Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem"

Transkript

1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det er estimeret, at en tørring af den gødning der udskilles på gødningsbåndet potentielt vil kunne reducere ammoniaktabet fra volierefjerkræstalde med ca. 25 %. Effekten er dog ikke dokumenteret. Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Arbejdsmiljø Der er ikke foretaget undersøgelser. Det forventes at staldens samlede energiforbrug øges, da tørringsprocessen øger energi- og ventilationsbehovet. Arbejdsmiljøet forventes at blive forbedret grundet det øgede behov for ventilation af stalden. Smitterisiko Såfremt det tilgængelige tørringssystem er let at rengøre på alle overflader, forventes der ikke øget risiko for smitte. Dyrevelfærd Dyrevelfærden forventes at blive forbedret grundet øget ventilationsbehov. Affald og spildevand Systemet giver ikke anledning til dannelse af affald og spildevand. Miljøfremmede stoffer Virkning på lager og mark Der forventes et højere indhold af N ab lager. Driftssikkerhed Driftssikkerheden er ukendt. Merinvestering Driftsomkostninger Der er øgede merinvesteringer til indkøb af tørresystem og til eventuelle ændringer af gødningssystemet. Der er højere driftsomkostninger på grund af et højere energiforbrug til ventilatorer og varme, samt til vedligeholdelse af tørresystemet. Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

2 Kort beskrivelse af teknologien Fortrængning af vand fra fjerkrægødning vil nedsætte omdannelsen af urinsyre til ammoniak (Stryer, 1988). Derfor kan tørring af gødning i nogle tilfælde være en metode til at reducere ammoniakemissionen fra udvalgte produktionssystemer. Referencesystem Referencesystemet i BREF-dokumentet, som vedrører staldsystemer for ikke-bursystemer er vist i figur 1. Figur 1. Illustration af referencesystemet, som er driftssystemet alternative systemer 1. Stalden er opdelt symmetrisk med central placering af et netrammeoverdækket gødningsareal (slats). Under slats er der en kumme hvor gødning og spildvand opsamles. Kummen kan enten være gravet ned under stalden eller være placeret på gulvet. I midten af stalden findes redekasserne. Langs væggene er der skrabearealer med strøelse. For fritgående høns og økologiske høns, er der endvidere adgang til udeareal gennem huller i væggen. I disse systemer er temperaturen i stalden normalt koldere, da stalden ikke er i stand til at holde på varmen, som den lukkede stald med skrabehøns. Fritgående og økologiske høns er den eneste varmekilde i stalden. Der er ikke ekstra varmekilder i stalden, hvorfor staldtemperaturen ikke adskiller sig ret meget fra udetemperaturen. Beskrivelse af staldsystemet voliere (etage-system) og teknologien Volieresystemer, der kan benyttes til skrabehøns, fritgående og økologiske høns kaldes også etagesystemer. Et etagesystem er karakteriseret ved at redekasser, foderstrenge og vandstrenge er placeret i op til 3 niveauer (se figur 2 og 3). 1 Referencesystemet er alternative systemer. Det vil sige alle andre systemer end berigede bure. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

3 Gødningsbånd Forsvindingsrede Gødningsbånd Figur 2. Skitse af volieresystem der anvendes i Danmark. Figur 3. Billede af volieresystem der anvendes i Danmark. Billedet illustrerer båndene for enden af hver række. Læg mærke til at båndene er i flere niveauer. Under slatsene er der etableret gødningsbånd, som løbende transporterer gødningen ud af stalden én gang ugentligt. Hønerne har også adgang til et skrabeareal. Det er anslået, at ca. 75 % af al gødning afsættes på gødningsbånd og 25 % på skrabearealet som består af strøelse (Johansen, 2010). De 75 % af gødningen, der havner på gødningsbånd transporteres ugentlig ud af stalden, mens de 25 % af gødningen i strøelsen kommer ud af stalden ved afslutning af en produktionscyklus. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

4 Beregningssystem I BREF-dokumentet angives emissioner i hønepladser, mens der i Danmark regnes i årshøner. 1 årshøne svarer til 365 foder dage, mens der går 166 årshøner på 1 dyreenhed (Plantedirektoratet, 2010). 1 høneplads kan omregnes til årshøner ved at dividere 12 måneders produktion med en rotation som kan svare til 12 produktionscyklusser + 1 måneds tomgangsperiode som dermed giver 0,923 årshøner/høneplads. Tilsigtet effekt Den tilsigtede effekt er, at tørre gødningen således at kernen af møget indkapsles af en tør skorpe, hvorfra fordampning af ammoniak og lugt er væsentlig reduceret (BREF, 2003). Effekten er ikke undersøgt for høns i volieresystemer, men hollandske undersøgelser viser, at i skrabeægsstalde, hvor det er muligt at tørre gødningen i gødningskummerne under slatsene, kan der opnås en reduktion på 60 % i ammoniakfordampningen fra staldsystemet. Voliere (etage) systemet er et nyt staldkoncept, hvor gødningen, som afsættes på slatsene, falder ned på et gødningsbånd i modsætning til alternative systemer, hvor den faste gødning bliver liggende indtil produktionscyklussen er afsluttet. Teknikken gødningstørring i etagesystem, er ikke tidligere anvendt i Danmark og der foreligger derfor ikke nogen undersøgelser. Effekten af gødningstørring på bånd i etageanlæg er søgt estimeret i de følgende tabeller. Ved estimeringen er der benyttet tørringseffekter svarende til det, der er fundet i forbindelse med tørring af den faste gødning for høns i buranlæg (49%) (Miljøstyrelsens teknologiudredning om gødningstørring i buranlæg, 2010). Tabel 1: Fordelingen af gødning og emissionsprocenten for høns i et etageanlæg (Poulsen et al., 2005). Emissionsfaktoren er beregnet ved at multiplicere gødningsfordelingen med emissionsprocenten. Gødningsareal Gødningsfordeling, % Emissionsprocent Emissionsfaktor Bånd ,075 Skrabeareal ,0625 Total 100 0,135 Tabel 2: Fordelingen af gødning og emissionsprocenter for høns i et etageanlæg (Poulsen et al., 2005). Emissionsprocenten for gødning tørret på båndet er beregnet ved at anslå samme tørringseffekt som ved tørring af den faste gødning på båndende under buranlæg (49%). Emissionsfaktoren er beregnet ved at multiplicere gødningsfordelingen med emissionsprocenten. Gødningsareal Gødningsfordeling, % Emissionsprocent Emissionsfaktor Bånd 75 5 a 0,038 Skrabeareal ,0625 Total 100 0,101 a Beregnet: 10 x 0,49 På baggrund af det fundne totale emissionsfaktorer kan det estimeres at ammoniakfordampningen fra høns i volieresystemer potentielt kan reduceres med ca. 25%. Effekten er dog ikke dokumenteret. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

5 Der er estimeret en tørringseffekt på 25 % reduceret ammoniakemission ved tørring af gødningen på båndet i etagesystemer. Referencesystemet for beregningen er etagesystemer med én ugentlig udmugning. Det er ligeledes forudsætningen for beregningen da gødningens opholdstid på båndet har betydning for tørringseffekten. Der er andre forhold, såsom udgangshuller i de delvis åbne stalde (fritgående/økologisk), hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at anvende gødningstørring, da der vil være væsentlige meromkostninger. Utilsigtede effekter Tørringssystemet vil øge energiforbruget til tørringen og til højere ventilationskrav. Tørringsudstyret vil desuden kræve mere kontrol i forhold til at styre staldens ventilationssystem, da der tilføres mere varme til stalden fra tørringsprocessen. Dyrevelfærd Opvarmningen af luften sker ved kalorifere over gødningsbåndet og medfører en øget opvarmning af stalden således, at der er behov for øget luftskifte i stalden. Denne effekt giver et bedre klima i stalden da ammoniakkoncentrationen reduceres (BREF, 2003). Energi og ressourceforbrug Der kræves et ekstra energiforbrug til opvarmning af den luft som anvendes til tørring. Det ekstra energiforbrug ligger minimum på 1,0-1,6 kwh/t pr. høneplads i buranlæg med gødningsbånd og tørring under italienske forhold, men må forventes at være højere i Danmark grundet et koldere klima sammenlignet med Italien (BREF, 2003, s. 168). Udbredelse af teknikken Der er til dato opstillet gødningstørring i ét volieresystem i Danmark. Gødningstørring kan vanskeligt eftermonteres i eksisterende stalde. Helhedsvurdering af teknikken Teknikken kan for skrabeægsystemer have en reducerende effekt på ammoniakemissionen fra staldsystemet, da stalden her er lukket. For høns med direkte adgang til udendørsarealer vurderes det at have for store omkostninger at varme gødningen op, da temperaturen i stalden kan være kold. Systemet kan kun etableres i forbindelse med nybyggeri/etablering af nyt etageinventar. Tilgængelighed Volieresystemer med tørring er udviklet, men endnu ikke idriftsat. Etableringsomkostninger Teknologien kræves indbygget i volieresystemet. Der er således ekstra etableringsomkostninger ved installation af etagesystem med gødningstørring. Driftsøkonomi Teknologien vil medføre højere omkostninger til energiforbrug, samt til inspektion og vedligeholdelse af varmeblæsere/varmekanoner. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

6 Kombinationsmuligheder Der er en teoretisk additionseffekt ved at kombinere tørring af gødning med hyppig udmugning (se Miljøstyrelsens teknologiblad om hyppig udmugning i volieresystem, 2010). Kombinationen af tørring af gødning på bånd med hyppig udmugning kan give en teoretisk mulighed for at reducere ammoniakemissionen fra volieresystemer. Effekterne vil dog delvist ophæve hinanden da hyppig udmugning bygger på fjernelse af gødning fra volieresystemer, hvorimod gødningstørring er baseret på at tørre gødningen på båndet inde i volieresystemet. Begge systemer kræver lagring af gødning i et gødningshus eller gødningsplads. Ved kombination af tørring og hyppig udmugning kan der ikke opnås en fuld miljøeffekt af de to teknologier, da forudsætningerne ikke kan opfyldes. Derfor vil disse tiltag i praksis ikke medføre fuld additiv effekt. Litteratur BREF Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) : Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of poultry and Pigs. July 2003 Johansen, N. F. (2010): personlig meddelelse. Konsulent. Videncentret for Landbrug. Miljøstyrelsens teknologiudredning om gødningstørring i buranlæg (2010) Plantedirektoratet (2010) Vejledning om Gødsknings- og harmoniregler. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri. Poulsen H.D. (2005) Normtal for husdyrgødning 2005 DJF Stryer, L., (1988) Biochemistry W.H. Freeman and company, New York Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax:

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck) Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Ægproduktion, beriget bur Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 burægshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) Resumé

Hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) Resumé Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Æglæggende høns (alternativ hønsehold) Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Hyppig fjernelse af gødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Hyppig

Læs mere

Hyppig fjernelse af gødning fra berigede bure til ægproduktion

Hyppig fjernelse af gødning fra berigede bure til ægproduktion Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Bursystemer til høner (berigede bure) Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Hyppig fjernelse af gødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Hyppig fjernelse

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1

Læs mere

Gødningsbånd og hyppig udmugning

Gødningsbånd og hyppig udmugning Fjerkræ Æglæggere, beriget burægsstald Revideret: Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Køling af gyllen i svinestalde *

Køling af gyllen i svinestalde * Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er

Læs mere

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

Afbrænding af gødning

Afbrænding af gødning Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra

Læs mere

Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg

Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gangareal Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Anlæggets beliggenhed

Anlæggets beliggenhed Ansøgning om tillæg til eks. 11 godkendelse. Ansøger: AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS Grarupvej 15 7330 Brande Anlægget: Adresse: Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ejendomsnummer: 7560000864 Matrikelnummer:

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Benzoesyre til smågrise

Benzoesyre til smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010 Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Evaluering af det generelle ammoniakkrav Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),

Læs mere

Råprotein i slagtesvinefo der

Råprotein i slagtesvinefo der Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Råprotein i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 24. Råprotein i slagtesvinefo der Resumé

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Tilsætning af ph-reducerende stoffer til fjerkrægødningsmåtten Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser har vist, at tilsætning af

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb

Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Faste, drænede gulve Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb

Læs mere

Direkte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger

Direkte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Fjerkræ (slagtekyllinger) Dato: 20.08.2011 Teknologitype: Udbringning - Direkte udbringning af dybstrøelse Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Direkte udbringning

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Køling af gylle i stalde til søer og smågrise

Køling af gylle i stalde til søer og smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise

Læs mere

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 63192 Version 1 Dato 31 03 2014 00:00:00. Type

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 63192 Version 1 Dato 31 03 2014 00:00:00. Type husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 63192 Version 1 Dato 31 03 2014 00:00:00 Navn Per Andersen Adresse Bjergbyvej 5 Telefon 59264375 Mobil 21265861 E Mail uhrslunde@adr.dk

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 11 Godkendelse Ansøgningsnummer 58647 Version 1 Dato 12-11-2013 00:00:00 Navn Henrik Terkelsen Adresse Bøllemosevej 21 Telefon 62262910 Mobil 20896407 E-Mail terkelsen.dairy@gmail.com

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at

Læs mere

Kultur, Plan og Erhverv Afgørelse om ændring af dyreholdet på Horseskovvej 1, 5700 Svendborg. Afgørelse fra 30,8 DyreEnheder (DE), til 31,0 DE

Kultur, Plan og Erhverv Afgørelse om ændring af dyreholdet på Horseskovvej 1, 5700 Svendborg. Afgørelse fra 30,8 DyreEnheder (DE), til 31,0 DE Lars Stougaard Horseskovvej 10 5700 Svendborg Mail: lars-mosegaarden@hotmail.com Kultur, Plan og Erhverv Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup.

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. KHL/LEA/2016-11-09 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen Ladegård Mark 53, 5560 Aarup. Der ansøges om tillæg ift. gældende miljøgodkendelse fra den 23. august 2010, samt tillæg fra den

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB HVAD ER BREF? BAT: Best Available Techniques (bedste tilgængelige teknikker) BREF: BAT-Reference document EIPPCB: European Integrated

Læs mere

Fosforindhold i slagtesvinefoder

Fosforindhold i slagtesvinefoder Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Fosforindhold i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 22 Fosforindhold i slagtesvinefoder

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI.

TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. 2007 2008 2009 2010 2011 2012* Indvejet på pakkerierne, mio. kg 50,7 52,1 53,2 55,1 58,1 57,8 - heraf ikke-buræg, mio. kg 21,2 21,1 21,2 21,1 23,0 22,9

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Dyretype: Æglæggende høner Dato: 17.05.2011. Kode: TB Side: 1 af 23

Dyretype: Æglæggende høner Dato: 17.05.2011. Kode: TB Side: 1 af 23 Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Æglæggende høner Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Fodring Råprotein i foder til æglæggende høns Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 23 Råprotein i foder til æglæggende

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Langgaard Svineproduktion A/S v/ Bo Elgaard Dølbyvej 166 7800 Skive boelgaard@pc.dk. Den 14. januar 2014

Langgaard Svineproduktion A/S v/ Bo Elgaard Dølbyvej 166 7800 Skive boelgaard@pc.dk. Den 14. januar 2014 Langgaard Svineproduktion A/S v/ Bo Elgaard Dølbyvej 166 7800 Skive boelgaard@pc.dk Den 14. januar 2014 Dølbyvej 166 7800 Skive - Anmeldelse 31 - Skift i dyretypen - Afgørelse. Skive Kommune har den 12.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)

Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Disposition Tilskudsordninger (Bent Ib Hansen): Tilskud til miljøteknologi i 2014 Tilskud til løsgående diegivende

Læs mere

Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk. Den 9. september 2013

Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk. Den 9. september 2013 Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk Den 9. september 2013 Krarupvej 29 7800 Skive - Afgørelse - 19 g - Fuldestalde - Emissionsorienteret. Skive Kommune har den 8., 15. og

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej

Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Sendt til mail: Ove Johansen, jojoh@assens.dk Odense, den 8. februar 2017 Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej 18,

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere