BYGDER. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1. Tal om Grønlands bygder 1999

Transkript

1 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BYGDER Bygdestatistikkens formål Denne publikation er et resultat af landsstyrets beslutning i 1994 om, at Grønlands Statistik i samarbejde med Landsstyrets Sekretariat/ Økonomisk Politisk kontor hvert år udarbejder en statistik til belysning af vilkårene i Grønlands bygder. Dette ønske skal ses i sammenhæng med det arbejde, der i de seneste år er etableret omkring fremme af udviklingen i bygderne. Ifølge Hjemmestyrets udviklingsplan for bygderne har der fra 1996 til 1999 været afsat 170 millioner kroner årligt til investeringer i eksisterende bygder. Publikationen Tal om Grønlands Bygder udkom første gang i 1996 og har til formål at stille data til rådighed for de, der måtte ønske at beskrive eller analysere forholdene i Grønlands bygder. Det foreliggende materiale har flere målgrupper. For det første er det hensigten, at bygdestatistikken skal kunne anvendes både lokalt i bygder og kommuner samt centralt i hjemmestyreregi. For det andet er publikationen baseret på en målsætning om, at det statistiske materiale skal kunne bruges i såvel det politiske arbejde herunder i samfundsdebatten som i en administrativ, planlægningsmæssig sammenhæng. Grønlands Statistik har i 1999 nedsat en baggrundsgruppe for bygdestatistikområdet. Gruppen består af repræsentanter fra en række offentlige og private institutioner, som løbende er i berøring med forholdene i bygderne. Formålet med baggrundsgruppen er at inddrage såvel brugere som dataleverandører i planlægning og evaluering af publikationer, med henblik på fortsat at udvikle statistikken på bygdeområdet. Grønlands Statistik skal i den sammenhæng rette en tak til baggrundsgruppen samt andre enkeltpersoner og administrative enheder, der har bidraget til fremstillingen af nærværende udgave af Tal om Grønlands Bygder. 1. Valgkredse og administrative forhold Tabel 1.1 Valgkredse for bygdebestyrelser, bosteder i valgkredse samt bygder, der indgår i bygdestatistikken Reglerne for etablering af en bygdebestyrelse er fastlagt i Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 1 af 5. januar 1999 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer. En bygdebestyrelse kan oprettes ved lokalvalg, såfremt en anmodning herom fremsættes af den pågældende kommunalbestyrelse. Det er dertil en betingelse, at mindst 30 mennesker året forud for valget er registreret som bosiddende i det berørte bygdeområde. Der sættes i bekendtgørelsen ingen øvre grænse for antallet af indbyggere i en bygd. Bekendtgørelsen indeholder en optegnelse over de valgkredse, hvori der skal afholdes valg til bygdebestyrelser. Der anføres i alt 55 valgkredse, som i nogle tilfælde også omfatter mindre bosteder, fx fåreholdersteder. Tabel 1.1 giver en oversigt over de 55 valgkredse, bosteder indenfor valgkredsene samt de 59 bygder, der inddrages som bygder i Grønlands Statistiks bygdestatistik 1. Af de 55 valgkredse med bygdebestyrelser, nævnt i Hjemmestyrets bekendtgørelse, er de 54 inkluderet i bygdestatistikken. Valgkredsen Upernaviarsuk i Qaqortoq kommune omfatter udelukkende en række fåreholdersteder og er ikke inddraget. De 59 bygder inddraget i bygdestatistikken har alle status som valgkredse, pånær 5. Disse er Tus-saaq, Naajaat, Nutaarmiut (Upernavik kommune), Ikkatseq (Ammassalik kommmune) og Uunarteq (Illoqqortoormiut kommune). Ikkatseq er dertil ikke nævnt i bekendtgørelsen som et bosted omfattet af en valgkreds. Side 1

2 1.2 Kompetenceoverførsler fra kommuner til bygder Oversigt over kompetenceoverførsler fra kommuner til bygdebestyrelser Uddelegering af opgaver, kompetence og ressourcer til bygdebestyrelserne er en igangværende proces i Grønland. I henhold til Landstingslov nr. 20 af 3 nov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv. (gældende fra 1. januar 1995), også kaldet Styrelsesloven, kan kommunerne vælge at overføre kompetence til bygdebestyrelserne. Idag varetager flere bygdebestyrelser således en række administrative opgaver indenfor vedligeholdelse af lokal infrastruktur og tilvejebringelse af offentlige serviceydelser. I det følgende bringes en oversigt over de ansvarsområder, der pr. 1. januar 1999 var helt eller delvist overdraget til bygdebestyrelserne i 6 af Grønlands 17 kommuner. Formålet med oversigten er ikke at redegøre for den specifikke fordeling af kompetence og ansvar, men i stedet at give et foreløbigt indblik i de typer af opgaver, der i nogle kommuner udlægges til bygdebestyrelserne. Oversigten er baseret på data indhentet fra kommunerne af Landsstyrets indenrigskontor. Der foreligger oplysninger om følgende kommuner: Nanortalik Bygdebestyrelsernes opgaver indenfor vedligeholdelse, drift og tilvejebringelse af serviceydelser er relateret til følgende: servicehuse, fodboldbaner og lossepladser; dag- og natrenovation. Bygdebestyrelserne råder dertil over et antal mandetimer, bevilget af fællesudvalget. De lokale erhvervsråd kan inddrages af bygdebestyrelserne i lokale aktiviteter, fx erhvervsprojekter, men finansiering må ske via fællesudvalget. Narsaq Bygdebestyrelsernes opgaver indenfor vedligeholdelse, drift og tilvejebringelse af serviceydelser er relateret til følgende: vejanlæg, venteskure, forbrændingsanlæg og servicehuse; renholdelse, snerydning og brandvæsen. Qaqortoq Bygdebestyrelserne i denne kommune er overdraget kompetence indenfor det sociale område. Denne kompetence inkluderede i 1992 følgende (der foreligger ingen nye oplysninger for 1999): Bygdebestyrelsen kan bevilge op til kr. Kontorlederen kan bevilge enkeltudgifter op til kr. i samråd med socialchefen eller afdelingslederen. Kontorlederen kan selvstændigt bevilge enkeltudgifter op til kr. I øvrige forhold beslutter bygdebestyrelsen i samarbejde med den lokale administration på linie med ovennævnte, således at bygdebestyrelsen overtager socialudvalgets funktioner fx begravelseshjælp, ansættelser og afskedigelser af institutionspersonale. Socialudvalget skal løbende holdes orienteret. Undtaget er tvangsmæssige foranstaltninger for børn og unge. Disse skal fortsat gennem socialudvalget til beslutning. Nuuk Overførsel af kompetence fra teknik- og miljøudvalget Bygdebestyrelsernes opgaver indenfor vedligeholdelse, drift og tilvejebringelse af serviceydelser på teknik og miljø-området er relateret til følgende: Veje, trapper, broer, grøfter, pontonbroer, beddinger, brætmarkeder og fangsthytter; Snerydning, oprydning af udendørsarealer, dag- og natrenovation, hunde- og katteaflivning, samt drift af fællesværksteder; 1 Valget af de 59 bosteder, der indgår som bygder i bygdestatistikken, er bestemt af opdelinger foretaget indenfor befolkningsstatistikken på Grønlands Statistik. Side 2

3 Overførsel af kompetence fra arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget Bygdebestyrelserne varetager indenfor dette område den daglige forvaltning af bygdernes arbejds- og erhvervsmæssige anliggender indenfor de rammer, der er fastlagt fra kommunalt hold. Bygdebestyrelsernes administrative opgaver er relateret til følgende områder: beskæftigelsesfremme, udarbejdelse af månedlig statistik over bygdens ledige, drift af lokal arbejdsformidling, herunder kontrol af arbejdskrafttilgang, samt varetagelse af ESUsager; erhvervsfremme og erhvervsplanlægning indenfor turisme, rensdyr- og fårehold, landbrug samt fangst og fiskeri. Overførsel af kompetence fra socialudvalget Bygdebestyrelserne varetager indenfor dette område den daglige forvaltning af bygdernes sociale anliggender indenfor de rammer, der er fastlagt fra kommunalt hold. Bygdebestyrelsernes administrative opgaver er relateret til følgende områder: offentlig hjælp, herunder hjælp til børn og unge, hjemmehjælp og ældreforsorg, dagpasningstilbud, børnetilskud, underholdsbidrag, handicapforsorg, boligbørnetilskud, samt boligsikring; administration i samarbejde med socialforvaltningen af kommunale ejendomme og institutioner indenfor socialsektoren; Bygdebestyrelserne kan derudover indstille forslag til socialudvalget om anlægsprojekter indenfor det sociale område. Overførsel af kompetence fra kultur- og undervisningsudvalget Bygdebestyrelserne har ingen beslutningsmæssig- eller økonomisk kompetence på dette område. De varetager den daglige forvaltning af bygdernes kulturelle og undervisningsmæssige anliggender indenfor de rammer, der er fastlagt fra kommunalt hold. Opgaverne løses i samarbejde med skole- og fritidsnævnet, samt skoleledere og voksenundervisningsledere og er relateret til følgende områder: forvaltning af tjenestefri i folkeskolen, i henhold til intern instruks; godkendelse af fag, fastsættelse af hold og ansættelse af undervisere til fritidsundervisning for børn, unge og voksne; godkendelse af fritidsforanstaltninger for børn og unge, herunder fritidsklub; bevilling af tilskud til kulturelle formål; erhvervsuddannelser og erhvervsvejledning; kontakt til sundhedsvæsen vedr. skole- og tandlægeordninger. Maniitsoq Overdragelse af kompetence på teknik- og miljøområdet Bygdebestyrelserne er overdraget opgaver indenfor vedligeholdelse, drift og tilvejebringelse af serviceydelser på følgende områder: offentlige bygninger, herunder kommunens lokale kontorbygning, skoler og daginstitutioner. Bygdebestyrelserne er ansvarlige for at holde bygningerne i god stand både indog udvendig. Dog er rengøring af skolebygninger ikke uddelegeret; lokale skindbehandlingsfaciliteter; dag- og natrenovation, hvor bygdebestyrelserne er overdraget budget-, regnskabsmæssigtsamt juridisk ansvar; pontonbroer, hvor bygdebestyrelserne også har det fulde ansvar. Overdragelse af kompetence på det sociale område Bygdebestyrelserne er overdraget følgende administrative opgaver: lokal fordeling af social- og boligydelser. Kommunens socialudvalg har det endelige ansvar på området, og fordelingen skal følge de kommunale retningslinier; tilsynsførelse med det lokale fritidsnævns fordeling af foreningstilskud; indstilling til boligselskabet INI A/S om tildeling af boliger til boligsociale formål; afgivelse af garantierklæringer til INI om betaling af udgifter ved tildeling af boliger til boligsociale formål; Side 3

4 vurdering af ansøgninger og opgaver forbundet med det sociale udvalgs godkendelse af plejeforældre; fordeling af bevillinger til hjemmehjælp inden for budgettets rammer. Dette sker efter forudgående behovsvurdering foretaget af bygdebestyrelsen, som på dette område har beslutningskompetence; bevilling af børnetilskud. Bygdebestyrelsen har beslutningskompetence. Bygdebestyrelserne i Maniitsoq skal hvert år senest den 1. april sende budgetoplæg med budgetbemærkninger til økonomisk forvaltning og senest 1. februar sende regnskabsbemærkninger. Bestyrelsen kan foretage budgetomlægninger indenfor gældende regler ved indberetning til økonomisk forvaltning. Kangaatsiaq Overdragelse af kompetence på teknik- og miljøområdet Bygdebestyrelserne er overdraget opgaver indenfor vedligeholdelse, drift og tilvejebringelse af serviceydelser relateret til følgende områder: veje, broer, trapper, servicehuse, fælleshuse og indkvarteringshuse; dag- og natrenovation, terrænpleje, snerydning, offentlig rengøring samt skadedyrsbekæmpelse. Bygdebestyrelserne varetager dertil indenfor teknik- og miljøområdet en række konkrete serviceringsopgaver, herunder: betjening og rådgivning, formulering af administrative skrivelser, samt regningsudskrivelser; indstilling af sager til politisk behandling, og formidling af information til de lokale borgere. Overdragelse af kompetence indenfor arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Bygdebestyrelserne varetager følgende opgaver: styring af kommunale bevillinger til mandetimer, materialeindkøb og driftsaktiviteter; regningsudskrivelser og indrapportering til kommunens lønkontor om udbetaling af lønninger; løbende kontrol med arbejdssøgende personer i bygden; stempling og udbetaling af takstmæssig hjælp samt offentlige overførselsindkomster mv.; sikring af dokumentation ved udbetaling af feriepenge; bistand til formulering af kursustilmeldinger og ansøgninger (herunder til AMU); indberetninger om regnskab til de kommunale myndigheder. 2. Trafik- og infrastruktur Tabel 2.1 Havneanlæg og isfri anløbsperioder Tabel 2.1 viser karakteristika for bygdernes havneanlæg. Anlæggene er benævnt med de gamle betegnelser skonnert kaj, kutter kaj, anløbsbro og pontonbro, og under disse er anført anlæggets frontlængde i meter. Afgørende for et havneanlægs brugsmuligheder er vanddybden. Et skib på 90 meter kan lægge til ved en kajfront på 5 meter, såfremt vanddybden er tilstrækkelig og de fornødne fortøjningsmuligheder på land for og agter er tilstede. Under 2 meters vanddybde betyder normalt, at der kun kan lægges til ved højvande. Det kan forsinke og fordyre godsforsyningen til bygderne. Der er ikke sket ændringer i bygdernes havneforhold siden sidste opgørelse i Den højre søjle i tabel 2.1 viser den meget varierende længde af den isfrie periode. Alluitsup Paa kan normalt besejles året rundt, men storisen kan genere sejladsen fra sidst i januar til sidst i juli. Jo længere man bevæger sig mod nord, jo kortere er den isfrie periode. Siorapaluk i Qaanaaq Kommune har således en isfri periode på kun 2 måneder. Tabel 2.2 Antal helikopterafgange og passagerer fra bygderne Tabel 2.2 viser antal helikopterafgange og passagerer fra bygderne i 1995, 1996, 1997 og Grønlands Lufthavnsvæsen driver 11 heliporte og 42 helistop, sidstnævnte hovedsageligt beliggende i bygderne. Lufthavnsvæsenet er ansvarlig for den operationelle drift af pladserne, dvs. lufttrafik-, vejrobservations-, brand- og rednings-, vinter- og brændstoftjeneste. Grønlandsfly driver rutetrafik på de fleste bygder. Helikopterflåden består hovedsagligt af Bell-212 og der er anlagt helistop i flertallet af Grønlands bygder. Side 4

5 Mulighederne for befordring via skibstrafik har indflydelse på antallet af passagerer, der vælger lufttransport. Således foregår en stor del af helikoptertrafikken på Østkysten og i de nordligste bygder på Vestkysten, hvor mulighederne for sejlads er mest begrænsede. Den store stigning i antal afgange og passagerer i 1998 skyldes, at helistoppet i Kulusuk er nedlagt og de anførte tal er indhentet fra Kulusuk Flyveplads, hvor opgørelsen også inkluderer ruteafgange til Ammassalik. Tabel 2.3 Telekommunikation og bygder tilsluttet Bygde Bank Systemet Stigning i telefonabonnementstæthed Tabel 2.3 viser som noget nyt bygdernes telekapacitet, ISDN abonnenter samt BBS konti. Pr. 1. januar 1999 var der telefonabonnenter i Grønlands bygder. Internetabonnementer er steget til i alt 124 og der er i alt 9 ISDN forbindelser. Telefonabonnementtætheden udtrykker antallet af abonnenter pr. 100 indbyggere. Pr. 1. januar 1999 var tætheden i bygderne i gennemsnit 0,34 eller 34 abonnementer pr. 100 indbyggere. Dette er en stigning i forhold til forrige år, hvor tætheden blev opgjort til 0,22. Pr. 1. marts 1999 var 47 bygder tilsluttet Bygde Bank Systemet, BBS, med i alt BBS konti. Dankortsystemet anvendes ikke online i de fleste bygder. 3. Befolkningsudvikling og husstandenes sammensætning Figur 1 Befolkningen i bygder opdelt efter kommunetilhørsforhold pr. 1. januar i 1979, 1989 og Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Betydelig befolkningsfremgang i Upernaviks bygder Tabel 3.1 Bygdebefolkningen 1. januar 1989 til 1. januar 1999 Figur 1 viser befolkningstallet i bygderne pr. 1. januar 1979, 1989 og 1999, fordelt på de enkelte kommuner. Den største befolkningsfremgang i bygderne har fundet sted i Upernavik, mens mindre stigninger kan observeres i Uummannaq, Kangaatsiaq, Ilulissat og Narsaq. Et flertal af bygder har imidlertid oplevet en befolkningsnedgang. Dette gælder i Ammassalik og Illoqqortoomiut, Qaanaaq, Aasiaat, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Qaqortoq og Nanortalik. I de resterende bygder har indbyggertallet været stabilt men lavt. I absolutte tal findes den største befolkning bosat i bygderne i Nordvestgrønland. Tabel 3.1 giver en mere detaljeret oversigt over udviklingen i indbyggertallet i de enkelte bygder. Det fremgår, at den samlede befolkning i bygderne er faldet fra personer i 1989 til personer i Til sammenligning er det totale indbyggertal i Grønland i samme periode vokset fra i 1989 til i I dag udgør bygdebefolkningen omkring 17 pct. af Grønlands samlede befolkning. Den største bygd pr. 1. januar 1999 var Alluitsup Paa i Nanortalik kommune med 500 indbyggere. Den næststørste bygd var Kangaamiut i Maniitsoq kommune, hvor indbyggertallet var 486. De mindste bygder var Tussaaq i Upernavik kommune og Ikkatseq i Ammassalik kommune med henholdsvis 1 og 3 indbyggere. Det skal her nævnes, at data vedrørende disse små bygder af diskretionshensyn vil blive udeladt eller slået sammen med henholdvis Kuummiut og Naajaat. Side 5

6 Tabel 3.2 Gennemsnitsalderen, pr. 1. januar 3 bygder tæt på affolkning Tabel 3.3 Aldersfordelingen 1. januar 1999 i procent Tabel 3.2 viser gennemsnitsalderen i de enkelte bygder samt gennemsnitsalderen for alle bygdeindbyggere. Gennemsnitsalderen er fra 1995 til 1999 steget fra 26 til 30 år efter en forholdsvis stabil periode fra 1989 til 1995, hvor gennemsnitsalderen i bygderne var 26 år. Syd for Sisimiut kommune har befolkningen i bygderne en højere gennemsnitsalder end i de øvrige kommuner, mens bygderne i Sisimiut, Kangaatsiaq og Upernavik har en forholdsvis lavere gennemsnitsalder. Der skal gøres opmærksom på, at gennemsnitsalderen i bygder med få indbyggere ofte vil udvise betydelige udsving selv ved få ændringer i befolkningssammensætningen, fx efter fødsler eller dødsfald. Eksempler på sådanne udsving kan findes i bygder som Tussaaq, Ikkatseq og Uunarteq, der har en samlet befolkning på kun 13 personer. Det kan i øvrigt aflæses af tabellen, at gennemsnitsalderen i de tre mindste bygder er steget til 44 år i 1998, i takt med gradvis affolkning siden sidst i 1980 erne. Tabel 3.3 viser bygdebefolkningens aldersfordeling i procent. I almindelighed kan bygderne karakteriseres ved en relativt stor andel børn og unge: 14 pct. af den samlede bygdebefolkning er under 6 år, 36 pct. er under 17 år og 40 pct. er under 20 år. For Grønland som helhed var 34 pct. yngre end 20 år pr. 1. januar Pr. 1. januar 1999 tilhørte 51 pct. af befolkningen i bygderne aldersgruppen mellem 20 og 59 år, mens 6 pct. var 60 år eller derover. Tabel 3.3 giver også et indtryk af forskelle i aldersfordelingen bygderne imellem. Blandt bygder med en relativt stor andel af indbyggere over 60 år finder man fx Qassimiut i Qaqortoq kommune, Qassiarsuk i Narsaq kommune, Arsuk i Paamiut kommune samt Oqaatsut og Ilimanaq i Ilulissat kommune. Modsat udgør befolkningen over 60 år i Siorapaluk (Qaanaaq), Narsarsuaq (Narsaq), Sarfannguit (Sisimiut) og Isortoq (Ammassalik) kun 2-3 pct. Mens børn under den skolepligtige alder generelt udgør ca. 14 pct. af den samlede befolkning i bygderne, andrager denne gruppe omrking 20 pct. i bygderne Saarloq (19 pct.); Itterajiviit (20 pct.) og Uunarteq (22 pct.) Andelen af 0-5 årige er omvendt lav i Napasoq (6 pct.) og Akunnaaq i Aasiaat kommune (7 pct.) samt i Qassimiut (8 pct.). Tabel 3.4 Forsøgerbyrden 1. januar 1987, 1993 og 1999 Stigende forsørgerbyrde Tabel 3.5 Aldersfordelingen Kvindeunderskud Tabel 3.4 viser forsørgerbyrden i bygderne januar 1987, 1993 og Forsørgerbyrden er et teoretisk begreb, der findes ved at sætte andelen af børn og ældre de forsørgede i forhold til arbejdsstyrken, dvs. andelen af befolkningen mellem 15 og 59 år. Såfremt gruppen af forsørgede og arbejdsstyrken er lige store, vil forsørgerbyrden være lig 100. Hvert individ i arbejdsstyrken skal dermed forsørge én person udover sig selv. En stigende forsørgerbyrde indikerer, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen er faldende i forhold til andelen af børn og ældre. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der i gruppen af ældre ofte vil være personer, som bidrager til husholdningen, fx ved deltagelse i fangst- og fiskeri. På samme måde kan pensionsindtægter udgøre en væsentlig indtægtskilde for den enkelte husholdning og indgå i den lokale økonomi. Forsørgerbyrden for alle bygder under ét var pr. 1. januar Der var i alt personer i bygderne tilhørende arbejdsstyrken og tilhørende gruppen af forsørgede. I forhold til 1993 er forsørgerbyrden i 1999 øget fra 60 til 71. Bygder med størst forsøgerbyrde er i 1999 Qassimiut (106), Niaqornaarsuk (98), Naajaat (96) og Illorsuit (93). Tabel 3.5 viser antal kvinder pr. 100 mænd i henholdsvis 1987, 1993 og For bygderne under ét ses, at kvindeunderskuddet blandt årige er blevet mere udtalt fra 82 kvinder pr. 100 mænd i 1987 til 70 kvinder i Indenfor gruppen fra år var der i kvinder pr. 100 mænd, mens tallet i 1999 var steget til 87 kvinder. For de enkelte bygder især de mindste kan tallene ændre sig meget fra år til år. Tabellen viser, at der kan være stor forskel også bygderne imellem. For de årige er kvindeunderskuddet mest udtalt i Akunnaaq (Aasiaat) og Ammassivik (Nanortalik), når Tussaaq og Ikkatseq undtages. For de årige er kvindeunderskuddet mest udtalt i Ittaajimmiut og Uunarteq (begge Illoqqortoormiut). Tabel 3.6 Husstande og husstandsstørrelse pr. 1. januar 1999 Tabel 3.6 viser antal husstande og husstandsstørrelser pr. 1. januar I samtlige bygder har man pr. 1. januar 1999 registreret hustande mod i Dette er et fald på 37 husstande. Pr. 1 januar 1999, hvor den samlede befolkning i bygderne udgjorde personer, var den gennemsnitlige husstandsstørrelse på 3,4 personer. Side 6

7 Tabel 3.6 giver dertil et indtryk af variationer i husstandsstørrelse bygderne imellem. Bygderne i de sydlige kommuner er kendetegnet ved at bestå af forholdsvis mange små husstande, mens det modsatte gør sig gældende i bygderne på nordvestkysten. Specielt bygderne i Upernavik kommune har mange husstande med over 4 personer. Alluitsup Paa (Nanortalik) og Kangaamiut (Maniitsoq) har flest husstande med henholdsvis 176 og 158 husstande. Det er vigtigt igen at understrege, at hvis der findes under 50 husstande i en given bygd, er en sådan beskrivelse meget følsom over for kvaliteten i data-registret samt for enkelte ekstreme værdier. 4. Bygnings- og boligforhold I forhold til forrige år er kategorien uoplyste boliger i bygder medtaget i tabellen. Denne kategori omfatter boliger i bygder, som ikke kan udspecificeres til bestemte bygder, men kun placeres indenfor kommunegrænser. Der skal derfor udvises påpasselighed ved sammenligninger over tid. Tabel 4.1 Antal rum i boliger samt gennemsnitlig areal pr. bolig Tabel 4.1 viser antal rum i boliger samt gennemsnitligt areal pr. bolig. Pr. 1. januar 1999 var der registreret boliger i Grønlands bygder (det tilsvarende tal for 1998 var 3.335). Tabellen viser endvidere boligerne fordelt efter antal beboelsesrum. Der mangler oplysninger om boligens antal rum for 865 boliger. Blandt boliger med kendt antal rum er der flest boliger med 2 (1.026 boliger) eller 3 (828) beboelsesrum. I arealberegningen indgår hele boligarealet, altså med køkken og evt. bad. Det gennemsnitlige boligareal i bygderne var 54,1 kvadratmeter med de største arealer registreret i Kitsissuarsuit (77,4), Ikerasaarsuk Kangaatsiaq (67,9) og Qeqertarsuatsiaat (66,7), samt nogle af de mindste i Saarloq og Siorarpaluk (44,5 kvadratmeter). Tabel 4.2 Boligernes alder pr Tabel 4.3 Kirkernes alder og antal pladser 1999 Tabel 4.4 Servicehusenes, anlægsplaner, alder og funktioner pr Tabel 4.5 Sundhedsmæssige faciliteter og personale pr ud af 44 normerede sundhedsmedhjælper stillinger er besat Tabel 4.2 viser boligernes alder. Af de i alt boliger i bygderne foreligger der oplysninger om boliger. Heraf er ca. 43 pct. bygget inden for de seneste 20 år og 22 pct. inden for de seneste 10 år. I Igaliku (Narsaq), Oqaatsut (Ilulissat), Kuummiut (Ammassalik.) og Uunarteq (Illoqqortoormiut) er over 70 pct. af boligerne med kendt alder ældre end 30 år. Tabel 4.3 viser kirkernes alder og antal pladser. Der er en kirke i næsten alle bygder. I forhold til forrige års oplysninger er der ikke sket nybygninger eller større renovationer af bygdekirkerne. For de kirkebygninger, der er blevet restaureret, er det restaureringsåret, som ligger til grund for aldersberegningen. Tabel 4.4 viser servicehusenes funktioner, der typisk inkluderer bad- og vaskerifaciliteter, men også kan omfatte fx en systue, værksted til sten- og benslibning, skindbehandling, uldbehandling og opholdsrum. En del servicehuse er bygget sammen med andre funktioner såsom bygdekonsultation, som i Igaliku, Niaqornaarsuk, Nuugaatsiaq og Kullorsuaq; filialkontor, som i Itilleq og Sarfannguit; produktionsanlæg, som i Napasoq, Saqqaq og Nuugaatsiaq; børneinstitution, som i Ikerasak; eller butik, som i Uunarteq. Der er planlagt opførelse af servicehuse i Saarloq, Upernavik Kujalleq og Kangersuatsiaq i Servicehuset i O- qaatsut får faciliteter til bad, vask, skindbehandling, husflid, sløjd, og stenslibning i Servicehuset i Eqalugaarsuit har fået systue. Tabel 4.5 giver en oversigt over bygdernes sundhedsmæssige faciliteter i form af kombinerede konsultationer/boliger samt bygdekonsultationer kombineret med servicehuse eller andre offentlige bygninger. I 32 bygder findes en kombineret konsultation/bolig og i 25 bygder er bygdekonsultationen kombineret med et servicehus eller anden offentlig facilitet. Bygderne Itterajiviit og Uunarteq har ingen sundhedsfacilitet. Tabellen giver dertil en oversigt over antallet af sundhedsmæssige faciliteter med direkte faxadgang. I alt har 26 bygdesundhedsfaciliteter egen fax, ud af 59 bygder. Endelig er antal normerede stillinger anført. I år er det muligt at anføre de normerede stillinger, samt hvilke der er besat og med hvem, de er besat. Pr er 42 ud af i alt 44 normerede sundhedsmedhjælperstillinger besat. Heraf er kun 18 stillinger dog besat af sundhedsmedhjælpere, mens de øvrige er bemandet af medicindepotforvaltere (23) samt en enkelt fødselsmedhjælperske. Alle medicindepotforvalter- samt 10 ud af 11 sygeplejerskestillinger i bygderne er besat. I de største bygder udøves den sundshedsfaglige myndighed af en Side 7

8 sygeplejerske, i mindre bygder af en sundhedsmedhjælper og i de mindste bygder af en medicindepotforvalter. Medicindepotforvalteren har typisk gennemgået et kortvarigt sundhedsfagligt kursus. Tabel 4.6 Antal KNI-bygninger og alder 1999 Tabel 4.6 er en oversigt KNI s bygninger, butikker, handelsforvalterboliger, kontorer, lagre mv. i bygderne. Tabellen angiver KNI-bygningernes antal og gennemsnitlige alder. Der fandtes i bygderne pr. 1. januar 1998 i alt 63 KNI-butikker med en gennemsnitlige alder på 35 år. Dertil ejede KNI 52 handelsforvalter boliger med en gennemsnitsalder på 41 år, samt 34 kontorbygninger og 123 lagerbygninger. Den ældste registrerede KNI-bygning er et pakhus i Ilimanaq, Ilulissat kommune, opført i 1741 og dermed 257 år gammel. Alderen på KNI s bygninger i bygderne er beregnet ud fra opførelsesåret; dog efter moderniseringsår i de tilfælde, hvor en sådan har fundet sted. Det skal bemærkes, at der ikke er vægtet for bygningernes alder eller areal. Et større antal bygninger, eksempelvis ældre og/ eller små lagerbygninger er således ikke nødvendigvis et tegn på dårligere faciliteter. Materialet stammer fra bygningsfortegnelsen udarbejdet af KNI Pilersuisoq A/S. Tabel 4.7 Elforsyning i bygderne Store forskelle i elproduktionspris Tabel 4.7 giver en oversigt over bygdernes elforsyning. Udviklingen i effektforbruget i bygderne betyder, at det jævnligt er nødvendigt at øge de enkelte bygdeelværkers kapacitet. Der er planlagt kapacitetsforøgelse på 2 elværker i 1999, udskiftning af 3 elværker i 1999/2000, samt 7 renoveringsopgaver på ledningsnettene i Udbygningen af elværkerne skete især i perioden For 16 år siden var der således elektricitet i godt halvdelen af bygderne. Elektriciteten bliver typisk produceret for 2-3 kr. pr. kilowatt. Heri er ikke medregnet forrentning og afskrivning. Men der er meget store forskelle på produktionsprisen. I bygderne Attu, Ilimanaq og Innaarsuit kan elværkerne producere for henholdsvis 0,96 kr., 1,07 kr. og 1,16 kr. pr. kilowatt. For en enkelt bygd, Oqaat-sut, er prisen helt oppe på 12,15 kr. og den næst dyreste pris findes i Uunarteq, hvor prisen pr. kilowatt er 10,75. Bygderne Kitsissuarsuit, Kangersuatsiaq, Tasiusaq (Nanortalik), Moriusaq og Itterajivit ligger prismæssigt væsentligt over gennemsnittet på 2,75 kr. Angivet år er årstallet for første elforsyning i den pågældende bygd. Angivet kapacitet er angivet ved aggregatstørrelser i elværkerne i 1998, dvs. inklusive reservekapacitet. Tal for produktionen (prod.) indikerer produktion i 1997 udregnet i MWh. Elværkets egetforbrug er ikke fratrukket. Angivet pris er prisen pr. produceret kwh i Udregnet som udgifter/ produktion. (For Ilulissat er det 1995-tal). Angivne planer er udbygningsplaner for elforsyningen i henhold til finansloven for Tabel 4.8 Vandforsyning Vandforsyningsproblemer i nordgrønland Tabel 4.8 giver en oversigt over bygdernes vandforsyning. Før 1980 havde stort set ingen bygder helårsvand. I dag er der i alt 47 helårsvandforsyninger og 149 tappesteder. Tappesteder ved henholdsvis vintervandtank og omvendt osmose-anlæg er i tabellen medregnet som taphuse. Meget få huse har indlagt vand, og flere steder har man problemer med at fremskaffe vand nok. Flere bygder har sommervandledning, men i bygder uden offentlig helårsvandforsyning er det stadig almindeligt, at husholdningerne selv må hente deres vand fra en kilde, elv eller sø og om vinteren smelte is. De største problemer med tilvejebringelse af drikkevand eksisterer i bygderne i Upernavik, Qaanaaq og Illoqqortoormiut kommuner. Ud af de 15 bygder i disse kommuner har kun 4 bygder beliggende i Upernavik kommune indlagt helårsvand. Stort set samtlige bygder syd for Uummannaq kommune har indlagt helårsvand. Side 8

9 5. Erhvervsstruktur og beskæftigelse Grønlands Statistik har bedt alle bygdebestyrelser oplyse, hvorledes arbejdsstyrken var fordelt på hovederhverv i deres bygd pr. 1. januar Se spørgeskema vedlagt som bilag. Arbejdsstyrken defineres her som summen af personer i beskæftigelse samt arbejdsløse i alderskategorien 15 til 59 år. Tabel 5.1 viser bygdebestyrelsernes tal. Tabel forklaring: (1) Fiskeri, fangst og landbrug eller andre relaterede erhverv (2) Nærings- og nydelsesmiddel industri - indhandling, bearbejdning af fisk og fangst mv. (3) Forsyning - el-, vand- og varmeforsyning, forbrænding mv. (4) Bygge og anlæg - tømrer, murer, maler, blikkenslager mv. (5) Handel mv. - KNI-butikken, kioskmedarbejder, grill mv. (6) Service - transport, post, tele mv. (7) Offentlig service - offentlig administration, undervisning, sundhed, hjemmehjælp mv. (8) Turisme (9) Modtagere af takstmæssig hjælp (10) Arbejdssøgende (11) Difference Tabel 5.1 Beskæftigelse fordelt på erhverv pr pct. af arbejdsstyrken modtager takstmæssig hjælp Det fremgår af tabel 5.1, at fiskeri, fangst og landbrug generelt er de vigtigste erhverv i bygderne. Indenfor de bygder, der er inddraget i undersøgelsen, er personer eller ca. 25 pct. af arbejdsstyrken ifølge bygdebestyrelserne beskæftiget indenfor disse erhverv. De næstvigtigste erhverv for beskæftigelsen findes indenfor offentlig service samt i fiskeindustrien med en beskæftigelse på henholdsvis 791 og 666 personer eller ca 14 pct. og 12 pct. af arbejdsstyrken. Kun 21 personer eller under 1 pct. af arbejdsstyrken er beskæftiget indenfor turisme. Turisme må dog formodes at udgøre en biindindtægt for en del familier. 504 personer eller ca. 9 pct. af arbejdsstyrken i bygderne angives pr. 1. januar 1999 at modtage takstmæssig hjælp og 228 personer eller ca. 4 pct. af arbejdsstyrken var arbejdssøgende. Det fremgår, at modtagere af takstmæssig hjælp ikke nødvendigvis er arbejdssøgende. Dette kan skyldes, at personer midlertidigt står udenfor arbejdsmarkedet som følge af sygdom eller barsel. Dertil kan der være tale om fx sæsonbestemt mangel på jobsøgningsmuligheder i bygderne. Kolonnen difference på i alt eller ca. 23 pct. af arbejdsstyrken viser den andel af befolkningen, der er under uddannelse, modtagere af førtidspension o.l. Differencen er udregnet ved at trække summen af registrerede fra den samlede arbejdsstyrke. Det skal bemærkes, at differencen for 12 bygders vedkommende er negativ. Dette kan være forårsaget af forskelle i opgørelsestidspunkter; sæsonudsving i befolkningstallet i bygderne; registrering af de samme personer under flere erhvervskategorier; eller at fangere og fiskere udenfor aldersintervallet for arbejdsstyrken 15 til 59 år alligevel er blevet registreret som beskæftigede. Det skal understreges, at data om beskæftigelse og ledighed er indhentet gennem spørgeskemaer udsendt til bygdekontorerne. Dette kan give en vis usikkerhed. Dels vil de opgjorte værdier i et vist omfang være baseret på lokale skøn foretaget af myndighederne i bygderne. Dels vil de summerede værdier for beskæftigelse og ledighed kunne variere over tid som følge af forskelle i opnåede svarprocenter fra år til år. Data skal af disse årsager tages med et vist forbehold. Tabel 5.2 Antal fiskefartøjer og slædehunde Til belysning af de øvrige erhvervsforhold er bygdebestyrelserne blevet bedt om at oplyse antallet af fiskefartøjer samt slædehunde og andre hunde i bygderne pr. 1. januar Disse oplysninger er opsummeret i tabel 5.2. Det fremgår, at antallet af joller og kuttere var hhv og 166 foruden 50 andre fartøjer. Antallet af slædehunde er samt 587 hundehvalpe. Som følge af manglende data må det formodes, at antallet af hundehvalpe er en del større end tabellen viser. Der er dertil indhentet tal om hundeholdet i bygderne syd for hundedistrikterne, hvor der i alt er registereret 149 hunde. Heraf må en del formodes at være fårehunde. Det skal understreges, at disse tal ikke umiddelbart kan sammenlignes med forrige års tal, idet antallet af besvarelser fra bygdebestyrelserne på dette punkt har været forskellige i 1997 og Side 9

10 Tabel Indhandling i bygder fordelt på arter Tabellerne viser indhandlinger af både fisk, sæl og hval i bygderne i Tallene er foreløbige. Tabellerne viser, hvilke arter, der er indhandlet samt hvilke bygder, der er indhandlet i. Hvor en art eller bygd ikke er angivet i tabellerne betyder det, at indhandling ikke har fundet sted. Eksempelvis er der ikke indhandlet krabber i bygderne og derfor figurerer denne art ikke i tabellerne. Det skal bemærkes, at der ikke foreligger statistiske oplysninger om værdien af ikke- indhandlede fisk og fangstdyr, som i stedet er blevet anvendt direkte i husholdningen eller afhændet privat. Tabel 5.3 viser indhandling af fisk, sæl-, hval- og isbjørnekød i bygderne. Tabel 5.4 viser indhandling i bygderne af henholdsvis sælskind, skind af isbjørn og ræv samt indhandlet antal fugle. Der blev i 1998 i alt indhandlet for godt 55,4 mio. kr. til bygdernes indhandlingsanlæg. Heraf var de 2,8 mio. kr. indhandlings- eller istilskud. Indhandlingen af hellefisk alene tegner sig for over 30,7 mio. kr., mens værdien af indhandlet sæl- og hvalkød beløber sig til kr. Tabel 5.5 til 5.14 viser de indhandlede mængder af fisk fordelt på arter og bygder. Tabellerne omhandler arterne: fjeldørred, fjordtorsk, helleflynder, lodde, rødfisk, skolæst, stenbidder, torsk, havkat og hellefisk. Tabel 5.15 viser den samlede indhandling af fisk fordelt på bygder. Bygderne i Uummanaq kommune har i 1998 indhandlet fisk for i alt 14,3 mio kr. Tabel 5.16 viser indhandling af sæl- og hvalkød i kg fordelt på bygder. Tabel 5.17, 5.18 og 5.19 viser indhandling af sælskind fordelt på henholdsvis grønlandssæl, netside og øvrige sælarter fordelt på bygder. 6. Skole og uddannelse Tabel 6.1 Bygdeskoler Mangel på uddannede lærere Tabel 6.1 indeholder en oversigt over antal elever og lærere på skolerne i Grønlands bygder. Der findes undervisningsmuligheder i alle Grønlands bygder. I een bygd kan man gå i skole længere end til 9. klasse: Kangaamiut har og 11. klassetrin. I 4 bygder er der kun mulighed for undervisning fra klasse. Lidt over 60 pct. af underviserne i bygderne, 169 ud af 275, er timelærere. Det er især i nordog østgrønlandske skoler, at der mangler uddannede lærere i bygderne. I tabel 6.1 er undervisende lærerstuderende kategoriseret som timelærere. Tabellen viser, at der i skoleåret 1998/99 var i alt elever tilmeldt bygdeskolerne. Dette er 5 elever mere end skoleåret før. Hertil kommer 18 elever på fåreholderstederne i Nanortalik- og Qaqortoq kommuner, som modtager hjemmeundervisning. Gennemsnitlig klasse kvotient er 8,0 Eleverne er fordelt på 228 klasser med i gennessnit 8 elever pr. klasse. I de offentlige skoler i Uunarteq, Ikkatseq samt Tussaaq var ingen elever registreret i 1998/ Indkomstforhold Tabel 7.1 Skattepligtige husstandsindkomster i 1997 Bygdebefolkningen tjener 8 pct. af Grønlands indkomster De skattepligtige indkomster omfatter de samlede års indtægter fratrukket de ligningsmæssige fradrag eller standardfradrag. De ligningsmæssige fradrag er for eksempel renteudgifter, børnebidrag og udgifter i forbindelse med personlig erhvervsudøvelse. Indkomstopgørelserne er dannet på grundlag af oplysninger fra de kommunale ligningsmyndigheders slutopgørelser. Det fremgår af tabel 7.1, at de totale skattepligtige indkomster i bygderne udgjorde ca. 439 mio. kr. i De samlede skattepligtige indkomster udgjorde i samme periode for hele Grønland 5,5 mia. kr. Bygdebefolkningen, der udgør 17 pct. af befolkningen, tegner sig dermed for 8 pct. af de samlede skattepligtige indkomster. Tabel 7.1 viser, at den gennemsnitlige årlige husstandsindkomst i bygderne i 1997 var kr. Alle bygder pånær to ligger i Upernavik kommune over gennemsnittet, mens bygderne i Qaanaaq og Illoqqortoormiut kommuner gennemgående ligger under. Side 10

11 8. Offentlige investeringer og driftsudgifter Tabel 8.1 Hjemmestyrets planlagte fordelte investeringer Tabel 8.2 Bygdeinvesteringer Tabel 8.1 viser Hjemmestyrets planlagte investeringer fordelt på de enkelte bygder for Tabel 8.2 viser en samlet opgørelse over bygdeinvesteringerne i 1996 fordelt på hovedområder. Tallene er fra Landskassens regnskab På grund af omlægning af hjemmestyrets anlægsdatabase kan der ikke gives nyere oplysninger for Hjemmestyrets investeringer i årene 1997 og Disse oplysninger forventes at ligge klar kort efter årsskiftet. Side 11

12 Bilag: Spørgeskema til bygdebestyrelsen i 1999 Spørgsmål 1: Arbejdsstyrken For at belyse erhvervsforholdene i bygden er vi interesserede i at vide, hvor stor arbejdsstyrken er, dvs. hvor mange der er i beskæftigelse, samt hvor mange, der er arbejdsløse og søger arbejde (sp. 2) pr. 1 januar Personer, der er beskæftiget indenfor flere af disse grupper, skal henføres til den gruppe, hvorfra de oppebærer den højeste indkomst. Vi er helt præcis interesseret i at vide, hvor mange i aldersgruppen mellem 15 og 59 år, der pr. 1. januar 1999 kan henføres til følgende grupper: Hovederhverv Kvinder Mænd I alt 1. Fiskeri og fangst, landbrug 2. Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3. Forsyning 4. Bygge- og anlægsvirksomhed 5. Handel mv. 6. Service 7. Offentlig service 8. Turisme Ad 1: Fiskeri, fangst, fåreavl, gartneri, landbrug mv. Ad 2: Indhandling, bearbejdning af fisk og fangst, bager, vodbinder, systue mv. Ad 3: El-, vand- og varmeforsyning, forbrænding mv. Ad 4: Tømrer, murer, maler, rørlægger, elektriker o.a. bygge/anlægs virksomhed. Ad 5: KNI-butikken, kioskmedarbejder, restauration, grill mv. Ad 6: Taxa, transport, post, TELE mv. Ad 7: Renholdning, offentlig administration, undervisning, sundhed, hjemmehjælp, dagpleje, vuggestuer, kateket mv. Ad 8: Outfitter, hotel, vandrehjem mv. Spørgsmål 2: Arbejdsløshed Vi vil gerne vide hvor mange, der modtager takstmæssig hjælp under arbejdsløshed og hvor mange der iøvrigt anses som arbejdssøgende efter lønnet arbejde. Arbejdsløse Kvinder Mænd I alt Modtager takstmæssig hjælp Arbejdssøgende efter lønnet arbejde Spørgsmål 3: Antal fiskefartøjer Hvor mange fiskefartøjer var hjemmehørende i bygden pr. 1. januar 1999 fordelt på joller og kuttere, samt eksempelvis hvor mange trawlere var indregistreret i bygden? Fartøjstype Joller Kuttere Andet Antal Spørgsmål 4: Antal hunde Hvor mange slædehunde og andre hunde fandtes i bygden pr. 1. januar 1999? Antal slædehunde Andre hunde Side 12

13 Spørgsmål 5: Antal ældreboliger Hvor mange ældreboliger fandtes i bygden pr. 1. januar 1999, og hvor mange af disse var beboet pr. 1. januar 1999? Ældreboliger I alt i bygden Heraf beboede Antal Spørgsmål 6: Børnepasning Hvor mange er beskæftiget med børnepasning pr. 1. januar 1999 i bygden? Børnepasning Kommunal Privat Vuggestue og børnehave Dagpleje Spørgsmål 7: Overnatningskapacitet Hvor mange rum og senge rådes der over til udlejning? Bed and breakfast skal forstås som logi og morgenmad. Overnatningskapacitet Rum Senge Hotel Vandrehjem Bed and breakfast Kommunal mv. Spørgsmål 8: Erhvervsregistrering Grønlands Statistik er i gang med at opbygge et erhvervsregister og vil derfor gerne have oplyst hvor mange selvstændige erhvervsdrivende og hvilke der findes i bygderne. Virksomhedens / ejers navn Erhverv Telefon/Fax Tabeller Grundet pladshensyn er tabellerne placeret umiddelbart efter den grønlandske tekst. Tabellerne er dobbeltsprogede. Side 13