Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Transkript

1 Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Sundhedsprofil 2013

2 Hovedbudskaber Antallet af borgere med kronisk sygdom er stigende Social ulighed i forekomst af kronisk sygdom størst forekomst blandt borgere med kort uddannelse Geografisk variation i forekomst af kronisk sygdom afspejler sociodemografisk variation Forbrug af sundhedsydelser er to til seks gange større blandt borgere med kronisk sygdom end borgere uden kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom er mere usunde og har et dårligere generelt helbred end borgere uden kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom er motiverede for adfærdsændring

3 Formål Planlægningsredskab for planlæggere og beslutningstagere på alle niveauer i sundhedsvæsenet, herunder region og kommuner. Danner grundlag for en effektiv tilrettelæggelse af forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsindsatser over for kronisk sygdom. Emner og resultater kan inddrages i regionens overordnede hospitalsplanlægning i forhold til den fremtidige indsats overfor kroniske sygdomme.

4 Indhold Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Demografi og sociale forhold Kapitel 3: Forekomst af kroniske sygdomme Kapitel 4: Forbrug af sundhedsydelser Kapitel 5: Forekomst og forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme Kapitel 6: Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Kapitel 7: Ressourceforbrug blandt de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom Kapitel 8: Generelt helbred Kapitel 9: Sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer Kapitel 10: Motivation til adfærdsændring

5 Metode - Spørgeskema og registre Spørgeskemaundersøgelsen kan sige noget om. Forekomst af rygsygdom, slidgigt og hyppig hovedpine/migræne, moderat og svær overvægt Generelt helbred Sundhedsadfærd Motivation til adfærdsændring Sundhedsprofil 2013

6 Metode - Spørgeskema og registre Spørgeskemaundersøgelsen kan sige noget om. Registrene kan sige noget om. Forekomst af rygsygdom, slidgigt og hyppig hovedpine/migræne, moderat og svær overvægt Forekomst og nye tilfælde for de fleste sygdomme Sociodemografi Generelt helbred Forbrug af sundhedsydelser Sundhedsadfærd Motivation til adfærdsændring Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Sundhedsprofil 2013

7 Forekomst af kronisk sygdom

8 Forekomst af kronisk sygdom

9 Forekomst af kronisk sygdom

10 Udvikling i forekomst af kronisk sygdom ~ ~ 0 ~ 7.000

11 0 1 Diabetes Hjertesygdom Multisygdom Hjertesygdom (F) 2007: 2010: 2013: Apopleksi KOL Astma 2013 Kræft Inflammatorisk ledsygdom Slidgigt Rygsygdom Knogleskørhed Diabetes Hjertesygdom Antidepressiv medicin Hjertesygdom (F) 2007: 2010: 2013: Apopleksi KOL Astma Svær psykisk lidelse Kræft Inflammatorisk ledsygdom Slidgigt Demens# Rygsygdom Knogleskørhed Antidepressiv medicin Luftvejsallergi Udvikling fra 2007 til 2013 Svær psykisk lidelse Demens# Luftvejsallergi Hyppig hovedpine/migræne Multisygdom 1 kronisk sygdom Hyppig hovedpine/migræne 2 kroniske sygdomme 3+ kroniske sygdomme Multisygdom 1 kronisk sygdom 2 kroniske sygdomme 3+ kroniske sygdomme Diabetes Hjertesygdom Hjertesygdom (F) Apopleksi KOL Antal personer (tusinde) Astma Kræft Antal personer (tusinde) 2007: 2010: 2013:

12 Forbrug af sundhedsydelser

13 Social ulighed - i forhold til hvad? Uddannelsesniveau Tilknytning til arbejdsmarkedet Lokalområder

14 Social ulighed i forekomst af kroniske sygdomme Gradienten forekommer på tværs af: - Uddannelsesniveau - Erhvervstilknytning Diabetes Undtagelser: - Astma - Luftvejsallergi - Hovedpine/migræne

15 Planlægningsområder

16 Geografisk variation - i demografi Borgere, som er 65 år eller derover

17 Geografisk variation - i sociale forhold

18 Geografisk variation - i sociale forhold Kommunesocialgrupper Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet Gennemsnitlig bruttoindkomst

19 Kommunesocialgrupper Borgere, som er 65 år eller derover Forekomst af KOL Kommunerne

20 Forekomst af KOL Planlægningsområderne

21 Forekomst af KOL Kommunerne Kommune % Personer Odds Ratio Region Hovedstaden 2, Kommunesocialgruppe 4 Albertslund 3,2 700 Bornholm 3, Brøndby 3,8 1. Høje Taastrup 3, Ishøj 4,0 700 Kbh Bispebjerg 2,5 1. Kbh Brønshøj Husum 3,3 1. Kbh Nørrebro 1, Kbh Valby 2, Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 1,8 900 Kommunesocialgruppe 3 Ballerup 3, Glostrup 3,7 700 Halsnæs 3, Herlev 3,8 800 Hvidovre 3, Kbh Amager Vest 2, Kbh Amager Øst 2, København 2, Rødovre 4, Tårnby 3, Kommunesocialgruppe 2 Frederiksberg 2, Frederikssund 3, Gladsaxe 2, Gribskov 3, Helsingør 3, Hillerød 2, Kbh Indre By 1,6 700 Kbh Vanløse 2,6 800 Kbh Østerbro 2, Vallensbæk 2,9 300 Kommunesocialgruppe 1 Allerød 2,9 500 Dragør 2,7 300 Egedal 2,5 800 Fredensborg 3, Furesø 2,8 800 Gentofte 2, Hørsholm 3,2 600 Lyngby Taarbæk 2,5 1. Rudersdal 2,5 1. Ændring siden % * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 1,60 0 1

22 Kommunesocialgrupper Forekomst af svær psykisk lidelse

23 Forekomst af svær psykisk lidelse Planlægningsområderne

24

25 Generelt helbred

26 Sundhedsadfærd DAGLIGRYGNING STORFORBRUG AF ALKOHOL USUNDE MADVANER FYSISK AKTIVITET I FRITIDEN

27 Sundhedsadfærd - Er der potentiale for forandring? Daglig rygere % % Ønsker rygestop Storforbrug af alkohol % % Ønsker at nedsætte

28 Sundhedsadfærd - Er der potentiale for forandring? Daglig rygere % % Ønsker rygestop Storforbrug af alkohol % % Ønsker at nedsætte

29 Sundhedsadfærd - Er der potentiale for forandring? Meget usunde madvaner % % Ønsker at spise sundere Fysisk inaktiv < 30 min/dag % % Ønsker mere fysisk aktivitet

30 Sundhedsadfærd - Er der potentiale for forandring? Meget usunde madvaner % % Ønsker at spise sundere Fysisk inaktiv < 30 min/dag % % Ønsker mere fysisk aktivitet

31 Hvem giver information om mulighed for hjælp til adfærdsændring? Region Hovedstaden Alle borgere Borgere med kronisk sygdom Dagligrygning Kommunens personale Egen læge* Hospital Arbejdet/studiet Andre Storforbrug af alkohol Kommunens personale Egen læge* Hospital Arbejdet/studiet Andre Meget usunde madvaner Kommunens personale Egen læge* Hospital Arbejdet/studiet Andre Fysisk inaktiv i fritiden Kommunens personale Egen læge* Hospital Arbejdet/studiet Andre Sundhedsprofil % %

32 Hovedbudskaber Antallet af borgere med kronisk sygdom er stigende Social ulighed i forekomst af kronisk sygdom størst forekomst blandt borgere med kort uddannelse Geografisk variation i forekomst af kronisk sygdom afspejler sociodemografisk variation Forbrug af sundhedsydelser er to til seks gange større blandt borgere med kronisk sygdom end borgere uden kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom er mere usunde og har et dårligere generelt helbred end borgere uden kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom er motiverede for adfærdsændring

33 Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom - Hvordan får du fat i den? Rapporten, sammenfatningen og webtabeller Tilgængelige via Rapporten og sammenfatningen Kan bestilles hos Elisabeth Dahl Nielsen tlf elisabeth.dahl.nielsen@regionh.dk

34 Tak til... Sundhedsprofilgruppen Kirstine Magtengaard Robinson Maja Lykke Maj Bekker-Jeppesen Bodil Helbech Hansen Lone Prip Buhelt Gert Virenfeldt Anne Helms Andreasen Charlotte Glümer Medarbejdere ved FCFS Jessica Bengtsson Gitte Aaslet Kamille Almer Elisabeth Dahl Nielsen Styregruppen Tilde Sand Christensen, Rudersdal Kommune Mette Nielsen, Glostrup Kommune Tine Baatrup, Gribskov Kommune Lisbeth Naver, Herlev Kommune Perle MacDonald, Hillerød Kommune Lars Ole Andersen, Brøndby Kommune Lars Engberg, Københavns Kommune Marianne Steenstrup, Bornholms Regionskommune Lene Schack, Tværsektoriel Udvikling/Center for Sundhed Anne Hvenegaard, Tværsektoriel Udvikling/Center for Sundhed Anne Frølich, Tværsektoriel Udvikling/Center for Sundhed Center for Sundhed Jean Hald Jensen Helle Hilding-Nørkjær.og ikke mindst regionens borgere