Kilde: Interresearch for Cevea Side 1 af 7. 7,3 1,7 24,5 Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke 23,0 43,4

Transkript

1 Side 1 af 7 $QDO\VH)RJKHIWHUODGHU'DQPDUNLNODVVHNDPS 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade København Ø Tlf kontakt@cevea.dk UHWG GXWDOOLJHJDQJHPHQGDQVNHUQHKDU HQGQXLNNHODJWGHQLJUDYHQXGDIGDQVNHUHPHQHUDWGHUIRUWVDWHU EHKRYIRUSROLWLNHUHGHUW UWDOHRPNODVVHNDPS)RJKHIWHUODGHUHW VDPIXQGPHGVW UUHNODVVHVNHORJVWLJHQGHXOLJKHGVRPHQRUPH XGIRUGULQJHUIRUIUHPWLGHQ Anders Fogh Rasmussen erklærede i sin åbningstale i Folketinget som Statsminister, at det valg, der netop havde bragt ham til magten, var et opgør med den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre. Det var et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker, alt efter hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører. Det var et opgør med opdelingen i: Der er dem, og der er os. Det var et opgør med klassekampen. 1 Klassekampen var død, ideologiernes tid var forbi og danskerne levede ikke længere i et samfund med grundlæggende modsætninger. Men syv år senere, hvor Fogh har sagt farvel til dansk politik, er danskerne langt fra enige: 68 % af danskerne mener således, at der er betydelige klasseskel i Danmark. 66,3 % mener ikke, at de er gammeldags og derfor ikke relevante at tale om i dag. Og 61,2 % mener, at der er behov for politikere, der tør tale om klassekamp. i Fortællingen om at alle kan gå fra bistandsklient til bankdirektør, som Fogh udtrykte det, ligner med danskernes egne udsagn en ideologisk myte. 'HUHUEHW\GHOLJHNODVVHVNHOL'DQPDUN 23,0 7,3 1,7 24,5 43,4 1

2 Side 2 af 7.ODVVHVNHOHUJDPPHOGDJVRJGHUIRULNNHUHOHYDQW DWWDOHRPLGDJ 1,8 8,2 35,2 23,7 31,1 'HUHUEHKRYIRUSROLWLNHUHVRPW UWDOHRP NODVVHNDPS 19,0 15,3 4,6 28,0 33,2 Selv hvis man skulle mene, at ovenstående spørgsmål er ledende, er der ikke desto mindre ikke noget, der taler for, at danskerne mener, at klasseskel er et historisk fænomen. Kun 3,1 % erklærer sig helt enige i det omvendte spørgsmål, at der ikke er klasseskel i Danmark i dag, mens 16,7 % erklærer sig delvis enige i det. 9HGEOLYHQGHVRFLDOHVNLOOHOLQMHU Anders Fogh Rasmussen og hans regeringer har ellers gjort hvad de kunne for at introducere et nyt politisk sprog, der ikke anerkender generelle samfundsmodsætninger, men kun sætter det brede flertal op imod utilpassede minoriteter. De har iscenesat sig selv som varetager af det traditionelle, arbejdsomme Danmarks interesser mod arbejdssky elementer, unge ballademagere, religiøse fundamentalister og udenlandske terrorister. Og de har ifølge de fleste politiske kommentatorer haft held hermed. Klassekonflikter har i de fleste politiske kredse og større medier været afblæst i længere tid.

3 Side 3 af 7 Men danskerne opfatter ikke desto mindre klasser som en grundliggende del af samfundets indretning. Lige meget hvordan man spørger positivt eller negativt er det kun et mindretal på mellem 20 og 30 %, der helt eller delvis enige i, at der ikke er klasseskel i Danmark i dag. Og på de mere værdimæssige spørgsmål, om det giver mening at tale om klasseskel i dag og om politikerne stadig bør tale om klassekamp, er det som nævnt også kun et mindretal, der afviser dette. 9HOKDYHUQHWURUPLQGUHSnNODVVHU Afhængt af ens indkomst, uddannelse og hvilket parti, man stemmer på, er der dog forskel på hvordan og i hvilket omfang, man mener, at der er klasseskel i Danmark. Det er eksempelvis mellemindkomstgrupperne, der ser klasseskellene mest tydeligt. De, der tjener mellem og kroner om året, er således dem, der er mest enige i, at der er betydelige klasseskel i Danmark. Det mener 76,9 % af de adspurgte i denne indkomstgruppe, at der er. Det står i forhold til, at det er 44,8 % af dem, der tjener mellem og kroner om året og 40 % dem, der tjener over om året, der gør det. Det er også dem med de højeste uddannelser, der er mindst enige i, at der betydelige klasseskel i Danmark. 56,4 % af de adspurgte med længerevarende uddannelser, er enige i det, mens omkring 73 % dem, der har folkeskolen, gymnasiet eller en kort videregående uddannelse som højeste uddannelsesniveau, mener det. Skellene er mere væsentlige, når der kigges på de partimæssige tilhørsforhold. 11,8 % af SF s, 20 % af Socialdemokraternes og 22,3 % af de Radikales vælgere mener, at det er gammeldags at tale om klasseskel. Det er til gengæld 50 % af de Konservatives, 44,8 % af Venstres, og 33,7 % af Dansk Folkepartis vælgere, der også mener det. Men selv blandt det partis vælgere, der i højest grad finder, at klasseskel er et gammeldags udtryk, er det altså kun halvdelen, der synes det. Der er derudover store flertal blandt Socialdemokraternes, SF s og Dansk Folkepartis vælgere henholdsvis 80,7 %, 75,3 % og 69,3 % der mener, at der er behov for politikere, der tør tale om klassekamp. Blandt de Radikales vælgere er der et lille flertal for det (54,5 %), mens der blandt Venstres (44,5 %) og de Konservatives (30,1 %) er store mindretal, som deler den holdning. %UXJIRUKDQGOLQJ Danskerne mener endvidere, at klasseskellene er blevet øget de senere år, og at der bør gøres mere for at reducere klasseskellene. Således mener 62,8 %, at politikerne bør gøre mere for at reducere klasseskellene og 55,4 %, at klasseskellene er blevet øget i Danmark i de seneste 10 år. Der er altså ikke kun er erkendelse af, at klasseskel findes og ikke er ved at forsvinde, men også et ønske om, at der handles og prioriteres politisk i forhold til dem. SF s og Socialdemokraternes vælgere er mest optaget af, at politikerne skal gøre mere for at reducere klasseskellene. Det mener henholdsvis 85,9 % og 84 % af deres vælgere. Blandt de Radikales er det 72,8 %, hos Dansk Folkeparti 66,2 %, mens det kun gælder 36,9 % af Venstres og 32,7 % af de Konservatives vælgere.

4 Side 4 af 7 3ROLWLNHUQHE UJ UHPHUHIRUDWUHGXFHUH NODVVHVNHOOHQH 21,0 12,6 3,7 29,0 33,7 *HQQHPGHVHQHVWHnUHUNODVVHVNHOOHQHL 'DQPDUNEOHYHW JHW 9,6 14,8 20,3 28,1 27,3.ODVVHVNHOVHVLVWLJHQGHXOLJKHG Danskernes intuitive opfattelse af øgede klasseskel bekræftes af de hårde fakta. Mellem 2001 og 2006, som er det seneste år, der er data for, er den økonomiske ulighed steget hvert år. Den almindelige opgørelse for ulighed, gini-koefficienten, er i perioden steget med 6,6 % fra 21,4 til 22,8. Det skyldes blandt andet, at de rigeste 10 % af danskerne har fået over kr. mere til forbrug i perioden, mens de fattigste 10 % kun har fået omkring kroner mere, begge tal korrigeret for inflation. 2 De senere års udvikling menes som minimum at have fastholdt uligheden, hvor den var i 2006, måske øget den lidt. Faldet i aktie- boligpriser trækker uligheden nedad, mens stigningen i arbejdsløsheden og skattelettelser i både 2008 og 2009 samt de, der følger med den seneste skattereform, trækker uligheden opad. 2 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 30. marts 2009

5 Side 5 af 7 Men uligheden viser sig langt fra kun i de økonomiske muligheder. På uddannelses- og sundhedsområdet er forskellene endnu mere tydelige. En 30-årig mandlig akademiker vil i gennemsnit leve yderligere 49,5 år, mens en jævnaldrende ufaglært arbejder kun kan se frem til 44,7 flere år at leve i. Den ufaglærte bruger derudover i snit kroner på medicin om året, mens akademikeren kun skal af med kroner til det samme formål. Chancen for at et barn, der vokser op i en parfamilie med akademikerbaggrund, gennemfører en ungdomsuddannelse er 13 gange større end hvis barnet boede hos en enlig ufaglært mor på kontanthjælp. Og mange af disse forskelle er rent faktisk blevet øget de seneste årtier. Siden starten af 1980 erne er sandsynligheden for, at unge i risikogruppen ikke får en uddannelse sammenlignet med deres jævnaldrende, således blevet dobbelt så stor. 3.ODVVHNDPSHQI UHVIUDRYHQ De senere år har en række politiske beslutninger gjort, at det danske samfund er blevet mere ulige. Stigningen i den økonomiske ulighed skyldes således primært skatteomlægninger og gevinsten ved at være boligejer. Mens skattelettelserne er en direkte politisk prioritet, kan det øgede afkastet ved ejerboliger siges at være indirekte politisk bestemt. Det er fordi, det delvis er en følge af regeringens introduktion af ejendomsværdiskattestoppet samt indførelse af afdragsfrie lån og lignende. Derudover er det, som det blandet andet er blevet påpeget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i høj grad den nuværende regerings politik, der har været med til at skubbe indvandrere og efterkommere ud i fattigdom. Det skyldes ikke mindst, at mange indvandrere i større grad end etniske danskere står udenfor arbejdsmarkedet, og at det også kun er en lavere andel af dem, der har egen bolig. Regeringens politik har tilgodeset boligejerne og dem, der er inde på arbejdsmarkedet. Det var eksempelvis kun omkring 2 % af de beskæftigede, der levede i fattigdom i 2006, mens det for modtagere af starthjælp og introduktionsydelse var knap 70 %. I 2001 var det omvendt kun 16 % af dem på introduktionsydelse, der levede i fattigdom. 4 Så udlændingepolitikken er åbenlyst selv med til at skabe klasseskel i Danmark. Hvad der dog ofte er endnu mere overset, er hvordan den generelle politiske diskussion i dag føres på en måde, der klart tilgodeser de øverste indkomstgrupper i Danmark. Med den globale konkurrence som altomfattende forklaring, er der blevet etableret en konsensus om, at det danske velfærdssamfund kun kan opretholdes, hvis der gives bedre forhold for investorer, entreprenører og videnarbejdere med høje indkomster. Det afspejler sig i skattepolitikken, hvor marginalskatten er godt på vej ned og procentsatsen for virksomhedsskatterne næsten er blevet halveret over de seneste årtier, samt i uddannelsespolitikken, hvor hensynet til eliteelever er blevet genintroduceret. Alt i alt er det sket et stille skift i dansk politik, der har gjort det mere fordelagtigt at være veluddannet, højtlønnet og i besiddelse af økonomisk kapital eller sagt på en anden måde, del af de øverste klasser. Et skifte, der trin for trin er blevet legitimeret ved argumenter om, at det var nødvendigt, hvis Danmark skulle opretholde sin konkurrenceevne. Da der kun i begrænset omfang er blevet stillet spørgsmål til denne nødvendighed, og da de sociale og fordelsmæssige konsekvenser af sådanne skift ikke er 3 Hvidbog om ulighed, LO, Oktober Hver 7. indvandrer lever i fattigdom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 1. april 2009

6 Side 6 af 7 blevet diskuteret, er der tale om en udvikling, der er udtryk for en klasses begunstigelse overfor en anden. En form for klassekamp fra oven, kan man sige. )RUHVWLOOLQJHQRPGHWNODVVHO VHVDPIXQGHUHQO JQ Danskernes opmærksomhed omkring klasseskellene viser, at store dele af den politiske diskussion de seneste år har været baseret på en løgn. En løgn om at danskerne betragter sig selv som en stor homogen gruppe, der ikke har modsatrettede interesser, og som ikke ønsker at diskutere politik på baggrund af sådan forestillede forskelle. Det er den løgn, der har været grundlaget for, at flere og flere politiske kommentatorer med overbevisning har kunnet påstå, at politik i Danmark i dag kun handler om teknik, fordi der er enighed om de overordnede politiske prioriteter. Men det er der ikke nødvendigvis slet ikke, hvis vælgerne rent faktisk præsenteres for sådanne forskelle. Danskernes optagethed af at der gøres mere for at reducere klasseskellene viser samtidig, at det politiske centrum-venstre har en afgørende mulighed for at føre mere politik på deres egen hjemmebane. Centrum-venstre skal ikke nødvendigvis generobre magten på de borgerliges territorier, men snarere hente den hjem ved at genopfinde sine egne ideer i lyset af de uligheder, forskelle og dynamikker som finanskrisen endegyldigt har blotlagt. Tallene understreger i hvert fald, at sociale forskelle der vel mest ekstremt kommer til udtryk i netop klassebetegnelsen ikke bør være tabu. Forskellene kan iagttages og modsætningerne opleves. Disse forskelle øges, hvis ingen tør tage hånd om dem eller blot italesætte dem. Ovenstående giver endda en indikation af, at det kan være en være en vindersag at gøre det. 0RGHUQHNODVVHNDPS Cevea ønsker LNNH at blæse til klassekamp. I hvert fald ikke i traditionel forstand. Undersøgelsen er ikke et oplæg til at vende tilbage til Karl Marx og fortidens retorik om udbyttere og udbyttede. Det moderne samfund lader sig simpelthen ikke forstå i så simple modsætninger. De nye klasseskel i Danmark har ikke produktionsforhold som deres omdrejningspunkt. De handler derimod om livsmuligheder i langt bredere forstand. Den er heller ikke et oplæg til at skabe en ny blogpolitik fra en rød front. De udfordringer vi står overfor i dag og den kommende tid, vil kræve forskellige bredtfavnende kompromisser. Både NODVVHU og NDPS skal forstås anderledes i dag end de er blevet tidligere. Klasseskellene i dag er ikke to-dimensionelle. Der er flere og relevante modsætninger på så forskellige områder som økonomi og kultur og i forhold til den offentlige administration. Og indenfor hvert område er der flere lag end blot en under- og overklasse. Men at betegne disse forskelle som klasseskel er stadig relevant, da det understreger det magtaspekt, der er på spil i opdelingen i sådanne grupperinger, i hvordan de reproduceres, og i hvilke muligheder, man har i dem. Samtidig skal den politiske kamp langt fra kun føres på barrikaderne, som et oprør mod de øverste lag, men snarere tages i dialogisk form i forhold til hvordan den negative sociale arv kan minimeres, hvordan eliters politisk bestemte privilegier kan begrænses, og hvordan fællesskabet kan styrkes. Cevea ønsker at gøre op med det tabu, som klasser og klassemodsætninger er blevet til. Vi skal turde tale om klassemodsætninger og stigende ulighed på en meget mere direkte måde end det har været tilfældet hos centrum-venstre partierne de senere år. Modsætningerne findes og trives i bedste velgående. De eksisterende klassemodsætninger vil kunne blive styrket og fastholdt, hvis vi ikke tør tale om de reelle problemer og modsætninger, som vi ser i Danmark i dag. Det drejer sig særligt om forskellene på sundheds- og uddannelsesområdet, men mere og mere også i forhold til

7 Side 7 af 7 danskernes forbrug af kultur. Skellet mellem de, der fast følger henholdsvis TV3 s Paradise Hotel og DR2 s Smagsdommerne, synes således kun at stige. Forhåbentlig kan de ovenstående tal, der viser danskernes interesse i stadig at beskæftige sig med klassemodsætninger, i sig selv gøre op med det tabu, de er blevet til. For man må spørge, hvem der vinder ved, at ingen tør tale om klasseskel i Danmark? Ikke de svageste grupper, der i forvejen har sværest ved at varetage sine interesser. Og heller ikke fællesskabet som helhed. Heldigvis er der dog et udgangspunkt i befolkningen for at tale om disse forskelle, og for at gøre det mere idépolitisk og med en stærkere centrum-venstre profil. <GHUOLJHUHRSO\VQLQJHU Notatet er udarbejdet af Kristian Weise, analyseleder for Cevea. Yderligere spørgsmål vedrørende notatet kan rettes til: Jens Jonathan Steen, direktør for Cevea, jjs@cevea.dk, tlf Kristian Weise, analyseleder for Cevea, kwe@cevea.dk, tlf i.ruwrpphwrghq Analyseinstituttet Interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 30. marts 3. april Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. For at øge incitamentet til at deltage i undersøgelsen, kunne respondenterne deltage i lodtrækningen om 2x2 biografbilletter til Nordisk Films biografer samt et Supergavekort á 500 kr. Efter endt dataindsamling er der renset ud for de besvarelser, som ej er fuldendte. I alt har deltagere 1036 afgivet en fuld besvarelse. Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn og alder i forhold til tal fra Danmarks Statistik ( Samtidig er der blevet vejet på valgresultatet fra 2007 ( Svarmulighederne $QGHWSDUWL6WHPWHLNNH6WHPWHEODQNW+DYGHLNNH VWHPPHUHWog 9LOLNNHVYDUHhar dog vægten 1Data er repræsentativ på disse variable. Efter at data er blevet vejet er antallet af besvarelser 1145.