Globalt oprør og patriarkerne

Transkript

1 3 Globalt oprør og patriarkerne TIL SABBATTEN 16. JANUAR 2016 Ugens vers Introduktion Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig (1 Mos 28,15). De beretninger i Bibelen, der kommer efter syndefaldet, bringer temaet om bedrag og ødelagte medmenneskelige forhold, som vi først så i Edens have, til et dybere niveau. I denne tidsperiode breder konflikten sig til hele verden, og viser sig på mange forskellige måder. I fortællingen om Kain og Abel blev tilbedelse katalysator for strid og død, et tema gentaget ned igennem historien. Beretningen om Syndfloden viser os, hvordan oprør og synd medfører, at alt, hvad Gud har skabt, går i opløsning. Skaberværket bliver ikke alene fordrejet af synd, det bliver ødelagt. Abrahams erfaring er en stor opmuntring i kampen, hvor Gud viser sin villighed til selv at bære følgerne af oprøret. Han blev vores stedfortræder. I fortællingerne om Jakob og Esau og Josef og hans brødre ser vi, hvordan Satan fortsætter med at bruge brudte personforhold til at ødelægge både familier og folkeslag. Alligevel ser vi gennem alt dette Guds trofasthed. Han opretholder og hjælper sine plagede børn. Ugens tekster 1 Mos 4, Mos 3,9-10; 4,9 1 Mos 6,1-13 Sl 51,1 1 Mos 22, Mos 28,

2 SØNDAG 10. JANUAR 2016 Kain og Abel 1 Mos 4,1-15 Hvad fortæller disse vers om, hvor dybt rodfæstet synden var blevet? Eva blev henrykt, da Kain blev født. Hun troede fuldt og fast, at hun havde født den befrier, som var blevet lovet i 1 Mos 3,15. Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp (1 Mos 4,1). Teksten kan bogstavelig oversættes med: jeg har skabt en mand Herren. Grundlæggende viser det, at Eva troede, hun havde født den, som Gud havde lovet (1 Mos 3,15). Der siges intet om glæderne i Kains barndom eller de nye forældres stolthed og glæde over deres første barns udvikling. Fortællingen springer hurtigt til endnu en fødsel og dernæst til de to unge mænds tilbedelse. Men som vi så ofte oplever det, fører forskelligheder i forbindelse med tilbedelse ofte til tragedie. 1 Mos 3,9-10; 4,9 Sammenlign Adams reaktion med Kains, da Gud udspurgte dem, efter at de hver især havde syndet. Hvilke ligheder er der? Hvilke forskelle? Bemærk forskellen mellem Adams følelser og Kains. Adam virker forvirret, bange og skamfuld (1 Mos 3,10); men Kain er vred (1 Mos 4,5), kynisk og oprørsk (1 Mos 4,9). I stedet for at komme med en tam undskyldning, som Adam gjorde, fortæller Kain er direkte løgn. Men i denne desperate situation kom der et budskab om håb og optimisme. Da Set blev født, troede Eva igen, at hun havde fået den lovede frelser (1 Mos 4,25). Navnet Set kommer fra det ord, der betyder at placere eller sætte, det samme ord, der bruges i 1 Mos 3,15 om en befrier, som skulle indsættes for at udfordre slangen og knuse dens hoved. I en yderligere parallel til 1 Mos 3,15 beskriver Eva sin nye søn som den søn eller det afkom, der skulle erstatte Abel. Midt i al denne fortvivlelse og tragedie, og idet den store strid mellem godt og ondt blev ved med at udvikle sig, klyngede folk sig stadigvæk til håbet om frelse. Hvad har vi ud over håbet? Til at tænke over Forestil dig den smerte, Adam og Eva har oplevet, da deres søn døde. I sig selv var det slemt nok; men det blev yderligere forværret af, at en anden søn havde slået ham ihjel. I virkeligheden mistede de to sønner. Hvordan kan vi lære den tunge lektie, at synd har følger, der når langt ud over den umiddelbare handling? 29

3 MANDAG 11. JANUAR 2016 Syndfloden 1 Mos 6,1-13 Hvordan bliver den store strid mellem godt og ondt udtrykt i disse vers, men nu på en mere intens måde end tidligere? I Syndfloden ser vi en delvis modvirkning af de specifikke skabelseshandlinger; mange af de ting, Gud havde adskilt, bliver nu bragt sammen. Vandene over og under hvælvingen, havet og det tørre land, fiskene i havet, fuglene i luften og alle levende skabninger på jorden bliver alle bragt sammen. Jorden synes at bevæge sig tilbage til at være tomhed og øde (1 Mos 1,2). Til trods for denne tilsyneladende sejr for de onde kræfter, arbejder Guds skabende intelligens stadigvæk. Han iværksætter en ny skabelse ved igen at adskille de forskellige elementer. Først adskiller han Noa (en retfærdig og udadlelig mand) fra den tids mennesker, hvis ondskab er stor og hvis tanker er onde, fordærvelige og voldelige (sml. 1 Mos 6,8-9 og vers ). Dernæst giver Gud Noa ansvaret for at bygge en kæmpestor båd. Han adskiller derefter en lille gruppe mennesker, fugle og dyr og placerer dem i sikkerhed om bord i båden, så de kan overleve det, der skal komme. Alene på grund af Guds nåde vil livet fortsætte, og en ny verden vil rejse sig fra ruinerne af den gamle. Der er et nyt skaberværk. Men det er langt fra et fuldkomment skaberværk. Nogen tid efter, at Noa og hans familie igen er blevet etableret, bliver vi mindet om, hvor skrøbelig menneskenes godhed er. Noa drikker sig fuld, og der sker skammelige ting (1 Mos 9,20-27). Selv en af trosheltene (se Heb 11,7) havde altså sine svage øjeblikke. Den store strid fortsætter ikke alene på en global skala, men også i hvert enkelt menneskehjerte. Til at tænke over Bibelen beskriver, at syndfloden udslettede alt liv (1 Mos 7,4). Et tilsvarende udtryk bruges andre steder i Bibelen til at beskrive Frelserens handlinger, når han tilgiver synd (Es 25,8; 43,25; Sl 51,1). Enten bliver vores liv udslettet, eller også bliver vores synd. Denne barske kendsgerning viser, at i denne sammenhæng gælder et enten eller. 30

4 TIRSDAG 12. JANUAR 2016 Abraham Selv om Abraham (først kaldt Abram) er kendt for sin trofasthed, handler hans livserfaring i virkeligheden mere om Guds trofasthed over for ham. To gange forsikrede Gud Abraham om, at han ville få en søn. Første gang var Abraham omkring 75 år (1 Mos 12,2.4), og ca. ti år senere (1 Mos 13,16) sagde Gud det til ham igen. Endelig, efter mange fejltrin fra Abrahams side, blev løftets barn pagtsbarnet født, og Guds trofasthed til sin til tider vaklende tjener blev åbenbaret (se 1 Mos 17,19.21; 21,3-5). 1 Mos 22,1-19 Hvilket håb finder vi omtalt her mht. hele den store strid? Det var for at give Abraham et indtryk af evangeliets virkelighed og for at sætte hans tro på prøve, at Gud befalede ham at dræbe sin søn. Den smerte, han gennemgik i den frygtelige prøvelses mørke dage, blev tilladt, for at han af egen erfaring kunne forstå noget af storheden i det offer, den evige Gud bragte for menneskets forløsning. Ingen anden prøve kunne have givet Abraham så megen sjælekval som ofringen af hans søn. Gud lod sin søn dø i lidelse og skam. Englene, der var vidne til Guds Søns ydmygelse og sjælekval, fik ikke lov til at gribe ind som i Isaks tilfælde. Ingen stemme råbte: Det er nok. For at frelse den faldne menneskehed gav herlighedens Konge sit liv. Hvilket stærkere bevis findes der på Guds uendelige medlidenhed og kærlighed? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? (Rom 8,32). Det offer, der krævedes af Abraham, var ikke blot til hans eget bedste, og heller ikke blot til gavn for de følgende slægter. Det skulle også være en undervisning for de syndfri væsener i Himlen og på andre kloder. Skuepladsen for striden mellem Kristus og Satan det sted, hvor forløsningsplanen gennemføres tjener som hele universets lærebog. Da Abraham viste mangel på tro på Guds løfter, anklagede Satan ham over for englene og Gud og sagde, at han ikke havde holdt pagtens betingelser, og at han derfor ikke var dens velsignelser værdig. Gud ønskede at bevise sin tjeners troskab overfor hele Himlen og at gøre det klart, at intet mindre end fuldkommen lydighed kan anerkendes, og at åbenbare frelsesplanen mere fuldstændig for dem. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 77). 31

5 ONSDAG 13. JANUAR 2016 Jakob og Esau Kampen mellem Guds hensigter og individuelt oprør når endnu videre i fortællingen om Jakob og Esau. Det var skik i oldtiden, at den førstefødte modtog sin faders velsignelse (førstefødselsretten), før faderen døde. Dette indbefattede det meste af familiens rigdom; så den ældste søn blev ansvarlig for resten af familiens ve og vel. Esau hadede sin bror Jakob efter at være blevet snydt for denne store ære, og han lagde planer om at dræbe ham efter faderens død (1 Mos 27,41). Rebekka sendte Jakob bort i sikkerhed og regnede med, at alt ville være i orden igen efter nogle få dage (1 Mos 27,43-44). Men de få dage endte med at blive 20 år, og Rebekka fik aldrig mere Jakob at se. 1 Mos 28,12-15 Hvilket stort håb finder vi i Jakobs drøm? Ved at gentage sine løfter til Abraham forsikrede Gud Jakob om, at planerne gik, som de skulle. Selv om Jakob ved sine handlinger så ud til at ignorere Guds plan, var Gud stadigvæk med ham. Men Jakob var nødt til at udholde 20 års snyd fra sin svigerfar, først i sit ægteskab, senere mht. sin løn (1 Mos 29,20.23,25,27; 31,7). Alligevel føltes disse mange år, hvor han skulle tjene for sin kone, på forunderlig vis kun som nogle få dage, som svarede til den tid, Rebekka havde forventet, at han skulle være hjemmefra (1 Mos 29,20). Da Jakob besluttede sig for at tage hjem igen, blev han først forfulgt af Laban (1 Mos 31,25-26), dernæst kom Esau imod ham med 400 mand. Begge disse situationer var livstruende, og Gud var nødt til at gribe ind og befri ham; først gennem en drøm til Laban, hvor han blev befalet ikke at skade Jakob (1 Mos 31,24), dernæst personligt gennem en brydekamp med Jakob, hvor Jakob blev gjort til krøbling (1 Mos 32,24-30). Synet af Jakob haltende med en stav i hånden ville have overbevist Esau om, at Jakob ikke var nogen trussel mod ham. Der blev på forhånd sendt gaver, og sammen med den forsigtige måde, Jakob talte på, syntes det at være nok til at læge bruddet mellem de to brødre. Det sidste, vi ser dem foretage sig sammen, er at begrave deres far (1 Mos 35,29), og enhver plan fra Esaus side om at dræbe Jakob efter begravelsen var nu glemt. Til at tænke over Se på al den smerte og lidelse, disse tåbelige valg førte til, både for de uskyldige og de skyldige. Hvordan kan vi lære at tænke, tænke, tænke, før vi handler? 32

6 TORSDAG 14. JANUAR 2016 Josef og hans brødre På samme måde, som Jakob fortjente at blive behandlet værre af sin bror Esau, finder vi en lignende situation i beretningen om Josef og hans brødre. Igen hader brødre hinanden, fordi den ene bliver elsket højere end de andre (1 Mos 37,3-4). Den lange kjortel med de mange farver var ikke lavet af et stribet lagen. Det oprindelige ord betyder, at det var en dyr kjortel, som blev båret af kongelige, og den ville være dækket med rige broderier og farverige udsmykninger, som det ville tage op imod et år at lave. Da Josef så fortalte sine brødre om sine drømme (1 Mos 37,5-11), voksede deres misundelse og had imod ham endnu mere. Ved første anledning lagde de planer om at komme af med ham (1 Mos 37,19-20). Brødrene må have lykønsket sig selv over, hvor let det var at fjerne ham fra deres liv. Men ingen af dem havde nogen ide om, hvordan Gud mange år senere ville bruge denne situation til at frelse dem. 1 Mos 45,4-11 Hvad var den større sammenhæng, som Josef så? Hvad var hans fokus? Tænk over, hvad der mon har fyldt Josefs sind, da han som en ung dreng blev lænket og gik bag en kamel og så over mod højene, hvor hans barndomshjem forsvandt i det fjerne. Dernæst blev han udstillet på slavemarkedet, hvor nysgerrige købere befølte ham og ydmygede ham med deres grundige undersøgelser, før de bød på ham. Mange ville have opgivet deres tro for mindre ydmygelser og lidelser end dette. Josef kunne have valgt at blive bitter og anti-gud; men han valgte i stedet at bevare sin tro midt i denne sindsoprivende kamp, hvor den store strid blev udkæmpet i hans eget liv på en meget dramatisk måde. Han vænnede sig snart til at bo hos en af de mest indflydelsesrige militærpersoner i landet, og med Guds velsignelse opnåede han hurtigt denne mands tillid (1 Mos 39,1-4). Og til sidst blev slaven leder i Egypten. Til at tænke over På trods af de utrolige familiestridigheder, vi bliver vidne til i denne fortælling, og på trods af forræderi og ondskab, ender historien godt. Hvordan kan vi bevare troen og vise en venlig holdning over for andre, når tingene ikke synes at gå så godt for os, som de gjorde for Josef? 33

7 FREDAG 15. JANUAR 2016 Til videre studium Som disse fortællinger tydeligt viser, er tilværelsen her på jorden, midt i den store strid, ikke altid, som vi kunne have ønsket. Da Adam og Eva holdt deres nyfødte børn i deres arme, kunne de fx ikke have forestillet sig, at den ene ville slå den anden ihjel. Zipporas fremtidsplaner, da hun blev gift med Moses, indbefattede helt sikkert ikke det, de endte med at blive. Og tror du, at Leas ægteskab var det, hun som ung pige havde drømt om? Og den unge Jeremias uanset hvilke håb og drømme, han måtte have haft indbefattede de helt sikkert ikke, at han skulle blive udskældt, tugtet og regnet som en forræder i sit eget land. Og tror du ikke, at David og Batseba ville have ønsket en anden fortælling om dem end den, der endte med at blive fortalt (Urias ville utvivlsomt have ønsket det)? Og hvad med Jesus? Han kom selvfølgelig til jorden for at dø; det var hele hensigten. Men fra hans menneskelige synspunkt, den samme menneskelighed, som var født af støv som os, den menneskelighed, som i Gethsemane råbte: Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi (Matt 26,39) som blev pisket, hånet, foragtet og korsfæstet som 33årig, var helt sikkert ikke det, nogen ville have håbet for sin fremtid. Der er ingen tvivl om, at tilværelsen både kan og vil behandle os tarveligt. Dette burde ikke være nogen overraskelse. Hvad kan man vel forvente i en faldet og syndig verden? Paradiset? Edens have er for længst forsvundet. Men den vil komme igen, og når den er det, vil afstanden mellem det, vores tilværelse er nu, og det, den vil blive på det tidspunkt, være uendelig meget større end afstanden mellem det, vi havde håbet på i dette liv, og det vi fik. Spørgsmål til drøftelse 1. Hvad er den afgørende forskel mellem de børn, der bevarede troen på Gud, og dem der ikke følte noget behov for det? 2. Hvordan er det muligt for mennesker i dag at have et positivt syn på fremtiden, når rivalisering og jalousi mellem søskende synes at overmande Guds hensigter for nutidens familier? 3. Hvad kan din kirke gøre for mennesker, som føler sig alene i verden, og hvis tilværelse synes meningsløs og uden værdi? 4. Hvordan kan løftet om evigt liv hjælpe dig til ikke at blive knust af skuffelser, selv om tilværelsen ikke er blevet sådan, som du havde håbet? 34

8 DIALOG TIL SABBATTEN 16. JANUAR 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Prøv i forbindelse med hver enkelt af beretningerne om patriarkerne i 1 Mosebog at identificere nogle af hovedelementer i den store strid, sådan som de viser sig i disse beretninger, fx: - Løftet om en frelser i kvindens afkom, slægt - Udvælgelsen af slægten - Patriarkernes valg og frihed til at vælge - Behovet for forsoning ved et offer - Guds nåde kontra menneskelig selvretfærdighed Lav en liste over nogle af Guds oprindelige velsignelser til mennesker. Sammenfat evt. i kort form de forbandelser, som synden førte med sig for menneskeheden. Uddybende spørgsmål Hvorfor tror du, at Gud i videreførelsen af den slægt, hvori Messias skulle fødes, udvalgte - Noa? - Abraham? - Isak og ikke Ismael? - Jakob frem for Esau? - Juda og ikke Josef? (ikke omtalt i lektien, men alligevel interessant!) Er grundene identiske? Hvordan supplerer de evt. hinanden? - Hvad fortæller de om Gud? Hvordan vil du definere velsignelse? - Hvad er forskellen på velsignelse og held? - Hvordan får vi en velsignelse? Medfødt, ved magi, ved solide bestræbelser...? Forstå det bedre Guds løfter til Abraham i 1 Mosebog 12,1-3 indeholder de første velsignelser siden syndefaldet og de efterfølgende forbandelser. Gud kaldte Abraham og hans efterkommere til at modvirke de forbandelser, synden har ført med sig. Det er også i dag Guds folks opgave, dels ved at vise hen til den Messias, der døde som et offer for al verdens synd, dels ved i sin gerning at kæmpe imod synden og dens følger i menneskelivet, både socialt og i naturen omkring os. 35

9 DIALOG TIL SABBATTEN 16. JANUAR 2016 Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Find fem eksempler fra din dagligdag, evt. fra mediernes verden, på syndens forbandelser. Hvad kan du og jeg gøre for at modvirke dem og bringe velsignelser i stedet? Tæl dine velsignelser. Sig tak til Gud og del dem med andre, hvor du kan. NOTER 36

10 NOTER TIL SABBATTEN 16. JANUAR