HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

Transkript

1 HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF Kommunal tilsynsrapport 2015 For Randers Kloster Den Adresse: Blegdammen Randers Forstander Jesper Bjerre Jakobsen Afdelingsleder Kirstine Grønbek Jensen Tlf.: Tilsynet er udført af konsulent Inge Hjortshøj Fokusområde for det kommunale tilsynsbesøg 2015: Hvordan opleves kommunikationen mellem beboere, personale og de pårørende? Medinddrages beboerne i egen pleje, behandling og aktivering i hverdagen? Hvilken indflydelse har det frivillige arbejde på aktivering af beboerne? Beskrivelse af stedets faciliteter: Randers Kloster er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Randers Kommune. Randers Kloster er bygget i år 1558, en 450 år gammel institution, som gennem tiderne har haft forskellige målgrupper. I 1967 blev der etableret plejeafdeling frem til 1997, hvor plejeafdeling blev bygget om til 36 plejeboliger. Aktuelt bor her 37 beboere, da et ægtepar har en bolig. I dag rummer Randers Kloster 110 lejligheder. Det gamle Kloster med 34 lejligheder, der kan søges af alle borgere over 60 år. Klostervænget med 40 døgnbemandede ældreboliger. Plejeafdelingen med 36 plejeboliger fordelt på tre etager. Hvis man ønsker at få en bolig i en af de to sidstnævnte afdelinger, skal der ske via den kommunale visitation Randers Kommunes. Randers Kloster er centralt beliggende i Randers i rolige og smukke omgivelser. 1. Tilsynets samlede vurdering Udviklingsområder: At ledelsen arbejder på at om- konvertere hele stueetagen til en boenhed med i alt 12 pladser for beboere med demens, da det vil give en bedre helhed for stedet, og behovet for sådanne boliger er stigende. P.t. er der 7 pladser for beboere med demens. At personalet fortsat skal arbejde med beboernes indsatsområder i dokumentationen. At personalet informerer beboerne om, hvem deres kontaktperson er, og hvilke ansvarsområder vedkommende varetager. Bemærkninger: Ingen bemærkninger Eventuelle høringsbemærkninger modtaget til rapporten (høringssvar). 1

2 Områdeleder Kirstine Grønbek Jensen blev kontaktet den og havde nogle faktuelle rettelser, der er indarbejdet i rapporten. Herefter er rapporten godkendt til udsendelse. 2. Ledelse, organisation og udvikling 2.1 Opfølgning på det kommunale tilsynsbesøg i 2014? Ved det uanmeldte tilsyn den blev der givet følgende anbefalinger: At plejepersonalet rydder op i nogle af beboernes samarbejdsbøger og indtaster værdimålinger i KMD Care. At plejepersonalet fortsat arbejder med beboernes livshistorier og har fokus på, hvad der betyder noget for beboerne i hverdagen. Ved tilsynsbesøget d.d. blev der orienteret om, at der er fulgt op på ovenstående. 2.2 Beboersammensætning Siden sidste tilsynsbesøg har Randers Kloster fået flere beboere med demens. Det har medført en bevilling til at om-konvertere 7 af de 12 lejligheder i stueetagen til beboere, der er demensudredte. Ledelsen arbejder på at ændre den ene halvdel af stueetagen til en demensenhed. De fysiske rammer er medvirkende til, at demensenheden ikke kan fungere optimal, da der fortsat skal bo 5 visiterede almindelige plejehjemsbeboere. Tilsynet anbefaler: At ledelsen arbejder på at om- konvertere hele stueetagen til en boenhed med i alt 12 pladser for beboere med demens, da det vil give en bedre helhed for stedet, og behovet for sådanne boliger er stigende. 2.3 Normering Dagvagt: 9 12 ansatte i plejen SSA, SSH, SSH- elev og 2 sygeplejerske på 1. og 2.etage Aftenvagt: 2 ansatte SSA, SSH på hver etage + 1 springer (sygeplejerske eller SSA) Nattevagt: 3 ansatte (1 sygeplejerske, SSA og SSH) dækker også Klostervænget 40 boliger. Desuden 1 ansat kl I forbindelse med vagtskifte er der personaleoverlap. 2.4 Kommunikation Afdelingsleder sikrer: En ordentlig kommunikation/ tone ved at være synlig som leder. Hun er bl.a. rundt i huset for at høre, hvad der rør på sig, og handler på uhensigtsmæssig kommunikation ved behov. I , er der afholdt trivselsmøder med personalet, hvilket har givet mere ro i huset. Et højt informationsniveau bl.a. ved at afholde relevante møder. Der afholdes daglig morgenmøder kl med deltagelse af centerleder og dagpersonalet. Personalet mødes på hver etage kl. ca og drøfter aktuelle problemstillinger vedr. beboerne, og der gives faglig sparring. Der er fokus på UTH. Hver tirsdag holdes ledermøde med deltagelse af forstander Jesper Bjerre Jakobsen, afdelingsleder og køkkenleder. Et ugentligt nyhedsbrev Klosternyt informerer bl.a. fra tirsdagsmøder m.m.. Møde med aften/ nattevagterne afholdes ved behov. Et stort personalemøde afholdes 2 x årligt. Der er udarbejdet et introduktionsprogram for nyansatte med bl.a. gennemgang af de værdier og holdninger, som personalet arbejder ud fra. De nyansatte er med som føl. 2.5 Det frivillige arbejde og samarbejde Fast ansat ergoterapeut orienterede tilsynet om: Ca frivillige er tilknyttet stedet, hvoraf de 4 frivillige er Klosterbeboere. Samarbejdet er meget velfungerende. Der er mange individuelle og fælles aktiviteter for beboerne. 2

3 Nogle af de frivillige er besøgsvenner, gåtursvenner, kirkevenner, hjælper til ved aktiviteter og arrangementer, hjælper til ved højtider, og ved ture ud af huset. Desuden er der bogvenner, som hjælper beboerne med at hente bøger på biblioteket samt strikkeklub og hyggegruppe hver tirsdag med sang, spil og kaffe i havestuen. Det frivillige arbejde koordineres af ergoterapeut Britt i samarbejde med beboerne / personalet på Klosteret. Der er et godt samarbejde med beboerrådet, der tilrettelægger de store arrangementer i samarbejder med forstander Jesper B. Jacobsen. 2.6 Opfølgning af plejen/ praktisk bistand Der er fokus på beboernes hverdagsliv og den rehabiliterende tilgang. Beboerne motiveres til at varetage de daglige færdigheder og guides eller hjælpes med det, de ikke selv kan klare. Inden en ny beboer flytter ind, indsamler sygeplejerske/ afdelingsleder oplysninger fra pårørende /hjemmeplejen om beboeren. Ca dage efter indflytning afholdes en indflytningssamtale med beboeren og de pårørende for at afklare beboerens/ pårørendes forventninger, ønsker, vaner, m.m. Efter indflytningen deltager sygeplejerske og ergoterapeut i plejen sammen med kontaktpersonen, der arbejdes målrettet med, at beboerne når de ønskede mål indenfor en bestemt tidsramme. Der udarbejdes en døgnrytmeplan / indsatsområder, hvor det fremgår, hvilke områder beboerne skal arbejde rehabiliterende med, og der sker løbende evaluering/opfølgning. Ergoterapeut igangsætter ADL- træning og aktiviteter sammen med beboerne. En ansat rengøringspersonale varetager rengøring af beboernes boliger 1 x ugentligt. og rengøring af fælles arealerne varetages ligeledes af ansat rengøringspersonale fra køkkenet Klosteret. Ved tilsynsbesøget var der rent og ryddelig i beboernes boliger og på fælles arealerne. 2.7 Udviklingsområder i 2015 Fokus på dokumentation Rehabilitering i samarbejde med terapeut og plejepersonalet. Etablering af de 7 demenspladser i stueetagen har medført en del om-rokeringer af personale og ændring af indretningen i demensenheden. Demenskonsulent har afholdt 4-5 undervisningsseancer med fokus på 3 af de mest plejekrævende beboere om, hvordan personalet kan udføre en omsorgsfuld og kvalificeret pleje sammen med de 3 beboere. Ansatte har været på Marte Meo kursus, Magtanvendelseskursus (mellem omsorgssvigt og selvbestemmelses ret). Ansatte har ønske om at komme i praktik på Lindevænget m.h.t. at få viden om demens. Er ved at få implementeret FMK. 3. Personale. Interview af 1 SSA der arbejder i blandede vagter og 1 ergoterapeut. Begge har arbejdet på Klosteret i mange/ flere år. 3.1 Medinddragelse De ansatte fortæller At de er opmærksom på at lade beboerne gøre mest mulig selv, så de bevare deres selvstændighed længst mulig. At der sker vurdering af beboerens ADL- færdigheder og sammen med beboerens ønsker og formåen udarbejder de et træningsforløb i samarbejde med beboeren / personalet. 3.2 Kommunikation og samarbejde De ansatte giver udtryk for: De taler med beboeren og ikke ned til beboeren, da det er beboerens hjem. De er bevidste om at vise respekt, at være imødekommende og professionel. 3

4 Der er fokus på beboerens ønsker. Vigtigt at informere beboere og de pårørende tydeligt og være opmærksom på om de har forstået informationen. At tonen mellem beboere, pårørende, og kollegaer er god. Der må også gerne være en munter dialog mellem beboere/ personale på en omsorgsfuld måde. Humoren spiller en vigtig rolle i kommunikationen. At de arbejder med den motiverende samtale.: At give ansvar til beboerne, så de reflektere over tingene, det er beboerens ide, oplever at beboerne bliver mere tilfredse. Kommunikere med åbent sind og vær anerkendende. have en god tone, vær høflig og tålmodig. At faggrupperne er opmærksomme på at respektere hinandens faglighed i samarbejdet og kommunikationen. At de har en god kontakt til begge ledere. 3.3 Aktivering De ansatte oplever: At samarbejdet med de frivillige har indflydelse på aktivering af beboerne i dagligdagen, idet beboerne smiler og virker glade, når de frivillige kommer og har været der. Der er et godt dagligt samarbejde med ergo- og fysioterapeut. Der er mange individuelle og fælles aktiviteter for beboerne. Beboerne guides til aktiviteter ud fra interesse og engagement. pkt Dokumentationen SSA fortæller tilsynet, at kontinuiteten i beboernes pleje døgnet rundt sikres bl.a. ved udarbejdelse af udførlige og ajourførte døgnrytmeplaner. Tilsynets gennemgang viste: At det fremgår af de 2 beboeres døgnrytmeplaner, hvordan personalet arbejder rehabiliterende i den daglige pleje. At der er en vurdering af beboernes funktions- og mestringsevne. At der er udarbejdet livshistorie, hos de 2 beboere tilsynet talte med. Livshistorien bruges i beboerens hverdag. Tilsynet anbefaler: At personalet fortsat skal arbejde med beboernes indsatsområder i dokumentationen. 3.5 Arbejdsmiljø De ansatte oplever at have de kompetencer, der er behov for. Har indflydelse på eget arbejde og arbejdstilrettelæggelse. Det daglige arbejde fordeles kl efter morgenrapporten. Plejepersonalet mødes igen på hver sin etage ca. kl. 10 til opsamling sammen med sygeplejersken, hvor der er mulighed for faglig sparring m.m. Oplever at have de hjælpemidler, der er behov for, og forflytningsbeskrivelse ved fast tilknyttet fysioterapeut ved behov. Personalet skal på det årlige forflytningskursus. 1 forflytningsterapeut og 5 forflytningsvejledere dækker dag og aftenvagt. 4. Beboerne og de leverede ydelser Tilsynet interviewede 2 beboere, den ene bor i stuen og den anden på 1. sal. Begge beboere har boet på Klosteret i > 2 år. 4.1 Beboerne og den personlige pleje De 2 beboer skal have hjælp til den daglige personlige hygiejne og får hjælp til brusebad 1-2 x ugentligt. De 2 beboere hjælper selv til og bliver guidet med den personlige pleje. De giver udtryk for tilfredshed med hjælpen. De er velsoignerede Beboerne og den praktiske bistand samt de fysiske rammer 4

5 Får rengøring af deres bolig 1 x ugentligt. Begge beboere er tilfredse med rengøring af deres bolig. Tilsynet vurderer: At der var rent og ryddelig i beboernes boliger og på fælles arealerne. 4.3 Beboerne og social trivsel samt kommunikation med personalet Den ene beboer synes, det ofte er de samme, der kommer, og at det er et godt personale. Personalet er flinke til at lade beskederne gå videre, så der er kontinuitet i tingene. Kan ikke huske hvem hendes kontakt person er. Den anden beboer synes, der kommer forskellige, men de er søde og dygtige alle sammen. Beboerne er enige om, at personalet viser dem respekt og omgangstonen er pæn. Personalet banker på, inden de kommer ind. Tilsynet anbefaler: At personalet informerer beboerne om, hvem deres kontaktperson er, og hvilke ansvarsområder vedkommende varetager. 4.4 Beboerne og aktiviteter Den ene beboer deltager i aktiviteter, som de frivillige står for. Gymnastik, gåtursven på torvet hver lørdag, busture hver 14. dag, sang og hygge i havestuen. Beboeren er meget tilfreds med de frivilliges arbejde. Det giver hende adspredelse i hverdagen. Den anden beboer var blind, og ville helst være i egen bolig og høre lydbånd og radio. 4.5 Beboerne og maden Beboerne gav udtryk for, at de er tilfredse med maden. De ansatte oplyste: At maden kommer fra eget produktionskøkken på Klosteret. At beboerne bliver vejet 1 x om mdr. og individuelt. Der måles BMI. At der udarbejdes handleplan for beboere med ernæringsproblemer og tilbydes ernæringsrige drikke, desserter og is til småt spisende. Måltiderne serveres i boenhedernes fælles køkken / spisestue eller ind hos beboeren. Til middag serveres den varme ret og til aften serveres lun ret og smørrebrød. Desuden serveres der formiddagskaffe, eftermiddagskaffe og aftenskaffe med tilbud om kage eller frugt. 5.0 Tilsynets indtryk i forhold til fokusområderne En god tone og medinddragelse af beboerne i de daglige gøremål i det omfang, det er muligt. Et godt tværfagligt samarbejde med fokus på rehabilitering hos beboerne med daglig faglig sparring ved ergo- og fysioterapeut. Beboerne medinddrages i de mange frivillige aktivitetstilbud, der er på Randers Kloster 5

6 Bilag 1 1 Udviklingsområder Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard er i orden. Der er -områder til kvalitetssikring og udvikling. 2 Bemærkninger Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på få områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Der er uhensigtsmæssige forhold som områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på pågældende mangler. Planen sendes til, sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjærge og tilsynsførende Inge Hjortshøj. 3 Betydende mangler Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på flere områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på de påpegede mangler. Planen sendes til, sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjærge og tilsynsførende Inge Hjortshøj. 4 Kritisable forhold Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på mange vigtige områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at få rettet op på påpegede mangler. Planen sendes til, sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjærge og tilsynsførende Inge Hjortshøj. 6