MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV"

Transkript

1 MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

2 MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV Model 1: Arkitektonisk kortlõgning af industrikulturarv Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Projektet Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen er gennemfœrt af HŒje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker v. Jens Brandt Publikationen er udarbejdet af: Dansk Bygningsarv Udgivelsen kan downloades fra

3 Indledning På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen har Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Dansk Bygningsarv og Supertanker udviklet og afprøvet en ny, generel metode til, hvordan kommuner kan arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. Projektets titel den grænseløse kulturarv hentyder til, at industrikulturarven er karakteriseret ved at have skabt strukturer og spor, der går på tværs af bymæssige og landskabelige områder og tegner en ny slags fragmenteret, urbant landskab. For at forstå, værdsætte og ikke mindst genanvende og aktivere den kulturarv, som er skabt af industriens produktion og råstofudvinding, er der brug for nye redskaber til at kortlægge denne og til at integrere kulturarven som et aktiv i udviklingen af nye strategier for byfornyelsen og byudviklingen. Projektet har desuden i mere end én forstand arbejdet på tværs af gængse grænser i sin kortlægning af industrikulturarven, da både de arkitektoniske og de mentale strukturer og spor er blevet kortlagt sidstnævnte i en omfattende etnografisk kortlægning af borgernes egne holdninger til og historier om industrikulturarven. Hedehusene har fungeret som projektets testområde i forhold til at afprøve metodens forskellige modeller. Høje-Taastrup Kommune gennemfører her frem til 2016 en områdefornyelse, der skal gøre Hedehusene til en endnu mere attraktiv by at bo og leve i. Viden og ideer fra industrikulturarvsprojektet bliver en del af Høje-Taastrup Kommunes strategiske udviklingsarbejde. Resultaterne skal bidrage til at skabe en ny, helhedsorienteret byfornyelsesstrategi for Hedehusene, der tager udgangspunkt i de værdier og potentialer, som findes i byens industrikulturarv. Projektet har gennemført en arkitektonisk kortlægning af Hedehusenes fysiske industrikulturarv og en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til deres by og dens industrikulturarv. Viden fra de to kortlægninger er blevet anvendt i en brugerinddragelsesproces, som har skabt nye netværk og ideer til aktivering af industrikulturarven. Endelig er der blevet etableret rådgivende dialog med grundejere om at bruge industrikulturarven som en økonomisk ressource i udviklingen af deres områder. Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med midler fra puljen Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler under temaet Kulturarv som omdrejningspunkt i byfornyelsen.

4 Introduktion til modeller På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen blev der udviklet fire modeller, der tilsammen fungerer som en metode til kommuner, der gerne vil arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. De fire modeller er: Model for arkitektonisk kortlægning: En model for en strategisk prioriteret arkitektonisk kortlægning af industrikulturarven i Hedehusene. Kortlægningen beskriver blandt andet de prioriterede områders karakteristika, nuværende status og arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdier. Model for etnografisk kortlægning: En model for en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til og oplevelser af deres by og dens industrikulturarv. Kortlægningen kommer blandt andet omkring borgernes egne historier om byen før og nu, hvilke udfordringer og muligheder, de ser i deres by samt hvilke visioner, de har for den. Model for udpegning af potentialer: En model for udpegning af de potentialer i industrikulturarven, der træder frem på baggrund af de to kortlægninger. Modellen involverer på to workshops borgere, foreninger, grundejere m.fl. i at udpege og arbejde med potentialerne, bl.a. ved at engagere dem i udviklingen af konkrete ideer til, hvordan industrikulturarvens potentialer kan udnyttes. Model for validering af potentialer: En model for validering af potentialer, som viser, hvordan man kan videreudvikle og kvalificere ideerne fra den foregående fase i et idekatalog. Idekataloget skal inspirere til fremtidige projekter, facilitere dialog med udvalgte grundejere og fungere som mere langsigtet, strategisk rådgivningsdokument til kommunen ift. hvordan denne kan genanvende og aktivere sin industrikulturarv.

5 Introduktion til modellen FORMÅL Modellen skal med udgangspunkt i erfaringer fra eksisterende kortlægningsmetoder skabe en mindre ressourcekrævende og målrettet metode til kortlægning af industrikulturarv, der er tilpasset kommunernes strategiske arbejde med industrikulturarven i planlægning og byudvikling. Modellen for kortlægning skal danne overblik over et givent områdes industrikulturarv på tværs af bymæssig industri og industrilandskaber, beskrive og vurdere den samt formidle resultaterne i et tilgængeligt kortformat, der kan anvendes senere i processen. Modellen for kortlægning består af tre delfaser.

6 Introduktion til modellen TEORETISK BAGGRUND Kortlægningsmodellen er baseret på erfaringer fra tre eksisterende metoder: SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. KIP (Kulturhistorien i planlægningen) er en kulturhistorisk metode til udpegning og afgrænsning af kulturmiljøer i det åbne land. Landskabskaraktermetoden er et analyseredskab til at kortlægge landskabers specifikke karakteristika og til at vurdere deres kvaliteter, udviklingstendenser og sårbarhed. AFGRÆNSNING OG UDFØRELSE Modellens genstandsfelt afgrænses af projektets strategiske formål: At aktivere industrikulturarven som strategisk ressource i byplanlægning, - udvikling og -fornyelse. Modellens felt er derfor ikke en komplet kortlægning af alle industrikulturarvens kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige spor. Den er derimod en målrettet og koncentreret udpegning af de i strategisk henseende vigtigste industrikulturarvsmæssige områder og markører. er her foretaget i form af periode ( ) samt via fokus på udviklingsområder i kommunen; områder i tilknytning til områdefornyelsen, byudviklingen eller erhvervsområder, som står over for omdannelse. Modellen kan skaleres i forhold til opgaven, men vægtningen af ressourcekravene i delfaserne er som følgende: 30 % af opgaven ligger i delfase 1, 50 % i delfase 2 og 20 % i delfase 3. TYPEBLADE SOM EKSTERNT REDSKAB Typeblade - Modellen forudsætter ikke forudgående kendskab til industrikulturarven, og derfor trækker modellen på en række typeblade, der fungerer som sammenligningsgrundlag, der kan kvalificere registreringen en. Typebladene findes på siden

7 : Forundersøgelse

8 : Forundersøgelse Delfasens formål: At skabe overblik over den historiske udvikling af industrikulturarven og eksisterende planmæssige rammer i projektområdet At forbedre grundlaget for beskrivelse af delområder, og at kvalificere de vurderinger, som efterfølgende foretages i felten. Delfasens aktiviteter: Programmering af opgaven: Der nedsættes en arbejdsgruppe, der består af en projektleder, repræsentanter fra forvaltningen i kommunen og en repræsentant fra det lokale museum. Projektledelsen kan varetages af en ekstern konsulent eller kommunal projektleder. Arbejdsgruppen skal, udover kendskab til kort og GIS, have viden om kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige forhold, samt planlægningsmæssig indsigt. I arbejdsgruppen udføres en intern forventningsafstemning med udgangspunkt i modellens vejledning, der fastsætter en afgrænsning af projektområdet, arbejdsopgaver lægningens detaljeniveau. Historisk analyse: Der gennemføres et interview med en vidensperson fra et lokalt museum eller lokalhistorisk arkiv, der kan afdække de afgørende træk i udviklingen af projektområdets industri. Historiske kort og fotos gennemgås med henblik på at kortlægge industriens historiske udvikling. Der udarbejdes desuden fire kort, der viser sammenhængen i byudviklingen og industriens udvikling. Evt. kan projektet vælge at fokusere yderligere på det kulturhistoriske aspekt og inddrage lokalhistorisk materiale i en egentlig kulturhistorisk analyse og formidling af byens industrihistorie, f.eks. i form af hverdagshistorier om fabriksarbejdernes arbejds- og fritidsliv. Planmæssig analyse: Der gennemføres et interview med en vidensperson fra kommunen med indsigt i kommunens planlægning og strategiske udvikling, der kan afdække de overordnede planmæssige rammer og ønsker for områdets industri. Eksisterende planforhold, registre, kortmateriale og rammebetingelser gennemgås, og der udarbejdes seks kort, der formidler forskellige planmæssige forhold.

9 : Forundersøgelse Delfasens aktiviteter - opsummering: Programmering Historisk analyse Planmæssig analyse Nedsættelse af arbejdsgruppe. Interview med museum. Interview med kommunen. Intern forventningsafstemning / afgrænsning af: Projektområdet Arbejdsopgaver Kortlægningens detaljeniveau Gennemgang af historiske kort og fotos = materialesamling. Udarbejdelse af fire kort over sammenfald i by- og industriudvikling. Gennemgang af eksisterende planforhold, registre, kortmateriale og rammebetingelser. Udarbejdelse af seks kort over forsk. planmæssige forhold

10 : Forundersøgelse Delfasens input / kilder: Til historiske analyse: Historiske kort og fotos. Udvalgt litteratur, der kan belyse de fysiske udvikling i området. Til planmæssige analyse: Kommune- og lokalplaner, anden planlægning. Registre: BBR, FBB. Arealinformation, GIS eller Mapinfo.

11 : Forundersøgelse Delfasens redskaber / skabeloner: Korteksempel (kort 7) Kort over Hedehusene, der viser kommuneplanrammerne, og dermed viser områdernes nuværende funktion. Lys blå er nuværende erhvervsområder. Liste over kort Liste, der viser de kort, der kan udarbejdes i kortlægningen (se liste til højre og visualisering på næste side). Skabelon til kort Til fremstilling af kort anbefales det at udarbejde et sæt kortfattede retningslinjer, der sikrer et ensartet kortmateriale igennem projektet, samt fastlægger ønsket skala og grafisk udtryk m.m. Liste over tematiske kort: Historiske kort - Følgende kort er standardmateriale i GIS og Arealinformation, og forventes derfor at danne baggrund for byens historiske udvikling: 1. Høje målebordsblade (Historiske topografiske kort i 1:20.000, opmålt i perioden ). 2. Lave målebordsblade: (Historiske topografiske kort i 1:20.000, opmålt i perioden ). 3. Luftfoto ca Nutidigt luftfoto. Planmæssige kort 5. Topografi markering af råstofområder og evt. naturtyper. 6. Infrastruktur. 7. Arealanvendelse (kommuneplanrammer). 8. Ejerforhold privat, offentligt, andet 9. Strategiske byudviklingsområder i den eksisterende planlægning. 10. Bygninger med bevaringsværdige og fredede.

12 : Forundersøgelse Oversigt over de kort, der skal udarbejdes i hele kortlægningsfasen. Ti tematiske kort: Der udarbejdes i forundersøgelsen seks planmæssige og fire historiske kort Plankort 10 His. kort 4 His. kort 3 Plankort 9 His. kort 2 Plankort 8 Plankort 7 Plankort 6 Tre opsummerende kort: Som afslutning på forundersøgelsen udarbejdes tre kort, der bearbejder information fra de ti indledende kort og danner grundlaget for beskrivelsen i delfase 2. Hovedkort: Efter feltregistreringen udarbejdes ét samlet hovedkort, der laver en syntese af alle kort ved samlet at udpege industrikulturarvsområder og markører. Dette kort er grundlaget for projektets senere faser.

13 Model for kortlægning : Forundersøgelse Delfasens output / konkrete resultater: Materialesamling Samling af historiske kort og udvalgte historiske fotos. Ti tematiske kort Ti tematiske kort, fordelt på fire historiske kort og seks kort med planmæssige temaer. Tre opsummerende kort Tre opsummerende kort, der samler temaer fra de ti tematiske kort. Disse kort danner grundlag for delfase 2 og dækker følgende: Industriens historiske udvikling syntese af historiske kort Landskab og topografi tegner områdets landskabelige karakter og markerer evt. råstofområder Infrastruktur / placering tegner områdets forhold mellem dominerende infrastruktur og placeringen af industri. Et hovedkort Industrikulturarvsområder inddeling af projektområdet i et passende antal mindre industrikulturarvsområder ud fra summen af de foregående kort.

14 : Forundersøgelse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på Hovedkort fra Hedehusene Udpegede industriområder Kortet viser samtlige udpegede industriområder i forundersøgelsen. I forundersøgelsen blev områderne inddelt i primære områder, der omfatter fabriksområder, jernbanen og grusgravene, og i sekundære områder, der omfatter boligområder med arbejderboliger, handelsområder og nyere erhvervsområder. Kilde: Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen. Eksempel på opsummerende kort fra Hedehusene Historisk udvikling Kortet viser byens historiske udvikling, samt placeringen af de primære transportveje, tegnet baggrund af fire historiske kort. I Hedehusene har de historiske kort fastlagt den historiske udbygning og omfang af områdets industriområder. Kilde: Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen.

15 : Forundersøgelse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Eksempel på historisk kort fra Hedehusene Hedehusene i 1900 Kortet viser Hedehusene år 1900 Byen består på dette tidspunkt af få bygninger, der i blandt tre kroer, der placerer sig hvor landevejen skærer jernbanen. Den første grusgrav er anlagt for at forsyne det nye teglværk. Kilde: Byhistorisk samling og arkiv i Taastrup. Eksempel på historisk kort fra Hedehusene Hedehusene i 1987 Kortet viser Hedehusene år 1987 Byen har gennemgået en udvikling, der først indebar udgravningen af store råstofområder og udviklingen af store fabrikker, og siden blev udbygget med større boligområder. Kilde: Byhistorisk samling og arkiv i Taastrup For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

16 : Forundersøgelse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Eksempel på planmæssigt kort fra Hedehusene Anvendelse Kortet viser planmæssige anvendelseskategorier, dvs. erhverv, bolig, offentlige formål, rekreative områder m.m. I Hedehusene har de planmæssige kort, bl.a. Anvendelse, været med til at afgrænse kortlægningen og identificere de strategisk vigtigste områder i kommunens planlægning. Kilde: Kommuneplan 2010, Høje Taastrup Kommune. Eksempel på planmæssigt kort fra Hedehusene Råstofudvinding Kortet viser arealer med nuværende og planlagt råstofudvinding, i dette tilfælde grusgrave. I Hedehusene har de planmæssige kort, bl.a. Råstofudvinding, været med til at udpege de landskabelige karaktertræk ved de udpegede industriområder. Kilde: Kommuneplan 2010, Høje Taastrup Kommune. For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

17 : Beskrivelse

18 : Beskrivelse Delfasens formål: At uddybe og justere den foreløbige inddeling af projektområdet i industrikulturarvsområder. At registrere væsentlige karaktertræk på både område- og markørniveau. At vurdere de arkitektoniske og landskabelige kvaliteter til senere brug ved udpegning af områdernes potentialer. Delfasens aktiviteter: Delfasen indledes med en feltregistrering, der foregår på to niveauer: Område: Hver af de udpegede industrikulturarvsområder registreres med udgangspunkt i en tjekliste over registreringskategorier. Der tages noter på baggrund af tjeklisten, de hidtidige områdegrænser justeres og hvert område fotoregistreres. Markører: Inden for hvert område registreres markører, der er afgørende for områdets industrikulturarvsmæssige karakter. Dette gøres ligeledes ud fra en tjekliste over registreringskategorier. Feltregistreringen samles derefter i en beskrivelse: Område: På baggrund af feltregistreringen beskrives hvert industrikulturarvsområde i tekst og fotos. Markører: På baggrund af feltregistreringen beskrives og vurderes markørernes betydning for den industrikulturarvsmæssige identitet. OMRÅDE MARKØR

19 : Beskrivelse Delfasens input / kilder: Input til feltregistrering: Tre opsummerende kort fra delfase 1. Input til beskrivelse: Noter fra feltregistrering. Typeblade: Typebladene er på forhånd udførte beskrivelser af industrikulturarvstyper på tre skalaniveauer: Områder, anlæg og enkeltbygninger. Typeblade bruges i udarbejdelse af beskrivelser som sammenligningsgrundlag og baggrundsviden om industrikulturarvsområder. Typebladene findes på siden

20 : Beskrivelse Delfasens redskaber: Tjeklister til feltregistrering Tjeklisten er inddelt i to dele, område og markører, og gennemgås for hvert industrikulturarvsområde. Skabelon til kort Til fremstilling af kort anbefales det at udarbejde et sæt kortfattede retningslinjer, der sikrer et ensartet kortmateriale igennem projektet, samt fastlægger ønsket skala og grafisk udtryk m.m. Tjekliste registreringskategorier Områdeniveau fx: Terrænformer naturlige og kulturskabte Vegetation træer og hegn som del af industriens anlæg Karaktergivende forløb Overgange og grænser Kig og udsigter Rumskabende bebyggelse Infrastruktur ift. industriens transport og produktion M.m. Markørniveau fx: Dominerende bygninger Enkeltstående beplantning træer og hegn som spor efter industri Visuelle pejlemærker feks. kraner, vandtårne, siloer mm. Kulturhistoriske fragmenter fx gadenavne, skilte mm. M.m.

21 : Beskrivelse Delfasens output/ konkrete resultater Opdatering af hovedkort På baggrund af feltregistreringen opdateres områdegrænser og betegnelser på hovedkortet, der udpeger industrikulturarvsområder og markører. Beskrivelser Korte tekstbeskrivelser af områder og markører. Fotos af områder og enkeltdele.

22 Model for kortlægning : Beskrivelse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Eksempler fra feltregistrering i Hedehusene Hvert foreløbigt udpegede område registreres på stedet. I Hedehusene blev tjeklistens to niveauer, område og markører, gennemgået for hvert industrikulturarvsområde gennem vandring, tegning, noter og fotoregistrering på stedet. For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

23 : Beskrivelse EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Eksempler fra feltregistrering i Hedehusene Billederne viser Industribyen i Hedehusene til venstre, og Rockwools produktionsanlæg i Hedehusene til højre. I Hedehusene har fokus i feltregistreringen særligt ligget på at dokumentere de karaktertræk, der er særlige for områdernes industrielle kulturarv. Beskrivelsen spænder derfor fra hele områdets landskabelige karakter, over uderum i bebyggelsen, bygninger og til enkelte markører. For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

24 : Produktion

25 : Produktion Delfasens formål: At vurdere områdernes arkitektoniske og landskabelige kvaliteter ud fra en række enkle kriterier. At samle materialet fra delfase 1 og 2 i en kortlægningsrapport og et hovedkort, til brug for senere faser i projektet. Delfasens aktiviteter Udarbejdelse af kortlægningsrapport: Den historiske analyse, planmæssige analyse og område- og markørbeskrivelserne samles i en rapport, der gør materialet tilgængeligt for de senere faser i projektet. Materialet tilføjes en overordnet vurdering af hvert områders og markørers kvaliteter. Områder og markører vurderes ud fra fem prædefinerede kriterier, der hver vurderes til lav, middel eller høj. Udarbejdelse af hovedkort: Udarbejdelse af hovedkort, der samler input fra analyser og feltregistreringer på ét kort ved at opdele området i områdetyper. Delfasens input / kilder: Kortsamling fra delfase 1 og 2. Beskrivelser af områder og enkeltmarkører fra delfase 2. Fotos af områder og enkeltmarkører fra delfase 2.

26 : Produktion Delfasens redskaber: Vurdering ud fra fem kriterier Fem prædefinerede kriterier, der bruges til vurdering af hvert område og dets markører. Skabelon til kort Til fremstilling af kort anbefales det at udarbejde et sæt kortfattede retningslinjer, der sikrer et ensartet kortmateriale igennem projektet, samt fastlægger ønsket skala og grafisk udtryk m.m. Eksempel på fem prædefinerede kriterier til vurdering af områders og markørers kvaliteter Lav Middel Høj Arkitektonisk/landskabelig kvalitet X Betydning for by/område Kulturhistorisk betydning X X Sårbarhed X Originalitet X

27 : Produktion Delfasens output / konkrete resultater: Kortlægningsrapport Resultater fra kortlægning sammenfattet i et overskueligt og illustreret dokument, der kan fungere som grundlag for den følgende proces. Hovedkort Resultater fra kortlægning sammenfattet på et grafisk tilgængeligt hovedkort, der kan fungere som grundlag for den følgende proces. Hovedkort

28 : Produktion EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Endeligt hovedkort over industrikulturarvsområder i Hedehusene For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

29 : Produktion EKSEMPLER FRA HEDEHUSENE Eksempel på to-sides beskrivelse af udpeget industrikulturarvsområde fra kortlægningsrapport For yderligere information se den arkitektoniske kortlægningsrapport, der blev udarbejdet på projektet og som kan downloades på

30 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel MŒnt 4, 1117 KŒbenhavn K Telefon:

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING

MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

INDUSTRIKULTUR KULTURARV

INDUSTRIKULTUR KULTURARV INDUSTRIKULTUR KULTURARV Kulturarvskommuneprojektet i Aalborg Implementering i planlægningen 2007-2010 Aalborg Kommune & Nordjyllands Historiske Museum Forord Nærværende notat udgør kulturarvsprojektets

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

For og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune

For og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune For og imod eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune Kommunerne og kulturarven Et stort flertal af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven, og

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE Idékatalog Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej R Ø D OV R E KO M M U N E Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 har været i offentlig høring i 8 uger i perioden

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Nip Lund Færgevej 61 Hardeshøj. 6430 Nordborg

Nip Lund Færgevej 61 Hardeshøj. 6430 Nordborg Nip Lund Færgevej 61 Hardeshøj 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en carport og et redskabsrum på ejendommen matr.nr. 130 Mjels, Oksbøl, der ligger på Færgevej 61 6430 Nordborg Sønderborg Kommune

Læs mere

Helena og Lars Ehrensvärd. Mailet dd. Adresse Gurrevej 441, 3490 Kvistgård Matr.nr. 1m m.fl. Saunte By, Tikøb Ejendom 251385

Helena og Lars Ehrensvärd. Mailet dd. Adresse Gurrevej 441, 3490 Kvistgård Matr.nr. 1m m.fl. Saunte By, Tikøb Ejendom 251385 Center for Teknik, Miljø og Klima Helena og Lars Ehrensvärd Mailet dd Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/1750 Sagsbeh. Hanne Wagnkilde Arkæolog Tlf. 49 28 25 82

Læs mere

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

Offentlig fremlagt. fra den 11.01.2016. til den 07.03.2016. forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Offentlig fremlagt. fra den 11.01.2016. til den 07.03.2016. forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Offentlig fremlagt fra den 11.01.2016 til den 07.03.2016 forslag Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold

Læs mere

Esbjerg Kommune Biblioteker

Esbjerg Kommune Biblioteker 1 Esbjerg Kommune Biblioteker Virksomhedsplan 2016 Virksomhedsplanen omfatter ekstraordinære tiltag. Almindelig hverdagsopgaver med åbningstid, udlånsvagter, brugerkurser m.v. er naturligvis fundamentet

Læs mere

Giv naturen en hånd - Danmarks Fredede områder

Giv naturen en hånd - Danmarks Fredede områder Giv naturen en hånd - Danmarks Fredede områder DN s fredningsskilte i fredede områder - Arbejdsplan Som led i projektet Fredninger i Danmark arbejder DN med formidlingsprojekter i en række af vores fredede

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Birgitte Mortensen Gl Skovvej 26 4470 Svebølle DATO 20. november 2014 SAGS NR. 326-2014-107797 BETJE N D IG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at anlægge

Læs mere

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej R ØDOVRE K OMMUNE Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Redegørelse I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Hjørring som kulturarvskommune - fortiden skaber visioner om fremtiden

Hjørring som kulturarvskommune - fortiden skaber visioner om fremtiden Hjørring som kulturarvskommune - fortiden skaber visioner om fremtiden Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Udviklingsplan for Gludsted Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan

Læs mere

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 23. april 2015 Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Området er et ældre erhvervsområde på ca. 6 ha og rummer

Læs mere

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Natur og Vand Dato: 15-06-2015 Sagsnr.: 15/33599 Sagsbehandler: vpjojo Notat Dato: 15-6-2015 Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Som supplement til dagsordenen om Gudenåsamarbejdets fremtid

Læs mere

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN?

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? 1 1 DETTE ER EN SKABELON FOR UDFÆRDIGELSE AF ET PROGRAM. I SKAL SELV UDFYLDE SKABELONEN! 2 2 HVORFOR? FORDI PROGRAMMET : - FUNGERER SOM ET ARBEJDSREDSKAB

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

LANDSKABSKARAKTERMETODEN LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Områder med lettere forurenet jord

Områder med lettere forurenet jord Teknik og Miljø Områder med lettere forurenet jord Forureningen skyldes bl.a. at skorstensrøg fra tidligere industri, røg fra kakkelovne, bilos, bålpladser, fyrværkeri og havegødskning har forurenet overfladejorden.

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Nyt fra Geodatastyrelsen

Nyt fra Geodatastyrelsen Nyt fra Kåre Clemmesen, Jysk Fynsk GIS konference 2013 SIDE 1 Rammerne omkring os Finanskrisen: pres på offentlige budgetter Grøn omstilling Øget krav om frie data Krav om at effektivisere offentlige forvaltning

Læs mere

Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse

Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 24. april 2015 Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2005 for Aarup by for udvidelse af dagligvarebutik ved Korsgade-Fredensgade

Kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2005 for Aarup by for udvidelse af dagligvarebutik ved Korsgade-Fredensgade Kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2005 for Aarup by for udvidelse af dagligvarebutik ved Korsgade-Fredensgade Februar 2009 Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 FOR UDVIDELSE AF DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling

Læs mere

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag HOLBÆK KOMMUNE Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag VVM-redegørelse for Colas Danmark A/S, asfaltværk i Undløse Dato: 27. august 2015 Sagsb.: Jørgen Sandal Møller Sagsnr.:

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

TIL LANDSKABSANALYSE

TIL LANDSKABSANALYSE fra analyse TIL 2 0 1 2. 0 1. 2 4 LANDSKABSANALYSE B Y P L A N L A B m ø l l e r & g r ø n b o r g case 1-3 1 station herslev 2 mellemland 3 bioethanol studstrup møller & grønborg - præsentation byplanlab

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 "BOLIGFORMÅL VED SKRILLINGE STRAND"

JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 BOLIGFORMÅL VED SKRILLINGE STRAND JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 "BOLIGFORMÅL VED SKRILLINGE STRAND" JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere