Advokat, lic.jur. John Peter Andersen. Del og helhed. Om ingrediensskader og komponentskader i produktansvarsretten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Advokat, lic.jur. John Peter Andersen. Del og helhed. Om ingrediensskader og komponentskader i produktansvarsretten"

Transkript

1 Advokat, lic.jur. John Peter Andersen Del og helhed Om ingrediensskader og komponentskader i produktansvarsretten Mangelsansvar efter købeloven og erstatningsansvar efter dansk rets regler om produktansvar er to ganske forskellige ansvarskategorier. Det kan have overordentlig vidtrækkende betydning for de implicerede parter, om en skadessituation skal bedømmes efter mangelsreglerne eller efter produktansvarsreglerne. Ansvarsbedømmelsen er forskellig, erstatningsopgørelsen er forskellig, forældelsesreglerne er forskellige, og i en række tilfælde med udenlandske parter er tilmed værnetingsreglerne forskellige. Den ansvarlige parts forsikringsdækning vil ofte afhænge af, om forholdet rubriceres som en mangel ved det leverede produkt eller ydelse, eller som en produktskade. En række meget vanskelige tilfælde opstår, når den solgte genstand blandes sammen med eller på anden måde indgår som en bestanddel i køberens færdigvare. Er genstanden en ingrediens, skal skaden på færdigvaren som udgangspunkt bedømmes efter køberettens mangelsregler. Er genstanden derimod en komponent, skal skaden på færdigvaren som udgangspunkt bedømmes efter produktansvarsreglerne. I artiklen drøftes sondringen mellem køberet og produktansvar og den problemfyldte sondring mellem ingrediens- og komponenttilfælde, dels i lyset af et par utrykte retstilfælde, som har sat problemet på spidsen, og dels ud fra en række analytiske synspunkter, der kan tjene som hjælpekriterier ved sondringens gennemførelse i praksis. 1. Produktansvar og mangelsansvar Det er en fast grundsætning i produktansvarsretten, at skade, der rammer selve det defekte produkt, ikke omfattes af produktansvaret. Grundsætningen er lovfæstet direkte i produktansvarsloven 2, stk. 2, 2. punktum, men gælder også uden for produktansvarsloven - som jo alene omfatter personskader og forbrugertingsskader - og dermed for produktansvar i forholdet mellem erhvervsdrivende (1). Grundsætningen er i virkeligheden selve skelstenen i grænsedragningen mellem det erstatningsretligt funderede produktansvar og det køberetlige mangelsansvar. Produktansvar er kendetegnet ved, at et defekt produkt forårsager skade på noget andet end sig selv. Dåseleverpostejen indeholder pølseforgiftningsbakterier og slår forbrugeren ihjel. Smøreolien er uden smøreegenskaber og ødelægger bilmotoren. Airconditioneringsanlægget i en etageejendom overopheder på grund af en elektronisk styringsfejl og forårsager brandskade på bygningen. Fryseanlæggets termostat virker ikke, hvorved frostvarerne tør op og går i forrådnelse. Produktansvar kan

2 forekomme i utallige skikkelser, men de centrale begrebskendetegn er de samme: produktet har en eller anden egenskab, som det henset til produktets påtænkte eller forventelige brug ikke bør have, og denne egenskab er årsag til et skadesforløb (2). Produktansvaret omfatter såvel aktiv befordring af et skadesforløb som manglende effektivitet til standsning af et skadesforløb. Modgiften virker ikke, og patienten dør. Ildslukkeren virker ikke, og branden kan ikke slukkes. Også her er der produktansvar. Derimod er det blot forsinkede produkt ikke defekt. Modgiften når ikke frem, og patienten dør. Dette skyldes imidlertid ikke en egenskab ved produktet, men ved produktets levering. Strømsvigt, hvorved strømmen udebliver, er ikke en defekt ved elektriciteten. Hvis modgiften ankommer i utilstrækkelig mængde til at redde patienten, kan der efter omstændighederne blive tale om produktansvar, men ellers må ansvaret for manglende mængder i sådanne tilfælde bedømmes som forsinkelse med en del af varen. Det vil bero på mængdens betydning for produktets specielle brugsegnethed. En ildslukker, der leveres kun halvt fyldt op, er defekt, hvis den manglende påfyldning efter en normal brandteknisk målestok gør ildslukkeren ude af stand til at bekæmpe en gennemsnitlig lænestolsbrand. Det køberetlige mangelsansvar er i modsætning hertil kendetegnet ved, at fejlen ved produktet ikke forvolder skade på noget andet end produktet selv. Den nye barbermaskine virker ikke på grund af en defekt i et af maskinens mikrorelæer. Dette er en køberetlig mangel. Skaden begrænser sig til selve den genstand, hvori defekten forefindes. Men breder skadesforløbet sig - barbermaskinens fejl bevirker, at metaldelene på barbermaskinens kabinet bliver strømførende og slår brugeren ihjel - kommer produktansvaret ind i billedet. Det gør betragtelig forskel, om forholdet skal betragtes efter de køberetlige mangelsregler eller efter reglerne om produktansvar. Mangelsansvaret har som hovedregel kun en levetid på 1 år efter genstandens overgivelse, jfr. købelovens 54. Produktansvar, der er at betragte som et erstatningsansvar uden for kontrakt - se U Ø og U H - forældes efter den almindelige 20 års regel efter Danske Lov og efter 1908-lovens 5 års regel, medmindre der er tale om produktansvar omfattet af produktansvarsloven, hvor forældelsen bestemmes af henholdsvis en 3 års regel og en 10 års regel. Det er en særlig finesse ved produktansvarslovens 14, stk. 1, at den udvider 3 års reglen til også at gælde for produktansvar efter de almindelige erstatningsregler uden for loven, d.v.s. culpareglen (3). Denne regulering af produktansvaret er den almindelige. Det må ikke overses, at der på en række særlovsområder meget vel kan være specialregler med betydning for erstatningskrav, der hidrører fra en produktskade - arbejdskadeloven, patientforsikringsloven, lov om erstatning for atomskader, lov om erstatning for lægemiddelskader m.fl.

3 2. Sammensatte produkter Grænsedragningen mellem produktansvaret og mangelsansvaret som bestemt ved omfanget af skadesforløbet virker ved første øjekast simpel, men den gemmer i virkeligheden på nogle ganske indviklede problemer. Det første problem ligger i, at de fleste genstande er sammensatte - de består af en samling af løsdele og råvarer. Skønt køberen af barbermaskinen kun kan gøre et mangelsansvar gældende over for sælgeren, hvis barbermaskinens eneste fejl er, at den ikke virker, men iøvrigt ikke volder skade, så vil producenten af barbermaskinen, der jo til syvende og sidst stilles over for mellemhandlerens regreskrav, have betydelig interesse i at videreføre sit ansvar til leverandøren af den defekte underkomponent, ikke mindst hvis der er tale om en serieskade, som bevirker, at titusindvis af barbermaskinerne lider af samme gennemgående fejl. Omkostningerne ved hjemkaldelse og udbedring - for slet ikke at tale om tabet af markedsstatus som følge af et miskrediteret produkt - kan være meget betydelige og i yderste fald helt ødelæggende for en uheldig virksomhed og dens produkt. Om skaden alene har ramt selve den defekte genstand eller andet og mere end denne genstand afhænger af, hvad man har købt. Ifølge justitsministeriets bemærkninger til produktansvarsloven fra 1989 gør det ingen forskel for forbrugerens retsstilling, at han kan påvise, at en skade på den købte genstand har sin direkte årsag i en defekt underkomponent (4). Man kan tænke sig, at den nye bil har kørt upåklageligt hele det første år efter købet, men kort efter udløbet af 1 års fristen udbrænder bilen totalt som følge af en fejl i det elektriske kørelys (5). Sælgeren kan ikke længere gøres ansvarlig efter købeloven; og ifølge bemærkningerne til produktansvarsloven kan bilejeren altså heller ikke gøre sælgeren ansvarlig for skaden på bilen efter produktansvarsloven. Bilen og kørelysaggregatet hørte sammen ved salget, og skaden har derfor alene ramt selve det defekte produkt, bilen. Det er et spørgsmål om denne opfattelse uden videre er fuldt forenelig med den direktivbestemte ordlyd af produktansvarslovens 2, stk. 1, hvorefter produktbegrebet dækker enhver løsøregenstand "...uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom". Affattelsen af loven er omtrent parallel med kildebestemmelsen i produktansvarsdirektivet (85/374EØF) artikel 2, der benytter ordvalget "...selv om genstanden indgår som en fast bestanddel i en anden løsøregenstand eller i en fast ejendom". I den engelske version hedder det: "...even though incorporated into another movable or into an immovable". Lægges den anførte opfattelse imidlertid ikke til grund, bryder den traditionelle og velindarbejdede sondring mellem køberetligt mangelsansvar og produktansvar i alvorlig grad sammen, eftersom mangler ved sammensatte produkter i langt de fleste tilfælde netop lader sig henføre til en eller flere fejlbehæftede underbestanddele. Hvis dette skulle bane vej

4 for et krav mod leverandøren af det samlede produkt, ville købelovens 1 års forældelsesregel ikke skænke leverandøren megen beskyttelse. Da produktansvarsdirektivet ikke har tilsigtet nogen forskydning af grænsedragningen mellem kontraktsretten og erstatningsretten, må man antage, at den anførte opfattelse giver en dækkende beskrivelse af retstilstanden. Til gengæld spærrer opfattelsen ikke for det produktansvar, som køberen af bilen retter mod producenten af kørelyset samt mod de med denne hæftende mellemhandlere, alt forudsat, at defekten kan spores tilbage til producenten. Denne mulighed for at forbigå sælgeren af helhedsproduktet og udsøge sig den ansvarlige kilde til den defekte underkomponent ligger helt på linie med EU-direktivets indledende betragtninger om, at "...enhver, der har andel i produktionsprocessen, skal kunne gøres ansvarlig, for så vidt som et færdigt produkt eller et delprodukt af et sådant eller et leveret materiale lider af en defekt...". 3. Ingredienser og komponenter Sondringen mellem ingredienser og komponenter er bestemmende for grænsedragningen mellem produktansvar og mangelsansvar i de tilfælde, hvor det skadevoldende produkt forvolder skade på det helhedsprodukt, hvori det indgår. Det siger sig selv, at køberen af en råvare, der totalødelægger køberens færdigvareproduktion på grund af en defekt i råvaren, og hvor køberen er afskåret fra at gøre ansvar gældende mod sælgeren på grund af 1 års reglen i købelovens 54, har stærk interesse i at betragte skadesforløbet ud fra et produktansvarssynspunkt for derved at berede vejen for et krav mod sælgeren. Købelovens 54 spærrer kun for mangelsansvar, ikke for produktansvar. Det gælder en køber af emballage til småkager, der ødelægger småkagerne på grund af afsmag (U H, der afgjordes som en mangelssag) eller en køber af emballage til laks, som mener, at laksen har lidt skade på grund af emballagen (U Ø, der afgjordes som en produktansvarssag, men hvor det ikke fandtes godtgjort, at laksen havde lidt skade). Læren om ingrediens- og komponentskader docerer her, at hvis den defekte del er en ingrediens, skal skadesforløbet bedømmes alene efter købeloven, og der er ikke mulighed for at rejse krav baseret på produktansvar. Er delen derimod en komponent, kan produktansvarsreglerne benyttes (6). Denne problemstilling må ikke blandes sammen med den typiske situation, at færdigvaren forvolder skade på køberen eller på trediemand, der derefter retter et produktansvarskrav mod sælgeren eller producenten af færdigvaren, der dernæst må søge regres mod leverandøren af den enkeltbestanddel i færdigvaren, som bærer skylden for den skadevoldende defekt: trappestigen bryder sammen under forbrugeren, og stigefabrikanten må svare erstatning til skadelidte. Da sammenbruddet skyldes svage svejsninger på grund af anvendelse af svejsetråde med materialefejl, som fabrikanten

5 har købt hos sin underleverandør, kan han gøre regres mod underleverandøren for den til skadelidte betalte erstatning. Ingrediens- og komponentproblemet befatter sig derimod med, om stigefabrikanten, der nu har et usælgeligt lager stående af stiger med ikke-brudsikre svejsninger, kan trænge igennem med det synspunkt, at den defekte svejsetråd har forvoldt skade på stigerne, således at der foreligger et produktansvar til forskel fra et mangelsansvar, der jo meget vel kan være faldet for 1 års reglen i købelovens 54, hvis svejsetråden har ligget på lager hos stigefabrikanten inden ibrugtagning. Ifølge gældende teori skal sondringen mellem ingredienser og komponenter navnlig foretages ved, om den til færdigproduktet tilførte bestanddel udgør en sådan væsentlig, integreret og teknisk/økonomisk uadskillelig del af det fremstillede produkt, at det ikke lader sig gøre at sondre mellem skaden på selve den fejlbehæftede delleverance og det øvrige produkt, hvori den indgår (7). I U H væltede en hegnsmur som følge af mangler ved murstenene. Der forelå et ingredienstilfælde. Er den fejlbehæftede underleverance derimod en teknisk/økonomisk udtagelig del af helhedsproduktet, foreligger der en komponentskade. I U H rustede lågene til nogle glas med asparges og ødelagde indholdet. Dette var et komponenttilfælde. De underliggende betragtninger bag ingrediens- og komponentlæren hviler på flere tankeled, der spænder over et bredt betragtningsspektrum. I den ene ende af spektret - det rene ingredienstilfælde - kan det noteres, at visse råvarer i den grad smelter ind i færdigvaren, at der efter fremstillingsprocessen består en sådan identitet mellem råvaren og færdigvaren, at det skadevoldende produkt og det skadelidte produkt er at betragte som en enhed. Stålet, der udvalses til stålplader, der er udsat for hurtig korrosion på grund af underlødigt stål; cementen, der er forurenet med fremmedstoffer, således at de facadeelementer, som cementen udstøbes til, fremstår misfarvede (8). I sådanne tilfælde er det ikke træffende at sige, at et defekt produkt har voldt skade på noget andet end sig selv. Dette andet er i et og alt produktet selv, blot i en anden skikkelse. Helheden er summen af delene. Hvis vandet er mikrobeinficeret, er isterningerne, der frembringes ved frysning af vandet, det også. Men vandet forvoldte ikke skade på et andet produkt, for isterningerne er blot en anden fremtrædelsesform af vandet. Skaden på isterningerne derved at de er kassable - optøning og sterilisation eller udskiftning af vandet er nødvendig - begrunder ikke et produktansvarskrav, men et køberetligt mangelskrav. Dette må - som før nævnt - ikke forveksles med, at sælgeren af isterningerne, f.eks. en restauratør, der stilles over for produktansvarskrav som følge af forgiftning hos gæsterne i restauranten, naturligvis kan videreføre dette ansvar til leverandøren af vandet efter sædvanlige regresregler, herunder produktansvarslovens 11, stk. 3. Det karakteristiske for det rene ingredienstilfælde er, at den skadevoldende bestanddel udgør færdigvarens råmateriale.

6 Fra dette yderpunkt bevæger ingredienstilfældet sig ind mod en blandingssituation, hvor den skadevoldende ingrediens kun er en enkelt af flere, måske talrige delelementer i færdigproduktet, men hvor ingrediensen alligevel indgår som en med færdigvaren sammensmeltet underbestanddel eller i en høj grad af forening med færdigvaren. Krydderierne opløses i den færdige madvare; additivet, der skal skåne bilmotorens indre sliddele, blander sig med benzinen; brandhæmningsvæsken, der skal gøre flysæderne brandsikre, absorberes i stoffibrene. I den anden ende af spektret møder man det rene komponenttilfælde. Her er den skadevoldende bestanddel alene koblet sammen med det færdige produkt uden at være integreret i færdigproduktet: det eksplosionsfarlige batteri, der driver den ledningsfrie boremaskine; den lækkende bundventil til olietanken; kølerdækslet med for højt sikkerhedsåbningstryk, der kan medføre udstrømning af varmt vand og damp i bilens kabine (9). Der er tale om en glidende skala frem for en skarp sondring. Teoriens udsagn om de tekniske og økonomiske adskillelsesmuligheder for underbestanddelen som en ledetråd for, om underbestanddelen er en ingrediens eller en komponent, er praktiske hjælpekriterier, der skal belyse sværhedsgraden ved en frigørelse af den skadevoldende bestanddel fra færdigproduktet. Teknik og økonomi går imidlertid ikke altid hånd i hånd. Realiteten er, at det i mange tilfælde vil være teknisk problemløst at udtrække - eller neutralisere - den skadevoldende ingrediens i færdigproduktet, men at det økonomisk set ikke vil være nogen farbar vej. Et parti underbeklædning behandlet med kemikalier, der viser sig allergifremkaldende, vil blive kasseret fremfor ombehandlet. Tilsvarende vil det i mange tilfælde være teknisk gennemførligt at udskille den skadevoldende komponent fra færdigproduktet, men også her kan økonomien tale afgørende mod en sådan fremgangsmåde; det er billigere at kassere lommeregneren til små 100 kroner end at udskifte en identificeret defekt elektronisk underkomponent i et af dens diminutive kredsløbskort. I den moderne industriproduktion har automatiseringen sænket stykprisen på det enkelte produkt så dramatisk, at en manuel udbedring vil være økonomisk urentabel i forhold til at kassere det fejlbehæftede produkt og erstatte det med et nyt. Alligevel er der ingen tvivl om, at retspraksis har været lydhør for teorien i synspunktet om den principielle adskillelsesmulighed, når forholdet mellem en skadevoldende del og den skadelidte helhed skal klassificeres som enten en produktskade eller en mangel og dermed lede frem til enten erstatningsretligt baseret produktansvar eller køberetligt mangelsansvar, jfr. navnlig den i note 8 nævnte kommentar til dommen i U H. Adskillelsessynpunktet er også adopteret rent i en utrykt VLD af (B ), hvor skaden skyldtes et forbindelsesrør i et fjernvarmesystem - et medierør - der på grund af fabrikationsfejl gav anledning til udsivende vand. Retten fandt, at medierøret ikke var en uadskillelig bestanddel af den monterede

7 rørledning, idet medierøret havde kunnet udtages af rørledningen efter endelig montering. Skaden på medierørets omgivelser ansås derfor omfattet af produktansvaret. 4. Skadesbegrebet Problemet kan dog også betragtes i et andet lys. Man kan anskue spørgsmålet som et fortolkningsproblem om skadesbegrebet. Det skyldes, at det forekommer begrebsmæssigt mindre nærliggende at anskue en negativ tilstand som værende udtryk for en skade, når de negative følgevirkninger ikke har frigjort sig som en fra skadeskilden manifest sluttilstand. Den erstatningsretlige betragtningsmåde på et skadesforløb sigter i sin typiske form på et forløb, der udvikler sig som en begivenhedskæde begyndende med skadesårsagen, fra hvilken en eller flere destruktive effekter udgår og som hidfører skade på personer eller ting inden for skadesårsagens aktionsradius. I ingrediens- og komponentsituationen er dette procesforløb så at sige ikke udfoldet, men ligger stille som en indbygget tilstand i færdigproduktet. Stigerne er ikke brudsikre som følge af de dårlige svejsninger. Det viser sig først, når man står op på dem. Der er ikke endnu indtrådt en realskade i form af en fysisk forandring af negativ karakter. For en umiddelbar betragtning bliver analysen nemt stående ved et rent mangelssynspunkt. Det er mangelssynspunktet, synes det, som stigefabrikanten må påberåbe sig over for sin leverandør af svejsetråden. Der er ikke indtrådt nogen skade, kan det hævdes, men kun et almindeligt formuetab i form af en værdiforringelse af færdigproduktet. Tanken om at begrænse skadesbegrebet til at excludere den art forringelsestilstande for færdigvaren har navnlig interesse for det forsikringsselskab, som har tegnet produktansvarsforsikring for leverandøren af den ringe svejsetråd. Hvis det kan hævdes, at produktet grundet en defekt har forvoldt skade på stigen, er man som udgangspunkt i en sædvanlig produktansvarssituation med deraf flydende dækning under forsikringen. Hvis det derimod kan hævdes, at skaden ikke er en skade, men blot et almindeligt formuetab som følge af en mangel, der hører hjemme i køberetten, er forsikringen i sikkerhed mod udbetalingskrav. Det er just denne situation - problemet med at sondre mellem det køberetlige mangelsansvar og det erstatningsretlige produktansvar og problemet med at afgrænse skader over for tab - som man ville til livs med de nye standardbetingelser for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring fra 1987 (10). 5. Ingrediens- og komponentklausulen i standardbetingelserne for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring Den nye særlige ingrediens- og komponentdækning, der findes i standardbetingelsernes 3, stk. 4, skulle gøre op med de vanskelige problemer med at afgøre, om der er sket skade på

8 færdigvaren på grund af ingrediensen eller komponenten, og - i bekræftende fald - drage en sikker sondring mellem den dækningsberettigede skade på færdigvaren og den ikke dækningsberettigede skade på selve det defekte produkt - ingrediensen eller komponenten. Ingrediens- og komponentdækningen dækker med den dækningssum, som man har aftalt med forsikringsselskabet i policen. Dækningsbestemmelsen har følgende ordlyd: "Forsikringen dækker sikredes ansvar for skade på eller tab vedrørende ting, a) som sikredes produkt eller ydelse er gjort til en del af, er opblandet eller indarbejdet i, sammenføjet med, benyttet til emballering af eller på anden måde forbundet med, b) som sikredes produkt eller ydelse er oparbejdet til, benyttet til oparbejdelse af eller foder for, c) som sikredes produkt eller ydelse benyttes til fremstilling, bearbejdning eller anden form for behandling af. Dækning ydes i de i litra a-c nævnte tilfælde, hvad enten der foreligger en skade som angivet i stk. 1 eller et formuetab som angivet i stk. 3, 1.pkt., under de i øvrigt i stk. 1 nævnte betingelser, men kun med den herfor i policen særskilt angivne dækningssum. Dækningen er begrænset til sikredes ansvar for det direkte tab forbundet med, at en fremstillet eller bearbejdet ting - på grund af sikredes produkt eller ydelse - må kasseres, repareres, er blevet dyrere at fremstille eller bearbejde eller mindre værd. Dækning ydes kun for den fremstillede eller bearbejdedes tings værdiforringelse, de yderligere fremstillings- eller bearbejdningsomkostninger eller selve reparationsudgiften. Andre omkostninger eller tab, herunder som følge af udsendelse af personel, hjemkaldelse, opsporing, undersøgelse eller transport af den fremstillede eller bearbejdede ting eller udsendelse af meddelelser vedrørende denne, dækkes ikke. I de tilfælde, hvor sikredes produkt eller ydelse har forvoldt skade på eller tab vedrørende ting som nævnt i litra a og b, sker dækning med fradrag af værdien af sikredes produkt eller ydelse uden defekt." Et væsentligt træk ved denne særlige dækning er, at det ikke er nødvendigt at sondre mellem ingredienser og komponenter. Produktansvar og mangelsansvar glider sammen, og dækningen står og falder ikke med, om der er tale om det ene eller det andet. Det er heller ikke nødvendigt at sondre mellem skade og tab - begge dele er dækket. Man har herved en bestemmelse, der, hvis forsikringstageren ikke fravælger den, med ét slag skærer igennem en række komplicerede og subtile sondringsproblemer. Forsikringstageren skal alene være

9 opmærksom på - men til gengæld så også være det - om dækningssummen for ingrediens- og komponentskaderne står i realistisk mål til skadesrisikoen. Hvis virksomheden er i en branche, hvor dens produkter altid indgår som bestanddele i en færdigvareproduktion, betyder dette, at produktansvaret stort set altid vil tage skikkelse af et ingrediens- og komponenttilfælde. Dækningsbehovet bør afstemmes hermed, idet man nemt kommer i debat med forsikringsselskabet, hvis der er betydeligt spring mellem forsikringssummen for ingrediens- og komponentdækningen og dækningssummen på den generelle produktansvarsdækning (11). 6. Betonelementsagen I de tilfælde hvor ingrediens- og komponentdækningen ikke fremtræder i standardiseret skikkelse, men i en individuel udgave hos det pågældende forsikringsselskab, kan der imidlertid stadig opstå uenighed mellem forsikringsselskabet og forsikringstager om dækningen. Hvis klausulen er udformet således, at den ikke dækker tab, men kun skade, tvinges man tilbage til den intrikate sondring mellem ingredienser og komponenter og dermed ind i problemstillingen om produktansvar contra mangelsansvar. Et eksempel fra byretspraksis (12): En betonelementfabrik skulle levere præfabrikerede betonelementer til et andelsselskab til to lagerbygninger til afgrøder. Den ene lagerbygning skulle kunne fyldes op med afgrøder til en fyldningshøjde på omkring 4,30 meter, den anden på omkring 5,70 meter. Højere fyldningshøjde krævede mere armeringsjern i betonen for at give elementerne den fornødne styrke til at modstå presset fra de oplagrede afgrøder. Ved en fejl i betonelementfabrikkens konstruktionsafdeling kom man til at anvende armeringstegningerne til de styrkemæssigt svagere betonelementer til fremstilling af betonelementerne til den højere belastede lagerbygning. Fejlen kom for dagens lys efter leverancen var gennemført, og bygningen stod færdigopført. Da bygningen var fyldt op med afgrøder, slog bygningens vestgavl ud med udfald på ca. 12 cm. - d.v.s. væggen bøjedes udefter, fordi den ikke kunne modstå presset fra den oplagrede afgrøde, som derved lækkede ud af bygningen gennem de opståede gab i det berørte bygningsafsnit. De ingeniørmæssige undersøgelser af lagerbygningen, der blev foretaget af en nedsat voldgiftsret, viste, at betonelementerne manglede så meget i at kunne yde den nødvendige modstand mod den belastning, som de ville blive udsat for ved opfyldning af lagerbygningen til den påtænkte fyldningshøjde, at der i givet fald ville opstå en meget væsentlig risiko for brud i elementerne. Efter et sådant brud ville elementerne belaste de søjler, der bar tagkonstruktionen, med væsentlig risiko for skade på denne til følge. Indtil andelsselskabet, der ejede lagerbygningen, således blev opmærksom på betonelementernes styrkemæssige

10 underdimensionering - og derved kunne sænke fyldningshøjden for at mindske belastningen af vægpartierne -bestod der efter voldgiftsrettens mening en ikke uvæsentlig risiko for brud på betonelementerne og for efterfølgende skade på andre bygningskonstruktioner. Det skal bemærkes, at da man mindskede fyldningshøjden i tilslutning til udbøjningen af vestgavlen, trak betonelementerne ind igen, således at der ikke var synlige tegn på den skete udbøjning. Betonelementfabrikken anerkendte sit ansvar over for andelsselskabet og betalte erstatning for tabet af den fyldningshøjde, som andelsselskabet havde mistet ved at have fået en lagerbygning, som kun kunne fyldes op til en lavere fyldningshøjde end forudsat. Betonelementfabrikkens produktansvarsforsikringsselskab ville imidlertid ikke anerkende at betale forsikringsdækning for denne erstatning til andelssselskabet. Den pågældende produktansvarsforsikring var tegnet med ingrediens- og komponentdækning, men i en udformning, der afveg fra standardudgaven i 1987-betingelserne, idet forsikringsselskabets version ikke dækkede tab, men kun skade - og skade, meddelte forsikringsselskabet, var der ikke tale om. Den nedsatte brugbarhed af lagerbygningen i form af, at den på grund af de for svage betonelementer kun kunne anvendes med en mindre fyldningsgrad end påtænkt, var ikke en skade, men alene en mangel efter købeloven. Hverken det fysiske udfald af bygningens vestgavl eller den vedvarende nedsættelse af brugsværdien af bygningsværket på grund af bygningens væsentligt ringere belastningsevne var ensbetydende med en skade i forsikringspolicens forstand. Forsikringsselskabet bestred ikke, at betonelementerne var mangelfulde, men mente ikke, at bygningsværket som helhed var i nogen forhøjet risikotilstand, blot bygningen ikke blev anvendt ud over det den med de mangelfulde betonelementer kunne tåle. Denne situation kunne ikke betragtes som en skade, men alene som en mangel. Der var dermed ikke dækning for misèren i betonelementfabrikkens produktansvarsforsikring. Forsikringsselskabets argumentation vandt ikke gehør hos betonelementfabrikken, der tværtimod mente, at der forelå en af produktansvarsforsikringen omfattet skade. Der var leveret et produkt - betonelementerne - der på grund af en defekt i form af utilstrækkelig styrke havde medført en skade på bygningsværket som helhed. Bortset fra nogle mindre småskader på visse bygningsdele, bestod skaden i en vedvarende nedsat brugsværdi af hele bygningsværket på grund af bygningens væsentligt ringere belastningsevne. Den generelt forringede bygningsstabilitet og den dermed forbundne nedsatte lagerkapacitet var efter betonelementfabrikkens opfattelse således en skade i produktansvarsforsikringens forstand. Betonelementfabrikken henviste her bl.a. til en utrykt Østre Landsretsdom af 9. oktober den såkaldte limtræssag. (13). En virksomhed havde leveret limtræsbjælker til taget i en gymnastiksal. De delaminerede - d.v.s. gik fra hinanden - hvorved der opstod revner i bjælkerne, således at deres

11 bæreevne nedsattes. Dette medførte, at gymnastiksalens tag sank, hvilket igen påvirkede bygningens stabilitet negativt. Det sagsøgte forsikringsselskab hævdede, at der overhovedet ikke var sket nogen skade. Skaden på taget var nemlig afhjulpet ved en reparation af de mangelfulde bjælker. Desuden havde skaden jo kun ramt selve de mangelfulde bjælker, hvorfor der ikke forelå produktansvar. Østre Landsret fandt, at nedsænkningen af taget var i sig selv en skade, og dermed var der dækningspligt for udgifterne til påny at hæve taget og dermed genskabe bygningens stabilitet. Helt i tråd hermed fulgte byretten i betonelementsagen betonelementfabrikkens synspunkter. Retten fandt, at ikke blot de umiddelbare skader på andre bygningsdele (der var tale om udbøjning af nogle stålsøljer, der bar tagkonstruktionen, deformering af et stålskørt samt ødelæggelse af nogle fuger) måtte betegnes som en skade, der var dækket efter produktansvarsforsikringens ingrediens- og komponentskadebestemmelse; også den generelt væsentligt forringede bygningsstabilitet med den deraf følgende nedsatte lagerkapacitet måtte under de foreliggende omstændigheder betegnes som en skade dækket af forsikringen med dens ingrediens- og komponentskadedækning. Retten tog også stilling til, om tilfældet var et ingredienstilfælde eller et komponenttilfælde, en stillingtagen, der beroede på nogle af forsikringsselskabet fremsatte synspunkter om fradrag i dækningen. Retten fandt på det punkt, at det uanset de hermed forbundne omkostninger principielt ville være muligt at adskille betonelementerne fra bygningens øvrige bestanddele, og at der derfor ikke var tale om en ingrediensskade. Afgørelsen er her helt på linie med medierørsdommen omtalt ovenfor. Afgørelsen er interessant i to henseender. For det første finder retten, at skadesbegrebet også dækker den tilstandsforringelse, som beror på bygningens reducerede stabilitet og den brugsforringelse, som hænger sammen med den lavere lagerkapicitet. Dette er ikke nogen erstatningsretlig nydannelse, men betegner i tilknytning til ingrediens- og komponentproblemet en klargøring af, at den skadesrisiko, der kan realiseres, hvis brugen af færdigvaren foretages som forudsat - og som underbestanddelen har tilført færdigvaren - må anskues ved at betragte funktionskravene til færdigvaren. At underkomponenten er leveret med mangler, kan ikke tvinge til den følgeslutning, at de negative virkninger, som disse mangler spreder i færdigvaren, når den ibrugtages, også selv skal betragtes under et mangelssynspunkt, således at produktansvaret så at sige spærres ude af bedømmelsen. For det andet var det forsikringsselskabets synspunkt, at bygningen i alt væsentligt var identisk med sine betonelementer, således at skaden reelt ikke havde ramt noget andet end disse betonelementer selv. I forhold til sagens faktum var dette en overforenklet synsmåde, eftersom bygningen havde særskilt tagkonstruktion og også en række

12 andre bestanddele udover selve betonelementerne. Det forstås, at forsikringsselskabet med dette udgangspunkt også fandt det konsekvent at hævde, at der var tale om et ingredienstilfælde. Betonelementerne var bygningens ingredienser, sagde man, og følgeligt måtte sagen betragtes blot som en køberetlig mangelssituation, der ikke kunne give anledning til krav efter produktansvarsforsikringen (der nok havde en ingrediens- og komponentklausul, men kun med dækning for skade, ikke for tab). Retten forkastede som nævnt dette synspunkt under henvisning til, at det principielt var muligt at skille betonelementerne fra bygningen. 7. Sondringen mellem ingredienser og komponenter Sondringen mellem ingredienser og komponenter har afgørende betydning for grænsedragningen mellem produktansvar og mangelsansvar i de tilfælde, hvor den skadevoldende underbestanddel volder skade på det helhedsprodukt, hvori delproduktet indgår. De styrende kriterier for sondringens gennemførelse har af den grund stor interesse i praktisk sammenhæng. Det siger sig selv, at den reale underliggende betragtning bag adskillelsessynspunket stikker dybere end til en blot bedømmelse af, om underbestandelen kan frigøres og udtages fra den færdigvare, som den har beskadiget. Adskillelsessynspunktet, som er trukket i forgrunden i medierørsdommen og i betonelementsagen, afspejler kun et enkelt aspekt af en mere omfattende problemstilling. Det virkelige skelnemærke mellem ingrediensen og komponenten, er ikke adskilleligheden eller udtageligheden. Sondringen må i de enkelte tilfælde drages ud fra en helhedsbetragtning, der ikke kan endegyldigt rationaliseres og opløses i skarpe og udtømmende kriterier. Helhedsbetragtningen er nødvendig, fordi begreberne ingrediens og komponent ikke er objektive artsbetegnelser, men terminologiske kategorier, der hviler på en sum af konventionelle forestillinger og indlevede betragtningsmåder. Helhedsbetragtningen må dels respektere denne arv og samtidig søge fodfæste i nogle klare ledemærker for at udtrykke konsistens ved bedømmelsen af de skiftende tilfælde i praksis. I det følgende drøftes en håndfuld sådanne ledemærker, der kan tjene som hjælpekriterier ved sondringens gennemførelse Lav og høj integrationsgrad Ingredienser vil typisk være præget af høj integration i det færdige produkt. Ingrediensen er så at sige forsvundet og blevet ét med det færdige produkt som en bestanddel af dette. Integrationen vil ofte være af kemisk eller fysisk natur: der er opstået en ægte kemisk forbindelse mellem to eller flere stoffer; der er fremstillet en opløsning, f.eks. en sukkeropløsning, hvor sukkeret ikke kan skilles fra væsken ad mekanisk vej som filtrering; der foreligger en blanding, f.eks. hvor granulerede nøddestykker æltes ind i dej; eller

13 der foreligger en opslemning, en suspension af små appelsinstykker i vand, hvorved fås appelsinjuice. I alle disse tilfælde kendt fra fødevareindustrien er integrationen mellem delprodukt og færdigprodukt stor, og det forekommer mest træffende at rubricere delproduktet som en ingrediens i færdigproduktet. Skønt graden af integration er høj, kan der dog ske adskillelse. Sukkeret kan adskilles fra væsken, hvori det er opløst, ved en bortkogning af væsken. Den højeste grad af integration opnås, når færdigproduktet ikke består af andet end råvaren: vandet fryses til isterninger, leret brændes til teglsten, kødfarsen steges til bøffer, glasmassen smeltes til drikkeglas, stålet støbes til ståldragere, eller - som i U H - cementen udstøbes til facadeelementer. I disse tilfælde er integrationsgraden fuldkommen, således at der heller ikke kan ske adskillelse, men alene - hvis tildannelsesprocessen er reversibel - en tilbageføring til den oprindelige tilstand af råstoffet. Omvendt er det mest nærliggende at karakterisere delproduktet som en komponent, når der er tale om lav integrationsgrad. Emballagen omsvøber fødevaren; et PVC-rør forbinder en radiator med forsyningsledningen, en forfjeder er monteret i en biltype, et gasanlæg er installeret i en campingvogn. Det særlige ved sådanne tilfælde er, at forbindelse mellem delprodukt og færdigprodukt typisk er af mekanisk natur - fastgørelse ved påskruning, boltning eller ved hjælp af andre befæstigelsesmidler. Det ændrer ikke billedet, at delproduktet bindes stærkere til placeringsstedet, f.eks. ved svejsning eller lodning Lav og høj dominansgrad Er delproduktet en bestanddel, hvis egenskaber i udpræget grad er afgørende for egenskaberne hos det færdige produkt? Mælkens kvalitet er udslagsgivende for ostens kvalitet. Kødråvarerne er udslagsgivende for kvaliteten af den udskårne pålægsvare. Høj dominans vil typisk foreligge, når forædlingsprocessen fra råvare til færdigvare ikke er mere omfattende, end at råvarens kvalitet reelt behersker det færdige resultat. Det vil i de fleste tilfælde være ensbetydende med, at råvaren også kvantitativt spiller den største rolle i færdigvaren - melet er den væsentlige råvare i brødet. Ved komponenttilfælde er komponenten ikke nogen dominerende, men selvsagt hyppigt en vigtig, del af den færdige vares funktion og ydeevne. Uden tændrør vil benzinmotoren ikke starte; uden motorolien, kører motoren ikke længe. Man kan ved dominanssynspunktet dels lade sig lede af de kvantitative og kvalitative synspunkter, men sjældent af rent økonomiske. Vitale enkeltdele behøver ikke have stor økonomisk værdi, selvom helhedsproduktets funktion er prisgivet uden dem Intakt beståen og omdannelse Adskillelsesbetragtningen er i realiteten blot en refleks af

14 integrationsgraden. Hvis delproduktet er forsvundet fuldstændigt i færdigproduktet og derved har tabt sin selvstændige eksistens - aluminiummet er omsmeltet og forarbejdet til stoleben - er adskillelse umulig. Aluminiummet er omdannet i produktionsprocessen og eksisterer nu i en anden og forarbejdet form, malet og lakeret o.s.v. Ingredienser vil typisk miste deres egetliv under forarbejdningen, således at de ikke længere kan udpeges eller identificeres som et bestående delelement af færdigvaren. De er tilstede, men er optaget som en samvirkende bestanddel af det færdige produkt. Komponenter bevarer på deres side typisk en eksistens som en intakt enhed, der forefindes på et bestemt fysisk sted i den færdige vare. De kan gerne identificeres og måske udtages uden destruktive indgreb i eller omdannelser af helhedsstrukturen. Netop muligheden for at identificere underbestandelen efter dens indføjelse i færdigvaren som en intakt og fra færdigvaren separat bestanddel, er et argument for at betragte underbestandelen som en komponent - men om komponenten fra et teknisk og økonomisk synspunkt påny kan frigøres, bør ikke tillægges nogen afgørende vægt, eftersom dette beror på selvstændige instrumentelle og omkostningsmæssige hensyn. Det kan meget vel være, at rubriceringen af underbestanddelen som en komponent vil falde i tråd med lethedsgraden med hensyn til at frigøre underbestandelen som en intakt enhed, men netop fordi dette afgøres af et mangefold af faktorer som økonomi, praktiske hensyn, tilgængeligheden af de fornødne tekniske faciliteter, bør udtageligheden ikke være bestemmende for grænsedragningen mellem komponent og ingrediens og dermed for spørgsmålet om, hvorvidt tilfældet skal behandles efter produktansvarsretten eller køberetten. I flertallet af nutidens elektroniske produkter er der tale om mikroskopiske kredsløb, hvori svigt i underbestanddele udmærket lader sig identificere og henføre til lokaliserede fysiske dele, men hvor det ville være økonomisk håbløst og teknisk set overordentligt vanskeligt at frigøre de fejlbehæftede dele fra det færdige produkt, fordi de er smeltet dybt ind i færdigvarens vanskeligt tilgængelige produktstruktur. Det vil ikke være træffende at tale om en ingredienssituation til trods for den tætte forening mellem produktets bestanddele. Der foreligger et komponenttilfælde. I komplekse kemiske molekyler, f.eks. syntetisk fremstillede medicinalprodukter af høj kompleksitet, kan der være afsnit af den omfattende molekylestruktur, som har negative indvirkninger på produktets virkningsevne. Samtidig kan det være, at disse afsnit spiller en væsentlig rolle i produktets karakteristiske terapeutiske egenskaber. Afsnittet kan identificeres og udfraktioneres ad kemisk vej, men en udskillelse ændrer muligt produktets kemiske, fysiske og biologiske egenskaber. Det vil her ikke være træffende at tale om en komponentsituation. Der foreligger en ingredienssituation. I pagt med denne tankegang vil producenten af et elektronisk produkt, som har købt mikroledere til sine kredsløbskort, der beskadiges ved fejlspænding som følge af fabrikationsfejl i mikrolederne, kunne rette et produktansvar mod leverandøren af mikrolederne. Medicinalproducenten, der ved kemisk syntese har fremstillet sit præparat bl.a. ved brug af et leveret

15 kemisk fragment, men hvor præparatet grundet en fejl i dette fragment må kasseres som ubrugeligt, må basere sit krav mod underleverandøren på mangelsreglerne. Sondringen mellem ingredienser og komponenter må ikke lade sig forføre af terminologiske forestillinger, men må fæstne sig ved det faktiske forhold mellem helhedsproduktet og underbestandelen. Det er hensigtsmæssigt, at sondringen drages på en måde, der ikke går på tværs af de realbetragtninger, der skiller produktansvarsretten fra køberetten. Mangler, hvis negative virkninger altovervejende begrænser sig til selve salgsgenstanden og ikke afføder skader på dens omgivelser, hører hjemme i køberetten; mangler, der også bliver til defekter, fordi de negative virkninger altovervejende breder sig ud over salgsgenstanden og volder skade på dens omgivelser, hører produktansvarsretten til. Det særlige ved ingrediens- og komponentproblemerne er just, at skaden består i en forringelse af det samlede produkt, som ingrediensen eller komponenten var beregnet på at skulle indgå i. Det er dette særegne familieskab mellem del og helhed, der gør det nødvendigt at vurdere, hvornår indvirkningen på helheden blot er et forplantet udtryk for delens mangelfuldhed, og dermed et køberetligt anliggende, og hvornår indvirkningen på helheden fremtræder med så skadesbetonet et præg, at delens mangelfuldhed også må betragtes som en defekt efter produktansvarsretten. Noter Note 1: Lov om Produktansvar fra 1989, der trådte i kraft den 10. juni 1989, hviler på et EU direktiv, nemlig Rådets direktiv af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, 85/374/EØF. Det særlige mellemhandleransvar i produktansvarslovens 10 er en dansk opfindelse, der ikke er en følge af direktivet. Om produktansvarsdirektivets omsætning til national lov i de respektive medlemslande kan navnlig henvises til "European Product Liabilities", 2. udgave, af Patrick Kelly og Rebecca Attree, Butterworths Om uensartetheden i harmoniseringen af det europæiske produktansvar, se John Peter Andersen i U 1994 B.1. Note 2: Det vil i mange tilfælde være genstand for tvist, hvilken brug, som producenten af produktet burde have forventet hos forbrugerne. Skal en producent af lim forudse, at nogle brugere "sniffer" limen, således at der er grund til at advare mod sundhedsfarerne herved ved advarsel på emballagen? Skal producenten af et toiletsæde forudse, at brugeren kan finde på at stå op på sædet, således at det bør dimensioneres så kraftigt, at det kan bære en voksen person? Skal

16 producenten af gulvlysestager forudse, at lysestagen kan vælte, hvis den tippes ud over bestemte hældningsvinkler, således at der bør advares herimod af hensyn til brandfaren? Se herom bkg. nr. 76 af om stabilitetskrav til gulvlysestager, udstedt i medfør af produktsikkerhedsloven, der i 6, stk. 1 karakteriserer et produkt som sikkert, "...hvis det ikke indebærer sundheds- eller sikkerhedsfare for personer eller ejendom, når det anvendes til det forudsatte formål eller på en måde, som det forventes at blive anvendt på". Denne karakteristik er ikke sammenfaldende med det tilsvarende led i defektbegrebet i produktansvarslovens 5, hvor der tales om "den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes". Om problemstillingen se i øvrigt John Peter Andersen "Produktansvar" 1992, side Produkter, der er forsynet med forkert etikette og af den grund kan blive årsag til skade, anses som defekte, jfr. U ØLD (flaske med saltsyre forsynet med etiket som blegevand) og U ØLD (kemikalie forsynet med forkert etikette medførte skade). På tilsvarende måde kan ufyldestgørende brugsanvisning ligeledes medføre produktansvar, jfr. "komfur-sagen" i U HD og U VLD. Note 3: Den nærmere afgrænsning af denne udvidelse af forældelsesreglen kan give anledning til tvivl, se Bo von Eyben m.fl. i Lærebog om Erstatningsret 3. udgave 1995, side 215. Med udvidelsen får det dog særdeles stor betydning, om en skade kan karakteriseres som en produktskade, således at ansvaret herfor er et produktansvar, eller om skaden skyldes andet ansvarspådragende forhold, f.eks. en fejl ved en arbejdsydelse. Sondringen kendes også fra forsikringsrettens sondring mellem erhvervsansvarsforsikring og produktansvarsforsikring, hvor sondringen kan være udslagsgivende for, om en skade er forsikringsdækket, se f.eks. ØLD af i Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling bind 1, 1995, side 75, hvor retten fandt, at et tagrenserfirma, der var ansvarligt for, at asbestholdigt vand trængte ned i en ejendom i forbindelse med en spuling, var dækket af sin erhvervsansvarsforsikring, fordi forureningen måtte anses for sket i forbindelse med arbejdets udførelse, hvorfor der ikke var tale om produktansvar, som tagrenserfirmaets forsikringsselskab havde hævdet. At den relativt korte forældelsesfrist rent faktisk kan spærre for ellers lødige produktansvarskrav ses af U VLD, hvor et krav hidrørende fra en alvorlig salmonellaforgiftning ikke kunne gennemføres på grund af den 3 årige forældelse. Note 4: Jfr. justitsministeriets lovforslag nr. 54 af , punkt 7 om produktansvar i forhold til det køberetlige ansvar.

17 Note 5: I tiden efter indførelsen af lovpligtigt kørelys i 1990, færdselslovens 33 a, fik mange bilejere eftermonteret kørelysautomatik. Et svensk system blev ifølge dagspressen anklaget for at forvandle bilerne til "brandbomber", idet systemet gav kortslutning og dermed i nogle tilfælde medførte bilbrande. I sådanne tilfælde, hvor kørelysaggregatet er et separat produkt, der senere er købt og monteret til bilen, kan bilejeren på sædvanlig måde gøre produktansvar gældende. Note 6: Jfr. Børge Dahl "Produktansvar" 1973 side Se også Jacob Nørager-Nielsen og Søren Theilgaard "Købeloven med kommentarer", 2. udgave 1993, side , Henrik Nielsen "Produktansvar" 1987, side 81, Jan Hornsberg og Georg Lett "Erhvervs- og produktansvarsforsikring" 1993, side 75 ff. Note 7: Jfr. Børge Dahl m.fl. i Juristen 1990, nr. 4, side 173 (Temanummer om produktansvar). Note 8: Jfr. dommen i U H med den udførlige kommentar i U 1995 B.425. Se også omtale i U 1995 B.373. Note 9: I oktober 1997 udsendte BMW en skrivelse til alle ejere af BMW 3 serien årgang 1983 til 1991 om at rette henvendelse til BMW's servicecentre for at få udskiftet et kølerdæksel. Baggrunden var, at der i kølekredsløbet kunne ske en overbelastning, som i værste fald kunne medføre udstrømning af varmt vand og damp i kabinen. Vanddampen kunne hurtigt tildugge bilens ruder og hindre udsigten, og det varme vand kunne give forbrændinger på benene. Løsningen var et nyt - gratis - kølerdæksel med et sikkerhedsåbningstryk, der var lavere end i de hidtidige dæksler. Note 10: Jfr. Børge Dahl "Erhvervs- og Produktansvarsforsikring - Almindelige forsikringsbetingelser med kommentarer", udgivet i 1987 af SKAFOR, Dansk Forening for Skadesforsikring. Se også Jan Hornsberg og Georg Lett "Erhvervs- og Produktansvarsforsikring" Note 11:

18 Forfatteren har fra praksis set et tilfælde, hvor forsikringselskabet hævdede, at fremdriftsolien - brændstoffet - til et skib, hvor olien havde ødelagt skibsmotoren på grund af urenheder (sediment), var en ingrediens til motoren, hvorved der kun var dækning efter den meget lavere dækningssum for ingrediens- og komponenttilfælde. Forsikringsselskabet frafaldt dog synspunktet. Note 12: Retsforlig for Københavns Byret, marts 1998, sag C 23270/1995. Note 13: Østre Landsrets dom af , 8. afd. sag nr. 22/1977. Omtalt hos Børge Dahl "Erhvervs- og Produktansvarsforsikring - Almindelige forsikringsbetingelser med kommentarer", side 22.

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Produktansvar - Komponenter og selvbeskadigelse

Produktansvar - Komponenter og selvbeskadigelse Erstatning uden for kontraktsforhold 1.5. Produktansvar - Komponenter og selvbeskadigelse Artiklen belyser produktansvarsreglernes anvendelse i situationer, hvor en komponent i et produkt forvolder skade.

Læs mere

TotalErhverv Erhvervs- og produktansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-EPA-01

TotalErhverv Erhvervs- og produktansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-EPA-01 TotalErhverv Erhvervs- og produktansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-EPA-01 Indholdsfortegnelse Hvem dækkes 1. Erhvervsansvar 2. Produktansvar 3. Afværgelse af skade 4. Aftaler om ansvar og erstatning

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Forsikringsbetingelser for ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en computer, fordi den erhvervsdrivende ikke havde tilbudt vederlagsfri afhjælpning af mangler

Læs mere

Formodningen for mangler var ikke afkræftet

Formodningen for mangler var ikke afkræftet Formodningen for mangler var ikke afkræftet Telefonen var mangelfuld, idet fejlen var opstået inden for seks måneder efter købet, og den erhvervsdrivende havde ikke afkræftet formodningen. Den erhvervsdrivende

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer.

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer. ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser EA-05-01 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 1/2014. Tilbagekaldelse af produkter et skrækscenarie. Tilbagekaldelse af spanske oliven

Nordisk Forsikringstidskrift 1/2014. Tilbagekaldelse af produkter et skrækscenarie. Tilbagekaldelse af spanske oliven Tilbagekaldelse af produkter et skrækscenarie Tilbagekaldelse af spanske oliven I forbindelse med produktionen af nogle sorte oliven i Spanien sker der en fejl i produktionsprocessen. Fejlen indebærer,

Læs mere

Entrepriseforsikringens dækninger

Entrepriseforsikringens dækninger Entrepriseforsikringens dækninger Forsikringen er udformet med betydelig inspiration fra engelske standardvilkår for entrepriseforsikring, og indeholder følgende dækninger: Forsikring af entreprisen (all

Læs mere

Kombineret Erhvervs- og Produktansvar nr. 061-17

Kombineret Erhvervs- og Produktansvar nr. 061-17 Afsnit Indhold Side 1 De sikrede... 1 2 Erhvervsansvar... 1 3 Produktansvar... 2 4 Afværgelse af skade... 3 5 Aftaler om ansvar og erstatning... 3 6 Geografisk dækningsområde... 4 7 Afgrænsning over for

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Indholdsfortegnelse 1.0 De sikrede... 2 2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand... 2 4.0 Afværgelse af skade... 3 5.0 Aftaler om ansvar og erstatning...

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom I Tidsskrift for Immaterialret nr. 1, 1992, s. 92-100 omtaltes en dansk sag om

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301 Forsikringsbetingelser Knallertforsikring Version 20-301 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag D O M afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag V.L. B 0426 12 NRGI Fibernet A/S (advokat Ulrik Christrup, Kolding)

Læs mere

Kombineret landbrug Entreprise forsikring

Kombineret landbrug Entreprise forsikring Vilkår for Kombineret landbrug Entreprise forsikring 5888-2 April 1990 Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Kombineret landbrug Entrepriseforsikring 5888-2 April 1990 NemKonto Topdanmark benytter NemKonto-systemet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. juni 2014 Sag 272/2013 Fiskeeksporten Aurora Esbjerg A/S under konkurs (advokat Karsten Holt) mod Prime Ocean A/S (advokat Birgitte Sølvkær Olesen) og Seamore

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

ERHVERVSANSVARSFORSIKRING

ERHVERVSANSVARSFORSIKRING ERHVERVSANSVARSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER 290-1 ALMINDELIGE FORSIKRINGSBETINGELSER i tilslutning til lov om forsikringsaftaler AFSNIT NR. HOVEDAFSNIT 1. De sikrede 2. Omfang 3. Skader forvoldt af

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Tilbagekaldelse af produkter - skrækscenariet. Ved partner Anne Buhl Bjelke og advokat Rasmus Paus Torp Uddannelsesdagen 2014

Tilbagekaldelse af produkter - skrækscenariet. Ved partner Anne Buhl Bjelke og advokat Rasmus Paus Torp Uddannelsesdagen 2014 Tilbagekaldelse af produkter - skrækscenariet Ved partner Anne Buhl Bjelke og advokat Rasmus Paus Torp Uddannelsesdagen 2014 2 De næste 45 minutter Indledende bemærkninger omkring produktansvar, fareafværgelse

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013 Sag 108/2011 (2. afdeling) Bettina Anderson Houlberg Lauritzen og Anders Houlberg Lauritzen (advokat Palle Møller Jørgensen for begge, beskikket) mod Annette

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER NR. 460-22 ERHVERVSANSVARSFORSIKRING

FORSIKRINGSBETINGELSER NR. 460-22 ERHVERVSANSVARSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER NR. 460-22 Almindelige forsikringsbetingelser i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler for ERHVERVSANSVARSFORSIKRING 100 DE SIKREDE Forsikringen dækker forsikringstageren

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05)

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) 1. HVEM ER SIKRET Forsikringen dækker forsikringstageren og de personer, der er i forsikringstagerens tjeneste. 2. DEFINITIONER 2.1. Forsikringssum Policens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn Betingelser for professionel ansvarsforsikring for bilsyn Indholdsfortegnelse 1 Hvem er sikret...2 2 Definitioner...2 2.1 Forsikringssum...2 2.2 Erstatningskrav rejst...2 3 Hvem er dækket...2 4 Hvad er

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07 Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

Specialeafhandling. Udvalgte erhvervs- og produktansvarsforsikringsretlige problemstillinger

Specialeafhandling. Udvalgte erhvervs- og produktansvarsforsikringsretlige problemstillinger D E T J U R I D I S K E F A K U L T E T Nordisk försäkringstidskrift 4/2011 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Specialeafhandling Forfattere: Asger Holst-Jensen og Kristian von Grumbkow Titel: Emnebeskrivelse:

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

1. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

1. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser J. nr. 12-10198 1. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Almindelige salgs- og leveringsbetingelser, version 1, af dato 18.06.2013. 1 Generelt Medmindre andet skriftlig er aftalt, gælder disse almindelige

Læs mere

Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Boligudvalget 2010-11 L 89, endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. maj 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-7005-0036

Læs mere

Kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring

Kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2 DK-2500 Valby CVR-nr. 25 79 25 64 Tlf. +45 77 32 50 00 Fax +45 77 32 51 00 info@kommuneforsikring.dk www.kommuneforsikring.dk Betingelser nr. 511007 Forsikringsbetingelser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Bilag 1. Region Sjælland Allèen 15 4180 Sorø. Beskrivelse af forsikringsomfang & dækninger

Bilag 1. Region Sjælland Allèen 15 4180 Sorø. Beskrivelse af forsikringsomfang & dækninger Bilag 1 Region Sjælland Allèen 15 4180 Sorø Beskrivelse af forsikringsomfang & dækninger 1 Forsikringstager: Sikrede: Risk Management møder: Entreprisen og arbejdspladsen Region Sjælland Alléen 15 4180

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Anvendelse... 2 2 Tilbud... 2 3 Ordrer.... 2 4 Levering og leveringstid... 2 5 Særligt vedrørende rådgiveransvar... 2 6 Ansvarsbegrænsning... 2 7 Mangler...

Læs mere

Forsikringsbetingelser - Ansvarsforsikring

Forsikringsbetingelser - Ansvarsforsikring Forsikringsbetingelser - Ansvarsforsikring Indholdsfortegnelse 1 De sikrede...side 1 2 Erhvervsansvar...side 1 3 Produktansvar...side 2 4 Afværgelse af skade...side 2 5 Aftaler om ansvar og erstatning...side

Læs mere

Forstå din virksomheds forsikringsprogram. v/anne Buhl Bjelke Uddannelsesdagen 2015

Forstå din virksomheds forsikringsprogram. v/anne Buhl Bjelke Uddannelsesdagen 2015 Forstå din virksomheds forsikringsprogram v/anne Buhl Bjelke Uddannelsesdagen 2015 2 Agenda Forsikringsbehov og afdækning Typer af forsikringer i et forsikringsprogram Lovpligtige Sædvanlige Specialforsikringer

Læs mere

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-601

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-601 Forsikringsbetingelser Trailerforsikring Version 20-601 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

Hus- og grundejeransvarsforsikring

Hus- og grundejeransvarsforsikring Betingelser nr. Forsikringsbetingelser for Hus- og grundejeransvarsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for hus- og grundejeransvarsforsikring

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 Sag 282/2011 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod Aarhus Kommune (advokat Lars Gregersen)

Læs mere

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER 10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER Men ved at aftale ABR 89 begrænses ansvarsperioden til 5 år for de fleste sager af advokat Christian Molt Wengel, www.moltwengel.dk. Den 1. januar trådte

Læs mere

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01 TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-BYS-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvor dækker forsikringen

Læs mere

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis H.P. Rosenmeier Hvorfor jeg er her Det er vist efterhånden noget af et presset job at være bygningssagkyndig. Der er ikke lang tid til at lave tilstandsrapporterne,

Læs mere

2 Beskrivelse af dækningen. 3 Supplerende erstatninger. 4 Dækning i nærheden af bygningen. 5 Erstatninger udover forsikringssummen

2 Beskrivelse af dækningen. 3 Supplerende erstatninger. 4 Dækning i nærheden af bygningen. 5 Erstatninger udover forsikringssummen Særlige betingelser Sektion 2 Erhvervsudstyr, inventar og lejerinteresser Indholdsfortegnelse 1 Supplerende definitioner 2 Beskrivelse af dækningen 3 Supplerende erstatninger 4 Dækning i nærheden af bygningen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere

VILKÅR FOR REVISORANSVARSFORSIKRING (04/11)

VILKÅR FOR REVISORANSVARSFORSIKRING (04/11) INDHOLD 1. Hvem er sikret 2. Hvad er dækket 3. Forsikringstiden 4. Hvad er ikke dækket 5. Forsikringssummer 6. Udvidelser 7. Selvrisiko 8. Hvis skaden sker 9. Serieskader 10. Moms 11. Forsikringens ikrafttræden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. november 2013 Sag 300/2011 (2. afdeling) Santander Consumer Bank AS, Filial Danmark (advokat Sophus Bøgeskov Christensen) mod If Skadeforsikring (advokat Michael S.

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Flora Dania (Brancheforening) Kundenr.: 7213871 Hvidkærvej 29 Branchenr.: 15-001 5250 Odense SV Betjener: Hovedkontoret Tlf.nr.

Flora Dania (Brancheforening) Kundenr.: 7213871 Hvidkærvej 29 Branchenr.: 15-001 5250 Odense SV Betjener: Hovedkontoret Tlf.nr. FORSIKRINGSTAGER: SIKREDE: Flora Dania (Brancheforening) Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Flora Dania (Brancheforenings) medlemmer i form af producenter samt salgsselskaber i det omfang disse ikke er omfattet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Betænkning om visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler. Betænkning nr. 1502

Betænkning om visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler. Betænkning nr. 1502 Betænkning om visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler Betænkning nr. 1502 Betænkning om Visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler Afgivet af Justitsministeriets udvalg om køberetlig regulering

Læs mere

Markedet for tillægsforsikringer

Markedet for tillægsforsikringer Markedet for tillægsforsikringer Tillægsforsikringer defineres i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Undersøgelse af markedet for tillægsforsikringer som en særskilt forsikring, der dækker de skader, der

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

6BForsikringens omfang Forsikringens dækningsomfang: 2.1 3 Forsikringens geografiske omfang: 2.2 4 Forsikringens tidsmæssige omfang: 2.

6BForsikringens omfang Forsikringens dækningsomfang: 2.1 3 Forsikringens geografiske omfang: 2.2 4 Forsikringens tidsmæssige omfang: 2. 0BKriminalitetsforsikring 4BAlmindelige betingelser KR-00-01 Indholdsfortegnelse 5BDefinitioner Pkt. Side Forsikringstager: 1.1. 1 Virksomheden: 1.2 1 Datterselskaber: 1.3 1 Sikrede: 1.4 1 Ansatte: 1.5

Læs mere

Håndtering af varer til reparation. Indhold: Reparationsgenstande

Håndtering af varer til reparation. Indhold: Reparationsgenstande Håndtering af varer til reparation Indhold: Side 1 Reparationsgenstande 1 Ansvar for varen hovedregelen 2 Forretningens ansvar for varen 2 Indleveringsbeviset 2 Håndtering af varer til reparation 3 Bevis

Læs mere

Et brillefirmas sikringsordning om køb af ny brille med rabat i tilfælde af tyveri m.v. ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et brillefirmas sikringsordning om køb af ny brille med rabat i tilfælde af tyveri m.v. ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-73.098. Et brillefirmas sikringsordning om køb af ny brille med rabat i tilfælde af tyveri m.v. ikke anset som Lov om forsikringsvirksomhed 1, stk. 1. (Mads Bryde Andersen,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Erhvervs- og produktansvar. (udgave per. 1.12.2008)

Forsikringsbetingelser for Erhvervs- og produktansvar. (udgave per. 1.12.2008) Forsikringsbetingelser for Erhvervs- og produktansvar (udgave per. 1.12.2008) Indholdsfortegnelse for Erhvervs- og produktansvarsforsikring 1. De sikrede 2. Erhvervsansvar 3. Produktansvar 4. Afværgelse

Læs mere

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE Strandvejen 104 B, DK-2900 Hellerup, Denmark Tlf: +45 39 25 65 00 Fax: +45 39 25 65 75 www.chubb.com/dk FORSIKRING FOR NETBANKINDBRUD ALMINDELIGE BETINGELSER For forsikringen

Læs mere

Erhvervs- og produktansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-EPA-01 HGF

Erhvervs- og produktansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-EPA-01 HGF Erhvervs- og produktansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-EPA-01 HGF 1 GENERELLE VILKÅR 1.1 Hvem dækkes? 1.1.1 Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer.

Læs mere

Ansvarsforsikring for boligselskaber

Ansvarsforsikring for boligselskaber Side 1 af 8 Ansvarsforsikring for boligselskaber Almindelige forsikringsbetingelser DOB-99-04 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker: 1. UDen

Læs mere

ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER

ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER NL92 for leverancer af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt inden for disse lande. Udgivet 1992 af

Læs mere

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49.

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Vilkår for Olieforureningsforsikring i tilknytning til lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009, Lov om forurenet jord 48 og 49. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning....3 2. Hvem er sikret....3 3. Hvad

Læs mere

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER. f o r. Wolturnus A/S

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER. f o r. Wolturnus A/S 123-116064 MWI/JKJ 21.12.2007 ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER f o r Wolturnus A/S Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse... 3 2. Indgåelse... 3 3. Fuldmagt... 3 4. Priser... 3 5. Leveringsbetingelser...

Læs mere

KØB AF RECYCLER SLAMSUGER

KØB AF RECYCLER SLAMSUGER KØB AF RECYCLER SLAMSUGER MELLEM OG AFLØB BALLERUP A/S [INDSÆT NAVN] /EBJ Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. BAGGRUND... 4 2. DEFINITIONER... 4 3. KONTRAKTGRUNDLAG...

Læs mere

Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009. Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam

Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009. Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009 Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam Programoversigt 1. Hvad er en entrepriseforsikring? 2. Forskellige entreprisekontrakter 3. Byggeriets

Læs mere

Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011.

Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011. VEJLEDNING OM KØB OG SALG AF HESTE af advokat Pernille Skinnerup Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011. Generelt Når køber har fundet hesten, han gerne vil købe,

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE /SP Klager: Indklaget energiselskab: NN 5800 Nyborg Nyborg Elnet A/S Gasværksvej 2 5800 Nyborg CVR 2565 1421 Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 72 26 82 00 Fax 33 18 14 29 CVR-nr.

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Sydbank MasterCard med forsikringen udvidet reklamationsret

Sydbank MasterCard med forsikringen udvidet reklamationsret Sydbank MasterCard med forsikringen udvidet reklamationsret Sydbank MasterCard med udvidet reklamationsret Sydbank har indgået en samarbejdsaftale med Forsik - ringsselskabet AIG Europe Limited, således

Læs mere

Opgave nr. 1: Aftaleret

Opgave nr. 1: Aftaleret DELE AF FORMUERET SOMMEREKSAMEN 2009 Opgave nr. 1: Aftaleret I forbindelse med omlægning af produktionen på sin landbrugsejendom besluttede landmand Arne Ask sig i januar 2009 for at sælge sin mejetærsker

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere

TECHCONNECT TC2 USBTP2 BRUGERMANUAL

TECHCONNECT TC2 USBTP2 BRUGERMANUAL TECHCONNECT TC2 USBTP2 BRUGERMANUAL www.visionaudiovisual.com/techconnect/tc2_usbtp 1 KONFORMITETSERKLÆRING Når relevant, er Vision-produkter certificerede og overholder alle kendte lokale regulativer

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 Vilkår for Patientforsikring Danske Forsikring A/S Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 2 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Danske Forsikring A/S, i det følgende

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere