MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

Transkript

1 MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

2 MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV Model 1: Arkitektonisk kortlõgning af industrikulturarv Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Projektet Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen er gennemfœrt af HŒje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker v. Jens Brandt Publikationen er udarbejdet af: Dansk Bygningsarv Udgivelsen kan downloades fra

3 Indledning På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen har Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Dansk Bygningsarv og Supertanker udviklet og afprøvet en ny, generel metode til, hvordan kommuner kan arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. Projektets titel den grænseløse kulturarv hentyder til, at industrikulturarven er karakteriseret ved at have skabt strukturer og spor, der går på tværs af bymæssige og landskabelige områder og tegner en ny slags fragmenteret, urbant landskab. For at forstå, værdsætte og ikke mindst genanvende og aktivere den kulturarv, som er skabt af industriens produktion og råstofudvinding, er der brug for nye redskaber til at kortlægge denne og til at integrere kulturarven som et aktiv i udviklingen af nye strategier for byfornyelsen og byudviklingen. Projektet har desuden i mere end én forstand arbejdet på tværs af gængse grænser i sin kortlægning af industrikulturarven, da både de arkitektoniske og de mentale strukturer og spor er blevet kortlagt sidstnævnte i en omfattende etnografisk kortlægning af borgernes egne holdninger til og historier om industrikulturarven. Hedehusene har fungeret som projektets testområde i forhold til at afprøve metodens forskellige modeller. Høje-Taastrup Kommune gennemfører her frem til 2016 en områdefornyelse, der skal gøre Hedehusene til en endnu mere attraktiv by at bo og leve i. Viden og ideer fra industrikulturarvsprojektet bliver en del af Høje-Taastrup Kommunes strategiske udviklingsarbejde. Resultaterne skal bidrage til at skabe en ny, helhedsorienteret byfornyelsesstrategi for Hedehusene, der tager udgangspunkt i de værdier og potentialer, som findes i byens industrikulturarv. Projektet har gennemført en arkitektonisk kortlægning af Hedehusenes fysiske industrikulturarv og en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til deres by og dens industrikulturarv. Viden fra de to kortlægninger er blevet anvendt i en brugerinddragelsesproces, som har skabt nye netværk og ideer til aktivering af industrikulturarven. Endelig er der blevet etableret rådgivende dialog med grundejere om at bruge industrikulturarven som en økonomisk ressource i udviklingen af deres områder. Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med midler fra puljen Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler under temaet Kulturarv som omdrejningspunkt i byfornyelsen.

4 Introduktion til modeller På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen blev der udviklet fire modeller, der tilsammen fungerer som en metode til kommuner, der gerne vil arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. De fire modeller er: Model for arkitektonisk kortlægning: En model for en strategisk prioriteret arkitektonisk kortlægning af industrikulturarven i Hedehusene. Kortlægningen beskriver blandt andet de prioriterede områders karakteristika, nuværende status og arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdier. Model for etnografisk kortlægning: En model for en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til og oplevelser af deres by og dens industrikulturarv. Kortlægningen kommer blandt andet omkring borgernes egne historier om byen før og nu, hvilke udfordringer og muligheder, de ser i deres by samt hvilke visioner, de har for den. Model for udpegning af potentialer: En model for udpegning af de potentialer i industrikulturarven, der træder frem på baggrund af de to kortlægninger. Modellen involverer på to workshops borgere, foreninger, grundejere m.fl. i at udpege og arbejde med potentialerne, bl.a. ved at engagere dem i udviklingen af konkrete ideer til, hvordan industrikulturarvens potentialer kan udnyttes. Model for validering af potentialer: En model for validering af potentialer, som viser, hvordan man kan videreudvikle og kvalificere ideerne fra den foregående fase i et idekatalog. Idekataloget skal inspirere til fremtidige projekter, facilitere dialog med udvalgte grundejere og fungere som mere langsigtet, strategisk rådgivningsdokument til kommunen ift. hvordan denne kan genanvende og aktivere sin industrikulturarv.

5 Introduktion til modellen FORMÅL Modellen skal med udgangspunkt i erfaringer fra eksisterende kortlægningsmetoder skabe en mindre ressourcekrævende og målrettet metode til kortlægning af industrikulturarv, der er tilpasset kommunernes strategiske arbejde med industrikulturarven i planlægning og byudvikling. Modellen for kortlægning skal danne overblik over et givent områdes industrikulturarv på tværs af bymæssig industri og industrilandskaber, beskrive og vurdere den samt formidle resultaterne i et tilgængeligt kortformat, der kan anvendes senere i processen. Modellen for kortlægning består af tre delfaser.

6 Introduktion til modellen TEORETISK BAGGRUND Kortlægningsmodellen er baseret på erfaringer fra tre eksisterende metoder: SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. KIP (Kulturhistorien i planlægningen) er en kulturhistorisk metode til udpegning og afgrænsning af kulturmiljøer i det åbne land. Landskabskaraktermetoden er et analyseredskab til at kortlægge landskabers specifikke karakteristika og til at vurdere deres kvaliteter, udviklingstendenser og sårbarhed. AFGRÆNSNING OG UDFØRELSE Modellens genstandsfelt afgrænses af projektets strategiske formål: At aktivere industrikulturarven som strategisk ressource i byplanlægning, - udvikling og -fornyelse. Modellens felt er derfor ikke en komplet kortlægning af alle industrikulturarvens kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige spor. Den er derimod en målrettet og koncentreret udpegning af de i strategisk henseende vigtigste industrikulturarvsmæssige områder og markører. er her foretaget i form af periode ( ) samt via fokus på udviklingsområder i kommunen; områder i tilknytning til områdefornyelsen, byudviklingen eller erhvervsområder, som står over for omdannelse. Modellen kan skaleres i forhold til opgaven, men vægtningen af ressourcekravene i delfaserne er som følgende: 30 % af opgaven ligger i delfase 1, 50 % i delfase 2 og 20 % i delfase 3. TYPEBLADE SOM EKSTERNT REDSKAB Typeblade - Modellen forudsætter ikke forudgående kendskab til industrikulturarven, og derfor trækker modellen på en række typeblade, der fungerer som sammenligningsgrundlag, der kan kvalificere registreringen en. Typebladene findes på siden

7 : Forundersøgelse

8 : Forundersøgelse Delfasens formål: At skabe overblik over den historiske udvikling af industrikulturarven og eksisterende planmæssige rammer i projektområdet At forbedre grundlaget for beskrivelse af delområder, og at kvalificere de vurderinger, som efterfølgende foretages i felten. Delfasens aktiviteter: Programmering af opgaven: Der nedsættes en arbejdsgruppe, der består af en projektleder, repræsentanter fra forvaltningen i kommunen og en repræsentant fra det lokale museum. Projektledelsen kan varetages af en ekstern konsulent eller kommunal projektleder. Arbejdsgruppen skal, udover kendskab til kort og GIS, have viden om kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige forhold, samt planlægningsmæssig indsigt. I arbejdsgruppen udføres en intern forventningsafstemning med udgangspunkt i modellens vejledning, der fastsætter en afgrænsning af projektområdet, arbejdsopgaver lægningens detaljeniveau. Historisk analyse: Der gennemføres et interview med en vidensperson fra et lokalt museum eller lokalhistorisk arkiv, der kan afdække de afgørende træk i udviklingen af projektområdets industri. Historiske kort og fotos gennemgås med henblik på at kortlægge industriens historiske udvikling. Der udarbejdes desuden fire kort, der viser sammenhængen i byudviklingen og industriens udvikling. Evt. kan projektet vælge at fokusere yderligere på det kulturhistoriske aspekt og inddrage lokalhistorisk materiale i en egentlig kulturhistorisk analyse og formidling af byens industrihistorie, f.eks. i form af hverdagshistorier om fabriksarbejdernes arbejds- og fritidsliv. Planmæssig analyse: Der gennemføres et interview med en vidensperson fra kommunen med indsigt i kommunens planlægning og strategiske udvikling, der kan afdække de overordnede planmæssige rammer og ønsker for områdets industri. Eksisterende planforhold, registre, kortmateriale og rammebetingelser gennemgås, og der udarbejdes seks kort, der formidler forskellige planmæssige forhold.

9 : Forundersøgelse Delfasens aktiviteter - opsummering: Programmering Historisk analyse Planmæssig analyse Nedsættelse af arbejdsgruppe. Interview med museum. Interview med kommunen. Intern forventningsafstemning / afgrænsning af: Projektområdet Arbejdsopgaver Kortlægningens detaljeniveau Gennemgang af historiske kort og fotos = materialesamling. Udarbejdelse af fire kort over sammenfald i by- og industriudvikling. Gennemgang af eksisterende planforhold, registre, kortmateriale og rammebetingelser. Udarbejdelse af seks kort over forsk. planmæssige forhold

10 : Forundersøgelse Delfasens input / kilder: Til historiske analyse: Historiske kort og fotos. Udvalgt litteratur, der kan belyse de fysiske udvikling i området. Til planmæssige analyse: Kommune- og lokalplaner, anden planlægning. Registre: BBR, FBB. Arealinformation, GIS eller Mapinfo.

11 : Forundersøgelse Delfasens redskaber / skabeloner: Korteksempel (kort 7) Kort over Hedehusene, der viser kommuneplanrammerne, og dermed viser områdernes nuværende funktion. Lys blå er nuværende erhvervsområder. Liste over kort Liste, der viser de kort, der kan udarbejdes i kortlægningen (se liste til højre og visualisering på næste side). Skabelon til kort Til fremstilling af kort anbefales det at udarbejde et sæt kortfattede retningslinjer, der sikrer et ensartet kortmateriale igennem projektet, samt fastlægger ønsket skala og grafisk udtryk m.m. Liste over tematiske kort: Historiske kort - Følgende kort er standardmateriale i GIS og Arealinformation, og forventes derfor at danne baggrund for byens historiske udvikling: 1. Høje målebordsblade (Historiske topografiske kort i 1:20.000, opmålt i perioden ). 2. Lave målebordsblade: (Historiske topografiske kort i 1:20.000, opmålt i perioden ). 3. Luftfoto ca Nutidigt luftfoto. Planmæssige kort 5. Topografi markering af råstofområder og evt. naturtyper. 6. Infrastruktur. 7. Arealanvendelse (kommuneplanrammer). 8. Ejerforhold privat, offentligt, andet 9. Strategiske byudviklingsområder i den eksisterende planlægning. 10. Bygninger med bevaringsværdige og fredede.

12 : Forundersøgelse Oversigt over de kort, der skal udarbejdes i hele kortlægningsfasen. Ti tematiske kort: Der udarbejdes i forundersøgelsen seks planmæssige og fire historiske kort Plankort 10 His. kort 4 His. kort 3 Plankort 9 His. kort 2 Plankort 8 Plankort 7 Plankort 6 Tre opsummerende kort: Som afslutning på forundersøgelsen udarbejdes tre kort, der bearbejder information fra de ti indledende kort og danner grundlaget for beskrivelsen i delfase 2. Hovedkort: Efter feltregistreringen udarbejdes ét samlet hovedkort, der laver en syntese af alle kort ved samlet at udpege industrikulturarvsområder og markører. Dette kort er grundlaget for projektets senere faser.

13 Model for kortlægning : Forundersøgelse Delfasens output / konkrete resultater: Materialesamling Samling af historiske kort og udvalgte historiske fotos. Ti tematiske kort Ti tematiske kort, fordelt på fire historiske kort og seks kort med planmæssige temaer. Tre opsummerende kort Tre opsummerende kort, der samler temaer fra de ti tematiske kort. Disse kort danner grundlag for delfase 2 og dækker følgende: Industriens historiske udvikling syntese af historiske kort Landskab og topografi tegner områdets landskabelige karakter og markerer evt. råstofområder Infrastruktur / placering tegner områdets forhold mellem dominerende infrastruktur og placeringen af industri. Et hovedkort Industrikulturarvsområder inddeling af projektområdet i et passende antal mindre industrikulturarvsområder ud fra summen af de foregående kort.

14 : Forundersøgelse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på Hovedkort fra Hedehusene Udpegede industriområder Kortet viser samtlige udpegede industriområder i forundersøgelsen. I forundersøgelsen blev områderne inddelt i primære områder, der omfatter fabriksområder, jernbanen og grusgravene, og i sekundære områder, der omfatter boligområder med arbejderboliger, handelsområder og nyere erhvervsområder. Kilde: Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen. Eksempel på opsummerende kort fra Hedehusene Historisk udvikling Kortet viser byens historiske udvikling, samt placeringen af de primære transportveje, tegnet baggrund af fire historiske kort. I Hedehusene har de historiske kort fastlagt den historiske udbygning og omfang af områdets industriområder. Kilde: Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen.

15 : Forundersøgelse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Eksempel på historisk kort fra Hedehusene Hedehusene i 1900 Kortet viser Hedehusene år 1900 Byen består på dette tidspunkt af få bygninger, der i blandt tre kroer, der placerer sig hvor landevejen skærer jernbanen. Den første grusgrav er anlagt for at forsyne det nye teglværk. Kilde: Byhistorisk samling og arkiv i Taastrup. Eksempel på historisk kort fra Hedehusene Hedehusene i 1987 Kortet viser Hedehusene år 1987 Byen har gennemgået en udvikling, der først indebar udgravningen af store råstofområder og udviklingen af store fabrikker, og siden blev udbygget med større boligområder. Kilde: Byhistorisk samling og arkiv i Taastrup For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

16 : Forundersøgelse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Eksempel på planmæssigt kort fra Hedehusene Anvendelse Kortet viser planmæssige anvendelseskategorier, dvs. erhverv, bolig, offentlige formål, rekreative områder m.m. I Hedehusene har de planmæssige kort, bl.a. Anvendelse, været med til at afgrænse kortlægningen og identificere de strategisk vigtigste områder i kommunens planlægning. Kilde: Kommuneplan 2010, Høje Taastrup Kommune. Eksempel på planmæssigt kort fra Hedehusene Råstofudvinding Kortet viser arealer med nuværende og planlagt råstofudvinding, i dette tilfælde grusgrave. I Hedehusene har de planmæssige kort, bl.a. Råstofudvinding, været med til at udpege de landskabelige karaktertræk ved de udpegede industriområder. Kilde: Kommuneplan 2010, Høje Taastrup Kommune. For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

17 : Beskrivelse

18 : Beskrivelse Delfasens formål: At uddybe og justere den foreløbige inddeling af projektområdet i industrikulturarvsområder. At registrere væsentlige karaktertræk på både område- og markørniveau. At vurdere de arkitektoniske og landskabelige kvaliteter til senere brug ved udpegning af områdernes potentialer. Delfasens aktiviteter: Delfasen indledes med en feltregistrering, der foregår på to niveauer: Område: Hver af de udpegede industrikulturarvsområder registreres med udgangspunkt i en tjekliste over registreringskategorier. Der tages noter på baggrund af tjeklisten, de hidtidige områdegrænser justeres og hvert område fotoregistreres. Markører: Inden for hvert område registreres markører, der er afgørende for områdets industrikulturarvsmæssige karakter. Dette gøres ligeledes ud fra en tjekliste over registreringskategorier. Feltregistreringen samles derefter i en beskrivelse: Område: På baggrund af feltregistreringen beskrives hvert industrikulturarvsområde i tekst og fotos. Markører: På baggrund af feltregistreringen beskrives og vurderes markørernes betydning for den industrikulturarvsmæssige identitet. OMRÅDE MARKØR

19 : Beskrivelse Delfasens input / kilder: Input til feltregistrering: Tre opsummerende kort fra delfase 1. Input til beskrivelse: Noter fra feltregistrering. Typeblade: Typebladene er på forhånd udførte beskrivelser af industrikulturarvstyper på tre skalaniveauer: Områder, anlæg og enkeltbygninger. Typeblade bruges i udarbejdelse af beskrivelser som sammenligningsgrundlag og baggrundsviden om industrikulturarvsområder. Typebladene findes på siden

20 : Beskrivelse Delfasens redskaber: Tjeklister til feltregistrering Tjeklisten er inddelt i to dele, område og markører, og gennemgås for hvert industrikulturarvsområde. Skabelon til kort Til fremstilling af kort anbefales det at udarbejde et sæt kortfattede retningslinjer, der sikrer et ensartet kortmateriale igennem projektet, samt fastlægger ønsket skala og grafisk udtryk m.m. Tjekliste registreringskategorier Områdeniveau fx: Terrænformer naturlige og kulturskabte Vegetation træer og hegn som del af industriens anlæg Karaktergivende forløb Overgange og grænser Kig og udsigter Rumskabende bebyggelse Infrastruktur ift. industriens transport og produktion M.m. Markørniveau fx: Dominerende bygninger Enkeltstående beplantning træer og hegn som spor efter industri Visuelle pejlemærker feks. kraner, vandtårne, siloer mm. Kulturhistoriske fragmenter fx gadenavne, skilte mm. M.m.

21 : Beskrivelse Delfasens output/ konkrete resultater Opdatering af hovedkort På baggrund af feltregistreringen opdateres områdegrænser og betegnelser på hovedkortet, der udpeger industrikulturarvsområder og markører. Beskrivelser Korte tekstbeskrivelser af områder og markører. Fotos af områder og enkeltdele.

22 Model for kortlægning : Beskrivelse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Eksempler fra feltregistrering i Hedehusene Hvert foreløbigt udpegede område registreres på stedet. I Hedehusene blev tjeklistens to niveauer, område og markører, gennemgået for hvert industrikulturarvsområde gennem vandring, tegning, noter og fotoregistrering på stedet. For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

23 : Beskrivelse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Eksempler fra feltregistrering i Hedehusene Billederne viser Industribyen i Hedehusene til venstre, og Rockwools produktionsanlæg i Hedehusene til højre. I Hedehusene har fokus i feltregistreringen særligt ligget på at dokumentere de karaktertræk, der er særlige for områdernes industrielle kulturarv. Beskrivelsen spænder derfor fra hele områdets landskabelige karakter, over uderum i bebyggelsen, bygninger og til enkelte markører. For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

24 : Produktion

25 : Produktion Delfasens formål: At vurdere områdernes arkitektoniske og landskabelige kvaliteter ud fra en række enkle kriterier. At samle materialet fra delfase 1 og 2 i en kortlægningsrapport og et hovedkort, til brug for senere faser i projektet. Delfasens aktiviteter Udarbejdelse af kortlægningsrapport: Den historiske analyse, planmæssige analyse og område- og markørbeskrivelserne samles i en rapport, der gør materialet tilgængeligt for de senere faser i projektet. Materialet tilføjes en overordnet vurdering af hvert områders og markørers kvaliteter. Områder og markører vurderes ud fra fem prædefinerede kriterier, der hver vurderes til lav, middel eller høj. Udarbejdelse af hovedkort: Udarbejdelse af hovedkort, der samler input fra analyser og feltregistreringer på ét kort ved at opdele området i områdetyper. Delfasens input / kilder: Kortsamling fra delfase 1 og 2. Beskrivelser af områder og enkeltmarkører fra delfase 2. Fotos af områder og enkeltmarkører fra delfase 2.

26 : Produktion Delfasens redskaber: Vurdering ud fra fem kriterier Fem prædefinerede kriterier, der bruges til vurdering af hvert område og dets markører. Skabelon til kort Til fremstilling af kort anbefales det at udarbejde et sæt kortfattede retningslinjer, der sikrer et ensartet kortmateriale igennem projektet, samt fastlægger ønsket skala og grafisk udtryk m.m. Eksempel på fem prædefinerede kriterier til vurdering af områders og markørers kvaliteter Lav Middel Høj Arkitektonisk/landskabelig kvalitet X Betydning for by/område Kulturhistorisk betydning X X Sårbarhed X Originalitet X

27 : Produktion Delfasens output / konkrete resultater: Kortlægningsrapport Resultater fra kortlægning sammenfattet i et overskueligt og illustreret dokument, der kan fungere som grundlag for den følgende proces. Hovedkort Resultater fra kortlægning sammenfattet på et grafisk tilgængeligt hovedkort, der kan fungere som grundlag for den følgende proces. Hovedkort

28 : Produktion EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Endeligt hovedkort over industrikulturarvsområder i Hedehusene For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

29 : Produktion EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Eksempel på to-sides beskrivelse af udpeget industrikulturarvsområde fra kortlægningsrapport For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

30 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel MŒnt 4, 1117 KŒbenhavn K Telefon: