Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Transkript

1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det er estimeret, at en tørring af den gødning der udskilles på gødningsbåndet potentielt vil kunne reducere ammoniaktabet fra volierefjerkræstalde med ca. 25 %. Effekten er dog ikke dokumenteret. Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Arbejdsmiljø Der er ikke foretaget undersøgelser. Det forventes at staldens samlede energiforbrug øges, da tørringsprocessen øger energi- og ventilationsbehovet. Arbejdsmiljøet forventes at blive forbedret grundet det øgede behov for ventilation af stalden. Smitterisiko Såfremt det tilgængelige tørringssystem er let at rengøre på alle overflader, forventes der ikke øget risiko for smitte. Dyrevelfærd Dyrevelfærden forventes at blive forbedret grundet øget ventilationsbehov. Affald og spildevand Systemet giver ikke anledning til dannelse af affald og spildevand. Miljøfremmede stoffer Virkning på lager og mark Der forventes et højere indhold af N ab lager. Driftssikkerhed Driftssikkerheden er ukendt. Merinvestering Driftsomkostninger Der er øgede merinvesteringer til indkøb af tørresystem og til eventuelle ændringer af gødningssystemet. Der er højere driftsomkostninger på grund af et højere energiforbrug til ventilatorer og varme, samt til vedligeholdelse af tørresystemet. Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk

2 Kort beskrivelse af teknologien Fortrængning af vand fra fjerkrægødning vil nedsætte omdannelsen af urinsyre til ammoniak (Stryer, 1988). Derfor kan tørring af gødning i nogle tilfælde være en metode til at reducere ammoniakemissionen fra udvalgte produktionssystemer. Referencesystem Referencesystemet i BREF-dokumentet, som vedrører staldsystemer for ikke-bursystemer er vist i figur 1. Figur 1. Illustration af referencesystemet, som er driftssystemet alternative systemer 1. Stalden er opdelt symmetrisk med central placering af et netrammeoverdækket gødningsareal (slats). Under slats er der en kumme hvor gødning og spildvand opsamles. Kummen kan enten være gravet ned under stalden eller være placeret på gulvet. I midten af stalden findes redekasserne. Langs væggene er der skrabearealer med strøelse. For fritgående høns og økologiske høns, er der endvidere adgang til udeareal gennem huller i væggen. I disse systemer er temperaturen i stalden normalt koldere, da stalden ikke er i stand til at holde på varmen, som den lukkede stald med skrabehøns. Fritgående og økologiske høns er den eneste varmekilde i stalden. Der er ikke ekstra varmekilder i stalden, hvorfor staldtemperaturen ikke adskiller sig ret meget fra udetemperaturen. Beskrivelse af staldsystemet voliere (etage-system) og teknologien Volieresystemer, der kan benyttes til skrabehøns, fritgående og økologiske høns kaldes også etagesystemer. Et etagesystem er karakteriseret ved at redekasser, foderstrenge og vandstrenge er placeret i op til 3 niveauer (se figur 2 og 3). 1 Referencesystemet er alternative systemer. Det vil sige alle andre systemer end berigede bure. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2

3 Gødningsbånd Forsvindingsrede Gødningsbånd Figur 2. Skitse af volieresystem der anvendes i Danmark. Figur 3. Billede af volieresystem der anvendes i Danmark. Billedet illustrerer båndene for enden af hver række. Læg mærke til at båndene er i flere niveauer. Under slatsene er der etableret gødningsbånd, som løbende transporterer gødningen ud af stalden én gang ugentligt. Hønerne har også adgang til et skrabeareal. Det er anslået, at ca. 75 % af al gødning afsættes på gødningsbånd og 25 % på skrabearealet som består af strøelse (Johansen, 2010). De 75 % af gødningen, der havner på gødningsbånd transporteres ugentlig ud af stalden, mens de 25 % af gødningen i strøelsen kommer ud af stalden ved afslutning af en produktionscyklus. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3

4 Beregningssystem I BREF-dokumentet angives emissioner i hønepladser, mens der i Danmark regnes i årshøner. 1 årshøne svarer til 365 foder dage, mens der går 166 årshøner på 1 dyreenhed (Plantedirektoratet, 2010). 1 høneplads kan omregnes til årshøner ved at dividere 12 måneders produktion med en rotation som kan svare til 12 produktionscyklusser + 1 måneds tomgangsperiode som dermed giver 0,923 årshøner/høneplads. Tilsigtet effekt Den tilsigtede effekt er, at tørre gødningen således at kernen af møget indkapsles af en tør skorpe, hvorfra fordampning af ammoniak og lugt er væsentlig reduceret (BREF, 2003). Effekten er ikke undersøgt for høns i volieresystemer, men hollandske undersøgelser viser, at i skrabeægsstalde, hvor det er muligt at tørre gødningen i gødningskummerne under slatsene, kan der opnås en reduktion på 60 % i ammoniakfordampningen fra staldsystemet. Voliere (etage) systemet er et nyt staldkoncept, hvor gødningen, som afsættes på slatsene, falder ned på et gødningsbånd i modsætning til alternative systemer, hvor den faste gødning bliver liggende indtil produktionscyklussen er afsluttet. Teknikken gødningstørring i etagesystem, er ikke tidligere anvendt i Danmark og der foreligger derfor ikke nogen undersøgelser. Effekten af gødningstørring på bånd i etageanlæg er søgt estimeret i de følgende tabeller. Ved estimeringen er der benyttet tørringseffekter svarende til det, der er fundet i forbindelse med tørring af den faste gødning for høns i buranlæg (49%) (Miljøstyrelsens teknologiudredning om gødningstørring i buranlæg, 2010). Tabel 1: Fordelingen af gødning og emissionsprocenten for høns i et etageanlæg (Poulsen et al., 2005). Emissionsfaktoren er beregnet ved at multiplicere gødningsfordelingen med emissionsprocenten. Gødningsareal Gødningsfordeling, % Emissionsprocent Emissionsfaktor Bånd ,075 Skrabeareal ,0625 Total 100 0,135 Tabel 2: Fordelingen af gødning og emissionsprocenter for høns i et etageanlæg (Poulsen et al., 2005). Emissionsprocenten for gødning tørret på båndet er beregnet ved at anslå samme tørringseffekt som ved tørring af den faste gødning på båndende under buranlæg (49%). Emissionsfaktoren er beregnet ved at multiplicere gødningsfordelingen med emissionsprocenten. Gødningsareal Gødningsfordeling, % Emissionsprocent Emissionsfaktor Bånd 75 5 a 0,038 Skrabeareal ,0625 Total 100 0,101 a Beregnet: 10 x 0,49 På baggrund af det fundne totale emissionsfaktorer kan det estimeres at ammoniakfordampningen fra høns i volieresystemer potentielt kan reduceres med ca. 25%. Effekten er dog ikke dokumenteret. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4

5 Der er estimeret en tørringseffekt på 25 % reduceret ammoniakemission ved tørring af gødningen på båndet i etagesystemer. Referencesystemet for beregningen er etagesystemer med én ugentlig udmugning. Det er ligeledes forudsætningen for beregningen da gødningens opholdstid på båndet har betydning for tørringseffekten. Der er andre forhold, såsom udgangshuller i de delvis åbne stalde (fritgående/økologisk), hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at anvende gødningstørring, da der vil være væsentlige meromkostninger. Utilsigtede effekter Tørringssystemet vil øge energiforbruget til tørringen og til højere ventilationskrav. Tørringsudstyret vil desuden kræve mere kontrol i forhold til at styre staldens ventilationssystem, da der tilføres mere varme til stalden fra tørringsprocessen. Dyrevelfærd Opvarmningen af luften sker ved kalorifere over gødningsbåndet og medfører en øget opvarmning af stalden således, at der er behov for øget luftskifte i stalden. Denne effekt giver et bedre klima i stalden da ammoniakkoncentrationen reduceres (BREF, 2003). Energi og ressourceforbrug Der kræves et ekstra energiforbrug til opvarmning af den luft som anvendes til tørring. Det ekstra energiforbrug ligger minimum på 1,0-1,6 kwh/t pr. høneplads i buranlæg med gødningsbånd og tørring under italienske forhold, men må forventes at være højere i Danmark grundet et koldere klima sammenlignet med Italien (BREF, 2003, s. 168). Udbredelse af teknikken Der er til dato opstillet gødningstørring i ét volieresystem i Danmark. Gødningstørring kan vanskeligt eftermonteres i eksisterende stalde. Helhedsvurdering af teknikken Teknikken kan for skrabeægsystemer have en reducerende effekt på ammoniakemissionen fra staldsystemet, da stalden her er lukket. For høns med direkte adgang til udendørsarealer vurderes det at have for store omkostninger at varme gødningen op, da temperaturen i stalden kan være kold. Systemet kan kun etableres i forbindelse med nybyggeri/etablering af nyt etageinventar. Tilgængelighed Volieresystemer med tørring er udviklet, men endnu ikke idriftsat. Etableringsomkostninger Teknologien kræves indbygget i volieresystemet. Der er således ekstra etableringsomkostninger ved installation af etagesystem med gødningstørring. Driftsøkonomi Teknologien vil medføre højere omkostninger til energiforbrug, samt til inspektion og vedligeholdelse af varmeblæsere/varmekanoner. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5

6 Kombinationsmuligheder Der er en teoretisk additionseffekt ved at kombinere tørring af gødning med hyppig udmugning (se Miljøstyrelsens teknologiblad om hyppig udmugning i volieresystem, 2010). Kombinationen af tørring af gødning på bånd med hyppig udmugning kan give en teoretisk mulighed for at reducere ammoniakemissionen fra volieresystemer. Effekterne vil dog delvist ophæve hinanden da hyppig udmugning bygger på fjernelse af gødning fra volieresystemer, hvorimod gødningstørring er baseret på at tørre gødningen på båndet inde i volieresystemet. Begge systemer kræver lagring af gødning i et gødningshus eller gødningsplads. Ved kombination af tørring og hyppig udmugning kan der ikke opnås en fuld miljøeffekt af de to teknologier, da forudsætningerne ikke kan opfyldes. Derfor vil disse tiltag i praksis ikke medføre fuld additiv effekt. Litteratur BREF Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) : Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of poultry and Pigs. July 2003 Johansen, N. F. (2010): personlig meddelelse. Konsulent. Videncentret for Landbrug. Miljøstyrelsens teknologiudredning om gødningstørring i buranlæg (2010) Plantedirektoratet (2010) Vejledning om Gødsknings- og harmoniregler. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri. Poulsen H.D. (2005) Normtal for husdyrgødning 2005 DJF Stryer, L., (1988) Biochemistry W.H. Freeman and company, New York Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6