et eksempel på opgaver, der efter en tid overgår fra sygeplejerskerne til andre faggrupper, kan være sondeernæring. Det vil som hovedregel være sådan, at opstart af borger med nyanlagt ernæringssonde vil være en sygeplejeopgave, men når forløbet viser sig at være stabilt og ukompliceret, vil det overgå til andre faggrupper, ex. en social- og sundhedsassistent. 3
4 Eksempler på opgaver, der lovgivningsmæssigt hører til under sundhedsloven, men som oftest varetages af andre end sygeplejersker, er lægeordinerede støttestrømper og hjælp til medicinhåndtering, herunder indtagelse af medicin. I beskrivelsen af hjemmesygeplejens indsatser er det nødvendigt at tage stilling til, hvordan de delegerede opgaver skal dokumenteres. I mange kommuner sker der i dag det, at de delegerede sygeplejeopgaver ofte visiteres efter servicelovens 83 og dermed forsvinder i den store mængde dokumentation af 83 ydelser. Det er derfor helt nødvendigt at klarlægge, hvornår der er tale om delegerede opgaver og dernæst tage stilling til, hvordan opgaverne skal beskrives og efterfølgende dokumenteres og registreres, så det det er muligt at isolere dem fra 83-ydelser. Den nuværende praksis om delegerede sundhedsopgaver, som visiteres og leveres efter Servicelovens 83 giver endvidere en række juridiske udfordringer, som er nærmere beskrevet i KL s baggrundsnotat om dokumentation og styring af hjemmesygepleje. Styring af hjemmesygeplejen Med afsæt i valid og grundig dokumentation af hjemmesygeplejens indsatsområder og ydelser, er det muligt at fokusere på styring af området. Modificeret BUM-model Flere kommuner har gennem de seneste år afprøvet forskellige former for styring af hjemmesygeplejen. Nogle kommuner har iværksat styringsmekanismer, der læner sig meget tæt op af de kendte BUM-modeller på hjemmeplejeområdet. Erfaringerne fra flere af disse modeller er, at hjemmesygeplejen på en række områder afviger væsentligt fra hjemmehjælpsområdet, og at det derfor kun i begrænset omfang giver mening at anvende ens styringsværktøjer på de to områder. Rammere for BUM-modellen kan også anvendes på sygeplejeområdet, men på dette område er der behov for en modificeret BUM-model, hvor vægten i højere grad er lagt på administrative visitationer og hvor den faglige udredning, udførelse og dokumentation varetages af leverandørerne af sygeplejen. I praksis betyder det, at visitator modtager henvisning på hjemmesygepleje, tager stilling til, hvilken overordnet indsats, der skal leveres, ex. sårpleje, medicinadministration og ernæringsindsats. Herefter tager visitator stilling til, hvilken rammebevilling, der skal gives til leverandøren og dernæst hvilket mål, der skal opstilles for indsatsen. 4
5 Et eksempel på, hvordan der kan udarbejdes visitationsværktøj med beskrivelse af rammer, indhold, mål og ressourcer for indsatsen. Medicinadministration Pakke Tid i min. pr uge Opgavebeskrivelse og mål 1 10 Eks. Skift af smerteplaster/injektioner ikke dagligt. Fx B12. Mål: At sikre, at borgeren får den ordinerede medicin og samtidig afdække muligheden for selvadministration Eks. Stabile og simple medicindoseringer af 6 eller færre præparater, dråber til øjne, næse og mixtur, smerteplaster, inj., cremer/salver/linimenter til udvortes brug, vagitorier/suppositorier. Observationer af virkning/bivirkning, herunder kontrol af puls, blodtryk, temperatur og blodsukker. Mål: At sikre, at borgeren får den ordinerede medicin og samtidig afdække muligheden for selvadministration Eks. Indgift i rectum, sonde og stomi. Injektioner, herunder subcutant/intramuskulært. Almindelig medicindosering af 7-12 præparater. Mål: At sikre, at borgeren får den ordinerede medicin Eks. Kompleks medicindosering med mere end 12 præparater eller særligt ustabile forløb. Fortløbende infusioner, subcutant. Injektioner/infusioner i epiduralkatheter. Mål: At sikre, at borgeren med kompleks medicindosering får den ordinerede medicin Særlig inj./øjendrypningspakke med mange korte besøg dagligt. Mål: At sikre, at borgeren med behov for insulin/øjendrypning flere gange dagligt får den ordinerede medicin. Revisiteres efter 12 mdr. 6 mdr. 6 mdr. 3 mdr. 2 mdr. Leverandøren er efterfølgende ansvarlig for at foretage en faglig vurdering af borgerens behov for indsats, tilrettelægge indsatsen inden for den bevilgede ramme og kvalitetsstandarder, dokumentere indsatsen og følge op på de overordnede mål. I de situationer, hvor der ikke er harmoni mellem borgernes behov og den bevilgede ramme, skal der naturligvis være en dialog mellem leverandør og myndighed, så der skabes faglig nødvendig sammenhæng mellem behov og bevilling. Målet med en BUM-model er organisatorisk at adskille myndighed og leverandør, men det er af afgørende betydning, for de gode sammenhængende borgerforløb, at der sikres rammer for kontinuerlig dialog, jf. modellen på næste side. 5
6 Sagsåbning sagens oplysning Opfølgning Kvalificerer sammenhængen på tværs Sagsvurdering Planlægning Udførelse Levering Afgørelse Myndighed Planlægning Udredning Bestilling Leverandør Økonomistyring Der er mange gode erfaringer at hente fra det traditionelle ældreområde, men igen skal man være varsom med at overføre direkte, da der også inden for økonomistyring er særlige vilkår og forudsætninger for hjemmesygeplejen. Timepriser og BTP-beregning En hjørnesten i økonomistyringen er viden om de faktiske omkostninger, og her er en timepris et væsentligt parameter. På det traditionelle område er der opnået stor erfaring med beregning af timepriser med afsæt i en BTPberegning (Bruger-Tids-Procent). Dette værktøj kan også anvendes inden for hjemmesygeplejen, men der er særlige forhold, som gør sig gældende. Det er ex. ikke nødvendigvis et mål i sig selv at opnå en høj BTP for sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne har som udgangspunkt en betydelig større ikke-direkte brugerrelateret tid, da de har væsentlig flere administrative og koordinerende opgaver end en medarbejder på det traditionelle område. Hertil kommer de mange konsulentopgaver, som retter sig mod organisationen og ikke er direkte borgerrelateret. Udover en betydelig lavere BTP-tid vil timeprisen for sygeplejersker blive højere fordi de faktiske lønomkostninger er højere. 6
7 En mere systematisk anvendelse af BTP-værktøjet inden for hjemmesygeplejen, åbner gode muligheder for at opnå kendskab til nøgletal, der bl.a. kan vise noget om effektiviteten i organisationen. Med afsæt i disse nøgletal, åbnes der ligeledes mulighed for benchmarking internt i kommunen og på tværs af kommuner. KL har gennem de senere år gennemført en række BTP-målinger på hjemmesygeplejen i kommunerne. Resultatet fra tre af kommunerne ses af nedenstående tabel: Kommune A Kommune B Kommune C Direkte brugertid i 35, alt Klinik 24, Rådgivning/vejledning 6, Andet 5, Indirekte brugertid 29, Kontakter Fællesopgaver Vejtid 14, Kvalifikationstid 30, Udvikling/uddannelse 3, Møder 3, Organisering (planlægning, møder der ikke relaterer sig til borgerne o.a.) 23, Beredskabstid 3, Det skal bemærkes, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at benchmarke på tværs af kommuner, da der er en række faktorer, som ganske fornuftigt kan forklare betydelige forskelle, og det vil være som at sammenligne æbler og bananer ikke at have grundig viden om disse faktorer inden en evt. benchmarking. Om styringsmodeller I dag styres mange hjemmesygeplejeenheder gennem en fast normeringsmodel, evt. suppleret med enkelte registreringer som ex. antallet af borgere, der modtager sygepleje og antal og omfang af kliniske opgaver. På det traditionelle ældreområde er mange kommuner nået meget langt i forhold til at arbejde med aktivitetsbaserede styringsværktøjer, som mulig- 7
8 gør en direkte sammenhæng mellem de opgaver, der bestilles fra myndigheden og de opgaver, der leveres af leverandørerne. På hjemmesygeplejeområdet vurderes der generelt at være et godt stykke vej inden tilsvarende modeller kan implementeres. For det første skal der udarbejdes valide budgetgrundlag med afsæt i BTP-beregninger, timepriser og fastlæggelse af serviceniveauer udmøntet i en eller anden form for kvalitetsstandarder og ydelsesesbeskrivelser. For det andet skal der tages stilling til, hvordan de delegerede sygeplejeopgaver kan/skal håndteres i organisationen, hvordan de skal prisfastsættes og hvordan der kan skabes gode incitamenter til at sikre en effektiv drift gennem god og fleksibel arbejdstilrettelæggelse på tværs af faggrupper. For det tredje skal der tages stilling til i hvilket omfang, sygeplejerskernes opgaver egner sig til at indgå i en aktivitetsbaseret model. De kliniske opgaver kan formodentlig indgå uden større problemer, hvorimod de mere konsulent- og udviklingsprægede opgaver kan være vanskelige at håndtere. Denne type af opgaver er typisk karakteriseret ved at foregå ad hoc, at være styret af den enkelte sygeplejerske og ikke nødvendigvis på forhånd at være veldefineret på rammer og indhold. Det kan derfor være mere hensigtsmæssigt at anvende andre styringsværktøjer end den aktivitetsbaserede styring på dette område. Det kan ex. være et mål og rammeværktøj, hvorigennem sygeplejen forpligtes til at levere og dokumentere omfang og indhold af konsulent- og udviklingsopgaver. Aktivitetsbaseret rammestyring er således en både ambitiøs og krævende styringsform, som kræver en høj grad af løbende tilpasning og test af de konkrete redskaber og metoder. Men aktivitetsbaseret styring er det bedst kendte styringsværktøj til både at sikre fokus på styring i alle led i organisationen samtidig med, at styringsformen skaber forudsætningerne for god ledelsesinformation, og dermed den strategiske styring af området. 8
Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune
Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige
Læs merePartnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje
P R O J EKTBESKRIVELSE Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje 1. Baggrund og formål KL gennemførte i 2010 sammen med en række kommuner et strategiprojekt om dokumentation af hjemmesygeplejen.
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.
Læs mereKvalitetsstandard. Uddelegerede sygeplejerskeydelser. 04 den 29. juni 07
Kvalitetsstandard Uddelegerede sygeplejerskeydelser 04 den 29. juni 07 1 Indledning. Som et led i harmoniseringen har bestillerenheden fremsendt forslag til harmonisering for området Uddelegerede sygeplejerskeydelser.
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2 3.3 Levering af indsatsen...
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling
Læs mereSygeplejerske på døgnrehabilitering
Sygeplejerske på døgnrehabilitering Baggrund: Døgnrehabiliteringsafdelingen består i dag af 8 døgnrehabiliteringspladser, 8 midlertidige ophold, 1 døgnplads og 3 faste plejehjemspladser. Afdelingen afregnes
Læs mereKvalitetsstandard for sygepleje
SYGEPLEJE 2014 Kvalitetsstandard for sygepleje Hvad er ydelsens grundlag Visitationskriterier Sundhedsloven 138. Bevilling af hjemmesygeplejerske i henhold til: Lovgrundlagsanvisningerne Jammerbugt Kommunes
Læs mereKvalitetsstandard for Odder Kommune
Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter
Læs mereAnsvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter
Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder
Læs mere#split# KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET
#split# KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET #split# 1. BAGGRUND I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområdet, er der som underliggende dokument udarbejdet følgende
Læs mereHøring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.
Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne
Læs mereKvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereFSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016
FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 0-ydelser... 6 Sygeplejefaglig udredning... 6 Koordinering... 6 Opfølgning... 6 Generel
Læs mereYdelseskatalog. for personlig og praktisk hjælp i Haderslev Kommune
Ydelseskatalog for personlig og praktisk hjælp i Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse side Forord...3 Praktisk hjælp til borgeren Rengøringer...4 Tøjvask... 5 Indkøb... 5 Personlig hjælp til borgeren
Læs mereDin vejledning til. Sundheds Portalen
Din vejledning til Sundheds Portalen Indledning For at imødekomme en øget interesse i at få indsigt i eget liv og sygdomsforløb, har Lolland Kommune valgt at åbne for eget omsorgssystem. Dermed kan du
Læs mereHåndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK)
Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK) Helen Kæstel sygeplejechef Aalborg Kommune Kirsten Damgaard projektleder FMK Aalborg Kommune
Læs mereKvalitetsstandard for hjemmesygepleje
Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 138 i Sundhedsloven. Ydelser inden for hjemmesygepleje: Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt
Læs mereKvalitetsstandard for hjemmesygepleje.
Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt
Læs mereHandicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin
Instruks Håndtering af ikke-dosisdispenseret Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret Definition Ikke-dosisdispenseret : Lægemidler, der ophældes i doseringsæsker, dråber, salve, mixtur. Bruger af ikke-dosisdispenseret
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst
Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereAnsvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken
Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,
Læs mereMØDEARK. Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen 2010-2011
HVIDOVRE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Britta Westh/khl/unn Dato: 19-04-2010 Brevnr.; Sagsid: J.nr.: Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget MØDEARK Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereDELEGATION I PRAKSIS I KOMMUNERNE
DELEGATION I PRAKSIS I KOMMUNERNE SAMARBEJDE MELLEM PRAKTISERENDE LÆGER OG VARDE KOMMUNE OM FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED KL temadag om Delegation D e n 4. & 6. m a r t s 2 0 1 5 Ved/ Jens Ejner
Læs mereSeniorrådets høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder 2015
Seniorrådet i Gladsaxe v/ formand Carl Erik Andersen Rådhus Allé, 2860 Søborg Formanden træffes på telefon 40 19 54 43 Formandens e mail: carl.e.andersen@gmail.com 3. marts 2015 Seniorrådets høringssvar
Læs mereUdvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH. Deloitte Consulting
Udvikling af ny styringsmodel på voksenhandicapområdet i ÆH Deloitte Consulting Disposition Indledning Voksenudredningsmetoden Projektet på voksenhandicapområdet Principper for serviceniveaubeskrivelser
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2
Læs merePlan for implementering af indsatskatalog
Plan for implementering af indsatskatalog Det indsatskatalog som er udarbejdet i samarbejde mellem de 45 kommuner og KL, skal implementeres i Aalborg kommune. Dette er en plan for implementering af indsatskataloget.
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere
Læs mereMålgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der:
Kvalitetsstandard: Personlig og praktisk hjælp Målgruppe Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der: ikke selv kan udføre personlig pleje og praktiske gøremål i hjemmet efter et rehabiliteringsforløb
Læs mereIndsatskatalog - sygeplejen
Indsatskatalog - sygeplejen (1) Indsatser m.h.p. at udvikle Sygepleje opgaver Fremme sundhed og forebygge sygdom 1.1.3 Rådgive/vejlede personer i borgerens netværk, så de kan handle i relation til borgeren
Læs mereAnsøgning til frikommuneforsøg 2016-2019
Ansøgning til frikommuneforsøg 2016-2019 Temaet for ansøgningen er at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende opgaveløsning med borgeren i fokus Deltagende kommuner i ansøgning om frikommunenetværket
Læs mereN OTAT. Organisering af hjemmesygeplejen
N OTAT Organisering af hjemmesygeplejen Indhold Indledning... 2 Begrebsafklaring... 2 Den demografiske udfordring... 3 Nye tendenser i sygehussektoren... 3 Konsekvenser af udviklingen... 4 Kommunerne som
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereTemadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet
Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet v. Pleje- og Omsorgschef Susanne B. Jørgensen www.ballerup.dk Budget- og demografimodel To effekter årgangseffekt: - midlertidig - store årgange afløses
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereKOMMUNAL SYGEPLEJE SERVICEDEKLAR ATION
KOMMUNAL SYGEPLEJE SERVICEDEKLAR ATION 1 BORGEREN I EGET HJEM ELLER PLEJEBOLIG 2 KOMMUNAL SYGEPLEJE I GULDBORGSUND KOMMUNE FORMÅL At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, øge eller
Læs mereDEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune
DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune BAGGRUND Ny strategi i KK Fremtidens Sygepleje 2010 2013 Fra hjemmesygepleje i primærsektor til primærsygepleje i den samlede
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereFor social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.
Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3
Læs mereGenoptræning efter hospitalsophold
Kvalitetsstandard Sundhedslovens 140 Genoptræning efter hospitalsophold 1 Kommunal genoptræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Formålet er, at Tønder Kommune kan tilrettelægge og tilbyde borgerne sammenhængende
Læs mereINDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant
Læs merePolitiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt
Politiskmøde Partnerskabsprojektet Betina Arendt Hjemmesygeplejen i udvikling Hjemmesygeplejen er præget af en betydelig vækst i opgaver og mange nye opgaver Der er generelt en stor vilje til at overtage
Læs mereHjemmesygepleje. Dokumentation og styring
Hjemmesygepleje Dokumentation og styring December 2010 Indhold Sammenfatning... 4 Projektgruppens anbefalinger til den fremtidige dokumentation af hjemmesygepleje og sundhedsydelser. 7 Indledning... 9
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereIndsatsteori og mulige indikatorer
Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...
Læs mereVejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)
Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mere9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Læs mereAnsvars- og kompetencekatalog
Ansvars- og kompetencekatalog Gældende for: Sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, Social og sundhedshjælpere, Pædagoger, Sygehjælpere, og ufaglærte. Center for Sundhed og omsorg Guldborgsund Kommune
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters
Læs mereSygeplejeklinik. Sundheds- og Omsorgsafdelingen
Sygeplejeklinik Sundheds- og Omsorgsafdelingen Projektforslag Januar 2012 1 Baggrund De reducerede indlæggelsestider forskyder tyngden i det samlede patientforløb væk fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen.
Læs mereKompetenceprofiler. Gældende Omsorg og Sundhed, Voksen og Psykiatri
Kompetenceprofiler Gældende Omsorg og Sundhed, Voksen og Psykiatri Udarbejdet:2017-12.04 Revideret: 2018-11-09 Udarbejdet af: Teamleder for hjemmesygeplejen Iben Lisbjerg, Teamleder i hjemmeplejen Ellen-Margrethe
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015
+ Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen
Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereKvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem
Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem Rudersdal kommune 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Mål... 3 Indhold... 3 Ældrepolitik... 4 Bevilling af hjælp...
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris Solrød kommune aflagde den 1. oktober 2008, anmeldt tilsyn på Plejecenter
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereBofællesskabsydelsen kan ikke erstatte det individuelle målrettede arbejde.
Beskrivelse af bofællesskabsydelser Bofællesskabsydelsen gives i Bofællesskaberne i Hvidovre, som tillæg til den individuelle indsats ifølge servicelovens 85. Bofællesskabsydelser beskriver en indsats,
Læs mereLedelsens værktøjskasse
1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete
Læs mereKvalitetsstandard for hjemmesygepleje
Center for Ældre og Omsorg 8 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Sundhedsloven 138. 2019 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der sygepleje efter sundhedsloven. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Omsorg. 8 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 8 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 2018 1 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der sygepleje efter sundhedsloven. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at der er sammenhæng
Læs mereKVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD
KVALITETSSTANDARDER KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU HER FINDES LOVE OG REGLER OM KVALITETSSTANDARDER Serviceloven 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 150 af
Læs mereNotat. Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området. Udvalget for Sundhed og Omsorg. Kopi: til: Århus Kommune. Den 5.
Notat Emne: Til: Kopi: til: Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 5. juni 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Bilag:
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereFuresø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune
Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereSundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012. Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen
Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012 Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Kommunale ydelser Den sociale vinkel: Ifølge hviken lovgivning er ydelsen givet?
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereVejledning nr. 9 af 15-2-2011. Social og Handicap
Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Servicelovens 96 Vejledning nr. 9 af 15-2-2011 Visitation Sagsbehandlingstid Målgruppe Sundhed & Omsorgs Kvalitetsmål Social og Handicap
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mere27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU
Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.
Læs mereNotat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1
Læs mereIKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007
IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar
Læs mereAkutteam Haderslev Kommune
Akutteam Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Målgruppe, opgaver og udstyr i akutteam...5 2.1. Opgaver i akutteamet...5 2.2. Udstyr i akutteamet...6 3. Scenarie for organisering af
Læs mereBaggrundsnotat. Dokumentation og styring af hjemmesygepleje
Baggrundsnotat Dokumentation og styring af hjemmesygepleje Dokumentation og styring af hjemmesygepleje... 1 Baggrund... 2 Sondringen mellem servicelov og sundhedslov i forhold til hjemmesygeplejens opgavevaretagelse...
Læs mereFælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne
Fælles Sprog III den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Baggrund Fælles Sprog er de begreber og den metode, medarbejderne i en kommune anvender, når de skal beskrive
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereGladsaxe Kommune. 2. September 2015. Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk
Gladsaxe Kommune 2. September 2015 1 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk Strategier UDBREDELSE AF FÆLLES SPROG III I KOMMUNERNE 2.4 2 Med henblik på at sikre en mere struktureret registrering af sundhedsoplysninger
Læs mere